6. Årsager til registrering af anlægsmidler i Anlægs- og Renoveringsfonden...14

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Redegørelsens opbygning...2 3. Formålet med fonden...3 4. Forudsætninger...4 4.1. Aflyste projekter...7 4.2. Afsluttede projekter...7 5. Projekter i Anlægs- og Renoveringsfonden...8 5.1. Projekttyper...8 5.2. Ændringer i 2004...10 5.3. Særligt om boligpuljer...10 5.4. Færdiggørelsesgraden...11 5.5. Ansvarsområder...11 6. Årsager til registrering af anlægsmidler i Anlægs- og Renoveringsfonden...14 6.1. Manglende udbud...15 6.2. Manglende færdiggørelse...16 6.3. Boligpuljer...18 7. Aktiviteten i 2003 og 2004 fordelt på Nyanlæg og Renovering...19 7.1. Nyanlæg...20 7.2. Renovering...21 8. Aktiviteten i 2003 og 2004 fordelt på kommuner...22 9. Målsætninger for 2004...23 10. Målsætninger for 2005...24 10.1. 10-årsplan på folkeskoleområdet...24 10.2. Boligområdet...24 10.3. 10-årsplan for forsyningsområdet...25 10.4. Vedligehold af Hjemmestyrets bygninger...25 10.5. Generelle målsætninger for Hjemmestyrets anlægsarbejde...25 11. Anlægs- og Renoveringsfonden og den grønlandske økonomi...27 FM 2005/36 side 1 af 27

1. Indledning Under Landstingets efterårssamling 1999 blev Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget vedtaget. Et element i budgetloven var oprettelsen af en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond. Formålet med Anlægs- og Renoveringsfonden er at forbedre planlægning, prioritering og økonomisk styring af anlægsområdet. Selve Budgetloven trådte i kraft 1. januar 2001, men allerede 1. januar 2000 blev bestemmelserne i 21 til 23 vedrørende Anlægs- og Renoveringsfonden sat i kraft. Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø er ansvarlig for overholdelsen af reglerne om Anlægs- og Renoveringsfonden, således som de er fastsat af Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender i Budgetregulativ 2002. I 24 i Budgetloven er det fastsat, at Landsstyret udarbejder en årlig redegørelse til Landstinget om Anlægs- og Renoveringsfondens aktivitet, herunder separat status for henholdsvis nye projekter, igangværende og afsluttede eller aflyste projekter. Redegørelsen opdeles på anlægsprojekter og renoveringsprojekter Den årlige redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden fremlægges på Landstingets forårssamling. 2. Redegørelsens opbygning Denne redegørelse for finansåret 2004 er den femte i rækken af redegørelser om bevægelserne i Anlægs- og Renoveringsfonden. Redegørelsen har tilnærmelsesvis samme struktur som redegørelsen for 2003, dog er der valgt at bytte om på rækkefølgen for enkelte afsnit. Hensigten med anlægsredegørelsen for 2004 er at give væsentlige overordnede informationer om forvaltningen af den anlægsaktivitet, som finansieres af landskassen. Anlægsaktiviteten belyses ud fra en række forskellige kriterier såsom udviklingen henover finansårene, forskellige projekttyper, den kommunale fordeling af anlægsmidlerne, de organisatoriske ansvarsområder m.v. Der er især fokuseret på den del af aktiviteterne, som omfatter egentlige anlægsopgaver. For de hovedområder, hvor der er sket en overførsel af anlægsmidler til Anlægs- og Renoveringsfonden, beskrives Landsstyrets tiltag med henblik på, at få et forøget afløb. Redegørelsen består dels af et tekstafsnit, dels af følgende bilag : FM 2005/36 side 2 af 27

Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Oversigt over samtlige projekter i hovedkontoorden. Projekterne sorteret efter stedkode som viser, hvilke projekter der er i de enkelte kommuner Projekterne sorteret efter kategori, dvs. anlægssager, udlån, køb, udstyr, m.v. Projekterne sorteret efter formålskonto, dvs. sundhed, bolig, infrastruktur, forsyning, m.v. Aflyste projekter i hovedkontoorden Afsluttede projekter i hovedkontoorden Afvigelser på de enkelte konti 3. Formålet med fonden Det skal understreges, at Anlægs- og Renoveringsfonden er en budgetteknisk fond. Der er således ikke tale om en fond i almindelig forstand, som der kan søges midler fra. De midler, der er registreret i fonden er bundet til konkrete projekter. Skal der tages penge ud af fonden, skal dette ske ved at aflyse eller ændre et givent projekt, hvilket kræver en politisk godkendelse af Landstinget eller Landstingets Finansudvalg. Formålet med oprettelsen af fonden var at gøre procedurerne omkring bevilling af midler til anlægsopgaver mere smidig og derved undgå, at Landstinget skulle behandle den samme sag i flere omgange. Dette kan illustreres ved nedenstående eksempel: År 1 År 2 År 3 I alt Bevilling 3 5 2 10 Forbrug 2 7 1 10 Registreres i Anlægs- og Renoveringsfonden ved regnskabsslutning 1-2 1 0 Samlet registrering i Anlægs- og Renoveringsfonden 1-1 0 0 Eksemplet viser, at der i år 1 er et mindreforbrug på 1 Ifølge den tidligere procedure skulle der så i forbindelse med Landstingstillægsbevillingsloven for år 2 søges en genbevilling på 1 mio. uforbrugte kroner fra året før. Genbevillingsproceduren betød, at Landstinget i princippet skulle træffe beslutning om den samme bevilling flere gange, hvilket ikke forekom hensigtsmæssigt. FM 2005/36 side 3 af 27

I år 2 er der tale om et merforbrug på i alt 1 for de første 2 år, idet projektet er mere fremskredent end forudsat. I dette tilfælde skulle der så søges rokering fra år 3 til år 2 for at have bevillingsmæssig dækning for projektet, da det, indtil fonden blev oprettet i 2000, ikke var tilladt at overskride finanslovens årlige bevilling på det enkelte projekt. Da det i praksis er umuligt at opnå balance mellem bevilling og forbrug på det enkelte projekt, var det en tilbagevendende opgave at skulle søge bevillingsmæssige ændringer på den samme sag. Hensigten med fonden er alene at undgå ovennævnte problemer. Den ideelle situation er, at fonden ved hvert årsskifte balancerer, hvorved nogle opgaver er lidt foran, mens andre opgaver er lidt bagefter tidsplanen. 4. Forudsætninger Tallene i nærværende redegørelse bygger på udtræk fra Hjemmestyrets Økonomisystem (XAL), og skulle således være identiske med de tal, der registreres i Landskassens regnskab. I Landskassens regnskab er der opgjort, hvor meget der er overført til Anlægs- og Renoveringsfonden, og hvor stort et forbrug der har været fra Anlægs- og Renoveringsfonden. Det viser sig imidlertid, at der er en mindre forskel i forhold til Landskassens regnskab, som skyldes, at der er tale om to forskellige opgørelsesmetoder. Anlægs- og Renoveringsfonden er årsrelateret, og tager ikke højde for tidligere bevillinger og forbrug, når projekter tages ud af fonden som følge af aflysning eller afslutning, mens Landskassens Regnskab tager højde for disse tidligere bevillinger og forbrug. Landskassens Regnskab er således en total opgørelse af Anlægs- og Renoveringsfonden, mens Anlægs- og Renoveringsfonden selv viser et øjebliksbillede over bevillinger og forbrug for nuværende projekter i fonden. Nedenstående eksempel illustrerer de to forskellige opgørelsesmetoder: Projekt År 1 År 2 År 3 Afsluttet År 4 i alt bevilling 1,0 1,5 0,0 2,5 forbrug 0,5 1,5 0,4 2,4 resultat 0,1 Når et projekt er afsluttet med aflæggelse af byggeregnskab, udtages projektet fra Anlægs- og Renoveringsfonden. Projektet udtages ved, at bevillingen i År 1 bliver reduceret med 1,0, og i År 2 med 1,5. Samtidig reduceres forbruget i År 1 med 0,5, i År 2 med 1,5 og i År 3 med 0,4. I Landskassens Regnskab vil der i år 4 blive optaget en indtægt på 0,1, idet projektet er afsluttet med et mindreforbrug. FM 2005/36 side 4 af 27

Tabel 4.1. Anlægs- og Renoveringsfonden resultat 2004. Bevilling i Iflg. Landskassens regnskab 634 Iflg. bilag 627 Forskel 7 Kilde: XAL udtræk og Landskassens Regnskab 2004. Nedenstående tabel 4.2. viser de overordnede bevægelser i Anlægs- og Renoveringsfonden siden oprettelsen i 2000. Af Landskassens regnskab fremgår det, at der ved udgangen af 2004 var registreret 684 i Anlægs- og Renoveringsfonden. Tabel 4.2. Anlægs- og Renoveringsfonden, resultat 2000-2004 i 2000 2001 2002 2003 2004 Bevilling 849 838 685 672 627 Forbrug 593 669 566 579 574 Afsluttede projekter udtaget af Fonden -5 Overføres til Anlægs- og Renoveringsfonden 256 169 119 88 53 Samlet registrering i Anlægs- og Renoveringsfonden 255 1 424 543 631 684 1) Anlægs- og Renoveringsfonden blev oprettet ved finansåret 2000. Det overførte beløb fra før år 2000, var behæftet med fejl, jvf. Anlægsredegørelsen for 2002. Det her fremkomne er derfor beregnet ud fra Landskassens Regnskab for 2001-2003 Kilde : Egne tal, Landskassens regnskab for 2001, 2002, 2003 og 2004. I 2004 blev 64 projekter regnskabsafsluttet og udtaget af Anlægs- og Renoveringsfonden. Dette havde en effekt på registreringerne i år 2003, idet forbrug og bevillinger for de afsluttede projekter er fjernet fuldstændigt, så både bevilling og forbrug er på 0 kr. I denne redegørelse, er tallene fra 2003 fra Redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2003 videreført, for at kunne sammenligne udviklingen over årene og specielt i de skemaer, hvor det kun er udviklingen fra 2003 til 2004, der vises. Der er i 2004 henlagt 53 i Anlægs- og Renoveringsfonden, hvilket er markant mindre i forhold til de foregående år. I 2005 vil den samlede beholdning i Anlægs- og Renoveringsfonden med al sandsynlighed blive nedbragt. Dette skyldes bl.a., at der i november og december 2004 blev udmøntet 21,3 til skolebyggerier, som først kommer i gang i 2005, og at der ved vedtagelse FM 2005/36 side 5 af 27

af finansloven for 2005 blev tilbageført 45 fra Anlægs- og Renoveringsfonden, som er blevet brugt til at finansiere en del af den samlede anlægsramme for 2005. Henlæggelser til skoler Først når der foreligger projektforslag med tilhørende B-overslag, optages de enkelte projekter på finansloven, idet man herved får mere præcise budgettal og dermed også mere retvisende bevillinger på finansloven. Dette arbejde er tidskrævende, og projektforslagene og B-overslagene på nedenstående projekter lå først klar sidst i 2004. Projekterne forventes udbudt i licitation i starten af 2005, og arbejdet vil kunne påbegyndes i det tidlige forår, hvorved hele sommerhalvåret kan udnyttes. De 21,3, der blev udmøntet til skolebyggerier sidst i 2004, vedrører nedenstående 3 skoler: Tabel 4.3. Henlæggelser til skoleprojekter. Projektnavn Projekteringsbevillinger Udmøntet i 2004 Forbrug Henlagt i 2004 Fjordskolen i Kangerlussaq 400.000 2.469.000 16.000 2.853.000 Jørgen Brønlund skolen, Ilulissat 3.069.000 11.600.000 2.759.000 11.910.000 Skolen i Kullorsuaq, Upernavik 500.000 7.200.000 1.000 7.699.000 I alt 3.969.000 21.269.000 2.776.000 24.962.000 Som det ses af skemaet, er der henlagt 25 i alt til de tre skoler. Det forventes at forsinkelsen på de tre projekter nedbringes i løbet af 2005. FM 2005/36 side 6 af 27

Tilbageførsler i 2005 I 2005 er der ved vedtagelsen af Landstingsfinanslov 2005 tilbageført 45, over hovedkonto 80.00.10 Tilbageførsler fra Anlægs- og Renoveringsfonden, fra eksisterende projekter, Der er tale om aflysninger af 5 projekter og tilpasning af bevillingerne til udgifterne på de resterende projekter. Tabel 4.4. Tilbageførsler af bevillinger i 2005 Projektnavn Totalbevilling Tilbageført i 2005 Ny bevilling Adm. Bygning, Landstingets ombudsmand 8.797.000-8.797.000 0 Ældreinstitution, Qasigiannguit 5.500.000-5.500.000 0 Vuggestue, Tasiusaq, Upernavik 1.000.000-1.000.000 0 Projektering af ny kirke. Nuuk 2.825.000-2.825.000 0 Omkostninger, Aasiaat 17.561.000-922.000 16.639.000 Omkostninger, Uummannaq 61.451.000-15.147.000 46.304.000 Omkostninger, Maniitsoq 19.991.000-668.000 19.323.000 Upernavik Lufthavn 119.759.000-5.023.000 114.736.000 Qaanaaq Lufthavn 108.587.000-4.771.000 103.816.000 Omkostninger, Qaqortoq 148.000-60.000 88.000 Gennemlysningsudstyr, Qaanaaq 500.000-63.000 437.000 Flyvehjælpemidler, Qasigiannguit 300.000-300.000 0 Ren. Bygn & landingsareal, Qasigiannguit 400.000-94.000 306.000 I alt 346.819.000-45.170.000 301.649.000 4.1. Aflyste projekter Som det fremgår af bilag 5, blev 9 projekter aflyst i 2004. Projekterne havde en samlet disponibel bevilling på 15.040.000 kr. i Anlægs- og Renoveringsfonden i 2004. Ved aflysningerne af projekterne er bevillingerne rokeret til andre anlægsprojekter og indgår herefter i finansieringen af disse. 4.2. Afsluttede projekter Som det fremgår af bilag 6, er der afsluttet 64 projekter i 2004. Projekterne er afsluttet med reviderede byggeregnskaber og udtaget af Anlægs- og Renoveringsfonden. Projekterne havde et samlet merforbrug på 2.976.000 kr. Det var ét af målene for 2004, at få regnskabsafsluttet de færdiggjorte projekter og udtaget disse fra Anlægs- og Renoveringsfonden, så det kun er de aktive projekter, der henstår i fonden. Der er stadig mange færdiggjorte projekter, der endnu ikke er regnskabsmæssigt afsluttet. Arbejdet med at få disse projekter afsluttet vil fortsætte i 2005. FM 2005/36 side 7 af 27

5. Projekter i Anlægs- og Renoveringsfonden 5.1. Projekttyper Bevillingerne til nyanlæg og renovering er fordelt på en lang række konti i finansloven. Der er imidlertid behov for at skelne mellem de forskellige typer af projekter som registreres i Anlægs- og Renoveringsfonden. De samlede midler i Anlægs- og Renoveringsfonden kan opdeles i følgende projekttyper: 1. Egentlige bygge- og anlægsopgaver som administreres og udbydes af Hjemmestyrets anlægsorganisationer. 2. Opgaver, der får tilskud fra Landskassen, og som administreres og udbydes af kommunerne. 3. Opgaver, der får tilskud eller lån fra Landskassen, og som administreres og udbydes af private. 4. Byggesæt til selvbyggeri og udlån til vedligeholdelse og forbedringer af boligstøttehuse. 5. Køb af bygninger. 6. Aktiviteter i Danmark. 7. Køb af udstyr, maskiner og materiel. 8. Analyser og forundersøgelser m.v. Som det fremgår af ovenstående tabel 4.2, blev der i 2004 tilført nye opgaver for ca. 627, og der var ved årets begyndelse registreret 631 i Anlægs- og Renoveringsfonden. Det samlede rådighedsbeløb til anlægsopgaver, både nybyggeri og renovering, var således 1.258 mio. kr. FM 2005/36 side 8 af 27

Tabel 5.1. Bevilling og forbrug i 2004 fordelt på projekttyper. Projekttype 1 Til rådighed i 2004 Forbrug i 2004 Overføres til 2005 Forbrug i 2004 i % 1. anlægsopgaver adm. af Hjemmestyret 809 423 386 52 % 2. tilskudsopgaver adm. af kommunerne 122 33 89 27% 3. tilskudsopgaver adm. af private 247 95 152 39% 4. byggesæt, boligstøttehuse 20 1 19 1% 5. køb af bygninger 9 0 9 0% 6. aktiviteter i Danmark 0,7 0,5 0,2 71% 7. køb af udstyr, maskiner og materiel 30 16 14 53% 8. analyser og forundersøgelser m.v. 20 5 15 25% Andre opgaver i alt (projekttype 2-8) 449 151 298 34% I alt 1.258 574 684 46% Note 1: Tilskudsopgaverne i tabellen udgør udelukkende Hjemmestyrets andel af det kommunale og private byggeri. Tabel 5.1. viser forholdet mellem forbrug og bevilling i 2004 fordelt på projekttyper. Af tabellen ses, at ud af de 1.258 der var til rådighed i Anlægs- og Renoveringsfonden, udgjorde de 809 bevillinger til anlægsopgaver administreret af Hjemmestyret (projekttype 1). De resterende bevillinger i Anlægs- og Renoveringsfonden (projekttype 2-8) udgør således 449 mio. kr., hvilket svarer til 1/3 af alle henlæggelserne, som vedrører andre formål end egentlige anlægsog renoveringsopgaver, der administreres af Hjemmestyret. Tabel 5.2. Bevægelser i Anlægs- og Renoveringsfonden 2004, fordelt på anlæg og øvrige opgaver i Bygge- og Øvrige I alt anlægsopgaver Rest fra 2003, 334 302 636 Tilgang fra 2004, 475 147 627 Til rådighed i 2004 i alt, 809 449 1.258 Forbrug i 2004, 423 151 574 Forbrug i % 52% 34% 46% Overføres til 2005, 386 298 684 Kilde : Egne tal. Der tages forbehold for afrundinger jvf. bilag 3. Tabel 5.2. viser hovedtallene for bevægelserne i Anlægs- og Renoveringsfonden 2004, hvor rådighedsbeløbet er opdelt i bygge- og anlægsopgaver (projekttype 1 i tabel 5.1.) og i øvrige opgaver (projekttype 2-8 i tabel 5.1.). Som det fremgår af tabellen, er der forbrugt 574 ud af FM 2005/36 side 9 af 27

de 1.258, der var til rådighed til anlægsprojekter og øvrige projekter, og der overføres derfor i alt 684 til 2005. 5.2. Ændringer i 2004 Tabel 5.3. viser de samlede ændringer i Anlægs- og Renoveringsfonden 2004 fordelt på anlægs- og renoveringsopgaver administreret af Hjemmestyret (projekttype 1 i tabel 5.1.) og øvrige opgaver (projekttype 2-8 i tabel 5.1.). Som det fremgår, er det samlede registrerede beløb i Anlægs- og Renoveringsfonden blevet forøget med 48 i 2004. For anlægs- og renoveringsopgaverne er henlæggelserne øget med 52, mens henlæggelserne til øvrige opgaver er reduceret med 4 Tabel 5.3. De samlede ændringer i Anlægs- og Renoveringsfonden 2003, fordelt på anlægs- og renoveringsopgaver og øvrige opgaver. Anlæg og renovering Øvrige I alt Rest fra 2003, 334 302 636 Til rest fra 2004, 386 298 684 Ændringer i 2004, 52-4 48 De store henlæggelser til øvrige opgaver skyldes især henlæggelser til boligbyggerier, som udgør 169 ud af den samlede henlæggelse på 298 Grunden til disse henlæggelser redegøres der for i afsnit 5.3. 5.3. Særligt om boligpuljer For bevillingerne til boligområdet gælder, at de er fordelt på puljer, hvor tilskuddet fra Hjemmestyret blot er en del af finansieringen. Fra boligpuljerne udmøntes pengene som tilskud til kommunerne, private bygherrer og andelsboligforeninger. Tilskuddet udbetales først, når byggeriet er færdigt. I perioden fra tilsagnet bliver givet og til det udbetales, vil midlerne fremstå som uforbrugte i Anlægs- og Renoveringsfonden. Det drejer sig om betydelige beløb, og man bør derfor være opmærksom på, at der ikke er tale om inaktive midler, men at det derimod er udtryk for, at der er sat byggeri i gang for et endnu større beløb. Eksempelvis kan der i tabel 5.1. for kategori 3: Tilskudsopgaver administreret af private aflæses, at der overføres 152 til 2005. Disse midler vedrører udelukkende private boligbyggerier. De enkelte projekter er udspecificeret i bilag 3. Om det private boligbyggeri skal det endvidere bemærkes, at byggeriet skal være påbegyndt senest 2 år efter, der er givet tilsagn om lån, og byggeriet skal være afsluttet senest 3 år efter tidspunktet for tilsagn. Der er således ikke tale om, at de bevilgede midler til privat boligbyggeri henstår passivt og i årevis i Anlægs- og Renoveringsfonden. FM 2005/36 side 10 af 27

5.4. Færdiggørelsesgraden I nedenstående tabel 5.4. er færdiggørelsesgraden fordelt på projekter, der er optaget på tidligere finanslove og projekter optaget i Finansloven 2004. Der er forbrugt bevillinger for 574, hvilket svarer til 46% af den planlagte aktivitet. Tabel 5.4. Færdiggørelsesgraden af projekter optaget på finansloven før 2004 og i Finansloven 2004. Projekter optaget før 2004 Projekter optaget i 2004 I alt Antal projekter 708 108 816 Bevilling 2004 i 978 280 1.258 Forbrug 2004 i 454 120 574 Forbrug i % 46% 43% 46% Af tabel 5.4. fremgår det ligeledes, at der i alt har været 816 forskellige projekter i Anlægs- og Renoveringsfonden. Af de 816 opgaver stammer 708 fra tidligere finansår, mens der er kommet 108 nye opgaver i Anlægs- og Renoveringsfonden i 2004. De 708 opgaver fra tidligere finansår har haft en disponibel bevilling i år 2003 på 978, mens forbruget har udgjort 454 svarende til en gennemførelse på 46%. De 108 nye projekter, som i 2004 er overført til Anlægs- og Renoveringsfonden, har haft en samlet bevilling i 2004 på 280, og forbruget har været på 120, svarende til en gennemførelsesprocent på 43%. 5.5. Ansvarsområder Administrationen af de bevillinger, der er registreret i Anlægs- og Renoveringsfonden, er fordelt på forskellige direktorater og anlægsorganisationer afhængig af, hvad bevillingen skal anvendes til. I tabel 5.5. er bevillingerne og forbruget fordelt på de enkelte anlægsorganisationer: FM 2005/36 side 11 af 27

Tabel 5.5. Bevillinger og forbrug i 2002 og 2003 fordelt på ansvarsområder. Disponibel i 2003 Forbrug i 2003 Forbrug i % Disponibel i 2004 Forbrug i 2004 Forbrug i % Dir. for Boliger og Infrastruktur 423 235 56% 608 228 37% Nukissiorfiit 223 146 65% 217 117 54% Mittarfeqarfiit 116 53 46% 97 32 33% A/S INI 195 80 41% 215 148 69% Dir. for Miljø og Natur 37 16 43% 30 4 13% Andre 1 221 49 22% 91 45 50% I alt 1.215 579 48% 1.258 574 46% Note 1: Disse midler vedrører hovedsageligt privat boligbyggeri med tilskud fra Hjemmestyret og bevillinger til Sektorprogrammet for renoveringsopgaver Kilde: Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden 2002, egne tal. Af tabel 5.5. kan aflæses, at Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har været den mindst effektive anlægsorganisation med et samlet forbrug af den disponible bevilling på 37%. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur overfører således 228 til 2005. Tre væsentlige grunde til at Direktoratet er den mindst effektive anlægsorganisation i 2004 er: 1. Direktoratet overtog i 2004 Projekt Ilimmarfik, Universitetspark i Nuuk. Projektet har været i licitation 2 gange og først ved den seneste licitation blev der opnået et acceptabelt resultat. Projektet opstartes i 2005. 2. Direktoratet har overtaget en del anlægsopgaver fra A/S Boligselskabet INI. Forsinkelserne på disse projekter skyldes bl.a. proceduren ved sagsoverdragelserne, der bl.a. indebar, at alle udgifter skulle afregnes med A/S Boligselskabet INI. Denne proces er nu tilendebragt og projekterne vil blive opstartet i 2005. 3. Ultimo 2004, blev der udmøntet 21,3 til 3 skoleprojekter, som først vil blive opstartet i 2005, se afsnit 4, tabel 4.3. I nedenstående tabel 5.6. er de større forsinkelser på direktoratets projekter nærmere specificeret. FM 2005/36 side 12 af 27

Tabel 5.6. Specifikation af større forsinkelser på Direktoratet for Boliger og Infrastruktur s projekter: Projekter Mio. kr. 1 Universitetspark 32,2 2 47 boliger, MT Højgaard Grønland ApS 21,8 3 Jørgen Brønlund skole, Ilulissat 11,9 4 Aktivitetshus, Upernavik 15,6 5 Kollegier i Nuuk, renovering 15,3 6 10/40/50 byggeri 2004 12,7 7 Renovering B-661, Maniitsoq 9,5 8 Kollegiebyggeri 3. etape, Sisimiut 9,2 9 Tilskud til vejanlæg 9,8 I alt 138,0 1. Projektet har tidligere været udbudt i licitation, hvor licitationsresultatet overskred den givne bevilling væsentligt. Licitationen blev derfor aflyst, og efter at der er skaffet finansiering til projektet, blev det udbudt i licitation igen i 2004. På baggrund af den seneste licitation opstartes projektet i 2005. 2. Der er tale om 10/40/50-byggeri. Bevillingen vil blive udbetalt, når der foreligger en ibrugtagningstilladelse til boligerne. 3. Bevillingen blev udmøntet sidst i 2004, da der forelå et B-overslag. Byggeriet vil blive opstartet i 2005. 4. Der var i foråret 2004 drøftelser mellem kommunen og Hjemmestyret om, hvorvidt det afsatte tilskud på Finanslov 2003 og 2004 på i alt 12 var tilstrækkelig. Drøftelserne resulterede i en forhøjelse af tilskuddet i juni 2004 til 15,6 Byggeriet er udbudt i licitation i februar 2005. 5. En del af renoveringen har tidligere været udbudt i licitation. For at opnå besparelser, blev der afholdt en ny licitation, hvor hele renoveringen blev udbudt samlet. Der foreligger A-overslag på arbejderne, der opstartes i 2005. 6. Der er tale om 10/40/50-byggeri. Bevillingen vil blive udbetalt, når der foreligger en ibrugtagningstilladelse til boligerne. 7. Direktoratet har overtaget renoveringen fra Boligselskabet A/S INI, hvilket er grund til forsinkelsen. 8. Projektet blev forsinket på grund af risiko for oprensning af byggegrunden for forurening. Dette har betydet, at 2 af bygningerne blev projekteret om til 3 etagers bygninger, så i stedet for 6 bygninger i 2 etager, blev det til 5 bygninger: 2 bygninger i 3 etager og 3 bygninger i 2 etager. Der foreligger A-overslag på byggeriet, som opstartes i 2005. FM 2005/36 side 13 af 27

9. Vejen til Qinngorput, Nuuk igangsættes i 2005, hvor tilskuddet vil komme til udbetaling. 5.6. 1-årige bevillinger i 2004 For en række projekter gælder, at de gives som 1-årige bevillinger. Det drejer sig bl.a. om boligpuljer, projekteringsmidler, vedligeholdelsesmidler m.m. Bevillingerne til disse projekter tilbageføres til Landskassen ved finansårets udgang, hvis de ikke er blevet disponeret til konkrete formål. I forbindelse med udarbejdelsen af Landskassens Regnskab for 2004 blev der således tilbageført 19,0 til Landskassen. Tilbageførslen af midlerne kan imidlertid ikke aflæses i tabellerne i denne redegørelse, da bevillingerne i regnskabet blev givet i 2004, og en del af dem blev fjernet eller nedskrevet i forbindelse med regnskabsafslutningen i 2004. Et eksempel er en etårig bevilling på 5, hvor de 2 ikke blev disponeret. Her vil de to millioner blive tilbageført til landskassen. Tilbage vil der være registreret en bevilling på 3,0, som er det beløb, der vil blive redegjort for i nærværende redegørelse. 6. Årsager til registrering af anlægsmidler i Anlægs- og Renoveringsfonden Af de 684 som overføres til Anlægs- og Renoveringsfonden i 2005, kan de 365 henføres til projekter, hvor der i 2004 er brugt under 10% af den totale bevilling. Årsagerne til dette relativt lille forbrug specificeres i tabel 6.1. Tabel 6.1. Årsager til registrering i Anlægs- og Renoveringsfonden for projekter med et forbrug i 2004 på under 10% af totalbevillingen: Mio. kr. 2003 2004 Manglende udbud 187 95 Manglende færdiggørelse 62 122 Tilskud til boliger 131 148 I alt 380 365. De resterende 319 er afsat til projekter, der har haft et forbrug i 2004 på over 10% af totalbevillingen, og som derfor betragtes som igangværende. Som det fremgår af afsnit 5.3., er tilskuddene til boliger udtryk for, at det finansielle grundlag for boligbyggeriet er tilvejebragt, og at arbejdet derfor kan igangsættes. De store beløb, der er registreret i Anlægs- og Renoveringsfonden, er derfor ikke udtryk for forsinkelser, selvom forsinkelser på konkrete projekter naturligvis forekommer. Der vil i nedenstående afsnit blive redegjort nærmere for de årsager der fremgår af tabel 6.1. FM 2005/36 side 14 af 27

6.1. Manglende udbud Projekterne defineres som ikke udbudt, når der ikke er registreret et forbrug på projektet. I nedenstående tabel 6.2. er der redegjort nærmere for de største projekter, der falder under denne kategori. Tabel 6.2. Større opgaver, som ikke er udbudt. Opgave Totalbevilling i Disponibel bevilling i Første bevillingsår 1 Affaldsforbrændingsanlæg, Tasiilaq 10,0 10,0 2000 2 Universitetsparken 191,3 35,0 2000 3 Adm. bygning t/ landstingets ombudsmand 0 8,8 2001 4 Aktivitetshus, Upernavik 15,6 15,6 2003 5 Tilskud til vejanlæg 21,8 9,0 2003 6 Motorudskiftning i Narsarsuaq 5,5 5,5 2003 I alt 244,2 83,9 1. Projektet afventer resultaterne af det såkaldte BAT-projekt (Bedst Anvendt Teknologi), som bl.a. skal belyse den bedst tilgængelige teknik for forbrændingsanlæg i de mellemstore byer. Projektet er tidligere blevet forsinket på grund af drøftelser mellem Direktoratet for Miljø og Natur og kommunen omkring ansvarsfordeling i forbindelse med, at projekteringen af anlægget har trukket ud 2. Projektet har været forsinket i flere omgange, dels grundet for dyre licitationer, dels utilstrækkelig bevilling til at gennemføre projektet. Der er nu bevillingsdækning for projektet, som har været i licitation. Projektet opstartes i 2005. 3. Det er planen, at Ombudsmanden skal flytte ind i det gamle sygehus, hvor ISI i øjeblikket har lokaler. Disse frigøres, når Universitetsparken er etableret. Der er derfor ikke behov for den givne bevilling på i alt 8.797.000 kr., der derfor i 2005 tilbageføres til Landskassen. 4. Der har i foråret 2004 været drøftelser mellem kommunen og Hjemmestyret om, hvorvidt det afsatte tilskud på Finanslov 2003 og 2004 på i alt 12 var tilstrækkelig. Drøftelserne resulterede i en forhøjelse af tilskuddet i juni 2004 til 15,6 Byggeriet er udbudt i licitation i februar 2005. 5. Hjemmestyret har afsat 21,8 til tilskud til vejen til Qinngorput, Nuuk. Kommunen har afholdt en omvendt licitation, hvor firmaer har budt på de arbejder, de vil kunne udføre for de 21,8, der er afsat. Projektet opstartes i 2005. FM 2005/36 side 15 af 27

6. Projektet har været forsinket, idet projektet blev 1,8 dyrere end forventet. Før der kunne søges om ekstra bevilling til projektet, blev det undersøgt, om det bedre kunne betale sig at forsyne området med strøm fra Qorlortorsuaq Vandkraftværk. Det viste sig imidlertid at denne løsning ville blive urimelig dyr, fordi der som nødanlæg stadig skulle forefindes to elværksmotorer, og det derfor under alle omstændigheder ville være nødvendigt at udskifte motorerne. Der søges i 2005 en tillægsbevilling på 1,8, så motorerne kan udskiftes i 2005. 6.2. Manglende færdiggørelse Projekter falder under denne kategori, når der i 2004 har været et forbrug på under 10% af den disponible bevilling. I nedenstående tabel 6.3. er oplistet de større forsinkelser. Et eksempel er et projekt med en totalbevilling på 120 Projektet er startet i 2000. Der var en restbevilling (disponibel bevilling) på projektet på 6,4 fra 2003, som blev overført til 2004. i 2004 er der imidlertid kun brugt 150.000 kr. på projektet, hvilket svarer til 2% af den disponible bevilling i 2004. Tabel 6.3. Igangværende projekter med et forbrug på mindre end 10% af den disponible bevilling i 2004: Opgave Totalbevilling i Disponibel bevilling i Første bevillingsår 1 Fjordskolen i Kangerlussuaq 2.869 2.869 2004 2 Vuggestue, 40 pladser, Upernavik 4.500 3.500 2000 3 Skole i Nuuk 4.300 4.300 2004 4 Renovering vandværk, Ittoqqortoormiit 5.000 5.000 2003 5 Qaqortoq sygehus renovering, 2. fase 17.600 5.000 2004 6 Prinsesse Margrethe børnehjem, Tasiilaq 24.200 7.000 2004 7 Radiofyr renovering 9.300 7.300 2002 8 Skole i Kullorsuaq 21.300 7.700 2004 I alt 90.069 42.669 1. Bevillingen blev udmøntet sidst i 2004, da der først forelå B-overslag på dette tidspunkt. Projektet igangsættes i 2005. 2. Projektet har været forsinket, idet der ikke kunne bygges på den grund, der først var udset til byggeriet, og herefter fordi der ikke var bevillingsdækning til projektet. Det FM 2005/36 side 16 af 27

forventes, at der ved tillægsbevilling skaffes bevillingsdækning, hvorefter projektet vil kunne opstartes i 2005. 3. Bevillingen blev udmøntet sidst i 2004, da der først forelå B-overslag på dette tidspunkt. Projektet igangsættes i 2005. 4. Projekteringen af projektet trak ud, idet Nukissiorfiit overvejede at indføre en ny forbedret vandrensningsmetode, efter modellen i Ilulissat vandværk. Da der imidlertid blev problemer med at få metoden til at virke i Ilulissat, valgte Nukissiorfiit at fortsætte med det allerede benyttede vandrensningssystem, samtidig med at det nye system forberedes til senere ibrugtagning. Renoveringen af vandværket opstartes i 2005. 5. Byggeriet lå indenfor en vandvindingszone, og der skulle derfor først søges tilladelse ved Miljødirektoratet, før projektet kunne igangsættes. Miljødirektoratet har givet dispensation, og byggeriet opstartes i 2005. 6. Totalentreprisekontrakten er godkendt af Landsstyret, så byggeriet opstartes i 2005 og forventes afsluttet i 2007. 7. Der er tale om en fejlkontering. Forbruget er konteret på hovedkonto 87.73.22 i stedet for hovedkonto 97.73.22. Der bliver lavet en omkontering i 2005. 8. Bevillingen blev udmøntet sidst i 2004, da der først forelå B-overslag på dette tidspunkt. Projektet opstartes i 2005. FM 2005/36 side 17 af 27

6.3. Boligpuljer Boligpuljerne er båndlagte midler, der er reserveret til boligbyggerier. Af de 148, hvor der er brugt mindre end 10% af bevillingen på de enkelte boligprojekter, er der i tabel 6.4. redegjort for de 79,2 Tabel 6.4. Henlagte midler til boligprojekter: Opgave Disponibel bevilling i Første bevillingsår 1 47 boliger, MT Højgaard Grønland ApS 21,8 2004 2 10/40/50 byggeri 2004 12,7 2004 3 12 boliger, Sarfannguit 6,3 2003 4 12 boliger, Nanoq 6,3 2003 5 12 boliger, Palleq 6,3 2004 6 12 boliger 6,3 2003 7 10 boliger, Sarsuatsivinnguaq 5,3 2003 8 10 boliger, Mikisoq 5,3 2003 9 9 boliger 4,7 2003 10 8 boliger, Kiisami 4,2 2003 I alt 79,2 For at boligbyggerierne kan blive realiseret, skal bygherrerne have finansieringen af boligerne klar, før de kan starte byggeriet, jf. afsnit 5.2. Der vil derfor i sagens natur altid blive registreret en del midler fra boligpuljerne i Anlægs- og Renoveringsfonden. Grønlands Hjemmestyre skal give endeligt tilsagn om at medfinansiere byggerierne, før arbejdet kan gå i gang. Lån til andelsboligforeninger og 10/40/50 byggeri udbetales først efter boligernes ibrugtagningstilladelse. Som det ses af tabel 6.4., er 2003 det år, hvor brugen af boligpuljer for alvor slog igennem, og henlæggelserne i Anlægs- og Renoveringsfonden er derfor forholdsvis store, da midlerne først vil blive udbetalt i de kommende år. FM 2005/36 side 18 af 27

7. Aktiviteten i 2003 og 2004 fordelt på Nyanlæg og Renovering Af de samlede disponible midler i Anlægs- og Renoveringsfonden er der i 2004 brugt 46%, jf. ovenstående tabel 5.5. Som det fremgår af tabel 7.1., har fordelingen mellem nyanlæg og renovering i 2004 været på 69% til nyanlæg og 31% til renoveringsopgaver. Projekterne i Anlægs- og Renoveringsfonden blev oprindeligt opdelt i nyanlæg (aktivitetsområde 80) og renoveringsopgaver (aktivitetsområde 90). Denne skelnen blev gennemført af hensyn til MIFRESTA-aftalen, hvor Grønlands Hjemmestyre forpligtede sig til at bruge 200 til renovering i årene 2000 2003. I Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2003, fremgik det, at Grønlands Hjemmestyre har overholdt sin del af aftalen. Da der i en del projekter, specielt på boligområdet og skoleområdet, indgik både en renoveringsdel og en nyanlægsdel, blev disse projekter delt op med en bevilling på aktivitetsområde 80 Nyanlæg og en bevilling på aktivitetsområde 90 Renovering. Dette var nødvendigt, for at kunne opgøre det samlede forbrug til renovering. MIFRESTA-aftalen udløb ved udgangen af 2003, og i 2004 er de projekter, der indeholder både nyanlæg og renovering, optaget på Finansloven under aktivitetsområde 80 Nyanlæg. I 2004 blev projekteringsbevillingerne rokeret til de respektive hovedkonti, hvor anlægsprojektet senere skal optages. Projekterne blev udelukkende flyttet til aktivitetsområde 80 Nyanlæg. Dette var det mest hensigtsmæssige, idet aktivitetsområde 90 Renovering udgår af Landstingsfinansloven 2005. Der blev i alt rokeret 21,2 fra hovedkonto 90.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer til aktivitetsområde 80 nyanlæg. Derfor indgår der i 2004 en del midler til renovering under aktivitetsområde 80 Nyanlæg, som derfor i tabellerne vil fremgå som nyanlæg. Tabel 7.1. Fordelingen af anlægsmidlerne mellem nyanlæg og renoveringsopgaver: Disponibel bevilling i 2002 Andel af den samlede anlægsram me i % Disponibel bevilling i 2003 Andel af den samlede anlægsramm e i % Disponibel bevilling i 2004 Andel af den samlede anlægsram me i % Nyanlæg 676 1 60% 777 64% 870 69% Renovering 449 40% 438 36% 388 31% I alt 1.125 100% 1.215 100% 1.258 100% Note 1: Indeholder ikke indtægten på ca. 15 fra salg af det gamle Grønlænderhjem FM 2005/36 side 19 af 27

7.1. Nyanlæg Som det fremgår af nedenstående tabel 7.2, var forbruget på nyanlæg i 2004 på 395, hvilket svarer til 39 mere end i 2003. Den disponible bevilling i 2004 var dog knap 100 større end i 2003, og derfor er der samlet akkumuleret 54 mere end i 2003. Tabel 7.2. Disponibel bevilling og forbrug i 2003 og 2004 til nyanlæg fordelt på aktivitetsområder Aktivitetsområde Disponibel i 2003 Forbrug i 2003 Forsinkelse i 2003 Forbrug i % Disponibel i 2004 Forbrug i 2004 Forsinkelse i 2004 Forbrug i % Miljø og Natur 37 16 19 43% 30 4 26 13% Sociale anliggender 27 9 18 33% 62 22 40 36% Kultur, uddannelse og kirke 169 121 48 72% 156 69 87 44% Sundhedsvæsenet 48 32 16 67% 54 41 13 76% El, vand og varme, Tilskud 65 40 25 62% 44 22 22 50% Boliger 257 46 211 18% 372 170 202 46% Infrastruktur 84 39 45 46% 87 29 58 33% El, vand og varme, Udlån 31 24 7 77% 52 34 18 65% Diverse 59 28 31 47% 13 4 9 10% I alt 777 355 422 46% 870 395 476 45% Kilde: Egne tal Dette skyldes primært henlæggelserne til boligbyggerier, hvor henlæggelserne er på samme niveau som i 2003. Pengene er henlagt til Støttet kommunalt udlejningsbyggeri, Andelsboligbyggeri og 10/40/50 byggeri. For at boligbyggerierne kan blive realiseret, skal bygherrerne have finansieringen af boligerne klar, før de kan starte byggeriet. Endvidere udbetales lån til andelsboligforeninger og 10/40/50-byggeri først efter boligernes ibrugtagning. FM 2005/36 side 20 af 27

7.2. Renovering Aktivitetsområde Disponibel i 2003 Forbrug i 2003 Forsinkelse i 2003 Tabel 7.3. Disponibel bevilling og forbrug i 2003 og 2004 til renovering fordelt på aktivitetsområder Forbrug i % Disponibel i 2004 Forbrug i 2004 Forsinkelse i 2004 Sektorprogram, Mifresta 96 65 32 68% 32 22 10 69% Kultur, uddannelse og kirke 57 16 41 28% 54 29 25 54% Sundhedsvæsenet 9 9 0 100% 10 8 2 80% El, vand og varme, Tilskud 50 27 22 55% 60 32 28 53% Forbrug i % Boliger 113 50 63 44% 140 58 82 41% Infrastruktur og havne 28 7 21 25% 33 10 23 30% El, vand og varme, Udlån 32 19 13 59% 49 19 30 39% Diverse 53 28 19 53% 10 1 9 10% I alt 438 221 217 50% 388 179 210 46% Kilde: Egne tal Som det fremgår af tabel 7.3 var forbruget på renovering i 2004 på 179 eller 42 mindre end i 2003. Den disponible bevilling i 2004 var 50 mindre end i 2003, og derfor er der samlet akkumuleret 7 mindre grundet forsinkelse end i 2003. Der skal her tages højde for, at der i 2004 blev flyttet 21,2 fra hovedkonto 90.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer til aktivitetsområde 80 Nyanlæg. I 2005 bliver alle projekter flyttet fra aktivitetsområde 90 Renovering til aktivitetsområde 80 Nyanlæg, og det er derfor sidste gang, denne opdeling af projekterne vil forekomme i den årlige redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden. FM 2005/36 side 21 af 27

8. Aktiviteten i 2003 og 2004 fordelt på kommuner Et aspekt, der ofte er i fokus, er den geografiske fordeling af Hjemmestyrets anlægsinvesteringer. Dette fremgår af nedenstående tabel 8.1 Tabel 8.1. Hjemmestyrets anlægsinvesteringer fordelt på geografiske områder i 2003 og 2004 Til rådighed Forbrug i 2003 i 2003 Hj. investeringer Til rådighed Forbrug fordelt på kommuner i 2004 i 2004 Hj. investeringer fordelt på kommuner Forbrug i % i % i % 2004 Danmark 12 11 1,0% 1 1 0,1% 0,2% Nanortalik 15 8 1,2% 28 16 2,2% 2,8% Qaqortoq 36 14 3,0% 55 24 4,4% 4,2% Narsaq 28 16 2,3% 39 19 3,1% 3,3% Paamiut 17 5 1,4% 17 11 1,4% 1,9% Nuuk 270 119 22,3% 311 131 24,7% 22,8% Maniitsoq 36 24 3,0% 40 11 3,2% 1,9% Sisimiut 78 42 6,4% 106 45 8,4% 7,8% Kangaatsiaq 11 7 0,9% 5 3 0,4% 0,5% Aasiaat 25 21 2,1% 45 21 3,6% 3,7% Qasigiannguit 24 4 2,0% 25 9 2,0% 1,6% Ilulissat 76 54 6,3% 85 39 6,9% 6,8% Qeqertarsuaq 7 5 0,6% 12 9 1,0% 1,6% Uummannaq 72 40 5,9% 42 11 3,3% 1,9% Upernavik 48 16 4,0% 63 12 5,0% 2,1% Qaanaaq 37 23 3,1% 46 28 3,7% 4,9% Ammassalik 41 35 3,4% 41 21 3,3% 3,7% Ittoqqortoormiit 5 3 0,4% 11 4 0,9% 0,7% Diverse steder 122 56 10,1% 140 100 11,1% 17,4% Diverse byer/bygder 253 73 20,9% 149 59 11,8% 10,3% I alt 1.215 579 100% 1.258 574 100% 100% i Som det kan aflæses af tabel 8.1, er der i 2004 under kategorierne Diverse steder og Diverse byer/bygder registreret 289 (140 hhv. 149 ) svarende til 28% (11,1% hhv. 11,8%), af Hjemmestyrets anlægsinvesteringer. Det er ikke muligt at fordele dem på kommuner. De 289 vedrører boligpuljer, undersøgelser, Nukissiorfiits projekteringsmidler, vedligeholdelsespuljer til kirke, sundheds- og folkeskoleområdet, boligudlån til BSU-huse og 10/40/50- ordningen, samt vandkraftværket i Qorlortorsuaq. FM 2005/36 side 22 af 27

9. Målsætninger for 2004 I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen for 2002, blev der opstillet en række fremadrettede målsætninger. Herunder opsummeres målsætningerne, og der gives en status på gennemførelsen af de enkelte målsætninger: Målsætning At indhente en væsentlig del af den forsinkelse der har været i 2003 og tidligere. At få analyseret omfanget af inaktive bevillinger, der har været anledning til forsinkelser i flere år. At etablere en forstærket manuel opfølgning af bygge- og anlægsaktiviteter indtil det planlagte sagsstyringssystem er implementeret. At opprioritere bygherrerådgivning, projektplanlægning og byggeprogrammering i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. At etablere et manuelt byggeregnskabssystem i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur indtil sagsstyringssystemet med en økonomistyringsdel er etableret. Status Forsinkelsen af anlægsaktiviteter er øget med 53 i forhold til år 2003. Dette skyldes bl.a. en sen udmøntning af bevillinger til skolebyggerier og forsinkelsen af Universitetsparken. I forbindelse med udarbejdelsen af Finanslovsforslaget for 2005 er projekterne i Anlægs- og Renoveringsfonden blevet gennemgået. Der er som følge heraf blevet indarbejdet en indtægt til Landskassen på hovedkonto 80.00.10 på i alt 45,2 fra projekter der blev aflyst, og fra projekter der var budgetteret for højt. Sagsstyringssystemet blev implementeret i 2004, men er stadig under tilpasning. I 2004 fremsendte Landsstyret 50 rokeringsansøgninger på anlægsområdet, som blev godkendt Landstingets Finansudvalg. De mange tillægsbevillinger er udtryk for en bedre opfølgning på de enkelte projekter, men er også resultatet af, at budgetlægningen for mange igangværende projekter har været mangelfuld og tilfældig. Byggeprogrammer for samtlige projekter og alle opgaver bliver projekteret, før der søges optaget en bevilling til projekternes udførelse. Hermed opnås en væsentligt bedre budgettering af nye projekter. Der blev aflagt endeligt byggeregnskab for 64 projekter i 2004, som efterfølgende blev udtaget af Anlægs- og Renoveringsfonden. Arbejdet med at få aflagt byggeregnskaber på de afsluttede projekter vil fortsætte i 2005. Med indføringen FM 2005/36 side 23 af 27

At komme med forslag til forbedrede forretningsgange for investeringsplanlægningen, idet dette er en forudsætning for en effektiv anlægsplanlægning. af de eksisterende projekter i sagsstyringssystemet, har det lettet udarbejdelsen af byggeregnskaber betydeligt. Arbejdsgruppen vedrørende investeringsplanlægning forventer at fremlægge sin rapport for Landstinget på EM 2005. 10. Målsætninger for 2005 I Finanslov 2005 er der defineret tre hovedindsatsområder indenfor Hjemmestyrets anlægsinvesteringer fra 2005-2008: Folkeskolerne, boliger og forsyningsområdet. Derudover er anlægsreserven reserveret til anlæg på social- og sundhedsområdet. I dette afsnit beskrives, hvilke betingelser denne prioritering vil blive bygget på. Derudover beskrives kort de tiltag, der er taget for at styrke vedligeholdelsesindsatsen af Hjemmestyrets bygninger. Endelig opstilles i punktform de generelle målsætninger, der i 2005 vil gælde for Hjemmestyrets anlægsarbejde. 10.1. 10-årsplan på folkeskoleområdet Folkeskoleområdet er et af Landsstyrets indsatsområder og tager udgangspunkt i Atuarfitsialak (den gode skole). Der er i årene 2005-2008 afsat 304,7 til nyanlæg og renoveringer af folkeskoler. De samlede investeringsforslag er baseret på en vurdering og prioritering af by- og bygdeskolernes tilstand og investeringsbehov fra særlige arbejdsgrupper. Arbejdet vedrørende byskolerne sker i overensstemmelse med rapport af 5. maj 2002 fra Arbejdsgruppen vedrørende skolerenoveringer m.m. For bygdeskolernes vedkommende er der en tilsvarende rapport under udarbejdelse. Prioritering af anlægssagerne sker i samarbejde med Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke på baggrund af en vægtet vurdering af de enkelte skolers behov opgjort efter elevtal/areal, nedslidningsgrad og beskæftigelsessituationen i området. Efter byggeriets afslutning overdrages bygningerne til de respektive kommuner, som herefter skal sørge for drift og vedligehold af skolerne. 10.2. Boligområdet Boligområdet er et af de højest prioriterede områder både mht. nyanlæg og renovering. I 2005 er der samlet afsat 230,3 til boligbyggerier. Andelsboligbyggeri og 10/40/50-byggeri prioriteres højt de kommende år, idet den private medfinansiering af boligbyggerierne betyder, at der kan opføres et større antal boliger indenfor den afsatte bevilling, idet Hjemmestyret skal afsætte færre FM 2005/36 side 24 af 27

midler pr. bolig. Herved bliver der opført et større antal boliger, end hvis Hjemmestyret selv stod for byggeriet. Som det fremgår af tabel 7.2, er renoveringen af boliger det højest prioriterede område på renoveringssiden. Renoveringen af boligerne er foretaget på baggrund af A/S INI s renoveringsplan 2000. A/S INI har forud for prioriteringen af renoveringer af boliger gennemført et registreringsarbejde af samtlige hjemmestyreejede og kommunalt ejede boliger i byerne. På baggrund af boligernes stand er der udarbejdet en prioriteret liste. Listen opdateres løbende, efterhånden som renoveringer af de enkelte boliger færdiggøres. A/S INI opgjorde i 2001 et samlet renoveringsbehov på de hjemmestyreejede og kommunalt ejede boliger på 2,1 mia. kr. i 2001-priser. På den baggrund blev det anbefalet, at der årligt blev afsat 100 til renovering af boligmassen. I Finanslov 2005 er der i 2005-2008 samlet afsat 367 mio. kr. til renovering og reinvesteringer i boliger. 10.3. 10-årsplan for forsyningsområdet Indenfor forsyningsområdet, der administreres af Nukissiorfiit, prioriteres investeringerne således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til forsyningssikkerheden. Således er der i 2005 afsat en samlet udlånsramme på 133,7 til renoveringer og nyanlæg af forsyningsanlæg. På baggrund af anlæggenes stand og udviklingen i byerne, har Nukissiorfiit udarbejdet en 10-årsplan, som løbende revideres. 10.4. Vedligehold af Hjemmestyrets bygninger En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Økonomidirektoratet, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur samt Direktoratet for Sundhed har i 2003 gennemgået problemerne omkring vedligeholdelsen af Hjemmestyrets bygninger, hvor der gennem årene er opbygget et stort vedligeholdelsesefterslæb. Midlerne til vedligehold har været indeholdt på ressortdirektoraternes driftskonti samt under formålskonto 92. Særlig vedligeholdelse. For at sikre at der udføres tilstrækkeligt vedligehold, blev der på Finanslov 2004 oprettet særlige vedligeholdelseskonti, der administreres af ressortdirektoraterne. 10.5. Generelle målsætninger for Hjemmestyrets anlægsarbejde Udover de overordnede målsætninger som gælder for Hjemmestyrets anlægsopgaver, har anlægsadministrationen defineret følgende målsætninger for den generelle anlægsadministration, hvoraf en del er gengangere fra 2004. FM 2005/36 side 25 af 27

Indhente forsinkelsen i Anlægs- og Renoveringsfonden for Hjemmestyrets anlægsopgaver gennem en forbedret planlægning og budgetlægning. Effektivisere planlægningsprocessen i forbindelse med byggeri efter arbejdsgruppen om investeringsplanlægnings anbefalinger. Dette drejer sig bl.a. om forslag til ændringer i bevillingsprocedurerne for anlægsopgaver, udarbejdelse af en anlægsdatabase, forbedring af kommunikationen med kommunerne m.m. Følge op på den forstærkede vedligeholdelsesindsats, bl.a. ved at udarbejde et cirkulære til vejledning for de ansvarshavende ressortdirektorater. Fortsat udbygning af sagsstyringssystemet, til en forbedret styring af projekterne Udarbejde ledelsesinformation, således at der løbende vil blive udarbejdet lettilgængelig information om situationen på anlægsområdet og udviklingen i Anlægs- og Renoveringsfonden Aflægge regnskaber på afsluttede projekter. FM 2005/36 side 26 af 27

11. Anlægs- og Renoveringsfonden og den grønlandske økonomi De offentlige anlægsinvesteringer kan være et effektivt redskab for en ekspansiv finanspolitik i en periode præget af økonomisk afmatning. Ved udgangen af 2004 var der registreret 684 i Anlægs- og Renoveringsfonden, som endnu ikke er aktive i den grønlandske økonomi. Som det fremgår af denne redegørelse, er årsagerne hertil mangeartede, men hovedparten af disse midler er givet til projekter, som er i fuld gang, eller som står lige for at blive igangsat. Man skal også huske på, at de midler der er afsat til boligpuljer, fungerer som garanti for arbejde, der er eller står lige for at blive igangsat, og som derfor i realiteten kan siges at være aktive. Dette ændrer dog ikke ved det faktum, at der, jf. afsnit 6., er registreret flere hundrede millioner kroner, som er givet i bevilling til projekter, som enten er bagefter det lagte budget, afventer endelig færdiggørelse, eller som endnu ikke er udbudt i licitation. Landsstyret er meget opmærksom på disse forhold, og arbejdet med at forbedre den administrative byggesagsbehandling, budgetopfølgningen, investeringsplanlægningen m.m. forventes at få en stadig større effekt på anlægsaktiviteten til gavn for samfundsøkonomien. FM 2005/36 side 27 af 27