Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering og automatisering af afkodningsfærdigheder herunder læsehastighed. Læsetræningen er opprioriteret i bibliotekstimen, hvor der findes bøger som matcher elevens læsefærdighed. Sørg altid for at eleven kan læse 95 % af ordene på første side eller er bogen for svær. Eleven skal læse meget for at automatisere sin afkodning. Derfor oprettes læsekontrakter for hvert semester, hvor læreren kan følge elevernes læsemængde. Det anbefales at eleverne læser 4000 sider årligt på mellemtrinnet. Man er som lærer opmærksom på elevernes læsehastighed, hvorfor der løbende arbejdes med hastighedstræning: gentagen læsning, 5-5-5, ABC, fartkort og langkøring. Læsevejlederen kommer gerne forbi med et oplæg omkring læsehastighed. Biblioteksbøger. Oprettes på elevintra. Inde på www.undervis.dk kan man under linket, læsning, finde hastighedsprøver og vejledning i forhold til trinnenes lix mål og hastighedsmål. Der findes flere hastighedsprøver i samlemapper på intra under mappen, læsning. Bibliotekar/ Se Dybkærskolens evalueringsplan. Man mødes ved opstart af 4. klasse med afgivende lærer og læsevejleder, hvor man orienteres om elevernes faglige niveau. Prøver på mellemtrinnet: Nationallæseprøve i 4. og 6. klasse. Tekstlæseprøve i 5. klasse. ST prøver. Hastighedsprøver. Elevens læseudvikling dokumenteres i elevplanen.
Man minder jævnligt forældrene om, at den daglige træning er af afgørende betydning. Er afkodningen usikker, skal forældrene læsetræne med barnet. Usikre afkodere kan matches i makkerpar, så læsningen bliver mere korrekt. Brug evt. læsevejleder til oplæg. Bogen, Flydende læsning i praksis. Via forældrebreve/ skolehjemsamarbejde mindes forældrene om deres afgørende rolle for barnets læseudvikling. Lad aldrig usikre afkodere sidde alene med tekster på klassen. Alle lærere Fokuserer på tilegnelse og rette valg af læseteknikker. Eleverne præsenteres for de forskellige læseteknikker: Orienteringslæsning. Skimming. Nærlæsning. Skærmlæsning/Læsning af multimodale tekster. Ud fra materialet, Læs med, som findes i klassesæt ved bib., præsenteres eleverne for de forskellige læseteknikker. Dette materiale egner sig godt tidligt i 5. klasse. Dygtige kompetente læsere er bevidste om valg af læseteknik, hastighed og forståelse under læsningen for at opnå det optimale udbytte. Her er der fokus på læseteknikken. I denne undervisning gøres eleverne bevidste om, hvor afgørende det er at kunne overvåge egen læsning og justere teknik og hastighed for at sikre den gode læseforståelse.
Ved alle tekstlæsninger vendes hvilken teknik, eleverne har størst udbytte af at bruge. /Faglærere Fokuserer på læselyst og på udvikling af forståelsesstrategier i alle fag. Det er vigtigt på mellemtrinnet at undgå bogdropperkulturen. Det kan bl.a. gøres ved at der på klassen er præsentationsrunder af gode bøger. Bedste bog i dette skoleår mv. Brug bibliotekstimerne til anbefalinger fra hinanden, bibliotekar mv. Husk at tjekke læsekontrakt med eleverne., bibliotekar og læsevejleder. Arbejdet med wikihjemmeside til boganmeldelser, hvor eleverne ligeledes kan hente inspiration fra hinanden. Læs i bibliotekstimerne anmeldelser. Booktalks lavet af bibliotekar, hvor nye bøger til alderstrinnet præsenteres. Brug bibliotekstimerne til anbefalinger fra hinanden, bibliotekar mv. Eleverne skal opmuntres til at læse og skal løbende mindes om at læseudvikling hænger sammen med læsetræning. For at klare lektiebyrden på ungdomsuddannelserne skal eleverne læse ca. 300 ord/min på lix 30-35 ved udgangen af 9. klasse og der skal meget og kontinuerlig træning til. Få oplæg af evt. læsevejleder.
Inddrager forståelsesstrategierne før under efter læsning. Den kompetente læser inddrager forståelsesstrategier før - under og efter læsningen. Disse strategier skal italesættes og trænes på klassen. Før læsning Sporer sig ind på tekstens emne ved at skimme overskrifter, fotos, grafik m.m. Aktiverer sin baggrundsviden. Overvejer tekstens opbygning og forfatterens formål med at skrive teksten. Fastsætter et læseformål. Ved opstart på nye tekster kan man evt. arbejde med brainstorms/mind map/ fælles snakke om emne, således at elevernes baggrundsviden aktiveres. Endvidere fastsættes mål for læring/læsning på tavle eller opslagstavle, så eleverne hele tiden mindes om målet med læsningen. Under læsning Følger med i, om han eller hun forstår indholdet godt nok ved for eksempel at stille sig spørgsmål om tekstens indhold og forsøge at svare på dem. Lærer sig nye ords Overvågning af egen læsning modelleres af og til på klassen, hvor der fælles læses højt fra de tekster, man arbejder med. Her stiller læreren spørgsmål ind i teksten både til ordforråd og til
betydning. Fastholder det centrale ved at tage forskellige typer af notater. forståelse mellem linjerne. Hvordan skal det forstås, når der står Efter læsning Bearbejder stoffet ved at omformulere det. Måske laver læseren en grafisk oversigt over indholdet, en opsummering, eller måske skriver læseren en ny tekst om emnet. Evaluerer sin fremgangsmåde og udbyttet af læsningen. Stoffet kan bearbejdes på mange måder. Som opstart er det altid godt at skabe overblik over de enkelte kapitler enten ved at give kapitlerne titler eller lave en kapiteloversigt, så eleverne har mulighed for at skabe sig overblik over det læste. Endvidere kan læseforståelsesrollerne som ligger i samlemapper under læsning bruges til at holde læserne aktive under læsningen. Rollerne er spåkonen Silla, Rumpenissen, Detektiven Sherlock Holmes og Cowboyen Lucky Luke. De er sjove og eleverne forstår, hvad det vil sige at have en aktiv læseindstilling.
En anden tilgang til at bearbejde det læste er brug af Berettermodel og Aktantmodel, som findes i alle afskygninger på nettet.