Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering af den lærendes tilfredshed med aktiviteter og læringsmiljø Analyse af læringseffekten
Information og/eller viden Informationer er objektive tegn, der løbende bliver produceret og opbevaret i enheder eller systemer Viden er subjektivt vurderede informationer Vurdering af information er social og kulturel betinget Forudsætter et symbolsystem, som den lærende deler med relevante andre personer
Et eksempel: Jeg er nødt til at formidle en personlig kompetence til dem. Vi skal bringe viden til dem; den viden behøver ikke nødvendigvis være i en bog, den kan også ligge i personer; og denne viden ligger også i den måde, man formidler det på, der står i bøgerne og nogle personer ved. (Vollsmose Bibliotek; Rubina Afzal 27.03.06) Viden skal videregives gennem en person, der har denne viden. Du kan ikke henvise til netdoktor det vil være lidt mærkeligt at henvise kvinderne i Vollsmose til netdoktor eller lignende sider på nettet. (Gruppeinterview Læringscenter Vollsmose; 11.01.06)
Information og viden Læring er tilegnelse og bearbejdelse af informationer, oplevelser og erfaringer Læring fører til en fordybelse, forandring eller nyordning af færdigheder, indsigter, holdninger og handlingsmønstre
Organisering af læringen Tilegnelsesmodel: mening intervention selektion bearbejdelse ændring Ikke-mening
Oversigt over læringsteorier Individorienterede læringsteorier Behavioristiske teorier adfærdsregulerende (Skinner) Trial and error (Thorndike) Kognitive teorier forandring af kognitive strukturer (Piaget) Social indlæringsteori stedfortræderlæring og adfærdsmønstre (Bandura) Social teori om læring Refleksionsorienterede teorier - erfaringsreflekterende (Lorenzer) Situeret læring; praksisfællesskaber (Wenger) Socialisationsteorier (Parsons; Ziehe) medlemskab i insitutioner Virksomhedsbaserede teorier (Vygotsky) praksis og udvikling Organisationsteorier (organisatorisk læring; AI)
Konstruktivistisk, kognitiv læring Læring er forandring af kognitive strukturer Skemaer (Rosch) eller semantiske netværk styrer vores iagttagelse Mål: etablering af kognitive strukturer, der viser sig realitetsadækvate viabilitet: mål og midler må være meningsfulde for den lærende Bearbejdning og overføring af information til rekombination af skemaer eller semantiske netværk Informationer kan være mere eller mindre udfordrende Assimilation: optagelse; akkomodation: forandring, tilpasning Læring er ikke overføre noget til den lærende, men at plante nye tanker, at forstyrre, at sætte i gang
læringens dimensioner Tilegnelsesmodel: mening intervention selektion relation: i-kilde viden assimilation akkomodation ændring: - kognitiv - psykisk opbevaring Ikke-mening
Social imitationslæring (Bandura) læring undersøges ud fra den lærendes perspektiv Def.: aktiv og kognitiv bearbejdelse af erfaringer person, omverden og adfærd er interagerende faktorer erfaringer i relation til adfærd brug af symboler; selvregulerende Self-efficacy opfattelse af egen evner Motivation: tro i egne evner Revurdering af egne præstationsevne Stedfortræder-erfaringer Imitation gennem iagttagelse til læring
Læringens dimensioner: APO P erson A dfærd O mverden Funktioner: information, motivation og bekræftelse Læring: reaktion på positive eller negative virkninger af egne handlinger læring ved hjælp af modeller
Erfaringslæring (Lorenzer,Scheller) Symbol (Sprog eller andre symbolske udtryk) Oplevelser: situation, umiddelbar, intens, specifikke Erfaringer: middelbare, reflekterede, sociale Læring: tilegnelse og bearbejdelse af aktuelle oplevelser vha. sproget, tidlig. erfaringer og ikke reflekterede oplevelser udvikling af livshistorien og den sociale identitet Litteratur: fortælling som erfaringsdannelse Mål: øge refleksionsevnen for at kunne føre et godt liv orienteringsviden handlingsviden (færdigheder) Tilegnelse bearbejdelse offentliggørelse
Læringens dimensioner Fremadrettet refleksion I d e n t i t e t Oplevelser sprog erfaringer I d e n t i t e t Retrospektiv refleksion
Praksisfællesskaber Læring er indlejret i situationer og struktureres via sociale relationer Sociale relationer mht. læring: legitim perifer deltagelse Sproget er ikke det eneste medium for læring demonstration Mening og meningsforhandling praksisrelateret og erfaringsmættet; Participation og reifikation Fællesskab er et relationssystem (vs. symbolske repræsentationer) Deltagelse genkendes som kompetence Identitet: er knyttet til situationen læring skaber status og udvikling Sociale dannelse af personen; kulturelle fortolkning af kroppen; anvendelse af medlemsmarkører Mål: stigende og mere kompetent deltagelse i fællesskabet Lærerens opgave: tilrettelægge deltagelsen - at den lærende udvikler sig Officielle læringssituationer er ikke altid de mest givtige
Praksisfællesskabernes læringsdimensioner Læring som tilhørsforhold fællesskab Læring som udførelse praksis LÆRING identitet Læring som udvikling mening Læring som erfaring Kilde: Lave & Wenger
AI Community Center Gellerup AI er et værktøj til udvikling af organisationer Fælles organisationsbaggrund: klart tilhørsforhold; lukkethed Appreciative: opdagelse og anerkendelse af det bedste i menneskerne og deres omverdenen Inquiry: udforskning og opdagelse af de ting, der allerede fungere i en organisation: opdage muligheder frem for begrænsninger Metode: dialogen afdækker potentialer faseopdelte samtaler realiserer potentialernes potentiale fra problemer til potentialer
AI udviklingsdimensioner Discovery: Udforske og forstå Destiny: forpligtelse implementering centrale emner Dream: udvikle visioner Design: realistiske koncepter
Viden i dialog empowerment i bibliotekets åbne og lukkede læringsrum http://www.forbindelser.dk/artikel.php?id=55