Ledelse af pædagogernes opgave og læring i skolen SFO- og klubledere i Herlev 5. marts 2015
Lene Nyboe Maltzahn Uddannelse: - Cand. Pæd. i generel pædagogik - Minoritetsstudier fra KU - Pædagoguddannet Joberfaring: - Lektor og konsulent i UCC/KLEO - Konsulent i KL - Kommunal konsulent - Pædagog i indskoling og i daginstitutioner
Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere 13/11 9-15 20/2 9-15 Skoleledere 23/9 7/10 9-15 9-15 Fælles start 8/1 9-15 17/3 9-15 Fælles afslutning Kl. 9-12 26. august 2014 Didaktik Vejledning Metode Kl. 9-15 29. april 2015 Læringsvejledere 3/9 9-15 9/10 9-15 3/11 9-15 2/12 9-15 15/1 9-15 18/2 9-15 20/3 9-15 16/4 9-15 Lene Maltzahn & Mikael Axelsen 3
Pædagogens rolle i skolen2014-2015 Skoleledelser Coaching 2x2½ timer Gl. Hjortspring Skole 23.marts og 4. maj Coaching 2x2½ timer Lindehøjskolen 26. marts og 8. maj Fælles start Coaching 2x2½ timer Kildegårdsskolen 25. marts og 6. maj Coaching 2x2½ timer Herlev Byskole 7.april og 8. maj Opfølg. Formiddagdage d. 2. september 2014 d. 1. og 24. september Kl. 9-13 Pædagoger Hold 1-2014-15 Hold 2-2014-15 Hold 3 2015 September 14- Januar 15 6 dage fra kl. 8.30-12 September 14- Januar 15 6 dage fra kl. 8.30-12 Januar - april 15 6 dage fra kl. 8.30-12 Lene Maltzahn & Mikael Axelsen 4
Skolereformen hva ska vi? Tre overordnede mål Folkeskolens styrker og faglighed fastholdes og udvikles gennem tre mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Lene Maltzahn & Mikael Axelsen 5
Skolereformen hva ska vi mere? Tre indsatsområder Indsatsområde 1: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Indsatsområde 2: Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Indsatsområde 3: Få klare mål og regelforenklinger Lene Maltzahn & Mikael Axelsen 6
Skolereformen sådan skal der måles Måltal Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal, der kan opgøres på kommune- og skoleniveau: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Lene Maltzahn & Mikael Axelsen 7
Dagens spørgsmål Hvordan kan I som ledelse sikre inddragelse af pædagogernes (og lærernes) kompetencer i arbejdet med børns læring og udvikling i skole? Lene Maltzahn & Mikael Axelsen 8
Program Kl. 9.00 9.10 Kl. 09.10.00 Kl. 10.00 10.15 Kl. 10.15-11.00 Kl. 11.00 12.00 Kl. 12.00 12.45 Kl. 12.45 14.00 Kl. 14.00 15.00 Velkomst og præsentation Oplæg om dannelse Pause Hvad skal/kan pædagogerne bidrage med? Hvad bidrager pædagogerne med i Herlev? Hvad siger pædagogerne? Frokost Hvordan opleves det at være pædagog i skolen efter reformen? Hvilken rolle kan ledelsen spille i forhold til dette? Kl. 15.00 15.30 Opsamling Lene Maltzahn & Mikael Axelsen 9
Om dannelse og læringens langsigtede mål
Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig) Konkurrencestat 1990 erne -?? Person (bruger) (egennyttig) Styremiddel Disciplinering til individualitet Dannelse til tilværelsesoplysning Uddannelse til arbejdsduelighed Fællesskab Nation (ved national identitet) Demokrati (ved deltagelse) Sammenhængskraft (ved arbejde) Ret Frihed (garanteret ved ret) Lige mulighed (til oplysning) Lige mulighed (til arbejde) Lene Maltzahn & Mikael Axelsen 11
Kun hvis jeg får 12, er jeg god nok Jeg skal have en superkarriere, supervelklædte børn, supermadpakker og en superglad mig. For hele min lykke afhænger jo af, at jeg kan leve op til det hele. Men der er en tøven i dette pastelfarvede glansbillede. For jeg bliver helt træt ved tanken. Alt, hvad jeg kan se for mit indre blik, er et hamsterhjul, der fortsætter og atter fortsætter. Men jeg kan ikke rigtig se noget alternativ, ligesom så mange andre. Hvis jeg faktisk kan forsætte med 100 km i timen, hvad skulle så stoppe mig? Prisen er høj. For nydelsen og glæden og tilfredsheden løber ud i sandet for os, når vi hele tiden har så travlt med at nå og gøre det hele. Og især travlt med at føle, at vi ikke gør nok. Lene Maltzahn & Mikael Axelsen Fra kronik af gymnasiepige, Information juli 2014
Mulige konsekvenser for børn og unge En rapport, der for første gang kortlægger den samlede udvikling i unges (10 24 år) mentale trivsel over de sidste 20 år. - Det går den forkerte vej. Visse steder endda rigtig meget dårligere. For eksempel er dobbelt så mange unge kvinder stressede i dag end for bare 10 år siden. Professor Pernille Due, Statens Institut for Folkesundhed og Vidensråd for Forebyggelse, 2014 Lene Maltzahn & Mikael Axelsen Omkring 25 pct. af de 15-årige piger og lidt færre drenge har psykosomatiske symptomer hver dag. De har ondt i maven, hovedet eller ryggen, har svært ved at sove og har taget piller inden for den seneste uge for at få det bedre. (2010) Ensomhed blandt store skoleelever har aldrig været større (2014) Skolebørnsundersøgelsen 2010 og 2014 Statens Institut for Folkesundhed og Vidensråd for Forebyggelse
Hvad kunne det handle om? I modsætning til tidligere er der ikke faste forskrifter at hente i tradition og livsform. Den enkelte skal selv finde sin retning. Alternativet er, at andre gør det for en og her begynder prisgivelsen: Vi bliver lette ofre for konkurrencestaten eller vi giver op, står af, dropper ud. Per Schultz Jørgensen, oktober 2014 Jeg har endnu til gode at møde en læge eller terapeut, som har mod til at fortælle en 30-årig mor, i hvilken katastrofal grad hun påvirker sine børns selvfølelse med sin jagt på det perfekte liv. Børn adopterer besættelsen af det meningsløse, og helt ned til femårsalderen er mange optaget af, hvor tykke, grimme, dumme og uncool de er, frem for hvor sjovt og trygt de har det Jesper Juul november 2014 Lene Maltzahn & Mikael Axelsen 14
og hvad har det lige med skolen at gøre? Det handler om at udvikle en indre målestok i forhold til det ydre pres og om at kunne forvalte et personligt ansvar. Det drejer sig om at udvikle karaktertræk som robusthed og modstandskraft. Per Schultz Jørgensen, oktober 2014 Børns problem er, at de ikke opbygger nævneværdig visdom, livskompetence eller selvfølelse, så længe de ikke får kvalificeret, empatisk med- og modspil fra forældre, lærere, pædagoger, bedsteforældre etc. Jesper Juul november 2014 Lene Maltzahn & Mikael Axelsen 15
Folkeskolens kerneopgave: at danne og skabe trivsel og mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Min sammenskrivning af folkeskolens formålsparagraf som jo ikke er ændret! 1 - lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013 Lene Maltzahn & Mikael Axelsen 16
Lidt om dannelse i skolen Elevens alsidige udvikling ser vi (og UVM) som dannelse i folkeskolesammenhæng Dannelse kan forstås som: Den enkeltes måde at forholde sig til sig selv, andre og verden på (Hammershøj 2013) Vi er på vej fra en tysk til en mere angelsaksisk tradition. Fra fokus på livsduelighed i mere bred forstand til øget fokus på arbejdsduelighed jf. Ove Kai Petersen Lene Maltzahn & Mikael Axelsen
Hildebrandt og Fibæk 2013 Lene Maltzahn & Mikael Axelsen 18
Mål for dannelse kunne fx være Der er dannelsesmål indbygget i fagenes kompetencemål i de nye Fælles mål At eleven kan: Se verden fra nye/andre perspektiver Fortælle om dilemmaer Udfordres af dilemmaer og træffe valg Involvere sig aktivt Eksperimentere og afprøve Lene Maltzahn & Mikael Axelsen 19
Dannelse finder hele tiden sted i både de voksenstyrede og de børnestyrede aktiviteter, som børnene indgår i! Spørgsmålet er, om vi fremmer den dannelse, vi ønsker med det vi gør, eller med de rammer vi sætter? Så overvejelser om dannelse bør indgå i samtlige læringsmiljøer/fagligheder og hos både pædagoger og lærere Lene Maltzahn & Mikael Axelsen
Udfordringer ift. dannelsesopgaven Hvor går grænsen mellem skolens og forældrenes opgave ift. dannelse? Hvordan kan vi bevare opmærksomhed på skolens dannelsesopgave i en tid med fokus på effekt? Hvordan kan vi beskrive og evaluere dannelse, uden at stemple eller karakterisere eleverne med egenskaber Lene Maltzahn & Mikael Axelsen - så vi fastholder troen på udvikling og forandring?
Sumning Hvad tænker I om skolens dannelsesopgave? Lene Maltzahn & Mikael Axelsen Side 22
Pædagogkompetencer vs. nye opgaver i skolen Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 23
Udvikling- læring Udvikling En følge af sekvenser og modningsprocesser Pædagogikkens formål: at barnet er udviklingssvarende (tidl. alderssvarende ) Er en følge af læring Læring Ses som samspilsprocesser Zone for nærmeste udvikling Læring betyder at skabe varige ændringer Leg: en væsentlig drivkraft i læring og udvikling (Bräten og Thurmann-Moe, 1996) Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 24
Selvfølgelig kan børn lære af pædagoger Der er evidens for, at små børns læring forløber gennem leg, børn lærer optimalt, når tre forudsætninger er opfyldt: 1. At børnene er omgivet af uddannede pædagoger 2. At disse er i stand til at indgå i et empatisk forhold til det enkelte barn 3. Udformer en målrettet planlagt pædagogik pædagoger er i stand til at finde sammenhæng mellem de spontant opståede handlinger og de læringsmål, de selv har formuleret, og som matcher de politisk fastsatte mål. (Brostrøm, Frøkjær, 2015) Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 25
Læringen som konstruktion Kultur Dannelse Identitet Børn skal selv have mulighed for at konstruere mening gennem bl.a. leg, praktisk-musisk aktivitet og fortællinger. Her konstruerer børn deres forståelse af virkeligheden og opbygger identitet og handlingsmønstre gennem de fortællinger, de får fra den kultur, de lever i. Mikael Axelsen og Lene Maltzahn Side 26
Leg som drivkraft for læring - og lysten til at blive bedre til alting Biologien har et indbygget system, der går ud på, at vi har lyst til at blive bedre til alting (Mogens Hansen, psykolog) Leg er en selvvalgt lystbetonet aktivitet, der indeholder en tilfredsstillelse i sig selv Gode legemuligheder giver bedre læringsmuligheder Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 27
Inklusion Ret til deltagelse i fællesskaber: deltagelse er selve forudsætningen for udvikling og læring Anerkendelse af barnets ressourcer Respekt for den enkeltes integritet Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 28
Anerkendende pædagogik Anerkendelse er en væsentlig forudsætning for individets udvikling Anerkendelse er at udfordre relevant Anerkendelse er også at være til rådighed på sidelinjen social støtte Lynge, 2007 Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 29
Pædagogen i skolen Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 30
Et perspektiv på lærer-pædagogsamarbejdet Pædagoger i skole og fritid giver børn, som trives og lærer i et trygt miljø, hvor børn er glade, leger, får rørt sig og har gode kammerater. Pædagoger, der deltager aktivt i undervisningen i indskolingen, får flere unge på ungdomsuddannelse og færre til at falde fra. Eleverne får også bedre karakterer i matematik af det. Har et barn været sammen med en pædagog, der har været aktiv del af skolens undervisning, er der større sandsynlighed for, at barnet senere i livet begynder på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvis eleverne også går i SFO, klarer de sig endnu bedre. Effekten af en intensiveret pædagogindsats i skolen (Rambøll, 2013) Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 31
Et andet perspektiv på lærer-pædagog samarbejdet 1. Samarbejdet kan skabe rummelige fællesskaber 2. Samarbejdet kan bidrage til et udvidet syn på børnene 3. Ligeværdige faglige dialoger som gevinst af samarbejdet 4. Samarbejdet kræver faglig bevidsthed og afklaring af roller som følge heraf 5. Samarbejdet kræver en særlig ledelsesopbakning Sederberg, m.fl. Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 32
Et perspektiv på pædagoger i skolen Jeg har i min forskning fulgt mange pædagoger i skolen, og jeg ser en tendens til, at de overtager skolens idealer og mål. Skolen er jo en stærk, kulturbærende institution, hvis dagsorden vi alle nemt kommer til at tilpasse os. Men når jeg følger børnene, ser der ud til at være gode grunde til at fastholde den pædagogiske faglighed med egne målsætninger og rationaler. Pædagogerne skal passe på, at de ikke kommer til at overtage skolens logik. De bør også være advokater for det gode børneliv og gøre det, de er bedst til: være pædagoger, (Anja Hvidtfeldt Stanek). Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 33
UCC s forskningsafdelings perspektiv på lærer-pædagog samarbejdet Pædagogerne skal koble sig på skolens mål, og samtidig skal de tilbyde noget, skolen ikke allerede kan Den pædagogiske kerneopgave forventes at udspille sig i forhold til læringsdagsorden Pædagogerne skal i høj grad arbejder indenfor skolernes rum. Det fleksible samarbejde er især pædagogernes gebet Dagsordenen er (for lederne), at pædagogerne må vise, hvad de kan i forhold til læring. Det er derfor nødvendigt, at lederne kan lede på den faglighed og ikke kun på processerne Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 34
UCC s forskningsafdelings perspektiv på lærer-pædagog samarbejdet Hvordan påvirker læringsdagsordenen pædagogers forståelse af den pædagogiske kerneopgave? Nogle har det som en mission er at fastholde fritiden Nogle pædagoger har det som en mission at bruge faglighed Nogle har en inklusionsmæssig position Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 35
Dagens tavle Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 36
.. Og hvad så med den understøttende undervisning? Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 37
Den understøttende undervisning Den (understøttende undervisning) skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Skal give eleverne lejlighed til i hørere grad end i dag at lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et brede udsnit af deres evner og interesser..tiden kan også anvendes til at styrke elevernes almene dannelse og forudsætninger for at indgå i klassens og skolens fællesskab Varetagelse af aktiviteter vedrørende elevernes alsidige udvikling og deres trivsel. (Bem. Uvm.dk) Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 38
Og hvad med legen? Legen som læringskilde? Legen på børnenes præmisser? Mikael Axelsen og Lene Maltzahn Hviid, 2015 39
Pernille Hviid spørger: Vil skolen lege med? Mikael Axelsen og Lene Maltzahn Hviid, 2015
Jeres tanker om pædagogens rolle i skolen Hvilke muligheder ser du, der åbner sig for eleverne, ved at pædagogerne er med i skolen? hvad betyder det for børns deltagelsesmuligheder i undervisningen? Hvad betyder det ift. børns læring? Hvad betyder det ift. børns hverdagsliv i skole/sfo/klub? Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 41
Pause Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 42
Hvad siger pædagogerne i Herlev om deres rolle i skolen? Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 43
Kursusforløbet i overskrifter Læring og undersøgelse af læring - Læringsmål og sfo-/klubaktiviteter Pædagogfaglighed Det tværprofessionelle samarbejde Klasseledelse Cooperative learning Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 44
Hvad ser pædagogerne, deres rolle er? At udvikle børnenes selvværd gennem arbejde med deres livsduelighed Mulighed for at skabe trygge rammer og relationer Mulighed for at støtte op om trivsel Flere muligheder for at støtte op om det enkelte barn Mikael Axelsen og Lene Maltzahn Fra undervisningen 45
Hvilken betydning, mener pædagogerne, samarbejdet med lærerne kan få/har for børnene? At der er et trygt og godt læringsforløb, der giver mulighed for, at børn lærer på forskellige måder Samarbejdet kan sikre bedre læreprocesser og øget motivation At eleverne nyder godt af pædagogkompetencerne Mikael Axelsen og Lene Maltzahn Uddrag af evalueringen af kursusforløbet 46
Hvad er de blevet opmærksomme på i forløbet? Indsigt i læringsmålsstyret undervisning Indsigt i klasseledelse og CL Intro og outro i undervisning er vigtigt At læringsmål skal effektueres At undervisningen, mål og planlægning skal drøftes på teammøder At bidrage med nye måder at lære på Uddrag af evalueringen af Mikael Axelsen og Lene Maltzahn kursusforløbet 47
Og At der er systematik i arbejdet med børns læring At kunne identificere læring At vide hvordan man sikrer, at læring finder sted At pædagogen markerer sig tydeligere, byder ind med kompetencer og tager ansvar Uddrag af evalueringen af Mikael Axelsen og Lene Maltzahn kursusforløbet 48
Pædagogfaglige værdier Anerkendelse - at blive set som individ Anerkendende tilgang Trivsel Omsorg Nærværende og anerkendende voksne Motivation Inklusion Ligeværdighed Det hele menneske Relationer Alsidighed Det faglige og sociale fællesskab Ansvarlighed for at skabe det gode børneliv Se det enkelte barn foruden diagnoser Der er plads til alle, men ikke til al adfærd Nysgerrighed Agere i to forskellige fora Grundsyn: fokus på det enkelte barns behov Mikael Axelsen og Lene Maltzahn Fra kursusforløbet 49
Pædagoger om deres rolle i skolen Vi er lim, der skal få børnenes hverdag til at hænge sammen Vi skal være et frirum: f.eks. kunne tale med børnene om kærester og sex Vi kan fortælle læreren, hvad leg betyder for børnene Det påvirker vores fritidsdel, at vi arbejder så meget i skolen Mikael Axelsen og Lene Maltzahn Fra kursusforløbet 50
Pædagoger om deres rolle i skolen (fortsat) 6. klasses børn har brug for at tale med nærværende voksne, men det er svært, fordi vi skal så meget. Der er mange projekter, vi skal arbejde med i SFO en/klubben inklusion og medborgerskab Hvad skal børnene selv bestemme? Alt er voksenstyret Der er en forventning om, at SFO en tilbyder det samme som før reformen De pædagogiske tiltag, som f.eks. ture ud af huset kan ikke mere foregå i SFO Vi skal tænke ture ud af huset ind i skoledelen Mikael Axelsen og Lene Maltzahn Fra kursusforløbet 51
Vi har brug for ledelsens hjælp til: Der mangler tid til fælles forberedelse og evaluering Der er behov for, at pædagoger deltager i planlægningen af undervisningsforløbene for hele året, for en periode og for den enkelte undervisning: Vi skal inddrages i arbejdet med læringsmålene Mødetid, mødetid, mødetid! Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 52
Drøftelse Hvilke opgaver har pædagogerne et særligt ansvar for? (evt. i samarbejde med lærerne) - Hvordan ved pædagogerne det? - Hvor henter de sparring? Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 53
Hvordan opleves det at være pædagog efter reformen? Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 54
Det generelle billede Substantiel indflydelse: Pædagogerne har stor indflydelse på indholdet i det, de laver Strukturel indflydelse: Pædagogerne har mindre indflydelse på, hvornår de gør hvad Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 55
Faglig skarphed Mit arbejde er blevet vanskeligere, det bevirker også, at jeg som fagperson skal være langt skarpere. Hvilket jeg synes er hel fint jeg skal være meget mere faglig og argumenterende. Med skarp mener jeg skarp på den måde, at du bliver mere tydelig i, hvad du vil have og ikke have Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 56
Alenehed Vi er gået fra at være en der hjælper inde i klasserne, til at være en der skal stå alene og faktisk have en undervisningslignende situation, men skal samtidig være understøttende og samtidig være bærer af den nye reform. Det bliver sådan meget meget overvældende. Og det er ikke noget, vi har sagt med ord, men det tynger Mikael Axelsen og Lene Maltzahn BUPL, 2015 57
Måske.. Et eller andet sted er kerneopgaven stadig barnet. Men opgaven ligger måske mere i.. Nu skal jeg også kunne nogen af de der fag-faglige ting. Så kan vi slå op på undervisningsministeriets hjemmeside. Jeg får nogle links og arrhh det er overvældende. Nej, vis mig hvad det er. Prøv at vise mig, hvad det er. Nu leger vi, at vi er nogle børn her så vis mig, hvad der er understøttende undervisning. Men det er der jo ingen der gør, for der er ingen, der ved det. Mikael Axelsen og Lene Maltzahn BUPL, 2015 58
Nye rolle og relationer til børnene Børnene synes ikke, vi hører til på skolen. Det siger de nogen gange til os Det er sværere at få børnene til at høre efter, når jeg er på skolen Børnene har en forventning om, at man er lige så flink i skolen, som de oplever i klubben De er vant til, at de vælger hvem af os, de gerne vil være sammen med, så det er helt nyt, at de nu skal være sammen med os og ikke mere kan vælge Jeg kan bare høre, at alle mine kan er er blevet til skal er Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 59
Undersøgelse vedr. pædagoger i skolen Positive forandring i skolen ifølge pædagogerne: Bedre samarbejde mellem pædagoger og lærere Bevægelse Øget tilstedeværelsestid for lærere og pædagoger Flere pædagogtimer i skolen Mere varieret læring Mikael Axelsen og Lene Maltzahn BUPL, 2014 60
Negative forandringer ifølge pædagogerne Manglende tid, herunder forberedelsestid og faglige kvalitet Stress, uklarhed og omskiftelighed Trætte, urolige børn SFO en forringes og trues Dårlige samarbejdsbetingelser Mikael Axelsen og Lene Maltzahn BUPL, 2014 61
Spørgsmål sumning til kl. 14.00 På baggrund af det, du hører om pædagogernes blik på deres opgaver i skolen efter reformen, hvad bliver du da opmærksom på i forhold til: Pædagogerne på din skole? Hvad tænker du, er et vigtigt næste skridt i forhold til at afklare pædagogens rolle? I forhold til dialoger om det tværprofessionelle samarbejde? Hvad vil du/i derfor konkret gøre? Mikael Axelsen og Lene Maltzahn 62
Om ledelsens rolle
Robinsons forståelse af ledelse LEDELSE ser hun gennemgående som: en kompleks, relationel, processuel, kontekstbunden og følsom metier ikke lig skoleledel-sen, men ledelse på flere niveauer og relationer i skolens som organisation som praksisser, der gøres og (med)skaber organisationen Lene Maltzahn & Mikael Axelsen 64
Hvad lederen gør er afgørende! Alles øjne hviler på lederen At lede er at praktisere værdier Ved sine handlinger og adfærd formulerer lederen organisationens officielle dagsorden Lene Maltzahn & Mikael Axelsen 65
Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Høj Kvalitet i undervisning & læring Ledelse af de professionelles læring og udvikling Sikring af et ordentligt og trygt miljø Lene Maltzahn & Mikael Axelsen Robinson 2011 66
Strategiske ledelsesperspektiver Opad Udad Bagud Mål OPGAVEN Fremad Resultater Indad Lene Maltzahn & Mikael Axelsen Nedad Hastings 1996 67
Opad Hvordan kan I som ledelse sikre inddragelse af pædagogernes (og lærernes) kompetencer i arbejdet med børns læring og udvikling i skole? Udad Ift. dagens spørgsmål hvad er det vigtigste, I som ledelse vil sige i de strategiske perspektiver Bagud Mål OPGAVEN Fremad Resultater Indad Nedad Lene Maltzahn & Mikael Axelsen 68