Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %

Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %

Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Undervisningsministeriet 2008

Indhold 1. RESSOURCER 5 Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 Danmark bruger mange penge per elev i grundskolen 6 Danmark bruger 25 % af de samlede udgifter til videregående uddannelse til stipendier 7 Danmark er i front, når det gælder totale udgifter til uddannelse i procent af BNP i EU 8 Danmark bruger en større andel af de offentlige udgifter til uddannelse end OECD-gennemsnittet 9 2. ETNICITET 10 Størstedelen af skolerne har under 10 % tosprogede elever 10 Pigerne vælger gymnasiet, drengene de erhvervsgymnasiale uddannelser 11 Ikke-vestlige elever får dårligere PISA-score end deres danske klassekammerater 12 2. generations etniske elever klarer sig bedre end 1. generation 13 Opholdstilladelser gives til studier og arbejde 14 Flere udenlandske studerende i Danmark end danske studerende i udlandet 15 Flere med indvandrerbaggrund i arbejde 16 3. IT I SKOLEN 17 Flere computere i folkeskolen 17 97 % af computerne i folkeskolen har internetadgang 18 Danmark ligger næsthøjest i EU mht. computere med internetadgang i grundskolen 19 96 % af folkeskolens lærere bruger computere i undervisningen 20 98 % af lærerne på de gymnasiale uddannelser bruger computere i undervisningen 21 Mange undervisningscomputere med internetadgang på de gymnasiale uddannelser 22

4. SPECIALUNDERVISNING 23 Årsager til vidtgående specialundervisning i folkeskolen 23 Drengene er overrepræsenterede i vidtgående specialundervisning 24 Stigning i antallet af elever til vidtgående specialundervisning 25 5. OVERGANGE, MERTIDSFORBRUG, FULDFØRELSE OG FRAFALD 26 Hvad gør eleverne efter 9. klasse? 26 Hvad gør eleverne efter 10. klasse? 27 Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse 28 Fuldførelsesprocenter på de gymnasiale uddannelser 29 Fuldførelsesprocenter på de erhvervsfaglige uddannelser 30 Færrest cirka 50 % fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse 31 Danske unge starter studierne sent 32 Få danske unge under 20 i gang med en videregående uddannelse 33 Jo højere fuldført uddannelse, jo højere beskæftigelsesprocent 34 Studerende har markant mertidsforbrug 35 6. ARBEJDSTIDSUNDERSØGELSER 36 Under halvdelen af lærernes samlede arbejdstid bruges til undervisning 36 Forberedelsestid per undervisningstime 37 På de almene gymnasier bruges 22 % af arbejdstiden til undervisning 38 På erhvervsuddannelserne bruges 32 % af arbejdstiden på undervisning 39 På arbejdsmarkedsuddannelserne bruges 43 % af arbejdstiden på undervisning 40 7. LIVSLANG LÆRING 41 Det forventede danske timetal til efteruddannelse er i top 41 Dansk deltagelsesprocent i livslang læring i top 42 Flere deltager i voksen- og efteruddannelsesaktiviteter 43 Aktivitet inden for voksen- og efteruddannelse fordelt på niveau 44

4

1. Ressourcer Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 I s l a n d D a n m a r k S v e r i g e N o r g e F i n l a n d F r a n k r i g U S A U K K o r e a I r l a n d Ty s k l a n d S p a n i e n J a p a n O f f e n t l i g P r i v a t 0 1 2 3 4 5 6 7 8 P r o c e n t a f B N P Samlede offentlige og private udgifter til uddannelsesinstitutioner, alle uddannelser, i procent af BNP i Danmark og udvalgte OECD-lande. Note 1: I Norge er det ikke muligt at opgøre de private udgifter til uddannelsesinstitutioner. Kilde: OECD (2007). Education at a Glance, 2007 (B2.4). Data fra 2004.

6 Danmark bruger mange penge per elev i grundskolen U S A N o r g e D a n m a r k Ø s t r i g S v e r i g e 1 I t a l i e n J a p a n N e d e r l a n d e n e U K O E C D - g e n n e m s n i t F i n l a n d I r l a n d F r a n k r i g S p a n i e n Ty s k l a n d 1 P o r t u g a l G r æ k e n l a n d K o r e a T j e k k i e t S l o v a k i e t 0 1. 0 0 0 2. 0 0 0 3. 0 0 0 4. 0 0 0 5. 0 0 0 6. 0 0 0 7. 0 0 0 8. 0 0 0 9. 0 0 0 U S D Når man ser på samlede offentlige og private udgifter per elev i 1.- 6. klasse i Danmark, i USA og i udvalgte OECD-lande, er der stor spredning i udgifter per elev. Note 1: Omfatter kun offentlige institutioner. Udgifterne er i USD korrigeret efter købekraftspariteter. Kilde: Education at a Glance, 2007. Data fra 2004.

Danmark bruger 25 % af de samlede udgifter til videregående uddannelser til stipendier 7 D a n m a r k Ø s t r i g I t a l i e n F i n l a n d U n g a r n B e l g i e n A u s t r a l i e n Ty s k l a n d U S A N e w Z e a l a n d N e d e r l a n d e n e N o r g e S v e r i g e O E C D - g e n n e m s n i t S l o v a k i e t F r a n k r i g S p a n i e n T j e k k i e t P o r t u g a l G r æ k e n l a n d K o r e a J a p a n U K S t i p e n d i e r m. m. L å n S t i p e n d i u m t i l s t u d i e a f g i f t 0 5 1 0 1 5 2 0 2 5 3 0 3 5 4 0 4 5 P r o c e n t Når vi ser på andelen af de samlede offentlige udgifter til videregående uddannelse, der bruges på stipendier og andre overførselsindkomster, lån og stipendier til studieafgift, bruger Danmark 25 % af de samlede udgifter til stipendier. Anm.: For de lande, hvor der ikke er anført lån, er data enten ikke tilgængelige, eller også ydes der i disse lande ikke offentlige lån (det sidste gælder for Belgien, Finland, Italien og Spanien). Kilde: Education at a Glance, 2007. AEG 2007, tabel B5.2. Data fra 2004.

2. Faglige resultater i folkeskolen Danmark er i front, når det gælder totale udgifter til uddannelse i procent af BNP i EU D a n m a r k S v e r i g e F i n l a n d B e l g i e n S l o v e n i e n F r a n k r i g P o l e n P o r t u g a l Ø s t r i g U K E U - 2 5 N e d e r l a n d e n e I t a l i e n Ty s k l a n d T j e k k i e t I r l a n d S p a n i e n 0 1 2 3 4 5 6 7 8 P r o c e n t a f B N P Når man ser på de totale udgifter til uddannelse i procent af BNP i EU, ligger Danmark nummer 1. Kilde: Benchmarking Europes Competitiveness (ERT, May 2007), Tabel 5,1 (Data Eurostat, marts 2007). Data fra 2003.

Danmark bruger en større andel af de offentlige udgifter til uddannelse end OECD-gennemsnittet N e w Z e a l a n d S l o v a k i e t I s l a n d N o r g e K o r e a D a n m a r k U S A I r l a n d O E C D - g e n n e m s n i t S v e r i g e F i n l a n d U K P o r t u g a l N e d e r l a n d e n e S p a n i e n F r a n k r i g Ø s t r i g T j e k k i e t Ty s k l a n d J a p a n I t a l i e n G r æ k e n l a n d 0 5 5 0 1 5 1 0 2 5 1 5 3 5 2 0 4 5 P r o c e n t I 2004 brugte Danmark 15,3 % af de samlede offentlige udgifter til uddannelse. Danmark ligger lidt over OECD-gennemsnittet på 13,4 %. Anm.: Udgifterne i denne opgørelse omfatter alle offentlige udgifter til uddannelse, det vil sige inklusive uddannelsesstøtte med videre. Kilde: Education at a Glance, 2007. Data fra 2004.

10 2. Etnicitet Størstedelen af skolerne har under 10 % tosprogede elever Procent 70 PISA-score 60 50 40 I n g e n 0 < - 1 0 % 1 0 < - 5 0 % 5 0 < - 1 0 0 % 1 0 0 % 30 20 10 0 F o l k e s k o l e n F r i e g r u n d s k o l e r Andelen af tosprogede elever i folkeskolen og de frie grundskoler. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2006.

Pigerne vælger gymnasiet, drengene de erhvervsgymnasiale uddannelser 11 Procent 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 D r e n g e Når vi ser på indvandrere og deres efterkommeres adfærd efter grundskolen, vælger pigerne især de almengymnasiale uddannelser, mens drengene vælger de erhvervsgymnasiale uddannelser. P i g e r A l m e n g y m. u d d. E r h v e r v s g y m. u d d. E r h v e r v s f a g l i g e u d d. A n d e n u d d a n n e l s e F o r t s æ t t e r i k k e i u d d. Note 1: Anden uddannelse omfatter ikke-kompetencegivende uddannelser samt enkelte kunstneriske uddannelser. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

12 Ikke-vestlige elever får dårligere PISA-score end deres danske klassekammerater 70 PISA-score Point 500 D a n s k e I k k e - v e s t l i g e 50 450 30 400 10 350 L æ s n i n g M a t e m a t i k N a t u r f a g Det er ikke kun i forhold til læsefærdigheder, at de tosprogede elever kammerater. For naturfag er forskellen i score størst, her er der 101 skiller sig ud fra de danske elever. Også i matematik og naturfag point mellem de to grupper af elever. scorer de ikke-vestlige elever markant dårligere end deres danske Kilde: PISA Etnisk 2005.

2. generations etniske elever klarer sig bedre end 1. generation Point 420PISA-score 13 410 400 1. g e n e r a t i o n 2. g e n e r a t i o n 390 380 370 360 350 L æ s n i n g M a t e m a t i k N a t u r f a g De etniske elever fra 2. generation ligger i læsning og naturfag i gennemsnit 11 og 13 point højere end 1. generation. For matematik er forskellen størst, her er der en forskel på 20 point mellem de to generationer. Anm.: I PISA Etnisk indgår der kun 9.-klasse-elever. Normalniveauet er fastsat til 500 point. Kilde: OECD (2004). Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.

14 Opholdstilladelser gives til studier og arbejde Antal 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2001 20 0 0 2002 2 00 0 2003 200 0 2004 200 0 2005 200 0 2006 År Siden 2001 er andelen af opholdstilladelser til asyl og familiesammenføring faldet. Til gengæld er andelen af opholdstilladelser til arbejde, studier og EU-borgere steget. Ti l l a d e l s e r t i l a r b e j d e, s t u d i e e l l e r E U - b o r g e r e O p h o l d s t i l l a d e l s e r t i l a s y l o g f a m i l i e s a m m e n f ø r i n g Kilde: Udlændingeservice og Danmarks Statistik.

Flere udenlandske studerende i Danmark end danske studerende i udlandet PISA-score Antal 7.000 PISA-score D a n s k e u d v e k s l i n g s s t u d e r e n d e U d e n l a n d s k e s t u d e r e n d e 15 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2 0 0 0 2 0 0 1 2 0 0 2 2 0 0 3 2 0 0 4 2 0 0 5 Å r De lande, der modtager flest udvekslingsstuderende fra Danmark, er USA, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig. De fleste udvekslingsstuderende i Danmark er fra Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og USA. Anm.: Omfatter studerende på alle uddannelser, der modtager internationaliseringstaxameter samt studerende på Kulturministeriets uddannelser. Omfatter kun studerende på meritgivende ophold af mindst tre måneders varighed. Før 2005 er de korte videregående uddannelser ikke medregnet. De korte videregående uddannelser er markeret med blåt. Kilde: CIRIUS.

16 Flere med indvandrerbaggrund i arbejde Antal 115.000 110.000 105.000 100.000 95.000 90.000 85.000 80.000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 År Siden 2001 er 30.000 flere indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande kommet i arbejde. Kilde: Integrationsministeriets Udlændingebase i Danmarks Statistik, tabel Udd 17.

3. 70 PISA-score It i skolen Flere computere i folkeskolen 17 Antal elever per computer 70 60 50 40 30 20 10 0 E l e v p e r c o m p u t e r 1 9 9 2 1 9 9 6 1 9 9 9 2 0 0 2 2 0 0 5 2 0 0 6 Å r Fra mere end 60 og ned til kun fem elever per computer i folkeskolen. Kilde: www.cis.emu.dk

18 97 % af computerne i folkeskolen har internetadgang 70 PISA-score Procent 100 95 50 90 85 30 80 75 10 70 2 0 0 2 2 0 0 5 2 0 0 6 Å r Andel undervisningscomputere med internetadgang i folkeskolen. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2006.

Danmark ligger næsthøjest i EU mht. computere med internetadgang i grundskolen 19 L u x e m b u r g D a n m a r k N o r g e U K N e d e r l a n d e n e I s l a n d S v e r i g e F i n l a n d S p a n i e n Ty s k l a n d I r l a n d Ø s t r i g T j e k k i e t C y p e r n U n g a r n B e l g i e n S l o v a k i e t F r a n k r i g P o l e n P o r t u g a l G r æ k e n l a n d I t a l i e n 0 5 5 0 1 5 1 0 2 5 1 5 3 5 2 0 A n t a l 4p 5e r 1 0 0 e l e v e r Når vi ser på antallet af undervisningscomputere med adgang til internettet per 100 elever i grundskolens 1.-6. klasse i Danmark og udvalgte EU-lande, ligger Danmark næsthøjest. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Opgørelsen omfatter 1.-6. klasse på nær for Danmark, hvor tallene omfatter hele grundskolen. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (HTS).Data fra 2006.

20 96 % af folkeskolens lærere bruger computere i undervisningen U K D a n m a r k N e d e r l a n d e n e N o r g e S v e r i g e F i n l a n d Ø s t r i g C y p e r n I r l a n d T j e k k i e t I s l a n d Ty s k l a n d L u x e m b u r g S l o v a k i e t I t a l i e n P o r t u g a l S p a n i e n B e l g i e n F r a n k r i g G r æ k e n l a n d P o l e n U n g a r n 0 5 2 0 0 1 5 4 0 2 5 6 0 3 5 8 0 4 5 1 0 0 P r o c e n t Andel lærere i grundskolens 1.-6. klasse, der har brugt computere i undervisningen inden for de seneste 12 måneder i Danmark og udvalgte EU-lande. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Opgørelsen omfatter 1.-6. klasse. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (CTS). Data fra 2006.

98 % af lærerne på de gymnasiale uddannelser bruger computere i undervisningen 21 D a n m a r k S v e r i g e U K I s l a n d Ø s t r i g F i n l a n d Ty s k l a n d N o r g e N e d e r l a n d e n e B e l g i e n I t a l i e n F r a n k r i g P o r t u g a l T j e k k i e t P o l e n S l o v a k i e t S p a n i e n I r l a n d U n g a r n C y p e r n G r æ k e n l a n d L u x e m b u r g 0 5 2 0 0 1 5 4 0 2 5 6 0 3 5 8 0 4 5 1 0 0 P r o c e n t Når vi ser på andelen af lærere på de gymnasiale uddannelser, der har brugt computere i undervisningen inden for de seneste 12 måneder, i Danmark og udvalgte EU-lande, ligger Danmark i top. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (CTS). Data fra 2006.

22 Mange undervisningscomputere med internetadgang på de gymnasiale uddannelser N o r g e D a n m a r k S v e r i g e U K N e d e r l a n d e n e Ø s t r i g L u x e m b u r g I s l a n d F i n l a n d F r a n k r i g C y p e r n O E C D - g e n n e m s n i t U n g a r n B e l g i e n S p a n i e n T j e k k i e t I r l a n d I t a l i e n G r æ k e n l a n d S l o v a k i e t Ty s k l a n d P o l e n P o r t u g a l 0 5 1 0 0 1 5 2 0 2 5 3 0 3 5 4 0 A n t a l p e r 1 0 0 e l e v e r I 2006 var der i Danmark 37 computere med internetadgang per 100 elever på de gymnasiale uddannelser. Dette tal blev kun overgået af Norge, der havde 40 computere med internetadgang per 100 elever. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (HTS).Data fra 2006.

4. Specialundervisning Årsager til vidtgående specialundervisning i folkeskolen 23 A n d e t L æ s e -, s p r o g - o g t a l e v a n s k e l i g h e d e r A D H D ( D A M P ) A d f æ r d, k o n t a k t, t r i v s e l H ø r e v a n s k e l i g h e d e r S y n s v a n s k e l i g h e d e r B e v æ g e l s e s v a n s k e l i g h e d e r 4% 4% 1% 4% 12% 8% 5% 42% 20% A d f æ r d s - / p s y k i s k e v a n s k e l i g h e d e r G e n e r e l l e i n d l æ r i n g s v a n s k e l i g h e d e r I folkeskolen skyldes 42 % af henvisningerne til vidtgående specialundervisning generelle indlæringsvanskeligheder. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2006.

24 Drengene er overrepræsenterede i vidtgående specialundervisning 70 PISA-score Antal elever 12.000 10.000 50 8.000 6.000 30 4.000 2.000 10 0 D r e n g e P i g e r I a l t I den vidtgående specialundervisning er drengene klart overrepræsenterede. De udgør 72 % af eleverne. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2006/07.

25 Stigning i antallet af elever til vidtgående specialundervisning Antal elever 10.500 10.000 105.000 9.500 9.500 9.000 85.000 8.500 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 År Antallet af elever i vidtgående specialundervisning er steget fra 8.638 elever i skoleåret 2000/01 til over 10.000 i skoleåret 2005/06. Kilde: UVM s hjemmeside: http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb

26 5. Overgange, mertidsforbrug, fuldførelse og frafald Hvad gør eleverne efter 9. klasse? PISA-score Procent 60 50 40 30 20 10 D a n s k e I n d v a n d r e r e / e f t e r k o m m e r e 0 I k k e i g a n g 1 0. k l a s s e E r h v e r v s f a g l i g u d d a n n e l s e G y m n a s i a l u d d a n n e l s e Mange unge kommer ikke i gang med enten 10. klasse eller en ungdomsuddannelse efter afsluttet 9. klasse. Cirka halvdelen af eleverne i 9. klasse fortsætter i 10. klasse. Der er næsten ingen forskel på indvandrere og efterkommere og danskere i søgningen til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

Hvad gør eleverne efter 10. klasse? PISA-score Procent 60 50 40 D a n s k e I n d v a n d r e r e / e f t e r k o m m e r e 27 30 20 10 0 I k k e i g a n g 1 0. k l a s s e E r h v e r v s f a g l i g u d d a n n e l s e G y m n a s i a l u d d a n n e l s e Efter 10. klasse er der langt færre indvandrere og efterkommere end danskere, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Søgningen til erhvervsuddannelserne er stort set den samme, mens langt flere danskere end indvandrere og efterkommere søger de gymnasiale uddannelser. Note 1: Omgængere. Kilde: UNI C Statistik & Analyse (2007). Data fra 2005.

28 Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse Procent 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 G y m n a s i a l e u d d a n n e l s e r G r u n d s k o l e o g i k k e - k o m p e t e n c e g i v e n d e u d d. G y m n a s i a l e u d d. E r h v e r v s f a g l i g e u d d. V i d e r e g å e n d e u d d. F o r t s æ t t e r i k k e i u d d. E r h v e r v s f a g l i g e u d d a n n e l s e r 44 % af dem, der afbryder en gymnasial uddannelse, forventes at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse inden for 10 år. 40 % af dem, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, fortsætter ikke i uddannelse inden for 10 år. Note 1: Ikke-kompetencegivende uddannelse omfatter primært produktionsskoler. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

Fuldførelsesprocenter på de gymnasiale uddannelser Procent 70 PISA-score 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 D a n s k e r e I n d v a n d r e r e o g e f t e r k o m m e r e M æ n d K v i n d e r 29 Danskerne har en højere fuldførelsesprocent på de gymnasiale uddannelser end indvandrere og efterkommere. For både danskere og indvandrere og efterkommere gælder, at kvindernes fuldførelsesprocent er højere end mændenes. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

30 Fuldførelsesprocenter på de erhvervsfaglige uddannelser Procent 70 PISA-score 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 D a n s k e r e Ligesom på de gymnasiale uddannelser har danskere en højere fuldførelsesprocent end indvandrere og efterkommere. På de erhvervsfaglige uddannelser er det ligesom på de gymnasiale uddannelser, kvinderne, der har den højeste fuldførelsesprocent. I n d v a n d r e r e o g e f t e r k o m m e r e M æ n d K v i n d e r Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

Færrest cirka 50 % fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse Procent 100 80 D a n s k e I n d v a n d r e r e / e f t e r k o m m e r e 31 60 40 20 0 A l m e n g y m n a s i a l e u d d. E r h v e r v s g y m n a s i a l e u d d. E r h v e r v s f a g l i g e u d d. På de gymnasiale uddannelser forventes otte ud af 10 at fuldføre er generelt lavere end danskernes. Specielt mandlige indvandrere uddannelsen. Kun godt halvdelen af dem, der påbegynder en og efterkommere klarer sig dårligere, mens kvinderne ligger på erhvervsfaglig uddannelse, forventes at fuldføre den. niveau med de danske unge generelt. Indvandrere og efterkommeres fuldførelse i ungdomsuddannelserne Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

32 Danske unge starter studierne sent I s l a n d D a n m a r k S v e r i g e S c h w e i z N e w Z e a l a n d F i n l a n d Ty s k l a n d N o r g e U n g a r n A u s t r a l i e n Ø s t r i g S l o v a k i e t T j e k k i e t P o l e n Ty r k i e t I t a l i e n N e d e r l a n d e n e U K U S A M e x i c o B e l g i e n S p a n i e n I r l a n d 0 5 1 0 1 5 2 0 2 5 A l d e r Danske studerendes medianalder ved start på en videregående uddannelse er 22,7 år. Det er næsten fire år ældre end de spanske og irske studerende, hvis medianalder ved studiestart på en videregående uddannelse er 19 år. Kilde: Education at a Glance, 2007. Data fra 2005.

Få danske unge under 20 i gang med en videregående uddannelse 33 I s l a n d D a n m a r k S c h w e i z Ty s k l a n d N o r g e S v e r i g e Ø s t r i g M e x i c o F i n l a n d Ty r k i e t T j e k k i e t S l o v a k i e t P o r t u g a l N e d e r l a n d e n e U K U n g a r n P o l e n N e w Z e a l a n d I t a l i e n A u s t r a l i e n S p a n i e n F r a n k r i g I r l a n d B e l g i e n U S A G r æ k e n l a n d K o r e a 0 2 5 5 0 7 5 1 0 0 P r o c e n t I Danmark er andelen af 19-årige, der er i gang med en videregående uddannelse, kun på 4 procent. I Grækenland og Korea ligger andelen på over 70 procent. Kilde: Education at a Glance, 2007. Data fra 2005.

34 Jo højere fuldført uddannelse, jo højere beskæftigelsesprocent 70 PISA-score Procent 100 90 50 80 70 30 60 50 10 40 G r u n d s k o l e U n g d o m s u d d a n n e l s e V i d e r e g å e n d e u d d a n n e l s e Beskæftigelsesprocenten for 25-64-årige viser, at jo højere fuldført uddannelse, jo højere beskæftigelsesprocent. Beskæftigelsesprocenten for dem med fuldført videregående uddannelse er 86, mens den for dem med en fuldført grundskoleuddannelse er 60 procent. Kilde: Education at a Glance, 2007. Data fra 2005.

Studerende har markant mertidsforbrug 35 E r h v e r v s f a g l i g e u d d. S p a n i e n K o r t e v i d e r e g å e n d e u d d. I r l a n d P r o f e s s i o n s b a c h e l o r u d d. U K U n i v e r s i t e t s b a c h e l o r u d d. F r a n k r i g K a n d i d a t u d d. N o r g e To t a l f o r a l l e p e r s o n e r D a n m a r k 0 1 2 3 4 5 Å r De studerende bruger i gennemsnit fire år og tre måneder ekstra på at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis de var gået den lige vej. Mest ekstra tid bruger de studerende på kandidatuddannelserne. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. S t u d i e s k i f t D o b b e l t u n g d o m s u d d. U d d a n n e l s e s p a u s e 1 0. k l a s s e R e s t t i d

36 6. Arbejdstidsundersøgelser Under halvdelen af lærernes samlede arbejdstid bruges til undervisning M V U ( i n g e n i ø r ) M V U ( s o c i a l - & s u n d h e d s u d d. ) M V U ( l æ r e r- & p æ d a g o g u d d. ) A M U K V U s t x h t x h h x E U D 0 1 1 0 3 2 0 5 3 0 7 4 0 P r o c e n t Den gennemsnitlige andel af den samlede nettoarbejdstid, der bruges til undervisning, svinger mellem 19 og 43 % alt efter uddannelsesinstitution. Anm.: Undervisningsandelen er udtryk for den gennemsnitlige andel af et årsværk, fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. (beregnet til 1661,5 årlige timer), som anvendes til undervisning. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet.

Forberedelsestid per undervisningstime PISA-score Timer 3 37 2,5 2 1,5 1 0,5 0 s t x h h x h t x h f På de almengymnasiale uddannelser er der for hver undervisningstime cirka to timer til forberedelse, pædagogisk/administrative opgaver, eksamen og opgaveevaluering. Kilde: Rambøll Management. Data fra 2007.

38 På de almene gymnasier bruges 22 % af arbejdstiden til undervisning A l d e r s r e d u k t i o n Ø v r i g e o p g a v e r 23% 2% 22% U n d e r v i s n i n g E k s a m e n s a r b e j d e O p g a v e e v a l u e r i n g P a u s e r 7% 11% 5% 2% 29% F o r b e r e d e l s e P æ d a g o g i s k / a d m. o p g. Arbejdsopgavernes gennemsnitlige andel af et nettoårsværk (1661,5 timer) på de almene gymnasier (stx). Anm.: Nettoårsværket er fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet.

På erhvervsuddannelserne bruges 32 % af arbejdstiden på undervisning 39 A l d e r s r e d u k t i o n 1% Ø v r i g e o p g a v e r 27% 32% U n d e r v i s n i n g E k s a m e n s a r b e j d e O p g a v e e v a l u e r i n g P a u s e r 3% 3% 7% 27% F o r b e r e d e l s e Arbejdsopgavernes gennemsnitlige andel af et nettoårsværk (1661,5 timer) på erhvervsuddannelserne (EUD). Anm.: Nettoårsværket er fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet.

40 På arbejdsmarkedsuddannelserne bruges 43 % af arbejdstiden på undervisning Ø v r i g e o p g a v e r 28% U n d e r v i s n i n g 43% P a u s e r 8% 21% F o r b e r e d e l s e Arbejdsopgavernes gennemsnitlige andel af et nettoårsværk (1661,5 timer) på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Anm.: Nettoårsværket er fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet.

7. Livslang læring Det forventede danske timetal til efteruddannelse er i top 41 D a n m a r k S c h w e i z F r a n k r i g F i n l a n d S v e r i g e C a n a d a U S A B e l g i e n Ø s t r i g Ty s k l a n d P o r t u g a l U K N e d e r l a n d e n e U n g a r n S p a n i e n S l o v e n i e n I r l a n d T j e k k i e t L u x e m b u r g P o l e n G æ k e n l a n d I t a l i e n O E C D - g e n n e m s n i t 0 1 0 0 2 0 0 0 3 0 0 4 0 0 5 0 0 5 6 0 0 7 0 0 8 0 0 4 9 0 0 5 1 0 0 0 Ti m e r Danmark har det højeste antal forventede timers efteruddannelse for de 25-64-årige i OECD. I Danmark er omfanget 934 timer, hvilket er mere end det dobbelte af OECD-gennemsnittet. Kilde: Education at a Glance, 2007. Data fra 2003.

42 Dansk deltagelsesprocent i livslang læring i top Ø s t r i g S l o v e n i e n D a n m a r k F i n l a n d S v e r i g e F r a n k r i g I r l a n d I t a l i e n P o r t u g a l E U - 2 5 B e l g i e n Ty s k l a n d N e d e r l a n d e n e U K P o l e n T j e k k i e t S p a n i e n 0 1 0 2 0 3 0 4 0 5 0 6 0 7 0 8 0 9 0 P r o c e n t Når vi ser på andelen af 25-64-årige, der inden for 12 måneder har deltaget i uddannelsesaktiviteter, efteruddannelse og lignende, ligger Danmark i top. Kilde: Benchmarking Europes Competitiveness (ERT, May 2007). Tabel 5,3. Data fra 2003.

Flere deltager i voksen- og efteruddannelsesaktiviteter 43 Procent 30 25 20 15 10 5 0 2003 2004 2005 2006 År I 2006 havde godt hver fjerde i den danske arbejdsstyrke i alderen 25-64 år deltaget i en voksen- og efteruddannelsesaktivitet inden for de seneste fire uger før undersøgelsestidspunktet. Det er en stigning fra 2003, hvor andelen lå på 14 %. Ann.: Figuren er opgjort efter voksen- og efteruddannelsesaktiviteten ikke efter antal årselever. Kilde: Eurostat.

44 9.5 Aktivitet Overgang inden fra for ungdomsuddannelse voksen- og efteruddannelse til videregående fordelt uddannelse på niveau (1995-2004) Årselever Alment niveau Erhvervsrettet niveau Videregående niveau Årselever ialt 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 2000 2001 2002 2003 År Overgangen fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelse Kilde: UNI C Statistik & Analyse (2006). Note 1: Overgang er procentandelen er højere Inden fra for de voksen- almengymnasiale og efteruddannelse uddannelser er der end stigning fra de erhvervsgymnasiale på det videregående i aktiviteten af alle Anm: fuldførte Voksen- inden og efteruddannelserne for en uddannelsesgruppe, er af meget der forskellig inden varighed. 10 år begynder en videregående uddannelse. 2: 2004 er det seneste indberetningsår, og tallene uddannelser. niveau Stigningen (for eksempel i andelen diplom- af unge, og der masteruddannelser). erhvervsgymnasial Til gengæld uddannelse har der været til en fald videregående i det samlede uddannelse, antal årselever er Kilde: UNI C Statistik & Analyse. For at få et ensartet begreb måles aktiviteten ved at omregne til årselever. går fra bør betragtes En årselev som svarer foreløbige. til en fuldtidselev i løbet af et år. en steget på voksen- markant og over efteruddannelserne. det seneste årti.

Undervisningsministeriets serie af statistikpublikationer 45 I denne serie udsender Undervisningsministeriet publikationer med det formål at informere institutionerne og offentligheden om uddannelsesstatistik og -prognoser enten tværgående eller områderettede. 2006: Uddannelse udvalgte nøgletal (UVM 2-126) 2007: Mål for voksen- og efteruddannelserne aktivitet og effekt (ISBN 978-87-603-2515-8) 2008: Tal der taler 2007. Uddannelsesnøgletal 2007 (ISBN 978-87-603-2672-1) Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 (ISBN 978-87-603-2695-0) Facts and Figures 2007. Key Figures in Education 2007 (ISBN 978-87-603-2691-2) Trykte publikationer som i oversigten er forsynet med et UVM-bestillingsnummer eller ISBN-nummer kan mod betaling af et ekspeditionsgebyr rekvireres hos Nordisk Bog Center eller hos boghandlere. Andre trykte publikationer kan købes samme sted. For priser se: http://www.uvm.dk/katindek.htm. Internetpublikationer kan til eget brug frit downloades fra www.uvm.dk.

Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Redaktion: Drude Beck, Undervisningsministeriet, Kommunikationsenheden Produktion: Werner Hedegaard Grafisk tilrettelæggelse og omslag: ArtGrafik ApS 1. udgave, 1. oplag, april 2008: 600 stk. ISBN 978-87-603-2695-0 ISBN (WWW) 987-87-603-2696-7 Internetadresse: pub.uvm.dk/2008/uddannelsestal Udgivet af Undervisningsministeriet Bestilles (ISBN 987-87-603-2695-0) hos: NBC Ekspedition Tlf. 56 36 40 40, fax 56 36 40 39 eller e-post: ekspedition@nbcas.dk Telefontid: Mandag-torsdag 9.30-16.00, fredag 9.30-15.00 eller hos boghandlere Repro og tryk: Scanprint A/S Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af Scanprint A/S Printed in Denmark 2008 541 006 Tryksag Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationsenheden i Undervisningsministeriet, tlf. 33 92 50 57 eller e-post: pub@uvm.dk