Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via email. Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på www.sst.dk/inspektorordning. Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. e-mail) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: 1@sst.dk
Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: 05.11.03 Sygehus: Afdeling: Herning Sygehus Børneafd. Speciale/specialer: Pædiatri Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 9/10 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 0 Center-/afdelingsledelsen: 1/2 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 0 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 2 vikarer, 2 introduktionslæger, 1 studentervikar og 2 fase III læge Andre relevante personalegrupper: afdelingssygeplejersker fra neonatalafsnit og børneambulatoriet B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Alle nyansatte har et skemalagt introduktionsforløb den første uge og de skånes for aften- og nattevagter de første 2 uger. Der er introduktion til hele sygehuset og herefter til afdelingen. Særlige procedurer som f.eks genoplivning af nyfødte gennemgås. Inden første arbejdsdag har man fået tilsendt afdelingens uddannelsesprogram svarende til den stilling man er ansat i. På velkomstpapirerne er anført hvem, der er ens vejleder. De yngre læger fandt stort set introduktionen tilstrækkelig og var glade for, at de i introduktionstiden havde mulighed for at blive fortrolige med vagtarbejdet ved at "passe" personsøgeren i dagarbejdstiden. Læger der tidligere havde haft ansættelse ved afdelingen fremhævede dog et ønske om at de gerne ville genintroduceres til afdelingen igen ved fornyet ansættelse, ikke mindst når de blev ansat til at varetage en anden funktion end, den de havde haft ved den tidligere ansættelse. Sygeplejerske fremhævede at de yngre læger efter introduktionstiden var "klædt på" til at passe vagterne. Sygeplejerskerne ville dog gerne supplere med oplæring i praktiske færdigheder og introduktion til sygeplejefunktionen i ambulatoriet. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der foreligger 3 år gamle uddannelsesprogrammer for alle stillingskategorier og disse benyttes, men skal revideres nu i forbindelse med uddannelsesreformem B 3.3. Evalueringssystemet 1
Evalueringsamtaler afholdes efter foreskrifterne, men ellers foregår evaluering som en del at det daglige arbejde ved konferencer eller bed-side. B 3.4. Vejledning Alle havde en vejleder og møderne blev afholdt, men det blev fremhævet, at der var forskel på hvor tit man mødtes med sin vejleder idet alle tjente som vejledere ved faglige spørgsmål. Der var aldrig langt til supervision når men ønskede det. Afdelingen har et almen pædiatrisk ambulatorium hvortil, der visiteres patienter som ses af en reservelæge. Til ambulatoriet er fast tilknyttet en overlæge alene til den funktion at supervisere reservelægerne i dette forundersøgelsesambulatorium. Denne ordning var både reservelæger og ambulatoriesygeplejerskerne meget glade for. Eneste minus var, at der normalt ikke var mulighed for at reservelægen fulgte patienten i længerevarende ambulant forløb. Afdelingen har p.g.a. den almindelige tendens til opdyrkelse at særlige interesseområder oprettet en række specialambulatorier som specielt fase III læger knyttes til. Konferencer og supervision i amb er værdifuldt, men konf ligger ofte sent på dagen når arbejdstiden for de yngre læger slutter. B 3.5. Konferencer Alle angav at konferencerne havde stor undervisningsværdi, dels ved gennemgang af vagtdøgnets hændelser, men også når især en af overlægerne gennemgik en case. De yngre læger syntes de på konf fik gode ideer til at komme videre med faglige problemer, men også opbakning til at gøre det på deres egen måde og ikke nødvendigvis i.h.t. afdelingens traditioner Travlhed p.g.a. de mange vacante stillinger har dog medført at ikke alle når at komme til de 3 ugentlige fælles middagskonferencer. B 3.6. Undervisning Der er undervisning en time en gang om ugen. Nogle gange med en ekstern underviser, men oftest ved at en af de yngre læger fremlægger en case og litteraturstudie om emnet. Overlægerne underviste relativt sjældent. De uddannelsessøgende havde et ønske om at også overlægerne underviste, men fremhævede samtiddig, at de havde stor værdi, at man selv skulle læse på stoffet og fremlægge en case. Overlægerne var altid til stede ved undervisningen og deltog aktivt i debatten. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Afdelingen er en travl børneafdeling der for tiden er præget af mangel på yngre læger. Det lægger en dæmper på mulighederne for at finde tid til større forskningsprojekter. Der opfordres dog til f.eks at skrive kasuistikker og der er kvalitetssikringsprojekter i gang. Afdelingen har aktuelt fase III læger med forskningserfaring og håber det kan give inspiration til de yngre læger, som ønsker at komme i gang med et forskningsprojekt. Ofte opfordres der på konferencerne til at en yngre læge burde undersøge dette eller hint, men der er ikke rigtig mulighed for at blive vejledt i hvordan man kommer videre. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Der planlægges langsigtet så man kender sin arbejdsplan måneder ud i fremtiden. Denne planlægning opbrydes dog jævnligt af, at der (p.g.a. de mange vacancer) er en stor arbejdsbyrde med en del ekstra vagter. Den økonomiske situation tillader at dette ekstra arbejde kan honoreres således at afspadsering ikke yderligere forringer muligheden for at arbejde i dagarbejdstiden. Der er som nævnt i ambulatoriet taget hensyn til at de yngre læger superviseres. De uddannelsessøgende i fase III bliver dog til dels "brugt" til at passe specialambulatorium inden for det/de felter hvor de i forvejen er særlig kyndige. Der var et ønske om en bredere uddannelse med mulighed for at se forskellige subspecialer. 2
B 3.9. Uddannelsesmiljø Alle angav at afdelingen havde et særdeles godt uddannelsesmiljø Tonen var god og alle følte sig trygge ved at deltage aktivt i konferencer og undervisning og vejen til supervision var aldrig lang. B 3.10. Andet B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Afdelingen er generelt et godt uddannelsessted, dels betinget af den gode "ånd" på stedet og en arbejstilrettelæggelse med supervision i forundersøgelsesambulatoriet samt at de ubesatte stillinger giver en større kontinuitet for de ansatte læger. Det må anfales at man i fremtiden fastholder det superviserede ambulatorium samt sikrer at fase III lægerne ikke bruges til at varetage funktioner de i forvejen er veluddannede til. De skal tilbydes tilknytnimng til flere forskellige specialambulatorier. Introduktionsprogrammet kan strammes lidt op og evt kunne sygeplejerskerne inddrages mere i oplæringen af de yngste læger. Det må fremhæves at ingen af de læger,der har vejleder funktion havde gennemgået vejlederkursus. Det bør sikres at alle vejledere hurtigst muligt deltager i vejlederkursus. Og så bør det af hensyn til de uddannelsessøgendes mulighed for oplæring anbefales at der er minimum 8 læger ansat i forvagtslaget. B 5. Konklusion Afdelingen er en travl pædiatrisk afdeling med et patient grundlag som giver gode muligheder for uddannelse Fase I og III af speciallægeuddannelsen i pædiatri samt for uddannelse i almen medicin og f.eks børnepsykiatri. Afdelingen har et godt uddannelsesmiljø. Afdelingen er præget at mandskabsmangel, der giver en travl arbejdsdag med, i perioder, en del ekstra vagter. De uddannelsessøgende er således ofte på arbejde hvilket giver en god mulighed for hurtigt at tilegne sig færdigheder, men samtiddig afbryder kontinuiteten. Afdelingen har endnu ikke tradition for at varetage større forskningsopgaver, men der er nu en proces hvor denne tradition er ved at skifte. Der er gode muligheder for at lave kvalitetssikringsprojekter og der tilskyndes til at man skriver kasuistikker. Vejledning i disse opgaver er der dog ikke stor tradition for. Der er mulighed for via amtets midler at få økonomiske midler til at gennemføre PhD studier. Der er midler til at alle kan deltage i relevante kurser. Inspektoren kan give følegende anbefalinger: Der bør strammes lidt op om introduktionen og der bør gives mulighed for at fase III lægerne sikres mere stuegangsfunktion og tilknytning til specialambulatorium indenfor områder hvor de ikke har. specialistviden. Alle vejledere bør huttigst muligt tilbydes vejlederkursus. Der bør være minimum 8 læger i forvagtslaget. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? 3
Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 4
5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 5
9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6