Komorbiditet og operation for tarmkræft



Relaterede dokumenter
Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Komorbiditet og hoved-hals cancer

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

FEDMEKirurgi Plastikkirurgi

Social ulighed i kræftoverlevelse

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA

Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

DUCGdata Årsrapporter fra et kompetencecenter perspektiv

Databaserne, indikatorer og forskning

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Forekomst og prognose

SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere

Forskelle(i(individuelle( behandlings2lbud( (hvorfor?( Gedske(Daugaard( Professor( Onkologisk(klinik,( Rigshospitalet(

Social ulighed i kræftbehandling

WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?

Af Malene Cramer Engebjerg, biostatistiker og Mette Nørgaard, overlæge, PhD, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser

Forekomst og prognose

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Udviklingen i kroniske sygdomme

Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug

Seksualitet efter brystkræft.

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for nyre-, bugspytkirtel- og leverkræft i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus Amter

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Kræftepidemiologi. Figur 1

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Kirurgisk fjernelse af milten og risikoen for efterfølgende infektioner, blodpropper og død Danmark

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

Bopælsregion, sygehusstørrelse, og dødeligheden efter kirurgisk behandlet kolorektal kræft hos danske KOL-patienter

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Ensomhed og hjertesygdom

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Traumatologisk forskning

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Nyretransplantation i Danmark

Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

Epidemiologiske mål Studiedesign

Diabetes Impact Study

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

Transkript:

Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk

Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer i en patient, der deltager i et videnskabeligt studie, udover den sygdom studiet omhandler. J. M. Last; A dictionary of epidemiology

Definitions Comorbidities, or co-existing diagnoses, are diseases unrelated in etiology or causality to the principle diagnosis. Comorbidities differ from complications of the principle diagnosis. L. Iezzoni; Risk adjustment for measuering health care outcomes Cancer Outcome (death) Confounder (comorbidity)

Erfaringer fra regional kræftovervågning

Charlson Comorbidity Index

Charlson Comorbidity Index Training population 559 patients from a department of internal medicine At discharge all concurrent diseases were registered (comorbities) Outcome: death Follow-up: 1 year (complet for 93% of all patients) Validation population Breast cancer patients Outcome 1-year mortality

Charlsons komorbiditets index Sygdoms kategorier Akut myocardie infarkt Hjerteinsufficiens Karsygdomme Cerebrovaskulære sygdomme Demens Kronisk lungesygdom Bindevævssygdomme Ulcussygdomme Milde leversygdomme Diabetes (type 1 og 2), uden komplikationer Hemiplegi Moderate til svære nyresygdomme Diabetes (type 1 og 2), med komplikationer Solide eller hæmatologiske cancere Score Moderate til svære leversygdomme 3 AIDS 6 1 2

Metode For alle kræftpatienter: alle udskrivelsesdiagnoser fra indlæggelser registreret i LPR indenfor 10 år forud for indlæggelse med kræft Charlsons komorbiditetsindeks evt kategorisere den beregnede score i tre komorbiditetsniveauer: 0 ~ lav (patienter uden registreret komorbiditet) 1 2 ~ mellem over 2 ~ høj

En forventning Patienter med nydiagnosticeret kræft har for flere kræftformer en median alder over 70 år Der er derfor høj forekomst af andre sygdomme (Komorbiditet)

Andel kræftpatienter med komorbiditet Regionale kræftdata 2010

ASA 1 Rask patient ASA 2 Mild systemisk sygdom - ingen funktionel indskrænkning ASA 3 Alvorlig systemisk sygdom - begrænset funktionel indskrænkning ASA 4 Alvorlig systemisk sygdom, som er konstant livstruende ASA 5 Moribund patient, som ikke forventes at overleve 24 timer med eller uden operation

DECV 2003 2008 Charlson score 0 1-2 3+ ASA 1 147 (19%) 48 (13%) 3 (3%) 2 462 (61%) 190 (49%) 50 (47%) 3 139 (18%) 141 (36%) 48 (45%) 4 2 (0.3%) 6 (1.5%) 5 (5%) 5 1 (0.1%) 1 (0.3%) 0

Komorbiditets betydning for overlevelsen Tyktarmskræft 2007-2009 Charlson score 0 1-2 3+ Antal kræftpatienter 1603 827 333 Aldersmedian 70 år 76 år 75 år 1-års overlevelse 76% 68% 44% Justeret relativ dødelighed 1 (reference) 1.3 (1.1-1.5) 2.8 (2.3-3.3) Regionale kræftdata 2010

Komorbiditets betydning for overlevelsen Pancreas cancer 2007-2009 Charlson score 0 1-2 3+ Antal kræftpatienter 487 290 114 Aldersmedian 69 år 73 år 74 år 1-års overlevelse 18% 19% 11% Justeret relativ dødelighed 1 (reference) 1.1 (0.9-1.3) 1.4 (1.1-1.7) Regionale kræftdata 2010

Komorbiditets betydning for overlevelsen Primær levercancer 2007-2009 Charlson score 0 1-2 3+ Antal kræftpatienter 108 104 104 Aldersmedian 67 år 72 år 70 år 1-års overlevelse 35% 23% 26 % Justeret relativ dødelighed 1 (reference) 1.1 (0.8-1.5) 1.2 (0.9-1.7) Regionale kræftdata 2010

Overlevelseskurver - tyktarmskræft

Overlevelseskurver - tyktarmskræft

Overlevelseskurver - tyktarmskræft Regionale kræftdata 2010

Overlevelseskurver - tyktarmskræft Regionale kræftdata 2010

Faktorer af betydning for en kræftsygdoms prognose Sygdommen (type, sværhedsgrad) + + + + + Patienten (alder, køn, genetik, komorbiditet, livstil, miljø) Diagnose (muligheder, timing, kvalitet) Behandling (effekt og bivirkninger) Kliniske kvalitet (kompetence, motivation, barrierer) Patient compliance (med behandling og forebyggelse) = Prognose Århus 2009 Modified from Sackett DL et al.

Spørgsmål Har cancer patienter med komorbiditet et højere stadie på diagnosetidspunktet?

Esophagus + Cardia 1-års overlevelse Stadie I Stadie II Stadie III Stadie IV Charlson 0 90 % 85% 70% 54% Charlson 1-2 90 % 76% 66% 68% Charlson 3+ 93 % 67% 60% 43%

Spørgsmål Får cancer patienter med komorbiditet en mindre effektiv behandling? eller tåler de den givne behandling dårligere måske fordi behandlingen påvirker forløbet af deres komorbiditet? Men få danske data kliniske kvalitetsdatabaser

Betyder alle typer komorbiditet det samme Prostatacancer 1997-2008 - foreløbige data N (%) 1-års MRR (95% CI) Justeret* 5-års MRR (95% CI) Justeret* I alt 31,236 kardiovaskulær sygdom 18,201 1.0 (reference) 1.0 (reference) + iskæmisk hjertesygdom 1,982 0.95 (0.82-1.09) 0.99 (0.92-1.07) + apopleksi 467 1.36 (1.08-1.70) 1.42 (1.25-1.62) *Justeret for alder, stadie og diagnoseår

Kræft og komorbidtet