En konstruktivistisk analyse af årsagerne til USA s opfattelse af Kina som en trussel og konkurrent.

Kina og omverdenen En konstruktivistisk analyse af årsagerne til USA s opfattelse af Kina som en trussel og konkurrent. Jacob Andersen Krogbeck Stabskursus 2013-2014 Institut for Strategi Forsvarsakademiet

Titelside Opgavens titel: Kina og omverdenen. En konstruktivistisk analyse af årsagerne til USA s opfattelse af Kina som en trussel og konkurrent. Opgavens problemformulering: Med udgangspunkt i John J. Mearsheimers realistiske opfattelse af Kina som en trussel og Joseph S. Nyes liberalistiske opfattelse af Kina som en økonomisk konkurrent til USA, søges det ved hjælp af identitets- og interessetyperne fra Alexander Wendts konstruktivisme at afdække, hvorfor USA udenrigs- og sikkerhedspolitisk opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. Vejleder: Liselotte Odgaard (lektor, Ph.d.) Institut for Strategi, Forsvarsakademiet. Dato: 02-05-2014 Antal ord i hoveddokument: 14.905, eksklusiv titelside, abstract, resumé, indholdsfortegnelse, noteapparat samt kildehenvisninger. 1

Abstract This thesis has it s point of origin in the often pro USA debate related to the popular term the China threat. On the basis of John J. Mearsheimers realism point of view of China as a threat and Joseph S. Nyes liberal point of view of China as an economic rival, the thesis examines with Alexander Wendt s constructivist types of identity and interests, why the USA in terms of foreign- and security policy, conceives China as a threat and an economic rival. The thesis concludes that USA s empirical recollection of being a rising power is one of the reasons why USA conceives China as a threat. Furthermore, USA interprets China in a foreign- and security related context, against a background of Chinese domestic oriented signals. Finally the USA, based on the hegemonic point of view that USA, simply because it is USA, is allowed to use force, and has been at war for two thirds of the time since the end of the cold war, China has set up a number of precautionary political, economic and military measures, leaving the USA uncertain of Chinas intentions, and inter alia, regarding China as a threat. 2

Resumé I dette speciale analyseres USA s udenrigs- og sikkerhedspolitiske opfattelse af Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. Analysen tager udgangspunkt i en operationaliseret version af Alexander Wendts konstruktivisme. Modellen opererer med begreberne identitet, interesser samt interaktion. Specialets formål er med udgangspunkt i John J. Mearsheimers realistiske opfattelse af Kina som en trussel og Joseph S. Nyes liberalistiske opfattelse af Kina som en økonomisk konkurrent til USA, ved hjælp af identitets- og interessetyperne fra Alexander Wendts konstruktivisme at afdække, hvorfor USA udenrigs-og sikkerhedspolitisk opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. Specialets teoretiske udgangspunkt er Alexander Wendts konstruktivisme, hvor USA og Kinas politologiske karakteristika, identitets- og interessetyper samt rolletagning og altercasting anvendes til at undersøge interaktionen mellem de to stater, med formål at afdække hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. Forsvarsministeriets årlige Kina rapport til kongressen samt Præsident Obamas Kina top rådgivers udtalelser samt bog anvendes som case. Analysen af USA s politologiske karakteristika viser, at statens demokratiske styreform, har meget stor indflydelse på USA s identitet skabelse samt interaktion og dermed også for opfattelsen af Kina. Derudover har det signifikant betydning for USA s identitet, at USA er den eneste nuværende supermagt efter den kolde krigs ophør. Samlet påvirker USA s politologiske karakteristika primært USA s type identitet, efterfulgt af rolle og dernæst person identiteten. Analysen af Kinas politologiske karakteristika viser, at det Kinesiske ét- parti- system er svært at placere politologisk, hvilket er med til at skabe usikkerhed om hvordan Kina bør opfattes. Kinas øgede militære budgetter, skaber et billede af en regional stormagt med potentiale for yderligere ekspansion. Den kinesiske historie med eksterne aggressioner mod staten bidrager i væsentlig grad til et kinesisk behov for at undgå, at historien gentager sig. Samlet påvirker Kinas politologiske karakteristika primært Kinas person og type identitet, efterfulgt af rolle identiteten. 3

Analysen af USA s identiteter og interesser viser, at USA s identiteter primært er præget af rolle-identiteten som verdensleder. Heraf følger implicit alliance rollen. Med disse to roller er der få konflikter, som USA ikke skal forholde sig til. USA s alliance rolle er ydermere tæt forbundet med USA s type identiteter som demokratisk stat og stærk global økonomi. Disse sammenhængende identiteter danner en kæde af interesser. Verdensleder og alliance rollen har en interesse i at styrke USA s lederskab gennem udenrigs- og sikkerhedspolitiske intentioner. Verdensleder rollen er afhængig af USA s økonomiske styrke samt evnen til at være det værdimæssige og moralske gode eksempel. Disse to interesser er USA s primære fokuspunkter i forbindelse med dets opfattelse af Kina. Analysen af Kinas identiteter og interesser viser, at Kinas identiteter primært er præget af rolle-identiteten som den stærke stat, samt type-identiteten som kommunistisk ét parti system. Disse to identiteter leder til Kinas primære interesse, som er bevarelse af det kommunistiske partis ledelse i Kina. Dette skal opnås gennem en fortsat økonomisk vækst samt en modernisering af militæret. Analysen af USA og Kinas interaktion viser, at USA s og Kinas rolletagninger og altercasting ikke foretages med samme formål. USA søger at få Kina til at agere i, og dermed acceptere den af USA fastsatte verdensorden. Kina derimod, handler primært indenrigsorienteret med det formål, at det Kinesiske Kommunist parti skal beholde magten, samt løfte Kina op fra en historisk fattigdomsstatus. USA s opfattelse af Kina som udenrigs-og sikkerhedspolitisk aktør sker på baggrund af signaler og kommunikation, som Kina afsender i en indenrigspolitisk kontekst. USA fortolker disse signaler i en udenrigs- og sikkerhedspolitisk kontekst, hvormed der opstår fejltolkninger imellem de to stater. På baggrund af analyserne konkluders det, at USA s empiriske erindring som en opstigende stat, er én af årsagerne til at USA opfatter Kina som en trussel. At USA ydermere har været i krig to tredjedele af tiden siden den kolde krigs ophør, samt ytret sig i klare hegemoniske vendinger om USA s ret til at bruge magt, alene fordi det er USA virker som en katalysator for den kinesiske fortolkning af USA som aggressiv stat. Med baggrund i denne fortolkning gennemfører Kina tiltag for at modsvare USA, hvilket bevirker at USA er usikker på Kinas intentioner og opfatter dermed Kina som en trussel. Slutteligt konkluderes det at USA fortolker Kina i en udenrigs- og sikkerhedspolitisk kontekst på 4

baggrund af indenrigsorienterede kinesiske signaler, og fortolker dermed Kinas intentioner i en truende kontekst. 5

Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Resumé... 3 1. INDLEDNING... 8 1.1 Formål med kapitlet... 8 1.2 Problemdiskussion... 8 1.3 Problemformulering... 10 1.4 Teoretisk analysegrundlag... 10 1.5 Specialets analysemodel og struktur... 13 1.6 Specialets afgrænsninger... 17 2. TEORI OG METODE... 19 2.1 Formål med kapitlet... 19 2.2 Konstruktivismens grundlæggende antagelser... 19 2.3 Operationalisering af Alexander Wendts konstruktivisme... 20 2.4 Staters politologiske karakteristika... 22 2.5 Staters identiteter... 22 2.5.1 Person identitet... 23 2.5.2 Type identitet... 23 2.5.3 Rolle identitet... 23 2.5.4 Kollektiv identitet... 23 2.5.5 Staten som intentionel aktør... 24 2.6 Staters interesser... 24 2.7 Rolletagning og altercasting... 25 2.8 Beskrivelse af perceptionsprægende forfattere og de anvendte tekster... 26 2.8.1 John J. Mearsheimer... 27 2.8.2 Joseph S. Nye... 29 2.9 Analysemodellens teoretiske perspektiv... 30 2.10 Beskrivelse af case... 32 2.11 Validitet og reliabilitet af tekster og cases... 33 2.12 Analytisk metode... 33 6

3. ANALYSE AF USA S OG KINAS POLITOLOGISKE KARAKTERISTIKA... 36 3.1 Formål med kapitlet... 36 3.2 USA s institutionel-legal orden... 36 3.3 USA s legitime brug af vold... 37 3.4 USA s territorium... 37 3.5 Sammenfatning af USA s politologiske karakteristika... 37 3.6 Kinas institutionel-legale orden... 38 3.7 Kinas legitime brug af vold... 38 3.8 Kinas territorium... 39 3.9 Sammenfatning af Kinas politologiske karakteristika... 39 4. ANALYSE AF USA S OG KINAS IDENTITETER OG INTERESSER... 41 4.1 Formål med kapitlet... 41 4.2 USA s person identitet... 41 4.3 USA s type identitet... 42 4.4 USA s rolle identitet... 43 4.5 Case... 44 4.6 Sammenfatning af USA s identiteter og interesser... 45 4.7 Kinas person identitet... 45 4.8 Kinas type identitet... 46 4.9 Kinas rolle identitet... 46 4.10 Case... 46 4.11 Sammenfatning af Kinas identiteter... 47 5. ANALYSE AF USA OG KINAS INTERAKTION... 49 5.1 Formål med kapitlet... 49 5.2 Rolletagning og altercasting... 49 5.3 Sammenfatning af USA og Kinas interaktion... 51 6. KRITIK, KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING... 53 6.1 Kritik... 53 6.2 Konklusion... 55 6.3 Perspektivering... 57 7. KILDEHENVISNINGER... 59 7

1. INDLEDNING 1.1 Formål med kapitlet Formålet med kapitel 1 er at diskutere motivationen for specialet samt problemformuleringen. I kapitlet vil de overordnede overvejelser vedrørende teori- og metodevalg blive diskuteret. 1.2 Problemdiskussion Forholdet mellem Kina og USA er et, som fylder en del i medier og teoretiske diskussioner. Kina opfattes af mange som en stormagt, der med stor sandsynlighed vil få en større plads i fremtidens verdenssamfund. USA er den eneste supermagt på nuværende tidspunkt. Disse to landes forhold til hinanden har derfor stor indflydelse på resten af verden. Efter at have læst William A. Callahans tekst om hvordan Kina kan forstås (Callahan, 2005), Peter Hays Gries tekst som behandler problemstillingen, om Kina som en uundgåelig trussel (Gries, 2005) samt Hansen & Lundsfryds konstruktivistiske analyse af USA og Ægyptens forhold (Hansen & Lundfryd, 2011) fandt jeg at min egen opfattelse af USA Kina diskussioner og især grundlaget på hvorledes de blev ført, var for ensidige og primært tog udgangspunkt i et realistiske eller liberalistiske verdenssyn, til fordel for USA. Her opstod inspirationen til at kombinere Callahans fokus på Kina gennem et bredere perspektiv og gennemføre undersøgelsen med konstruktivismen, som er god til at undersøge svære problemstillinger hvor aktører interagerer. Jeg ønskede at bryde denne ensidighed, og stillede mig selv spørgsmålet, hvorfor var diskussionerne så ensidige. Og afledt deraf fulgte min primære nysgerrighed. Hvorfor opfatter USA egentlig, Kina som en trussel? For hvad er det, som får markante teoretikere og iagttagere af forholdet mellem USA og Kina, som John J. Mearsheimer til at anse Kina som en trussel og Joseph S. Nye til at anse Kina som en økonomisk konkurrent? USA har et meget større forsvarsbudget end Kina. (Globalissues.org, 2014) Kina har en eksplosivt voksende middelklasse, som formentlig i fremtiden vil kræve flere rettigheder, og Kina som stat vil blive nødt til at anvende substantielle ressourcer på at skabe og fastholde denne enorme middelklassens 8

stræben efter boliger, biler, energiressourcer og lønninger. ( Freedomhouse.org, 2014) Det er ud fra denne fortolkning af Kina, at jeg ønsker at undersøge, hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. En undersøgelse af USA og Kinas opfattelse af hinanden ville kunne tage udgangspunkt i hver af de to stater. USA er valgt som primært undersøgelsesobjekt, da USA som den eneste supermagt i et unipolært verdenssamfund logisk set vil have mindre årsag til at underlægge sig andre stater eller systemer for at blive mere magtfuld. USA er groft sagt på toppen af systemet og kan ikke komme højere op. USA har dermed reelt kun tre muligheder for fremtiden. USA kan fastholde pladsen som den eneste supermagt, dele pladsen som supermagt med en eller flere stater, eller glide ned i systemet og afgive pladsen i toppen af verdenssamfundet til en anden stat. Kina derimod er ikke øverst i systemet, og har derfor fire muligheder. Kina kan fastholde pladsen som regional stormagt, stige op i systemet og dele pladsen med USA. Stige op i systemet og overtage pladsen fra USA. Eller slutteligt at glide ned i systemet. Af de foreliggende muligheder, er det derfor enklere at analysere USA s opfattelse af Kina end vice versa, på grund af færre mulige årsager til USA s ageren og opfattelse af Kina end omvendt. Indgangsvinklen til en sådan undersøgelse vil tage udgangspunkt i følgende præmis. USA s perception bliver præget af input fra mange kilder. I dette speciale forudsættes det at USA s opfattelse af Kina bliver præget af to forfattere med forskelige teoretiske verdensbilleder. Det er John J. Mearsheimer og Joseph S. Nye. Ud fra denne forudsætning, kan analyser af de to forfatteres tekster om USA og Kina relationer, danne grundlag for en analyse af de to ovennævnte forfatteres tekster, ud fra Alexander Wendts konstruktivisme. Resultatet af denne analyse vil kunne besvare min nysgerrighed om, hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. For at gøre specialets problemformulering mere præcist, uden at fjerne bredden i den, er der behov for at definere USA mere præcist. Jeg ønsker ikke at undersøge befolkningens eller pressens opfattelse af Kina, da dette emnefelt er for bredt og mangfoldigt. Det er USA 9

som stat, jeg ønsker at undersøge. Dermed kan USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik undersøges med henblik på at afdække undersøgelsesfeltet. Det leder til følgende problemformulering. 1.3 Problemformulering Med udgangspunkt i John J. Mearsheimers realistiske opfattelse af Kina som en trussel og Joseph S. Nyes liberalistiske opfattelse af Kina som en økonomisk konkurrent til USA, søges det ved hjælp af identitets- og interessetyperne fra Alexander Wendts konstruktivisme at afdække, hvorfor USA udenrigs-og sikkerhedspolitisk opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. Med henblik på en nøjagtig fastlæggelse af undersøgelsesfeltet, defineres herefter de enkelte variabler i problemformuleringen. Definition af trussel Trussel defineres i dette speciale som en stat, der rimeligvis må antages at kunne skade eller skabe usikkerhed for en anden stat. 1 Definition af økonomisk konkurrent: Økonomisk konkurrent defineres i dette speciale som en stat, der er i kommerciel eller økonomisk konkurrence med en anden stat. 2 1.4 Teoretisk analysegrundlag Anvendelsen af konstruktivismen som analytisk fundament skyldes, at jeg har stillet et svært, måske endda umuligt spørgsmål. Konstruktivismen kan i forhold til de øvrige verdensbilleder forklare sammenhænge. De andre verdensbilleder fremskriver og forudsiger mere. Konstruktivismen er derimod velegnet som analyseredskab til at forklare sammenhænge i svære eller umulige problemstillinger, såkaldte wiked problems. Konstruktivismen anerkender, at ting er foranderlige og håndterer sociale og kulturelle 1 Definition uddraget fra Oxford Dictionaries amerikanske definition af threat. http://www.oxforddictionaries.com/definition/english/threat?q=threat 2 Definition uddraget af Oxford Dictionaries amerikanske definition af competitor. http://www.oxforddictionaries.com/definition/american_english/competitor 10

aspekter bedre end de øvrige verdensbilleder. Konstruktivismens grundantagelse er, at den sociale verden er konstrueret, hvilket betyder, at den ikke kan tages for givet. Af de forskellige retninger inde for konstruktivismen har jeg valgt at anvende Alexander Wendts konventionelle konstruktivisme. Alexander Wendt beskriver, hvordan stater i et anarkisk, ikke statisk system opfatter sig selv og andre aktører. Dette syn sker i forhold til statens identitet og interesser. Dette giver mig, hvilket fokus jeg skal antage i mine efterfølgende analyser. Dette fokus betyder, at jeg for at kunne besvare problemformuleringen, hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent, først skal analysere mig frem til USA s identiteter. Og dernæst til USA s interesser. Ud fra disse to analyser kan jeg deraf uddrage, hvordan USA er (identitet). Og derefter hvad USA vil (interesse). Med svaret på disse to grundlæggende spørgsmål, kan jeg ud fra, hvad Kina er og vil, undersøge USA s opfattelse af Kina i forbindelse med den rolletagning og altercasting, som USA og Kina indgår i. Dermed kan problemformuleringens undersøgelsesfelt besvares om, hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurent. Det første analytiske fokus specialet skal have, er en grundlægende analyse af USA og Kina som stater. Denne analyse skal indeholde grundlæggende politologiske perspektiver, som skaber grundstenene for de efterfølgende analyser. Alexander Wendt beskriver hvilke kendetegn en organisation bør have for at kunne kalde sig en stat. (Wendt, 1999, pp. 202-214) Det er disse kendetegn som den første politologiske analyse tager sit afsæt fra. Konstruktivismen indrømmer, at resultaterne af analyser kun er delvise tolkninger af en kompleks verden. Deraf kommer også min erkendelse af, at min undersøgelse formentlig er et wiked problem, som ikke kan besvares sandt eller falskt. Men konstruktivismen giver mig et værktøj til at opnå en bedre forståelse af undersøgelsesfeltet. Sondringen mellem sociale forhold og materielle faktorer, er et væsentligt element i konstruktivismen. Det skyldes at de fælles normer og forståelsen af disse er afgørende for, hvorledes materielle faktorer og de fysiske fænomener fremstår for os. Og dermed hvorledes vi tillægger dem mening. Den samme materielle genstand eller fænomen kan 11

tillægges vidt forskelige meninger af to aktører. I konstruktivismen har materielle faktorer og fænomener dermed betydning. Men denne betydning er sekundær i forhold til aktørernes identiteter, interesser samt ideer og overbevisninger, som udspringer af de førstnævnte. For forståelsen af de materielle genstande og fænomener tillægges betydning gennem vores forståelse af identiteter og interesser. Der er dermed et afhængighedsforhold mellem aktør A s opfattelse af aktør B, som er afhængig af aktør A s forståelse af egen identitet og interesser. En central pointe i konstruktivismen er, at stater besidder flere forskelige typer af identiteter simultant. Deraf kan jeg udlede, at en stats interesser udspringer i disse forskelige identiteter. Stater kan altså ikke forstås som en enkelt aktørs interesse, men flere identiteters interesser. Centrale begreber i konstruktivismen er den normative opfattelse af aktørers identiteter og interesser. Det giver flere mulige alternativer, da aktørerne konstruerer virkeligheden ud fra normer, værdier og kultur. (Hansen, 2013, p. 8) Alexander Wendt arbejder med, hvordan staters identiteter skabes og deraf afledt hvordan staters interesser skabes med baggrund i statens identiteter. Dette fokus vil blive anvendt ift. USA s opfattelse af Kina Af de to valgte forfattere, som introduceres yderligere i næste kapitel, beskriver John J. Mearsheimer, Kina som en trussel, på grund af, at det er usikkert for USA, hvad Kina vil som stat. Kinas hastigt voksende økonomi samt øgede militære udgifter er med til at understøtte denne usikkerhed. John J. Mearsheimer beskriver, altså at Kina opfattes som en decideret trussel mod USA. (Mearsheimer, 2006, p. 160) Den anden forfatter, Joseph S. Nye beskriver hvorledes USA s opfattelse af Kina som en økonomisk konkurrent sker på grund af Kinas hastigt voksende økonomi og deraf afledte øgede militære investeringer. (Nye, 2009, pp. 220-221) Joseph S. Nye beskriver altså ikke Kina som en decideret trussel, men i en liberal kontekst som en økonomisk konkurrent. Han er dermed med til at nuancere forholdet mellem USA og Kina. Han bredder problemstillingen ud, så den ikke kommer til at foregå på realismens premisser om selvhjælpssystemet. 12

De to forfattere giver altså forskellige udgangspunkter og teoretiske verdensopfattelser 3, hvilket giver det et bredere analysegrundlag. At Joseph S. Nye ikke anser Kina som en decideret trussel, vurderes ikke at være en ulempe for analysen. Men mere en analytisk mekanisme, som sørger for, at analysen ikke bliver realismens hårde magt overfor konstruktivismens magt er hvad man gør det til (Wendt, 1999). Men mere nuanceret og dermed mere overbevisende. De to forfatteres udvalgte tekster bliver analyseret med konstruktivismen for derigennem at give en anden og komplimenterende forklaring i forhold til John J. Mearsheimer og Joseph S. Nye, til hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. 1.5 Specialets analysemodel og struktur Følgende analysemodel vil blive anvendt for at undersøge problemfeltet, se figur 1. på side 16. De to forfattere er med til at præge diskursen for USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik, i forhold til opfattelsen af Kina. Besvarelsen af problemformuleringen sker gennem analyser af de to forfatteres tekster, da jeg anser dem for så vigtige og anvendte teoretikere og praktikkere, at de præger diskursen og dermed opfattelsen af Kina ift. USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg skriver dermed op imod, John J. Mearsheimer og Joseph S. Nyes verdensopfattelse med udgangspunkt i Alexander Wendts konstruktivisme. Det skal dog tydeligt fastlægges, at formålet med at analysere de to forfattere ikke er at kritisere dem. Men at skabe en komplimenterende merværdi i forhold til det, som realismen og liberalismen ville konkludere på problemformuleringens undersøgelsesfelt, af hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. Med konstruktivismens øjne på de to forfattere, finder jeg frem til sammenhængen mellem USA og Kinas forskelige identiteter og interesser. 3 I teoretiske kredse anses John J. Mearsheimer for at være offensiv neo realist. Joseph S. Nye anses for at være liberalist. 13

Derefter vil jeg med ovennævnte genererede viden om de forskelige identiteter og interesser skabe forståelse for USA s og Kinas identiteters interaktion og deres anarkiske kulturers internalisering. Slutteligt vil jeg med baggrund i denne integration og internalisering kunne danne komplimenterende forklaringskraft til, hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurent. Med fastlæggelsen af analysemodellen, beskrives strukturen i specialet herefter. Kapitel 1: Problemdiskussionen leder til problemformuleringen, hvorefter specialets afgrænsninger præsenteres. Kapitel 2: Teori og metode operationaliseres ift. de efterfølgende tre analyser. Herefter er analysedelen af specialet er delt op i tre analyser, som bygger videre på de(n) foregående analysers resultater. Kapitel 3: Den første analyse gennemføres ved hjælp af en politologisk analyse af USA og Kinas karakteristika som intentionelle aktører. Analysen inddrager basal grundlæggende empiri. Der lægges vægt på institutionel-legal orden, den legitime brug af vold samt territorium. Analysen vil udgøre fundamentet for de efterfølgende analyser af de to staters identiteter, interesser og interaktion. Kapitel 4: Den næste analyse undersøger, hvordan de to forfattere beskriver USA s og Kinas identiteter og interesser. I analysen inddrages case baserede observationer med formål at understøtte den teoretiske analyse med empiri, som beskriver, hvordan udfaldet kan læses og opfattes. Der lægges vægt på person, type og rolle identiteter. Denne analyse bygger videre på den første analyse og skaber grundlag for den sidste af de tre analyser. 14

Kapitel 5: Den sidste analyse undersøger, hvordan USA s og Kinas interaktion kan fortolkes. I analysen inddrages analyseresultaterne fra de to foregående kapitler med fokus på identiteterne og interessernes interaktion. Der lægges vægt på staternes rolletagning og altercasting. Denne analyse bygger videre på de to foregående analyser og skaber grundlaget for konklusionen. Kapitel 6: I dette kapitel gennemføres en kritik af specialet. Dernæst konkluderes der på specialets problemformulering, for afslutningsvis at perspektivere specialet. 15

Figur1. Visualisering af analysemodel 1. Indledning 2. Teori og Metode 3. ANALYSE USA s og Kinas politologiske karakteristika Institutionel-legal orden Den legitime brug af vold Teritorrium 4. TODELT ANALYSE USA s og Kinas identiteter Person identitet Type identitet Rolle identitet USA s og Kinas interesser Overlevelse Autonomi Økonomisk velfærd Kollektiv selvrespekt 5. ANALYSE USA og Kinas interaktion Rolletagning Altercasting 6. Kritik, Konklusion og Perspektivering 16

1.6 Specialets afgrænsninger Specialet afgrænses af følgende parametre: I specialet stiller jeg ikke spørgsmålstegn ved, om USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent, men hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurent. Da det er USA, jeg fokuserer på i specialet, ligger den primære analytiske gennemgang på USA. Dermed begrænser jeg mine analyser af Kina. Det vurderes dog ikke muligt udelukkende kun at analysere USA og derigennem besvare problemformuleringen. Det skyldes at konstruktivismen netop er afhængig af interaktionen og forståelsen mellem USA og Kina, hvorfor jeg i specialet er nødt til at afdække Kina som aktør og interaktionen mellem USA og Kina. Dermed er USA det primære analysefokus, hvor Kina behandles i mindre, men fornødent omfang. USA s opfattelse af Kina som en trussel afgrænses til USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dermed er det ikke Præsidenten eller andre enkeltpersoners handlinger eller forståelser som bliver analyseret. USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik defineres dermed som værende en organisatorisk policy fra Præsidenten til og med det ministerielle niveau. Kina anvendes som en bred betegnelse for hele den kinesiske stat. Som gældende for USA er det ikke enkeltpersoner, som analyseres. En nærmere indsnævring er ikke nødvendig, da det er USA, som er det primære analyseobjekt i forhold til opfattelsen af et samlet Kina som trussel. Tidsmæssigt er specialet ikke specifikt afgrænset af datoer. En opfattelse af en anden stat ændres ikke drastisk over kort tid, som gennemgået i det teoretiske analysegrundlag. Men de historiske erfaringer er en vigtig parameter i forhold til en aktørs forståelse af en anden aktørs handlinger. Specialet medtager dermed den historiske erfaring og casting, som USA og Kina medbringer som bagage i deres opfattelse af hinanden. Forholdet mellem de to stater skal dermed ikke opfattes som Tabula casa. Tidsmæssigt begrænses specialet dog af, hvornår de to forfattere har udgivet relevant litteratur. Da analyserne sigter mod at afdække, hvorledes de valgte forfattere påvirker USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik, kan specialet per definition ikke strække sig længere tilbage end 1997, hvor den første af 17

Joseph S. Nyes tekster blev publiceret (Nye, 1997). Fremadrettet er den sidste af de valgte tekster fra 2010, hvilket vurderes at være så tæt på nutiden, at prægningen af opfattelsen kan overføres til nutiden, og analysen vurderes derfor at være relevant i en nutidig kontekst. Dermed er specialets tidsmæssige afgrænsning fra 1997 til 2014. Da besvarelsen af problemformuleringen ikke er en beskrivelse af ændringen i USA's opfattelse af Kina som en trussel og økonomisk konkurrent over tid. Men er en søgen efter en nutidig beskrivelse af denne opfattelse vil selve analysen dække den beskrevne periode fra 1997 til 2014. 18

2. TEORI OG METODE 2.1 Formål med kapitlet Formålet med dette kapitel, er at fokusere og operationalisere anvendelsen af teoriapparatet og metoden for de efterfølgende delanalyser i kapitel tre, fire og fem. Der indledes med en diskussion og operationalisering af Alexander Wendts overordnede begrebsapparat, efterfulgt af en diskussion og operationalisering af Alexander Wendts underliggende begreber. Hermed er de enkelte begreber diskuteret, og der vil for hvert enkelt begreb blive fastlagt hvilke dele af begrebet, der skal undersøges og analyseres, samt hvorledes de enkelte analyser skal gennemføres. 2.2 Konstruktivismens grundlæggende antagelser Konstruktivismen opstod som reel teoretisk retning ifm. Den Kolde Krigs afslutning. Konstruktivismen opstod deraf som modsvar til realismens fokus på materiel magt, såsom militære styrker og økonomiske kapaciteter. Alexander Wendts hovedværk er også skrevet op imod Kenneth Waltz neorealistiske verdensbillede (Wendt, 1999) De ovennævnte forhold definerede den magtbalancering mellem stater og forklarer også forholdet mellem stater. Konstruktivismen afviser dettee fokus på materielle ressourcer. Alexander Wendt argumenterer for, at materielle ressourcer ikke er objektive og dermed genstand for fortolkning. Denne fortolkning er konstruktivismens grundlæggende udgangspunkt. For at fortolke og derefter forstå materielle ressourcer har Alexander Wendt fokus på ideer og overbevisninger. Ideer og overbevisninger er det som en enkelt aktør besidder, men når aktøren indgår i et fællesskab, opstår der et behov for at have fælles forståelse mellem de to aktører. I nyere tid er det ikke længere muligt for de to stater at kunne isolere sig fra resten af det internationale system. Dermed opstår endnu et styrende parameter for konstruktivismen. Det internationale system, som stater indgår i, eksisterer kun i en intersubjektiv bevidsthed, idet det internationale system jf. konstruktivismen er skabt af ideer og ikke af materielle ressourcer. Det internationale system er skabt af mennesker og er ikke en fast materiel genstand. Dermed er forståelsen af forholdet mellem to stater i det internationale system skabt af ideer og normer. ( Jackson & Sørensen, 2010, p. 160) Og dermed vil det internationale system ændres, såfremt staters ideer og normer samt fortolkninger og forståelser ændres. Som Alexander Wendt skrev. Anarki, er hvad stater gør det til. (Wendt, 1992) 19

Konstruktivismen er grundlæggende forandringsoptimistisk, hvilket placerer den modsat realismens mere cirkulære historieopfattelse. (Hansen, 2013, p. 3) Det leder til konstruktivismens grundantagelse, hvor den sociale virkelighed er konstrueret. Af den grund kan den ikke tages for givet. (Wendt, 1992, pp. 396-397) Den sociale virkelighed konstrueres i forståelsen og deraf afledt fortolkningen af sociale forhold og fysiske materielle ressourcer. De sociale forhold leder vores forståelse gennem normer, som dermed er med til at fortolke og forstå materielle genstandes mening. Det materielle element er dermed sekundært til det intellektuelle. Det er altså fortolkningen af det materielle, som giver forståelsen af det. Det materielle element ville ikke have nogen mening uden denne intellektuelle fortolkning. For at en stat skal opfatte sig som sikker, skal visse interesser være opfyldt. Der kan i perioder ske prioriteringer mellem dem. Men i det lange løb skal alle fire være dækket. (Wendt, 1999,p. 237) Dermed opstår der et interessant dilemma. Stater er homøostatisk struktureret, som er relativt modstandsdygtige over tid. For at bevare denne modstandsdygtighed kan stater over tid ændre dets identiteter og dermed også interesser. Dette gør de for at overleve som stat på lang sigt. For er det i statens interesse at ændre en eller flere af dets interesser, eller skal det lade stå til? Ift. det spørgsmål, indgår to af statens interesser, nemlig statens overlevelse og statens autonomi. Disse to interesser skaber grundlaget for, at stater kan ændre signifikant i dets identitet for at ændre blot i én af disse to interesser. Med formålet, at staten overlever eller bevarer dets autonomi. Dermed opstår dilemmaet som en form for selvopfyldende profeti, i en interdependentisk proces. 2.3 Operationalisering af Alexander Wendts konstruktivisme Alexander Wendts syn på ideer gør det meget klart, at intellektuelle faktorer som ideer og normer ikke er vigtigere end magt og interesser. De ville ikke være noget uden hinanden. Magt og interesser forudsætter, at staten har ideer og normer. (Wendt, 1999, p. 135-136) Det betyder for operationaliseringen af Wendt i de efterfølgende analyserne, at premissen for materielle faktorer i USA s opfattelse af Kina som en trussel og økonomisk konkurrent er, at fortolkningen af det materielle skal ske i konteksten af en bredere forståelse. Det vil altså være USA s ideer om Kina, som definerer betydningen af kinesiske materielle faktorer. 20

Alexander Wendt opdeler sociale strukturer i tre elementer. Det er delt viden, materielle ressourcer og praksis, altså den sædvane, hvormed en aktør agerer i en situation. Det, som definerer sociale strukturer, er dermed den fælles forståelse, fælles viden og/eller fælles forventninger. Det er disse strukturer, som udgør grundstammen i aktørers interaktion. (Wendt, 1992, p. 405) Dette er et centralt element i de efterfølgende analyser, hvorfor sociale strukturer operationaliseres ift. efterfølgende analyser. De tre elementer i sociale strukturer definerer en aktør i en given situation, uanset om den er en trussel eller venligsindet. De sociale strukturer er dannet af intersubjektive forståelser, hvor USA s mistillidsforhold til Kina definerer USA s udenrigsog sikkerhedspolitiks fortolkninger af Kina som en trussel eller økonomisk konkurrent. Dermed er det i analyserne essentielt at finde årsagerne til USA s fortolkninger af de sociale strukturer for at forstå USA s udenrigs- og sikkerhedspolitiske opfattelse af Kina som en trussel eller økonomisk konkurrent. Disse årsager kan ved hjælp af Alexander Wendts fokus på identiteter og interesser afdækkes. Statens identitet er altså grundlaget for, hvad statens interesse er. (Wendt, 1992, p. 398) Alexander Wendt opdeler i fire identiteter. Det er: Person identitet, type identitet, rolle identitet og kollektiv identitet. (Wendt, 1999, pp. 224-233) Alexander Wendt opdeler derudover en stats interesser i fire. Det er: Overlevelse, autonomi, økonomisk velfærd og kollektiv selvværd. (Wendt, 1999, pp. 234-237) Statens identiteter er, hvad staten er. Med Alexander Wendts teori giver det mulighed for at fokusere på, hvad det er, som motiverer USA til at agere som stat. Med fokus på hvad, er der deraf implicit også fokus på den interaktion, som sker mellem USA og Kina. Men også mellem USA og selve den sociale interaktion samt den kontekst USA og Kina agerer i. Det er vigtigt at være bevidst om, at denne proces sker i rammen af flere, samtidige kontekster. Altså er der flere interagerende kontekstuelle forløb, hvori staten skaber identiteter. Stat, interaktion og kontekst påvirker hinanden. Dermed er det op til andre aktører, at fortolke statens interesser i dette interdependerende felt af kontekster og interaktionsprocesser. Det vurderes i dette speciale ikke muligt at forstå og fortolke dette 21

felt fuldstændig korrekt. Hvilket netop er derfor, at Alexander Wendt påpeger, at det anarkiske system ikke er statisk, men konstant foranderligt. (Wendt, 1992, pp. 396-397) 2.4 Staters politologiske karakteristika For at kunne analysere USA & Kinas identiteter og interesser er der behov for et videns grundlag om de to stater på et mere generelt plan. Denne grundlægende viden dannes gennem en analyse af de to staters politologiske forhold. Alexander Wendt beskriver følgende fem karakteristika, som gør sig gældende for en stat. En stat indeholder institutionel-legal orden, monopol på legitim brug af vold, suverænitet, territorium og samfund. (Wendt, 1999, pp. 202-213) I specialet fravælges at analysere samfund, selvom der er adskillelige aspekter, som ville kunne analyseres, som kinesiske interessegruppers indflydelse i USA og en stor kinesisk befolkningsgruppe i forskelige grader af integrationsniveau i USA. De vurderes dog ikke at have tilpas signifikant betydning for USA s udenrigs- og sikkerhedspolitiske opfattelse af Kina, hvorfor samfund som analysefaktor fravælges derfor. 2.5 Staters identiteter Alexander Wendt argumenterer i sin teori for, at strukturer og måden, hvorledes stater agerer på, er socialt konstrueret. Dermed kan staters måde at opfatte andre aktører på også forandres. (Wendt, 1999, p. 340) Som kort beskrevet tidligere i specialet er identitet, det som staten er. Det som staten er, påvirker statens interesser og der af afledt dets handlinger. (Wendt, 1999, p. 224) I specialet kan jeg jævnføre ovenstående derfor undersøge mit problemfelt, netop hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og konkurrent. Det kan netop ske med baggrund i Alexander Wendts brug af identiteter og interesser. Og helt specifikt forholdet mellem disse to. Alexander Wendt bruger begreberne Jeg et og Mig et. (Wendt, 1999, p. 224-233) Disse to begreber er den grad af de fire identitetsformer, placeret på en skala med Jeg som den rene form af person identitet og Mig som den rene kollektive identitet. 22

2.5.1 Person identitet Person identiteten er funderet på et materielt fundament, hvilket gør staten til en distinkt aktør. (Wendt 1999, p. 224-226) Der er tre gennemgående egenskaber ved person identiteten. Det er, at staten er defineret ved et territorium. Dernæst er det de mennesker og strukturer, som der er i staten, og som bidrager til den fælles identitet. Sidst er det, at en stat kun kan have én person identitet. (Wendt, 1999, p. 329) 2.5.2 Type identitet Type identitet kategoriseres af sociale og kulturelle relationer. Alexander Wendt beskriver type identiteten som et mærke, hvormed staten bliver pålagt historisk arv, kundskaber, holdninger og værdier. (Wendt, 1999, pp. 224-227) Eksempler for en stat kunne være demokrati. En stat kan have flere typer identiteter. 2.5.3 Rolle identitet Rolle identiteten bygger ikke ovenpå type identiteten, men er en udvidet form, hvor identiteten ikke er defineret på forhånd. Identiteten skabes i relationer med andre aktører. Rolle identiteten er altså ikke statens rolle, men den rolle som staten har i en specifik kontekst med andre specifikke aktører. Denne rolle er altså unik fra kontekst til kontekst og fra aktørrelation til aktørrelation. (Wendt, 1999, pp. 225-228) Rolle identiteter kræver en interaktion med en Anden. Rolle identiteten udvikles, når Selvet påtager sig en del af Anden i Selvet. Ideer, der påvirker rolle identiteten, kan være konfliktfyldte eller det modsatte. Denne proces peger ind i USA s opfattelse af Kina som en trussel eller konkurrent. 2.5.4 Kollektiv identitet Kollektiv identitet er hvor Selv og Anden bliver forenet og forskellene i mellem dem ikke er signifikante længere. Kollektiv identitet er ligeledes funderet i identitets fælleskaber, som kunne være i en organisation eller andet forum, hvor en fælles identitet var krævet og opbygget. Da undersøgelsesfeltet går på én enkel stats (USA s) opfattelse af en anden stat (Kina) er kollektiv identitet ikke essentiel for specialet og vil herefter ikke blive behandlet yderligere. 23

2.5.5 Staten som intentionel aktør Den grundlæggende måde, hvorledes en stats identitet er, ligger i den kulturelle arv og den interdependens, som er sket mellem stater og den kontekst, det er sket i. Dermed kommer Alexander Wendt frem til, at identiteten og deraf også ændringer i denne er stiafhængig. (Wendt, 1999, p. 340) For specialet betyder det, at USA som intentionel aktør skal analyseres for at skabe forståelsen og dermed grundlaget for USA s identitet. Dette behandles herefter. Alexander Wendt beskriver staten som en intentionel aktør, der tilegner sig antropomorfiske karaktertræk som identitet, interesser og intentionelle handlinger (Wendt, 1999, p. 215). Det betyder for mine analyser, at staten kan betragtes som et individ. Det betyder dog ikke, at staten er en række af individer, men at staten som et hele kan analyseres som ét individ. Alexander Wendt arbejder i hans teori med to dimensioner af struktur for stater. Det er makro struktur og mikro struktur. (Wendt, 1999, pp. 145-156) Makro struktur skal forstås som samfundet set fra systemets perspektiv. Denne struktur er ikke relevant for specialets fokus på én stat, og vil derfor ikke blive behandlet yderligere. Mikro struktur derimod er interaktionen mellem stater i det internationale samfund. Denne dimension passer direkte ind i undersøgelsesfeltet for specialet. Fremadrettet vil specialets fokus derfor være ift. mikro struktur. 2.6 Staters interesser Interesser hænger som nævnt sammen med statens identiteter. Interesser er det, staten vil. Ud fra dette argument giver Alexander Wendt, at en stat først må vide og definere hvem staten er, førend staten kan definere dens interesser. (Wendt, 1999, pp. 235-237) Alexander Wendt opdeler interesser i fire. Det er: Overlevelse, autonomi, økonomisk velfærd og pleje af det kollektive selvværd. Disse fire interesser opdeler Alexander Wendt i to kategorier. Det er objektive interesser, hvori overlevelse og autonomi placeres. Objektive interesser dækker statens behov. Dette behov er ikke nødvendigvis bevidst for staten. 24

Subjektive interesser er økonomisk velfærd og kollektiv selvværd. Subjektive interesser virker som en form for styrkemarkør for statens overbevisning om behovet for interesser. De subjektive interesser skabes altså på baggrund af de objektive interesser og understøtter dermed statens identiteter. 2.7 Rolletagning og altercasting Alexander Wendt beskriver i sin teori, at der mellem stater opstår læring, når social interaktion finder sted. Denne læring beskriver Alexander Wendt som kompleks, når interaktionen skaber og ændrer staters identiteter og interesser. (Wendt, 1999, pp. 326-332) Alexander Wendt anvender som forklaringsmekanisme for denne komplekse læring sin altercasting model. Denne model har som formål at forklare, hvorledes stater kan tage roller (rolletagning), foretage social spejling samt hvorledes symbolske interaktionsmekanismer anvendes af stater for bevidst at ændre egen eller en anden aktørs identiteter og interesser. I ordet, bevidst, lægger Alexander Wendt fokus på intentionelle aktører for denne sondring. Alexander Wendt bygger hans altercasting model på tidligere teoretikere 4. Altercasting bygger på at Selvet besidder evnen til at forstå sig selv som en del af samfundet og dermed som et objekt. Jeg et er den del af Selvet som udelukkende erkender retroperspektivt ved hjælp af erfaringer fra tideligere handlinger. (Wendt, 1999, pp. 361-363) Mig et er Selvets tilpasning og erkendelse af den generaliserede Anden. Hvor statens fortolkning af en anden stats ideer og normer er sammenfaldende med Selvets. (Wendt, 1999, pp. 361-362) Alexander Wendt anvender med baggrund i ovenstående to roller i hans altercasting model. Det er Ego og Alter. Den lærende interaktion mellem Ego og Alter er det essentielle i modellen. Ego og/eller Alter påtager sig Selv og søger at påtvinge Anden roller og adfærd med det formål, at den Anden påtager sig roller som responderer på denne. Dermed kan 4 Alexander Wendt bruger Georg Herbert Meads begreb Selvet, til at skabe Jeg et og mig et, som delmængder af Selvet. 25

Ego og/eller Alter sende signaler til den anden, som denne bevidst eller ubevidst handler efter, hvormed en interesse skaber en ændret rolle hos modtageren. Men det virker også den modsatte vej. For idet Ego eller Alter afsender signalerne, fortolkes de af modtageren og andre aktører. Afsenderen har dermed pålagt sig selv en rolle (rolletagning) i en kontekst, som tolkes i denne samt andre kontekster, uanset om det er intentionelt eller ej. Hermed opstår der en selvopfyldende profeti, hvor dilemmaet for Ego og Alter ligger i deres samlede interesser. Dilemmaet er reelt det, som Paul Watzlawick sagde. Man kan ikke, ikke kommunikere. 5 2.8 Beskrivelse af perceptionsprægende forfattere og de anvendte tekster Jeg har valgt at håndtere undersøgelsen af min problemstillingen ved at finde tekster af forfattere, som er perceptionsprægende for USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dermed forudsætter jeg, at de er prægende for USA s perception af Kina. Der er mange forfattere, som jeg ville kunne argumentere for var perceptionsprægende for den amerikanske opfattelse af Kina. Jeg har som beskrevet i punktet ovenfor dog valgt to ud, med forskelige teoretiske verdenssyn, for at skabe modstillinger til hinanden og dermed modvirke en ensidig tendens i mit undersøgelsesfelt. Jeg har valgt følgende forfattere, John J. Mearsheimer og Joseph S. Nye. John J. Mearsheimers har som offensiv neorealist, grundlæggende et negativt syn på verden. Derudover har John J. Mearsheimer en grundlæggende tro på, at stater maksimerer deres relative magt og dermed vil magtbalancen forrykkes. Det mener han, vil føre til opfattelsen af staten som en trussel. Og det er netop med denne opfattelse af en stat som en trussel, at John J. Mearsheimers værk passer ind i USA s perception af Kina som en trussel. For at skabe modstilling til John J. Mearsheimers neorealisme, hvor især den udtalte opfattelse af en stat som en trussel, er Joseph S. Nye som liberalist valgt. Denne modstilling ønskes for at skabe et bredere perspektiv, som ikke udelukkende skabes på baggrund af en magtforståelse. Joseph S. Nye giver gode muligheder for at skabe nuancer inden for staters opfattelse af andre stater indenfor det økonomiske domæne. 5 http://www.denstoredanske.dk/krop,_psyke_og_sundhed/psykologi/psykologiske_termer/kommunikation 26

Joseph S. Nyes er derfor valgt, fordi han anvender begrebet blød magt 6, som i det akademiske miljø oftest anvendes som en modstilling til realismens hårde og målbare magt. For at sandsynliggøre at de to forfattere overhovedet har muligheden for at være perceptionsprægende for USA s udenrigs- og sikkerhedspolitisk, er det nødvendigt at placere de to forfatteres indflydelse sfære, og derigennem sandsynliggøre, at de præger USA s udenrigs- og sikkerhedspolitiske opfattelse af Kina. De to forfattere har påvirket USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik på forskelige måder. John J. Mearsheimer har udelukkende som akademiker skrevet om udenrigs- og sikkerhedspolitik, men også undervist i disse emner og gennem disse to påvirkningskanaler præget USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Joseph S. Nye startede sin karriere med at være ansat ved USA s policy niveau for derefter at overgå til primært at skrive om sikkerhedspolitik. Disse to forskelige forfattere, både hvad angår teoretisk verdenssyn, men også i formen og måden, hvorledes de påvirker USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik, komplimenterer hinanden og giver dermed grundlaget for specialets bredde og troværdighed. 2.8.1 John J. Mearsheimer John J. Mearsheimer har udgivet mange tekster om sikkerhedspolitik. Derudover har han som professor indenfor politisk videnskab og sikkerhedspolitik undervist mange elever, som senere formodes at være blevet ansat ved USA s policy niveaus forskelige instanser. En vigtig årsag til, at John J. Mearsheimer er valgt som den ene af de to forfattere, skyldes, at han også har været ansat i det amerikanske forsvar som officer i fem år, efter at han havde fået sin uddannelse på West Point. Denne forbindelse til et udøvende element af USA s sikkerhedspolitik og den prægning, som forudsættes værende gået begge veje, giver en empirisk pol i forhold til den anden forfatter, som anvendes i specialet. John J. Mearsheimers realistiske verdenssyn med dets anvendelse og forståelse af hård magt, hvor militære kapaciteter oftest kan opfattes som offensive, hvilket igen leder til 6 Oversættelse af begrebet Soft Power 27

opfattelsen af et sikkerhedsdilemma, er essentielle for at forstå, hvordan USA med et realistisk perspektiv opfatter Kina. Vigtigst for anvendelsen af John J. Mearsheimer i specialet er dog, at stater aldrig kan vide sig sikker på øvrige staters sande motiver og hensigter. (Mearsheimer, 2001) Hvilket i specialets konklusion vil vise sig at have en bærende forklaringskraft. For yderligere at sandsynliggøre at John J. Mearsheimer har præget USA s opfattelse af Kina som en trussel på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske niveau, vil jeg præsentere de tekster, som ligger til grund for hans specifikke prægning af opfattelsen af Kina, og dermed ikke kun USA s udenrigs- og sikkerhedspolitisk som en generel opfattelse. Specialet anvender tre tekster af John J. Mearsheimer. De første to tekster er specifikke om Kina, og den sidste er mere generel om USA s plads i verdenssamfundet og realismens forklaringskraft om dette. Den første er: China s Unpeaceful Rise, som omhandler Kinas opstigen som magt. Den er udgivet i 2006 i Current History.(Mearsheimer, 2006) Den anden er: The Gathering Storm: China s Challenge to US Power in Asia, som omhandler Kinas udfordring af USA s magt i Asien. Den er udgivet i 2010 i The Chinese Journal og International Politics. (Mearsheimer, 2010) Dernæst anvendes en tekst, hvis indhold beskriver USA s plads i verdenssamfundet, og i mere generelle vendinger forholder sig til Kina. Det er: The Future of the American Pacifier, som omhandler de centrale mål for USA s udenrigspolitik og udviklingen af denne over tid. Den er udgivet i 2001 i Foreign Affairs (Mearsheimer, 2001) Slutteligt anvendes John. J. Mearsheimers hovedværk, The Tradegy of Great Power Politics fra 2001 som baggrundsviden I relation til John J. Mearsheimer (Mearsheimer, 2001a). Med disse tre tekster og hovedværket forudsættes det, at John J. Mearsheimer har påvirket udenrigs- og sikkerhedspolitikken i USA ift. opfattelsen af Kina som en trussel. 28

2.8.2 Joseph S. Nye Joseph S. Nye har modsat John J. Mearsheimer gennem mange år og i flere perioder været ansat af den amerikanske administration i flere forskelige stillinger, som beskæftigede sig med international sikkerhed og politik 7. Joseph S. Nye beskriver staters tilpasning til en foranderlig verden. Det er i hans beskrivelse af staters anvendelse af blød magt, at han passer ind i undersøgelsen af USA s opfattelse af Kina som en trussel. Joseph S. Nye giver dermed den ønskede modstilling til John J. Mearsheimers forståelse og anvendelse af staters hårde magt. Joseph S. Nye er af den liberalistiske skole, som betegnes som interdependentisk liberalismen. Denne del af liberalismen argumenterer for en kompleks interdependens, som adskiller sig en del fra den realistiske, som John J. Mearsheimer argumenterer for. Forskellen er, at der hos Joseph S. Nye er andre aktører end stater, samt at voldelig konflikt ikke er i staters interesse. For yderligere at sandsynliggøre, at Joseph S. Nye har præget USA s opfattelse af Kina som en økonomisk udfordring for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, vil jeg præsentere de tekster, som ligger til grund for Joseph S. Nyes specifikke prægning af opfattelsen af Kina, og dermed ikke kun USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik som en generel opfattelse. Specialet anvender tre tekster af Joseph S. Nye. De første to tekster er specifikke om Kina, og den sidste er mere generel om blød magt og liberalismens forklaringskraft af denne. Den første er: The Challenge of China, som omhandler, hvordan USA sikkerhedspolitik ift. Kina kan anskues. I denne tekst skriver Joseph S. Nye delvist op i mod John J. Mearsheimers realistiske verdenssyn. Denne egenskab danner en god brobygning mellem de to forfattere i specialet, da deres uenighed skaber akademisk merværdi. Teksten er udgivet i 2006 som en del af The Tobin Project. (Nye, 2006) 7 Joseph S. Nye har haft følgende stillinger på USA s policy niveau. Han var fra 1977-1979 deputy undersecretary of state for Security Assistance, Science and Technology. I same periode sad han i National Security Council Group on Nonproliferation of Nuclear Weapons. Fra 1993-1994 var han Chairman of the National Intelligence Council. Og i 1994-1995 var han assistant secretary of defence for International Security Affairs. I alle ovennævnte stillinger er han blevet offentligt anerkendt for hans særdeles gode tjeneste. Før disse tre stillinger var han fra 1989-1993 USA s repræsentant til FN General Sekretærs rådgivningskomite for nedrustnings anligener. 29

Den anden er: American and Chinese Power after the Financiel Crisis, som omhandler anvendelsen af blød magt. Den er udgivet i 2010 ved center for Strategic and International Studies. (Nye, 2010) Den sidste tekst af Joseph S. Nye, som anvendes i specialet er: Hard Decisions on Soft Power, som omhandler mulighederne for at anvende blød magt. Teksten er skrevet sammen med Wang Jisi, som er Dekan ved Peking University School of International Studies. Den er udgivet i 2009 ved Harvard International Review. (Nye & Jisi, 2009) At Joseph S. Nye har skrevet denne tekst sammen med en anden forfatter, kunne opfattes som empirisk uoverlagt. Men da det ikke er Joseph S. Nye som forfatter, jeg skal analysere, men påvirkningen af USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik, vurderer jeg, at det ikke vil ændre på lødigheden ved at have en medforfatter i en af de tre tekster af Joseph S. Nye. Det skal her bemærkes, at i denne tekst fremkommer forfatterne med en udlægning af, at USA som hegemon skal søge at forhindre Kina i opnå en yderligere magtposition. Denne udlægning stemmer ikke overens med det liberalistiske verdensbillede, men minder meget om John J. Mearsheimers realistiske udlægning (Mearsheimer, 2001, pp. 46-47). Denne realistiske udlægning af en hegemons dominans af liberalistiske forfattere medtages i konklusionen sidst i opgaven. Slutteligt anvendes Joseph S. Nyes bog om fremtidens magt, The Future of Power fra 2011 som baggrundsviden i relation blød magt (Nye, 2011) Med disse tre tekster og bogen om magt forudsætter jeg, at Joseph S. Nye har påvirket udenrigs- og sikkerhedspolitikken i USA ift. opfattelsen af Kina som en økonomisk konkurrent. Empiri og data indsamling er afsluttet pr. 20. april 2014. 2.9 Analysemodellens teoretiske perspektiv I analyserne af hvorfor USA opfatter Kina som en trussel eller økonomisk konkurrent, bruger jeg konstruktivismen til at se på John J. Mearsheimers og Joseph S. Nyes perceptionsprægende tekster, der gennemgås i det efterfølgende afsnit. Det fastsættes 30

som forudsætning, at de to forfattere præger USA s udenrigs-og sikkerhedspolitiske opfattelse af Kina. Ved dette teoretiske greb opstår der fordele og ulemper. De primære ulemper er, at konstruktivismen er opstået som en form for protest mod realismen, da realismen ikke kunne forklare afslutningen på den kolde krig. Denne teoretiske modstilling af de to teoretiske retninger kan i analyserne skabe karikerede modstillinger, som ikke er fokus i dette speciale. John J. Mearsheimers offensive neorealisme taler ind i at stater efter den kolde krig skulle balancere op imod den eneste tilbageværende supermagt, USA, for dermed at sikre egen sikkerhed. Denne indbyggede præference for at USA er i fokus, giver realismen visse ulemper i anvendelsen af tekster omhandlende, netop USA s opfattelse af Kina som en trussel eller økonomisk konkurrent. Da John J. Mearsheimer som offensiv neorealist har den grundlæggende teoretisk antagelse, at USA er supermagten, og alle andre er under USA og søger at balancere i forhold til dette. Disse grundantagelser giver teksterne af John J. Mearsheimer, som præger den udenrigs- og sikkerhedspolitiske opfattelse af Kina, en vis mangel på bredde i argumentationen. Denne mangel i argumentationsbredden søges opvejet med tekster fra et andet teoretisk verdenssyn. Derigennem skabes et bredere perspektiv af tekster, som præger USA s opfattelse af Kina som trussel eller økonomisk konkurrent som muligt. Her vil liberalismen blive anvendt til at skabe denne bredde. I forhold til liberalismen er der ikke i samme omfang som for realismen teoretiske modsætningsforhold til konstruktivismen. Liberalistiske forfattere er generelt mest interesserede i konkrete liberale muligheder og udviklinger ift. demokratisk regeringsførelse i verden. Det generelle fokus er i mindre grad på liberale ideer, men mere på ideer og tænkning. (Jackson & Sørensen, 2010, p. 161) Joseph S. Nyes tekster er i den henseende i nogen grad præget af, at han citerer og refererer til andre teoretikere og forfattere. Han bruger disse til at fremføre sin diskussion af ideer og tænkning om USA s opfattelse af Kina som økonomisk konkurrent. Denne anvendelse af andre forfattere og teoretikere i Joseph S. Nyes tekster skaber en yderligere bredde i forhold til hans argumenter og prægning af opfattelsen for USA s udenrigs- og sikkerhedspolitiske kontekst. 31

Joseph S. Nye argumenterer for, at liberalismen er karakteriseret ved en kompleks interdependens mellem stater. Der er mange former for forbindelser mellem samfund ud over de politiske relationer, som regeringer har. Disse mange former for interaktion og skabelse af ideer samt forståelse mellem stater taler mere ind i konstruktivismen end realismen gør. (Nye, 2009, pp. 46-49) 2.10 Beskrivelse af case For at vælge den rigtige case er det værd at fokusere på, hvordan begrebet, opfattelse, anskues i en case. Det vil ikke være muligt at anskueliggøre en opfattelse i form af USA eller Kinas handlinger. Det vil i sådanne cases ikke nødvendigvis være USA s opfattelse, men deres handlinger ift. en given kontekst samt visse tilfældigheder over for Kina. Disse tilfældigheder og kontekstafhængigheden søges undgået i specialet, da de tillægger konklusionen en større grad af usikkerhed. Derimod vil skriftlige dokumenter og interview i skriftlig form netop kunne sortere tilfældighederne og en del af kontekstafhængigheden fra. Jeg vil derfor anvende skriftlige kilder, som har fundament i USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derudover bør disse kilder i casen være fra USA s policy niveau, da det netop er dette niveau, som former og forholder sig til USA s udenrigs- og sikkerhedspolitiske opfattelse af Kina. Specialet anvender derfor følgende to cases til at afprøve de i analyserne fundne årsager til USA s opfattelse af Kina. Den første case er: Department of Defense: Military and Security Developments Involving the People s Republic of China. (Defence.gov) Denne rapport udgives årligt, hvormed det er muligt at se udviklingen over tid i Department of Defence opfattelse af Kina. Da Department of Defence er en del af USA s udenrigs- og sikkerhedspolitiske aktørkreds, vil disse rapporter kunne give et blik på USA s opfattelsen af Kina. Den anden case er: Et interview med præsident Obamas top- Kina- rådgiver Jeffrey Bader i det danske magasin Ræson. (Raeson.org, 2012) Interviewet omhandler USA s opfattelse af Kina samt USA s fejlopfattelser af Kina. Derudover berøres enkeltemner som menneskerettigheder, Kinas militære styrke samt økonomiske fremtid. Disse emner taler direkte ind i specialet. Da interviewet er med præsidentens top rådgiver for Kina området, er dette en særdeles god kilde til at få en vinkel, som ikke er en officiel rapport, men er en 32

udenrigs- og sikkerhedspolitisk top rådgivers opfattelse af USA Kina relationen. For at eliminere tvivl om reliabiliteten af ét enkelt interview, medtages Jeffrey Baders bog om USA s Asien strategi (Bader, 2012) som understøttelse af det givne interview. Med disse to kilder dækkes USA s opfattelse af Kina fra flere vinkler og vurderes dermed at være dækket passende. 2.11 Validitet og reliabilitet af tekster og cases Validiteten af de to forfatteres tekster er alle i overensstemmelse med realismen og liberalismens grundlæggende teser. At Joseph S. Nyes seneste tekster har islæt af realisme vurderes ikke at have altafgørende konsekvens for konklusionen, men snare vise en udvikling i én forfatters verdenssyn. Validiteten af de to cases vurderes ligeledes at være i overensstemmelse med formålet med dem begge. Nemlig at repræsentere USA s udenrigs- og sikkerhedspolitiske opfattelse af Kina. Reliabiliteten af de to forfatteres tekster vurderes at være i klar overensstemmelse med specialets fokus på USA s opfattelse af Kina, hvorfor 2/3 af begge forfatteres tekster er specifikke om USA Kina forholdet. Reliabiliteten af interviewet med Obamas Kina top rådgiver, er suppleret med top rådgiverens bog om USA s asiatiske strategi mhp. at fjerne tvivl om kildens troværdighed som opstår når der er tale om et enkelt interview. Bogen understøtter de i interviewet udlagte holdninger. 2.12 Analytisk metode USA og Kina er to suveræne stater i det internationale samfund. Specialets fokus er på én stats opfattelse, USA s, af en anden stat, Kina, i dette samfund. Dermed er specialets fokus på udenrigs- og sikkerhedspolitik samt staten som aktør. Jeg anerkender, at staten er mere end én komponent. Stater består bl.a. af udenrigs-, indenrigs- samt internationale komponenter. Disse komponenter påvirker hinanden i et utal af interaktionsformer. Selvom disse utallige interaktioner foregår, vælger jeg, at se staten som en enhedsaktør. 33

USA operationaliseres til USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik, og Kina operationaliseres som Kina. Kina opdeles dermed ikke, hvilket skyldes, at fokus i analysen fokuserer på USA s udenrigs- og sikkerhedspolitiske opfattelse af Kina. Dermed opsætter jeg ikke et kunstigt perceptionsfilter for, hvad der i USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik opfattes som værende Kina. Begrebet opfattelse er en form for relation mellem to aktører. Denne relation mellem USA og Kina operationaliseres som en interaktion, hvor det er essentielt, at det er en tovejsrelation. Da analysen udelukkende fokuserer på at besvare, hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent, vil der i analyserne blive fokuseret på USA s opfattelse af denne tovejs- relation. Altså ikke en komplet analyse af begge staters opfattelse af hinanden, men fokus på USA s opfattelse af Kina. Se figur 2. på side 35 for analyserammens væsentligste elementer. Metodisk vil den første analyse (kapitel tre), hvor USA og Kina politologiske karakteristika analyseres, danne grundlaget for de videre analyser. Denne viden bringes videre til analysen i kapitel fire, hvor USA s og Kinas identiteter og interesser analyseres med formål at kæde disse identiteter og interesser sammen for at undersøge, hvad USA og Kina er for stater, og hvad de søger at opnå. I det sidste analysekapitel (kapitel fem) trækker den afsluttende analyse på resultaterne fra de to foregående analyser. Formålet med dette sidste analysekapitel er, at bruge resultaterne fra de to foregående kapitler og ud fra denne samlede viden analysere USA og Kinas interaktion. Resultatet af denne analyse leder derefter direkte ind i besvarelsen af problemformuleringen i konklusionen i det afsluttende kapitel (kapitel seks). For at besvare problemformuleringen om, hvorfor USA opfatter Kina som en trussel, er der behov for at se på den interaktion og de sociale handlinger, som sker mellem USA og Kina. Det vil sige, at de to første analyser bidrager med at forstå USA og Kina som aktører i det internationale samfund, samt hvilke identiteter og interesser USA og Kina har. Med denne viden kan interaktionen og de sociale handlinger fortolkes, og en besvarelse af problemformuleringen vil finde sted. 34

Figur 2. Analyserammens væsentligste elementer Type USA & Kinas Politologiske karakteristika USA & Kinas Identiteter og interesser USA & Kinas interaktion Teoretisk Wendts kendetegn Wendts Wendts Wendts grundlag ved en stat 8 identitetstyper 9 interessetyper 10 altercastingmodel 11 Empirisk Leksika & officielle John J. John J. Analyseresultaterne grundlag basis oplysninger Mearsheimer Mearsheimer fra USA og Kinas & Joseph S. Nye & Joseph S. Nye identiteter og interesser Enkelte Politiske Hvad er staten: Hvad vil staten: Staters interaktion analyse- karakteristika for faktorer staten: o o Institutionel-legal orden Monopol på legitim o o o Person identitet Type identitet Rolle identitet Objektive interesser o Overlevelse o Autonomi o o Rolletagning Altercasting brug af vold o Territorium Subjektive interesser o Økonomisk velfærd o Kollektiv selvrespekt 8 (Wendt, 1999, pp. 202-214) 9 (Wendt, 1999, pp. 224-233) 10 (Wendt, 1999, pp. 234-237) 11 (Wendt, 1999, pp. 328-336) 35

3. ANALYSE AF USA S OG KINAS POLITOLOGISKE KARAKTERISTIKA 3.1 Formål med kapitlet I dette første analysekapitel skal de grundlæggende politologiske karakteristika for USA og Kina fastlægges. Formålet med dette er at skabe fundamentet for de efterfølgende analyser af USA og Kinas identiteter og interesser samt afslutningsvis de to staters interaktion. Kapitlets analyse fokuserer derfor på at undersøge de nærmere forhold, som betyder noget for USA og Kinas identitetsformation og deraf afledte interesser. Analysen foretages med baggrund i basis politologisk empiri og leksika med fokus på de to stater samt generel empiri om staters styreformer. Tyngden er lagt på USA, da det er specialets omdrejningspunkt. For at forstå USA bedre analyseres Kina dog også, men ikke i tilnærmelsesvis samme dybde, som for USA. 3.2 USA s institutionel-legal orden USA som stat er en politisk autoritet, og det er gennem denne autoritet, at USA som samfund styres. Desuden er det ligeledes gennem denne autoritet, at Kina opfattes. USA har tre materielle magtbaser, det er produktionsmidlerne, midlerne til reproduktion samt destruktionsmidlerne. Denne tredeling af magten er karakteristisk for demokratiet. (Wendt, 1999, pp. 202-214) USA har et præsidentielt, demokratisk system, hvor den ultimative magt ligger ved folket. Denne form for demokrati indeholder seks minimumskriterier, som skal være opfyldt for at kunne karakteriseres som et demokrati jf. demokrati-teoretikeren Robert Dahl. Det er folkevalgte repræsentanter, frie, retfærdige og hyppige valg, ytringsfrihed, alternative og uafhængige informationskilder, forsamlingsfrihed samt omfattende borgerrettigheder. (Dahl, 2000, pp. 68-75) Alle de ovennævnte kriterier tillægger USA s befolkning stor vægt og placerer et udstrakt ansvar hos staten for at efterkomme befolkningens behov og frihed. (whitehouse.org, 2014) Dette fokus på borgernes rettigheder har meget stor betydning for, hvorledes USA s type og rolle identiteter skabes. Desuden har USA s demokrati en stor indflydelse på rammerne 36

for interaktionen mellem USA og Kina, hvilket har signifikant betydning for den afsluttende konklusion. 3.3 USA s legitime brug af vold Som beskrevet i punktet ovenfor (pkt. 3.1.1) besidder staten midlerne til destruktion. Denne placering af magten til at anvende vold både internt som eksternt ift. staten er et centralt placeret monopol i USA. De interne voldsmidler er placeret ved politiet og de eksterne voldsmidler er placeret i militæret. Derudover har USA en ekstremt højtudviklet efterretningstjeneste, som staten kan anvende til et meget bredt spekter af udenrigsanliggender, fra militære til økonomisk og videnskabelige formål, og til understøttelse af opnåelsen af statens interesser. (Intelligence.gov (2014(a)) USA har verdens største militære budget på 39 % af de samlede globale militære budgetter. Kina har i forhold til dette et budget på 9,5 % af verdens samlede militære budgetter. (Globalissues.org, 2014) USA s status som verdens eneste supermagt med et militært budget, som ca. er på størrelse med de næste 14 landes militære budgetter tilsammen, (Globalissues.org, 2014) hvilket har stor betydning for, hvorledes USA s type og rolle identitet skabes. 3.4 USA s territorium USA s territorium er på størrelse med Kinas. USA s Midt-vest gennemløbes af store transportårer af floder og er verdens største sammenhængende landbrugsland. (Stratfor.org, 2012) De store transportmuligheder, dette system af floder skaber for USA, er med til at skabe en systemisk interaktion (Wendt, 1999, p. 213) blandt USA s befolkning, hvilket er med til at skabe en fælles identitet. Denne økonomiske interaktion har betydning for, hvorledes USA s person og type identitet skabes. USA s territorium beskyttes af store vandmasser rundt om staten med undtagelse af venligsindede Canada og lille Mexico, hvilket giver USA en unik beskyttet position. Denne position har betydning for, hvorledes USA s person identitet skabes. 3.5 Sammenfatning af USA s politologiske karakteristika Sammenfattet kan det konkluderes, at USA s politologiske karakteristika primært er skabt af følgende parametre. 37

USA s demokratiske styreform har meget stor indflydelse på USA s identitets skabelse samt interaktion og dermed også forståelse af Kina. Derudover har det signifikant betydning, at USA er den eneste nuværende supermagt efter den kolde krigs ophør og har et større militært budget end de næstfølgende 14 stater tilsammen, hvor Kina er en af dem. Denne identitet som supermagt har gennemgribende betydning for USA s identitet. Slutteligt er USA beskyttet af havområder rundt om det meste af staten. Flodsystemerne i USA skaber en økonomisk og interaktionsmæssig positiv effekt, som er med til at styrke USA s identitet som et samlet folk med økonomiske muligheder. Samlet påvirker USA s politologiske karakteristika primært USA s type identitet, efterfulgt af rolle og dernæst person identiteten. 3.6 Kinas institutionel-legale orden Kina har en ét-parti styreform og styres af det Kinesiske kommunistiske parti. Det er tilladt for andre partier at eksistere, men de er underlagt kommunistpartiet. Dette system, hvor det ikke er muligt for andre partier at opnå en reel magtposition og dermed for USA s vedkommende ikke en mulighed for, at Kina får en anden styreform, er med til at skabe Kinas person identitet. Kina udøver en række tiltag som censur eller hindring af borgernes frie adgang til medier, internet samt den frie udøvelse af religion. Denne ageren er med til at skabe Kinas type identitet. (Freedomhouse.org, 2014) Der hersker usikkerhed blandt flere forskere om, hvad det kinesiske system egentlig skal kategoriseres som. (Boum, 1999) Denne usikkerhed, om hvad Kina egentlig er, er med til at skabe Kinas type identitet. 3.7 Kinas legitime brug af vold Det Kinesiske kommunistparti besidder den centralt placerede voldsmonopol i Kina. De interne voldsmidler er placeret ved politiet og paramilitære enheder og de eksterne voldsmidler er placeret i militæret samt i en række paramilitære enheder. Derudover har Kina forventeligt en ekstremt højtudviklet elektronisk efterretningstjeneste, som staten kan anvende til et meget bredt spekter af udenrigsanliggender, fra militære til økonomiske og videnskabelige formål, til understøttelse af opnåelsen af statens interesser. Derudover er den kinesiske efterretningsvirksomhed over en årrække skiftet fra primært 38

indenrigsfokuseret til at være udenrigsorienteret. Kina har verdens næststørste militære budget på 9,5 % af verdens samlede militære budgetter, kun overgået af USA. (Globalissues.org, 2014) Kinas status som en potentielt kommende supermagt, med et voksende militært budget, (Globalissues.org, 2014) har stor betydning for, hvorledes Kinas type og rolle identitet skabes. 3.8 Kinas territorium Kinas territorium er ca. på størrelse med USA s, men befolkningen er fire gang så stor. Kina er gennem tiderne blevet invaderet af både asiatiske stammer og af vestlige magter op gennem det 19. og 20. århundrede, samt af Japan i 1930érne. (Andrew & Ross, 1997) Denne historiske forståelse af Kinas territorium er med til at skabe Kinas person identitet. Kina har flere territoriale uenigheder med flere stater i Asien. Disse konflikter er med til at skabe Kinas person og rolle identitet. Derudover har Kina grænser til 14 andre stater, hvoraf Kina har været i væbnede grænsestridigheder med flere af dem efter WW2. Denne geografiske placering centralt i Asien skaber usikkerhed, men også muligheder for Kina (Andrew & Ross, 1997) og er med til at skabe Kinas person og rolle identitet. Kina frygter af historiske årsager fortsat invasion fra fjendtlige aktører i fremtiden, hvorfor en af Kinas topprioriteter er at skabe og bevare en tilstrækkelig økonomisk og militær magt til at afskrække eller fjerne en invasionstrussel. (Andrew & Ross, 1997) 3.9 Sammenfatning af Kinas politologiske karakteristika Sammenfattet kan det konkluderes, at Kinas politologiske karakteristika primært er skabt af følgende parametre. Det Kinesiske ét- parti- system med al magt placeret ved det Kinesiske kommunistiske parti er svært at placere politologisk, hvilket er med til at skabe usikkerhed blandt iagttagere af, hvad Kina bør betegnes som. De øgede militære budgetter og et omfangsrigt efterretningsvæsen, som udvikler og forbedrer sig, skaber et billede af en aspirerende regional stormagt med et potentiale for yderligere ekspansion. Den kinesiske historie med eksterne aggressioner mod staten bidrager i væsentlig grad til et kinesisk behov for at undgå, at historien gentager sig. 39

Samlet påvirker Kinas politologiske karakteristika primært Kinas person og type identitet, efterfulgt af rolle identiteten. 40

4. ANALYSE AF USA S OG KINAS IDENTITETER OG INTERESSER 4.1 Formål med kapitlet I dette andet analysekapitel skal de tre udvalgte identitetstyper analyseres med henblik på at bygge videre på analyseresultaterne fra det foregående kapitel, hvor USA og Kinas politologiske karakteristika angav, hvilke identitetstyper den enkelte stat primært skaber sin identitet fra. Disse identitetstyper er sammen med interessetyperne, som ligeledes analyseres i dette kapitel, helt centrale for den sidste analyse af interaktionen mellem USA og Kina og dermed for forståelsen af, hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. Analysen foretages med baggrund i empirien af de to perceptionsprægende forfattere John J. Mearsheimer og Joseph S. Nye. Tyngden vil blive lagt på USA, da det er specialets omdrejningspunkt, hvorfor vægtningen også i denne analyse tillægges netop USA. For at forstå USA bedre, analyseres Kina også, men ikke i tilnærmelsesvis samme dybde som det sker for USA. 4.2 USA s person identitet USA s person identitet er knyttet til USA s bevidsthed om at eget Selv, som ansvarlig for nationens sikkerhed. Denne objektive interesse (Wendt, 1999, pp. 234-235), som sikrer statens overlevelse og autonomi, vurderes at være en helt grundlæggende præmis for USA s øvrige identiteter. USA s subjektive interesse i form af økonomisk velfærd (Wendt, 1999, pp. 235-237) set i relation til Kina, kan tydeligst ses i Joseph S. Nyes tekster, hvor han beskriver, hvorledes USA s militære magt ikke vil blive overgået af Kina i de næste to årtier. Men at Kinas økonomi og bløde magt forventeligt vil overgå USA s inden da. (Nye, 2010, p. 144) Med denne udlægning har Joseph S. Nye placeret Kina som en økonomisk konkurrent til USA. Men samtidigt placerer han USA og Kinas militære forhold i samme kontekst som økonomisk konkurrence. Denne samplacering af de to forskelige emner kan skabe en sammenkobling af disse, hvilket kan bevirke at læserens samlede opfattelse af Kina opfattes i det ene perspektiv i stedet for begge perspektiver. Altså hvor den økonomiske konkurrence bliver set i konteksten af Kina som en militær trussel. Resultatet af dette kan 41

risikere at være, at Kina som økonomisk konkurrent bliver opgraderet til at være en trussel, alene fordi det er Kina, der er tale om, og det bliver italesat i samme kontekst som Kina som en trussel. Den subjektive interesse i form af USA s kollektive selvværd (Wendt, 1999, pp. 236-237) ses primært i John J. Mearsheimers tekster, hvor USA beskrives som havende et formidabelt militær (Mearsheimer, 2010, p. 385). Desuden beskriver Mearsheimer, at USA længe har været i konstante krige eller konflikter og gjort det godt i disse, alt taget i betragtning. (Mearsheimer, 2010, pp. 386-387) Disse to beskrivelser leder frem til Mearsheimers hovedtese ift. USA s opfattelse af Kina. USA s første prioritet efter den kolde krigs ophør har været at forhindre en ny rivals opdukken. Dermed fokuserer USA på at bevare den globale hegemon status og forhindre Kina i at opnå mere magt end USA. (Mearsheimer, 2001, p. 46-47) Som Wendt beskriver de subjektive interesser, er disse styrkemarkører for statens objektive interesser.(wendt, 1999, p. 235-237) Dermed kan USA s subjektive interesse i form af kollektivets selvværd virke som en styrkemarkør for USA s objektive interesse i form af overlevelse og autonomi. Med denne udlægning har John J. Mearsheimer placeret Kina som en rival og dermed en trussel, som skal forhindres i at udvikle sig for meget. 4.3 USA s type identitet USA s type identitet er primært knyttet til to parametre. Den første er USA som demokratisk stat, med dertil hørende værdier og forpligtigelser som gennemgået i kapitel tre (pkt. 3.1.1). Denne identitet har en objektiv interesse i USA s autonomi. Således forstået at uden demokratiske værdier ville USA ikke eksistere som den stat, USA s Selv ser sig selv som værende. Den anden type identitet er funderet i USA s økonomi, som er knyttet til de ressourcer og muligheder som blev gennemgået i kapitel 3 (pkt. 3.1.3), hvilket gør USA til en stærk og global baseret økonomi. Denne økonomi skaber grundlaget for, at USA kan have verdens stærkeste militær. Disse to parametre giver USA muligheden for, og følelsen af pligt til, at søge at fremme frihedsrettigheder som folkevalgte repræsentanter, frie, retfærdige og hyppige valg, 42

ytringsfrihed, alternative og uafhængige informationskilder, forsamlingsfrihed samt omfattende borgerrettigheder, som beskrevet i kapitel 3. (pkt. 3.1.1) i resten af verden. Den objektive interesse i form af USA s autonomi, hvor John J. Mearsheimer beskriver, hvorledes USA skal inddæmme Kina for at forhindre, at der i Nordøstasien skal opstå et multipolart system af stater karakteriserer Kina som en trussel på grund af dets økonomis størrelse og dets populations størrelse (Mearsheimer, 2001, p. 47). USA kan ikke ændre noget ved Kinas populations størrelse og kan kun i begrænset grad påvirke Kinas økonomiske størrelse. Dermed har USA ingen reelle muligheder for at forhindre Kina i at opnå regional hegemonisk status, med mindre USA inddæmmer Kina. Af den årsag opfatter USA Kina som en trussel. Den subjektive interesse i form af kollektivt selvværd beskrives i form af et dilemma for USA af Joseph S. Nye. Den bløde magt, USA besidder, er primært funderet på dets kultur, dets politiske værdier og dets udenrigspolitik. USA s dilemma ligger i, at USA s bløde magt bliver undermineret af, at USA ikke lever op til dets demokratiske og moralske værdier i visse udenrigsanliggender (Nye & Jisi, 2009, p. 19), så som tilbageholdelsen af fanger på Guantánamo uden for normale retslige instanser, samt militære aktioner udenom FN systemet 12. Denne minimering af USA s bløde magt skal ses i sammenhæng med Kinas øgede bløde magt. (ibid.), herunder bl.a. Kinas indtrædelse i World Trade Organisationen (WTO) samt Kinas øgede støtte til FN s fredsbevarende operationer. (Ibid.) Jeg et i USA erkender, at der er en diskrepans mellem indenrigs- og udenrigspolitikken, ift. den kultur og de værdier, som USA s Selv ønsker at stå for. Denne diskrepans påvirker USA s kollektive selvværd. 4.4 USA s rolle identitet USA har flere rolle-identiteter. Årsagen til det er, at rolle-identiteterne er intersubjektivt konstruerede. De vigtigste rolle-identiteter ift. USA s opfattelse af Kina behandles i dette pkt. og de øvrige af USA s rolle identiteter behandles ikke yderligere. Den klart dominerende rolle-identitet, som USA besidder, er verdenslederen. Denne identitet er særlig interessant i denne kontekst, da den påvirker og interagerer med den Anden, som i dette speciale er Kina. USA s Selv har i verdenslederrollen udviklet et socialt konstrueret Mig, som det har internaliseret i egen opfattelse af sig selv som verdensleder. 12 USA har ledt en USA og NATO luftkampagne i Kosovo pr. 24. marts 1999. USA har invaderet Irak pr. 20. marts 2003. 43

Den anden essentielle rolle-identitet er USA som stærk alliancepartner. Denne rolleidentitet er meget kontekstafhængig således forstået, at rollen ændrer form alt efter, hvilke aktører alliance-rollen skal støtte. Det er ikke muligt at beskrive alle de nuancer i de forskelige allianceidentiteter, som USA besidder. John J. Mearsheimer beskriver USA s alliance-rolle ift. Australien. Han beskriver, at Australien bør være bekymret for Kinas opstigen som regional magt, da denne opstigen vil kunne lede til en potentiel krig mellem USA og Kina. (Mearsheimer, 2010, p. 382) Desuden beskriver han i flere tekster, at Kina ikke vil kunne gennemføre en fredelig opstigen i det regionale magthierarki, og USA og dets allierede derfor sammen bør inddæmme Kina. (ibid.) (Mearsheimer, 2006, p. 160) Disse to meget ligefremme beskrivelser af Kina i flere perceptionsprægende tekster bevirker, at USA opfatter Kina som en trussel. 4.5 Case US Department of Defence skriver i 2008 (Defence.gov, 2008, p.i), at Kinas øgede militære budget og den deraf øgede militære kapacitet er bekymrende. Det er derudover især bekymrende, hvad denne kapacitet skal bruges til, hvilket er meget usikkert. Ydermere skriver US Department of Defence i 2010 (Defence.gov, 2010, p.i), at den begrænsede gennemsigtighed I Kinas militære affærer øger usikkerheden og forøger muligheden for fejltolkninger af Kinas hensigter. Præsident Obamas toprådgiver for USA s Kina politik udtaler (Raeson.org, 2012), at USA fortolker Kina ud fra forventningen om, at Kina har politiske systemer som USA s eget og glemmer, at Kina ingen historisk erfaring har med et flerparti-system og mere åbenhed. Desuden glemmer USA, at Kina for en generation siden var et af verdens fattigste lande. Samlet set vurderer han, at USA begår en fejl i ikke at se på Kina ud fra et kinesisk perspektiv. Samlet peger de to cases på, at USA er usikker på, hvad Kinas hensigt er. Der er dog en erkendelse af, at USA fortolker Kinas ageren i en forkert kontekst. 44

4.6 Sammenfatning af USA s identiteter og interesser Sammenfattet kan det konkluderes, at USA s identiteter først og fremmest er præget af rolle-identiteten som verdensleder. Afledt af verdensleder rollen kommer implicit også alliance rollen. Med disse to identiteter er der få konflikter eller kriser, som USA ikke skal forholde sig til, enten for USA s egen skyld eller for at leve op til identiteten som den stærke alliancepartner. USA s alliance rolle er tæt forbundet med USA s type identiteter som demokratisk stat samt som stærk global økonomi. Disse sammenhængende identiteter danner en række interesser, som ligeledes er tæt forbundne. Verdensleder og alliance rollen har en interesse i at styrke USA s lederskab gennem udenrigs- og sikkerhedspolitiske intentioner. Dette lederskab afhænger af USA s økonomiske styrke samt evnen til at være det værdimæssige og moralske gode eksempel. For at bevare den økonomiske styrke skal USA sikre staten ved at bekæmpe trusler. Denne bekæmpelse af trusler samt bevarelsen af den internationale orden skal foregå på en måde, hvormed USA s interesser i at handle moralsk og værdimæssigt acceptabelt ikke bliver kompromitteret. Denne kæde af identiteter og interesser, hvor især afhængigheden af økonomisk styrke for at bevare positionen som verdensleder, samt den udenrigs- og sikkerhedspolitiske fastholdelse af en acceptabel værdimæssig ageren, er USA s to primære fokuspunkter i forbindelse med dets opfattelsen af Kina. I forhold til de to cases, hvor især USA s usikkerhed overfor Kinas hensigt med dets militære styrker er udtalt, er USA s identitet som verdensleder og alliance partner udfordret, da USA ikke tør regne med, at Kinas militære optrappen udelukkende er fredelig og af defensiv karakter. I John J. Mearsheimers realistiske verdensbillede bør USA ikke regne med, at Kinas ageren er fredelig, da der i det anarkiske system, kun er staten selv til ultimativt at sikre dennes overlevelse. Dermed bliver USA nødt til at opfatte Kina som en potentiel trussel. 4.7 Kinas person identitet Kinas person identitet er ligesom USA's, knyttet til Kinas bevidsthed om et eget Selv som ansvarlig for nationens sikkerhed. Denne objektive interesse, som sikrer statens overlevelse og autonomi, vurderes at være en helt grundlæggende præmis for Kinas øvrige identiteter. 45

Kinas subjektive interesse i form af økonomisk velfærd samt kollektive selvværd skal ses i relation til Kinas strategiske projekt om en fredelig opstigen, hvor investeringer i Kina fra andre lande skal bidrage til at udvikle Kina yderligere. (Nye, 2009, pp. 19-20) 4.8 Kinas type identitet Kinas type identitet er primært knyttet til to parametre. Den første er Kina som kommunistisk ét parti system med dertil hørende værdier og forpligtigelser over for partiet. Denne identitet har en objektiv interesse i Kinas autonomi. Således forstået at uden de kommunistiske værdier og det kommunistiske parti ville Kina ikke eksistere som den stat, Kinas Selv ser sig selv som værende nu og i fremtiden. Den anden type identitet er funderet i Kinas økonomi, som er knyttet til de behov for ressourcer en ekspanderende stat har. Det gør Kina til en stor aftager af råvarer og skaber et stærkt behov for arbejdspladser i Kina, så borgerne gennem et arbejde kan hæve sig op fra fattigdommen og styrke middelklassen. Denne situation skaber økonomisk vækst og skaber deraf grundlaget for, at Kina kan investerer i dets militære styrker. 4.9 Kinas rolle identitet Kina har lige som USA flere rolle-identiteter. Årsagen til det er, at rolle-identiteterne er intersubjektivt konstruerede. Den klart dominerende rolle-identitet, som Kina besidder, er den stærke stat. Denne identitet er særlig interessant i denne kontekst, da den påvirker og interagerer med den Anden, som i dette speciale er USA. Kinas Selv har i den stærke- stat- rolle udviklet et socialt konstrueret Mig, som det har internaliseret i egen opfattelse af sig selv som stærk stat. Denne stærke stat er en nationalt forankret rolle, hvor den kinesiske stat overfor den kinesiske befolkning har behov for at fremstå som en stærk stat. (Nye, 2006, pp. 20-21) 4.10 Case US Department of Defence skriver i 2010, at Kinas øgede militære kapacitet har øget Kinas muligheder for militært at opnå fordele ifm. diplomatiske udfordringer: Kina har derudover opbygget evnen til at løse uoverensstemmelser med militær magt. (Defence.gov, 2010, p. I) US Department of Defence skriver i 2013, at Kinas stabile relationer med USA og Kinas naboer er essentielle for Kinas fortsatte økonomiske udvikling. Kina ser USA som den 46

dominerende aktør, som både kan understøtte og forhindre Kina i den nuværende økonomiske udvikling. Kina anser derfor USA som en mulig modstander, såfremt Kinas nabostater ser Kina som en trussel og søger at balancere Kina gennem unilaterale militære oprustning samt gennem alliancer sammen med USA. Kina ser i den henseende USA s rebalancering mod Asien som en genoptagning af USA kold krigs strategi med formål at hindre Kinas opstigen. USA ser Kinas til tider aggressive retorik samt aggressive handlemønster i det østkinesiske hav som en udvikling i Kinas intention om at forsvare dets suverænitet og autonomi. (Defence.gov, 2013, pp. 15-16) Samlet peger de to cases på, at USA opfatter Kina som en potentiel militær modstander, hvor Kina gennem dets økonomiske udvikling har skabt muligheden for at udvide Kinas indflydelsessfære i regionen. USA opfatter Kinas økonomi som det centrale element i Kinas fortsatte opstigen. USA beskriver selv, hvorledes det fortolker Kina i en historisk kontekst, (Defence.gov, 2008,) som Mearsheimer beskrev (Mearsheimer, 2010, p. 386). Dermed er det sandsynliggjort, at Mearsheimer reelt har ret i, at USA ser Kina igennem USA s Selv. USA søger at opfatte Kina i konteksten af den kolde krig og Sovjetunionen. Denne fortolkningsmekanisme præger USA s opfattelse af Kina i en negativ retning, hvor den kinesiske militære oprustning bliver opfattet som en trussel, og Kinas økonomi bliver opfattet som den bedste mulighed, USA har, for at inddæmme Kina. Kinas økonomi bliver derfor opfattet som en konkurrent til USA s samt en mulighed for at mindske Kinas militære trussel mod USA. De to begreber bliver dermed kædet sammen og er ikke lette at opfatte som enkeltstående elementer i den interdependentiske proces mellem USA og Kina. 4.11 Sammenfatning af Kinas identiteter Sammenfattet kan det konkluderes, at Kinas identiteter først og fremmest er præget af type identiteten som kommunistisk ét parti system. Dernæst følger rolle-identiteten som den stærke stat. Disse to identiteter leder til Kinas primære interesser, som er bevarelse af det kommunistiske parti som ledelse i Kina samt en fortsat økonomisk vækst i Kina. Den økonomiske vækst skal primært bruges til to ting. For det første skal Kinas militære styrke moderniseres. Det har primært en intern rolle i Kina, da det Kommunistiske parti har behov for at Kina fremstår som at stærk stat overfor befolkningen, og som dermed ikke vil overveje at udskifte systemet. Dernæst skal den øgede militære styrke bruges til at forøge 47

Kinas diplomatiske ageren i regionen med henblik på at blive den regionale hegemon. For det andet har Kina behov for at beskytte sig selv overfor udefrakommende trusler. Dette skal ses i Kinas historiske kontekst, hvor landet flere gange er blevet invaderet. Denne historiske arv skal ses i sammenhæng med, at USA udefra let kan ses som en aggressiv stat, som ikke går af vejen for at bruge militær magt for at få sin dagsorden igennem. Kina har altså behov for at pleje den objektive interesse, Kina som stat har i egen overlevelse og autonomi. Kina understøtter disse to interesser med de to subjektive interesser, hvor det kollektive selvværd taler direkte ind til den stærke stat. Og den økonomiske selvværd taler ind i muligheden for at opbygge et stærkere militær, som beskytter statens objektive interesser i form af statens overlevelse. 48

5. ANALYSE AF USA OG KINAS INTERAKTION 5.1 Formål med kapitlet I dette sidste analysekapitel skal USA s og Kinas gensidige rolletagning og altercasting afdækkes. Det sker ved hjælp af de erkendte identiteter og interesser fra foregående analysekapiteler med det formål at undersøge, hvordan USA og Kinas forskelige identiteter interagerer, samt hvilke roller de to stater anvender og søger at påtvinge den Anden for at opnå deres interesser. Denne analyse anvender de foregående analyseresultater til at afdække de to staters gensidige rolletagning og altercasting og deraf afledte interaktion. Med denne viden kan det konkluderes, hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. Analysen foretages med baggrund i de to foregående analysekapitler. Tyngden vil blive lagt på interaktionens konsekvenser for USA, da det er specialets omdrejningspunkt, hvorfor vægtningen også i denne analyse tillægges netop USA. 5.2 Rolletagning og altercasting I forhold til Alexander Wendts altercasting model (Wendt, 1992, p. 421) kræver det, at USA og Kina som aktører er intentionelle i deres ageren for at påvirke den Anden. Dermed opstår en analytisk usikkerhed i forhold til, i hvilke kontekster USA og Kina reelt er intentionelle i deres rolletagning og altercasting af den Anden. Som analyseret i kapitel fire er følgende identiteter og interesser helt essentielle for USA og Kina. USA s vigtigste identitet er verdensleder rollen sekunderet af alliance rollen. Disse to roller påvirkes substantielt af USA s demokratiske verdenssyn. USA s alliance rolle betyder meget i denne kontekst, hvor Kinas nabostater som Japan har en stærk interesse i at fastholde USA i denne rolle for at sikre Japan mod Kina eller støtte Japan i at inddæmme Kina. (Chistensen, 1999, pp. 66-67) Kinas rolle som den stærke stat er dominerende, hvor behovet for indenrigspolitisk at signalere styrke over for den kinesiske befolkning er i fokus. Denne signalering af styrke anvendes med det formål at få det kinesiske ét parti system med det Kinesiske Kommunistiske parti til at bevare magten. 49

Den rolletagning, som finder sted mellem USA og Kina, er ikke ligeligt fordelt i mellem de to stater. Det skyldes, at det koster staten, som påtager sig en anden rolle, noget i form af ændrede relationelle forhold til andre aktører. USA har som verdensleder endnu ikke haft tungtvejende grunde nok til at indgå i et intentionelt rolle skifte. Det forventede udbyttet er mindre ved at gennemføre en rolletagning end ved at fastholde status quo. Ydermere har politikere fra USA ikke lagt skjul på, at USA har ret til at anvende magt, blot fordi USA er USA. Og USA er en uundværlig stat, som ser længere ud i fremtiden end andre. 13 Dermed ikke sagt at USA på sigt ikke vil blive nødt til at påtage sig en anden rolle. Men for nuværende har rollen som verdensleder bevirket, at USA ikke har haft behov for at ændre ved denne konstellation. Kina derimod har gennemført et rolle skifte fra at være en fattig bondestat til at aspirere til at være regional hegemon og på sigt være en mulig overtager fra USA som verdensleder. Kinas rolletagning ses primært i dets økonomiske vækst, hvor stater over det meste af verden ønsker samhandel med Kina for at få del i den økonomiske vækst. Kina har derfor fundet det nødvendigt at ændre sin rolle fra forholdsvis lukket stat til en mere aktiv udenrigspolitisk og økonomisk stat. Dette skifte er sket med det formål at udnytte den voksende interesse for den kinesiske økonomi. Kinas ændrede rolletagning er altså sket for at opnå økonomisk vækst, og prisen for denne økonomiske vækst har været en øget interaktion med resten af verden. Denne internationale interaktion ses bl.a. i form af Kinas optagelse i WTO i 2001, hvor Kinas økonomiske system måtte ændres på væsentlige områder, for at landet kunne blive optaget i det internationale forum. (Goh & Simon, 2008, pp. 46-47) Kina har yderligere gennemført en rolletagning i form af dets militære opbygning. Kina har tidligere udelukkende fokuseret på statens overlevelse. Men i takt med den økonomiske vækst har Kina som stærk stat opnået muligheden for at påtage sig rollen som en stat med regionale militære muligheder til understøttelsen af de kinesiske diplomatiske formål. USA's undladelse i rolletagning og Kinas intentionelle rolletagning leder til, hvordan altercastingen finder sted mellem de to stater. 13 Secretary of State Madeline Albright tale af 19. februar 1998. If we have to use force, it is because we are America. We are the indispensable nation. We stand tall. We see further than other countries into the future. 50

USA søger at altercaste Kina ved at behandle Kina som en stærk regional stat med en verdensomspændende økonomi. Formålet med at påtvinge Kina denne identitet er, at få Kina bundet ind i den nuværende verdensorden. Det essentielle i denne kontekst er, at USA er ophavsmand til denne verdensorden og har dannet og påvirket den gennem de sidste ca. 100 år. Dermed søger USA at få Kina til at agere ansvarligt som stærk stat i en verdensorden, hvor USA har fastlagt normer og regler. Kina derimod søger ikke i samme grad at altercaste USA. Men Kina søger at altercaste dets egen befolkning ved at påtvinge befolkningen forståelsen af, at Kina er en stærk regional magt, hvor det er det kinesiske kommunist parti, som har ført Kina fra en fattig bondestat til en stærk regional magt med en verdensomspændende økonomi. 5.3 Sammenfatning af USA og Kinas interaktion Sammenfattet kan det konkluderes, at USA og Kinas rolletagninger og altercasting ikke foretages med det samme formål. USA søger at få Kina til at agere i, og dermed acceptere den af USA fastsatte verdensorden. Kina derimod handler primært indenrigsorienteret med det formål, at det Kinesiske Kommunist parti kan beholde magten samt få løftet Kina op som stat fra en historisk fattigdomsstatus. Disse to perspektiver giver Kina muligheden for at sikre dets overlevelse ved at have en stærk verdensomspændende økonomi samt et stærkt militær til at sikre statens overlevelse. Dermed opstår en interaktionsproces, hvor USA og Kina som afsendere af signaler ikke afsender og modtager disse med enslydende dagsordener. Dermed opstår der fejlfortolkninger af hinandens interesser og intentioner. USA s opfattelse af Kina som udenrigs-og sikkerhedspolitisk aktør sker bl.a. på baggrund af signaler og kommunikation, som den kinesiske stat afsender i en kinesisk indenrigspolitisk kontekst. Kina har indadtil behov for at signalere til dets borgere, at Kina er en stærk stat for at styrke den subjektive interesse i form af Kinas kollektive selvværd. Kinas har behov for at signalere til dets borgere, at Kina ikke skal opleve de historiske invasioner som beskrevet i kapitel 3 (pkt. 3.1.7). Kina har derfor indenrigspolitisk behov i, at borgerne opfatter Kinas person-identitet som nationens beskytter og dermed sikrer Kinas objektive interesse i form af overlevelse ved at have et stærkt militær. 51

USA fortolker disse signaler i en udenrigs- og sikkerhedspolitisk kontekst. Hvorfor Kina opfattes som en trussel, da USA ser Kinas signaler om et stærkt militær som en altercasting af USA s rolle-identitet som verdensleder. Problemet for USA s forståelse af Kinas sociale handling og fortolkningen af denne i et interaktionshenseende er det samme som Wendts eksempel, hvor USA opfatter et engelsk missil anderledes end et russisk. (Wendt, 1992, p. 397) 52

6. KRITIK, KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING I dette afsluttende kapitel vil jeg først forholde mig kritisk til mine valg i specialet. Dernæst vil jeg konkludere ift. problemformuleringen for afslutningsvis at perspektivere denne. 6.1 Kritik I det efterfølgende underafsnit vil jeg forholde mig kritisk til tre ting ift. specialet. Det er: det valgte teoretiske verdensbillede, anvendelsen af forfatternes teoretiske verdensbillede samt den valgte metode. Efter denne kritik kan jeg konkludere en smule mere objektivt, end hvis jeg undlod en kritisk stillingtagen til mine valg i specialet. Kritik af konstruktivismen som analytisk redskab. Alexander Wendts konstruktivisme er systemisk og fokuserer på interaktionen mellem stater i det internationale system. Ulempen ved dette er, at indenrigsfaktorer ignoreres af Alexander Wendt. Dermed kan anvendelsen af netop Alexander Wendts konstruktivisme kritiseres ved at udelade den faktor, hvor især regeringen i Kina signalerer og agerer i forhold til netop indenrigspolitiske forhold, men fortolkes af USA i en udenrigs-og sikkerhedspolitisk kontekst. Dermed mangler Alexander Wendts konstruktivisme en side af opfattelsen af stater i et internationalt system. Der er konstruktivistiske forfattere, som dækker dette ved at se på normer for staters opførsel i det internationale system, bl.a. Martha Finnemore i hendes bog fra 1996. Men denne bog er case baseret og tager udgangspunkt i tre studier af forskelige staters ageren inden for politiske områder, som ikke er udenrigs- og sikkerhedspolitiske relevante. Af den grund blev hun fravalgt til fordel for Alexander Wendts form for konstruktivisme. Ydermere kan der rejses kritik af konstruktivismen som analytisk redskab. Der vil altid være usikkerheder om staters oprigtighed og åbenhed (Jackson & Sørensen, 2010, p. 176). Konstruktivismen håndterer ikke denne usikkerhed, men forholder sig til, at stater oprigtigt, ærligt og åbent forsøger at forstå, hvad en anden stats motiver og interesser er. Dermed er usikkerheden om identiteten også mindre. Realister argumenterer, at denne usikkerhed ikke kan håndteres ved naiv tiltro til, at stater håndterer deres overlevelse gennem at være oprigtige og ærlige over for andre stater. Et andet aspekt af samme 53

problem er, at stater kan have svært ved blot at skaffe korrekt information. Det behøver ikke være bevidst skjult eller ændret information. Men blot usikkerheden om informationens formål og anvendelse kan kritiseres i Alexander Wendts konstruktivisme. Kritik af anvendelsen af forfatteres teoretiske verdenssyn Specialet søger at svare på et svært spørgsmål om USA s opfattelse af Kina som en trussel ved at anvende et teoretisk verdensbillede til at analysere to andre teoretiske verdensbilleder, for at svare på problemformuleringen. Denne metode kan kritiseres, og valget af forfattere, som påvirker USA s udenrigs- og sikkerhedspolitiske opfattelse, kan også kritiseres. Det må derudover antages, at alle de mange mennesker, som arbejder med USA`s udenrigs- og sikkerhedspolitik, også får deres påvirkninger fra andre kilder end de to udvalgte forfattere. Samt at alle disse mennesker er forskellige og har taget deres uddannelser på forskelige tidspunkter. Derfor kan det kritiseres, at der kun arbejdes med to forfattere, som påvirker USA s udenrigs- og sikkerhedspolitiske opfattelsen af Kina. Som beskrevet kapitel to (pkt. 2.10.2) er der i den seneste af Joseph S. Nyes tekster (Nye & Jisi, 2009, p. 21) udlægninger som ikke er liberale, men må betegnes som realistiske. De første af Joseph S. Nyes tekster er liberale i hele deres udlægning. Men op gennem årene mod nutiden er det min vurdering, at der er sket en drejning i hans tekster mod en mere realistisk udlægning af forholdet mellem USA og Kina. Det kan derfor kritiseres, at specialet anvender Joseph S. Nye som teoretisk modvægt mod John J. Mearsheimers realistiske verdenssyn samt som primær kilde til, hvorledes USA opfatter Kina i en økonomisk kontekst. Kritik af metode Metoden, hvor resultaterne af de tidligere gennemførte analyser skaber grunden for de(n) efterfølgende analyse, kan kritiseres. Muligheden for, at fejltolkninger fra tidligere analyser overføres til de efterfølgende, er til stede. Dermed kan konklusionen blive fejlbehæftet. 54

Ydermere kan der stilles spørgsmålstegn ved, om de to anvendte perceptionsprægende forfattere har den tyngde og påvirkning af USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som specialet tillægger dem. Der er helt sikkert mange andre kilder, som påvirker USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Både hvad angår teoretisk verdensbillede, men også betydningen af enkelt parametre inden for realismen og liberalismen, som John J. Mearsheimer og Joseph S. Nye ikke berører i de i specialet anvendte kildemateriale. 6.2 Konklusion I specialet har jeg med udgangspunkt i John J. Mearsheimers realistiske opfattelse af Kina som en trussel og Joseph S. Nyes liberalistiske opfattelse af Kina som en økonomisk konkurrent til USA, ved hjælp af identitets- og interessetyperne fra Alexander Wendts konstruktivisme søgt at afdække, hvorfor USA's udenrigs- og sikkerhedspolitisk opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. For det første konkluderes, at USA s identitet som verdensleder fortolker Kinas stærkt voksende militære udgifter til moderniseringen af det kinesiske militær med kapabiliteter, som kan opfattes som offensive. USA s historiske kontekst og forståelsen af Kina skal ses i lyset af USA s egen empiriske forståelse af en stats (USA s) opstigen til supermagt, hvilket er en væsentlig faktor, som former USA s udenrigs- og sikkerhedspolitiske opfattelse af Kina. Det betyder, at USA s egne erfaringer og historisk indlejrede viden om, at USA som opstigende magt fik fjernet europæiske stater samt Sovjetunionen som trusler mod USA s hegemoniske status. Derudover kæmpede USA og Kina mod hinanden i Koreakrigen fra 1950-53, hvilket er med til at skabe opfattelsen af Kina som en historisk trussel. Denne lange historiske erfaring danner baggrund for den nutidige opfattelse af Kina. Og dermed opfatter USA udenrigs- og sikkerhedspolitisk Kina som en trussel på baggrund af usikkerheden om Kinas intentioner samt historiske erfaringer. For det andet konkluderes, at Kinas opfattelse af USA, ud fra USA s historiske handlinger og ageren i udenrigs- og sikkerhedspolitik, er en faktor, som styrker mistilliden i de to staters interaktion. USA har været i krig to tredjedele af tiden siden afslutningen af den kolde krig. Slutteligt har politikere fra USA ikke lagt skjul på, at USA har ret til at anvende magt, blot fordi USA er USA. Og USA er en uundværlig stat, som ser længere ud i fremtiden end andre. Disse to faktorer bevirker, at Kina opfatter USA som en stat, der anvender militær magt til at skabe en verden, som USA ønsker det, samt for at bevare den 55

globale hegemon status. Og USA s politikere siger det meget eksplicit, hvilket skaber Kinas fortolkning af USA som en ekspansiv stat, der ønsker at påtvinge det internationale system USA s normer. Kinas opfattelse og deraf afledte ageren af USA bliver dermed en katalysator for USA s opfattelse af Kina som en trussel. For det tredje konkluderes, at materielle ressourcer er lette at tælle, men intentionen med dem er svær at fortolke. Deraf bliver den kinesiske opbygning og modernisering af dets militær med kapaciteter, som kan projektere den kinesiske magt, opfattet som en trussel, uden at det står klart, hvad denne nyerhvervede militære kapacitet skal bruges til. Wendt beskriver det (Wendt, 1999), som at materielle ressourcer ikke har nogen betydning, men det er fortolkningen af dem, der har betydning. Det leder til, at USA opfatter Kinas intentioner som ukendte, hvilket skaber en usikkerhed hos USA. USA bliver dermed nødt til at forholde sig til denne usikkerhed, hvilket bliver gjort ved at forholde sig til Kina som en trussel ud fra den ovenfor beskrevne historiske kontekst. USA s identitet som alliance partner med bl.a. Japan medfører, at USA fortolker Kina i en kontekst, hvor USA kan observere, at Kina anvender de ovennævnte ny erhvervede kapabiliteter i regionale stridigheder med Japan. Dermed får USA en perception af Kina som en intentionel aggressiv regional stat. I forhold til problemformuleringen hvor jeg søger at afdække Kina som økonomisk konkurrent, er der ikke fundet tilstrækkelig evidens for dette. Det skyldes primært at trussel og økonomi er tæt forbundne i USA s fortolkning af Kina. Altså at en økonomisk konkurrent rent faktisk bliver opfattet som en trussel. Det skyldes den globale samhandel, USA s identiteter som verdensleder og verdensdominerende økonomi samt at Joseph S. Nyes, som primært skulle afdække USA s opfattelse af Kina i en liberal og økonomisk kontekst, ikke i tilstrækkelig grad har kunnet understøtte en konklusion af, at Kina er en økonomisk konkurrent til USA. Det skyldes, at Joseph S. Nye gennem sit forfatterskab har foretaget en vandring fra at være liberalist (Nye, 1997) til nu at være mere realist i sine senere tekster (Nye, 2010). Det bevirker, at forskellen mellem trussel og økonomisk konkurrent er ganske svær at anskueliggøre i konkluderende termer. Ydermere har forskellen mellem de to begreber i analyserne vist, at "økonomisk konkurrent" rent faktisk sidestilles med en "trussel" i USA s opfattelse af Kina. Dermed kan det slutteligt konkluderes, at USA opfatter Kina som en udenrigs-og sikkerhedspolitisk trussel, hvis 56

økonomi er den primære drivkraft bag den kinesiske ekspansion og dermed det enkeltparameter, som har størst indflydelse på, om Kina fastholder status quo eller fortsætter sin mere aggressive ageren i regionen, hvorfor USA s politik kræver, at USA forholder sig til Kina som en trussel. 6.3 Perspektivering USA s nuværende opfattelse af Kina som en trussel synes overvejende at være præget af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske usikkerhed om, hvad Kinas reelle intentioner er, samt om den kinesiske økonomis positive fremskrivning holder stik. På lang sigt vil disse to parametre skabe ændringer i USA's og Kinas forhold. Kina vil med en fortsat økonomisk stærk vækst kunne fortsætte den øgede modernisering af sit militær. USA vil på den anden side få stadig vanskeligere ved at fastholde positionen som verdens stærkeste militære magt, som understøtter identiteten som verdensleder. Om dette på langt sigt vil føre til konfrontationer, kan der ud fra specialet ikke konkluderes på. Men konkurrerende sikkerhedssystemer er opretholdt af normer, som skaber usikkerhed og deraf mistillid (Wendt 1992, p. 421). Denne usikkerhed, som USA kan opfatte som en fortsat trussel mod sin suverænitet, er indlejret i både realismen og konstruktivismen. Dermed kan det være svært at forestille sig, at USA s opfattelse af Kina vil ændres signifikant på kort og mellemlangt sigt, da to essentielle teoretiske verdensbilleder beskriver USA og Kinas indbyrdes situation som usikker med risiko for at opfatte hinanden som trusler. Hvor dette ender, afhænger af, om USA fortsætter med at fortolke Kina ud fra USA s egen historiske erfaring som af opstigende magt, samt om Kinas økonomi fortsat vil opnå de meget positive vækstrater, og om denne økonomiske vækst vil blive anvendt til yderligere modernisering af det kinesiske militær. Endeligt afhænger det af, om USA formår at forstå Kinas hensigter, og om Kina signalerer disse tydeligt. Hvilket igen kræver, at USA som nævnt vil afstå fra at fortolke Kinas opstigen i en historisk kontekst af USA s egen opstigen. Slutteligt kræver det at Kina ikke bevidst søger at fremstå som en stat med regionale ekspansionsønsker, ud fra en ren indenrigspolitisk dagsorden for at få den kinesiske befolkning til at opfatte Kina som en stærk stat. 57

Denne cirkulære interaktionsproces vil ikke kunne ændres på kort eller mellemlangt sigt. Skal situationen, hvor USA opfatter Kina som en trussel, ændres, kræver det et rolle skifte fra USA s side, hvor verdensleder rollen vil blive ændret til en anden. Men dette skifte vil formentlig først ske, når USA kan se et udbytte i at skifte rollen som verdensleder. 58

7. KILDEHENVISNINGER Bøger Andrew, Nathan J. & Ross Robert S. The Great Wall and the Empty Fortress: China s Search for Security, W.W. Norton, New York, 1997. Bader, Jeffrey A. OBAMA and CHINA S RISE. An insider s account of American Asia Strategy, The Brookings Institution, Washington D.C, 2012 Boum, Aomar. Journal of Political Ecology: Case Studies in History and Society. 1999. Dahl, Robert A., Om demokrati, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2000. Goh, Evelyn & Simon, Sheldon W. China, the United States, and Southeast Asia, Contending perspectives on politics, security and economics, Routledge, 2008. Jackson, Robert & Sørensen Georg, Introduction to International Relations, Theories & Approaches, Oxford University Press, 4 th edition, 2010. Mearsheimer, John J. The Tragedy of Great Power Politics, New York: W.W. Norton & Company, Inc., 2001a. Nye, Joseph S. Understanding International Conflicts, An introduction to theory and history, Pearson International Edition, 2009. Nye, Joseph S. The Future of Power, Public Affairs, New York, 2011. Wendt, Alexander. Social Theory of International Relations, Cambridge University Press, 1999 Perceptionsprægende tekster Mearsheimer, John J. The Future of the American Pacifier, Foreign Affairs, September/October, pp. 46-61, 2001. Mearsheimer, John J. China s Unpeaceful Rise, Current History Magazine, April, Vol. 150, Issue 690, pp. 160-162, 2006. 59

Mearsheimer, John J. The Gathering Storm: China s Challenge to US Power in Asia, The Chinese Journal of International Politics, Vol. 3, pp. 381-396, 2010. Nye, Joseph S. China s re-emergence and the future of the Asia-Pacific, Survival, Global Politics and Strategy, vol. 39, no. 4, pp. 65-79, 1997. Nye, Joseph S. The Challenge of China, How to Make America Safe, New Policies for National Security, The Tobin Project, Cambridge, pp. 73-77, 2006. Nye, Joseph S. & Wang, Jisi. Hard Decisions on Soft Power, Opportunities and Difficulties for Chinese Soft Power, Harvard International Review, Summer, pp. 18-22, 2009. Nye, Joseph S. American and Chinese Power after the Financial Crisis, Center for Strategic and International Studies, The Washington Quarterly, October, pp. 143-153, 2010 Artikler Callahan, William A. How to understand China: the dangers and opportunities of being a rising power, Review of International Studies, Vol. 31 pp. 701-714, 2005. Christensen, Thomas J. China, the U.S.-Japan Alliance, and the Security Dilemma in East Asia, International Security, Vol. 23, No. 4 (spring), pp. 49-80, 1999 Gries, Peter Hays, Is a China Threat inevitable? European Journal of International Relations, Vol. 11(2), pp. 235-265, 2005. Stratfor 2010. Intelligence Services, Part 1: Espionage with Chinese Characteristics. Marts 2010. Wendt, Alexander. Anarchy is what States Make of it: The Social Construction of Power Politics, International Organization, Vol. 46, No. 2, Spring, pp. 391-425, 1992. 60

Teoretiske tekster, briefs og projektbesvarelser Hansen, Anna Vibe Onsberg, Konstruktivismen, Forsvarsakademiet, 2013 Hansen, Anna Vibe Onsberg, Supplement til brief om konstruktivismen, Forsvarsakademiet, 2013a Hansen, Anna Vibe Onsberg & Lundsfryd, Mette Heide-Jørgensen, Det nye møde en konstruktivistisk analyse af interaktionen mellem USA og Ægypten fra 2009-2011. Københavns Universitet, 2011. Internet henvisninger Defense.gov Department of Defence annual report to congress. Military and Security Developments Involving the People s Republic of China. Defence.gov, (2013) lokaliseret 18. april på: http://www.defense.gov/pubs/2013_china_report_final.pdf Defence. Gov, (2010) lokaliseret 18. april på: http://www.defense.gov/pubs/pdfs/2010_cmpr_final.pdf Defence. Gov, (2008) lokaliseret 18. april på: http://www.defense.gov/pubs/pdfs/china_military_report_08.pdf Freedomhouse.org Freedomhouse.org (2014) lokaliseret 18. april på: http://freedomhouse.org/report/freedomworld/2011/china?page=22&year=2011&country=8016#.u1gls9kkbdg Globalissues.org Globalissues.org (2014) lokaliseret 18. april på: http://www.globalissues.org/article/75/world-militaryspending#incontextusmilitaryspendingversusrestoftheworld 61

Intelligence.gov Intelligence.gov (2014) lokaliseret 18.april 2014 på: http://www.intelligence.gov/mission/structure.html Mearsheimer, John J. hjemmeside ved University of Chicago http://mearsheimer.uchicago.edu/index.htm Oxford Dictionaries http://www.oxforddictionaries.com Ræson Raeson.org (2012) Interview med Jeffrey Bader, Obamas top Kinarådgiver af Magnus Boding Hansen, RÆSONs chefredaktør 2/7 2012. lokaliseret 20. april. 2014 på: http://raeson.dk/2012/manden-bag-obamas-kinapolitik-kineserne-bliver-aldrig-cool/ Stratfor.com Stratfor.org (2012) The Geopolitics of the United States, Part 1: The Inevitable Empire, 28. Maj, 2012. Lokaliseret 18. april 2014 på: http://www.stratfor.com/analysis/geopoliticsunited-states-part-1-inevitable-empire Whitehouse.org Whitehouse.org (2014) lokaliseret 18. april 2014 på: http://www.whitehouse.gov/ourgovernment/executive-branch 62