Fart på sproget SPELL. FpS STOR FpS LILLE FpSLILLE ÅBEN SPELL SPELL+PU SPELL+HJEM OVERORDNET DESIGN AF STUDIER ELEMENTER I AKTIVITETSFORLØB

Transkript

1 EFFEKTEN AF TO RCT STUDIER AF SYSTEMATISKE OG EKSPLICITTE SPROGINTERVENTIONER I DANSKE DAGTILBUD OVERORDNET DESIGN AF STUDIER SPELL SPELL SPELL+PU SPELL+HJEM Fart på sproget FpS STOR FpS LILLE FpSLILLE ÅBEN Dorthe Bleses & Anders Højen, Center for Børnesprog, SDU SDUs børnesprogskonference, april, 2015 ELEMENTER I AKTIVITETSFORLØB Forandringsteori Systematisk, eksplicit, differentiering Værktøjer Legeaktiviteter (læreplaner) (Curriculum) 40 forløb over 20 uger Små grupper/stor Forandringsteori Systematisk, eksplicit, differentiering Værktøjer Bogaktiviteter (10 bøger) Curriculum 40 forløb over 20 uger Små grupper 10 kvalitetsbøger Billeder (ipad) Papir Kuffert med materialer Særligt fokus på Curricumbaseret vs. ikke Gruppestørrelse Implementering Særligt fokus på Professionel udvikling Intervention i hjemmet Implementering 10 basislege Talepinde 5 EFFEKTEN AF DE TRE SPELL INDSATSGRUPPER* 2 x 30 minutter ugentligt i 20 uger deltager børnene i læsning af bøger/legeaktiviteter med fokus på sprog Ordforråd, narrativer, lydlig opmærksomhed og skriftsprogskoncepter Hvert forløb har et særligt mål og indhold (2 per forløb) Barnet bliver udfordret hvor det er sprogligt (Læringsstige) Effektstørrrelse 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 ** ** Samlet Før skrift Ordforråd ** ** SPELL SPELL+PU SPELL+HJEM *p <.05, **p <.01, *** p <.001. * Bleses et al., 2015, Bleses et al., indsendt * * 1

2 EFFEKTEN AF DE TRE FpS INDSATSGRUPPER* OPSAMLING AF RESULTATER (3) Effektstørrelse 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0,1 Samlet Før skrift Ordforråd *** ** ** ** ** FpS STOR FpS LILLE FpS ÅBEN Nødvendigt at arbejde med implementering af indsats og parathed til nye metoder Hvordan får vi sprogindsatserne ned fra hylden? Høj gennemførelsesgrad vigtigt da eksponering øger udbyttet (især for ordforråd ) Holdninger til indsats påvirker gennemførelsesgrad Systematisk forskelle i børns eksponering (især ikke dansk) Kvalitet acceptabel (men mere fokus på læringsmål) *p <.05, **p <.01, *** p <.001. * Bleses et al., 2015, Bleses et al., indsendt OPSAMLING AF RESULTATER (1) Lav intensiv sprogindsats Pædagoger på 2 dages introkursus Børn modtog i gns. mellem 12 og 14 times indsats SPELL og Fart på sproget ÅBEN viser lovende resultater SPELL mellem 8,8 mdr. læring på 6 mdr. mht. Før skrift (formentlig effekt på ordforråd ved højere eksponering) Fart på sproget ÅBEN mellem 7,7 (Ordforråd) og 9,4 mdr. læring (Før skrift) på 6 mdr. Baggrundsfaktorer ser ikke ud til at spille ind på udbyttet af SPELL og især Fart på sproget ÅBEN og Dog usikkert for børn med en ikke dansk baggrund i SPELL Andre faktorer kan spille ind VI LÆRER SPROG Effekter fra SPELL og Fart på sproget studierne Deskriptive analyser, tendenser i data fra studierne Tolkning hvad tror vi? Best evidence OPSAMLING AF RESULTATER(2) Læringsmål med/uden fastlagte aktiviteter Læringsmålene er det vigtigste i små faste grupper LÆSE og boglige aktiviteter mest egnede Læse og boglige og voksen initierede legeaktiviteter resulterer i ensartet positiv effekt på Før skrift Kun læse og boglige aktiviteter også effekt på Ordforråd Pædagogerne har selv prioriteret læse og boglige aktiviteter Tegn på at ekstra professionel udvikling kan gavne Norminelt højere effektstørrelser, primært for udsatte subgrupper Pædagoger læringsstigen mere Tendens til spill over på proceskvalitet (vises i morgen!) VI LÆRER SPROG Effektstudierne SPELL og Fart på sproget ÅBEN Arbejde i små grupper Systematisk og eksplicit Faste læringsområder og mål (Læringsstigen) Mindst to dages introduktion Ekstern monitorering af processen Egen monitorering af indsatsen (aktivitetsnoter, sprogudvikling) 2

3 VI LÆRER SPROG Hjemmeside (under udarbejdelse) Rapporter om effektstudier Koncept Vi lærer sprog Beskrivelse af elementer Aktivitetsnoter Sprogudviklingsskemaer SPELL manual SPELL aktivitetsforløb ( app ) Forældreaktiviteter Dansk version Oversatte versioner Oplæste versioner af SPELL bøgerne FART PÅ SPROGET/SPELL Systematisk og eksplicit Faste læringsområder og mål Differentiering af indsats Evaluering indsats Monitorering af børn OVERSIGT OVER PRÆSENTATION Opsamling af resultater Introduktion til Vi lærer sprog Elementer i Vi lærer sprog Systematisk og eksplicit Læringsområder Læringsstigen Tager udgangspunkt i kendte aktiviteter fra børnehaven Læsning og legebaserede aktiviteter Gør læringen mere systematisk og eksplicit (små grupper giver også mere opmærksomhed til det enkelte barn) FART PÅ SPROGET/SPELL Systematisk og eksplicit Faste læringsområder og mål Differentiering af indsats Evaluering indsats Monitorering af børn SYSTEMATISK TILGANG Sprogindsatserne bygger på forskning i hvordan børn tilegner sig sprog Forskning viser, at børn tilegner sig de forskellige sproglige milepæle i en nogenlunde fast rækkefølge, og at ny læring bygger ovenpå det, barnet allerede kan. Inden for hvert læringsområde startes der derfor med nemme læringsmål, og sværhedsgraden øges, som indsatsen skrider frem. 3

4 SYSTEMATISK TILGANG SEKS TÆNKE KATEGORIER 1. Huske 2. Forstå 3. Anvende 4. Analysere 5. Evaluere 6. Skabe (Andersen & Kratwohl, 2001; Bloom, 1956) Alle kategorier vigtige for at kunne lære Afspejler stigende kognitive krav Lære børn den sprogbrug tænke for at lære kræver Mange øvemuligheder SYSTEMATISK OG EKSPLICIT TILGANG Bygger på forskning om hvordan børn lærer Hjernearkitektur og udviklingskompetencer bygges fra bunden Nemme læringsmål før sværere Gør læringen tydelig for børnene Det er nemmere at lære hvis man ved hvad man skal fokusere på Mange gentagelser øger læringsmuligheder Faste læringsmål INTERAKTIONISTISKE TEORIER* Børn lærer via erfaringer fra omgivelserne Implicit læring (generalisering) Ord ( Monster, syg ) Lyde ( ss er den første lyd i syg ) Bogstaver (genkende S, Y, G) FART PÅ SPROGET/SPELL Systematisk og eksplicit Faste læringsområder og mål Differentiering af indsats Evaluering indsats Monitorering af børn *Tomasello 2005; Hoff 2003, 2009 UDFORDRING Nogle former for læring tager lang tid Nogle børn har sværere ved at generalisere Andre ting kan ikke læres implicit Ord man ikke forstår ( pest ) Opmærksomhed på lyde Bogstavnavne, Lyd og bogstav Begreber for skriftsprog OMFATTER OFTE LÆRINGSOMRÅDER DER FORUDSIGER SENERE LÆSNING Færdighed Afkodning Læseforståelse Stavning Bogstavkendskab Lydlig opmærksomhed Skriftsprogskoncepter Hurtig navngivning Talesproglige kompetencer =>.50; + =>.30 *National Early Literacy Panel, Systematisk forskningskortlægning af sproglige prædiktorer 4

5 Læringsområder og læringsmål i SPELL og Fart på sproget Ordforråd Skriftsprogskoncepter Lydlig opmærksomhed Narrativer LÆRINGSMÅL: ORDFORRÅD 1. At forstå og bruge mindre typiske ord 2. At forstå og bruge nye ord for rumlige begreber 3. At forstå og bruge nye ord der har at gøre med tid 4. At kunne tale om nye ords betydning 5. At forstå og bruge nye ord der har at gøre med følelser 6. At forstå og bruge nye ord for tankeprocesser BAGGRUND Ord giver børn mulighed for at: Udtrykke tanker, følelser og holdninger Stille spørgsmål og samle information Lege og opdage verden Sætte ord på og organisere viden om verden Ord med flere betydninger General Kaput siger FYR! Det betyder at de skal skyde kanonen af. Men "fyr" kan også betyde noget andet. Man kan sige: en sød lille fyr. Det betyder slet ikke at man skal skyde ham ud af en kanon, vel? De satte et skilt op ved foden af bjerget. Hvad betyder det mon? Et bjerg har jo ingen fødder? Når man siger ved foden af bjerget, så betyder det egentlig slet ikke foden, men det nederste. Det er fordi foden er det nederste af et menneske eller et dyr UDVIKLING Kategorier af ord Niveauer af ord Video ordforråd Navneord Udsagnsord Tillægsord Stedord Biord Forholdsord Bindeord Mere abstrakt Mor, mad, løbe Nyde, juble, venlig Lyd, minus, kompliceret 5

6 NØGLEPUNKTER Spørger børnene tager ikke for givet Relaterer til kendt ord slap, træt Tidlige læringsniveauer Er der nogen der ved hvad mat betyder? Kan du sige mat? Gentagelser: mat, mat, mat, mat, mat 1. Huske 2. Forstå 3. Anvende 4. Analysere 5. Evaluere 6. Skabe UDVIKLING Legeskrivning er start på skrift Vigtigt for deres senere udvikling af skriftsprog Børn lærer at de kan udtrykke sig gennem skrift lige som de voksne gør Læringsområder og læringsmål i SPELL og Fart på sproget Ordforråd Skriftsprogskoncepter Lydlig opmærksomhed Narrativer LÆRINGSMÅL: SKRIFTSPROGSKONCEPTER 1. At forstå at skrevne ord bærer betydning og forstå forskellen på billeder og ord 2. At forstå at man på dansk læser fra venstre mod højre og fra toppen og ned 3. At kunne benævne nogle store bogstaver, fx i eget navn 4. At forstå og bruge nye ord der har at gøre med bøger 5. At forstå forskellen på ord og bogstaver 6. At genkende nogle ord der ses hyppigt i omgivelserne BAGGRUND Grundlæggende forståelse af hvad man kan med skrift Grundlæggende principper: mønstre på papir har betydning Læseretning Begreber for skriftsproget Lære bogstaver Hvad er en forfatter? Hvad er en titel? At kunne benævne nogle store bogstaver, fx i eget navn Begynd med at give børnene deres navnkort. Sig fx: Lad os se på vores navne igen og på de bogstaver der er i navnene Hold et bogstavkort op, og bed børnene sige om det bogstav er det første i deres navn. Sig fx: Det her er bogstavet A. Prøv at se på jeres navnekort. Er der nogen af jer der har A i begyndelsen af jeres navn? Hjælp børnene om nødvendigt. Sig fx: Jeg ved at Annas navn begynder med A. Anna, kan du se et A i dit navn? 6

7 VIDEOANALYSE SKRIFTSPROGSKONCEPTER BAGGRUND Sproglyde er ikke det samme som bogstaver: Fx F: bogstavnavnet er æf, til F svarer lyden ffffffff L: bogstavnavnet er æl, til L svarer lyden llllllll Derfor brug ikke bogstavnavnene : Sol: Æsss oooo ææælll. Men sproglydene: Sol: Sssss oooo llll. Læringsområder og læringsmål i SPELL og Fart på sproget Ordforråd Skriftsprogskoncepter Lydlig opmærksomhed Narrativer UDVIKLING Niveauer i lydlig opmærksomhed Ord i en sætning Orddele: Vinter jakke, smør klat Stavelser: Gi raf, com pu ter, (rytme i REMSER) Sproglyde: sss ukker, lll ukker (RIM) BAGGRUND Metasproglig opmærksomhed Se på sproget udefra Lære at lægge mærke til lyde i ordene Manipulere med lyde og orddele Hvis man siger Misse Tand LÆRINGSMÅL: LYDLIG OPMÆRKSOMHED 1. At kunne høre når to ord rimer 2. At kunne opdele ord i mindre dele, og sætte ord sammen af mindre dele 3. At kunne høre når to ord begynder med samme lyd 4. At kunne finde på ord der rimer 5. At kunne finde og sige et ord der begynder med en bestemt lyd 7

8 2. At kunne opdele ord i mindre dele og sætte ord sammen af mindre dele Sig til børnene at det er sjovt at lytte til ord inde i ordene. Sig fx: I dag skal vi prøve om vi kan finde ord inde i ordene Hvis jeg siger mad-pakke, så er der to ord indeni, nemlig mad og pakke. Man kan ligesom brække ordet over, eller skille det ad. Hvis jeg siger finger-ring, så er der også to ord indeni, nemlig finger og ring Hvem kan høre hvilke ord der er i skole-taske? Lad nu børnene prøve at sætte ord sammen. Sig fx: Hvem kan gætte hvad jeg får hvis jeg sætter de her to ord sammen: klap og vogn? Ja, så får jeg klap-vogn! Lad børnene prøve med flere eksempler: Motor + cykel, flyve + maskine, sæbe + bobler, under + tøj, støv + suger 2. At kunne opdele ord i mindre dele, Lad børnene prøve flere eksempler: sommer-fugl, jule-gave, vinter-ferie, koste-skab Hvis nogle børn har svært ved det, så lav større ophold imellem de to orddele når du siger ordet. Giv børnene flere eksempler. Sig fx: Det var fint. Nu prøver vi med nogle flere ord. Hvem kan høre hvilke ord vi får hvis vi deler hoved-pude? Eller dukke-hus? 1. Huske 2. Forstå 3. Anvende 4. Analysere 5. Evaluere 6. Skabe Kom ponere, sætte sammen 1. Huske 2. Forstå 3. Anvende 4. Analysere 5. Evaluere 6. Skabe Op løse Læringsområder og læringsmål i SPELL og Fart på sproget Ordforråd Skriftsprogskoncepter Lydlig opmærksomhed Narrativer 8

9 BAGGRUND, UDVIKLING At kunne fortælle om en historie, give information Varierer i kompleksitet Sko (pege) Jeg har fået sko Mig og mor var i Bilka, og så købte vi nye sko til mig Også fiktive Og så sagde vi at jeg var prinsessen Og jeg ville ikke giftes med prinsen, for han havde alt for grimt tøj At kunne finde og beskrive en eller flere vigtige begivenheder i en historie Skriv ned hvad børnene siger (stikord) på et stykke papir. Når du har skrevet 4 5 begivenheder, så læs det op for børnene Når du har læst begivenhederne fra listen for børnene, så bed dem om at prøve at sætte dem i den rigtige rækkefølge. Spørg fx: Hvad skete der først? Hjælp evt. børnene med rækkefølgen, fx: Først skulle Betty finde legetøj som hun kunne undvære. Men der var ikke noget som ville sælge. Så sagde far at hun så ikke kunne få plads til nyt legetøj. Så samlede hun alligevel en hel bunke. Til sidst fik hun solgt det hele LÆRINGSMÅL: NARRATIVER 1. At kunne finde og beskrive personer og omgivelser i en historie 2. At kunne finde og beskrive en eller flere vigtige begivenheder i en historie 3. At kunne sætte mindst tre begivenheder i en historie i den tidsmæssigt rigtige rækkefølge 4. At kunne fortælle en historie selv med personer og omgivelser 5. At kunne fortælle en historie selv med en klar start, midte og slutning 6. At kunne fortælle om følelser, tanker eller oplevelser i en historie som er præcis og forståelig FART PÅ SPROGET/SPELL Systematisk og eksplicit Faste læringsområder og mål Differentiering af indsats Evaluering indsats Monitorering af børn At kunne finde og beskrive en eller flere vigtige begivenheder i en historie Læs bogen Betty sælger (næsten) alt. Stop op af og til under læsningen for at gentage eller opsummere vigtige begivenheder i historien. Sig fx: Far siger at Betty skal sælge alt det legetøj hun ikke bruger. Du sætter fokus på de vigtige begivenheder med disse kommentarer Når bogen er læst, så bed børnene om at hjælpe med at huske de vigtigste begivenheder i bogen, men uden at kigge i bogen. Sig fx: Lad os snakke om hvad der skete i bogen med Betty og hendes legetøj ++ UDFORDRING LÆRINGSSTIGEN* Generalisere Forudsige Argumentere *Justice et al (Read it again) Hjælpes ad Begrænse valg Give svaret ++ STØTTE 9

10 GIVE SVARET: Foregår ved at give barnet svaret før man stiller eller genstiller et spørgsmål Pædagog: Pædagog: Gustav: Gustav, kan du fortælle mig hvilket dyr det her er? (Barnet tøver) Det er en giraf. Giraffer bor i Afrika. Gustav, hvad hedder det her dyr? En giraf. FORUDSIGE Foregår ved at bede barnet om at beskrive, hvad der kan eller vil komme til at ske (abstrakt tænkning) Pædagog: Hvordan tror du at historien ender? (Barnet fortæller) GENERALISERE Foregår ved at bede barnet om at overføre aktivitetens indhold til en anden kontekst til tidligere eller fremtidige oplevelser. Pædagog: Prinsen var nervøs. Anne, kan du fortælle mig om engang, da du har du været nervøs? (Barnet fortæller) ARGUMENTERE Bed barnet om at forklare/begrunde Pædagog: Nogle dyr har store tænder og andre dyr har små. Gustav, kan du fortælle mig hvorfor? (Barnet argumenterer) BEGRÆNSE VALG Foregår ved at give barnet to tre valgmuligheder når man stiller eller genstiller et spørgsmål Pædagog: Vilbert, ved du hvilken lyd sssslange begynder med? (Vilbert tøver). Starter sssslange med ssss eller llll? Vilbert: ssss. ARGUMENTERE: 3. gør det sværere strategi 10

11 OVERSIGT OVER PRÆSENTATION Opsamling af resultater Introduktion til Vi lærer sprog Elementer i Vi lærer sprog Systematisk og eksplicit Læringsområder Læringsstigen Ramme om det videre arbejde Tilrettelæggelse, gennemførelse og opfølgning Professionel udvikling (Implementering eftermiddag) GENNEMFØRELSESGRAD BETYDER NOGET Barnets eksponering til sprogindsatserne hang sammen med udbyttet Det er pt. uklart om det er lige vigtigt at arbejde 20 uger med alle læringsmål for alle børn Talesproglige kompetencer som ordforråd kræver måske længere tid (internationale erfaringer) Arbejde lokalt med faktorer der påvirker gennemførelsesgrad (præsentation senere i dag) HVOR KAN SPROGINDSATSERNE ANVENDES? Målrettet individuel (1 5%) Børn med særlige sproglige behov Målrettet gruppe (5 10%) Risikobørn Målstyret indsats (SPELL og Fart på sproget) Universal (80 90%) Præventiv Høj kvalitetsmiljø Målstyret indsats (SPELL og Fart på sproget) Sprogvurdering FOR HVEM OG HVOR OFTE? Effektstudierne peger på at alle børn potentielt vil kunne have glæde af sprogindsatserne Understøtter læringsmål som lydlig opmærksomhed og skriftsprogskoncepter som børn kun lærer hvis de bliver præsenteret eksplicit for dem Alle børn kan få glæde af at deltage i ét samlet forløb? Fireårige? (Fart på sproget ÅBEN vs. SPELL) Fra sen efterår hen over vinteren Sprogligt udfordrede børn deltage i flere forløb? Løbende grupper afhængig af behov? ANVENDELSE AF VI LÆRER SPROG I PRAKSIS Fremover ikke forskningsprojekt Færre opgaver Kræver større selvdisciplin Best evidens Opmærksomhedspunkter SPROGVURDERING SOM UDGANGSPUNKT Sprogvurdering 3 6 (revision, 2015) Anvende sprogvurdering som udgangspunkt Jævnlig opfølgning Individuel Klasse Deltest Dimension Metode 3 år 4 år 5 år 6 år 6år Sprogforståelse 1 Talesprog Test x x x x x Ordforråd 1 Talesprog Test x x x x Rim Før-skrift Test x x x x x Opmærksomhed på skrift Før-skrift Test x x x Bogstavkendskab Før-skrift Test x 2 x 2 x 3 Opdeling af ord Før-skrift Test x x Forlyd Før-skrift Test x Kommunikative strategier Talesprog Tjekliste x x x x 11

12 Alder? Forskellige niveauer? (kammerat effekter) Interesser? GRUPPESAMMENSÆTNING? Vi arbejdere videre her.. DIFFERENTIERING AF INDSATSEN Ikke trække den særskilte effekt af Læringsstigen, men generel evidens Blev ikke anvendt så meget og meget stor variation (mange pædagoger 0) Gør det nemmere strategierne anvendes ca. 1/3 mindre Særligt vigtige Får alle børn med Introduktion af nyt stof KONKRET ANVENDELSE AF SPROGINDSATSER Arbejde med alle læringsområder Forklare læringsmål Omkring begge læringsmål Startsted og progression afhænge af barnets behov Anvende sprogvurdering til at få et evidensbaseret udgangspunkt om børnegruppens behov Lad progression afhænge af hvor godt børnene tager imod sprogindsatsen Nogle børn har måske brug for forløb der strækker sig over en lang periode med særligt mange gentagelser og med særligt meget læringsunderstøttelse LØBENDE INDSATS TÆT EVALUERING Elementer i indsats Børnenes udbytte og engagement Brug af læringsstigen Børnenes udbytte SPROGUDVIKLINGSSKEMAER INDDRAGELSE AF FORÆLDRE Ingen øget effekt af parallel indsats for alle børn i dagtilbuddet i SPELL+HJEM MEN godt hjemmelæringsmiljø styrker børnenes sprog Måske ikke som parallel indsats Mere målrettet brug (sprogvurdering som udgangspunkt)? Ingen træning i SPELL, måske nødvendigt? 12