SPELL OG FART PÅ SPROGET TUSIND TAK TIL.. BESKRIVELSER OG RESULTATER ER BASERET PÅ FØRSTE EFFEKTANALYSER

Transkript

1 EFFEKTEN AF TO RCT STUDIER AF SYSTEMATISKE OG EKSPLICITTE SPROGINTERVENTIONER I DANSKE DAGTILBUD OG FART PÅ SPROGET Første RCT studier af systematiske eksplicitte sprogindsatser i DK Baseret på børn og pædagoger Dorthe Bleses & Anders Højen, Center for Børnesprog, SDU SDUs børnesprogskonference, april, 2015 Det strategiske forskningsråd Gyldendal, Torgard, Telenor SDU, Rambøll og TI Internationale forskere fra USA og Tyskland Favrskov, Faaborg Midtfyn, Guldborgsund, Holstedbro, København, Odense Socialstyrelsen SDU & Rambøll Internationale forskere fra USA og Tyskland Faxe, Gentofte, Halsnæs, København, Lejre, Rudersdal, Skive og Aabenraa kommune TUSIND TAK TIL.. SPROGPAKKEN Efteruddannelse Socialstyrelsen Det strategiske forskningsråd (Innovationsfonden) Gyldendal, Torgard, Telenor Forskningskortlægning FART PÅ SPROGET RCT studie (effektivitet) leg RCT studie (effektivitet) læsning Via UC og UCL, og de mange studentermedhjælpere Praksisundersøgelse Omkostningseffektivitet Udrulning Deltagende kommuner og pædagoger Udvikling af intervention, måleredskaber, afprøvning og dokumentation Udrulning Forældre og børn Sprogvurderingsmateriale Sproglige profiler FØRSTE EFFEKTANALYSER Effektanalysen bygger på data fra børn og pædagoger målt med 10 forskellige måleinstrumenter meget omfattende og komplekst datasæt Mange forskellige metoder til effektmåling ( developmental science ) Første indblik i data i dag men mange flere og detaljerede analyser med ny indsigt venter Mange separate studier Udbytte for tosprogede børn Eksponering og udbytte Kammerateffekter Casestudie af betydning af børns relationer og engagement (inclass) Pædagogisk kvalitet i dagtilbud. BESKRIVELSER OG RESULTATER ER BASERET PÅ Bleses, D., Højen, A., Justice, L. M., Dale, P., Dybdal, L., Piasta, S., Markussen Brown, J., Clausen, M. C., Andersen, M. K, & Haghish, E. F. (indsendt). The Effectiveness of a Large Scale Language and Preliteracy Intervention: The Randomized Controlled Trial in Denmark. Bleses, D., Højen, A., Justice, L. M., Dale, P., Dybdal, L., Piasta, S., Markussen Brown, J., Clausen, M. C., & Haghish, E. F. (2015). A Randomized Controlled Trial of a Large Scale Systematic and Explicit Language and Literacy Intervention in Danish Daycares. Paper presented at the Biennial Meeting of Society for Research in Child Development, Philadelphia. March 19 21, Bleses, D., Højen, A., Dybdal, L., Dale, P., Justice, L., Piasta, S., Markussen Brown, J., Clausen, M., E. F. Haghish,. Aktürk Ari, B., Andersen, M. K. & Vach, W. (2014). A randomized controlled trial of a large scale systematic and explicit language and literacy intervention in Danish daycares: The study. British Journal of Education, Society & Behavioural science, 4, Fart på sproget Bleses, D., Højen, A., Dale, P., Justice, L. M., Dybdal, L., Piasta, S., Markussen Brown, J., Haghish, E. F., & Andersen, M. K. (Indsendes 2015). Unpacking Early Childhood Language and Literacy Curricula: Effectiveness of Individual Components on Children s Outcomes. og Fart på sproget Bleses, D., Højen, A., Andersen, M. K., Dybdal, L. & Sehested, K. (2015). Rapport om og Fart på sproget. Undersøgelser af effekten af to sprogindsatser. Rapport 1

2 TIDLIGT ORDFORRÅD OG SENERE LÆSNING I 6. KLASSE (Bleses, Makransky, Dale, Højen, Ari & Vach, indsendt) EFFEKTIVE SPROGINDSATSER mdr mdr mdr. Sprogforståelse +.19** +.19** +.24** Afkodning +.16** +.25** +.23** Læseforståelse +.13** +.20** +.25** CDI Laveste 10% CDI Øverste 10% 2,120 børn i alderen mdr. Størstedelen af børn med lavt ordforråd ligger under middel i læsning 10 år efter +.20 svageffekt +.50 medium effekt +.80 stærkeffekt Meta analyse af 84 studier (Duncan & Magnussen, 2013).35 i gennemsnit ( ) Stimulerende og understøttende interaktioner mellem voksne og børn samt effektiv brug af curricula Sprogforståelse i 6. klasse Lavt ordforråd mest prædiktivt SPROGINDSATSER EFFEKT PÅ LÆRING SPROGINDSATSER EFFEKT PÅ LÆRING 1. Stimulerende og understøttende interaktioner mellem voksne og børn (proceskvalitet) Understøtter børn følelsesmæssigt Hjælper børn med at lære nye færdigheder vha. input, brug af strategier der kræver aktivt involverer børn (sprogligt og i det hele taget) 2. Anvendelse af et systematisk eksplicit intentionelt curriculum Et forløbende fokus på de færdigheder der er vigtige for børns skolesucces At alle børn løbende engageres og udfordres i dagtilbuddet At kvaliteten af den generelle indsats i dagtilbuddet øges EFFEKTIVE SPROGINDSATSER EFFICACITET VS. EFFEKTIVITET +.20 svageffekt +.50 medium effekt +.80 stærkeffekt Meta analyse af 84 studier (Duncan & Magnussen, 2013).35 i gennemsnit ( ) Stimulerende og understøttende interaktioner mellem voksne og børn samt effektiv brug af curricula Metaanalyse af systematiske og eksplicitte sprogindsatser (National Early Literacy Panel, 2008).25 (talesprog).87 (lydlig opmærksomhed) Vi undersøger effekt af systematisk eksplicit curriculum i dansk pædagogisk kontekst Spørgsmål Ramme Studiepopulation Efficacitets studie Virker interventionen under ideelle vilkår? Ressource intensiv. Ideel ramme Stærkt udvalgte homogene populationer. Mange eksklusionskriterier Effektivitets studie Virker interventionen i daglig praksis? Hverdagslige vilkår Heterogene populationer. Få eller ingen eksklusionskriterier Udøvere Stor erfaring. Meget træning. Repræsentative udøvere Indsats Stor understøttelse og høj Gennemføres med grad af standardisering. fleksibilitet. Studiekvalitet Lille/mindre sample size. Præcise måleredskaber (+ blindning). Få missings Stor sample size. Mere upræcise måleredskaber ( blindning). Flere missings 2

3 HULLER I EKSISTERENDE VIDEN (1) Næsten al forskning stammer fra laboratorieforsøg Hvor effektive er sprogindsatser i hverdagen? Kun iden ficeret 6 store effek vitetsstudier af sprog og/eller før skrift curricula +/ professionel udvikling (Fischel et al, 2007; Neuman, Newman, og Dwyer, 2011, Lonigan et al, 2011, Hindman, Wasik, og Erhart 2012; Landry et al, 2009; Powellet al. 2010; Wasik og Hindman, 2011) Alle studier baseret på risikobørn, så virker det forskellige grupper af børn? Ikke klart hvilken indflydelse eksponering til og kvalitet i gennemførelsen af sprogindsatser har for effekt (Wasik og Hindman, 2011) HULLER I EKSISTERENDE VIDEN (2) Øges børns udbytte af en sprogindsats hvis pædagogerne får professionel udvikling (PU)? Kun identificeret to studier der har undersøgt samme sprogindsats med og uden PU, hvilket gav uklare resultater (Assel, et al., 2007; Lonigan et al., 2011) Positive resultater af en praksisbaseret tilgang til PU (Hamre et al., 2012, Wasik & Hindman, 2011) Øges børns udbytte af en sprogindsats hvis forældrene også laver aktiviteter derhjemme? Indsatser i hjemme kan påvirke børns sprog positivt (van Stensel, et al., 2012) Forskellige resultater mht. kombinerede sprogindsatser (van Stensel, et al., 2012 vs. Manz et al., 2010) HULLER I EKSISTERENDE VIDEN (3) Hvad er de mest virksomme elementer i curriculumbaserede sprogindsatser? Formål med curricula er at understøtte pædagogen i at arbejde evidensbaseret Typiske elementer er faste læringsområder faste aktiviteter Faste aktivitetsbeskrivelser ( vejledninger ) Åbne den sorte boks og undersøge om alle elementer er lige vigtige for at styrke børns sprog FÆLLES FORSKNINGSSPØRGSMÅL Effekt af de to systematiske sprogindsatser i en dansk kontekst under hverdagslige vilkår? Varierer effekten af sprogindsatserne for forskellige grupper af børn? Hvad betyder eksponering for udbyttet? Påvirker miljøfaktorer børns udbytte? SPECIFIKKE FORSKNINGSSPØRGSMÅL spørgsmål Får børnene øget udbytte af ved at give pædagoger øget PU? Får børnene øget udbytte af ved at forældrenes laver aktiviteter hjemme? Fart på sproget spørgsmål Type af aktivitet (legebaseret vs. læsning) Hvad betyder gruppestørrelse? Hvad betyder et åbent curriculum med faste læringsmål men selvvalgte aktiviteter for børns udbytte? FART PÅ SPROGET/ Systematisk og eksplicit Faste læringsområder og mål Differentiering af indsats Evaluering indsats Monitorering af børn INSPIRERET AF RIA (Justice et al., 2010) Curriculum som supplerende redskab Læsning Omkostningslet Begrænsede udgifter til materialer og efteruddannelse Nemt at opskalere 3

4 SYSTEMATISK EKSPLICIT LÆRING PÆDAGOG Guider og understøtte barnets læring af bestemte mål Differentierer indsatsen overfor det enkelte barn BØRNS LÆRING STØTTES Rige læringsmuligheder Læring tydeliggøres Tilpasset læring 2 x 30 minutter ugentligt i 20 uger med boglæsning/legeaktiviteter Aktivitetsbeskrivelser Faste læringsområder og mål (2 per forløb) Ordforråd, narrativer, lydlig opmærksomhed og skriftsprogskoncepter Læringsstigen Differentiering af indsats Aktivitetsnoter Refleksion over forløb af sprogindsats Sprogudviklingsskemaer Refleksion over børns udbytte ELEMENTER I AKTIVITETSFORLØB KOMPETENCEUDVIKLING AF PÆDAGOGER 10 kvalitetsbøger Billeder (ipad) Papir Kuffert med materialer 10 basislege Talepinde Praksisbaseret tilgang Observational learning (Bandura 1977, 1986) Praksiseksempler, videoer, egne erfaringer) Alle pædagoger på stuen deltog i kursus (14 t.) Indhold i kompetenceudvikling Børns sprogudvikling Introduktion til forandringsteorien Introduktion til læringsområder og læringsmål Introduktion til differentiering/læringsstigen Introduktion til sprogindsats (ikke Fart på sproget ÅBEN) 21 DESIGN AF INDSATSGRUPPER +PU +PU +HJEM Samme forandringsteori To ekstra dages kursus Ugentlig sparringsaktivitet (stuevis) Differentieret indsats Sprogvurderingsresultater for gruppen Læringsstigen (videoanalyse af egne og andres sprogforløb) Markussen Brown et al. (under udarbejdelse) 4

5 +HJEM OVERORDNET DESIGN AF STUDIER Forandringsteori Øget dosis 10 bøger 40 aktivitetsark (20 ark) Læsekalender og klistermærker, dagbog Oversat til 7 sprog Oplæste versioner på 7 sprog +PU +HJEM Fart på sproget FpS STOR FpS LILLE FpS ÅBEN OVERORDNET DESIGN OG FORLØB Lodtrækningsforsøg Kohorte design Effektanalyse Moderatoranalyse Implementeringsstudie Udvikling af måleinstrumenter FAKTORER DER PÅVIRKER SPROGINDSATSERNE METODEN SOM BESKREVET IMPLEMENTER BARHED METODEN SOM GENNEMFØRT EFFEKTER FOR PÆDAGOGER EFFEKTER FOR BØRN Udvikling Effektstudie Analyser EKSISTERENDE PRAKSIS LÆRING I HJEMMET MÅLEINSTRUMENTER Niveau Måleredskab Mål Tid Dagtilbud Rammer for implementering Moderator Baseline Pædagog Rammer for implementering Moderator Baseline Programmets Anvendelighed Moderator Baseline CLOB (strukturel kvalitet) Moderator Baseline CLASS (proceskvalitet) Moderator Præ post Aktivitetsnoter Fidelitet Løbende Videokodning af 3 forløb Fidelitet Løbende Børn Sprogvurdering Effektmål Præ post Sprogudviklingsskemaer Fidelitet Løbende Forældre Hjemmelæringsskema Moderator Baseline SPROGBATTERI Revision af Materiale til sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen (Bleses et al., 2010) Måleinstrumentet ikke perfekt, herunder lofteffekter (10 75% kunne ikke forbedre sig fra før til eftermåling) Ikke måle effekt på alle læringsområder Deltest Alder Max FØR SKRIFT Skelnen af sproglyde 3 16 Rim Segmentering Bogstavkendskab TALESPROG Ordforråd Sprogforståelse* /27 Kommunikation *Anonymiserede data om forældres uddannelse, indkomst og statsborgerskab 5

6 SAMMENHÆNG MELLEM MÅL OG EFFEKTMÅL MÅLOMRÅDER LÆRINGSMÅL FØR SKRIFT TALESPROG Lydlig opmærksomhed Skriftsprogskoncepter Ordforråd Narrativer Rim, lyde, Opdeling af ord Bogstavkendskab Læseretning, bogbegreber Fx ord for rum, tid, følelser, metaforer Genkendelse og anvendelse af historieelementer Rim (udpegning) Opdeling af ord Bogstavkendskab Produktivt ordforråd Kommunikation Sprogforståelse ANALYSESTRATEGI Design: cluster randomiseret studie (dagtilbud) Hierarkisk lineær model Change scorer mellem præ post test Subskalaer: rå scorer Summary scores: z scorer Forskelle i præ test score indarbejdes i effekt analyser FORDELING AF SPROGVURDERINGSSORE EFFEKTSTØRRELSER, COHEN S D Normalfordeling af scorer LAV MIDDEL HØJ EFFEKTSTØRRELSER, COHEN S D EFFEKTSTØRRELSER, COHEN S D ES = 0,2 ES = 0,4 6

7 ENDELIGE STUDIEDATASÆT (mindst én change score) RANDOMISERING Fart på sproget og ** Antal Pæd. Inst. Kontrol EPD Hjem I alt FpS* Antal Pæd. Inst. Kontrol FpS (Stor) Fp (Lille) Fps (Åben) I alt Ingen signifikante forskelle mellem de fire grupper i hvert studie før start Børns alder, andelen af børn med ikke dansk oprindelse, familiens højeste indkomst, mors og fars uddannelse, pædagogers uddannelsesniveau og erfaring Børnenes prætestscore Population repræsentativ *FpS: 156 randomiseret, 2 stoppede før interventionsstart. I 9 dagtilbud blev der ikke samlet postdata ind (8 pga. ledelse og/eller personaleproblemer, 1 gik post data tabt, 1 vides ikke) **: 144 dagtilbud randomiseret, 2 stoppede før interventionsstart, i 8 dagtilbud blev der ikke indsamlet postdata (6 pga. ledelses og/eller personaleproblemer, 1 gik post data tabt, 1 ingen inf Som forudset er der tabt nogle dagtilbud, pædagoger og børn METODISKE BEGRÆNSNINGER Tab af data Mange måleinstrumenter udviklet til formålet Loftseffekter for udbyttemål Vi måler ikke på alle indsatsens sprogområder Ikke nødvendigvis lineære sammenhæng (eksponering).. MÅL FOR FIDELITET ( TROFASTHED ) 1. Selvrapportering baseret på aktivitetsnoter udfyldt efter hvert aktivitetsforløb på Results/iPad (børns tilstedeværelse) 1. Observationer af videoer af aktivitetsforløb (indsendt af pædagoger ikke alle indsendte) TO TYPER MÅL Antal gennemførte forløb Kvalitet (elementer i sprogindsats, læringsmål, brug af læringsstigen, børnenes engagement og udbytte) GENNEMFØRELSESGRAD (Aktivitetsnoter) Antal gns. gennemførte aktivitetsforløb, gruppeniveau Aktivitetsforløb +EPD +Home p Gennemsnit p p = 0,051 Antal gns. gennemførte aktivitetsforløb, barneniveau Aktivitetsforløb +EPD +Home p Gennemsnit p p = 0,097 FpS GENNEMFØRELSESGRAD (Aktivitetsnoter) Antal gns. gennemførte aktivitetsforløb, gruppeniveau Aktivitetsforløb FpS STOR FpS LILLE FpS ÅBEN p Gennemsnit p p = 0,015 Antal gns. gennemførte aktivitetsforløb, barneniveau Aktivitetsforløb FpS STOR FpS LILLE FpS ÅBEN p Gennemsnit p p = 0,103 7

8 KVALITET I IMPLEMENTERING PÆDAGOGER RAPPORTERER AT DE Bruger materialer og laver aktiviteter i 71 79% af forløb Bruger Læringsstigen ofte (gns. 1.8 på en 3 punktsskala) VIDEOOBSERVATIONER (n= ) VISER AT PÆDAGOGER Anvender materialer og laver aktiviteter i 79 78% af forløb Adresserer ikke alle læringsmål: oftere i (gns. 2,9 ud af 4) and i Fart på sproget (gns. 1,9 ud af 4) (første mål!) Pædagoger i anvender oftere flere strategier (gns. 16) end i Fart på sproget (gns. 12) (men stor variation: 0 41) IMPLEMENTERING FPS ÅBEN (AKTIVITETSNOTER) Læringsaktiviteter På tværs af alle aktivitetsforløb anvendes klassiske boglige aktiviteter (læsning, spil, rim og sange) i ca. 80% Læsning er den mest hyppige aktivitet (45% af alle forløb). Typisk at anvende en (37%) eller to (30%) aktiviteter per aktivitetsforløb Anvendte Læringsstigen i 21,5 aktivitetsforløb ud af 40 aktivitetsforløb (men observationer viste lavere brug end i andre indsatsgrupper) 62% pædagogerne planlagde aktiviteterne alene = ligner meget IMPLEMENTERING FPS ÅBEN (AKTIVITETSNOTER) Læringsindhold i interventionen I 40% af aktivitetsforløb adresseres 1 læringsområde Ligelig fordeling af læringsområder/mål (og kombination af mål) dog bruges mere tid på ordforråd (65% af alle forløb) Små tegn på aldersrelateret adaptation af læringsmålene til børnegruppen fx adresseres skriftbogskoncepter oftere i grupper med ældre børn OPSUMMERING FIDELITET Medium fidelitet mht. gennemførelse af forløb Praksis? Organisering? Holdninger? Høj kvalitet mht. materialer, medium mht. læringsmål og lav mht. differentiering (FpS) FpS ÅBEN arbejder med læringsmål i lignende aktiviteter Eksponering af indsats i timer: 12 timer () 14 timer (FpS) stor variation Forskelle mht. eksponering /FpS (børn med ikke dansk baggrund deltager i færrest forløb) Sprog? Familie? Dagtilbud? PRÆSENTATION Baggrund Effektstudierne Forskningsspørgsmål Beskrivelse af de to sprogindsatser Design af studierne Måleinstrumenter og datagrundlag Resultater Gennemførelse af interventionen? Hvordan virker sprogindsatserne? FÆLLES FORSKNINGSSPØRGSMÅL (1) Effekt af de to systematiske sprogindsatser i en dansk kontekst under hverdagslige vilkår? 8

9 EFFEKTEN AF DE TRE INDSATSGRUPPER* EFFEKTEN AF DE TRE FpS INDSATSGRUPPER* Effektstørrrelse 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 ** ** Samlet Før skrift Ordforråd ** ** +PU +HJEM *p <.05, **p <.01, *** p <.001. * * Effektstørrelse 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0,1 Samlet Før skrift Ordforråd *** ** ** ** ** FpS STOR FpS LILLE FpS ÅBEN *p <.05, **p <.01, *** p <.001. * Bleses et al., 2015, Bleses et al., indsendt * Bleses et al., 2015, Bleses et al., indsendt OPSAMLING EFFEKTER (1) FpS STOR+LILLE FpS ÅBEN Før skrift Talesprog + Samlet + + Signifikant effekt for Før skrift i og FpS (FpS ÅBEN størst) Kun FpS ÅBEN effekt for ordforråd Tab i effektivitet vs. laboratorieforsøg (.20.60) Resultater svarer til andre effektivitetsstudier Lofteffekter (måske undervurdering?), Andre mål? Studie RESULTATER FRA ANDRE EFFEKTIVITETSSTUDIER Sample size ES Lydlig opmærksomhed ES Bogstavkendskab ES Ordforråd Fichel (2007) NS NS 4 Hindmand et al. (2012) , 5 Landry et al. (2009) 1, , Lonigan et al., (2011) , 0.14, , 0.32, , 0.27, 0.32 Neuman et al. (2011) NS Powell et al. (2010) Wasik & Hindmand (2011) FÆLLES FORSKNINGSSPØRGSMÅL (1) Effekt af de to systematiske sprogindsatser i en dansk kontekst under hverdagslige vilkår? Både og ( og Fart på sproget ÅBEN) VIDERE ANALYSER For analyseres de tre indsatsgrupper samlet, da der ikke var signifikante forskelle mellem de tre indsatsgrupper Pga. lavere effektstørrelser for Fart på sproget STOR og LILLE sml. med og negative effektstørrelser for Talesprog, ser vi kun på Fart på sproget ÅBEN (Se Bleses et al., 2015 for Fart på sproget STOR+ LILLE) 9

10 EFFEKT FOR FORSKELLIGE GRUPPER AF BØRN? HLM analyser af interaktion mellem baggrundsfaktorer og effekt af sprogindsatser (samlet score) Førmålingsscore, Alder, Køn, Ikke dansk baggrund, Mors uddannelse Ser her kun på og FpS ÅBEN HLM ANALYSE AF S EFFEKT MHT. FØR SKRIFT OG TALESPROG, GRUPPER AF BØRN Før-skrift Talesprog B SE p-værdi B SE p-værdi Basismodel Førmåling 0,50 0,02 0,001*** 0,72 0,02 0,000*** Alder 0,00 0,00 0,195-0,06 0,00 0,000*** Køn -0,06 0,04 0,129-0,04 0,03 0,109 Ikke-dansk baggrund -0,07 0,08 0,373-0,22 0,06 0,000*** Mors uddannelse a 0,07 0,03 0,008*** 0,04 0,02 0,028*** Interaktionsmodel Sprogindsats 0,21 0,07 0,005*** 0,10 0,06 0,107 X Førmålingsscore -0,05 0,03 0,042*** 0,01 0,02 0,795 X Alder 0,00 0,00 0,429-0,00 0,00 0,711 X Køn -0,00 0,04 0,951-0,05 0,03 0,118 X Ikke-dansk baggrund -0,16 0,09 0,067-0,06 0,07 0,425 X Mors uddannelse a -0,02 0,03 0,509-0,00 0,02 0,992 a Inkluderer kun mødre af danske børn. *p <.05, **p <.01, *** p <.001. HLM ANALYSE AF FpS ÅBENSs EFFEKT MHT. FØR SKRIFT OG TALESPROG, GRUPPER AF BØRN Før-skrift Talesprog B SE p-værdi B SE p-værdi Basis model Førmåling 0,47 0,02 0,000*** 0,69 0,02 0,000*** Alder -0,03 0,02 0,150-0,10 0,00 0,000*** Køn 0,03 0,04 0,592 0,00 0,03 0,930 Ikke-dansk baggrund -0,20 0,07 0,005** -0,33 0,05 0,000*** Mors uddannelse a 0,06 0,02 0,013* 0,04 0,002 0,004** Interaktionsmodel Sprogindsats (FpS ÅBEN) 0,27 0,06 0,000*** 0,18 0,05 0,000*** Fart på sproget X Førmåling -0,05 0,03 0,131-0,05 0,03 0,079 Fart på sproget X Alder 0,01 0,00 0,002** 0,00 0,00 0,168 Fart på sproget X Køn -0,01 0,05 0,813 0,02 0,04 0,677 Fart på sproget X Ikke-dansk 0,04 0,10 0,652-0,01 0,08 0,846 Fart på sproget X Mors uddannelse a -0,01 0,03 0,700-0,02 0,02 0,292 a Inkluderer kun mødre af danske børn. *p <.05, **p <.01, *** p <.001. Estimerede eftermålingsscorer (og 95% CI) på Før skrift i kontrolgruppen og som funktion af Førmålingsscore Estimerede eftermålingsscorer (og 95% CI) på Før skrift som funktion af alder i kontrolgruppen Fart på sproget ÅBEN OPSAMLING EFFEKTER (2) FØR SKRIFT TALESPROG Indsats + (+) Førmåling + Alder (+) Køn Ikke dansk baggrund Mors uddannelse Effekt på Før skrift FpS ÅBEN Talesprog (FpS negativ talesprog ) Signifikante forskelle mht. førmålingsscore (lofteffekt?) og alder Ingen signifikant variation mht. udbytte for børnegrupper Tegn på lavere udbytte for ikke dansk baggrund i FÆLLES FORSKNINGSSPØRGSMÅL (1) Effekt af de to systematiske sprogindsatser i en dansk kontekst under hverdagslige vilkår? Både og ( og Fart på sproget ÅBEN) Varierer effekten af sprogindsatserne for forskellige grupper af børn? Igen signifikante forskelle (FpS ÅBEN) 10

11 HVAD BETYDER EKSPONERING FOR EFFEKTEN? HLM analyser af øget eksponering til indsats (lineær sammenhæng Sammenhæng mellem baggrundsfaktorer og effekt af eksponering til sprogindsatser Ser her kun på og FpS ÅBEN HLM RESULTATER BØRNS UDBYTTE AF EKSPONERING TIL, BAGGRUNDSFAKTORER Før-skrift b Inkluderer kun mødre af danske børn. *p <.05, **p <.01, *** p <.001. Talesprog B SE p B SE p Basismodel Førmåling 4,26 0,22 0,000*** 6,33 0,20 0,000*** Alder 0,07 0,02 0,002** -0,07 0,02 0,000*** Køn 0,18 0,34 0,594-0,24 0,26 0,365 Ikke-dansk baggrund a -1,72 0,70 0,014* -3,74 0,57 0,000*** Mors uddannelse b 0,44 0,22 0,050* 0,27 0,18 0,154 Antal aktivitetsforløb (eksponering) 0,13 0,03 0,000*** 0,06 0,02 0,022* Interaktionsmodel Antal aktivitetsforløb X Ikke-dansk baggrund 0,05 0,07 0,514 0,15 0,05 0,001** Antal aktivitetsforløb X Mors uddannelse -0,04 0,00 0,101-0,03 0,02 0,098 HLM RESULTATER BØRNS UDBYTTE AF EKSPONERING TIL FpS ÅBEN BAGGRUNDSFAKTORER Før-skrift Talesprog B SE p B SE p Basismodel Førmåling 4,49 0,13 0,000*** 7,25 0,11 0,000*** Alder 0,02 0,01 0,118-0,06 0,01 0,000*** Køn -0,56 0,20 0,006** -0,05 0,15 0,744 Ikke-dansk baggrund a -2,43 0,41 0,000*** -0,63 0,33 0,000*** Mors uddannelse b 0,67 0,13 0,000*** 0,44 0,10 0,000*** Antal aktivitetsforløb (eksponering) 0,10 0,02 0,000*** 0,08 0,01 0,000*** Interaktionsmodel Antal aktivitetsforløb X Ikke-dansk baggrund 0,01 0,00 0,882 0,06 0,00 0,042* Antal aktivitetsforløb X Mors uddannelse -0,01 0,01 0,403 0,00 0,01 0,655 b Inkluderer kun mødre af danske børn. *p <.05, **p <.01, *** p <.001. Estimerede eftermålingsscorer på Talesprog (og 95% CI) som funktion af antal aktivitetsforløb pr. barn og dansk/ikke dansk baggrund for Estimerede eftermålingsscorer på Talesprog og (95% CI) som funktion af antal aktivitetsforløb pr. barn og dansk/ikke dansk baggrund for Fart på sproget ÅBEN OPSAMLING EFFEKTER (2) FØR SKRIFT TALESPROG Eksponering + + Ikke dansk baggrund + Mors uddannelse Øget eksponering øger børns udbytte generelt (større potentiale i indsatserne end effektstørrelserne viser) Børn med ikke dansk baggrund ser ud til at få større udbytte af højere eksponering Men systematiske forskelle hvor meget børn eksponeres (ikkedansk baggrund lavest eksponering) Ikke nødvendigvis lineær sammenhæng for alle læringsområder MILJØFAKTORERS SAMMENHÆNG MED EFFEKT Niveau Måleinstrument Eksempler på konstrukter Dagtilbud Rammer for implementering Strukturelle faktorer fx børn/voksen ratio, antal sygedag, leders uddannelse/baggrund Pædagog Rammer for implementering Holdninger til metoder, viden, ledelse, samarbejde CLOB (fysisk læringsmiljø) Tilgængelige bøger, lærings områder, synlighed af skriftsprog CLASS (proceskvalitet)* Følelsesmæssig understøttelse, Organisering af læringssitua tionen, Læringsunderstøttelse Forældre Hjemmelæringsskema Stiladsering, 11

12 MODERATOR ANALYSER FpS (samlet score) Faktorer FpS + + Strukturelle faktorer Leders baggrund og pædagogiske planlægning Implementeringskontekst Fysisk læringsmiljø Proceskvalitet Hjemmelæring Få signifikante forskelle (5) og ingen hvis korrigeret (# gennemførselse) Fleste sammenhænge er negative lavere udgangspunkt øger udbyttet Der kan være for lidt styrke i analyserne til at påvirke sammenhænge Andre faktorer kan spille ind SPECIFIKKE FORSKNINGSSPØRGSMÅL spørgsmål Får børnene øget udbytte af ved at give pædagoger øget PU? Får børnene øget udbytte af ved at forældrenes laver aktiviteter hjemme? Fart på sproget spørgsmål Type af aktivitet (legebaseret vs. læsning) Hvad betyder gruppestørrelse? Hvad betyder et åbent curriculum med faste læringsmål men selvvalgte aktiviteter for børns udbytte? RESULTATER FOR SPECIFIKKE FORSNINGSSPØRGSMÅL +PU +HJEM FpS STOR FpS LILLE Fps ÅBEN Før skrift Talesprog ( ) ( ) + Samlet Ingen ekstra udbytte af PU eller parallelle indsatser i hjem (men nominelt højere effekter i PU, også for grupper af børn) Type af aktivitet ingen forskel på Før skrift, men for Talesprog (aktiviteter med ro til samtalen mest effektiv?) Gruppestørrelse ingen betydning for effekt af Før skrift, dvs. man kan understøtte lydlig opmærksomhed, bogstaver i samling Åbent curriculum virker bedst PERSPEKTIVERING (1) Lav intensiv sprogindsats Pædagoger på 2 dages introkursus Børn modtog i gns. mellem 12 og 14 times indsats og Fart på sproget ÅBEN viser lovende resultater mellem 8,8 mdr. læring på 6 mdr. mht. Før skrift (formentlig effekt på ordforråd ved højere eksponering) Fart på sproget ÅBEN mellem 7,7 (Ordforråd) og 9,4 mdr. læring (Før skrift) på 6 mdr. Baggrundsfaktorer ser ikke ud til at spille ind på udbyttet af og især Fart på sproget ÅBEN og Dog usikkert for børn med en ikke dansk baggrund i Andre faktorer kan spille ind PERSPEKTIVERING (2) Læringsmål med/uden fastlagte aktiviteter Læringsmålene er det vigtigste LÆSE og boglige aktiviteter mest egnede Læse og boglige og voksen initierede legeaktiviteter resulterer i ensartet positiv effekt på Før skrift Kun læse og boglige aktiviteter også effekt på Ordforråd Pædagogerne har selv prioriteret læse og boglige aktiviteter Tegn på at ekstra professionel udvikling kan gavne Norminelt højere effektstørrelser, primært for udsatte subgrupper Pædagoger anvender læringsstigen mere Tendens til spill over på proceskvalitet (vises i morgen!) PERSPEKTIVERING (3) Praktisk implementerbar fordi en masse opgaver vil falde bort Understøtte en højere gennemførelsesgrad Høj gennemførelsesgrad vigtigt da eksponering øger udbyttet Holdninger til indsats påvirker gennemførelsesgrad Tidligere erfaring med at arbejde struktureret (organisering) Systematisk forskelle i børns eksponering (især ikke dansk) Kvalitet acceptabel (men mere fokus på læringsmål) Vigtigt at arbejde med implementering af indsats og parathed til nye metoder 12

13 ÅBNE SPØRGSMÅL Studierne viser at de afprøvede sprogindsatser virker men ikke under hvilke forhold de virker bedst for hvem Mange åbne spørgsmål mhp. implementering Nogle spørgsmål kan studierne belyse og andre spørgsmål kræver nye studier 13