Bilag A: Kort over placeringen af interviewpersoner i KlimaByen

Transkript

1 Bilag A: Kort over placeringen af interviewpersoner i KlimaByen De gule prikker illustrerer hvor, vi lavede surveyinterviews med borgerne i KlimaByen. Det oprindelige kort stammer fra hjemmesiden under fanen område.

2 Bilag B: Interview med Thorbjørn Sørensen, Teknik- og Miljødirektør i Middelfart Kommune Middelfart Rådhus, mandag d ES = Esben Larsen EL = Elsba Hardlei TS = Thorbjørn Sørensen TS: Det betød, at så gik vi i gang med at lave en masse nye spændende ting og søgte penge udefra og sådan noget. Vi har tjent rigtig mange penge ved det her, så f.eks. sådan noget som de to dyrehave møder, der havde Conni Hedegaard sådan noget der hed grønne park skabere, og der sagde man: Hvis du kan lave et helt unikt projekt, så vil du få en million kroner til det. Den dag vi stod og sagde så må du gerne give os noget til det så stod der på checken. Og det var en tredjedel af landstilskuddet og det var fordi der var ingen der søgte nogen ting, vores arbejdsmarkedets feriefond fik også flere penge. Det gjorde vi fik mere mod på det. Det betyder Middelfart har ansat en fundraiser, der hjælper foreninger, borgergrupper og også hjælper til her i huset. Jeg tænker, at I Teknisk Forvaltning der har vi lavet sådan nogle selvfinansierede energiprojekter og søgt penge via fonde, men vi har også lavet rigtig mange EU projekter. Vi har nok her over de sidste 5-6 år skaffet kommunen måske over to hundrede millioner, som ekstra penge du kan lave noget for i Middelfart af sådan nogle grønne projekter. Og det er sikkert blevet nemmere. Så er vi sikkert blevet kendt for det og det betyder at der sikkert også er nogen der henvender sig hvis de vil lave noget noget nyt og spændende, for så er det nok i Middelfart. Noget af det mest avancerede vi laver i øjeblikket, er at vi har fået 13 millioner af Realdania til at lave sådan noget overvågning af energiforbruget i 175 huse. Og hvor overvågning så bliver lagt i sådan en datasky. Og så bruger man det til at finde ud af hvor meget folk egentlig kan spare ved at styre sin varme rigtig skarpt. Det er egentlig noget vi gør i de kommunale bygninger. Hvordan kan man gøre det her, hvordan kan man udvikle f.eks. at være en form for husdoktor på afstand. Vi har allerede kørt forsøget. Der sidder energikonsulenter i København og rådgiver nogen i en landsby herude hvor man kommunikere via mobiltelefon eller Skype eller sådan nogen ting. Vi er kommet med i mange af sådan nogle projekter der. EL: Så i tænker kreativt i forhold til at finansiere alle de mange idéer i har? (02:05) TS: Ja det gør vi, meget. Det gør vi rigtig meget. Det har vi brugt rigtig meget tid på. Og det har også givet god bonus. EL: Er der flere virksomheder der så har valgt at placere sig her? Eller hvordan? På hvilke parametre kan du mærke at det giver bonus? (02:19) TS: Det tror jeg ikke du kan sige. De større virksomheder, dem er der jo ikke rigtig mange der flytter rundt af. Men noget af det du kan sige er, vi har jo energirenoveret 100 offentlige bygninger efter det her ESCO princip. Det gjorde at de 40 millioner vi har investeret de blev betalt af energibesparelser det hele og betalt tilbage på den måde. Det var vi den første kommune der lavede i Danmark. Det var faktisk gratis. Og det var lige dengang der var krise f.eks. Det gjorde vi, på to år brugte vi lige godt de 4 millioner. VI har regnet ud at de 34 millioner de er gået til lokale håndværkere. Jeg tror at hvis man regner det om så har det skabt lokale jobs til lokale håndværkere. Det betyder altså rigtig meget. Hvis vi tekniske forvaltere er med til at flytte en fra kontanthjælp eller dagpenge, så er den samfundsøkonomiske instant kroner om året, og af de der får den kommune det foregår i ca Det vil sige, hver gang vi i Teknisk Forvaltning kan hjælpe til med 1

3 at flytte nogen ud, så har du faktisk. hvis du kan flytte 5 eller 6, så har du faktisk en million mere til folkeskole eller ældre. For at tage sådan et rigtig godt et eksempel, det der med at vi lavede energi i bygninger, det den første vi lavede herhjemme og jeg tror vi var inviterede til kommune i 10 andre lande for at fortælle om det. Lige fra Sydafrika og USA, og vi rejste rundt i Europa og fortalte om det. Så da vi var færdige med det så tænkte vi, hvordan kan vi udnytte det. Så begyndte vi at lave energiuddannelse for håndværkere, som gik ud på at lære dem noget om energi. Altså håndværkere kan faktisk ikke, lad os sige vi vil skifte det der filter ud nu - hvor meget spare jeg i energi og hvad kan det hjælpe? Hvad får vi tilbagebetalt og sådan noget. Det kan de ikke, så det har vi lært dem. Sådan nogle ting. Men også sådan noget med forretningsudvikling. At kunne lave et tilbud til kunden og fortælle sådan nogle ting der. Det har vi arbejdet rigtig meget med, og fået sådan et større EU projekt hvor vi har haft 4 mand ansat i 3 år. I starten så startede vi mellem Kolding og Middelfart med at lave de her uddannelser, og i dag så har vi så udbredt det til syv kommuner og lige nu overvejer Århus at gå med i det også. Vi vil have Danmarks Statistik til at vurdere de her håndværksmestre igennem den her uddannelse. De første 100 vi havde igennem, fra 2010 til 2012 der steg deres omsætning hos de der 100 håndværksmestre med 29 procent i gennemsnit. Hvor markedet i Danmark var generelt total 0. Så man kan godt rykke noget af det der. Det kan faktisk betale sig for en kommune at investere i det. Så nu har vi lavet det der med energi i bygninger, og forsøger at få fat i de lokale håndværkere og gøre dem dygtigere. Og nu har vi lige lavet det samme projekt med vores gadelys, hvor vi havde nogle rigtig dårlige gamle gadelys. Bl.a. havde vi kviksølv i vores apparatur, det siger EU, det skal væk, og i Middelfart kommune der vil det koste 26 millioner i sig selv at fjerne det. Og så havde vi lidt master. Så i princippet skal jeg komme til det nye byråd og indenfor 3-4 der skal jeg bruge 30 millioner til gadelys. Og jeg ville få at vide at jeg kan ikke få , for jeg har forsøgt at få nogle små beløb og det vil de ikke. Så bød jeg ud og sagde hvem vil passe Middelfarts gadelys de næste 15 år?, men hvis i vinder så skal i også sørge for at vi får sparet mindst 35 procent energi. I skal sørge for at det er et moderne gadelys hvor man kan skrue op og ned og alt sådan noget der. Og de største 15 firmaer herhjemme ville gerne lave sådan et, så vi lavede sådan en visitation, og det er blevet ENERGI 1 der har vundet det her. Vi har så kørt i halvandet år nu og vi har sparet de 35 procent nu som betyder, at så kan det faktisk få betalt de der 30 millioner i sig selv. Og udover det så får vi faktisk også selve pasningen af det. Der tjener vi. Det kan vi faktisk gøre en halv million billigere end vi kunne før. Så jeg kunne faktisk gå til byrådet og sige, da det hele var kørt hjem, at i stedet for at i skal give mig 30 millioner kroner for at få Danmarks mest moderne gadelys, så kan jeg faktisk give jer det gratis og jeg kan give jer en besparelse på en halv million hver eneste år. Bare i venter 4-5 år, så har i det mest moderne gadelys i hele Danmark. Det er jo ikke til at tro at det er sandt. Men i mange af tingene arbejder vi med at vi helst skal arbejde med ting vi selv har forstand på, der jo ikke meget ved at prøve at finde Brint eller et eller vi ikke har forstand på. Men vi har forstand på bygninger og belysning og alt sådan noget der. Så vi kan lave noget sammen med det private erhvervsliv og udvinde nye metoder og sådan nogen ting, så det er jo rigtig fint. Så vi arbejder rigtig meget med det der grøn omstilling. Også hvis man læser regeringsgrundlaget, det er det der med hvis vi løser sådan nogle traditionelle opgaver, hvordan kan du så tænke erhvervsudvikling ind i det. Hvordan kan du tænke vækst, udvikling, nye metoder ind i vores samtidige løsninger. Ellers så er vi kommet længst indenfor energi. Så har vi også arbejdet rigtig meget med turisme og natur f.eks.. Begyndt at få turisterhvervet. Det er faktisk sådan at vi er gået sammen Fredericia og Kolding og Middelfart hvor vi laver fælles turist satsning. Friluftsrådet har de her naturparkkoncepter, der er vi 3 kommuner også gået sammen og arbejder med det og ser om vi kan lave lidt det samme som på energi. Ved at lave nogle spændende ting sammen, kunne vi udvikle det. Og de sidste tre større sats punkter det er så det her med klimatilpasning hvor vi var så heldige at 2

4 vinde. Der var sådan en konkurrence herhjemme hvor man kunne lave regnhaver. Der ville Billund fonden være med til at støtte det. Og der var vi heldige at blive en af de to kommuner. Så her henne i KlimaByen der har vi lavet 7 demonstrationshaver. Det vi så tænker med erhvervsudvikling det er simpelthen, jamen kunne vi faktisk få nogle lokale anlægsgartnere og entreprenører til at udvikle et produkt, så de kunne opsøge kunden og sige jeg kan sørge for at du får tilbage fra spildevand og du kan frakoble dit regnvand, og jeg kan sørge for at få tilladelse henne ved kommunen og jeg kan lave det hele. Og i virkeligheden så kan jeg faktisk lave det billigere end de , så du kan få ordnet ny have og det hele og så kan du endda få et par tusinde kroner til lige at sætte i banken måske. Så kunne vi håbe på nogle af vores anlægsgartnere og entreprenører er så dygtige at de kan måske løse noget af arbejdet med at opsøge kunder for os, for vi vil jo gerne have dem til at koble fra, og de kunne måske også få jobs i en anden kommune f.eks.. Hele tiden tænke i det der. Nu så har vi fået den der KlimaBy, så vil vi gerne lave fremtidens klima vej. Den får vi så kigget på lige i øjeblikket. Det er sådan noget med hvordan kan man transportere vand i en gade uden at det løber på overfladen. Den vil vi så lægge op i nærheden af KlimaByen. Vi kan mærke allerede nu at folk de begynder at komme og vil alligevel gerne se hvad det er vi laver og vi hvad vi skal lave og sådan nogle ting. Så vi også kan blive sådan lidt udstillingsvindue på de der ting. Sådan arbejder vi hele tiden. Det tekniske område tættere på erhverv og turisme. Det tror jeg for at man skal have noget gennemført. Man kan sige lidt at hvis man går 10 år tilbage, så tror jeg man vil opleve alle steder at den Tekniske Forvaltning i Danmark arbejder rigtig meget med at løse sine lovgivningsopgaver, planlægningsopgaver og sådan noget. Hvor vi så tænker, jamen det skal vi jo stadigvæk gøre, men vi skal være lidt mere opsøgende på de udfordringer man har og så gå i gang enten sammen med lokaludvalg, private virksomheder eller borgere, og se om vi ikke kan løse noget i fællesskab. Det tror vi rigtig meget på. Så det der med at opbygge en samarbejdskultur, det tror vi rigtig meget på. Det kan vi komme langt, langt videre med end at arbejde på de traditionelle måder. Og det betyder også, at vi skal øve os i at være sådan lidt mere entreprenante og ikke for meget bureaukrater der sidder inde bagved vinduerne. EL: I har en masse skrivebordsprojekter? (10:54) TS: Jamen f.eks. har vi vores klimachef, vi var den første kommune der fik en klimachef. Han er rigtig god til det der. F.eks. har vi en lille landsby hernede. Jeg tror de blev Danmarks mest fjernvarme værk med en borgere der tilsluttede sig. De vil have tilladelse til at lave det næste, og så kobler de alle oliefyrene fra, og så fyrer de noget vedvarende energi i sådan en lille varmecentral i en ladebygning, og så kan varme en hel landsby op og blive CO2 neutrale på den måde der. Det arbejder vi med i 2-3 landsbyer, at få sådan projekter på at stå. Det står jo egentlig ikke skrevet nogen steder at man skal arbejde med sådan noget, men det tror vi på det kan vi. ES: Så i arbejder meget med at tage udgangspunkt i de lokale virksomheder? (11:44) TS: Ja men det har vi også lov til selvom vi er en lille kommune. Altså hvis du tog den gang vi f.eks. lavede vores energirenovering i alle bygninger. Den blev styret af et københavner firma, fordi de var dem der var dygtigst til det. Men man kan så sige at en del af udførelsen det har været lokale håndværkere der lavede det. Men byrådet har, egentlig også sådan lidt utraditionelt da vi startede, sagt at det er okay, det behøver ikke være sådan at det er kun de lokale, men det gør ikke noget at vi samarbejder med nogle udenfor også. Det gør ikke noget. Så vi arbejder faktisk med kommuner fra både England, Holland og Tyskland. Vi plejer at sige, at når man leder efter dem man vil samarbejde med i sådan nogle projekter, så skal vi have samme interesse og behov ca. på samme tid. Hvis nu man er med i sådan et 3

5 kommunesamarbejde, vi har bl.a. lavet nogle cykelprojekter, vi har jo arbejdet rigtig meget sammen i trekantskommunerne, Fredericia og Kolding, men hvis ikke lige de har de samme behov som os rykker det ikke så meget. Men det med cyklerne, der har vi arbejdet rigtig meget sammen med Esbjerg og Kolding og Svendborg og 2 tyske kommuner. Og så er det måske nogle andre i nogle energiprojekter og sådan noget. Så vi prøver at finde ud af hvem vi passer sammen med i størrelse, behov og interesser. Og så hvis man går over i sådan noget infrastruktur med veje og jernbane, så er det selvfølgelig naboer og sådan man arbejder med. Så det er blevet forskellige hvem det er man samarbejder med. Det har vi arbejdet rigtig meget med. (...) ES: Men hvordan kan det være at det lige præcis er klima og specielt sådan noget vandhåndtering der er kommet i fokus her i Middelfart? (13:57) TS: Det er jo en udfordring alle har og arbejder med, og man kan sige at den måde staten har grebet det an det er jo at man har pålagt alle kommuner at lave klimatilpasningsplan. Og det er sådan lidt. Hvis vi har været ud at holde foredrag, så siger vi altid at alle kan lave flot vision, papirer og planer osv. Men fremtidens vindere det er dem der kan lave det ude i virkelighedens verden. Så vi går rigtig rigtig meget op i, at hvis du har en eller anden plan eller strategi, så skal du gerne indenfor 1-2 år kunne lave noget fuldstændig konkret ude i virkeligheden, så du kan vise politikere, borgere og samarbejdspartnere, at vi kan godt bevæge os lidt i retning af den vision eller plan der er. Derfor har vi, den gang det begyndte at komme op det der med regnen, så fandt vi ud af at der var den der konkurrence med regnhaver og sådan noget. Og der blev vi faktisk kåret fordi der skulle vælges en på Sjælland og så en vest for Storebælt, og til sidst var vi i konkurrence med Århus og Kolding og Horsens eller sådan noget. Og vi blev faktisk valgt fordi vi er kendt for at vi kan lave det ude i virkelighedens verden og der er ikke så meget bureaukrati i det. Derfor blev vi valgt til det, og derfor fik vi lavet de der regnhaver. Så var vores klimaplan godkendt og så kunne vi se vi havde et problem derhenne. Så begyndte vi at se på hvordan vi kunne ordne det, og så havde vi på samme tid nogle projekter med Realdania og sådan noget. Men så pludselig sagde Realdania at de kunne også godt tænke sig at få lavet sådan et projekt der. Så er vi så gået sammen med vores spildevandsforsyning og Realdania og så Middelfart Kommune. Så begyndte vi at beskrive hele den opgave om hvordan du tog sådan en hel bydel, som egentlig består af tre forskellige typer: der er nyere parcelhuse, lidt fra 50 erne og så den helt gamle bydel. Og grunden til at Realdania går ind, det er jo ikke få at hjælpe Middelfart, det er mere for at lave en demonstration der kan vises frem nationalt, men også internationalt. Og det nye det er så det der med at sige at regnvandshåndtering det skal gerne kunne skabe nogle andre værdier ellers bliver det for dyrt. Lige da jeg blev ansat herude for 6-7 år siden var der en kæmpe oversvømmelse her omkring rådhuset og den vej. Det første der skete var at vi satte gravkøer i gang, og så gravede vi nogle kæmpe rør ned den vej ud af byen. 40 millioner kroner brugte vi på det. Deroppe der tænkte vi jo faktisk at vi ville lade alle rørene ligge, vi skulle overhoved ikke grave ned i jorden. Så kunne vi bruge de penge på at udvikle en bedre og smukkere bydel, men forsøge at holde vandet tilbage og nedsive det og hvad der ellers er af løsninger i den bydel. EL: Er det så fordi, jeg kan forstå at den bydel ligger højere i landskabet end hernede, ikke? (17:02) TS: Den ligger faktisk hele vejen. Den går oppe fra toppen derinde i den anden by og så ned mod vandet. Og der er det så det løber hurtigt ned i bunden og så er det oversvømmelse dernede. Så har vi lavet sådan nogle beregninger som viser, at hvis kommunen kan afkoble alt vejvand og vores institutioner deroppe, så har vi afkoblet 50 procent af alt regnvand i 4

6 kloakkerne, og så er øvelsen at vi skulle gerne have omkring halvdelen, så er det rigtig flot. Hvis vi kan få halvdelen af borgerne til at gøre det samme, men det er klart at de borgere deroppe på toppen de har ingen problemer med oversvømmede kældre. Men incitamentet for dem er jo så at hvis du gør det, så kan du få de der, vores spildevand giver regnvandstilsynet tilbage og det er ca Og det kan sagtens lade sig gøre, det har vi vist via de der regnhaver. Jeg har en ansat ude i Teknisk Forvaltning, ham og hans bror gjorde det for hans far en weekend hvor de gravede det hele ned og fik en kloakmester hen og syne det. De gjorde det ved udgifter på , og så fik faren tilbage. Så han havde han kunne sætte i banken. Det afhænger meget af de lokale forhold, hvor dyrt og sådan noget, hvor meget vil du have lavet om på din have. Men så på den måde kan du sige, for den enkelte borger så ser der ud til at det kan hænge sammen. Og den enkelte borger vil, er vores erfaring, hvis de bliver inddraget, så kan de godt forstå idéen i det og sige jamen det er da fuldstændig knald hvis vi skal grave alle vores gade op og sådan noget. (18:39) TS: Det næste er så, at spildevandsselskabet, de betaler jo så for noget af den her byudvikling ved at holde vand tilbage og lave regnbede. Men alle de beregninger der er lavet, tyder på at det også er billigere for dem, end at grave gader op og lægge større rør ned. Så spildevandsforsyningen får også et bedre regnskab. Og går man så op i samfundsøkonomi, så er det klart, at i stedet for at skulle pumpe alle de regnvandsmængder derfra så lægger vores renseanlæg der er derinde, de bliver så pumpet i pumpestationer derude og vi står og renser på det hele og leder ud. Og alle vores renseanlæg herhjemme, de renser til en bestemt koncentration det vil sige hver gang der kommer mere regnvand ind, så lukker vi også mere forurening ud. Så vi vil også få mindre forurening ud på den måde. så alt i alt, så kan i jo godt se, at det overskud som vi sparer spildevandsforsyningen (...), det kan vi jo bruge til at lave en grønnere bydel, og vi kan indbygge noget motion og alt så noget. Så husene deroppe.. Jeg vil vove at påstå at den bydel deroppe, hvis du spørger ejendomsmæglere, så kan de sælge deres hus for en højere pris om 4-5 år når vi har gennemført det her projekt. Så alt om alt, så er det man siger, at det at håndtere regnvand, det skulle være med til at give nogle nye værdier. Vi arbejder jo så med, at kan man forestille sig, at folk vil lave regnhaver, kan man så også få dem til at lave det gadevis, så man kan opnå noget socialt? F.eks. da vi lavede de der demonstrationshaver deroppe, jamen så begyndte de jo at samles i borgerforeninger, de holdt store fester og alt muligt. De stillede cirkustelt frem og viste det frem, som også skabte (...) altså der er rigtig mange ting i forskning omkring byudvikling som viser, at folk vil rigtig gerne have fællesskab. Så kunne det samtidigt bruges til det, så ville det jo være rigtigt godt! Og vi har lavet sådan nogle konkurrencer inden for energi, for at se om der var noget fidus i det, og sige, at hvis der er en gade, hvor man siger, at på den her gade er man 5-10 borger der gerne vil lave energirenovering på samme tid, så afsatte vi nogle penge og hyrede en konsulent. Dvs. at hvis de meldte sig til det, så kom der nogle ud, og så ville de i løbet af 14 dage havde gennemgået ejendommen, lavet udbudsmateriale og hentet priser hjem, og så kunne de så få lavet det - eller de kunne beslutte om de ville have lavet det. Og der gik det jo op for os at man kunne opnå procenter på mellem 20 og 30 procent, hvis håndværkeren i stedet for at skulle ud til én, kunne besøge 5. Selv inden for sådan noget simpelt noget som isolering - selv isoleringsfirmaer, jamen hvis de kun skulle køre det samme sted hen, jamen så kunne du godt få procent i rabat, og det kunne jo være smart hvis vi kunne lave den samme rolle inden for kommunen - en kommune-rolle der kunne facilitere borgere på samme måde, at de hyrer en fælles rådgiver (...) 5

7 EL: Hvordan ville i gøre det i praksis, tænker jeg? (21:37) TS: (...) Jamen det ved jeg ikke. Det ved vi ikke helt præcist endnu. Nu har vi det der område, men jeg vil sige, at vi har jo lavet de der to konkurrencer inden for energi, og der har vi jo fået det gennemført. Man kunne forestille sig at hvis du havde en gade, jamen så kunne man jo melde sig til os, og så kunne vi hjælpe dem med at formidle kontakt til en rådgiver. Vi vil helst ikke stå med alt det ansvar, for der er jo sådan noget med forsikring og alt muligt. Det er jo heller ikke meningen at vi vil lave et rådgivningsfirma eller et entreprenørfirma eller noget som helst. Det vil vi jo ikke. Vi skal ligesom bare være facilitatorer og hjælpe dem igennem alt det der. Så vil vi selvfølgelig gerne, hvis der er nogen i Middelfart, både rådgivningsfirmaer men også entreprenører og anlægsgartnere der vil være med på det der, som vi laver. Ude på vores erhvervscenter har vi jo indbudt alle dem der arbejder inden for det her, fortalt dem om det her og hørt om ikke de kunne finde på at gå sammen og lave sådan en ny firmakonstruktion, for at skabe nogle nye former for firmaer. Vi har også arbejdet lidt med det inden for energi, hvor vi synes at fremtidens håndværkerfirmaer, det var både nogle der vvs, elektricitet og tømre, og så skal de jo enten være uddannet inden for energi eller have samarbejdet med en energianalytiker. Det tror jeg også meget på! (...) ES: Hvordan er det blevet taget imod af borgerne? Det der med alle de puljer, hvor de kan hente penge og de muligheder de har for at lave ting privat i deres haver, hvordan er engagementet hos borgerne? (23:01) TS: I Middelfart lavede vi jo de der 7 demonstrationshaver og jeg tror den sidste opgørelse nede fra vores spildevand det er, at vi i Middelfart Kommune er oppe på i alt 250 borgere der har gjort det, uden at vi har sagt noget til dem om det. Og vi tænker des mere vi formere om det og hjælper til, des flere kan der komme gang i. Nu arbejder vi med, om kan man forestille sig, at der ligesom inden for energi, at vi i kommunen går i front og siger; jamen nu starter vi med at kigge på alle vores offentlige bygninger. Vi har to institutioner oppe i KlimaByen, og dem vil vi nu gå i gang med, og vi har bedt Spildevand om at melde tilbage med, om hvor meget vi kan få tilbage i regnvandstilslutning, og så regner vi faktisk med at så vil vi prøve, sammen med dem i institutionerne, at gå til nogle konsulenter der kan udvælge nogle løsninger. Hvad skal der til heroppe for at håndtere alt det regnvand, og så se om det kunne få betalt konsulenter og egentlig hele projektet af det vi får tilbage. Og ellers så begynde at udbrede det til alle i kommunen (...) hvis vi kunne udbrede det til hovedparten af vores offentlige institutioner og i princippet få det meste betalt af det beløb vi får tilbage og samtidigt være med til at skabe arbejdspladser og nye former for firmaer i kommunen, så er det jo fantastisk! Det er lidt i den tankegang vi forsøger at tænke i, når vi arbejde med de forskellige ting. EL: Det lyder som om i tænker langsigtet med jeres projekter (24:46) TS: Ja, det er også rigtigt. Og så tænker vi nok også lidt, på nogle af de ting vi gerne vil opnå indenfor klima og natur og sådan noget. Hvis der bliver lidt forretningen i det, så ville det gå lidt nemmere. Altså hvis borgeren selv kan se, altså at nogle borgere vil jo gerne gøre noget for at isolere, også i hensyn til klima, men rigtig mange vil jo også godt gøre det, fordi de synes det hænger ret godt sammen privatøkonomisk. Så det er jo lidt at spille på alle hestene. 6

8 EL: Ja, så i viser et godt eksempel som kommune, og så håber på, at det fæstner sig hos borgerne? (25:19) TS: Ja. Der tænker vi, at vi bliver opfattet lidt mere som troværdige. Det har vi i hvert fald oplevet med bygninger. Altså det er jo meget omtalt vores (...)-projekt i byen. Så man tænker hold kæft man, kommunen kan finde ud af det der, så må nogle af os andre også kunne. Altså lave en form for demonstrationsting indenfor det offentlige. Så tror vi mere på, at når vi komme og siger noget til dem (...). (Der spises og tales lavmælt om maden...) TS: Der er jo rigtig meget fokus på den måde vi arbejder på. Det der er i offentlige bygninger, det projekt det er kåret til Europas bedste projekt inden for sådan noget med energibesparelser. I 2011, der hele vores havneomdannelse, den vandt byplanprisen. Og vi vandt selv, kommunernes landsforeningen de har sådan en stor innovationspris. Det der med at vise at man ved at løse sådan nogle opgaver også kan skabe arbejdspladser. EL: Ja, så det er en ny måde at tænke vækst på i virkeligheden? (26:47) TS: Ja, men også en ny måde at tænke lidt offentlig sektor på. Men det er fordi vi går meget op i det med den grønne oms(...), hos os kalder vi det grøn vækst. Samtidigt med at man løser en masse natur-, energi- og miljøproblemer, så kan man skabe nogle nye produkter eller skabe nogle nye arbejdspladser. EL: Altså, har du opbakning til det blandt kommunalbestyrelsen, som har nogle forskellige politiske partier og nogle hensyn forskellige steder fra? (27:11) TS: Ja, alle 25 (...) Jeg tror det hænger meget sammen med, at da de så det, der havde vi dem meget involveret i hvad vi lavede i de her bygninger, og da de så, at de kunne lade sig gøre, så syntes de faktisk at det var rigtig spændende at arbejde på den måde. Og de kan også se, at i det øjeblik vi i teknisk forvaltning (...) altså vi er jo ikke nogen stor kommune, men vi har kunnet skaffe penge til at lave et projekt. Vi får jo 200 millioner ekstra - det er altså mange penge! EL: Det er rigtigt mange penge! (27:46) (Bestik klirrer mod tallerkener) TS: Og hvad er det jeres projekt sådan helt præcist går ud på? EL: Jamen vi er jo lidt interesserede i at undersøge hvordan at man Det er jo en ny ting at man begynder at tænke det der vandproblem som en ressource. Det kan vi jo forstå, at det er en eller anden måde at prøve at tænker anderledes og måske lave diskursen om omkring det her med vand. Og noget der vender tilbage år efter år... (28:03) (EL og TS snakker i munden på hinanden) TS: derfor er vi også allerede nu begyndt at tænke på hvad gør vi med havnefronten, for den vil også altså inden for år vil man jo gerne have den forhøjet, så i stedet for bare at bruge en masse millioner, og bare lave en højere mur eller et eller andet, kunne man så lave et eller andet der tilfører havnepromenaden noget mere værdi? Det er lidt den tankegang 7

9 ES: For at vende lidt tilbage til KlimaByen... (29:00) (TS s telefon ringer, lang pause indtil 35:29) TS: Ja, beklager. Vi skal for første gang fremlægge her i eftermiddag for to udvalg Vi satser rigtig meget på cykling i de her år også, både med at lave cykle-projekter og så også med at lave cykelstier men i eftermiddag fremlægger vi for første gang i kommunens historie en cykel- og stiplan for hele kommunen, hvor vi har lavet en plan over at binde alle lokalsamfund sammen, hvordan kommer man til de fine naturperler og alt sådan noget, som en helt samlet plan, og så har vi fået dem til at afsætte en 30 millioner de næste år, til at udbygge alt det, så vi kan få en helt sammenhængende plan. Det er jo spændende nok! EL: Det er rigtig spændende! Fordi der er jo udfordringer i de mindre byer, altså når man kommer udenfor storbyerne, fordi afstandene bare er større. (36:15) TS: Ja (...) den ene af vores formænd er fra Venstre, og der er jo så nogle steder hvor vi gerne vil prøve at udnytte de gamle jernbanespor, men enkelte steder der har landmænd overtaget nogle af de spor, dvs. at hvis man vil have dem tilbage, så er det ikke sikkert at de frivilligt vil indgå en aftale om at genskabe, og så skal man bruge ekspropriation. Det er ikke sjovt med venstre, det kan jeg love jer. Det var det han var lidt Så vil de heller bruge lidt flere penge på, at lade stierne ligge langs de overordnede veje. Det er både dyrere, men heller ikke så charmerende for turisterne. Det er kun, hvis de skal bruge dem, og man skal cykle langs de trafikerede veje ( ), der er masser af diskussionsstof. EL: Vi tænkte sådan på forhånd, fordi vi lavede jo noget research, inden vi gik i gang, hvad vi kunne bruge som eksempel. Og vi kiggede på Skt. Kjelds Kvarter, som også er et klimakvarter i København. Og det her med, at der er mange, der prøver at gribe fat i det her med klima og være grønne kommuner og sådan. Kan du ikke være nervøs for en gang imellem, at det kommer til at ligne for meget alle mulige andre idéer i forhold til klima, fordi det er sådan et buzzword i dag, man bruger det så meget, at det måske er udvandet som en idé eller som begreb? At man siger KlimaByen, Danmarks smukkeste klimatilpasning. (37.14) TS: Jo, men jeg tror på, at det er rigtig vigtigt, det der med at, vi har brugt det der rigtig meget med, at der ligger en skole oppe i området, børnene arbejder med vandet [ ] og det der med, at folk forstår det med [ ] at dem der bor højt, de forstår, at det er med til at hjælpe dem længere nede. Og rent samfundsmæssigt er det godt og regnestykket rent økonomisk, og sådan nogle ting hænger sammen. Så man forstår jo helt konkret, det tror jeg, altså sådan i det enkelte projekt ( ). Det har jeg også lidt sagt tidligere, vi har ikke lavet sådan nogle store visionspapirer på klima og sådan noget. Vi tænkte, at det er mere via de konkrete projekter, at man kan overbevise folk om, at de skal være med i det. Det tror vi på, at det er meget vigtigt. Og vi kan se, når vi holder borgermøder for eksempel, hvis vi holder borgermøder om, det kunne være noget overordnet klima, jamen så ville der max komme 30-40, og det ville være sådan nogle professionelle meningsdanner. Men nu har vi lige lavet det der heroppe. Vi har lige fremvist nogle af forslagene fra arkitektkonkurrencen herovre, der var 120, der deltog. Folk er også meget mere interesseret i det, og det er lidt mere konkret, og det kommer tættere på dig. Det er lidt det samme som at sige, at vi vil hellere lave nogle konkrete projekter end at lave en masse fine planer. Vi tænker egentlig ikke på sådan nogle strategiplaner. Der er ikke ret mange, der ved, hvad der sker. Vi tænker hele tiden, kan vi lave en overordnet strategi om, det er den retning, vi vil gå. Og så arbejder vi med, hvad kan du lave hurtigt af konkrete 8

10 ting, som viser, at det kan godt lade sig gøre at bevæge sig i den retning. Ellers er der jo rigtig mange, der sidder og laver planer 12 år frem, og så vil de investerer i det og det. Der er ikke meget, der kommer til at holde, det tror jeg ikke. (TS s telefon ringer, pause) ES: I forhold til det med, at I præsenterer de enkelte projekter, nærmest som nogle færdige projekter for borgerne. (40:25) TS:, det er ikke færdige projekter. For det er det jo ikke. [ ] ES: Er der mere specificeret, eller? (40:37) TS: Hvis vi tog det her med KlimaByen. Så vil jeg tror, at de første idéer og arbejde det startede for halvandet år siden, så har de været med i det hele tiden. Og de har kunne bestille en rådgiver til at kunne komme ud kigge på deres grund. Og om de har mulighed for at bidrage til det. Det handler om, at de er involveret. Det handler ikke om, at vi skal præsentere noget færdigt. [ ] Der er tre forskellige bud på, hvordan det ser ud, jamen så er de kaldt ind. Tidligere så havde byrådet og vi, embedsmænd nok besluttet, hvad det endeligt blev. Men nu er der tre firmaer med, og de arbejder sammen med borgerne. Hvad siger borgerne til de forskellige forslag? Hvad vil de have? Og alt sådan noget. Man inddrager borgerne meget mere konkret i de enkelte projekter. ES: Det var nok også mere min pointe, ( ) at man ikke præsenterer en stor udviklingsplan, men mere præsenterer et projekt, som borgerne kan forholde sig til. TS: Ja. Enig. ES: Og det er meget, sådan I tænker? (41: 28) TS: Ja, det er fuldstændig rigtigt. Ja, det er lige det. ES: Det var nemlig også det. Jeg ville bare lige spørge. TS: Vi arbejder også lidt med i det politiske system. Og lidt med at sige om den politiske rolle skulle ændre sig lidt. I øjeblikket har vi sådan, jeg tror, 13 overodnet politikker, hvor der står 5-6 tætskrevne sider om skolepolitik, ældrepolitik og alt muligt, og det er altså ikke ret tit, at der er nogen, der kigger i dem. Og så tænker jeg, jamen så har man to indenfor ældrepolitik. Hvad ved vi, at der skal ske? Og vi kender lidt til retten om, hvordan folk skal være mere selvhjulpende. Og der skal være mere velfærdsteknik. Hvad er så det rent konkret, vi kan begynde at lave inde for de næste 3-4 år? Og begynde at få politikkerne og borgerne til at interessere sig for det. Det er lidt det, der er filosofien i det. At det skulle være lidt mere konkret og nærværende for den enkelte, ellers tror vi ikke, at man kan få dem til at interessere sig for det. Det tror vi ikke. Men det er ikke så nemt, altså vi øver os jo i det. ES: Det er det der med, at gøre kommunikationen mere klar og nemmere for dem måske? TS: at forholde sig til det. ES: Ja netop, at forholde sig til det. 9

11 TS: Ja, det er rigtigt. EL: ( ) Så tænker jeg. Det med at sætte et klassisk borgermøde op. Så er det typisk, som du siger, ofte de samme meningsdannere, der møder op. Tænker I kreativt i forhold til, hvordan skal man så faciliteter et møde, sådan så vi får den almindelige borgere, og ikke nødvendigvis bare meningsdannerne, eller dem som har et andet projekt på dagsorden, som de gerne vil have frem? (42.49) TS: Det er helt sikkert noget, som vi kunne blive bedre til. Det er jeg ikke i tvivl om. Der rammer du lige plet. Vi er begyndt at øve os lidt i det, men vi kunne garanteret blive meget bedre til det. Vi oplever lidt, at da vi havde det med de syv demonstrationshaver, der havde vi Haveselskabet. Der stod de for borgerkommunikationen, og de var altså skide gode til det. Og de lavede, jeg tror, på et af deres allerførste møder, satte de folk ned og klippede i ugeblad. Hvordan de kunne tænke sig, at det så ud, efter de nu havde fået lavet de haver og alt sådan noget. Og virkelig inddrog den enkelte, og tog ud og snakkede med nogle af dem og sådan nogle ting. ( ) Vi øver os i at blive bedre til det der, og der har da også været nogle af de der. Men det tror jeg egentlig, at du har ret i. Og vi øver os også i det i forhold til vores politiske system, at finde nogle andre måder at drøfte tingene på. Så det ikke altid er sådan nogle mammut-møder. Det tror jeg, at du har ret i. ( ) Jeg synes ikke, at vi er dygtige til det. Det er ikke sådan, at vi er rigtig dygtige til det endnu, men det øver vi os i det der. Det gør vi. EL: Vi studsede nemlig også over netop placeringen af de her konkurrenceforslag nede i Kulturøen. De står i virkeligheden på en måde, sådan så alle der kommer ind på biblioteket kommer forbi. Kommer der flere henvendelser? For der står den her boks, hvor man kan give sit feedback på projekterne dernede. Er der nogle, der benytter det, eller går de bare forbi? (44.14) TS: Nu er de jo lige blevet stillet op. Det er jeg sikker på, at der vil være. Derudover er blevet lavet sådan, at de kan også sende det ind på hjemmesiden i forbindelse til det der. Det er lidt lige som om, at det er samlingsstedet omkring biblioteket og biografen derhenne, og det er der folk kommer [ ]. Ellers skulle vi have haft dem henne på en af skolerne, men der kommer den almindelige, ældre borger ikke. Det er det sted, hvor folk kommer her, som kommunen har brugt i andre sammenhænge til at udstille nogle ting. [ ] Hvis vi tager de større byer, de har jo nærmest en form for udstilling for byplanlægning, hvor de har en lille model. Hvis I tog til Vejle, så har de en lille model af deres by. Og man har plancher om de forskellige udviklings, hvad er der sket det sidste år og hvad kommer til at ske, og alt sådan noget. Der er vi så små, det har vi ikke. Så der har vi brugt Kulturøen. Og vi drømmer selvfølgelig om, at det kunne vi også godt tænke os at have. Det er lidt for at sige, at det er der, at folk kommer. Og det er derfor de er udstillet derhenne. Og det var også der, at vi holdt mødet her i onsdags med alle borgerne om det. Vi har også holdt nogle på skolen deroppe, men det er i sådan en gymnastiksal eller samlingsrum. Det er ikke et offentligt tilgængeligt sted, hvor man også kan komme udenfor normal åbningstid, så det er egentlig også derfor, at vi har valgt det derovre. EL: Så det er et naturligt mødested? TS: Ja, det er det. Og jeg ved ikke, det kan også være, at når vi får bygget det her nye rådhus, så kan det også være, at det ville være oplagt at få udstillet det der. Det tænker jeg. 10

12 EL: Der bliver tænkt flere funktioner ind i et, kan jeg forstå på projektet. (46:15) TS: Ja. EL: Vi har kun lige stødt på det ned på turistkontoret, hvor hun viste en artikel i avisen fra i dag. TS: Det er Henning Larsen, der har tegnet det. ( ) Hele den gule bygning der, det er vores jobcenter, den skal jævnes med jorden, og så skal der bygges derovre fra. Og så skal det her også jævnes med jorden, og også den brandstation derovre også. Så skal der bygges et rådhus og der bliver bygget lejligheder, hvor mange af dem vil komme til at ligge her med udsigt over vandet. Og så vil der også være butikker og caféer i bunden af det. Og så vil der blive en stor torvedannelse med det torv lige overfor der. Og så vil det blive sådan, at vi arbejder rigtig meget med hen igennem vores gågade, at der er nogle sigtelinjer. Så selv når du går gennem gågaden, mellem husene, så vil der stadig være nogle linjer ned til vandet. For at vise den tætte tilknytning til vandet. Det vil der også være her, så man kan kigge igennem det, og se ned til vandet nogle steder. Sådan vil det være. Og der forsøger vi så igen nu, hvor vi bygger det her, der skal jo også forsøge at udvikle nogle ting. [ ]. Det skal bygges som noget, der hedder DGNB, sådan et tysk miljø verifikationssystem, der er inde for bygninger. Der har vi skrevet, at det minimum skal være sølv. Jeg tror faktisk, at det bliver det fineste, der bliver bygget. Det kan være det ender med at blive et guld byggeri. Men nu må vi se. Måske bliver vi de første, måske nogen når at blive færdige før os herhjemme. Elles kunne vi godt blive Danmark første guld byggeri, hvor man har tænkt ind sådan noget med, hvordan man laver den mest energirigtige opvarmning og bruger regnvand i toiletterne, men også fokuserer meget på, at man nedsætter vedligeholdelse og vælger mere og rigtigere bæredygtige materialer og sådan nogle ting. Og i starten var der noget modstand. For man var bange for, at det blev for dyrt og sådan noget. Der er nogle få, der har bygget sølv byggerier herhjemme, og de siger faktisk, at når man arbejder med det gennem hele processen, så er det næsten den samme pris. For man sparer også en masse ting ved at være så konkret tidligere i processen, og få arbejdet det ordentligt igennem. Og derfor tænker vi, at vores rådhus skal være vores demonstration på, hvordan kunne det være. Hvordan ser alt byggeri ud om 4-5 år? Det er også noget, der er sprunget lidt ud af vores energiprojekt. Nu vi har bygget en børnehave her bagved til 20 millioner kroner. Der har vi også bygget, så de har energikrav til Det naturcenter vi har bygget ude i dyrehaven, det er bygget helt CO2 neutralt, hvor der er solceller og jordvarme, der varmer det op. Så vi hele tiden prøver, at puste lidt til det, så det går i den retning. Og så har vi haft indbygget energikrav i vores lokalplaner, som er foran det, der står i bygningsreglementerne. Hvis du skal bygge i Middelfart, så skal du faktisk bygge lidt mere energirigtigt end andre steder. Men nu tyder det på, at man synes, at det bremser meget af væksten inde i regeringen. Så de piller nok de mulighed ud, hvor vi har mulighed for at presse. Vi arbejder rigtig meget med, om man kunne gøre det hele trekantområdet. For at give alle vores håndværkere et forspring i forhold til andre, så de kunne være dygtigere til at bygge på de nye måder, men det er ikke altid, at vi kan få politisk opbakning til det hele. EL:, det er jo det. Det lyder som om, at I har en række præstige projekter eller fyrtårns projekter? [ ] (49:48) TS: Ja, vi kalder dem lidt kongeprojekter [ ]. 11

13 EL: Kongeprojekter. Hvad tror du, at det fører med sig? Sådan på længere sigt, hvad er dit mål med det? Hvis du tænker? (50:00) TS: Det har i hvert fald medført, at byrådet er blevet rigtig stolt af de projekter, og går ind for hele den linje. Det gør også, at man på en eller anden måde er med til at markedsfører kommunen inde for det. Og så har vi fundet ud, at det er nemmere at få samarbejdspartnere [ ]. Det betyder også, at vi har rejst rigtig meget til konferencer. Og vi har fortalt om vores projekter, og sådan noget. Når man er blevet kendt, så er det nemmere. Vi oplever, at når nogle skal i gang med noget, så spørger de om, det var noget man kunne forestille sig, at det var ved jer, at det foregik, og sådan nogle ting. På den måde kommer man også nemmere i gang med det. [ ] Vi har [ ] ekspertise i, at styrer et EU-projekt [ ]. Nogle af de EUprojekter vi har haft, det er sådan nogle, du får nogle penge, måske 10 millioner i 3 år, eller sådan noget. Du har ansat typisk tre stykker fuldtid i den periode, men man skal faktisk ikke et helt års værk, men næsten et helt års værk til bare at styre økonomi og dokumenter alt det, du laver, så mange ting er der. Og der er rigtig mange, der har måtte give op i projekter [ ]. Der har vi så, efter at vi har været 5-6 stykker igennem, der har vi jo nogle medarbejdere, der administrativt sørger for timesedler kommer ind og lønsedler kommer ind. Dokumenterer, hvad du laver, og der er et hav af [ ]. Der er rigtig mange kontrolkrav i det der. Så man oplever, at man både får noget ekspertise i at søge for tingene, men også at nogle kan gennemføre tingene, og det er også sådan en form af personaleudvikling er der også i det, på den måde. EL: Tror du, at det vil præge demografien? Så flere flytter til Middelfart, fordi I har det her fokus på klima? (51:48) TS:, det er svært, tror jeg. Vi har lavet nogle undersøgelser. Dem der mest flytter til Middelfart, de er fra nabokommuner. Der er rigtig mange, der flytter. Og hvis man flytter, så er det primært familie, det er meget, meget karakteristisk, og det kan også være på grund af arbejde. Lidt natur kan det også være. Men der skal faktisk meget til, at folk de flytter, har vi fundet ud af. Der skal meget til. Det havde vi nok bildt os ind i starten, når vi fik det grønne image, så kom folk strømmende hertil. Det tror jeg ikke, at det er på grund af det. Det er ikke derfor, at man skal gøre det. Det tror jeg ikke. EL:, for som jeg var inde og kigge på Statistikbanken og kigge på befolkningsfremskrivningen, og det ser ud som om, at det daler lidt. Så man regner med, at der er blevet færre? (52:46) TS: I år vokser vi lidt, 200 indbyggere i år ca. Vi er oppe på 180 nu her. Vi havde lige der omkring kommunalreformen, der tror jeg, at vi var den kommune, der voksede mest i hele landet procentvist. Men så har vi haft et dyk, men det er ved at se rigtig fornuftigt ud nu. [ ] Vi har gode rammevilkår ved at vi vokser i befolkningstal. Vi er, hvis du tager Regions Syddanmark og ser bort fra Fanø, så er vi dem, der har den højeste indtægt pr. borger. Vi har en arbejdsløshed på under 3 %, det tror jeg kun, at der er en anden region i Syddanmark, der har. Så vi har sådan nogle grundvilkår, som er rigtig fine faktisk. Og det hænger rigtig meget sammen med, at vi ligger så centralt, og at vi ligger ved motorvejen og jernbanen. Også alligevel, så er der skønt her. Her er meget natur, og sådan nogle ting. EL: Så I har nogle geografiske fordele, kan man sige? (53:43) 12

14 TS: Ja, geografiske og infrastrukturmæssige er der nogle rigtig gode vilkår, det har vi. Det gør jo også, at der er lidt større spillerum til at lave nogle ting. Det gør det. Men ellers er det sådan at Middelfart by, Middelfart, det er det, der er kendt. Vi har jo rigtig store landdistrikter også. [ ] Der har vi nogle helt andre udfordringer ude. Byerne går tilbage i befolkningstal og sådan noget, så vi har jo også vores at kæmpe med. EL: Hvis du nu skulle sige, sådan helt kort, hvad er identiteten af Middelfart by? Hvad præger byen? Eller kendetegner byen? (54:40) TS: Der er jo rigtig stort sammenhold, tror jeg godt, at jeg kan sige. Der er lavet sådan nogle undersøgelser i Region Sjælland om foreninger. Vi har rigtig mange foreninger her i Middelfart. Og der er Kulturøen, for eksempel. Den byggede vi på et partnerskab mellem Middelfart Sparekasse og kommunen, så det er sådan privat og offentligt. Så er det kommunen, der bygger rådhuset, men det er Kvickly derovre, og så Middelfart Sparekasse, der bygger alle butikscentrene og alle boligerne, det er primært nogle af de rige virksomhedsejere, i byen der bygger, især de [ ] og T. Hansen de er dem, der skyder penge ind i det. ( ) Der er en stærk lokal forankring, det er der, det er også sådan at man kan godt lide, at arbejde sammen med dem ovre i Jylland [ ]. Alt det med erhvervs og planlægningsområde, der har vi sammen med Trekantsområdet og ikke sammen med Fyn. Det er vi nogle gange lidt udskældt over, at vi ikke vil være med sammen med Fyn. Men sådan har det været i mange, mange år. Vi laver rigtig meget sammen med Fredericia, og de to økonomiudvalg har lige mødtes for en måneds siden og besluttet, at de vil arbejde endnu tættere sammen hen over Lillebælt. Vi har snakket meget sammen med arkitekterne at nu skulle lave KlimaByen, derhenne, og har lavet nogle meget fancy løsninger med blå porte og alt muligt, det er vi nødt til at sige til dem, at det passer ikke til den autencitet, der er her. Det er sådan lidt mere jordbundet, solid og alligevel sker der en masse, og det er ikke sådan, at man slår ikke sådan ud med armene. Det gør man ikke. Man klare sig rigtig godt på mange parametre, det gør man i Middelfart. Så har vi for eksempel nærhed til arbejdspladser. Nu kan jeg ikke huske det nøjagtige tal, men jeg mener, at det er eller du kan nå inde for en time, hvis du bor i Middelfart. Det vil sige, at du bor mere centralt i Middelfart, end hvis du bor i Århus, fordi du her fra kan nå med tog på en halv rime nå til Odense, til Århus, du kan nå til Esbjerg, du kan nå til Vejle, Kolding. Der er rigtig mange arbejdspladser her i området, rigtig mange arbejdspladser. Det er nok noget af det, som vi har været for dårlige til at sælge. Det tænker folk ikke over, at det er så attraktivt i forhold til arbejdspladser. Det er tit, at en familie skal nå til forskellige arbejdspladser, hvis man kommer udenfor København, der ligger vi rimelig godt med de ting der. EL: Så hvis du skulle tænke brandingen af Middelfart om, ville du så hellere fokusere på det her med mobiliteten i forhold til andre steder, i stedet for klima? (57:39) TS: Ja, vi er i gang med at lave noget arbejde der i øjeblikket. Så jeg tror helt overordnet der vil blive ved med at være fokus på det der med infrastruktur og placering i forhold til arbejdspladser og sådan noget. Men jeg tror stadig byrådet vil sige at vi skal fortsætte med grøn vækststrategi. Det tror jeg. Det synes de, at de har fået meget ud af. EL: Men der har også været politisk stabilitet her, ikke? (58:15) TS: Ja, meget! Vi har i 100 år været fire borgmestre her. Alle dem, der har været borgmestre har været det i mere end 25 år, og de har alle sammen været socialdemokrater. Ham vi har nu, er Danmarks længst siddende borgmester nogensinde. Han har været borgmester siden

15 Men vores politiske system er meget karakteriseret ved, at de kan rigtig godt med hinanden, hvilket betyder rigtig meget for os i forvaltningen, men alt den tillid der bliver bygget op. Der er jo rigtig mange af mine kollegaer der bruger rigtig meget tid... Hvis vi nu tager sådan en sti-plan der, for fanden, så kan de komme op og skændes og diskutere. Så siger nogen for eksempel noget i en høring, hvor man er uenig, og folk kan se det, og så vil det jo gå helt (galt red.)... Nu kan I jo høre at vi ikke er helt enige om det, men jeg er næsten sikker på, at det samlede byråd siger: "Nu sender vi det her ud, og så ser vi bagefter hvad borgerne siger. Så må vi se om vi ikke kan blive enige om det bagefter.". Sådan tror jeg det er. Det betyder at vi kan spare ufatteligt mange timer på det, i stedet for hele tiden, som embedsmand, at være usikker. Vil de nu i den retning eller den retning? Hvornår beslutter de sig? Så er det meget nemmere på den her måde. Vi er kendertegnet ved det her, som du kalder det, politiske stabilitet. Og så er vi også meget kendetegnet ved vores handlekraft. Når vi beslutter noget, kan man også se det udenfor vinduerne. Der er ikke nogen tvivl om at vi har det image der. Men der er også nogen, der synes vi er for stille i forhold til de mange fine ting vi har. At vi måske skulle slå lidt mere ud med armene. Jeg ved ikke om det kommer. Det er faktisk noget af det de diskuterer for tiden, byrådet. Hvor vi nu har haft en periode efter kommunalreformen... Og hvad er det så vi skal rykke med, her de næste tre-fire år. Jeg kommer faktisk lige fra et møde i direktionen, hvor der er møde igen på mandag, hvor byrådet laver nogle workshops for at finde ud af, hvad det er vi skal de næste tre-fire år, for at rykke noget mere. EL: I vil gerne have mere omtale i Danmark og få bredt jeres budskab, eller hvordan? (1:00:26) TS: Vi forsøger i hvert fald hele tiden at nedtone det med, at det handler ikke om omtale og sådan noget. Det handler rigtig meget om, hvad det er vi udfører der bliver til gavn. Og mange af de ting, skulle gerne være til gavn for de borgere der bor her. Fordi hvis det er til gavn for dem, vil det garanteret også medføre at nogen... Så bliver de også en form for ambassadører. Så er de, de bedste ambassadører for kommunen. Vi tror ikke meget på det der med at sætte annoncer i avisen, lave film og alt sådan noget. Det tror vi ikke meget på. Vi tror mere på at det er de ting vi gennemfører. Vi forsøger rigtig meget med, at skal vi ud i medier og fortælle noget, skulle det gerne være noget vi har gennemført. Det skal ikke være om at vi har en plan om at vi om tre år laver vi det og det og det. Det skulle gerne være helt konkret, så vi er sikre på at det bliver gennemført. Det kan du høre, det er en sådan lidt mere jordbunden strategi. EL: Så I er ikke sådan en kommunetype der vælger et eller andet smart brandfirma og får bestilt en opgave, får et nyt slogan? (1:01:30) TS: Det ville være helt utænkeligt. Man kan diskutere det nu her. Vi har haft den her vision om sammenbyggede broer i fremtiden, som egentlig har været rigtig god. Men vi diskuterer om den skulle være noget andet, eller, det gør byrådet. Om hvad det skal være fremover, de næste tre-fire år. Så er meget spændende. EL: Det er fordi, Esben og jeg var i sidste uge til vækstseminar, Kommunebranding14. TS: Nårh ja! Det var ovre ved KL. EL: Lige præcis, med Stagis som er en brandingvirksomhed, facilitator. Der kiggede vi nemlig ned over deltagerlisten og håbede at I ville være der. 14

16 TS: Hvis vi havde haft tid tror jeg også... Vi har ikke haft tid, men ellers tror jeg også vi havde været der. EL: Det var netop det her nye med place branding, og hvordan det kan skabe merværdi. Men der er I ikke endnu i hvert fald. (1:02:26) TS:, det er vi ikke. Men jeg tror det ville ende med den her diskussion der er med byrådet, om at vi vil være mere offensive på det der og at de tør noget mere. Det tror jeg helt sikker det ender med. Også fordi, på alle vores nøgletal kan man se at det faktisk går rigtig godt. Jeg tror de vil sige sådan noget med at vi godt må rykke lidt, men det må ikke være så vildt at Middelfart mister sin troværdighed, fordi man hele tiden har sagt at man godt kan lidt og alle folk kan læse på nøgletallene, at det faktisk går rimelig godt. Så er det okay at være lidt større i slaget, men det må heller ikke være så meget at man risikerer at miste sit gode troværdige image. EL: Sin autencitet vel også i virkeligheden? (1:03:17) TS: Ja, det tror jeg. ES: Sådan en offensiv der, hvordan ville det se ud? Hvordan vil man gå i offensiven på sådan en brandingmæssig måde? (1:03:22) TS: Hvis du nu tænker på sådan noget som bosætning. Hvor der er mange der går ud og laver en film og sætter nogle annoncer i (avisen red.). Her tror jeg det ville gå ud på, at i øjeblikket flytter der nogle rigtig store nye arbejdspladser til kommunen, hvor man ville gå efter at kigge på de ansatte der arbejder der. Det er typisk virksomheder der kommer fra andre kommuner og flytter hertil, fordi vi ligger rigtig godt infrastrukturmæssigt. Så tror jeg at der vil blive lavet målrettede kampagner overfor de medarbejdere der kommer til, der siger: "Var det ikke smartere at du boede her i stedet for at bruge tre kvarter hver dag på at pendle. Og ved at snakke om, at når vi støtter events som Rock Under Broen, skulle vi nok ikke give give dem et beløb, men måske i stedet tage ud til den virksomhed der flytter hertil og give alle deres medarbejdere en gratis billet. Så har man jo indirekte støttet Rock Under Broen, og så kunne man samtidig dele noget materiale ud og vise noget frem om, hvad der er af herligheder i Middelfart kommune. Sådan at det er lidt mere målrettet. Vi tænker at det nok er nemmere at få nogen til at flytte hertil... For de ville jo komme fra nabokommunerne, typisk. Og så hvis de også har arbejdspladser... I stedet for det her lidt mere brede. Det skulle være meget fokuseret tror jeg. Det er sådan nogle ting man ville være lidt mere offensive med. Nu skal vi også til at lave Bridgewalking. Der tror jeg også vi vil være lidt mere store i slaget, fordi der har vi fat i noget helt stort. Der laver vi i øjeblikket et samarbejde med LEGO, hvor vi laver markedsføring sammen med LEGO, hvor vi har haft nogen af deres direktører til at hjælpe os med at lave en businesscase og sådan noget. Så der har vi faktisk besluttet at gå sammen med dem. De har jo, tror jeg nok, 28 mand der ikke laver andet end at påvirke sådan nogen der arrangerer turer til Danmark og turistbureauer. Der kan de godt se en ide i, at nogen af de børnefamilier der kommer til LEGO. De siger (LEGO red.) at det efterhånden er blevet sådan at man kun er i LEGO i tre døgn, hvor man kan nå at komme i Lalandia, LEGO-land. Så der er mange der også gerne vil noget andet, og der kunne man godt forestille sig at en enkelt af dem tog over og prøvede Bridgewalking og måske en tur i vores dyrehave samtidig. Så det er sådan noget vi vil prøve at være lidt mere offensive med. Men det vil stadigvæk være sådan noget med naturturisme. Vi arbejder rigtig meget med at det ikke skal være for tivoliseret. Det skal være sådan lidt natur. Vi tænker at vi ikke skal lave det samme, som de laver ovre i LEGO-land og Lalandia., vi vil hellere have at de... Vi 15

17 har jo verdens største tæthed af marsvin herude. Folk kan komme ud og sejle og se marsvin, og vi kan næsten garantere 100 procent at de kan se dem hver eneste gang. Det er lidt sådan vi tænker om vores ting. I forhold til vores dyrehave er det gået meget ud på at der ikke skal en masse fancy legetøj og skulpturer til. Det skal ligne det gamle herregårdslandskab. Der skal være sådan lidt kvalitet over det. ES: Så de kommer og besøger det som er som lokalområde, og ikke noget der er sat op. (1:06:48) TS:... Men er det lige så meget branding i arbejder med? EL: Jamen det er fordi vi studsede over det der med KlimaByen, Danmarks smukkeste klimatilpasning, som er lidt det der sloganagtige. Om det så er jeres forsøg på at komme på landkortet. (1:07:02) TS: Der er ingen tvivl om at det er vores forsøg inden for det grønne område og i forhold til vækststrategien. Det er et af vores kongeprojekter. Vi har haft sådan tre rigtig store. Vi lavede alt det der med energirenovering og det var nok første gang vi viste at vi kunne noget, viste at vi virkelig kunne noget, og så kunne vi udvikle på det. Vi havde arbejdet rigtig meget med natur og så kom det der med klima. Der havde vi øvet os på energi og natur og så var vi nogle af de hurtige til at slå til. Det er jo en turban for os at vi får Realdania med i sådan et projekt og at de siger at nu skal vi lave noget der er på nationalt og internationalt plan. Det passer jo perfekt ind i vores strategi omkring det med den grønne vækstkommune, det gør det. EL: Så det er sådan lidt, at I har nogle styrker her, som I gerne vil udvikle, og så kommer Realdania. De vil jo altid gerne lave de her filantropiske projekter, som de kalder det, og lave eksempler. (1:08:02) TS: Det er jo ikke tilfældigt det hedder den smukkeste, fordi de går meget op i (æstetikken red.). Det er jo ikke det der med at håndtere vand de går op i, Realdania. De går op i at lave nogle flotte bygninger, nogle flotte bydele og sådan nogle ting. Det er klart vi har en del af det i forbindelse med Middelfarts gamle by, som er skide flot. Det er klart det er der de fleste penge bliver brugt. Hvordan man i sådan en gammel by med bindingsværkshuse og toppede brosten, lave klimatilpasning. Det er derfor navnet er endt sådan, det der med "den smukkeste", det er fordi man har tænkt at det var noget man kunne lave rigtig smukt i den gamle by. EL: Så det har også været med til at vælge og afgrænse området KlimaByen? (1:08:49) TS: Ja, det har det. Udgangspunktet vi l selvfølgelig være at det det også er der vi har nogle oversvømmelser, som vi skal løst. Hvis man kigger ind i vores overordnede klimaplan, så passer det med at det skulle være den bydel vi skal starte med. Så det passer med den. Og så har vi fået det tilpasset sådan at man fik lidt forskellige by-typer med ind, så det kunne blive et bedre udstillingsvindue, både nationalt og internationalt. EL: Så det passer bedre end bare... (1:09:18) TS: I det her projekt, når man er inde og arbejde sammen med dem (Realdania red.), er der også afsat penge til at vi har et kommunikationsfirma med i projektet. Det har vi ikke i nogen af de andre. Der ville vi typisk sige at nogen af dem der på rådhuset skulle arbejde med det. Her er der nogen der kommer til at arbejde lidt mere professionelt med det, så det er da et af de projekter, hvor vi har haft mulighed for at lave en flot hjemmeside, andre materialer, 16

18 penge til at komme ud på konferencer og sådan nogle ting. Det har vi jo normalt ellers ikke. Så det er et rigtig fint projekt for os. EL: Det er nok også derfor vi er stødt på det overhovedet, ikke? (1:09:59) TS: Det er jo meget god læring, fordi sådan en som mig ville nok have sagt: "Jamen hvorfor skal vi dog bruge så mange penge på alt det der kommunikation". Men er jeg efterhånden begyndt at finde ud af, at det skal man faktisk. Jeg vil også sige, i forhold til det der grøn erhvervsvækst, hvis I går ind og kigger på deres hjemmeside. Der har vi, da vi skulle ansætte folk til det der EU-projekt, besluttede vi faktisk at én ud af fire skulle være en ren kommunikationsmedarbejder. Dengang syntes jeg det var fuldstændig vanvittigt. Men det har været rigtig godt givet ud, både for udbredelsen, kendskabet til det, dialogen og borgere. Det har været rigtig fint. Så det betyder meget, det gør det. EL: Bare lige et ekstraspørgsmål hurtigt i forhold til borgerinddragelse. Hvor meget har der været og hvordan har borgerinddragelsen sådan helt praktisk forløbet sig oppe i KlimaByen? Vi kunne se på hjemmesiden at der i hvert fald har været en borgerhøring. (1:10:41) TS: Det kan ikke gøre det. Jeg tror jeg har været til tre-fire-fem møder, hvor vi med mellemrum har fortalt om hvor langt vi var fremme, hvad der nu skete, hvordan I bliver inddraget. Der blev lavet workshops, hvor de har siddet en hel lørdag og arbejdet med hvordan de kender de lokale forhold med både sandjord og lerjord, og hvordan man kan gøre det deroppe. EL: Og hvem har så deltaget, er din fornemmelse? (1:11:22) TS: For nu at være lidt grov (generaliserende, red.). De gange jeg har været der, selvom jeg nu ikke har været der hver gang, så vil jeg nu sige at det er den ældre del af befolkningen. Man kan lidt karikeret sige, at dem der har små børn har ikke tid til at deltage, mens dem fra 50 og opefter har været rigtig flinke til at deltage, det må jeg sige. EL: Er der nogle referater fra møderne? (1:11:50) TS: Ja der er. Men der synes jeg næsten I skal prøve at snakke med Helle Norden, hende der er projektleder for det. I kan finde hende inde under KlimaByen på vores hjemmeside. Prøv lige at ring. Hun kan referere. Hun har deltaget i alle de der møder. I kan bare henvise til mig. Det kan være hun kan sende jer noget om det og alt muligt. Hun kan hele historien om det der. EL: Vi kunne også forstå I har haft et arrangement i fredags med debat i forhold til klima, det Mie var til (1:12:17) ES: Det var der en fra vores gruppe der kom til (1:12.24) EL: Mie, som du også skrev en mail til dig. Der fik vi lov til at snige et gruppemedlem med (1:12:27) TS: Der var jeg lige ovre den sidste halve time. Det var herovre på Kulturøen, det er rigtig. Det er jo et eksempel på at det kaster noget af sig, hvor at de så lavet et arrangement, og vi havde også i fredags, oppe i noget der hedder grønt erhverv, hvor vi har lavet en ordning "bedre bolig -konsulenter", sådan nogen der skal hjælpe. Folk går hen til dem, hvis de vil 17

19 energirenovere, og så skal man have en speciel uddannelse til det. Der er vi kommet til at vinde noget udbud på det. Oppe på byggecenteret har vi 95 mand på uddannelse inden for netop det. Så det kaster også andre ting af sig at man er aktiv inden for det der. Vi får også hoteller og sådan nogle ting. ES: Jeg synes vi har været igennem... TS: Ellers ringer I til mig. EL: Ja, jeg skulle lige til at spørge. Hvis vi fandt på nogle opfølgende spørgsmål. TS: Det ville også passe fint med mig, hvis jeg kunne løbe nu her. Jeg har udvalgsmøde kl. to.. (Lidt løs snak inden optagelsen slutter) 18

20 Bilag C: Skema over interviewpersonernes svar KlimaByen d Køn Alder Bor du i Middelfart? Hvad forbinder du med Middelfart? Har du hørt om KlimaByen? Hvorfra? Har du været inddraget i planlægningsprocessen? 1 Kvinde Start 20 erne Ja Tæt på broen Ja Så folderen i postkassen 2 Kvinde Start 20 erne Ja Der er meget fokus på jul i gågaden 3 Mand 60+ Ja Natur, den gamle bydel Ja Har fået tilbud om at være med. Der har været projektfremvisning, og i sidste uge en borgerhøring, har valgt det fra 4 Kvinde 60+ Ja Kulturel, smuk, god menneskelig opbakning 5 Mand 50+ Ja Hjemby Ja Det de har sendt ud 6 Kvinde 60+ Ja Vand, natur Ja Sidder i beboerforeningens bestyrelse, hvor de naturligvis er interesseret i det, ikke personligt 1