Slutevaluering på projekt Klar til Uddannelse, juni 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slutevaluering på projekt Klar til Uddannelse, juni 2010"

Transkript

1 Slutevaluering på projekt Klar til Uddannelse, juni 2010 Udarbejdet af projektets medarbejdere: Ester-Helene Vinther Frei og Thomas Bedsted Jørgensen, samt projektleder Henry Hansen Resume: Det er ikke sjovt at være på kontanthjælp. Unge i gråzonen kan ikke bare sendes i uddannelse! Disse unge har et kompliceret liv, som de er nødt til at have hjælp til En individuel indsats er nødvendig for de unge i gråzonen KTU har motiveret de unge til uddannelse KTU har især været med til at ændre de personlige barrierer KTU har motiveret mange unge til uddannelse: 81 af de 136 deltagere er i gang med eller tilmeldt uddannelse, og 13 har fået arbejde. Men KTU viser også, at mange unge i gråzonen har det svært: 52 af de 136 er stadig på kontanthjælp, og 13 er matchet om. 7 unge har fået lære-/praktikplads i forløbet Rapporten indeholder en beskrivelse af de unge og deres barrierer. Vi anbefaler: Der bør være et afklarings-tilbud til de unge i gråzonen (Mellem uddannelse og kontanthjælp) De unge har brug for tæt vejledning i en periode: Samtaler, gerne i grupper, praktik og megen opfølgning De har også brug for faste rammer og modspil: Med den rette respekt kan man udfordre og forandre de unges selvforståelse og identitet Fortsat samarbejde om visitationen, så man udnytter den viden, der er om de unge. 1

2 Indhold Resume af resultater og anbefalinger Baggrund for opstart af Klar til Uddannelse Beskrivelse af forløbet Karakteristik af de unge og deres barrierer Hvilke mål har vi nået Vejledernes tanker og refleksioner Anbefalinger Bilag: Det komplicerede ungeliv 8 historier Bilag: Hvem er de unge ledige? Baggrund for opstart af Klar til Uddannelse (KTU) Uddannelse er nøglen til et liv med job. Unge med uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden uddannelse: De er mere i job, tjener flere penge gennem livet, bliver mindre ledige, og hvis de mister et job, finder de hurtigere et nyt (Kilde: Beskæftigelsesministeriets hjemmeside) Der er imidlertid en gruppe unge, for hvem uddannelse ikke bare er noget, man går i gang med. Der kan være forskellige barrierer som eksempelvis problemfyldt skolegang, svagt eller manglende netværk, økonomiske problemer, psykiske problemer eller kriminalitet, der bevirker, at de er i risiko for ikke at få påbegyndt og kunne gennemføre en uddannelse. Tidligere analyser af udsatte unge i Midtjylland dokumenterer, at der især er tre barrierer: psykiske problemer, socialt belastet opvækst og mangel på erhvervserfaring Med projekt Klar til Uddannelse har vi søgt at give en støttende hånd til den gruppe af unge, der på den ene side er så velfungerende, at de er underlagt uddannelsespligt inden for den nærmeste fremtid, men som på den anden side har brug for afklaring inden påbegyndt uddannelse og evt. også ekstra støtte igennem uddannelsen. De unge, som vi har haft under vore vinger i dette projekt, er i højere grad blevet bevidste om egne ressourcer og er dermed kommet nærmere selvforsørgelse i kraft af afklaring i forhold til uddannelsesvalg. Eller som det stod formuleret i den oprindelige LBR-ansøgning om støtte til projektet: Projektet tager sigte på at motivere unge uden uddannelse, samt kvalificere uddannelsesvalget, så den unge inden uddannelsesstart - har kendskab til mulighederne. - ved hvad, der kræves. - har et perspektiv i forhold til fremtidige jobmuligheder - får individuel støtte til egne personlige og sociale barrierer for at kunne starte en uddannelse. 2

3 Beskrivelse af forløbet Der har været indtag af unge i projekt KTU fra oktober 09 til og med april 10. I dette tidsrum har der været 136 unge gennem projektet. Vi har haft løbende optag (hver mandag) på projektet og har haft til huse i en stor lejlighed i Skive midtby Som udgangspunkt har den enkelte unge haft et forløb af 4 ugers varighed hos KTU 1. Forløbet har været en kombination af holdundervisning og individuel vejledning. Vi havde fra begyndelsen en plan om, at vores undervisning skulle tilrettelægges med udgangspunkt i 4 forskellige temaer en for hver uge: - Uge 1 afklaring - Uge 2 Kommunikation - Uge 3 jobsøgning/ansøgning - Uge 4 Rettigheder og pligter De fire moduler skulle så køre i ring og startes forfra hver 5. uge. Dette fandt vi hurtigt ud af ikke duede: De forskellige undervisningsforløb skulle laves afhængigt af både de unges og vores dagsform. Det endte med, at vi fastholdt de forskellige temaer i vores undervisning, men at grænserne mellem dem blev meget flydende, og at de ikke blev bundet op på uger, men blev gennemgået alt efter, hvornår der var brug for det 2. Hverdagen Rent praktisk har vores daglige undervisning fungeret på den måde, at vi er mødtes kl med de unge og straks gået i gang med undervisningen. I begyndelsen af forløbet forsøgte vi os med en lidt blidere start på dagen, hvor vi indledte med en fælles gåtur og derefter spiste morgenmad sammen. Vi oplevede dog, at denne start blev for flydende for nogle af de unge, og resultatet var, at de ikke kunne finde ud af at møde til tiden. Klog af skade har vi bestræbt os på at begynde undervisningen kl. 8 sharp for at understrege, at det altså ikke er ligegyldigt, om man er der kl eller Undervisningen har typisk været et oplæg fra underviseren, som skulle debatteres enten i grupper eller på holdet, eller som mundede ud i nogle konkrete opgaver, der skulle løses. Kl. ca. 10 har vi drukket kaffe, spist et stykke brød og snakket om løst og fast. Vi har snakket om film, politik, weekendens byture, ja alt mellem himmel og jord. 1 Der har været mulighed for forlængelse, hvis forløbets vejledere og jobcentrets jobkonsulenter har kunnet se en mening med det. 2 Denne fleksibilitet har virket utroligt god men har samtidigt også lagt et vist pres på os som undervisere, idet vi har haft svært ved at planlægge vores undervisning på forhånd. 3

4 Gruppe-vejledning Timerne efter pausen har typisk været præget af individuel vejledning, hvor den unge har haft mulighed for mere konkret at arbejde videre med sine mål og delmål i forhold til uddannelse. Denne individuelle vejledning er stort set hver dag blevet indledt af en runde, hvor vi spørger til og kommenterer den enkelte unges planer for dagen, mens de andre hører på. Dette punkt har vi prioriteret meget højt, for vi har erfaret, at når vi snakker sammen, om de planer vi har, så alle kan høre det, har alle mulighed for både at blive klogere og for at byde ind med deres erfaringer. På den måde er runden en blanding af individuel vejledning og fælles vejledning. Det fælles aspekt har desuden den funktion, at det forpligter de unge, ikke kun i forhold til os vejledere men også i forhold til hinanden. Individuel vejledning flytter den unge Den individuelle vejledning har fyldt rigtig, rigtig meget i vores forløb. Også mere end vi oprindeligt havde planer om. Faktisk opfatter vi det som den vigtigste hjørnesten i vores vejledning af de unge: Skal vi flytte de unge, der ikke flytter sig selv, er det individuel vejledning, der skal til! Og det koster tid, tid og atter tid. Dét vi kalder individuel vejledning, dækker over den tid, hvor vi udvikler og oplever den enkelte unges proces sammen med dem. Vi har haft en ide om, at vi helst skulle nå rundt omkring alle minimum tre gange om ugen. I den periode hvor dette lykkedes for os, følte vi i den grad, at vi havde fingeren på pulsen i forhold til hver enkelt. Dette betød, at vi fik lavet gode og aktuelle uddannelsesplaner for stort set hver enkelt af de unge, planer som vi indtil videre endda kan iagttage stadig holder. Vi har i den grad oplevet en flok unge, som har haft både lyst til og brug for individuelle snakke med en voksen, der tager dem alvorligt. Selv om disse snakke ikke altid har drejet sig direkte om uddannelse, har de alligevel haft en vigtig funktion i forhold til at gøre den unge klar til uddannelse. For hvordan skal man magte en uddannelse, hvis man får bank af kæresten, eller hvis man bor hjemme hos sin mor, der er alkoholiker? Derfor har disse individuelle samtaler ofte resulteret i, at vi har støttet den unge i at ændre på faktorer i deres liv, der kun indirekte har at gøre med uddannelse, men som tydeligvis har stor indflydelse på sandsynligheden for, at de magter at gennemføre den. Vi må dog sande, at vi på grund af stor tilgang til projektet ikke har magtet at imødekomme disse ønsker og behov om individuel tid gennem hele projektet. I projektets opstartsfase oplevede vi færre visitationer til projektet end forventet og kørte med ca. 15 deltagere på holdet. Med tiden gik det bedre, og vi kørte med unge på protokol (og venteliste). Dette betød naturligt nok mindre tid til den enkelte. 3 3 Det har hele tiden været meningen, at vi skulle op på 30 unge, men som undervisere/vejledere kan vi jo ikke lade være med at sammenligne, og vi må konstatere, at vi med på hold måtte opgive flere af de unge, fordi de simpelthen var for tunge for os. Vi har desuden kunnet iagttage, at vi har haft langt flere sygemeldinger og udeblivelser i denne periode. Vi kan ikke lade være med at spekulere på, om det kunne være fordi, vi til sidst ikke længere formåede at skabe de forpligtende relationer mellem os og de unge, som vi gjorde i begyndelsen. 4

5 Vi følger de unge En del af vores opgave i forhold til de unge har desuden været at sørge for opfølgning efter endt forløb hos os. Denne opfølgning har typisk bestået i, at vi har ringet rundt til de unge for at høre, hvordan det går med dem og deres uddannelsesplaner. Eksempelvis havde vi i januar en del, der påbegyndt uddannelse, og så ringede vi naturligvis til dem i løbet af deres første uge på uddannelsen for at følge op. Heldigvis har vi også været så heldigt stillet, at en del af de unge selv hyppigt kommer omkring KTU og fortæller, hvordan det går dem både når det går dem godt, og når det går dem dårligt. Det gør unægtelig opfølgningen noget lettere. Karakteristik af de unge og deres barrierer Hvem er de unge i gråzonen? Hvad er det, der forhindrer unge i at gå i gang med uddannelse? I undersøgelsen spurgte vi bl.a. til, hvilke barrierer de unge så mellem sig og uddannelse svarene fordelte sig således Hvad er den største forhindring mellem dig og uddannelse? (52 Besvarelser) 1. Betyder alt betyder ingenting Gennem snit Fagligt 6 (11,54%) 7 (13,46%) 17 (32,69%) 21 (40,38%) 3,04 Personligt 2 (3,85%) 15 (28,85%) 14 (26,92%) 21 (40,38%) 3,04 Økonomisk 14 (26,92%) 12 (23,08%) 10 (19,23%) 16 (30,77%) 2,54 Andet 5 (9,62%) 9 (17,31%) 14 (26,92%) 20 (38,46%) 3,02 For mange unge er økonomien den største barriere. KTU har flyttet på de personlige barrierer, og det ændrer også opfattelsen af den økonomiske betydning. Jeg har ingen problemer med at læse, skrive og regne Det bliver en udfordring at starte et nyt sted, hvor jeg ikke kender nogen. Økonomi er en meget stor faktor i mit liv, eftersom jeg har svært ved at få en hverdag til at hænge sammen, hvis økonomien skranter. 5

6 Den SU kan du jo ikke leve for så ville jeg da helt starte når jeg har råd til det. fagligt, hmm ja jeg tror jeg klare mig. det er ikke det jeg tænker over. Som vi tidligere var inde på, gik det i begyndelsen af forløbet noget trægt med at få henvist nok unge til forløbet. Derfor er det endt med, at vi i det meste af perioden har optaget stort set alle unge mellem 18 og 30, som jobkonsulenterne mente kunne have gavn af forløbet. Man kan sige, at vores projekt blev ramt af den virkelige verden og de behov, som jobcentret har haft. 4 Derfor har det været en meget broget samling af unge, der har deltaget i vores projekt. Svarene skal tages med forbehold på grund af en ret lav svar-procent (75 ud af 136). Det er sandsynligvis dem, der har fået mest udbytte af projektet, der især har svaret. De, der ikke har svaret, har generelt set nok mindst et lige så kompliceret liv som de, der har svaret. Motivation Figur 1 Fra starten 1 = Ikke motiveret 4 = Top-motiveret 4 Vores resultater i forhold til den oprindelige LBR-ansøgning og dets kriterier for succes bør derfor også ses i et større perspektiv: Målgruppen er endt med at blive bredere end oprindeligt planlagt og dette har konkret betydet, at en del af de unge har været tungere end oprindeligt intenderet. 6

7 Figur 2 Fra slutning af forløb. 1 = Ikke motiveret og 4 = Top-motiveret. Der er en tydelig effekt ift de to undersøgelser. Det passer også med den fornemmelse, vi har haft af forløbet. Et kompliceret liv KTU-målgruppen er de unge i grå-zonen, ikke de mest udsatte unge. Alligevel viser de 8 historier, at mange af dem har et kompliceret liv. Virkelig meget bøvl derhjemme Næh, men bliver man ved med at tvinges ud i alt fra kommunens side, så skal man nok blive misbruger. Kan hverken læse eller skrive, og det gør det svært for mig Min generthed (muligvis social fobi) Familie og graviditet Psykiske lidelser Jeg har en depression, men er begyndt på nogle piller, så jeg tror kun, det vil være godt for mig at komme i gang med en uddannelse og få et mere socialt liv blandt andre unge mennesker. Personligt Jeg lider af en mild form for ordblindhed, og en schlerose-ryg. Derudover sker der mange dårlige ting i min familie lige nu, så det hindrer mig i at kunne bruge 100% af min energi på uddannelse. Asperger syndrom, men jeg skal nok klare det.. Koncentrationsproblemer 7

8 Det samfundsmæssige perspektiv UU-vejleder Erik Hammershøj har været inde over projekt KTU i kraft af en samkøring med projekt Unge godt i gang. Han skriver følgende om målgruppen: De unge, vi har haft i KTU, kan karakteriseres ud fra forskellige vinkler og positioner. Hvis vi starter med et samfundsmæssigt perspektiv, de unges forhold til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og samfundet som sådan. Det er typisk unge -der har modtaget specialundervisning -haft negativ skolegang (fagligt, socialt, højt fravær, negative relationer til lærerne) -unge der har vanskeligheder med at håndtere den brede vifte af muligheder inden for ungdomsuddannelserne -unge der har vanskeligheder med den stigende individualisering (at være selvforvaltende, usikre valg, fejlvalg som nederlag) -unge med teoretiske problemer (og som i-tale-sætter sig selv som værende bogligt svage) -utilpassede unge, som har svært ved at gennemføre noget, mange omvalg. -unge som ikke er startet på ordinær uddannelse (produktionsskole, mistet arbejde, ikke søgt uddannelse, droppet ud) -unge som modtager hjælp fra det offentlige (kontanthjælp, dagpenge) Individ-perspektivet Oven i det ovennævnte er der så en række problemer og vanskeligheder ud fra et individperspektiv, som kunne handle om følgende: -unge med lav selvopfattelse (urealistiske om sig selv, ensomme, mangel på visioner, usikre drenge, stille piger, manglende bevidsthed om egen situation og resurser, manglende valgkompetence, uafklarede, usikker trods motivation og forudsætninger for uddannelse; har svært ved at tage de første skridt. -unge med svage sociale kompetencer -skoletrætte (ringe sproglige kompetencer, manglende arbejdsvaner, problemer med digitale vejlednings- og uddannelsesportaler. -økonomiske problemer -svag familiebaggrund (ingen støtte, negativ social arv) -unge som har været isoleret hjemme i længere perioder (forældre får dem ikke i gang) -manglende uddannelsestradition i hjemmet (familiens opfattelse af, at uddannelse ikke er nødvendig) -unge hvor der er sket en social begivenhed (dødsfald, skilsmisse) Behovsperspektivet Endelig kan man så også inddrage et behovsperspektiv; hvilke behov har de unge: -behov knyttet til det personlige (personlig udvikling, social udvikling) -behov for hjælp til psykiske problemer -behov for støtte og omsorg (mentor) 8

9 -behov for positive rollemodeller -behov for at genvinde livsglæde Med det in mente skal vejledningsindsatsen altså være kompleks og individ-differentieret. Vejledning er kompleks og en konstant foranderlig proces Man knytter venskaber Vi kan se fra tidligere undersøgelser, at det at være i stand til at skabe et positivt netværk fx. på uddannelsesinstitutionerne er afgørende for, hvorvidt man er i stand til at fastholde de unge mennesker. Det har været meget tydeligt for os, at det forholder sig sådan. Alle unge har brug for et netværk, de har brug for et sted, hvor de kan få syndsforladelse, et sted hvor det er ok at være ked af, at det liv, de lever, ikke i øjeblikket lever op til deres egne forventninger. En af de unge skriver i evalueringen: Jeg syntes det lød fuldstændig latterligt, at vi skulle sidde i Jobhuset i 25 timer om ugen. Der er da ikke nogen normale mennesker, der kan sidde der nede men da de kom og sagde, jeg kunne starte her oppe på UU uddannelse, blev jeg faktisk lidt glad, men ville da ikke være for naiv. 1: her er rart at være. 2: Her er meget hjælp at hente. 3: Folk forstår dig heroppe. 4: ingen negative ansigter, der boner dig i hoved med, at du er "dum" 5: I er vildt hjælpsomme og dejlige at være sammen med. 6: man har lyst til at stå op om morgenen og møder her oppe, for her er en hjælp at hente, og folk er glade. jeg er ihvertfald superglad for at være her En anden skrev: Da jeg fik at vide, at jeg skulle starte på Klar til uddannelse, må jeg da indrømme, at jeg tænkte åh nej, hvad bliver det her nu for noget, men lige fra første dag jeg kom, har det været et rigtig rigtig godt forløb. Man får snakket en del om, hvad man tror man vil uddanne sig til, eller hvilket job man forestiller sig at skulle have, hvilket man få godt hjælp til at diskutere og vurdere. Samtidig er det godt at høre andres meninger og hvordan de ser ens situation. De unge giver udtryk for, at det er uddannelsesperspektivet, der gør at de kommer her, men reelt oplever vi, at en ret så væsentlig sidegevinst ved samværet på KTU er, at man knytter venskaber, at nogle flirter lidt med hinanden, at unge mennesker er unge mennesker på godt og ondt. Det er vigtigt og nødvendigt, hvis man vil den forpligtende relation, som kan være den afgørende forskel på succes eller nederlag. 9

10 Hvilke mål har vi nået Som det ses af nedenstående skema, har vi haft 136 unge gennem forløbet. Ud af de 136 unge har 66 % tilmeldt sig uddannelse, fået arbejde eller er allerede startet på uddannelse. I alt afsluttet I uddannelse Tilmeldt uddannelse Arbejde K-hjælp mm = 25 % 47 = 28 % (9 kom i arbejde frem til udd. start) 13 = 10 % 52= 38 % Praktik som en del af forløbet: 17 Uddybning af antal unge tilbage på kontanthjælp: Produktionsskole 2 (1 tilmeldt udd.) Afsluttet i praktik 5 sygemeldt 1 Gravide 5 Møde-ustabile 22 Uafklarede tilbage på kontanthjælp 4 Om-matchet 13 Vi har i løbet af perioden været med til at beskrive 13 unge, således at de er blevet matchet om. Lærepladser: I løbet af projektperioden er det lykkedes at få 7 unge i gang med lærepladser i forskellige virksomheder. De unge har været i praktik i virksomheden forud for uddannelsesaftalen. 5 Måden hvorpå de unge er sammentalt (det faktum at 10 af de unge figurerer flere steder i tabellen), gør at man ikke kan regne med det angivne tal, som skulle give 136, men til gengæld kan man regne med procentangivelsen. 10

11 Unge-tal: årige i uddannelse årige kontanthjælp match årige kontanthjælp match 4-5 Maj 2009 Dec Juni % 87 % 87 % årige i arbejde: Januar 2009: 36, men januar 2010: 12 KTU har ikke begrænset antal unge på kontanthjælp, bl.a. på grund af en finanskrise. Denne forklarer dog ikke det fortsat store tal af unge i match 4-5. Fra projekt-ansøgningen: At minimum 50 % af deltagerne i match 3 er i gang med uddannelsesforløb tre måneder efter start. Resultat: 53 % At 90 % af deltagerne i match 3/på dagpenge er ude af kommunal forsørgelse efter deltagelse (Arbejde, SU eller produktionsskole). Resultat: 63 % At max. 5 % omvisiteres til match 4-5. Resultat: 10 % At minimum 25 % af deltagerne i match 4 påbegynder uddannelse efter endt deltagelse. Resultat: Ikke beregnet, da kun 3-4 deltog fra match 4 En tung gråzone og et trægt arbejdsmarked. Som man kan se af ovenstående kasse, er flere end forventet stadig i kommunal forsørgelse: 38 %. Den væsentligste grund dertil er den tidligere beskrevne udvidelse af målgruppen. Vi havde i projektet en langt større andel af unge, som havde væsentlig andre problemer end ledighed, end forventet. Det ses ligeledes på det store antal ommatchninger 10 %, som vi har været med til at beskrive. Vi havde som man kan se i boksen ovenover, regnet med max 5%. Vi havde et mindre antal unge gennem forløbet end først forventet, hvilket selvfølgelig til dels skyldes, at projekt-optaget stoppede 1 måned før tid, da begge projektmedarbejderne fik andet arbejde. Derudover havde vi en noget langsom start på projektet. Det gik langsomt med at nå op på det ønskede antal unge. Selvfølgelig har konjekturerne også en del af forklaringen. Vi oplevede dels at der var ventetid på optagelse på forskellige uddannelser, ventetid for at komme ind og aftjene værnepligt, etc. Arbejdsmarkedet har ligeledes været noget trægt til at indlemme de unge. 11

12 Den individuelle indsats er afgørende. Når vi, som vi beskriver tidligere, oplevede i en lang periode at have et meget højt projektdeltagerantal (mellem 35 og 40), gjorde det, at vi i de perioder ikke kunne nå så mange individuelle snakke med de unge. Det påvirker ligeledes resultatet. Det er en helt klar erfaring fra vores side, at der hvor vi gjorde en forskel, var der hvor vi havde tid til den individuelle indsats de individuelle samtaler. Det er ligeledes det, vi ud fra de spørgeskemaer som de unge har svaret på, kan se har haft afgørende betydning for de unge og deres fornemmelse af forløbet. det har været rart med vejledere som behandler én med respekt, og som altid er klar til at hjælpe eller til en snak. Thomas, Erik og Esther-Helene er alle tre fantastiske mennesker - man føler sig ikke efterladt, og de vil gøre hvad de kan for at hjælpe én. det var ikke så stort et hold jeg var på, så derfor havde læreren tid til at hjælpe os alle sammen. det var meget rart. Disse udtalelser kommer fra unge som var igennem forløbet i starten af projektet, unge som har fået den vejledning, som vi nok synes er den ideelle kombination af individuelle samtaler og gruppevejledning. Individuel vejledning og gruppevejledning Vi lavede fra starten af projektperioden to elektroniske spørgeskemaer, som de unge skulle svare på. Et i starten og et i slutningen af forløbet. Ud af de 136 deltagere har 75 svaret på spørgeskemaet i starten og 56 på spørgeskemaet i slutningen. Det er ikke fordi vi ikke har opfordret og mindet dem om at svare på skemaerne.. I afslutningsevalueringen spørger vi til den individuelle vejledning. Svaret ser således ud: Mine vejledere havde tid til at snakke med mig De havde lyst til at snakke med mig 1. I høj grad i ringe grad 40 (75,47%) 12 (22,64%) 1 (1,89%) 0 (0,00%) 1,26 46 (86,79%) 6 (11,32%) 0 (0,00%) 1 (1,89%) 1,17 Der var tid nok til samtalerne 44 (83,02%) 7 (13,21%) 1 (1,89%) 1 (1,89%) 1,23 Gennem snit Jeg fik meget ud af den individuelle vejledning 34 (64,15%) 19 (35,85%) 0 (0,00%) 0 (0,00%) 1,36 Billedet er nogenlunde lige så tydeligt, når vi snakker om gruppevejledningen. Gruppevejledningen har dog ikke haft så stor betydning for de unge, men alligevel så markant positiv, at det er værd at nævne. Svarene fordelte sig således: 12

13 Jeg fik meget ud af, at der var andre i gruppen, der fortalte om deres oplevelser Jeg fik meget ud af, at blive hørt også af de andre unge Det gav mig en oplevelse af, at der var andre som havde det som jeg. 1. I høj grad i ringe grad 22 (41,51%) 25 (47,17%) 5 (9,43%) 1 (1,89%) 1,72 19 (35,85%) 20 (37,74%) 12 (22,64%) 2 (3,77%) 1,94 23 (43,40%) 23 (43,40%) 5 (9,43%) 2 (3,77%) 1,74 Gennem snit De unge vil tages alvorligt Det er meget tydeligt, at det har været overordentlig vigtigt for de unge at få fortalt deres historie, at få hjælp til at se sammenhæng i den fortælling de leverer om sig selv. Det er ligeledes tydeligt, at de unge har brug for at blive taget alvorligt de har brug for, at vi tror på det, de fortæller os. Hvis vi gør/tør det, er de ligeledes interesseret i at være deltagere i den forandringsproces der sættes i gang. Se blot på de tre udsagn i afsnittet ovenover: De handler om at blive taget alvorligt, at blive respekteret, at føle sig betydningsfuld. Forandring Er dine forventninger blevet indfriet. (52 Besvarelser) Jeg er blevet mere afklaret i forhold til mit uddannelsesvalg Jeg er blevet mere afklaret i forhold til mine jobmuligheder 1. i høj grad i ringe grad 24 (46,15%) 22 (42,31%) 5 (9,62%) 1 (1,92%) 1,67 15 (28,85%) 27 (51,92%) 8 (15,38%) 2 (3,85%) 1,94 Gennem snit Jeg tror mere på mig selv nu 15 (28,85%) 23 (44,23%) 13 (25,00%) 1 (1,92%) 2,00 Jeg fik god hjælp til uddannelsessøgningen 18 (34,62%) 29 (55,77%) 3 (5,77%) 2 (3,85%) 1,79 Jeg fik nye venner 19 (36,54%) 16 (30,77%) 14 (26,92%) 3 (5,77%) 2,02 Jeg fik meget ud af at være med i projektet Jeg vil anbefale forløbet til andre i min situation 23 (44,23%) 27 (51,92%) 1 (1,92%) 0 (0,00%) 1,57 31 (59,62%) 15 (28,85%) 4 (7,69%) 1 (1,92%) 1,51 13

14 Andre udtræk fra evalueringen. Undersøgelsen er ikke i sig selv skelsættende, men bekræfter nok mere det, vi i forvejen vidste: At uddannelse er vejen frem, at succes i uddannelsessystemet skaber grobund for mere uddannelse, at forældrenes opbakning er vigtig for de unge, at det godt kan betale sig at bruge lidt ekstra tid på at støtte de unge i deres vej mod uddannelse og selvforsørgelse, og at jo længere tid man er i kontanthjælpssystemet, jo vanskeligere er det at komme ud af systemet og i uddannelse eller job. Vejledernes tanker og refleksioner Én af de unge skriver: Super dejligt, har sgu aldrig prøvet det før, hvor nogle tager os unge så alvorligt! Stort plus! Vi har entydigt kunnet se, dels af undersøgelsen, men også af samværet og samtalerne med de unge, at hvis man vil forandre og bidrage til at de unges udvikling frem mod selvforsørgelse, må vi i stedet for pisken og alle sanktionerne finde motivationssnakken og tilliden frem. Vi er pinedød nødt til at tro på at de unge vil fortælle en sandfærdig historie om dem selv og at de faktisk selv er interesseret i at klare sig selv hvis muligheden er der. Vi har generelt oplevet en flok meget positive unge mennesker, som har lyst til at komme og tilbringe noget tid sammen med os i KTU. Der er en god stemning her i huset og der bliver fortalt mange anekdoter og dårlige vittigheder. Dette er en helt bevidst strategi, idet vi oplever den gode stemning som væsentligt i forhold til at flytte de unge. Vi er af den overbevisning, at god stemning og tillid er essentiel i vores bestræbelser på at gøre netop dette projekts målgruppe parate til at starte på uddannelse eller job. Prøv bare at se disse udtalelser fra to unge fra forløbet: Ester Helene og Thomas har været rigtig gode til at skabe en god stemning på holdet. De havde lavet det rigtig hyggeligt heroppe, og de formår at holde en god stemning. Vi har som nævnt oplevet, at rigtig mange af de unge i vores projekt har flere alvorlige barrierer end først antaget. Disse barrierer nedsætter naturligt nok sandsynligheden for, at de påbegynder og gennemfører en uddannelse. Derfor er det vigtigt, at vi som uddannelsesvejledere har blik for disse barrierer og formår at skabe en ramme, hvor de unge føler sig trygge, og hvor de tør fortælle, hvad der driller dem, og når livet gør ondt. For selvfølgelig er disse ting ikke noget, man bare lige buser ud med til den første og den bedste. Mange af de unge er desuden slet ikke klar over, hvori deres barrierer består, de kan bare mærke, at deres liv går ad H. til, men aner ikke hvorfor. Vi har haft rigtig stor succes med at nå ind til de unge og få dem i gang med/tættere på uddannelse. Dette tror vi i høj grad skyldes, at vi har forsøgt at skabe en god imødekommende stemning, hvor de unge føler sig velkomne og værdsat, og hvor der er nogle stabile og troværdige voksne, der har både tid og lyst til at tale med dem også når de har dummet sig. 14

15 Mange om-matchninger Det forholdsvist store antal af ommatchninger giver ligeledes anledning til en kommentar. Vi har ofte diskuteret hvorvidt og ikke mindst hvordan fejlmatch kan undgås. Vi har ofte hørt fra de unge, at de ikke har følt sig hørt i den indledende visitation. Ligeledes er en fællesnævner for mange af de unge, vi har haft igennem vores forløb, at de ikke har haft meget tiltro til det kommunale system, og at de har en fornemmelse af, at det kommunale system ikke har meget tiltro til dem. Denne grundlæggende mistillid er problematisk, når nu man forestiller sig, at det kommunale system og de unge skal samarbejde om opgaven: At få den enkelte unge i selvforsørgelse enten via uddannelse eller job. Vi har oplevet, at en stor del af de unge har haft, om ikke psykiske diagnoser, så psykiske vanskeligheder, som vi ikke har kunnet finde en forklaring på. En del af forklaringen har fra de unges side gået på en kombination af at være gået i stå, inden man egentlig er kommet i gang, og den fornemmelse de har haft af at blive en del af systemet anonymiseret og ubetydeliggjort. Er det muligt at kontanthjælpssystemet har en negativ betydning på gruppen af unges mentale velvære.. Er det muligt at frekvensen af ex. depressioner øges proportionalt med antal uger på kontanthjælp???? Vi har en mistanke om at det forholder sig sådan, men ingen dokumentation. Anbefalinger Om tilbuddet skal hedde KTU eller noget andet er i princippet ligegyldigt, men det der er vigtigt er, at man har et tilbud til den gråzone af unge, der er i fare for at falde ud af kassen arbejdsmarkeds-/uddannelsesparat, fordi de har brug for mere støtte til at komme i gang med uddannelse eller job, end gennemsnittet. Hvis målet er, at færrest mulige unge skal matches om (matches 4 og 5) kunne det være en god idé, at se lidt på de tilbud, der eksisterer i Skive Kommune, til gruppen af unge som er i KTU s målgruppe. Vi har oplevet at mange unge, som har et ringe netværk (familie, venner, kærester) har opsøgt os og er blevet ved med det selv om de faktisk var stoppet i vores forløb. Vi har selvfølgelig været glade for den tiltro de har vist os, men også været opmærksomme på, at det at have et netværk (os) kan være af stor betydning for de unge. Det er vigtigt at have nogen, som interesserer sig for, hvad man laver og har lyst til at høre om de store og små oplevelser i løbet af en hverdag!! I forhold til gruppen af unge er det ekstremt vigtigt, hvordan man kommunikerer budskabet. Når de unge oplever for mange du skal og du må ikke, eller forskellige typer sanktioner, mister de motivationen og lysten til at samarbejde. 15

16 Selvfølgelig skal lovgivningen overholdes, men dette kan kommunikeres på mange forskellige måder. Vi har oplevet, at de unge, vi har haft igennem vores forløb, har været langt mere motiveret for samarbejde, hvis stemningen er god og de føler sig betydningsfulde. Vi har i mange tilfælde været med til at tolke de budskaber de unge har modtaget fra forskellige dele af systemet, så de har kunnet forstå det der blev sagt uden at råbe FUCK Uddannelse/ job/ selvforsørgelse De unge Mistillid FUCK DIG! Misforståelser Manglende selvtillid Mistet gejsten Ustabil Jeg vil selv bestemme Tolke Bølgebryder KTU Filter Udglatte Forenkler Mistillid Du må ikke Du skal Regler Sanktioner Pisken Kommunen Samarbejde 16

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Infomøde om ungepakken Skive 1.11.2010

Infomøde om ungepakken Skive 1.11.2010 Infomøde om ungepakken Skive 1.11.2010 Dagens program Baggrund Ungepakkens indhold Hidtidige erfaringer i Skive Udmøntning af ungepakken Debat og afslutning Unge-tal Skive Ikke i uddannelse 1.-4.-06 1.-3.-07

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Rejsebrev. Studerende: Camilla I. Eskildsen. Email: cies@stud.ucl.dk. Rejsekammerat: Mette V. Jensen. Hjemmeinstitution: University College Lillebælt

Rejsebrev. Studerende: Camilla I. Eskildsen. Email: cies@stud.ucl.dk. Rejsekammerat: Mette V. Jensen. Hjemmeinstitution: University College Lillebælt Rejsebrev Studerende: Camilla I. Eskildsen Email: cies@stud.ucl.dk Rejsekammerat: Mette V. Jensen Hjemmeinstitution: University College Lillebælt Holdnummer: SOB11 By: Edinburgh, Skotland Periode: 23/4-2013

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

K^Si H Nørtoft Trivsel

K^Si H Nørtoft Trivsel K^Si H Nørtoft Trivsel,^'S en personlig relation W Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Faaborg-Midtfyn: "Proaktive Unge" Rette valg af uddannelse Ansøgeroplysninger: Nørtoft Trivsel Sdr. Højrupvejen

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Det frie Gymnasium 2014/15 Bruger: CM Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

BilagARU_130829_pkt.04.01

BilagARU_130829_pkt.04.01 O P L Æ G 2 9-0 8-2 01 3 INDLEDNING Alle borgere kommer til at mærke store forandringer i indsatsen Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en udd. Borgere der kan arbejde skal

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program Projekt GPS God Plan for Skoleforløb Arbejdsskitse til program Inden Projekt GPS har eleverne været på introkursus Forarbejde og efterbehandling er foregået i stamklassen med støtte fra UU-Vejlederen Modul

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

17½ års samarbejde i Aarhus

17½ års samarbejde i Aarhus 17½ års samarbejde i Aarhus Vi er en stor kommune vi kan ikke bo sammen, så vi må formalisere overgangene. I Jobcentret har vi samlet indsatserne for de unge under 30 år. Organisationsdiagram Jobcenter

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Stressreduktion med arbejdsmarkedsperspektiv Projektperiode : 11/8

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Mentor Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Målgruppe Tilbud Indsatser 1 Faglærte/med uddannelse: LVU MVU (løntilskud/praktik) Jobværksted Coach til egen jobsøgning KVU Videnpiloter

Læs mere

I perioden april december 2009 har Jobcenter Faxe visiteret 70 deltagere til projektet. Af disse er 34 startet i uddannelse og 6 er kommet i arbejde.

I perioden april december 2009 har Jobcenter Faxe visiteret 70 deltagere til projektet. Af disse er 34 startet i uddannelse og 6 er kommet i arbejde. A k t i e s e l s k a b e t Naesborg w w w. n a e s b o r g. d k Ringstedgade 24-26, 2. 4700 Næstved Tlf.: 55774466, Fax: 55774467 E-mail: naesborg@naesborg.dk 9. februar 2010 Kort evaluering af projektet

Læs mere

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013.

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013. Spørgeskema til elever i 9. og 1. klasse om UU-vejledningen. 213. Baggrundsspørgsmål 1. Er du: 315 34 Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 555 64 9. klasse 1. klasse Specialklasse 3. Hvad valgte du som

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

SUF BETA. Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson

SUF BETA. Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson Mentorpakke Personlige og tætte kontaktforløb med støtte til arbejdsmarkeds- og uddannelsesforløb Arbejdsprøvningspakke

Læs mere