Slutevaluering på projekt Klar til Uddannelse, juni 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slutevaluering på projekt Klar til Uddannelse, juni 2010"

Transkript

1 Slutevaluering på projekt Klar til Uddannelse, juni 2010 Udarbejdet af projektets medarbejdere: Ester-Helene Vinther Frei og Thomas Bedsted Jørgensen, samt projektleder Henry Hansen Resume: Det er ikke sjovt at være på kontanthjælp. Unge i gråzonen kan ikke bare sendes i uddannelse! Disse unge har et kompliceret liv, som de er nødt til at have hjælp til En individuel indsats er nødvendig for de unge i gråzonen KTU har motiveret de unge til uddannelse KTU har især været med til at ændre de personlige barrierer KTU har motiveret mange unge til uddannelse: 81 af de 136 deltagere er i gang med eller tilmeldt uddannelse, og 13 har fået arbejde. Men KTU viser også, at mange unge i gråzonen har det svært: 52 af de 136 er stadig på kontanthjælp, og 13 er matchet om. 7 unge har fået lære-/praktikplads i forløbet Rapporten indeholder en beskrivelse af de unge og deres barrierer. Vi anbefaler: Der bør være et afklarings-tilbud til de unge i gråzonen (Mellem uddannelse og kontanthjælp) De unge har brug for tæt vejledning i en periode: Samtaler, gerne i grupper, praktik og megen opfølgning De har også brug for faste rammer og modspil: Med den rette respekt kan man udfordre og forandre de unges selvforståelse og identitet Fortsat samarbejde om visitationen, så man udnytter den viden, der er om de unge. 1

2 Indhold Resume af resultater og anbefalinger Baggrund for opstart af Klar til Uddannelse Beskrivelse af forløbet Karakteristik af de unge og deres barrierer Hvilke mål har vi nået Vejledernes tanker og refleksioner Anbefalinger Bilag: Det komplicerede ungeliv 8 historier Bilag: Hvem er de unge ledige? Baggrund for opstart af Klar til Uddannelse (KTU) Uddannelse er nøglen til et liv med job. Unge med uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden uddannelse: De er mere i job, tjener flere penge gennem livet, bliver mindre ledige, og hvis de mister et job, finder de hurtigere et nyt (Kilde: Beskæftigelsesministeriets hjemmeside) Der er imidlertid en gruppe unge, for hvem uddannelse ikke bare er noget, man går i gang med. Der kan være forskellige barrierer som eksempelvis problemfyldt skolegang, svagt eller manglende netværk, økonomiske problemer, psykiske problemer eller kriminalitet, der bevirker, at de er i risiko for ikke at få påbegyndt og kunne gennemføre en uddannelse. Tidligere analyser af udsatte unge i Midtjylland dokumenterer, at der især er tre barrierer: psykiske problemer, socialt belastet opvækst og mangel på erhvervserfaring Med projekt Klar til Uddannelse har vi søgt at give en støttende hånd til den gruppe af unge, der på den ene side er så velfungerende, at de er underlagt uddannelsespligt inden for den nærmeste fremtid, men som på den anden side har brug for afklaring inden påbegyndt uddannelse og evt. også ekstra støtte igennem uddannelsen. De unge, som vi har haft under vore vinger i dette projekt, er i højere grad blevet bevidste om egne ressourcer og er dermed kommet nærmere selvforsørgelse i kraft af afklaring i forhold til uddannelsesvalg. Eller som det stod formuleret i den oprindelige LBR-ansøgning om støtte til projektet: Projektet tager sigte på at motivere unge uden uddannelse, samt kvalificere uddannelsesvalget, så den unge inden uddannelsesstart - har kendskab til mulighederne. - ved hvad, der kræves. - har et perspektiv i forhold til fremtidige jobmuligheder - får individuel støtte til egne personlige og sociale barrierer for at kunne starte en uddannelse. 2

3 Beskrivelse af forløbet Der har været indtag af unge i projekt KTU fra oktober 09 til og med april 10. I dette tidsrum har der været 136 unge gennem projektet. Vi har haft løbende optag (hver mandag) på projektet og har haft til huse i en stor lejlighed i Skive midtby Som udgangspunkt har den enkelte unge haft et forløb af 4 ugers varighed hos KTU 1. Forløbet har været en kombination af holdundervisning og individuel vejledning. Vi havde fra begyndelsen en plan om, at vores undervisning skulle tilrettelægges med udgangspunkt i 4 forskellige temaer en for hver uge: - Uge 1 afklaring - Uge 2 Kommunikation - Uge 3 jobsøgning/ansøgning - Uge 4 Rettigheder og pligter De fire moduler skulle så køre i ring og startes forfra hver 5. uge. Dette fandt vi hurtigt ud af ikke duede: De forskellige undervisningsforløb skulle laves afhængigt af både de unges og vores dagsform. Det endte med, at vi fastholdt de forskellige temaer i vores undervisning, men at grænserne mellem dem blev meget flydende, og at de ikke blev bundet op på uger, men blev gennemgået alt efter, hvornår der var brug for det 2. Hverdagen Rent praktisk har vores daglige undervisning fungeret på den måde, at vi er mødtes kl med de unge og straks gået i gang med undervisningen. I begyndelsen af forløbet forsøgte vi os med en lidt blidere start på dagen, hvor vi indledte med en fælles gåtur og derefter spiste morgenmad sammen. Vi oplevede dog, at denne start blev for flydende for nogle af de unge, og resultatet var, at de ikke kunne finde ud af at møde til tiden. Klog af skade har vi bestræbt os på at begynde undervisningen kl. 8 sharp for at understrege, at det altså ikke er ligegyldigt, om man er der kl eller Undervisningen har typisk været et oplæg fra underviseren, som skulle debatteres enten i grupper eller på holdet, eller som mundede ud i nogle konkrete opgaver, der skulle løses. Kl. ca. 10 har vi drukket kaffe, spist et stykke brød og snakket om løst og fast. Vi har snakket om film, politik, weekendens byture, ja alt mellem himmel og jord. 1 Der har været mulighed for forlængelse, hvis forløbets vejledere og jobcentrets jobkonsulenter har kunnet se en mening med det. 2 Denne fleksibilitet har virket utroligt god men har samtidigt også lagt et vist pres på os som undervisere, idet vi har haft svært ved at planlægge vores undervisning på forhånd. 3

4 Gruppe-vejledning Timerne efter pausen har typisk været præget af individuel vejledning, hvor den unge har haft mulighed for mere konkret at arbejde videre med sine mål og delmål i forhold til uddannelse. Denne individuelle vejledning er stort set hver dag blevet indledt af en runde, hvor vi spørger til og kommenterer den enkelte unges planer for dagen, mens de andre hører på. Dette punkt har vi prioriteret meget højt, for vi har erfaret, at når vi snakker sammen, om de planer vi har, så alle kan høre det, har alle mulighed for både at blive klogere og for at byde ind med deres erfaringer. På den måde er runden en blanding af individuel vejledning og fælles vejledning. Det fælles aspekt har desuden den funktion, at det forpligter de unge, ikke kun i forhold til os vejledere men også i forhold til hinanden. Individuel vejledning flytter den unge Den individuelle vejledning har fyldt rigtig, rigtig meget i vores forløb. Også mere end vi oprindeligt havde planer om. Faktisk opfatter vi det som den vigtigste hjørnesten i vores vejledning af de unge: Skal vi flytte de unge, der ikke flytter sig selv, er det individuel vejledning, der skal til! Og det koster tid, tid og atter tid. Dét vi kalder individuel vejledning, dækker over den tid, hvor vi udvikler og oplever den enkelte unges proces sammen med dem. Vi har haft en ide om, at vi helst skulle nå rundt omkring alle minimum tre gange om ugen. I den periode hvor dette lykkedes for os, følte vi i den grad, at vi havde fingeren på pulsen i forhold til hver enkelt. Dette betød, at vi fik lavet gode og aktuelle uddannelsesplaner for stort set hver enkelt af de unge, planer som vi indtil videre endda kan iagttage stadig holder. Vi har i den grad oplevet en flok unge, som har haft både lyst til og brug for individuelle snakke med en voksen, der tager dem alvorligt. Selv om disse snakke ikke altid har drejet sig direkte om uddannelse, har de alligevel haft en vigtig funktion i forhold til at gøre den unge klar til uddannelse. For hvordan skal man magte en uddannelse, hvis man får bank af kæresten, eller hvis man bor hjemme hos sin mor, der er alkoholiker? Derfor har disse individuelle samtaler ofte resulteret i, at vi har støttet den unge i at ændre på faktorer i deres liv, der kun indirekte har at gøre med uddannelse, men som tydeligvis har stor indflydelse på sandsynligheden for, at de magter at gennemføre den. Vi må dog sande, at vi på grund af stor tilgang til projektet ikke har magtet at imødekomme disse ønsker og behov om individuel tid gennem hele projektet. I projektets opstartsfase oplevede vi færre visitationer til projektet end forventet og kørte med ca. 15 deltagere på holdet. Med tiden gik det bedre, og vi kørte med unge på protokol (og venteliste). Dette betød naturligt nok mindre tid til den enkelte. 3 3 Det har hele tiden været meningen, at vi skulle op på 30 unge, men som undervisere/vejledere kan vi jo ikke lade være med at sammenligne, og vi må konstatere, at vi med på hold måtte opgive flere af de unge, fordi de simpelthen var for tunge for os. Vi har desuden kunnet iagttage, at vi har haft langt flere sygemeldinger og udeblivelser i denne periode. Vi kan ikke lade være med at spekulere på, om det kunne være fordi, vi til sidst ikke længere formåede at skabe de forpligtende relationer mellem os og de unge, som vi gjorde i begyndelsen. 4

5 Vi følger de unge En del af vores opgave i forhold til de unge har desuden været at sørge for opfølgning efter endt forløb hos os. Denne opfølgning har typisk bestået i, at vi har ringet rundt til de unge for at høre, hvordan det går med dem og deres uddannelsesplaner. Eksempelvis havde vi i januar en del, der påbegyndt uddannelse, og så ringede vi naturligvis til dem i løbet af deres første uge på uddannelsen for at følge op. Heldigvis har vi også været så heldigt stillet, at en del af de unge selv hyppigt kommer omkring KTU og fortæller, hvordan det går dem både når det går dem godt, og når det går dem dårligt. Det gør unægtelig opfølgningen noget lettere. Karakteristik af de unge og deres barrierer Hvem er de unge i gråzonen? Hvad er det, der forhindrer unge i at gå i gang med uddannelse? I undersøgelsen spurgte vi bl.a. til, hvilke barrierer de unge så mellem sig og uddannelse svarene fordelte sig således Hvad er den største forhindring mellem dig og uddannelse? (52 Besvarelser) 1. Betyder alt betyder ingenting Gennem snit Fagligt 6 (11,54%) 7 (13,46%) 17 (32,69%) 21 (40,38%) 3,04 Personligt 2 (3,85%) 15 (28,85%) 14 (26,92%) 21 (40,38%) 3,04 Økonomisk 14 (26,92%) 12 (23,08%) 10 (19,23%) 16 (30,77%) 2,54 Andet 5 (9,62%) 9 (17,31%) 14 (26,92%) 20 (38,46%) 3,02 For mange unge er økonomien den største barriere. KTU har flyttet på de personlige barrierer, og det ændrer også opfattelsen af den økonomiske betydning. Jeg har ingen problemer med at læse, skrive og regne Det bliver en udfordring at starte et nyt sted, hvor jeg ikke kender nogen. Økonomi er en meget stor faktor i mit liv, eftersom jeg har svært ved at få en hverdag til at hænge sammen, hvis økonomien skranter. 5

6 Den SU kan du jo ikke leve for så ville jeg da helt starte når jeg har råd til det. fagligt, hmm ja jeg tror jeg klare mig. det er ikke det jeg tænker over. Som vi tidligere var inde på, gik det i begyndelsen af forløbet noget trægt med at få henvist nok unge til forløbet. Derfor er det endt med, at vi i det meste af perioden har optaget stort set alle unge mellem 18 og 30, som jobkonsulenterne mente kunne have gavn af forløbet. Man kan sige, at vores projekt blev ramt af den virkelige verden og de behov, som jobcentret har haft. 4 Derfor har det været en meget broget samling af unge, der har deltaget i vores projekt. Svarene skal tages med forbehold på grund af en ret lav svar-procent (75 ud af 136). Det er sandsynligvis dem, der har fået mest udbytte af projektet, der især har svaret. De, der ikke har svaret, har generelt set nok mindst et lige så kompliceret liv som de, der har svaret. Motivation Figur 1 Fra starten 1 = Ikke motiveret 4 = Top-motiveret 4 Vores resultater i forhold til den oprindelige LBR-ansøgning og dets kriterier for succes bør derfor også ses i et større perspektiv: Målgruppen er endt med at blive bredere end oprindeligt planlagt og dette har konkret betydet, at en del af de unge har været tungere end oprindeligt intenderet. 6

7 Figur 2 Fra slutning af forløb. 1 = Ikke motiveret og 4 = Top-motiveret. Der er en tydelig effekt ift de to undersøgelser. Det passer også med den fornemmelse, vi har haft af forløbet. Et kompliceret liv KTU-målgruppen er de unge i grå-zonen, ikke de mest udsatte unge. Alligevel viser de 8 historier, at mange af dem har et kompliceret liv. Virkelig meget bøvl derhjemme Næh, men bliver man ved med at tvinges ud i alt fra kommunens side, så skal man nok blive misbruger. Kan hverken læse eller skrive, og det gør det svært for mig Min generthed (muligvis social fobi) Familie og graviditet Psykiske lidelser Jeg har en depression, men er begyndt på nogle piller, så jeg tror kun, det vil være godt for mig at komme i gang med en uddannelse og få et mere socialt liv blandt andre unge mennesker. Personligt Jeg lider af en mild form for ordblindhed, og en schlerose-ryg. Derudover sker der mange dårlige ting i min familie lige nu, så det hindrer mig i at kunne bruge 100% af min energi på uddannelse. Asperger syndrom, men jeg skal nok klare det.. Koncentrationsproblemer 7

8 Det samfundsmæssige perspektiv UU-vejleder Erik Hammershøj har været inde over projekt KTU i kraft af en samkøring med projekt Unge godt i gang. Han skriver følgende om målgruppen: De unge, vi har haft i KTU, kan karakteriseres ud fra forskellige vinkler og positioner. Hvis vi starter med et samfundsmæssigt perspektiv, de unges forhold til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og samfundet som sådan. Det er typisk unge -der har modtaget specialundervisning -haft negativ skolegang (fagligt, socialt, højt fravær, negative relationer til lærerne) -unge der har vanskeligheder med at håndtere den brede vifte af muligheder inden for ungdomsuddannelserne -unge der har vanskeligheder med den stigende individualisering (at være selvforvaltende, usikre valg, fejlvalg som nederlag) -unge med teoretiske problemer (og som i-tale-sætter sig selv som værende bogligt svage) -utilpassede unge, som har svært ved at gennemføre noget, mange omvalg. -unge som ikke er startet på ordinær uddannelse (produktionsskole, mistet arbejde, ikke søgt uddannelse, droppet ud) -unge som modtager hjælp fra det offentlige (kontanthjælp, dagpenge) Individ-perspektivet Oven i det ovennævnte er der så en række problemer og vanskeligheder ud fra et individperspektiv, som kunne handle om følgende: -unge med lav selvopfattelse (urealistiske om sig selv, ensomme, mangel på visioner, usikre drenge, stille piger, manglende bevidsthed om egen situation og resurser, manglende valgkompetence, uafklarede, usikker trods motivation og forudsætninger for uddannelse; har svært ved at tage de første skridt. -unge med svage sociale kompetencer -skoletrætte (ringe sproglige kompetencer, manglende arbejdsvaner, problemer med digitale vejlednings- og uddannelsesportaler. -økonomiske problemer -svag familiebaggrund (ingen støtte, negativ social arv) -unge som har været isoleret hjemme i længere perioder (forældre får dem ikke i gang) -manglende uddannelsestradition i hjemmet (familiens opfattelse af, at uddannelse ikke er nødvendig) -unge hvor der er sket en social begivenhed (dødsfald, skilsmisse) Behovsperspektivet Endelig kan man så også inddrage et behovsperspektiv; hvilke behov har de unge: -behov knyttet til det personlige (personlig udvikling, social udvikling) -behov for hjælp til psykiske problemer -behov for støtte og omsorg (mentor) 8

9 -behov for positive rollemodeller -behov for at genvinde livsglæde Med det in mente skal vejledningsindsatsen altså være kompleks og individ-differentieret. Vejledning er kompleks og en konstant foranderlig proces Man knytter venskaber Vi kan se fra tidligere undersøgelser, at det at være i stand til at skabe et positivt netværk fx. på uddannelsesinstitutionerne er afgørende for, hvorvidt man er i stand til at fastholde de unge mennesker. Det har været meget tydeligt for os, at det forholder sig sådan. Alle unge har brug for et netværk, de har brug for et sted, hvor de kan få syndsforladelse, et sted hvor det er ok at være ked af, at det liv, de lever, ikke i øjeblikket lever op til deres egne forventninger. En af de unge skriver i evalueringen: Jeg syntes det lød fuldstændig latterligt, at vi skulle sidde i Jobhuset i 25 timer om ugen. Der er da ikke nogen normale mennesker, der kan sidde der nede men da de kom og sagde, jeg kunne starte her oppe på UU uddannelse, blev jeg faktisk lidt glad, men ville da ikke være for naiv. 1: her er rart at være. 2: Her er meget hjælp at hente. 3: Folk forstår dig heroppe. 4: ingen negative ansigter, der boner dig i hoved med, at du er "dum" 5: I er vildt hjælpsomme og dejlige at være sammen med. 6: man har lyst til at stå op om morgenen og møder her oppe, for her er en hjælp at hente, og folk er glade. jeg er ihvertfald superglad for at være her En anden skrev: Da jeg fik at vide, at jeg skulle starte på Klar til uddannelse, må jeg da indrømme, at jeg tænkte åh nej, hvad bliver det her nu for noget, men lige fra første dag jeg kom, har det været et rigtig rigtig godt forløb. Man får snakket en del om, hvad man tror man vil uddanne sig til, eller hvilket job man forestiller sig at skulle have, hvilket man få godt hjælp til at diskutere og vurdere. Samtidig er det godt at høre andres meninger og hvordan de ser ens situation. De unge giver udtryk for, at det er uddannelsesperspektivet, der gør at de kommer her, men reelt oplever vi, at en ret så væsentlig sidegevinst ved samværet på KTU er, at man knytter venskaber, at nogle flirter lidt med hinanden, at unge mennesker er unge mennesker på godt og ondt. Det er vigtigt og nødvendigt, hvis man vil den forpligtende relation, som kan være den afgørende forskel på succes eller nederlag. 9

10 Hvilke mål har vi nået Som det ses af nedenstående skema, har vi haft 136 unge gennem forløbet. Ud af de 136 unge har 66 % tilmeldt sig uddannelse, fået arbejde eller er allerede startet på uddannelse. I alt afsluttet I uddannelse Tilmeldt uddannelse Arbejde K-hjælp mm = 25 % 47 = 28 % (9 kom i arbejde frem til udd. start) 13 = 10 % 52= 38 % Praktik som en del af forløbet: 17 Uddybning af antal unge tilbage på kontanthjælp: Produktionsskole 2 (1 tilmeldt udd.) Afsluttet i praktik 5 sygemeldt 1 Gravide 5 Møde-ustabile 22 Uafklarede tilbage på kontanthjælp 4 Om-matchet 13 Vi har i løbet af perioden været med til at beskrive 13 unge, således at de er blevet matchet om. Lærepladser: I løbet af projektperioden er det lykkedes at få 7 unge i gang med lærepladser i forskellige virksomheder. De unge har været i praktik i virksomheden forud for uddannelsesaftalen. 5 Måden hvorpå de unge er sammentalt (det faktum at 10 af de unge figurerer flere steder i tabellen), gør at man ikke kan regne med det angivne tal, som skulle give 136, men til gengæld kan man regne med procentangivelsen. 10

11 Unge-tal: årige i uddannelse årige kontanthjælp match årige kontanthjælp match 4-5 Maj 2009 Dec Juni % 87 % 87 % årige i arbejde: Januar 2009: 36, men januar 2010: 12 KTU har ikke begrænset antal unge på kontanthjælp, bl.a. på grund af en finanskrise. Denne forklarer dog ikke det fortsat store tal af unge i match 4-5. Fra projekt-ansøgningen: At minimum 50 % af deltagerne i match 3 er i gang med uddannelsesforløb tre måneder efter start. Resultat: 53 % At 90 % af deltagerne i match 3/på dagpenge er ude af kommunal forsørgelse efter deltagelse (Arbejde, SU eller produktionsskole). Resultat: 63 % At max. 5 % omvisiteres til match 4-5. Resultat: 10 % At minimum 25 % af deltagerne i match 4 påbegynder uddannelse efter endt deltagelse. Resultat: Ikke beregnet, da kun 3-4 deltog fra match 4 En tung gråzone og et trægt arbejdsmarked. Som man kan se af ovenstående kasse, er flere end forventet stadig i kommunal forsørgelse: 38 %. Den væsentligste grund dertil er den tidligere beskrevne udvidelse af målgruppen. Vi havde i projektet en langt større andel af unge, som havde væsentlig andre problemer end ledighed, end forventet. Det ses ligeledes på det store antal ommatchninger 10 %, som vi har været med til at beskrive. Vi havde som man kan se i boksen ovenover, regnet med max 5%. Vi havde et mindre antal unge gennem forløbet end først forventet, hvilket selvfølgelig til dels skyldes, at projekt-optaget stoppede 1 måned før tid, da begge projektmedarbejderne fik andet arbejde. Derudover havde vi en noget langsom start på projektet. Det gik langsomt med at nå op på det ønskede antal unge. Selvfølgelig har konjekturerne også en del af forklaringen. Vi oplevede dels at der var ventetid på optagelse på forskellige uddannelser, ventetid for at komme ind og aftjene værnepligt, etc. Arbejdsmarkedet har ligeledes været noget trægt til at indlemme de unge. 11

12 Den individuelle indsats er afgørende. Når vi, som vi beskriver tidligere, oplevede i en lang periode at have et meget højt projektdeltagerantal (mellem 35 og 40), gjorde det, at vi i de perioder ikke kunne nå så mange individuelle snakke med de unge. Det påvirker ligeledes resultatet. Det er en helt klar erfaring fra vores side, at der hvor vi gjorde en forskel, var der hvor vi havde tid til den individuelle indsats de individuelle samtaler. Det er ligeledes det, vi ud fra de spørgeskemaer som de unge har svaret på, kan se har haft afgørende betydning for de unge og deres fornemmelse af forløbet. det har været rart med vejledere som behandler én med respekt, og som altid er klar til at hjælpe eller til en snak. Thomas, Erik og Esther-Helene er alle tre fantastiske mennesker - man føler sig ikke efterladt, og de vil gøre hvad de kan for at hjælpe én. det var ikke så stort et hold jeg var på, så derfor havde læreren tid til at hjælpe os alle sammen. det var meget rart. Disse udtalelser kommer fra unge som var igennem forløbet i starten af projektet, unge som har fået den vejledning, som vi nok synes er den ideelle kombination af individuelle samtaler og gruppevejledning. Individuel vejledning og gruppevejledning Vi lavede fra starten af projektperioden to elektroniske spørgeskemaer, som de unge skulle svare på. Et i starten og et i slutningen af forløbet. Ud af de 136 deltagere har 75 svaret på spørgeskemaet i starten og 56 på spørgeskemaet i slutningen. Det er ikke fordi vi ikke har opfordret og mindet dem om at svare på skemaerne.. I afslutningsevalueringen spørger vi til den individuelle vejledning. Svaret ser således ud: Mine vejledere havde tid til at snakke med mig De havde lyst til at snakke med mig 1. I høj grad i ringe grad 40 (75,47%) 12 (22,64%) 1 (1,89%) 0 (0,00%) 1,26 46 (86,79%) 6 (11,32%) 0 (0,00%) 1 (1,89%) 1,17 Der var tid nok til samtalerne 44 (83,02%) 7 (13,21%) 1 (1,89%) 1 (1,89%) 1,23 Gennem snit Jeg fik meget ud af den individuelle vejledning 34 (64,15%) 19 (35,85%) 0 (0,00%) 0 (0,00%) 1,36 Billedet er nogenlunde lige så tydeligt, når vi snakker om gruppevejledningen. Gruppevejledningen har dog ikke haft så stor betydning for de unge, men alligevel så markant positiv, at det er værd at nævne. Svarene fordelte sig således: 12

13 Jeg fik meget ud af, at der var andre i gruppen, der fortalte om deres oplevelser Jeg fik meget ud af, at blive hørt også af de andre unge Det gav mig en oplevelse af, at der var andre som havde det som jeg. 1. I høj grad i ringe grad 22 (41,51%) 25 (47,17%) 5 (9,43%) 1 (1,89%) 1,72 19 (35,85%) 20 (37,74%) 12 (22,64%) 2 (3,77%) 1,94 23 (43,40%) 23 (43,40%) 5 (9,43%) 2 (3,77%) 1,74 Gennem snit De unge vil tages alvorligt Det er meget tydeligt, at det har været overordentlig vigtigt for de unge at få fortalt deres historie, at få hjælp til at se sammenhæng i den fortælling de leverer om sig selv. Det er ligeledes tydeligt, at de unge har brug for at blive taget alvorligt de har brug for, at vi tror på det, de fortæller os. Hvis vi gør/tør det, er de ligeledes interesseret i at være deltagere i den forandringsproces der sættes i gang. Se blot på de tre udsagn i afsnittet ovenover: De handler om at blive taget alvorligt, at blive respekteret, at føle sig betydningsfuld. Forandring Er dine forventninger blevet indfriet. (52 Besvarelser) Jeg er blevet mere afklaret i forhold til mit uddannelsesvalg Jeg er blevet mere afklaret i forhold til mine jobmuligheder 1. i høj grad i ringe grad 24 (46,15%) 22 (42,31%) 5 (9,62%) 1 (1,92%) 1,67 15 (28,85%) 27 (51,92%) 8 (15,38%) 2 (3,85%) 1,94 Gennem snit Jeg tror mere på mig selv nu 15 (28,85%) 23 (44,23%) 13 (25,00%) 1 (1,92%) 2,00 Jeg fik god hjælp til uddannelsessøgningen 18 (34,62%) 29 (55,77%) 3 (5,77%) 2 (3,85%) 1,79 Jeg fik nye venner 19 (36,54%) 16 (30,77%) 14 (26,92%) 3 (5,77%) 2,02 Jeg fik meget ud af at være med i projektet Jeg vil anbefale forløbet til andre i min situation 23 (44,23%) 27 (51,92%) 1 (1,92%) 0 (0,00%) 1,57 31 (59,62%) 15 (28,85%) 4 (7,69%) 1 (1,92%) 1,51 13

14 Andre udtræk fra evalueringen. Undersøgelsen er ikke i sig selv skelsættende, men bekræfter nok mere det, vi i forvejen vidste: At uddannelse er vejen frem, at succes i uddannelsessystemet skaber grobund for mere uddannelse, at forældrenes opbakning er vigtig for de unge, at det godt kan betale sig at bruge lidt ekstra tid på at støtte de unge i deres vej mod uddannelse og selvforsørgelse, og at jo længere tid man er i kontanthjælpssystemet, jo vanskeligere er det at komme ud af systemet og i uddannelse eller job. Vejledernes tanker og refleksioner Én af de unge skriver: Super dejligt, har sgu aldrig prøvet det før, hvor nogle tager os unge så alvorligt! Stort plus! Vi har entydigt kunnet se, dels af undersøgelsen, men også af samværet og samtalerne med de unge, at hvis man vil forandre og bidrage til at de unges udvikling frem mod selvforsørgelse, må vi i stedet for pisken og alle sanktionerne finde motivationssnakken og tilliden frem. Vi er pinedød nødt til at tro på at de unge vil fortælle en sandfærdig historie om dem selv og at de faktisk selv er interesseret i at klare sig selv hvis muligheden er der. Vi har generelt oplevet en flok meget positive unge mennesker, som har lyst til at komme og tilbringe noget tid sammen med os i KTU. Der er en god stemning her i huset og der bliver fortalt mange anekdoter og dårlige vittigheder. Dette er en helt bevidst strategi, idet vi oplever den gode stemning som væsentligt i forhold til at flytte de unge. Vi er af den overbevisning, at god stemning og tillid er essentiel i vores bestræbelser på at gøre netop dette projekts målgruppe parate til at starte på uddannelse eller job. Prøv bare at se disse udtalelser fra to unge fra forløbet: Ester Helene og Thomas har været rigtig gode til at skabe en god stemning på holdet. De havde lavet det rigtig hyggeligt heroppe, og de formår at holde en god stemning. Vi har som nævnt oplevet, at rigtig mange af de unge i vores projekt har flere alvorlige barrierer end først antaget. Disse barrierer nedsætter naturligt nok sandsynligheden for, at de påbegynder og gennemfører en uddannelse. Derfor er det vigtigt, at vi som uddannelsesvejledere har blik for disse barrierer og formår at skabe en ramme, hvor de unge føler sig trygge, og hvor de tør fortælle, hvad der driller dem, og når livet gør ondt. For selvfølgelig er disse ting ikke noget, man bare lige buser ud med til den første og den bedste. Mange af de unge er desuden slet ikke klar over, hvori deres barrierer består, de kan bare mærke, at deres liv går ad H. til, men aner ikke hvorfor. Vi har haft rigtig stor succes med at nå ind til de unge og få dem i gang med/tættere på uddannelse. Dette tror vi i høj grad skyldes, at vi har forsøgt at skabe en god imødekommende stemning, hvor de unge føler sig velkomne og værdsat, og hvor der er nogle stabile og troværdige voksne, der har både tid og lyst til at tale med dem også når de har dummet sig. 14

15 Mange om-matchninger Det forholdsvist store antal af ommatchninger giver ligeledes anledning til en kommentar. Vi har ofte diskuteret hvorvidt og ikke mindst hvordan fejlmatch kan undgås. Vi har ofte hørt fra de unge, at de ikke har følt sig hørt i den indledende visitation. Ligeledes er en fællesnævner for mange af de unge, vi har haft igennem vores forløb, at de ikke har haft meget tiltro til det kommunale system, og at de har en fornemmelse af, at det kommunale system ikke har meget tiltro til dem. Denne grundlæggende mistillid er problematisk, når nu man forestiller sig, at det kommunale system og de unge skal samarbejde om opgaven: At få den enkelte unge i selvforsørgelse enten via uddannelse eller job. Vi har oplevet, at en stor del af de unge har haft, om ikke psykiske diagnoser, så psykiske vanskeligheder, som vi ikke har kunnet finde en forklaring på. En del af forklaringen har fra de unges side gået på en kombination af at være gået i stå, inden man egentlig er kommet i gang, og den fornemmelse de har haft af at blive en del af systemet anonymiseret og ubetydeliggjort. Er det muligt at kontanthjælpssystemet har en negativ betydning på gruppen af unges mentale velvære.. Er det muligt at frekvensen af ex. depressioner øges proportionalt med antal uger på kontanthjælp???? Vi har en mistanke om at det forholder sig sådan, men ingen dokumentation. Anbefalinger Om tilbuddet skal hedde KTU eller noget andet er i princippet ligegyldigt, men det der er vigtigt er, at man har et tilbud til den gråzone af unge, der er i fare for at falde ud af kassen arbejdsmarkeds-/uddannelsesparat, fordi de har brug for mere støtte til at komme i gang med uddannelse eller job, end gennemsnittet. Hvis målet er, at færrest mulige unge skal matches om (matches 4 og 5) kunne det være en god idé, at se lidt på de tilbud, der eksisterer i Skive Kommune, til gruppen af unge som er i KTU s målgruppe. Vi har oplevet at mange unge, som har et ringe netværk (familie, venner, kærester) har opsøgt os og er blevet ved med det selv om de faktisk var stoppet i vores forløb. Vi har selvfølgelig været glade for den tiltro de har vist os, men også været opmærksomme på, at det at have et netværk (os) kan være af stor betydning for de unge. Det er vigtigt at have nogen, som interesserer sig for, hvad man laver og har lyst til at høre om de store og små oplevelser i løbet af en hverdag!! I forhold til gruppen af unge er det ekstremt vigtigt, hvordan man kommunikerer budskabet. Når de unge oplever for mange du skal og du må ikke, eller forskellige typer sanktioner, mister de motivationen og lysten til at samarbejde. 15

16 Selvfølgelig skal lovgivningen overholdes, men dette kan kommunikeres på mange forskellige måder. Vi har oplevet, at de unge, vi har haft igennem vores forløb, har været langt mere motiveret for samarbejde, hvis stemningen er god og de føler sig betydningsfulde. Vi har i mange tilfælde været med til at tolke de budskaber de unge har modtaget fra forskellige dele af systemet, så de har kunnet forstå det der blev sagt uden at råbe FUCK Uddannelse/ job/ selvforsørgelse De unge Mistillid FUCK DIG! Misforståelser Manglende selvtillid Mistet gejsten Ustabil Jeg vil selv bestemme Tolke Bølgebryder KTU Filter Udglatte Forenkler Mistillid Du må ikke Du skal Regler Sanktioner Pisken Kommunen Samarbejde 16

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Tværgående indsats for ledige unge

Tværgående indsats for ledige unge Tværgående indsats for ledige unge 27. august 2015 Jakob Jensen, COK og Lone Englund Stjer, KL 27-08-2015 1 Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 Børn og Skoles sekretariat Dato: Januar 2013 Sagsnr.: Sagsbehandler: acha Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 På baggrund af beslutning

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Hvis uddannelse er eneste vej frem?

Hvis uddannelse er eneste vej frem? Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således:

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således: Undervisningsmiljøvurdering Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således: Læs Først! Det er afgørende vigtigt, at det

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt? Kvalitetssikring Måling : Opstart på Integro Baggrund: Cpr. nummer: _ Køn: Kvinde Mand Er du: Gift Samlevende Enlig Hvor mange børn har du: Hvor længe har du været ledig inden for de sidste år? Har du

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Resultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011. Følgende emner indgår i resultatvisningen:

Resultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011. Følgende emner indgår i resultatvisningen: Resultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen:,,, Underspørgsmål til det sociale miljø - om at gribe ind mod mobning,,, Underspørgsmål til undervisningen - om

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud. Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Virtuel undervisning 1 Side 1 af 7 1v Helsingør Gymnasium Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Oversigt over spørgsmål 1. Var opgaven i engelsk af passende længde? 2. Var opgaven i engelsk

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty:

Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og dit arbejde? Betty: Jamen jeg arbejder som faglig koordinator for unge teamet. Og nu er jeg så også blevet konstitueret teamleder. Jeg har som sådan ikke

Læs mere

Spørgeskema Mentorprojektet

Spørgeskema Mentorprojektet Spørgeskema Mentorprojektet Svar venligst på alle spørgsmålene. Hvis du er i tvivl om, hvad de betyder, så spørg din sagsbehandler. Mentor 1. Har du i øjeblikket en mentor, som du har fået af dit jobcenter?

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere