Det frivillige potentiale velfærdsstatens redningskrans?

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale Af Astrid Hald & Liv Reiter Thorsen Det frivillige potentiale velfærdsstatens redningskrans? - En analyse og diskussion af frivillige foreningers potentiale for øget tilvejebringelse af velfærdsydelser Afleveret 30. marts 2012 Institut for Statskundskab Københavns Universitet Vejleder: Henrik Jensen Antal normalsider:134 Antal ord:46.948

2

3 ABSTRACT Abstract The combination of the economic crisis and increasing public expenditures has strained the sustainability of the welfare state, which has brought into public awareness the potential for using volunteer associations as a means to deliver public services. Therefore, this thesis investigates whether, and under what conditions, volunteer associations may be brought progressively into the production of welfare services, and what this change might entail for the democratic nature of the welfare state. In order to answer these questions, the thesis breaks the investigation down to three parts. The first part is a quantitative analysis of social capital and of participation in volunteer associations in Denmark. This part establishes that there is a high level of social capital in Denmark, which means that there is a significant potential for increasing the input of volunteer participation in the production of welfare services. The second part of the thesis employs qualitative methods within a framework of social capital and principal-agent theory. Through interviews with four key agents, the possibilities for and the barriers against increasing the voluntary production of welfare services is examined. The conclusion is that the voluntary production of welfare services functions best when it is a supplement to, and produced in close coordination with, public authorities. The collaboration between volunteer associations and the state does not, however, seem to damage the production of social capital by the volunteer associations in this study. Finally, the thesis examines the democratic advantages and disadvantages to an increased involvement of volunteer work in the production of public services. The greatest democratic advantage is that the citizenry gains a greater say over the content and supply of welfare services. This also, however, entails a democratic disadvantage, because different parts of the citizenry may end up participating to different degrees in the production of services, which may end up providing different segments of the populace with different levels of service. Despite the risk of increased inequality, however, the thesis concludes that the citizenry s increased democratic participation, the augmented production of social capital, and the potential savings to the state budget offer so significant benefits that suitable volunteer associations may profitably participate more broadly in the production of welfare services.

4

5 INDHOLD Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning PROBLEMSTILLING Specialets tredelte besvarelse af problemstillingen CIVILSAMFUNDET VELFÆRDSSTATENS VUGGE Den politiske begejstring for inddragelse af civilsamfundet SPECIALETS TEORIVALG Teorien om social kapital Principal-agent teorien Det associative demokrati AFGRÆNSNING BEGREBSAFKLARING Civilsamfund Det offentlige Frivilligsektoren Frivillige foreninger Frivilligt arbejde Tilvejebringelse af velfærdsydelser SPECIALETS STRUKTUR SPECIALEDEL 1: HVORDAN TEGNER DEN SOCIALE KAPITAL OG FORENINGSDELTAGELSE SIG? Kapitel 2: Social kapital teori FORSKNINGSFELTER INDEN FOR SOCIAL KAPITAL DEFINITIONER OG DANNELSE AF SOCIAL KAPITAL Pierre Bourdieu James Coleman Robert Putnam KAPITALELEMENTERNE VED SOCIAL KAPITAL TILLID KAUSALITEN I DANNELSEN AF SOCIAL KAPITAL SPECIALETS DEFINITION AF SOCIAL KAPITAL Kapitel 3: Multimetodisk undersøgelsesdesign I: Kvantitativ metode MULTIMETODEUNDERSØGELSESDESIGN DET KVANTITATIVE DATAGRUNDLAG OG BEARBEJDNINGEN AF DETTE Operationalisering og valg af variable i

6 DET FRIVILLIGE POTENTIALE Datagrundlag: Den danske værdiundersøgelse Anvendte statistiske metoder DEN KVANTITATIVE METODISKE KVALITET ANALYSEDEL 1: POTENTIALET I DANSK SOCIAL KAPITAL...49 Kapitel 4: Kortlægning af den danske sociale kapital DANSKERNE ER YDERST AKTIVE I FORENINGSLIVET DE TILLIDSFULDE DANSKERE Det danske niveau af generel tillid Det danske niveau af institutionel tillid Reciprocitet blandt danskerne DANSKERNES DELTAGELSE I MEDBORGERLIGE AKTIVITETER ANALYSEKONKLUSION SPECIALEDEL 2: HVILKE MULIGHEDER OG BARRIERER ER DER FOR ØGET FRIVILLIG TILVEJEBRINGELSE AF VELFÆRDSYDELSER? Kapitel 5: Styringsrelationer: Principal-agent- og social kapital teori PRINCIPAL-AGENT TEORI DET RATIONELLE STYRINGSPARADIGME Udfordringer ved kontraktindgåelse Kritik af principal-agent teorien SOCIAL KAPITAL TEORI INSTITUTIONER REGULERER ADFÆRD Foreningerne som fora for dannelse af social kapital Kapitel 6: Multimetodisk undersøgelsesdesign II: Kvalitativ metode UDVÆLGELSE AF INFORMANTER To foreningsrepræsentanter: Nørrebro Taekwondo Klub og Ungdommens Røde Kors Det statslige perspektiv: Center for frivilligt socialt arbejde Det kommunale perspektiv: Københavns kommune, Integration og Fritid INTERVIEWGUIDES, KODNING OG DATADISPLAY DEN KVALITATIVE METODISKE KVALITET ANALYSEDEL 2 frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser...77 Kapitel 7: Styringsrammen for de frivillige foreninger DE NATIONALE POLITISKE STRATEGIER De kommunale rammer: Kunsten at være ildpuster og ikke ildslukker Kommunale frivilligpolitikker strategier for frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser Kommunale frivilligråd forum for kommunalpolitisk dagsordenssættelse DEN ØKONOMISKE RAMME ii

7 INDHOLD Private midler: Foreningerne står selv for de fleste indtægter Offentlige og politisk tildelte midler til frivillige sociale foreninger Foreningernes ønske om længevarende driftsbevillinger DELKONKLUSION Kapitel 8: Frivilligt-kommunalt samarbejde DET GODE PARTNERSKAB Dialog og ligeværd Bevarelse af foreningernes egenart Konsolideret basisdrift i foreningerne Klar rollefordeling og incitament til efterlevelse DELKONKLUSION Kapitel 9: Velfærdsydelser de frivillige kan tilvejebringe DE LOVBESTEMTE OG ULOVBESTEMTE OPGAVER MERVÆRDIEN I DEN FRIVILLIGE INDSATS Nødvendighedskriteriet som motivationsfaktor Tidlig indsats, personlige relationer og innovativ tilgang GRÆNSER FOR DE FRIVILLIGE FORENINGERS VELFÆRDSLØSNING Evner skal matche opgavens omfang og karakter Nye aktiviteter afføder krav om flere ressourcer DELKONKLUSION Kapitel 10: Foreningernes interne forandringer BUREAUKRATISERING AF FRIVILLIGSEKTOREN Tilvejebringelsen af velfærdsydelser medfører professionalisering Ungdommens Røde Kors: en strategisk velfærdspartner Nørrebro Taekwondo Klub: projektorganisering og innovation DEN SOCIALE KAPITAL INTERNT I DE FRIVILLIGE FORENINGER Skaber et højt tillidsniveau mere aktive medborgere eller omvendt? Foreningerne værner om interne sociale relationer Formelle institutioner garanterer dannelsen af social kapital DELKONKLUSION Kapitel 11: Analysekonklusion DEN POLITISKE OG ØKONOMISKE RAMME FOR DE FRIVILLIGE FORENINGERS VIRKE KOMMUNALE SAMARBEJDER VELFÆRDSYDELSER DE FRIVILLIGE KAN TILVEJEBRINGE DE FRIVILLIGE FORENINGER iii

8 DET FRIVILLIGE POTENTIALE SPECIALEDEL 3 HVILKE DEMOKRATISKE FORDELE OG ULEMPER VIL INDFØRELSEN AF EN ASSOCIATIV DEMOKRATIMODEL MEDFØRE? Kapitel 12: Den associative demokratimodel Kapitel 13: Aktivt medborgerskab FORPLIGTET TIL AT YDE SIT TIL SAMFUNDET VELFÆRDSSLAVERI ELLER SAMFUNDSPLIGT? RET TIL OFFENTLIGT FINANSIEREDE SMØGER OG HUNDEMAD? ROBUSTE OFFENTLIGE INSTITUTIONER OG EN OMFATTENDE FRIVILLIGSEKTOR DELKONKLUSION Kapitel 14: Høj kvalitet og frivillighed uforenelige størrelser? HVORDAN UNDGÅR MAN AT KVÆLE DET FRIVILLIGE ENGAGEMENT? SIKRING AF PROFESSIONALISME DEN OPLEVEDE KVALITET HOS BORGERNE HVEM HAR ANSVARET FOR DE FRIVILLIGT PRODUCEREDE YDELSER? DELKONKLUSION Kapitel 15: Det associative demokrati lige for alle? BORGERINDDRAGELSE SOM DEMOKRATISK GEVINST SKABER DET ASSOCIATIVE DEMOKRATI MERE ULIGHED I DELTAGELSEN? ØGER DET ASSOCIATIVE DEMOKRATI DEN MATERIELLE ULIGHED? LIGE DELTAGELSE I DAGENS DANMARK? UNDERMINERING AF DE EKSISTERENDE DEMOKRATISKE INSTITUTIONER DELKONKLUSION Kapitel 16: Vilje til associativ transformation? TØR FOLKETINGSPOLITIKERNE AT SÆTTE HANDLING BAG ORDENE? SVINGER PENDULET VÆK FRA UNIVERSALISMEN? TOP-DOWN DANNELSE AF GENEREL TILLID MIDDELKLASSENS OPBAKNING TIL VELFÆRDSSTATEN DELKONKLUSION Kapitel 17: Konklusion på diskussionen AKTIVT MEDBORGERSKAB KVALITET OG FRIVILLIGHED LIGHED VILJE TIL ASSOCIATIV TRANSFORMATION iv

9 INDHOLD Kapitel 18: Samlet konklusion BESVARELSE AF SPECIALETS PROBLEMSTILLING SPECIALETS BIDRAG OG FIRE HOVEDFUND VEJEN FREM FOR DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND Litteraturliste Figuroversigt FIGUR 1: DEN FRIVILLIGE SEKTOR FIGUR 2: SPECIALETS STRUKTUR FIGUR 3: KAUSALITETEN I COLEMANS OPFATTELSE AF SOCIAL KAPITAL FIGUR 4: LUKKEDE OG ÅBNE SOCIALE NETVÆRK FIGUR 5: KAUSALITETEN I PUTNAMS FORSTÅELSE AF SOCIAL KAPITAL FIGUR 6: MEDBORGERLIGE FORENINGERS DANNELSE AF TILLID FIGUR 7: DEN BROBYGGENDE SOCIALE KAPITAL FIGUR 8: DEN AFGRÆNSENDE SOCIALE KAPITAL FIGUR 9: DANNELSE AF SOCIAL KAPITAL - TOP DOWN ELLER BOTTOM-UP FIGUR 10: PARAMETRENE I SPECIALETS DEFINITION AF SOCIAL KAPITAL FIGUR 11: SPECIALETS MULTIMETODEDESIGN FIGUR 12: STYRINGSRAMMEN FOR DE FRIVILLIGE FORENINGER FIGUR 13: PRINCIPALENS EX-ANTE OG POST-ANTE KONTROLMULIGHEDER FIGUR 14: UDVÆLGELSE AF INFORMANTER FIGUR 15: STYRINGSRAMMEN FOR DE FRIVILLIGE FORENINGER FIGUR 16: INDHOL DET I STYRINGSRELATIONEN FIGUR 17: FINANSIERINGSMULIGHEDER FOR DE FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER FIGUR 18: UNGDOMMENS RØDE KORS ORGANISATIONSDIAGRAM FIGUR 19: NØRREBRO TAEKWONDO KLUBS ORGANISATIONSDIAGRAM FIGUR 20: INTERNE EVALUERINGSKONCEPTER OG DANNELSEN AF SOCIAL KAPITAL I FORENINGERNE v

10 DET FRIVILLIGE POTENTIALE Bilagsoversigt Bilag 1: Forskningsdesign Bilag 2: Valg og kodning af kvantitative variable Bilag 3: Spørgsmål fra Værdiundersøgelsen 2008 anvendt i specialet Bilag 4: SPSS syntax Bilag 5: Transskriberet interview med Integration og Fritid Bilag 6: Transskriberet interview med Center for frivilligt socialt arbejde Bilag 7: Transskriberet interview med Nørrebro Taekwondo Klub Bilag 8: Transskriberet interview med Ungdommens Røde Kors Bilag 9: Datadisplay Alle bilag ligger på den vedhæftede CD-rom, der er indsat bagest i specialet. vi

11 DET FRIVILLIGE POTENTIALE Kapitel 1: Indledning Den økonomiske krise har kombineret med stigende offentlige udgifter sat velfærdsstatens bæredygtighed under pres. 1 Den universalistiske og udgiftstunge danske velfærdsmodel er udfordret af bl.a. en negativ demografisk udvikling, stigende arbejdsløshed og en voksende sundhedssektor, hvilket øger behovet for prioritering, nye initiativer og vækst (Pedersen, 2011: 11-12, 32-33; Mandag Morgen, 2011b: 3-4; Hulgård, 2011: 28; Frivilligrådet, 2010: 20). Det står således klart, at Danmark må træffe en række valg angående velfærdsstatens fremtidige udformning og økonomiske prioriteringer. Det har bragt spørgsmålet, om potentialet i at inddrage frivillige foreninger i leveringen af offentlige velfærdsydelser, frem i offentlighedens søgelys (Regeringen, 2010; Socialministeriet, 2010; Mandag Morgen, 2010; Jensen, 2009). Vores motivation for at belyse omfanget af det frivillige potentiale skal dermed findes i det begyndende hamskifte velfærdsstaten gennemgår i disse år. Hvor danskerne i mange år har oplevet en støt stigning i antallet af borgerrettigheder til offentligt finansieret velfærdsgoder, så er det nu omvendt prioriteringer i velfærdsydelserne, og borgernes pligt til at bidrage til samfundet, der er på den politiske dagsorden (Regeringen, 2010; Bonde, 2012: 4; Falbe, 2011: 1, Statsministeriet, 2012: 1). Hovedformålet med dette speciale er i forlængelse heraf at kaste lys over muligheder og barrierer for i øget omfang at inddrage frivillige i tilvejebringelsen af velfærdsydelser. 2 Det er for det første interessant at undersøge frivilligsektorens potentiale for mere opgaveløsning på velfærdsområdet set i lyset af, at den danske frivilligsektor bidrager med 9,6 pct. af BNP (Frivilligrådet, 2010: 20). Sektoren er således en allerede eksisterende medspiller til det offentlige i velfærdssamfundet, hvorfor det bliver relevant at belyse på hvilke måder, frivilligsektoren i endnu højere grad kan komme det trængte velfærdssamfund til undsætning. Et andet spændende aspekt af øget frivillig opgavevaretagelse er, at det ikke bare vil få betydning for velfærdssamfundets udformning, men også for danskernes borgerrolle. Således er spørgsmålet om potentialet i øget frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser ikke blot interessant i relation til den nuværende universalistiske velfærdsstat, men i høj grad også aktuelt i forhold til karakteren af det danske demokrati. 1 Påstanden om økonomisk krise i Danmark skal ses i lyset af svækkede konjunkturer og et skønnet underskud på de offentlige finanser på 100¾ mia. kr. i 2012 svarende til 5,5 pct. af BNP. Den økonomiske krise medfører lavere skatteindtægter og højere udgifter til dagpenge, kontanthjælp mv. Dertil kommer, at efterlønsudbetalingerne i 2012 øger det offentlige underskud med omkring 1 pct. af BNP (Finansministeriet, 2011: 5). 2 Der er i Danmark registreret en vækst i antallet civilsamfundsmæssige organisationer, som alene eller i samvirke med offentlige institutioner står for tilvejebringelse af forskellige former for velfærdsydelser (Boje, Fridberg & Ibsen, 2008: 9). Der er således allerede i dag frivillige foreninger som tilvejebringer velfærdsydelser. Dette speciales fokus er at undersøge, hvorvidt de frivillige foreninger i højere grad end i dag kan inddrages i tilvejebringelsen af velfærdsydelser. 1

12 INDLEDNING En øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse er dog ikke nødvendigvis en let anvendelig og omkostningsfri redningskrans for velfærdssamfundet. Ved både at undersøge muligheder og barrierer for frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser er specialets ambition at nuancere billedet af potentialet i en øget frivillig opgavevaretagelse for velfærdssamfundet. 1.1 Problemstilling Afdækningen af det frivillige potentiale for tilvejebringelse af velfærdsydelser sker gennem en besvarelse af specialets problemstilling: Hvorvidt og i givet fald hvordan kan frivillige foreninger i højere grad end i dag inddrages i tilvejebringelse af velfærdsydelser, og hvilke demokratiske konsekvenser indebærer dette for velfærdssamfundet? Belysningen af problemstillingen sker med udgangspunkt i, at det frivillige potentiale afhænger af de betingelser, der er for de frivillige foreningers virke. Disse udgøres bl.a. af niveauet af social kapital i samfundet og af de politiske og økonomiske rammer, som dannes i et samspil mellem civilsamfundet, de frivillige foreninger, staten og kommunerne. En omfattende overdragelse af velfærdsopgaver til frivillige foreninger har ligheder med den associative demokratimodel, hvor statslige magt- og styringsfunktioner decentraliseret gennem en styrkelse af det civile samfund. Dermed medfører en øget tilvejebringelse af velfærdsydelser yderligere en række demokratiske konsekvenser, både for borgerrollen og for det repræsentative demokratiske styre i Danmark. På baggrund heraf er specialets problemstilling operationaliseret ud i tre forskningsspørgsmål: 1. Hvordan tegner den danske sociale kapital og foreningsdeltagelse sig? 2. Hvilke muligheder og barrierer er der for øget frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser? 3. Hvilke demokratiske fordele og ulemper vil indførelsen af en associativ demokratimodel medføre? De tre forskningsspørgsmål bygger oven på hinanden og strukturer specialets tre hoveddele Specialets tredelte besvarelse af problemstillingen På baggrund af teorien om social kapital argumenterer specialet for den antagelse, at et højt niveau af social kapital i civilsamfundet er en grundlæggende forudsætning for en realisering af det frivillige 2

13 DET FRIVILLIGE POTENTIALE potentiale for tilvejebringelse af velfærdsydelser (Schjødt & Svendsen, 2004: 17). Derfor vil første del af specialet, med afsæt i teorien om social kapital og Værdiundersøgelsen 2008 om danskernes værdier (Gundelach, 2011: 9), kvantitativt analysere niveauet af den danske sociale kapital og foreningsdeltagelse. Kortlægningen af, hvorvidt det frivillige potentiale overhovedet er til stede i Danmark, leder videre til den anden og analytisk tungeste del af specialet. Her analyseres med brug af principal-agent og social kapital teori styringsrelationerne mellem staten/kommunerne og de frivillige foreninger i relation til potentialet i en øget frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser. Formålet med den anden del af specialet er at belyse muligheder og barrierer for en øget inddragelse af frivillige foreninger som serviceleverandører for det offentlige, idet disse muligheder og barrierer er bestemmende for omfanget af det frivillige potentiale for varetagelse af velfærdsopgaver. Derfor har vi valgt at kaste lys over dette gennem en kvalitativ analyse af de tre hovedaktørers perspektiver på frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser: 1) fra et statsligt perspektiv repræsenteret ved Center for frivilligt socialt arbejde, som er en selvejende institution under Social- og Integrationsministeriet (Bilag 6: 1-2), 2) fra et kommunalt perspektiv repræsenteret ved Integration og Fritid, der er et kontor under Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune (Bilag 5: 1) samt 3) fra et frivilligt foreningsperspektiv repræsenteret ved to foreninger, henholdsvis Ungdommens Røde Kors og Nørrebro Taekwondo Klub. Ungdommens Røde Kors er udvalgt som informant, da foreningens aktiviteter befinder sig indenfor det sociale område. Dermed varetager foreningen allerede opgaver, som ligger tæt op ad de offentlige velfærdsydelser (Bilag 8: 1-2; Christensen, Christiansen & Ibsen, 2007: 22). Nørrebro Taekwondo Klub er udvalgt som informant, fordi klubben, som biprodukt af deres sportsaktiviteter, løfter en social opgave i form af integration (Bilag 7: 2). Da klubben endvidere repræsenterer idrætsforeningerne, som er den type af foreninger, der har flest medlemmer og frivillige i Danmark, ligger der et stort potentiale i at få flere idrætsforeninger til at løfte en social indsats. Fælles for de fire informanter er, at de alle repræsenterer institutioner, som har konkrete erfaringer med frivillige foreningers tilvejebringelse af velfærdsydelser. De to analysedele danner afsæt for specialets tredje del. Heri diskuteres konsekvenser af at realisere det frivillige potentiale i en ændret samfundskonstruktion, hvor de frivillige får en mere aktiv rolle i velfærdsproduktionen. Omdrejningspunktet for specialedel 3 er således, hvilke demokratiske konsekvenser det ville indebære, hvis det i Danmark blev besluttet at sætte alle sejl ind på en øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse. Et sådant scenarie kunne munde ud i en samfundsmodel i lighed med den associative demokratimodel, som samfundsteoretikeren Paul Hirst skitserer i et i hans optik ideelt 3

14 INDLEDNING samfund baseret på frivillighed i sin mest udtalte form (Hirst, 1997b: 8-9). Derfor er Hirsts model valgt som afsæt for specialets diskussion, og dermed er den associative demokratimodels demokratiske fordele og ulemper i forhold til den eksisterende repræsentative og universalistiske samfundsmodel emnet for specialets diskussion. 1.2 Civilsamfundet velfærdsstatens vugge Historisk set er velfærdssamfundet i vid udstrækning skabt af civilsamfundet og det lokale frivillige engagement og arbejde (Boje, Fridberg & Ibsen, 2008: 17; Bilag 6: 5). Den frivillige sektors aktiviteter kan således spores helt tilbage til vedtagelsen af Grundloven i 1849, som indførte foreningsfrihed 3 i Danmark. Grundloven stadfæstede en ramme for at organisere frivillige foreninger som mini-demokratier med valgt ledelse, generalforsamlinger osv., som vi kender det fra nutidens foreninger. Kernen i denne forståelse af foreninger er, at de er medlemsbaserede og demokratiske (Gundelach & Torpe, 1997: 23). Den demokratiske tanke kom også til at præge den tidlige bonde- og andelsbevægelse, der formede sig fra midten af 1800-tallet, og som lagde fundamentet for det danske frivillige engagement. 4 Ifølge antropolog og forsker i social kapital Gunnar Lind Haase Svendsen skyldes de andelsbaserede brugsforeninger og andelsmejeriers succes i høj grad de nøgleprincipper, de var funderet på, såsom åbent medlemskab, demokratiske beslutningsprocesser, fælles økonomisk ansvar samt kontant tilbagebetaling af et eventuelt overskud til medlemmerne (Svendsen, 2000: 8-9). 5 Netop principperne om åbent medlemskab og de demokratiske beslutningsprocesser har vist sig at være yderst sejlivede, og den dag i dag er de fortsat hjørnestenen i de krav, der stilles til de frivillige folkeoplysende foreninger for, at de kan modtage offentlige midler (Folkeoplysningsloven 4). Dermed er disse principper rammesættende for nutidens frivillige foreningers virke og deres potentiale for tilvejebringelse af velfærdsydelser. 3 Grundlovens 78, der hjemler foreningsfriheden lyder: Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. (Grundloven 78, stk. 1). Men foreningsfriheden er dog ikke ubegrænset. Illegale og/eller voldelige foreninger kan opløses af domstolene (Grundloven 78, stk. 2). 4 Andelsselskaberne opstod i bøndernes bestræbelser på at sikre en effektiv, rentabel og stabil landbrugsproduktion af høj kvalitet og kooperativer udsprang af arbejderbevægelsens forsøg på at sikre produktion af billige dagligvarer til lønarbejderne (Boje, Fridberg & Ibsen, 2008: 17). 5 Desuden var et bagvedliggende mål at forbedre forholdene for de lavere stillede befolkningsgrupper. Foreningsvedtægterne gav mulighed for at sanktioner de medlemmer, der forsøgte at snyde. De demokratiske beslutningsprocesser havde dermed en gavnlig effekt på medlemmernes demokrati forståelse og samtidig sikrede det åbne medlemskab, at enhver kunne tilslutte sig det lokaleandelsmejeri, uden hensyntagen til økonomisk formåen eller til politisk/religiøs overbevisning. Dette fordrede netværk af inkluderende natur indenfor det økonomiske liv og dermed en akkumulation af social kapital (Svendsen, 2000: 8-9). 4

15 DET FRIVILLIGE POTENTIALE Andelstankegangen spredte sig og førte bl.a. til dannelsen af de mange selvejende institutioner, der opstod inden for uddannelse og socialvæsen (Boje, Fridberg & Ibsen, 2008: 17). 6 Dermed er mange af velfærdssamfundets bærende institutioner, såsom daginstitutioner og plejeboliger, udsprunget af frivillige initiativer, og en stor del af de tilbud, som i dag betragtes som naturligt offentlige, er oprindeligt startet af frivillige sociale organisationer og andre grupperinger inden for civilsamfundet (Hjære, 2005: 7-8; Bilag 6: 5). Foreningsdanmark, som vi med slet skjult stolthed ynder at kalde det, er dermed funderet på en lang historisk tradition for civilt engagement, som udover løbende at skabe løsninger på konkrete sociale udfordringer har en afgørende betydning for det nuværende niveau af foreningsmedlemskab, frivilligt arbejde, aktivt medborgerskab og social tillid kort sagt, niveauet af social kapital. Set i et historisk perspektiv står det dermed klart, at civilsamfundet i forhold til løsningen af velfærdsrelaterede opgaver rummer et endog meget stort potentiale Den politiske begejstring for inddragelse af civilsamfundet Med de talrige positive effekter af social kapital på samfundets sammenhængskraft (Rosenmeier, 2007: 21) såvel som økonomiske udvikling (Fukuyama, 2000: 99), så synes det oplagt, at der er politisk interesse for, hvordan samfundets sociale kapital i højere grad kan udnyttes. Således står der bl.a. om civilsamfundet i VK-regeringens civilsamfundsstrategi fra 2010: Civilsamfundet udgør også en stor samfundsmæssig ressource. Hvor stor, er vanskeligt at sætte tal på, fordi værdier som medborgerskab og sammenhængskraft ikke kan gøres op i tal. Vi ved dog, at ca. 35 pct. af de voksne danskere yder en frivillig indsats. Mange tusinde danskere er således en aktiv del af civilsamfundet og endnu flere har glæde af den indsats, som civilsamfundet bidrager med. Videre om statens inddragelse af civilsamfundet og frivilligsektoren i levering af velfærdsydelser står der: Regeringen har i sit arbejdsprogram Danmark 2020 tilkendegivet, at regeringen ønsker en styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i det sociale arbejde, og at regeringen derfor vil udarbejde en strategi for systematisk inddragelse af civilsamfundet og 6 Disse selvejende institutioner blev dannet dels for at fremme særlige kirkelige eller pædagogiske principper, dels for at sikre borgerne en bedre uddannelse end det kommunale skolesystem kunne tilbyde (Boje, Fridberg & Ibsen, 2008: 17). 5

16 INDLEDNING kvalificerede frivillige organisationer i arbejdet med socialt udsatte personer og familier. (Regeringen, 2010: 4, 6) Det står dermed klart, at der fra regeringspolitisk hold ses et uudnyttet potentiale i den frivillige sektor. Men det kan være svært at gennemskue, hvorvidt den regeringspolitiske begejstring for det frivillige potentiale i højere grad er et forsøg på at fralægge sig ansvaret for opretholdelsen af et stærkt velfærdssamfund end en reel satsning på at inddrage frivillige foreninger i den offentlige opgavevaretagelse. Social kapital og frivillig opgavevaretagelse kan umiddelbart synes som den perfekte policy satsning, når staten er økonomisk trængt, men det er ikke nødvendigvis så simpelt, at et relativt komplekst fænomen som social kapital fungerer i praksis. Så før social kapital udråbes som velfærdsstatens redningskrans, vil dette speciale undersøge nærmere, hvad en øget inddragelse af frivillige indebærer, dels for frivilligheden og styringsrelationen mellem staten/kommunerne og de frivillige foreninger, dels for danskernes borgerrolle og kvaliteten i de statslige og kommunale velfærdsydelser. Eftersom dette som må formodes i sidste ende at influere på samfundets samlede sociale kapital og demokratiske organisering bliver problemstillingen yderligere relevant at afdække. 1.3 Specialets teorivalg Teorien om social kapital Valget af teorien om social kapital som teoretisk afsæt udspringer af ønsket om at opstille et alternativ til de løsningsforslag på velfærdsstatens økonomiske trængsler, som har set dagens lys det sidste årti. Et eksempel på disse er bl.a. Velfærdskommissionen 7 fra 2003, som undersøgte mulighederne for at lette statens udgiftsposter til velfærdsydelser. Samme øvelse foretog Vækstforum i med fokus på nye veje til vækst i Danmark. Kendetegnende for de sidste ti års løsningsforslag er, at de i høj grad fokuserer på, hvordan nuværende ydelser kan gøres billigere eller spares væk, eller hvordan der kan skabes mere vækst, hvilket vil sige, at de udelukkende er koncentreret om økonomiske løsninger. 7 I december 2005 offentliggjorde Velfærdskommissionen sin slutrapport, hvori kommissionen foreslog en række tiltag for at fremtidssikre det danske velfærdssamfund, såsom at forkorte dagpengeperioden, udfase efterlønnen, indføre brugerbetaling på sundhedsområdet, samt at gennemføre en skattereform (Finansministeriet, 2005). 8 Vækstforum blev nedsat af regeringen i september 2009 med det formål at bidrage til at analysere og besvare de væsentligste udfordringer, som dansk økonomi stor over for dengang og de kommende mange år fremover. Over en række møder identificerede Vækstforum de 10 største udfordringer for vækst i Danmark. Under hovedoverskrifterne Øget produktivitet, Højere arbejdsudbud og Holdbar velstandsudvikling gav Vækstforum deres bud på løsninger på udfordringerne (Statsministeriet, 2011). 6

17 DET FRIVILLIGE POTENTIALE Samfundsvidenskabelig forskning viser imidlertid, at økonomiske forhold og løsninger ikke er den eneste faktor, der afgør et lands økonomiske tilstand. De fleste eksperter er enige om, at menneskelig kapital (det vil sige uddannelse og erhvervstræning) forklarer omkring halvdelen af et lands økonomiske niveau, mens fysisk kapital forklarer en fjerdedel. Tilbage er uforklarede faktorer svarende til 25 pct. Denne andel mener blandt andre professor i offentlig politik, Gert Tinggaard Svendsen, kan tilskrives social kapital (Svendsen, 2006: 2). I den henseende er det særlig interessante ved social kapital, at det har en positiv indvirkning på landes økonomiske udvikling (Fukuyama, 2000: 99). Bredt defineret er social kapital nemlig menneskers evne til at indgå frivilligt samarbejde, og når mennesker har let ved at samarbejde, så mindskes transaktionsomkostningerne i økonomien, da uformel håndhævelse kan finde sted uden indblanding af tredjepart (Svendsen, 2006: 1). I teorierne om social kapital peges der mere konkret på fire positive effekter af social kapital, som er medvirkende til, at denne kan virke som en produktiv kraft for samfundet. For det første medfører social kapital et stærkt civilsamfund funderet på tillidsrelationer (Coleman, 1988: 98). Endvidere hævder fortalere for den sociale kapitals positive samfundseffekter, at tilliden rækker ud over sociale relationer mellem borgerne og indlejrer sig i samfundets strukturer, således at korruption og snyd begrænses. Social kapital kan dermed for det tredje siges at være en væsentlig del af fundamentet for en velfungerende, transparent stat, som også nyder international troværdighed (Putnam, 2000: ; Rothstein, 2003: 69). Det betyder for det fjerde, at en høj social kapital desuden virker som en konkurrencefordel i et internationalt perspektiv (Pedersen, 2011: 203). Det er disse positive effekter af social kapital, som ifølge Tinggaard Svendsen samlet set kan siges at forklare de 25 pct. af et lands økonomiske udvikling, som ikke er givet af andre kapitalformer (Svendsen, 2006: 2). Eftersom vi anser social kapital for at være et relativt overset og underbelyst, men ikke desto mindre muligt svar på velfærdsstatens trængsler, har vi derfor valgt at anlægge et social kapital perspektiv på velfærdsstatens nuværende økonomiske udfordringer med at få udgifts- og indtægtssiden til at harmonere Principal-agent teorien Teorien om social kapital suppleres i specialets analysedel 2, omhandlende styringsrelationen mellem staten/kommunerne og de frivillige foreninger, af principal-agent teori. Baggrunden for at inddrage principal-agent teorien er, at den opstiller en teoretisk ramme for at analysere styringsrelationer, der beror på en kontrakt mellem bestiller (principal) og en udfører (agent) (Knott & Hammond, 2003: 144). Relationen mellem staten/kommunerne og de frivillige foreninger kan karakteriseres på samme måde, da mange frivillige foreninger modtager offentlige ressourcer for til gengæld at lave aktiviteter, som 7

18 INDLEDNING supplement til de indsatser i velfærdssamfundet, som det offentlige står for (Boje, 2008: 184). Derfor har vi vurderet, at principal-agent teorien var den bedst egnede styrings- og kontraktteori at anvende. Det frugtbare i at kombinere de to teorier i denne del af analysen er dels, at specialet tilstræber at analysere problemstillingen på aktørniveau, dels at specialet fra et rationelt teoretisk perspektiv behandler to forskellige typer af kollektive handlingsproblemer, 9 ligesom principal agent og social kapital teorierne gør. Udfordringen i det kollektive handlingsproblem er som følge af ufuldstændig eller asymmetrisk information og mangel på troværdige gensidige forpligtelser at få rationelt handlende individer til at handle i kollektivets interesse (Pindyck & Rubinfelt, 2005: ). 10 I relation til specialets emne vedrører det kollektive handlingsproblem både dét at få de frivillige til at samarbejde i de frivillige foreninger, og dét at få de frivillige foreninger her agenterne og staten/kommunerne her principalen til at samarbejde om tilvejebringelse af velfærdsydelser. Som sociologisk institutionel teori antager teorien om social kapital, at sociale institutioner vil regulere aktørernes adfærd, og dermed løse udfordringen med mangel på kollektiv samhandling (Schjødt & Svendsen, 2004: 202). Modsat så peger den rationelt funderede principal-agent teorien på, at løsningen på det kollektive handlingsproblem skal findes i de gentagne spil aktørerne gennemgår i deres relationer, og hvorigennem de erfarer, at samarbejde på sigt bedst kan betale sig (Schjødt & Svendsen, 2004: 202; Pindyck & Rubinfelt, 2005: ). De to aspekter på løsningen af det kollektive handlingsproblem vil supplere hinanden i analysen af styringsrelationen mellem staten/kommunerne og de frivillige foreninger om tilvejebringelse af velfærdsydelser i analysedel 2 (jf. figur 2). I forlængelse af de to analysedele om potentialet for frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser vil sidste del af specialet sætte potentialet på spidsen i en diskussion af, hvilke demokratiske konsekvenser det vil indebære for borgeren og det repræsentative styre, i fald velfærdsproduktionen mere eller mindre 9 Det kollektive handlingsproblem bygger på en antagelse om, at individer er rationelle i deres natur og derfor altid vil handle i egeninteresse. Løsninger på kollektive handlingsproblemer er i et samfundsperspektiv helt essentielt for velfærdsstatens bæredygtighed, da det er uholdbart for samfundets sammenhængskraft, hvis borgerne udelukkende handler i egeninteresse, i stedet for at acceptere og efterleve velfærdsstatens præmisser om at yde sit til fællesskabet, betale skat og generelt ikke udnytte systemet unødigt (Svendsen, 2006: 45). Dilemmaet med at få rationelle individer til at samarbejde kendes også som fangernes dilemma inden for spilteorien. Fangernes dilemma omhandler, hvordan rationelle individer pga. ufuldstændig information om, hvordan hinanden vil handle i en given situation, vælger den handling, som umiddelbart gavner dem selv mest givet, at alle andre også vælger at handle efter egeninteresse (Pindyck & Rubinfelt, 2005: ; Knott & Hammond, 2003: 140). 10 Aktørerne vil altid handle i egeninteresse på trods af, at alle individuelt og samlet set ville få mere ud af at samarbejde. Er koordinering mellem aktørerne til gengæld mulig som eksempelvis i et samarbejde mellem det offentlige og frivilligsektoren så vil det være til alles fordel at samarbejde og handle efter det fælles bedste (Pindyck & Rubinfelt, 2005: 486). 8

19 DET FRIVILLIGE POTENTIALE overgik fuldstændigt til frivillige. Dette vil blive diskuteret med udgangspunkt i Paul Hirsts associative demokratimodel, som introduceres i det næste Det associative demokrati Kernen i Hirsts associative demokrati er en argumentation for en decentralisering af magt- og styringsfunktioner ved en styrkelse af det civile samfund. Dette sker ved, at funktioner og opgaver, der tidligere blev løst af det offentlige, overdrages til frivillige, men offentligt finansierede foreninger og organisationer (Hirst, 1997b: ). 11 Således baserer det associative demokrati sig på frivillighed og aktivt medborgerskab i sin mest udtalte form. Derfor er det både relevant og interessant i relation til en realisering af øget frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser at diskutere, hvilke demokratiske konsekvenser dette vil medføre, eftersom den øgede frivillige inddragelse må formodes at rykke den nuværende repræsentative og universalistiske danske samfundsmodel i retning mod en samfundsform, der kunne tage sig ud som det associative demokrati. 1.4 Afgrænsning I belysningen af specialets problemstilling og tre forskningsspørgsmål har vi foretaget en række afgrænsninger. Specialets belysning af problemstillingen hviler således på et todelt argument for at involvere frivillige i den offentlige opgavevaretagelse. For det første antager vi, at frivillige kan anskues som serviceleverandører, der kan levere besparelser til det offentlige. For det andet antager vi, at frivillige kan vurderes som en naturlig del af et aktivt civilsamfund, der bidrager til medborgerskab, social sammenhængskraft og demokrati og derigennem generering og opretholdelse af social kapital. Fordi velfærdsydelser er den tungeste post på de offentlige budgetter (Finansministeriet, 2011: 75-76), har vi yderligere valgt at indsnævre specialets fokus til at belyse, hvilket potentiale de frivillige foreninger har for at aflaste den danske stat på velfærdsområdet. Vi har således valgt at afgrænse os til at belyse, hvordan den sociale kapital, der udgår fra frivillige foreninger, kan have en positiv indvirkning på samfundets velfærdsproduktion. Dermed undersøger vi ikke andre sociale relationer og netværk, hvori social kapital, 11 Samtidig med at visse funktioner flyttes nedad til det lokale og regionale niveau, påpeger Paul Hirst, at det er lige så vigtigt at flytte kompetencer og styringsfunktioner opad til internationale organer som EU, WTO etc. Først herved mener Hirst, at der skabes en mere komplet og velfungerende arbejdsdeling mellem det regionale, nationale og internationale niveau (Hirst, 1997b: 8-9). Specialets diskussion af demokratiske fordele og ulemper ved indførelsen af den associative demokratimodel tager kun udgangspunkt i Hirsts argumentation om overdragelse af opgaver til frivillige og diskuterer dermed ikke konsekvenser ved at overdrage statslig magt til internationale organer. 9

20 INDLEDNING ifølge forskningen på området, også dannes og videregives (Bourdieu, 1986a: ; Coleman, 1988: ). Bevæggrunden for disse afgrænsninger er først og fremmest hensynet til rammerne for specialet og derudover, at frivillige foreninger fremhæves af bl.a. politologen Robert Putnam som primærkilder for den type af social kapital, som kan afføde kollektive goder (Putnam, 2000: ). Sat i forhold til den klassiske distinktion mellem stat, civilsamfund og marked, illustreret ved figur 1, er det dermed en fjerde sektor, den frivillige sektor (Skovgaard, 2009: 10), der er det primære undersøgelsesfelt. Den frivillige sektor Marked Stat og kommuner Civilsamfund Figur 1: Den frivillige sektor er specialets primære undersøgelsesfelt. Relationen til markedet undersøges ikke i specialet, hvorfor den trekant er lyseblå. Specialet vil behandle den frivillige sektors samarbejde med staten og kommunerne i analysen, samt relationen til civilsamfundet i diskussionen. Der foregår også samarbejder mellem markedet (den private sektor) og frivilligsektoren (Mandag Morgen, 2011a: 39-41), men disse vil grundet specialets begrænsende omfang ikke blive undersøgt i nærværende speciale. Selvom problemstillingen har fokus på de frivillige foreninger, vil der i specialet ikke blive foretaget et decideret casestudie med inddragelse af organisationsteori af udvalgte foreninger, der tilvejebringer velfærdsydelser. Dette havde været en oplagt mulighed givet sigtet var udelukkende at belyse specialets problemfelt på mikroniveau internt i foreninger, men i nærværende specialet er målet at kaste lys over mulighederne for at realisere en øget frivillig opgavevaretagelse og de affødte konsekvenserne af dette på makroniveau. Derfor skal de interviews, der er foretaget med to frivillige foreninger, ses som repræsentanter for de frivillige foreninger generelt og ikke som egentlige foreningscases. 10

21 DET FRIVILLIGE POTENTIALE Ligeledes kunne en belysning af problemfeltet have omfattet en decideret udregning af det økonomiske besparelsespotentiale for det offentlige ved en øget inddragelse af frivillige i tilvejebringelsen af velfærdsydelser. Men da vi i nærværende speciale primært anlægger en sociologisk og politologisk tilgang 12 til social kapital og effekterne heraf, er en sådan kompliceret økonomisk udregning ikke en del af nærværende speciale. 1.5 Begrebsafklaring For at undgå uklarheder om vores anvendelse af centrale begreber følger her en definitionsmæssig afklaring af de væsentligste og mest anvendte begreber i specialet Civilsamfund Civilsamfundet refererer til den del af samfundets institutioner og struktur, som ikke er en del af det statslige eller det bredere offentlige system (Lund & Meier, 2011: 22). Civilsamfundet er kendetegnet af frit handlende og tænkende borgere Det offentlige Det offentlige afgrænses i specialet til at omfatte staten og kommunerne, idet disse to dele af den offentlige sektor har det tætteste samarbejde med den frivillige sektor (Boje, 2008: 187). Regionerne er bevidst udeladt af specialets analyse pga. hensynet til specialets omfang. Specialets forståelse af staten er, at denne bestyrer et voldsmonopol inden for rammerne af normer og procedurer, der skal sikre, at officiel magtudøvelse balancerer mellem hensyn til effektivitet og legitimitet (Lund & Meier, 2011: 102). Den moderne statsform udvikles hele tiden i samspil mellem marked og civilsamfund, hvorfor velfærdsydelsernes nuværende størrelse og organisering heller ikke er givet én gang for alle (ibid.). Kommunerne befinder sig mellem staten og civilsamfundet/frivilligsektoren. Kommunernes funktion kan betegnes som dekoncentreret statsforvaltning (Lund & Meier, 2011: 103). Det betyder, at staten har magten, men det er kommunerne, der står for levering af de mange velfærdsydelser, der omfatter alt lige fra børnepasning, folkeskole, ældrepleje, sundhed, socialforsorg, folkeregistre, arbejdsmarked, miljø og teknik, redningsredskab, museer, biblioteker mv. (ibid.). 12 For en gennemgang af henholdsvis den sociologiske, politologiske og økonomiske tilgang til studiet af social kapital se tabel 1 i afsnit

22 INDLEDNING Frivilligsektoren Frivilligsektoren udgøres af borgernes kollektive og sociale aktiviteter. Frivilligsektoren rummer dermed de frivillige foreninger, hvori frivilligt arbejde bl.a. udføres Frivillige foreninger Forening betyder fællesskab og betegner et juridisk subjekt, som kollektivt kan erhverve rettigheder og påtage sig bindende juridiske forpligtelser (Lund & Meier, 2011: 50, 52). Betegnelsen frivillige foreninger dækker i specialet over frivillige folkeoplysende foreninger, jf. Folkeoplysningsloven. 13 Betegnelsen frivillige foreninger dækker her ikke spontane uformaliserede initiativer, græsrodsorganisationer og selvejende institutioner (Boje, Fridberg & Ibsen, 2006: 19) Frivilligt arbejde Frivilligt arbejde betegner et arbejde som er udført af fri vilje og ulønnet. Forstås her som et udtryk for at ville yde noget for andre og til fællesskabet, dvs. velfærdssamfundet (Lund & Meier, 2011: 50, 52) Tilvejebringelse af velfærdsydelser Tilvejebringelse af velfærdsydelser henviser i specialet til frembringelse af den type af velfærdsopgaver, som knytter sig til produktion og fordeling af velfærdsservice, dvs. undervisning, børnepasning, ældrepleje, sundheds- og sygehusundersøgelser og behandling (Christensen, Christiansen & Ibsen, 2007: 22). Da vi ikke her undersøger samarbejder mellem regionerne og frivillige foreninger er opgaver på sygehusområdet ikke medtaget i vores brug af termen velfærdsydelser. I stedet dækker det her endvidere over sociale opgaver, som i dag varetages af både staten, kommunerne og frivillige foreninger, f.eks. i relation til integration og social udsathed. Det gør det, da den sociale indsats er et område, som der i forvejen er frivillige-kommunale samarbejder omkring. Specialets sigte er ikke at fremkomme med en komplet liste af konkrete velfærdsydelser, som frivillige foreninger i øget omfang kan tilvejebringe. 14 I stedet peger specialet på, hvilke faktorer, der øger sandsynligheden for succesfuld frivillig opgavevaretagelse og hvilke typer af velfærdsopgaver, der egner sig bedst til frivillig tilvejebringelse, jf. kapitel Denne definerer betingelserne for, at en frivillig forening kan modtage offentlig støtte, herunder at foreningen skal have nedskrevet vedtægter, have en bestyrelse på mindst fem personer og have åbent medlemskab for alle, som tilslutter sig foreningens formål (Folkeoplysningsloven 4). 14 Social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune, Knud Aarup, oplister i hans bog Frivillighedens velfærdssamfund de velfærdsydelser, som han mener, at frivillige helt eller delvist kan tilvejebringe (Mandag Morgen, 2010: 13). 12

23 DET FRIVILLIGE POTENTIALE 1.6 Specialets struktur Specialet har en tredelt struktur, hvilket indebærer, at specialet har to teoriafsnit og metodeafsnit svarende til teori- og metodevalget for henholdsvis analysedel 1 og analysedel 2, jf. figur 2 på næste side. Vi er opmærksomme på, at dette er en utraditionel strukturering af et speciale, men vi har vurderet, at det er den mest hensigtsmæssige måde at analysere problemstillingen og forskningsspørgsmålene på. Det skyldes, at specialet baserer sig på både kvantitativ og kvalitativ metode samt gør brug af to fundamentalt forskellige teorier. Eftersom disse primært anvendes parvist statistik og social kapital teori til besvarelse af forskningsspørgsmål 1 og interviews og principal-agent teori til besvarelse af forskningsspørgsmål 2 har vi vægtet fokus og læsevenlighed for læseren ved at gruppere de respektive teori- og metodeafsnit umiddelbart inden, der gøres brug af deres indhold i de to delanalyser. Konkret betyder det, at specialedel 1 starter med at opridse teorien om social kapital efterfulgt af metodedel 1, som indeholder specialets undersøgelsesdesign og kvantitative metode. Herefter besvarer analysedel 1, med afsæt i social kapital teorien, Værdiundersøgelsen 2008 og deskriptiv statistik, forskningsspørgsmål 1 og kortlægger dermed niveauet af social kapital og foreningsdeltagelse i Danmark. Specialedel 2 skitserer først principal-agent teorien og de aspekter af social kapital teorien, der konkret vedrører frivillige foreninger. Derefter kortlægger metodedel 2 specialets kvalitative metodiske fremgangsmåde. Dette leder til analysedel 2, som med udgangspunkt i principal-agent- og social kapital teori samt specialets fire repræsentantinterviews, belyser, hvilke muligheder og barrierer der er for øget frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser. På baggrund af specialets to analysedele og med afsæt i Hirst associative demokratimodel diskuterer specialedel 3 demokratiske fordele og ulemper ved indførelsen af associative demokratiske principper i forhold til den eksisterende repræsentative og universalistiske danske samfundsmodel. I figur 2 er hele specialets struktur illustreret. 13

24 INDLEDNING INDLEDNING Kapitel 1 indeholder indledning, problemstilling, præsentation af teori, specialets afgrænsning, samt afklaring af centrale begreber SPECIALEDEL 1 Specialedel 1 undersøger forskningsspørgsmål 1: Hvordan tegner den danske sociale kapital og foreningsdeltagelse sig? TEORI 1 Kapitel 2 gennemgår social kapital teorien som analysedel 1 tager afsæt i METODE 1 Kapitel 3 gennemgår de metodiske overvejelser bag den kvantitative analyse i analysedel 1 ANALYSEDEL 1 Kapitel 4 analyserer niveauet af den danske sociale kapital SPECIALEDEL 2 Specialedel 2 undersøger forskningsspørgsmål 2: Hvilke muligheder og barrierer er der for øget frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser? TEORI 2 Kapitel 5 gennemgår principal-agent teorien og den del af social kapital teorien som analysedel 2 tager afsæt i METODE 2 Kapitel 6 gennemgår de metodiske overvejelser bag den kvalitative analyse i analysedel 2 ANALYSEDEL 2 Kapitel 7-11 analyserer hvilke muligheder og barrierer, der er for øget frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser SPECIALEDEL 3 Specialedel 3 diskuterer forskningsspørgsmål 3: Hvilke demokratiske fordele og ulemper vil indførelsen af en associativ demokratimodel medføre? TEORI 3 Kapitel 12 gennemgår den associative demokratimodel, som diskussionen tager afsæt i DISKUSSION Kapitel Diskussion af demokratiske fordele og ulemper for borgerrollen og det danske velfærdssamfund ved indførelse af associative demokrati principper i Danmark SAMLET KONKLUSION Kapitel 18 Specialets samlede konklusion Figur 2: Specialets struktur 14

25 DET FRIVILLIGE POTENTIALE SPECIALEDEL 1: HVORDAN TEGNER DEN SOCIALE KAPITAL OG FORENINGSDELTAGELSE SIG? Omdrejningspunktet for denne første del af specialet er en kvantitativ kortlægning af det danske niveau af social kapital og foreningsdeltagelse med afsæt i teorien om social kapital. Ifølge denne er et vist niveau af social kapital i samfundet nødvendigt, førend det kan antages, at danskerne vil samarbejde om tilvejebringelse af velfærdsydelser på frivilligt basis (Schjødt & Svendsen, 2004: 204). Derudover er en forudsætning for øget frivillig opgavevaretagelse naturligvis, at en relativ stor andel af danskerne er foreningsengagerede og udviser aktivt medborgerskab. Specialedel 1 starter med en uddybning af de teoretiske perspektiver på ovenstående antagelser efterfulgt af en opridsning af metoden bag den kvantitative analyse af forskningsspørgsmål 1. Derefter følger analysedel 1, som afrundes med en konklusion på, hvordan den danske sociale kapital og foreningsdeltagelse tegner sig i dag. 15

26 INDLEDNING Kapitel 2: Social kapital teori For at forstå teorien om social kapitel er særligt tre teoretikeres værker centrale. Derfor vil det følgende kapitel kortlægge forskellige teoretiske vinkler på social kapital med hovedfokus på sociologerne Pierre Bourdieu, James Coleman og politologen Robert Putnams bidrag. Med grundantagelserne i social kapital teorien på plads kan der dernæst stilles skarpt på kapitalelementet i social kapital. Kapitalelementet er det aspekt af social kapital, som kan siges at have en positiv effekt på de individer og de samfund, som besidder social kapital. Kapitlet munder ud i den teoretiske operationalisering af social kapital, som vil ligge til grund for specialets anvendelse af begrebet. 2.1 Forskningsfelter inden for social kapital Den samfundsmæssige værdi i social kapital skal findes i, at denne kapitalform, forstået som sociale netværk, der faciliterer information og skaber tillidsrelationer, giver incitament til samarbejde og reducerer snyd og korruption blandt samfundets borgere (Svendsen, 2006: 42; Uslaner, 2009: 135). Således får social kapital en adfærdsregulerende effekt på borgerne, hvor tillidsrelationerne dermed ikke bare har betydning for de personer, der indgår i relationerne, men også for samfundet som helhed. Det gør social kapital til et forskningsfelt, der rækker ind over både sociologien, politologien og økonomien. Tabel 1: De tre undersøgelsestilgange til social kapital Sociologisk social kapital Politologisk social kapital Økonomisk social kapital Den sociologiske vinkel på social kapital fokuserer primært på de normer, som regulerer sociale gruppers adfærd, hvorfor det er den sociale orden, der her er genstand for undersøgelse (Svendsen & Svendsen, 2009: 3) Inden for politologien er det primært institutioner, der fokuseres på, hvorfor det er netværk af sociale bånd, der genstand for undersøgelse I økonomien er fokus hovedsageligt på transaktionsomkostninger, hvorfor det er social kapitals indvirkning på markedstransaktioner, der undersøges Ifølge Gert Tinggaard Svendsen & Gunnar Lind Hasse Svendsen bør ingen af de tre undersøgelsestilgange ideelt set stå alene i en analyse, da de hver især anskueliggør centrale sider af social kapital samt dennes individuelle og samfundsmæssige nytte (Svendsen & Svendsen, 2009: 3). Aspekter vedrørende de forskellige tilgange vil derfor også blive anvendt i nærværende speciale, om end den økonomiske værdi af social kapital som nævnt er udeladt her. Eksempelvis er der iboende teorien om social kapital samme antagelser om rationelt handlende individer, som dem principal-agent teorien bygger på, og derfor vil de to teorier i dele af analysen i specialets anden del supplere hinanden direkte. 16

27 DET FRIVILLIGE POTENTIALE Derudover vil særligt de fællestræk, der på tværs af de forskellige fagdiscipliner omhandler social kapitals såkaldte produktive kraft, blive brugt i analysens anden del. Den produktive side af social kapital vendes der tilbage til senere i dette kapitel. 2.2 Definitioner og dannelse af social kapital Da social kapital er et relativt komplekst begreb, vil hovedteoretikerne og deres respektive definitioner af og syn på begrebet som førnævnt blive opridset. Først skitseres sociologerne Pierre Bourdieu og James Coleman, som eksponenter for den sociologiske indfaldsvinkel. 15 De efterfølges af politologen Robert Putnam, der her repræsenterer den politologiske gren af social kapital forskningen Pierre Bourdieu Den franske sociolog Pierre Bourdieu er et tilbagevendende referencepunkt i litteraturen om social kapital. Han var i nyere tids forskning den første til særskilt at definere og undersøge social kapital som én af de kapitalformer, mennesket råder over. 16 Social kapital hos Bourdieu: Den profit, en person potentielt kan høste af de netværk og forbindelser, denne opbygger og vedligeholder gennem forskellige sociale investeringsstrategier Oprindeligt anvendte Bourdieu begrebet i en diskussion af, hvordan medlemmer af bestemte professioner sikrer deres egne positioner gennem investeringer i sociale netværk (Järvinen, 2005: ). I senere værker kom begrebet til at referere til den profit, individet potentielt kan høste af de netværk og forbindelser, denne opbygger og vedligeholder gennem forskellige sociale investeringsstrategier (Bourdieu, 1986a: 248ff). 17 Med Bourdieus egne ord defineres social kapital således: Social kapital er summen er de eksisterende eller potentielle ressourcer, den enkelte eller gruppen har rådighed over i kraft af et netværk af stabile relationer og mere eller mindre officielt anerkendte forbindelser, hvilket vil sige summen af den kapital og magt, der kan mobiliseres i kraft af et sådant netværk (Bourdieu, 1986a: ). 15 Da forskningen i social kapital i nyere tid udsprang inden for sociologien, er det oplagt at starte ud med at se nærmere på de sociologiske perspektiver på begrebet. 16 Inden Bourdieu fremsatte sine fire former for kapital, blev kapital hovedsageligt opfattet som et materielt fænomen. Men i sin forskning påviste Bourdieu, at mennesket udover den materielle, fysiske kapital også råder over immaterielle former for kapital, såsom human kapital, social kapital og symbolsk kapital (Järvinen, 2005: ). 17 Eksempler på investeringsstrategier er udvekslingsstrategier, ægteskabsstrategier og uddannelsesstrategier (Bourdieu, 1986a: 248ff) 17

28 INDLEDNING Det er centralt for Bourdieus syn på social kapital, at sociale processer hviler på et underliggende økonomisk system. Det betyder, at mennesket ikke handler af fri vilje, men ud fra en tanke om, hvad der skaber mest profit. Det faktum, at mennesker investerer penge, tid og kræfter i sociale netværk, samt at sociale relationer afføder kollektive goder i form af f.eks. generaliseret tillid, fælles sociale normer og indbyrdes udveksling af tjenesteydelser i netværket, gør, at social kapital kan karakteriseres som en form for kapital for den enkelte (Wilken, 2011: 60-61). De kollektive goder er dog begrænsede, idet sociale relationer og netværk i Bourdieus optik er relativt afgrænsede. Det betyder, at de kollektive goder akkumuleret af den sociale kapital kun gavner medlemmerne af de specifikke afgrænsede sociale netværk og ikke alle medlemmer af samfundet generelt (Bourdieu, 1986b: 51). Bourdieus teori vil dog ikke udgøre den bærende teoretiske ramme for analysedel 1. Det skyldes for det første, at Bourdieu hovedsageligt beskæftiger sig med social kapital som et privat gode. Dermed er hans social kapital forskning vigtig i forhold til at forstå, hvorfor rationelle individer vil udføre frivilligt arbejde i frivillige foreninger. Men det er ikke det individuelle udbytte af at have en høj social kapital, der er interessant i forhold til dette specialets emne det er i stedet den sociale kapitals kollektive samfundsnytte. Derudover er Bourdieus definition af social kapital vanskelig operationaliserbar, hvilket besværliggør målinger af social kapital på baggrund af den. I stedet vil nyere og mere dybdegående forskning af social kapital udgøre specialets primære teoriapparat. Til det formål er det centralt at inddrage sociologen James Colemans forskning om social kapital, hvis hovedlinjer gennemgås i det næste afsnit James Coleman Den amerikanske sociolog James Coleman bygger videre på Bourdieus social kapital begreb 18. Colemans overordnede ærinde er at forene det sociologiske perspektiv på social kapital, hvor socialiseringsprocesser, sociale normer og regler er styrende for handling, med det økonomiske og rationelle Social kapital hos Coleman: Sociale netværk hvori der mellem individerne er skabt gensidige forpligtelser og forventninger om overholdelse af fælles sociale normer. Overtrædelse af disse sanktioneres med social udstødelse perspektiv, der antager, at det er et ønske om nyttemaksimering, der styrer individernes handlinger. Således forsøger Coleman at påvise, at mennesket ikke blot handler på baggrund af egennytte og på et 18 Primært i artiklen Social Capital in the Creation of Human Capital fra 1988 og bogen Foundations of Social Theory fra 1990, hvor særligt kapital 12 belyser social kapital begrebet. 18

29 DET FRIVILLIGE POTENTIALE økonomisk systems præmisser, men at de bindende normer og fælles institutioner, der findes i sociale netværk, begrænser menneskets egennyttemaksimerende adfærd (Coleman, 1988: 95-96). Skabelse af social kapital I forhold til specialets anvendelse af social kapital er Coleman udlægning interessant, da han definerer det som en interrelationel ressource, der opstår i sociale netværk. Derfor kan Colemans antagelser om mekanismerne bag dannelsen af social kapital siges at gøre sig gældende i de frivillige foreninger, der også fungerer som sociale netværk. Udgangspunktet for Colemans teori er således, at social kapital er et bottom-up fænomen, som opstår mellem individer, der indgår i sociale relationer og netværk baseret på grundlæggende principper for tillid, gensidighed og normer for handlen (Rosenmeier, 2007: 18). Social kapital indlejrer sig derefter i de sociale strukturer. Dermed betragter Coleman modsat Bourdieu social kapital som en interrelationel ressource, som ikke er iboende det enkelte menneske, hvorfor det heller ikke er noget, det enkelte individ egenhændigt kan tage med sig ind i sociale relationer (Coleman, 1988: ). I stedet øger social kapital menneskers handlemuligheder, og kan trækkes på af det enkelte menneske i kraft af gensidige sociale relationer af forpligtelser og rettigheder (Coleman, 1988: ). Mere præcist definerer Coleman social kapital således: Social kapital er defineret ved sin funktion. Det er ikke en enkelt enhed, men en mangfoldighed af forskellige enheder med to elementer til fælles: de består alle af en eller anden form for social struktur, og de faciliterer bestemte typer af handlinger udført af aktørerne hvad enten disse er personer eller organisationer inden for strukturerne. Ligesom andre former for kapital er social kapital produktiv og muliggør opnåelse af mål som ikke ville være mulige i dens fravær. (Coleman, 1988: 98; vores oversættelse) At Coleman definerer social kapital efter dens funktion skal forstås som, at social kapital har en produktiv side, dvs. at det er en kapital, som aktørerne kan anvende til realiseringen af mål, der ellers ville være umulige at opnå (Coleman, 1988: 98; Coleman, 1990: 302). Kausaliteten i Colemans definition af social kapital, kan opsummeres således: 19

30 INDLEDNING Indgåelse i socialt netværk Forpligtelser og forventninger + Sociale adfærdsnormer + Lettilgængelig information Tillid Realisering af ellers urealiserbare mål Figur 3: Kausaliteten i Colemans opfattelse af social kapital. Indgåelse i sociale netværk fører til dannelsen af tre sociale institutioner, der tilsammen afføder et øget tillidsniveau. Det muliggør realisering af ellers urealiserbare mål. Sammenlignet med Bourdieus opfattelse af social kapital argumenterer Coleman for, at social kapital ikke er en enkelt persons private gode, men at den i kraft af sin interrelationelle karakter er et kollektivt gode: Det betyder, at alle, der er en del de sociale strukturer, får gavn af den sociale kapital, der er indlejret i disse (Coleman, 1990: ). 19 Endvidere opererer Coleman med forskellige typer af sociale interaktioner i hans eksemplificering af den sociale kapitals effekt på individer: lukkede og åbne netværk (Coleman, 1988: ) illustreret i figur Dermed er det ikke nødvendigvis de personer, der har investeret i den sociale kapital i en social struktur, f.eks. i kraft af dannelse af netværk, tillid eller normer, der får det største udbytte af disse. Derfor peger Coleman også på, at der ofte sker en underinvestering i social kapital, idet det dannes som et biprodukt af andre aktiviteter (Coleman, 1990: ). 20

31 DET FRIVILLIGE POTENTIALE Lukket socialt netværk Person A Social kapital Social kapital Person B Person C Social kapital Åbent socialt netværk Person A Social kapital Social kapital Person B Person C Figur 4: Social kapital kan dannes i lukkede og åbne sociale netværk, men virkningen af den sociale kapital på medlemmernes adfærd er stærkest i de lukkede netværk. I de lukkede netværk, hvor alle medlemmer kender hinanden, er det nemmere at håndhæve sociale normer og effektivt sanktionere eventuelle brud på disse end i de åbne netværk, hvor relationerne mellem alle medlemmerne ikke er sluttet. Således har den sociale kapital sin stærkeste indvirkning på individernes adfærd i de lukkede netværk (Coleman, 1988: 105). De processer, der fører til dannelsen af social kapital i de sociale netværk, er en sammenkobling af socialiseringsprocesser og økonomisk betinget nyttemaksimering. I forlængelse heraf dækker Colemans definition over tre sociale forhold, som alle reducerer sandsynligheden for, at mennesket handler udelukkende i egen interesse. Det er disse tre forhold, som her antages at sikre sammenhængskraften i de frivillige foreninger og dermed danner grundlag for, at foreningerne genererer social kapital. Endvidere antager vi i analysedel 2, at de tre forhold også kan optræde i en længerevarende samarbejdsrelation mellem kommuner og foreninger, jf. gennemgangen af den sociale kapitals løsningsforslag på det kollektive handlingsproblem i specialets indledning. De tre mekanismer i de sociale netværk vil blive opridset i det følgende. 21

32 INDLEDNING Delelementerne i social kapital 1. Forpligtelser og forventninger mellem individerne Social kapital er for det første de forpligtelser og forventninger, der opstår i lukkede sociale relationer, illustreret ved figur 4 på forrige side. Forpligtelser og forventninger opstår, når person A gør person B en tjeneste i tillid til, at B gengælder tjenesten på et udefineret tidspunkt i fremtiden. Dermed skabes der både en forventning hos A til B om gengældelse og en følelse af forpligtelse derom hos B, uden at selve handlingen kræver indblanding fra andre (C) (Coleman, 1988: ). Det er dog ikke alle sociale netværk, der indeholder forpligtelser og forventninger medlemmer imellem. Dertil må tre forhold ifølge Coleman karakterisere netværket. For det første skal der være en vis interessemæssig homogenitet i relationen, således at A kan føle sig sikker på, at B og C ikke vil handle i modstrid med A s egne interesser. I så fald vil A ikke indgå nogen form for udveksling med B og C, og der vil dermed ikke opstå en binding mellem parterne. For det andet må der være en ressourcemæssig heterogenitet mellem individerne i den sociale relation, dvs. A må besidde et aktiv, som B og C ikke selv besidder, men derimod ønsker at få for at kunne nå bestemte mål og B og C må omvendt have aktiver, som A ønsker. For det tredje må den sociale kontakt mellem aktørerne være af en stabil karakter, således at forpligtelser og forventninger kan nå at udvikle sig mellem medlemmerne af det sociale netværk (Coleman, 1990: ). 2. Sociale normer og effektive sanktioner Derudover øges sandsynligheden for, at B gengælder A s tjeneste i kraft af de normer om at handle i kollektivets interesse og effektive sanktioner ved afvigende tilfælde, der er i de lukkede sociale netværk. Ifølge Coleman, så opstår en social norm, hvis en handling har konsekvenser for alle i et givet socialt netværk, og hvor der ikke er en legitim mulighed for at kontrollere, at alle handler i kollektivets interesse (Coleman, 1988: ) Et tænkt eksempel på dette kunne være en ejerforening, hvor der blandt beboerne er en uskreven regel om, at alle deltager i fælles gårddage, hvor fællesarealer rengøres og vedligeholdes. Nye medlemmer af ejerforeningen vil da blive socialiseret i, at det kræver en meget god undskyldning ikke at deltage, og er det ikke tilfældet, vil de andre beboer sanktionere synderen med social udstødelse fra ejerforeningen. 22

33 DET FRIVILLIGE POTENTIALE 3. Informationskilder Endeligt skal den kollektive værdi i social kapital findes i de sociale netværks funktion som kilde for information. At medlemmerne af netværkene har mulighed for at kommunikere, gør netværkene værdifulde, idet der kan spares tid og ressourcer ved at få informationer gennem andre frem for selv at skulle opsøge dem. Det mindsker endvidere risikoen for asymmetrisk information (Coleman, 1988: 104). Kritik af Coleman Selvom Coleman går mere i dybden i hans definition af social kapital end Bourdieu, så er det metodisk set en svær målbar definition, Coleman opstiller, idet han ikke giver en entydig operationalisering af begrebet. I ovenstående definition kommer han f.eks. ikke videre ind på de tillidsrelationer, som social kapital udspringer af, og det gør det uklart, hvordan begrebet skal måles (Rosenmeier, 2007:16). Endvidere, så kan han i lighed med Bourdieu kritiseres for lidt for entydigt at fokusere på de positive effekter af social kapital i form af adfærdsregulering og som middel til at nå individuelle og kollektive målsætninger. Dermed overser han de potentielt negative effekter af social kapital, som politologen Robert Putnam påpeger, kan opstå i tætte ekskluderende netværk. Netop Putnams udlægning af social kapital er interessant i relation til frivillige foreninger, idet han i sin forskning sammenkæder et samfunds sociale kapital med foreningslivet. Derfor, som en yderligere byggeklods på specialets forståelse af social kapital, vil Robert Putnams udlægning af social kapital blive inddraget Robert Putnam I sin forskning bygger politologen Robert Putnam videre på Bourdieu og Colemans definitioner af social kapital. 21 Den væsentligste forskel mellem de to foregående teoretikere Social kapital hos Putnam: Egenskaber ved social organisering, såsom tillid, normer og netværk, der muliggør koordineret handling og Putnam er, at Putnam anskuer relationer mellem mennesker som substantivistiske, dvs. at han primært fokuserer på relationernes kvantitet og substans, frem for de mere kulturelle og sociale aspekter som hos Bourdieu og Coleman (Rosenmeier, 2007: 25). Men der er også ligheder mellem Putnam og især Colemans social kapital begreb, idet Putnam også er inspireret af rational choice teori og af sociologisk teori om social integration og demokrati (Nielsen, 2004: 42). 21 Først i bogen Making Democracy Work Civic Traditions in Modern Italy (1993) og senere med en større empirisk inddragelse i bl.a. artiklen Bowling Alone: America s Declining Social Capital (1995) og den efterfølgende bog Bowling Alone: America s Declining Social Capital (2000). 23

34 INDLEDNING Kausaliteten i Putnams opfattelse af social kapital Koblingen mellem rational choice og sociologisk teori kommer til udtryk i Putnams todelte definition af social kapital, som udgøres af en henholdsvis strukturel og en kulturel komponent. Putnam definerer social kapital som egenskaber ved social organisering, såsom tillid, normer og netværk, der øger samfundets efficiens ved at muliggøre koordineret handling (Putnam, 1993: 167). Den strukturelle komponent er de sociale netværk, individer indgår i, mens den kulturelle komponent er normerne om gensidighed og tillid, som skabes i de sociale netværk. Med Putnams egne ord lyder definitionen på social kapital: Hvor fysisk kapital refererer til fysiske objekter og human kapital refererer til individuelle egenskaber, så refererer social kapital til forbindelser mellem individer sociale netværk og gensidighedsnormer og den troværdighed, der udspringer af dem. (Putnam, 2000: 19; vores oversættelse) Den kulturelle komponent behandles også af Coleman, så her er der en klar inspiration fra den sociologiske front, men det er den strukturelle del af social kapital, som Putnam vægter mest i sin forskning (Rosenmeier, 2007: 27). Til forskel fra Bourdieu og Coleman, så uddyber Putnam nemlig de sociale netværk til at omfatte koordineret medborgerlig aktivitet, hvilket mere konkret vil sige deltagelse i samfundets frivillige foreninger. 22 Putnam forsøger at sandsynliggøre sammenhængen mellem borgeres foreningsdeltagelse og et lands økonomiske og demokratiske udvikling (Putnam, 1993: 129, ), illustreret i figur 5. Putnams kausalitetstankegang viser, hvordan han gør den hidtidige noget uhåndgribelige og svært målbare udlægning af social kapital, som en form for usynlig kraft af tillid mellem samfundets individer og institutioner, til et lettere målbart begreb. 22 Samme tema behandlede den franske politiske tænker Alexis de Tocqueville, idet han tilbage i 1830 ernes USA argumenterede for, at borgere ved at indgå i foreningsarbejde ville få blik for de fordele, som udspringer af kollektiv organisering. Ifølge Tocqueville rummer deltagelse i foreninger en læreproces for borgerne, idet de dels erfarer, at samarbejde vil resultere i flere ressourcer for den enkelte, og dels opnå forståelse for fælles spilleregler og generelle samarbejdsnormer. Denne dobbelte læreproces udgjorde ifølge Tocqueville de interne demokratiske effekter af foreningernes virksomhed, mens dét, at borgerne kunne finde udtryk for pluralistiske interesser i foreningslivet, udgjorde de eksterne demokratiske effekter af foreningerne. Således var frivillige foreninger i Tocquevilles optik både et forbindende led mellem individet og staten og et udtryk for pluralisme i samfundet (Tocqueville, 1978: 89-90; Malnes & Midgaard, 2003: ) 24

35 DET FRIVILLIGE POTENTIALE Samarbejde i medborgerlige foreninger Gensidighedsnorm Tillid Positiv demokratisk og økonomisk udvikling Figur 5 illustrerer kausaliteten i Putnams forståelse af social kapital og dets betydning for samfundet. Deltagelse og samarbejde i medborgerlige foreninger skaber en gensidighedsnorm medlemmerne imellem, som afføder et forhøjet tillidsniveau, hvilket har en positiv effekt på landets demokratiske og økonomiske udvikling. Ifølge Putnam, så kommer de samfundsgavnlige effekter af foreningslivet, såsom tillid og demokrati, af antallet af borgere, der er medlemmer af og udfører frivilligt arbejde i foreninger (Putnam, 2000: ). At Putnam peger på de frivillige foreninger som katalysatorer for social kapital, gør ham særlig relevant i forhold til dette specialets problemstilling. Denne antagelse gør det nemmere at foretage kvantitative målinger af et samfunds sociale kapital. Det betyder dog, at Putnam ikke direkte måler på alle de mellemliggende variable gensidighed og tillid men blot antager, at disse opstår som konsekvens af individers sociale organisering. 23 Det medborgerlige engagement: foreningers betydning for dannelsen af social kapital Graver man et spadestik dybere ned i Putnams udlægning af social kapital, så kommer flere nuancer op til overfladen. Putnam uddyber nemlig, hvordan det medborgerlige engagement (i form af foreninger) mere præcist er med til at generere tillid og løsninger på det kollektive handlingsproblem og dermed bane vejen for en demokratisk og økonomisk udvikling (Nielsen, 2004: 44). Figuren nedenfor viser de fire faktorer i frivillige foreninger, der tilsammen danner tillid. 23 Putnams studier af social kapital er kvantitative, idet han måler social kapital ved statistisk at undersøge antallet af foreninger og foreningsmedlemskaber. 25

36 INDLEDNING Praktisering af medborgerlige værdier Gensidighedsnorm Tillid Socialisering Overvågning og sanktionering Figur 6: Medborgerlige foreningers dannelse af tillid på baggrund af tilstedeværelsen af de fire elementer socialisering, gensidighedsnorm, overvågning og sanktionering samt praktisering af medborgerlige værdier. Disse fire elementer vil parallelt med Colemans udlægning af samme blive brugt til at analysere dels de frivillige-kommunale samarbejdsrelationer (kapitel 8), dels foreningernes interne generering af social kapital (kapital 10). Argumentationen for dannelsen af de fire elementer falder i to hoveddele, hvoraf den første del hviler på en sociologisk argumentation, mens den anden del har et spilteoretisk udgangspunkt. Den sociologiske forklaring på foreningers dannelse af social kapital Den sociologiske vinkel udspringer som før nævnt i høj grad af Putnams antagelser om foreningers socialiserende effekt på individer, hvor rationalet er, at disse socialiseres til mere kollektiv end individuel orienteret adfærd. I relation til specialets emne betyder det, at foreningsmedlemmerne socialiseres til at bidrage til samfundets velfærdsproduktion. Putnam peger i den forbindelse på to forklaringer: et sæt af fælles medborgerlige værdier og en intern socialisering i foreningerne. Fælles medborgerlige værdier For det første hviler foreningers eksistensgrundlag på, at medlemmerne deler et sæt af fælles værdier om det medborgerlige fællesskab. Disse er solidaritet, social lighed samt hengivenhed til og forpligtelse overfor det offentlige liv (Putnam, 1993: 88-89, 115, 161). Da medlemmerne som før nævnt lærer, hvilket udbytte der er at hente i den kollektive organisering, så vil de fælles værdier blive vægtet højere end snævre individuelle interesser. Dermed opstår der en tillid individerne imellem om, at alle spiller efter de samme regler (Putnam, 1993: ). Samme logik, som fremgik i gennemgangen af sociologisk institutionel teoris løsning på det kollektive handlingsproblem i specialets indledning. 26

37 DET FRIVILLIGE POTENTIALE Foreningers socialiserende rolle Netop hengivenhed til og forpligtelse overfor det offentlige liv leder til anden del af den sociologiske forklaring på medborgerlige foreningers samfundsgavnlige effekter. Hvis borgerne føler pligt til at praktisere aktiviteter til gavn for det offentlige liv, vil foreninger nemlig opstå som fora for praktisering af medborgerlige fællesskabsværdier. Således kommer foreningerne til at virke socialiserende, idet borgerne heri lærer at opfatte hinanden som ligeværdige, udvise solidaritet og finde løsninger på sociale dilemmaer (Putnam, 1993: 172). De medborgerlige værdier er således demokratiske i deres karakter. Den spilteoretiske forklaring på foreningers dannelse af social kapital Fra spilteori henter Putnam endvidere to argumenter om foreningers betydning for dannelsen af social kapital. Den generaliserede gensidighedsnorm Med inspiration fra spilteori hævder Putnam, at der i udvekslinger mellem samfundets individer knytter sig en norm om generel gensidighed. 24 Denne norm skal forstås som, at et givet individ vil gøre et andet individ en tjeneste ud fra en forventning om, at et tredje individ vil gengælde tjenesten en gang i fremtiden. Det første individ vil altså stille tjenesten til rådighed, uanset at individet ikke ved, om tjenesterne, som individerne afgiver og modtager, har samme værdi. Således bliver den individuelle egeninteresse og den kollektive solidaritet forenet i normen om generaliseret gensidighed (Putnam, 1993: 172; Putnam, 2000: 20-21). Det springende punkt for den kollektive nytteværdi er, hvorvidt gensidighedsnormerne generaliseres ud over det netværk, normerne er dannet i. Således vil de frivillige foreningers tilvejebringelse af velfærdsydelser have størst samfundsmæssig gavn, hvis den tillid, der dannes mellem foreningsmedlemmer 24 Inden for spilteorien er gensidighed en samlet betegnelse for egenskaber hos individuelle handlingsstrategier eller normer med den fællesnævner, at positive handlinger besvares med positive handlinger og negative handlinger med ditto negative handlinger, hvilket svarer til den såkaldte noget-for-noget-strategi (Pindyck & Rubinfeld, 2005: 484). Gensidighedsnormer opstår og trives i situationer, hvor individet indgår i solidariske og ligeværdige interaktioner i forbindelse med udførelse af medborgerlig aktivitet (Putnam, 1993: 172; 2000: 20-21). 27

38 INDLEDNING via tilvejebringelsen af velfærdsydelser også spredes til at omfatte folk, som ikke er med i den specifikke forening (Nielsen, 2004: 44). 25 Denne antagelse om individers gensidighed i sociale relationer fremgår også af Colemans beskrivelse af de forpligtelser og forventninger, der opstår i sociale netværk, omend Putnam udviser en mere optimistisk tro på, at rationelle individer som i en spilteoretisk optik altid vil handle egennyttemaksimerende har tillid til at få gengældt en given tjeneste af en vilkårlig anden. Et højt niveau af generaliseret gensidighed øger således det generelle tillidsniveau i samfundet, hvilket omvendt sænker omkostninger til overvågning af individernes adfærd. Overvågning, belønning og straf Dét kunne synes som en naiv antagelse hos Putnam, hvis ikke det var fordi, at han endvidere antager, at der i foreningerne foregår en stabil og hyppig social kontakt, hvorfor overvågning af rigtig og forkert adfærd i forhold til at efterleve de medborgerlige værdier og ikke snyde hinanden er en iboende mekanisme i foreninger (Putnam, 1993: ). Således inkorporerer Putnam ligesom Coleman også en sanktionsmulighed i de sociale netværk, men til forskel fra Coleman, som opererer med relativt små og afgrænsede sociale netværk, så er sociale netværk hos Putnam forstået som potentielt meget store frivillige foreninger. Det gør overvågning af hvert enkelt medlem til en mere kompleks affære, som Putnam ikke synes at tage særskilt højde for (Nielsen, 2004: 45). Dog kunne der til Putnams forsvar argumenteres for, at den sociale kontakt giver medlemmerne en fornemmelse af overvågning i foreningerne, uden at der i praksis foregår en egentlig omfattende overvågning af alle medlemmerne. Positiv og negativ social kapital Til gengæld bibringer Putnam teorien om social kapital en central nuancering i distinktionen mellem brobyggende og afgrænsende social kapital (Svendsen & Svendsen, 2009: 8). Hvor Coleman fokuserede på, 25 Putnam giver ikke nogen egentlig argumentation for, at dette sker, men hans begreb om generaliseret tillid kan ses som en pendant til den amerikanske socialpsykolog George Herbert Meads klassiske begreb om den generaliserede anden. Begrebet stammer fra Meads socialisationsteori. Tesen er at individet i den tidlige socialisering i barndommen danner sit selv igennem en spejling og derefter internalisering af sine umiddelbart nærmeste omsorgspersoner, typisk forældrenes adfærd. Efterhånden som individet indgår i relationer til andre mennesker end sine forældre vil det objektivere sig selv, idet det forsøger at se sig selv igennem de andres øjne, og dette vil resultere i skabelsen af den generaliserede anden, som tjener som billede på samfundets generelle normer (Mead, 2005: ; Mortensen, 2005: 134). Meads argumenterer for, at man overfører egenskaber ved mennesker med bestemte kendetegn, som man kender, til mennesker med tilsvarende kendetegn som man ikke kender (Mead, 2005: 182, ). I lighed hermed må Putnams pointe være, at personer, der lever i netværk præget af tillid, også vil vise tillid til personer i andre netværk, som de ikke kender på forhånd (Gundelach & Torpe, 1997: 20). 28

39 DET FRIVILLIGE POTENTIALE hvilke type af sociale netværk (åbne/lukkede), der gav de bedste betingelser for dannelse af social kapital (Coleman, 1988: ), så fokuserer Putnam på i hvilke type af sociale netværk (brobyggende/afgrænsede) den genererede sociale kapital kommer flest til gode (Putnam, 1993: ). Brobyggende social kapital Den sociale kapital, der ideelt set resulterer i generaliseret tillid, dvs. medfører, at individer i sociale netværk handler moralsk og tror på fremmede i højere grad, end hvad en ren rationel adfærd ville medføre, benævner Putnam brobyggende social kapital (Putnam, 2000: 22-23). Den brobyggende sociale kapital er den succesfulde løsning på det kollektive handlingsproblem, idet der er lige adgang til de åbne sociale netværk, og relationerne individerne imellem er horisontale og solidariske. Derfor er det optimalt for alle at indgå i samarbejdet frem for at agere selvisk. Figur 7 nedenfor illustrerer sociale netværk, der genererer brobyggende social kapital. Pilene repræsenterer den sociale kapitel, som her er udadrettet. Socialt netværk Socialt netværk Socialt netværk Figur 7: Den brobyggende sociale kapital. Pilene repræsenterer den sociale kapital, der er udadrettet og dermed har virkning udenfor det enkelte sociale netværk. Genereringen af den brobyggende sociale kapital forudsætter for det første, at interaktionen mellem individerne er reguleret af de føromtalte normer om medborgerligt engagement i form af solidaritet, social lighed og tolerance samt normen om generaliseret gensidighed. For det andet forudsættes det, at samfundet allerede består af en række medborgerlige netværk, hvori medborgerlige aktiviteter kan udøves (Putnam, 1993: 173; Putnam, 2000: 22-23). Værdien af den generaliserede tillid sættes i en samfundsøkonomisk kontekst af Francis Fukuyama, som peger på det transaktionsminimerende i, at individer samarbejder på baggrund af tillid. Tillid mindsker nemlig transaktionsomkostningerne forbundet med at kontrollere og overvåge, hvorvidt alle nu overholder 29

40 INDLEDNING fælles regler for adfærd (Fukuyama, 2000: 99). Således er der ifølge Fukuyama samfundsmæssige økonomiske gevinster at hente ved den tillid, der genereres i sociale netværk. Afgrænsende social kapital Den modsatte form for social kapital er afgrænsende social kapital. Denne udspringer af privat eller partikulær tillid mellem folk, der kender hinanden på forhånd og dækker f.eks. over tætte netværk såsom familie og vennekreds (Putnam, 1993: ). Figur 8 illustrerer sociale netværk, der genererer afgrænsende social kapital. Pilene repræsenterer den sociale kapitel, som her er indadrettet. Socialt netværk Socialt netværk Socialt netværk Figur 8: Den afgrænsende sociale kapital. Pilene repræsenterer igen den sociale kapital, men her er den indadrettet og har derfor kun virkning internt i det enkelte sociale netværk. Den afgrænsende sociale kapital genererer en partikulær tillid, idet de afgrænsede sociale netværk er indadvendte og dækker over en afgrænset gruppe af mennesker. Derfor er de afgrænsede netværk den mindst ønskværdige form for sociale netværk set i forhold til samfundets gavn af den sociale kapital, der opstår mellem individerne i sociale netværk (Putnam, 1993: ; Putnam 2000: 22-23). I forhold til specialets problemstilling er særligt den brobyggende sociale kapital, der genereres i foreningsregi, interessant, grundet dens potentielt positive effekter for samfundet som helhed. Udover Putnams skelnen mellem henholdsvis afgrænset og brobyggende social kapital, vil specialet trække på Putnams operationalisering og kvantificering af social kapital, herunder til belysningen af de frivillige foreninger som genstand for genereringen af social kapital. 30

41 DET FRIVILLIGE POTENTIALE Kritik af Putnam Putnams teori om social kapital kritiseres ofte på tre punkter (Laursen, 2009: 20-21, Svendsen, 2006: 44, Nannestad, 2007: 7; Gundelach og Torpe, 1997: 18). Det første omhandler Putnams antagelser om kausaliteten i dannelsen af social kapital (figur 5). Her fremgår det ikke klart af Putnams teori, hvad der opstår først de medborgerlige fællesskabsværdier eller de frivillige foreninger. I stedet udlægges de til at være cirkulært afhængige af hinanden (Nielsen, 2004: 46). Knyttet hertil er en metodisk udfordring, da Putnam som nævnt antager, at der i foreninger opstår gensidighedsnormer og tillid, uden at han som nævnt måler på disse mellemliggende variable. Sådanne antagelser kan potentielt give en lav grad af validitet i undersøgelserne af social kapital, da det forbliver metodisk udokumenteret, hvorvidt der rent faktisk internt i foreningerne opstår normer af gensidighed og tillid. For det andet kan Putnam kritiseres for hans påstand om, at den specifikke tillid, der dannes internt i foreningerne, udvikler sig til en generel tillid, der også omfatter folk uden for foreningen (Gundelach og Torpe, 1997: 20). Forskellige undersøgelser henholdsvis be- og afkræfter Putnams påstand om kausalitetsretningen. Problemet med at bestemme kausalretningen i genereringen af social kapitel er et generelt problem, der eksisterer indenfor hele det social kapital teoretiske felt (Svendsen, 2006: 44-45; Nannestad, 2007: 7). Denne problemstilling vil derfor blive belyst i afsnit 2.5. Yderligere kan Putnam på makroplan kritiseres for at sætte lighedstegn mellem demokratisk styring og effektiv styring (Gundelach og Torpe, 1997: 18). Til trods for kritikken af Putnams antagelse om, at social kapital skabes i foreninger, så vil dette speciale med afsæt i Putnams forskning og internationale sammenligninger af social kapital tage udgangspunkt i, at der i frivillige foreninger skabes social kapital. 26 Efter denne gennemgang af de grundlæggende mekanismer i social kapital, vil den næste del af teoriafsnittet gå mere i dybden med dette speciales tilgang til social kapital for til sidst at munde ud i 26 Sammenhængen mellem foreningsdeltagelse og tilliden i et samfund er som nævnt omdiskuteret i litteraturen om social kapital. I sine studier af Nord- og Syditalien fandt Putnam, at der var en signifikant sammenhæng mellem regionerne med et udviklet demokratiske og økonomiske forhold og et aktivt civilt engagement, herunder et stærkt foreningsliv (Putnam, 1993: ). I sin empirisk meget afgrænsede efterprøvning af Putnams kausalitet mellem foreningsdeltagelse og social kapital finder Lasse Iver Sindal dog ikke den samme sammenhæng i dansk kontekst (Sindal, 2007: 66). Internationale sammenligninger af landes sociale kapital har vist, at der er en signifikant sammenhæng mellem udbredt social tillid og en høj andel af foreningsdeltagelse i befolkningen (Levinsen, 2004: 94-95). 31

42 INDLEDNING specialets teoretiske operationalisering af social kapital, som vil ligge til grund for de kvantitative og kvalitative analyser. 2.3 Kapitalelementerne ved social kapital Idet specialets ambition er at belyse muligheder og barrierer for løsning af velfærdsopgaver i frivilligt foreningsregi, er det relevant at se nærmere på det aspekt af social kapital, der kaldes den produktive kraft. Dette skal forstås som, at social kapital har en samfundsmæssig værdi, der rækker ud over den individuelle gevinst ved at indgå i sociale netværk, eftersom et højt niveau af social kapital afføder general og institutionel tillid samt et aktivt civilsamfund. Tabel 2 viser forskellige teoretiske perspektiver på social kapital som en produktiv kraft for samfundet (og individet). Tabel 2: Kapitalelementet ved social kapital Kapitalelementet ved social kapital Forbindelsens karakter Her repræsenteret ved Argument Demokratisk læring Individuel profit Social kapital indebærer demokratisk socialisering Private goder ved indgåelse i sociale netværk Tocqueville (1978: 89-90) Putnam (1993: ) Bourdieu (1986a: 248ff) Individer socialiseres i demokratiske processer, og foreninger sikrer pluralitet i samfundet Mængden af individernes relationer og mængden af de kapitaler, som relationerne hver især besidder Kreditmekanisme Internt i sociale netværk er der et bytteforhold mellem individerne Coleman (1988: 102) Medlemmer af sociale netværk kan i kraft af heterogene ressourcer stille individuelle aktiver til rådighed for hinanden med forventning om en modydelse i fremtiden Overvågnings- omkostnings- Minimerende Samarbejdsbefordrende Social kapital muliggør billig overvågning af aktørernes adfærd Social kapital indebærer tillid mellem aktørerne, hvilket muliggør den optimale (mindst omkostningstunge) løsning på det kollektive handlingsproblem Putnam (2000: 20-21) Coleman (1990: ) Putnam (1993: 172) Social sanktionering ved overtrædelse af uformelle institutioner Hvordan det kollektive handlingsproblem løses; kapitalelementet skal findes i de brobyggende sociale netværk, hvor tillid skaber samarbejde. Transaktionsomkostningsminimerende Transaktioner er nemmere og billige, når aktørerne stoler på hinanden Fukuyama (2000: 99) Når individerne har tillid til hinanden, reduceres transaktionsomkostningerne ved at få dem til at samarbejde og ikke snyde eller freeride. 32

43 DET FRIVILLIGE POTENTIALE I den kommende analysedel 1 anskues den produktive side af social kapital som, at tilstedeværelsen af social kapital fremmer et aktivt frivillig foreningsliv funderet på medborgerlige værdier. De frivillige foreninger muliggør endvidere tilvejebringelse af velfærdsydelser i frivilligsektoren, hvilket specialets to informantforeninger illustrerer i analysedel 2. Dermed socialiseres de frivillige i foreningerne i de demokratiske værdier, der kendetegner foreningsarbejde samtidig med, at velfærdsstaten kan gøre brug af den frivillige og ofte innovative arbejdskraft, de frivillige foreninger kan levere. På den måde indvirker de frivillige foreninger positivt på samfundets både demokratiske og økonomiske udvikling. 2.4 Tillid Udover social kapitals produktive kraft er en gennemgående antagelse hos social kapital teoretikerne, at der genereres tillid i sociale netværk. De forskellige typer af tillid, der anvendes som en del af social kapital begrebet, gør dog tillid relativt diffust defineret og umiddelbart svært at måle. For at indfange de forskellige former for tillid, opstiller den danske politolog Gert Tinggård Svendsen en typologi med tre forskellige former for tillid: specifik tillid, generel tillid og institutionel tillid (Svendsen, 2006: 44-45). Disse fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3: De tre tillidstyper Specifik tillid Generel tillid Institutionel tillid Tillid til folk, man kender og har haft en ansigt-tilansigt kontakt med, såsom familie og venner eller bekendte. Tillid til folk, som den stolende part ikke har nogen direkte information om på forhånd. I et stort og kompleks samfund er det derfor den generelle tillid, der medfører de positive effekter af den sociale kapital på samfundets produktion og Tillid til samfundets institutioner, såsom domstole, politi, folketing og retsvæsenet. Den uformelle institutionelle tillid har sin funktion som en stærk norm, der modvirker skatteunddragelse og korruption mv., idet disse forseelser vil medfører en form for kollektiv social udstødelse 27 økonomi (Svendsen, 2006: 44-45) Sættes de tre definitioner op imod specialets social kapital teoretikere, så beskæftiger Bourdieu og Coleman sig primært med tillidsskabende relationer i mindre (afgrænsede) netværk, mens Putnam og Fukuyama tager ansigt-til-ansigt tillidsdannelsen i foreninger videre og gør den til en tillid, der har en afsmittende effekt på individernes generaliserede tillidsniveau. Specialets brug af tillidsbegrebet knytter sig 27 Undersøgelser også påvist at der er mindre korruption i lande hvor befolkninger generelt stoler på de offentlige institutioner (Svendsen, 2006: 44-45). 33

44 INDLEDNING både til de interne processer i foreningerne og disses effekt på medlemmerne og til samarbejdsrelationen mellem de frivillige foreninger og kommunerne om tilvejebringelse af velfærdsydelser. Det bringer os tilbage til uklarheden om sammenhængen mellem foreninger og social kapital som blev nævnt i gennemgangen af Putnams social kapital udlægning hvorvidt det er foreningerne, der danner ramme om dannelsen af tillid og medborgerlige værdier, dvs. at foreningerne er allerede eksisterende eller om foreningerne udspringer af en eksisterende beholdning af social kapital hos borgerne (Svendsen, 2006: 44). 28 Den teoretiske gennemgang har indtil videre hældt mest mod den antagelse, at det er via medlemskabet af de sociale netværk, at specifik tillid dannes, samt at denne kan omdannes til en generel og institutionel tillid forudsat, at de sociale netværk er brobyggende. Som allerede afsløret er det dog ikke alle teoretikere inden for social kapital litteraturen, der deler denne antagelse, hvilket næste afsnit belyser. 2.5 Kausaliten i dannelsen af social kapital Et bredere perspektiv på litteraturen om social kapital afslører således, at der ikke er enighed om, hvorvidt det er velfærdsstatens institutioner, der genererer social kapital eller, om det er en allerede eksisterende beholdning af social kapital blandt borgerne, som afføder tillid til samfundets institutioner. Top down: Social kapital skabes af demokratiske formelle institutioner Bottom up: Social kapital skabes i individers sociale relationer Figur 9: Der er i forskningslitteraturen om social kapital uenighed om, hvorvidt dannelsen af social kapital er et top down eller et bottom-up fænomen. 28 Denne uklarhed er central for specialets diskussion af konsekvenserne af at lade størstedelen af velfærdsproduktion overgå til frivillig varetagelse, for er det ikke i de frivillige foreninger, at de medborgerlige værdier dannes og udvikles, så forsvinder denne sidegevinst, dvs. dannelse af medborgerlige værdier, ved mere frivillig opgavevaretagelse. Specialet vender tilbage til denne kausalitetsproblematik i kapitel

45 DET FRIVILLIGE POTENTIALE Modsat den bottom-up tilgang, som har ligget til grund for de forrige teoretikeres syn på skabelsen af social kapital, så argumenterer den svenske politolog Bo Rothstein for, at social kapital skabes top-down. I hans optik er det således samfundets institutioner, og ikke individerne gennem social interaktion, der skaber samfundets sociale kapital. Akkumuleringen af social kapital øges, når velfungerende formelle institutioner reducerer risikoen for at blive snydt. I Rothsteins logik vil det med andre ord sige, at oplever borgerne, at snyd er indlejret i strukturerne, så vil de heller ikke føle en generel tillid til folk, de ikke kender (Rothstein, 2003: 69; Rothstein, 2009: 208). Dog kunne det omvendt tænkes, at kausaliteten løber den modsatte vej. Tanken er da, at lande med en stor beholdning af social kapital kan opbygge og vedligeholde omfattende velfærdssystemer netop, fordi de høje tillidsniveauer har medført, at de fleste har bidraget, mens kun relativt få har været freeridere. Den høje generelle tillid minimerer omkostninger til overvågning af adfærd, og det kan være en forklaring på, hvorfor lande med en stor offentlig sektor ifølge Svendsen også kan have en høj konkurrenceevne (Svendsen, 2006: 46). 29 Som nævnt under kritikken af Putnam, så går en yderligere kausalitetsdiskussion i forskningen om social kapital på, hvorvidt en høj generel tillid øger deltagelsen i foreningslivet eller omvendt. Det er vanskeligt at sige noget entydigt om denne kausalretning, og forskellige undersøgelser har da også vist modsatrettede tendenser. Der synes at være argumenter for, at kausalretningen kan gå den ene vej, den anden vej eller begge veje (Nannestad, 2007: 7). Putnam argumenter som nævnt for at deltagelse i foreningslivet har en positiv afsmittende effekt på niveauet af generel tillid i samfundet (Putnam, 2000: ). Det kan ikke afvises, at dette er tilfældet, men modsat synes det også plausibelt, at de, som i forvejen er bærere af høj generel tillid, også er dem, som er mest villige til at deltage i foreningslivet (Svendsen, 2006: 44). Dermed er det også sandsynligt at det, modsat Putnams antagelse, er høj generel tillid der er generator for foreningsdeltagelsen. 29 Et fjerde syn på dannelsen af social kapital findes hos politologen Eric M. Uslaner, som argumenterer for, at mængden af social kapital i et samfund er bestemt af kulturen. Således har han f.eks. påvist, at efterkommere af skandinaver i USA har mere social kapital end andre amerikanere. Det skyldes ifølge Uslaner, at generel tillid indlæres hos børn på et tidligt tidspunkt fra forældrene og skole, og at niveauet herefter er stabilt gennem hele livet (Uslaner, 2004: 725). Samme antagelse findes hos Bourdieu, som argumenterer for, at social og kulturel kapital overføres fra forældre til deres børn. Forældrenes kulturelle og økonomiske kapital er f.eks. afgørende for hvor godt deres børn klarer sig i uddannelsessystemet (Järvinen, 2005: ). De kulturelle og økonomiske kilder til dannelse af social kapital er uden for dette speciales emne, som kun fokuserer på frivillige foreninger som fora for dannelsen af social kapital. 35

46 INDLEDNING Vi har som nævnt i dette speciale valgt at antage, at der går en kausalpil fra foreningsdeltagelse og til social kapital, altså at der sker en bottom-up generering af social kapital. Men fordi kausalitetsretningerne i genereringen af social kapital er omtvistede, så vil Rothsteins antagelse om at samfundets institutioner har betydning for niveauet af social kapital, top-down generering af social kapital, i analysedel 1 ligge til grund for inddragelsen af den institutionelle tillid i kortlægningen af den danske sociale kapital. Endvidere vil spørgsmålet om kausaliteten i dannelse af social kapital i kapitel 10 i specialedel 2 blive analyseret i relation til, hvilke implikationer styringsforholdet mellem kommunerne og foreningerne har på foreningernes dannelse af social kapital. 2.6 Specialets definition af social kapital Opsamlende på den teoretiske gennemgang så kan specialets forståelse af social kapital opsummeres således: Social kapital er den reciprocitet (gensidighed) og sociale tillid (generel og institutionel tillid), der udvikles mellem mennesker, der via et aktivt medborgerskab indgår i sociale netværk (foreningsmedlemskab og frivilligt arbejde i foreningsregi), bygget op omkring gensidige forpligtelser og forventninger til hinandens adfærd. De centrale parametre i den teoretiske operationalisering af social kapital er på baggrund af denne opsummerende definition generel tillid, institutionel tillid, reciprocitet, foreningsmedlemskab, frivilligt arbejde i foreningsregi og aktivt medborgerskab. 36

47 DET FRIVILLIGE POTENTIALE Generel tillid Aktivt Foreningsmedlemskab medborgerskab Social kapital Institutionel tillid Reciprocitet Frivilligt arbejde i foreningsregi Figur 10: Parametrene i specialets opsummerende definition af social kapital. De enkelte led i social kapital vil blive brugt i specialets operationalisering af social kapital. Det aktive medborgerskab og foreningsdeltagelse er her to helt grundlæggende kriterier for forekomsten af en høj social kapital. Er folk aktive i det frivillige foreningsliv og derigennem får skabt tillid til deres medborgere og samfundets institutioner, så antages det her, at de med større sandsynlighed også vil deltage i offentlige anliggender, såsom at stemme ved valg, medvirke i en forening, tage del i en demonstration mv. Endvidere vil en norm om generaliseret gensidighed (reciprocitet) virke befordrende for deres tillidsniveau og lyst til at gøre noget for folk, de ikke nødvendigvis kender, dvs. bl.a. påtage sig et aktivt medborgerskab. Disse seks parametre for social kapital vil blive operationaliseret til variable for social kapital i den kvantitative analyse af den danske sociale kapital i analysedel 1. Det næste kapitel vil derfor kaste lys over dels specialet multimetodiske undersøgelsesdesign og dels den kvantitative metode som danner afsæt for den efterfølgende første analysedel. 37

48 SPECIALEDEL 1 KVANTITATIV METODE Kapitel 3: Multimetodisk undersøgelsesdesign I: Kvantitativ metode I det følgende vil de metodiske overvejelser og udfordringer i relation til specialets undersøgelsesdesign og kvantitative metode blive opridset, da disse ligger til grund for den statistiske analyse i specialedel 1. Eksplicit fremlæggelse af de metodiske fremgangsmåder er vigtigt for troværdigheden af specialets fund, idet de bidrager til at skabe gennemsigtighed omkring specialets undersøgelsesdesign, herunder operationalisering af problemformulering, valg af variable og informanter og ikke mindst dataindsamling og bearbejdning (Andersen, 2010a: 97). Alle bilag kan findes på den vedlagte CD-rom. Eftersom specialets kvalitative metode i form af interviews med fire centrale informanter først vil blive bragt i spil i specialedel 2, har vi valgt at lave to metodekapitler, således at der vil blive redegjort for henholdsvis den kvantitative og kvalitative metode umiddelbart inden den appliceres i henholdsvis analysedel 1 og analysedel 2. I de to metodekapitler vil det blive tydeliggjort for læseren, hvordan specialets resultater er frembragt, så objektiviteten kan vurderes. 3.1 Multimetodeundersøgelsesdesign Valg af metode har været bestemt af problemstillingens første del om, hvorvidt og i givet fald hvordan frivillige foreninger i højere grad end i dag kan inddrages i tilvejebringelse af velfærdsydelser. Dette er blevet undersøgt deduktivt, hvilket vil sige med udgangspunkt i, at eksisterende teori og undersøgelser kan bidrage til forståelsen af specialets problemstilling (Andersen, Binderkrantz & Hansen, 2010: 73). 30 Første fase af specialet bestod af et omfattende teori- og litteraturstudie på litteraturen og forskningen om social kapital. 31 I denne fase blev problemstillingen om frivillige foreningers tilvejebringelse af velfærdsydelser og de demokratiske konsekvenser heraf endvidere indsnævret til de tre forskningsspørgsmål. Da vi antog, at frivillig opgaveløsning forudsatte et vist niveau af social kapital og foreningsdannelse, blev en undersøgelse af dette til forskningsspørgsmål 1. Muligheder og barrierer for frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser kunne derefter udgøre det andet forskningsspørgsmål. Da vi videre antog, at en øget frivillig opgavevaretagelse vil indebære demokratiske konsekvenser for det nuværende danske samfund, fandt vi 30 Antagelsen er her, at selvom den eksisterende teori og undersøgelser særligt Værdiundersøgelsen fra 2008 ikke specifikt beskæftiger sig med frivillig opgavevaretagelse, så er de teoretiske refleksioner om social kapital og Værdiundersøgelsens fund stadig relevante at inddrage, idet social kapital kan siges både at være en forklarende faktor bag frivillig organisering og et resultat af frivillige foreningers aktiviteter. 31 Litteraturstudiet omfattede bl.a. en undersøgelse af eksisterende forskning af danske forskere såsom Gert Tinggård Svendsen, Gunnar Lind Hasse, Lars Torpe og Peter Gundelach, samt et afklarende interview om social kapital med Peter Gundelach. 38

49 DET FRIVILLIGE POTENTIALE det i politologisk henseende interessant at undersøge disse konsekvenser. Teorien om social kapital, kontraktteorien om principal-agent relationen, samt den associative demokratiteori blev efterfølgende udvalgt. Ligeledes tog vi efter formuleringen af forskningsspørgsmålene valget om at belyse den sociale kapital i Danmark kvantitativt. Forskningsspørgsmål 2 og 3 vurderede vi bedst kunne belyses hovedsageligt kvalitativt, men med inddragelse af statistisk til at underbygge pointer, der vedrører den sociale kapital i Danmark. Slutteligt gjorde vi os vores forforståelser om emnet klart, så vi løbende har kunnet vurdere vores egen objektivitet. Denne første fase endte ud med specialets forskningsdesign (se bilag 1), som har været guidende for den videre dataindsamling og skriveproces. De hypoteser de enkelte statistiske tests er baseret på, og spørgeguiderne til specialets fire repræsentantinterviews, er også indsat i forskningsdesignet. Vi har på baggrund af denne første fase og med udgangspunkt i problemstillingen valgt et multimetodeundersøgelsesdesign (Emmenegger & Klemmensen, 2010: ). Det betyder, at vi har anvendt både kvantitative og kvalitative metoder i belysningen af problemformuleringen, dvs. en metodisk tilgang der bygger på triangulering (Bryman, 2004: 509). 32 Her antages det, at det samme fænomen studeres med brug af to forskellige metoder, men det er ikke helt tilfældet i nærværende speciale. I stedet har vi valgt at træde nye metodiske stier ved at lade de to metoder supplerer hinanden, idet de belyser hver deres aspekter af problemstillingen. Denne multimetodiske tilgang afviger fra den gængse måde at undersøge social kapital på, idet de fleste forskere vælger at anvende enten kvalitative eller kvantitative metoder, f.eks. deltagerobservationer eller spørgeskemaundersøgelser på trods af, at en kombination af de to metoder i mange tilfælde giver et mere fyldestgørende datagrundlag til analysen af social kapital (Jones & Wolcock, 2009: 379). Dansk forskning i social kapital har således i de senere år primært været kvantitativt funderet (Center for frivilligt socialt arbejde, 2011; Frederiksen, 2011; Gundelach, 2011; Ibsen, Boje & Frederiksen, 2008; Levinsen, 2004; Paldam, 2000; Schjødt & Svendsen, 2004; Svendsen, 2006; Svendsen & Bjørnskov, 2007; Svendsen, 2007; Svendsen & Svendsen, 2009; Sørensen, Svendsen & Jensen, 2011; Torpe & Kjeldgaard, 2003; Torpe, 2011). 33 Dette speciales multimetodiske bidrag til social kapital forskningen demonstrerer således nytænkning i anvendelse af social kapital begreberne på empiri. 32 Alan Bryman definerer triangulering som det at anvende mere end en metode eller mere end en datakilde, når sociale fænomener studeres, således at resultaterne kan krydscheckes (Bryman, 2001: 509). 33 Et af de største forskningsprojekter har været The Danish Social Capital project, kaldet SOCAP, som var et treårigt forskningsprojekt med Peter Nannestad, Martin Paldam og Gert Tinggård Svendsen som projektansvarlige. SoCap operationaliserede social kapital som medlemskab af frivillige foreninger, tillid, sociale netværk og deltagelse i medborgerlige aktiviteter og indsamlede data i 21 lande verden over med henblik på at gøre det muligt at replicere undersøgelser og analyser af social kapital i en lang række lande (Nielsen, 2004: 7; Weber, 2007: 25). 39

50 SPECIALEDEL 1 KVANTITATIV METODE I forhold til specialets problemstilling har det været relevant at supplere de to metoder i dataindsamlingen, da den kvantitative metode fungerer som et deskriptivt afsæt for den kvalitative analyse, i form af en statistisk påvisning af tilstedeværelse af social kapital i dagens Danmark vha. statistikprogrammet SPSS. Figur 11 illustrerer sammenhængen mellem vores brug af kvantitative og kvalitative metoder og belysning af specialet problemstilling. Figur 11: Specialets multimetodedesign Trin 1 Kvantitativ metode FARVEKODER - Gul: Metode I - Blå: Metode II - Orange: Analyse I - Lilla: Analyse II - Grøn: Diskussionen Undersøgelse af lighed i den demokratiske deltagelse (logistiske regressioner) Operationalisering af social kapital til seks parametre Undersøgelse af kausaliteten i dannelsen af social kapital (bivariate korrelationer) Niveauet af social kapital i Danmark og foreningsengagement Forskningsspørgsmål 1: Hvordan tegner den danske sociale kapital og foreningsdeltagelse sig anno 2012? Udvælgelse af informanter Trin 2 Kvalitativ metode Interview med to repræsentantforeninger: Nørrebro Taekwondo Klub og Ungdommens Røde Kors samt repræsentanter for det statslige og kommunale niveau: Integration og Fritid (Københavns Kommune) og Center for frivilligt socialt arbejde (tilknyttet Social- og Integrationsministeriet) - Organisering af frivilligt arbejde: stat, kommuner og frivillige foreninger - Erfaringer med frivillig foreningers løsning af velfærdsopgaver - Muligheder og grænser for frivillige foreningers løsning af velfærdsopgaver Forskningsspørgsmål 2: Hvilke muligheder og barrierer er der for øget frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser? - Medborgerskab (universalistisk vs. associativ samfund) - Kvalitet i frivilligt tilvejebragte velfærdsydelser - Lighed i den demokratiske deltagelse og materiel lighed (universalistisk vs. associativ samfund) - Politisk vilje til associativ transformation Forskningsspørgsmål 3: Hvilke demokratiske fordele og ulemper vil indførelsen af en associativ demokratimodel medføre? 40

51 DET FRIVILLIGE POTENTIALE Som figuren illustrerer, så er det med afsæt i den kvantitative metodes statistiske overblik over den danske sociale kapital, at den kvalitative metode i analysedel 2 afdækker, hvilke muligheder og barrierer der er for øget frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser. Denne analyse foretages inden for en teoretisk ramme af både social kapital teori og principal-agent teori. Endvidere har den kvantitative kortlægning af foreningsdeltagelse fungeret som pejlemærke for hvilke type af foreninger, som skulle udvælges til belysning af ovenstående forskningsspørgsmål 2. Her viser den statistiske kortlægning af foreningsdeltagelsen i Danmark, at de fleste danskere udfører frivilligt arbejde inden for idrætsforeninger (Se afsnit 4.1). Det sammenholdte vi med, at det er inden for det sociale område, at mange velfærdsydelser befinder sig (Christensen, Christiansen & Ibsen, 2007: 22). Derfor udvalgte vi en repræsentantforening inden for idrætsområdet (Nørrebro Taekwondo Klub), hvor der er mange frivillige, og en repræsentantforening inden for det sociale område (Ungdommens Røde Kors), hvor opgavevaretagelse på det sociale område ligger i forlængelse af deres eksisterende aktiviteter. Den kvalitative analyse (trin 2 i figur 11) belyser efterfølgende muligheder og barrierer for en øget frivillig opgavevaretagelse med udgangspunkt i fire semistrukturerede interviews med repræsentanter for henholdsvis staten, kommunerne og de to førnævnte foreninger. De fire informanter har alle erfaring med frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser. Den kvalitative dataindsamling og bearbejdning, i form af bl.a. valg af informanter og semistrukturerede interviews vil som nævnt blive præsenteret umiddelbart inden analyseafsnit 2, hvori interviewene vil blive anvendt. I specialets kapitel 10 og kapitel 15 bliver kvantitativ metode anvendt til at kvalificere den ellers primært kvalitative analysetilgang med hensyn til de interne sammenhænge mellem specialets seks parametre for social kapital, vha. bivariate korrelationer, samt en række baggrundsvariables relative betydning for niveauet af social kapital gennem logistiske regressioner i specialets diskussion. 34 For at sikre reliabilteten i de statistiske tests, der er foretaget både til brug for specialedel 1, 2 og 3, vil den næste del af kapitlet gennemgå det kvantitative datagrundlag og den statistiske bearbejdning af dette. 34 En uddybning af de seks parametre og baggrundsvariablene følger senere i metodeafsnittet. Geninddragelsen af de statistiske metoder sker i tilknytning til analysen af forskningsspørgsmål 2 og 3 i hhv. kapitel 10 og

52 SPECIALEDEL 1 KVANTITATIV METODE 3.2 Det kvantitative datagrundlag og bearbejdningen af dette Operationalisering og valg af variable Operationaliseringen af social kapital er sket på baggrund af de seks parametre, som specialet bl.a. tager sit teoretiske afsæt i: generel tillid, institutionel tillid, reciprocitet, foreningsmedlemskab, frivilligt arbejde i foreningsregi og aktivt medborgerskab (jf. afsnit 2.6 i teorikapitlet). Til måling af disse operationaliseredes social kapital i den kvantitative analyse til seks parametre baseret på spørgsmål fra Værdiundersøgelsen 2008, som fremgår af tabel 4 på næste side. 42

53 DET FRIVILLIGE POTENTIALE SPECIALEDEL 1 Tabel 4: Kvantitative parametre for social kapital Operationalisering Definition De seks parametre Spørgsmål fra Værdiundersøgelsen anvendt i kvantitativ analyse Tillid: Forventningen om, at en person du Generel tillid: Tillid til personer Generel tillid: Alt i alt, mener De, at folk er til at stole på, eller kender (specifik tillid), en fremmed (generel respondenten ikke kender på mener De, at man ikke kan være for forsigtig, når man har med tillid) eller en formel institution (institutionel forhånd (Putnam, 1993: 172) andre mennesker at gøre? tillid) vil følge en given norm (Svendsen, 2006: 42) Generel og institutionel tillid Foreningsmedlemskab og frivilligt arbejde i foreningsregi Note: Specifik tillid medtages ikke i analysen, idet Værdiundersøgelsen ikke indeholder variable, der direkte operationaliserer dette Kan både forstås som formelle og uformelle netværk, som kan bruges til at få tingene gjort (Schjødt & Svendsen, 2004: 205) og som foreningsdeltagelse (Sørensen, Svendsen & Jensen, 2010: 244). Sidstnævnte forståelse bruges i dette speciale Institutionel tillid: Tillid til vigtige samfundsinstitutioner: retsvæsen, politi, Folketinget og det offentlige (Sørensen, Svendsen & Jensen, 2010: 244, 251) Foreningsmedlemskab (Putnam, 2000: 291) Frivilligt arbejde i foreningsregi (Sørensen, Svendsen & Jensen, 2010: 244) Institutionel tillid: Hvor stor tillid har De til hver af disse institutioner har De meget stor tillid, ret stor tillid, ikke særlig stor tillid eller slet ingen tillid?.[retsvæsen, politi, Folketing, det offentlige] Foreningsmedlemskab og Frivilligt arbejde i forenings regi: Her følger nu en liste med forskellige foreninger, grupper og lignende. Vær venlig at sige mig: A) Hvilke De tilhører af disse foreninger, B) Om De i disse foreninger og lignende udfører ubetalt frivilligt arbejde. [14 foreningstyper, organisationer eller lignende] Reciprocitet Gensidighed i form af udveksling af vigtige informationer, gaver eller tjenesteydelser som danner normen om reciprocitet (generaliseret gensidighed) (Putnam, 1993: 172) Reciprocitet: Hvorvidt ukonkrete personer respondenten ikke kender på forhånd generelt opfattes som hjælpsomme (tilnærmet proxy) Reciprocitet: Mener de, at folk for det meste prøver at være hjælpsomme, eller at de tænker mest på sig selv?. Aktivt medborgerskab Kendskab til politik og offentlige anliggender (kontrol af at politikere og bureaukrater handler i kollektivets interesse) (Knack & Keefer, 1997: 1254) Aktivt medborgerskab: Deltagelse i offentlige anliggender (Schjødt & Svendsen, 2004: 206) Aktivt medborgerskab: Har De nogensinde deltaget i følgende handlinger: underskriftindsamling, boykot, lovlige demonstrationer? 43

54 SPECIALEDEL 1 KVANTITATIV METODE De kvantitative analyser vil falde i tre dele. Som det første kortlægges deskriptivt niveauet af de seks parametre for social kapital analysen af den danske sociale kapital i besvarelsen af forskningsspørgsmål 1 i analysedel 1. Herefter ses der ved hjælp af bivariate korrelationer på samspillet mellem de seks parametre for social kapital til brug i analysedel 2 i belysningen af, hvorvidt social kapital dannes top-down eller bottom-up (kapitel 10). Endelig vil der for hver af de seks parametre for social kapital blive opstillet logistiske regressioner, som tester en række baggrundsvariable (uafhængige variable) betydning for niveauet af de seks social kapital parametre (afhængig variabel). Denne del af den statistiske analyse falder i kapitel 15, hvor spørgsmålet om, hvorvidt det associative demokrati medfører mere lighed eller ulighed blandt danskerne, diskuteres Datagrundlag: Den danske værdiundersøgelse 2008 Det rådata, som er udvalgt til den kvantitative analyse af den danske sociale kapital anno 2011, er en del af Den Europæiske Værdiundersøgelse (Gundelach, 2011: 9). 35 Mere specifikt er det datasættet for Danmark fra 2008, hvilket omfatter repræsentativt udvalgte respondenter (Christensen & Gundelach, 2011: ). Datasættet er blevet rekvireret gennem Dansk Data Arkiv. Værdiundersøgelsen er valgt som datagrundlag, fordi det er den nyeste og mest omfattende undersøgelse af danskernes værdier, og da den indeholder variable svarende til de spørgsmål, der oftest i litteraturen anvendes til måling af social kapital (Herreros & Criado, 2008; Knack & Keefer, 1997; Levinsen, 2004; Paldam, 2000; Rothstein, 2009; Schjødt & Svendsen, 2004; Svendsen, 2006; Svendsen & Bjørnskov, 2007; Svendsen & Svendsen, 2009; Sørensen, Svendsen & Jensen, 2011; Torpe & Kjeldgaard, 2003; Uslaner, 2008). Derudover har undersøgelsen et relativt højt antal af repræsentativt udvalgte respondenter. Som konsekvens af dette datavalg, og ultimativt fordi der ikke eksisterer nyere og mere velegnede undersøgelser, vil kortlægningen af den danske sociale kapital altså basere sig på data fra Den danske del af værdiundersøgelsens dataindsamling er foretaget af SFI-survey, og emnemæssigt omfatter værdiundersøgelsen spørgsmål om værdier på adskillige områder, eksempelvis arbejde, politik, familie samt individets overordnede moral. Hertil kommer et omfattende batteri af baggrundsvariable 35 Den europæiske værdiundersøgelse blev gennemført første gang i 1981, og er siden blevet gennemført hvert niende år: i 1990 og 1999 og senest i Hver gang er det samme spørgeskema blevet benyttet i alle de deltagende europæiske lande, som i 2008 dækkede over 44 lande (Christensen & Gundelach, 2011: 284). 36 Da niveauet af social kapital er ganske stabilt over tid vil de fire års tidsforskydning formodentlig være af mindre betydning. Kim Sønderskov påviser f.eks. i sit speciale på baggrund af empiriske undersøgelser i 77 lande, at social kapital er særdeles stabilt over tid (Sønderskov, 2005: 103). 44

55 DET FRIVILLIGE POTENTIALE SPECIALEDEL 1 (Christensen & Gundelach, 2011: 284; Gundelach, 2011: 9). De spørgsmål, der ligger til grund for de statistiske analyser i dette speciale, er samlet i bilag 3. Data til den danske værdiundersøgelse er indsamlet som ansigt-til-ansigt interviews i perioderne april-juli og august-september og med en samlede svarprocent på 51 pct. 38. Besvarelsesprocenterne er relativt jævnt fordelt på alder, køn og geografi, og datasættet kan dermed siges at være repræsentativt, hvorfor det ikke er vægtet (Christensen & Gundelach, 2011: ). Af bilag 2 fremgår begrundelser for, beskrivelser og omkodninger af de afhængige og uafhængige variable, der er anvendt til de statistiske tests af social kapital. De anvendte statistiske metoder gennemgås i det næste Anvendte statistiske metoder Samspillet mellem de enkelte parametre for social kapital - bivariate korrelationer De bivariate korrelationer tester sammenhængen og dennes retning (positiv eller negativ) og styrke (svag, stærk, moderat, ingen) (Hansen & Hansen, 2010: 355) parvist mellem de seks parametre for social kapital Således vil det bl.a. blive afdækket, i hvilket omfang niveauet af generel tillid påvirker antallet af foreninger, respondenten arbejder frivilligt i og omvendt. Alle relevante kombinationer af mulige påvirkninger mellem de seks operationaliserede parametre for social kapital vil blive testet vha. Chi 2 -test og korrelationskoefficienten Pearsons r i SPSS. Chi 2 -testen tester, hvorvidt der er signifikant sammenhæng mellem to variable (Agresti & Finlay, 1997: ), mens Pearsons r tester både signifikansniveauet for 37 Værdiundersøgelsen 2008 består af to dele. Dels en tværsnitsundersøgelse baseret på tilfældigt udtræk af personer fra CPR-registret. Dels en panelundersøgelse, der har taget udgangspunkt i de tilfældigt udtrukne personer i Disse er blevet kontaktet igen ang. geninterviewing i både 1999 og Af de samlede besvarelser er 909 en del af panelundersøgelsen. At data blev indsamlet over to perioder skyldes, at den første runde ikke indbragte det ønskede antal respondenter (Christensen & Gundelach, 2011: ). 38 Svarprocenten kan beregnes på en række forskellige måder. Her er anvendt den måde, der giver den laveste svarprocent, dvs. hvor alle de, der ikke er blevet interviewet, regnes med i stikprøvens samlede størrelse, hvorudfra svarprocenten beregnes. En alternativ metode er at beregne ud fra antal gennemførte interview over for antal nægtere, hvilket giver en langt højere svarprocent (Christensen & Gundelach, 2011: 285, Hansen, 2010: ). 45

56 SPECIALEDEL 1 KVANTITATIV METODE lineære sammenhænge mellem de to variable samt sammenhængens retning og styrke 39 (Agresti & Finlay, 1997: ). Dette vil blive anvendt til at sandsynliggøre kausalretningen for samspillet mellem bl.a. tillid og foreningsdeltagelse i specialets kapitel 10. Baggrundsvariables betydning for niveauet af social kapital - logistisk regression Da vi i specialets diskussion ønsker at anskueliggøre, på hvilke måder en øget frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser kan påvirke ligheden i samfundet, vil det i kapitel 15 blive testet, hvor stor indflydelse en række baggrundsvariable har på det nuværende niveau af social kapital. Dette sker ved at kortlægge køn, alder, uddannelsesniveau, indkomst og antal børns relative betydning for hver af de seks operationaliserede parametre for social kapital, når der justeres for andre forklarende faktorer. Da de afhængige variable, social kapital parametrene, er kodet diktonomt 40 vil dette ske vha. logistiske regressioner (Agresti & Finlay, 1997: ) i SPSS. 41 Hypoteser til brug for de enkelte logistiske regressioner fremgår af forskningsdesignet i bilag 1. Det næste og sidste afsnit om den kvantitative metode vil vurdere kvaliteten af specialets kvantitative metode. 39 Pearsons r tager både højde for observationernes afstand til gennemsnittet og afstandene mellem de enkelte observationer. Derfor anvendes testen normalt, når begge variable er intervalskalerede, eller når den uafhængige variabel er diktonom, mens den afhængige er intervalskaleret. Til to diktonome variable, som er det disse bivariate korrelationer bygger på, kan korrelationskoefficenten Gamma kombineret med en Chi 2 test også anvendes. Idet Gamma testen antager, at variablene er ordinale, tager dette sammenhængsmål kun højde for rækkefølgen af observationerne og ikke deres afstand. Pearsons r medtager således mere information end Gamma testen i beregningen af sammenhængens retning og styrke, hvorfor har vi valgt at bruge Pearsons r i stedet for Gamma testen. Da alle variable er omkodet til diktonome 0 og 1 svarkategorier, vil der være samme afstand mellem hver af svarkategorierne, der lige såvel kunne opfattes som en rigtig intervalskaleret skala fra Derfor kan Pearsons r anvendes i disse bivariate korrelationer til trods for, at begge variable er diktonome. Eftersom Pearsons r kun tester for lineære sammenhænge suppleres Pearsons r testen med en Chi 2 test. Chi 2 tester nemlig for alle typer af sammenhænge mellem de to variable, ikke kun lineære, og dermed får vi testet, om der f.eks. skulle være en kurvelineær sammenhæng som ikke viser sig i Pearsons r testen (Hansen & Hansen, 2010: , ). 40 Flere af de spørgsmål fra Værdiundersøgelsen vi har valgt at bruge til at operationalisere social kapital havde i rådata diktonome svarkategorier, så for at kunne sammenligne resultaterne for de respektive regressioner valgte vi at omkode de resterende udvalgte spørgsmål, således de også blev diktonome. 41 Den logistiske regressionsmetode er valgt fordi den modsat den mere gængs anvendte lineære regression ikke baserer sig på antagelse om observationernes bedste rette linje, men tager højde for den s-formede kurve observationerne vil fordele sig efter når der er tale om diktonome afhængige variable (Agresti & Finlay, 1997: ). 46

57 DET FRIVILLIGE POTENTIALE SPECIALEDEL Den kvantitative metodiske kvalitet Specialets metodiske kvalitet vil her blive målt på de fire indikatorer, der er beskrevet i tabel 5 nedenfor. Tabel 5: Indikatorer på kvalitativ kvalitet og deres respektive definitioner Målingsvaliditet Reliabilitet Intern validitet Ekstern validitet (Andersen, 2010a: ) Overensstemmelse mellem den teoretiske og den operationelle definition. Når målingen meningsfuldt indfanger de ideer, der ligger i det teoretiske begreb Konsistens i målingen, således at en gentagelse af målingen giver det samme resultat som tidligere målinger Gyldigheden af en kausalslutning, dvs. at alle bagvedliggende faktorer for, at X forårsager Y er afdækket Generaliserbarhed af resultaterne og gyldigheden af denne generaliserbarhed Da specialets undersøgelsesdesign er deduktivt, er en høj målingsvaliditet først og fremmest vigtig for den metodiske kvalitet. Som det fremgår af kritikken af de udvalgte parametre (se bilag 2), så er variablene i Værdiundersøgelsen ikke nødvendigvis helt fyldestgørende til måling af social kapital, omend det er en problematik, der generelt gør sig gældende inden for social kapital forskningen, idet begrebet social kapital i sig selv er svært målbart (Svendsen & Bjørnskov, 2007: ; Rosenmeier, 2007: 34). Endvidere er der en fare for, at den ansigt-til-ansigt metode, der blev brugt indsamlingen af data i Værdiundersøgelsen, har indvirket på respondenternes svar, idet der kan være en tendens, at folk bevidst eller ubevidst svarer på en måde, så deres svar er social desirable (Hansen, 2010: 271). 42 Det kan betyde, at Værdiundersøgelsens data f.eks. giver et mere positivt billede af, hvor mange der laver frivilligt arbejde, end hvad der er tilfældet i virkeligheden. For at begrænse betydningen af denne potentielle fejlkilde i målingsvaliditeten, og den deraf afledte indflydelse på den interne og eksterne validitet af undersøgelsens fund, er de deskriptive statistiske data i videst muligt omfang blevet krydstjekket med andre kilder. Ses der bort fra ovenstående risici mod målingsvaliditeten, så er denne i øvrigt sikret i specialet, idet specialet eksplicit og struktureret redegør for den konkrete operationalisering af social kapital i teorikapitlet sammenholdt med, hvilke variable i Værdiundersøgelsen der her er brugt til at måle på de enkelte delelementer af social kapital (se tabel 4). 42 Udfordringen med social desirability i spørgeskemaundersøgelser omhandler, at respondenterne svarer i retning af, hvad der er socialt forventeligt (Hansen, 2010: 271). 47

58 SPECIALEDEL 1 KVANTITATIV METODE Reliabiliteten i den kvantitative metode er sikret gennem den grundige gennemgang af den teoretiske og metodiske operationaliseringen af social kapital (Bilag 2; tabel 4), hvilket også har haft til sigte at øge den interne validitet. Denne er yderligere blevet højnet af det eksplicitte forskningsdesign (bilag 1), som viser specialets tilvejebringelse trin for trin. På den måde er det forsøgt at kontrollere faktorer, som influerer på vores objektivitet, eller som har reel betydning for frivilliges tilvejebringelse af velfærdsydelser, og derfor skal med i belysningen af problemstillingen Efter således både at have belyst specialets undersøgelsesdesign og kvantitative metodiske overvejelser er banen kridtet op til besvarelsen af specialets første forskningsspørgsmål i det kommende kapitel. 48

59 DET FRIVILLIGE POTENTIALE SPECIALEDEL 1 ANALYSEDEL 1: POTENTIALET I DANSK SOCIAL KAPITAL Kapitel 4: Kortlægning af den danske sociale kapital Hvorvidt, der er potentiale for i højere grad at involvere frivillige i den offentlige opgaveløsning, afhænger dels af, om de frivillige kan levere serviceydelser i et anseeligt omfang, dels af om de kan bidrage til dannelsen af sammenhængskraft, demokratisk skoling og social tillid og derigennem opretholdelsen af et aktivt civilsamfund. Kort sagt produktionen af social kapital. Eftersom et højt niveau af social kapital anskues for at være en grundlæggende forudsætning for realiseringen af en øget tilvejebringelse af velfærdsydelser i frivillig foreningsregi, vil det kommende kapitel besvare forskningsspørgsmål 1: Hvordan tegner den danske sociale kapital og foreningsdeltagelse sig? 4.1 Danskerne er yderst aktive i foreningslivet En første indikator på dannelse af social kapital er antallet af danskere, der henholdsvis er medlem af en frivillig forening og udfører frivilligt arbejde. Som tidligere nævnt ser både Putnam og Fukuyama foreningsmedlemskab og frivilligt arbejde i foreninger som helt afgørende for genereringen og opretholdelsen af generel og institutionel tillid, hvilket baner vej for demokratisk og økonomisk udvikling i et samfund (Putnam, 2000: ; Fukuyama, 2000: 99). Den danske foreningsdeltagelse fremgår af tabellen på næste side. 49

60 SPECIALEDEL 1 ANALYSE AF DEN DANSKE SOCIALE KAPITAL Tabel 6: Danskernes tilknytning til foreninger og grupper i pct. 43 Foreningstype Medlemskab Frivilligt arbejde Ingen foreningstilknytning 7 63 Sociale område 12 6 Religiøse område Uddannelse og kultur 23 6 Fagforeninger 55 4 Politiske partier 7 3 Beboergrupper 8 4 Tredje verden eller menneskerettigheder 9 2 Miljø og dyrebeskyttelse 16 2 Faglige foreninger 13 3 Ungdomsarbejde 8 6 Sport og fritid Kvindegrupper 3 1 Fredsbevægelser 1 0 Sundhedsområdet 7 3 Andre grupper 11 5 Medlemskab af to eller flere foreninger af de 14 foreningstyper 76 - Har udført frivilligt arbejde i én eller flere af de 14 foreningstyper - 37 N = 1499 Som det fremgår af tabellen er den største andel af befolkningen, når der ses bort fra fagforeninger og det religiøse område, medlemmer af foreninger inden for sport og fritidsområdet. Dette gør sig gældende for 41 pct. af befolkningen, mens 15 pct. endvidere arbejder frivilligt i denne type foreninger. Andenpladsen går til uddannelse og kultur, hvor 23 pct. er medlemmer, og seks pct. lægger en frivillig arbejdsindsats. Særligt interessant i relation til dette speciales problemformulering er foreningerne inden for det sociale område, idet hovedparten af disse foreninger allerede faciliterer aktiviteter, der har snitflade eller overlap med offentlige velfærdsopgaver. Her er 12 pct. af danskerne medlem af en forening, der beskæftiger sig med ældre, handikappede eller fattige. 45 Seks pct. af befolkningen yder en frivillig arbejdsindsats i disse foreninger, hvilket relativt set er én af de højeste frivillighedsandele blandt medlemmerne af de 14 foreningstyper. Det skal i øvrigt bemærkes, at det kun er syv pct. af befolkningen, der slet ikke har noget 43 Den konkrete spørgsmålstekst er: Her følger nu en liste med forskellige foreninger, grupper og lignende. Vær venlig at sige mig: A) Hvilke De tilhører af disse foreninger, B) Om De i disse foreninger og lignende udfører ubetalt frivilligt arbejde. 44 Inklusiv folkekirken. 45 Den konkrete formulering af den type forening er i spørgeguiden Socialt arbejde for ældre, handikappede og fattige. 50

61 DET FRIVILLIGE POTENTIALE SPECIALEDEL 1 foreningsmedlemskab. Hele 76 pct. er medlem af to eller flere foreninger, mens 37 pct. har udført frivilligt arbejde i én eller flere af de 14 foreningstyper. 46 Set i international sammenhæng er antallet af foreningsmedlemskaber og andelen af personer, der lægger en frivillig arbejdsindsats høj blandt danskerne. For eksempel viser en undersøgelse fra 2004, at der i Storbritannien og Italien er henholdsvis 49 pct. og 56 pct. der ikke er medlem af nogen som helst forening (Juul, 2004: ). De foreninger, hvis kerneaktiviteter i langt de fleste tilfælde vil være af sådan en karakter, at de vil kunne fungere som en form for serviceleverandører for kommunerne på det sociale område, vurderer vi, er foreninger indenfor det sociale og religiøse område, uddannelse og kultur, beboergrupper, 47 ungdomsarbejde 48 og sundhedsområdet. 49 I disse foreninger arbejder 22 pct. af befolkningen allerede frivilligt, 50 så der må siges at være et ikke ubetydeligt potentiale for frivillig overtagelse af velfærdsopgaver. Givet, at foreninger indenfor sport og fritidsområdet, såsom specialets ene repræsentantforening, Nørrebro Taekwondo klub, også kan fungere som serviceleverandører vil andelen stige, således at det er 31 pct. af befolkningen, 51 der allerede arbejder frivilligt indenfor det sociale område. 52 Det er dermed hele 31 pct. af befolkningen sammenlignet med de 37 pct., der samlet set arbejder frivilligt. Langt størstedelen af de danskere, der arbejder frivilligt, gør det altså allerede i foreninger, der udfører aktiviteter, der tenderer til eller er frivilligt socialt arbejde, og som dermed har en eller anden form for potentiale for at overtage velfærdsopgaver. Der er således statistisk set et ganske stort potentiale for, at nuværende frivillige i øget omfang kan inddrages som serviceleverandører for det offentlige. 46 Tallene fra Værdiundersøgelsen stemmer overens med SFIs Frivillighedsundersøgelse, som fandt frem til, at 38 pct. af befolkningen udfører frivilligt arbejde (Boje, Fridberg & Ibsen, 2006: 47). Reliabiliteten i operationaliseringen af foreningsdeltagelse må på den baggrund siges at være ganske god. 47 Den konkrete formulering af den type forening er i spørgeguiden: Beboergrupper om emner som fattigdom, beskæftigelse, boliger, racisme. 48 Den konkrete formulering af den type forening er i spørgeguiden: Ungdomsarbejde (f.eks. spejdere, ungdomsklubber el. lign). 49 Vi vurderer, at foreninger inden for disse områder alle kan have et socialt aspekt i deres arbejde qua typen af deres eksisterende aktiviteter. 50 At procentdelen bliver lavere end de 29 pct. man får ved at addere andelen af frivillige indenfor de seks foreningstyper listet i tabel 6 skyldes, at flere personer arbejder frivilligt i flere forskellige foreningstyper samtidig. De 22 pct. er udregnet vha. SPSS og et kriterium om at respondenterne skal arbejde frivilligt i minimum én af foreningstyperne. Se i øvrigt SPSS syntaxen i bilag Af samme grund som ovenforstående bliver andelen lavere end de 44 pct. man får ved at addere andelen af frivillige indenfor de syv foreningstyper listet i tabel 6. Denne andel er også udregnet som ovenfor beskrevet. 52 Det skal bemærkes, at frivillige folkeoplysende foreninger inden for det sociale område ikke kun begrænser sig til frivillige sociale foreninger, som beskæftiger sig direkte med ældreomsorg, udsatte mennesker mv. Det sociale aspekt af en frivillig forening kan også findes i f.eks. nogle sportsforeninger, såsom Nørrebro Taekwondo Klub, hvis kerneaktivitet er sport, men hvor biproduktet er integration af klubben medlemmer, som for en stor dels vedkommende er unge med anden etnisk baggrund end dansk, som bor i udsatte boligområder på Nørrebro. 51

62 SPECIALEDEL 1 ANALYSE AF DEN DANSKE SOCIALE KAPITAL 4.2 De tillidsfulde danskere Det faktum, at danskerne i høj grad er engagerede i foreningslivet, er dog ikke det eneste parameter for tilstedeværelsen af en samfundsgavnlig social kapital. En anden indikator er tillid, idet det samfundsmæssige tillidsniveau både er bestemmende for aktivitetsniveauet i civilsamfundet og for opretholdelsen af velfærdssamfundet som helhed. 53 Et tillidsfunderet samarbejde mindsker således overvågnings- og transaktionsomkostningerne i økonomien, idet uformel selvhåndhævelse af kontrakter kan finde sted uden indblanding af tredjepart (Coleman, 1990: ; Fukuyama, 2000: 99; Putnam, 1993: 181; Sørensen, Svendsen & Jensen, 2011: ). Mister folk omvendt tiltroen til, at andre borgere vil bidrage til samfundet eller til, at de formelle institutioner handler i hele samfundets interesse, så starter en ond cirkel med skatteunddragelser, mindre skatteindtægter og dermed færre penge til velfærdsydelser, som igen vil medføre mindre tillid til hele velfærdssystemet (Svendsen, 2006: 52). Dermed kan et lavt tillidsniveau få en selvforstærkende effekt, der kontinuerligt svækker aktivitetsniveauet i civilsamfundet og samtidig på langt sigt kan være med til at undergrave velfærdsstaten, som vi kender den i dag Det danske niveau af generel tillid Generel tillid er den oftest anvendte og mest accepterede operationalisering af social kapital i forskningslitteraturen (Svendsen, 2006: 44; Frederiksen, 2011: 200; Herreros & Criado, 2008; Paldam, 2000; Uslaner, 2008). Det danske niveau af generel tillid fremgår af tabel Tabel 7: Besvarelse af spørgsmålet: Alt i alt mener De, at folk er til at stole på, eller mener De, at man ikke kan være for forsigtig, når man har med andre mennesker at gøre? i pct. De fleste er til at stole på 76 Man kan ikke være for forsigtig 24 N = 1486 Hele 76 pct. af befolkningen angiver, at de fleste generelt er til at stole på, og det er bemærkelsesværdigt højt sammenlignet med andre lande. En undersøgelse fra 2004 har beregnet det gennemsnitlige generelle 53 Mere konkret betyder dette bl.a., at hvis folk ikke har tillid til deres medborgere, så vil de kun i meget ringe omfang stille ydelser gratis til rådighed for deres medborgere gennem frivilligt arbejde. Samtidig vil de formodentligt være yderst skeptiske overfor at modtage gratis goder, genereret gennem frivilligt arbejde, fra andre. 54 En anden dansk måling af det generelle tillidsniveau viste, at 77,6 pct. af danskerne havde høj generel tillid, hvilket ligger ganske tæt op ad Værdiundersøgelsens 76 pct. (Svendsen, 2006: 47-49) Reliabiliteten i operationaliseringen af generel tillid må på den baggrund siges at være ganske god. 52

63 DET FRIVILLIGE POTENTIALE SPECIALEDEL 1 tillidsniveau i 86 lande verden over gennem fem målinger siden Her topper Danmark listen med gennemsnitlige 64,5 pct. efterfulgt af Norge og Sverige, der er de eneste tre lande, der kan præstere generelle tillidsniveauer på omkring 60 pct. gennem hele måleperioden (Svendsen, 2006: 47-49). Hvorvidt en høj generel tillid øger sandsynligheden for, at borgerne arbejder frivilligt vil analysendel 2 vende tilbage til i kapitel 10 om de frivillige foreningers interne strukturer Det danske niveau af institutionel tillid Et andet centralt aspekt af tillidsniveauet er borgernes tillid til vigtige samfundsinstitutioner såsom retsvæsen, politi, Folketing og det offentlige. Tesen bag dette er, at samarbejdsklimaet i et land forpestes, hvis borgerne ikke nærer tillid til fundamentale institutioner, der udgør grundpillerne under samfundet (Rothstein, 2009: ), jf. diskussionen om kausaliteten i dannelsen af social kapital i kapitel 2. Et lavt institutionelt tillidsniveau vil have konsekvenser for mulighederne for en øget frivillig velfærdsløsning, idet incitamentet til at samarbejde med og aflaste det offentlige må antages at falde i takt med, at tilliden til de centrale samfundsinstitutioner daler. Tabellen nedenfor viser danskernes tillid til henholdsvis politiet, retsvæsnet, Folketinget og Det offentlige. Tabel 8: Besvarelse af spørgsmålet: Hvor stor tillid har De til hver af disse institutioner har De meget stor tillid, ret stor tillid, ikke særlig stor tillid eller slet ingen tillid? i pct. Samfundsinstitution meget stor tillid eller ret stor tillid Ikke særlig stor tillid eller slet ingen tillid Politiet (N = 1491) 91 9 Retsvæsenet (N = 1479) Folketinget (N = 1479) Det offentlige (N= 1477) Politiet er den samfundsinstitution, danskerne nærer størst tillid til. Overbevisende 91 pct. angiver, at de har meget stor eller ret stor tillid til politiet som institution. I forhold til retsvæsenet og Folketinget gør dette sig gældende for henholdsvis 87 pct. og 70 pct. Det offentlige, der kan kritiseres for at være en ret diffust defineret institution, er den af de fire institutioner borgerne har den laveste tillid til. Således har Beregningen er foretaget på baggrund af data fra World Values Survey og det danske SoCap projekt. 53

64 SPECIALEDEL 1 ANALYSE AF DEN DANSKE SOCIALE KAPITAL pct. meget stor eller ret stor tillid til det offentlige. Set i international sammenhæng må dette dog stadig siges at være et relativt højt tillidsniveau Reciprocitet blandt danskerne Et tredje parameter, som er centralt for niveauet af tillid og social kapital i et samfund, er reciprocitet. Det er et vigtigt begreb hos både Coleman og Putnam, som antager, at individernes oplevelse af generel gensidighed i samfundet er afgørende for deres tillidsniveau samt deres villighed til at deltage aktivt i foreninger og i samfundet generelt (Coleman, 1988: 98; Putnam, 2000: ). Det er dog svært at operationalisere og måle reciprocitet direkte. 57 På baggrund af specialets kvantitative datagrundlag fremgår den bedste tilnærmede proxy for, om en reciprocitetsnorm gør sig gældende i samfundet, af tabel 9. Tabel 9: Besvarelse af spørgsmålet: Mener de at folk for det meste prøver at være hjælpsomme, eller at de tænker mest på sig selv? i pct. 58 Folk er for det meste hjælpsomme 46 Folk tænker mest på sig selv 54 N = 1504 Tabellen afspejler, at knap halvdelen, 46 pct., af befolkning mener, at folk for det meste er hjælpsomme, mens 56 pct. angiver, at folk tænker mest på sig selv. Da svarene er nogenlunde ligeligt fordelt er det på baggrund af disse umiddelbart svært at konkludere, hvorvidt en reciprocitetsnorm kan siges at gøre sig gældende i Danmark. Men som nævnt i specialets bilag 2 kan spørgsmålsformuleringen også kritiseres. 59 Eftersom både Coleman og Putnam peger på reciprocitetsnormen som en mellemliggende variabel for niveauet af tillid i et samfund (Coleman, 1988: ; Putnam, 1993: 172), og danskernes generelle tillid såvel som institutionelle tillid må siges at være høj - også set i international sammenhæng så må den 56 Ifølge en kortlægning af 21 landes institutionelle tillidsniveau lægger Danmark helt i front med henholdsvis 95,5 pct. og 90,4 pct. når det kommer til andelen af borgere med A great deal eller Quite a lot tillid til politiet og retssystemet. I forhold til tilliden til administrationen, hvilket må antages at være nogenlunde pendant til det offentlige, placerer Danmark sig indenfor en snæver top-5, idet 76,9 pct. af de adspurgte angiver, at A great deal eller Quite a lot tillid til denne institution (Svendsen, 2006: 49-50). 57 Kompleksiteten i målingen af reciprocitet er uddybet under operationaliseringen af reciprocitet i bilag Svarkategorierne er en likertskala fra 1 til 10, her er de omkodet til en dummyvariabel, hvor Folk tænker mest på sig selv indeholder svarkategorierne 1-5 og Folk er for det meste hjælpsomme rummer svarkategorierne Blandt andet for at fokusere for meget på i hvilket omfang folk opfattes som villige til at hjælpe hinanden, frem for om de tænker mest på samfundets bedste, hvilket man kunne argumentere for ville være den logiske modsætning til at tænke mest på sig selv. 54

65 DET FRIVILLIGE POTENTIALE SPECIALEDEL 1 relativt lave tilkendegivelse af reciprocitet i hvert fald til dels skyldes en mindre vellykket operationalisering af begrebet. 4.3 Danskernes deltagelse i medborgerlige aktiviteter Udover danskernes foreningsdeltagelse og tillidsniveauer er det interessant at se på, i hvor stort omfang danskerne engagerer sig i offentlige anliggender gennem handlinger, der kan karakteriseres som aktivt medborgerskab. Aktivt medborgerskab kan i stil med foreningsdeltagelse have en positiv indflydelse på niveauet af social kapital i form af generel og institutionel tillid (Schjødt & Svenden, 2004: 206). Derudover må det antages, at personer, der tager del i medborgerlige aktiviteter, også vil have en øget tendens til at engagere sig i foreningslivet. Danskernes deltagelse i tre udvalgte medborgerlige aktiviteter fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 10: Besvarelse af spørgsmålet: Har De nogensinde deltaget i følgende handlinger? i pct. 60 Har deltaget Har ikke deltaget Underskriftindsamling (N = 1486) Boykot (N = 1455) Lovlige demonstrationer (N = 1491) Hele 74 pct. af danskerne har taget del i mindst én af de medborgerlige aktiviteter. 61 Det skyldes primært, at 66 pct. har deltaget i underskriftsindsamlinger, hvorfor denne operationalisering af begrebet ikke kan afdække det fulde omfang af det danske medborgerlige aktivitetsniveau. Men den relativt høje deltagelse i de aktiviteter, der spørges ind til, kombineret med danskernes store foreningsengagement, giver et fingerpeg om, at der skulle være relativt god grobund for dannelsen af det Putnam kalder fælles medborgerlige værdier, herunder solidaritet og hengivenhed til og forpligtelse overfor det offentlige liv (Putnam, 1993: 88-89). Hvorvidt danskernes medborgerlige aktivitet i civilsamfundet og generelle pligtfølelse overfor samfundet kan siges at ligge på et ønskværdigt niveau vil blive diskuteret i kapitel Der er i omkodningen af variablen mellem reel handling og evt. mulige fremtidige handlinger, således er variablen omkodes således at Ville muligvis deltage og/eller Ville aldrig deltage er kodet til Har ikke deltaget. 61 At procentdelen bliver lavere end de 118 pct. man får ved at addere andelen af respondenter, der har deltaget i hver af de tre medborgerlige aktiviteter listet i tabel 10 skyldes, at flere personer har deltaget i flere af aktiviteterne. De 74 pct. er udregnet vha. SPSS og et kriterium om at respondenterne skal have deltaget i mindst én de medborgerlige aktiviteter. Se i øvrigt SPSS syntaxen i bilag 4. 55

66 SPECIALEDEL 1 ANALYSE AF DEN DANSKE SOCIALE KAPITAL 4.4 Analysekonklusion Analysedel 1 svarer på, hvordan den danske sociale kapital og foreningsdeltagelse tegner sig i dagens Danmark. På baggrund af den kvantitative analyse kan det konkluderes, at det danske civilsamfund er aktivt, både når det kommer til foreningsdeltagelse og medborgerlige aktiviteter. Derudover er der mellem danskerne en høj grad af generel og institutionel tillid. Særligt interessant for analysedel 2 om muligheder og barrierer for øget frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser er det, at 22 pct. af befolkningen allerede lægger en frivillig indsats i en form for social forening, samt at 41 pct. af danskerne arbejder frivilligt i sports- og fritidsforeninger. Det tyder på, at der inden for disse typer af foreninger ligger et stort potentiale for lokal frivillig selvorganisering som svar på observerede problemer. Med andre ord danner det høje niveau af social kapital i Danmark teoretisk set et godt grundlag for en øget inddragelse af frivillige foreninger i tilvejebringelsen af velfærdsydelser, samt for en udvikling hen imod de associative demokratiprincipper, som netop forudsætter civil inddragelse i tilvejebringelsen af velfærdsopgaver. 56

67 DET FRIVILLIGE POTENTIALE SPECIALEDEL 2 SPECIALEDEL 2: HVILKE MULIGHEDER OG BARRIERER ER DER FOR ØGET FRIVILLIG TILVEJEBRINGELSE AF VELFÆRDSYDELSER? Da første del af specialet påviste et højt niveau af social kapital i Danmark, er der således belæg for at undersøge nærmere, hvilke muligheder og barrierer der er for, at frivillige foreninger i øget omfang kan indgå som serviceleverandører i velfærdssamfundet. Sigtet med denne specialedel er at besvare forskningsspørgsmål 2: Hvilke muligheder og barrierer er der for øget frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser? I afdækningen af disse muligheder og barrierer har vi i analysedel 2 valgt at analysere de faktorer, som vi gennem et studie af organiseringen af frivilligsektoren (Boje, 2008: 187; Torpe & Kjeldsgaard, 2003: 46-57; Lund & Meier, 2011: 46-52; Ibsen, 2009: 9) har fundet mest afgørende for, hvorvidt frivillige foreninger i øget omfang kan agere som serviceleverandører. Disse faktorer, eller mere betegnende rammer, er helt overordnet først og fremmest de national- og kommunalpolitiske bestemmelser om frivillig opgavevaretagelse (kapitel 7). I forlængelse heraf bestemmes de frivillige foreningers muligheder for at agere som serviceleverandører for det andet af økonomiske forhold (også kapitel 7), samt af de konkrete kommunale samarbejder med frivilligsektoren (kapitel 8). Derudover stiller selve velfærdsydelsen muligheder og barrierer op for, i hvilket omfang de frivillige foreninger kan fungere som serviceleverandører, da det ikke er alle typer af velfærdsydelser, der egner sig til frivillig opgavevaretagelse (kapitel 9). Sidst vil analysedel 2 stille skarpt på, hvilke forandringer en øget tilvejebringelse af velfærdsydelser vil medføre for foreningernes interne strukturer og evner til at genere social kapital (kapitel 10). Vi har valgt at undersøge dette gennem en kvalitativ analyse af de tidligere nævnte tre hovedaktørers perspektiver på frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser: Center for frivilligt socialt arbejde (statsligt perspektiv), Integration og Fritid (kommunalt perspektiv), samt henholdsvist Ungdommens Røde Kors og Nørrebro Taekwondo Klub (foreningsperspektiv). De fire informanter er valgt, da de alle repræsenterer institutioner, som hver især har konkrete erfaringer med frivillige foreningers tilvejebringelse af velfærdsydelser. En grundigere introduktion af informanterne følger i kapitel 6. Specialedel 2 falder således i tre dele. Først gennemgås det teoretiske afsæt for analysen i form af principalagent og social kapital teorien i kapitel 5. Derefter vil de metodiske overvejelser i forbindelse med indsamlingen af den kvalitative empiri, dvs. ovenstående repræsentantinterviews, blive ridset op i kapitel 6. Slutteligt analyseres forskningsspørgsmål 2 i kapitlerne

68 SPECIALEDEL 2 PRINCIPAL-AGENT OG SOCIAL KAPITAL TEORI Kapitel 5: Styringsrelationer: Principal-agent- og social kapital teori Den teoretiske ramme for den næste del af specialets analyse udgøres af både principal-agent teori og social kapital teori. De kan, som nævnt i specialets indledning, begge appliceres på kollektive handlingsproblemer. De kollektive handlingsproblemer i relation til de frivillige foreningers tilvejebringelse af velfærdsydelser omhandler for det første dét at få frivillige til at samarbejde internt i foreningerne og derigennem skabe kollektive goder, samt for det andet at få frivillige foreninger og staten/kommunerne til at samarbejde om tilvejebringelse af velfærdsydelse. Teorien om social kapital i analysedel 1 blev brugt til at påvise tilstedeværelsen af social kapital i Danmark. I analysedel 2 anvendes teorien om social kapital til at analysere styringsrelationen mellem staten/kommunerne og frivilligsektoren, herunder værdien af det frivillige arbejde og i den forbindelse navnlig dannelsen af social kapital i foreningerne. Nedenstående cirkelfigur vil være strukturerende for specialets analysedel 2, og af farverne fremgår det, hvilken teori, der er bærende i hvilke analysekapitler. Politiske og økonomiske ramme Kommunale samarbejder Velfærdsydelsen De frivillige foreninger Figur 12: Ringene symboliserer styringsrammen for de frivillige foreninger, og farverne indikerer den teoretiske analyseramme, hvor de blå dele analyseres med brug af principal-agent teori, de grønne dele analyseres med brug af både principal-agent og social kapital teori og den pink del hovedsageligt analyseres med brug af social kapital teori. I den blå del af analysefiguren analyseres styringsrelationen mellem staten og kommunerne og de frivillige foreninger med brug af principal-agent teori. Samarbejdet med staten og kommunerne, ikke mindst i form af økonomisk støtte, er eksistentielt for de fleste foreninger og deres opgavevaretagelse. Her har det været 58

69 DET FRIVILLIGE POTENTIALE SPECIALEDEL 2 hensigtsmæssigt at inddrage principal-agent teorien til belysningen af styringsrelationen, hvor samarbejdet mellem det offentlige og de frivillige foreninger her anskues som en kontraktbaseret principal-agent styringsrelation. Den første grønne ring analyserer også en styringsrelation i form af kommunale-frivillige samarbejder, men med inddragelse af både principal-agent teorien og teorien om social kapital. Førstnævnte anvendes, da samarbejdsaftaler kan betragtes som kontrakter. Social kapital teorien inddrages, da et længerevarende samarbejde mellem kommuner og foreninger vil kunne betragtes som et lukket socialt netværk, hvori der optræder en kreditmekanisme mellem parterne, og hvor der over tid dannes forventninger og forpligtelser til modpartens adfærd. I den anden grønmarkerede del af analysen, som omhandler hvilke velfærdsydelser de frivillige foreninger i øget omfang kan varetage, kombineres de to teorier, idet princip-agent teorien har forklaringskraft i forhold til at kaste lys over, hvilke opgaver det offentlige som principal er villig til at uddelegere, mens social kapital bruges til at analysere merværdien af inddragelse af frivillige i den offentlige opgaveløsning. I den sidste pink cirkel anvendes teorien om social kapital. Det gør den, da den beskæftiger sig med sociale relationers betydning på individniveau, såvel som disses betydning for samfundet. Dermed giver teorien mulighed for både at belyse, hvordan en øget overtagelse af velfærdsopgaver i forenings regi vil påvirke de pågældende foreninger internt, samt hvilke effekter dette kan medføre for samfundet med hensyn til det samfundsmæssige niveau af tillid og medborgerlig aktivitet. 5.1 Principal-agent teori det rationelle styringsparadigme Som det fremgår af ovenstående gennemgang af analysemodellen, så er et gennemgående tema i analysedel 2 den udfordring det er at få frivillige foreninger og staten/kommunerne til at samarbejde om tilvejebringelse af velfærdsydelse. Anskues denne problematik først indenfor et rationelt paradigme, så findes en løsning på handlingsdilemmaet netop i principal-agent teorien, som er en kontraktteori, der beskriver styringsforholdet mellem en overordnet (principal) og en underordnet (agent) før og efter indgåelse af en kontrakt (Knott & Hammond, 2003: 144). I analysen vil principal-agent teorien som nævnt blive appliceret på styringsforholdet mellem staten/kommunerne (principalen) og de frivillige foreninger (agenterne), som indgår kontraktlignende samarbejdsaftaler om opgaveløsning primært på det sociale område (Boje, 2008: 184). Det kollektive handlingsproblem løses således her ved indgåelse af en kontrakt mellem parterne, men hertil er der knyttet en række udfordringer for principalen. Hver af disse 59

70 SPECIALEDEL 2 PRINCIPAL-AGENT OG SOCIAL KAPITAL TEORI udfordringer indebærer potentielt problemer med asymmetrisk information og interessekonflikter mellem parterne, idet begge parter teoretisk set har incitament til at skjule information og handlinger for hinanden (Rothstein, 2001: 53; Pindyck & Rubinfelt, 2005: 627) Udfordringer ved kontraktindgåelse Første udfordring for principalen er at identificere de agenter, som har færdighederne til at opfylde principalens ønskede mål. Overført til specialets emne er det et mål om frivillig tilvejebringelse af velfærdsydelser på det sociale område. Her kan det være en udfordring for principalen at udse sig de bedst egnede agenter et problem, som i principal-agent teorien benævnes adverse selection (Rothstein, 2001: 54). I fald principalen ikke har førstehåndsinformation om potentielle agenters kompetencer, værdier og arbejdsrutiner, så kan principalen gøre brug af ex-ante kontrolmetoder, hvor principalen før kontraktindgåelsen indsamler tilgængelig information om agenterne (Knott & Hammond, 2003: 144). I de kommunale-frivillige samarbejder om tilvejebringelse af velfærdsydelser kan kommunen bl.a. benytte sig af information om foreningernes økonomi, medlemstyper og antal samt nedskrevne vedtægter og ry blandt andre foreninger eller kommunale forvaltninger. Derved risikerer principalen dog at få et misvisende billede af agenterne og kan komme til at indgå kontrakter med agenter, som har et godt ry, men som ikke er de bedst egnede til at løse de aktuelle opgaver (ibid.). Dette er en risiko, principalen må løbe givet, at denne ønsker at uddelegere opgaver og dermed autoritet til andre. Dernæst skal principalen udforme en kontrakt for samarbejdet med agenterne, som giver agenterne incitament til at forfølge de samme mål som principalen (Rothstein, 2001: 54). Imidlertid gør asymmetrisk information mellem de rationelle parter det vanskeligt at opstille en incitamentsstruktur, som sikrer, at kontraktens fulde indhold bliver efterlevet. Asymmetrisk information kan nemlig nemt blive udnyttet som strategisk misinformation af både principalen og agenten, idet efterlevelse af kontrakten kan ende med at give den anden part en fordel, som efterfølgende kan blive brugt imod den kontraktefterlevende ærlige part (Knott & Hammond, 2003: 144; Pindyck & Rubinfelt, 2005: 627; Rothstein, 2001: 54) For at imødekomme problemet med misinformation kan principalen sørge for at indgå kontrakt med agenter, der har heterogene præferencer. På den måde bliver det nemmere for principalen at få fuldstændig information fra agenterne samlet set forud for en beslutning, frem for hvis agenterne har homogene præferencer og derfor alle vil give den samme information til principalen, sand eller ej (Knott & Hammond, 2003: 144). 60

71 DET FRIVILLIGE POTENTIALE SPECIALEDEL 2 Endelig påhviler det principalen at overvåge agenternes adfærd i disses opgaveløsning som en kontrol af, at agenterne efterlever de indgåede kontrakter. Denne kontrol kaldes post-ante, og for kommunerne vil kontrollen oftest på grund af det omkostningsfulde i direkte kontrolforanstaltninger, fokusere på budget og statusindberetninger, dvs. indirekte overvågningsmetoder (Knott & Hammond, 2003: 144). Disse er dog ofte upålidelige indikatorer for agentens egentlige indsats, og dermed kan der opstå det fænomen, som kaldes moral hazard (ibid.). Dette er en situation, hvor agenten har incitament til at præstere godt på de indikatorer, principalen måler agentens adfærd på (f.eks. at overholde budgettet og præstere godt på de specifikke indikatorer, der er beskrevet i statusindberetninger), i stedet for at fokusere sin indsats på samlet set at præstere godt i forhold til de egentlige og overordnede mål for indsatsen, som beskrevet i kontrakten (Knott & Hammond, 2003: 141). Robert Merton kalder denne situation for målforskydelse (Merton, 1940: 560). Yderligere giver en mangelfuld overvågning agenterne incitament til generelt ikke at gøre deres bedste for at efterleve de aftalte mål. Ex ante kontrol Post ante kontrol Figur 13: Principalen har mulighed for at kontrollere agentens kundskaber og præferencer før et samarbejde indgås (ex ante kontrol), og agentens adfærd efter en samarbejdskontrakt er indgået (post ante). Det forbedrer principalens kontrolmuligheder, hvis relationen mellem principalen og agenterne foregår over længere tid. Dermed kan principalen observere, om agenterne udnytter den autoritet, principalen har tildelt dem, til at forfølge andre mål, end de aftalte. Det længere tidsperspektiv, og evt. fornyelse af kontrakter, muliggør en noget-for-noget strategi 63 for principalen, hvor denne kan vælge at øge kontrollen med agenterne eller modsat belønne dem økonomisk/med mindre kontrol alt efter, om agenterne udnytter 63 En strategi i gentagne spil hvor en aktør reagerer på den anden aktørs tidligere træk således, at der samarbejdes med samarbejdsvillige modstandere, mens man hævner sig og forsøger at gøre livet surt for modstandere, der ikke er samarbejdsvillige/bryder indgåede aftaler (Pindyck & Rubinfeld, 2005: 484). 61