1. Resumé Anbefalinger Produktivitet og velstand Udvikling i timeproduktiviteten 12

Transkript

1

2 Opgavebeskrivelse Indeværende analyse blev aftalt mellem Center for VækstAnalyse og Region Sjælland i november 2016 bl.a. på baggrund af nedenstående oplæg fra Center for VækstAnalyse. 2

3 Indhold Afsnit Side 1. Resumé 4 2. Anbefalinger 7 3. Produktivitet og velstand Udvikling i timeproduktiviteten Udvikling i timeproduktiviteten i detaljerede brancher Betydning af størrelse Reallokeringseffekter Årsager til udviklingen i timeproduktiviteten Kapitalintensitet Kvalificeret arbejdskraft Totalfaktorproduktiviteten (TFP) Fordeling af TFP på virksomheder Udvikling i aggregeret TFP Aggregeret TFP på tværs af regioner Delkonklusion vedrørende TFP Allokeringsefficiens Konkurrenceintensitet Internationalisering 54 Littraturliste 59 3

4 1. Resumé Produktivitet er et emne, der har været diskuteret meget både i Danmark og de øvrige europæiske lande gennem de sidste år. Baggrunden har bl.a. været en langsom produktivitetsudvikling i forhold til USA. I 2012 nedsatte regeringen en produktivitetskommission, der i dybden skulle undersøge den danske produktivitetsudfordring, og i 2016 blev der nedsat et permanent, nationalt produktivitetsråd, der skal komme med anbefalinger, som kan styrke produktivitetsudviklingen. Produktivitetskommissionens arbejde udmundede bl.a. i en konklusion om, at produktivitetsudfordringen især ligger i de hjemmemarkedsorienterede servicebrancher, der i begrænset omfang er konurrenceudsat. Nærværende analyse dokumenterer de samme udfordringer i en Region Sjælland kontekst. Det overordnede billede, der tegner sig, er, at industri og landbrug har haft en positiv produktivitetsudvikling, men at de private serviceerhverv er udfordret som følge af lav konkurrence og offentlig regulering. Det betyder bl.a., at virksomhederne ikke har tilstrækkelige incitamenter og muligheder for at effektivisere produktionsprocessen og investere i innovation og ny teknologi mv. Desuden er produktivitetsvæksten i industribranchen drevet af udviklingen i de store virksomheder, mens mindre industrivirksomheder i langt mindre omfang har investeret, effektiviseret og innoveret. Der har stort set ikke været vækst i timeproduktiviteten i den private servicebranche i Region Sjælland i perioden På lidt mere detaljerede brancher ser udviklingen ud som følger: Der har været lav eller negativ vækst i alle detaljerede servicebrancher undtagen information og kommunikation Timeproduktiviteten i erhvervsservice, som består af videnservice og operationel service, er lavere i 2015 end den var for 20 år siden Timeproduktiviteten i den kombinerede handels- og transportbranche er vokset markant langsommere end landsgennemsnit Til gengæld er timeproduktiviteten i industribranchen i Region Sjælland vokset kraftigt siden finanskrisen, hvor det især er de store virksomheder med over 50 årsværk, der har øget produktiviteten. Grundlæggende afhænger timeproduktiviteten af de ansattes kompetencer og kvalifikationer, fx uddannelse og erhvervserfaring, og af mængden og kvaliteten af det anvendte kapitalapparat som maskiner, inventar og IT. Men timeproduktiviteten afhænger også af, hvor effektivt virksomhederne anvender produktionsressourcerne, og i hvor høj grad de er i stand til at differentiere deres produkter i forhold til konkurrerende virksomheder samlet virksomhedernes såkaldte totalfaktorproduktivitet (TFP). Effektiviteten eller totalfaktorproduktiviteten (TFP) afhænger af forhold internt i virksomhederne og af forhold, der er eksterne for virksomhederne. En effektiv produktionsproces fostret af bl.a. god ledelse og smarte arbejdsgange er selvsagt afgørende for den interne effektivitet, men virksomhedernes totalfaktorproduktivitet afhænger også af, om de produktudvikler, implementerer ny teknologi og udnytter nye, digitale salgsmetoder mv. Den overordnede effektivitet i en branche afhænger også af, om produktionsressourcerne er hensigtsmæssigt allokeret mellem virksomhederne, om produktionsressourcerne over tid flytter fra lav- til højproduktive virksomheder, og om der løbende sker en udskiftning af virksomheder, hvor nye, højproduktive kommer til, og lavproduktive virksomheder hører op. Derfor fokuserer analysen på estimation af virksomhedernes kapitalanvendelse, virksomhedernes arbejdskraftanvendelse og totalfaktorproduktiviteten, altså den effektivitet, hvormed virksomhederne anvender arbejdskraft og kapital. I analysen tages der hensyn til, at nogle typer af arbejdskraft er mere 4

5 produktive end andre. Det sker ved at beregne et mål for virksomhedernes arbejdskraftanvendelse, der afhænger af den enkelte medarbejders erhvervserfaring og uddannelse. Analysen afdækker følgende årsager til den svage vækst i timeproduktiviteten i den private servicebranche: Servicevirksomhederne i Region Sjælland har en lav kapitalintensitet dvs. at de anvender mindre kapital i form af maskiner, inventar og IT pr. årsværk end tilsvarende virksomheder i resten af landet. Specielt ses en lav kapitalintensitet inden for hoteller og restauranter, videnservice, transport samt bygge og anlæg Kvaliteten af den arbejdskraft, der anvendes i servicevirksomhederne, i form af uddannelse og erhvervserfaring er lavere end i sammenlignelige virksomheder i resten af landet det gælder inden for de fleste detaljerede servicebrancher, fx handel og videntunge brancher som information, kommunikation og videnservice Totalfaktorproduktiviteten altså den effektivitet, hvormed servicevirksomhederne i Region Sjælland anvender kapital og arbejdskraft, - er faldet de sidste 10 år. I de detaljerede servicebrancher ses enten en svag udvikling eller decideret fald, og udviklingen er især tydelig inden for operationel service (fx rengøring, vagt- og sikkerhedstjenester) og i den store handelsbranche Små virksomheder inden for både industri og service har stort set ikke øget kapitalintensiteten de sidste 10 år. I forbindelse med finanskrisen krakkede et par af de største lokalbanker i Region Sjælland. Dermed forsvandt meget af finanssektorens lokalkendskab, hvilket gjorde det ekstra vanskeligt for små virksomheder i regionen at finansiere investeringer og udvidelser. Timeproduktivitetsfremgangen i industrien er derfor trukket af udviklingen i de store virksomheder, der har øget kapitalanvendelse, kompetenceniveau og totalfaktorproduktivitet. En dekomponering af totalfaktorproduktiviteten på bidrag fra effektivisering internt i virksomhederne og bidrag fra reallokering af produktionsressourcerne mellem virksomheder viser, at den faldende totalfaktorproduktivitet i servicebranchen både skyldes en lavere effektivitet i de enkelte virksomheder og at produktionsressourcerne er mindre effektivt allokeret mellem høj- og lavproduktive virksomheder i dag end tidligere. Især inden for videnservice og i transportbranchen har der været en faldende effektivitet internt i virksomhederne, mens produktionsressourcerne i dag er markant mindre effektivt allokeret mellem virksomheder inden for handel og bygge- og anlægsbranchen. I industrien har både den interne produktivitetsvækst og en mere hensigtsmæssig allokering af produktionsressourcerne bidraget til øget effektivitet. Såvel lav produktivitetsvækst internt i virksomhederne som uhensigtsmæssig ressourceanvendelse kan være tegn på, at virksomhederne er udsat for begrænset konkurrence. I et mere konkurrencepræget miljø, ville virksomhederne have større incitamenter til at foretage produktivitetsfremmende investeringer, innovere, optimere arbejdsgange og produktionsprocesser mv. Mere konkurrence ville også øge virksomhedsdynamikken, så lavproduktive virksomheder i højere grad lukker ned, og ressourcerne flytter over i de højproduktive virksomheder. Og der er tegn på, at de sjællandske servicevirksomheder er udsat for begrænset konkurrence: Der er stor spredning i, hvor effektivt virksomhederne anvender arbejdskraft og kapital højproduktive og lavproduktive virksomheder eksisterer side om side endda inden for en detaljeret branche 5

6 Den svage udvikling i totalfaktorproduktiviteten tyder også på, at virksomhederne ikke har tilstrækkelige incitamenter og muligheder for effektivisering og innovation Servicevirksomhederne har høje beregnede mark-up er (avancer), hvilket indikerer, at de kan sætte en høj pris uden at miste markedsandele. Mark-up erne er især estimeret høje i handelsbranchen og inden for videnservice Få sjællandske servicevirksomheder er aktive på eksportmarkederne, så virksomhederne er ikke udsat for international konkurrence, der presser dem til at foretage produktivitetsfremmende investeringer og effektivisere arbejdsgange mv. Hovedkonklusioner Industrivirksomhedernes timeproduktivitet i Region Sjælland er gennemsnitligt vokset med 2,2% om året siden Fra 2009 til 2015 er timeproduktiviteten i industrivirksomhederne gennemsnitligt vokset med 8,6% om året. Det er især de store virksomheder med over 50 årsværk, der har øget produktiviteten gennem øget kapitalanvendelse, kompetenceniveau og effektivisering. I industrien har både den interne produktivitetsvækst og en mere hensigtsmæssig allokering af produktionsressourcerne bidraget til øget effektivitet. I de private servicevirksomheder har der været svag produktivitetsvækst siden Det skyldes: At virksomhederne anvender arbejdskraft, der er lavere uddannet eller har mindre erhvervserfaring end tilsvarende virksomheder i resten af landet At virksomhederne anvender mindre kapital pr. beskæftiget end tilsvarende virksomheder i resten af landet At virksomhederne er udsat for begrænset konkurrence, så de ikke har tilstrækkelige incitamenter til at effektivisere og innovere Og den begrænsede konkurrence betyder også, at produktionsressourcerne er uhensigtsmæssigt allokeret mellem virksomheder Således er udfordringerne i Region Sjælland meget enslydende med udfordringerne i Danmark, men Region Sjællands udfordringer er dybere og mere udtalte end for landet som helhed. 6

7 2. Anbefalinger Center for VækstAnalyse har formuleret et sæt af anbefalinger baseret på de sammenhænge, som analysen afdækker kombineret med erfaringsbaseret evidens. Analysen påviser nogle seriøse udfordringer omkring produktiviteten i Region Sjælland. Det betyder, at de redskaber, der anvendes, skal være dimensioneret til udfordringens størrelse. Det anbefales at fokusere på følgende fire indsatsområder: eksport af serviceydelser, virksomhedsdynamik, investeringer og kvalificeret arbejdskraft. For hvert område har vi i det følgende skitseret den analytiske baggrund for dette fokus og derefter listet nogle eksempler på, hvordan man kan adressere dette område fra erhvervspolitisk hold. Eksemplerne er baseret på væksthusets og Region Sjællands erfaringer med forskellige indsatser. Øget fokus på eksport af serviceydelser I analysen er der mange faktorer, der indikerer, at servicevirksomhederne i Region Sjælland er udsat for begrænset konkurrence: stor spredning i effektiviteten selv inden for detaljerede brancher, faldende totalfaktorproduktivitet og høje mark-up er. Det bevirker, at virksomhederne ikke har tilstrækkeligt fokus på effektivisering og innovation, og at produktionsressourcerne ikke er hensigtsmæssigt allokeret mellem højog lavproduktive virksomheder. Region Sjælland er en lille region i et lille land, så hvis vi kan internationalisere servicevirksomhederne, vil markedet for deres ydelser blive mange gange større, og det vil give stærke tilskyndelser til at hæve produktiviteten. Det er imidlertid ikke ligetil at internationalisere en branche, hvis output er produkter, som ofte kræver omfattende interaktion eller fysisk kontakt mellem køber og sælger. Med udviklingen af den digitale infrastruktur og digitale teknologier er det imidlertid blevet lettere at sælge visse typer af serviceydelser uden for landets grænser. Det gælder fx software og rådgivningstjenester. Servicevirksomhederne skal derfor have incitamenter og muligheder for at gribe bolden. Mulighederne afhænger i første omgang af den digitale infrastruktur, der skal fungere, så virksomheder og borgere i Region Sjælland har adgang til stabilt og højtydende bredbånd, fibernet og mobilt internet. Mulighederne afhænger også af virksomhedsledernes og medarbejdernes kompetencer og adgang til ekstern rådgivning. Eksport af serviceydelser kræver en anden type viden og andre kompetencer end lokal afsætning gør. Det kræver fx i langt højere grad IT kundskaber og viden om digitale teknologier, ligesom succesfuld serviceeksport fordrer opmærksomhed på forhold som intellectual property rights og cyber security. Derfor er det anbefalingen, at der skrues op for investeringerne i den digitale infrastruktur, og at dele af erhvervsfremmeindsatsen rettes direkte mod internationalisering af servicevirksomhederne. Denne indsats bør omfatte muligheder for opgradering af virksomhedsledernes og medarbejdernes IT kompetencer samt adgang til kvalificeret ekstern rådgivning. IT-kompetenceløft kan fx ske gennem fokuserede og målrettede fast-track kursusforløb eller deleøkonomi, hvor flere små servicevirksomheder i fællesskab ansætter en person med de rette IT kompetencer. Erhvervsfremmeindsatsen kan fx koncentreres om (i) kvalificeret rådgivning i forhold til fx IPR og cybersecurity, (ii) videndeling gennem facilitering af kontakt mellem virksomheder, der står over for de samme eksportudfordringer, og (iii) bevidstgørelse af 7

8 servicevirksomhederne om internationaliseringsmuligheder samt hjælp til nytænkning i forhold til afsætningen af deres ydelser. Forbedret virksomhedsdynamik Der vil være brancher især inden for service, - som er svære at internationalisere. Her er det ekstra vigtigt, at hjemmemarkedet fungerer bedst muligt og giver de rette tilskyndelser til at hæve produktiviteten. Et dynamisk erhvervsliv er afgørende for, at produktionsressourcerne flytter fra lav- til højproduktive virksomheder. Dynamik handler om nyetablering, opskalering og nedlukning. Det skal være nemt og enkelt at etablere en ny virksomhed. Selvom Danmark scorer højt i fx The Global Entrepreneurship and Development Institutes (GEDI) indikatorer for iværksætterkultur, så er der plads til forbedringer. 1 Der er også god grund til at fokusere på det, der sker efter, at en ny virksomhed er etableret. Har virksomheden mulighed for at øge produktionen, har den mulighed for at skaffe de nødvendige produktionsressourcer eller er der barriers to up-scaling? OECD skriver entry matters but what happens next is crucial all else equal, young firms should grow rapidly or exit (up-or-our) but not linger and become small-old firms. 2 I Region Sjælland har nye virksomheder en høj overlevelsesrate, men deres efterfølgende vækst er ikke prangende. Det er et symptom på den svage konkurrence, der betyder at for mange produktionsressourcer anvendes i lavproduktive virksomheder uden ambitioner/muligheder for vækst. Og det kan gøre det svært for de nye virksomheder, der har potentialet, at skaffe de fornødne ressourcer til at udvide produktionen og opnå optimal produktivitetsfremgang. Reguleringer, fx planloven og lokalplaner, kan også hæmme mulighederne for opskalering. Endelig skal der være rentabelt at lukke ned. Hvis der er for store omkostninger forbundet med at lukke en virksomhed, så kan det bedre betale sig at fortsætte produktionen, hvorved for mange ressourcer optages af lavproduktive virksomheder. Reguleringer og lovgivning sætter rammerne for, hvordan en virksomhedslukning foregår, men erhvervsfremmeindsatser, der giver lukningstruede virksomheder viden om processen og mulighederne, kan medvirke til at sikre virksomhedsdynamikken. Early warning projektet er ikke bare af stor betydning for den enkelte virksomhedsejer, men giver også samfundsøkonomisk afkast, idet det medvirker til en mere effektiv fordeling af produktionsressourcerne. I disse år, hvor virksomhederne i stigende grad oplever rekrutteringsproblemer, er der ekstra god grund til at fokusere på at sikre virksomhedsdynamikken. Derfor er det anbefalingen, at man fortsat understøtter virksomheder med vækstpotentiale. I den forbindelse anbefales både en meget specifik indsats som i Scale- Up Denmark, men også et mere generelt tilbud til ambitiøse SMV ere i regionen. Incitamenter og muligheder for investeringer Analysen viser, at servicevirksomheder og små industrivirksomheder ikke har øget kapitalintensiteten de sidste 10 år. Finanskrisen og efterfølgende svag vækst i det private forbrug ramte disse virksomheder hårdt. Og de er stadig ramt især på deres muligheder for at finansiere investeringer i nye maskiner og IT. Ganske vist er det gradvist blevet nemmere at skaffe finansiering de sidste år, men netop de mindre virksomheder i Region Sjælland har fortsat problemer bl.a. som følge af, at 3-4 af de største lokalbanker er opkøbt eller 1 Se Væksthus Sjællands Iværksætterbarometer (2017). 2 OECD (2015), side 45. 8

9 krakket, og at ejendomsmarkedet har udviklet sig svagt siden krisen. Der er derfor fortsat god grund til at holde øje med finansieringsmulighederne for de mindre virksomheder i Region Sjælland. Ikke bare investeringer i materielt eller fysisk kapital er af betydning for produktiviteten. Den digitale udvikling stiller store krav til, at virksomhederne er i stand til at omlægge arbejdsgange og produktionsprocesser for at være i stand til at implementere ny IT og digital teknologi og anvende det optimalt. Og det kræver fx organisatorisk kapital i form af know-how, management og god ledelse. Det er derfor vigtigt ikke kun at fokusere på virksomhedernes incitamenter til og muligheder for at investere i fysisk kapital, men også deres incitamenter og muligheder for investeringer i immaterielle aktiver. Det anbefales, at der ses på mulighederne for at skabe bedre rammer for regionens mindre virksomheder, som har vanskeligt ved at finansiere vækst gennem banklån. En mulighed kunne være at skabe en kapital coach ordning, som tidligere - med succes - har bundet kapitaludbydere sammen med mindre SMV ere. Anvendelse af kvalificeret arbejdskraft En veluddannet og kompetent arbejdsstyrke er en afgørende forudsætning for produktivitetsvækst. Det gælder fx implementering og anvendelse af IT og ny teknologi, succesfuld udvikling af nye produkter, metoder og teknologier samt udnyttelse af digitale teknologier til marketing og salg. Så det er helt essentielt, at der er fokus på de mindre virksomheders incitamenter til og muligheder for at anvende kvalificeret og veluddannet arbejdskraft. Virksomhederne skal kunne se en fordel i at ansætte højtuddannet arbejdskraft, og de skal have mulighed for det gennem et tilstrækkeligt udbud. Udbuddet af arbejdskraft består dels af personer bosat i Region Sjælland, dels af personer bosat primært i Hovedstadsregionen, som pendler til Region Sjælland på arbejde. Det herværende udbud kan stimuleres gennem fortsat fokus på, at alle unge får en ungdomsuddannelse og tilgang af nye uddannelsestilbud som fx den nye ingeniøruddannelse i Kalundborg. Indpendlingen fra andre regioner afhænger dels af den trafikale infrastruktur, der skal gøre det muligt at nå til de sjællandske virksomheder inden for en rimelig tid, men det afhænger også af hvor attraktivt arbejde i de sjællandske virksomheder er for gruppen af højtuddannede. I den sammenhæng er de sjællandske virksomheder særligt udfordret, da de fleste virksomheder er små og ukendte uden for lokalområdet. Regionens virksomheder skal derfor også gøre sig attraktive ved at tilbyde spændende jobmuligheder og brande sig selv. Regionen kan også gøre det nemmere for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft langvejs fra ved at være et attraktiv bosætningsområde. Her betyder forhold på ejendomsmarkedet og attraktivitet i bred forstand noget fx i forhold til at ægtefæller kan få gode job, i forhold til gode pasnings- og skolemuligheder, i forhold til udbud af fritidsaktiviteter og attraktive naturområder mv. Efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft skal også stimuleres - især i de små industrivirksomheder og i den hjemmemarkedsorienterede servicebranche. Øget bevidsthed om gevinsterne ved at ansætte højtuddannet arbejdskraft gennem succeshistorier og videnspredning, offentligt-privat partnerskab samt muligheder for deleøkonomi for mindre virksomheder kan påvirke virksomhedernes rekrutteringsstrategi. Det anbefales, at der ses på aktiviteter, der kan binde mere kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne i Region Sjælland. Denne indsats omfatter uddannelse og fokus på at gøre virksomhederne i Region Sjælland mere attraktive i forhold til en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft. Indsatsen omkring arbejdskraften er i dag i høj grad baseret på et arbejdsudbud, men til dato er der ingen aktiviteter, der retter sig mod virksomhedernes egen tilgang til, hvordan fremtidens arbejdskraft rekrutteres. 9

10 3. Produktivitet og velstand Den lave timeproduktivitetsvækst i Region Sjælland truer velstandsudviklingen i regionens husholdninger. Den økonomiske velstand kan i dette tilfælde måles ved erhvervsindkomst, som primært består af lønindkomst. 3 Region Sjællands husholdningers lønindkomst stammer fra beskæftigelse i virksomhederne i regionen og beskæftigelse i virksomheder uden for regionen (primært hovedstaden). Således havde husholdningerne i Region Sjælland løn- og formueindkomst på 168,8 mia.kr. i 2014, 4 hvoraf ca. 70% var løn og overskud fra arbejdssteder i regionen. Dermed er værdiskabelsen i regionens virksomheder af afgørende betydning for husholdningernes velstand trods omfattende pendling til København. Værdiskabelsen afhænger af tre faktorer: Hvor mange personer, der er beskæftiget på arbejdsstederne i regionen. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (mellem 16 og 64 år) er steget med ca siden 2000, og fremover vil den senere tilbagetrækningsalder trække i retning af, at øge antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Omvendt forventes antallet af personer mellem 16 og 64 år at falde lidt i Region Sjælland ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Beskæftigelsen afhænger også af beskæftigelsesfrekvensen, der måler hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er i beskæftigelse. I Region Sjælland er den faldet markant siden 2008 (i 2008 var den 75,7% - i 2014 var den faldet til 71,3%). I perioden fra 2000 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen en anelse i de gamle amter på Sjælland og Sydhavsøerne. Pga. pendling primært til København afhænger beskæftigelsen også af pendlingsandelen. Den er steget fra 24,0% i 2008 til 25,6% i Så alt i alt tyder det på, at udviklingen i beskæftigelsen på arbejdsstederne i Region Sjælland påvirker velstandsniveauet i regionens husholdninger i negativ retning. Arbejdstiden for den enkelte, som ikke har ændret sig væsentligt de sidste 20 år Timeproduktiviteten i regionens virksomheder, som har udviklet sig svagt de sidste 20 år. For Danmark som helhed har øget produktivitet bidraget til over halvdelen den velstandsfremgang, vi har haft i perioden fra 1996 til 2016 helt præcis 55%. Resten er renteindtægter fra udlandet og et forbedret bytteforhold over for udlandet (dvs. forholdet mellem eksport- og importpriser). Samlet set tyder udviklingen i de tre faktorer - beskæftigelse, arbejdstid og timeproduktivitet - på, at udviklingen i erhvervslivet i Region Sjælland har bidraget negativt til udviklingen i den økonomiske velstand i regionens husholdninger. I modsat retning trækker pendling og pendlernes lønindkomst. Som nævnt er pendlingsandelen steget fra 2008 til Endvidere har en højere andel af de personer, der pendler uden for kommunen, en videregående uddannelse (32,3%) end personer, der bor og arbejder i regionen (23,3%). Personer med en lang videregående uddannelse udgør 8,6% af alle udpendlerne fra Region Sjælland, mens de udgør 3,3% af antallet af personer, der bor og arbejder i regionen. Det tyder derfor på, at pendlerne trækker relativt høje lønninger med hjem til Region Sjælland. At virksomhederne i Region Hovedstaden skaber højere værdi pr. 3 Udviklingen i den økonomiske velstand afhænger også af formueindkomst i form af renter og udbytter, men det ses der bort fra her. 4 Her er tale om den primære bruttoindkomst, der omfatter modtaget aflønning af ansatte, bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst samt formueindkomst. Kilde: Danmarks Statistik, nationalregnskabet. 10

11 beskæftiget end virksomhederne i Region Sjælland, og at forskellen er steget de seneste 20 år, bidrager yderligere til vækst i velstanden i husholdningerne i Region Sjælland fra beskæftigelse uden for regionen. Meget tyder derfor på, at over de sidste 20 år har pendling øget velstanden i regionens husholdninger, mens udviklingen i regionens erhvervsliv har trukket i modsat retning. Denne tendens kan forstærkes i fremtiden som følge af den fortsatte urbanisering og udfordringerne med at skaffe på kvalificeret arbejdskraft i de sjællandske virksomheder i fremtiden. 11

12 4. Udvikling i timeproduktiviteten TIMEPRODUKTIVITET Timeproduktiviteten måles som værdiskabelsen i forhold til antal arbejdstimer. Værdiskabelsen er forskellen mellem værdien af de varer og tjenester, der produceres, og værdien af de varer og tjenester, der anvendes i produktionsprocessen Fra 1995 til 2015 voksede timeproduktiviteten i virksomhederne i Region Sjælland kun med gennemsnitligt 0,7% om året. Til sammenligning voksede Timeproduktiviteten i virksomhederne i Danmark med gennemsnitligt 2,7% om året 5 Timeproduktiviteten i virksomhederne i Danmark med gennemsnitligt 1,3% om året Timeproduktiviteten i virksomhederne i de øvrige regioner med mellem 1,3% og 1,7% gennemsnitligt om året. Kilde: Danmarks Statistik, nationalregnskabet Anm. Den private sektor omfatter alle brancher ekskl. brancherne OPQ (offentlig administration, undervisning og sundhed). Dvs. at den private sektor både omfatter primær e erhverv, energiforsyning, industri, bygge og anlæg samt private servicebrancher. Betragtes den branchevise udvikling i timeproduktiviteten i Region Sjælland, ses kraftig fremgang i det primære landbrug (inkl. skovbrug og fiskeri). Landbruget står imidlertid kun for 3,1% af den samlede værdiskabelse, så udviklingen bidrager i begrænset omfang til den samlede produktivitetsudvikling. 5 Den længste periode, der eksisterer officielle nationalregnskabsdata for. 12

13 Forsyningsvirksomhed omfatter bl.a. el-, varme- og vandforsyning, affaldshåndtering og genbrug. Her ser det ud til, at produktiviteten er faldet, men den udgør til gengæld kun 3,3% af den samlede private værdiskabelse. Industrivirksomhederne i Region Sjælland har øget timeproduktiviteten med gennemsnitligt 2,2% om året de sidste 20 år. Industrien stod for 20,7% af værdiskabelsen i den private sektor i Hverken i et historisk perspektiv eller i sammenligning med udviklingen i de øvrige regioner, er en årlig produktivitetsvækst på 2,2% prangende. For landet som helhed er industriens timeproduktivitet steget med gennemsnitligt 3,3% om året de sidste 20 år en udvikling der primært er båret af høj vækst i industrivirksomhederne i hovedstadsregionen. Siden finanskrisen har produktivitetsvæksten i den sjællandske industri imidlertid ligget et pænt stykke over udviklingen i de øvrige regioner. Således steg industriens timeproduktivitet med gennemsnitligt 8,6% fra 2009 til Til sammenligning steg industriens timeproduktivitet i landet som helhed med 4,9% i samme periode. 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% -1,0% -2,0% Gennemsnitlig årlig vækst i timeproduktiviteten i Region Sjælland Kilde: Danmarks Statistik, nationalregnskabet Akilleshælen i den sjællandske timeproduktivitetsudvikling er privat service samt bygge og anlægsbranchen. Privat service omfatter følgende brancher: handel, transport, information og kommunikation, finans og forsikring, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, boliger, kultur, fritid og anden service. Det er en stor og bred branche, hvis fællestræk er, at virksomhederne i branchen udbyder serviceydelser enten til andre virksomheder, private husholdninger eller til den offentlige sektor. Gennemsnitligt er branchens virksomheder mindre end den gennemsnitlige industrivirksomhed, og langt hovedparten af serviceydelserne afsættes på hjemmemarkedet. Da branchen stod for 63,6% af den samlede værdiskabelse i den private sektor i 2015, har produktivitetsudviklingen i servicevirksomhederne stor betydning for udviklingen i Region Sjællands velstandsniveau. 13

14 Kilde: Danmarks Statistik, nationalregnskabet Gennem de sidste 20 år er timeproduktiviteten i privat service i Region Sjælland stort set ikke steget den gennemsnitlige årlige vækst har været under 0,1%. I bygge- og anlægsbranchen er timeproduktiviteten steget med gennemsnitligt 0,4% om året. 6 I første omgang kan det derfor konkluderes, at den svage timeproduktivitetsudvikling i Region Sjælland de seneste 20 år skyldes en svag udvikling i industrien indtil finanskrisen og manglende vækst i servicebrancherne under ét i hele perioden. Den svage produktivitetsudvikling i privat service er ikke et specielt sjællandsk fænomen det ser bare lidt værre ud i Region Sjælland end i de øvrige regioner. For landet som helhed er timeproduktiviteten i privat service gennemsnitligt steget med 0,7% om året siden Kraftigst vækst har der været i Hovedstadsregionen, hvor servicevirksomhedernes produktivitet gennemsnitligt er steget med 1,1%. Her ligger nogle virksomhedstyper, som ikke findes i resten af landet. Fx landets største virksomhed, A.P. Møller Mærsk, og flere mindre eksporterende videnintensive servicevirksomheder. I de øvrige tre regioner har væksten været mellem 0,2 og 0,4% om året. Men selv sådanne små forskelle på de gennemsnitlige årlige vækstrater kan give anledning til betydelige forskydninger i velstandsniveauer, når de akkumuleres over mange år. 6 Produktivitetsberegningerne for bygge- og anlægsbranchen er behæftet med stor usikkerhed. For det første, fordi omregning af værditilvæksten fra årets priser til faste priser sker vha. et omkostningsindeks. Normalt ville man betragte udviklingen i faste priser som en mængdemæssig udvikling. Et omkostningsindeks afhænger imidlertid bl.a. af lønningerne, men højere lønninger vil jo i mange tilfælde afspejle højere produktivitet, og sådanne produktivitetsgevinster forsvinder, når omregningen fra løbende til faste priser sker vha. et omkostningsindeks. For det andet så omfatter bygge- og anlægsbranchen vidt forskellige aktiviteter (byggeri, vedligehold og anlæg), og opdelingen på disse underbrancher i nationalregnskabet er baseret på skøn. 14

15 Den svage vækst i servicebranchen er heller ikke et særskilt dansk problem. Det er en tendens, der ses i mange vestlige lande og er dokumenteret indgående af bl.a. Produktivitetskommission (2013) og OECD (2016). Er der bare dårligere muligheder for produktivitetsforbedringer i serviceerhvervene? De er jo meget arbejdskraftintensive og er derfor i mindre omfang end industribranchen i stand til at drage nytte af teknologiske fremskridt. Omvendt voksede timeproduktiviteten i serviceerhvervene i perioden med gennemsnitligt 3,1% om året i Danmark. Og i USA er detailhandelens produktivitet steget markant de sidste 20 år i mange opgørelser, hvilket tilskrives en øget anvendelse af IT. 7 Så det er muligt 4.1. Udvikling i timeproduktiviteten i detaljerede brancher Den svage produktivitetsvækst i servicesektoren i Region Sjælland kan ikke forklares ved udviklingen i en enkelt servicebranche. Der har været faldende timeproduktivitet i følgende servicebrancher men en lignende udvikling ses i landet som helhed og de øvrige regioner: o Kultur, fritid og anden service (gns. årlig vækst i RS: -1,2% - i DK: -0,8%) o Erhvervsservice (gns. årlig vækst i RS: -1,1% - i DK: -1,2%) Der har været lav timeproduktivitetsvækst i følgende servicebrancher: o Handel og transport (gns. årlig vækst i RS: 0,2% - i DK: 1,1%) o Bygge og anlæg (gns. årlig vækst i RS: 0,4% - i DK: 0,5%) o Dér, hvor udviklingen i Region Sjælland især adskiller sig fra landsgennemsnittet, er inden for handel og transport, hvor der har været en gennemsnitlig årlig vækst i timeproduktiviteten på 0,2% i Region Sjælland i perioden mod 1,1% for landet som helhed. Det er imidlertid især Region Hovedstaden (med bl.a. A.P. Møller-Mærsk), der trækker den positive udvikling. I de øvrige regioner har den gennemsnitlige årlige vækst ligget mellem 0,4% og 0,6% om året Der har været pæn timeproduktivitetsvækst i følgende servicebrancher: o Finans og forsikring (gns. årlig vækst i RS: 2,7% - i DK: 3,0%) o Information og kommunikation (gns. årlig vækst i RS: 4,8% - i DK: 6,4%) o Trods den pæne produktivitetsvækst i information og kommunikation, halter Region Sjælland efter landsgennemsnittet og udviklingen i de øvrige regioner. Landet som helhed har haft en gennemsnitlig årlig vækst på 6,4%, og både i Region Hovedstaden, Midt og Nord har den gennemsnitlige årlige vækst været 6,5-6,7%. 7 Se Foster m.fl. (2006) og Harchoui (2012). 15

16 Kilde: Danmarks Statistik, nationalregnskabsstatistik Betydningen af størrelse I Region Sjælland og landet som helhed er der generelt rigtig mange små virksomheder. I Region Sjælland udgør industrivirksomheder med op til 10 årsværk 82,3% af den samlede population af industrivirksomheder i 2014, mens de største virksomheder med over 50 årsværk kun udgør 4%. 8 Ca. 8,1% af industrivirksomhederne har over 25 ansatte. En lignende størrelsesstruktur ses i Region Hovedstaden, mens andelen af de helt små industrivirksomheder er nede på 72-73% i de øvrige regioner. Omvendt udgør industrivirksomheder med over 25 årsværk 13-14% i disse regioner. På tværs af regioner bidrager de store industrivirksomheder naturligvis langt kraftigere til værdiskabelsen end deres antal tilsiger. I Region Sjælland bidrager de 4% største virksomheder med over 50 årsværk til 62,4% af industriens værdiskabelse. 8 Kilde: Registerdata fra Regnskabsstatistikken (Danmarks Statistik). Generelt når der skrives om omfordelinger i forhold til størrelse, menes størrelse opgjort på cvrnr. 16

17 Kilde: Danmarks Statistik, regnskabsstatistik. Inden for serviceerhvervene er koncentrationen af små virksomheder endnu større. 9 I Region Sjælland udgør de små servicevirksomheder med op til 10 årsværk 93,3% af populationen af servicevirksomheder, mens der findes meget få store servicevirksomheder med over 25 ansatte. De små servicevirksomheder bidrager kraftigere til værdiskabelsen end de små industrivirksomheder. Således står de mindste virksomheder med op til 10 årsværk for 41,6% af værdiskabelsen og 47,2% af beskæftigelsen i privat service i Region Sjælland i Kilde: Danmarks Statistik, regnskabsstatistik. 9 I dette afsnit inkluderer privat service bygge- og anlægsbranchen. 17

18 Også i resten af landet udgør små servicevirksomheder en stor andel af private servicevirksomheder, men på landsplan bidrager de mindre kraftigt til den samlede værdiskabelse og beskæftigelse end i Region Sjælland. Således står små servicevirksomheder med op til 10 årsværk for 24,4% af værdiskabelsen og 31% af beskæftigelsen i privat service i hele landet, hvilket er markant mindre end i Region Sjælland. Ved en opdeling på virksomheder med over og under 50 ansatte, er 76% af beskæftigelsen i servicevirksomhederne i Region Sjælland i virksomheder med under 50 ansatte. Landsgennemsnittet er 54,5%. Det er inden for alle underbrancher af service, at der er en større beskæftigelsesandel i små virksomheder i Region Sjælland end i resten af landet, men det er særlig udtalt inden for transport (her er landsgennemsnittet formentlig trukket op af en enkelt stor virksomhed), information og kommunikation samt erhvervsservice. Der er således rigtig mange små servicevirksomheder i Region Sjælland, og de står for en betragtelig andel af værdiskabelsen i regionen. Det er et faktum, at timeproduktiviteten og udviklingen i denne varierer på tværs af ikke kun brancher men også virksomhedernes størrelse. Små virksomheder har typisk en lavere timeproduktivitet end større virksomheder inden for samme branche, ligesom udviklingen i produktiviteten ofte sker i et langsommere tempo i de mindre virksomheder. Der er derfor god grund til at kigge nærmere på netop dette virksomhedssegment i jagten på en forklaring på den svage timeproduktivitetsudvikling i Region Sjælland. Kilde: Danmarks Statistik, regnskabsstatistik. Data bekræfter, at små virksomheder har lavere timeproduktivitetsniveau og ofte lavere timeproduktivitetsvækst end større, og forskellen er især udtalt inden for industrien, hvor produktiviteten i de største virksomheder med over 50 årsværk er 56% højere end i de mindre industrivirksomheder i Region Sjælland. Det er en forskel, der er vokset over årene, idet timeproduktiviteten gennemsnitligt er steget kraftigere i de store virksomheder end i de små de sidste 10 år. Således steg timeproduktiviteten i de store industrivirksomheder i Region Sjælland med gennemsnitligt 3,7% om året fra 2004 til 2014, hvilket er næsten 18

19 dobbelt så meget som i de små industrivirksomheder, hvor timeproduktiviteten kun steg med gennemsnitligt 2% om året. 10 Samme udviklingstendens ses i de øvrige regioner. Når vi sammenligner niveauerne for industriens timeproduktivitet på tværs af regioner fremtræder en interessant forskel mellem Region Sjælland og de øvrige regioner. Blandt de små industrivirksomheder med under 50 ansatte er timeproduktiviteten lavere i Region Sjælland end i de øvrige fire regioner. Men de store industrivirksomheder med over 50 ansatte er mere produktive i Region Sjælland end landsgennemsnittet for dette størrelsessegment. Kun de store industrivirksomheder i Region Hovedstaden er mere produktive end de store sjællandske industrivirksomheder. Så den lidt lavere andel af store industrivirksomheder i Region Sjælland, der i sig selv tilsiger et lavere timeproduktivitetsniveau, modvirkes af, at de store virksomheder i regionen er mere produktive end landsgennemsnittet. Samlet set betyder det, at det gennemsnitlige timeproduktivitetsniveau i alle Region Sjællands industrivirksomheder er højere end i de tre regioner vest for Storebælt. Inden for servicebranchen er koblingen mellem størrelse og produktivitetsniveau mindre udtalt. I Region Sjælland er de store servicevirksomheder med over 50 årsværk kun 13% mere produktive end de små virksomheder. De seneste 10 år har de små servicevirksomheder i Region Sjælland mindsket produktivitetsefterslæbet i forhold til de større virksomheder, idet timeproduktiviteten i de små virksomheder er steget lidt kraftigere (gennemsnitligt 1,5% om året ) end i de store servicevirksomheder (1,2%). I Region Hovedstaden ses ligeledes en kraftigere timeproduktivitetsvækst blandt de små virksomheder end blandt de store, mens det forholder sig omvendt i de øvrige regioner. Gennem de sidste 10 år er timeproduktiviteten generelt vokset lidt langsommere i alle størrelsessegmenter af servicevirksomheder i Region Sjælland i forhold til resten af landet. Denne udvikling betyder også, at både de små og store servicevirksomheder gennemsnitligt er mindre produktive i Region Sjælland end i de øvrige regioner. Det er især små virksomheder inden for information og kommunikation, operationel service og handel, der har haft langsommere timeproduktivitetsvækst i Region Sjælland end tilsvarende virksomheder i resten af landet. Teoretisk tilsiger den store økonomiske betydning, som små servicevirksomheder har i Region Sjælland, en langsommere produktivitetsudvikling i den samlede servicebranche. Men den faktiske udvikling har været en kraftigere produktivitetsvækst i de små servicevirksomheder i Region Sjælland i den betragtede periode, hvorfor selve størrelsesstrukturen i servicebranchen ikke i sig selv kan forklare den svage produktivitetsudvikling. Servicevirksomhederne i Region Sjælland har generelt simpelt hen haft en lidt svagere produktivitetsvækst end tilsvarende virksomheder i resten af landet Reallokeringseffekter Når der er forskelle på timeproduktivitetsniveauet mellem industrien og servicebranchen og mellem store og små virksomheder, så kan en ændret regional erhvervsstruktur i sig selv bevirke, at produktivitetsudviklingen i én region adskiller sig fra udviklingen i de øvrige regioner, selvom produktivitetsvæksten inden for de enkelte brancher eller størrelsessegmenter er ens. En ufordelagtig reallokering af arbejdskraft og kapital mellem brancher (fx væk fra industri over mod service) eller mellem 10 Her er timeproduktiviteten beregnet som et simpelt gennemsnit af de enkelte virksomheders timeproduktivitet. Dette kan give afvigelser i forhold til udviklingen i timeproduktiviteten i nationalregnskabet, ligesom data i dette tilfælde er fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik, mens nationalregnskabet er baseret på et meget bredere kildegrundlag og desuden er afstemt på detaljerede produkter. 19

20 virksomheder inden for en branche (fx en større andel små virksomheder) kan bidrage til at forklare en svag udvikling i timeproduktiviteten. I alle regioner udgør industrien en mindre andel af den private sektor i dag end for 20 år siden, og denne reallokering af ressourcer væk fra industri over i service bidrager i sig selv til at begrænse timeproduktivitetsvæksten. I Region Sjælland udgjorde industribeskæftigelsen 23,3% af den private beskæftigelse i 1995, og den var faldet til 15,6% i Da det imidlertid er en bevægelse, der kan iagttages i alle fem regioner, kan den ikke umiddelbart forklare en svagere timeproduktivitetsvækst i Region Sjælland. Det kan dog ikke udelukkes, at reallokering mellem detaljerede industribrancher har en vis forklaringskraft. I industribranchen i Region Sjælland er beskæftigelsesandelen i de store industrivirksomheder med over 50 ansatte faldet 4 procentpoint fra 2004 til Til gengæld er beskæftigelsesandelen i industrivirksomheder med hhv. 10 eller derunder og med mellem 25 og 50 ansatte steget hver et par procentpoint. Denne forskydning genfindes ikke på landsplan. Så der er tendens til, at en mindre reallokering af produktionsressourcer væk fra de største industrivirksomheder over i de lidt mindre og helt små virksomheder har givet anledning til en svagere produktivitetsudvikling i Region Sjælland. Sagt på en anden måde: hvis denne reallokering ikke havde fundet sted, ville timeproduktiviteten i industribranchen i regionen være vokset lidt kraftigere. Inden for servicebranchen er beskæftigelsesandelen i de store virksomheder med over 50 ansatte i Region Sjælland steget fra 18,1% i 2004 til 24,0% i En lignende men lidt mindre markant udvikling genfindes på landsplan. Da imidlertid de mindre servicevirksomheder gennemsnitligt har haft en lidt højere produktivitetsvækst end de store virksomheder i Region Sjælland, har denne reallokering reduceret væksten en anelse i forhold til en uændret ressourceallokering Opgørelse på baggrund af nationalregnskabet. 12 Data vedrørende beskæftigelse fordelt på størrelsessegmenter stammer fra Danmarks Statistik (regnskabsstatistikken). 20

21 5. Årsager til udviklingen i timeproduktiviteten Grundlæggende afhænger timeproduktiviteten af de ansattes kompetencer og kvalifikationer og af mængden og kvaliteten af det anvendte kapitalapparat som maskiner, inventar og IT. Derfor undersøges i dette afsnit, om den svage timeproduktivitetsudvikling i mange servicebrancher skyldes, at virksomhederne anvender mindre kapital end tilsvarende virksomheder i resten af landet. Eller skyldes det, at de anvender arbejdskraft, som har en lavere uddannelse eller mindre erhvervserfaring? Eller skyldes det, at de ikke anvender produktionsressourcerne effektivt altså at andre virksomheder er i stand til at producere mere pr. time med det samme kapitalapparat og den samme medarbejderstab? TOTALFAKTORPRODUKTIVITET Totalfaktorproduktiviteten måler hvor effektivt virksomhederne anvender arbejdskraft og kapital, herunder i hvor høj grad de udvikler nye produkter mv. Ved opgørelse af totalfaktorproduktiviteten korrigeres for mængden og kvaliteten af den arbejdskraft og det kapitalapparat, som virksomheden anvender. Dermed kan totalfaktorproduktiviteten bedre sammenlignes på tværs af virksomheder, der anvender forskelligartede typer af arbejdskraft samt maskiner og IT af varierende mængde og kvalitet. Ulemperne ved totalfaktorproduktivitetsmålet er, at det baseres på restriktive teoretiske antagelser, og det kræver virksomhedsdata af høj kvalitet. Totalfaktorproduktiviteten (TFP eller effektiviteten) afhænger af forhold internt i virksomhederne og af forhold, der er eksterne for virksomhederne. Effektiviteten internt i virksomhederne afhænger både af, at der anvendes smarte måder at producere på og smarte måder at sælge sine produkter på. En kilde til øget effektivitet internt i virksomheden er forskning og udvikling af nye produkter, nye produktionsmetoder, nye produktionsprocesser, nye salgsmetoder mv. Det sætter virksomheden i stand til at øge produktionsværdien uden nødvendigvis at anvende flere produktionsressourcer. God ledelse og smarte arbejdsgange kan også have betydning for, hvor effektivt en virksomhed udnytter sine produktionsressourcer. I de senere år er man som følge af resultaterne inden for nyere økonomisk vækstteori i stigende grad blevet opmærksom på betydningen af videndeling og videnspillovereffekter. Fx tyder empiriske resultater på, at effektiviteten af ressourceanvendelsen afhænger af videndeling mellem virksomheder gennem fx forskningspublikationer, internettet, mobilitet på arbejdsmarkedet og samhandel. Den overordnede effektivitet i en branche afhænger også af, om produktionsressourcerne er hensigtsmæssigt allokeret mellem virksomheder, således at hovedparten af ressourcerne ikke anvendes i lavproduktive virksomheder. Over tid skal produktionsressourcerne helst flytte fra lav- til højproduktive virksomheder, og der skal ske en løbende udskiftning af virksomheder, hvor nye kommer til, og lavproduktive virksomheder hører op (creative destruction). I dette afsnit kvantificeres virksomhedernes anvendelse af kapital og arbejdskraft og deres totalfaktorproduktivitet beregnes på baggrund af estimerede produktionsfunktioner. Dermed bliver det muligt at vurdere, hvorvidt den svage timeproduktivitetsudvikling i de sjællandske servicevirksomheder skyldes, at de anvender mindre kapital, dårligere uddannet arbejdskraft eller er mindre effektive end tilsvarende virksomheder i resten af landet. 21

22 Analysen baseres på mikrodata, som vi har fået adgang til på Danmarks Statistiks forskermaskine. Der anvendes data fra bl.a. regnskabsstatistikken, statistikken over beskæftigelse for lønmodtagere, forskellige persondatabaser og uddannelsesdatabasen. Der fokuseres på følgende brancher: Industri (ekskl. olieraffinaderier, hvor det er vanskeligt at måle TFP) o Fødevareindustri o Kemisk industri o Maskinindustri o Øvrig industri Privat service o Bygge og anlæg 13 o Handel o Transport o Hoteller og restauranter o Information og kommunikation (ekskl. radio- og tvstationer) o Videnservice o Operationel service Der medtages virksomheder med minimum 6 ansatte på cvr-nummeret, og der medtages kun virksomheder, som har sendt oplysninger ind til Danmarks Statistik. Dermed udelades virksomheder, hvor oplysningerne udelukkende er baseret på imputationer, dvs. Danmarks Statistiks egne beregninger på baggrund af udviklingen i lignende virksomheder. Det gøres for at sikre, at datasættet har en rimelig kvalitet. Endelig frasorteres virksomheder med negativ værdiskabelse, hvilket er en teknisk forudsætning for parameterestimationen. Beregningerne foretages med data for perioden , da regnskabsstatistikken ikke klassificeres i henhold til regionskoder længere tilbage. I dette og det næste afsnit allokeres værdiskabelsen geografisk efter produktionsenhedernes placering. I afsnit 7 om konkurrenceintensitet anvendes cvr-nummerets geografiske placering, da det ikke giver mening af beregne konkurrenceintensitet i produktionsenheder. 13 Da prisudviklingen i bygge- og anlægsbranchens værdiskabelse fjernes vha. deflatorer fra nationalregnskabet gælder den samme usikkerhed på TFP estimaterne som på timeproduktiviteten. Se fodnote 6. 22

23 Det datasæt, der analyseres på, i dette afsnit og afsnit 6 indeholder gennemsnitligt følgende observationer pr. år (forkortelser i parentes): BRANCHE ANTAL OBSERVATIONER INDUSTRI (IND) 391 KEMISK INDUSTRI (KEMISK) 9 FØDEVAREINDUSTRI (FODEVA) 77 MASKININDUSTRI (MASKIN) 57 ØVRIG INDUSTRI (OVRIND) 244 SERVICE (SER) BYGGE OG ANLÆG (B&A) 217 HANDEL (HANDEL) TRANSPORT (TRANSP) 151 HOTELLER OG RESTAURANTER (HOTRES) 88 INFORMATION OG KOMMUNIKATION (INFKOM) 107 VIDENSERVICE (VIDENS) 131 OPERATIONEL SERVICE (OPERAT) 129 For at være helt sikker på at overholde alle diskretioneringshensyn er der i flere tilfælde valgt at udelukke oplysninger vedrørende de detaljerede brancher Kapitalintensitet Kapitalapparatet er i gennemsnit næsten 8 gange større i en industrivirksomhed i Region Sjælland end i en servicevirksomhed. Men det afspejler primært, at industrivirksomhederne gennemsnitligt er større end servicevirksomhederne og derfor anvender flere produktionsressourcer i form af både kapital og arbejdskraft. Derfor betragtes i stedet kapitalintensiteten, hvor kapitalapparatet sættes i forhold til antallet af årsværk i virksomheden. Kapitalintensiteten måler, om nogle virksomheder anvender kapital mere intensivt end andre uanset størrelse. KAPITALINTENSITET Kapitalintensiteten måler virksomhedernes anvendelse af kapital (fx maskiner, inventar og IT) pr. beskæftiget. I praksis måles virksomhedernes kapitalapparat pr. beskæftiget. Hvis der er forskelle på, hvor meget virksomhederne udnytter deres kapitalapparat, opfanges det ikke i data. Kapitalapparat opgøres som summen af virksomhedernes materielle og immaterielle aktiver i regnskabsstatistikken. Generelt anvender industrivirksomheder mere kapital pr. beskæftiget end servicevirksomheder. De anvender flere og større maskiner og mere teknologi. Således er kapitalintensiteten i den gennemsnitlige industrivirksomhed i Region Sjælland ca. 37% højere end i den gennemsnitlige servicevirksomhed i Industrien har også øget kapitalintensiteten lidt kraftigere end privat service i perioden fra 2004 til Industrien har gennemsnitligt øget kapitalintensiteten med 1,6% om året, mens privat service har øget den med 0,9% om året. Lavest vækst har der været i transportbranchen, hvor kapitalintensiteten er faldet med 0,4% om året, og i handelsbranchen, hvor den er uændret. 23

24 Inden for industrien er det især de store virksomheder med mere end 50 ansatte, der har taget nye maskiner og ny teknologi i anvendelse de sidste 10 år, mens intensiteten i de små industrivirksomheder stort set ikke er ændret. Samme tendens ses for landet som helhed, og det peger på et potentiale for at øge timeproduktiviteten gennem øget digitalisering og automatisering i de mindre industrivirksomheder. Når vi zoomer ind på privat service og sammenligner niveauet med de øvrige regioner, står det klart, at en del af den sjællandske servicebranches produktivitetsefterslæb skyldes en lav kapitalintensitet. Således er kapitalintensiteten i servicebranchen i Region Sjælland lavere end i alle de andre regioner, og landsgennemsnittet er 29% højere end i Region Sjælland i Da endvidere kapitalintensiteten er vokset nogenlunde ensartet gennem årene, er det en tendens, der har påvirket virksomhedernes timeproduktivitet igennem mange år. Nu består servicebranchen som nævnt af meget forskelligartede virksomheder, og resultatet er derfor følsomt over for forskellige regionale branchestrukturer. En del af denne usikkerhed forsvinder, når vi betragter de detaljerede servicebrancher. Det overordnede billede, der tegner sig, er, at også i hovedparten af de detaljerede servicebrancher ligger kapitalintensiteten i de sjællandske virksomheder i den lave ende. Mest udtalt er det i branchen hoteller og restauranter, hvor kapitalintensiteten er 52% under landsgennemsnittet og markant under niveauet i alle de øvrige regioner. Også inden for bygge og anlæg ses tendensen tydeligt, idet kapitalintensiteten i bygge- og anlægsbranchen i Region Sjælland er 18% lavere end landsgennemsnittet og lavere end i de øvrige regioner. Udviklingsmæssigt har der været overordentlig kraftig vækst i kapitalanvendelsen inden for information og kommunikation både i Region Sjælland de øvrige regioner. Det er altså ikke en branche, hvor udviklingen i kapitalintensiteten i Region Sjælland skiller sig ud, men den kraftige fremgang i anvendelsen af ny digital teknologi bidrager kraftigt til væksten i timeproduktiviteten i denne branche på tværs af regioner. I handelsbranchen er kapitalintensiteten den samme i 2014, som den var 10 år tidligere, og i transportbranchen er den faldet i den betragtede periode. Dermed bidrager den svage udvikling i kapitalanvendelsen til at forklare den lave vækst i timeproduktiviteten i disse to brancher. Erhvervsservicebranchen består af videnservice (bl.a. regnskab, rådgivning, bogføring, konsulentvirksomhed, dyrlæger) og operationel service (fx rengøring, vagt- og sikkerhedstjenester), og de to dele har udviklet sig væsentligt forskelligt i Region Sjælland i de sidste 10 år. For mens den sjællandske videnservicebranche har øget kapitalintensiteten med gennemsnitligt ca. 5% om året, er intensiteten i virksomhederne inden for operationel service stort set uændret. Da både operationelle servicevirksomheder og videnservicevirksomheder på landsplan har øget deres kapitalintensitet med 4-6% om året i gennemsnit, betyder det, at de operationelle servicevirksomheder i Region Sjælland i stigende grad anvender færre og/eller dårligere maskiner og teknologi end resten af landets virksomheder i den branche. Denne udvikling er en del af forklaringen på, at timeproduktiviteten inden for erhvervsservice er faldet i Region Sjælland. En af de vigtigste årsager til, at de små industrivirksomheder og virksomheder i mange forskellige servicebrancher ikke har øget kapitalintensiteten fra 2009 til 2014 er sandsynligvis, at de efter finanskrisen har haft svært ved at finansiere investeringer i maskiner, IT og teknologi. Det dokumenteres i bl.a. Region Sjællands virksomhedssurvey fra 2015 og 2016 og Væksthus Sjællands iværksætterbarometer. I Region Sjælland krakkede Roskilde Bank og Max Bank som følge af finanskrisen, hvilket har reduceret pengeinstitutternes kendskab til det lokale erhvervsliv og gjort det sværere for især de mindre virksomheder at lånefinansiere investeringer. 24

25 5.2. Kvalificeret arbejdskraft I analysen tages der hensyn til, at nogle typer af arbejdskraft er mere produktive end andre. Det sker ved at beregne et mål for virksomhedernes arbejdskraftanvendelse, der afhænger af den enkelte medarbejders erhvervserfaring og uddannelse dvs. at virksomhedernes arbejdskraftinput kvalitetskorrigeres i forhold til de ansattes erhvervserfaring og uddannelse. I afsnittet fokuserer vi på virksomhedernes indsats af kvalitetskorrigeret arbejdskraft i forhold til den samlede beskæftigelse altså en form for kvalitetsintensitet. METODE: BEREGNING AF KVALIFICERET ARBEJDKRAFT Ofte anvendes antallet af årsværk i en virksomhed som udtryk for omfanget af arbejdskraftinput. Nogle typer af arbejdskraft er imidlertid mere produktive end andre og får en højere løn. Derfor korrigeres for arbejdskraftens kvalitet i form af erhvervserfaring og uddannelse. Korrektionen sker i følgende 6 trin: 1) Omfanget af erhvervserfaring opdeles i 4 kategorier: op til 3 år, mellem 3 og 10 år, mellem 10 og 20 år og over 20 år på baggrund af Danmarks Statistiks IDA persondatabase 2) Uddannelse opdeles på 6 typer: grundskole, gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og lange videregående uddannelser på baggrund af Danmarks Statistiks uddannelsesdatabase og -klassifikation 3) Uddannelse opdeles desuden på 12 fagområder fx humanistisk, teknisk, samfundsvidenskabelig mv. på baggrund af Danmarks Statistiks uddannelsesdatabase og -klassifikation 4) Derefter kombineres uddannelsestype og fagområder til 22 uddannelseskoder, som efterfølgende kombineres med erhvervserfaringskategorierne til i alt 88 kvalitetskoder 5) Hver person, der arbejder i en virksomhed, har nu en kvalitetskode, og de vægtes sammen til et samlet arbejdskraftinput i virksomheden via de gennemsnitlige lønninger for de 88 forskellige kvalitetstyper i hver branche: L j = 88 w qg q=1 L jq, w 1g hvor L j er det kvalitetskorrigerede arbejdskraftinput i virksomhed j, L jq er antal timer, som personer med kvalitetskode q arbejder i virksomhed j, w qg er gennemsnitslønnen for personer med kvalitetskode q i branche g, og w 1g angiver gennemsnitslønnen for personer med kvalitetskode 1 i branche g (referencegruppen) 6) Denne beregning foretages for alle årene Kvalitetsintensiteten er forholdet mellem det kvalitetskorrigerede arbejdskraftinput og det ikkekorrigerede, dvs. for virksomhed j beregnes det som L j L j. En lignende metode blev benyttet i DØRS (2010) og Finansministeriet (2016). Både DØRS og Finansministeriet har været behjælpelig i forbindelse med de regionaliserede beregninger i denne rapport. Den arbejdskraft, der anvendes i servicebranchen, har et højere kompetenceniveau end den arbejdskraft, der anvendes i industrien i Region Sjælland. Det gælder også for hele landet. Det er især virksomheder inden for videnservice samt information og kommunikation, der har en høj beregnet kvalitetsintensitet, fordi der er relativt mange beskæftigede med en videregående uddannelse. I brancherne hoteller og restauranter og 25

26 fødevareindustrien, hvor der er beskæftiget relativt mange ufaglærte, er den beregnede kvalitetsintensitet lav. Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Sammenlignet med de øvrige regioner, anvender servicebranchen i Region Sjælland alligevel arbejdskraft, som gennemsnitligt har et lidt lavere kompetenceniveau end i alle de andre regioner. Kvalitetsintensiteten i den brede servicebranche er 4,2% lavere i Region Sjælland end landsgennemsnittet, mens den er på niveau inden for industrien. Umiddelbart vurderes det, at arbejdskraftens erhvervserfaring trækker niveauet i Region Sjælland op, mens uddannelsesniveauet trækker ned i forhold til øvrige regioner. Det er ikke overraskende, at kvalitetsintensiteten er højere i servicevirksomhederne i Region Hovedstaden end på Sjælland, da hovedparten af de østdanske uddannelsesinstitutioner er beliggende i Københavnsområdet. Men Region Sjællands geografiske beliggenhed kan også bidrage til at forklare, hvorfor kvalitetsintensiteten er lavere her end i de tre andre regioner. Problemet for Region Sjælland er, at Region Hovedstaden - som et stærkt urbant center - tiltrækker den mest veluddannede del af arbejdsstyrken, og dermed er der mindre velkvalificeret arbejdskraft til rådighed for de sjællandske virksomheder. De øvrige regioners geografiske placering bevirker, at ingen af dem er lige så påvirket af et stærkt urbant center, som Region Sjælland. Når vi betragter de detaljerede servicebrancher, ses et lavere kompetenceniveau i Region Sjælland end i de øvrige regioner i de fleste. I den store handelsbranche er kvalitetsintensiteten i virksomhederne i Region Sjælland 3,9% lavere end landsgennemsnittet, mens forskellen i informations- og kommunikationsvirksomhederne er 4,7%. Dermed bidrager anvendelse af arbejdskraft med et lavere uddannelsesniveau og/eller mindre erhvervserfaring til den lavere timeproduktivitetsvækst i disse to brancher i Region Sjælland sammenlignet med resten af landet. 26

27 Branchen operationel service har omvendt øget kvalitetsintensiteten markant både i Region Sjælland og i resten af landet, og i 2014 havde branchen en højere beregnet kvalitetsintensitet i Region Sjælland end i de øvrige regioner. Det er dermed en branche, som har øget anvendelsen af uddannet arbejdskraft markant de sidste 10 år samtidig med, at den har haft en haft en svag udvikling i kapitalintensiteten. Der er sket et skift fra kapital til uddannet arbejdskraft. Der er ikke systematiske afvigelser i udviklingen i kvalitetsintensiteten i Region Sjælland i forhold til Region Hovedstaden, hvilket indikerer, at der i den betragtede periode ikke har været større problemer med at skaffe arbejdskraft med en videregående uddannelse i Region Sjælland end i Hovedstadsområdet. Det stemmer overens med, at det først er de seneste par år, at virksomhederne i Region Sjælland for alvor er begyndt at mærke disse problemer. Dog er væksten i kvalitetsintensiteten lidt kraftigere inden for de to videntunge brancher, videnservice samt information og kommunikation, i Hovedstaden end i Region Sjælland, men det kan ikke på baggrund af det foreliggende datamateriale afgøres, om det er en udbuds- eller efterspørgselseffekt. Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Samlet konkluderes, at en lavere kvalitetsintensitet i de sjællandske servicevirksomheder bidrager til at forklare en lavere timeproduktivitet end den der observeres for hele landet. Den langt kraftigere timeproduktivitetsvækst i industrien end i privat service kan imidlertid ikke forklares ved hverken forskelle i kapitalintensitet eller arbejdskraftens kvalitet. På baggrund af udviklingen i såvel kapital- som kvalitetsintensiteten burde timeproduktiviteten i industrivirksomhederne vokse langsommere end i servicebranchen. Det understøttes ikke af data, og derfor er det relevant at kigge på udviklingen i den effektivitet, hvormed virksomhederne anvender arbejdskraft og kapital - totalfaktorproduktiviteten. 27

28 5.3. Totalfaktorproduktiviteten (TFP) Totalfaktorproduktiviteten måler, hvor effektivt virksomhederne anvender produktionsressourcerne, og i hvor høj grad de er i stand til at differentiere deres produkter i forhold til konkurrerende virksomheder. Den beregnes som beskrevet nedenfor. METODE: ESTIMATION AF TOTALFAKTORPRODUKTIVITETEN Totalfaktorproduktiviteten estimeres for hver enkelt virksomhed på baggrund af branchespecifikke (men ikke regionale) produktionsfunktioner. De branchevise produktionsfunktioner antages at være af Cobb- Douglas typen, og der skelnes mellem to typer af inputs: kapital og kvalitetskorrigeret arbejdskraft: Y t (i) = A t (i)k t (i) β KL t (i) β L, hvor Y t (i) er BVT i virksomhed i, A t (i) er virksomhed i s TFP, K t (i) og L(i) er indsatsen af kapital og valitetskorrigeret arbejdskraft. β K og β L er branchespecifikke (men ikke regionspecifikke) parametre (værdien af hver mellem 0 og 1). β K måler elasticiteten af værdiskabelsen mht. kapital og β L måler elasticiteten af værdiskabelsen mht. arbejdskraft (i det følgende blot omtalt som outputelasticiteterne) Parametrene kan ikke estimeres ved simple teknikker som mindste kvadraters metode (OLS) eller lignende, da de forklarende variable er endogene, og derfor ikke har de statistiske egenskaber, som kræves for OLS estimation. I stedet anvendes en proxy-metode, der tager hensyn til, at arbejdskraftinputtet er endogent. Den empiriske model ser således ud: y it = β L l it + β K k it + ω it + ε it, hvor ω it + ε it er virksomhed i s TFP. ω it antages at være kendt af virksomheden, når den træffer sine beslutninger, mens ε it er produktivitetsstød, der er ukendte for virksomheden på det tidspunkt. I virkeligheden indeholder ε it al variation i værdiskabelsen, der ikke er korreleret med de forklarende variable. Vi har imidlertid ikke data for værdien af ω it. Der pålægges to antagelser vedrørende ω it ω it følger en første-ordens Markov-proces: ω it = E[ω it ω it 1 ] + φ it, hvor φ it er et støjled, der er korreleret med arbejdskraft men ikke kapitalapparat virksomhedens materialekøb, m it, afhænger af ω it (er endda monotont stigende i ω it ) og afhænger desuden af virksomhedens kapitalapparat materialekøb kan anvendes som proxyvariabel Derved kan ω it udtrykkes som funktion af to observerbare variable, nemlig kapital og materialekøb. Den empiriske model kan nu omskrives til y it = β L l it + β K k it + f(m it 1, k it 1 ) + φ it + ε it. Da l it er korreleret med ε it, instrumenteres med l it 1. k it er en tilstandsvariabel og derfor forudbestemt og ukorrelleret med ε it. Metoden er beskrevet i Wooldridge (2009). Der estimeres aftagende skalaafkast i alle brancher. 28

29 I dette afsnit anskues de beregnede effektivitetsmål fra forskellige vinkler. Først illustreres, hvordan virksomhederne fordeler sig i forhold til effektivitetsniveau i Region Sjælland. Derefter beskrives den regionale udvikling i et aggregeret mål for branchernes effektivitet. Endelig foretages en sammenligning af udviklingen i Region Sjælland med udviklingen i de øvrige regioner for at kvantificere, om en forskelligartet udvikling i TFP kan forklare Region Sjællands stigende produktivitetsefterslæb Fordeling af TFP på virksomheder Der er store forskelle på TFP niveauerne på tværs af virksomheder selv inden for samme branche. Især i industrien kan der iagttages stor spredning se nedenstående figur. Det ses også af, at blandt den halvdel af virksomheder, som ligger midt i fordelingen, er de mest effektive virksomheder 58% mere effektive end de mindst effektive virksomheder i industribranchen. I privat service er forskellen 48%. 14 FIGUR. TFP i industrivirksomheder i Region Sjælland 2014 Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Til gengæld er spredningen reduceret gennem de sidste 10 år. Det er især sket inden for privat service se nedenstående figur. Blandt den halvdel af servicevirksomhederne, som i 2004 lå midt i fordelingen, var de 14 Dvs. at hvis man rangordner virksomheder efter TFP niveau, så har 75%-fraktilen et TFP niveau, der er 48% højere end 25% fraktilen. 75%-fraktilen angiver det TFP niveau, som 75% af virksomhederne er under og 25% er over. 29

30 mest effektive virksomheder 66% mere effektive end de mindst effektive virksomheder i servicebranchen. I 2014 var forskellen faldet til 48%, som nævnt ovenfor. FIGUR. TFP i servicevirksomheder i Region Sjælland 2004 (til venstre) 2014 (til højre) Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Forskelle i TFP niveau er generelt tegn på, at markederne for varer, serviceydelser, kapital og/eller arbejdskraft ikke er fuldkomne. Det kan skyldes offentlig regulering, men det kan også skyldes, at virksomhederne producerer differentierede produkter eller har forskellig geografisk placering, der giver dem markedsmagt. Derved kan virksomhederne tage en højere pris for deres produkter og opretholde en højere aflønning af kapital og arbejdskraft. Hvis de gjorde det på et marked kendetegnet ved fuldkommen konkurrence, ville de blive udkonkurreret af andre virksomheder, som blot kunne sætte prisen lidt lavere og kapre hele markedet. Forskelle kan også skyldes, at der sker midlertidige tilpasninger fx at nogle virksomheder er ved at lukke ned og skal af med de sidste varer, at nye virksomheder sætter lavere priser i starten for et erobre kunder eller afholder startomkostninger, eller det kan skyldes, at eksisterende virksomheder er i gang med en omstillingsproces eller med udviklingsprojekter, der kræver ekstra ressourcer i en periode. Forskellene kan naturligvis også skyldes, at de to brancher, vi her opererer med industri og privat service er meget brede og hver især omfatter virksomheder, der af naturlige årsager er meget heterogene og afsætter deres varer og serviceydelser på forskellige markeder, der ikke er forbundet på nogen måde for aftagerne. Hvis vi betragter de mere detaljerede brancher, så er der imidlertid stadig stor spredning mellem virksomhedernes TFP niveauer, jf. nedenstående figurer over de detaljerede servicebrancher. 30

31 FIGUR. TFP i bygge og anlæg i Region Sjælland i 2014 Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik FIGUR. TFP i handelsbranchen i Region Sjælland i

32 Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik FIGUR. TFP i operationel service i Region Sjælland i 2014 Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik FIGUR. TFP i transportbranchen i Region Sjælland i

33 Tr T Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik FIGUR. TFP i videnservice i Region Sjælland i 2014 Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik 33

34 Især i informations- og kommunikationsbranchen eksisterer der virksomheder side og side med ekstremt forskellig TFP, jf. nedenstående tabel. Alene blandt den halvdel af servicevirksomhederne, som i 2004 lå midt i fordelingen, var de mest effektive virksomheder mere end dobbelt så effektive som de mindst effektive virksomheder i informations- og kommunikationsbranchen. Der er imidlertid et begrænset antal informations- og kommunikationsvirksomheder med i analysen (det er også derfor, figuren over deres fordeling på TFP niveauer er udeladt), hvorfor der er større usikkerhed på dette resultat end inden for de øvrige servicebrancher. TABEL. Forskel på 75% og 25% fraktil i detaljerede servicebrancher i Region Sjælland 2014 BYGANL 43,5% HANDEL 50,0% HOTRES 42,9% INFKOM 103,2% OPERAT 56,9% TRANSP 47,6% VIDENS 35,0% Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik De store forskelle i TFP niveau på tværs af virksomheder er ikke et specielt sjællandsk fænomen. Både internationalt og i en national kontekst er der påvist stor heterogenitet. Se fx Finansministeriet (2016), Produktivitetskommissionen (2013) og Syverson (2011) Udvikling i aggregeret TFP I dette afsnit anvendes et sammenvejet TFP indeks pr. branche til at vurdere, hvordan effektiviteten har udviklet sig fra 2004 til 2014 i de forskellige brancher. METODE: BEREGNING AF AGGREGERET TFP Aggregeret TFP beregnes som den samlede værditilvækst divideret med det samlede, sammenvejede ressourceforbrug, der er beregnet på baggrund af de estimerede produktionsfunktioner: Sammenvejet ressourceforbrug = N 1 γ L β LK β K, hvor N er antallet af virksomheder i branchen og γ = β L + β K. Der har de sidste 10 år været langt kraftigere vækst i TFP i industrien end i serviceerhvervene. Gennemsnitligt er TFP i industrien i vokset med 4,8% om året. Servicebranchen derimod har lavere TFP i dag end for 10 år siden. Således er TFP i servicebranchen faldet med gennemsnitligt 1,0% om året i perioden. 34

35 Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik I industribranchen led TFP et alvorligt knæk i forbindelse med finanskrisen. Således faldt effektiviteten i den sjællandske industri med 11% i 2009, men steg igen året efter, da virksomhederne begyndte at tilpasse indsatsen af arbejdskraft til den lavere efterspørgsel. Siden finanskrisen er aggregeret TFP i industribranchen vokset kraftigere end i årene før krisen. DØRS (2013) beskriver, hvordan en krise kan være katalysator for en omfordeling af ressourcer fra mindre produktive til mere produktive virksomheder: den pludselige lave efterspørgsel mindsker profitabiliteten i virksomhederne, hvilket går hårdest ud over de mindst produktive, der må lukke og produktionsressourcerne kanaliseres over i de mere produktive virksomheder. Det ser ud til, at en sådan oprydning er sket i industrien i Region Sjælland. Men ikke i servicebranchen. Her skete helt fra krisens start i 2008 et kraftigt fald i det aggregerede TFP niveau, og siden da er aggregeret TFP faldet yderligere, så det i dag er ca. 10% lavere end for 10 år siden. Også i de detaljerede industri- og servicebrancher er der tydelig tendens til, at industribrancherne er mere effektive i dag end for 10 år siden, mens servicebrancherne er på niveau eller mindre effektive i dag end for 10 år siden. De detaljerede servicebrancher har gennemsnitligt haft en årlig vækst i TFP på mellem -4,0 og 0,3%. Værst ser det ud inden for operationel service, men også den langt større handelsbranche har haft en betydelig negativ udvikling. 35

36 Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Det er ikke muligt at vise udviklingen i TFP i den kemiske industri af diskretioneringshensyn. Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Det er ikke muligt at vise udviklingen i TFP i information og kommunikation af diskretioneringshensyn. Det ser altså ud til, at TFP-udviklingen kan forklare en stor del af den divergerende udvikling i timeproduktiviteten mellem industribranchen og privat service i Region Sjælland. Ganske vist har begge brancher øget både kapitalintensitet og kvalitetskorrigeret arbejdskraftinput, men da den effektivitet, hvormed servicevirksomhederne anvender de to produktionsfaktorer er faldet, er den gennemsnitlige 36

37 timeproduktivitet ikke vokset. Anderledes ser det ud i industribranchen, hvor det er lykkedes at effektivisere kraftigt med en pæn timeproduktivitetsvækst til følge. I de detaljerede servicebrancher ses også en gennemgående tendens til uændret eller øget anvendelse af begge produktionsfaktorer. Derfor skal den kraftigere tilbagegang i timeproduktiviteten inden for erhvervsservice tilskrives et markant faldende TFP inden for den del af branchen, der producerer operationelle tjenesteydelser. Inden for handels- og transportområdet er kvalitetsintensiteten steget, men timeproduktiviteten er stort set uændret som følge af faldende TFP og uændret kapitalintensitet i handelsbranchen. Der kan være naturlige årsager til den kraftigere TFP-vækst i industrien, fx at industrivirksomhederne har bedre muligheder for at udnytte stordriftsfordele eller anvende ny teknologi og automatisering end servicevirksomhederne. Det kan også skyldes, at industrivirksomhederne i langt højere grad er udsat for international konkurrence, der kræver, at virksomhederne innoverer og effektiviserer for at bevare markedsandele. Den svage udvikling i TFP i servicebranchen kan altså skyldes manglende konkurrence. Billedet af en industri, der effektiviserer kraftigt, og en servicesektor, der gør det modsatte, genfindes i de øvrige regioner. For landet som helhed er TFP gennemsnitligt vokset med 4,0% de sidste 10 år, mens TFP i servicesektoren er faldet med 0,7% i samme periode. Der har altså været kraftigere vækst i industriens TFP i Region Sjælland end i resten af landet. Omvendt er TFP i servicebranchen faldet lidt mere i Region Sjælland end i hele landet. Den kraftigere fremgang i totalfaktorproduktiviteten i industribranchen i Region Sjælland end i landet som helhed genfindes ikke i timeproduktivitetsudviklingen. Her skal man huske, at ud viklingen i timeproduktiviteten og TFP er opgjort i forskellige perioder, og at industriens timeproduktivitet faktisk er vokset markant kraftigere i Region Sjælland end i landet som helhed siden finanskrisen. Ligeledes omfatter TFP-analysen ikke de mindste industrivirksomheder med under 6 ansatte. Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik 37

38 Betragtes udviklingen i de detaljerede brancher så ligger TFP-udviklingen i bygge og anlægsbranchen, handelsbranchen og inden for videnservice i Region Sjælland i den lave ende. Den lavere vækst i timeproduktiviteten i handel- og transportbranchen i Region Sjælland end landsgennemsnittet kan således tilskrives faldende effektivitet i handelsbranchen. 15 Både i Region Sjælland og hele landet bidrager TFPudviklingen inden for operationel service kraftigt til at trække timeproduktiviteten i erhvervsservicebranchen ned. Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik 15 Det store fald i TFP i transportbranchen for hele landet skyldes primært udviklingen i enkelte store virksomheder, som umiddelbart virker uplausibel. 38

39 Aggregeret TFP på tværs af regioner Det giver ingen mening at sammenligne TFP niveauer på tværs af brancher, da fx strukturer og omfanget af offentlig regulering varierer på tværs af brancher og giver anledning til eksogene forskelle mellem de målte effektivitetsniveauer. Det kan til gengæld være nyttigt at sammenligne regionale TFP niveauer inden for én branche blot man husker, at også her kan der være lokale forhold, som betyder, at man ikke kan forvente samme niveau på tværs af regioner. Et godt eksempel er inden for transportbranchen, hvor det ikke giver mening at sammenligne en lille, lokal vognmandsforretning med A.P. Møller-Mærsk. Og da der generelt eksisterer nogle virksomheder inden for alle brancher, som er unikke, og som især er placeret i Hovedstadsområdet, så er det ikke overraskende, at aggregeret TFP i Region Hovedstaden er højere end i de øvrige regioner. Udover nogle få, store, unikke virksomheder, kan det også skyldes, at virksomheder i Hovedstaden er mere videnintensive og har bedre adgang til uddannet arbejdskraft. Desuden er der en større koncentration af virksomheder, således at virksomhederne har lettere adgang til videndeling og større konkurrence. Den sjællandske industri har også en høj TFP. Til gengæld ligger TFP i servicebranchen i Region Sjælland i bund, men den regionale spredning i servicebranchen er generelt langt mindre end i industrien. Således er aggregeret TFP 34% højere i Region Hovedstaden end i regionen med den laveste TFP inden for service (Region Sjælland), mens forskellen er 75% inden for industrien. Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Det lave aggregerede TFP niveau i privat service i Region Sjælland kan primært henføres til handelsbranchen samt erhvervsservice især de videntunge virksomheder. Handelsbranchen, der fylder næsten halvdelen af den private service bidrager kraftigt til det lave niveau. 39

40 Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Store virksomheder har ofte højere TFP end små virksomheder fx fordi de i højere grad investerer i forskning og udvikling, de kan i højere grad optimere produktionsprocessen og de er i højere grad i stand til at opnå fordele gennem videndeling via interaktion med andre virksomheder og udveksling af personale mv. Det betyder, at størrelsesstrukturen har stor betydning for det aggregerede TFP niveau i en branche. Spørgsmålet er derfor, om den store andel små servicevirksomheder i Region Sjælland kan forklare, hvorfor aggregeret TFP i servicebranchen i Region Sjælland er lavere end i de øvrige regioner. En måde at illustrere betydningen af størrelse for aggregeret TFP er ved at sammenligne fordelingen af virksomheder efter TFP og efter et beregnet TFP, hvor TFP niveauet i hver enkelt virksomhed vægtes i forhold 40

41 til virksomhedens størrelse. En sådan vægtning foretages typisk i forhold til beskæftigelse eller værdiskabelse. I nedenstående figurer sammenlignes den uvægtede TFP-fordeling i industrien i Region Sjælland med sådanne to vægtede fordelinger. Det er tydeligt, at industrivirksomheder med høj TFP står for en uforholdsmæssig stor del af industriens samlede beskæftigelse og værdiskabelse, og at de mindre produktive industrivirksomheder omvendt står for en mindre andel af beskæftigelse og værdiskabelse end deres antal tilsiger. FIGUR. TFP i industrien i Region Sjælland 2014 uvægtet (til venstre), vægtet med beskæftigelsen (i midten) og vægtet med værdiskabelsen (til højre). Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Anm.: TFP er normeret med medianen. Også i servicebranchen er der en positiv sammenhæng mellem størrelse og TFP, men den er mindre udtalt end i industrien, jf. nedenstående figurer, hvor fordelingen i mindre grad ændrer udseende som følge af vægtningen. FIGUR. TFP i privat service i Region Sjælland 2014 uvægtet (til venstre), vægtet med beskæftigelsen (i midten) og vægtet med værdiskabelsen (til højre). Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Anm.: TFP er normeret med medianen. 41

42 Størrelse betyder rigtig meget for industriens aggregerede TFP, og det betyder mere i industrien end i privat service. Det ses også af, at de 75% af industrivirksomhederne i Region Sjælland, der har den laveste TFP, står kun for 31,3% af beskæftigelsen og 16,6% af værdiskabelsen de 75% af servicevirksomhederne i Region Sjælland, der har den laveste TFP, står for 54,9% af beskæftigelsen og 42,3% af værdiskabelsen industrivirksomheder med over 100 ansatte har gennemsnitligt 63% højere TFP end gennemsnittet af virksomheder med under 25 ansatte servicevirksomheder med over 100 ansatte har gennemsnitligt 25% højere TFP end gennemsnittet af virksomheder med under 25 ansatte Trods denne samvariation mellem TFP og størrelse, er det end ikke i teorien optimalt at allokere alle produktionsressourcer over i de mest produktive virksomheder. Det skyldes, at der i alle brancher er estimeret aftagende skalaafkast, hvorved enhedsomkostningerne stiger med produktionsomfanget. Det er derfor hensigtsmæssigt, at sprede ressourcerne mellem virksomhederne med en større andel af ressourcerne i de højproduktive virksomheder. Hvis andelen af små virksomheder i Region Sjælland havde været på linie med landsgennemsnittet, så havde aggregeret TFP i servicebranchen været 0,1% højere i 2014 end det estimerede niveau. Det er altså ikke størrelsesstrukturen, der skaber regionale forskelle mellem aggregeret TFP i servicebranchen Delkonklusion vedr. TFP Der estimeres store forskelle i TFP niveau mellem virksomheder selv indenfor detaljerede brancher o især udtalt i industrien samt information og kommunikation Der har været fin vækst i aggregeret TFP i den sjællandske industri fra 2004 til 2014 o især siden finanskrisen er effektiviteten øget kraftigt Men aggregeret TFP i privat service er lavere i 2014, end den var i 2004 i Region Sjælland o der har været decideret fald i operationel service og handel, mens TFP i bygge- og anlægsbranchen, transportbranchen og inden for videnservice er vokset svagt o I forhold til udviklingen på landsplan, halter især handel, bygge og anlæg samt videnservice efter Produktivitetsfaldet i privat service de sidste 10 år bevirker, at branchens aggregerede TFP er lavere i Region Sjælland end i de øvrige regioner i 2014 o især handel og erhvervsservice (både operationel og viden) trækker ned 42

43 6. Allokeringsefficiens Kapital og arbejdskraft må løbende flytte mellem virksomhederne, så sammenhængen mellem produktivitetsniveau (TFP) og ressourceanvendelse (arbejdskraft og kapital) i virksomhederne ikke forringes eller endda forbedres. Dvs. at virksomheder, der effektiviserer og bliver mere produktive, tiltrækker ressourcer, og virksomheder, der forbliver på et lavt effektivitetsniveau eller bliver decideret mindre effektive, afgiver ressourcer evt. lukker ned. Hvis omfordelingen af ressourcer ikke følger med forskydningerne i virksomhedernes TFP niveauer, vil effektiviteten af ressourcefordelingen forringes - og omvendt. METODE: ALLOKERINGSEFFICIENS Allokeringsefficiensen måler hvor hensigtsmæssigt arbejdskraft og kapital er fordelt mellem virksomheder inden for en branche på et givet tidspunkt. Effektiviteten af ressourcefordelingen måles ved at holde branchens samlede værditilvækst op mod den hypotetiske værditilvækst, som ville kunne opnås, hvis branchens ressourcer var fordelt optimalt mellem virksomhederne. Metoden bygger på løsning af et maksimeringsproblem, der bestemmer den optimale allokering af de produktionsressourcer, som anvendes i branchen, mellem virksomhederne i branchen. Med denne allokering, kan der skabes værditilvækst af størrelsesordenen Y. Herefter kan allokeringsefficiensen beregnes som forholdet mellem den faktiske værdiskabelse og Y : Allokeringsefficins = Y Y, hvor Y = TFP N 1 γ L β LK β K. TFP er et sammenvejet gennemsnit af virksomhedernes TFP defineret som TFP = ( γ TFP 1 γ). N Herefter kan aggregeret TFP skrives som Aggregeret TFP = Allokeringsefficiens x TFP = Y Y x TFP. I beregningerne af allokeringsefficiens er de 5% observationer med lavest beregnet TFP og de 5% observationer med højest beregnet TFP sorteret fra. For en fin beskrivelse af metoden til beregning af allokeringsefficiens henvises til Finansministeriet (2016). Allokeringsefficiensen måler hvor hensigtsmæssigt arbejdskraft og kapital er fordelt mellem virksomheder inden for en branche på et givet tidspunkt. Det aggregerede TFP i en branche afhænger både af allokeringsefficiensen og naturligvis af produktiviteten internt blandt virksomhederne i branchen. Sidstnævnte måles ved et sammenvejet gennemsnit af virksomhedernes TFP niveauer i branchen. 43

44 Udviklingen i aggregeret TFP i en branche kan dekomponeres på bidrag fra udviklingen i allokeringsefficiensen og bidrag fra udviklingen i det sammenvejede TFP-mål. I perioden bidrog såvel produktivitetsfremgang i industrivirksomhederne som en mere effektiv fordeling af ressourcerne mellem industrivirksomheder til vækst i aggregeret TFP i industrien i Region Sjælland. 16 Arbejdskraft og kapital er i dag i højere grad allokeret væk fra lavproduktive industrivirksomheder over i virksomheder med høj TFP-vækst, end de var for 10 år siden. Anderledes ser det ud i den private service, hvor virksomhedernes TFP er faldet samtidig med, at ressourcerne er mindre effektivt allokeret mellem virksomheder i dag end for 10 år siden. Det betyder ikke nødvendigvis, at ressourcerne er kanaliseret over i lavproduktive virksomheder gennem de 10 år, men snarere at ressourcerne ikke i tilstrækkelig grad er flyttet mod virksomheder med høj TFP-vækst. Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Tendensen til en relativt kraftig fremgang I TFP i industrien, der primært skyldes produktivitetsvækst i de enkelte virksomheder, bekræftes, når vi betragter de detaljerede industribrancher. Kraftigst fremgang har der været i TFP i virksomhederne i maskinindustrien, hvor ressourcerne til gengæld er en anelse mindre effektivt allokeret i dag end for 10 år siden. I fødevareindustrien har fremgangen i allokeringsefficiensen været kraftigere end de enkelte virksomheders TFP-vækst. I denne branche er arbejdskraft og kapital altså i udpræget grad flyttet mod virksomheder med høj produktivitetsvækst siden Udviklingerne i aggregeret TFP i dette afsnit er identisk med udviklingen i forrige afsnit, da vi i dette afsnit har frasorteret observationer med de 5% højeste og laveste TFP niveauer. Frasorteringen er sket på det nationale datasæt. Det betyder, at dækningen reduceres, men at de tilbageværende virksomheder kan analyseres mere meningsfuldt. 44

45 Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Inden for servicebrancherne tegner der sig et mere mudret billede, hvor allokeringsefficiensen er faldet i handelsbranchen og inden for bygge og anlæg siden 2004, mens ressourceallokeringen er forbedret i videnservice og transport. Til gengæld er effektiviteten internt i transport- og videnservicevirksomhederne faldet i perioden. Da begge brancher imidlertid er relativt små i forhold til fx handelsbranchen, vægter udviklingen i disse brancher ikke så højt, og slår derfor ikke igennem på udviklingen i den overordnede servicebranche. Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Det er ikke muligt at vise udviklingen i operationel service af diskretioneringshensyn. 45

46 Det er ikke kun I Region Sjælland, at industrivirksomhederne har øget deres TFP markant gennem de seneste 10 år. Også for landet som helhed giver effektiviseringer i virksomhederne anledning til fremgang i aggregeret TFP. Men landet som helhed har oplevet en mindre gunstig reallokering mellem industrivirksomheder end Region Sjælland. Allokeringsefficiensen bidrager kun marginalt til væksten i aggregeret TFP for landet som helhed. Det er altså en mere effektiv allokering af produktionsressourcer mellem industrivirksomheder, der gør, at den aggregerede TFP-vækst har været kraftigere i Region Sjællands industri end på landsplan. Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Også i privat service er bidraget fra udviklingen i virksomhedernes effektivitet til aggregeret TFP af samme størrelsesorden som i Region Sjælland et gennemsnitligt årligt fald på ca. 0,5%. Men for landet som helhed trækker en mere effektiv allokering af produktionsressourcerne mellem servicevirksomheder aggregeret TFP op. Det er især inden for hoteller og restauranter samt videnservice, at produktionsressourcerne i stort omfang er flyttet mod virksomheder med høj produktivitetsvækst. For landet som helhed er allokeringsefficiensen kun forringet for to servicebrancher: handel og operationel service. 46

47 Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Med de samme forbehold som gjaldt sammenligningen af TFP niveau på tværs af regioner, kan en sammenligning af allokeringsefficiensen på tværs af regioner give nyttig information. Nedenstående figur illustrerer, at allokeringsefficiensen i den sjællandske industri er i top, mens der er plads til forbedringer inden for privat service. Således er allokeringsefficiensen blandt servicevirksomhederne i Region Sjælland ca. 16% lavere end den er blandt de midtjyske servicevirksomheder (hvor den er højest). Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik 47

48 I de detaljerede industribrancher er ressourcerne overordentlig hensigtsmæssigt allokeret mellem høj- og lavproduktive virksomheder i Region Sjælland. Især i fødevareindustrien er efficiensen høj. I servicebrancherne er det især inden for handel samt bygge og anlæg, at produktionsressourcerne i Region Sjælland er uhensigtsmæssigt allokeret. Inden for videnservice har de sidste 10 års øgede allokeringsefficiens bevirket, at efficiensen i Region Sjælland i 2014 er helt i top. Også inden for transportbranchen er der en pæn ressourceallokering i virksomhederne i Region Sjælland. Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik 48

49 7. Konkurrenceintensitet Konkurrencen i en branche påvirker aggregeret TFP i branchen gennem to kanaler: Virksomhedernes incitamenter til at effektivisere og innovere og derigennem øge TFP internt i virksomhederne. En virksomhed, der afsætter sine produkter på et marked, der er karakteriseret ved høj konkurrence, har stor risiko for at miste markedsandele eller helt blive udkonkurreret. Det tilskynder virksomheden til produktivitetsfremmende investeringer og effektiviseringer - fx gennem optimering af produktionsprocesserne og udvikling af nye produkter. Hård konkurrence kan også have den modsatte effekt på virksomhedernes incitamenter til innovation. Det er tilfældet, hvis den hårde konkurrence tvinger virksomhederne til at sætte priserne så lavt, at det er vanskeligt at dække innovationsomkostningerne. Det Økonomiske Råd og Konkurrencestyrelsen understreger den positive effekt, altså at konkurrence vil øge virksomhedernes effektivisering og innovation. Fordelingen af produktionsressourcerne mellem virksomheder i branchen. Omfordeling af ressourcerne sker (i) når nye virksomheder træder ind på markedet, (ii) når lavproduktive virksomheder udkonkurreres og lukker ned, og (iii) når de mere produktive virksomheder erobrer markedsandele fra de mindre produktive virksomheder i branchen. Der findes forskellige metoder til at måle omfanget af konkurrence eller konkurrenceintensiteten - på. I denne rapport anvendes en metode, som er baseret på de estimerede produktionsfunktioner, hvor virksomhedernes mark-up er (eller avancer) måles gennem en sammenligning af den estimerede outputelasticitet mht. arbejdskraft og lønomkostningernes faktiske andel af værdiskabelsen Andre metoder omfatter fx markedsstudier, sammenligning af prisniveauer og det såkaldte Lernerindekset, som Produktivitetskommissionen anvendte 49

50 METODE: MARK-UP BEREGNING En virksomheds mark-up (eller avance) er et udtryk for, i hvor høj grad virksomheden er i stand til at tage en pris for sine produkter, der er højere end den marginale produktionsomkostning (dvs. omkostningen ved at producere én ekstra enhed, MC: P = μ MC, hvor μ er mark-up en. Under fuldkommen konkurrence, hvor prisen er lig marginalomkostningen, er outputelasticiteten mht. en variabel inputfaktor som fx arbejdskraft lig arbejdskraftomkostningernes andel af værdiskabelsen. Ved imperfekt konkurrence driver mark-up en en kile ind mellem output elasticiteten og omkostningsandelen, og det er denne sammenhæng, som udnyttes i beregningen af virksomhedernes mark-up. Det udtrykkes i nedenstående formel, hvor μ er mark-up en, β L er den estimerede outputelasticitet mht. arbejdskraft, og α er arbejdskraftomkostningernes andel af værdiskabelsen. 1 + μ = β L α. Hvis omkostningsandelen er lig outputelasticiteten (som den vil være under fuldkommen konkurrence), så er mark-up en 0. Men når omkostningsandelen er mindre end outputelasticiteten, så er der en positiv mark-up. Outputelasticiteten estimeres på baggrund af en Cobb-Douglas produktionsfunktion vha. den proxymetode, der blev beskrevet tidligere. α opgøres på virksomhedsniveau vha. data for lønomkostninger og værdiskabelse fra Danmarks Statistiks registerdatabaser. I princippet bør værdiskabelsen korrigeres for produktivitetsstød, som er ukendte af virksomheden på beslutningstidspunktet. Dvs. at lønomkostningerne bør sættes i forhold til Y it /exp (ε it ) = exp (y it ε it ) fra estimationsligningen. Disse stød kan ikke observeres, men de estimeres i forbindelse med parametrene i produktionsfunktionen. Den korrektion er ikke foretaget. Det påvirker de beregnede mark-up er, men det er generelt ikke muligt på forhånd at sige, om det giver en positiv eller negativ bias. Umiddelbart ser det ud til, at mark-up en i handelsbranchen er påvirket i opadgående retning af den manglende korrektion. Det kan skyldes, at virksomhederne anvender et forsigtigt omsætningsskøn, når de træffer beslutninger om input og priser. Når den realiserede omsætning så viser sig at være større end forventet, øges den estimerede mark-up. Beregningerne i dette afsnit er alene baseret på data for perioden Metoden er udviklet af De Loecker & Warzynski (2012) og anvendes i Finansministeriet (2016). De beregnede mark-up niveauer i brancherne i Region Sjælland understøtter indtrykket af en servicebranche, der er mindre konkurrenceudsat end industrien. Såvel median som gennemsnit er langt højere i servicebranchen end i industrien. Høje mark-up er er traditionelt forbundet med, at virksomhederne i nogen grad er beskyttet over for konkurrence og dermed i stand til at tage en højere pris uden at blive konkurreret ud af andre markedsaktører. Mark-up en er ekstremt høj inden for handelsbranchen. En del af forklaringen på det kan tilskrives metoden og måleproblemer, jf. boksen ovenfor. Også inden for videnservice er de estimerede mark-up er i den høje ende, men de ser dog mere plausible ud end handelsavancerne. 50

51 Tabel. Mark-up er i Region Sjælland Median Gns. INDUSTRI 3,1 6,5 FODEVA 1,8 7,4 KEMISK - - MASKIN -4,1-1,6 OVRIND 4,5 8,2 PRIVAT SERVICE 12,2 15,7 B&A -1,3 0,6 HANDEL 30,0 30,5 TRANSP 3,4 6 HOTRES -12,6-13 INFKOM 0,9 7,3 VIDENS 13,0 18,6 OPERAT -9,6-4,9 Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Billedet af en servicebranche, der i højere grad er beskyttet af konkurrence end industrien, genfindes i de øvrige regioner (det gør de høje estimerede handelsavancer også ligesom videnservice i alle regioner ligger relativt højt). Der er ikke tegn på, at konkurrenceintensiteten er lavere og dermed implicerer højere markup er i Region Sjælland end i de øvrige regioner. Når vi sammenligner mark-up niveauerne på tværs af regioner, er den tydeligste tendens lavere mark-up er i virksomhederne i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Det gælder både i de to overordnede brancher og de fleste af de detaljerede brancher. Resultaterne bekræfter dermed, at konkurrenceintensiteten er højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. På baggrund af mark-up estimationerne kan det altså konkluderes, at der er større konkurrence i industribranchen end i privat service. Men den lave konkurrenceintensitet i privat service er ikke et specielt sjællandsk fænomen, idet det genfindes i de øvrige regioner. I Region Hovedstaden ser der dog ud til generelt at være højere konkurrenceintensitet end i de øvrige regioner. Konkurrence giver virksomhederne incitament til at øge produktiviteten, men det sker kun, hvis de har mulighed for at gøre det. Først og fremmest skal virksomheden have mulighed for at udvide produktionen, og her kan reguleringer som fx planloven og lokalplaner være en hæmsko. Ligeledes kan langsom sagsbehandling gøre udvidelse mindre attraktiv. Der er derfor god grund til, at de sjællandske kommuner har fokus på det. Virksomheden skal også være i stand til at skaffe kvalificeret arbejdskraft og finansiere investeringer i maskiner og IT, og dette kan være sværere i Region Sjælland end i hovedstadsområdet. For det første er der mange videregående uddannelsesinstitutioner i Hovedstadsområdet, og derfor et stort udbud af højtuddannet arbejdskraft. For det andet er de sjællandske virksomhedernes muligheder for at finansiere udvidelser eller opstart blevet begrænset siden finanskrisen, hvor to af de største lokalbanker krakkede, og ejendomspriserne faldt drastisk og siden har udviklet sig trægt. 51

52 Tabel. Median mark-up er i regioner Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland INDUSTRI 2,9 3,4 3,5 1,7 3,1 SERVICE 14,3 13,6 14,4 7,3 12,2 Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik Høj spredning mellem mark-up erne i en branche kan være en indikation på, at branchens ressourcer ikke anvendes mest produktivt. Således kan spredningen anvendes som et supplerende mål for, i hvor høj grad konkurrence sikrer effektiv ressourceallokering inden for en branche. Øget konkurrenceintensitet vil tilskynde virksomheder med høje mark-up er til at sænke deres priser, hvilket vil skabe større efterspørgsel efter deres produkter. For at efterkomme efterspørgslen, allokeres flere ressourcer over i virksomhederne med høje mark-up er, og da disse virksomheder skaber større marginal værdi, øges branchens aggregerede produktivitet. Nedenstående figurer illustrerer en mere skæv fordeling af virksomheder i forhold til mark-up inden for privat service end inden for industri. Der er ikke så stor forskel i andelen af virksomheder, som ligger centralt i fordelingen, fx med en mark-up mellem -20% og 20%. Men mens 27% af industrivirksomhederne har en mark-up over 20%, så er det hele 40% af servicevirksomhederne, der har det. Dette forhold illustreres også af fordelingernes kvartiler. I industrien har den midterste halvdel af virksomhederne en mark-up i intervallet [-11,5%; 22,9%]. I privat service er både den nedre og den øvre kvartil højere, og kvartilafstanden er desuden større. Her har den midterste halvdel af virksomhederne en mark-up i intervallet [-5,7%; 35,2%]. Spredningen understøtter således billedet af, at der er potentiale for kraftige produktivitetsforbedringer i servicebranchen, hvis der kan opnås en mere effektiv fordeling af produktionsressourcerne. Der er forskellige årsager til, at virksomheder har negative mark-up er. Det kan være, at omsætningen regnskabsteknisk er registreret i et andet år end omkostningerne, der kan være virksomheder, der i en periode afholder ekstraordinært store omkostninger til omlægninger eller investeringer, eller det kan være nye virksomheder, der midlertidigt sætter en lav pris for at vinde markedsandele eller har høje startomkostninger. Andre analyser finder ligeledes en betydelig andel virksomheder med negative markup er. 52

53 FIGUR. Fordeling af mark-up er i industri og privat service i Region Sjælland Kilde: beregninger på baggrund af flere forskellige registerdatabaser fra Danmarks Statistik 53

54 8. Internationalisering De foregående tre afsnit indikerer, at servicevirksomhederne i Region Sjælland er udsat for begrænset konkurrence. Der er beregnet faldende totalfaktorproduktivitet, reduceret allokeringsefficiens og høje markup er. Det betyder, at virksomhederne ikke har tilstrækkeligt fokus på effektivisering og innovation, og at produktionsressourcerne ikke er hensigtsmæssigt allokeret mellem høj- og lavproduktive virksomheder. Region Sjælland er en lille region i et lille land, så hvis servicevirksomhederne kan internationaliseres, vil markedet for deres ydelser blive mange gange større, og det vil give stærke tilskyndelser til at hæve produktiviteten. Derfor handler dette sidste afsnit om internationalisering med særlig fokus på den del af internationaliseringen, der har vist sig mest vanskelig, nemlig eksport af serviceydelser. Ifølge Den Store Danske dækker internationalisering over virksomheders relationer til og samspil med de internationale omgivelser. Det kan fx ske gennem eksport og import af varer og serviceydelser, ved at virksomhederne skaffer kapitalgrundlag og finansiering i udlandet (bl.a. FDI), gennem arbejdskraftens internationale mobilitet, gennem outsourcing af dele af produktionen til udlandet og gennem international udveksling af viden og teknologi. Det er nemt at påvise en positiv sammenhæng mellem omfanget af internationalisering og produktivitet. En sådan sammenhæng kan iagttages på virksomhedsniveau og mellem lande og alt derimellem. Men en positiv sammenhæng mellem omfanget af international handel og produktivitet dokumenterer ikke, at øget eksport fører til højere produktivitet. En sådan samvariation kan nemlig både skyldes, at øget eksport fører til højere produktivitet ( learning-by-exporting ), men det kan også skyldes, at det er de højproduktive virksomheder, der er i stand til at overleve på eksportmarkederne (selektion). Hvis sidstnævnte er tilfældet, så vil en indsats rettet mod flere eksportvirksomheder have svært ved at lykkes, hvis produktivitetsniveauet i virksomhederne ikke også hæves. Så den iagttagelse, at internationalisering og produktivitet samvarierer, siger intet om kausaliteten hvad påvirker hvad? Heldigvis findes der efterhånden en del analyser, der på forskellig vis er i stand til at belyse den kausale sammenhæng mellem internationalisering og produktivitet, og disse analyser dokumenterer, at internationalisering fører til højere produktivitet. 18 Baseret på stort set de samme registerdata, som er anvendt i denne rapport, finder Finansministeriet (2016), at eksport øger produktiviteten i industrivirksomheder med 0,9% på kort sigt (én periode) og 7,7% på længere sigt. Inden for serviceerhvervene er den estimerede effekt en produktivitetsgevinst på 0,3% på kort sigt og 4,3% på langt sigt. 19 Men hvordan er det præcis, at fx øget international handel påvirker den aggregerede produktivitet i en branche? Internationalisering påvirker bl.a. produktivitetsudviklingen ad følgende kanaler: Øget konkurrence: danske virksomheder, der handler internationalt, er udsat for konkurrence fra andre internationalt handlende virksomheder, hvilket påvirker deres incitamenter til at innovere og effektivisere. Ligeledes giver udenlandske virksomheder, der handler eller etablerer sig på det danske marked, øget konkurrence for de hjemmemarkedsorienterede virksomheder 18 Fx Frankel & Romer (1999), Wacziarg & Welch (2008), Feyrer (2009) og Broda, Greenfield & Weinstein (2010). 19 Finansministeriet (2016), side

55 Stordriftsfordele: gennem eksport får danske virksomheder adgang til et langt større marked end det lille, danske hjemmemarked. Det giver bedre mulighed for at udnytte eventuelle stordriftsfordele, hvilket kan være en forudsætning for at virksomhederne har råd til at afholde de store startomkostninger, der typisk er forbundet med forskning og udvikling. Markedets størrelse har også betydning for, hvorvidt det er rentabelt at bruge ressourcer på at implementere den nyeste teknologi Specialisering: et stort internationalt marked giver virksomhederne bedre mulighed for at specialisere sig i de aktiviteter, som de er særligt dygtige til. Det er bl.a. det, der er sket i industrien, hvor industrivirksomhederne i stigende grad specialiserer sig i fremstillingsprocessen og køber serviceydelser i form af IT og markedsføring udefra Læring: interaktioner med udenlandske virksomheder gennem fx globale værdikæder, international arbejdskraftmobilitet, outsourcing og FDI giver virksomhederne adgang til ny viden, fx mulighed for at lære af teknologiske fremskridt i udlandet. Selv de virksomheder, som ikke selv handler internationalt kan opnå produktivitetsgevinster gennem spredningseffekter. Det kan være ved at en del af arbejdskraften i de internationalt handlende virksomheder på et tidspunkt bliver ansat i en hjemmemarkedsorienteret virksomhed og bringer sin viden med sig, det kan også være gennem videnspredning fra de store internationalt handlende virksomheder til de mindre virksomheder i området, fx underleverandørerne, eller det kan være, at de hjemmemarkedsorienterede virksomheder bliver inspireret til eksport af virksomheder inden for samme branche, der har succes på området. Eksport fra Region Sjælland I Region Sjælland er der ca eksportvirksomheder. Det svarer til 8,8% af de virksomheder, der er registreret i regionen. Eksporten udgør ca. 19% af den samlede omsætning blandt alle virksomheder registreret i Region Sjælland. Der er imidlertid en del virksomheder, som er registreret i hovedstadsområdet, hvor de har deres hovedsæde, men en betragtelig del af deres produktion foregår i produktionsenheder i Region Sjælland. Hvis man medregner denne produktion i opgørelsen af Region Sjælland, øges eksportandelen til ca. 25%. Det skyldes, at disse virksomheder er store og sælger hovedparten af deres produktion til udlandet. For landet som helhed er der en højere andel eksportvirksomheder end i Region Sjælland (12,4%), og eksportandelen er højere (ca. 30%). 55

56 Kilde: Sam-K/Line Den samlede eksportværdi fra produktionsenhederne i Region Sjælland var i 2015 ca. 87 mia.kr. Heraf stod industrien for de 64 mia. kr. Den resterende eksport består af serviceydelser (14 mia.kr.), primære landbrugsvarer (levende dyr, rå pelsskind mv. i alt 4 mia.kr.) og øvrige produkter (herunder energi og turisme i alt 5 mia.kr.) Serviceeksporten på 14 mia.kr. udgør 8% af den samlede serviceproduktion i Region Sjælland i Til sammenligning udgør industrieksporten 80% af den samlede industriproduktion. Serviceeksport I 2015 eksporterede Danmark serviceydelser for 429 mia.kr. Det svarer til 19% af landets samlede produktion af serviceydelser. Næsten halvdelen var søtransport, mens den resterende serviceeksport består af andre typer transporttjenester, rejser, forsikringstjenester, finansielle tjenesteydelser og andre forretningstjenester, telekommunikations-, computer- og informationstjenester samt royalties og licenser. Servicebranchen består af meget heterogene virksomheder både hvad angår karakteren af den ydelse, de producerer, den arbejdskraft de benytter, og virksomhedernes størrelse. Potentialet for international handel er derfor meget forskelligt fra branche til branche. Produktionskommissionen (2013) skelner mellem hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv og internationale serviceerhverv og klassificerer følgende brancher som internationale serviceerhverv: 20 Engroshandel (undtagen med biler og motorcykler) Skibs- og luftfart Post- og kurertjenester Udgivervirksomhed Telekommunikation Computerprogrammering, konsulentbistand vedr. IT Rejsebureauer og rejsearrangører 20 Produktivitetskommissionen (2013), Analyserappiort 2, side