FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN

Transkript

1 FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL VARMEFORSYNINGSLOVEN , REV1, REV2 UDARBEJDET: Kasper Qvist, Christian Nørr Jacobsen, Johnny Iversen GODKENDT: Johnny Iversen Sweco

2 Resumé Projektforslaget omhandler en kollektiv varmeforsyning med fjernvarme af det nye erhvervsområde ved Farremosen. Det samlede varmebehov er estimeret til at udgøre samlet ca MWh/år. Projektforslaget er udarbejdet for at fremme en samfundsøkonomisk fordelagtig varmeforsyningen af erhvervsområdet. Ved gennemførelse af det i projektforslaget beskrevne fjernvarmeprojekt vil der være en samfundsøkonomisk fordel på ca. 3,4 mio. kr. set i forhold til en individuel varmeforsyning med luft/vand-varmepumpe og ca. 7,8 mio. kr. set i forhold til en kollektiv forsyning med naturgasbaseret blokvarme. Selskabsøkonomisk set er projektforslaget til fordel for Farum Fjernvarme med et selskabsøkonomisk overskud på ca. 7,4 mio. kr. over investeringsperioden på 20 år. Brugerøkonomisk giver fjernvarmeprojektet for Troy X Investment Holding S.á.r.l s (Herefter blot benævnt Troy X) bygning 2 (østlig del, herefter blot benævnt 2 ) en lille besparelse med fjernvarmen ift. en individuel varmeforsyning med luft/vand varmepumper baseret på de forudsætninger, der er gjort for beregningen. Troy X bygning 1 (vestlig del, herefter blot benævnt 1 ) samt de to mindre forbrugere, Lejer hos SCT og SCT Transport har en højere brugerøkonomisk omkostning med fjernvarme ift. en individuel varmeforsyning med luft/vand varmepumper, baseret på de forudsætninger, der er gjort for beregningen. Fjernvarme vil i forhold til naturgasbaseret blokvarme have en lavere udledning af CO2 på ca ton over projektperioden svarende til ca. 430 ton/år. Individuelle varmepumper vil iht. gældende samfundsøkonomiske retningslinjer have en CO2 emission på 0.

3 Indholdsfortegnelse 1 Indstilling 3 2 Indledning 3 3 Projektansvarlige 3 4 Forhold i til varmeplanlægningen 4 5 Forhold til anden lovgivning 4 6 Forsyningsområde og varmebehov Forsyningsområde Nettovarmebehov 6 7 Tekniske anlæg Fjernvarme Vekslerstation Ledningsnet Produktionsanlæg Naturgasbaseret blokvarme Individuelle luft/vand-varmepumper 9 8 Tidsplan 10 9 Arealafståelse, servitutpålæg m.m Forhandling med berørte parter Energi- og miljømæssig vurdering Forudsætninger Energimæssig vurdering Miljømæssig vurdering Generelle beregningsforudsætninger Generelt Investeringer i fjernvarmeledninger Fjernvarmeprojekt Naturgasbaseret blokvarme 13 FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN 1(23)

4 12.5 Individuel varmeforsyning m. luft/væske-varmepumper Samfundsøkonomi Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Beregningsresultat Følsomhedsanalyser Investeringsomkostninger Varmebehov Naturgaspris Elpris Selskabsøkonomi Forudsætninger Selskabsøkonomiske resultater Brugerøkonomi Generelt Fjernvarme Luft/vand-varmepumpe Sammenligning 22 Bilag Bilag 1 - Oversigtsskitse Bilag 2 - Samfundsøkonomiske forudsætninger Bilag 3 - Samfundsøkonomisk beregning Bilag 4 - Selskabsøkonomisk beregning Bilag 5 - Brugerøkonomisk beregning 2(23) FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN

5 1 Indstilling Det indstilles til Allerød Kommune at gennemføre myndighedsbehandling for projektforslaget efter bestemmelserne i varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen. Byrådet i Allerød Kommune ansøges herved om godkendelse af projektforslaget for etablering af fjernvarmeforsyning til det nye erhvervsområde ved Farremosen i Vassingerød. 2 Indledning Farremosen er et nyt erhvervsområde i Vassingerød beliggende i Allerød Kommune. Projektforslaget omhandler kollektiv varmeforsyning med fjernvarme af det nye erhvervsområde ved Farremosen i Vassingerød bestående af i nye erhvervsejendomme. Projektforslaget er udarbejdet for at forsyne områder og fremme en samfundsøkonomisk fordelagtig udvikling af varmeforsyningen i Allerød Kommune. Projektforslaget er udarbejdet i henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017 henvisende til LBK 1307 af 24. november 2014 om varmeforsyning med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 (Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Bekendtgørelse nr. 904 af 24. juni 2016 (Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg). 3 Projektansvarlige Den ansvarlige for projektet er: Farum Fjernvarme a.m.b.a. Stavnsholtvej Farum Kontaktperson: Nighat Kamal Tlf.: Vedrørende projektforslagets indhold kan Farum Fjernvarmes rådgiver kontaktes: Sweco Danmark A/S Granskoven Glostrup Kontaktperson: Johnny Iversen Tlf.: FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN 3(23)

6 4 Forhold i til varmeplanlægningen Projektforslaget omhandler varmeforsyning af nye erhvervsejendomme ved Farremosen nord for Vassingerød i Allerød Kommune. Godkendelse af dette projektforslag er underlagt Projektbekendtgørelsens 6: 6. Kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i dette kapitel ved behandling af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden i overensstemmelse med 1 i lov om varmeforsyning og 26, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog 10, stk. 2, og 17, stk. 5-7 De samfundsøkonomiske beregninger, jf. afsnit 13, viser en samfundsøkonomisk gevinst ved valg af fjernvarme som varmeforsyning frem for naturgasbaseret blokvarme og individuel varmeforsyning med luft/vand-varmepumper. Samlet set vurderes betingelserne i Projektbekendtgørelsens 6 at være opfyldt, og godkendelse af projektforslaget vil derfor være i overensstemmelse med gældende varmeplanlægningsregler. 5 Forhold til anden lovgivning Projektforslaget vurderes at være i overensstemmelse med anden gældende lovgivning samt med lokal- og kommuneplaner. Området er omfattet af lokalplan Lokalplanen specificerer ikke en bestemt type varmeforsyning. Nærværende projektforslag er endvidere omfattet af: - Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 448 af 10. maj 2017 Anlægget, der planlægges etableret, hører under bilag 2 pkt. 3b omhandlende Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1). Allerød Kommune skal derfor efter kriterierne i ovenstående lovs bilag 3 vurdere om projektet er VVM-pligtigt. Kommunens afgørelse skal offentliggøres med 4 ugers klagefrist, hvorfor offentliggørelse passende kan foregå samtidigt med høringsperioden for nærværende projektforslag. 6 Forsyningsområde og varmebehov 6.1 Forsyningsområde Forsyningsområdet omfatter matriklerne 4m, 11a og 11f. Forsyningsområdet fremgår af den følgende figur 1. 4(23) FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN

7 Figur 1: Oversigtskort over forsyningsområdet. Kortbilag 1 fra områdets lokalplan. 5(23) FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN

8 På matriklerne opføres 4 ejendomme med et forventet samlet areal på m 2. En oversigtplan fremgår af figur 2 som er vist i afsnit Nettovarmebehov Udviklingen af industriområdet er ikke så fremskreden, at alt byggeri er fastlagt. Det estimerede nettovarmebehov er derfor fremkommet ved en dialog mellem Sweco og Troy X, Pankas, Lejer hos SCT og SCT. Pankas har meddelt, at de ikke har behov for fjernvarmeforsyning, da de har behov for gas til procesformål, og forventer gas eller brug af overskudsvarme til produktion af rumvarme og brugsvand. Baseret på et forventet opvarmet areal for de 4 afsætningssteder, samt et nøgletal på ca. 65 kwh/m 2 /år er nettovarmebehovet estimeret. Herunder er vist en tabel for de respektive afsætningssteder: Nettovarmebehov Opvarmet areal [m 2 ] Nøgletal [kwh/m 2 /år] Varmebehov [MWh/år] 6(23) Troy X 1 (vestlig del) Troy X 2 (østlig del) Lejer hos SCT SCT Transport Tabel 1: Oversigt over opvarmet areal og estimeret nettovarmebehov Det samlede varmebehov for de 4 industrikunder vurderes således i størrelsesordenen ca MWh/år. 7 Tekniske anlæg I nærværende projektforslag er hovedscenariet en fjernvarmeforsyning af industriområdet ved Farremosen, hvor varmen tages fra transmissionsledningen, der løber mellem Vestforbrænding og Hillerød Kraftvarmeværk. Denne løsning sammenlignes med et andet kollektivt forsyningsalternativ, hvor varmen produceres ved hjælp af en naturgasbaseret blokvarmeløsning i stedet for at tage varmen fra transmissionsledningen. De kollektive løsninger sammenlignes med en individuel løsning med luft/vandvarmepumper. Jf. Bygningsreglementet er det kun muligt at etablere individuel varmeforsyning i nybyggeri, såfremt varmen produceres fra VE-kilder. Eneste oplagte løsninger er med varmepumper. Det er valgt kun at sammenligne med en luft/vandvarmepumpeløsning og ikke jordvarmepumper, da der ikke er varmekilder (bortset fra jordvarme) i nærheden, og det er ikke hensigtsmæssigt at anlægge et omfattende net af jordvarmeslanger under de befæstede arealer i industriområdet med tung transport. En luft/vand-varmepumpe er den mest realistiske individuelle løsning, da industribygninger har store tagflader, hvor luftindtaget til varmepumpen fordamper kan etableres. De 3 varmeforsyningsscenarier, som er beskrevet i de følgende afsnit er således: FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN

9 - Fjernvarme 7.1 Fjernvarme - Naturgasbaseret blokvarme - Luft/vand-varmepumper Vekslerstation I det nordvestlige hjørne af Farum Fjernvarmes grund på industriområdet i Farremosen etableres et mindre bygværk/skur med en vekslerstation. Vekslerstationen forventes at have et areal på ca m 2 samt en installeret vekslereffekt på 1,15 MW Ledningsnet Fra transmissionsledningen etableres en afgrening, der føres ind i vekslerstationen, hvor varmen veksles om og distribueres frem til industrikunderne. Transmissionsafgreningen og ledning etableres i DN 80. Distributionsledningen fra vekslerstationen anlægges i kanten af Farum Fjernvarmes matrikel og ud til Nymøllevej, hvor ledningen forventeligt etableres i rabatten langs vejen op til den nyetablerede fællesvej. Fjernvarmeledningen anlægges enten i rabatten langs fællesvejen eller under vejen i forbindelse med byggemodningen. Projektet for SCT, Lejer hos SCT og Pankas er ikke så langt i processen, at deres bygninger og afsætningssteder er fastlagt. Oversigt over ledningstracé og rørdimensioner, som kan ses på nedenstående figur, er baseret på modtagne oplysninger om forventede størrelser og placeringer af bygninger. FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN 7(23)

10 Figur 2: Skitsering af matrikler og forventet fjernvarmetracé. I fjernvarmescenariet er det estimeret, at der samlet skal etableres; 8(23) FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN

11 - Ca. 10 m transmissionsledning - Ca m forsyningsledninger - Ca. 550 m stikledninger En endelig placering af hovedledningstracéet bliver fastlagt i en detailprojektering, der naturligvis tilgodeser både økonomi og interesser Produktionsanlæg Varmen til erhvervskunder tages fra den eksisterende transmissionsledning, der er anlagt mellem Vestforbrænding og Hillerød kraftvarmeværk. Transmissionsledningen ligger op ad industriområdet langs Farremosen og kommer i fremtiden til at være ejet af Farum Fjernvarme. Varmen, der transporteres, er en blanding mellem affaldsvarme produceret på Vestforbrænding og biomassebaseret kraftvarme produceret i Hillerød. Forholdet er dynamisk, men det er i nærværende projektforslag antaget, at produktionen af fjernvarme i transmissionsledningen fordeler sig ligelig som anført nedenfor: - Biomassebaseret kraftvarme fra Hillerød 50 % - Affaldsvarme fra Vestforbrænding 50 % 7.2 Naturgasbaseret blokvarme En naturgasbaseret blokvarmeløsning er et reelt alternativ til kollektiv forsyning, ift. løsningen, hvor varmen tages fra transmissionsledningen. Denne løsning medtages derfor som et muligt varmeforsyningsscenarie i nærværende projektforslag. Scenariet er meget lig fjernvarmescenariet med varme fra transmissionsledningen, da bygning, røranlæg i bygningen samt hele distributionsnettet med kundeinstallationer er identisk. Eneste forskel er, at varmen produceres på stedet af en naturgaskedel, og at der skal etableres en gasledning fra nærmeste store gasledning. Naturgaskedlen skal levere en varmeeffekt på ca. 1,15 MW, og tilsvarende skal en ny gasledning dimensioneres herefter. Nærmeste store gasledning er umiddelbart vest for Farremosen eller syd for Farremosen i Vassingerød. En gasledning vestfra og til en blokvarmecentral er den korteste strækning, men det inkluderer krydsning af private matrikler. I stedet virker en gasledning fra hovedledningen i Vassingerød til den mest oplagte løsning, selvom den vil være lidt længere end den alternative ledningsføring vestfra. Det vurderes, at der samlet skal etableres ca m gasledning. 7.3 Individuelle luft/vand-varmepumper I dette scenarie skal der etableres individuelle varmepumpeløsninger hos alle industrikunder. FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN 9(23)

12 8 Tidsplan 10(23) Projektet forventes endeligt godkendt i januar 2018, hvorefter anlægsarbejder påbegyndes. Levering af varme forventes påbegyndt i marts Den mere detaljerede tidsplan fremgår af nedenstående: - Behandling af projektforslag: okt Høringsperiode: 4 uger - Godkendelse af projektforslag: jan Udførsel feb./mar Arealafståelse, servitutpålæg m.m. Der forventes ikke at være arealafståelser, servitutpålæg mm., da ledningsnettet etableres på Farum Fjernvarmes grund, i offentlig vej samt på forbrugernes respektive matrikler. 10 Forhandling med berørte parter Projektet har været drøftet med de involverede erhvervskunder på et indledende stadie. Der er ikke gennemført forhandlinger med andre parter. 11 Energi- og miljømæssig vurdering I det følgende gennemgås de forudsætninger, der ligger til grund for de energi- og miljømæssige vurderinger Forudsætninger Jf. det gældende bygningsreglement er det som udgangspunkt ikke tilladt at lave individuel forsyning af nye bygninger med fossilt brændsel. Det eneste andet reelle alternativ til en fjernvarmeforsyning og en blokvarmeløsning med naturgas i nybyggeriet, er i nærværende projekt en varmepumpe. Træpillefyr er også en tilladt individuel varmeforsyningsløsning, men denne løsning anses ikke som realistisk. Et træpillefyr vil være en besværlig løsning, set i forhold til fjernvarmen og en varmepumpe, og vil blandt andet medføre behov for mere gulvplads til fyret samt løbende arbejde med bestilling og opfyldning med træpiller. Yderligere vil luftkvaliteten i området også kunne blive en udfordring. Fjernvarmeforsyning samt en naturgasbaseret blokvarmeløsning sammenlignes derfor kun med en varmeforsyning med varmepumpe som et individuelt alternativ. Der er umiddelbart to muligheder for individuel forsyning med varmepumper luft/vand-varmepumper eller vand/vand-varmepumper (jordvarme). I nærværende projektforslag vurderes luft/vand-varmepumper at være det mest realistiske ud fra de betragtninger, der er beskrevet i afsnit 7. FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN

13 Der er anvendt en planperiode på 20 år Energimæssig vurdering Ved projektets gennemførelse opgøres nedenstående produktion og forbrug af energi over perioden. Energimæssige betragtninger Fjernvarme [MWh] Blokvarme [MWh] Varmepumper [MWh] Varmeproduktion [MWh] Elproduktion [MWh] Brændsels-/elforbrug [MWh] Tabel 2: Energiproduktion og -forbrug i de 3 scenarier for den samlede beregningsperiode på 20 år 11.3 Miljømæssig vurdering Emissionerne ved varmeproduktion er beregnet for fjernvarme, naturgasbaseret blokvarme og for det individuelle alternativ med luft/vand-varmepumper. Resultatet fremgår af nedenstående tabel. Udledningen i hele planperioden i form af CO2, SO2, NOX og PM2,5 kan ses herunder. Miljømæssige betragtninger Fjernvarme Blokvarme Varmepumper CO 2 [Ton] SO 2 [kg] NO X [kg] PM 2,5 [kg] Tabel 3: Oversigt over emissionsdata for den samlede beregningsperiode på 20 år Som det fremgår af tabellen vil der være en væsentligt lavere emission af CO2 i fjernvarmeprojektet og med individuelle varmepumper sammenlignet med scenariet med naturgasbaseret blokvarme. Emissionerne er værdisat og indgår i de samfundsøkonomiske beregninger i henhold til gældende vejledning fra Energistyrelsen på området. 12 Generelle beregningsforudsætninger 12.1 Generelt Der regnes over en projektperiode på 20 år med start i FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN 11(23)

14 Den samfundsøkonomiske diskonteringsrente er 4 % Investeringer i fjernvarmeledninger Anvendte enhedspriser for investeringer i fjernvarmeledninger fremgår af tabellen herunder. De anvendte priser for ledningsnettet er planlægningspriser pr. færdigetableret kanalmeter alt inklusiv. Priserne baserer sig på Sweco s erfaringspriser fra tilsvarende projekter. Det antages, at alle ledninger anlægges i ubefæstet areal ifm. byggemodningen af området. Ledningsnettet forudsættes udført som twinrør med serie 2 i isoleringsklasse. Herunder er anvendte planlægningspriser vist. DN D y D kappe Samlet kr./m tracé [mm] [mm] [mm] Ubefæstet ,9+26, ,3+48, ,3+60, ,1+76, ,9+88, Tabel 4: Oversigt over anvendte ledningspriser 12.3 Fjernvarmeprojekt Nødvendige investeringer fremgår af nedenstående tabel: Post Investering [kr.] Ansvarlig Vekslerstation Farum Fjernvarme Forsyningsledninger Farum Fjernvarme Stikledninger Kunderne Kundeinstallationer Kunderne Tabel 5: Oversigt over investeringer i fjernvarmeprojektet Samlet udgør Farum Fjernvarmes andel af investeringerne ca. 2,4 mio. kr. mens kunderne skal afholde en samlet investering på ca. 1,8 mio. kr. I beregningen af samfundsøkonomi skelnes der ikke mellem hvem der afholder investeringen, så opdelingen anvendes kun ifm. beregningen af selskabs- og brugerøkonomi. 12(23) FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN

15 Investeringen til vekslerstationen inkl. bygning er baseret på Swecos erfaringspriser fra tilsvarende projekter. Investeringen til kundeinstallation er baseret på Energistyrelsens Teknologikatalog. Jf. samme katalog er levetiden på kundeinstallationerne sat til 25 år, og der er således en scrapværdi efter projektperioden som er indregnet. Der er regnet med en levetid på 30 år for fjernvarmeledninger jf. Energistyrelsens Teknologikatalog, og der er således også en scrapværdi på ledningerne efter projektperioden som er indregnes. Omkostninger til drift og vedligehold er angivet i de samfundsøkonomiske forudsætninger i bilag Naturgasbaseret blokvarme Nødvendige investeringer fremgår af nedenstående tabel: Post Investering Ansvarlig Blokvarmecentral inkl. bygning [kr.] Farum Fjernvarme Gasledning [kr.] Farum Fjernvarme Forsyningsledninger [kr.] Farum Fjernvarme Stikledninger [kr.] Kunderne Kundeinstallationer [kr.] Kunderne Tabel 6: Oversigt over investeringer ved naturgasbaseret blokvarme Samlet udgør Farum Fjernvarmes andel af investeringerne ca. 3,6 mio. kr. mens kunderne skal afholde en samlet omkostning på ca. 1,8 mio. kr. I beregningen af samfundsøkonomi skelnes der ikke mellem hvem der afholder investeringen, så opdelingen anvendes kun ifm. beregningen af selskabs- og brugerøkonomien Forudsætninger for øvrige investeringer og levetider er de samme som angivet i forrige afsnit Individuel varmeforsyning m. luft/væske-varmepumper Nødvendige investeringer ved en individuel varmeforsyning med luft/vand-varmepumper fremgår af nedenstående tabel. Der er anvendt referencetal fra Energistyrelsens Teknologikatalog og andre relevante udgivelser. Post Investering Ansvarlig Varmepumper samlet [kr.] Kunderne Tabel 7: Oversigt over investeringer ved individuel forsyning med luft/vand-varmepumper FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN 13(23)

16 Den samlede investering i individuelle varmepumper er estimeret til 5,75 mio. kr. baseret på en antagelse om, at prisen er 5 mio. kr./mw. Medregnet i denne pris er både indkøb, levering, montering og idriftsættelse. Drift- og vedligeholdsomkostninger til varmepumperne er sat til kr./mw/år i fast omkostning samt 4 kr./mwh i variabel omkostning. Jf. Energistyrelsens Teknologikatalog. En årsgennemsnitlig COP for luft/vand-varmepumper på 3,3, under danske forhold, er antaget. 13 Samfundsøkonomi Samfundsøkonomien i projektet er beregnet efter Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra Energistyrelsen, juni Der er regnet samfundsøkonomi over en planperiode på 20 år 13.1 Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Der er anvendt Energistyrelsens brændselsprisforudsætninger fra 15. august 2017 samt nye forudsætninger (sep. 2017) vedr. netto-afgiftsfaktor og forvridningsfaktor Beregningsresultat Resultatet (afrundede værdier) af de samfundsøkonomiske beregninger fremgår af tabellen herunder: 14(23) FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN

17 Omkostninger nutidsværdi 20 år Fjernvarme [kr.] Blokvarme [kr.] Varmepumper [kr.] Investeringer inkl. scrapværdi Brændselsomkostninger Drift og vedligehold Miljøskadeomkostning (CO 2) Inkl. i brændselsomkostning Øvrig miljøomkostning (SO 2, NO X, PM 2,5) Elsalg Skatteforvridningstab ift. fjernvarmeforsyning Samfundsøkonomisk omkostning Tabel 8: Samfundsøkonomiske resultater for fjernvarme, blokvarme og individuel varmeforsyning med luft/væske-varmepumper (inkl. nettoafgiftsfaktor på 32,5 %) Fjernvarme vil have et samfundsøkonomisk overskud på ca. 7,8 mio. kr. ift. naturgasbaseret blokvarme og ca. 3,4 mio. kr. ift. luft/vand-varmepumper. Der henvises til bilag 3 for en oversigt over de samfundsøkonomiske beregninger Følsomhedsanalyser Der er gennemført følsomhedsanalyser på følgende parametre: - Investeringsomkostninger - Varmebehov - Naturgaspris - Elpris Investeringsomkostninger Investeringsomkostningerne er i denne følsomhedsanalyse varieret med ±20%. Det samfundsøkonomiske overskud som funktion af en ændring af investeringsomkostningerne er vist på figuren herunder: FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN 15(23)

18 Figur 3: Følsomhedsanalyse på investeringsomkostninger Som det fremgår af figuren er det samfundsøkonomiske overskud ved fjernvarme stadig robust med en ændring på ±20% af investeringsomkostningerne Varmebehov Det samlede varmebehov er i denne følsomhedsanalyse varieret med ±20%. Det samfundsøkonomiske overskud som funktion af en ændring af varmebehovet er vist på figuren herunder: 16(23) FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN

19 Figur 4: Følsomhedsanalyse på varmebehovet Som det fremgår af figuren ændres samfundsøkonomien kun meget lidt som følge af en ændring af varmebehovet på ±20%. Det samfundsøkonomiske overskud ved fjernvarme er således stadig robust overfor ændringer i varmebehovet Naturgaspris Naturgasprisen er i denne følsomhedsanalyse varieret med ±20%. Det samfundsøkonomiske overskud som funktion af en ændring af naturgasprisen er vist på figuren herunder: FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN 17(23)

20 Elpris Figur 5: Følsomhedsanalyse på naturgasprisen Som det fremgår af figuren ændres forholdet af det samfundsøkonomiske overskud sig naturligvis ikke mellem fjernvarmescenariet og scenariet med individuelle luft/vandvarmepumper, da der ikke bruges naturgas i disse scenarier. Mellem fjernvarmescenariet og scenariet med naturgasbaseret blokvarme ændres det samfundsøkonomiske overskud sig lidt som følge af en ændring af naturgasprisen på ±20%, men det samfundsøkonomiske overskud er stadig robust overfor en ændring. Elprisen er i denne følsomhedsanalyse varieret med ±20%. Det samfundsøkonomiske overskud som funktion af en ændring af elprisen er vist på figuren herunder: 18(23) FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN

21 Figur 6: Følsomhedsanalyse på elprisen Elprisen påvirker både fjernvarmescenariet og varmepumpescenariet. I fjernvarmescenariet er der elsalg fra kraftvarmeproduktionen og i varmepumpescenariet påvirker elprisen omkostningen til køb af el. Som det fremgår af figuren ændres samfundsøkonomien mellem fjernvarmescenariet og scenariet med naturgasbaseret blokvarme sig lidt som følge af en ændring af elprisen på ±20%, men det samfundsøkonomiske overskud er stadig robust overfor en ændring. Det samfundsøkonomiske overskud ændres mere mellem fjernvarmescenariet og scenariet med luft/vand-varmepumper, da en reduktion i elpris gør brændselsomkostningen, og dermed samfundsøkonomien bedre i varmepumpescenariet, mens den bliver værre for fjernvarmescenariet grundet lavere indtægt fra elsalg. Det omvendte sker ved en højere elpris. Det samfundsøkonomiske overskud er dog stadig robust overfor ændringen i elprisen. 14 Selskabsøkonomi 14.1 Forudsætninger I den selskabsøkonomiske beregning kigges alene på forsyning med fjernvarme, da fjernvarme i den samfundsøkonomiske beregning viser den laveste omkostning. I beregningen ses der desuden kun på, hvordan projektet vil påvirke selskabsøkonomien for Farum Fjernvarme. Den selskabsøkonomiske beregning er kun foretaget for Farum Fjernvarmes investeringsandel. Investeringsandelen omfatter derfor kun vekslercentral og forsyningsledninger. Følgende selskabsøkonomiske forudsætninger gøres: FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN 19(23)

22 - 20-årig investeringshorisont - 5 % diskonteringsrente - 30 års levetid på ledninger Farum Fjernvarmes takstblad fra 2017 anvendes og yderligere forudsættes det, at de selskabsøkonomiske beregninger baseres på dette faste prisniveau i hele projektperioden Selskabsøkonomiske resultater De selskabsøkonomiske resultater fremgår af nedenstående tabel. Selskabsøkonomi, Nutidsværdi over 20 år Selskabsøkonomis resultat [kr.] Intern rente [%] 54 Tabel 9: Oversigt over resultaterne af den selskabsøkonomiske beregning Selskabsøkonomien viser et overskud på ca. 7,4 mio. kr. med en intern rente på 54 % over den 20-årige planperiode. Eftersom varmeforsyningen skal følge et hvile-i-sig-selv princip, kan der på sigt blive tale om tilbagebetalinger eller takstjusteringer til fordel for Farum Fjernvarmes kunder. 15 Brugerøkonomi 15.1 Generelt Med henblik på en sammenligning af varmeomkostningerne for forbrugeren ved fjernvarme og individuelle varmepumper er der foretaget en brugerøkonomisk beregning. I den brugerøkonomiske beregning ses der bort fra en naturgasbaseret blokvarmeløsning, da fjernvarmeløsningen i den samfundsøkonomiske beregning viser sig som den mest samfundsøkonomisk fordelagtige løsning. Generelt antages følgende for begge løsninger: 15.2 Fjernvarme - Investeringsperiode: 20 år - Alle anvendte priser er ekskl. moms fordi der er tale om industrikunder. Med udgangspunkt i Farum Fjernvarmes takstblad for 2017 er den årlige omkostning til fjernvarmeforsyningen af de 4 erhvervsejendomme estimeret. Ved tilslutning skal der betales tilslutningsafgift, kundeinstallation samt stikledningsomkostning til Farum Fjernvarme, som samlet bliver: 20(23) FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN

23 Forventet areal [m 2 ] Estimeret stikledning [m] Estimeret omkostning [kr.] Troy X 1 (vestlig del) Troy X 2 (østlig del) Lejer hos SCT SCT Transport Tabel 10: Estimerede tilslutningsomkostninger for hver af de 4 erhvervsejendomme De gennemsnitlige årlige forbrugsomkostningerne til fjernvarme for beboerne består af faste udgifter (etableringsbidrag, effektbidrag og målerafgift) og variable udgifter (aftaget varme) samt afskrivninger. De gennemsnitlige årlige driftsomkostningerne forventes at udgøre følgende: Faste omkostninger Variable omkostninger Årlige driftsomkostning [kr.] Troy X 1 (vestlig del) Troy X 2 (østlig del) Lejer hos SCT SCT Transport Tabel 11: Estimerede driftsomkostninger for hver af de 4 erhvervsejendomme Afskrives tilslutningsbidraget over en 20-årig periode vil den gennemsnitlige årlige brugerøkonomiske omkostning udgøre følgende: Samlet årlig brugerøkonomisk omkostning Troy X 1 Troy X 2 Lejer hos SCT SCT Transport Tabel 12: Estimeret samlet årlig brugerøkonomisk omkostning for hver af de 4 erhvervsejendomme 15.3 Luft/vand-varmepumpe Som alternativ til kollektiv varmeforsyning med fjernvarme regnes på brugerøkonomien for de respektive erhvervskunder med en luft/vand-varmepumpe. Følgende forudsætninger er gjort ved beregning af brugerøkonomien: FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN 21(23)

24 - Elpris: kr./mwh - Drift og vedligehold: kr./mw/år (fast), 4 kr./mwh (Variabel) - COP årsværdi: 3,3 Alle priser er ekskl. moms. Af tabellen herunder fremgår den forventede initial investering og driftsøkonomi for hver af de 4 erhvervsejendomme. Estimeret varmeeffekt [kw] Investering [kr.] Driftsøkonomi Troy X 1 (vestlig del) Troy X 2 (østlig del) Lejer hos SCT SCT Transport Tabel 13: Estimeret investering i luft/vand-varmepumper for hver af de 4 erhvervsejendomme Afskrives investeringen i varmepumperne over en 20 årig periode vil den gennemsnitlige årlige brugerøkonomiske omkostning udgøre følgende: Samlet årlig brugerøkonomisk omkostning Troy X 1 Troy X 2 Lejer hos SCT SCT Transport Tabel 14: Estimeret samlet årlig brugerøkonomisk omkostning for hver af de 4 erhvervsejendomme 15.4 Sammenligning En sammenligning af brugerøkonomien for en fjernvarmeløsning og en individuel løsning med en luft/vand-varmepumpe fremgår af nedenstående tabel. 22(23) FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN

25 Fjernvarme Varmepumpe Besparelse ved fjv. [%] Troy X 1 (vestlig del) Troy X 2 (østlig del) Lejer hos SCT SCT Transport Tabel 15: Sammenligning af brugerøkonomi for en fjernvarmeløsning og en luft/vand varmepumpeløsning Brugerøkonomisk er det estimeret, at Troy X 2 kan opnå en lille besparelse med fjernvarmen baseret på de forudsætninger, der er gjort for beregningen. Troy X 1 samt de to mindre forbrugere Lejer hos SCT og SCT Transport har en lidt højere brugerøkonomisk omkostning med fjernvarme, baseret på de forudsætninger der er gjort for beregningen. Troy X 1 og 2 er meget længere fremme i anlægsfasen, og deres opvarmet areal og varmebehov er rimelig fastlagt. Hverken Lejer hos SCT eller SCT Transport har fastlagt deres bygningers placering, størrelse og varmebehov, så den brugerøkonomiske omkostning kan meget vel ændres. FJERNVARMEFORSYNING AF ERHVERVSOMRÅDE VED FARREMOSEN 23(23)