Projektforslag. Varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme ved Fensmark Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2018

Transkript

1 Rekvirent Fensmark Fjernvarme A.m.b.a. Engvej Holmegaard Kontaktperson Flemming Hansen Driftsleder T: E: drift@fensmarkfjernvarme.dk Projektforslag Varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme ved Fensmark Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag udarbejdet af PlanEnergi Simon Stendorf Sørensen E: sss@planenergi.dk Bjarke Lava Paaske E: blp@planenergi.dk Kvalitetssikret af Max Gunnar Ansas Guddat Projekt ref.: 9086 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND A.C. Meyers Vænge 15 DK 2450 København SV Tel Marts planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets baggrund Projektforslagets formål Afgrænsning af projektet Tilknyttede projekter Alternativt scenarie Indstilling Organisatoriske forhold Berørte parter Projektets gennemførelse 6 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeplanlægning Lokalplan og kommuneplan Styringsmidler Anden lovgivning 8 3 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Forsyningsmæssige forhold Anlægsomfang 10 4 Konsekvensberegninger Varmeproduktionsfordeling Selskabsøkonomi Samfundsøkonomi Følsomhedsberegninger Forbrugerøkonomiske forhold Energi og miljø 18 5 Konsekvensberegninger for alternativ Varmeproduktionsfordeling Selskabsøkonomi Samfundsøkonomi Forbrugerøkonomiske forhold Energi og miljø 21 6 Konklusion 22 Bilag A: Placering af teknikbygning og rørføring 23 Bilag B: Selskabsøkonomiske forudsætninger 28 Bilag C: Samfundsøkonomiske forudsætninger 29 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser 30 Bilag E: Lodsejerfortegnelse 31 Bilag F: Konsekvensberegninger for Alternativ 32 Side 2 af 35

3 1 Indledning Dette projektforslag er udarbejdet i henhold til Varmeforsyningsloven og dækker etablering af et eldrevet varmepumpeanlæg hos Fensmark Fjernvarme A.m.b.a. (Engvej 4, 4684 Holmegaard) samt etablering af en transmissionsledning fra Ardagh Glass (Glasværksvej 52, 4684 Holmegaard) for levering af overskudsvarme til varmepumpen. Fensmark Fjernvarme er projektejer og anlægsvært for etablering af anlægget bestående af den eldrevne varmepumpe på Engvej 4, samt transmissionsledningen frem til skel ved Ardagh Glass. Ardagh Glass fører selv transmissionsledningen videre fra virksomhedens skel og frem til de relevante teknikbygninger, hvor overskudsvarmen nyttiggøres. Projektet omfatter udelukkende etablering af yderligere varmeproduktionsanlæg og omhandler ikke konvertering af forbrugere med individuel varmeproduktion. Beregningerne viser positiv miljøpåvirkning, samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og dermed forbrugerøkonomi ved projektet. Projektet resulterer i en samfundsøkonomisk gevinst på 10,11 mio. kr., svarende til en intern rente på 10,61 %, over projektets betragtningsperiode. Dermed anses kravene i Projektbekendtgørelsen at være opfyldt og Kommunalbestyrelsen anmodes på denne baggrund om at godkende projektforslaget. 1.1 Projektets baggrund Fensmark Fjernvarme køber i forvejen overskudsvarme fra produktionsvirksomheden Ardagh Glass, som ligger tæt ved fjernvarmeværket. Overskudsvarmen udvindes i røggassen fra virksomhedens smelteovne, og leveres igennem et transmissionsrør til fjernvarmeværket, hvorfra varmen kan videredistribueres til byens net. Fjernvarmeforsyningen suppleres med fjernvarmeproduktion på værkets gasmotor og gaskedel om vinteren. Al den overskudsvarme, der kan udvindes i røggassen, udnyttes allerede i dag. Med det energiintensive glasværk som nabo, er det dog helt oplagt at Fensmarks fjernvarmeforsyning baseres på udnyttelse af andre spildvarmekilder fra glasproduktionen. Under programmet Grøn Kollektiv Varme i Gate 21, har Viegand Maagøe identificeret forskellige overskudsvarmekilder, som kan udnyttes til fjernvarmeproduktion. Det er herefter konstateret, at spildvarmen fra kompressoranlæggene hos glasværket er den mest oplagte mulighed at udnytte som overskudsvarmekilde. På baggrund af dette ønsker Fensmark Fjernvarme at etablere et eldrevet varmepumpeanlæg, der udnytter spildvarmen fra kompressoranlæggene hos glasværket. Dette skal sikre værkets varmepris fremover, idet varmeproduktion baseret på naturgas primært skal bruges som reserve eller ved spidslast. Det eksisterende overskudsvarmesystem med direkte genvinding, vil fortsat være det mest energieffektive anlæg, hvorfor dette fortsat vil dække grundlasten imens den nye varmepumpe primært vil være i drift de 8 koldeste måneder. Varmepumpen fortrænger således udelukkende varmeproduktion fra de naturgasbaserede anlæg. Projektet har fået tilsagn om anlægsstøtte på 1,3 mio. kr. fra Energistyrelsens pulje med tilskud til eldrevne varmepumper på grundbeløbsværker uden for kvotesektoren. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (LBK nr. 523 af 22/05/2017 om varmeforsyning, samt senere ændringer hertil). Side 3 af 35

4 1.2 Projektforslagets formål Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser, og danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget orientere kommunen, samt de forsyningsselskaber og grundejere, der måtte blive berørt af projektet, og som skal have projektet i høring. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 825 af 24/06/2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). 1.3 Afgrænsning af projektet Projektet omfatter etablering af: Elektrisk varmepumpe med varmeeffekt på ca. 1,6 MW og gennemsnitlig COP på 5,1 jf. nedenstående tabel. Etablering af ny teknikbygning for placering af varmepumpen. Transmissionsledning mellem Ardagh Glass kompressoranlæg og Fensmark Fjernvarmeværk til transport af overskudsvarme fra spildevand (fjernvarmeværket varetager etableringen indtil skel ved Ardagh Glass). Fra glasværket pumpes kølevand via en transmissionsledning til fjernvarmeværket, hvor varmepumpen placeres. På glasværket opvarmes kølevandet via spildvarme fra glasværkets trykluftkompressorer. Denne spildvarme afblæses i dag blot til udeluften via et køletårn. På fjernvarmeværket hæver varmepumpen temperaturen på energien fra kølevandet, hvorefter det pumpes ud i fjernvarmenettet. Eloptag 300 kw Afkøling af spildevand 10 ᵒC (spildevandet afkøles fra C) Fremløbstemperatur fra VP 75 ᵒC Varmeeffekt kw COP-værdi 5,1 Tabel 1: Tekniske oplysninger for den i projektet foreslåede varmepumpe Af Bilag A fremgår placeringen af teknikbygningen ved Fensmark Fjernvarme, hvor varmepumpen placeres, samt rørføring af transmissionsledningen til Ardagh Glass. 1.4 Tilknyttede projekter Der planlægges ingen tilknyttede projekter ud over det beskrevne i dette projektforslag. Side 4 af 35

5 1.5 Alternativt scenarie Der regnes i nedenstående vurderinger på følgende alternativ, som er vurderet at være et relevant scenarie, jf. Projektbekendtgørelsens 23: 1. Etablering af luft varmepumpe i ny teknikbygning ved Fensmark Fjernvarme. I det alternative scenarie anvendes luft som varmekilde i stedet for overskudsvarme fra glasværket. Der indgår således etablering af udekølere koblet til varmepumpen, imens der ikke etableres transmissionsledning imellem fjernvarmeværk og glasværk. På grund af udeluftens lavere temperatur, vil elforbruget være højere end når der udnyttes overskudsvarme. For luftvarmepumpen er der regnet med en varmeffekt som svarer til løsningen med overskudsvarme. Dette skyldes at det ikke vil være rentabelt at etablere større effekt med det nuværende varmegrundlag. Herudover er scenariet det samme som projektet. El-optag 470 kw Fremløbstemperatur 75 ᵒC Varmeeffekt kw COP-værdi 3,3 Tabel 2: Tekniske oplysninger for luft varmepumpe som alternativ til den foreslåede løsning Etablering af solvarmeanlæg på markarealet ved siden af Fensmark Fjernvarme vurderes ikke at være et relevant scenarie, da solvarmen primært vil være tilgængelig om sommeren, og derfor udelukkende vil fortrænge overskudsvarme, som hverken er rentabelt eller hensigtsmæssigt. Etablering af biomassekedel vurderes ikke at være et relevant scenarie, da det vil kræve en udvidelse af fjernvarmeforsyningsområdet. Fjernvarmeværket har tidligere undersøgt muligheden for fjernvarmeudvidelser hvilket blev fravalgt, da det ikke viste positiv samfundsøkonomi. 1.6 Indstilling Fensmark Fjernvarme A.m.b.a. indstiller til Næstved Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Næstved Kommune anmodes om at godkende nærværende projektforslag. Side 5 af 35

6 1.7 Organisatoriske forhold Fensmark Fjernvarme finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder de i dette projektforslag beskrevne tekniske anlæg. Den ansvarlige for projektet er: Fensmark Fjernvarme A.m.b.a. Engvej 4 DK-4684 Holmegaard Kontaktperson: Driftsleder Flemming Hansen Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi A.C. Meyers Vænge 15 DK 2450 København Syd Kontaktperson: Simon Stendorf Sørensen 1.8 Berørte parter Næstved Kommune (grundejer og myndighed for visse lovområder nævnt under 2.4) Ardagh Glass Holmegaard Lodsejere (se Bilag E). Fjernvarmeledningen, der etableres fra fjernvarmeværket til glasværket, krydser to privatejede matrikler, der er ejet af samme lodsejer (Holmegård Bolig). o Der er indgået dialog med den berørte lodsejer omkring rørføringen, som har accepteret at den i Bilag E foreslåede rørføring etableres. Rørføringen tager hensyn til lodsejerens forventede fremtidige byggeaktiviteter på matriklen. Rørføringen krydser et mindre område med fredede træer, og lodsejerens godkendelse forudsætter, at der ikke fældes nogen af disse. For at undgå de fredede træer, kan der derfor ske finjusteringer af den foreslåede rørføring, hvor rørføringen fx flyttes 0,5 m 1. o De øvrige tre matrikler som fjernvarmeledningen krydser ejes af Fensmark Fjernvarmeværk A.m.b.a, Ardagh Glass Holmegaard og Næstved Kommune, som alle har godkendt den foreslåede rørføring. 1.9 Projektets gennemførelse Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse medio 2018 kan den endelige projektering foretages medio Anlægsarbejdet kan påbegyndes ultimo 2018, således at idriftsættelse kan ske i løbet af varmesæsonen 2018/19. 1 Efter aftale med lodsejer gennemgås evt. finjusteringer af den specifikke rørføring i området med de fredede træer i dialog mellem lodsejers vicevært og Fensmark Fjernvarme. Side 6 af 35

7 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i Lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017 om varmeforsyning samt senere ændringer. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Af 3, stk. 1, 1. pkt. i Projektbekendtgørelsen fremgår det, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. 6 i Projektbekendtgørelsen. Ifølge 17, stk. 2 i Projektbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen ved etablering af nye varmeproduktionsanlæg kun godkende anlæg der anvender brændslerne naturgas og mineralsk olie. Undtagelser herved udgør bl.a. bio- og lossepladsgas til kraftvarme, samt biomasse i kedler på maks. 1 MW i de såkaldte Barmarksværker. En yderligere undtagelse fremgår af vejledningen til Projektbekendtgørelsen fra 2005, hvorefter elektriske varmepumper og overskudsvarme, hvor der ikke bliver brugt ekstra brændsler til at producere overskudsvarme, ikke betragtes som brændselsforbrugende varmeproduktionsenheder. En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være fossile som kul, olie og naturgas eller biomasseformer, som f.eks. flis. Derimod er overskudsvarme, hvor der ikke bliver brugt ekstra brændsel til at producere overskudsvarmen, ikke er at betragte som brændsel. Dette gælder uanset, hvilket brændsler der er brugt til den oprindelige proces. Tilsvarende anvendes der ikke brændsel til at producere solvarme og geotermi. Eldrevne varmepumper og elpatroner (dyppekoger) betragtes ligeledes ikke som brændsel. Det betyder, at der godt kan godkendes projektforslag for varmepumper, solvarme, geotermi og overskudsvarme baseret på biomasse i områder, som allerede forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg. Der skal dog stadig udformes projekter for indpasningen af disse i varmeplanlægningen. (Energistyrelsen 2007, s. 21) 2 17, stk. 2 betyder at det er tilladt at godkende varmepumpeanlægget og transmissionsledningen til transport af overskudsvarme, såfremt dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt end referencesituationen med det nuværende anlæg. Kommunalbestyrelsens godkendelse af nærværende projektforslag indebærer, at de i afsnit 1.3 nævnte anlæg etableres hos Fensmark Fjernvarme. 2 Energistyrelsen 2007: Vejledning: Bekendtgørelse nr af 13/12/2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Side 7 af 35

8 2.2 Lokalplan og kommuneplan For Engvej 4, 4684 Holmegaard (placering af varmepumpen) gælder lokalplan nr. F Projektet vurderes at være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Varmepumpen placeres i en teknikbygning og der etableres støjdæmpende foranstaltninger således at de vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsen kan overholdes. Teknikbygningen til varmepumpen placeres minimum 30 m fra stien/alleen - Chr. Winthersvej. Teknikbygningens rumfang vil ikke overstige 3 m 3 pr. m 2, ligesom det samlede bebyggede areal på grunden ikke vil overstige halvdelen af grundarealet. Næstved Kommuneplan formulerer følgende målsætninger for energiforsyningen i planperioden: Byrådet planlægger for en udfasning af fossile brændsler (kul, olie og naturgas) og vil fremme vedvarende energi (biomasse, sol, vind) til el- og varmeproduktionsformål. Udnyttelse af overskudsvarme fra affaldsforbrænding og industriprocesser til fjernvarme fremmes tilsvarende. Forsyningssikkerhed og miljøbeskyttelse vægtes højt. Det langsigtede mål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige anvendelse af energi og indenfor disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Projektet vurderes at være i tråd med kommuneplanens målsætninger idet det foreslåede projekt søger såvel at udnytte overskudsvarme fra industriproces, vindenergi samt udfase anvendelsen af fossile brændsler. 2.3 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. I Bilag A kan traceet for transmissionsledningerne ses. I Bilag E, er vedlagt en lodsejerfortegnelse over de af projektet berørte lodsejere. Der er indgået aftale om transmissionsledningens rørføring, retablering, mv., hvor ledningen krydser matrikel ejet af privat lodsejer. Der vil på baggrund af denne aftale laves tinglysning af ledningsanlægget i samarbejde med lodsejer. VVM-bekendtgørelsen Ifølge 1 i VVM-bekendtgørelsen skal der for anlæg opført på bilag 2, gennemføres en VVM-screening. Projektet som dette projektforslag omhandler, er opført på bilag 2, derfor indgives der inden etablering heraf, skriftlig anmeldelse til Kommunalbestyrelsen. Miljøbeskyttelsesloven Der rettes særskilt henvendelse til Næstved Kommune vedrørende miljøgodkendelse for etableringen af projektet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med anlægsfasen. Side 8 af 35

9 Byggeloven m.v. I forbindelse med etablering af projektet indhentes byggetilladelse til ny teknikbygning hvori varmepumpeanlægget opføres. Lov om elforsyning Projektet ændrer ikke forhold ved elproduktion eller i det bestående elproducerende anlæg, som er under 25 MW elkapacitet og derfor ikke omfattet af elforsyningsloven. Lov om naturgasforsyning Der vil ikke ske ændringer i den eksisterende naturgasforsyning i henhold til Lov om naturgasforsyning. 3 Redegørelse for projektet 3.1 Varme- og effektbehov Fensmark Fjernvarme har omkring forbrugere og i øjeblikket er behovet som følger: Nettovarmebehovet er opgjort til MWh/år. Det klimakorrigerede bruttovarmebehov er opgjort til MWh/år. Det maksimale effektbehov er beregnet til 6,6 MW. Fjernvarmeværket køber overskudsvarme fra produktionsvirksomheden Ardagh Glass. Temperaturen på overskudsvarmen er 92 C og effekten udgør årligt i gennemsnit 1,9 MW, og er ret konstant hele året. Overskudsvarmen dækker grundlasten og der suppleres med værkets gaskedel om vinteren, som har en ydelse på 6,3 MW. Værket råder også over en Wärtsilä gasmotor med en eleffekt på 3,1 MW og en varmeeffekt på 4,1 MW. Denne bruges dog relativt sjældent. Der er tilknyttet en akkumuleringstank på m 3, hvor der både kan lagres overskudsvarme, samt varme fra gasmotor og gaskedel. Fremløbstemperaturen ligger omkring 70 C i sommerhalvåret og 75 C om vinteren, imens returen er omkring 45 C sommer og 40 C vinter. I nedenstående tabel er varmeproduktionsenhederne oplistet. Produktionsenhed Varmeeffekt El-effekt Eksisterende naturgasmotor 4,1 MW th 3,1 MW Eksisterende naturgaskedel 6,3 MW th - Eksisterende overskudsvarme fra røggas hos Ardagh 1,9 MW th - Ny varmepumpe 1,6 MW th - Tabel 3: Varmeproduktionsenheder hos Fensmark Fjernvarme med projektet I forbindelse med etableringen af projektet bevares de eksisterende varmeproduktionsenheder, som fortsat vil kunne bidrage til varmeproduktionen. Anvendelsen af de eksisterende varmeproduktionsenheder vil dog være reduceret. Varmepumpen forventes at dække ca. 30 % af bruttovarmebehovet. Varmepumpen vil køre, når det er rentabelt, dvs. når elpriserne ikke er høje og varmeproduktionsprisen i den pågældende time Side 9 af 35

10 er billigere end alternativernes. Dette er et godt supplement til gasmotoren, der vil køre, når elpriserne er høje. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Fensmark Fjernvarme leverer i dag varme baseret på overskudsvarme fra Ardagh Glass, suppleret af varmeproduktion på naturgas. Fordelingen mellem kraftvarmeproduktion og varmeproduktion på kedlen afhænger primært af gaspriserne og elspotprisen. Den fortsatte udbygning med vindkraft medfører, at kraftvarmeproduktionen i fremtiden ikke kan forventes at danne grundlast. Ved gennemførelse af projektet fremtidssikres varmeværket med en varmepumpe, der producerer varme, når elpriserne ikke er høje, hvilket gør værket mindre følsomt over for udsving i naturgasprisen. 3.3 Anlægsomfang Figur 1 herunder viser princippet for det samlede varmeproduktionssystem med projektet: Figur 1: Principskitse for samlet system med projektet I det eksisterende system leveres grundlasten af overskudsvarme fra Ardagh, som skitseres øverst på Figur 1. Herudover suppleres der med varme fra værkets gaskedel eller gasmotor. For alle tre enheder kan varmen lagres i værkets akkumuleringstank. Med det nye varmepumpeanlæg, nederst på Figur 1, kan der yderligere suppleres med 1,6 MW varme. Varmepumpen leverer direkte til fjernvarmens fremløb, hvor vandet kan blandes op med varmere vand fra de øvrige enheder, så varmepumpens COP øges. Grundlasten leveres fortsat af den eksisterende overskudsvarme, men varmepumpen konstrueres så den kan nå en fremløbstemperatur på 75 C. Herved kan den også driftes som en selvstændig enhed, hvis det skulle blive nødvendigt. På grund af varmepumpens relativt begrænsede kapacitet er det samlede system mest fleksibelt, når akkumuleringstanken udelukkende udnyttes til enhederne med høj fremløbstemperatur. Side 10 af 35

11 Anlægsomkostningerne er budgetteret til 11,5 mio. kr., jf. Bilag B. Der regnes ikke med reinvesteringer i referencen. Projektet vil realisere en Energibesparelse, som for forventes at have en værdi af 2,2 mio. kr. Desuden har projektet opnået tilskud fra Energistyrelsen på 1,3 mio. kr., hvilket bringer Fensmark Fjernvarmes investeringssum ned på 8,0 mio. kr. 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, forbrugerøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der regnes på: Referencen: Det eksisterende kraftvarmeværk. Projektet: Som referencen, suppleret med varmepumpeanlægget til udnyttelse af overskudsvarme fra kompressoranlæg hos Ardagh Glass. Resultatet udgøres af forskellen mellem de to ovennævnte beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne projektet og referencen. Til beregning af selskabsøkonomien, er der anvendt en gennemsnitlig pris for naturgas på 1,9 kr./nm 3, inkl. omkostninger til transmission, distribution og lager. Elpriser til beregning af selskabsøkonomi, er fra elspotår 2017 for Østdanmark 3. Der er anvendet afgifter for år Elvarmeafgift er lempet med 100 kr./mwh i forhold til niveauet i starten af 2018, så der regnes med en samlet elvarmeafgift på 307 kr./mwh jf. den vedtagne aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer 5. For drift og vedligehold af gaskedel er anvendt 10 kr./mwh jf. fjernvarmeværkets egne oplysninger. For drift og vedligehold af varmepumpen anvendt 10 kr./mwh 6. Herudover er de i Afsnit 1.3, 3.1 og 3.3 nævnte forudsætninger anvendt. De årlige driftsomkostninger er beregnet og vedlagt i Bilag B. 3 Nord Pool (gennemsnitspris for DK2 i 2017) 4 Afgiftsvejledning 2018 fra PricewaterhouseCoopers (Statsautoriseret Revisionspartnerselskab) 5 Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre af 12. november Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet (Energistyrelsen og Grøn Energi, 2017) Side 11 af 35

12 Varmeproduktion pr. måned [MWh] 4.1 Varmeproduktionsfordeling Den årlige graddagskorrigerede varmeproduktion udgør MWh. Figurerne nedenfor viser, hvordan denne varmeproduktion fordeles mellem de enkelte varmeproduktionsenheder henholdsvis i referencen og i projektet. Det ses således hvordan projektet medfører at fjernvarmeværkets varmeproduktion med naturgaskedel reduceres med 30 %-point i den samlede varmeproduktion. Varmeproduktionsfordeling pr. år - Reference Gaskedel; MWh; 42% Eks. overskudsvarme; MWh; 58% Eks. overskudsvarme Gaskedel Figur 2: Varmeproduktionsfordeling i referencen for et normalår Varmeproduktionsfordeling pr. måned - Reference jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Eks. overskudsvarme Gaskedel Figur 3: Varmeproduktionsfordeling i referencen for et normalår Side 12 af 35

13 Varmeproduktion pr. måned [MWh] Varmeproduktionsfordeling pr. år Gaskedel; MWh; 12% Eks. overskudsvarme; MWh; 58% Varmepumpe; MWh; 30% Eks. overskudsvarme Varmepumpe Gaskedel Figur 4: Varmeproduktionsfordeling i projektet for et normalår Som det ses af Figur 5, dækkes grundlasten af den eksisterende overskudsvarmeleverance på ca. 1,9 MW. Det nye varmepumpeanlæg vil supplere fra oktober til maj med 1,6 MW og i de koldeste måneder anvendes der herudover også gas. I dag foregår hele den varmeproduktion, som varmepumpen vil fortrænge, på værkets gaskedel Varmeproduktionsfordeling pr. måned jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Eks. overskudsvarme Varmepumpe Gaskedel Figur 5: Varmeproduktionsfordeling i projektet for et normalår Side 13 af 35

14 Af ovenstående figurer fremgår det: at naturgaskedlen producerer 42 % af varmen i referencen, og 12 % i projektet. at eksisterende overskudsvarme fra Ardagh leverer 58 % af varmeproduktionen i både referencen og projektet. at varmepumpen producerer 30 % af varmen i projektet. at naturgasforbruget reduceres med 72 % i projektet ift. referencen. Projektet medfører dermed, at varmepumpen fortrænger naturgasbaseret kedeldrift. 4.2 Selskabsøkonomi Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved varmepumpeanlægget, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og projektet. Driftsbesparelsen er beregnet til 1,38 mio. kr./år, hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid på 5,8 år. Kapitalomkostningerne ved projektet er beregnet til 0,4 mio. kr./år (med en realrente på 3 % p.a. og en løbetid på 20 år). Dette giver en gennemsnitlig nettobesparelse på 0,98 mio. kr./år. Investeringsbudgettet fremgår af Bilag B. Alle beløb er ekskl. moms. Varmeproduktionsprisen inkl. kapitalomkostninger kan herved reduceres med ca. 35 kr./mwh. Det fremgår således af beregningerne i Bilag B, at selskabsøkonomien er positiv. 4.3 Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning med varmepumpeanlægget set fra samfundets side i forhold til den nuværende drift. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis en situation med den nuværende drift og en situation med etablering af varmepumpeanlægget. Kalkulationsrenten er sat til 4 %. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til følgende forudsætninger: Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, med undtagelse af de faktorer der er justeret efterfølgende o Kalkulationsrente: Energistyrelsens tillægsblad Opdateret tillægsblad om kalkulations rente, levetid og reference, juni 2013 o Nettoafgifts- og skatteforvridningsfaktorer: Finansministeriets vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger fra august 2017 Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, 15. august 2017 Side 14 af 35

15 Nutidsværdier / [mio kr.] Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 20 år 7, hvilket svarer til den mindst forventede tekniske levetid på varmepumpeanlægget. Transmissionsledningen imellem Ardagh og Varmeværket har dog en forventet levetid på 50 år. Afhængigt af de konkrete forhold på tidspunktet hvor varmepumpen er udtjent, kan transmissionsledningen have en større eller mindre restværdi. I forbindelse med beregning af samfundsøkonomi, er transmissionsledningens restværdien sat til kr ,- i år 20. Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis projektet og referencen ses det, at der opnås et samfundsøkonomisk overskud på 10,1 mio. kr. over betragtningsperioden, ved projektforslagets gennemførelse. Dette svarer til at projektet har en intern rente på 10,61 %, hvilket er bedre end minimumskravet på 4,0 % p.a. Forudsætningerne for de samfundsøkonomiske vurderinger, samt resultaterne fremgår af Bilag C og Bilag D. 4.4 Følsomhedsberegninger Der er udført følsomhedsberegninger for de oplistede omkostningselementer i samfundsøkonomien. Figur 6 herunder, viser de samfundsøkonomiske omkostninger og besparelser ved projektet Samfundsøkonomiske meromkostninger Projekt minus reference Figur 6 Samfundsøkonomiske omkostninger og besparelser ved projektet Omkostningerne vises som positive værdier og besparelserne som en negativ værdi på Figur 6. Det ses at den største gevinst fås ved et mindre brændselskøb, imens der er en mindre gevinst ved CO 2- reduktionen. Projektets omkostninger består af investeringen, køb af elektricitet og i mindre grad, af lavere afgiftsbetaling. 7 Investeringer i år 0 (2018) og drift Side 15 af 35

16 Projektfordel (nutidsværdi i 2017-kr.) Resultaterne af følsomhedsberegningerne fremgår af Figur 7 og Tabel 4. Følsomhedsberegninger % 90% 100% 110% 120% Prisfaktor (grundberegning = 100%) Følsomhed på investeringer Følsomhed på drift og vedligehold Samlet følsomhed på brændselspriser Følsomhed på spot-pris, produktion Følsomhed på spot-pris, forbrug Følsomhed på samlet el-pris, produktion Følsomhed på samlet el-pris, forbrug Figur 7: Samfundsøkonomiske følsomhedsresultater over 20 år. Figur 7 viser projektets følsomhed ved ændringer på +/- 20 % (i trin á 5 %-pt.). Dette er uddybet i Tabel 4 herunder. Følsomhed Balance 2017-kr./% Følsomhed på investeringer Lav (> 50%) 87% Følsomhed på drift og vedligehold Lav (> 50%) n/a 0 Samlet følsomhed på brændselspriser Middel -35% Følsomhed på spot-pris, forbrug Lav (> 50%) 124% Følsomhed på samlet el-pris, forbrug Lav (> 50%) 77% Følsomhed på fiskale afgifter Lav (> 50%) 601% Samlet følsomhed på CO2-priser Lav (> 50%) -129% Samlet følsomhed øvrige emissioner Lav (> 50%) % -317 Tabel 4: Det samfundsøkonomiske resultats følsomhed over for centrale parametre. Kolonnen Følsomhed i Tabel 4 angiver PlanEnergis vurdering af hvor følsom den enkelte parameter er, ud fra balancepunktets afvigelse fra 0. Er balancepunktet > +/- 50 % vurderes der at være lav følsomhed, et balancepunkt mellem 20 og 50 % afvigelse resulterer i middel følsomhed og et balancepunkt lavere end 20 % vurderes som udgangspunkt at være udtryk for høj følsomhed. Sidste kolonne angiver hvor meget det samfundsøkonomiske resultat øges/reduceres af at ændre pågældende parameter med +/- 1 %-pt. Projektets følsomhed over for de enkelte parametre er udtrykt med udgangspunkt i balanceniveauet for hver parameter. Det ses at projektet har Middel -følsomhed ved ændringer i brændselspriser. Således skal de samfundsøkonomiske brændselspriser reduceres med 35 %, for at det samfundsøkonomiske overskud ikke længere er gældende. Projektet er også følsomt overfor stigende investeringsomkostninger og elpriser eller faldende CO 2-priser. Her falder det samfundsøkonomiske overskud med ca kr. for hvert %-point, som investeringsomkostninger stiger. Side 16 af 35

17 Det fremgår, at ændringer kan påvirke det samfundsøkonomiske resultat. Beregningerne viser dog også, at projektets samfundsøkonomiske fordele er meget robuste og kræver markante ændringer i forudsætningerne, førend projektet ikke vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt. 4.5 Forbrugerøkonomiske forhold Forbrugerøkonomien er ikke specifikt belyst for dette projekt. Det kan dog konkluderes af resultaterne præsenteret under selskabsøkonomi, at der vil være en besparelse for forbrugerne ved gennemførelse af projektet, fordi den selskabsøkonomiske besparelse tilfalder varmeforbrugerne i henhold til "hvile i sig selv"-princippet. Side 17 af 35

18 4.6 Energi og miljø Som det ses af Tabel 5 reducerer projektet naturgasforbruget med MWh/år. Dette naturgasforbrug fortrænges af et øget elforbrug på MWh/år, dvs. varmepumpens elforbrug. Energiforbruget hos Ardagh Glass indgår ikke i betragtningen. Dette skyldes, at Ardagh Glass vil have et uændret driftsmønster, uanset varmeaftaget fra Fensmark Fjernvarme. Energimæssige konsekvenser Enhed Reference Projekt Projekt minus reference Varme ab værk MWh/år Naturgas, Kedel MWh/år Brændsler i alt MWh/år Elforbrug MWh/år Elproduktion minus elforbrug MWh/år Tabel 5: Energimæssige konsekvenser af referencen og projektet. Emissioner 1 Projekt minus reference 2 CO ton CH 4 (metan) kg N 2O (lattergas) -428 kg CO 2-ækvivalenter ton SO kg NO X kg PM 2,5 122 kg Tabel 6: Emissioner i referencen og projektet (Note 1: Inkl. emissioner fra gennemsnitlig dansk elproduktion, Note 2: Samlet ændring over projektets levetid på 20 år). De CO 2-ækvivalente emissioner reduceres igennem projektet med i alt ton (1.166 ton/år). I henhold til Energistyrelsens beregninger indgår de samfundsøkonomiske omkostninger, der relaterer sig til emissioner fra det øgede elforbrug, i den samlede samfundsøkonomiske omkostning ved elforbruget. Der sker således ingen særskilt opgørelse af omkostningen ved emissioner alene, fra øget elforbrug. Projektet resulterer yderligere i en reduktion af NO x-udledningen på kg (536 kg/år). Projektet resulterer i en mindre stigning i emissionen af SO 2 og PM 2,5, der skal tilskrives det øgede elforbrug, jf. den marginale elproduktion der ligger til grund for emissionsværdierne i beregningsforudsætningerne fra Energistyrelsen. Side 18 af 35

19 Varmeproduktion [MWh / år] 5 Konsekvensberegninger for alternativ Som alternativ til projektet er der gennemført konsekvensberegninger for en varmepumpeløsning, hvor der udnyttes udeluft som varmekilde fremfor overskudsvarme. Løsningen er introduceret under pkt. 1.5 og resultaterne opgøres som difference mellem referencen og pågældende alternativ. Beregningerne viser at alternativet samfundsøkonomisk, energimæssigt og miljømæssigt er en dårligere løsning end projektet. Selskabsøkonomisk er projektet og alternativet dog nogenlunde på samme niveau. 5.1 Varmeproduktionsfordeling Alternativet vil blive dimensioneret til samme årlige varmeproduktion, som i projektet. Der vil således ikke være forskel i den årlige varmeproduktion, som fordeler sig som følger i referencen, projektet og alternativet: Varmeproduktion pr. år Varmepumpe (luft) Varmepumpe (overskudsvarme) Kedel naturgas Eks. Overskudsvarme Reference Projekt Alternativ Figur 8: Varmeproduktionens sammensætning i Alternativ, set i forhold til referencen og projektet. Af Bilag F fremgår konsekvensberegninger samt forudsætninger for alternativet. 5.2 Selskabsøkonomi Beregninger og forudsætninger fremgår af Bilag F. Alle beløb er ekskl. moms. Investeringsomfanget for Alternativ er estimeret til 10,5 mio. kr. Salget af de opnåede energibesparelser udgør omkring 1,9 mio. kr. Med støtten fra Energistyrelsen er investeringsomfanget for Fensmark Fjernvarme estimeret til 7,3 mio. kr. Driftsbesparelsen er beregnet til 1,38 mio. kr./år, hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid på 5,3 år. Kapitalomkostningerne ved projektet er beregnet til 0,37 mio. kr./år (med en realrente på 3 % p.a. og en løbetid på 20 år). Dette giver en gennemsnitlig nettobesparelse på 1,01 mio. kr./år. Varmeproduktionsprisen inkl. kapitalomkostninger kan herved reduceres med ca. 36 kr./mwh varme. Side 19 af 35

20 Selskabsøkonomien er positiv og resulterer i samme besparelsespotentiale, som ved projektet. Dette skyldes at afregningsprisen imellem Ardagh og Fensmark Fjernvarme tager udgangspunkt i en referencepris, som beregnes på baggrund af en luftvarmepumpe. Dette gælder både den overskudsvarme som udnyttes direkte (uden varmepumpe), samt spildvarmen fra luftkompressorerne, som udnyttes via projektet. Herved sikres det at udnyttelsen af overskudsvarme er attraktiv for begge parter. I forhold til projektet medfører alternativet ikke helt så stor en samfundsøkonomisk besparelse og påvirker ikke glasværkets selskabsøkonomi positivt. 5.3 Samfundsøkonomi Beregninger og forudsætninger fremgår af Bilag F. De samfundsøkonomiske effekter ved det undersøgte alternativ beregnes på samme vis som for projektet. Alternativet resulterer i en samfundsøkonomisk besparelse på 3,81 mio. kr. i forhold til referencen. Besparelsen opnås primært igennem et sparet naturgasforbrug, som mere end opvejer investeringsomkostningerne tillagt det øgede elforbrug til drift af varmepumpen. Samtidigt mindskes de samfundsøkonomiske omkostninger ved de resulterende emissioner. Nutidsværdien af besparelserne har en intern rente på 6,93 %, hvilket er bedre end minimumskravet på 4,0 % p.a. 5.4 Forbrugerøkonomiske forhold Den forbrugerøkonomiske konsekvens ved Alternativet bliver en besparelse jf. hvile-i-sig-selvprincippet. Disse besparelser vil som udgangspunkt være af samme størrelsesorden som for projektet. Side 20 af 35

21 5.5 Energi og miljø Som det fremgår af Tabel 7 resulterer Alternativet i en reduktion i naturgasforbruget på MWh/år, hvilket er det samme som i projektet. Elforbruget til varmeproduktionen stiger med MWh/år. Elforbruget er dermed højere i Alternativet end i projektet, hvilket skyldes udeluftens lavere temperatur, end når der udnyttes overskudsvarme. De CO 2-ækvivalente emissioner reduceres igennem Alternativet med i alt ton (934 ton/år), hvilket er en lavere reduktion end i projektet, pga. det højere elforbrug i Alternativet. I henhold til Energistyrelsens beregninger indgår de samfundsøkonomiske omkostninger, der relaterer sig til emissioner fra det øgede elforbrug, i den samlede samfundsøkonomiske omkostning ved elforbruget. Der sker således ingen særskilt opgørelse af omkostningen ved emissioner alene, fra øget elforbrug. Energimæssige konsekvenser Enhed Reference Projekt Projekt minus reference Varme ab værk MWh/år Naturgas, Kedel MWh/år Brændsler i alt MWh/år Elforbrug (sum af 1-4) MWh/år Elproduktion minus elforbrug MWh/år Tabel 7: Energimæssige konsekvenser af referencen og Alternativ (benævnes Projekt i tabellen). Emissioner 1 Projekt minus reference 2 CO ton CH 4 (metan) kg N 2O (lattergas) -359 kg CO 2-ækvivalenter ton SO kg NO X kg PM 2,5 220 kg Tabel 8: Emissioner i referencen og Alternativ (benævnes Projekt i tabellen) (Note 1: Inkl. emissioner fra gennemsnitlig dansk elproduktion, Note 2: Samlet ændring over projektets levetid på 20 år). Side 21 af 35

22 6 Konklusion Beregningerne viser positiv miljøpåvirkning, samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og dermed forbrugerøkonomi ved projektet. Effekten viser sig at være bedst for projektet, sammenlignet med det relevante alternativ. Beregningerne i afsnit 4.3 viser, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved projektet i forhold til referencen på 10,11 mio. kr. i projektets betragtningsperiode. Dermed anses kravene i Projektbekendtgørelsen at være opfyldt. Kommunalbestyrelsen anmodes på denne baggrund om at godkende projektforslaget. Side 22 af 35

23 Bilag A: Placering af teknikbygning og rørføring Det væsentligste forhold for projektet, er adgangen til spildvarme fra Ardaghs kompressoranlæg. Igennem det seneste halve år, er der undersøgt forskellige muligheder for rørføring og tilkobling, før den overordnede løsning, som beskrives i det følgende, blev valgt. Oversigtskortet på Figur 9, viser placeringen af fjernvarmeværket i forhold til Ardagh Glass fabrik: Figur 9 Oversigtskort over Ardagh og Fjernvarmeværket COWI/Geodatastyrelsen Bygningerne øverst og til højre i billedet tilhører alle sammen Ardagh. Fensmark Fjernvarmeværk ses nederst til venstre, hvor det er indrammet med rødt. Køletårnet for Ardaghs kompressoranlæg ses øverst på midten af billedet, hvor det er indrammet med blåt. Der er undersøgt forskellige føringsveje for rørtrækket og den bedst egnede løsning er indtegnet på Figur 10 på følgende side: Side 23 af 35

24 Transmissionsrøret er nedgravet fra varmeværkets matrikel og frem til parkeringspladsen ved Figur 10: Føringsvej for transmissionsrør COWI/Geodatastyrelsen Ardagh, som er markeret med rødt. Herfra trækkes røret over bygningernes tage til nordsiden af fabrikken, hvor kompressorerne er placeret. Røret løber over taget ved afspændingshallerne, hvor der på et senere tidspunkt kan tilkobles yderligere varme. Figur 11 viser et mere detaljeret billede af rørføringen ved Ardagh. Figur 11: Føringsvej for transmissionsrør COWI/Geodatastyrelsen Side 24 af 35

25 Varmepumpen installeres i en ny tilbygning, som opføres ved den vestlige del af den eksisterende bygning. Placeringen er skitseret på Figur 12: Figur 12: Tilbygningens placering ved varmeværket COWI/Geodatastyrelsen Den nye tilbygning til varmepumpen placeres ved den blå firkant på Figur 12. Der er ikke ledig plads i den eksisterende bygning og det er endnu ikke besluttet om værkets gasmotor skal bibeholdes efter grundbeløbets bortfald. Indtil videre forventes det, at motoranlægget vil bestå indtil Grundbeløb 2 udløber ved udgangen af Herefter vil det blive vurderet hvorvidt det skal udrangeres. Side 25 af 35

26 Tilslutning af kølevand i kompressorrum I det nuværende system køles fabrikkens luftkompressorer af et fordampningskøletårn. Vandet i køletårnet er forbundet til kompressorernes kølevand via to pladevarmevekslere, som ses på Figur 13 herunder: Figur 13: Pladevarmevekslere og kølevandspumper til luftkompressorer De sorte rørtræk indeholder behandlet vand til køletårnet imens de lyserøde indeholder kølevand til kompressorerne. Der er god plads i kompressorrummet og i forbindelse med den nye varmepumpe installeres derfor endnu en pladevarmeveksler, som kan flytte energien fra kompressorernes kølevand til transmissionsledningen. Den nye varmeveksler installeres serielt foran de to eksisterende, så det eksisterende køletårn fortsat kan anvendes. Med det nuværende fjernvarmebehov, hvor varmeværket kun kan udnytte energien i vinterperioden, skal det eksisterende kølesystem derfor fortsat levere køling i sommerperioden. Samtidig skal der være sikkerhed for køling, hvis der skulle ske et udfald fra fjernvarmeværket. Med denne løsning øges driftssikkerheden på grund af ekstra kølekapacitet fra et separat anlæg. Side 26 af 35

27 Opbygningen er skitseret på Figur 14 herunder: Figur 14: Tilslutning af ny varmeveksler til køling af kompressorer Den nye veksler forbindes via to t-stykker på fremløbsrøret til det eksisterende vekslersæt. Der monteres en afspærringsventil imellem de to t-stykker, som normalt er lukket. Herved strømmer fremløbet først igennem den nye pladeveksler og herefter igennem det eksisterende vekslersæt. I tilfælde af utilstrækkelig køling fra den nye veksler, vil kølingen altså foregå på samme måde som i dag. I tilfælde af driftsproblemer eller vedligehold på den nye veksler kan denne spærres af og kølevandet kan strømme på samme måde som tidligere. Side 27 af 35

28 Bilag B: Selskabsøkonomiske forudsætninger Investering varmepumpe til overskudsvarme fra trykluft Delsum varmepumpe kr Varmepumpe inkl. styring, elforsyning og målertavle kr Tilslutningsomkostninger SEAS (afbrydelig forb.) kr Transformerstation 10 kv/400 V kr Rørarbejder ved indskæring til eksisterende værk kr SRO kr Tilbygning til varmepumpe kr Rørledning til Ardagh kr Rørføring udenfor Ardaghs matr. (450 meter - primært ubefæstiget) kr Rørføring internt på Ardaghs matr. (250 meter - over tag)* kr Veksler til kølesystem og SRO arbejde* kr Rådgivning kr Projektledelse kr Projektering kr Udbud og kontrahering kr Byggestyring kr Tilsyn kr Myndighedsbehandling kr Revisorpåtegnelse af budget kr Samlet investering kr Samlet - Fensmark Fjernvarme kr *Omkostning afholdes af Ardagh Selskabsøkonomi (naturgas 1,9 kr./nm 3 ), 2018 afgifter Reference Projekt Driftsomkostninger kr./år Driftsbesparelse kr./år Investering kr Tilskud fra Energistyrelsen kr Værdi af energibesparelser kr Simpel tilbagebetalingstid år 5,8 Kapitalomkostninger 1 kr./år Netto besparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostninger kr./mwh 281 Besparelse, varmeproduktionspris inkl. kapitalomk. kr./mwh 35 1) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 20-årigt annuitetslån med en realrente på 3,0 % p.a. Side 28 af 35

29 Bilag C: Samfundsøkonomiske forudsætninger Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af PlanEnergi, den 28. september 2017 / Niels From Projekt udarbejdet af PlanEnergi, den 25. februar 2018 / BLP Grundlag Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, august 2017 Energistyrelsen, 15. august 2017, samt tillægsblade, juni 2013 og mail af 28. september Værk Projekt Fensmark Fjernvarme Varmepumpe til overskudsvarme Prisniveau 2018-kr. Kalkulationsrente 4,00% Nettoafgiftsfaktor 1,325 Afgiftsforvridningsfaktor 10% Samfundsøkonomisk overskud kr. Intern rente 10,61% p.a. Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Brændsel 1 MWh/år Naturgas, Kedel Brændsel 2 MWh/år 0 0 Naturgas, Motor Brændsel 3 MWh/år 0 0 Naturgas, Gasturbine Brændsel 4 MWh/år 0 0 Træpiller (industri), Kedel Brændsel 5 MWh/år 0 0 Naturgas, 0 Brændsel 6 MWh/år 0 0 Træpiller (konsum), 0 Brændsel 7 MWh/år 0 0 Brændsel A, Off-shore gasturbine Brændsel 8 MWh/år 0 0 Naturgas, Raffinaderier El-produktion (sum af 1-4) MWh/år 0 0 El-forbrug (sum af 1-4) MWh/år Korrektionsfaktorer for variable el-priser El-produktion (vægtet gennemsnit af 1-4) 100% 100% El-forbrug (vægtet gennemsnit af 1-4) 100% 100% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2018-kr./år Fiskale afgifter 2018-kr./år Driftstilskud 2018-kr./år 0 0 Reference Projekt Investering Investering Gennemførelsesgrad År 2018-kr kr % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 20,0 Side 29 af 35

30 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser Beregning af samfundsøkonomisk underskud PlanEnergi, den 25. februar 2018 / BLP Samfundsøkonomiske meromkostninger Projekt minus reference Forbrugerpriser Investeringer Omkostninger til D&V Køb af brændsler Salg af el til nettet Køb af el fra nettet Forvridningstab, afgifter Forvridningstab, tilskud CO2-omkostninger, brændsler CO2-omkostninger, el* Metan og lattergas, brændsler Metan og lattergas, el SO2-, NOX- og PM2,5, brændsler SO2-, NOX- og PM2,5, el År I alt I alt, nutidsværdi 2018-kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Nutidsværdi *) Denne kolonne er 0 fordi CO 2 -omkostninger for el pr. definition er indeholdt i el-prisen. Metan- og lattergas-emissioner er prissat som CO 2 -udledninger uden for kvotesektoren. Side 30 af 35

31 Bilag E: Lodsejerfortegnelse Fortegnelse over lodsejere, hvor fjernvarmeledningerne planlægges at krydse disses arealer: 1. Matrikel nr.: 3r Ejers navn: Fensmark Fjernvarmeværk A.m.b.a. Adresse: Engvej 4, 4684 Holmegaard Ejendoms nr.: Matrikel nr.: 7000z (stien/alleen - Chr. Winthersvej) Ejers navn: Fensmark by, Fensmark Adresse: Ejendoms nr.: 3. Matrikel nr.: 3da Ejers navn: Holmegård Bolig Adresse: Christiansvej 0, 4684 Holmegaard Ejendoms nr.: Matrikel nr.: 5b Ejers navn: Holmegård Bolig Adresse: Glasværksvej 29, 4684 Holmegaard Ejendoms nr.: Matrikel nr.: 11a Ejers navn: Ardagh Glass Holmegaard Adresse: Glasværksvej 52, 4684 Holmegaard Ejendoms nr.: 6814 Rørføringen (blå stiplet linje) ift. de berørte matrikler fremgår af figuren herunder. Side 31 af 35

32 Bilag F: Konsekvensberegninger for Alternativ Selskabsøkonomi: Investering varmepumpe til trykluft Delsum varmepumpe kr Varmepumpe inkl. styring, elforsyning og målertavle kr Tilslutningsomkostninger SEAS (afbrydelig forb.) kr Transformerstation 10 kv/400 V kr Rørarbejder ved indskæring til eksisterende værk kr SRO kr Tilbygning til varmepumpe kr Delsum udeluftkølere kr Udeluftkølere koblet til varmepumpe kr Opkøb og etablering af arealer kr Rådgivning kr Projektledelse kr Projektering kr Udbud og kontrahering kr Byggestyring kr Tilsyn kr Myndighedsbehandling kr Revisorpåtegnelse af budget kr Samlet - Fensmark Fjernvarme kr Selskabsøkonomi (naturgas 1,9 kr./nm 3 ), 2018 afgifter Reference Alternativ Driftsomkostninger kr./år Driftsbesparelse kr./år Investering kr Tilskud fra Energistyrelsen kr Værdi af energibesparelser kr Simpel tilbagebetalingstid år 5,3 Kapitalomkostninger 1 kr./år Netto besparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostninger kr./mwh 280 Besparelse, varmeproduktionspris inkl. kapitalomk. kr./mwh 36,2 1 ) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 20-årigt annuitetslån med en realrente på 3,0 % p.a. Side 32 af 35