Projektforslag for etablering af eldrevet varmepumpe ved FFV Varme A/S

Transkript

1 Projektforslag for etablering af eldrevet varmepumpe ved FFV Varme A/S NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel Fax SJÆLLAND A.C. Meyers Vænge København SV Tel.: CVR: marts 2019 Projekt ref.:

2 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning 3 Projektets baggrund 3 Projektforslagets formål 3 Afgrænsning af projektet (Alt. # 1) 4 Alternativt scenarie (Alt. # 2) Gasdrevet varmepumpe 4 Tilknyttede projekter 5 Indstilling 5 Organisatoriske forhold 5 Projektets gennemførelse 5 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeplanlægning Den kommunale planlægning Styringsmidler Anden lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg Berørte parter 8 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Forsyningsmæssige forhold Anlægsomfang 10 Konsekvensberegninger Varmeproduktionsfordeling Selskabsøkonomi Forbrugerøkonomiske forhold Samfundsøkonomi Samfundsøkonomiske følsomheder Energi og miljø 18 Konklusion 21 Bilag A: Skitsetegning af projektet 22 Bilag B: Udskrifter fra energypro 23 Bilag C: Samfundsøkonomiske forudsætninger 37 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser 39 Bilag E: Samfundsøkonomiske følsomheder 40 Projektforslag udarbejdet af: PlanEnergi Sjælland Nikola Botzov Mob nb@planenergi.dk Kvalitetssikret af: Christian Kok Skov Mob.: cks@planenergi.dk Rekvirent FFV Varme A/S Korsvangen 6A 5750 Ringe Kontaktperson: Michael K. Rasmussen Mail: miras@ffv.dk Tlf:

3 Indledning og sammenfatning Dette projektforslag er udarbejdet i henhold til Varmeforsyningsloven og dækker etablering af et eldrevet varmepumpeanlæg hos FFV Varme A/S, herefter Værket. FFV Varme er projektejer og anlægsvært for etablering af den eldrevne varmepumpe. Det planlagte varmepumpeanlæg skal udnytte udeluft som varmekilde. Projektet resulterer i en samfundsøkonomisk fordel på ca. 43,7 mio. kr. i nutidsværdi sammenlignet med referencen. Realisering af projektet vil desuden forbedre Værkets driftsøkonomi samt reducere miljøbelastningen. Projektets baggrund Den primære varmeproduktion varetages i dag af tre naturgaskedler fordelt på to adresser L. Frandsensvej 1 og Sundvænget 5. Desuden benyttes to naturgasdrevne motoranlæg på Sundstien 5. Der forefindes desuden to oliekedler, hvoraf man på den ene har tilladelse til fyring med bioolie. De nationale målsætninger indenfor energiområdet forudsætter udfasning af fossile brændsler og øget anvendelse af vedvarende energi. I takt med de nationale målsætninger, ønsker Værket at etablere et eldrevet varmepumpeanlæg, som supplement til den nuværende varmeproduktion. Ved etablering af et varmepumpeanlæg, jf. nærværende projektforslag, reducerer Værket brugen af naturgas. Dette reducerer samtidigt miljøpåvirkningen for projektet, støtter den grønne omstilling, sænker Værkets varmeproduktionspris og dermed forbrugernes varmeudgifter. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (LBK nr. 64 af 21/01/2019 om varmeforsyning). Projektforslagets formål Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser, og danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Desuden skal projektforslaget orientere kommunen, samt de forsyningsselskaber og grundejere, der måtte blive berørt af projektet, og som skal have projektet i høring. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Projektbekendtgørelsen (BEK nr af 27/12/2018 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Side 3 af 40

4 Afgrænsning af projektet (Alt. # 1) Projektet omfatter etablering af følgende anlæg: Eldrevet varmepumpeanlæg med en varmeeffekt på 8,2 MW varme ved 0 C udeluft temperatur og SCOP på 3,11 samt transmissionsledning på ca. 2,1 km mellem kedelcentralen ved L. Frandsensvej 1 og kraftvarmeværket ved Sundstien 5 Teknikbygning til varmepumpeanlægget En fordampergård til anlæggets luftkølere Øvrig styring og integration med det eksisterende varmeproduktionsanlæg Figur 1: Varmepumpeanlægget skal etableres på matrikel 17y. Det komplette varmepumpeanlæg med tilhørende teknikbygning og fordampergård skal etableres i tilknytning til den eksisterende varmecentral på matrikel 17y, Svanninge By, Svanninge. Dertil etableres en transmissionsledning på m fra varmecentralen på matrikel 17y, ned til kraftvarmeværket ved Sundstien 5. Transmissionsledningens tracé føres uden om byen via Johan Rantzaus Vej og Sundvejen. Langs disse veje er landskabet rimeligt åbent, så tracéet ligger hovedsageligt i vejgrøft. Et oversigtskort, som indeholder placering af både varmepumpeanlægget og transmissionsledningen, findes i Bilag A. Alternativt scenarie (Alt. # 2) Gasdrevet varmepumpe Ud over projektscenariet, vurderes følgende scenarie (Alt. # 2) at være relevant, jf. Projektbekendtgørelsens 24, stk. 1, pkt. 10: Etablering af et gasdrevet varmepumpeanlæg med en varmeeffekt på 8,2 MW ved en udetemperatur på 0 C og en gennemsnitlig COP på 2. Varmepumpen udnytter udeluft som varmekilde. Det vurderes at en gasdrevet varmepumpe kan etableres på det samme areal som den eldrevne Side 4 af 40

5 varmepumpe i projektet. I praksis skal bygningen dog være større, for at der er tilstrækkeligt plads til en ny gasmotor med tilhørende hjælpeudstyr, og der skal også etableres en ny skorsten m.v. Tilknyttede projekter Der planlægges ingen tilknyttede projekter ud over det beskrevne i nærværende projektforslag. Indstilling FFV Varme A/S indstiller til Faaborg Midtfyn Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens og Projektbekendtgørelsens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Faaborg Midtfyn Kommune anmodes om at godkende projektforslaget. Organisatoriske forhold FFV Varme finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder de i dette projektforslag beskrevne tekniske anlæg. Den ansvarlige for projektet er: FFV Varme A/S Korsvangen 6A 5750 Ringe Kontaktperson: Michael K. Rasmussen Telefon: miras@ffv.dk Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi A.C. Meyers Vænge København SV Kontaktperson: Nikola Botzov Telefon: nb@planenergi.dk Projektets gennemførelse Projektet ønskes gennemført hurtigst muligt, således varmepumpeanlæggets varmeproduktion kan indregnes som energibesparelse i henhold til Energispareaftalen af d. 16. december Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse medio 2019, kan etableringen påbegyndes medio 2019 med efterfølgende idriftsættelse i den anden halvdel af Side 5 af 40

6 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i Lovbekendtgørelse nr. 64 af 21. januar 2019 om varmeforsyning. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Projektbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr af 27. december 2018 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Det fremgår af 3, stk. 1 i Projektbekendtgørelsen, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Ifølge 6 i Projektbekendtgørelsen skal Kommunalbestyrelsen desuden i overensstemmelse med 1 i Lov om varmeforsyning og 27, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Det fremgår af 18 stk. 1 og 2 i Projektbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen kan godkende varmeproduktionsanlæg, der anvender el, idet el ikke regnes som et brændsel. Dette præciseres i Energistyrelsens vejledning til Projektbekendtgørelsen fra 2007, hvori der står følgende om 18 stk. 1 og 2 i Projektbekendtgørelsen (tidligere 15 stk. 1 og 2): En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler. Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være fossile som kul, olie og naturgas eller biomasseformer, som f.eks. flis. Derimod er overskudsvarme, hvor der ikke bliver brugt ekstra brændsel til at producere overskudsvarmen, ikke at betragte som et brændsel. Dette gælder uanset, hvilket brændsler der er brugt til den oprindelige proces. Tilsvarende anvendes der ikke brændsel til at producere solvarme og geotermi. Eldrevne varmepumper og elpatroner (dyppekoger) betragtes ligeledes ikke som brændsel. Det betyder, at der godt kan godkendes projektforslag for varmepumper, solvarme, geotermi og overskudsvarme baseret på biomasse i områder, som allerede forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg. Der skal dog stadig udformes projekter for indpasningen af disse i varmeplanlægningen (Energistyrelsen, 2007) Samlet set betyder 6 og 18, at det er tilladt at godkende etableringen af et varmepumpeanlæg drevet af el (med udeluft som varmekilde), hvis dette samfundsøkonomisk set er det mest fordelagtige forsyningsalternativ. På baggrund af ovenstående kan projektforslaget godkendes ud fra en positiv samfundsøkonomisk vurdering. Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at det i afsnit 1.3 nævnte anlæg etableres af Værket. Side 6 af 40

7 2.2 Den kommunale planlægning Projektområdet er omfattet af den gældende Kommuneplan for Faaborg Midtfyn Kommune i Kommuneplanramme Faa.E.1 - Erhvervsområde. Projektet vurderes at være i overensstemmelse med målsætninger i Kommuneplan , hvor det bl.a. beskrives at vedvarende energi skal fremmes i overensstemmelse med de nationale mål og at CO 2 udledninger skal reduceres. 2.3 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. VVM-Bekendtgørelsen Det vurderes, at projektet er omfattet af pkt. 3 i bilag 2 i Lovbekendtgørelse LBK nr af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK nr. 121 af 4. februar 2019 (VVM-Bekendtgørelsen). Idet anlægget er anført i bilag 2, medfører det, at der skal udarbejdes en VVM-screening, som danner baggrund for myndighedens afgørelse af, om projektet vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger og dermed er omfattet af krav om Miljøkonsekvensrapport. På denne baggrund anmeldes projektet særskilt til Faaborg Midtfyn Kommune. Naturbeskyttelsesloven Inden for projektområdet findes ingen områder der er fredet i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Miljøbeskyttelsesloven Der rettes særskilt henvendelse til Faaborg Midtfyn Kommune vedrørende miljøgodkendelse for etableringen af projektet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med anlægsfasen. Byggeloven m.v. I forbindelse med etablering af projektet indhentes byggetilladelse til opførelse af ny bygning samt udendørs fordampere. Lov om elforsyning Projektet ændrer ikke forhold ved elproduktion eller i det bestående el-producerende anlæg, som er under 25 MW el-kapacitet og derfor ikke omfattet af el-forsyningsloven. Lov om naturgasforsyning Der vil ikke ske ændringer i den eksisterende naturgasforsyning i henhold til Lov om naturgasforsyning. Side 7 af 40

8 Lov om jordforurening Projektområdet er klassificeret i henhold til Jordforureningsloven. Skulle det i anlægsfasen blive nødvendigt at flytte jord ud af området, anmeldes dette i henhold til Jordforureningslovens bestemmelser særskilt til Faaborg Midtfyn Kommune. 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg Etablering af varmepumpeanlægget i henhold til afsnit 1.3 vil ske på matrikel 17y, som ejes af Værket. 2.6 Berørte parter Følgende er berørte parter, som projektforslaget anbefales sendt i høring hos: Faaborg Midtfyn Kommune (myndighed for visse lovområder nævnt under 2.4) Naturgasselskab DGD (Dansk Gas Distribution A/S) Side 8 af 40

9 Redegørelse for projektet 3.1 Varme- og effektbehov Det samlede graddøgnskorrigerede bruttovarmebehov er opgjort til ca MWh/år. Bruttovarmebehovet divideret med fuldlasttimer pr. år svarer til et maksimalt effektbehov (spidslast) på ca. 20,7 MW. FFV Varme baserer i dag al varmeproduktion på naturgas og olie. I nedenstående tabel er de nuværende varmeproduktionsanlæg oplistet. Placering Brændsel Effekt varme [MW] Effekt El [MW] Totalvirkningsgrad L. Frandsensvej Oliekedel 1 Fuelolie 3,0 Gaskedel 2 Naturgas 3,7 99% Sundstien Gasmotor 1 Naturgas 5,0 3,85 87% Gasmotor 2 Naturgas 5,0 3,85 87% Sundvænget Oliekedel 1 Diesel/bioolie 3,0 Gaskedel 2 Naturgas 8,2 99% Gaskedel 3 Naturgas 12,5 99% Installeret varmeeffekt totalt 40,4 Tabel 1: Oversigt over eksisterende varmeproduktionsenheder. I forbindelse med projektforslaget bevares de eksisterende varmeproduktionsenheder, hvorfor disse fortsat vil bidrage til varmeproduktionen, dog reduceres anvendelsen af disse enheder. Der etableres et 8,2 MW varmepumpeanlæg, der udnytter udeluft som varmekilde. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Fordelingen mellem kraftvarmeproduktion på naturgasmotorerne og varmeproduktion på naturgas og olie afhænger primært af gaspriserne, oliepriserne og el-priserne. Den fortsatte udbygning med vindkraft medfører, at kraftvarmeproduktionen i fremtiden forventes at blive reduceret, og dermed øges varmeproduktionsprisen på Værket. Ved gennemførelse af projektet fremtidssikres Værket med en varmepumpe, som fortrænger naturgaskedel- og motordrift. Side 9 af 40

10 3.3 Anlægsomfang Projektet omfatter etablering af de i afsnit 1.3 nævnte anlæg. Den samlede investering i varmepumpeanlægget er budgetteret til ca. 50,5 mio. kr. I denne anlægssum er værdien af energibesparelserne relateret til varmepumpeanlægget indregnet, disse forventes at have en værdi af ca. 12 mio. kr. Energibesparelser FFV Varme s involvering i realisering af projektet er som initiativtager og ordregiver over for en eller flere entreprenører. Projektet medfører en konkret brændselsbesparelse i FFV Varme s varmeproduktion og er derfor en del af selskabets energispareindsats. Som et led i energispareforpligtigelsen, og som et led i fjernvarmeværkets optimerings-/renoveringsplan, ønskes etablering af varmepumpeanlægget, som beskrevet i nærværende projektforslag. Indberetningsret Retten til at indberette energibesparelser i nærværende projekt tilfalder FFV Varme A/S. Ved indsendelse af dette projektforslag bekræftes det, at energibesparelsen ikke overdrages til andre energiselskaber og at besparelsen ikke er ordret eller påbegyndt. Der oppebæres ikke tilskud til energibesparelsen ved etablering af anlægget, da der ikke afregnes internt mellem nogen afdelinger i selskabet. Aftalen omhandler levering af dokumenterede, realiserede energibesparelser, som er tilvejebragt i overensstemmelse med kravene i: Aftale af 16. december 2016 mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaberne. Bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni 2016 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. Side 10 af 40

11 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, samfundsøkonomi, samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der regnes på: Referencen (Alt. # 0): Driften med det nuværende kraftvarmeværk. Projektet (Alt. # 1): Som referencen, suppleret med et eldrevet varmepumpeanlæg. Alternativet (Alt. # 2): Som referencen, suppleret med et gasdrevet varmepumpeanlæg. Resultaterne viser nøgletal for økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af ovenstående scenarier. Resultaterne kan kun bruges til at sammenligne scenarierne med hinanden, og herved synliggøre, hvorledes projektet er det bedste projekt for samfundet og for værket. Der er i de selskabsøkonomiske analyser anvendt en gennemsnitlig pris for naturgas på ca. 2,00 kr./nm 3. Der er anvendt en pris på bioolie på 3,77 kr./kg og på fuelolie på 10,00 kr./liter. El-priser (DK1) fra el-spot år 2018 er anvendt, med en gennemsnitspris på ca. 328 kr./mwh el, samt gældende afgiftssatser pr. 1. januar 2019, dog med en elvarmeafgift på 155 kr./mwh som er gældende fra 1. januar Der indregnes heller ikke PSO-afgift, der er fuldt afviklet ved udgangen af Herudover er de i Afsnit 3.1 og 1.3 nævnte forudsætninger anvendt. Varmeproduktionens sammensætning og de heraf resulterende årlige driftsomkostninger for referencen og projektscenarierne er beregnet i energypro. Udskrifter fra energypro-beregningerne fremgår af Bilag B. Alle beløb er i 2018-kr. og ekskl. moms, medmindre andet er angivet. Side 11 af 40

12 Varmeproduktion / [MWh/år] Gasforbrug / [mio. Nm3/år] 4.1 Varmeproduktionsfordeling Varmeproduktionsfordeling Varmepumpe, gas Varmepumpe, el Gaskedler Gasmotorer 0 Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # 2 0 Gasforbrug Figur 2: Varmeproduktionsfordeling i referencen (Alt. # 0), projektet (Alt. # 1) og alternativet (Alt. # 2) Figur 2 viser, hvordan varmeproduktionen fordeles mellem de enkelte varmeproduktionsenheder henholdsvis i referencen (Alt. # 0), projektet (Alt. # 1) og alternativet (Alt. # 2) for et normalår. Af Figur 2 fremgår det: at naturgasmotorerne producerer 46% af varmen i referencen, og 9% i projektet. at naturgaskedlerne producerer 54% af varmen i referencen, og 5% i projektet. at varmepumpen producerer 86% af varmen i projektet. Projektet medfører dermed, at varmepumpen fortrænger naturgasbaseret kedel- og motordrift. 4.2 Selskabsøkonomi Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved gennemførsel af de forskellige scenarier, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og det respektive scenarie. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og de to scenarier. Estimatet for investeringsomkostningerne, som fremgår af Tabel 2, er baseret på baggrund af konkrete tilbud indhentet i PlanEnergi s tilsvarende projekter. Side 12 af 40

13 Omkostninger / [mio. kr./år] Alt. # 1 Alt. # 2 Investeringer Levetid / [år] 2018-kr kr. El. varmepumpe Tilslutningsbidrag (el), worst case Installation Teknikbygning SRO og Scada Transmissionsledning, 2085 meter Projektering, tilsyn samt myndighedsbehandling Gasmotor varmepumpe Skorsten Værdi af energibesparelse Investeringer i alt Uforudsete udgifter, 5% Investeringer i alt Tabel 2: Investeringsbudget for projektet (Alt. # 1) og alternativet (Alt. # 2). Den første sum indgår i de samfundsøkonomiske analyser, og den anden sum indgår i de selskabsøkonomiske beregninger. Projektets gennemførelse forudsætter etablering af de i afsnit 1.3 nævnte anlæg. Ovenstående investeringsbudget indeholder samtlige selskabsøkonomiske omkostninger, forbundet med de to scenarier, som også fremgår af Bilag C. Kapitalomkostningerne beregnes som 1. års ydelse på et annuitetslån med kurs 100, nominel rente på 1 % p.a. og afskrivningsperioder iht. de tekniske levetider. Detaljerede kapitalomkostninger fremgår af Bilag C. Det fremgår af Figur 3 og Tabel 3, at begge scenarier medfører selskabsøkonomiske besparelser ift. referencen. Besparelsen er størst for Alt. # 1 (eldrevet varmepumpe) og er beregnet til ca. 6,08 mio. kr./år mod ca. 0,94 mio. kr./år for Alt. # 2 (gasdrevet varmepumpe). 25 Selskabsøkonomi Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # 2 Kapitalomkostninger Driftsomkostninger Figur 3: Selskabsøkonomiske omkostninger for referencen (Alt. # 0), projektet (Alt. # 1) og alternativet (Alt. # 2). Side 13 af 40

14 Selskabsøkonomi Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # 2 Kapitalomkostninger mio. kr./år 0,00 2,59 3,15 Driftsomkostninger mio. kr./år 22,58 13,91 18,49 Omkostninger i alt mio. kr./år 22,58 16,50 21,64 Forskel ift. referencen mio. kr./år 0,00-6,08-0,94 Tabel 3: Selskabsøkonomisk oversigt. Beregning af energiproduktion og driftsøkonomi er udført i energypro og vedlagt i Bilag B. 4.3 Forbrugerøkonomiske forhold Forbrugerøkonomien er ikke beregnet specifikt for dette projekt, men den selskabsøkonomiske besparelse som Værket opnår ved gennemførelse af projektet, tilfalder forbrugerne i henhold til "hvile i sig selv -princippet. 4.4 Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes omkostningerne for de enkelte alternativer, set fra samfundets side. De samlede omkostninger for hvert år tilbagediskonteres med en kalkulationsrente på 4 % p.a., og der anvendes en nettoafgiftsfaktor på 1,325 og en afgiftsforvridningsfaktor på 10%. Herved beregnes nutidsværdierne for de enkelte alternativer. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli 2018, samt Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, 20. november Den samfundsøkonomiske beregning består af prissætning af følgende elementer: Investeringer Omkostninger til drift og vedligehold Køb af brændsler Salg af el til nettet Køb af el fra nettet Forvridningstab, afgifter Forvridningstab, tilskud CO 2-omkostninger, brændsler CO 2-omkostninger, el (er indeholdt i el-priserne, og derfor 0 her) Metan og lattergas, brændsler Metan og lattergas, el SO 2, NO X og PM 2,5, brændsler SO 2, NO X og PM 2,5, el De samfundsøkonomiske nutidsværdier er tilbagediskonteret til Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 22 år, idet varmeproduktionen i de to første år (2018 og 2019) ikke indgår i nutidsberegningen. Side 14 af 40

15 Nutidsværdier / [mio. kr.] De samfundsøkonomiske forudsætninger fremgår af Bilag C. Samfundsøkonomiske nutidsværdier Nutidsværdierne af de forskellige omkostningselementer i samfundsøkonomien fremgår af Figur 4. Omkostningerne vises som positive værdier og besparelserne vises som negative værdier på Figur 4. Det ses at de største omkostningselementer er Køb af brændsler og Køb af el fra nettet. Referencen har markant højere besparelser i Salg af el til nettet i forhold til projektet og alternativet. Nutidsværdien er ca. 254,1 mio. kr. for referencen (Alt. # 0) og ca. 210,4 mio. kr. for projektet (Alt. # 1). Sammenholdes nutidsværdien for henholdsvis projektet og referencen ses det, at der opnås en samfundsøkonomisk gevinst for projektet på 43,7 mio. kr. over betragtningsperioden. Nutidsværdien for alternativet (Alt. # 2) er ca. 214,2 mio. kr., og giver altså en mindre samfundsøkonomisk besparelse end projektet. Forudsætningerne for de samfundsøkonomiske vurderinger, samt resultaterne fremgår af Bilag C og Bilag D. 400 Samfundsøkonomiske nutidsværdier Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # 2 Figur 4: Samfundsøkonomiske omkostninger og besparelser for referencen (Alt. # 0), projektet (Alt. # 1) og alternativet (Alt. # 2) fordelt på omkostningselementer. Balancerede samfundsøkonomiske varmepriser I Figur 5 ses de balancerede varmepriser, beregnet som nutidsværdien af scenariet divideret med den tilbagediskonterede varmeproduktion, jf. afsnit 4.2 i Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juni Dette er en samfundsøkonomisk varmepris, og denne må ikke forveksles med en selskabsøkonomisk beregnet varmepris. Som det ses, fås en balanceret varmepris på 91,7 kr./gj (Alt. # 0) i referencen, 75,9 kr./gj (Alt. # 1) i projektet og 77,3 kr./gj i alternativet (Alt. # 2). Projektet har altså en lavere balanceret samfundsøkonomisk varmepris end den tilsvarende for den gasdrevne varmepumpe i Alt. # 2. Side 15 af 40

16 Varmepriser / [kr./gj] 100 Balancerede samfundsøkonomiske varmepriser Grundberegning Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # 2 Figur 5: Balancerede samfundsøkonomiske varmepriser for referencen (Alt. # 0), projektet (Alt. # 1) og alternativet (Alt. # 2). 4.5 Samfundsøkonomiske følsomheder Der er udført følsomhedsberegninger for de enkelte omkostningselementer i den balancerede samfundsøkonomiske varmepris. Resultaterne af følsomhedsberegningerne fremgår af Figur 6 og kan også ses i Bilag E. Figurerne viser projektets følsomhed ved ændringer på +/- 20 % af de enkelte omkostningselementer. Det fremgår af figurerne at projektet (Alt. # 1) har lavere varmepriser end referencen (Alt. # 0) og alternativet (Alt. # 2) i de fleste følsomhedsberegninger. Projektet er derfor samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end referencen og alternativet. Side 16 af 40

17 Varmepriser / [kr./gj] Varmepriser / [kr./gj] Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # 2 Figur 6: Samfundsøkonomiske følsomhedsresultater ved ±20% ændring af de enkelte omkostningselementer. Tabel 4 angiver balancepunktet for de enkelte omkostningselementer, og heraf hvor følsomme de er. Procentsatsen angiver hvor meget det enkelte omkostningselement skal ændres, før den balancerede samfundsøkonomiske varmepris (eller nutidsværdi) balancerer med projektet (Alt. # 1). Er balancepunktet mere end +/- 50 % vurderes der at være lav følsomhed, et balancepunkt mellem 20 og 50 % vurderes som middel følsomhed og et balancepunkt mindre end +/- 20 % vurderes som udgangspunkt at være udtryk for en høj følsomhed. Det fremgår at de største følsomheder ses i omkostningerne til Køb af brændsler, Salg af el til nettet og Køb af el fra nettet, der skal ændres med henholdsvis -3%, +19% og +3% for at Side 17 af 40

18 opnå samfundsøkonomisk balance mellem Alt. # 2 og Alt. # 1. Derudover vil en ændring af Køb af brændsler med -15% resultere i en samfundsøkonomisk balance mellem projektet (Alt. # 1) og referencen (Alt. # 0). Ledningsgaspriserne forventes at stige i fremtiden pga. en øget efterspørgsel af grønne gasser, og elpriserne forventes ikke at overskride deres nuværende niveau. Det er således ikke sandsynligt, at betingelserne ændrer sig sådan, at projektet ikke længere er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Det vurderes på denne baggrund at projektets samfundsøkonomiske fordelagtighed er robust over for ændringer i de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Følsomheder relativt til Alt. # 1 Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # 2 Investeringer 103% - -42% Omkostninger til D&V 499% - -95% Køb af brændsler -15% - -3% Salg af el til nettet 38% - 19% Køb af el fra nettet 35% - 3% Forvridningstab, afgifter 267% - 30% Forvridningstab, tilskud CO2-omkostninger, brændsler -112% - -24% CO2-omkostninger, el* Metan og lattergas, brændsler -455% - -60% Metan og lattergas, el % % SO2, NOX og PM2,5, brændsler -902% % SO2, NOX og PM2,5, el 3.264% - 494% Tabel 4: Det samfundsøkonomiske resultats følsomhed over for de enkelte omkostningselementer. - indikerer at der ikke kan opnås samfundsøkonomisk balance med det pågældende omkostningselement. 4.6 Energi og miljø De energi- og miljømæssige konsekvenser ved alternativerne er opstillet i Tabel 5 og Tabel 6. Det fremgår af Tabel 5 at projektet har det laveste brændselsforbrug og også det laveste gasforbrug. Det ses også at projektet er klart den største netto-importør af elektricitet, grundet det høje forbrug og den lille produktion. Det er også værd at bemærke, at produktionen af el er stærkt reduceret for både projektet og alternativet, sammenlignet med referencen. Side 18 af 40

19 Energimæssige konsekvenser Enhed Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # 2 Varme ab værk MWh/år Varmeproduktion Gasmotorer MWh/år Gaskedler MWh/år Varmepumpe, el MWh/år Varmepumpe, gas MWh/år Varmeproduktion i alt MWh/år Varmeproduktionsfordeling Gasmotorer - 46% 9% 15% Gaskedler - 54% 5% 5% Varmepumpe, el % - Varmepumpe, gas % Varmeproduktionsfordeling i alt - 100% 100% 100% Brændselsforbrug Gas til motorer MWh/år Gas til kedler MWh/år Brændselsforbrug i alt MWh/år El-produktion Gasmotorer MWh/år El-produktion i alt MWh/år El-forbrug Varmepumpe, el MWh/år El-forbrug i alt MWh/år El-produktion minus el-forbrug MWh/år Gasforbrug mio. Nm3/år 7,96 1,28 4,05 Tabel 5: Varmeproduktionsfordeling, brændselsforbrug og el-produktion pr. år i alternativerne. De CO 2-ækvivalente emissioner fremgår af Tabel 6. Projektet (Alt. # 1) har de laveste CO 2-ækvivalente emissioner på ca ton over betragtningsperioden. Projektet har den laveste NO X-emission på 147 ton over betragtningsperioden. Der er dog en stigning i SO 2 for projektet fra ca. -15 ton i referencen til 12 ton i projektet over betragtningsperioden. Dette skyldes at varmepumpeanlægget fortrænger el-produktion på naturgasmotorerne, der således, ifølge Energistyrelsens beregningsforudsætninger, erstattes af gennemsnitlig dansk el-produktion, der beregningsmæssigt stadig indeholder en andel kulbaseret el-produktion. Side 19 af 40

20 Emissioner 1,2 Enhed Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # 2 CO 2 ton CH 4 (metan) ton N 2 O (lattergas) ton CO 2 -ækvivalenter ton SO 2 ton NO X ton PM 2,5 ton Note 1: Samlede emissioner over betragtningsperioden på 22 år. Note 2: Incl. emissioner fra gennemsnitlig dansk el-produktion. Tabel 6: Luftemissioner i alle scenarier. Side 20 af 40

21 Konklusion Beregningerne i kapitel 4 viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og dermed forbrugerøkonomi ved projektet. Beregningerne i afsnit 4.4 viser, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved projektet i forhold til referencen på 43,7 mio. kr. over betragtningsperioden. Effekten viser sig at være bedst for projektet, sammenlignet med det relevante alternativ. Beregningerne viser samtidigt reducerede miljøpåvirkninger for projektet, hvilket skyldes et reduceret naturgasforbrug. På baggrund af de reducerede samfundsøkonomiske omkostninger anses kravene i projektbekendtgørelsens 6 at være opfyldt. Kommunalbestyrelsen i Faaborg Midtfyn Kommune anmodes på denne baggrund om at godkende nærværende projektforslag. Side 21 af 40

22 Bilag A: Skitsetegning af projektet Placering af varmepumpeanlæggets teknikbygning og kølegård, samt af transmissionsledningen til det eksisterende kraftvarmeværk. Side 22 af 40

23 Bilag B: Udskrifter fra energypro Side 23 af 40

24 Side 24 af 40

25 Side 25 af 40

26 Side 26 af 40

27 Side 27 af 40

28 Side 28 af 40

29 Side 29 af 40

30 Side 30 af 40

31 Side 31 af 40

32 Side 32 af 40

33 Side 33 af 40

34 Side 34 af 40

35 Side 35 af 40

36 Side 36 af 40

37 Bilag C: Samfundsøkonomiske forudsætninger Beregning af samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Skabelon udarbejdet af PlanEnergi, den 28. oktober 2018 / Niels From Grundlag Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, juli 2018 Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, Energistyrelsen, 20. november 2018 Prisniveau 2018-kr. Kalkulationsrente 4,00% Nettoafgiftsfaktor 1,325 Afgiftsforvridningsfaktor 10% Nettab 6% El-tariffer An virksomhed (> 15 MWh/år) 171 kr./mwh An husholdning (< 15 MWh/år) 298 kr./mwh CO 2 -ækvivalenter CO 2 1 ton/ton CH 4 25 ton/ton N 2 O 298 ton/ton Projekt udarbejdet af PlanEnergi, den 15. februar 2019 / NB Værk FFV Varme Annuiteter 2018-kr./år Alternativ # 0 Reference 0 Alternativ # 1 Eldrevet luft vand varmepumpe Alternativ # 2 Gasdrevet luft vand varmepumpe 'Tabel 15'! CO 2-pris # 1 B Skøn for CO2-kvotepris CO 2-pris # 2 C Skøn for pris på CO2-udledninger uden for kvotesektoren CO 2-pris # 3 D Brugerdefineret # kr./ton CO 2 CO 2-pris # 4 E Brugerdefineret # kr./ton CO 2 Tabel 6 Tabel 12 Brændsler Brændselsnavne CO 2-priser Brændselspriser Emissioner Brændsel # 1 Gas til motorer B Rå samfundsøkonomisk beregningspris på ledningsgas, An Værk, mio m3 Naturgas, Motor Brændsel # 2 Gas til kedler B Rå samfundsøkonomisk beregningspris på ledningsgas, An Værk, mio m3 Naturgas, Kedel Spidslasteffekt El-tariffer El-prod. og -forbrug El-navne [MW-el] [-] El-produktion # 1 Gasmotorer 7,70 An net El-forbrug # 1 Varmepumpe, el 2,75 An virksomhed (> 15 MWh/år) An net 0 kr./mwh An virksomhed (> 15 MWh/år) 171 kr./mwh Betragtningsperiode 22 år An husholdning (< 15 MWh/år) 298 kr./mwh År 1 = 2018, Last_year = 2039 Brugerdefineret # kr./mwh Brugerdefineret # kr./mwh År Varmeandel % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Side 37 af 40

38 Eldrevet luft vand varmepumpe Gasdrevet luft vand varmepumpe Samfundsøkonomiske investeringer Alt. # 1 Alt. # 2 Investeringer Levetid / [år] 2018-kr kr. El. varmepumpe Tilslutningsbidrag (el), worst case Installation Teknikbygning SRO og Scada Transmissionsledning, 2085 meter Projektering, tilsyn samt myndighedsbehandling Gasmotor varmepumpe Skorsten Værdi af energibesparelse Investeringer i alt Realrente 1,00% Alt. # 1 Alt. # 2 Annuiteter 2018-kr./år 2018-kr./år El. varmepumpe Tilslutningsbidrag (el), worst case Installation Teknikbygning SRO og Scada Transmissionsledning, 2085 meter Projektering, tilsyn samt myndighedsbehandling Gasmotor varmepumpe Skorsten Værdi af energibesparelse Annuiteter i alt Selskabsøkonomiske investeringer Alt. # 1 Alt. # 2 Investeringer Levetid / [år] 2018-kr kr. Samfundsøkonomiske investeringer Uforudsete udgifter, 5% Investeringer i alt Annuiteter 2018-kr./år 2018-kr./år Samfundsøkonomiske annuiteter Uforudsete udgifter, 5% Annuiteter i alt Side 38 af 40

39 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser Samfundsøkonomiske nutidsværdier Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # 2 Investeringer mio. kr. 0,00 42,54 51,75 Omkostninger til D&V mio. kr. 10,75 19,50 23,55 Køb af brændsler mio. kr. 356,78 57,21 181,62 Salg af el til nettet mio. kr. -152,31-37,99-57,86 Køb af el fra nettet mio. kr. 0,00 125,60 0,00 Forvridningstab, afgifter mio. kr. -24,29-7,95-20,77 Forvridningstab, tilskud mio. kr. 0,00 0,00 0,00 CO2-omkostninger, brændsler mio. kr. 46,34 7,43 23,59 CO2-omkostninger, el* mio. kr. 0,00 0,00 0,00 Metan og lattergas, brændsler mio. kr. 11,90 2,30 8,74 Metan og lattergas, el mio. kr. -0,20 0,13-0,07 SO2, NOX og PM2,5, brændsler mio. kr. 5,93 1,09 3,94 SO2, NOX og PM2,5, el mio. kr. -0,82 0,52-0,26 I alt mio. kr. 254,07 210,38 214,23 *) Værdierne i denne række er 0 fordi CO 2 -omkostninger for el pr. definition er indeholdt i el-prisen. Metan- og lattergas-emissioner er prissat som CO 2 -udledninger uden for kvotesektoren. Tilbagediskonteret varmeproduktion Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # 2 Tilbagediskonteret varmeproduktion MWh Tilbagediskonteret varmeproduktion mio. GJ 2,77 2,77 2,77 Balancerede samfundsøkonomiske varmepriser Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # 2 Investeringer kr./gj 0,00 15,35 18,68 Omkostninger til D&V kr./gj 3,88 7,04 8,50 Køb af brændsler kr./gj 128,76 20,65 65,55 Salg af el til nettet kr./gj -54,97-13,71-20,88 Køb af el fra nettet kr./gj 0,00 45,33 0,00 Forvridningstab, afgifter kr./gj -8,77-2,87-7,50 Forvridningstab, tilskud kr./gj 0,00 0,00 0,00 CO2-omkostninger, brændsler kr./gj 16,72 2,68 8,51 CO2-omkostninger, el* kr./gj 0,00 0,00 0,00 Metan og lattergas, brændsler kr./gj 4,29 0,83 3,15 Metan og lattergas, el kr./gj -0,07 0,05-0,02 SO2, NOX og PM2,5, brændsler kr./gj 2,14 0,39 1,42 SO2, NOX og PM2,5, el kr./gj -0,30 0,19-0,10 I alt kr./gj 91,69 75,92 77,31 Side 39 af 40

40 Bilag E: Samfundsøkonomiske følsomheder Følsomhedstabel 20% Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # 2 Grundberegning kr./gj 0,00 0,00 0,00 Investeringer + 20% kr./gj 0,00 3,07 3,74 Investeringer - 20% kr./gj 0,00-3,07-3,74 Omkostninger til D&V + 20% kr./gj 0,78 1,41 1,70 Omkostninger til D&V - 20% kr./gj -0,78-1,41-1,70 Køb af brændsler + 20% kr./gj 25,75 4,13 13,11 Køb af brændsler - 20 % kr./gj -25,75-4,13-13,11 Salg af el til nettet + 20% kr./gj -10,99-2,74-4,18 Salg af el til nettet - 20% kr./gj 10,99 2,74 4,18 Køb af el fra nettet + 20% kr./gj 0,00 9,07 0,00 Køb af el fra nettet - 20% kr./gj 0,00-9,07 0,00 Forvridningstab, afgifter + 20% kr./gj -1,75-0,57-1,50 Forvridningstab, afgifter - 20% kr./gj 1,75 0,57 1,50 Forvridningstab, tilskud + 20% kr./gj 0,00 0,00 0,00 Forvridningstab, tilskud - 20% kr./gj 0,00 0,00 0,00 CO2-omkostninger, brændsler + 20% kr./gj 3,34 0,54 1,70 CO2-omkostninger, brændsler - 20% kr./gj -3,34-0,54-1,70 CO2-omkostninger, el* + 20% kr./gj 0,00 0,00 0,00 CO2-omkostninger, el* - 20% kr./gj 0,00 0,00 0,00 Metan og lattergas, brændsler + 20% kr./gj 0,86 0,17 0,63 Metan og lattergas, brændsler - 20% kr./gj -0,86-0,17-0,63 Metan og lattergas, el + 20% kr./gj -0,01 0,01 0,00 Metan og lattergas, el - 20% kr./gj 0,01-0,01 0,00 SO2, NOX og PM2,5, brændsler + 20% kr./gj 0,43 0,08 0,28 SO2, NOX og PM2,5, brændsler - 20% kr./gj -0,43-0,08-0,28 SO2, NOX og PM2,5, el + 20% kr./gj -0,06 0,04-0,02 SO2, NOX og PM2,5, el - 20% kr./gj 0,06-0,04 0,02 Side 40 af 40