Godkendelse af projekt for etablering af fjernvarmeledning mellem Karup og Kølvrå og udnyttelse af overskudsvarme i Karup

Transkript

1 Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle Viborg Tlf.: Karup Varmeværk a.m.b.a. Godthaabsvej Karup (sendt til karupvarmevaerk@gmail.com) plan@viborg.dk Godkendelse af projekt for etablering af fjernvarmeledning mellem Karup og Kølvrå og udnyttelse af overskudsvarme i Karup I har fremsendt et projektforslag med ansøgning om godkendelse af et varmeprojekt for nyttiggørelse af overskudsvarme fra Karup Kartoffelmelfabrik (KKM) samt etablering af transmissionsledning mellem Karup og Kølvrå. Projektet medfører, at overskudsvarmen fremover dækker 22 % af fjernvarmeproduktionen i Karup og Kølvrå. Dato: Sagsnr.: 16/47834 Sagsbehandler: vprak Direkte rak@viborg.dk Projektet omfatter etablering af: Ny varmevekslerinstallation med tilhørende pumper, ventiler og rør for at nyttegøre overskudsvarme fra KKM Rørforbindelse mellem KKM og solvarmeanlægget på Ericavej Etablering af motorventiler, pumper og styring ved indskæring på solvarmeanlægget Tilpasning af rørsystemet på Karup Varmeværk på Godthåbsvej Etablering af transmissionsledning mellem Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral, herunder etablering af transmissionspumper, ventiler og indskæring på de to værker. Projektforslaget er vedlagt dette brev. Projektforslaget er behandlet efter bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Projektforslaget har været i 4 ugers høring hos HMN GasNet P/S, som har sendt vedlagte høringssvar. Afgørelse Det vedlagte projekt er hermed godkendt. Afgørelsen er truffet efter varmeforsyningslovens 4. Begrundelse Projektet opfylder betingelserne i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg: Projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse. Projektforslaget viser positiv samfundsøkonomi og selskabsøkonomi ved etablering af overskudsvarmeanlæg samt transmissionsledning mellem

2 Karup og Kølvrå i forhold til fortsat drift med de nuværende kraftvarmeværker. Klagevejledning Der kan efter projektbekendtgørelsen klages over Kommunalbestyrelsens afgørelse til Energiklagenævnet. Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Energiklagenævnet orienterer kommunen om klagen. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til ovennævnte, er du velkommen til at kontakte Rasmus Trangbæk Kjærsgaard på tlf. nr Med venlig hilsen Karl Johan Legaard Jensen Planchef Rasmus Trangbæk Kjærsgaard Sagsbehandler Kopi til HMN GasNet P/S, Vognmagervej 14, 8800 Viborg Vedlagt: Projektforslag og høringssvar fra HMN GasNet P/S

3 Projektforslag for overskudsvarme fra Karup Kartoffelmelfabrik a.m.b.a. til Karup Varmeværk a.m.b.a. og transmissionsledning til Kølvrå Fjernvarmecentral a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: september planenergi@planenergi.dk Forside CVR: Indeholder data fra Geodatastyrelsen. Februar Sag 973

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og resumé Projektets baggrund Projektforslagets formål Afgrænsning af projektet Tilknyttede projekter Indstilling Organisatoriske forhold Projektets gennemførelse 7 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeplanlægning Lokalplan og kommuneplan Styringsmidler Anden lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg 10 3 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Forsyningsmæssige forhold Anlægsomfang 11 4 Konsekvensberegninger Varmeproduktionsfordeling Selskabsøkonomi Selskabsøkonomisk følsomhedsberegning Samfundsøkonomi Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Samfundsøkonomiske alternativer Forbrugerøkonomiske forhold Energi og miljø 18 5 Konklusion 19 Bilag A: Udskrifter fra energypro 20 Bilag B: Selskabsøkonomiske konsekvenser 28 Bilag C: Forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger 29 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser 30 Bilag E: Lodsejerfortegnelse 31 Bilag F: Situationsplan 32 Side 2 af 33

5 1 Indledning og resumé Dette projektforslag efter Varmeforsyningsloven omhandler etablering af et overskudsvarmeanlæg samt en transmissionsledning mellem Karup og Kølvrå. Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral ønsker at modtager overskudsvarme fra Karup Kartoffelmelfabrik, efterfølgende benævnt som KKF. Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral varetager fjernvarmeleverancen til forbrugerne i Karup og Kølvrå. KKM bearbejder årligt ca ton kartofler til ca ton kartoffelmel. Hele årets produktion fremstilles i perioden fra august til januar (eller februar), som kaldes kampagnen, hvor de knap 300 andelshavere leverer kartoflerne til fabrikken. Det færdige produkt opbevares i fire store siloer, så der løbende kan udleveres kartoffelmel til kunderne igennem hele året. 1 I forbindelse med bearbejdningen er der en del overskudsvarme, hvoraf Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral kan nyttegøre en del til fjernvarmeproduktion. For at nyttegøre overskudsvarmen skal der på KKM etableres en ny varmeveksler med tilhørende pumper, ventiler, rør, elinstallation og styring. Mellem KKM og den eksisterende solvarmeteknikbygning umiddelbart nord for KKM, skal der etableres en kort transmissionsledning, der kan overføre overskudsvarmen til Karup Varmeværk. Mellem de to kraftvarmeværker i Karup og Kølvrå skal der etableres en transmissionsledning, der kan overføre overskudsvarmen fra Karup til Kølvrå. KKM er projektejer og anlægsvært for etablering af ovenstående anlæg, der er placeret på KKM s egen matrikel. Karup Varmeværk er projektejer og anlægsvært for den øvrige installation udenfor KKM og varetager ligeledes integrationen med det nuværende solvarmeanlæg på Ericavej og kraftvarmeværket på Godthåbsvej. Transmissionsledningen mellem Karup og Kølvrå etableres i fællesskab af de to værker. I forbindelse med etableringen af projektet er der investeringsomkostninger på ca. 8,1 mio. kr. Ved den efterfølgende drift vil der opnås en selskabsøkonomisk nettobesparelse på ca. 1,7 mio. kr. årligt og et samfundsøkonomisk overskud på 14,2 mio. kr. over 30 år, svarende til en intern rente på 12,5 %. 1.1 Projektets baggrund Karup Varmeværk baserer i dag varmeproduktionen på ca. 80 % naturgas og 20 % solvarme. Kølvrå Fjernvarmecentral baserer i dag al varmeproduktionen på naturgas. Da prisen for naturgas og andre fossile brændsler forventes at stige i fremtiden, ønsker Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral at etablere et supplement til den nuværende varmeproduktion, som varetages af en Bergen gasmotorer samt tre gaskedler på Godthåbsvej og solvarmeanlægget på Ericavej og en Jenbacher gasmotor samt en naturgaskedel på kraftvarmeværket i Kølvrå. Karup Varmeværk ønsker at etablere en ny rørforbindelse fra solvarmeteknikbygningen til skel ved KKM, som er entreprisegrænsen, der også afspejler ejerforholdet mellem Karup Varmeværk og KKM. 1 Side 3 af 33

6 Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral arbejder på en fusion af de to fjernvarmeværker. I nærværende projektforslag er driften af både Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral inkluderet i de energitekniske- og økonomiske betragtninger. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr af 24. november 2014 samt senere ændringer og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 825 af 24. juni 2016). 1.2 Projektforslagets formål Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser, og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget via en høring orientere de berørte parter, herunder forsyningsselskaber og grundejere. 1.3 Afgrænsning af projektet Projektet omfatter etablering af: Ny varmevekslerinstallation med tilhørende pumper, ventiler og rør for at nyttegøre overskudsvarme fra KKM Rørforbindelse mellem KKM og solvarmeanlægget på Ericavej Etablering af motorventiler, pumper og styring ved indskæring på solvarmeanlægget Tilpasning af rørsystemet på Karup Varmeværk på Godthåbsvej Etablering af transmissionsledning mellem Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral, herunder etablering af transmissionspumper, ventiler og indskæring på de to værker. Der etableres en transmissionsledning (rørforbindelse) mellem KKM og det eksisterende solvarmeanlæg på Ericavej. Se anvendelsesplan for tracéet på nedenstående figur samt i bilag F. Det forventede tracé for transmissionsledningen mellem KKM og solvarmeanlægget er markeret med en stiplet linje. Side 4 af 33

7 Figur 1: Anvendelseplan for overskudsvarmeprojekt. Det bemærkes at det endelige tracé for rørledningen mellem KKM og solvarmeanlægget ikke er detailprojekteret. Der etableres ligeledes en transmissionsledning mellem Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral. Se anvendelsesplan for tracéet på nedenstående figur samt i bilag F. Det forventede tracé for transmissionsledningen mellem de to værker er markeret med en stiplet linje. Side 5 af 33

8 Figur 2: Anvendelseplan for overskudsvarmeprojekt. Det bemærkes at det endelige tracé for rørledningen mellem KKM og solvarmeanlægget ikke er projekteret. 1.4 Tilknyttede projekter Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral ønsker at øge andelen af vedvarende energi. Karup Varmeværk undersøger derfor muligheden for at installere en el-dreven varmepumpe, der anvender lavtemperatursoverskudsvarme fra KKM som varmekilde. En varmepumpe samt en transmissionsledning mellem Karup og Kølvrå kan nyttegøre en væsentligt større del af den nuværende overskudsvarme ved KKM. 1.5 Indstilling Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral indstiller til Viborg Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune anmodes om at godkende projektforslaget. Side 6 af 33

9 1.6 Organisatoriske forhold Karup Varmeværk samt de to projektpartnere finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder de tekniske anlæg, der er beskrevet i projektforslaget. Den ansvarlige for projektet er: Karup Varmeværk a.m.b.a. Godhåbsvej DK 7470 Karup Kontaktperson: Jens Jørgen Maagaard Projektpartnere: Kølvrå Fjernvarmecentral a.m.b.a. Skolestien Karup J Kontaktperson: Jens Jørgen Maagaard Karup Kartoffelmelfabrik a.m.b.a. Engholmvej Karup J Kontaktperson: Kjeld Jensen Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Kontaktperson: Christian Carlsen og Nikola Marinov Botzov 1.7 Projektets gennemførelse Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse i efteråret 2016 kan etableringen påbegyndes umiddelbart herefter med opstart og idriftsættelse ultimo oktober Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i Lovbekendtgørelse nr af 24. november 2014 om varmeforsyning, samt senere ændringer. Varmeforsyningslovens formål er jævnfør 1, at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Bekendtgørelse nr af 23. september 2015 af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Side 7 af 33

10 Det fremgår af 3 stk. 1 i Projektbekendtgørelsen, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. I Projektbekendtgørelsens bilag 1 for godkendelsespligtige projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg fremgår opførsel af varmeproduktionsanlæg (pkt. 1.2) og transmissionsledninger: Pkt. 1.2 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af varmeproduktionsanlæg, herunder forbrændingsanlæg for affald, træ, halm m.v. og varmepumper til kombineret produktion af varme og køling. Pkt. 2.1 Etablering eller bortfald af anvendelsen af transmissions- og fordelingsledninger med tilhørende tekniske anlæg (pumper, stationer, varmeveksler m.v.) for fjernvarme, naturgas eller andre brændbare gasarter (bygas, biogas, lossepladsgas m.v.). Kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. 6 i Projektbekendtgørelsen. Det fremgår af 17 stk. 1 og 2 i Projektbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen kan godkende varmeproduktionsanlæg, der anvender overskudsvarme, solvarme og/eller el, idet overskudsvarme, solvarme og el ikke regnes som brændsler. Dette præciseres i Energistyrelsens Vejledning til Projektbekendtgørelsen fra 2007, hvori der står følgende om 17 stk. 1 og 2 i Projektbekendtgørelsen (tidligere 15 stk. 1 og 2): En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler. Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være fossile som kul, olie og naturgas eller biomasseformer, som f.eks. flis. Derimod er overskudsvarme, hvor der ikke bliver brugt ekstra brændsel til at producere overskudsvarmen, ikke er at betragte som brændsel. Dette gælder uanset, hvilket brændsler der er brugt til den oprindelige proces. Tilsvarende anvendes der ikke brændsel til at producere solvarme og geotermi. Eldrevne varmepumper og elpatroner (dyppekoger) betragtes ligeledes ikke som brændsel. Det betyder, at der godt kan godkendes projektforslag for varmepumper, solvarme, geotermi og overskudsvarme baseret på biomasse i områder, som allerede forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg. Der skal dog stadig udformes projekter for indpasningen af disse i varmeplanlægningen (Energistyrelsen, 2007) Samlet set betyder 6 og 17, at det er tilladt at godkende et overskudsvarmeanlæg, såfremt dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt end referencesituationen. Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at de i afsnit 1.3 nævnte anlæg etableres hos Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral. 2.2 Lokalplan og kommuneplan Projektforslaget er ikke i konflikt med de gældende lokalplaner og kommuneplaner. Side 8 af 33

11 Etableringen af maskininstallationen for nyttiggørelse af overskudsvarmen vil ske i eksisterende bygning på KKM samt i solvarmeteknikbygningen på Ericavej. Etablering af transmissionsledning vil ligeledes ske indenfor rammerne af gældende lokalplaner. 2.3 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen, udover de i afsnit 2.5 nævnte. 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. Miljøbeskyttelsesloven Der rettes særskilt henvendelse til Viborg Kommune vedrørende miljøgodkendelse for overskudsvarmeanlægget i henhold til Miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med anlægsfasen. Byggeloven m.v. Projektet kræver, ikke at der indhentes byggetilladelse. Lov om elforsyning Projektet ændrer ikke forhold ved el-produktion eller i det bestående anlæg, som er under 25 MW el-kapacitet. Lov om naturgasforsyning Projektet ændrer ikke ved den nuværende fysiske naturgasforsyning. Dog reduceres naturgasforbruget ved Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral som en konsekvens af, at overskudsvarmen fortrænger drift med de nuværende naturgasfyrede produktionsenheder på de to kraftvarmeværker. Vejloven Transmissionsledningen mellem KKM og det nuværende solvarmeanlæg på Ericavej samt mellem Karup og Kølvrå skal etableres i kanten af offentlig vej efter gæsteprincippet jf. Vejloven. Vurdering af virkning på miljøet (VVM) Planlægningen giver mulighed for at et konkret projekt, der kan medføre krav om en VVMscreening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse i medfør af bekendtgørelse nr af 06/11/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægsvirkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om Planlægning. Projektet vurderes at være omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 pkt. 3. De kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan få væsentlige indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 3 i ovennævnte bekendtgørelse, er projektets karakteristika, projektets placering og den potentielle miljøpåvirkning. For projekter omfattet af VVM-bekendtgørelsen gælder, at bygherren skal indgive en skriftlig anmeldelse til kommunen. Karup Varmeværk retter særskilt henvendelse til Viborg Kommune for VVM-anmeldelse. Side 9 af 33

12 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg Forslaget har følgende konsekvenser for de involverede matrikler: Tracéet for transmissionsledningerne mellem KKM og solvarmeanlægget på Ericavej samt mellem Karup og Kølvrå, er ikke endeligt fastlagt, men vil så vidt muligt gå langs offentlig vej. Det kan for ledningen mellem KKM og solvarmeanlægget komme på tale at etablere den langs den nordlige kant af matrikel nr. 7000e Karup By, frem til solvarmeanlægget på Ericavej matrikel nr. 3au Karup By. Tracéet for transmissionsledningen mellem Karup og Kølvrå vil ligeledes blive etableres i kanten af den offentlige vej mellem Karup og Kølvrå. Transmissionsledningerne vil blive etableret efter gæsteprincippet. Gæsteprincippet bruges når ledninger etableres i jorden under en vej eller et andet offentligt areal. Når transmissionsledninger er etableret på gæstevilkår, er det ledningsejerens opgave at flytte ledningen og/eller betale omkostningen forbundet med en flytning, hvis ejeren af arealet ønsker at anvende det til andet formål jf. 106 i Vejloven. Ovenstående servitutbestemmelser for offentlige ledninger beliggende på privat og/eller fællesareal skal sikre, at anlæg skal henligge uforstyrret, og der skal gives de til enhver tid berettigede adgang til at foretage drift og vedligeholdelse i det omgang Karup Varmeværk finder det nødvendigt. Lodsejerfortegnelse for ovenstående matrikler fremgår af bilag E. 3 Redegørelse for projektet 3.1 Varme- og effektbehov Bruttovarmebehovet er opgjort til MWh/år i Karup og MWh/år i Kølvrå. Det maksimale effektbehov er beregnet til 5,6 MW i Karup og 2,1 MW i Kølvrå. Karup Varmeværk: Værkets eksisterende gasmotor har en varmeeffekt på 4,3 MW, og de nuværende gaskedler har en samlet varmeeffekt på 6,3 MW. Den eksisterende akkumuleringstanke er på 650 m 3. På Ericavej er der etableret et solvarmeanlæg på ca m 2 samt en akkumuleringstank på m 3. Solvarmeanlægget og kraftvarmeværket er forbundet med en transmissionsledning. I forbindelse med projektforslaget etableres der en rørforbindelse (transmissionsledning) mellem KKM og solvarmeanlægget på Ericavej, der skal nyttegøre en del af overskudsvarmen på KKM. Kølvrå Fjernvarmecentral: Værkets eksisterende gasmotor har en varmeeffekt på 2,0 MW, og den nuværende gaskedel har en varmeeffekt på 3,2 MW. Side 10 af 33

13 Den eksisterende akkumuleringstanke er på 300 m 3. Ved godkendelse af nærværende projektforslag etableres der transmissionsledning fra Karup Varmeværk til Kølvrå Fjernvarmecentral. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Karup Varmeværk producerer i dag ca. 80 % af varmen på naturgas og de resterende ca. 20 % på solvarmeanlægget. Kølvrå Fjernvarmecentral producerer i dag al fjernvarme på naturgas. Fordelingen mellem kraftvarme-produktion på gasmotorerne og varmeproduktion på kedler afhænger primært af gaspriserne og el-priserne. Den fortsatte udbygning med vindkraft medfører at kraftvarme-produktionen i fremtiden vil blive reduceret, og dermed øge varmeproduktionsprisen. Etablering af overskudsvarmeanlægget med tilhørende transmissionsledning vil reducere naturgasforbruget på eksisterende motor- og kedelanlæg. De danske fjernvarmeværker har siden 2006 haft pligt til at sikre konkrete og dokumentérbare energibesparelser. Når et fjernvarmeværk etablerer et solvarmeanlæg, må værket indregne et års solvarmeproduktion som en energibesparelse jf. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats. Energibesparelser opnået ved udnyttelse af egen produceret overskudsvarme, varm røggas og affald (affaldstræ, slam m.m.) kan medregnes som energibesparelse. Forudsat, at det ikke hidtil har været udnyttet til energiformål som f.eks. forbrænding på affaldsforbrændingen. Halm til energianvendelse betragtes ikke som affald, men som brændsel. Energibesparelsen opgøres som reduktionen i nettoenergitilførslen til virksomheden som følge af initiativet. Dette gælder uanset om overskudsvarmen udnyttes inden- eller udenfor virksomheden (via fjernvarmenet). Energibesparelsen kan dog ikke medregnes, hvis den vedrører energiproducerende anlæg i kollektive produktionsanlæg, herunder visse gartnerier og større industrivirksomheder, jf. listen på (Notat fra Energistyrelsen vedr. svar på en række spørgsmål i forbindelse med netog distributions- selskabernes energispareindsats.) 3.3 Anlægsomfang Projektet omfatter etablering af de i afsnit 1.3 nævnte dele. Anlægsomkostningerne er budgetteret til ca. 8,1 mio. kr. inkl. inklusiv værdien af energibesparelser, som er tilknyttet etableringen af overskudsvarmeanlægget. Side 11 af 33

14 Figur 3: Principdiagram for maskininstallation for overskudsvarmeprojekt. KKM har oplyst temperaturen på kondensatstrømmen til 48 C. Mængden af kondensat er ligeledes oplyst af KKM. Mængden er overskudsvarme er beregnet ved en returtemperatur på 32 C. Den samlede mængde overskudsvarme, der kan nyttegøres i kampagnen er beregnet til MWh. 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, forbrugerøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der regnes på: Referencen: Driften med de nuværende kraftvarmeværker. Projektet: Som referencen suppleret med etablering af overskudsvarmeanlæg samt transmissionsledning mellem Karup og Kølvrå Side 12 af 33

15 Varmeproduktion [MWh/år] Resultatet udgøres af forskellen mellem de to ovennævnte beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne projektet og referencen og indeholder ikke forhold, der ikke påvirkes af projektet. 4.1 Varmeproduktionsfordeling Overskudsvarme Solvarmeanlæg Naturgaskedler Naturgasmotorer Referencen Figur 4: Varmeproduktionsfordeling i referencen og i projektet. Projektet Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser hvordan varmeproduktionen fordeles mellem de enkelte varmeproduktionsenheder i henholdsvis referencen og i projektet. Det fremgår: at naturgasmotorerne producerer 24 % af varmen i referencen, og 26 % i projektet. at naturgaskedlerne producerer 62 % af varmen i referencen, og 39 % i projektet. at solvarmeanlægget producerer 14 % af varmen i referencen, og 14 % i projektet. at overskudsvarmeanlægget producerer 0 % af varmen i referencen, og 22 % i projektet. Projektet medfører at overskudsvarmeanlægget og den mere effektive naturgasmotor i Karup fortrænger kedeldrift. Side 13 af 33

16 Figur 5: Varighedskurve for varmebehovet samt de enkelte produktionsenheder (sorteret efter driftstid) inkl. solvarmeanlægget i projektet. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser varighedskurven for varmebehovet og de enkelte produktionsenheder i projektet. 4.2 Selskabsøkonomi Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved etablering af overskudsvarmeanlægget og transmissionsledningen, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og projektet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. Ved gennemførsel af projektet, skal der samlet investeres ca. 8,1 mio. kr. i overskudsvarmeanlægget inkl. værdien af energibesparelser samt etableringen af transmissionsledningen. Driftsbesparelsen er beregnet til ca. 2,28 mio. kr./år, hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid på 3,5 år. Dette skal ses i forhold til overskudsvarmeanlæggets forventede tekniske levetid på år. Den forventede levetid for transmissionsledningen forventes at være 60 år. Ved gennemførsel af projektet opnår Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral en besparelse på driftsomkostningerne inkl. kapitalomkostninger på 17 %. Side 14 af 33

17 De gennemsnitlige kapitalomkostninger i projektet er beregnet til ca. 0,54 mio. kr./år (annuitetslån med en realrente på 3,0 % p.a. og en løbetid på 20 år). Dette giver en gennemsnitlig nettobesparelse på ca. 1,73 mio. kr./år ved realisering af projektet. Selskabsøkonomi Enhed Reference Projekt Reference minus projekt Investering kr Resultat af drift, jf. Bilag A kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 3,5 Kapitalomkostninger, gnsn. kr./år Nettobesparelse kr./år Tabel 1: Selskabsøkonomi for gennemførsel af projektet. Det fremgår således, at selskabsøkonomien er positiv, og nettobesparelsens størrelse gør projektet robust overfor højere kapitalomkostninger eller højere driftsudgifter m.m. Beregningen er vedlagt i bilag B. Alle beløb er ekskl. moms Selskabsøkonomisk følsomhedsberegning Der er foretaget følsomhedsberegninger for at undersøge robustheden i det selskabsøkonomiske overskud ved investeringen i projektet. Følsomhedsberegningerne er foretaget som nulpunktsanalyser (break-even-analyser). Følsomhedsberegningerne undersøger således hvornår nettobesparelsen, driftsbesparelse inkl. kapitalomkostninger, går i nul. Der foretages følgende følsomhedsberegninger: Investeringsnulpunkt Driftsomkostningsnulpunkt (besparelse) I den første følsomhedsberegning øges den samlede investering indtil nulpunktet for nettobesparelsen nås. Dette sker ved at øge den samlede investering med 25,7 mio. kr. til 33,3 mio. kr. Resultaterne for selskabsøkonomien ses af Tabel 2, hvor det fremgår, at den simple tilbagebetalingstid forøges til 14,9 år. Selskabsøkonomi Enhed Reference Projekt Reference minus projekt Investering kr Resultat af drift, jf. Bilag A kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 14,9 Kapitalomkostninger, gnsn. kr./år Nettobesparelse kr./år Tabel 2: Selskabsøkonomi ved investeringsnulpunkt. I den anden følsomhedsberegning øges driftsomkostningerne i projektet indtil nulpunktet nås. Dette sker ved at øge driftsomkostningerne i projektet således at driftsbesparelsen og nettobesparelsen går i nul når driftsbesparelsen pr. år svarer til kapitalomkostningen pr. år. Dette opnås ved at øge driftsomkostningerne i projektet fra 7,7 mio. kr./år til 9,47 mio. kr./år. Resultatet fremgår af nedenstående Tabel 2. Side 15 af 33

18 Selskabsøkonomi Enhed Reference Projekt Reference minus projekt Investering kr Resultat af drift, jf. Bilag A kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 14,9 Kapitalomkostninger, gnsn. kr./år Nettobesparelse kr./år Tabel 3: Selskabsøkonomi ved driftomkostningsnulpunkt. På baggrund af de gennemgåede følsomhedsberegninger kan det konkluderes, at selskabsøkonomien for projektet er meget robust over for investeringens størrelse, og heller ikke specielt følsom over for driftsbesparelsen ved projektet. 4.3 Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning med projektet set fra samfundets side i forhold til den nuværende drift. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres med en kalkulationsrente på 4 % p.a., hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis en situation med den nuværende drift og en situation med etablering af overskudsvarmeanlægget og transmissionsledningen mellem Karup og Kølvrå. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens vejledning: Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli 2007, samt appendiks Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Version 3, april Kalkulationsrenten er 4 %, jf. opdateret tillægsblad til vejledning af juni Endvidere er der anvendt gældende tillægsblad vedrørende global warming potentials for methan og lattergas fra juni Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 30 år, svarende til den gennemsnitlig forventet levetid. Levetiden for overskudsvarmeanlægget forventes at være år og levetiden for transmissionsledningen forventes at være 60 år. Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis projektet og referencen ses, at der opnås et samfundsøkonomisk overskud på ca. 14,2 mio. kr. over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse. Dette svarer til at projektet har en intern rente på 12,5 %, hvilket er bedre end det gældende minimumskrav på 4,0 %. Beregningerne på samfundsøkonomien er vedlagt i bilag D. Forudsætningerne er vedlagt i bilag C samt beregningsresultater for forudsætningerne i bilag A fra energypro Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger I lighed med de selskabsøkonomiske beregninger er der foretaget følsomhedsberegninger for samfundsøkonomien ved projektet. Følsomhedsberegningerne er foretaget som nulpunktsanalyser (break-even-analyser). Følsomhedsberegningerne undersøger således hvornår det samfundsøkonomiske overskud går i nul (hvilket er når den interne rente er lig med den samfundsøkonomiske kalkulationsrente på 4 %). Side 16 af 33

19 Der foretages følgende følsomhedsberegninger: Investeringsnulpunkt (inkl. forholdsmæssig ændring af scrapværdi) Driftsomkostningsnulpunkt (besparelse) Afgiftsnulpunkt El-produktionsnulpunkt Betragtningsperiode på 20 år Hvis investeringen øges med 12,7 mio. kr. til 20,7 mio. kr. opnås et samfundsøkonomisk overskud på 0 kr. over betragtningsperioden. Ved at øge driftsomkostningerne i projektet med 0,72 mio. kr. til 1,1 mio. kr. opnås et samfundsøkonomisk overskud på 0 kr. over betragtningsperioden. Sænkes afgiftsprovenuet i projektsituationen med 3,6 mio. kr. til 0,56 mio. kr. opnås et samfundsøkonomisk overskud på 0 kr. over betragtningsperioden. Falder el-produktionen i projektsituationen med yderligere ca MWh/år til ca MWh/år opnås et samfundsøkonomisk overskud på 0 kr. over betragtningsperioden. Ændres betragtningsperioden for samfundsøkonomien fra 30 til 20 år reduceres det samfundsøkonomiske overskud til 9,3 mio. kr. over betragtningsperioden. Samfundsøkonomien er derved robust over for ændringer i forudsætningerne for investeringen. Følsomhedsberegningerne viser også, at samfundsøkonomien kun er lidt følsom over for driftsbesparelsen, afgiftsprovenuet og fortrængt el-produktion i projektet Samfundsøkonomiske alternativer Da nærværende projektforslag indeholder to delprojekter for henholdsvis udnyttelse af overskudsvarme for Karup samt etablering af transmissionsledning til Kølvrå og udvidelse af overskudsvarmekapacitet, der er relateret til Kølvrå er der foretaget alternative samfundsøkonomiske beregninger, der påviser samfundsøkonomien ved disse delprojekter. 1. Overskudsvarmeprojekt, der udelukkende forsyner Karup a. Samlet investering: 2,3 mio. kr. inkl. værdi af energibesparelser b. Nettobesparelse: 1,4 mio. kr./år c. Samfundsøkonomisk overskud: 11,6 mio. kr. Intern rente på 27,5 % 2. Supplement til ovenstående, hvor der etableres transmissionsledning til fra Karup til Kølvrå, der udnyttes yderligere overskudsvarme, som forsyner Kølvrå. a. Samlet investering: 5,7 mio. kr. inkl. værdi af energibesparelser b. Nettobesparelse: 0,27 mio. kr./år c. Samfundsøkonomisk overskud: 2,6 mio. kr. Intern rente på 6,3 % I alle de foregående beregninger er der anvendt el-priser for Vestdanmark fra 2015, som er hentet fra Nord Pool. Side 17 af 33

20 4.4 Forbrugerøkonomiske forhold Besparelsen som Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecental opnår ved gennemførsel af projektet tilfalder forbrugerne i henhold til "hvile i sig selv"-princippet. Forbrugerøkonomien er ikke specifikt belyst for dette projekt. Det kan dog konkluderes på baggrund af resultaterne præsenteret under selskabsøkonomi, at der må forventes en mindre besparelse for forbrugerne ved gennemførelse af projektet. Dette skyldes, at besparelserne på drift og vedligehold er større end kapitalomkostningerne ved investeringen i udvidelsen. 4.5 Energi og miljø Her præsenteres de beregnede konsekvenser for brændselsforbrug og luftemission. Det bemærkes, at de energi- og miljømæssige konsekvenser ikke er et selvstændigt resultat, men en mellemregning til den samfundsøkonomiske beregning. De energi- og miljømæssige konsekvenser - ved henholdsvis den nuværende drift og driften ved udnyttelse af overskudsvarme samt transmissionsledningen mellem Karup og Kølvrå- er opstillet i Tabel 4 og Tabel 5. Energimæssige Projekt minus Enhed Reference Projekt konsekvenser reference Varme ab værk MWh/år Naturgas, Motor MWh/år Naturgas, Kedel MWh/år Brændsler i alt MWh/år El-produktion MWh/år El-prod. minus forbrug MWh/år Tabel 4: Brændselsforbrug og el-produktion pr. år før og efter etablering af overskudsvarmeanlægget og transmissionsledningen mellem Karup og Kølvrå.. Det fremgår af Tabel 4, at det samlede brændselsforbrug reduceres med 18 %, mens elproduktionen forøges med 10 %. Emissioner 1 Enhed Reference Projekt Projekt minus reference CO 2 ton/år CH 4 (metan) kg/år N 2 O (lattergas) kg/år CO 2 -ækvivalenter ton/år SO 2 kg/år NO X kg/år PM 2,5 kg/år Note 1: Incl. CO 2 -udledning fra gennemsnitlig dansk el-produktion. Tabel 5: Luftemissioner (gennemsnit over perioden fra 2016 til 2046). Side 18 af 33

21 Det fremgår af Tabel 5, at emissionerne for CO 2, N 2 0, SO 2, NO X PM 2,5 falder markant. Således falder CO 2 -udledningen målt på CO 2 -ækvivalenter med 19 %. Stigningen i emissionerne af CH 4 skyldes, at gasmotoren i Karup fortrænger el-produktion på gasmotoren i Kølvrå da motoren i Karup er mere effektiv. Således forøges den samlede el-produktion på de to værker. Faldet i NO X skyldes at kraftvarmeproduktion på gasmotorerne og varmeproduktion på naturgaskedel har en forholdsvis høj NO X -emission tilknyttet. Den samfundsøkonomiske værdi af de ændrede emissioner er beregnet til ca. 2,1 mio. kr. i nutidsværdi over betragtningsperioden. Miljømæssigt er projektet således samfundsøkonomisk fordelagtigt. 5 Konklusion Beregningerne viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og dermed forbrugerøkonomi. Beregningerne viser samtidig reducerede miljøpåvirkninger, hvilket skyldes reduceret naturgasforbrug. Beregningerne i afsnit 4.3 viser, at der en samfundsøkonomisk gevinst ved projektet i forhold til referencen på ca. 14,2 mio. kr. i projektets betragtningsperiode. Dermed anses kravene i Projektbekendtgørelsens 6 at være opfyldt. Kommunalbestyrelsen anmodes derfor på denne baggrund om at godkende projektforslaget. Side 19 af 33

22 Bilag A: Udskrifter fra energypro Side 20 af 33

23 Side 21 af 33

24 Side 22 af 33

25 Side 23 af 33

26 Side 24 af 33

27 Side 25 af 33

28 Side 26 af 33

29 Side 27 af 33

30 Bilag B: Selskabsøkonomiske konsekvenser Scrapværdi efter 30 år Levetid Reference Projekt Reference Projekt År kr. kr. kr. kr. Præisoleret rørledning, dobb. Vekslerstation for spildevand/fv, CIP anlæg og øvrige hjælpeudstyr, VVS installationer, styring og el SRO og Scada Udfærdigelse af aftale/kontrakt Indskæring, Karup Varmeværk Ventiler, pumper, trykholdeanlæg etc Transmissionsledning inkl. gravearbejder m á kr Krydsning af Karup Å Indskæring, Kølvrå Fjernvarmecentral Evt. lodsejerersatning, tinglysning ( kr) Værdi af energibesparelse Regulering - Projektering og tilsyn Myndighedsbehandling Uforudsete udgifter I alt Selskabsøkonomi Enhed Reference Projekt Reference minus projekt Investering kr Resultat af drift, jf. Bilag A kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 3,5 Kapitalomkostninger, gnsn. kr./år Nettobesparelse kr./år Alle beløb er ekskl. moms. Kapitalomkostningerne er beregnet som et 20-årigt annuitetslån med en realrente på 3,0 % p.a. Side 28 af 33

31 Bilag C: Forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 26. april 2016 / Niels From Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, den 16. august 2016 / Nikola Botzov Grundlag: Værk: Projekt: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, april Samt tillægsblade, juni Karup Kølvrå 973 Karup overskudsvarme + transmisionsledning Samfundsøkonomisk overskud: søkr. Intern rente 12,48% p.a. Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Brændsel 1 MWh/år Naturgas, Motor Brændsel 2 MWh/år Naturgas, Kedel El-produktion MWh/år Prisniveau 2016-kr. Kalkulationsrente 4,00% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2016-kr./år Afgifter minus tilskud 2016-kr./år Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2016-kr kr. førelsesgrad % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 30,0 Side 29 af 33

32 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser Beregning af samfundsøkonomisk underskud PlanEnergi, den 16. august 2016 / Nikola Botzov Samfundsøkonomiske meromkostninger År Investeringer + D&V Brændsler El-forbrug minus elproduktion Invest. + D&V + brændsler + el Projekt minus reference Faktorpriser Beregningspriser Invest. + D&V + brændsler + el Forvridningstab CO 2 - omkostninger SO 2 -, NO X - og PM 2,5 - omkostninger I alt I alt, nutidsværdi kr kr kr kr søkr søkr søkr søkr søkr søkr Nutidsværdi Side 30 af 33

33 Bilag E: Lodsejerfortegnelse Lodsejerfortegnelse for transmissionsledning mellem Karup Kartoffelmelfabrik og Karup Solvarmeanlæg Matr. Nr. Lodsejere Adresse 2u Karup By Karup Kartoffelmelfabrik a.m.b.a Engholmvej 15, 7470 Karup J 7000e Karup By 3au Karup by Viborg Kommune Karup Varmeværk a.m.b.a., Solvarmeanlæg, Ericavej Godthaabsvej 2, 7470 Karup J Lodsejerfortegnelse for transmissionsledning mellem Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral Matr. Nr. Lodsejere Adresse 8 az Karup By Karup Varmeværk a.m.b.a. Godthaabsvej 2, 7470 Karup J 7000z Karup By Viborg Kommune 7000h Karup By Viborg Kommune 7000a Karup By Viborg Kommune 7000h Kølvrå By Viborg Kommune 7000i Kølvrå By Viborg Kommune 1fp Kølvrå By Kølvrå Fjernvarmecentral a.m.b.a. Skolestien 10, Kølvrå 7470 Karup J Side 31 af 33

34 Bilag F: Situationsplan Side 32 af 33

35 Side 33 af 33

36 Sendt pr. til Cc: Viborg Kommune Teknik & Miljø Planlægger Rasmus Trangbæk Kjærsgaard Prinsens Allé Viborg 16. september 2016 Tlf. direkte: energiplaner@naturgas.dk HMN GasNet P/S' høringssvar på projektforslag for overskudsvarme fra Karup Kartoffelmelsfabrik a.m.b.a. til Karup Varmeværk a.m.b.a. og transmissionsledning til Kølvrå Fjernvarmecentral a.m.b.a. Viborg Kommune har den 1. september 2016 sendt ovennævnte projektforslag i høring med høringsfrist den 28. september Det er HMN GasNet P/S (herefter HMN) opfattelse, at samfundsøkonomien bør beregnes over den gængse betragtningsperiode på 20 år i stedet for de anvendte 30 år. Dette set i lyset af, at den forventede tekniske levetid på overskudsvarmeanlægget er anført i projektforslaget til år. Med denne levetid bør der også i den samfundsøkonomiske beregning indgå en reinvestering i overskudsvarmeanlægget. HMN GasNet P/S Tlf Gladsaxe Ringvej 11 DK-2860 Søborg Vognmagervej 14 DK-8800 Viborg Projektforslagets robusthed i forhold til ovenstående er beregnet som en følsomhed, som viser, at en ændring af betragtningsperioden for samfundsøkonomien fra 30 år til 20 år vil reducere projektfordelen fra 14,2 mio. kr. til 9,3 mio. kr. HMN har ikke yderligere bemærkninger til projektforslaget. For god ordens skyld gøres opmærksom på, at de manglende bemærkninger ikke nødvendigvis er udtryk for, at HMN er enig i alle anvendte forudsætninger/beregninger, men alene udtryk for, at HMN på basis af de foreliggende oplysninger og egne analyser ikke finder, at der er grundlag for at gøre indsigelser imod projektforslaget. Endvidere gøres opmærksom på, at HMN skriftligt skal underrettes om kommunens afgørelse, jf. Projektbekendtgørelsens 28. Med venlig hilsen Tina Schou Analytiker, økonomi og energi HMN GasNet P/S CVR nr.: EAN nr.: