Projektforslag. Luftvarmepumpe ved Brædstrup Totalenergianlæg A/S. 22. marts 2019

Transkript

1 Rekvirent Brædstrup Totalenergianlæg A/S Fjernvarmevej 2 DK 8740 Brædstrup T: post@braedstrup-fjernvarme.dk Kontaktperson Jim Larsen Direktør Projektforslag Luftvarmepumpe ved Brædstrup Totalenergianlæg A/S Projektforslag udarbejdet af PlanEnergi Linn Laurberg Jensen E: llj@planenergi.dk Max Guddat E: mgag@planenergi.dk Kvalitetssikret af MGAG/PAS Projekt ref.: NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel marts 2019 SJÆLLAND A.C. Meyers Vænge 15 DK 2450 København SV Tel planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og resumé Projektforslagets formål Undersøgte alternativer Referencen (#0) Scenarie 1/projektet: 5,5 MW luft til vand varmepumpe (Alt. # 1) Alternativt scenarie 2: Grundvandsvarmepumpe (Alt. #2) Alternativt scenarie 3: Træfliskedel (Alt. #3) Alternativt scenarie 4: Kombination af fliskedel og varmepumpe (Alt. #4) Tilknyttede projekter Organisatoriske forhold Berørte parter Tidsplan for gennemførelse Indstilling 7 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeplanlægning Lokalplan og kommuneplan Styringsmidler Anden lovgivning 9 3 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Forsyningsmæssige forhold Anlægsomfang 11 4 Konsekvensberegninger Varmeproduktionsfordeling Selskabsøkonomi Samfundsøkonomi Følsomhedsberegninger Forbrugerøkonomiske forhold Energi og miljø 19 5 Konklusion 22 Bilag A: Placering af LV varmepumpe og Støjniveauer i Lokalplan Bilag B: Udskrifter energypro 25 Referencen 25 Projektet Alt. # 1 28 Grundvandsvarmepumpe Alt. # 2 32 Træfliskedel Alt. # 3 36 Træfliskedel og luft-vand varmepumpe Alt. # 4 39 Bilag C: Samfundsøkonomiske forudsætninger 43 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser og følsomheder 46 Bilag E: Selskabsøkonomiske konsekvenser 49 Side 2 af 49

3 1 Indledning og resumé Nærværende projektforslag er udarbejdet i henhold til Varmeforsyningsloven og dækker etablering af et eldrevet luftvarmepumpeanlæg hos Brædstrup Totalenergianlæg A/S. Brædstrup Totalenergianlæg A/S er projektejer og anlægsvært for etableringen af den eldrevne varmepumpe. Det planlagte varmepumpeanlæg skal udnytte udeluft som varmekilde. Varmepumpen skal indgå som varmeproduktionsenhed sammen med værkets øvrige enheder. Projektet omfatter udelukkende etablering af yderligere varmeproduktionsanlæg og omhandler ikke konvertering af forbrugere med individuel varmeproduktion. Beregningerne viser positiv miljøpåvirkning, samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og dermed forbrugerøkonomi ved projektet. Projektet resulterer i en samfundsøkonomisk gevinst på 24,7 mio. kr. over betragtningsperioden relativt til referencescenariet og har ligeledes samfundsøkonomiske fordele over for de undersøgte alternativer. 1.1 Projektforslagets formål Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser, og danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget orientere kommunen samt de forsyningsselskaber og grundejere, der måtte blive berørt af projektet, og som skal have projektet i høring. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr af 27/12/2018 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). 1.2 Undersøgte alternativer Brædstrup Totalenergianlæg A/S planlægger at udvide deres varmeproduktionsanlæg med en eldrevet varmepumpe, med henblik på at sikre den høje forsyningssikkerhed, samt at reducere værkets sårbarhed over for udsving i energipriserne. Udeluft er identificeret som den mest relevante (rentable) varmekilde til denne varmepumpe. Den optimale anlægsstørrelse er fundet til 5,5 MW ved 0 C, og det forventes, at varmepumpen vil indgå som ny grundlastenhed, sammen med den eksisterende solvarmeproduktion, jf. de teknoøkonomiske beregninger i kapitel 4. Ud fra det indledende analysearbejde, der går forud for nærværende projektforslag, har Brædstrup Totalenergi desuden vurderet potentialet ved andre varmekilder og produktionsteknologier. Blandt beregninger, der indeholder udvidelse af solvarme, grundvandsvarmepumpe og fliskedel er luft-vand varmepumpen fundet det samfundsøkonomiske mest rentable projekt (se afsnit 1.5). Følgende alternative scenarier belyses, som er vurderet at være et relevant scenarie, jf. Projektbekendtgørelsens 23, stk. 1, pkt. 10: #0 Referencen #1 Luft til vand varmepumpe (det foreslåede projekt) #2 Grundvandsvarmepumpe Side 3 af 49

4 #3 Træfliskedel #4 Træfliskedel kombineret med luft-vand varmepumpe 1.3 Referencen (#0) I referencen regnes med de nuværende varmeproducerende og -lagringsenheder, med undtagelse af det eksisterende pilotborehulslager og varmepumpen i tilknytning til dette, grundet usikkerhed ang. hvor vidt dette vil fortsætte efter pilotprojektets ophør. Der er i referencen ikke indregnet reinvesteringer i eksisterende motor- og kedelkapacitet, der i praksis må forventes afholdt tidl. end i de øvrige scenarier, grundet den relativt større drift på motorer og kedler i referencen. Dette er med til at tegne et konservativt billede af de øvrige scenarier, der i realiteten vil have en større projektfordel over for referencen, end den i resultaterne præsenterede. 1.4 Scenarie 1/projektet: 5,5 MW luft til vand varmepumpe (Alt. # 1) Projektet omfatter etablering af: Et eldrevet varmepumpeanlæg med en varmeeffekt på 5,5 MW ved en udetemperatur på 0 C og en gennemsnitlig COP på årsbasis (SCOP) på 3,2 jf. nedenstående tabel. Varmepumpen skal udnytte udeluft som varmekilde. Eloptag (maks.) Varmekilde Fremløbstemperatur fra VP Varmeeffekt (ved 0 C) SCOP Ca. 2 MW Udeluft Op til 71 ᵒC Maks. 6,2 MW (afhængig af udeluftstemperaturen) 3,2 (beregnet) Tabel 1: Tekniske oplysninger for den i projektet (Alt. # 1) foreslåede varmepumpe. Brædstrup Totalenergi påtænker at købe en del af nabogrunden på Industrivej 7 i Brædstrup, inkl. en bygning. Der påtænkes indsat en varmepumpe i den nordlige del af bygningen. Arealet øst for bygningen påtænkes anvendt til en ca m 2 kølegård. Opsamlet kondensvand påtænkes nedsivet på arealet mod nordøst. Se Bilag A for oversigtskort over kølegården og bygningen. Ifølge er arealet ikke miljømæssigt kortlagt eller områdeklassificeret i forbindelse med jordflytning. Alternative placeringer af varmepumpen er identificeret nord for det første solfangerfelt, eller nord for anden etape af solfangere. Etableres varmepumpen nord for det første solfangerfelt, vil der skulle etableres fjernvarmeledninger til det eksisterende værk. Etableres varmepumpen nord for etape to af solfangerfeltet, vil der skulle ske en omlægning af glykolledningerne og glykolvekslerstationen for solfangerne. Samtidigt vil afstanden for servicepersonalet blive længere, hvorfor den foreslåede placering nord for det eksisterende varmeværk vurderes at være det optimale alternativ. Fælles for placeringerne er at de er beliggende i området for Lokalplan Erhvervsområdet Virkefeltet II, se afsnit 2.2. Side 4 af 49

5 Varmepumpen kobles sammen med varmeværket således, at varmeproduktionen kan ledes direkte til byen, opblandes med varme fra øvrige enheder på værket eller gemmes i akkumuleringstanken. Med de nuværende fjernvarmetemperaturer og den store produktionsandel forventes det, at varmepumpens SCOP vil ligge på ca. 3, Alternativt scenarie 2: Grundvandsvarmepumpe (Alt. #2) Etablering af et grundvandsbaseret varmepumpeanlæg med en varmeeffekt på ca. 5,0 MW ved en udetemperatur på 0 C og en SCOP på 3,8. Varmepumpen udnytter grundvand som varmekilde og har følgende tekniske specifikationer i beregningerne. Eloptag (maks.) Varmekilde Fremløbstemperatur fra VP Varmeeffekt (ved 0 C) SCOP Ca. 1,3 MW Grundvand Op til 71 ᵒC Maks. 5,0 MW 3,8 (beregnet) Tabel 2: Tekniske oplysninger for den i alternativ (Alt. #2) anvendte grundvandsvarmepumpe. For grundvandsvarmepumpen bemærkes det, at der ikke indregnes energibesparelser, da projektet ikke vil kunne realiseres indenfor tidsrammen af denne aftale. SCOP en er resultatet af en konkret vurdering i henhold til anslåede 1 forhold for grundvandet i projektområdet. 1 Anslået ud fra eksisterende boringer og grundvandskort. Side 5 af 49

6 1.6 Alternativt scenarie 3: Træfliskedel (Alt. #3) Etablering af en fliskedel med en indfyret effekt på 4,6 MW og en varmeydelse på 3 MW. Træfliskedlen er anvendt med våd træflis med en brændværdi på 10 GJ/ton med tilhørende brændselspris på 488 kr./ton. Det vurderes at der er tilstrækkelig med plads til etablering af en fliskedel på den eksisterende matrikel ved Brædstrup Totalenergi. Indfyret effekt 4,6 MW Varmeeffekt 5,0 MW Virkningsgrad 108 % Tabel 3: Tekniske oplysninger alternativ med træfliskedel (Alt. #3). 1.7 Alternativt scenarie 4: Kombination af fliskedel og varmepumpe (Alt. #4) Dette alternativ er en kombination af alternativ #4 og det ansøgte alternativ #1. Investeringerne i fliskedlen og luft-vand varmepumpen er reduceret, da disse i denne kombination får en tilsvarende mindre kapacitet. 1.8 Tilknyttede projekter Der planlægges ingen tilknyttede projekter ud over det beskrevne i dette projektforslag. Side 6 af 49

7 1.9 Organisatoriske forhold Brædstrup Totalenergianlæg A/S finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder de i dette projektforslag beskrevne tekniske anlæg. Den ansvarlige for projektet er: Brædstrup Totalenergianlæg A/S Fjernvarmevej 2 DK 8740 Brædstrup Kontaktperson Kontaktperson: Jim Larsen jim@braedstrup-fjernvarme.dk Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Kontaktperson: Max Guddat mgag@planenergi.dk 1.10 Berørte parter Følgende vurderes at være berørte parter i sagen, og projektforslaget foreslås derfor som udgangspunkt sendt i høring i henhold til Projektbekendtgørelsen, 25 hos: Horsens Kommune (myndighed for visse lovområder nævnt under 2.4) Brædstrup Fjernvarme A.m.b.a. som aftager af varmen fra Brædstrup Totalenergianlæg A/S Dansk Gas Distribution (Gasforsyningsselskab) N1 (Elnetsselskab) 1.11 Tidsplan for gennemførelse Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse ultimo juni 2019 kan den endelige projektering foretages i efteråret Anlægsarbejdet kan påbegyndes primo 2020, således at idriftsættelse kan ske medio Indstilling Brædstrup Totalenergianlæg A/S indstiller til Horsens Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Horsens Kommune anmodes om at godkende nærværende projektforslag. Side 7 af 49

8 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i Bekendtgørelse LBK nr. 64 af 21. januar 2019 af lov om varmeforsyning. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr af 27. december 2018 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Af 3, stk. 1, 1. pkt. i Projektbekendtgørelsen fremgår det, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. 6 i Projektbekendtgørelsen. Ifølge 17, stk. 2 i Projektbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen ved etablering af nye varmeproduktionsanlæg kun godkende anlæg der anvender brændslerne naturgas og mineralsk olie. Undtagelser herfra udgør bl.a. bio- og lossepladsgas til kraftvarme, forudsat at brændslet i forvejen anvendes på en kraftvarmeproducerende enhed, samt biomasse i kedler på maksimalt 1 MW i de såkaldte Barmarksværker. En yderligere undtagelse fremgår af vejledningen til Projektbekendtgørelsen fra 2005, hvorefter elektriske varmepumper og overskudsvarme, hvor der ikke bliver brugt ekstra brændsler til at producere overskudsvarme, ikke betragtes som brændselsforbrugende varmeproduktionsenheder. En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være fossile som kul, olie og naturgas eller biomasseformer, som f.eks. flis. Derimod er overskudsvarme, hvor der ikke bliver brugt ekstra brændsel til at producere overskudsvarmen, ikke er at betragte som brændsel. Dette gælder uanset, hvilket brændsler der er brugt til den oprindelige proces. Tilsvarende anvendes der ikke brændsel til at producere solvarme og geotermi. Eldrevne varmepumper og elpatroner (dyppekoger) betragtes ligeledes ikke som brændsel. Det betyder, at der godt kan godkendes projektforslag for varmepumper, solvarme, geotermi og overskudsvarme baseret på biomasse i områder, som allerede forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg. Der skal dog stadig udformes projekter for indpasningen af disse i varmeplanlægningen. (Energistyrelsen 2007, s. 21) 2 17, stk. 2 betyder at det er tilladt at godkende varmepumpeanlægget, såfremt dette samfundsøkonomisk set er det mest fordelagtige forsyningsalternativ. 2 Energistyrelsen 2007: Vejledning: Bekendtgørelse nr af 13/12/2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Side 8 af 49

9 2.2 Lokalplan og kommuneplan Brædstrup Totalenergianlæg er placeret i området for Lokalplan Erhvervsområdet Virkefeltet II og er beliggende inden for Kommuneplanrammeområde 20ER06. Kommuneplanrammen udlægger område til maks. miljøklasse 4, og projektet vurderes derfor at være i fin overensstemmelse med kommuneplanrammen. Projektet skal opføres i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser og anvendelser. Under anvendelser fremgår, at Brædstrup Totalenergianlæg ligger i område E.21. Den maksimale støjbelastning må i dagstimerne maksimalt give anledning- eller være medvirkende til 60 db. Der er angivet flere grænser i tabellen, der er vedlagt i Bilag A sammen med kort over lokalplan. Derudover gælder følgende forhold i område E.21: bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for den enkelte ejendom, intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives en højde der overstiger 12 m over terræn, og bebyggelsen må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage det kan dog accepteres, at en enkelt bygning eller enkelte bygningsdele opføres i større højde f.eks. skorstene, ventilationsanlæg, maskinafsnit, trappehuse, elevatorskakte og lign., såfremt særlige hensyn til virksomhedens drift eller indretning gør det nødvendigt dog gælder, at der i en afstand af 100 m fra skel til boligejendomme, må intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade gives en højde, der overstiger 8,5 m over terræn. Overordnet set vurderes det, at varmepumpen kan rummes inden for de planmæssige rammer, idet anvendelsen ikke i væsentlig grad adskiller sig fra den eksisterende anvendelse til varmeværket. 2.3 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. VVM-bekendtgørelsen Ifølge 16 i VVM-bekendtgørelsen skal der for anlæg opført på bilag 2, gennemføres en VVMscreening. Projektet, som dette projektforslag omhandler, er opført på bilag 2 pkt. 3.a, derfor indgives der inden etablering heraf, skriftlig anmeldelse af projektet til Kommunalbestyrelsen. Miljøbeskyttelsesloven Der rettes særskilt henvendelse til Horsens Kommune vedrørende miljøgodkendelse for etableringen af projektet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med anlægsfasen. Lov om elforsyning Projektet ændrer ikke i forhold ved elproduktion eller i det bestående elproducerende anlæg, som er under 25 MW elproducerende kapacitet og derfor ikke omfattet af Elforsyningsloven. 3 Side 9 af 49

10 Lov om naturgasforsyning Der vil ikke ske ændringer i den eksisterende naturgasforsyning i henhold til Lov om naturgasforsyning. Lov om Jordforurening Projektområdet er klassificeret i henhold til Jordforureningsloven. Skulle det i anlægsfasen blive nødvendigt at flytte jord ud af området, anmeldes dette i henhold Jordforureningslovens bestemmelser særskilt til Horsens Kommune. Side 10 af 49

11 3 Redegørelse for projektet 3.1 Varme- og effektbehov Brædstrup Fjernvarme leveret varme til ca husstande i Brædstrup og i øjeblikket er behovet som følger: Det typiske bruttovarmebehov er opgjort til ca MWh/år på baggrund af de seneste driftsår. Bruttovarmebehovet svarer til et maksimalt effektbehov (spidslast) på ca. 15 MW, når fuldlasttimer/år lægges til grund. I nedenstående tabel er de tilgængelige varmeproduktionsenheder oplistet. Produktionsenhed Brændsel [MW] El-optag [MW] Varmeeffekt [MW th] El-effekt [MW el] Eksisterende naturgasmotorer (i alt) 17,3-8,2 7,3 Eksisterende naturgaskedler 22,9-23,5 - Eksisterende elkedel - 10,0 10,0 - Solvarme m Ny el-drevet varmepumpe** - 1,9 5,5 - Tabel 4: Varmeproduktionsenheder hos Brædstrup Totalenergianlæg, når projektet er gennemført. * Angivet som maks. effekt an net. Effekten varierer hen over året. **Effekt ved 0 C udelufttemperatur. Effekt afhænger af udeluft- og varmeleveringstemperaturen. Derudover råder værket over et akkumuleringstankvolumen på m 3. I forbindelse med etablering af projektet bevares de eksisterende varmeproduktionsenheder, som fortsat vil kunne bidrage til varmeproduktionen. Anvendelsen af de eksisterende varmeproduktionsenheder vil dog reduceres, da varmepumpen primært vil fortrænge driften med naturgasmotorer og -kedel. Varmepumpen forventes at køre som grundlastenhed det meste af året, bortset fra de varmeste sommermåneder, hvor varmebehovet er dækket af solvarmeproduktion. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Ved gennemførelse af projektet fremtidssikres varmeværket med en varmepumpe, der producerer varme baseret på elektricitet og udeluft. Med en SCOP på 3,2 er anlægget robust over for udsving i elprisen, på grund af det lave elforbrug. Samtidig bevares de naturgasbaserede varmeproduktionsenheder, der fremadrettet vil blive driftet som spidslastenheder (kedel) eller ved høje elpriser (gasmotor). Denne udbygning gør værket mindre følsomt over for udsving i naturgasprisen og dermed generelt styrke værkets resiliens over for udsving af energipriserne. 3.3 Anlægsomfang Overvejelserne vedr. de nødvendige bygninger mv. er beskrevet i Afsnit 1.4. De angivne investeringsomkostninger i projektet er baseret på licitationsresultater for lignende projekter for lufttil-vand varmepumper, der er udbudt af PlanEnergi i løbet af 2018, hvilket vurderes at udgøre Side 11 af 49

12 det mest opdaterede og retvisende beregningsgrundlag. Der er af PlanEnergi foretaget saglige skøn for at tilpasse enhedspriserne fra de nævnte udbud til anlægsstørrelsen og varmepumpeintegrationen i projektet ved Brædstrup Totalenergianlæg. I henhold til den gældende Energispareforpligtelse og Energispareaftale indregnes en energibesparelse for luft-vand varmepumpens varmeproduktion i det første år. Dennes værdi prissættes ud fra en forventet handelsværdi for energibesparelser på 350 kr./mwh. Samfundsøkonomiske investeringer Alt. # 0 Alt. #1 Alt. #2 Alt. #3 Alt. #4 Investeringer Levetid / [år] 2018-kr kr kr kr kr. Varmepumpe Tilslutningsbidrag (el), worst case Installation af varmepumpe og tilkobling på nuværende værk Teknikbygning SRO og Scada Transmissionsledning, 500 meter Værdi af energibesparelse 350 kr./(mwhvarme - Mwhel) Grundvandsanlæg, inkl. Pumpeboringer, returboringer, samt vandtran SRO til grundvandsinstallation Undersøgelser (boringer, pumpning, kemi) Screening, analyse af eks. data, konsekvensanalyse, ansøgning og VVM Projektering, byggeansøgning, byggeledelse mv Alle bygningsarbejder Bygningsinstallationer for el, ventilation, vand, afløb samt trykluft Brændselshåndteringsanlæg Fliskedel, rist mv. inkl. hjælpeudstyr Askesystem Røggassystem, røggassuger og skorsten excl. Kondensator og filter Posefilter Røggaskondensator inkl. kondensatbehandling Rør- og isoleringsarbejder, pumper, ventiler mv Elinstallationer for maskinanlæg, PLC, SRO, Dokumentation, Øvrige Projektering, tilsyn samt myndighedsbehandling Uforudsete udgifter, 5% Investeringer i alt Tabel 5: Samfundsøkonomisk investeringsoversigt for de belyste alternativer. Det kan bemærkes, at der ikke indgår reinvesteringer i referencen. Dette er for at tegne et konservativt billede af varmepumpe-alternativerne. I praksis må reinvesteringer i de eksisterende enheder forventes i referencen. Side 12 af 49

13 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. I henhold til den gældende vejledning i samfundsøkonomiske beregningsmetoder præsenteres resultater såvel som nutidsværdi for de samlede omkostninger i det pågældende alternativ, samt som den balancerende samfundsøkonomiske varmepris. Der regnes på følgende scenarier: Referencen (Alt. # 0): Det eksisterende varmeværk. Projektet (Alt. # 1): Som referencen, inklusiv en luft til vand varmepumpe, med en varmeeffekt på 5,5 MW varme ved 0 C ude luft temperatur. Alternativ (Alt. # 2): Som referencen, inklusive etablering af en grundvandsvarmepumpe, med en varmeeffekt på 5 MW varme og afkøling af grundvand fra 10,5 C til 3 C. Alternativ (Alt. #3): Som referencen, inklusive etablering af et træfliskedelanlæg med en varmeeffekt på 5 MW varme Alternativ (Alt. #4): Som referencen, inklusive etablering af en luft til vand varmepumpe med en varmeeffekt på ca. 51% af Alt. #1 og en træfliskedel med en varmeeffekt på ca. 49% af Alt. #3. Resultaterne viser nøgletal for økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af ovenstående scenarier. Resultaterne kan kun bruges til at sammenligne scenarierne med hinanden, og herved synliggøre, hvorledes projektet er det samfunds- og selskabsøkonomisk mest fordelagtige alternativ. Til beregning af selskabsøkonomien er der anvendt en gennemsnitlig pris for naturgas på 2,0 kr./nm 3, inklusive omkostninger til transmission, distribution og lager. Elpriser til beregning af selskabsøkonomi er baseret på elspotår Der er anvendt afgifter for år , dog en elvarmeafgift på 155 kr./mwh for alle år som er satsen fra år , samt er der ikke regnet med PSO-afgift, på grund af dennes bortfald. I de selskabsøkonomiske beregninger forudsættes en gennemsnitlig CO 2-kvotepris på 200 kr./ton CO 2 og ingen tildeling af gratis kvoter. Følgende omkostninger for drift og vedligehold er brugt (For øvrige forudsætninger henvises til Bilag C): Naturgasmotorer 60 kr./mwh varme Naturgaskedel 5 kr./mwh varme Elkedel 2 kr./mwh varme Luft-vand varmepumpe 15 7 kr./mwh varme Grundvands varmepumpe 20 kr./mwh varme Træfliskedel 60 kr./mwh varme 4 Nord Pool for DK1 i Afgiftsvejledning 2018 fra PwC. 6 Regeringen har vedtaget at sænke elvarmeafgiften løbende frem til år 2021, senest ved Energiaftalen af 29. juni Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet (Energistyrelsen og Grøn Energi, 2017). Side 13 af 49

14 4.1 Varmeproduktionsfordeling Den årlige varmeproduktion ab værk udgør ca MWh. Figur 1 viser hvordan denne varmeproduktion fordeles mellem de enkelte varmeproduktionsenheder i de undersøgte scenarier. Varmeproduktionens sammensætning er beregnet i energypro og er optimeret mod en minimering af varmeproduktionsomkostningerne på årsbasis, med henblik på at tegne det mest retvisende billede af den faktiske driftssituation. Figur 1: Varmeproduktionsfordeling i hhv. referencen (Alt. # 0), projektet (Alt. # 1) og de belyste alternativer Alt. #2, Alt. #3 og Alt. #4. Som det ses af Figur 1, fortrænger varmepumpen i projektet primært naturgasbaseret varmeproduktion på motorerne og kedlen. Af årslastkurven (som ikke er vist her) fremgår det, at varmepumpen indgår som grund- og mellemlastenhed, sammen med solvarmen. Det fremgår også at projektet resulterer i det laveste naturgasforbrug blandt alle scenarierne. I referencen og i projektet ses følgende varmeproduktionsfordeling (jf. Tabel 8): Naturgasmotorerne producerer 35 % af varmen i referencen og 10 % i projektet. Naturgaskedlerne producerer 36 % af varmen i referencen, og 1 % i projektet. Varmepumpen producerer 67 % af varmen i projektet. Naturgasforbruget reduceres med 81 % i projektet ift. referencen. 4.2 Selskabsøkonomi Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser af scenarierne, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og det respektive scenarie. Beregningen er udført således, at de samlede varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og scenarierne Alt. # 1 og # 2. De selskabsøkonomiske nøgletal kan ses af Tabel 6. Investeringsbudget for scenarierne fremgår af Tabel 5. Alle beløb er ekskl. moms. Det fremgår at selskabsøkonomien er positiv for begge alternativerne ift. referencen, dog resulterer projektet i den største nettobesparelse. Side 14 af 49

15 Selskabsøkonomi Alt. # 0 Alt. #1 Alt. #2 Alt. #3 Alt. #4 Kapitalomkostninger mio. kr./år 0,00 1,79 2,29 0,92 1,90 Driftsomkostninger mio. kr./år 12,12 7,89 7,76 8,75 8,75 Omkostninger i alt mio. kr./år 12,12 9,67 10,05 9,68 10,65 Forskel ift. referencen mio. kr./år 0,00-2,45-2,07-2,44-1,47 Tabel 6: Selskabsøkonomiske nøgletal. 4.3 Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i scenarierne set fra samfundets side. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis en situation med den nuværende drift og en situation med etablering af det respektive scenarie. Der er anvendt en kalkulationsrente på 4 % p.a. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til følgende forudsætninger: Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, oktober 2018 revideret udgave pr. 20. november 2018 Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 22 år (fra 2018 til 2039), men da der ikke sker noget i de 2 første år, er den reelle betragtningsperiode 20 år. Se bilag C med de samfundsøkonomiske forudsætninger for mere information. Side 15 af 49

16 Samfundsøkonomiske nutidsværdier Nutidsværdierne af de forskellige omkostningselementer i samfundsøkonomien kan ses af Figur 3. Omkostningerne fremgår som positive værdier og besparelserne vises som negative værdier. Det ses at de største omkostningselementer er Køb af brændsler og Køb af el fra nettet. Referencen har markant højere besparelser i Salg af el til nettet i forhold til projektet og Alternativ 2. Den samlede nutidsværdi er 149,4 mio. kr. for referencen og 124,7 mio. kr. for projektet. Sammenholdes nutidsværdien for henholdsvis projektet og referencen ses det, at der opnås en samfundsøkonomisk gevinst for projektet på 24,7 mio. kr. over betragtningsperioden. Nutidsværdien for er højere end projektet og er dermed samfundsøkonomisk mindre fordelagtige end projektet. Forudsætningerne for de samfundsøkonomiske vurderinger, samt resultaterne fremgår af Bilag C og Bilag D. Figur 2: Nutidsværdier af de akkumulerede omkostninger for referencen (Alt. # 0), projektet (Alt. # 1) og alternativerne Alt. # 2, #3 og #4. Figur 3: Samfundsøkonomiske omkostninger og besparelser for referencen (Alt. # 0), projektet (Alt. # 1) og alternativerne Alt. # 2, #3 og #4. Side 16 af 49

17 Balancerede samfundsøkonomiske varmepriser I Figur 4 ses den balancerede varmepris, som er et udtryk for nutidsværdien af varmeprisen. Den er beregnet som nutidsværdien divideret med den tilbagediskonterede varmeproduktion over betragtningsperioden. Dette er en samfundsøkonomisk varmepris, og denne må ikke forveksles med en selskabsøkonomisk beregnet varmepris. Som det ses, fås en balanceret varmepris på 73,7 kr./gj i referencen og 61,5 kr./gj i projektet, samt 63,2 kr./gj i alternativ #2, 76,5 kr./gj i alternativ #3 og 68,3 kr./gj i alternativ #4. Projektet resulterer således i den mindste balancerede samfundsøkonomiske varmepris blandt de undersøgte alternativer. Figur 4: Balancerede samfundsøkonomiske varmepriser for referencen (Alt. # 0), projektet (Alt. # 1) og alternativerne #2, #3 og # Følsomhedsberegninger Der er udført følsomhedsberegninger for de enkelte omkostningselementer i den balancerede samfundsøkonomiske varmepris. Resultaterne af følsomhedsberegningerne fremgår af Figur 5 og Figur 6 og kan også ses i Bilag D. Figurerne viser projektets følsomhed ved ændringer på +/- 20 % af de enkelte omkostningselementer. Det fremgår af figurerne at projektet (Alt. # 1) har lavere varmepriser end referencen og alternativerne Alt. #2, #3 og #4 i alle følsomhedsberegningerne. Projektet er derfor samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end referencen og de undersøgte alternativer, og det samfundsøkonomiske resultat er meget robust overfor ændringer i de anvendte forudsætninger. Side 17 af 49

18 Figur 5: Samfundsøkonomiske følsomhedsresultater ved ±20% ændring af de enkelte omkostningselementer, Del I/II. Figur 6: Samfundsøkonomiske følsomhedsresultater ved ±20% ændring af de enkelte omkostningselementer, Del II/II. I Tabel 7 er det samfundsøkonomiske resultats følsomhed udtrykt på anden vis. Tabellen angiver hvor meget det enkelte omkostningselement skal ændres, før den balancerede samfundsøkonomiske varmepris (eller nutidsværdi) balancerer med projektet (Alt. # 1). Er balancepunktet > +/- 50 % vurderes der at være lav følsomhed, et balancepunkt mellem 20 og 50 % vurderes som middel følsomhed og et balancepunkt lavere end +/- 20 % vurderes som udgangspunkt at være udtryk for høj følsomhed. Kriterierne omkring 20 % og 50 % variation er defineret af PlanEnergi og er vejledende. Således kan en høj følsomhed under visse omstændigheder være acceptabel, fx hvis det sandsynliggøres, at usikkerheden ved det pågældende omkostningselement er lav. Side 18 af 49

19 Som det fremgår, skal omkostningerne til Køb af brændsler reduceres med 16 % for at der opnås samfundsøkonomisk balance mellem Alt. # 0 og Alt. # 1. Tilsvarende skal de samfundsøkonomiske indtægter ved salg af el i referencen stige med 37 % for at konklusionen om positiv samfundsøkonomi i projektet ikke længere skal være gældende. Beregningerne viser at projektets samfundsøkonomiske fordele generelt er meget robuste og kræver markante ændringer i forudsætningerne, førend projektet ikke vil være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Følsomheder relativt til Alt. # 1 Alt. # 0 Alt. #1 Alt. #2 Alt. #3 Alt. #4 Investeringer 80% - -40% 203% -732% Omkostninger til D&V -633% % -145% -170% Køb af brændsler -16% - -33% -30% -37% Salg af el til nettet 37% - 47% 173% 179% Køb af el fra nettet 44% - 26% 44% 47% Forvridningstab, afgifter 360% % -980% % Forvridningstab, tilskud CO2-omkostninger, brændsler -123% % -915% % CO2-omkostninger, el* Metan og lattergas, brændsler -500% % % % Metan og lattergas, el % % % % SO2, NOX og PM2,5, brændsler -990% % % % SO2, NOX og PM2,5, el 3.822% % 6.806% 8.238% Tabel 7: Det samfundsøkonomiske resultats følsomhed over for ændringer i de enkelte omkostningselementer. 4.5 Forbrugerøkonomiske forhold Forbrugerøkonomien er ikke specifikt belyst for dette projekt. Det kan dog konkluderes af resultaterne præsenteret under selskabsøkonomi, at der vil være en besparelse for forbrugerne ved gennemførelse af projektet, fordi den selskabsøkonomiske besparelse tilfalder varmeforbrugerne i henhold til "hvile i sig selv"-princippet. 4.6 Energi og miljø Af Tabel 8 kan de energimæssige konsekvenser af scenarierne aflæses. Ud over varmeproduktionens sammensætning, der ligeledes er præsenteret i Figur 1, er brændselsforbruget, elproduktionen og el- og gasforbruget præsenteret. Det fremgår, at projektet har det laveste gasforbrug. Det ses også, at det største tilkøb af elektricitet sker i projektet, grundet det høje forbrug og den lille produktion. Produktionen af el er stærkt reduceret for såvel projektet Alt. # 1, men også alternativerne #2, #3 og #4. Side 19 af 49

20 Energimæssige konsekvenser Enhed Alt. # 0 Alt. #1 Alt. #2 Alt. #3 Alt. #4 Varme ab værk MWh/år Varmeproduktion Gasmotorer MWh/år Gaskedler MWh/år Varmepumpe MWh/år Fliskedel MWh/år Solvarme MWh/år Elkedel MWh/år Varmeproduktion i alt MWh/år Varmeproduktionsfordeling Gasmotorer - 35% 10% 12% 16% 12% Gaskedler - 36% 1% 2% 2% 1% Varmepumpe % 63% - 42% Fliskedel % 22% Solvarme - 19% 19% 19% 19% 19% Elkedel - 10% 4% 5% 5% 4% Varmeproduktionsfordeling i alt - 100% 100% 100% 100% 100% Brændselsforbrug Gas til motorer MWh/år Gas til kedler MWh/år Træflis MWh/år Brændselsforbrug i alt MWh/år El-produktion Gasmotorer MWh/år El-produktion i alt MWh/år El-forbrug Varmepumpe Luft Vand MWh/år Varmepumpe Grundvand MWh/år Elkedel MWh/år El-forbrug i alt MWh/år El-produktion minus el-forbrug MWh/år Gasforbrug mio. Nm3/år 4,24 0,81 1,04 1,38 0,99 Tabel 8: Energimæssige konsekvenser for referencen (Alt. # 0), projektet (Alt. # 1) og Alt. # 2. Af Tabel 9 kan de CO 2-ækvivalente emissioner aflæses. Projektet, Alt. #1, resulterer i en markant reduktion i emissionerne af CO 2-ækvivalenter, hvilket skyldes den markante reduktion af lokal naturgasforbrænding, samt varmepumpens generelt høje varmevirkningsgrad. Alternativ #2 og #4 resulterer grundet den store andel af elbaseret varmeproduktion ligeledes i en stor reduktion i emissioner af CO 2-ækvivalenter. Reduktionen af NO x-emissioner kan ligeledes tilskrives den fortrængte lokale forbrænding af naturgas. SO 2-emissionerne stiger derimod i projekt og alternativerne, da el-produktion på elnettet resulterer i udledning af SO 2. I henhold til Energistyrelsens beregninger indgår de samfundsøkonomiske omkostninger, der relaterer sig til emissioner fra det øgede elforbrug, i den samlede samfundsøkonomiske omkostning ved elforbruget. Der sker således ingen særskilt opgørelse af omkostningen ved emissioner alene, fra det øgede elforbrug. Side 20 af 49

21 Emissioner 1,2 Enhed Alt. # 0 Alt. #1 Alt. #2 Alt. #3 Alt. #4 CO 2 ton CH 4 (metan) ton N 2 O (lattergas) ton CO 2 -ækvivalenter ton SO 2 ton NO X ton PM 2,5 ton Note 1: Samlede emissioner over betragtningsperioden på 22 år. Note 2: Inkl. emissioner fra gennemsnitlig dansk el-produktion. Tabel 9: Emissioner i scenarierne. Samlet set vurderes projektet således at være det bedste alternativ blandt de vurderede alternativer, set ud fra de miljømæssige hensyn. Side 21 af 49

22 5 Konklusion Beregningerne viser positiv er miljøpåvirkning, samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og dermed forbrugerøkonomi ved projektet. De positive effekter er størst for projektet, sammenlignet med samtlige undersøgte alternativer. Beregningerne i afsnit 4.3 viser, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved projektet i forhold til referencen på 24,7 mio. kr. i projektets betragtningsperiode. Dermed anses kravene i Projektbekendtgørelsen at være opfyldt. Kommunalbestyrelsen i Horsens Kommune anmodes på denne baggrund om at godkende projektforslaget. Side 22 af 49

23 Bilag A: Placering af LV varmepumpe og Støjniveauer i Lokalplan Side 23 af 49

24 Støjniveauer i Lokalplan Side 24 af 49

25 Bilag B: Udskrifter energypro Referencen Side 25 af 49

26 Side 26 af 49

27 Side 27 af 49

28 Projektet Alt. # 1 Side 28 af 49

29 Side 29 af 49

30 Side 30 af 49

31 Side 31 af 49

32 Grundvandsvarmepumpe Alt. # 2 Side 32 af 49

33 Side 33 af 49

34 Side 34 af 49

35 Side 35 af 49

36 Træfliskedel Alt. # 3 Side 36 af 49

37 Side 37 af 49

38 Side 38 af 49

39 Træfliskedel og luft-vand varmepumpe Alt. # 4 Side 39 af 49

40 Side 40 af 49

41 Side 41 af 49

42 Side 42 af 49

43 Bilag C: Samfundsøkonomiske forudsætninger Beregning af samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Skabelon udarbejdet af PlanEnergi, den 28. oktober 2018 / Niels From Grundlag Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, juli 2018 Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, Energistyrelsen, 20. november 2018 Prisniveau 2018-kr. Kalkulationsrente 4,00% Nettoafgiftsfaktor 1,325 Afgiftsforvridningsfaktor 10% Nettab 6% El-tariffer An virksomhed (> 15 MWh/år) 171 kr./mwh An husholdning (< 15 MWh/år) 298 kr./mwh CO 2 -ækvivalenter CO 2 1 ton/ton CH 4 25 ton/ton N 2 O 298 ton/ton Projekt udarbejdet af PlanEnergi, den 20. marts 2019 / LLJ/MGAG Værk Brædstrup Fjernvarme Annuiteter 2018-kr./år Alternativ # 0 Reference 0 Alternativ # 2a Luft-vand varmepumpe Alternativ # 3a Grundvand varmepumpe Alternativ # 4 Træflis kedel Alternativ # 4 Træfliskedel og luft-vand varmepumpe 'Tabel 15'! CO 2-pris # 1 B Skøn for CO2-kvotepris CO 2-pris # 2 C Skøn for pris på CO2-udledninger uden for kvotesektoren CO 2-pris # 3 D Brugerdefineret # kr./ton CO 2 CO 2-pris # 4 E Brugerdefineret # kr./ton CO 2 Tabel 6 Tabel 12 Brændsler Brændselsnavne CO 2-priser Brændselspriser Emissioner Brændsel # 1 Gas til motorer B Rå samfundsøkonomisk beregningspris på ledningsgas, An Værk, mio m3 Naturgas, Motor Brændsel # 2 Gas til kedler B Rå samfundsøkonomisk beregningspris på ledningsgas, An Værk, mio m3 Naturgas, Kedel Brændsel # 3 Træflis B An værk, Træflis Træ, Kedel Spidslasteffekt El-tariffer El-prod. og -forbrug El-navne [MW-el] [-] El-produktion # 1 Gasmotorer 7,28 An net El-forbrug # 1 Varmepumpe Luft Vand 1,937 An virksomhed (> 15 MWh/år) El-forbrug # 2 Varmepumpe Grundvand 1,306 An virksomhed (> 15 MWh/år) El-forbrug # 3 Elkedel 10 An virksomhed (> 15 MWh/år) An net 0 kr./mwh An virksomhed (> 15 MWh/år) 171 kr./mwh Betragtningsperiode 22 år An husholdning (< 15 MWh/år) 298 kr./mwh År 1 = 2018, Last_year = 2039 Brugerdefineret # kr./mwh Brugerdefineret # kr./mwh År Varmeandel % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Side 43 af 49

44 Realrente 1,00% p.a. Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # 2 Alt. # 3 Alt. # 4 Annuiteter 2018-kr./år 2018-kr./år 2018-kr./år 2018-kr./år 2018-kr./år Varmepumpe Tilslutningsbidrag (el), worst case Installation af varmepumpe og tilkobling på nuværende værk Teknikbygning SRO og Scada Transmissionsledning, 500 meter Værdi af energibesparelse 350 kr./(mwhvarme - Mwhel) Grundvandsanlæg, inkl. Pumpeboringer, returboringer, samt vandtransmissionsledning SRO til grundvandsinstallation Undersøgelser (boringer, pumpning, kemi) Screening, analyse af eks. data, konsekvensanalyse, ansøgning og VVM Projektering, byggeansøgning, byggeledelse mv Alle bygningsarbejder Bygningsinstallationer for el, ventilation, vand, afløb samt trykluft Brændselshåndteringsanlæg Fliskedel, rist mv. inkl. hjælpeudstyr Askesystem Røggassystem, røggassuger og skorsten excl. Kondensator og filter Posefilter Røggaskondensator inkl. kondensatbehandling Rør- og isoleringsarbejder, pumper, ventiler mv Elinstallationer for maskinanlæg, PLC, SRO, Dokumentation, Øvrige Projektering, tilsyn samt myndighedsbehandling Uforudsete udgifter, 5% Annuiteter i alt Selskabsøkonomiske investeringer Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # 2 Alt. # 3 Alt. # 4 Investeringer Levetid / [år] 2018-kr kr kr kr kr. Samfundsøkonomiske investeringer Investeringer i alt Annuiteter 2018-kr./år 2018-kr./år 2018-kr./år 2018-kr./år 2018-kr./år Samfundsøkonomiske annuiteter Annuiteter i alt Side 44 af 49

45 Beskrivelse Enhed Alt. # 0 Alt. # 1 Alt. # 2 Alt. # 3 Alt. # 4 Varme ab værk MWh/år Varmeproduktioner \ Sum MWh/år Gasmotorer MWh/år Gaskedler MWh/år Varmepumpe MWh/år Fliskedel MWh/år Solvarme MWh/år Elkedel MWh/år El-produktioner \ Sum MWh/år Gasmotorer MWh/år Driftstid / [fuldlasttimer/år] Gasmotorer timer/år Billigere enheder (Timer om året, hvor en billigere enhed leverer hele varmebehovet, f.eks. solvarme eller biomas Gasmotorer timer/år Relativ driftstid Gasmotorer - 28% 8% 9% 12% 9% El-faktor 4 Gasmotorer - 1,39 1,72 1,72 1,59 1,72 El-forbrug \ Sum MWh/år Varmepumpe Luft Vand MWh/år Varmepumpe Grundvand MWh/år Elkedel MWh/år [Navn på el-forbrug # 4] MWh/år Driftstid / [fuldlasttimer/år] Varmepumpe Luft Vand timer/år Varmepumpe Grundvand timer/år Elkedel timer/år [Navn på el-forbrug # 4] timer/år Billigere enheder (Timer om året, hvor en billigere enhed leverer hele varmebehovet, f.eks. solvarme eller biomas Varmepumpe Luft Vand timer/år Varmepumpe Grundvand timer/år Elkedel timer/år [Navn på el-forbrug # 4] timer/år Relativ driftstid Varmepumpe Luft Vand - 100% 73% 100% 100% 45% Varmepumpe Grundvand - 100% 100% 83% 100% 100% Elkedel - 7% 2% 3% 4% 3% [Navn på el-forbrug # 4] - 100% 100% 100% 100% 100% El-faktor 3 Varmepumpe Luft Vand - 1,00 0,85 1,00 1,00 0,75 Varmepumpe Grundvand - 1,00 1,00 0,90 1,00 1,00 Elkedel - 0,39 0,21 0,21 0,21 0,21 [Navn på el-forbrug # 4] - 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 Brændselsforbrug \ Sum MWh/år Ledningsgas Nm3/år Gas til motorer MWh/år Gas til kedler MWh/år Træflis MWh/år Træflis MWh/år Ledningsgas mio. Nm3/år 4,2 0,8 1,0 1,4 1,0 Side 45 af 49

46 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser og følsomheder PlanEnergi mener, at det er vigtigt for transparensen i beregninger, at opmærksomheden er på de væsentlige forudsætninger, dvs. i et format, der giver et overblik over hvordan et givent resultat nås, og om disse er plausible, da en simpel udskrift fra de meget omfattende regneark for de færreste læsere af projektforslagene vil være muligt at gennemskue de anvendte forudsætninger ud fra udskrifter fra netop regnearket. PlanEnergi fremsender dog gerne supplerende oplysninger i form af netop disse bilag til særligt interesserede parter, på forlangende. Dette for at begrænse omfanget af indsendte projektforslag til det nødvendige, ud fra et proportionalitetshensyn. Bilagene fremsendes efter henvendelse til mgag@planenergi.dk. Samfundsøkonomiske nutidsværdier Alt. # 0 Alt. #1 Alt. #2 Alt. #3 Alt. #4 Investeringer mio. kr. 0,00 30,93 39,68 15,99 32,81 Omkostninger til D&V mio. kr. 16,03 12,13 14,88 33,04 20,21 Køb af brændsler mio. kr. 190,10 36,33 46,82 137,35 73,54 Salg af el til nettet mio. kr. -99,55-33,79-41,17-51,32-41,45 Køb af el fra nettet mio. kr. 23,24 79,29 66,06 9,84 49,72 Forvridningstab, afgifter mio. kr. -14,76-7,90-7,63-4,81-6,60 Forvridningstab, tilskud mio. kr. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 CO2-omkostninger, brændsler mio. kr. 24,69 4,72 6,08 8,03 5,76 CO2-omkostninger, el* mio. kr. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Metan og lattergas, brændsler mio. kr. 6,77 1,83 2,24 3,59 2,48 Metan og lattergas, el mio. kr. -0,08 0,08 0,05-0,03 0,04 SO2, NOX og PM2,5, brændsler mio. kr. 3,31 0,82 1,01 3,52 1,84 SO2, NOX og PM2,5, el mio. kr. -0,34 0,31 0,21-0,14 0,14 I alt mio. kr. 149,40 124,74 128,21 155,07 138,49 *) Værdierne i denne række er 0 fordi CO 2 -omkostninger for el pr. definition er indeholdt i el-prisen. Metan- og lattergas-emissioner er prissat som CO 2 -udledninger uden for kvotesektoren. Tilbagediskonteret varmeproduktion Alt. # 0 Alt. #1 Alt. #2 Alt. #3 Alt. #4 Tilbagediskonteret varmeproduktion MWh Tilbagediskonteret varmeproduktion mio. GJ 2,03 2,03 2,03 2,03 2,03 Balancerede samfundsøkonomiske varmepriser Alt. # 0 Alt. #1 Alt. #2 Alt. #3 Alt. #4 Investeringer kr./gj 0,00 15,26 19,57 7,89 16,18 Omkostninger til D&V kr./gj 7,91 5,98 7,34 16,30 9,97 Køb af brændsler kr./gj 93,76 17,92 23,09 67,74 36,27 Salg af el til nettet kr./gj -49,10-16,66-20,31-25,31-20,44 Køb af el fra nettet kr./gj 11,46 39,10 32,58 4,85 24,52 Forvridningstab, afgifter kr./gj -7,28-3,90-3,76-2,37-3,26 Forvridningstab, tilskud kr./gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 CO2-omkostninger, brændsler kr./gj 12,18 2,33 3,00 3,96 2,84 CO2-omkostninger, el* kr./gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Metan og lattergas, brændsler kr./gj 3,34 0,90 1,10 1,77 1,22 Metan og lattergas, el kr./gj -0,04 0,04 0,03-0,02 0,02 SO2, NOX og PM2,5, brændsler kr./gj 1,63 0,40 0,50 1,74 0,91 SO2, NOX og PM2,5, el kr./gj -0,17 0,15 0,10-0,07 0,07 I alt kr./gj 73,69 61,52 63,23 76,48 68,30 24,66 Side 46 af 49

47 Følsomheder 1 20% Alt. # 0 Alt. #1 Alt. #2 Alt. #3 Alt. #4 Grundberegning kr./gj 73,69 61,52 63,23 76,48 68,30 Investeringer + 20% kr./gj 73,69 64,58 67,14 78,06 71,54 Investeringer - 20% kr./gj 73,69 58,47 59,32 74,91 65,07 Omkostninger til D&V + 20% kr./gj 75,27 62,72 64,70 79,74 70,30 Omkostninger til D&V - 20% kr./gj 72,11 60,33 61,76 73,22 66,31 Køb af brændsler + 20% kr./gj 92,44 65,11 67,85 90,03 75,56 Køb af brændsler - 20 % kr./gj 54,94 57,94 58,61 62,93 61,05 Salg af el til nettet + 20% kr./gj 63,87 58,19 59,17 71,42 64,22 Salg af el til nettet - 20% kr./gj 83,51 64,86 67,29 81,54 72,39 Køb af el fra nettet + 20% kr./gj 75,98 69,34 69,75 77,45 73,21 Køb af el fra nettet - 20% kr./gj 71,39 53,70 56,71 75,51 63,40 Forvridningstab, afgifter + 20% kr./gj 72,23 60,74 62,48 76,01 67,65 Forvridningstab, afgifter - 20% kr./gj 75,14 62,30 63,98 76,96 68,96 Forvridningstab, tilskud + 20% kr./gj 73,69 61,52 63,23 76,48 68,30 Forvridningstab, tilskud - 20% kr./gj 73,69 61,52 63,23 76,48 68,30 Følsomheder 2 20% Alt. # 0 Alt. #1 Alt. #2 Alt. #3 Alt. #4 Grundberegning kr./gj 73,69 61,52 63,23 76,48 68,30 CO2-omkostninger, brændsler + 20% kr./gj 76,12 61,99 63,83 77,27 68,87 CO2-omkostninger, brændsler - 20% kr./gj 71,25 61,06 62,63 75,69 67,74 CO2-omkostninger, el* + 20% kr./gj 73,69 61,52 63,23 76,48 68,30 CO2-omkostninger, el* - 20% kr./gj 73,69 61,52 63,23 76,48 68,30 Metan og lattergas, brændsler + 20% kr./gj 74,35 61,70 63,45 76,84 68,55 Metan og lattergas, brændsler - 20% kr./gj 73,02 61,34 63,01 76,13 68,06 Metan og lattergas, el + 20% kr./gj 73,68 61,53 63,24 76,48 68,31 Metan og lattergas, el - 20% kr./gj 73,69 61,52 63,23 76,49 68,30 SO2, NOX og PM2,5, brændsler + 20% kr./gj 74,01 61,60 63,33 76,83 68,49 SO2, NOX og PM2,5, brændsler - 20% kr./gj 73,36 61,44 63,13 76,13 68,12 SO2, NOX og PM2,5, el + 20% kr./gj 73,65 61,55 63,25 76,47 68,32 SO2, NOX og PM2,5, el - 20% kr./gj 73,72 61,49 63,21 76,50 68,29 Side 47 af 49

48 Følsomhedstabel 20% Alt. # 0 Alt. #1 Alt. #2 Alt. #3 Alt. #4 Grundberegning kr./gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Investeringer + 20% kr./gj 0,00 3,05 3,91 1,58 3,24 Investeringer - 20% kr./gj 0,00-3,05-3,91-1,58-3,24 Omkostninger til D&V + 20% kr./gj 1,58 1,20 1,47 3,26 1,99 Omkostninger til D&V - 20% kr./gj -1,58-1,20-1,47-3,26-1,99 Køb af brændsler + 20% kr./gj 18,75 3,58 4,62 13,55 7,25 Køb af brændsler - 20 % kr./gj -18,75-3,58-4,62-13,55-7,25 Salg af el til nettet + 20% kr./gj -9,82-3,33-4,06-5,06-4,09 Salg af el til nettet - 20% kr./gj 9,82 3,33 4,06 5,06 4,09 Køb af el fra nettet + 20% kr./gj 2,29 7,82 6,52 0,97 4,90 Køb af el fra nettet - 20% kr./gj -2,29-7,82-6,52-0,97-4,90 Forvridningstab, afgifter + 20% kr./gj -1,46-0,78-0,75-0,47-0,65 Forvridningstab, afgifter - 20% kr./gj 1,46 0,78 0,75 0,47 0,65 Forvridningstab, tilskud + 20% kr./gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Forvridningstab, tilskud - 20% kr./gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 CO2-omkostninger, brændsler + 20% kr./gj 2,44 0,47 0,60 0,79 0,57 CO2-omkostninger, brændsler - 20% kr./gj -2,44-0,47-0,60-0,79-0,57 CO2-omkostninger, el* + 20% kr./gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 CO2-omkostninger, el* - 20% kr./gj 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Metan og lattergas, brændsler + 20% kr./gj 0,67 0,18 0,22 0,35 0,24 Metan og lattergas, brændsler - 20% kr./gj -0,67-0,18-0,22-0,35-0,24 Metan og lattergas, el + 20% kr./gj -0,01 0,01 0,01 0,00 0,00 Metan og lattergas, el - 20% kr./gj 0,01-0,01-0,01 0,00 0,00 SO2, NOX og PM2,5, brændsler + 20% kr./gj 0,33 0,08 0,10 0,35 0,18 SO2, NOX og PM2,5, brændsler - 20% kr./gj -0,33-0,08-0,10-0,35-0,18 SO2, NOX og PM2,5, el + 20% kr./gj -0,03 0,03 0,02-0,01 0,01 SO2, NOX og PM2,5, el - 20% kr./gj 0,03-0,03-0,02 0,01-0,01 20% Høj (< 20%) 50% Middel Lav (> 50%) Følsomheder relativt til Alt. # 1 Alt. # 0 Alt. #1 Alt. #2 Alt. #3 Alt. #4 Investeringer 80% - -40% 203% -732% Omkostninger til D&V -633% % -145% -170% Køb af brændsler -16% - -33% -30% -37% Salg af el til nettet 37% - 47% 173% 179% Køb af el fra nettet 44% - 26% 44% 47% Forvridningstab, afgifter 360% % -980% % Forvridningstab, tilskud CO2-omkostninger, brændsler -123% % -915% % CO2-omkostninger, el* Metan og lattergas, brændsler -500% % % % Metan og lattergas, el % % % % SO2, NOX og PM2,5, brændsler -990% % % % SO2, NOX og PM2,5, el 3.822% % 6.806% 8.238% Side 48 af 49

49 Bilag E: Selskabsøkonomiske konsekvenser Selskabsøkonomi Alt. # 0 Alt. #1 Alt. #2 Alt. #3 Alt. #4 Kapitalomkostninger mio. kr./år 0,00 1,79 2,29 0,92 1,90 Driftsomkostninger mio. kr./år 12,12 7,89 7,76 8,75 8,75 Omkostninger i alt mio. kr./år 12,12 9,67 10,05 9,68 10,65 Forskel ift. referencen mio. kr./år 0,00-2,45-2,07-2,44-1,47 Side 49 af 49