gladsaxe.dk Sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune - Forslag -

Transkript

1 gladsaxe.dk Sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune - Forslag - Gladsaxe Kommune August 2005

2

3 Forord Byrådet igangsatte i foråret udarbejdelsen af en sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune. Her præsenteres arbejdsgruppens forslag til den første egentlige sundhedspolitik. Vi løser i dag mange opgaver på sundhedsområdet her i kommunen. Fra 2007 står vi overfor at skulle overtage nye opgaver på sundhedsområdet i forlængelse af kommunalreformen. Forebyggelse og sundhedsfremme er en af de nye store opgaver, der venter os. Jeg finder det derfor vigtigt, at sundhed sættes på dagsordenen, så vi får diskuteret, hvordan vi i Gladsaxe Kommune bedst muligt gør noget aktivt for borgernes sundhed. Sundhed berører os alle. Derfor er det afgørende, at så mange som muligt får lejlighed til at give deres mening til kende på dette væsentlige område. Økonomiudvalget har den 23. august 2005 besluttet at sende det udarbejdede forslag i høring hos en bred kreds af interessenter. Forslaget sendes i høring hos Daginstitutionsrådet, Skolerådet, Ældrerådet, Handicaprådet, Integrationsrådet, Fællessammenslutningen af Idrætsforeninger i Gladsaxe Kommune (FIG) samt Miljø- og Energirådet. Rapporten sendes desuden til kommunens praktiserende læger og apotekere. Derudover lægges rapporten på Gladsaxe Kommunes hjemmeside og kommunens borgere inviteres til at komme med bemærkninger. Mange har allerede bidraget undervejs med gode og konstruktive input til arbejdsgruppen, men det er mit håb, at endnu flere vil forholde sig til det forslag, som arbejdsgruppen nu har udarbejdet, inden vi i Økonomiudvalget behandler rapporten Hermed har det nye Byråd, der tiltræder 1. januar 2006 et godt fundament for det kommende arbejde på sundhedsområdet. Venlig hilsen Karin Søjberg Holst Borgmester

4

5 Indhold 1 Indhold... 3 Indledning og sammenfatning... 5 Vision og værdier for sundhedsarbejdet i Gladsaxe Kommune Kommunalreformens konsekvenser på sundhedsområdet fra Sundhedsprofil på landsplan og i Gladsaxe Kommune Eksisterende sundhedsaktiviteter i Gladsaxe Kommune Handleplan for sundhedspolitik Idekatalog Økonomiske konsekvenser Referenceliste Bilag 1 Udvidet sundhedsprofil folkesygdomme Bilag 2 Udvidet sundhedsprofil risikofaktorer Bilag 3 Eksisterende sundhedsaktiviteter Bilag 4 Inddragelse af borgere, diverse råd, praktiserende læger og apotekere..121 Bilag 5 Overgangsordning vedrørende genoptræning Bilag 6 Sundhedscenter i Gladsaxe Kommune

6 4

7 Indledning og sammenfatning Nye opgaver fra 2007 Gladsaxe Kommune får fremover en betydeligt større rolle på sundhedsområdet. Kommunerne får i forlængelse af kommunalreformen i 2007 et øget ansvar på sundhedsområdet både for løsning af nye opgaver og for medfinansiering af de opgaver, der løses udenfor det kommunale regi fx af de praktiserende læger eller på sygehusene. Kommunerne får tilført midler og ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme, den genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse, alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt specialiseret tandplejetilbud. Kommunerne får derudover ansvaret for sammen med de nye regioner at sikre en sammenhæng i sundhedsydelserne. Med kommunalreformen forventes, sammen med den generelle behandlingsteknologiske og strukturelle udvikling, færre og endnu mere specialiserede sygehuse med ansvar for den behandlende del. Kommunerne får ansvaret for at løfte opgaven vedr. sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. De seneste mange års centralisering og specialisering af sygehusvæsenet har betydet fokus på den behandlende del, og en mere og mere specialiseret indsats, mens vi er syge. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering 1 har ikke haft samme fokus og står derfor noget svagere. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet lever mere end hver tredje voksne dansker med en langvarig sygdom. En række af disse sygdomme er livsstilsrelaterede, hvilket øger behovet for forebyggende indsats. Samtidig øger det voksende antal ældre og kronikere behovet for rehabilitering, så begge grupper får de bedst mulige livsbetingelser. Eksempelvis udgør en tredjedel af alle indlæggelser på sygehuse ifølge Sundhedsstyrelsen rygning, og de årlige samfundsomkostninger udgør mere end 26 mia. kr. som følge heraf. Kommunerne forventes fremover at skulle løse flere og flere af de opgaver, der ikke løses på fremtidens få højt specialiserede sygehuse. Kommunerne skal styrke indsatsen tæt på borgerne ved sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering i tæt sammenhæng med de øvrige kommunale opgaver. Den økonomiske ramme i kommunalreformen er karakteriseret ved, at der samlet set ikke bliver tilført flere ressourcer, end der er i kommuner og amter i dag. De økonomiske betingelser for kommunerne er derfor meget stramme på sundhedsområdet og stiller store krav om en omhyggelig og etapevis udbygning af området. Kommunernes sundhedstilbud bør derfor både bygge på, hvad der virker, og hvad der kan betale sig. At der ligger en stor opgave forude, hersker der ingen tvivl om. 1 For nærmere definition af sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering se kapitel 3 5

8 Indledning og sammenfatning 2.2 Kommissorium for udarbejdelse af sundhedspolitik Byrådet besluttede , sag nr. 6 at igangsætte udarbejdelsen af en sundhedspolitik 2. Det forekommer naturligt at se konsekvenserne af kommunalreformen på sundhedsområdet og en sundhedspolitik i sammenhæng, men de to opgaver er ikke sammenfaldende. Der er følgende kommissorium for arbejdet: Indledningsvis skal der redegøres for de største nutidige sundhedsproblemer, herunder livsstilssygdomme, dels i hele landet, dels i Gladsaxe Kommune. Dernæst skal der foretages en analyse af, hvad kommunerne gør i dag og fremover kan gøre for at forebygge og afhjælpe disse sundhedsproblemer og livsstilssygdomme. Analysen skal sætte særlig fokus på: fedme og motion, alkohol, rygning og misbrug samt at undgå egentlige hospitalsindlæggelser ved eks. type 2 diabetes mm. På baggrund af denne analyse samt struktur- og finansieringsreformen opstilles forslag til vision for sundhedspolitikken i Gladsaxe Kommune set i et årigt perspektiv. Herunder belyses, hvad der kan forstås ved et sundhedscenter, og hvilke typer af sundhedscentre, der kan tænkes anvendt i Gladsaxe Kommune. Der stilles desuden forslag om en samlet sundhedspolitik på kortere sigt, omfattende en større forebyggende indsats med særlig vægt på at fremme en sundere livsstil for såvel børn som voksne. Der udarbejdes på den baggrund et idekatalog med mulige forslag til initiativer på området på kortere og længere sigt. De enkelte mulige initiativers økonomiske konsekvenser skal belyses, og der skal foretages en afvejning mellem omkostninger og sundhedsmæssig nytteværdi. Der udarbejdes forslag om, hvordan varetagelsen af de nye opgaver kan tilrettelægges. Der skal derimod ikke udarbejdes konkrete handleplaner for de enkelte mulige initiativer. 2.3 Sådan har arbejdsgruppen løst opgaven Den nedsatte arbejdsgruppe har i udarbejdelsen af sundhedspolitikken bl.a. taget afsæt i de nationale mål og strategier for folkesundheden i Danmark 3. Heri er sat fokus på indsatsen i forhold til de risikofaktorer, der har indvirkning på de otte store folkesygdomme; aldersdiabetes (type 2), forebyggelige kræftformer, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og rygerlunger. Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet, svær overvægt, ulykker, arbejdsmiljø og miljøfaktorer er de risikofaktorer, hvor 2 Byrådets beslutning skal ses i forlængelse af budgetnote 17 i Budget , hvor det anføres, at der skal udarbejdes en sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune, omfattende en større forebyggende indsats med særlig vægt på at fremme en sundere livsstil for såvel børn som voksne. 3 Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden , Regeringen, september

9 Indledning og sammenfatning der kan ses en direkte sammenhæng mellem livsstilsbetinget adfærd og risiko for at udvikle en eller flere folkesygdomme. En indsats mod risikofaktorerne vil påvirke folkesygdommenes omfang. Ved en sund livsstil minimeres sandsynligheden for at blive ramt af en folkesygdom, derved minimeres både de menneskelige og de økonomiske omkostninger. Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik inddrager ikke samtlige folkesygdomme og risikofaktorer, som er medtaget i de nationale mål, idet Byrådet har besluttet, at arbejdsmiljø ikke er et tema, der behandles i denne sammenhæng. Arbejdsgruppen har desuden afgrænset sig fra at beskæftige sig med indsatsen i forhold til psykiske lidelser i denne første udgave af Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik, idet det vurderes at være en særlig problemstilling, der kræver en mere omfattende analyse før udarbejdelse af forslag til tiltag. Desuden vil de tiltag være af en anden karakter end handleplanens øvrige tiltag. Der vil fremover være mange aktører på forebyggelsesområdet. Regionerne overtager amternes ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme under indlæggelse og ansvaret for de praktiserende læger, der fortsat vil have en central rolle som gatekeepere, eller adgang til sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen bidrager med en række store landsdækkende kampagner gennemført i samarbejde med en række andre offentlige instanser og interesseorganisationer. Disse kampagner er rettet mod befolkningen som helhed eller mere afgrænsede målgrupper. De sundhedstiltag arbejdsgruppen anbefaler i denne rapport, skal ikke erstatte disse, men ses i sammenhæng hermed og udgøre den lokale del af et omfattende arbejde med at forbedre sundhedstilstanden i befolkningen. Kerneopgaverne i kommunernes sundhedsarbejde på forebyggelsesområdet har indtil videre været centreret om sundhedsplejens tilbud til børnefamilier om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, tandpleje for børn og unge op til 18 år og tilbud om forebyggende hjemmebesøg for ældre over 75 år. Derudover er der allerede i Gladsaxe Kommune etableret en række sundhedsaktiviteter blandt andet som en integreret del af de tilbud, der allerede ydes til borgerne 4. Rammerne for og det præcise indhold i den kommunale forebyggelsesindsats er ikke fastlagt i sundhedsloven. Der er derfor et stort råderum i forhold til den konkrete udmøntning af forebyggelsesopgaven. Alle borgere har været indbudt til at bidrage til udformningen af sundhedspolitikken med ideer og synspunkter på kommunens hjemmeside. De praktiserende læger er en væsentlig faktor, når det gælder borgerens sundhed, og har ligeledes været spurgt i ideudviklingsarbejdet, ligesom apotekerne og en række lokale råd har været inddraget. Arbejdsgruppen har ønsket tydeligt at signalere, at ikke alt, der bare omhandler sundhed, er lige godt. Det er arbejdsgruppens intention, at der skal arbejdes systematisk med sundhedsopgaven for at sikre den mest optimale ressourceudnyttelse og undgå, hvad der senere kan vise sig at være klare fejlinvesteringer. Arbejdsgruppen har lagt stor vægt på, at der er dokumentation for effekten af de foreslåede sundhedsaktiviteter, så de politiske prioriteringer kan foregå på et rationelt grundlag og ikke på formodninger og forhåbninger. Samtidig skal de foreslåede sundhedsaktiviteter ikke kun bidrage samfundsøkonomisk på langt sigt, men kunne reducere bidraget til regionen i en kort tidshorisont. Arbejds- 4 I kapitel 6 bliver disse eksisterende sundhedsaktiviteter gennemgået. 7

10 Indledning og sammenfatning gruppen har desværre konstateret, at der helt generelt savnes viden om, hvilke forebyggende indsatser, der er mest effektive eller i det hele taget har en effekt. Dette forslag til sundhedspolitik er udarbejdet ud fra de data og den viden om effekt af sundhedstiltag, der eksisterer i dag. Dette forventes at være væsentligt udbygget om bare få år. Samtidig forventes den samfundsmæssige fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme at medføre yderligere krav fra befolkningen om optimale rammer, så den enkelte borger let kan leve efter den viden, der pt. er om, hvordan borgeren - uanset aktuel livssituation - holder sig sund fysisk såvel som psykisk. Forslag, der forekommer radikale i dag, vil sandsynligvis være alment acceptable om 3-5 år for eksempel mulighederne for at gøre det offentlige rum røgfrit. Arbejdsgruppen foreslår, at sundhedspolitikken er gældende fra 1. januar Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at de foreslåede tiltag i denne 1. udgave løbende justeres i forbindelse med den årlige budgetlægning, og at den samlede sundhedspolitik revideres én gang i hver byrådsperiode. 2.4 Sammenfatning Det overordnede langsigtede mål med sundhedspolitikken er udtrykt i visionen: Gladsaxe Kommune er en sund kommune med sunde borgere, hvor der er mindst mulig sygdom som følge af livsstil og ulykker. Principperne for arbejdet med sundhed baserer sig på følgende værdier: Gladsaxe Kommune er medansvarlig for at forbedre sundheden At forbedre sundheden forudsætter, at alle tager ansvar herfor. Det vil sige både den enkelte, familien, daginstitutioner, skoler, arbejdspladser, foreninger, kommunerne og staten. Gladsaxe Kommune tager sin del af ansvaret ved at sikre, at rammerne er til stede, så kommunens borgere let kan tage ansvar for eget liv og egen sundhed. Gladsaxe Kommune opstiller regler, når det findes nødvendigt for at sikre gode rammer for alle borgere. Gladsaxe Kommune yder en særlig hjælp, når det er nødvendigt Borgernes ressourcer er forskellige og kan variere igennem livet. De borgere der har brug for særlig hjælp af enten fysiske, psykiske, sociale eller kulturelle årsager ydes en hjælp, der styrker borgerens handlekompetence med henblik på at understøtte egen sundhed. Gladsaxe Kommune laver også patientrettet forebyggelse At forbedre sundheden handler ikke alene om at forebygge sygdom. Det handler også om at forebygge, at en kronisk sygdom udvikler sig yderligere og om at kunne håndtere sin sygdom, så eventuelle komplikationer begrænses eller udskydes. Gladsaxe Kommunes sundhedsindsats er målrettet og veldokumenteret Gladsaxe Kommune centrerer sundhedsindsatsen, der hvor kommunen har gode forudsætninger for at påvirke adfærd og holdninger. I Gladsaxe Kommune vægtes dokumentation af effekt og resultater for løbende at højne sundheden. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil er ret detaljeret beskrevet i dette forslag til sundhedspolitik. Borgernes sundhedstilstand er sammenlignet med Københavns 8

11 Indledning og sammenfatning Amt og resten af landet, hvor det har været muligt at finde data. Overordnet set adskiller Gladsaxe Kommune sig ikke væsentligt fra resten af landet, og de sundhedsproblemer, der eksisterer på landsplan, er således også væsentlige i Gladsaxe. Med afsæt i sundhedsprofilen og med udgangspunkt i den formulerede vision og værdier for sundhedspolitikken er der udarbejdet forslag til udbygning og styrkelse af en række sundhedsaktiviteter i en konkret handleplan. Omdrejningspunktet for handleplanen er forslag, hvor risiko for fejlinvesteringer er søgt minimeret. Forslagene i handleplanen har derfor forskellig karakter. Forslagene rækker fra afdækning af særlige indsatsområder, hvor der med den nuværende viden ikke er dokumentation for effekt af konkrete indsatser, til formulering af politikker på forskellige indsatsområder og til konkrete forslag. Der er i handleplanen opstillet i alt 32 tiltag. For en skematisk oversigt over handleplanens initiativer henvises til side 37. Handleplanen omfatter primært tiltag i 2006 og 2007, men vil for en række af forslagenes vedkommende række ind i de efterfølgende år. Endelig fastlægger handleplanen en plan for tilrettelæggelsen af de nye sundhedsopgaver i forlængelse af kommunalreformen, således at Gladsaxe Kommune er klar til at håndtere disse opgaver fra Derudover er udarbejdet et idekatalog med en række yderligere mulige sundhedstiltag. Tiltagene i idekataloget er enten relativt omkostningstunge, eller mere baseret på forventninger og forhåbninger end på dokumenteret effekt. 2.5 Deltagere i udarbejdelsen af forslag til sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune Politikken er udarbejdet af en arbejdsgruppe, hvorunder der har været nedsat en række underliggende arbejdsgrupper, og de enkelte forvaltninger har hver især arbejdet internt og på tværs med politikken. Arbejdsgruppen er ledet af socialdirektøren og har repræsentanter fra alle forvaltninger. Arbejdsgruppen består af: Socialdirektør Jane Torpegaard (formand) Afdelingschef Herle Klifoth, SOF Kommunallæge Søren Krue, SOF Afdelingsleder Carsten Sølyst, TMF Centerchef Kirsten V. Nielsen, BKF Budgetchef Helle W. Gehlert, CSF Fuldmægtig Morten Just, SOF, (sekretær) Konsulent Ida Hoeck, CSF, (sekretær) Endvidere har fuldmægtig Rasmus Bækgaard, SOF været tilknyttet som sekretær i en periode. Der har været afholdt 15 møder. 9

12 Indledning og sammenfatning 2.6 Tidsplan Behandling i Økonomiudvalget med henblik på udsendelse til høring Forventet ikrafttrædelse Medio 2006 Justering i forhold til Budget Kommunalreformen træder i kraft Medio 2007 Revision af sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune 10

13 Vision og værdier for sundhedsarbejdet i Gladsaxe Kommune 3 I det følgende er opstillet en overordnet vision samt en række grundlæggende værdier for sundhedspolitikken i Gladsaxe Kommune. Visionen er det overordnede langsigtede mål med sundhedspolitikken, mens værdierne er de overordnede principper for arbejdet med sundhed i Gladsaxe Kommune. Visionen og værdierne er styrende for de initiativer, der indgår i handleplanen. I forlængelse af visionen og værdierne vil en række centrale begreber blive defineret. Vision for sundhedspolitik Gladsaxe Kommune er en sund kommune med sunde borgere, hvor der er mindst mulig sygdom som følge af livsstil og ulykker 3.1 Vision og værdier Man kan forstå sundhed på flere forskellige måder. To overordnede tilgange er henholdsvis den humanistiske og den medicinske tilgang. Forskellene mellem de to tilgange kan opsummeres således: Sundhed må her [I den humanistiske tilgang] forstås i forhold til resten af det liv og de måder at tænke, som praktiseres af befolkningen, og sundhed må altså ses som tæt sammenknyttet med bredere kulturelle mønstre. Mennesker kan have flere forskellige opfattelser af, hvad det gode liv er. Heroverfor står den medicinsk dominerede sundhedsopfattelse, hvor det sunde liv har været opfattet som et liv uden sygdom. 5 På den ene side eksisterer således en medicinsk sundhedsopfattelse med fokus på sygdom og forebyggelse heraf. På den anden side er der den humanistiske sundhedsopfattelse, hvor sundhed forstås meget bredere, hvor alle livets forhold har betydning for sundheden. De to opfattelser kan betragtes som to modpoler med mulighed for at være inspireret af begge. Gladsaxe Kommunes vision og værdier for sundhedsarbejdet tager primært udgangspunkt i den medicinske sundhedstilgang. Det er en klar intention, at der skal opnås størst mulig effekt af den kommunale indsats. Derfor er der særlig fokus på indsatser, der skal forebygge, at borgene bliver ramt af de store folkesygdomme samt indsatser, der skal minimere de menneskelige og økonomiske omkostninger for borgere, der allerede lever med en sygdom. Dermed prioriteres kommunale indsatser, der understøtter forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering, så der undgås indlæggelser, frem for indsatser, der understøtter livskvalitet og trivsel i mere bred forstand. Vision for Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik: Gladsaxe Kommune er en sund kommune med sunde borgere, hvor der er mindst mulig sygdom som følge af livsstil og ulykker Forebyggelsen af sygdom har både et kort og langt tidsperspektiv. På kort sigt skal den patientrettede forebyggelse sikre, at de borgere, der lider af en kronisk sygdom, får de bedste betingelser for at håndtere deres sygdom, så den ikke ud- 5 Sundhedsstyrelsen: Terminologi,

14 Vision og værdier for sundhedsarbejdet i Gladsaxe Kommune vikler sig yderligere og eventuelle komplikationer begrænses eller udskydes. Ved at sætte ind overfor en række risikofaktorer, skal den borgerrettede forebyggelse på kort og på længere sigt føre til, at færre overhovedet bliver syge. Værdier for sundhedsarbejdet i Gladsaxe Kommune: Gladsaxe Kommune er medansvarlig for at forbedre sundheden At forbedre sundheden forudsætter at alle tager ansvar herfor. Det vil sige både den enkelte, familien, daginstitutioner, skoler, arbejdspladser, foreninger, kommunerne og staten. Gladsaxe Kommune tager sin del af ansvaret ved at sikre at rammerne er til stede, så kommunens borgere let kan tage ansvar for eget liv og egen sundhed. Gladsaxe Kommune opstiller regler, når det findes nødvendigt for at sikre gode rammer for alle borgere. Gladsaxe Kommune yder en særlig hjælp, når det er nødvendigt Borgernes ressourcer er forskellige og kan variere igennem livet. De borgere, der har brug for særlig hjælp af enten fysiske, psykiske, sociale eller kulturelle årsager ydes en hjælp, der styrker borgerens handlekompetence med henblik på at understøtte egen sundhed. Værdier for sundhedsarbejdet Gladsaxe Kommune er medansvarlig for at forbedre sundheden Gladsaxe Kommune yder en særlig hjælp, når det er nødvendigt Gladsaxe Kommune laver også patientrettet forebyggelse Gladsaxe Kommunes sundhedsindsats er målrettet og veldokumenteret Gladsaxe Kommune laver også patientrettet forebyggelse At forbedre sundheden handler ikke alene om at forebygge sygdom. Det handler også om at forebygge, at en kronisk sygdom udvikler sig yderligere og om at kunne håndtere sin sygdom, så eventuelle komplikationer begrænses eller udskydes. Gladsaxe Kommunes sundhedsindsats er målrettet og veldokumenteret Gladsaxe Kommune centrerer sundhedsindsatsen, der hvor kommunen har gode forudsætninger for at påvirke adfærd og holdninger. I Gladsaxe Kommune vægtes dokumentation af effekt og resultater for løbende at højne sundheden. Værdierne understreger, at Gladsaxe Kommune tager medansvar for borgernes sundhed uden at overtage ansvaret. Gladsaxe Kommune sætter fokus på at sikre rammerne for det sunde liv. Hermed signaleres, at Gladsaxe Kommune er på højde med den samfundsmæssige udvikling, som går i retning af en mere og mere engageret befolkning, der ikke kun stiller krav til sundhedsvæsenet, men også til sig selv og ønsker at tage ansvaret for egen sundhed. De borgere som ikke vil være i stand hertil ydes en særlig hjælp, når det er nødvendigt. Sundhedsarbejdet i Gladsaxe Kommune skal skabe de bedst mulige rammer for borgenes sundhed, så det er let at vælge den sunde livsstil og svært at vælge den usunde. For at sikre de gode rammer, opstiller Gladsaxe Kommune forbud, når det er relevant fx mod rygning i kommunale bygninger. Gladsaxe Kommune centrerer sundhedsindsatsen, der hvor kommunen har gode forudsætninger for at påvirke adfærd og holdninger. Indsatsen vil derfor primært være rettet mod de grupper af borgere, der allerede modtager kommunens sundhedsydelser, det vil sige børn, ældre og grupper med særlige behov. For til enhver tid at prioritere ressourcerne mest effektivt på sundhedsområdet er det Gladsaxe Kommunes klare politik, at tiltag løbende skal følges op og vurderes med henblik på at afgøre, om de har den ønskede effekt. Tiltag, der ikke har den ønskede effekt, stoppes, og nye tiltag sættes i stedet. 12

15 Vision og værdier for sundhedsarbejdet i Gladsaxe Kommune 3.2 Definitioner af centrale begreber I det følgende vil nogle af de centrale begreber i visionen og værdierne samt sundhedspolitikken generelt blive nærmere defineret. Sundhedsfremme Sundhedsfremme er at fremme sundheden - det vil sige at styrke sundheden hos individ, gruppe og samfund. Det kan ske på alle niveauer, også når der er tale om handicappede og syge mennesker 6. I sundhedsfremmearbejde vendes opmærksomheden væk fra sygdom og over mod sundhed. Der fokuseres på, hvad der holder folk raske, i stedet for hvad der gør dem syge. Man fokuserer på ressourcer og handlemuligheder i stedet for på risici. Man sigter efter at mobilisere det overskud, der gør folk robuste overfor dagligdagens og livets stress 7. Forebyggelse Forebyggelse er en proces, der skal hindre eller hæmme sygdom. I forbindelse med kommunalreformen anvender Indenrigs- og Sundhedsministeriet begreberne borgerrettet og patientrettet forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse er først og fremmest rettet mod den raske del af befolkningen med det formål at mindske risikoen for, at sygdom overhovedet opstår og involverer en indsats i forhold til fx rygning, alkohol, kost, fysisk inaktivitet og svær overvægt. Patientrettet forebyggelse tager sigte på at optimere behandlingen og sætte den enkelte patient i stand til at tage bedst muligt vare på sig selv. Det kræver, at patienten får kompetencer, den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at udøve en god egenomsorg fx ved rehabilitering, patientundervisning og genoptræning 8. Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats 9. 6 Forebyggende sundhedsarbejde Redigeret af Finn Kamper-Jørgensen og Gert Almind, Munksgaard, Sundhedsfremme i teori og praksis Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen, Philosophia, Bemærkninger til Forslag til Sundhedsloven. 9 Hvidbog Rehabilitering i Danmark udarbejdet af Marselisborg Centret i samarbejde med en række brugerorganisationer. 13

16 14

17 Kommunalreformens konsekvenser på sundhedsområdet fra Et af formålene med kommunalreformen er at give kommunerne et større ansvar og flere opgaver på sundhedsområdet. Dette skal ses i sammenhæng med oprettelsen af 5 regioner med ansvar for sygehusbehandling, der sammen med den generelle behandlingsteknologiske og strukturelle udvikling vil betyde færre og mere specialiserede sygehuse. Kommunalreformens konsekvenser for kommunerne på sundhedsområdet kan samles under tre overskrifter: Nye opgaver Tværgående koordination og samarbejde Finansieringsreform Nedenfor vil konsekvenserne af kommunalreformen på sundhedsområdet blive nærmere gennemgået. Finansieringsreformen på sundhedsområdet vil dog først blive gennemgået i det senere afsnit om de økonomiske konsekvenser af sundhedspolitikken. En række områder (fx hjemmesygepleje) videreføres uændret i forhold til gældende lovgivning og vil derfor ikke blive beskrevet. 4.1 Nye opgaver Kommunalreformen giver kommunerne en række nye opgaver på sundhedsområdet. Det drejer sig om opgaver vedrørende: Forebyggelse og sundhedsfremme Genoptræning (der ikke foregår under indlæggelse) Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Specialiseret tandplejetilbud Fælles for de nye opgaver er, at Gladsaxe Kommune overtager det fulde myndighedsansvar fra amtet Forebyggelse og sundhedsfremme Efter de gældende regler er indsatsen for forebyggelse og sundhedsfremme amternes ansvar. Kommunalreformen indebærer, at al forebyggelse, der ikke foregår i forbindelse med patientbehandling i sygehusvæsenet og i almen praksis, fremover varetages af kommunerne. Kommunerne skal gøre dette ved dels at indtænke forebyggelse og sundhedsfremme i alle de kommunale forhold, der har betydning for sundhed fx miljø, beskæftigelse, på socialområdet etc. Dels ved at etablere deciderede forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Kommunernes indsats på forebyggelsesområdet har på nær nogle ganske enkelte områder som fx sundhedspleje ikke tidligere været lovbestemt. Kommunernes fremtidige opgaver på det forebyggende og sundhedsfremmende område omfatter dels en indsats i forhold til kommunens raske borgere med henblik på at forebygge sygdom og ulykker (borgerrettet forebyggelse), dels en indsats med henblik på at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og om 15

18 Kommunalreformens konsekvenser på sundhedsområdet fra at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer (patientrettet forebyggelse). Der er et stort lokalt råderum i forhold til den konkrete udmøntning af forebyggelsesopgaven. I lovbemærkningerne til den kommende sundhedslov nævnes kommunale sundhedscentre og sundhedspolitikker dog specifikt som en måde kommunen kan tilrettelægge det forebyggende arbejde. Det er dog et krav, at der udarbejdes flerårige planer for forebyggelse. Regionerne vil fortsat have ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme under indlæggelse, ligesom en stor del af den øvrige patientrettede forebyggelse vil blive varetaget af regionerne fx videreudvikling af de forebyggende sygehuse samt forebyggelsesindsatsen i almen praksis. Koordineringen af den kommunale og regionale patientrettede forebyggelse skal ske gennem aftaler mellem kommunalbestyrelser og regionsråd. Regionerne får dog en central rolle i relation til den tværgående kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på dette område Regionerne vil desuden sammen med Sundhedsstyrelsen få en generel rådgivnings- og koordineringsrolle i forhold til den kommunale indsats Specialiseret tandplejetilbud Som en del af kommunalreformen vil kommunerne få ansvaret for specialiserede tandplejetilbud til alle sindslidende, udviklingshæmmede m.fl., som ikke eller kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud. Opgaven varetages i dag af amterne hovedsageligt på særlige amtstandklinikker. Alle myndighedsopgaver og det fulde finansieringsansvar lægges således i kommunerne. Regionerne får ansvaret for at stille de nødvendige behandlingspladser til rådighed for de kommuner i regionen, der ikke ønsker eller har mulighed for at løfte opgaven. Kommunerne skal i den sammenhæng udarbejde en årlig redegørelse for kommunens forventede forbrug af pladser i regionen. Desuden kan kommunen indgå aftaler om udførelsen med andre kommuner eller private klinikker Genoptræning I dag varetager amtet den specialiserede genoptræning, der tager sigte på at generhverve patientens funktionsniveau efter sygehusbehandling, mens kommunerne er ansvarlige for den forebyggende eller vedligeholdende træning samt genoptræning efter sygdom, der ikke kræver sygehusindlæggelse. Med kommunalreformen overtager kommunerne ansvaret for al genoptræning og træning, der ikke foregår under indlæggelse. Sygehuset er fortsat forpligtet til at udarbejde en genoptræningsplan til patienter, som har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning ved udskrivning fra sygehus. Genoptræningsplanen er grundlaget for den efterfølgende kommunale genoptræningsindsats og er bindende for kommunerne. Kommunen har forpligtelsen til at sørge for et relevant tilbud til borgeren. Kommunen kan tilbyde genoptræningen ved egne institutioner eller efter aftale med regioner, andre kommuner, private institutioner eller sygehuse mv. Som en del af kommunalreformen indføres frit valg mellem kommunale genoptræningstilbud. Dette omfatter både frit sygehusvalg i de tilfælde, hvor genoptræningsplanen tilsiger en specialiseret, ambulant genoptræning i sygehusregi, frit valg mellem de almindelige genoptræningstilbud, kommunen har etableret eller indgået aftaler om samt andre kommuners institutioner. 16

19 Kommunalreformens konsekvenser på sundhedsområdet fra Der skal nedsættes en arbejdsgruppe under Indenrigs- og Sundhedsministeriet som skal komme med anbefalinger til præciseringer og afklaringer af evt. snitflader og gråzoner mellem den kommunale og regionale genoptræning. Fx snitfladerne mellem behandling og genoptræning og mellem almindelig og specialiseret genoptræning samt det nærmere indhold af genoptræningsplanerne Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kommunalreformen medfører, at kommunerne overtager amternes hidtidige ansvar for behandlingen af alkohol- og stofmisbrugere herunder den lægelige behandling af stofmisbrugere med euforiserende stoffer (substitutionsbehandling). Dermed samles hele indsatsen overfor alkohol- og stofmisbrugere i kommunerne. Det nødvendige behandlingstilbud kan tilvejebringes, ved at kommunen selv etablerer behandlingspladser gennem aftaler med regionen eller gennem aftaler eller driftsoverenskomst med private institutioner. Regionen skal efter aftale med de enkelte kommuner stille behandlingspladser til rådighed og yde faglig bistand og rådgivning. På alkoholområdet skal kommunen kunne tilbyde et behandlingstilbud senest 14 dage efter borgeren henvender sig, herunder også tilbud til særlige grupper som sindslidende og udviklingshæmmede. Kommunen skal desuden udarbejde kvalitetsstandarder for den kommunale alkoholbehandling. Borgeren har ret til frit valg af alkoholambulatorium og anonym behandling, såfremt det ønskes. 4.2 Tværgående koordination og samarbejde Kommuner og amter er allerede i dag forpligtiget til at samarbejde om sundhedsindsatsen. Der er imidlertid ingen regler for hvilken form, dette samarbejde skal have. Som en del af kommunalreformen bliver nedsættelsen af Regionale Sundhedskoordinationsudvalg med repræsentanter fra regionen, kommuner og praksissektor obligatorisk. Sundhedskoordinationsudvalgene skal understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og kommunale myndighedsansvar. Desuden vil der på en række områder skulle indgås sundhedsaftaler mellem regionen og alle kommunerne i regionerne om de mere præcise patientforløb på tværs af de to niveauer. De konkrete områder fastsættes af Indenrigs- og Sundhedsministeren og vil bl.a. omfatte genoptræning, forebyggelse, sindslidende og hjælpemiddelområdet. De indgåede sundhedsaftaler skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Til gengæld vil de regionale sundhedsaftaler ikke skulle sendes til høring i kommunerne forud for vedtagelse, sådan som det er tilfældet med de amtslige sundhedsplaner. Endelig indebærer kommunalreformen, at kommunerne på sigt skal omfattes af Den Danske Kvalitetsmodel, der fastlægger akkrediterings- og kvalitetsstandarder for sundhedsvæsenet. 17

20 18

21 Sundhedsprofil på landsplan og i Gladsaxe Kommune 5 Formålet med denne sundhedsprofil er at tegne et billede af borgernes sundhed i Gladsaxe Kommune, udviklingen i forekomsten af sygdomme samt de tilhørende risikofaktorer, for på den baggrund at kunne udpege, hvor det vil være hensigtsmæssigt at sætte særligt fokus i Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik. Denne sundhedsprofil redegør for de overordnede tendenser. For en nærmere gennemgang af talmaterialet og de bagvedliggende kilder henvises til bilag 1 og bilag 2. Det væsentligste er dog fremhævet her, og det er således ikke nødvendigt at læse de bagvedliggende bilag for at forstå handleplanen. Sundhedsprofilen og den overordnede forståelsesramme i Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik bygger på, at der er 8 store folkesygdomme. Disse 8 folkesygdomme er udpeget i regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet fra Heri knyttes folkesygdommene sammen med 8 risikofaktorer, der har betydning for udviklingen af disse sygdomme. Herudover har Gladsaxe Kommune valgt at tilføje misbrug som endnu en risikofaktor. 5.1 Om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen bygger i hovedtræk på materiale fra Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsen samt Statens Institut for Folkesundheds Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse 10. Derudover bygger rapporten på nøgletal og rapporter fra Københavns Amt. Danmarks Statistiks og Sundhedsstyrelsens databanker indeholder en mængde informationer om aktiviteten i sundhedsvæsenet. SUSY-undersøgelsen er en omfattende spørgeskemaundersøgelse, der dels fortæller noget om forekomsten af sygdomme og om befolkningens sundhedsadfærd. Herudover er medtaget materiale fra Sundhedsstyrelsen, der anslår udbredelsen af forskellige sygdomme, hvilket er tilgængeligt på styrelsens hjemmeside. For skolebørn har Gladsaxe Kommune udarbejdet en sundhedsprofil for kommunens elever i 9. klasse. Herudover er der i mindre omfang medtaget materiale fra andre relevante kilder. De nyeste tal, der foreligger for aktiviteten i sygehusvæsenet er fra 2003, mens den seneste SUSY-undersøgelse bygger på tal fra De foreløbige nøgletal fra Københavns Amt er dog fra For en række områder findes kun tal for Københavns Amt og dermed ikke direkte for Gladsaxe Kommune. Da befolkningssammensætningen i Gladsaxe Kommune ligger relativt tæt på gennemsnittet af Københavns Amt, kan disse tal dog bruges til at sige noget om tendensen her i kommunen. Samlet set kan materialet bruges til at udpege de væsentligste udfordringer i fremtidens sundhedsarbejde. Det ville dog være ønskeligt, hvis der fandtes mere materiale, der direkte omhandler Gladsaxe Kommune. Som det også fremgår af indledningen til denne rapport, er psykiske lidelser udeladt fra sundhedspolitikken og dermed også fra sundhedsprofilen. Det skyldes, at 10 Kaldes i det følgende for SUSY-undersøgelsen 19

22 Sundhedsprofil på landsplan og i Gladsaxe Kommune psykiske lidelser udgør et stort og selvstændigt problemområde, der nødvendiggør en omfattende selvstændig analyse og sundhedsprofil, hvis man skulle foretage en målrettet indsats for at forebygge disse lidelser. Samtidig vil tiltagene være af en anden karakter end handleplanens øvrige initiativer. 5.2 Folkesygdomme De otte sygdomme kaldes folkesygdomme på grund af deres store udbredelse i befolkningen, blandt andet illustreret ved, at de er årsag til mere end halvdelen af besøgene hos de praktiserende læger. For disse sygdomme gælder samtidig, at en stor andel af tilfældene kan forebygges, hvis den enkelte og befolkningen ændrer livsstil. Danskernes gennemsnitlige levealder er stigende, men samtidig kan det konstateres, at levealderen er lavere end i mange andre europæiske lande. De otte folkesygdomme er: Forebyggelige kræftsygdomme Hjerte-karsygdomme Rygerlunger (KOL) Knogleskørhed Muskel- og skeletlidelser Diabetes 2 (aldersdiabetes) Overfølsomhedssygdomme Psykiske lidelser Det overordnede sygdomsbillede i Gladsaxe Kommune adskiller sig ikke væsentligt fra billedet i resten af landet målt ud fra aktiviteten i sygehusvæsenet. Blandt folkesygdommene er det særligt hjerte-karsygdomme, sygdomme i åndedrætsorganer samt kræft, der udgør de store grupperinger for fordelingen af patienter. Samlet set var 11,5 % af borgerne i Gladsaxe Kommune indlagt på et sygehus i løbet af Det er svært på baggrund af det statistiske materiale at tegne et entydigt billede af sygdomsudviklingen og udbredelsen af sygdomme, da tallene ofte snarere er udtryk for ændringer i sygehusvæsenet end for ændringer i sygdomsbilledet. For en række af sygdommene eksisterer der skøn på landsplan over hvor mange, der lider af dem. Det følgende er en række fakta om folkesygdommene, der siger noget om deres udbredelse og betydning i både Gladsaxe Kommune og på landsplan. 20

23 Sundhedsprofil på landsplan og i Gladsaxe Kommune Forebyggelige kræftsygdomme Hjerte-karsygdomme Rygerlunger (KOL) Knogleskørhed samt muskelog skeletlidelser Diabetes 2 Overfølsomhedssygdomme Fakta om folkesygdomme Hvert år dør danskere af en kræftsygdom, hvilket svarer til ca. 350 personer i Gladsaxe Kommune. Det skønnes, at 39 % af kræfttilfælde blandt mænd og 23 % blandt kvinder kan forebygges. Tendensen går i retning af, at der kommer flere nye kræfttilfælde og stigningen har været større i Københavns Amt end i resten af landet. Det anslås, at der på landsplan er mindst , der har en iskæmisk hjertesygdom 11, hvilket svarer til, at der i Gladsaxe Kommune er omkring med denne type sygdomme. Hjerte-karsygdomme er årsag til 18,8 % af alle besøg hos de praktiserende læger. I 2003 var der 800 sygehuspatienter fra Gladsaxe Kommune med forskellige hjertekarsygdomme. 6,1 % af voksne i Københavns Amt har en kredsløbssygdom, der kan ligestilles med hjerte-karsygdomme. På landsplan menes ca at lide af sygdommen rygerlunger (KOL). Dette svarer til ca personer i Gladsaxe kommune. Hertil kommer de, der lider af forskellige andre sygdomme i åndedrætsorganer, blandt andet astma. I 2004 blev 205 personer for Gladsaxe Kommune udskrevet fra hospitalet efter behandling for KOL. Niveauet i Gladsaxe Kommune er lavere end i resten af Danmark og resten af Københavns Amt. KOL er årsag til 6% af de samlede omkostninger til sygehuse og sygesikring. Hver tyvende voksen i Københavns Amt har en åndedrætslidelse. Det skønnes, at op mod danskere lider af sygdommen knogleskørhed, hvilket svarer til ca i Gladsaxe Kommune. 283 borgere fra Gladsaxe Kommune blev i 2003 behandlet på hospitalet for knogleskørhed og lignende lidelser. Op mod på landsplan, svarende til 150 i Gladsaxe Kommune, får hvert år et brud i lårbenshals, et lignende antal et brud i ryggen. Dødeligheden et år efter et hoftebrud er omkring 20 %. For knogleskørhed samt en række andre muskel- og skeletlidelser er der en klar tendens til en stigning i antallet af tilfælde. 15,5 % af voksne i Københavns Amt oplyser, at de har en muskel eller skeletsygdom Det anslås, at der på landsplan er , som har sygdommen diabetes 2, hvoraf halvdelen formentlig har sygdommen uden at vide det. Det svarer til, at mellem og personer i Gladsaxe Kommune har sygdommen. Tendensen er, at sygdommen er i vækst. 282 borgere fra Gladsaxe Kommune blev i 2004 behandlet på sygehus for diabetes 2. Det anslås, at 75 % af alle tilfælde skyldes overvægt. Det er svært at sige præcist hvor mange personer, der lider af allergi. En undersøgelse viser, at omkring en femtedel i Københavns Amt svarer, at de har allergi, og at denne andel er højere i Københavns Amt end i resten af landet. Omregnet til Gladsaxe-tal svarer det til, at der er mere end allergikere i kommunen. 11 Iskæmisk hjertesygdom er en fællesbetegnelse for blodprop i hjertet og forskellige former for hjerterkrampe forårsaget af åreforkalkning i kranspulsårerne og den dermed reducerede blodtilførsel og energitilførsel til hjertemuskulaturen. 21

24 Sundhedsprofil på landsplan og i Gladsaxe Kommune Kronikere og langvarigt syge En stor del af dem, der har en af folkesygdommene, lider af sygdommen i mange år med en række komplikationer, behandlinger samt indlæggelser til følge. En kronisk sygdom er defineret ved at være en sygdom, personen skal leve med resten af livet. Indsatsen skal derfor ikke rettes mod at helbrede sygdommen, men derimod mod at begrænse virkningerne. De fleste af folkesygdommene kan i større eller mindre grad karakteriseres som kroniske sygdomme. Det er svært at sige hvor mange, der lever med kroniske sygdomme, men tendensen er, at flere og flere lider af langvarige sygdomme 12. I 2000 var det over 40 % af befolkningen, der havde en eller flere langvarige sygdomme, og mere end hver tiende føler sig meget hæmmet af langvarig sygdom. Denne andel er dog lidt mindre i Københavns Amt end på landsplan. Forekomsten af langvarig sygdom stiger med alderen, og således er det kun få blandt unge, der er meget hæmmet af langvarig sygdom, mens det gælder for en tredjedel af ældre over 80 år. De sygdomme, der ofte i sundhedslitteraturen angives som de hyppigste langvarige sygdomme er muskel- og skeletlidelser, hjerte-karsygdomme samt personer med sygdomme i nervesystem og sanseorganer. Herudover er en stor del af de mange personer, som har diabetes 2 eller rygerlunger, gennem adskillige år belastet af en række komplikationer og for diabetes 2 en række følgesygdomme. Det fører for en del af patienterne til mange indlæggelser og genindlæggelser. Eksempelvis kan nævnes, at blandt patienter med KOL bliver omkring en fjerdedel indlagt igen inden for den første måned. KOL er den hyppigste indlæggelsesårsag på landets medicinske afdelinger, og mange KOL-patienter har samtidig andre sygdomme fx diabetes eller hjertekarsygdomme. Udover de mange kronikere, der er i kontakt med sygehusene er der mange, der endnu ikke er diagnosticerede Patientfordeling Det overordnede niveau for antallet af patienter har samlet set på kommuneniveau, amtsniveau og på landsplan været stort set konstant siden 1991, målt i forhold til antallet af patienter, der har været indlagt i mindst en dag. I samme periode har der været en mindre stigning i antallet af udskrivninger og en markant stigning i antallet af ambulante besøg. Det samlede antal sengedage har derimod haft et mindre fald siden For både udskrivninger, sengedage og ambulante besøg gælder, at aktivitetsniveauet set i forhold til indbyggertal ligger højere i Københavns Amt end på landsplan. I nedenstående tabel er vist en overordnet fordeling af patienter. Tabellen giver en oversigt over, hvilke sygdomskategorier, der er de største blandt patienter, der bliver indlagt på sygehusene. Den største kategori er den brede Symptomer/mangelfuldt definerede tilstande, der udgør 13,6 % af indlæggelserne. Den næststørste kategori er traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse, der blandt andet inkluderer benbrud. Denne kategori udgør 12,1 % af alle patienter blandt borgere i Gladsaxe Kommune i Sygdomme under svangerskab samt fødsler uden komplikationer udgør 10,5 % af samtlige patienter. 12 Langvarige sygdomme er i denne forbindelse det bedste mål, vi har for andelen af befolkningen med kroniske sygdomme. Langvarige sygdomme kan være såvel alvorlige som mindre alvorlige. 22

25 Sundhedsprofil på landsplan og i Gladsaxe Kommune Blandt folkesygdommene er det især sygdomme i kredsløbsorganer (11,2 %), sygdomme i åndedrætsorganer (8,5 %) samt svulster (7,1 %), der antalsmæssigt udgør en stor del af patienterne. Hertil kommer sygdomme i fordøjelsesorganer, der udgør 8,2 % af patienterne. For besøg hos de praktiserende læger udgør hjerte-karsygdomme 18,8 % af alle besøg og muskel- og skeletsygdomme 13,6 %. Fordelingen af patienter svarer i Gladsaxe Kommune i hovedtræk til billedet i hele landet og i Københavns Amt. Ligeledes ligger Gladsaxe Kommunes samlede sygehusforbrug meget tæt på gennemsnittet for hele Københavns Amt. Fordelingen af patienter Procent Hele landet Københavns Amt Gladsaxe Levendefødte 13 0,1 0,0 0,1 Patienter uden symptomer/sygdom 3,1 3,2 2,9 Infektions/parasitære sygdomme 2,6 3,2 3,0 Svulster 6,8 7,2 7,1 Ernærings/stofskiftesygdomme 2,2 1,7 1,8 Sygdomme i blod og bloddannede organer 0,8 0,7 0,7 Psykiske lidelser 1,3 1,3 1,3 Sygdomme i nervesystem/sanseorganer 3,7 3,8 3,9 Sygdomme i kredsløbsorganer 11,2 11,1 11,2 Sygdomme i åndedrætsorganer 8,3 8,5 8,5 Sygdomme i fordøjelsesorganer 8,3 8,0 8,2 Sygdomme i urin/kønsorganer 5,7 6,0 6,2 Sygdomme i svangerskab/under fødsel 12,0 11,2 10,5 Sygdomme i hud og underhud 1,6 1,7 1,6 Sygd. i knogler/bevæg.syst./bindevæv 6,4 6,5 6,6 Medfødte misdannelser 0,8 0,6 0,6 Årsag til sygd. i perinatalperiode 0,1 0,1 0,1 Symp./mangelfuldt def. tilstande 13,5 13,7 13,6 Traumer, forgiftn./og anden voldelig legemsbesk ,4 11,3 12,1 Kilde: Danmarks Statistik PA1 5.3 Risikofaktorer I Sund hele livet knyttes de otte folkesygdomme sammen med otte risikofaktorer. Det fremgår af blandt andet Sund hele livet, at der er videnskabelig dokumentation for, at de forskellige risikofaktorer øger risikoen for at udvikle de otte folkesygdomme. Ligeledes er der dokumentation for, at risikoen for at blive syg kan mindskes ved, at den enkelte handler aktivt ved eksempelvis at dyrke motion, undlade at ryge, spise fedtfattigt og spise store mængder frugt og grønt. Den risikofaktor, der påvirker flest af folkesygdommene er rygning, der har indvirkning på samtlige otte. Herudover spiller især kost og manglende fysisk aktivitet ind på en stor del af folkesygdommene. 13 Kategorierne levendefødte, årsag til sygdom i perinatalperioden samt sygdomme i svangerskab/under fødsel udgør samlet set alle fødsler også de fødsler, hvor der ikke er komplikationer. 14 Kategorien traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse dækker over knoglebrud, hjernerystelse samt sår og læsioner. 23

26 Sundhedsprofil på landsplan og i Gladsaxe Kommune De otte risikofaktorer er: Rygning Alkohol Kost Fysisk aktivitet Svær overvægt Ulykker Arbejdsmiljø Miljøfaktorer I nedenstående figur er vist sammenhængen mellem risikofaktorer og folkesygdomme. Det ses, hvilke risikofaktorer, der er tilknyttet til de enkelte sygdomme, og det fremgår, hvor mange af folkesygdommene de enkelte risikofaktorer påvirker. Kilde: Sund hele livet Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik er i særlig grad rettet mod disse risikofaktorer med henblik på at forebygge og mindske udbredelsen af de 8 store folkesygdomme. Sammenhængen mellem livsstil i form af de forskellige risikofaktorer og folkesygdommene fremgår også tydeligt af en undersøgelse af besøg hos praktiserende læger. Der ses her, at for de forskellige sygdomme er personer, som opfylder forskellige risikofaktorer klart overrepræsenterede. Dette gør sig i særlig grad gældende for diabetes 2, rygerlunger og iskæmisk hjertesygdom. Mest tydeligt er det for diabetes 2, hvor 62,6 % var overvægtige, 46,5 % havde lav fysisk aktivitet og 38 % spiste uhensigtsmæssig kost. For personer med rygerlunger var 59,1 % rygere. For personer med iskæmisk hjertesygdom var 31,3 % overvægtige og 29,2 % havde lav fysisk aktivitet. Fakta Det anslås, at omkring 50 % af dødsfald blandt mænd under 65 år skyldes ulykker, rygning og alkohol. For kvinder er det 36 %. For at forbedre sundheden i befolkningen, vil det derfor være væsentligt at rette en forebyggelsesindsats mod disse risikofaktorer, der gennemgås enkeltvis nedenfor. 24

27 Fakta om rygning En tredjedel af alle indlæggelser på sygehuse skyldes rygning, svarende til indlæggelser årligt. Samfundets årlige omkostninger ved rygning udgør 26,3 mia. kr. Ca. 15 % af alle rygere udvikler sygdommen rygerlunger af varierende sværhedsgrad. På landsplan faldt andelen af daglige rygere fra 44,1 % til 34,0 % i perioden 1987 til I 2000 blev 41,4 % udsat for passiv rygning i arbejdstiden. Der er kun få rygere blandt 13 årige, mens der blandt 15 årige er en stor andel rygere. Sundhedsprofil på landsplan og i Gladsaxe Kommune Rygning Rygning er den væsentligste risikofaktor, der er medvirkende til at øge risikoen for samtlige af de 8 store folkesygdomme. Rygning i Gladsaxe/Københavns Amt Ligesom på landsplan er der mange rygere i Gladsaxe Kommune, og det gælder allerede blandt de største skolebørn. I starten af skoleåret 2004/2005 røg 12,8 % af eleverne i 9. klasse i Gladsaxe Kommune dagligt. Blandt de voksne var andelen i Københavns Amt, der røg dagligt i 2000 på 30,6 %. Andelen er dog mindre end i hele landet, hvor der i samme år var 34,0 %, der røg dagligt. I Københavns Amt er der flest rygere i aldersgruppen år. En femtedel af årige i Københavns Amt ryger dagligt. Halvdelen af rygerne i Københavns Amt ønsker at holde op, mens kun en fjerdedel har kendskab til mulighederne for at få hjælp til rygestop. Det anslås, at der hvert år er danskere, som dør af rygning. Omregnet til Gladsaxetal svarer det til næsten 200 personer hvert år. Fakta om alkohol voksne danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler og danskere er afhængige af alkohol. Omkring 2600 danskere menes hvert år at dø af alkohol. Mange unge begynder at drikke alkohol, når de er mellem 13 og 15 år gamle. Fakta om kost På landsplan er andelen af danskere der spiser den anbefalede mængde frugt og grønt steget væsentligt fra 1994 til 2000, og samtidig er danskernes fedtindtag faldet. Danskernes samlede fedtindtag er dog stadig højere end det anbefalede Alkohol Alkohol har været medvirkende til en stagnation i danskernes middellevealder. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd maksimalt drikker 21 genstande om ugen, at kvinder maksimalt drikker 14 genstande om ugen, og at unge under 16 år ikke drikker alkohol. Alkohol i Gladsaxe/Københavns Amt Blandt eleverne i 9. klasse i Gladsaxe Kommune har næsten 3 ud af 4 prøvet at være fulde, og en fjerdedel af eleverne drikker øl hver uge. Blandt voksne i Københavns Amt var der i ,7 %, der den seneste uge havde overskredet den anbefalede genstandsgrænse. Dette tal var på landsplan 11,7 % og er dermed klart højere i Københavns Amt. Alkoholforbruget er i Københavns Amt og på landsplan særligt stort blandt mænd i alderen år samt over 45 år, hvor der er særligt mange, der har overskredet den anbefalede grænse eller drukket den seneste hverdag. 42,2 % i Københavns Amt havde i 2000 drukket den seneste hverdag. 15,7 % i Københavns Amt havde overskredet den anbefalede genstandsgrænse den seneste uge. Der er flere personer, der drikker alkohol i Københavns Amt end i resten af landet Kost Gode kostvaner er af stor betydning i forhold til at forebygge store folkesygdomme som hjerte-karsygdomme, aldersdiabetes, visse kræftformer samt knogleskørhed. Samtidig er der en tæt sammenhæng mellem kost og overvægt. Kost i Gladsaxe/Københavns Amt En stor del af eleverne i 9. klasse i Gladsaxe Kommune springer nogle af de centrale måltider over. 27,1 % spiser ikke morgenmad hver dag, mens 35,2 % ikke får frokost dagligt. Blandt voksne er det i Københavns Amt med 47,5 % næsten halvdelen, der lever op til målsætningen om at spise frugt hver dag. Der er en større andel i Københavns Amt, der spiser sundt, end det er tilfældet i hele landet. Det samme gør sig gældende med andelen der spiser fisk mindst en gang om ugen, som det anbefales. Her er andelen i Københavns Amt lidt over halvdelen. 25