Regnskab Regnskabsopgørelse Balance Noter DGI Landsstævne Jobvækstpakken... 31

Transkript

1 Årsberetning 2017

2 Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger til regnskab Regnskab Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt / Finansiel status Balance Noter DGI Landsstævne Jobvækstpakken Stigsborg Havnefront Arealudviklingsselskab Bæredygtige læringsmiljøer Bevæg dig for livet Visionskommune Konsolidering af plejehjem Affaldsplan Anvendt regnskabspraksis Udvalgte eksempler på brugerbetaling Nøgletal Personaleforbruget Målgruppe: Årsberetningen er en del af regnskabsaflæggelsen og kommunens information. Målgruppen er først og fremmest byrådet, forvaltningerne, institutionerne, borgere og interessegrupper samt organisationer og samarbejdspartnere. Udgiver: Aalborg Kommune, april 2018 Tilrettelæggelse: Økonomikontoret, Borgmesterens Forvaltning. Spørgsmål kan rettes hertil eller til den enkelte forvaltning, tlf Grafisk design: Akprint Årsberetning 2017 A alborg Kommune

3 Forord Et virkeligt godt og ansvarligt regnskabsresultat for 2017 Da budget 2017 ble v vedtaget, stod 26 af byrådets 31 medlemmer ba g budgettet. Overskriften for budgettet var omstilling, vækst, de borgernære områder og investeringer. Forligspartierne var på den ene side enige om, at de økonomiske udfordringer var store og på den anden side også enige om, at budgettet for 2017 var et meget ansvarligt budget, der både sikrede et højt serviceniveau på kerneområderne men også sikrede mulighed og fortsat vækst og udvikling af Aalborg Kommune. Forligspartierne havde også fokus på, at der med budgettet for perioden ble v sikret en forsvarlig og tilstrækkelig likviditet. Nu - godt halvandet år efter - kan vi gøre status. Jeg synes, at vi igen i år har levet op til vores intentioner ved budgetlægningen. Vi kan præsentere et virkeligt godt og ansvarligt regnskab for 2017, som er et resultat af en god og ansvarlig styring af kommunens økonomi og gode beslutninger i årets løb. Mange tak for det. Konkret viser regnskabsresultatet af det skattefinansierede område et overskud på 22,9 mio. kr. i 2017, hvor det oprindelige budget viser et overskud på 12,0 mio. kr., det vil sige, at resultatet er forbedret med netto 10,9 mio. kr. Set i forhold til det korrigerede budget er resultatet forbedret med 294 mio. kr., hvilket skyldes overførsler til 2018 på serviceudgifter og anlægsudgifter. Vi har et flot serviceniveau, og vi har også i 2017 kunnet opretholde et stort anlægs- og investeringsprogram, der har skabt fornyelse og attraktive tilbud til vores borgere, og som løbende giver vores erhvervsliv de bedste vækstbetingelser. I årsberetningen illustreres det økonomiske resultat for 2017 blandt andet i form af regnskabsoversigter og noter. Herudover indeholder årsberetningen en håndfuld spændende artikler om tværgående aktiviteter i 2017 under o verskrifterne: DGI Landsstævne Stigsborg Udviklingsselskab Jobvækst Konsolideringsplan på plejehjem Bæredygtige læringsmiljøer Bevæg dig for livet - Visionskommune Ny affaldsplan Jeg håber, at årsberetningen giver læseren et godt indblik i de forskellige aktiviteter, der er sket i årets løb - aktiviteter, som understøtter byrådets klare visioner og konkrete målsætninger for serviceniveauet og udviklingen af landets 3. største kommune. God læselyst. Thomas Kastrup-Larsen, Borgmester April 2018 Årsberetning 2017 A alborg Kommune 3

4 Generelle bemærkninger til regnskab 2017 Omprioriteringsbidrag Det var Regeringens oplæg til forhandlingerne med KL, at der fra 2017 og frem skulle indføres et Omprioriteringsbidrag på 1 % af de kommunale serviceudgifter stigende med 1 %-point om året. 1 % svarer til 2,4 milliarder kr. på landsplan. Med aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomiske rammer for 2017 blev omprioriteringsbidraget nedsat til 0,2 milliarder kr. Dertil kom en aftale om gennemførelse af administrative effektiviseringer på 0,3 milliarder kr. i Kommunernes bloktilskud blev tilsvarende reduceret med 0,5 milliarder kr. svarende til 18 mio. kr. for Aalborg Kommune. Aalborg Byråds udvalg udarbejdede frem mod 1. april 2016 et Omprioriteringskatalog på 89,7 mio. kr. svarende til godt 1 % af Aalborg Kommunes serviceudgifter. En del af kataloget indgik i Byrådets budgetarbejde med at sikre overholdelsen af servicerammen. Anlægsområdet Investeringerne på anlægsområdet i 2017 udgjorde på landsplan 16,3 mia. kr., hvilket er et fald sammenlignet med niveauet i 2016, h vor investeringerne udgjorde 16,6 mia. kr. Af de samlede investeringer på 16,6 mia. kr. blev 2 mia. kr. udmøntet fra kvalitetsfonden (fordelt som en del af bloktilskuddet) med henblik på et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Kommunerne var ikke underlagt bindinger i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne. Sanktionslovgivningen I 2017 var 3 mia. kr. af statstilskuddet betinget af, at kommunerne i deres budgetter overholdt det aftalte niveau for serviceudgifter. Kommunerne overholdt aftalen i deres budgetter og de 3 mia. kr. blev udbetalt. Ifølge sanktionslovgivningen skal kommunerne også i deres regnskaber overholde aftalen med regeringen vedrørende serviceudgifter. Ellers sker der reduktion i bloktilskuddet. Udgangspunktet for sanktionslovgivningen er serviceudgifterne i oprindeligt budget, korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger samt mer- eller mindreopgaver som følge af lov- og cirkulæreprogrammet. Aalborg Kommunes regnskab viser et mindreforbrug på serviceudgifter på ca. 7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget med de nævnte korrektioner. I 2017 var 1 mia. kr. af statstilskuddet betinget af, at kommunen overholdt det aftalte niveau for bruttoanlægsudgifter i budgetterne. Sanktionslovgivningen nævner ikke, at bloktilskuddet bliver reduceret, hvis kommunerne i regnskaberne har højere bruttoanlægsudgifter end aftalt. 4 Årsberetning 2017 A alborg Kommune

5 Skatter, tilskud og udligning Finansieringen i 2017 v ar præget af, at: Aalborg Kommune valgte det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og indbyggertal og de deraf følgende indtægter i skatter, tilskud og udligning. Serviceudgifterne i aftalen for 2017 v ar i udgangspunktet på niveau med serviceudgifterne i aftalen for 2016 fr a- trukket et omprioriteringsbidrag på 1 pct. sv arende til 2,4 mia. kr. I aftalen mellem regeringen og KL blev 2,2 mia. kr. af dette omprioriteringsbidrag tilbageført til kommunerne Efterfølgende blev serviceudgifterne reduceret med 0,3 mia. kr., som skulle frigøres gennem en effektiv administrativ drift. Der blev givet et tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet på 3,5 mia. kr. Desuden er statstilskuddet (bloktilskuddet) reguleret som følge af ny lovgivning (lov og cirkulæreprogrammet), ligesom der sker pris- og lønregulering. Statstilskuddet var oprindelig (sommeren 2016) på i alt ,4 mio. kr. Efterfølgende har kommunerne: Modtaget 121,0 mio. kr. i midtvejsregulering som følge af lov og cirkulæreprogrammet. Dette vedrører både serviceudgifter og det budgetgaranterede område m.v. Afleveret netto 215,3 mio. kr. som følge af andre reguleringer. Fra 2007 har statstilskuddet skullet finansiere landsudligningen (51,4 mia. kr. i 2017) samt tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud (6,2 mia. kr. i 2017). Det resterende oprindelige statstilskud på 7,1 mia. kr. blev fordelt i forhold til kommunernes indbyggertal. Dog var 3,0 mia. kr. heraf betinget statstilskud, som kommunerne kun fik udbetalt, fordi de overholdt aftalen med regeringen mht. serviceudgifterne og 1,0 mia. kr. var betinget af overholdelse vedrørende bruttoanlægsudgifterne. Aalborg Kommune modtog i ,3 mio. kr. i ordinært statstilskud fordelt efter indbyggertal samt 148,2 mio. kr. i betinget statstilskud, fordi kommunerne overholdt aftalen med regeringen. Desuden har kommunen afleveret 3,5 mio. kr. i midtvejsregulering. Aalborg Kommune modtog i ,0 mio. kr. i landsudligning. Denne beregnes ud fra forholdet mellem et af daværende Social- og Indenrigsministeriet beregnet udgiftsbehov for kommunen og dennes beregnede skatteindtægter, såfremt udskrivningsprocenten havde været den landsgennemsnitlige. Forholdet mellem udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter betegnes som strukturelt underskud og i landsudligningen modtager Aalborg Kommune 61 pct. af det strukturelle underskud. I 2017 modtog Aalborg Kommune 170,2 mio. kr. i tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud pr. indbygger. Dette gives til kommuner uden for hovedstadsområdet, der har et strukturelt underskud pr. indbygger, der overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger. Aalborg modtager 32 pct. af forskellen på kommunens strukturelle underskud pr. indbygger og 95 pct. af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud. Aalborg Kommunes samlede skatteindtægter i 2017 var på 9.267,3 mio. kr., hvoraf de statsgaranterede indtægter fra indkomstskat udgjorde 8.269,4 mio. kr. Hertil kommer ejendomsskatter på 801,5 mio. kr., selskabsskatter på 181,5 mio. kr. og øvrige skatteindtægter på netto 14,9 mio. kr. Årsberetning 2017 A alborg Kommune 5

6 Beskæftigelsestilskud Oprindelig modtog kommunerne 11,3 mia. kr. i beskæftigelsestilskud for Kommunerne måtte aflevere 0,1 mia. kr. i beskæftigelsestilskud i midtvejsreguleringen. Aalborg Kommune modtog oprindeligt 408,3 mio. kr. i beskæftigelsestilskud vedrørende Ved midtvejsreguleringen for 2017 betalte Aalborg Kommune 2,8 mio. kr. og måtte betale yderligere 0,6 mio. kr. til medfinansiering af særligt tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden. I alt havde Aalborg Kommune i 2017 indtægter på beskæftigelsestilskud på netto 405,6 mio. kr. vedrørende 2017, eksklusiv e medfinansiering af det særlige tilskud. Aalborg Kommune har i 2017 modt aget 2,4 mio. kr. i efterregulering vedrørende Aalborg Kommune havde i 2017 udgifter til forsikrede ledige på 518,4 mio. kr. Eftersom indtægterne i beskæftigelsestilskud kun var 405,6 mio. kr. har Aalborg Kommune inden efterreguleringen for haft et tab på beskæftigelsestilskuddet på 112,8 mio. kr. Efterreguleringen for 2017 bliv er udmeldt juni Lån Aalborg Kommune har i 2017 hjemtaget lån på 99,6 mio. kr. på det skattefinansierede område vedrørende lånerammen for De 99,6 mio. kr. i ordinær låneoptagelse vedrørende lånerammen for 2017 er øremærket til energibesparende foranstaltninger på skoleområdet, øvrige kommunale bygninger samt digitalisering af byggesagsarkiv og optimering af skolernes bygningsmasse. Resultat af det skattefinansierede område Resultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 22,9 mio. kr. Resultatet er sammensat af et underskud på den ordinære drifts- og anlægsvirksomhed på 52,1 mio. kr. og et overskud på jordforsyning på 75,0 mio. kr. Aalborg Kommunes regnskab for 2017 viser skattefinansierede nettoanlægsudgifter, ekskl. jordforsyning, på 430,1 mio. kr. I det oprindelige budget for 2017 var der regnet med et underskud på 17,8 mio. kr. på den ordinære drifts- og anlægsvirksomhed og et overskud på jordforsyning på 29,8 mio. kr. Regnskabsresultatet er i forhold til det oprindelige budget - påvirket af: Lavere serviceudgifter Lavere budgetgaranterede udgifter Højere udgifter til forsikrede ledige Højere nettoanlægsudgifter, ekskl. Jordforsyning Højere indtægter fra Jordforsyning. 6 Årsberetning 2017 A alborg Kommune

7 I forhold til det korrigerede budget er serviceudgifterne i regnskabet 169,5 mio. kr. lavere, mens de budgetgaranterede udgifter, inklusive forsikrede ledige, er 21,2 mio. kr. højere. Ikke rammebelagte driftsudgifter (aktivitetsbestemt medfinansiering, refusion på særligt dyre enkeltsager og drift af ældreboliger m.v.), er 6,4 mio. kr. lavere end i korrigeret budget. Nettoanlægsudgifterne i regnskabet, ekskl. jordforsyning, ligger 32,4 mio. kr. over det oprindeligt budgetterede, men 130,3 mio. kr. under det korrigerede budget. Resultatet af jordforsyning i 2017 kommunens byggemodning og køb/salg af jord viser et overskud på 75,0 mio. kr. Dette skal ses i forhold til et overskud på 29,8 mio. kr. i oprindeligt budget og et overskud på 68,8 mio. kr. i korrigeret budget. Resultat af de kommunale forsyningsvirksomheder Resultatet af de Kommunale Forsyningsvirksomheder viser et underskud på 25,3 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget er der et mindreforbrug på 7,3 mio. kr., hvilket skyldes et mindre anlægsforbrug end det oprindeligt budgetterede. Der er i forhold til det korrigerede budget tale om et mindreforbrug på 22,6 mio. kr. Resultatet påvirker kommunens mellemværende med de kommunale Forsyningsvirksomheder som nærmere beskrevet i noterne. Det samlede regnskabsresultat Samlet viser udgiftsregnskabet et underskud på 2,4 mio. kr. Det skal bemærkes, at dette underskud ikke indeholder balanceforskydninger, herunder frigivelse af deponeringer vedrørende salg af elforsyning samt grundkapitalindskud. Underskuddet indeholder heller ikke lånoptagelse og afdrag. Likviditetens udvikling I 2017 ud gjorde den gennemsnitlige kassebeholdning 867,9 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning består af en skattefinansieret kassebeholdning (Kasse 1) på 794,7 mio. kr. og Forsyningsvirksomhedernes finansielle egenkapital (Kasse 2) på 73,2 mio. kr. Der er netto i alt frigivet deponeringer i 2017 på 124,1 mio. kr. I 2016 ud gjorde den samlede gennemsnitlige kassebeholdning 648,0 mio. kr. Årsberetning 2017 A alborg Kommune 7

8 Gæld og finansiel status I 2017 er det sket en nettoforøgelse af kommunens langfristede gæld eksklusive ældreboliglån på 27,5 mio. kr., en nettoreduktion af gæld vedr. selvejende institutioner på 0,1 mio. kr., mens den langfristede gæld vedr. ældreboliger er reduceret med 20,5 mio. kr. Gælden vedrørende finansielt leasede aktiver er forøget med 3,8 mio. kr. Den samlede langfristede gæld er således blevet forøget med 10,7 mio. kr. i Ved udgangen af 2017 udgjorde den skattefinansierede gæld 1.157,0 mio. kr. Gælden vedrørende selvejende institutioner udgjorde 0,4 mio. kr., gælden vedrørende ældreboliger udgjorde 464,0 mio. kr. mens gælden vedrørende finansielt leasede aktiver udgjorde 79,4 mio. kr. Den samlede langfristede gæld udgjorde således 1.700,8 mio. kr. ultimo Befolkningsudviklingen 2017 Aldersgrupper Faktiske Befolknings- Befolkningstilvækst Forskel ml. befolkningstal Faktisk tal prognose fra den til prognose DST pr den og faktisk 0-2 år år år år år år år år år I alt I perioden fra den 1. januar 2017 til den 1. januar 2018 er Aalborg Kommunes indbyggertal vokset med personer. 8 Årsberetning 2017 A alborg Kommune

9 Regnskab 2017 Hvor blev pengene brugt i 2017? Drifts- og anlægsudgifter Mio. kr. Procent Borgmesterens Forvaltning ,7 3,7% By- og Landskabsforvaltningen ,5 4,3% Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen ,2 43,5% Ældre- og Handicapforvaltningen ,3 20,5% Skoleforvaltningen ,3 14,5% Miljø- og Energiforvaltningen ,3 2,9% Sundheds- og Kulturforvaltningen ,1 9,6% Moms, afdrag, renter, balanceforskydninger ,8 0,9% Udgifter i alt ,2 100,0% Hvor kom pengene fra i 2017? Indtægter Mio. kr. Procent Tilskud og udligning ,2 19,9% Refusioner ,7 6,2% Skatter ,3 57,9% Lånoptagelse, renter ,7 0,9% Drifts- og anlægsindtægter ,2 15,0% Udgifter i alt ,2 100,0% Årsberetning 2017 A alborg Kommune 9

10 Regnskabsopgørelse Oprindelig Korrigeret. budget 2017 budget 2017 R 2017 R 2016 A. Skattefinansierede område mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. Indtægter 1 Skatter , , , ,7 2 Tilskud og udligning, momsrefusion m.v , , , ,1 Indtægter i alt , , , ,8 Driftsudgifter Borgmesterens Forvaltning ,2 448,6 421,9 121,6 By- og Landskabsforvaltningen ,0 341,0 328,3 303,7 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen , , , ,5 Ældre- og Handicapforvaltningen , , , ,2 Skoleforvaltningen , , , ,8 Miljø- og Energiforvaltningen ,6 116,8 113,5 105,5 Sundheds- og Kulturforvaltningen , , , ,7 Rammebeløb... 4,9 3,2 0,0 0,0 3 Driftsudgifter i alt , , , ,1 4 Renter m.v ,9-2,1-3,9-29,5 Resultat af ordinær driftsvirksomhed ,9-220,5-378,0-457,2 Anlægsudgifter Borgmesterens Forvaltning... 61,8 71,2 66,3 69,5 By- og Landskabsforvaltningen... 97,5 170,9 137,9 208,1 Familie- og Beskæftigelseforvaltningen... 37,6 41,0 28,6 28,0 Ældre- og Handicapforvaltningen... 31,4 93,2 26,3 5,3 Skoleforvaltningen ,3 126,6 115,4 118,6 Miljø- og Energiforvaltningen... 1,8 0,9 0,9 2,1 Sundheds- og Kulturforvaltningen... 52,3 56,5 54,7 40,9 Rammebeløb... 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Anlægsudgifter i alt ,7 560,4 430,1 472,5 Resultat af ord. drifts- og anlægsvirksomhed. 17,8 339,9 52,1 15,3 Jordforsyning Salg af jord ,1-128,3-94,3-91,0 Køb af jord incl. byggemodning... 17,3 59,5 19,3 32,4 5 Jordforsyning i alt ,8-68,8-75,0-58,7 Resultat af det skattefinansierede område ,0 271,1-22,9-43,3 B. Brugerfinansierede område (MEF) Drift (udgifter-indtægter)... 18,7 35,4 24,4 3,7 Anlæg (udgifter-indtægter)... 13,9 12,5 0,9 7,1 6 Resultat af brugerfinansieret område... 32,6 47,9 25,3 10,8 C. RESULTAT I ALT (A + B)... 20,6 319,0 2,4-32,6 Anm.: Positive tal angiver udgift, negative tal (-) angiver indtægt 10 Årsberetning 2017 A alborg Kommune

11 Finansieringsoversigt / Finansiel status Finansieringsoversigt R 2017 R2016 mio. kr. mio. kr. Ændring af likvide midler Resultat i alt... 2,4-32,6 10 Optagne lån (langfristet gæld) ,6-123,7 10 Afdrag på lån (langfristet gæld)... 83,8 80,3 9 Ændring i langfristede tilgodehavender ,9 23,2 8 Ændring i kortfristede tilgodehavender/gæld... 66,5-178,1 Ændring i fonds/legater m.v ,8-11,6 Ændring af likvide aktiver ,6-242,5 Kursregulering m.v ,0-3,6 Ændring i alt ,6-246,1 Anm.: Positive tal angiver udgift, negative tal (-) angiver indtægt Finansiel status Ultimo 2017 Ultimo 2016 mio. kr. mio. kr. 7 Likvide aktiver ,5 239,0 8 Kortfristede tilgodehavender ,8 555,5 8 Kortfristet gæld , ,5 Kortfristet formue/gæld ,1-448,0 9 Langfristede tilgodehavender , ,7 10 Langfristet gæld , ,1 12 Hensatte forpligtelser , ,9 6 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder ,6-73,9 Aktiver/passiver fonde m.m ,3-41,4 Langfristet formue/gæld , ,4 Finansiel status , ,4 Anm.: Positive tal angiver netto aktiver, negative tal (-) angiver netto gæld Årsberetning 2017 A alborg Kommune 11

12 Balance Ultimo 2017 Ultimo 2016 mio. kr. mio. kr. AKTIVER Anlægsaktiver: Materielle anlægsaktiver , ,1 Immaterielle anlægsaktiver... 15,6 0,0 Finansielle anlægsaktiver , ,3 Finansielt udlæg, Forsyningsvirksomhederne ,6-73,9 Anlægsaktiver i alt , ,5 Omsætningsaktiver Fysiske anlæg til salg ,0 114,4 Omsætningsaktiver, varebeholdninger... 0,0 0,0 Tilgodehavender ,8 555,5 Værdipapirer... 16,1 16,4 Likvide beholdninger ,5 239,0 Omsætningsaktiver i alt ,4 925,3 AKTIVER I ALT , ,8 Ultimo 2017 Ultimo 2016 mio. kr. mio. kr. PASSIVER Egenkapital Balance for Takstfinansierede aktiver ,6-184,2 Balance selvejende institutioners aktiver ,1-30,4 Balance for skattefinansierede aktiver i øvrigt , ,0 Balance for finansielle statusposter , ,4 Egenkapital i alt , ,0 Gældsforpligtelser Hensatte forpligtelser , ,9 Langfristede gældsforpligtelser , ,1 Nettogæld vedr. fonds, legater m.v ,3-41,4 Kortfristede gældsforpligtelser , ,4 Gældsforpligtelser i alt , ,8 PASSIVER I ALT , ,8 Garantiforpligtelser Kommunens garantiforpligtelser er på ca mio. kr. ved udgangen af Heraf udgør forpligtelser for lån, hvor kommunen er interessent og hæfter solidarisk mio. kr. Oversigt over kommunens garantiforpligtelser fremgår af bilagsdelen til regnskab Årsberetning 2017 A alborg Kommune

13 Noter 1. Skatter Aalborg Kommunes samlede skatteindtægter udgjorde knap 9,3 mia. kr. i I forhold til det oprindelige budget er der tale om merindtægter på 12,1 mio. kr. Set i forhold til det korrigerede budget viser regnskabsresultatet merindtægter på 3,6 mio. kr. De kommunale skatteindtægter kommer primært fra beskatning af indkomst efter personskatteloven. Herudover er de væsentligste kommunale indtægtskilder beskatning af ejendomme og beskatning af aktieselskaber mv. De samlede skatteindtægter i 2017 Mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget budget Indkomstskat (statsgaranti) , , ,4 Ejendomsskatter -792,9-797,9-801,5 Selskabsskat -181,5-181,5-181,5 Øvrige skatter -11,4-14,9-14,9 Skatteindtægter i alt , , ,3 Som det fremgår af ovenstående tabel er det ejendomsskatter og øvrige skatter, der er årsagen til de mindre afvigelser. Ejendomsskatter De samlede indtægter fra ejendomsskatter er 8,6 mio. kr. højere end oprindeligt budget og 3,6 mio. kr. højere end korrigeret budget. Årsagen hertil skal primært findes i tilbagebetalinger af ejendomsskatter, som fortsat er en uforudsigelig størrelse. De samlede tilbagebetalinger af ejendomsskatter var i 2017 oprindeligt budgetteret til 15 mio. kr. Men niveauet i 2017 blev lavere end budgetteret, hvorfor også budgettet til tilbagebetalinger blev nedjusteret fra 15 mio. kr. til 10 mio. kr. i Øvrige skatter - forskerskat Øvrige skatter rummer bl.a. forskerskat, som er en særlig skatteordning der indebærer, at udenlandske forskere og nøglemedarbejdere har mulighed for i en periode at opnå særligt gunstige skattemæssige vilkår ved arbejde i Danmark. Aalborg Kommune modtog i ,5 mio. kr. svarende til korrigeret budget. Oprindeligt var der budgetteret med 5 mio. kr. Årsberetning 2017 A alborg Kommune 13

14 Noter 2. Tilskud, udligning og refusion af købsmoms Tilskud og udligning for 2017 er s ammensat således: Mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget budget Udligning og generelle tilskud , , ,0 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge 41,3 41,3 41,3 Kommunale bidrag til regionerne 27,9 27,9 27,9 Beskæftigelsestilskud, inkl. efterregulering ,3-407,3-407,3 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet -200,1-200,1-200,1 Øvrige særlige tilskud -50,3-50,3-50,1 Tilskud og udligning i alt , , ,2 Refusion af købsmoms 1,0 1,0 3,3 Tilskud og udligning, momsrefusion m.v , , ,9 Der er kun marginale afvigelser mellem regnskabet og det korrigerede budget. Afvigelserne til det oprindelige budget skyldes primært midtvejsregulering af statstilskuddet og midtvejs- og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet. Beskæftigelsestilskuddet for 2017 var oprindelig fastsat til 408,3 mio. kr. for Aalborg Kommune. Efter midtvejsreguleringen og det særlige tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden er indtægterne i beskæftigelsestilskud for 2017 på 404,9 mio. kr. I 2018 beregnes en efterregulering vedrørende Efterreguleringen vil blive endeligt udmeldt i juni 2018, hvorefter forholdet mellem det endelige beskæftigelsestilskud og udgifterne til forsikrede ledige kan beregnes. I 2017 har A alborg Kommune modtaget 2,4 mio. kr. i efterregulering af beskæftigelsestilskud for Årsberetning 2017 A alborg Kommune

15 Noter 3. Skattefinansierede driftsudgifter Nedenstående tabel viser de skattefinansierede driftsudgifter opdelt i serviceudgifter, budgetgaranterede udgifter, udgifter til forsikrede ledige (beskæftigelsestilskud) og ikke rammebelagte driftsudgifter. Mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget budget Serviceudgifter 8.578, , ,0 Budgetgaranti og øvrige overførsler 2.518, , ,6 Beskæftigelsestilskud 470,0 506,9 518,4 Ikke rammebelagte driftsudgifter 515,5 517,5 511,1 Driftsudgifter i alt , , ,1 Serviceudgifterne Der er givet tillægsbevillinger på 145,6 mio. kr. til serviceudgifterne, jf nedenstående tabel. Heraf er 140,9 mio. kr. overførsler fra 2015 og Vedrørende DGI Landsstævne var der oprindelig budgetteret med en anlægsudgift på 7 mio. kr. Alle udgifter vedrørende landsstævnet er afholdt som serviceudgifter. Derfor er der givet en tillægsbevilling på 7 mio. kr. til serviceudgifterne finansieret af den budgetterede anlægsudgift. Vedrørende dataanalyser er tillægsbevillingerne til serviceudgifterne netto på 1,2 mio. kr. I det oprindeligt budget er det forudsat, at dataanalyserne medfører en besparelse på serviceudgifterne, men besparelsen i 2017 vedrører i høj grad det budgetgaranterede område, som det fremgår af nedenstående tabeller. Samtidig er konsulenthonorarerne en serviceudgift. Tillægsbevillinger, service Mio. kr. Overførsler fra 2015 o g ,9 DGI Landsstævne, fra anlæg 7,0 Lov- og Cirkulære 7,7 Dataanalyser: Ekstern konsulentbistand, BF 4,0 Besparelser sfa dataanalyse -3,5 Dataanalyser, merudgift 8,0 Energiafgifter -7,3 Lønfremskrivning - retur -13,8 Voldgiftssag Nordkraft 2,7 Andet -0,2 I alt 145,6 Årsberetning 2017 A alborg Kommune 15

16 Noter KL udmeldte sommeren 2017 et vejledende sigtepunkt for Aalborg Kommunes serviceudgifter i relation til sanktionslovgivningen. Aalborg Kommunes serviceudgifter i regnskab 2017 blev 7,2 mio. kr. lavere end dette sigtepunkt svarende til 0,08 pct. Budgetgaranti og øvrige overførsler I Aalborg Kommunes økonomistyring budgetteres udgifterne til forsikrede ledige (beskæftigelsestilskuddet) sammen med de budgetgaranterede udgifter. I disse tabeller medtages udgifterne til forsikrede ledige i en særlig tabel. I nedenstående tabel vedrørende budgetgaranterede udgifter og øvrige overførsler er udgifter til forsikrede ledige altså ikke medtaget. Mio. kr. Oprindeligt budget, alle forvaltninger 2.518,3 Tillægsbevilling - overført til beskæftigelsestilskuddet/forsikrede ledige -20,0 Aktuel status 6,0 Dataanalyser -14,5 Korrigeret budget 2.489,9 Regnskab: 2.499,6 Merforbrug ift korrigeret budget 9,8 Det fremgår af tabellen, at der er overført 20 mio. kr. af budgettet til de forsikrede ledige, mens budgettet er reduceret med 14,5 mio. kr. som følge af dataanalyser. Ved den aktuelle status blev der givet tillægsbevilling på 6 mio. kr. Samlet er der merudgifter på 9,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget svarende til 0,39 pct. Beskæftigelsestilskud/forsikrede ledige Tillægsbevillinger og merforbrug vedrørende forsikrede ledige fremgår af nedenstående tabel: Mio. kr. Oprindeligt budget 470,0 Tillægsbevilling - finansieret af øvrige budgetgaranterede område 20,0 Aktuel status 17,0 Dataanalyser -0,1 Korrigeret budget 506,9 Regnskab 518,4 Merforbrug ift korrigeret budget 11,4 16 Årsberetning 2017 A alborg Kommune

17 Noter Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen bemærker, at ændrede afregningsprincipper medfører, at der i 2017 bliver betalt for 54 uger. Dette er årsagen til merforbruget. Det midtvejsregulerede beskæftigelsestilskud for 2017 er på 405,6 mio. kr., mens udgifterne til forsikrede ledige er på 518,4 mio. kr. Det foreløbige regnskab for 2017 indeholder altså et t ab på 112,8 mio. kr. på beskæftigelsestilskuddet. I sommeren 2018 vil der ske en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2017, hvorefter den endelige underkompensation for 2017 kan beregnes. I 2016 var underkompensationen på beskæftigelsestilskuddet på 136,1 mio. kr., og der forventes et højere tab i Ikke rammebelagte driftsudgifter Ikke rammebelagte driftsudgifter er udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, refusion på særligt dyre enkeltsager på det sociale område, drift af ældreboliger samt tjenestemandspensioner til tidligere ansatte ved elforsyningen. Som det fremgår, er der kun givet tillægsbevillinger på 2 mio. kr. til de ikke rammebelagte driftsudgifter. Dette vedrører mindreindtægter i refusion på dyre enkeltsager hos Ældre- og Handicapforvaltningen. Mio. kr. Oprindeligt budget, alle forvaltninger 515,5 Aktuel status - mindreindtægter refusion dyre enkeltsager ÆH 2,0 Korrigeret budget 517,5 Regnskab: 511,1 Mindreforbrug ift korrigeret budget -6,4 vedrører: Familie- og Beskæftigelsesforvaltning (refusion dyre enkeltsager) -7,0 Ældre- og Handicapforvaltningen (refusion dyre enkeltsager og ældreboliger) 1,6 Sundheds- og Kulturforvaltningen (aktivitetsbestemt medfinansiering) -0,7 Miljø- og Energiforvaltningen (tjenestemandspensioner tidl. Elforsyning) -0,3 I alt -6,4 Som det fremgår, så er årsagen til det samlede mindreforbrug, at Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har merindtægter i refusion på særligt dyre enkeltsager. Årsberetning 2017 A alborg Kommune 17

18 Noter 4. Renter Det korrigerede budget for 2017 vis er en nettorenteindtægt på 2,1 mio. kr. Regnskabsresultat viser en nettorenteindtægt på 3,9 mio. kr. altså en merindtægt på 1,8 mio. kr. i.f.t. korrigeret budget. Mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget budget Renter af likvide aktiver -29,1-13,3-15,4 Renter af kortfristede tilgodehavender 0,0-1,9-1,7 Renter af langfristede tilgodehavender -6,9-6,6-9,2 Renter af deponerede beløb -7,4-7,4-4,8 Renter vedrørende forsyningsvirksomheder 0,1 0,1 0,1 Renter af kortfristet gæld 4,0 4,0 0,7 Renter af langfristet gæld 21,6 23,1 20,2 Renter på ældreboliger 6,2 6,2 5,8 Kurstab / kursgevinster 0,0 0,0 7,0 Garantiprovision -6,4-6,4-6,6 I alt -17,9-2,1-3,9 = indtægter, merindtægter og mindreudgifter Bemærkninger til regnskabsresultat Renterne på de likvide aktiver er 2,1 mio. kr. højere i.f.t. det korrigerede budget, primært som følge af at kommunens investeringsbeviser, som udgør omkring 8 procent af de samlede værdipapirer, har givet et lidt større afkast end forventet. Resten af værdipapirerne, som primært består af danske realkreditobligationer, har givet et beskedent, men tilfredsstillende afkast, taget i betragtning af den lave risiko og det generelt meget lave renteniveau. Kommunens nettokurstab i 2017 har været på 7,0 mio. kr. Dette er begrundet i en række udtrækninger af obligationer i slutningen af I bruttotal har der været kurstab på 15,2 mio. kr. og kursgevinster på 8,2 mio. kr., som giver nettoresultatet på 7,0 mio. kr. Finansiel strategi rentestrategi Rentestrategien er vedtaget af byrådet i 2002, med det formål at minimere kommunens budgetrisiko vedrørende den langfristede gæld. Tankegangen bag rentestrategien er, at et fastforrentet lån har en højere budgetsikkerhed end et variabelt lån. Låneporteføljen (kommunens egne lån) er opdelt i 3 grupper: Høj, mellem og lav budgetsikkerhed. 18 Årsberetning 2017 A alborg Kommune

19 Noter Forpligtigelser ud over 31. dec ember 2017 Ved udgangen af 2017 er der 2 ind gåede SWAP-aftaler: 1 2 Indgået Modpart Nordea Danske Bank Valuta DKK EUR Udløb på SWAP Udløb på lån Renteforhold Fra variabel til fast Rente i % 5,015% 2,855% Beløb i mio. kr. Hovedstol 153,5 122,7 Restgæld 61,4 92,1 Markedsværdi -14,6-9,3 Markedsværdien afspejler prisen for at opsige den enkelte aftale her og nu. - = udgift og + = indtægt. Årsberetning 2017 A alborg Kommune 19

20 Noter 5. Skattefinansieret anlæg og jordforsyning Nettoanlægsudgifterne under det skattefinansierede område inkl. jordforsyning udgjorde 355,1 mio. kr. i Nedenstående tabel viser regnskabsresultatet fordelt brutto på henholdsvis udgifter og indtægter samt andel vedrørende jordforsyning. Beløb i mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget budget Anlægsudgifter ekskl. jordforsyning 474,6 628,8 516,6 Anlægsindtægter ekskl. jordforsyning -76,9-68,5-86,5 Anlæg ekskl. jordforsyning i alt 397,7 560,3 430,1 Jordforsyning, Køb af jord inkl. byggemodning 17,3 59,5 19,3 Jordforsyning, Salg af jord -47,1-128,3-94,3 Jordforsyning i alt -29,8-68,8-75,0 Skattefinansieret anlæg i alt 367,9 491,5 355,1 = indtægter I forhold til det oprindelige skattefinansierede anlægsbudget, inkl. jordforsyning på netto 367,9 mio. kr. er der en mindreudgift på 12,8 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på 136,4 mio. kr. Det korrigerede budget for bruttoanlægsudgifter ekskl. jordforsyning er på 628,8 mio. kr., hvilket er 154,2 mio. kr. højere end det oprindelige budget. Dette skyldes bl.a. tillægsbevillinger på 50 mio. kr. til Egnsplanvej samt 55,5 mio. kr. vedr. 48 aflastningsboliger (ældreboliger) på Annebergvej. Resultatet for bruttoanlægsudgifterne ekskl. jordforsyning viser et forbrug på 516,6 mio. kr., hvilket er 112,2 mio. kr. mindre end korrigeret budget. Jordforsyning I forhold til korrigeret budget har indtægterne ved salg af jord været 34,0 mio. kr. mindre og udgifterne til køb af jord 40,2 mio. kr. mindre. Det samlede regnskabsresultat for Jordforsyningen viser nettoindtægter på 75,0 mio. kr., svarende til netto merindtægter på 6,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det korrigerede budget er markant forøget i forhold til det oprindelige budget, hvilket bl.a. skyldes tillægsbevilling vedr. stiftelse af et udviklingsselskab til udvikling af Stigsborg Havnefront på 35,9 mio. kr. i bruttoudgifter samt bruttoindtægter på 68,2 mio. kr. (salg af kapitaldele). 20 Årsberetning 2017 A alborg Kommune

21 Noter Lånefinansieret anlæg Beløb i mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget budget Lånefinansierede anlægsudgifter 115,5 99,5 99,5 De lånefinansierede anlægsudgifter til energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger og belysningsanlæg mv. samt udgifter vedr. lånedispensation til investeringer med effektiviseringspotentiale udgjorde 99,5 mio. kr. af de samlede anlægsudgifter i Årsberetning 2017 A alborg Kommune 21

22 Noter 6. Brugerfinansierede område Miljø- og Energiforvaltningen består fra 2017 bl.a. a f de brugerfinansierede virksomheder: Aalborg Naturgas Net Aalborg Renovation Vandsamarbejder, Aalborg Vandsamarbejde, Nibe Omkostningscenter (OCG) Virksomhederne forudsættes økonomisk at hvile i sig selv, og det enkelte års overskud eller underskud opsamles på særlige udlægskonti i den finansielle status. Der er altså vandtætte skotter til den skattefinansierede økonomi. Det finansielle mellemværende kan specificeres således: Status i mio.kr. Aalborg Forsyning, Gas -0,9 Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse 4,4 Vandsamarbejde Aalborg, Åben Land-samarbejdet -0,9 Vandsamarbejde Nibe, Forsyningssikkerhed 0,7 Aalborg Forsyning, Renovation -46,4 Omkostningscenter GIS (OCG) -5,5 I alt -48,6 - = Virksomhedernes tilgodehavende 7. Likviditet De likvide beholdninger og omsætningsværdipapirer udgør tilsammen 301,5 mio. kr. pr. ultimo 2017: Kontante beholdninger Omsættelige obligationer m.m. Likvide beholdninger i alt ,5 mio. kr ,0 mio. kr. 301,5 mio. kr. - = Gæld Der henvises i øvrigt til finansieringsoversigten samt bemærkningerne i note Årsberetning 2017 A alborg Kommune

23 Noter 8. Kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld Som det fremgår af finansieringsoversigten, er de likvide aktiver ultimo 2017 i forhold til primo 2017 forøget med 62,6 mio. kr. Endvidere fremgår det af finansieringsoversigten, at ændringen i kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld isoleret set har reduceret likviditeten med 66,5 mio. kr. Dette er en sum af mange poster, men hovedårsagen er, at likviditeten var forøget med 48 mio. kr. ultimo 2016 s om følge af salget af Budolfi Plads. Nedenstående tabel viser samlet en ændring på 68,3 mio. kr. Heraf har de 66,5 mio. kr. som nævnt påvirket likviditeten, mens de resterende 1,8 mio. kr. er bogført direkte på status. Balancen og nedenstående tabel viser en stor ændring i tilgodehavender i betalingskontrol og kortfristede gældsforpligtelser (mellemregningskonto). Dette skyldes et ændret regnskabsprincip fra 2016 til 2017 vedrørende opkrævning af ejendomsskatter. Mio. kr. Ultimo 2017 Primo 2017 Forskydning Kortfristede tilgodehavender Refusionstilgodehavender 8,2 15,8-7,7 Tilgodehavender i betalingskontrol 1.516,6 604,8 911,8 Andre tilgodehavender 114,1 140,6-26,4 Mellemregning med foregående og følgende regnskabsår -177,1-205,7 28,6 Kortfristede tilgodehavender i alt 1.461,8 555,5 906,3 Kortfristet gæld Kassekreditter og byggelån 0,0 0,0 0,0 Anden gæld til staten -88,7-67,2-21,5 I øvrigt: Kirkelige skatter 0,0-0,1 0,1 Anden kortfristet gæld -749,9-676,4-73,5 Mellemregningskonto ,5-498,5-743,0 Selvejende institutioner -0,3-0,2-0,1 Kortfristet gæld i alt , ,4-838,0 I alt kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld -618,6-687,0 68,3 -=gæld Årsberetning 2017 A alborg Kommune 23

24 Noter 9. Langfristede tilgodehavender Udvikling i langfristede tilgodehavender Mio. kr. Ultimo 2017 Primo 2017 Forskydning Værdipapirer Pantebreve 16,1 16,4-0,3 Værdipapirer i alt 16,1 16,4-0,3 Finansielle anlægsaktiver Aktier og andelsbeviser 7.483, ,9 76,0 Tilgodeh. hos grundejere 15,4 15,4 0,0 Udlån til beboerindskud 130,3 124,7 5,6 *) Indskud i Landsbyggefonden Andre langfristede udlån 196,5 197,9-1,4 Deponerede beløb 404,2 528,4-124,1 Finansielle anlægsaktiver i alt 8.230, ,2-44,0 Langfristede tilgodehavender i alt 8.246, ,7-44,3 * Indskud i Landsbyggefonden skal i henhold til Økonomi-og Indenrigsministeriets regelsæt ikke medregnes i balancen Det fremgår af finansieringsoversigten på side 11, at langfristede tilgodehavender har forøget likviditeten med 72,9 mio. kr. Dette er inklusive indskud i landsbyggefonden på 49,0 mio. kr., som ikke registreres på balancen. Eksklusive disse indskud har de langfristede tilgodehavender altså forøget likviditeten med 121,9 mio. kr. Den væsentligste årsag hertil er frigivelse af deponerede beløb på 124,1 mio. kr. Indtil 2021 frigives der årligt 98,7 mio. kr. vedrørende Aalborg Kommunes salg af elforsyningen og øvrige salg på el-området. Aalborg Kommune har desuden fået frigivet deponering på 22,5 mio. kr., fordi Forsyningsvirksomhederne havde overskud i 2015 o g 3,0 mio. kr. som følge af indgået lejemål vedr. GAME Streetmekka Aalborg. Ovenstående tabel viser kun en forskydning på 44,3 mio. kr. Når likviditeten er forøget med 121,9 mio. kr. (eksklusive indskud i Landsbyggefonden) skyldes det, at flere ændringer i langfristede tilgodehavender bogføres direkte på status og derfor ikke påvirker kommunens likviditet. Dette vedrører primært værdien af aktier og andelsbeviser, som fremgår af nedenstående tabel. Mio. kr. Ultimo 2017 Primo 2017 Forskydning Indre Værdi - Aalborg Forsyning - Holding A/S 6.236, ,5-9,1 Indre Værdi - Aalborg Energi - Holding A/S 597,5 536,3 61,2 Indskud i selskaber - forsyningsområdet 2,5 2,5 0,0 Aalborg Havn A/S 479,7 453,9 25,8 Aalborg Lufthavn 94,5 90,2 4,3 HMN Naturgas I/S 80,2 73,0 7,2 I/S Reno Nord -14,5-19,4 4,9 Øvrige 7,7 26,0-18,3 I alt 7.483, ,9 76,0 Aalborg Kommune har i 2017 solgt sin andel i Renovest I/S, som i ovenstående tabel indgår i posten Øvrige. Aalborg Kommune modtog 3,6 mio. kr. Derfor er kommunens egenkapital i alt forøget med 79,6 mio. kr., som det fremgår af note Årsberetning 2017 A alborg Kommune

25 Noter 10. Langfristet gæld Den samlede langfristede gæld udgjorde primo ,1 mio. kr. og udgjorde ultimo ,9 mio. kr., hvilket giver en samlet forøgelse af den langfristede gæld i 2017 på 10,8 mio. kr. Nedenstående tabel viser fordelingen af den samlede gæld. Mio. kr. Gæld primo Låne- Statsandele/ Kursreg./ Gæld 2017 optagelse Afdrag leasingreg. indeksering Ultimo 2017 Skattefinansieret gæld ,5-99,6 64,3 0,0 7, ,0 Selvejende institutioner -0,5 0,0 0,1 0,0 0,0-0,4 Gæld vedr. ældreboliglån -484,5 0,0 19,5 1,3-0,3-464,0 Finansielt leasede aktiver -75,6 0,0 0,0-3,8 0,0-79,4 Langfristet gæld i alt ,1-99,6 83,9-2,5 7, ,8 + = reduktion og - = forøgelse Skattefinansieret gæld Aalborg Kommune har i 2017 hjemt aget lån på 99,6 mio. kr. vedrørende lånerammen for De 99,6 mio. kr. i ordinær låneoptagelse vedrørende lånerammen for 2017, er øremærket til energibesparende foranstaltninger på skoleområdet, øvrige kommunale bygninger samt digitalisering af byggesagsarkiv og optimering af skolernes bygningsmasse. Selvejende institutioner Den langfristede gæld vedrørende selvejende institutioner er i løbet af 2017 afdraget med 0,1 mio. kr., således at denne ultimo 2017 ud gjorde 0,4 mio. kr. Ældreboliglån Der har i 2017 ikk e været optaget ældreboliglån. Ældreboliglån betales over beboernes husleje og er således, bortset fra en mindre kommuneandel, udgiftsneutrale for kommunen. Kommuneandelen på renter og afdrag udgjorde 0,8 mio. kr. i Finansielt leasede aktiver Gælden vedrørende finansielt leasede aktiver er i løbet af 2017 forøget med 3,8 mio. kr., således at denne ultimo 2017 udgjorde 79,4 mio. kr. Årsberetning 2017 A alborg Kommune 25

26 Noter 11. Egenkapitalen Der er nedenfor redegjort for, hvordan kommunens samlede regnskabsmæssige egenkapital fremkommer ultimo 2017: mio. kr Egenkapitalen ultimo ,0 Egenkapitalen primo ,0 Årets skattefinansierede resultat 22,9 Direkte posteringer på balancen: Fysiske aktiver, værdiregulering vedr.: Øvrige områder 6,6 Byggemodning 96,5 Værdiregulering langfristede tilgodehavender: Landsbyggefonden -49,0 Aktier, indre værdi mm. 79,6 Kursregulering, likvide aktiver 22,0 Kursregulering, langfristet gæld 8,8 Regulering af leasingforpligtelser -3,8 Øvrige tekniske korrektioner og afskrivninger -0,3 Hensatte forpligtelser: Tjenestemænd 47,5 Arbejdsskader -9,9 198,0 Egenkapitalen ultimo ,9 26 Årsberetning 2017 A alborg Kommune

27 Noter 12. Forpligtelser Pensionsforpligtelser Aalborg Kommune har udarbejdet en opgørelse over tjenestemandsforpligtigelsen ved udgangen af Der er taget udgangspunkt i tjenestemandsforpligtigelsen, herunder i aktuarberegningen udarbejdet af Sampension i regnskab Hertil er der tillagt 20,3% af den pensionsgivende løn vedrørende de aktive tjenestegørende tjenestemænd og fratrukket betaling af forsikringspræmie som nedsætter pensionsforpligtelserne, det vil sige det udbetalte beløb til tjenestemandspensionister, jf. tidligere udmelding fra Indenrigsministeriet. Der er ikke justeret for ændring i levetidsalderen i 2017 i f orhold til 2016 i opg ørelsen. Herudover indgår ændringerne i tjenestemandspensionsforpligtigelsen (det vil sige tilgang og afgang), som er sket i 2017 vedrørende de tidligere tjenestemandsansatte skattemedarbejdere, lærere i den lukkede gruppe med skalatrinsindplacering og tjenestemænd hvor kommunen har pensionsforpligtigelsen indtil tjenestemanden er fyldt 63½ år. Den samlede kapitalværdi af pensionsforpligtigelsen opgjort til i alt 3.071,4 mio. kr. på det skattefinansierede område. I forhold til 2016 er der sk et et fald på 133,7 mio. kr. på det skattefinansierede område. Herudover er den samlede kapitalværdi af pensionsforpligtigelsen på det brugerfinansierede område opgjort til 312,9 mio. kr. I forhold til 2016 er det en sti gning på 86,1 mio. kr. I forhold til 2016 er de samlede tjenest emandsforpligtigelser faldet med 47,6 mio. kr. Af kommunens samlede personalenormering på ,36 i 2017 udgjorde tjenestemændene 160, heraf vedrørte de 11 det bru gerfinansierede område. Øvrige forpligtelser Øvrige forpligtelser omfatter arbejdsskader og bonusbetaling vedrørende jobcentre. Disse forpligtelser er alene optaget i balancen ultimo Der er optaget i alt 90,0 mio. kr. Heraf kan 89,5 mio. kr. henføres til arbejdsskader. Hensættelsen er steget med 9,9 mio. kr. i forhold til Hensættelsen til bonusbetaling vedrørende jobcentre er 0,5 mio. kr., som er det samme som Verserende sager, hvor kommunen ikke anser det for sandsynligt, at afviklingen vil medføre træk på kommunens økonomiske ressourcer, og hvor der ikke kan foretages en pålidelig beløbsmæssig opgørelse, er ikke optaget. Samlede forpligtigelser Mio.kr. Ultimo Primo Forskydninger Tjenestemandspensionsforpligtigelse, skattefinansieret område -3071,4-3205,1 133,7 Tjenestemandspensionsforpligtigelse brugerfinansieret område -312,9-226,8-86,1 Hensatte forpligtelser arbejdsskader -89,5-79,6-9,9 Bonusbetaling vedr. jobcentre -0,5-0,5 0,0 Total -3474,3-3512,0 37,7 Årsberetning 2017 A alborg Kommune 27

28 DGI Landsstævne 2017 Aalborg Kommune var i sommeren 2017 vært for DGI Landsstævne, hvor deltagere (heraf kom af deltagerne fra landets efterskoler), billetholdere og tusindvis af nysgerrige nordjyder var med til at skabe en fantastisk stemning i byen. Landsstævnet blev afviklet inden for en radius af 5 km fra Honnørkajen, hvor deltagere dyrkede deres idrætter, spiste, sov og festede. Organisering DGI Landsstævne 2017 var et samarbejde mellem DGI og Aalborg Kommune. Såvel DGI Nordjylland som DGIs landskontor var centrale samarbejdspartnere. Aalborg Kommunes rolle var at sørge for rammerne. I denne sammenhæng betød det idrætsfaciliteter, overnatningssteder, bespisning, logistik, teknik og underholdning. På grund af de mange forskellige behov, der skulle løses, var det den mest komplekse event, Aalborg til dato har været vært for. Det lykkedes at løse opgaverne i kraft af et tæt samarbejde mellem kommunens forvaltninger. Idrætter Aalborg Kommune var ansvarlig for idrætternes aktivitetsområder, hvor mange af byens åbne rum blev inddraget som fx Honnørkajen, Musikkens Plads, Teglgaards Plads, Utzon Parken og Gammeltorv, Karolinelund, Nordkraft, Fjordmarken og Aalborg Stadion. Endeligt præsenterede den nyåbnede Vestre Fjordpark sig fra sin allerbedste side med plads til 1000 beachvolleyspillere og et hav af vandaktiviteter, der udfoldede sig på fantastisk vis. Alt i alt var 60 opvisningspladser, idrætsanlæg og alternative arenaer i brug under Landsstævnet. Der var 35 idrætter, som man kunne deltage i. Overnatning Overnatningen for de mange deltagere blev for en stor dels vedkommende afviklet på 36 forskellige skoler, uddannelsesinstitutioner og ledige lejemål i midtbyen. Aalborg Kommune sikrede rammerne med aftaler med bygningsejerne, rengøringsaftaler og ikke mindst sikre lokalerne beredskabsmæssigt. I tillæg hertil var der etableret 5 campingpladser; en i Skalborg for campingvogne, en stor teltplads på Stigsborg Brygge, og tre mindre pladser. Byens hoteller kunne melde udsolgt i hele Landsstævne-perioden. Op til afholdelsen var der tilsvarende større efterspørgsel, end man normalt oplever på det tidspunkt af året. Afspærring af Aalborg Midtby I forbindelse med Landsstævnet var store dele af Aalborg spærret af for biltrafik. Nyhavnsgade blev spærret 14 dage før, da dele af den tribune, som blev bygget på Slotspladsen, blev etableret på vejbanen. Fra torsdag til søndag i forbindelse med selv afviklingen blev der yderligere spærret veje, så deltagerne frit kunne færdes i området mellem Algade og Bispensgade og på Nytorv. Åbning på Honnørkajen Allerede i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningen om at få DGI Landsstævne til Aalborg var en del af planerne at bygge en arena på Slotspladsen, hvor såvel åbningsshow som en stor del af opvisningerne kunne bruges til. For at realisere tankerne om arenaen blev der bygget en tribune med plads til tilskuere. I forbindelse med åbningsshowet var alle pladser udsolgt. Under de efterfølgende opvisninger blev tribunen også taget flittigt i brug af publikum. 28 Årsberetning 2017 A alborg Kommune

29 Vip deltagelse Hendes Kongelige Majestæt Dronning Magrete og Statsminister Lars Løkke Rasmussen var blandt de prominente gæster, der overværede åbningsshowet, som blev transmitteret direkte på DR. Statsministeren havde forud for showet holdt en tale som en del af den officielle åbning. Isam B sang til den officielle åbning, mens Mads Langer var del af åbningsshowet. Bespisning Rigtig mange af deltagerne havde sammen med deres billet købt den bespisning, som Aalborg Kommune i samarbejde med AB Catering og Papegøjehaven havde tilbudt. I alt blev der lavet måltider havde bestilt morgenmad, mens havde bestilt frokost, der var en madpakke, man kunne tage med sig indtog deres aftensmad i Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor Papegøjehaven tilberedte og serverede de varme måltider. En stor andel af deltagerne valgte at spise på byens caféer og restauranter, der havde kronede dage under Landsstævnet. I forbindelse med Landsstævnet havde flere af byens restauranter forenklet deres menuer Underholdning Fire af byens pladser bød på scener med underholdning under Landsstævnet. Man kunne således opleve 36 koncerter på Slotspladsen, Gammeltorv, Toldbod Plads og Nytorv. Navnene, der optrådte, var en blanding af kendte danske navne som fx Mads Langer, Big Fat Snake, Jakob Dinesen, Johnny Deluxe og Outlandish, professionelle danseorkestre og lokale navne. Mediedækning Under Landsstævnet var der et massivt presseopbud. Det gav naturligvis udslag i en stor mængde omtaler. I de traditionelle medier registrerede Infomedia således mere end 1500 omtaler, svarende til en annonceværdi på mere end 18 millioner kr. Selvom det var de regionale og lokale medier, der dækkede Landsstævnet mest intenst, blev det også til flere indslag på de to landsdækkende tv-kanaler, DR TV2. På de sociale medier var der mere end 900 opslag om Landsstævnet med en potentiel rækkevidde på over 5 millioner personer. Oplevelsesøkonomisk En rapport udformet af VisitDenmark på baggrund af billetkøb og diverse data i forbindelse med Landsstævnet konkluderer, at DGI Landsstævne skabte et turismeforbrug på næsten 70 millioner kr. i Aalborg. Det svarer til 81 job (årsværk) i afledte samfundsøkonomiske effekter, 35,6 millioner kr. i værditilvækst og 26,2 millioner i afledt offentligt skatteprovenu. Omsætning på billetsalget var 19.3 millioner kr. Økonomi Med et samlet budget på 74 millioner er DGI Landsstævne økonomisk set den største event, Aalborg har været vært for. Aalborg Kommune havde bevilliget 25 millioner kr. til stævnet og tegnede derudover sponsorater for 4,9 millioner kr. Overskuddet for Landsstævnet endte på kr. Årsberetning 2017 A alborg Kommune 29

30 30 Årsberetning 2017 A alborg Kommune

31 Jobvækstpakken Tværgående projekter - Jobvækstpakken Det går godt i Aalborg - beskæftigelsen er steget med over 8000 personer siden Med denne vækst kan adgangen til ledig, kvalificeret arbejdskraft blive den største vækstbarriere de kommende år. Der er behov for, at erhvervsområdet og beskæftigelsesområdet arbejder endnu tættere sammen for at sikre, at fortsat vækst er mulig via kvalificeret arbejdskraft. Der er derfor igangsat en Jobvækstpakke, som med en finansiering på 4 mio. kr. har udgangspunkt i konkrete initiativer på tværs af erhvervs- og beskæftigelsesområdet. Erhvervsrådet har som aktiv medspiller givet input til konkrete initiativer, som efterfølgende er politisk godkendt. Initiativerne har særligt fokus på brancherne industri og byggeri, på Aalborgs udvikling i forhold til kongresturisme og detailhandel samt på småjobs og iværksætteri. Samtidig er der på ledighedssiden særligt fokus på ufaglærte og højtuddannede. Jobvækstpakkens initiativer blev, i et tæt samarbejde mellem Jobcenter Aalborg og BusinessAalborg, igangsat hen over 2017 og er i fortsat udvikling. Foreløbig har Jobvækstpakken medvirket til, at ledige er blevet opkvalificeret til byggesektoren, at der er afholdt Jobmesse for bygge- og transportsektoren, og at højtuddannede er blevet matchet med små og mellemstore virksomheder med henblik på vækst. Der er kommet fokus på småjobs til ledige, der endnu ikke kan klare en fuldtidsstilling, og lokale virksomhedsledere er samlet i en task-force, og medvirker i en samskabelsesproces aktivt til, hvordan der skaffes flere småjobs. Jobvækstpakken har medvirket til, at iværksætterområdet er blevet sat under lup, og Aalborgs Iværksætterpulje er oprettet. I alt 7 initiativer til fælles aktiviteter inden for iværksætteri i Aalborg fik tilskud fra puljen i 2017, og puljen udmeldes igen i 2018 med ans øgningsfrist 1. juni. Med Jobvækstpakkens midler er der også bidraget til, at der tilbydes et serviceeftersyn til byens detailhandel, så vi - også via velkvalificerede medarbejdere - bevarer og udvikler Aalborg Kommune som en attraktiv handelsby. Endelig arbejdes der, med støtte fra Jobvækstpakken, på at øge antallet af kongresser, som afholdes i Aalborg - og dermed øge antallet af kongresturister, som handler i byen. Jobvækstpakkens initiativer udvikles løbende i forhold til arbejdsmarkedets behov. Årsberetning 2017 A alborg Kommune 31

32 Stigsborg Havnefront Arealudviklingsselskab Det blev betegnet som en historisk offentlig-privat aftale, da Aalborg Kommune i september 2017 kunne annoncere, at PFA og A. Enggaard købte majoritetsandel i et af Danmarks største kystnære byudviklingsprojekter. Danmarks største pensionsselskab PFA og entreprenørkoncernen A. Enggaard vandt i 2017 retten til at købe 51 procent af Aalborg Kommunes planlagte arealudviklingsselskab for Stigsborg Havnefront i en historisk stor handel. Dermed blev der givet håndslag på, at de tre parter i fællesskab skal stå for et af Danmarks største kystnære byudviklingsprojekter på totalt set 49,4 hektar og forventede etagemeter. Aalborg Kommune tog dermed et meget stort skridt i den igangværende omstilling fra industriby til moderne videns-, erhvervs- og oplevelsesby. Det enorme Stigsborg-område, der tidligere har huset forskellige industrivirksomheder, skal byudvikles og i fremtiden lægge grund til en helt ny bydel med boliger og omkring indbyggere. Stigsborg Havnefront ligger på Nørresundby-siden af Aalborg og grænser op til Limfjordsbroen med kun få hundrede meter til bymidten. Som noget helt usædvanligt i Danmark valgte Aalborg Kommune at stifte et arealudviklingsselskab og bød kommercielle aktører inden for som majoritetsejere. Efter modtagelse af indikative bud i juni 2017 fra en række pensionsselskaber, entreprenører og developere valgte Aalborg Kommune at fortsætte salgsprocessen med tre bydere. Det vindende bud blev valgt ud fra højeste pris og de bedste vilkår. Det vindende bud vurderede jorden i etape 1 af Stigsborg Havnefront til en værdi af 187,5 millioner kroner. Derudover sørger konsortiet for kapitalisering af arealudviklingsselskabet med 50 millioner kroner. Med dette bud finansieres byggemodning og infrastruktur i første etape, og Aalborg Kommune får desuden et større tocifret millionbeløb, der nu kan øremærkes projekter i og omkring Stigsborg Havnefront. Ved stiftelse af arealudviklingsselskabet står Aalborg Kommune således med en ejerandel på 49 procent, mens de resterende 51 procent ejes af PFA Ejendomme og A. Enggaard i fællesskab. Formålet med det fælles selskab er at skabe en helt ny og moderne bydel, der kan realisere Aalborg Byråds visioner for Stigsborg Havnefront. Selskabet skal konkret stå for byggemodning og frasalg af byggeretter i 1. et ape. 32 Årsberetning 2017 A alborg Kommune

33 Forinden havde byrådet i marts 2017 godkendt udviklingsplanen for området, som er opdelt i tre etaper. Etape 1 også kaldet Parkkvarteret på 16,3 hektar ligger centralt i området og vil udgøre ca etagemeter, ca boliger og huse ca beboere. Denne etape skal efter planen i gang allerede i starten af Herefter følger etape 2, Havnekvarteret på i alt 10,8 hekt ar, samt etape 3, Strandkvarteret på 7,2 hektar. Handlen på 187,5 millioner kroner omfattede udelukkende etape 1, som forventes udviklet i løbet af de kommende ca år. Arealudviklingsselskabet har som en del af aftalen forkøbsret til varetagelse af byggemodningen også i etape 2 og 3. I første kvartal 2018 er der arbejdet med at få arealudviklingsselskabets projektorganisation på plads og igangsætte planprocessen, der skal muliggøre byggemodning allerede fra marts Det er desuden planen, at det første byggefelt frasælges allerede inden udgangen af Fakta om Stigsborg Havnefront Stigsborg Havnefront er et af Danmarks største kystnære byudviklingsprojekter med et samlet areal på 49,4 hektar. Området forventes færdigudviklet inden for de kommende år Stigsborg Havnefront kommer til at bestå af ca boliger på samlet set etagemeter til indbyggere. Området kommer primært til at bestå af leje- og ejerboliger i 4-6 etagers højde samt town-houses/rækkehuse i 2-4 etagers højde. Offentlige institutioner såsom skole, plejehjem og daginstitutioner samt mindre erhverv (cafeer, mindre detailhandel etc.) vil også få plads i området. Årsberetning 2017 A alborg Kommune 33

34 Bæredygtige læringsmiljøer Skolemøbler skal udskiftes engang imellem. Hidtil har man dog bare kasseret de gamle skolemøbler og erstattet dem med nye, men det er hverken godt for miljøet eller pengepungen. Det gør Aalborg Kommune nu noget ved. Aalborg Kommune har udformet et udbud, hvor de gamle møbler skal genanvendes, repareres og tænkes ind i de nye læringsmiljøer på skolerne. Man bruger på den måde det gamle til at lave nyt og det er både smart og bæredygtigt. På grund af nytænkningen har Aalborg Kommune vundet IKA s pris for Danmarks Bedste Udbud. Genanvendelse spiller en større og større rolle i mange sammenhænge. Det er imidlertid helt nyt at tænke det ind i et offentligt udbud. Og her er der et stort potentiale! Derfor er Aalborg Kommune gået forrest med et udbud, som tager udgangspunkt i det, det kaldes cirkulær økonomi. Det betyder, at man fremfor at investere i helt nyt og kassere de gamle miljøer, indretter man nu klasseværelserne med en blanding af nye, genbrugte og istandsatte møbler. Et cirkulært skolemøbelprojekt er således blevet sendt i udbud i Aalborg Kommune. Møbler i kredsløb kræver samarbejde Ingen andre i Danmark har gjort sig erfaring med på denne måde at indarbejde cirkulær økonomi i et udbud, så fra starten var det klart, at der skulle nytænkes. Derfor blev der indledt et samarbejde med Aalborg Universitet, Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark, Aalborgs skoler, Det Grønne Rejsehold og Miljøministeriets rejsehold for Grønne Indkøb. De mange input er blevet brugt til at sikre, at ressourcerne fra de gamle læringsmiljøer kan genanvendes, uden at det går ud over kvaliteten. Det nye udbud har på den måde krævet nye samarbejder på tværs for at skabe nye innovative løsninger inden for offentlige indkøb. Aalborg Kommune har haft skolemøbelprojektet i udbud i 2017, og flere aktører bød ind på opgaven. Aalborg Kommune fik mange gode tilbud og valgte i sidste ende Højer Møbler, som både har tænkt innovativt i forhold til at genanvende møblerne, men også i forhold til den pædagogiske del, hvor spændende læringsmiljøer for børnene er i højsædet. De nye læringsmiljøer skal fremme børnenes trivsel og dermed deres læring. Det er derfor også planen, at skolerne rådgives i indretning af læringsmiljøerne, så de ultimative rammer skabes for trivsel og læring på de skoler, som er med i udbuddet. I sidste ende forventes det også at give færre sygedage for elever og lærere, når læringsmiljøerne er tænkt indrettet efter den nyeste viden og praksis. Både bevægelse og skiftende stillinger tænkes ind i de nye læringsmiljøer. Aalborg går forrest Aalborg er first-mover på denne form for udbud, hvor gamle skolemøbler betragtes som en ressource til genanvendelse. Der tænkes i baner, hvor mindst muligt går til spilde. Kasserede møbler skal retur til genanvendelse enten som intakt møbel eller som materiale til nye produkter. Projektet er et virkeligt godt eksempel på, hvordan Aalborg Kommune kan være med til at fremme cirkulær økonomi. 34 Årsberetning 2017 A alborg Kommune

35 Bevæg dig for livet Visionskommune Bevæg Dig For Livet er den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie (link) og er det første større samarbejde nogensinde mellem DIF og DGI. Endvidere er Bevæg dig for livet skrevet ind i regeringsgrundlaget. Visionsaftalen med Aalborg Kommune er den sjette af forventeligt 15 k ommuneaftaler og Aalborg er pt. den største kommune, som er med. DGI, DIF og kommunerne har samme dagsorden om at gøre flere borgere aktive, derfor er samarbejdet oplagt, da aftalen understøtte de sundhedsindsatser kommunen i forvejen har og er primusmotor for at udvikle flere. DGI og DIF har besluttet at arbejde for en fælles vision: Bevæg Dig For Livet. Målsætningen for visionen er, at 75 % af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 % af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Målsætningen betyder på landsplan, at mindst flere danskere skal dyrke idræt og motion i 2025, mens mindst flere skal dyrke idræt og motion i en forening. En visionskommune er en kommune, der bevidst arbejder for at få flest mulige borgere til at være fysisk aktive gennem indsatser på alle forvaltningsområder, der kan spille ind i forhold til at nå en fælles målsætning. Med udgangspunkt i den enkelte kommune arbejder vi i fælleskab med at gøre flere borgere idrætsaktive, gennem en række indsatser over for de målgrupper og de arenaer, som i dag er præget af inaktivitet. Der er tale om en bred indsats, som involverer hele kommunen og de fleste forvaltningsområder. Derfor er visionsaftalen organiseret med en følgegruppe af ledere, samt en projektgruppe af konsulenter på tværs af forvaltninger. Visionsaftalens styregruppe består af bl.a. af rådmand og direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen, samt næstformændene i hhv. DGI og Danmarks Idrætsforbund. I Aalborg Kommunes Fritidspolitik fremgår det specifikt, at Aalborg Kommune vil understøtte visionen Bevæg Dig For Livet. Om Bevæg dig for livet Visionens målsætning er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Ved opstarten af projektet var status, at 68 procent af befolkningen var idrætsaktive, og 41 procent var medlem af en idrætsforening. Målsætning for Aalborg Kommune A færre inaktive borgere i B flere der dyrker moderat til hård fysisk aktivitet i C flere medlemmer/deltagere i fritidslivet i Overordnet har Aalborg Kommune flere politikker og strategier, som alle har én eller flere målsætninger, som denne visionsaftale understøtter. Disse understøtter omvendt også visionen Bevæg Dig For Livet. Der er ca. 20 relevante poltikker og strategier på tværs af forvaltninger, som har snitflader med Bevæg Dig For Livets vision om flere aktive borgere. Her kan nævnes bl.a. visionen for Aalborg Kommunes Sundhedspolitik, som er følgende: i Aalborg Kommune har vi de bedste rammer og betingelser for, at flest mulige borgere kan leve et godt, langt, sundt og aktivt liv. Derfor vil vi ved hjælp af denne visionsaftale arbejde for, at alle kommunens borgere generelt bliver mere aktive i deres hverdag, og vi vil gøre en ekstra indsats for at invitere borgere, som ikke er aktive, ind i fælleskaber såsom foreninger, korps og aftenskoler. Vi vil undersøge hvilke tilbud, der imødekommer denne gruppe og igangsætte initiativer på tværs af sektorer, for på den måde at aktivere flest mulige borgere. Årsberetning 2017 A alborg Kommune 35

36 Dette vil vi gøre, fordi vi vil øge den mentale sundhed hos den enkelte borger og modarbejde ulighed i sundhed i Aalborg Kommune. Et aktivt og socialt liv har stort fokus på tværs af forvaltninger i Aalborg Kommune, og derfor har værdierne også en tydelig plads i kommunens politikker og strategier. Aalborg Kommune har desuden fokus på at være et attraktivt sted at bo, og der er bred enighed om, at et attraktivt fritidsliv har stor værdi for mange borgere. Derfor har vi gennem mange år gjort en stor indsats for at skabe gode rammer for foreningsdeltagelse, samt at have attraktive byrum og aktivitetsområder, hvor kommunens borgere kan bevæge sig, engagere sig og dyrke sociale fællesskaber. Dette vil Visionsaftalen ligeledes understøtte. De 6 Indsatsområder Målsætningen i Aalborg Kommune skal opnås via de 6 Indsatsområder: 1: Socialt Udsatte 2: Samspil om Sundhedsindsatser 3: Landistriktet 4: Udvikling & Samskabelse med foreninger 5: Skoler & Institutioner 6: Faciliteter Visionsaftalen løber over 5 år. Fra 1. januar 2018 til 31. de cember Årsberetning 2017 A alborg Kommune

37 Konsolidering af plejehjem I forbindelse med budget 2017 blev det vedtaget en langsigtet plan for konsolidering på plejehjemsområdet i Aalborg Kommune. Konsolideringsplanen tager afsæt dels i en vurdering af kommunens nuværende plejehjem og dels i en prognose for det fremtidige behov for plejeboliger og har til formål at kvalificere budgetdrøftelserne på ældreområdet med henblik på at sikre, at Aalborg kommune også fremadrettet har et tidssvarende, økonomisk og fagligt bæredygtigt plejeboligtilbud til kommunens borgere. Konsolideringsplanen bygger på 4 principper om: at hvert enkelt plejehjem har en bæredygtig økonomi, at målet er, at plejehjemmenes størrelse understøtter en høj faglighed, og at medarbejdernes kompetencer afspejler beboernes behov at der er en geografisk dækning af plejehjem, som understøtter behovet i hvert af kommunens 10 planomr åder, og at skabe plejehjem, som tilgodeser beboernes trivsel og livskvalitet, og som indrettes med mindst mulig institutionelt præg, men som også tilgodeser plejeboligen og plejehjemmene som en arbejdsplads. Planen medfører følgende ændringer: Ulstedparken i Ulsted med i alt 12 boli ger nedlægges som plejehjem ved udgangen af De b ygningsmæssige rammer omdannes til forebyggelses- og rehabiliteringscenter. Gabrielsværk i Nørresundby med i alt 17 boli ger nedlægges som plejehjem ved udgangen af De nuv ærende bygninger forventes fremadrettet omdannet til botilbud for borgere med handicap Hellashøj i Klarup med i alt 18 boli ger erstattes af et nyt og større plejehjem i Klarup. Det nye plejehjem med i alt 75 boliger opføres med planlagt indflytning i Lollandshus i Øgadekvarteret nedlægges som plejehjem ved udgangen af Bygningerne kan eventuelt omdannes til ungdomsboliger. Der opføres et erstatningsplejehjem med i alt 75 boliger på arealet ved Markusgården. Elmely i Nørresundby nedlægges som plejehjem ved lejemålets ophør i Der opføres et erstatningsbyggeri i nærområdet. Lions Parken i Nørresundby er omdannet til demensplejehjem Samling af midlertidige pladser på Gug plejehjem Fremtidig udvikling på plejehjemsområdet Ældre- og Handicapforvaltningen følger løbende den forventede befolkningsudvikling og behovet for plejeboliger i de enkelte dele af kommunen. På baggrund af forvaltningens vurderinger vil Ældre- og Handicapudvalget i forbindelse med budgetforhandlingerne fremsætte eventuelle ønsker om anlæg af nye plejeboliger således at der også fremadrettet kan sikres et tidssvarende og bæredygtigt plejeboligtilbud til kommunens borgere. Årsberetning 2017 A alborg Kommune 37

38 Affaldsplan Affald er en værdifuld ressource, som skal blive i kredsløbet så længe som muligt. Aalborg uden affald, som er kommunens affaldshåndteringsplan, rummer nye ordninger, som betyder at mere affald genanvendes, og som medvirker til en mere bæredygtig kommune med størst mulig ressour-ceudnyttelse. Planen blev vedtaget i 2015, og en række af målsætningerne i planen er ved at være implementeret. I det følgende af nogle af dem beskrevet Mere genanvendelse Fra november 2016 fik alle borgere mulighed for at frasortere og aflevere plast/ metal, papir/pap, minielektronik, batterier og elpærer ved den enkelte husstand for at sikre mere genanvendelse og bedre udnyttelse af ressourcer. Plast og metal bliver efterfølgende sorteret på I/S Reno-Nords sorteringsanlæg, som drives i et samarbejde mellem Aalborg, Jammerbugt og Mariagerfjord kom-muner. Anlægget er det første i Danmark, som sikrer lokal kapacitet til at håndtere blandet plast og metal til genanvendelse. Kapaciteten på anlægget er 4,3 ton i timen eller ton pr. år, hvilket cirka svarer til mængden i Nordjylland. Borgerne er generelt gået til opgaven med at sortere affald med stort engagement og forståelse. Mange fortæller, at de er overraskede over mængden af affald, de sorterer fra til genanvendelse og specielt mængden af plast, som vi dagligt omgiver os med, overrasker. I 2017 ble v det i gennem-snit til 16 k g plast pr. borger. Ny ordning for restaffald nye containere og et farvel til affaldssækken var de mest synlige tiltag, da Aalborg Renovati-on den 1. oktober 2017 implementerede den nye ordning for restaffald. Ordningen er endnu et stort skridt i den retning, der er lagt i Aalborg Kommunes affaldsplan. Med indsamling af restaffald kun i containere er håndtering af affald ved énfamilieboliger blevet ensrettet. Samtidig betyder ordningen mere fleksibilitet for den enkelte husstand, som nu har mu-lighed for at vælge mellem fem containerstørrelse til restaffald, så den passer til husstandens be-hov. Og i takt med at mange husstande bliver flittigere til at frasortere affald til genanvendelse, så bliver behovet for plads til restaffald mindre. Et resultat af den nye ordning er desuden, at alle 2- og 4-hjulede container i dag er registreret med elektronisk chip. Det giver bl.a. de fordele, at Renovation har styr på, hvilke adresser containerne hører til, at renovationsmedarbejderne kører efter digitale kørerbøger, samt at der er et præcist overblik over, hvad der bliver tømt hvornår. Nedgravede containere til affald I midtbyen, hvor det kan være svært at få plads til store 4-hjulede containere, er det besluttet, at affald skal opsamles i nedgravede containere på offentlige arealer. Ved at opbevare affaldet køligt under jorden mindsker vi risikoen for lugtgener fra affaldet, og systemet er desuden beskyttet mod skadedyr. Når affaldet i et boligområde bliver samlet i nedgravede containere, skal der færre tunge lastbiler ind i området for at afhente det. Samtidig bliver der skabt plads i områdets baggårde, når de nuvæ-rende containere kan fjernes. Etablering af nedgravede containere sker i tæt samarbejde med kommunens øvrige myndigheder for at tilgodese bl.a. byplanlægning, etableringen af grønne rum, parkeringspolitik, midtbyvision og udnyttelse af offentlige byrum i Aalborg. I Søheltekvarteret blev der som det første sted i byen i foråret 2017 etableret nedgravede containe-re på offentlige arealer. Erfaringerne fra området danner grundlag for den fremtidige løsning med nedgravede containere til affald i midtbyen. 38 Årsberetning 2017 A alborg Kommune

39 Affald på skoleskemaet Undervisning i affaldshåndtering og genbrug har stor værdi, når god praksis og adfærd omkring håndtering af affald og ressourcer skal formes. Hos Aalborg Renovation har der også i 2017 stået affald på skoleskemaet, og det har været en stor succes. Undervisningstilbuddene i den mobile skoletjeneste er meget eftertragtede og i 2017 modtog børn undervisning på folkeskoler og privatskoler. Yderligere var børn og voksne i kontakt med skoletjenesten ved forskellige messer og events. Skoletjenestens undervisningstilbud til elever fra 0. til 10. klassetrin er løbende blevet udviklet og tilrettet i takt med, at ny viden og tiltag inden for affald og genbrug er dukket op. Samtidig er sam-arbejdet med folkeskolerne omkring både undervisning og projekter om affaldssortering blevet styr-ket og udviklet. Årligt indsamles der tons affald fra husholdninger Det svarer til 580 kg affald pr. person pr. år. Cirka 1,6 k g pr. person om dagen Deponi 5% Forbrænding 48% Genanvendelse 47% Årsberetning 2017 A alborg Kommune 39