Regnskab Regnskabsopgørelse Balance Noter Vi udvikler Aalborg sammen Aalborg Alliancen...

Transkript

1 Årsberetning 2018

2 Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger til regnskab Regnskab Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt / Finansiel status Balance Noter Vi udvikler Aalborg sammen Aalborg Alliancen Etiske investeringer Hul igennem på Egnsplanvej Ny dagtilbudslov Botilbuddet Tornhøjgaard og Demensplejehjemmet Tornhøjhaven er en løftestand for byudviklingen i området Status på specialområdet Mental Sundhed på ungdomsuddannelserne Udvikling af bæredygtighedskompetence blandt børn og unge Anvendt regnskabspraksis Udvalgte eksempler på brugerbetaling Nøgletal Personaleforbruget Målgruppe: Årsberetningen er en del af regnskabsaflæggelsen og kommunens information. Målgruppen er først og fremmest byrådet, forvaltningerne, institutionerne, borgere og interessegrupper samt organisationer og samarbejdspartnere. Udgiver: Aalborg Kommune, april 2019 Tilrettelæggelse: Økonomikontoret, Borgmesterens Forvaltning. Spørgsmål kan rettes hertil eller til den enkelte forvaltning, tlf Grafisk design: Akprint Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

3 Forord Omstilling, vækst, de borgernære områder og investeringer i 2018 Således var overskriften for budget 2018, som alle byrådets medlemmer stod bag. Som jeg dengang skrev i forordet til budgettet, er et bredt forlig ubetinget det bedste udgangspunkt for den fortsatte udvikling af vores kommune. Men der har også i 2018 været store udfordringer. Demografien, beskæftigelsestilskudsordningen, udviklingen på Voksen-Handicapområdet og udviklingen til forsørgelsesudgifter har været markante udfordringer i årets løb. Desuden skal der fortsat skabes jobmuligheder nok til vores borgere. Jeg synes, at vi igen i år har levet op til de politiske intentioner ved budgetlægningen. Vi har kunnet fastholde både et flot serviceniveau og et et stort anlægs- og investeringsprogram. Konkret er der investeret 581 mio. kr. brutto i forskellige projekter. Der er investeret rundt regnet 100 mio. kr. i energibesparende foranstaltninger i skoler, daginstitutioner, idræts-/svømmehaller mm. Der er investeret i byudviklingsområder f.eks. Stigborg-kvarteret og Astrupstien samt infrastrukturprojekter såsom Egnsplanvej og Tranholmvej. Vi er også i fuld gang med at etablere den moderne busbane BRT (Bus Rapid Transit) hos os kaldet +BUS fra væddeløbsbanen i vest til det nye universitetshospital. Endelig er der skabt mange nye læringsmiljøer på skoleområdet og spændende nye daginstitutioner til vores yngre medborgere. Jeg kan roligt sige, at Aalborg Kommune vil være en grøn kommune. Aalborg er helt i front, når det handler om at tænke bæredygtigt og klimavenligt. I årsberetningen vises det økonomiske resultat for 2018 og indeholder ligeledes i år en række spændende tværgående artikler under overskrifterne: Vi udvikler Aalborg sammen Aalborg Alliancen Etiske investeringer Hul igennem på Egnsplanvej Ny dagtilbudslov Botilbuddet Tornhøjgaard og Demensplejehjemmet Tornhøjhaven er en løftestand for byudviklingen i området Status på specialområdet Mental sundhed på ungdomsuddannelserne Udvikling af bæredygtighedskompetence blandt børn og unge Jeg håber, at årsberetningen giver læseren et godt indblik i de mangeartede aktiviteter, der er sket i Aktivit eter som understøtter byrådets klare visioner og konkrete målsætninger for serviceniveauet og udviklingen af vores kommune. God læselyst. Thomas Kastrup-Larsen, Borgmester April 2019 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 3

4 Generelle bemærkninger til regnskab 2018 Moderniserings- og effektiviseringsprogram I forbindelse med Økonomiaftalen for 2018 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening blev det aftalt, at der som led i kommunernes budgetlægning for 2018 skulle udarbejdes et fælles flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram. Programmet skal årligt kunne frigøre 1 mia. kr. på landsplan. Heraf skal 0,5 mia. kr. frigøres til prioritering bredt i den offentlige sektor, men 0,5 mia. kr. tilfalder kommunerne. Aalborg Byråds udvalg udarbejdede frem mod budgetlægningen for 2018 et Omprioriteringskatalog på 85,8 mio. kr. svarende til 1 % a f Aalborg Kommunes serviceudgifter. Kataloget indgik i Byrådets budgetarbejde for Anlægsområdet I Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen udgjorde investeringerne på anlægsområdet i 2018 på landsplan 17,0 mia. kr., hvilket er et løft sammenlignet med niveauet i 2017, h vor investeringerne udgjorde 16,3 mia. kr. Af de samlede investeringer på 17,0 mia. kr. blev 2,7 mia. kr. udmøntet fra kvalitetsfonden (fordelt som en del af bloktilskuddet) med henblik på et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Kommunerne var ikke underlagt bindinger i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne. Sanktionslovgivningen I 2018 var 3 mia. kr. af statstilskuddet betinget af, at kommunerne i deres budgetter overholdt det aftalte niveau for serviceudgifter. Kommunerne overholdt aftalen i deres budgetter og de 3 mia. kr. blev udbetalt. Ifølge sanktionslovgivningen skal kommunerne også i deres regnskaber overholde aftalen med regeringen vedrørende serviceudgifter. Ellers sker der reduktion i bloktilskuddet. Udgangspunktet for sanktionslovgivningen er serviceudgifterne i oprindeligt budget, korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger samt mer- eller mindreopgaver som følge af lov- og cirkulæreprogrammet. Aalborg Kommunes regnskab viser et merforbrug på serviceudgifter på ca. 19 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget med de nævnte korrektioner. Imidlertid bliver der kun sanktion, hvis hele landet samlet overskrider det aftalte niveau for serviceudgifter. I 2018 var 1 mia. kr. af statstilskuddet betinget af, at kommunen overholdt det aftalte niveau for bruttoanlægsudgifter i budgetterne. Sanktionslovgivningen nævner ikke, at bloktilskuddet bliver reduceret, hvis kommunerne i regnskaberne har højere bruttoanlægsudgifter end aftalt. 4 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

5 Skatter, tilskud og udligning Finansieringen i 2018 v ar præget af, at: Aalborg Kommune valgte det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og indbyggertal og de deraf følgende indtægter i skatter, tilskud og udligning. Serviceudgifterne i aftalen for 2018 v ar i udgangspunktet på niveau med serviceudgifterne i aftalen for 2017 fr a- trukket 0,5 mia. kr., jf. moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. I aftalen mellem regeringen og KL blev dette udgangspunkt tillagt 0,8 mia. kr. til løft af den borgernære kernevelfærd. Der blev givet et tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet på 3,5 mia. kr. Desuden er statstilskuddet (bloktilskuddet) reguleret som følge af ny lovgivning (lov og cirkulæreprogrammet), ligesom der sker pris- og lønregulering. Statstilskuddet var oprindelig (sommeren 2017) på i alt ,0 mio. kr. Efterfølgende har kommunerne: Modtaget 311,9 mio. kr. i midtvejsregulering som følge af lov og cirkulæreprogrammet. Afleveret mio. kr. i midtvejsregulering som følge af lavere udgifter til overførsler samt lavere pris- og lønstigninger end forventet i aftalen for Denne midtv ejsregulering var en del af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for Modtaget netto 134,2 mio. kr. i midtvejsregulering som følge af andre reguleringer. Fra 2007 har statstilskuddet skullet finansiere landsudligningen (48,2 mia. kr. i 2018) samt tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud (6,8 mia. kr. i 2018). Endvidere skal statstilskuddet finansiere tilskud til kommuner med økonomiske vanskeligheder (0,3 mia. kr. i 2018). Det resterende oprindelige statstilskud på 6,5 mia. kr. blev fordelt i forhold til kommunernes indbyggertal. Dog var 4,0 mia. kr. heraf betinget statstilskud, som kommunerne kun fik udbetalt, fordi de overholdt aftalen med regeringen mht. serviceudgifterne (3,0 mia. kr.) og vedrørende bruttoanlægsudgifterne (1,0 mia. kr.). Aalborg Kommune modtog i ,5 mio. kr. i ordinært statstilskud fordelt efter indbyggertal samt 148,3 mio. kr. i betinget statstilskud, fordi kommunerne overholdt aftalen med regeringen. Desuden har kommunen afleveret 90,8 mio. kr. i midtvejsregulering. Aalborg Kommune modtog i ,9 mio. kr. i landsudligning. Denne beregnes ud fra forholdet mellem et af Økonomi- og Indenrigsministeriet beregnet udgiftsbehov for kommunen og dennes beregnede skatteindtægter, såfremt udskrivningsprocenten havde været den landsgennemsnitlige. Forholdet mellem udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter betegnes som strukturelt underskud og i landsudligningen modtager Aalborg Kommune 61 pct. af det strukturelle underskud. I 2018 modtog Aalborg Kommune 177,8 mio. kr. i tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud pr. indbygger. Dette gives til kommuner uden for hovedstadsområdet, der har et strukturelt underskud pr. indbygger, der overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger. Aalborg modtager 32 pct. af forskellen på kommunens strukturelle underskud pr. indbygger og 95 pct. af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud. Aalborg Kommunes samlede skatteindtægter i 2018 var på 9.581,6 mio. kr., hvoraf de statsgaranterede indtægter fra indkomstskat udgjorde 8.551,3 mio. kr. Hertil kommer ejendomsskatter på 808,8 mio. kr., selskabsskatter på 197,1 mio. kr. og øvrige skatteindtægter på netto 24,4 mio. kr. Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 5

6 Beskæftigelsestilskud Oprindelig modtog kommunerne 11,0 mia. kr. i beskæftigelsestilskud for Kommunerne måtte aflevere 0,4 mia. kr. i beskæftigelsestilskud i midtvejsreguleringen. Aalborg Kommune modtog oprindeligt 367,1 mio. kr. i beskæftigelsestilskud vedrørende Ved midtvejsreguleringen for 2018 betalte Aalborg Kommune 19,6 mio. kr. og måtte betale yderligere 0,9 mio. kr. til medfinansiering af særligt tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden. I alt havde Aalborg Kommune i 2018 indtægter på beskæftigelsestilskud på netto 347,5 mio. kr. vedrørende 2017, eksklusiv e medfinansiering af det særlige tilskud. Aalborg Kommune har i 2018 bet alt 38,6 mio. kr. i efterregulering vedrørende Aalborg Kommune havde i 2018 udgifter til forsikrede ledige på 510,0 mio. kr. Eftersom indtægterne i beskæftigelsestilskud kun var 347,5 mio. kr. har Aalborg Kommune inden efterreguleringen for haft et tab på beskæftigelsestilskuddet på 162,5 mio. kr. Efterreguleringen for 2018 bliv er udmeldt juni Lån Aalborg Kommune har i 2018 hjemtaget lån på 150,1 mio. kr. på det skattefinansierede område vedrørende lånerammen for De 150,1 mio. kr. vedrører energibesparende foranstaltninger på skoleområdet og i øvrige kommunale bygninger, investeringer på det ordinære anlægsområde (dispensation), investering med besparelsespotentiale vedr. Nyt behandlingscenter/samling af Nøddehuset (dispensation) samt indefrysning af grundskyld i Resultat af det skattefinansierede område Resultatet af det skattefinansierede område viser et underskud på 243,4 mio. kr. Resultatet er sammensat af et underskud på den ordinære drifts- og anlægsvirksomhed på 344,5 mio. kr. og et overskud på jordforsyning på 101,1 mio. kr. Aalborg Kommunes regnskab for 2018 viser skattefinansierede nettoanlægsudgifter, ekskl. jordforsyning, på 484,9 mio. kr. I det oprindelige budget for 2018 var der regnet med et underskud på 77,1 mio. kr. på den ordinære drifts- og anlægsvirksomhed og et overskud på jordforsyning på 87,9 mio. kr. Regnskabsresultatet er i forhold til det oprindelige budget - påvirket af: Mindreindtægter som følge af midtvejsregulering af bloktilskud Mindreindtægter som følge af midtvejs- og efterregulering af beskæftigelsestilskud Lidt højere serviceudgifter 6 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

7 Højere budgetgaranterede udgifter Højere udgifter til forsikrede ledige Højere nettoanlægsudgifter, ekskl. Jordforsyning Højere indtægter fra Jordforsyning. I forhold til det korrigerede budget er serviceudgifterne i regnskabet 180,1 mio. kr. lavere, mens de budgetgaranterede udgifter, inklusive forsikrede ledige, er 0,6 mio. kr. højere. Ikke rammebelagte driftsudgifter (aktivitetsbestemt medfinansiering, refusion på særligt dyre enkeltsager og drift af ældreboliger m.v.), er 28,1 mio. kr. højere end i korrigeret budget. Nettoanlægsudgifterne i regnskabet, ekskl. jordforsyning, ligger 63,1 mio. kr. over det oprindeligt budgetterede, men 120,0 mio. kr. under det korrigerede budget. Resultatet af jordforsyning i 2018 kommunens byggemodning og køb/salg af jord viser et overskud på 101,1 mio. kr. Dette skal ses i forhold til et overskud på 87,9 mio. kr. i oprindeligt budget og et overskud på 120,4 mio. kr. i korrigeret budget. Resultat af de kommunale forsyningsvirksomheder Resultatet af de Kommunale Forsyningsvirksomheder viser et underskud på 7,2 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget er der et mindreforbrug på 25,7 mio. kr. Der er i forhold til det korrigerede budget tale om et mindreforbrug på 10,2 mio. kr. Resultatet påvirker kommunens mellemværende med de kommunale Forsyningsvirksomheder som nærmere beskrevet i noterne. Det samlede regnskabsresultat Samlet viser udgiftsregnskabet et underskud på 250,6 mio. kr. Det skal bemærkes, at dette underskud ikke indeholder balanceforskydninger, herunder frigivelse af deponeringer vedrørende salg af elforsyning samt grundkapitalindskud. Underskuddet indeholder heller ikke lånoptagelse og afdrag. Likviditetens udvikling I 2018 ud gjorde den gennemsnitlige kassebeholdning 904,5 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning består af en skattefinansieret kassebeholdning (Kasse 1) på 852,7 mio. kr. og Forsyningsvirksomhedernes finansielle egenkapital (Kasse 2) på 51,7 mio. kr. Der er i alt frigivet deponeringer i 2018 på 98,7 mio. kr. Der er endvidere optaget en ny deponering på 27,7 mio. kr. i 2018 vedrørende salg af HMN Naturgas A/S. Netto er der frigivet 71 mio. kr. I 2017 ud gjorde den samlede gennemsnitlige kassebeholdning 867,9 mio. kr. Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 7

8 Gæld og finansiel status I 2018 er der sket en nettoforøgelse af kommunens langfristede gæld eksklusive ældreboliglån på 85,7 mio. kr., en nettoreduktion af gæld vedrørende selvejende institutioner på 0,1 mio. kr., mens den langfristede gæld vedrørende ældreboliger er reduceret med 19,1 mio. kr. Gælden vedrørende finansielt leasede aktiver er forøget med 9,7 mio. kr. i forhold til Den samlede lang fristede gæld er således forøget med 76,2 mio. kr. i Ved udgangen af 2018 udgjorde den skattefinansierede gæld 1.243,1 mio. kr. Gælden vedrørende selvejende institutioner udgjorde 0,1 mio. kr., gælden vedrørende ældreboliger udgjorde 444,9 mio. kr., mens gælden vedrørende finansielt leasede aktiver udgjorde 89,1 mio. kr. Den samlede langfristede gæld udgjorde således 1.777,1 mio. kr. Befolkningsudviklingen 2018 Aldersgrupper Faktiske Befolknings Befolkningstilvækst Forskel ml. befolkningstal prognose Faktisk tal fra den til prognose pr DST den og faktisk 0-2 år år år år år år år år I alt I perioden fra den 1. januar 2018 til den 1. januar 2019 er Aalborg Kommunes indbyggertal vokset med personer. 8 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

9 Regnskab 2018 Hvor blev pengene brugt i 2018? Drifts- og anlægsudgifter Mio. kr. Procent Borgmesterens Forvaltning ,4 3,8% By- og Landskabsforvaltningen ,9 4,4% Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen ,9 43,2% Ældre- og Handicapforvaltningen ,7 20,6% Skoleforvaltningen ,3 14,3% Miljø- og Energiforvaltningen ,9 2,7% Sundheds- og Kulturforvaltningen ,2 10,1% Moms, afdrag, renter ,6 0,9% Udgifter i alt ,9 100,0% Hvor kom pengene fra i 2018? Indtægter Mio. kr. Procent Tilskud og udligning ,8 17,8% Refusioner ,2 5,9% Skatter ,6 58,7% Lånoptagelse, renter, balanceforskydninger ,6 2,7% Drifts- og anlægsindtægter ,7 14,8% Udgifter i alt ,9 100,0% Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 9

10 Regnskabsopgørelse Oprindelig Korrigeret. budget 2018 budget 2018 R 2018 R 2017 A. Skattefinansierede område mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. Indtægter 1 Skatter , , , ,3 2 Tilskud og udligning, momsrefusion m.v , , , ,9 Indtægter i alt , , , ,2 Driftsudgifter Borgmesterens Forvaltning ,9 460,3 436,7 421,9 By- og Landskabsforvaltningen ,4 346,9 327,0 328,3 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen , , , ,3 Ældre- og Handicapforvaltningen , , , ,1 Skoleforvaltningen , , , ,0 Miljø- og Energiforvaltningen ,9 115,1 111,6 113,5 Sundheds- og Kulturforvaltningen , , , ,0 Rammebeløb... 92,3 0,2 0,0 0,0 3 Driftsudgifter i alt , , , ,1 4 Renter m.v ,9-40,5-46,1-3,9 Resultat af ordinær driftsvirksomhed ,7 27,2-140,4-378,0 Anlægsudgifter Borgmesterens Forvaltning... 47,0 68,9 69,7 66,3 By- og Landskabsforvaltningen ,7 212,2 193,3 137,9 Familie- og Beskæftigelseforvaltningen... 40,1 52,5 39,9 28,6 Ældre- og Handicapforvaltningen... 34,0 96,2 57,2 26,3 Skoleforvaltningen... 78,7 84,4 82,3 115,4 Miljø- og Energiforvaltningen... 0,6 0,6 0,6 0,9 Sundheds- og Kulturforvaltningen... 67,7 90,0 41,8 54,7 Rammebeløb... 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Anlægsudgifter i alt ,8 604,9 484,9 430,1 Resultat af ord. drifts- og anlægsvirksomhed. 77,1 632,1 344,5 52,1 Jordforsyning Salg af jord ,9-176,3-138,5-94,3 Køb af jord incl. byggemodning... 21,0 55,9 37,4 19,3 5 Jordforsyning i alt ,9-120,4-101,1-75,0 Resultat af det skattefinansierede område ,8 511,6 243,4-22,9 B. Miljø- og Energiforvaltningens brugerfinansierede område Drift (udgifter-indtægter)... 5,4 16,7 7,0 24,4 Anlæg (udgifter-indtægter)... 27,4 0,7 0,3 0,9 6 Resultat af brugerfinansieret område... 32,9 17,4 7,2 25,3 C. RESULTAT I ALT (A + B)... 22,1 529,0 250,6 2,4 Anm.: Positive tal angiver udgift, negative tal (-) angiver indtægt 10 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

11 Finansieringsoversigt / Finansiel status Finansieringsoversigt R 2018 R2017 mio. kr. mio. kr. Ændring af likvide midler Resultat i alt ,6 2,4 10 Optagne lån (langfristet gæld) ,0-99,6 10 Afdrag på lån (langfristet gæld)... 88,4 83,8 9 Ændring i langfristede tilgodehavender... 73,1-72,9 8 Ændring i kortfristede tilgodehavender/gæld... -0,5 66,5 Ændring i fonds/legater m.v... -2,5-20,8 Ændring af likvide aktiver ,1-40,6 Kursregulering m.v ,3-22,0 Ændring i alt ,4-62,6 Anm.: Positive tal angiver udgift, negative tal (-) angiver indtægt Finansiel status Ultimo 2018 Ultimo 2017 mio. kr. mio. kr. 7 Likvide aktiver... 6,3 301,5 8 Kortfristede tilgodehavender , ,8 8 Kortfristet gæld , ,4 Kortfristet formue/gæld ,4-317,1 9 Langfristede tilgodehavender , ,3 10 Langfristet gæld , ,8 12 Hensatte forpligtelser , ,2 6 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder ,3-48,6 Aktiver/passiver fonde m.m ,8-62,3 Langfristet formue/gæld , ,4 Finansiel status , ,3 Anm.: Positive tal angiver netto aktiver, negative tal (-) angiver netto gæld Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 11

12 Balance Ultimo 2018 Ultimo 2017 mio. kr. mio. kr. AKTIVER Anlægsaktiver: Materielle anlægsaktiver , ,1 Immaterielle anlægsaktiver... 13,8 15,6 9 Finansielle anlægsaktiver , ,2 6 Finansielt udlæg, Forsyningsvirksomhederne ,3-48,6 Anlægsaktiver i alt , ,3 Omsætningsaktiver Fysiske anlæg til salg ,9 211,0 Omsætningsaktiver, varebeholdninger... 0,0 0,0 8 Tilgodehavender , ,8 9 Værdipapirer... 15,8 16,1 7 Likvide beholdninger... 6,3 301,5 Omsætningsaktiver i alt , ,4 AKTIVER I ALT , ,7 Ultimo 2018 Ultimo 2017 mio. kr. mio. kr. PASSIVER Egenkapital Balance for Takstfinansierede aktiver ,2-216,6 Balance selvejende institutioners aktiver ,1-29,1 Balance for skattefinansierede aktiver i øvrigt , ,9 Balance for finansielle statusposter , ,3 11 Egenkapital i alt , ,9 Gældsforpligtelser 12 Hensatte forpligtelser , ,2 10 Langfristede gældsforpligtelser , ,9 Nettogæld vedr. fonds, legater m.v ,8-62,3 8 Kortfristede gældsforpligtelser , ,4 Gældsforpligtelser i alt , ,8 PASSIVER I ALT , ,7 Garantiforpligtelser Kommunens garantiforpligtelser er på ca mio. kr. ved udgangen af Heraf udgør forpligtelser for lån, hvor kommunen er interessent og hæfter solidarisk mio. kr. Oversigt over kommunens garantiforpligtelser fremgår af bilagsdelen til regnskab Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

13 Noter 1. Sk atter Aalborg Kommunes samlede skatteindtægter udgjorde knap 9,6 mia. kr. i I forhold til det oprindelige budget er der tale om merindtægter på 4 mio. kr. Set i forhold til det korrigerede budget viser regnskabsresultatet merindtægter på 3,2 mio. kr. De kommunale skatteindtægter kommer primært fra beskatning af indkomst efter personskatteloven. Herudover er de væsentligste kommunale indtægtskilder beskatning af ejendomme og beskatning af aktieselskaber mv. De samlede skatteindtægter i 2018 Mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget budget Indkomstskat (statsgaranti) , , ,3 Ejendomsskatter -810,2-808,2-808,8 Selskabsskat -197,1-197,1-197,1 Øvrige skatter -18,9-21,7-24,4 Skatteindtægter i alt , , ,6 Som det fremgår af ovenstående tabel er det ejendomsskatter og øvrige skatter, der er årsagen til de mindre afvigelser. Ejendomsskatter De samlede indtægter fra ejendomsskatter er 1,6 mio. kr. lavere end oprindeligt budget og 0,6 mio. kr. højere end korrigeret budget. Årsagen hertil er primært mindre reguleringer og ændringer i grundlaget for ejendomsskat. De samlede tilbagebetalinger af ejendomsskatter i 2018 er opgjort til 9,8 mio. kr., hvilket stort set svarer til det budgetterede niveau på samlet 10 mio. kr. Øvrige skatter - forskerskat Øvrige skatter rummer bl.a. forskerskat, som er en særlig skatteordning der indebærer, at udenlandske forskere og nøglemedarbejdere har mulighed for i en periode at opnå særligt gunstige skattemæssige vilkår ved arbejde i Danmark. Aalborg Kommune modtog i ,0 mio. kr., som dermed overstiger det korrigeret budget med 2,7 mio. kr. Oprindeligt var der budgetteret med 4,5 mio. kr. Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 13

14 Noter 2. Tilskud, udligning og refusion af købsmoms Tilskud og udligning for 2018 er sammensat således: Mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget budget Udligning og generelle tilskud, foreløbig , , ,6 Midtvejsregulering af statstilskud 91,9 91,9 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge 41,9 41,9 41,9 Kommunale bidrag til regionerne 28,5 28,5 28,5 Beskæftigelsestilskud, inkl. efterregulering ,1-308,0-308,0 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet -196,5-196,5-196,5 Øvrige særlige tilskud -62,0-62,0-70,9 Tilskud og udligning i alt , , ,8 Refusion af købsmoms 1,0 0,3 1,8 Tilskud og udligning, momsrefusion m.v , , ,0 Der er kun en enkelt afvigelse mellem regnskabet og det korrigerede budget. Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyste 21. december 2018, at det modtagne kompensationsbeløb for manglende inddrivelse skulle konteres som et særligt tilskud. Dette er medtaget i regnskabet men ikke i det korrigerede budget. Afvigelserne til det oprindelige budget skyldes primært midtvejsregulering af statstilskuddet og midtvejs- og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet. Beskæftigelsestilskuddet for 2018 var oprindelig fastsat til 367,1 mio. kr. for Aalborg Kommune. Efter midtvejsreguleringen og det særlige tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden er indtægterne i beskæftigelsestilskud for 2017 på 346,6 mio. kr. Inklusive efterreguleringen for 2017 er indt ægterne 308,0 mio. kr. I 2019 beregnes en efterregulering vedrørende Efterreguleringen vil blive endeligt udmeldt i juni 2018, hvorefter forholdet mellem det endelige beskæftigelsestilskud og udgifterne til forsikrede ledige kan beregnes. KL har marts 2019 udarbejdet en prognose, der beregner, at Aalborg Kommune skal betale 8,8 mio. kr. i efterregulering. 14 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

15 Noter 3. Skattefinansierede driftsudgifter Nedenstående tabel viser de skattefinansierede driftsudgifter opdelt i serviceudgifter, budgetgaranterede udgifter, udgifter til forsikrede ledige (beskæftigelsestilskud) og ikke rammebelagte driftsudgifter kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget budget Serviceudgifter Budgetgaranti og øvrige overførsler Beskæftigelsestilskud Ikke rammebelagte driftsudgifter Driftsudgifter i alt Serviceudgifterne Der er givet tillægsbevillinger på 191,5 mio. kr. til serviceudgifterne, jf nedenstående tabel. Heraf er 156,0 mio. kr. overførsler fra Vedrørende dataanalyser: I det oprindeligt budget er det forudsat, at dataanalyserne medfører en besparelse på serviceudgifterne, men besparelsen i 2018 vedrører i høj grad det budgetgaranterede område, som det fremgår af nedenstående tabeller. Samtidig er konsulenthonorarerne en serviceudgift. Budgetkravet blev opfyldt men altså ikke via en reduktion af serviceudgifterne. Tillægsbevillinger, service Mio. kr. Overførsler fra ,0 Aftale om ophør af lejemål Park Hotel 5,4 Efterregulering - Børnepasning 0-5 årige 3,3 Lov- og Cirkulære og andre reguleringer 16,4 Ændret pris- og lønforudsætning -16,5 Dataanalyser, tillægsbevilling Serviceudg. 10,2 AKKC fra anlæg til drift 8,0 Business Aalborg fra anlæg til drift 4,0 Andet, netto 4,8 I alt 191,5 KL udmeldte sommeren 2018 et vejledende sigtepunkt for Aalborg Kommunes serviceudgifter i relation til sanktionslovgivningen. Aalborg Kommunes serviceudgifter i regnskab 2018 blev 19,3 mio. kr. højere end dette sigtepunkt svarende til 0,2 pct. Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 15

16 Noter Budgetgaranti og øvrige overførsler I Aalborg Kommunes økonomistyring budgetteres udgifterne til forsikrede ledige (beskæftigelsestilskuddet) sammen med de budgetgaranterede udgifter. I nedenstående tabel vedrørende budgetgaranterede udgifter og øvrige overførsler er udgifter til forsikrede ledige ikke medtaget, men de fremgår af særskilt tabel. Det fremgår af tabellen vedrørende budgetgaranti og øvrige overførsler, at der ved den aktuelle status blev der givet tillægsbevilling på 30 mio. kr., mens budgettet er reduceret med 7,6 mio. kr. som følge af dataanalyser kr. Oprindeligt budget, alle forvaltninger Aktuel status, tillægsbevilling Dataanalyser mv., tillægsbevilling Korrigeret budget Foreløbigt regnskab: Merforbrug ift. korrigeret budget Samlet er der merudgifter på 4,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget svarende til 0,2 pct. Beskæftigelsestilskud/forsikrede ledige Tillægsbevillinger og mindreforbrug vedrørende forsikrede ledige fremgår af nedenstående tabel: kr. Oprindeligt budget Aktuel status, tillægsbevilling Dataanalyser, tillægsbevilling Korrigeret budget Foreløbigt regnskab Mindreforbrug ift. korrigeret budget Det midtvejsregulerede beskæftigelsestilskud for 2018 er på 347,5 mio. kr., mens udgifterne til forsikrede ledige er på 510,0 mio. kr. Det foreløbige regnskab for 2018 indeholder altså et t ab på 162,5 mio. kr. på beskæftigelsestilskuddet. I sommeren 2019 vil der ske en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2018, hvorefter den endelige underkompensation for 2018 k an beregnes. 16 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

17 Noter Ikke rammebelagte driftsudgifter Ikke rammebelagte driftsudgifter er udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, refusion på særligt dyre enkeltsager på det sociale område, drift af ældreboliger samt tjenestemandspensioner til tidligere ansatte ved elforsyningen. Som det fremgår, er der ikke givet tillægsbevillinger til de ikke rammebelagte driftsudgifter kr. Oprindeligt budget, alle forvaltninger Ingen tillægsbevillinger Korrigeret budget Foreløbigt regnskab: Merforbrug ift. korrigeret budget vedrører: Familie- og Beskæftigelsesforvaltning (refusion dyre enkeltsager) 672 Ældre- og Handicapforvaltningen (refusion dyre enkeltsager og ældreboliger) Sundheds- og Kulturforvaltningen (aktivitetsbestemt medfinansiering) Miljø- og Energiforvaltningen (tjenestemandspensioner tidl. Elforsyning) -814 I alt Der er et samlet merforbrug på 28,1 mio. kr., hvoraf 20,5 mio. kr. skyldes merudgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 17

18 Noter 4. Renter Det korrigerede budget for 2018 vis er en nettoindtægt på 40,5 mio. kr. Regnskabsresultatet viser en nettorenteindtægt på 46,1 mio. kr. altså en merindtægt på 5,6 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Renter (mio. kr.) Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget budget Renter af likvide aktiver -25,5-15,5-44,3 Renter af kortfristede tilgodehavender 0,0 0,0-1,5 Renter af langfristede tilgodehavender -4,9-39,5-41,7 Renter af deponerede beløb -7,4-7,4-2,8 Renter vedrørende forsyningsvirksomheder 0,1 0,1 0,0 Renter af kortfristet gæld 4,0 4,0 3,4 Renter af langfristet gæld 19,9 19,9 20,5 Renter på ældreboliger 4,5 4,5 4,8 Kurstab / kursgevinster 0,0 0,0 22,1 Garantiprovision -6,6-6,6-6,7 I alt -15,9-40,5-46,1 = indtægter, merindtægter og mindreudgifter Bemærkninger til regnskabsresultat I 2018 realiserede kommunen en indtægt på 47,1 mio. kr. i renter og udbytter af likvide aktiver og deponerede midler. I samme periode er der realiseret et nettokurstab på 22,1 mio. kr., heraf 1,9 mio. kr. som følge af påbudskonvertering af fem forbedringslån vedr. ældreboliger. Nettokurstabet på 22,1 mio. kr. skal ses i sammenhæng med renter af likvide aktiver, samt i lyset af en generelt negativ udvikling på aktie- og obligationsmarkederne i Allerede omkring årsskiftet begyndte markederne dog at rette sig, og i løbet af de to første måneder af 2019 er v ærdien af kommunens investeringer steget med over 40 mio. kr. Kommunen har desuden realiseret en indtægt på 34,6 mio. kr. i forbindelse med salget af HMN Naturgas A/S (renter af langfristede tilgodehavender). Renter af langfristet gæld har overordnet set udviklet sig som forventet, da størstedelen af gælden er finansieret med fastforrentede lån. Regnskabsresultatet er generelt påvirket af et lavt renteniveau og et volatilt aktie- og obligationsmarked i Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

19 Noter Finansiel strategi rentestrategi Rentestrategien er vedtaget af byrådet i 2002 og revideret af byrådet i december Formålet med strategien er at minimere kommunens budgetrisiko vedrørende den langfristede gæld. Tankegangen bag rentestrategien er, at et fastforrentet lån har en højere budgetsikkerhed end et variabelt forrentet lån. Låneporteføljen (skattefinansierede lån) er opdelt i 3 grupper: Budgetsikkerhed Ramme Høj renten er fast i hele lånets løbetid 60% Mellem renten er fast i en del af lånets løbetid (1 år o g op til lånets løbetid) eller med renteloft 20% Lav renten er variabel i hele lånets løbetid eller fast rente i op til 1 år 20% Aktuel fordeling af lån på de enkelte grupper: Lånetype Ultimo 2018 Mio. kr. %-vis andel Gns. Rente Høj budgetsikkerhed DKK lån 768,2 61,8% 2,50% Mellemste budgetsikkerhed DKK lån 112,1 16,1% 1,01% EUR lån 87,9 Lav budgetsikkerhed DKK lån 191,4 21,4% -0,30% CHF lån 74,9 Lån til boligforbedringer 8,6 0,7% 0,89% I alt 1.243,1 100,0% 1,65% Ældreboliglån 444,9 1,48% Finansielt leasede aktiver 89,1 I alt inklusive ældreboliglån 1.777,1 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 19

20 Noter Forpligtigelser ud over 31. dec ember 2018 Ved udgangen af 2018 er der 2 ind gåede SWAP-aftaler: 1 2 Indgået Modpart Nordea Danske Bank Valuta DKK EUR* Udløb på SWAP Udløb på lån Renteforhold Fra variabel til fast Rente i % 5,015% 2,855% Beløb i mio. kr. Hovedstol 153,5 122,7 Restgæld 55,3 87,8* Markedsværdi** -12,4-6,5 * Restgæld i Euro omregnet efter vekselkurs hos Danske Bank pr. ultimo 2018 **Markedsværdien afspejler prisen for at opsige den enkelte aftale her og nu - = udgift + = indtægt 20 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

21 Noter 5. Skattefinansieret anlæg og jordforsyning Nettoanlægsudgifterne under det skattefinansierede område inkl. jordforsyning udgjorde 383,8 mio. kr. i Nedenstående tabel viser regnskabsresultatet fordelt brutto på henholdsvis udgifter og indtægter samt andel vedrørende jordforsyning. Beløb i mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget budget Anlægsudgifter ekskl. jordforsyning 490,3 667,0 543,7 Anlægsindtægter ekskl. jordforsyning -68,5-62,2-58,8 Anlæg ekskl. jordforsyning i alt 421,8 604,8 484,9 Jordforsyning, Køb af jord inkl. byggemodning 21,0 55,9 37,4 Jordforsyning, Salg af jord -108,9-176,3-138,5 Jordforsyning i alt -87,9-120,4-101,1 Skattefinansieret anlæg i alt 333,9 484,4 383,8 = indtægter I forhold til det oprindelige skattefinansierede anlægsbudget, inkl. jordforsyning på netto 333,9 mio. kr. er der en merudgift på 49,9 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på 100,6 mio. kr. Det korrigerede budget for bruttoanlægsudgifter ekskl. jordforsyning er på 667,0 mio. kr., hvilket er 176,7 mio. kr. højere end det oprindelige budget. Dette skyldes primært overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2017 til kr. Resultatet for bruttoanlægsudgifterne ekskl. jordforsyning viser et forbrug på 543,7 mio. kr., hvilket er 123,3 mio. kr. mindre end korrigeret budget. Jordforsyning I forhold til korrigeret budget har indtægterne ved salg af jord været 37,8 mio. kr. mindre og udgifterne til køb af jord 18,5 mio. kr. mindre. Det samlede regnskabsresultat for Jordforsyningen viser nettoindtægter på 101,1 mio. kr., svarende til netto mindreindtægter på 19,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 21

22 Noter 6. Brugerfinansierede område Miljø- og Energiforvaltningen består fra 2018 bl.a. a f de brugerfinansierede virksomheder: Aalborg Naturgas Net Aalborg Renovation Vandsamarbejde, Nibe Omkostningscenter GIS (OCG) Virksomhederne forudsættes økonomisk at hvile i sig selv, og det enkelte års overskud eller underskud opsamles på særlige udlægskonti i den finansielle status. Der er altså vandtætte skotter til den skattefinansierede økonomi. Det finansielle mellemværende kan specificeres således: Status i mio.kr. Aalborg Forsyning, Naturgas Net 1,3 Aalborg Forsyning, Renovation -44,2 Vandsamarbejde Nibe, Forsyningssikkerhed 0,3 Omkostningscenter GIS (OCG) -0,7 I alt -43,3 - = Virksomhedernes tilgodehavende 7. Likviditet De likvide beholdninger og omsætningsværdipapirer udgør tilsammen 6,3 mio. kr. pr. ultimo 2018: Ultimo december og ultimo juli er normalt de tidspunkter på året, hvor likviditeten er lavest. Den gennemsnitlige likviditet i 2018 ud gjorde 904,5 mio. kr. Der henvises i øvrigt til finansieringsoversigten samt bemærkningerne i note Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

23 Noter 8. Kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld Som det fremgår af finansieringsoversigten, er de likvide aktiver ultimo 2018 i forhold til ultimo 2017 reduceret med 299,4 mio. kr. Endvidere fremgår det af finansieringsoversigten, at ændringen i kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld kun har haft marginal betydning i forhold til likviditeten, idet posterne netto har forbedret de likvide aktiver med 0,5 mio. kr. Nedenstående tabel viser ændringerne i de enkelte poster under de kortfristede tilgodehavender og den kortfristede gæld. Mio. kr. Ultimo 2018 Primo 2018 Forskydning Kortfristede tilgodehavender Refusionstilgodehavender -1,1 8,2-9,3 Tilgodehavender i betalingskontrol 1.479, ,6-36,9 Andre tilgodehavender 140,1 114,1 25,9 Mellemregning med foregående og følgende regnskabsår -168,9-177,1 8,3 Kortfristede tilgodehavender i alt 1.449, ,8-12,0 Kortfristet gæld Kassekreditter og byggelån -22,2 0,0-22,2 Anden gæld til staten. -95,1-88,7-6,4 I øvrigt: Kirkelige skatter -0,1 0,0-0,1 Anden kortfristet gæld -698,7-749,6 50,8 Mellemregningskonto , ,6-19,3 Selvejende institutioner -0,1-0,3 0,1 Kortfristet gæld i alt , ,2 2,9 I alt kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld -627,5-618,4-9,1 -=gæld Det fremgår, at ændringen er på 9,1 mio. kr., selv om finansieringsoversigten viser, at posterne kun har påvirket de likvide aktiver med 0,5 mio. kr. Dette skyldes, at de resterende 8,6 mio. kr. er nettovirkningen af op- og nedskrivninger, der er foretaget direkte på status, og som derfor ikke påvirker de likvide aktiver. Heri indgår ekstraordinære afskrivninger fra SKAT 2018 på 9,4 mio. kr. Ultimo 2018 er der en kassekredit på 22,2 mio. kr., som har finansieret igangværende anlægsbyggeri vedrørende ældreboliger. Når anlægsarbejder er afsluttet vil kassekreditten blive indløst via optagelse af ældreboliglån. Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 23

24 Noter 9. Langfristede tilgodehavender Udvikling i langfristede tilgodehavender Mio. kr. Ultimo 2018 Primo 2018 Forskydning Værdipapirer Pantebreve 15,8 16,1-0,3 Værdipapirer i alt 15,8 16,1-0,3 Finansielle anlægsaktiver Aktier og andelsbeviser 7.667, ,9 183,8 Tilgodeh. hos grundejere 15,4 15,4 0,0 Udlån til beboerindskud 137,5 130,3 7,3 *) Indskud i Landsbyggefonden 0,0 Andre langfristede udlån 208,0 196,5 11,5 Deponerede beløb 333,2 404,2-71,1 Finansielle anlægsaktiver i alt 8.361, ,2 131,5 Langfristede tilgodehavender i alt 8.377, ,4 131,2 * Indskud i Landsbyggefonden skal i henhold til Økonomi-og Indenrigsministeriets regelsæt ikke medregnes i balancen Det fremgår af finansieringsoversigten, at langfristede tilgodehavender har reduceret likviditeten med 73,1 mio. kr., hvoraf 70,6 mio. kr. vedrører det skattefinansierede område. Dette er inklusive indskud i landsbyggefonden på 108,4 mio. kr., som ikke registreres på balancen. Eksklusive disse indskud har de langfristede tilgodehavender altså forøget likviditeten med 37,8 mio. kr. Den væsentligste årsag hertil er frigivelse af deponerede beløb på netto 71,1 mio. kr. Indtil 2021 frigives der årligt 98,8 mio. kr. vedrørende Aalborg Kommunes salg af elforsyningen og øvrige salg på el-området. I 2018 har Aalborg Kommune deponeret 27,7 mio. kr. som følge af salget af HMN Naturgas A/S. Ovenstående tabel viser en forskydning på 131,2 mio. kr. Når likviditeten kun er reduceret med 70,6 mio. kr. (eksklusive indskud i Landsbyggefonden) skyldes det, at flere ændringer i langfristede tilgodehavender bogføres direkte på status og derfor ikke påvirker kommunens likviditet. Dette vedrører primært værdien af aktier og andelsbeviser, som fremgår af nedenstående tabel. 24 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

25 Noter Mio. kr. Ultimo Primo Forskydning Indre Værdi - Aalborg Forsyning - Holding A/S 6.229, ,4-6,9 Indre Værdi - Aalborg Energi - Holding A/S 588,5 597,5-9,0 Indskud i selskaber - forsyningsområdet 2,5 2,5 0,0 Aalborg Havn A/S 510,8 479,7 31,1 Aalborg Lufthavn 100,1 94,5 5,6 HMN Naturgas I/S 83,4 80,2 3,2 I/S Reno Nord 12,3-14,5 26,8 Udviklingsselskab Stigsborg Havnefront 119,3 0,0 119,3 Fjernkøling 13,5 0,0 13,5 Øvrige 7,8 7,7 0,1 I alt 7.667, ,0 183,7 Den indre værdi i ovenstående tabel er opgjort efter det senest modtagne regnskab. Værdien af aktier og andelsbeviser er forøget med 183,7 mio. kr. Udviklingen i langfristede tilgodehavender er i regnskab 2018 påvirket af Aalborg Kommunes indtræden i Arealudviklingsselskab Stigsborg 1 P/S, der skal forestå, erhverve, udvikle og byggemodne etape 1 i udviklingen af Stigsborg Havnefront. Aalborg Kommune har overdraget jordarealer til en værdi af 187,5 mio. kr. som apportindskud i udviklingsselskabet. Samtidig har Aalborg Kommune solgt kapitalandele til konsortiet mod en betaling på 68,185 mio. kr. Aalborg Kommunes andel af selskabets værdi udgør herefter 119,315 mio. kr. svarende til en ejerandel på 49%. Desuden er værdien af I/S Reno Nord nu positiv, fordi selskabet havde et positivt regnskabsresultat i 2017, som er det seneste regnskabsresultat. Endelig har Aalborg Kommune nu investeret 13,5 mio. kr. i Fjernkøleselskab, som vil kunne levere køling til det nye universitetshospital. Oprindelig var bevillingen en del af budget 2016, men har afventet godkendelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som nu er modtaget. Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 25

26 Noter 10. L angfristet gæld Den samlede langfristede gæld udgjorde primo ,9 mio. kr. og udgjorde ultimo ,1 mio. kr., hvilket giver en samlet forøgelse af den langfristede gæld i 2018 på 76,2 mio. kr. Nedenstående tabel viser fordelingen af den samlede gæld. Mio. kr. Gæld primo Låne- Statsandele/ Kursreg./ Gæld 2018 optagelse Afdrag leasingreg. indeksering Ultimo 2018 Skattefinansieret gæld 1.157,4 150,1-67,9 0,0 3, ,1 Selvejende institutioner 0,1 0,0-0,1 0,0 0,0 0,1 Gæld vedr. ældreboliglån* 464,0 1,9-20,5 0,0-0,5 444,9 Finansielt leasede aktiver 79,4 0,0 0,0 9,7 0,0 89,1 Langfristet gæld i alt 1.700,9 152,0-88,4 9,7 3, ,1 - = reduktion og + = forøgelse * I 2018 er der sket påbudskonvertering af 5 ældreboliglån. I forbindelse med konverteringen er der realiseret et kurstab på 1,9 mio. Dette medfører låneoptagelse vedr. ældreboliglån på et tilsvarende beløb og med den samme restløbetid som de oprindelige lån. Skattefinansieret gæld Aalborg Kommune har i 2018 hjemt aget lån på 150,1 mio. kr. vedrørende lånerammen for De 150,1 mio. kr. i ordinær låneoptagelse vedrørende lånerammen for 2018, er øremærket til energibesparende foranstaltninger på skoleområdet og øvrige kommunale bygninger samt til investeringer med effektiviseringspotentiale og indefrysning af grundskyld Selvejende institutioner Den langfristede gæld vedrørende selvejende institutioner er i løbet af 2018 afdraget med 0,1 mio. kr., således at denne ultimo 2018 ud gjorde 0,1 mio. kr. Ældreboliglån Ældreboliglån betales over beboernes husleje og er således, bortset fra en mindre kommuneandel, udgiftsneutrale for kommunen. Kommuneandelen på renter og afdrag udgjorde 0,8 mio. kr. i Finansielt leasede aktiver Gælden vedrørende finansielt leasede aktiver er forøget med 9,7 mio. kr. i forhold til 2017., således at denne ultimo 2018 udgjorde 89,1 mio. kr. Ovenstående giver en nettolåneoptagelse på 76,2 mio. kr. I dette beløb er desuden indregnet indeksering af lån samt kursregulering af de lån, der er sluteksponeret i en fremmed valuta på i alt 4,1 mio. kr. 26 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

27 Noter 11. E genkapitalen Der er nedenfor redegjort for, hvordan kommunens samlede regnskabsmæssige egenkapital fremkommer ultimo 2018: mio. kr Egenkapitalen ultimo ,9 Egenkapitalen primo ,9 Årets skattefinansierede resultat -243,4 Direkte posteringer på balancen: Fysiske aktiver, værdiregulering vedr.: Øvrige områder 32,2 Byggemodning -34,0 Værdiregulering langfristede tilgodehavender: Landsbyggefonden -107,6 Aktier, indre værdi mm. 170,3 Kursregulering, likvide aktiver -42,3 Kursregulering, langfristet gæld -3,0 Regulering af leasingforpligtelser -9,7 Øvrige tekniske korrektioner og afskrivninger -1,5 Ekstraordinære afskrivninger SKAT -9,4 Hensatte forpligtelser: Tjenestemænd (Se note 12) ,1 Arbejdsskader -18, ,7 Egenkapitalen ultimo ,8 Ekstraordinære afskrivninger SKAT Magistraten godkendte 29. oktober 2018 (punkt 2) Gældsstyrelsens afkøbstilbud af kommunens privatretslige fordringer med tvivlsom retskraft. Den 14. januar 2019 blev Magistraten (punkt 2) orienteret om den ekstraordinære afskrivning af fordringer fra Gældsstyrelsen som vedrører en generel aftale mellem Regeringen og KL. I alt er der afskrevet fordringer på 31,1 mio. kr. og Aalborg Kommune har modtaget 9,1 mio. kr. i kompensation og afkøbsbeløb. Sidstnævnte er indtægtsført i 2018, hvilket hovedparten af fordringerne også er. De resterende fordringer bliver afskrevet i Ovennævnte 9,4 mio. kr. er en del af de 31,1 mio. kr., og er afskrevet direkte på egenkapitalen. Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 27

28 Noter 12. F orpligtelser Pensionsforpligtelser Aalborg Kommune har gennem Silkeborg Data (Maes Consulting) fået udarbejdet en aktuaropgørelse over tjenestemandsforpligtigelsen ved udgangen af P ensionsforpligtigelsen skal opgøres årligt, og som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5 år. Økonomi- og indenrigsministeriet har meddelt ændringer vedrørende beregning af tjenestemandspensionsforpligtigelser, som kommunerne skal følge senest fra regnskab I Aalborg Kommunes regnskab for 2018 er de nye regler taget i anvendelse. De væsentligste ændringer i forhold til tidligere forudsætninger for beregningen er følgende: At der for tjenestegørende nu regnes inklusive forventet optjening af anciennitet, hvor tjenestegørende tidligere blev regnet som opsatte fra beregningsdatoen. Konsekvensen er beregnet til 94,1 mio. kr. i merpensionsforpligtigelse (kapitalværdi). Diskonteringen vedrørende tjenestemandspensionsforpligtigelsen sker nu med baggrund i EIOPA s (European Insurance Occupational Pensions Authority) risikofrie diskonteringsrentekurve uden volatilitetsjustering, hvor der tidligere blev anvendt en fast rente på 4 procent. Tidligere skulle forventede fremtidige udbetalinger tilbagediskonteres med en fast rente på 4%, mens fremtidige udbetalinger i henhold til Økonomi- og indenrigsministeriet vejledning nu skal tilbagediskonteres med en rentekurve variabel tidsafhængig rente, som bedre svarer til det rentemiljø, der findes i samfundet. I nedenstående illustration vises forskellen på den gamle metode og den nye metode, samt et illustrativt eksempel. kr. 4% konstant vs. EIOPA rentekurve 1.200, ,00 800,00 600,00 400,00 200,00 4% fast rente EIOPA rentekurve 0, Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

29 Noter Eksempel: Hvis man med de tidligere beregningsregel (4% fast rente) skulle bruge en udbetaling på kr om 20 år, så kunne man nøjes med at afsætte 456,39 kr., mens man med den nye beregningsregel skal afsætte kr. 898,02 for at man præcis kan opnå kr om 20 år. Konsekvensen er beregnet til 1.305,7 mio. kr. i merpensionsforpligtigelse (kapitalværdi). Den samlede kapitalværdi af pensionsforpligtigelsen er opgjort til i alt 4.552,0 mio. kr. på det skattefinansierede område. I forhold til 2017, h vor pensionsforpligtigelsen var opgjort til 3.071,4 mio. kr. er der sket en kraftig stigning på 1.480,6 mio. kr. Herudover er den samlede kapitalværdi af pensionsforpligtigelsen på det brugerfinansierede område opgjort til 301,6 mio. kr. I forhold til 2017 er det et f ald på 11,4 mio. kr. Årsagen hertil er, at Miljø- og Energiforvaltningen allerede fra regnskabet 2017 har t aget højde for de nye beregningsregler (stigningen udgjorde fra 2016 til ,1 mio. kr.) og der i 2018 har v æret en afgang på 8 tjenestemandspensionister. I forhold til 2017 er de samlede tjenest emandsforpligtigelser steget med 1.469,2 mio. kr. Af kommunens samlede personalenormering på ,36 i 2018 ud gjorde tjenestemændene 127, her af vedrørte de 11 det bru gerfinansierede område. Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 29

30 Noter Øvrige forpligtelser Øvrige forpligtelser omfatter arbejdsskader og bonusbetaling vedrørende jobcentre. Disse forpligtelser er alene optaget i balancen ultimo Der er optaget i alt 108,4 mio. kr. Heraf kan 108 mio. kr. henføres til arbejdsskader. Hensættelsen er steget med 18,7 mio. kr. i forhold til Hensættelsen til bonusbetaling vedrørende jobcentre er 0,4 mio. kr., som er kr. mindre end Verserende sager, hvor kommunen ikke anser det for sandsynligt, at afviklingen vil medføre træk på kommunens økonomiske ressourcer, og hvor der ikke kan foretages en pålidelig beløbsmæssig opgørelse, er ikke optaget. Mio.kr. Ultimo Primo Forskydninger Tjenestemandspensionsforpligtigelse, skattefinansieret område , , ,6 Tjenestemandspensionsforpligtigelse brugerfinansieret område -301,6-313,0 11,4 Hensatte forpligtelser arbejdsskader -108,0-89,4-18,6 Bonusbetaling vedr. jobcentre -0,4-0,5 0,1 Total , ,3-1487,7 Ændring af ansættelsesformer niveau 1-chef er Den 19. marts 2018 godkendte Byrådet Magistratens indstilling om at ansættelsesformen for niveau 1-chef er i Aalborg Kommune ændres fra tjenestemandsansættelse til kontraktansættelse samt at allerede tjenestemandsansatte niveau 1-chef er kunne tilbydes ansættelse på kontraktvilkår med deraf følgende ændringer i aflønning og pensionsvilkår. Tilbuddet blev godkendt at være gældende i indtil 3 måneder fra byrådets beslutning. En direktør valgte at overgå til kontraktansættelse fra overenskomstansættelse To direktører valgte at bevare deres hidtidige ansættelsesform som tjenestemand. To direktører valgte at overgå til kontraktansættelse og samtidig få udbetalt aktuel egenpension på grund af alder Tre direktører valgte at overgå til kontraktansættelse og med en opsat pension til igangsættelse senest ved tjenestemandens folkepensionsalder. Direktørernes valg af ansættelsesform har ikke betydet at nogle af forvaltninger har søgt bevillinger. 30 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

31 Vi udvikler Aalborg sammen I efteråret 2018 igangsatte Aalborg Byråd en visionsproces for Aalborg Kommune DNA Aalborg. Formålet var at finde ind til det særlige og betydningsfulde ved landets 3. største kommune. Med flere end input fik borgerne stor andel i formuleringen af kommunens nye grundfortælling og fem strategiske pejlemærker, som skal danne fundament for fremtidens Aalborg. Forude venter arbejdet med at give de mange ord liv og mening. Det er et stort arbejde, der kommer til at tage tid og kræver alle forvaltningernes deltagelse. Håbet er også, at borgere, foreninger og virksomheder mv. vil tage den nye grundfortælling og de fem pejlemærker til sig. Aalborg Kommunes nye grundfortælling Hvert år vokser Aalborg Kommune med flere end nye indbyggere. Mennesker, der ønsker at bo i en mangfoldig kommune, som har alt, uden at have for meget. Der ønsker at blive en del af et rummeligt og handlekraftigt fællesskab, som har skabt en markant udvikling de sidste årtier. En udvikling, som har kombineret industri med viden. Som har skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser, et rigt kultur- og fritidsliv samt en velfærd, der tilsammen har været med til at kåre Aalborgs borgere til de lykkeligste i Europa. Det er nok ikke forkert at sige, at Aalborg Kommunes indbyggere er stolte. Ikke bare over udviklingen, men i lige så høj grad over det sammenhold og samarbejde, som skaber den og som altid er stærkere, når alle er med. For selvom kommunen strækker sig over mere end km2 med Limfjorden, som skærer sig smukt gennem land og by, så er der stadig kort afstand mellem mennesker og fra ord til handling. Det er derfor, at vi i Aalborg Kommune siger: Vi udvikler os sammen! Grundfortællingen afsluttes med løftet om, at vi udvikler os sammen, som var et meget centralt tema på tværs af de mange borgerinput. Overgangen fra traditionel industriby til moderne og international viden- og produktionsby skyldes nemlig i høj vores evne til at samarbejde og løfte i flok. Et stærkt fællesskab, der møder udfordringer med oprejst pande og griber mulighederne, når de opstår. Behovet for en ny grundfortælling skal ses i lyset af den markante transformation, kommunen har gennemgået de seneste år. Det var på tide at stoppe op og reflektere lidt over, hvem vi er, og hvad vi kan. Med fortællingen i hånden bliver der sat ord på de her ting og så bliver det også meget nemmere at kommunikere vores identitet over for omverdenen., siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 31

32 Fem strategiske pejlemærker Hvor grundfortællingen er et øjebliksbillede af Aalborg, peger de fem strategiske pejlemærker ind i fremtiden og udgør en horisont for kommunen. De er dét, der arbejdes med og henimod nu og på den lange bane. 1. Alle k an noget Vi skaber en kommune, hvor der er plads til alle for vi tror på, at alle kan noget. Det gælder både i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelse. Vi fremmer et driftigt erhvervsliv og samarbejder om at tiltrække og udvikle morgendagens færdigheder. Vores globale udsyn betyder, at vi byder omverdenen velkommen og agerer internationalt, fordi det giver nye muligheder for vækst og velfærd. 2. Med gode forbindelser Vi indretter og udvikler en kommune med en effektiv infrastruktur og samarbejder om den kollektive trafik, der binder by og land sammen. Mobilitet betyder også, at vi tænker i grønne og fremtidssikre løsninger og tør satse på nye transportformer. 3. Med store oplevelser Vi udvikler en kommune, hvor der ikke er langt til de store oplevelser. Fra midtbyens pulserende byliv og nationale events til oplandsbyernes fællesskaber og friluftsliv nær fjordens vande. Vi understøtter foreningerne, der samler os og en mangfoldig kultur, der aldrig står stille. Bevægelse er nemlig en del af vores dna. Derfor har sporten også en helt særlig plads i Aalborg. 4. I grøn balance Vi tænker i løsninger, der rækker ind i fremtiden og foregriber klima- og miljøudfordringer. Vi er i førersædet, når det gælder om at tænke og handle bæredygtigt, og vi skaber en kommune, hvor fremtidige generationer nyder godt af de smarte valg, vi træffer i dag. 5. I fællesskab Vi styrker fællesskabet og tager hånd om de medborgere, der har brug for hjælp. Vi giver hinanden mulighed for at leve et sundt, meningsfuldt og selvstændigt liv, fordi det handler om værdighed. Det er en særlig aalborgensisk indstilling, at vi står sammen, og at vi tror på, at vi er stærkere, når alle er med. Hvor er vi nu? Forvaltningerne er i øjeblikket i gang med at omsætte pejlemærkerne til målbare indikatorer, der skal muliggøre et mere systematisk arbejde med at indfri deres ambitioner. Der er også nedsat en tværgående gruppe, der skal hjælpe til, at grundfortællingen, løftet om at vi udvikler os sammen og pejlemærkerne indarbejdes i kommunens kommunikation. Der bliver blandt andet lavet en vejledning, der kommer med forskellige bud på, hvordan visionsprocessens resultater kan anvendes rent formidlingsmæssigt. 32 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

33 Vi udvikler Aalborg sammen Aalborg Byråd igangsatte i efteråret 2018 en visionspr oces for at finde frem til en ny fortælling og vision for Aalborg Kommune. En vigtig del af processen har været en bred borgerinddragelse via borgerinterviews med ældre, udsatte, unge/studerende, børnefamilier og udlændinge samt workshops. Kommunens udvalg, råd og grupper er også blevet hørt. Som afslutning på borgerinddragelsen blev der afholdt et stort borgertopmøde. Visionsprocessen har givet inputs. Den nye vision er vedtaget af Aalborg Byråd i januar Læs mere om resultaterne på Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 33

34 Aalborg Alliancen Det vakte opsigt, da Aalborg Kommune, en række erhvervsorganisationer og fagbevægelsen i august 2018 dannede Aalborg Alliancen med det klare mål at få en tredje Limfjordsforbindelse. Baggrunden var en fælles erkendelse af, at daglige trængsel over Limfjorden har nået et niveau, hvor den er en bremse på fortsat vækst i Aalborg og Nordjylland. Alliancen meldte derfor ud, at man ville skaffe 600 mio. kr. over 20 år, eller godt 10% af prisen på en ny Limfjordforbindelse. Midlet er at få reduceret ledigheden i Aalborg. Modsat mange andre kommuner har Aalborg en stor og meget ung arbejdsstyrke. Alliancen har derfor sat sig for gennem et styrket samarbejdet mellem a-kasser, uddannelsesinstitutionerne og Jobcentret at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Når flere ledige fra Aalborg kommer i job, skaber det færre udgifter for kommunen og dermed det økonomiske råderum, der kan medfinansiere en ny Limfjordsforbindelse. Budskabet er blevet hørt Der er ingen tvivl om, at budskabet blev hørt på Christiansborg. Godt et halv år efter alliancens dannelse indgik Regeringen og Dansk Folkeparti en ny trafikaftale, hvor der skal afsættes 6,6 milliarder kroner af til en ny Limfjordsforbindelse over Egholm. Et løfte, der først kan indfries efter et folketingsvalg. Her er det dog værd at notere sig, at en ny Limfjordsforbindelse også indgår i Socialdemokratiets infrastrukturudspil. Stor opbakning til Alliancen Arbejdet med at få konkrete virksomheder med i alliancen tog for alvor fart omkring årsskiftet. Status var her, at samtlige store erhvervsorganisationer aktivt gik ud med budskabet om, at virksomhederne skulle melde sig ind i Aalborg Alliancen. Samtidig skød Jobcenter Aalborg og Business Aalborg i fællesskab en stor kampagne i gang. Det har givet pote, og på tre måneder antallet af medlemsvirksomheder vokset til 75 virksomheder (marts 2019). Listen med interesserede virksomheder er lige så lang. Kræver fortsat masser af knofedt Der er bestemt grund til at fejre starten på Alliancen. Udfordringen er nu at veksle aftalerne med de både små og store virksomheder om til konkrete jobordrer og få dem besat. Der løbes derfor stærkt i Jobcentret for tiden for at få fulgt op på aftalerne. Foreløbig er det (medio marts 2019) blevet til 54 lønnede faste jobs af forskellige typer og derudover godt 30 praktikker/løntilskud. 34 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

35 Fakta: Aalborg Alliancen er en aftale mellem Aalborg Byråd og erhvervslivet i Aalborg Kommune, herunder Dansk Industri (DI) i Aalborg, Erhverv Norddanmark, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri i Nordjylland, Aalborg Håndværkerforening, Aalborg City, Erhvervsnetværk 9220 og LO Aalborg. Aftalen skal sikre kvalificeret arbejdskraft til kommunes virksomheder, nedbringe ledigheden i Aalborg Kommune og medfinansiere den tredje Limfjordsforbindelse. Vil en virksomhed med i Aalborg Alliancen, skal den bare Ringe til Rune på Så får de en aftale om besøg. Der svares indenfor 24 timer, og relevante CV er til en rekruttering fremsendes inden 3 dage. Virksomhederne kan indgå i alliancen på mange måder: o Samarbejde om rekruttering og opkvalificering af nye medarbejdere o Ved at oprette praktikpladser og lærlingeforløb o Ved at tænke socialt ansvar og ansætte udsatte ledige o Ved at give nyuddannede dimittender deres første job Se mere på Besatte jobåbninger - Status 18. marts 2019 Besat Ordinært arbejde Ordinære timer under 20 timer ugentligt... 4 Voksenlærling... 6 Fleksjob... 8 Løntilskud... 2 Praktik I alt Note: Stillinger besat siden 11. no vember Hertil kommer et antal ledige, der er på vej i job gennem opkvalificering. Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 35

36 Etiske investeringer Som offentlig aktør bærer Aalborg Kommune et samfundsansvar. Ansvaret gælder både ift. handlinger, som Aalborg Kommune selv foretager, og når andre handler på kommunens vegne. Ansvaret gælder på alle områder også det finansielle. Derfor har byrådet vedtaget en Etisk investeringspolitik. Politikken skal sikre, at kommunens finansielle aktiver forvaltes på en etisk ansvarlig måde, hvor der tages hensyn til langsigtet og bæredygtig værdiskabelse i økonomisk, social og miljømæssige forstand. Hvad investeres der i? Aalborg Kommunes etiske investeringspolitik er senest revideret i august Her fastlægges de etiske rammer for ansvarlig investering af kommunens midler. Den etiske investeringspolitik medfører, at Aalborg Kommune via investeringsforeninger udelukkende investerer i selskaber der: Overholder menneskerettighederne Medvirker til miljøbeskyttelse Anerkender arbejdstagerrettigheder og bekæmper diskrimination Bekæmper børne- og tvangsarbejde Bekæmper korruption Ikke medvirker til skatteunddragelse Ikke har omsætning af fossile brændstoffer Ikke medvirker til distribution/produktion af konventionsstridige våben Ikke medvirker til opretholdelse eller udbygning af ulovlige bosættelser Listen er ikke udtømmende og kan løbende blive opdateret. Efterlevelse af den etiske investeringspolitik I praksis er det Aalborg Kommunes kapitalforvaltere, der håndterer investering af kommunens midler. For at sikre at investeringspolitikken efterleves, stiller Aalborg Kommune en række krav til kapitalforvalterne. Finansielle samarbejdspartnere skal således have tilsluttet sig til, eller have indarbejdet, en række internationale konventioner, guidelines og principper. Ved at stille krav om efterlevelse af internationalt anerkendte normer og retningslinjer sikres det, at Aalborg Kommune lever op til best practise på investeringsområdet. Aalborg Kommune stiller endvidere krav om, at kapitalforvaltere minimum to gange årligt foretager screeninger for at sikre, at alle investeringer lever op til den etiske investeringspolitik. For at sikre åbenhed omkring kommunens investeringer offentligøres der to gange årligt beholdningslister på kommunens hjemmeside. Således er det altid muligt at følge med i, hvilke selskaber kommunen har investeringer i. 36 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

37 Principper og aftaler som skal efterleves af finansielle samarbejdspartnere The UN Global Compact The OECD Guidelines for Multinational Enterprises The UN Principles for Responsible Investments (UNPRI) The UN Guiding Principles on Business and Human Rights The UN Environmental Program Finance Initiative (UNEPFI) The Universal Declaration of Human Rights The ILO Declaration of Fundamental Principles of Right at Work The Ottawa Treaty Convention on the Prohibition of the Use, Stockpiling, Production and Transfer of Anti-Personnel Mines and their Destruction Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 37

38 Hul igennem på Egnsplanvej Efter næsten 5 års vejarbejde nærmer etableringen af Egnsplanvej sig nu endelig en afslutning. Byggeriet af Egnsplanvej, der forbinder E45 ved Mariendals Mølle i vest med Hadsund Landevej i øst, har været lang tid undervejs. Selve anlægsarbejdet som er Aalborg Kommunes største vejanlæg i nyere tid har været i gang i næsten 5 år, og det har da heller ikke forløbet uden et par bump på vejen. I 2018 nåede projektet imidlertid en vigtig milepæl. I december blev frakørslen, der forbinder motorvej E45 i nordgående retning med Egnsplanvej, nemlig taget i brug. Dermed kom der hul igennem på Egnsplanvej, og Egnsplanvej blev tilkoblet motorvejssystemet. Det omfattende vejarbejde kom dermed et vigtigt skridt nærmere en afslutning. Egnsplanvej er forbundet med motorvejen i et lysreguleret kryds på østsiden, og det samme skal gøres på vestsiden - altså et kryds nærmere Skalborg. I det vestlige vejkryds udgår også en ny tilkørsel til motorvejen sydpå i retning mod Aarhus. Denne tilkørsel er i skrivende stund under opførsel og forventes færdig i begyndelsen af april måned Når arbejdet er færdigt, og den gamle tilkørsel 28 fjernet og erstattet af en ny rampe til motorvejen, er alle forbindelserne i det store vejprojekt på plads. Tilpasninger, finjusteringer og anlæg af cykelforbindelse Selvom alle de store linjer på Egnsplanvej således er klar i april 2019, mangler der stadig mange tilpasninger og finjusteringer. I 2019 udestår således en række færdiggørelsesarbejder. Der skal blandt andet laves reetablering med beplantning af græs, træer osv. langs Egnsplanvej og ved tilslutningsanlægget mellem Egnsplanvej og motorvejsnettet. 38 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

39 Lang tids venten markeres med festlig afslutning Den oprindelige plan for projektet var, at den nye vej og de tilhørende tilkoblinger til motorvejsnettet skulle indvies i Siden er indvielsen blevet udskudt flere gange, men i marts 2019 kunne vi fra Aalborg Kommunes side endelig fastsætte datoen for en indvielsesfest på Egnsplanvej. På dagen for sankthansaften, søndag 23. juni 2019, bliver snoren til vejprojektet nemlig klippet, og vi fejrer dagen med motions- og cykelløb for både børn og voksne på den nyanlagte vej. Hele byen er inviteret til at fejre afslutningen. Man kan enten løbe med borgmesteren og ultraløberen Stine Rex på en 5 eller 10 km. rute eller på en halvmaraton. Man kan også tage familien med på en af cykelruterne omkring vejbyggeriet, eller man kan vælge at gå enten 5 eller 10 kilometer. Aktiviteterne afholdes i samarbejde med Life of Sport og Motionscykelklubben Himmerland. Tidsplan for projektet 2009: Godkendelse af VVM redegørelse 2010: Projektet udbydes til bygherrerådgiver 2013: Udbudt i totalentreprise 2014: Kontraktindgåelse med entreprenørfirmaet M.J. Eriksson A/S og anlægsarbejdet påbegyndes : Anlæ gsarbejder 2019: Indvielse af Egnsplanvej Fra Aalborg Kommunes side ser vi frem til en festlig afslutning og glæder os til, at flere års ventetid med omkørsler, trængsel og gener for bilisterne endelig nærme sig sin afslutning. Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 39

40 Ny dagtilbudslov Folketinget vedtog i 2018 en ny dagtilbudslov som ramme for det pædagogiske arbejde i dagpleje og daginstitutioner. Omdrejningspunktet i den nye dagtilbudslov er implementeringen af en styrket pædagogisk læreplan, som fastlægger retningen for det pædagogiske arbejde i dagplejen og daginstitutionerne. Den hidtidige udviklingsplan for det pædagogiske arbejde i Aalborg Kommune, Dagtilbud for fremtiden, blev dermed sat på pause. Dagtilbudsloven er ændret med henblik på at øge kvaliteten i dagtilbud og give forældrene større fleksibilitet og valgfrihed. Det har blandt andet medført, at der er indført nye regler for optagelse i dagtilbud, ligesom kravet om at styrke kvaliteten i de private pasningsordninger har bidraget til at skabe grundlag for etablering af en ny samlet enhed for tilsyn, som både dækker kommunale og private pasningstilbud. Et fælles grundlag Den pædagogiske læreplan bygger på et fælles pædagogisk grundlag, og skal understøtte etablering af et pædagogisk læringsmiljø, som dækker hele dagen. Den pædagogiske læreplan skal desuden forholde sig til børn i udsatte positioner, forældresamarbejde og overgangen fra dagtilbud til skole. Samtidig skal der opbygges en evalueringskultur i dagtilbuddene som en integreret del af den pædagogiske praksis. Læreplanen skal fungere som et pædagogisk redskab, der via korte, relevante pædagogiske overvejelser, refleksioner og eksempler skaber en klar fælles retning for det pædagogiske arbejde, der foregår i institutioner og dagpleje. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af de seks læreplantemaer: Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science Kultur, æstetik og fællesskab I Aalborg Kommune understøttes den nye dagtilbudslov desuden af seks konkrete kvalitetstiltag, som led i udmøntningen af Udviklingsstrategi for Børn, Unge og Familier: Tidlig opsporing af børn i mistrivsel Fælles retningslinjer for forældresamtaler på 0-6 års området Sprogvurdering af alle børn i 3-års alderen Koncept for forældrenetværk Trivselsforum som en tidlig og tværfaglig fælles indsats Styrket overgang fra sundhedsplejen til dagtilbud. 40 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

41 Sammenhængen mellem den nye dagtilbudslov og kvalitetstiltagene i Udviklingsstrategi for Børn, Unge og Familier er illustreret herunder: Implementering For at sikre en succesfuld implementering af den ny dagtilbudslov er der iværksat et toårigt fælles udviklingsforløb, som i efteråret 2018 blev markeret ved at startskudsmøde for over 600 ledere og medarbejdere på dagtilbudsområdet. Som led i udviklingsforløbet er der indgået en samarbejdsaftale med UCN om at gennemføre tre læringsdage for alle pædagogiske ledere, dagplejepædagoger, ledere i landsbyordninger og ledere af de private daginstitutioner. Konsulenter fra Udviklingsafsnit for Børn og Unge giver sparring til de enkelte daginstitutioner og i dagplejen ligesom der er produceret videoer og materialer om cases, der kan give inspiration til de lokale implementeringer. Desuden etableres læringsgrupper og der arrangeres temadage målrettet pædagogisk personale. Den sk al elementerne i den styrkede pædagogiske læreplan være implementeret i institutioner og dagpleje. Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 41

42 Botilbuddet Tornhøjgaard og Demensplejehjemmet Tornhøjhaven er en løftestand for byudviklingen i området Kickstart Tornhøj Under overskriften Kickstart Tornhøj har Aalborg Kommune i samarbejde med Real Dania gennem en årrække arbejdet på at kickstarte en attraktiv og bæredygtig byudvikling i Tornhøj-området. En udvikling, der baserer sig på et tillidsfuldt og forpligtende samarbejde mellem både offentlige og private aktører, og som er mundet ud i en helhedsplan og et fysisk anlægsprojekt med et moderniseret og fortættet bydelscentrum i området. Rammerne for både helhedsplanen og renoveringsprojektet er udviklet i tæt samarbejde med områdets forskellige aktører og grundejere, herunder alle forvaltninger i Aalborg Kommune. Helhedsplanen for Tornhøj Bydelscentrum er omsat til en lokalplan, der sætter rammerne for bydelscentrets fremtidige udbygning. Samtidig er der fuld gang i udviklingen af Astrupsti-forbindelsen, som bydelens nye sammenbindende hovedgade nord-syd gennem bydelen. I august 2018 indviede vi den nye flotte bro over Astrupstien, som erstatter den gamle tunnel under Humlebakken. Broen skaber en både ikonisk og tryg forbindelse mellem byområderne på begge sider. Også nabobyrummene er nyindrettede med attraktive opholds- og mødesteder. Og Tornhøjgårds gamle have er omlagt til en ny offentlig bypark med plads til både torveliv, stille rekreation og leg. En væsentlig løftestang i udviklingen af Tornhøj-området har været beslutningen om at opføre et nyt botilbud og et nyt demenscenter. Botilbuddet Tornhøjgaard Handicapafdelingens nye botilbud, Tornhøjgaard, er et rigtig godt eksempel på, at Aalborgs udvikling er noget, vi skaber sammen. Tornhøjgaard er et nyt botilbud til 32 borgere med let til moderat udviklingshæmning. De er alle blevet spurgt om, hvad der er vigtigt for dem. For alle mennesker har en selvstændig mening om, hvordan de hver især gerne vil bo. Johanne synes, at et hjem kun er et hjem, hvis det har sin egen hoveddør, postkasse og ringeklokke. Det var der ikke tænkt på i de oprindelige planer for Tornhøjgaard, men sådan blev det. De kommende beboere fik også tænkt et multirum ind med plads til at danse, spille musik eller noget helt tredje. Lejlighederne blev også delt i to værelser for at give plads til en sofa, for som en af de kommende beboere påpegede, så gider man altså ikke altid at have gæster på sengekanten, hvis man ikke har lyst til at være i fællesrummet. Værdifulde input, som har udviklet Tornhøjgaard til det topmoderne botilbud, som beboerne i disse dage flytter ind i. For i Aalborg Kommune udvikler vi sammen. Det ligger i kommunens DNA. I det grundstof Aalborg er rundet af. 42 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

43 Demenscenter Tornhøjhaven Tornhøjhaven er Danmarks første nybyggede demenslandsby og Aalborg Kommunes hidtil mest ambitiøse projekt for mennesker med svær demens. Det skal tilbyde de sværest demensramte i kommunen et sted at bo. Et sted at føle sig hjemme. Et sted at blive forstået. Og et sted at føle sig trygge og sikre. På Tornhøjhaven er bygning og pædagogik smeltet sammen til trygge rammer og hjemlige omgivelser. Tornhøjhaven er opført som en selvstændig, lille landsby med kun én indgang, og bygningerne er designet til de særlige behov, mennesker med svær demens har. Boligerne på Tornhøjhaven danner ramme om et trygt fællesskab med et indre have- og byrum. En usynlig skillelinje deler uderummene i land og by. Den ene ende af landsbyens uderum mimer landsbylivet og det åbne land med park, sø, frugtlund og luft. I den anden ende mimer uderummene den urbane by med torv, hovedgade og butikker. Tanken er, at alle beboere på Tornhøjhaven skal kunne genfinde elementer fra deres tidligere tilværelse i landsbyens forskellige udearealer. Tornhøjhaven rummer også et dagcenter, som tilbyder aktiviteter i trygge rammer for mennesker med demens. Og samtidig skaber aflastning for den ægtefælle, søn eller datter, som til dagligt passer på sin kære i hjemmet. Dagcentret er også med til at bygge bro og skabe tryghed, når mennesket med demens får behov for en plejehjemsplads. Så er det en kendt adresse, han eller hun flytter til. Og det er stadig muligt at besøge sine venner på dagcentret. Den videre udvikling i Tornhøj Som en del af Kildeparken 2020, pågår renovering af bl.a. Fyrkildevej etapen, der bl.a. omfatter nyt seniorbofælleskab og nye erhvervsboliger, der opføres umiddelbart nord for kickstart projektet. Syd for broen er hhv. et nyt Tornhøjcenter og den nye Tornhøjgårdpark undervejs. Begge bebyggelser rummer et mix af dagligvarebutikker, samt ejer- og lejerboliger. Tilsammen vil de nye byggerier skabe attraktive rammer omkring de nye byrum. Som en del af målet for at fremme en mere bæredygtig byudvikling i den nordlige del af Aalborg Øst, indsættes der i 2019 førerløse busser på Astrupstien. Busserne, som vi kalder Smartbus, vil øge mobiliteten for en lang række borgere i området, der i dag ikke er så mobile, så de kan komme omkring på en let, sikker og bæredygtig måde. Også Ældre- og Handicapforvaltningen bliver en central medspiller i den videre udvikling af området, hvor der er planer om at udvikle 36 nye boliger i Aalborg Øst i et nyt tilbud for mennesker med erhvervet hjerneskade, der skal erstatte botilbuddet Syrenbakken. Også i dette byggeri bidrager beboerne med deres drømme om, hvordan det nye byggeri bliver rammer for det gode hverdagsliv. Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 43

44 Status på specialområdet Inklusion har præget den offentlige debat, siden der i 2011 ble v gennemført en lovændring om inklusion af børn i den almindelige undervisning. Formålet er, at flere børn også børn med særlige behov skal have mulighed for at være en del af folkeskolens sociale og faglige fællesskab, og at børn med særlige behov skulle have den nødvendige støtte til de behov. Antallet af indstillinger til specialundervisning i Aalborg Kommune faldt i de efterfølgende år, men fra 2014 og frem er der igen registeret en stigning i antallet af indstillinger. Den nationale målsætning var, at der skulle være 96 procents inklusion i folkeskolen, men den blev annulleret i maj Målsætningen er nu, at flest mulige børn er en del af det faglige og sociale fællesskab, at der sker en faglig udvikling, og at børnenes trivsel bevares eller øges. Den målsætning arbejder vi også efter i Aalborg Kommune, hvor vi stræber efter, at alle børn og unge skal have en ven i skole og blive så dygtige, som de kan. Stigningen i børn med behov for specialundervisning i Aalborg Kommune har dog skabt et stort pres på specialundervisningspladserne og budgettet for specialundervisningen og dette har haft stor opmærksomhed fra Skoleudvalget. Der er i forbindelse med Budget 2018 afsat ekstra 25,5 mio. kr. i 2018 til området. I 2019 er der afsat 23,0 mio. kr. og herefter 20,5 mio. kr. årligt i de følgende år til specialområdet. Samtidig har Skoleudvalget i 2018 (og 2019) gennemført en proces om inklusion og ændret visitation til specialundervisning. Resultatet af processen er, at man i Skoleforvaltningen fremover styrer efter nedenstående vision for 2025 og delmålsætning for 2020 på inklusionsområdet. Vision for 2025 I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle børn. Vores fornemste opgave er sammen med forældrene at give alle børn muligheder for at udvikle sig både fagligt og socialt. Vi skal skabe gode skoler, hvor der er plads og rum til alle børn i stærke læringsfællesskaber, så deres skolegang er med til at give dem mod til at deltage i verden. Alle skoler har et inkluderende mindset. Alle skoler har kompetente medarbejdere ift. inklusionsopgaven. Alle inddrager barnet i væsentlige beslutninger. Alle skoler har flere handlemuligheder i forhold til differentieret undervisning. Delmålsætning for 2020 Der skal ske en styrkelse af skolernes handlekompetencer, således at stigningen i behovet for yderligere pladser i specialtilbud ophører. Konkrete indsatser Skolerne skal arbejde med, hvordan de bliver bedre til at kommunikere mellem elev, forældre, skole og samarbejdspartnere i konkrete elevsager, ligesom de skal udarbejde arbejdsgrundlag og gennemføre kompetenceudvikling i rollerne som forløbsansvarlig og forløbskoordinator Der skal gennemføres en årlig læringsdialog med henblik på udvikling af skolernes arbejde med inklusion Der skal udarbejdes et inklusionsgrundlag, der fremmer en fælles forståelse af opgaven på skolerne. Der bliver sat prøvehandlinger i gang i to klynger, som skal arbejde med forebyggende tiltag, der kan medvirke til at mindske behovet for specialtilbud En rådgivningsgruppe bliver nedsat til at udvikle løsninger, som styrker PPR s og skolernes samarbejde om forebyggelse og inklusion. Gruppen skal ligeledes beskrive og vurdere forskellige modeller for organiseringen af de forebyggende indsatser, som PPR i dag varetager 44 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

45 Der bliver nedsat en rådgivningsgruppe, der blandt andet skal udarbejde forslag til mere fleksible overgange mellem special- og almenområdet Der skal udarbejdes en plan for tilbageslusning for elever i specialtilbud, hvor det er realistisk, at de kan vende tilbage til almenområdet eller mindre specialiserede tilbud Udvikling i elevtal Der er 958 børn i specialundervisningen pr. december Aalborg Kommune Elever i tilbud uden for almenområdet Der kommer flere børn i specialtilbud i Aalborg Kommune i perioden fra oktober 2016 til nu. Fra 2016 til 2018 er andel af skolebørn i specialtilbud i Aalborg steget fra 4,2 pct. til 4,8 pct. Til sammenligning ligger Aalborg på niveau med Aarhus og Odense og under landsgennemsnittet. Samtidig er stigningen i Aalborg Kommune fra 2016 til 2018 er blandt de højeste for 6-byerne. Inklusionsarbejdet fremadrettet Stigningen i børn med behov for specialundervisning stiger ind i 2019 og vil overstige det afsatte budget i skoleåret 2019/2020. Derfor har Skoleudvalget den 26. februar 2019 gennemført 1. behandling af finansiering af merforbrug på specialområdet. Løsningsforslaget er sendt i høring med 2. behandling den 8. april Skoleudvalget vil behandle den fremadrettede økonomi på specialområdet i forbindelse med budget Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 45

46 Mental Sundhed på ungdomsuddannelserne Baggrund og formål De fleste unge har det godt, men et stigende antal unge mennesker får ondt i livet og oplever mentale helbredsproblemer som stress og andre belastningssymptomer. Det er en bekymrende udvikling bl.a. fordi det udfordrer de unges uddannelsesrobusthed og det øger risikoen for at udvikle alvorligere psykiske problemer som eksempelvis angst og depression senere i livet. Den gode nyhed er dog, at der bliver mere og mere viden om, hvordan der kan tages hånd om stress, så det ikke udvikler sig og hvad vi selv kan gøre for at holde os mental sunde. Mental sundhed på ungdomsuddannelserne er en indsats, som skal være med til at imødekomme og dæmme op for den negative udvikling. Indsatsen er forankret i Center for Mental Sundhed i Sundheds- og Kulturforvaltningen. Indsatsen har til formål at styrke unges mentale sundhed og forebygge mistrivsel og derigennem at understøtte fortsat uddannelsestilknytning. Målgruppen er alle unge, der går på en ungdomsuddannelse i Aalborg Kommune. Foruden ungdomsuddannelserne er en række andre samarbejdspartnere både internt i Sundheds- og Kulturforvaltningen og i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen involveret. Indsatsen er udviklet i 2016 samarbejde med repræsentanter for ungdomsuddannelserne på baggrund af et forskningsprojekt i samarbejde med Nørresundby Gymnasium, Aalborghus Gymnasium, Danmarks Pædagogiske Universitet og Center for Psykisk Sundhedsfremme på Københavns Universitet. Flerstrenget indsats Indsatsen består af tre spor i en såkaldt stepped care model 46 Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

47 Klasseundervisning Formålet med klasseundervisningen er at give eleverne viden om, hvad stress er og ikke mindst hvad det ikke er. Dette fokus har to primære formål. Dels at afdramatisere normale og ufarlige stressreaktioner, som alle på et tidspunkt vil opleve og dels at øge elevernes opmærksomhed på usunde og længerevarende stresstilstande og konsekvenserne. De bliver også undervist i, hvad de selv kan gøre for at holde sig mentalt sunde herunder bl.a. vigtigheden af at prioritere stressreducerende aktiviteter, som fritidsinteresser og samvær med venner og familie. Årligt modtager ca elever undervisningen og siden starten har over 6000 elever været igennem. Opkvalificering af lærere Det er ikke nok at eleverne får mere viden om, hvad mental sundhed og stress er det er ligeså vigtigt, at de lærere, der til dagligt er sammen med de unge ved noget om unge og mentale helbredsproblemer, så de kan hjælpe de unge og tilrettelægge undervisning og samværet med eleverne herefter. Derfor afholder Center for Mental Sundhed kurser i unges psykisk sårbarhed, klasseledelse, lærersparring mv. Stresshåndteringskurset Åben og Rolig for Unge Åben og Rolig for Unge er et forskningsbaseret stressforebyggelseskursus. Formålet med kurset er bl.a. gennem meditationsteknikker at understøtte de unges evner til at håndtere stresstilstande. Når mennesker oplever stress er vores kampflugt system overaktivt. På kurserne lærer de unge at genaktivere deres ro-hvile system. Kurserne afholdes på skolerne i skoletiden over seks kursusgange af 1½ time. Der er 10 elever på hvert kursus. Siden opstarten har ca. 215 elever gennemført kurset. Kursisterne profiterer betydeligt af forløbet og effektmålingerne viser stor effekt på fald i stressscore og symptomer på depression. Individuelle forløb Fire af ungdomsuddannelserne har valgt at udvide samarbejdet ved at tilkøbe individuelle forløb til de unge, som er i alvorlig mistrivsel og er i fare for at falde ud af uddannelsen. Deres typiske problemstillinger er angst, depressionssymptomer, selvværd mv. Eleverne henvises af studievejlederne og kan få op til otte samtaler. Alle indsatserne varetages af psykologer, som har en særlig instruktøruddannelse i Åben og Rolig konceptet. Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 47

48 Udvikling af bæredygtighedskompetence blandt børn og unge De børn, der går og glæder sig til at starte i 0. klasse på en af Aalborg Kommunes 53 folkeskoler efter sommerferien, kan se frem til at blive voksne i en verden, der er meget anderledes, end den verden vi lever i lige nu. Når de går ud af 9. eller 10. klasse, kan vi nemlig sætte flueben ved de 169 delmål, der af FN er kategoriseret i 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Alle FN s medlemslande har nemlig aftalt, at verdensmålene skal være opfyldt i Det betyder, at børnene vil starte deres voksenliv i en verden, hvor ekstrem fattigdom og sult er udryddet, hvor alle har lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris, hvor tabet af biodiversitet har toppet og hvor alle har kendskab til og viden om bæredygtig udvikling og at leve et liv i harmoni med naturen. Det er nogle af de 169 delmål, der danner grundlaget for, at vi skaber en verden i balance. En verden hvor vi ikke bruger flere naturressourcer end jorden kan nå at genoprette en bæredygtig verden. For at vores børn og unge har en chance for at opleve, at den drøm går i opfyldelse, må vi sikre, at de er klar til at bidrage. Vi må sikre, at de har de kompetencer, der skal til for at handle og leve i overensstemmelse med vores fælles Verdensmål for bæredygtig udvikling. I Aalborg Kommune har vi besluttet, at det skal være let at være bæredygtig! Det skal gælde for borgere, virksomheder og selvfølgelig også for vores børn og unge. Derfor har vi målrettet en række tilbud til skoler og børnehaver, der giver mulighed for at udvikle bæredygtighedskompetencer. Tilbuddene er blandt andet: Mulighed for at deltage i Friluftsrådets Grønt Flag-ordninger, der gælder både for skoler og børnehaver. I 2018 delt og 33 skoler og 45 dagtilbud i Grønt Flag-ordninger. Mulighed for at blive certificeret Verdensmål-skole, hvilket tre skoler arbejder på at blive i skoleåret 18/19. Mulighed for at deltage i Det Grønne Netværk for daginstitutioner. Det gjorde fem institutioner i Mulighed for at deltage i Grønt Flag konferencer for skoler, hvilket 13 sk oler deltog i i Mulighed for at besøge Naturvidenskabsfestival Aalborg med fokus på at løse store udfordringer inden for fx sundhed, velfærd og klima elever fra Aalborg besøgte festivalen i Mulighed for undervisning i lokal natur og økosystemer på 4 af Skoletjenestens naturværksteder, hvilket elever gjorde i Mulighed for at deltage i den årlige Ungekongres, der i 2018 blandt andet handlede om bær edygtig udvikling, og hvor 350 elever deltog. Mulighed for at deltage i Byens Børn under Aalborg Bæredygtighedsfestival, som 350 børnehave- og skolebørn gjorde i Mulighed for at deltage i Aalborg Ungebyråd, der i 2018 nedsa tte et fast udvalg for bæredygtig udvikling, der blandt andet har afholdt byttemarked for børn og unge. Mulighed for at deltage i Bæredygtighed i Virkeligheden med udvikling af grønne løsninger med inspiration fra Aalborg Kommunens Grønne Agent og virksomheder fra Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Mulighed for at få besøg af Aalborg Forsynings skoletjeneste, som øger elevernes forståelse af genanvendelse af ressourcer. 38 skoler og daginstitutioner fik besøg i 2018, o g mindst 20 er begyndt at sortere affald. Mulighed for at deltage i projekter om lokale fødevarer og skolehaver, hvilket to skoler gjorde i Mulighed for at undervise i skolehaver, hvilket 11 sk oler gjorde i Mulighed for at besøge Universitarium og lære om klimaforandringer og sikkerhed, hvilket elever gjorde i Årsberetning 2018 Aalborg Kommune

49 2018 blev også året, hvor skoleeleverne tog sagen i egen hånd. De organiserede strejker og demonstrationer for at råbe politikere op og skabe handling på klimaproblemet. Fælles for alle Aalborg Kommunes bæredygtighedstilbud er, at de ikke nøjes med at oplyse børnene om Jordens tilstand. Det vil blot danne grobund for den afmagt, som mange naturligt nok føler, når uoverskueligheden i verdens problemer rammer og som manifesterer sig i organiseringen af skolestrejker. I stedet er formålet med alle tilbud i Aalborg Kommune at involvere og sætte børnenes kreativitet og innovation i spil, så de kan bidrage til en grønnere fremtid. Uanset om det er affaldssortering i børnehaver eller udtænkning af grønne løsninger i samarbejde med virksomheder, er det udviklingen af børnenes og de unges egne bæredygtighedskompetencer, der er i centrum. Det skaber de bedste muligheder for, at vores børn og unge oplever en følelse af at være en vigtig del af løsningen. Når vores unge føler, at de bidrager til løsningen, sikrer vi, at vi ikke ender i en ny situation, hvor vi sætter vores egen fremtid over styr. Det sikrer, at vi i stedet tænker på flere bundlinjer, og at vi vurderer konsekvenserne af vores handlinger. Helt konkret gør det Aalborgs unge klar til at uddanne sig videre på en af de mange andre uddannelsesinstitutioner, der også har fokus på bæredygtighed. I 2018 lykkedes det Aalborg Kommune at indgå en aftale med Aalborg Universitet om at arbejde med bæredygtighed på tværs af alle uddannelser og i 2019 følger flere aftaler forhåbentligt efter. FAKTA FN s Delmål 4.7. for bæredygtig udvikling: Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt medborgerskab samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til bæredygtig udvikling. Årsberetning 2018 Aalborg Kommune 49