Modtaget i BSMB 14. jan 2013, j.nr Ph.d.-protokol. Titel: Senfølger hos børn ved graviditas prolongata. Ph.d. studerende: Anne Simonsen
|
|
- Camilla Mølgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modtaget i BSMB 14. jan 2013, j.nr Ph.d.-protokol Titel: Senfølger hos børn ved graviditas prolongata Ph.d. studerende: Anne Simonsen 1
2 Baggrund: Flere studier har vist, at postterm fødsel er forbundet med øget risiko for både maternelle og perinatale komplikationer. Postterm fødsel eller graviditas prolongata defineres af WHO som en graviditet på 294 dage eller derover. Prævalensen af graviditas prolongata i Danmark var knap 6 % i (1). De hyppigste årsager til postterm fødsel er nulliparitet (2), overvægt før graviditet (2) og tidligere postterm fødsel(3). Ved postterm fødsel har børnene en større risiko for perinatal fosterdød, asfyksi, mekonium aspiration, navlesnorskomplikation, sepsis, pneumoni, kramper, knoglefrakturer, perifer nerveskade, skulder dystoci, lav apgar score, fetal distress, samt vækstretardering hos postmature (4). Postmature med vækstretardering har øget risiko for dødfødsel, kramper og lav apgar score. De maternelle komplikationer ved postterm fødsel er dystoci, obstetriske traumer, sectio og post partum blødning (4). Overvægt før graviditet øger risikoen for postterm fødsel og dermed førnævnte komplikationer (2). Forhøjet Body Mass Index (BMI) er i sig selv associeret med intrauterin fosterdød, således at risikoen øges med stigende BMI. Der er kun sparsom viden om langtidsfølger ved postterm fødsel. Et ældre follow-up studie af postterm fødte børn viste forsinkede mentale og sociale evner ved 4 og 8 måneder, og ved årlige kontroller op til 5 år sammenlignet med børn født til terminen, selvom fundene var indenfor normalområdet fra 2 årsalderen (5). Et andet ældre studie fandt nedsatte sociale evner, søvnbesvær og flere hospitalsindlæggelser efter 1 år hos posttermt fødte børn (6). I modsætning hertil fandt Shime et al ingen forskel i intelligens kvotient, fysiske milepæle eller sygdomme ved 1 og 2 år (7). I tre nye studier af mentale evner ses en gestationsalder afhængig effekt med de bedste evner hos børn født uge og aftagende evner før og efter dette tidsrum. Således stiger behovet for specialunderundervisning efter 42 uger i et studie af ca skolebørn (8). Risikoen for cerebral parese er øget efter 40 uger i en kohorte på ca børn (9). Endeligt findes intelligenskvotienten hos 6 årige skolebørn højest ved 40 uger og falder signifikant ved 42 uger (10). Et studie af senfølger ved postterm fødsel (fra uge 41 og uge 42) vil kunne bidrage til viden om hvor skadelig graviditet over termin er for barnet, hvornår det bliver skadeligt og dermed hvornår det er ønskeligt at graviditeten afsluttes. Praksis i Danmark har hidtil været at igangsætte gravide over termin i uge 42+0, men grænsen herfor er fra marts 2011 (1) ændret til at igangsætte fødslen, så kvinden har født inden uge Det betyder i praksis at fødslen igangsættes uge afhængigt af lokale organisatoriske forhold. 2
3 Igangsætning af fødsel kan medføre et langvarigt fødselsforløb, og et igangsætningsforløb kan strække sig op til 3-4 dage. Såfremt igangsætningen ikke lykkes, vil kvinden blive tilbudt sectio. Erfaringsmæssigt er kvinder med modne cervikale forhold ved indvendig undersøgelse nemmere at igangsætte. I et studie af Rao et al (11) fandtes måling af cervixlængden i uge 41 anvendelig til at forudsige spontan start på fødslen i den følgende uge og risikoen for sectio efter igangsætningsforsøg. Såfremt skanning af cervixlængden kan prediktere spontan start på fødslen, vil det bidrage til mere optimale fødselsforløb efter termin. I tilfælde af at man kan udpege de gravide der ikke forventes at kunne igangsættes, kan den viden anvendes til umiddelbart at planlægge sectio, og dermed mere skånsomme forløb for de gravide. Formål: I det første delstudie ønsker vi at belyse, om postterm fødsel medfører følger for barnet optil syvårs alderen. I det andet delstudie ønsker vi at belyse om bagvedliggende årsager til postterm fødsel, som maternel overvægt, influerer på barnets fysiske og adfærdsmæssige milepæle i de første leveår og senere helbred op til 7 årsalderen ved at modificere effekten af at blive født posttermt. I det tredje delstudie ønskes en undersøgelse af, om måling af cervixlængden ved termin og derefter kan anvendes til at forudse spontan fødsel. Det overordnede formål er således at diskutere forskellige aspekter i forhold til, hvornår man skal anbefale at igangsætte fødsler. Dette opnås ved følgende: 1. At undersøge om børn født posttermt har større hyppighed af sygdomme op til 7 årsalderen, som f.eks. infektioner, allergi og cerebrale senfølger. 2. At undersøge om overvægt hos moren har effekt på milepæle og helbred op til 7 årsalderen hos børn født posttermt og dermed bidrage til viden omkring hvilke vægtrekommandationer man bør give overvægtige med graviditetsønske. 3. At undersøge om cervixskanning af gravide i uge kan forudsige spontan fødsel inden uge 41+3, og dermed give mulighed for at planlægge bedre fødselsforløb. 3
4 Materiale og metode: Studie 1: Senfølger hos børn født efter termin Materiale: Data er indsamlet i Bedre Sundhed for Mor og Barn, som er et prospektivt studie af gravide og deres børn i Danmark i perioden Kvinderne blev interviewet to gange før og to gange efter fødslen. Det første og andet interview 12 og 30 uger henne i graviditeten indeholdt spørgsmål om reproduktive, toksikologiske og socio-demografiske faktorer, samt livsstilsfaktorer og helbredsstatus før og under graviditeten. Det tredje interview 6 måneder efter fødslen indeholdt information om helbredsstatus i den sidste del af graviditeten og barnets udvikling og helbred, mens det fjerde interview 18 måneder efter fødslen indeholdt information om barnets senere udvikling, herunder motoriske og mentale milepæle. Ved 7 års alderen blev barnets forældre bedt om at udfylde et spørgeskema om motoriske og adfærdsmæssige evner og barnets helbredsstatus. Der inkluderes data fra interview 1,2,3,4, og spørgeskema ved 7 år i nærværende undersøgelse. Interviews under og efter fødslen og spørgeskema ved 7 års alderen kan ses i fuld længde på (12). Data fra Bedre Sundhed for Mor og Barn kobles til data fra Landspatientregisteret (LPR) om kronisk sygdom hos moderen under graviditeten (essentiel hypertension, præeklampsi, thyreoidea lidelser, diabetes type 1, gestationel diabetes) og fødselsmåde mhp subanalyser i studiet. Der kobles ligeledes til data fra LPR om sygdomme hos børn, som f.eks. infektioner, allergi, og cerebrale senfølger op til 7-årsalderen. Metode: Designet er et prospektivt kohortestudie af gravide kvinder og deres børn i den landsdækkende undersøgelse Bedre Sundhed for Mor og Barn. Der er ca levendefødte og ca der har gennemført interview 4. Spørgeskemaet ved 7 årsalderen blev besvaret af ca i perioden Pgra. datamaterialets størrelse vil der være mulighed for at undersøge sjældne outcomes. Der skal beregnes Odds Ratio (OR) for sygdom hos eksponeret i forhold til ikke eksponeret ved hjælp af logistisk regression. Eksklusionskriterierne er dødfødsel, abort og flerfold graviditet. Den eksponerede gruppe er kvinder med postterm graviditet defineret som uge 41+ og uge 4
5 42+. Kontrol gruppen udgøres af kvinder med graviditet til termin defineret som uge (incl til 40+6). Der kontrolleres for mors alder, rygning, alkohol, social status, paritet og før gravid BMI Studie 2: Maternel overvægt og effekten heraf på større milepæle og helbred hos børn født efter termin. Materiale: Data fra Bedre Sundhed for Mor og Barn, interview 1,2,3,4 og spørgeskema ved 7 års alderen. Der kobles til data fra LPR som ovenfor. Mors højde og vægt, og dermed BMI, er variable i interview 1. Metode: Der beregnes Odds Ratio (OR) for opnåelse af milepæle og helbred for eksponeret i forhold til ikke eksponeret ved hjælp af logistisk regression, hvor der stratificeres på maternel BMI, mhp. at undersøge for effekt modifikation. Eksklusionskriterierne er dødfødsel, abort og flerfoldgraviditet. Den eksponerede gruppe er kvinder med postterm graviditet (uge 41+, uge 42+) stratificeret på maternel vægt (BMI < = 27, 28-30, 31-35, 36-40, 40+). Kontrolgruppen udgøres af kvinder med graviditet til termin defineret som uge Der kontrolleres for mors alder, rygning, alkohol, social status og paritet Studie 3: Kan cervixskanning til termin forudsige fødselstidspunktet? Materiale: Gravide med fødested på Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus. Metode: Designet er et prospektivt studie af gravide og fødende ved Sygehus Lillebælt, Kolding 5
6 Sygehus. Ved jordemoderkontrol uge vil der som led i projektet udføres måling af livmoderhalsen ved cervixskanning. Alle gravide tilbydes rutinemæssigt igangsætning uge 41+3 (15 % af alle spontane fødsler). Baggrundsvariable, som paritet, BMI, mors alder, gestationsalder, hindeløsning og fødselsmåde registreres på kodeark. Eksklusionskriterierne er dødfødsel, abort, flerfoldgraviditet, fødsel før uge 39+0, elektivt sectio og igangsat fødsel pgra andre indikationer end postterm fødsel (før uge 41+2). Styrkeberegning: Fødselstallet ved Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus er 3300 fødsler årligt eller 63 om ugen. Elektive sectio og igangsatte fødsler udgør ca 24 om ugen. Det forventede antal spontane fødsler er 23 om ugen i gestationsuge eller 60 % af alle spontane fødsler. De kvinder der ikke har født uge 41+3 udgør 15 % af fødselspopulationen eller ca. 10 fødende om ugen. Ved styrkeberegning med 5 variabel i analysen (paritet, mors alder, BMI, gestationsalder, cervixlængde) findes sample størrelse til 15 gange antallet af variable, dvs. 75 cases. Cases defineres som de kvinder der bliver igangsat uge 41+3 på indikationen postterm fødsel, idet det ikke er lykkedes dem at føde spontant inden da. Da igangsatte postterme udgør ca. 15 % af fødepopulationen er den samlede sample størrelse 500 gravide der opfylder inklusionskriterierne, heraf ca. 425 spontant fødende. Det anses for realistisk at inkludere dette antal på 6 måneder. Statistik: Der anvendes ROC-kurve analyse af cervixlængde (målt i mm) mhp. detektionsrate for spontan fødsel inden igangsætning uge Der anvendes multipel regressionsanalyse mhp at finde maternelle baggrundsvariables bidrag til spontan fødsel inden igangsætningstidpunktet Publicering: Der er planlagt 3 publikationer i internationale tidsskrifter med nævnte forfatterrækkefølge: Longterm outcome in post-term born children: Infections, allergy and cerebral disorder. Simonsen A, Zhu JL, Olsen J, Kofoed PE, Olesen AW Maternal obesity and the effect on major milestones in post-term born children. Simonsen A, Zhu JL, Nøhr EA, Olsen J, Kofoed PE, Olesen AW Prediction of onset of labor in prolonged pregnancy by measurement of cervical length. Simonsen A, Kofoed PE, Olesen AW 6
7 Etik: De data, der skal benyttes i de to første studier, er bygget på interviewdata og spørgeskemaer, som mødre har udfyldt og indsendt til projektet Bedre Sundhed for Mor og Barn. De ønskede data vil blive trukket fra databasen uden personhenførbare oplysninger om deltagerne. Deltagerne er med i projektet på frivillig basis. De er bekendt med, at data anvendes til sundhedsforskning. I det tredje studie vil deltagerne være gravide ved termin. De vil blive ultralydsskannet med vaginal probe, hvilket ikke indebærer noget risiko for mor eller barn. Hver kvinde vil blive registreret med nummer sammen med data. Øvrige personlige oplysninger vil opbevares separat. De data, der opnås, er cervixlængden, gestationsalder ved fødsel og baggrundsvariable som BMI, paritet og fødselsmåde. Deltagerne vil blive mundtligt og skriftligt informeret om formålet med undersøgelsen, og hvad den indebærer. Det er frivilligt, om man ønsker at deltage. Såfremt der ved skanningen opnås informationer, der kan have konsekvens for kvinden, vil hun blive underrettet og behandlet efter gældende retningslinjer. Det kan dreje sig om uerkendt underkropspræsentation, placenta prævia eller forandringer i cervix. Der søges om godkendelse fra Datatilsynet og Etisk Komité. Økonomi: Driftsomkomstninger: Ikke videnskabelig arbejskraft: Øvrige driftomkomstninger: Udtræk fra Bedre Sundhed for Mor og Barn: Kongresdeltagelse: World Congress, ISUOG, København 2012: Nordic Congress in Obstetrics and Gynecology 2013/14: Europæisk Obstetrisk/Perinatal kongres 2014: I alt: 0,00 kr ,00 kr. 6000,00 kr. 6000,00 kr ,00 kr ,00 kr. Tidsplan: Vedlagt som bilag h Vejledere: Hovedvejleder: Overlæge, Med. Doc., lektor Poul-Erik Kofoed, Pædiatrisk afd., SLB, Kolding Sygehus 7
8 Medvejledere: Overlæge, ph.d. Annette Wind Olesen, Gyn/Obst. afd., SLB, Kolding Sygehus Lektor, ph.d. Jin Liang Zhu, Center for Epidemiologisk Grundforskning, Institut for Socialmedicin og Epidemiologi, Århus Universitet Referencer: 1) Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi: 2) Olesen AW, Westergaard JG, Olsen J. Prenatal risk indicators of a prolonged pregnancy. The Danish Birth Cohort Acta Obstet Gynecol Scand 2006; 85: ) Olesen AW, Basso O, Olsen J. Risk of recurrence of prolonged pregnancy. BMJ 2003;326:476. 4) Olesen AW, Westergaard JG, Olsen J. Perinatal and maternal complications related to postterm delivery. A national register-based study Am J Obstet Gynecol 2003;189: ) Field TM, Dabiri C, Hallock N, Shuman HH. Developmental effects of prolonged pregnancy and postmaturity syndrome1. The Journal of Pediatrics 1977;90: ) Lovell KE. The effect of postmaturity on the developing child. Med J Aust Jan 6;1(1): ) Shime J, Librach CL, Gare DJ, Cook CJ. The influence of prolonged pregnancy on infant development at one and two years of age: a prospective controlled study. Am J Obstet Gynecol 1986; 154(2): ) MacKay DF, Smith GC, Dobbie R, Pell JP. Gestational age at delevery and special educational need: Retrospective cohort study of 407,503 schoolchildren. PloS medicine. 2010; 7(6):e ) Moster D, Wilcox AJ, Vollset SE, Markestad T, Lie RT. Cerebral palsy among term and postterm births. JAMA 2010 sep 1;304(9): ) Yang S, Platt RW, Kramer MS. Variation in child cognitive ability by week of gestation among healthy term births, Am J Epidemiol feb 15;171(4): ) Rao A, Celik E, Poggi S, Poon L, Nicolaides KH; Fetal Medicine Foundation Prolonged Pregnancy Group. Cervical length and maternal factors in expectantly managed prolonged pregnancy: prediction of onset of labor and mode of delivery. Ultrasound Obstet Gynecol 2008; 32: ) Bedre Sundhed for Mor og Barn: 8
Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt
Læs mereIgangsætning af fødsler i Danmark
Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke
Læs mereMaternal request Sandbjerg 2007
Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereRE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereLuftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af
d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger
Læs mereAssociation mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn
BSMB j. nr 2010-35 Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske.
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs mereGraviditas prolongata
Graviditas prolongata Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Ole Bredahl Rasmussen, Lillian Kempf, Jacob Lauesgaard Nielsen, Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen Guidelinen forholder
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereSkanning af cervix uteri
Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan
Læs mereForsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National
Læs mereForskningsmetodologisk opgave
Forskningsmetodologisk opgave Kønsratio ved overbåren graviditet Sarah Koch Stud. med. Årskort nr. 20063335 Foråret 2011 Vejleder: Niels Uldbjerg Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby sygehus 1 Formål:
Læs mereHvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN
Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN Karen Wøjdemann, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi IRF 4. februar 2014
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved
Læs mereEpidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408
+ Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under
Læs merePræterm fødsel. Rikke Bek Helmig
Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:
Læs merePerinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika
Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereBørn af forældre med psykiske lidelser
1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva
Læs mereUnderkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?
Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION
Læs mereAlkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.
Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereOdense Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen
Odense 17-09- 2018 Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen Sectiofrekvensen 25 20 15 10 Danmark Sygehus Sønderjylland 2 5 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Aabenraa- modellen
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereBetydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.
Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?
Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /
Læs mereFokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer
Læs mereHjemmemonitorering CTG
Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere
Læs mereCase 1. Case 1. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad
27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad er normalt symfyse fundus mål? UL 380 g Negativt flow i navlesnor Symfyse Fundus mål SF (cm) =
Læs mereVIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard
2075 VIDENSKAB Ønsket sectio blandt førstegangsfødende Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard RESUME INTRODUKTION: Viden om baggrunden for, at et stigende
Læs mereRandomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger
Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller
Læs mereVISITATIONS- RETNINGLINJER
VISITATIONS- RETNINGLINJER DADJ OG DSOG 2002-1 - Indledning DADJ og DSOG aftalte på et fællesmøde i 1999 at nedsætte 3 arbejdsgrupper, der skulle udarbejde fælles retningslinjer for den normale fødsel,
Læs mereIgangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010
Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?
Læs mereCase 1 IUGR. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. Synonymer (næsten) 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm. Praktisk obstetrik
IUGR Synonymer (næsten) FGR: Fetal Growth Retardation IUGR: IntraUterine Growth Retardation Placentainsufficiens Væksthæmning 27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor Praktisk
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1997-2001 2003:12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereNordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn
Nordic Obstetric Surveillance Study Severe maternal morbidity in the Nordic countries Severe maternal morbidity in the Nordic countries April 2009- August 2012 Lotte B Colmorn Specific complications Complete
Læs mereAt komplicere det ukomplicerede.
Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle
Læs mereRisiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis
Læs mereDefinition Graviditet, der udstrækker sig til dag 294 (dvs. uge 42+0) eller senere 1.
GRAVIDITAS PROLONGATA Oplæg til Sandbjerg 2008 Arbejdsgruppens medlemmer: Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Ole Bredahl-Rasmussen, Lillan Kempf, Jacob Lauesgaard Nielsen, Pernille Danneskiold Lassen
Læs mereFostervandsprøve ve og moderkageprøve
Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).
Læs mereTidlige symptomer på psykisk sygdom og depression relateret til infektiøs mellemøresygdom - Et studie i DNBC
Tidlige symptomer på psykisk sygdom og depression relateret til infektiøs mellemøresygdom - Et studie i DNBC Projekt protokol: Vejledere: 1 Indhold Problemformulering:... 2 Indledning:... 3 Formål:...
Læs mereFærre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro
Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4 Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Hvor og hvornår? Sygehusenheden Vest Herning: 2.200 fødsler pr år Holstebro: 600
Læs mereKEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE
KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereGestationsalderens betydning for barnets senere neuropsykologiske udvikling
Gestationsalderens betydning for barnets senere neuropsykologiske udvikling Christina Hjørnet Kamper, Afdelingslæge 1 Erik Lykke Mortensen, professor 2 Ulrik Schiøler Kesmodel, overlæge, adj. lektor, ph.d.
Læs mereGraviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes
Bettina Breitowicz, Tine Dalsgaard Clausen, Elisabeth Mathiesen & Peter Damm DIABETES 827 Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Type 2-diabetes hos gravide er associeret med både forøget perinatal
Læs mereGastrointestinalkanalen
Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereSocial ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten
Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust
Læs mereBrugen af Misoprostoli Danmark
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 212 Offentligt Brugen af Misoprostoli Danmark Møde med Sundhedsstyrelsen 2 oktober 2012 Point of departure Igangsættelse af fødsler sker i dag
Læs mereLangtidsfølger af kejsersnit for moderen
Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Anna Aabakke PhD, kursist Gynækologisk-Obstetrisk afd. Herlev Hospital Kejsersnitrater i Danmark Scheduled CS Emergency CS 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1997 1998 1999
Læs mere3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Læs mereINTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET
INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?
Læs mereGynækologisk-obstetrisk afd. Y Fødselsregistrering
1 Gynækologisk-obstetrisk afd. Y Fødselsregistrering Alle fødsler Periode start 01.jan 2008 Periode slut 31.dec 2008 Fødsler/døgn 13,3 11 Veerne begyndte Copyright 2002 Perinatal epidemiologisk forskningsenhed,
Læs mereForfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:
Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.
Læs mereKommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?
Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning
Læs mereVedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn.
København, 20. september 2007 Opdateret november 2014 Vedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn. 1. Baggrund for det nationale fødselskohorteprojekt og dets
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs mereKommissorium for Referencegruppen for Bedre sundhed i generationer
København, 2. oktober 2018 Kommissorium for Referencegruppen for Bedre sundhed i generationer 1. Baggrund for det nationale fødselskohorteprojekt og dets organisation Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen,
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 2002 (foreløbig opgørelse) 2003:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereSp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs mereReeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl
Reeksamen 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 13-08-2018 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs mereHjemmeopgave. I bedes benytte sidste side fra denne opgavetekst i udfyldt stand som forside på jeres opgavebesvarelse. Siden findes også på nettet.
Hjemmeopgave Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2012 Udleveret 2. oktober, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (30. oktober-1. november) I Secher et al. (1986) estimeres referencekurver
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereGraviditas prolongata
Graviditas prolongata Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen, Tom Weber, Misan Anne Cathrine Stehouwer, Dorthe Louise Ahrenkiel Thisted, Laura
Læs merePost partum blødning efter vaginal fødsel
Post partum blødning efter vaginal fødsel Baggrund og problemafgrænsning Hvert år fødes der ca. 58.000 børn i Danmark (Danmarks statistik), hvilket gør graviditet og fødselsforløb til den hyppigste sundhedsydelse
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereSpørgsmål til torsdag
Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet
Læs mereCase 1. Partus provocatus. Case 2. Case 1. Partus provocatus. Case 3 15-10-2012. Graviditas prolongata
Case 1 Partus provocatus Graviditas prolongata Molimina, kan ikke sove 37+4, gravid med lidt færre ressourcer Plager mig, synspunkt: autonomi Mod givet råd: 38+0 pp-med Prostaglandin, prostaglandin, ballon
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereKomponenter i gestationel vægtstigning
Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar
Læs mereScanning af cervix uteri
Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereSocial baggrund, fysisk sundhed og psykosociale forhold: Hvad betyder mest for barnets sunde udvikling?
Social baggrund, fysisk sundhed og psykosociale forhold: Hvad betyder mest for barnets sunde udvikling? Landskonference for sundhedsplejersker august 2018: Fremtidens sundhedspleje - set fra barnets perspektiv
Læs mereBioeffekter. Gamle indeks. Output parametre. U-kursus Oktober p- peak negative pressure (største undertryk)
Bioeffekter U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.
Læs mereSummary The thesis consists of three subprojects:
Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort
Læs mereBioeffekter. U-kursus Oktober Connie Jørgensen
Bioeffekter U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.
Læs mereSjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Sjov med tal Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013 Dilbert om tal Jacob Anhøj (DSFP) Sjov med tal 2013 2 / 28 Tre spørgsmål og en cykel??? o^ô
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev
Læs mereStudiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereRygning i graviditeten og. Charlotte Søndergaard Overlæge, Phd Børneafdelingen Regionshospitalet Herning November 2008
Rygning i graviditeten og spædbarnskolik Charlotte Søndergaard Overlæge, Phd Børneafdelingen Regionshospitalet Herning November 2008 Disposition Hvad er kolik Hypoteser Risikofaktorer Rygning i graviditeten
Læs mereNår overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn
Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400
Læs mereTandstatus hos søskende
Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,
Læs mereGruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.
Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve
Læs mereFødeafdelingen (Herning og Holstebro) Hospitalsenheden Vest
Fødeafdelingen (Herning og Holstebro) Hospitalsenheden Vest Spørgeskemaet er udsendt til 825 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2016. 55 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereIUGR Intrauterine growth retardation. Rikke Bek Helmig
IUGR Intrauterine growth retardation Rikke Bek Helmig Fostervækst Komplekst samspil mellem fosterets genom forhold hos moderen moderkagen og Fosteret selv Dvs fosteret har et forudbestemt vækstpotentiale
Læs mere