HORSENS KOMMUNE RISIKO OG FORSIKRING

Transkript

1 HORSENS KOMMUNE RISIKO OG FORSIKRING Status pr

2 Generelt Forsikringsprincipper og strategier i Horsens Kommune Forsikringsstrukturen i Horsens Kommune er opbygget på sådan, at kommunen i princippet agerer som forsikringsselskab. Kommunen har tegnet forsikringer på de traditionelle brancher. Forsikringerne er tegnet med selvrisici af forskellig størrelse. Eksempelvis er bygningsforsikringen tegnet med en selvrisiko på kr. i forsikringsselskabet, men der effektueres en intern selvrisiko på kr over for den skaderamte institution/afdeling. Horsens Kommune opnår en stor besparelse på forsikringspræmierne ved at købe forsikringer med en forholdsvis stor selvrisiko. Den enkelte institution betaler en præmie, der svarer til, hvad forsikringen ville koste at købe på markedet med en selvrisiko på kr Differencen mellem den faktiske forsikringspræmie til forsikringsselskaberne, og den præmie der bliver opkrævet på den enkelte institution, anvendes til erstatningsudbetalinger på skader mellem kr og kr for så vidt angår bygningsskader, og erstatninger mellem kr og kr på dækningsberettigede tyveriskader. Denne model kræver en høj grad af risikostyring, og derfor er det nødvendigt at definere, hvad der for kommunen er et acceptabelt risikoniveau. Målsætningen er, at det acceptable niveau bringer kommunen derhen, hvor skadeomkostninger kan finansieres gennem selvforsikring. Dette forudsætter, at sikringsforholdene på de enkelte institutioner lever op til de stillede krav, der naturligvis afspejler risikoen på den enkelte institution. Derfor skal institutionerne leve op til gældende sikringskrav formuleret af Risiko og Forsikring. På arbejdsskadeområdet er Horsens Kommune selvforsikrende. I praksis betyder det, at Horsens Kommune agerer som forsikringsselskab i forbindelse med skader, der overgår Horsens Kommunes ansatte og de persongrupper, som Horsens Kommune har forsikringspligt overfor. 2

3 Forsikring Forsikring generelt Forsikringsudgifter Antal Udgift Antal Udgift Ansvarsforsikring Motorkøretøjsforsikring Bygning og løsøre Traditionel forsikring i alt Arbejdsskadeforsikring udbetaling reserve Arbejdsskadeforsikring i alt Udgift i alt Som det fremgår af ovenstående oversigt har 2016 kostet ca. 1 mio. kr. mindre end 2015, hvis man ser bort fra Arbejdsskadeforsikringsområdet, som behandles særskilt i et efterfølgende afsnit. Årsagen til faldet i udgifterne skal alene findes i nedgangen i skadeudgifterne på bygning og løsøre. Denne branche har kostet godt 1 mio. kr. mindre i 2016 end i Antallet af skader på de traditionelle forsikringsbrancher er faldet med 62, eller godt 11 % i forhold til Nedgangen i frekvensen er sket på alle brancher. De enkelte brancher vil blive beskrevet i de efterfølgende afsnit. Ansvarsforsikring På trods af et fald i antallet af hændelser viser ansvarsforsikringen i 2016 en erstatningsudbetaling på et højere niveau end i Ser man på antallet af anmeldte skader, er der et fald på ca. 11,5 %. Teknik og Miljø har tegnet sig for 78 af anmeldelserne med hovedvægten lagt på huller i vejbelægningen og niveauforskelle på eksempelvis fortove. Disse skadeårsager tegner sig for 38 af hændelserne eller ca. halvdelen. Det er en væsentlig forbedring, der heldigvis har betydet, at der ikke har været store personskader med deraf følgende erstatninger. 3

4 Dette indikerer, at Teknik og Miljøs indsats for at nedbringe skader, der overgår borgere og borgeres ejendele, bærer frugt. For god ordens skyld skal nævnes, at kommunens ansvarsforsikringsselskab, på kommunens vegne, har afvist langt de fleste af skaderne, idet Horsens Kommune ikke har foretaget sig noget ansvarspådragende eller undladt at gøre noget, som burde gøres. Den største post på erstatningssiden har været en tilsodning af en borgers lejlighed. Skadebeskrivelsen lyder således: Da aftenvagten kommer hos borger er lejligheden tilrøget og der er sod i køkken, badeværelse, stue, gang og soveværelse. Det viser sig, at et blus på komfuret har været tændt, der var en beskyttelsesplade over og på den stod der en brødrister. Al elektronik er smeltet ned i kogepladen. Hjemmeplejen var hos borger ca kl de bemærkede intet, men de var i køkkenet for at finde is - og har sandsynligvis ved et uheld hængt i/skubbet til komfur knap, således pladen er blevet tændt. Grundet sod og tilrøgning er det nødvendigt at flytte (genhuse) borger til anden bolig midlertidig, grundet et stort plejebehov bliver denne bolig en aflastnings plads på Orionshus. Borger skal have speciel transport til stedet. Skaden løb op i knap kr. Hovedparten af omkostningerne skyldtes en total rengøring af lejligheden samt genanskaffelse af hvidevarer. Trækker man denne skade ud af de samlede omkostninger på ansvarsforsikringen, ser både frekvens og økonomi ganske fornuftig ud. Specielt når man sammenholder det med den positive tendens, der har været de foregående år. Motorkøretøjer Antallet af autoskader er faldet med 17, hvorimod skadeudbetalingen er steget med ca kr. Den dyreste skade var på ca kr. Skadebeskrivelse: Chaufføren skulle til at tømme indholdet ud af containeren, men da han begynder at løfte containeren, vipper den pludselig til venstre side. Chaufføren skynder sig at stoppe. 4

5 Faldet i det samlede antal af skader er meget positivt. Specielt set i lyset af at anmeldepraksis i forbindelse med reparationer er ændret, idet skader, der beløbsmæssigt lå under institutionernes selvrisiko ikke tidligere er blevet anmeldt, men blot blevet betalt af institutionen. Denne praksis er nu blevet ændret, så alle skader anmeldes til Risiko og Forsikring. Denne praksis har stor betydning for kommunens mulighed for at vælge den mest økonomisk attraktive forsikringsform i forbindelse med næste forsikringsudbud. I Sundhed og Omsorg arbejdes der målrettet med en række tiltag, der yderligere skal nedbringe skadesfrekvensen. Det gælder eksempelvis bedre og præcise indberetninger om skader, hvorved indsatsområder bedre kan afdækkes, løbende udskiftning af biler til nyere modeller med sensorer m.v., afholdelse af køretekniske kurser o.a. Ser man isoleret på Sundhed og Omsorg, og udelukkende på de deciderede kørselsskader, er antallet af skader faldet med 10 (fra 88 til 78). Et positivt resultat der formodes at kunne tilskrives de aktive tiltag, der er gjort. Eksempelvis kan nævnes at der er blevet udskiftet 12 biler, og det forventes, at yderligere 85 biler skal udskiftes. Køreegenskaberne og de tekniske sikkerhedsforanstaltninger i disse biler er bedre end i de ældre modeller. Der er ligeledes øget fokus på omgang med biler i Horsens Kommune. Eksempelvis arbejdes der på en model, hvor fokuspersoner skal introducere personalet i brug af bilerne og deres funktionalitet. På baggrund af disse og andre tiltag forventes det, at antallet af skader kan nedbringes yderligere. 5

6 Bygning - Løsøre Selvom erstatningsudbetalingerne på denne branche er faldet med godt en mio. kr., gemmer der sig to store skader i erstatningsudbetalingerne. Dagnæshallen blev skaderamt i 2015, og det skete igen i Et skybrud den 15. juni forårsagede store skader på det nye gulv, der blev lagt i slutningen af Skadeudgift: kr

7 På grund af hallens placering i bunden af området, kunne de eksisterende afløbsforhold ikke klare vandmasserne. Vandet trængte, som det også var tilfældet i 2015, ind ved nødudgangene mod syd og de lavtsiddende vinduer ud mod kørevejen øst for hallens opvarmningslokaler. Den 2. oktober 2016 var der atter skybrud. Det helt nylagte gulv, blev delvist ødelagt. Indtrængningen af vandet skete de samme steder som tidligere. Skadeudgift: kr Som en naturlig konsekvens af de gentagne skader og manglende skadeforebyggende tiltag, opsagde kommunens forsikringsselskab vandskadedækningen på Dagnæshallen. Ultimo 2016 iværksatte Horsens Kommune diverse forebyggende tiltag efter anbefalinger i en rapport udarbejdet af et eksternt firma. Disse forebyggende tiltag, der er koordineret med kommunens forsikringsselskab, blev afsluttet i maj Disse forebyggende tiltag er nødvendige, idet kommunen har været udsat for 3 såkaldte 1000-års hændelser inden for ca. 1½ år, og det derfor må forventes, at der er risiko for flere lignende hændelser. Ved færdiggørelsen af disse forebyggende tiltag, der har kostet ca. kr , forventes det at Dagnæshallen atter kan vandskadeforsikres. Der afventes en slutrapport fra eksternt rådgivningsfirma. Rapporten forventes at foreligge i september 2017, hvorefter Dagnæshallen forventes at kunne forsikres på normale vilkår. Fjerner man omkostningerne til disse 2 skader, tegner der sig et ganske fornuftigt skadesbillede i Horsens Kommune. Skadeudgifterne ville så ligge på ca. 1,1 mio. kr., hvilket er acceptabelt, når kommunens størrelse og kompleksitet tages i betragtning. Antallet af anmeldte skader er faldet fra 132 i 2015 til 105 i Samtidigt er erstatningsudbetalingerne faldet med godt 1 mio. kr. på trods af ovennævnte 2 vandskader. Løsøre tyveri Der har været 40 sager med enten indbrud, tyveri eller hærværk. De samlede udgifter hertil beløb sig til ca kr. Ingen af disse skader oversteg kommunens gældende selvrisiko på kr. overfor forsikringsselskabet. Alle erstatninger er derfor betalt af institutionerne selv eller af Risiko og Forsikring. 7

8 Bemærkninger Generelt er skadesbilledet, hvis man undtager de 2 store materielle skader på grund af naturfænomener samt den enkeltstående dyre ansvarsskade, meget tilfredsstillende, for så vidt angår Ansvar samt Bygning og Løsøre. Trusler om vold samt krænkende handlinger Siden oktober 2015 har Horsens Kommunes voldspolitik pålagt institutionerne digitalt at registrere samtlige hændelser vedrørende vold, trusler om vold samt krænkende handlinger. Et essentielt element i voldspolitikken er, at det er den enkelte institution, der selv definerer retningslinjerne for, hvordan der skal handles i de konkrete situationer. Der er således ikke defineret et ultimativt krav om anmeldelse/registrering af disse hændelser, men derimod lagt op til en høj grad af lokal indflydelse på hvilke hændelser, der skal registreres, og hvilke der ikke skal. Problematikken omkring vold og trusler om vold samt krænkende hændelser har været, og er fortsat højt prioriteret på landspolitisk plan. Én af årsagerne til denne bevågenhed er uden tvivl det faktum, at antallet af anmeldelser på grund af trusler, vold og chikane overfor offentligt ansatte på landsplan er tredoblet de sidste 20 år. År Antal Krænkende handlinger År Som det fremgår af ovenstående tabel og diagram, er der sket en markant forøgelse af frekvensen fra 2015 til Forøgelsen er næppe reel, men bør ses i sammenhæng med den nye voldspolitik der blev vedtaget i Som tidligere nævnt, har institutionerne, ifølge voldspolitikken, pligt til at anmelde/registrere krænkende handlinger, ikke kun lokalt, men i en central database. Denne database indeholder et væld af oplysninger, der kan/skal anvendes i det forebyggende arbejde, der foregår på institutionerne. Horsens Kommunes måde at indsamle data på har været så stor en fornyelse, at der på landsplan er fattet interesse for system og udbytte. Episoderne er næsten udelukkende indtruffet i hhv. Uddannelse og Arbejdsmarked (488) samt Velfærd og Sundhed (502). 8

9 Den dominerende skadetype er Fysisk vold (551 stk.). Karakteren og voldsomheden af denne skadetype spænder lige fra bevidste nap, krads, bid og lignende til en decideret voldshandling, hvor den tilskadekomne bliver slået. Den næsthyppigste skadetype er verbale trusler, truende adfærd (181 stk.). Arbejdsskade Kommunen har i en årrække været selvforsikrende på arbejdsulykkesdelen. Dog er der tegnet katastrofedækning. Dette betyder, at kommunen har forsikringsdækning for arbejdsskader, der rammer to eller flere ansatte ved samme skadebegivenhed. Forsikringen har i 2016 en selvrisiko på kr. 2,5 mio. og en maksimumserstatning på 100 mio.kr. p.a. Selvforsikring på øvrige arbejdsulykker har hidtil vist sig økonomisk attraktiv for kommunen. For at sikre at denne succes fastholdes, er det nødvendigt med en målrettet forebyggelsesindsats. Samtidigt er Horsens Kommune forpligtet til i regnskabet at tage højde for fremtidige erstatninger. Arbejdsulykker Brilleskader Omkostningsskader Reserver Udbetalt I alt Gnsn: Antal Omkostninger Arbejdsulykker Brilleskader Reserver Udbetalt 9

10 Som det fremgår af ovenstående diagrammer, er antallet af anmeldte arbejdsulykker i hele organisationen faldet med 59 fra 2015 til Det svarer til et fald på ca. 10 %. Folketinget har i 2011 formuleret en strategi omkring arbejdsmiljøindsatsen frem mod år Denne strategi indeholder 3 vigtige delmål: 25 procent færre alvorlige arbejdsulykker 20 procent færre psykisk overbelastede 20 procent færre med overbelastninger af muskel og skelet fx af ryggen. Risiko og Forsikring har anmodet samtlige institutioner om at anmelde alle hændelser - store som små. Baggrunden for denne praksis er en filosofi om, at der kun kan forebygges med et positivt resultat, hvis man netop kender til hændelserne. Det betyder samtidigt, at antallet af anmeldte skader er højere end det ville have været, og karakteren af skaderne er en anden, end hvis vi havde praktiseret normal anmeldekultur. Samtidigt skal det også pointeres, at langt de fleste af hændelserne ikke umiddelbart kan anerkendes som arbejdsulykker. For at en hændelse skal kunne anerkendes som en arbejdsskade, er der flere betingelser, der skal være opfyldt. Blandt andet må de gener, de tilskadekomne oplever, ikke kun være af forbigående karakter. Sådanne hændelser vil blive afvist som værende ikke omfattet af arbejdsskadeloven. Set i lyset af det høje antal anmeldte hændelser, kan det umiddelbart forekomme vanskeligt for Horsens Kommune at nå Folketingets mål om en 25 % s reduktion af arbejdsulykker inden 2020, hvis man udelukkende kigger på frekvensen. Vi er dog af den faste overbevisning, at faldet i udgifterne forbundet med skaderne, skyldes en konkret og massiv forebyggende indsats, der skal styrkes og udbygges, så man kan påvise et blivende fald i frekvensen og udgifterne netop på grund af forebyggelse. Risiko og Forsikring er derfor af den overbevisning at målet om en 25 % s reduktion af alvorlige arbejdsulykker, hvis man udelukkende måler på det økonomiske parameter, på nuværende tidspunkt er nået af Horsens Kommune. Sammenholder man tallene for 2011 med tallene for 2016, er der et fald i udgifterne på ca. 76 %. Dette resultat vil naturligvis ændres i det omfang, at nogle af de anmeldte skader udvikler sig negativt. Statistikker fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring påviser, at 25% af alle afsluttede sager vil blive genoptaget og flere af disse med erstatningsudbetalinger til følge. Men der ses dog en klart faldende og positiv tendens i perioden fra 2011 til 2016 for så vidt angår det økonomiske parameter, der jo afspejler de alvorlige arbejdsulykker. Direktørområder: Uddannelse og Arbejdsmarked: Området har tidligere år tegnet sig for det største antal arbejdsskader. Sådan er det ikke mere. Antallet er faldet fra 331 hændelser i 2015 til 244 i et fald på 87 eller 26,2 %. Det er positivt, at området viser et markant fald i frekvensen. Bag det markante fald ligger der formentlig en ændret anmeldeprocedure forstået på den måde, at der tidligere er blevet anmeldt flere krænkende handlinger som 10

11 deciderede arbejdsulykker. Risiko og Forsikring har en formodning om at flere af den slags sager nu korrekt anmeldes som krænkende handlinger. Direktionens stabe: Direktørområdet har det færreste antal arbejdsskader. Der er anmeldt en enkelt arbejdsulykke. Teknik og Miljø: I direktørområdet har der været 63 hændelser i En stigning på 27, eller 75 % i forhold til Hvad der er den præcise årsag til denne store stigning, kan der kun gisnes om. Risiko og Forsikring har dog en formodning om, at det skyldes den store indsats der ydes af direktørområdets arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsmænd. Det er nu blevet mere almindeligt og accepteret at anmelde en arbejdsskade. Velfærd og Sundhed: Umiddelbart kan man betragte udviklingen som status quo, idet der har været 255 hændelser i 2016 mod 257 i Risiko og Forsikring er af den opfattelse, at der også i dette direktørområde gøres en ekstraordinær indsats på forebyggelsesområdet. Disciplinen i forbindelse med anmeldelser og forebyggende indsatser er udtalt i direktørområdet. Ovenstående antal indeholder sammenlagt 20 brilleskader. Antallet af brilleskader er en anelse faldende i forhold til tidligere år. 11

12 Forsikringsprogram og forsikringsselskaber for Horsens Kommune Forsikringstype Selskab Forsikringsbetegnelse Ansvarsforsikring Gjensidige Forsikring Ansvarsforsikring for plejeanbragte børn Ansvarsforsikring Gjensidige Forsikring Forureningsansvarsforsikring Ansvarsforsikring Gjensidige Forsikring Generel ansvarsforsikring Arbejdsskadeforsikring Selvforsikret Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Gjensidige Forsikring Katastrofedækning arbejdsskade Arbejdsskadeforsikring Selvforsikret Registrering af vold, trusler, chikane samt mobning Kunst- og Udstillingsforsikring if...skadeforsikring Kunstforsikring (overalt i kommunen) Lystfartøjsforsikring Codan Forsikring Bådforsikring Motorkøretøjsforsikring Gjensidige Forsikring Ansvar motorkøretøjsforsikring Motorkøretøjsforsikring Gjensidige Forsikring Kasko motorkøretøjsforsikring Motorkøretøjsforsikring Gjensidige Forsikring Knallertforsikring Motorkøretøjsforsikring Selvforsikret Motorkøretøjsforsikring - uforsikrede påhængsvogne Projektforsikring if...skadeforsikring Entrepriseforsikring Rejseforsikring Gouda Rejseforsikring Rejseforsikring - ansatte Tingskadeforsikring if...skadeforsikring Bygningsforsikring (andre - bygninger) Tingskadeforsikring if...skadeforsikring Bygningsforsikring (skoler) Tingskadeforsikring if...skadeforsikring Bygningsforsikring (udlejning) Tingskadeforsikring if...skadeforsikring Løsøreforsikring (andre - løsøre) Tingskadeforsikring if...skadeforsikring Løsøreforsikring (skoler) Tingskadeforsikring if...skadeforsikring Løsøreforsikring, mobil tandklinik Tingskadeforsikring Codan Forsikring Skibsforsikring (Endelave færgen) Tingskadeforsikring if...skadeforsikring Teknisk udstyrsforsikring Ulykkesforsikring Gjensidige Forsikring Ulykke brandmænd Ulykkesforsikring Gjensidige Forsikring Ulykke Kommunalbestyrelsesmedlemmer Ulykkesforsikring Gjensidige Forsikring Ulykkesforsikring for børn på ungdomsskole 12

13 Sikring 2016 Døgninstitution Ane Staunings Vej - der er lavet adgangskontrol på indvendige døre til beboernes Lejligheder Adgangskontrol i kommunale ejendomme der ikke har kommunalt fiber, adgangskontrollen sender via SIM-kort, administreres i det fælles kommunale system HBS Kildegade - har fået lavet adgangskontrol på det fælles kommunale adgangskontrolsystem HBS Lindvigsvej - har fået udvidet adgangskontrol i det fælles system og tyverialarm i forbindelse med ombygning HBS Fussingsvej - har fået udvidet tyverialarm og kameraer i forbindelse med tilbygning Hovedgård Skole - har undersøgt muligheden for at udvide adgangskontrollen i det fælles kommunale system Lundagerskolen gennemgang af tyverialarm, adgangskontrol Sundtoppen - har fået lavet adgangskontrol i det fælles system Driftsgården Endelavevej - har fået lavet adgangskontrol, ekstra kameraer, samt gennemgået generel sikring Ungdomsskolen Gedved, Falstersgade, Hybenvej, Stensballe og Madevej - gennemgang af deres bygninger, adgangskontrol, kameraer og generel sikring Døgninstitution Ternevej - har fået lavet adgangskontrol på indvendige døre Hanstedholm ny tyverialarm i forbindelse med nybyggeri Horsens Kunstmuseum - har fået udvidet kameraer og tyverialarm Kildegade 52 - etablering af kamera samt deltagelse i møder om deres interne care system CSU Sønderbrogade - etablering af kameraer Genbrugspladsen Brædstrup - etablering af kameraer Langmarksskolen - etablering af kameraer Søvind Bibliotek - lavet til "åbent bibliotek" - kameraer, alarm og generel sikring 14

14 Myndighedsafdelingen - udvidet overfaldstryk Bosted Fussingsvej 19 deltagelse i projektmødet omkring nybyggeriet mht. adgangskontrol og sikring generelt Risiko og Forsikring har deltaget/deltager i grupper omkring: Biler med henblik på reduktion af skader Nøgleskabe projekt gennemgang af sikkerheden omkring opbevaring af nøgler i kommunale bygninger herunder nøgleskabe med login Nøglesystemer i hjemmeplejen Personsikring arbejdsgruppe under HU Der er arbejdet/arbejder med: Rammeaftale med Securitas Rammeaftale med Vagtcentralen Pjece til institutioner omkring alarmer Konvertering fra tyverialarmer, så vagtcentralen kan se mere detaljerede oplysninger Samarbejder med Ejendomscentret og vagtcentralen omkring udkald af servicemedarbejdere Risikoanalyse omkring nattevagter på kommunale bosteder. Risikoskabeloner til Insubiz Samarbejdsaftaler og krav til installatører omkring AIA (tyverialarmer) Webbook integration med AEOS kode - så haller mv. der har adgangskontrol, kan få åbnet døre via en kode. Konvertering af de sidste kameraer til Milestone Grafiske tegninger af bygninger er oprettet i Milestone, så kameraernes placering kan ses på tegning. 1