Bilag 2 Indstilling risikostyring - november Uddybet Business Case Risikostyringsprogram

Transkript

1 Bilag 2 Indstilling risikostyring - november 2016 Uddybet Business Case Risikostyringsprogram 2016

2 Indholdsfortegnelse Del 2 Motorkøretøjsskader... 3 Indledning... 4 Registrering af motorkøretøjer... 4 Ansvars- og kaskoforsikring... 6 Skadesudvikling... 6 Case Kaskoskader hos Sundhed og Omsorg... 8 Risikoen for skade... 9 motorkøretøjer Målsætning Gevinster Investeringer Indsatsområder Politik Profiler Forretningsgange Holdningsbearbejdelse Forbedring af køretekniske kompetencer Køretøjers indretning og sikkerhedsudstyr Pilotprojekt Forudsætninger Bilag 2, Slut med millionskader, Hjemmepleje tager teten Egne noter Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

3 Del 2 Motorkøretøjsskader Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

4 Indledning Aarhus Kommune har betydelige udgifter til skader på motorkøretøjer. Alene forsikringsselskabets opgørelse viser udgifter til motorkøretøjskader på mellem 4 og 6 millioner kr. om året med et lille fald i forsikringsudbetalingerne i 2014 til knap 4 millioner kr. Det bemærkes, at der i 2013 blev indført en selvrisiko på kr pr. skadesbegivenhed, hvilket vurderes at være årsagen til faldet i skadesudbetalinger fra forsikringsselskabet. Det vurderes ikke at faldet er udtryk for færre skader eller lavere skadesudgifter. Et rundspørge til afdelingerne viser, at skader under selvrisikoen, som siden begyndelsen af 2014 har udgjort kr pr skadesbegivenhed, ikke konsekvent er anmeldt til forsikringsselskabet eller registreret i det fælles skadesregistreringssystem, ISAP. De faktiske skadesudgifter er derfor større end udgifterne registreret hos såvel forsikringsselskab som i det fælles skadesregistreringssystem. Det vurderes med udgangspunkt i bl.a. andre kommuners erfaringer, at udgifterne kan nedbringes uden større økonomisk investering gennem skabelse af en øget lokal fokus og opmærksomhed, da skaderne i høj grad vurderes at være adfærdsrelaterede. Ud over de direkte besparelser, kan der opnås afledte besparelser på fremtidige forsikringspræmier, reduceret driftstab og arbejdsskadeerstatninger. Forsikringsservice oplyser, at der ses arbejdsskader, som har baggrund i trafikuheld i forbindelse med kørsel i kommunens biler. Disse personskader kan i værste fald føre til betydelige skadesudbetalinger for kommunen, som væsentligt overstiger de materielle skadesomkostninger. Der kan videre opnås flere ikke monetære fordele i form af øget trafiksikkerhed og bedre omdømme omkring kommunens motorkøretøjsskader. I forhold til sidstnævnte bemærkes det, at MetroExpress og Jyllandsposten nyligt har bragt kritiske artikler om ansattes mange skader i Aarhus Kommune, som skatteyderne i sidste ende hæfter for, som det fremgår af artiklerne. Et rundspørge til afdelingerne viser, at det særligt er MSO, som har indberettet motorkøretøjsskader til det fælles skadesregister, ISAP. Øvrige afdelinger har kun sporadisk eller slet ikke foretaget registrering af motorkøretøjsskader i det fælles skadesregistreringssystem. Rundspørgen viser desuden, at der ud over de registrerede og anmeldte motorkøretøjsskader, findes skader som beløbsmæssigt falder under selvrisikoen (hidtil kr ), som ikke er registreret eller som er afregnet gennem slutopgørelsen, hvor der er tale om leasede motorkøretøjer. Det bemærkes endvidere, at de registrerede skadesudgifter for MSOs vedkommende, alene er registreret i det fælles skadesregistreringssystem med det beløb, som påhviler afdelingen at udrede. Eventuel andel af skadesomkostningerne som er udredet af skadesforsikringsselskabet er således ikke registreret i skadesregistreringssystemet. Registrering af motorkøretøjer Aarhus Kommune råder over ca motorkøretøjer. Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

5 Fordeling af køretøjer på magistratsafdelingerne: Fordeling af antal køretøjer 0 MBA MBU MKB MSB MSO MTM Figur 1, fordelingen af motorkøretøjer efter afdeling. Kilde: Willis aktivliste januar 2016 Alle køretøjer registreres på en aktivliste i forhold til forsikring, hos kommunens administrationsselskab, Willis, med henblik på bl.a. fastsættelse og fordeling af forsikringspræmien. Fordelingen af køretøjstyper på magistratsafdelingerne: (Opgørelse jf. Willis aktivliste pr ) MBA MBU MKB MSB MSO MTM Varevogn under 4 tons uden betaling Varevogn under 4 tons uden betaling med træk 1 8 Traktor Traktorpåhængsvogn 1 Trailer Påhængsvogn Personvogn Knallert Bus op til 50 personer 3 Arbejdsmaskine Lastvogn over 4 tons uden betaling 2 20 Lastvogn over 4 tons mod betaling 15 Stor personvogn (bus) 2 3 Kørestol 1 Total Samlet antal køretøjer 1157 Tabel 3, fordeling af motorkøretøjer i afdelingerne. Kilde Willis aktivliste januar Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

6 Ansvars- og kaskoforsikring Køretøjerne er fra den 1. januar 2016 forsikret i et forsikringsselskab i forhold til ansvar og brand med en selvrisiko på kr. 0 for ansvar og kr for brand. Der har indtil udgangen af 2015 været tegnet kaskoforsikring i samme forsikringsselskab som ansvarsforsikringen med en selvrisiko, som har varieret gennem årene, senest med en selvrisiko på kr (2014 og 2015). Økonomistyregruppen har tidligere vedtaget, at kaskoforsikring med anbefaling fra Willis, med virkning fra den 1. januar 2016 dækkes ved selvforsikring i Aarhus Kommune, med en selvrisiko på kr pr. skade. Der er oprettet en intern forsikringsordning, som administreres af Forsikringsservice. Forsikringspræmie for motorkøretøjer for perioden 2012 til 2015: Forsikringsår Ansvar Brand Kasko Afgift Samlet Tabel 4, sammensætning af forsikringspræmie for motorkøretøjer. Kilde: Forsikringsservice. Skadesudvikling De enkelte magistratsafdelinger, har ansvaret for at alle motorkøretøjsskader registreres i kommunens fælles skadesregistreringssystem, ISAP. Ansvars- og brandskader, som overstiger selvrisikoen, anmeldes endvidere til forsikringsselskabet mens kaskoskader (med virkning fra 1. januar 2016) alene anmeldes til Forsikringsservice. Det er derfor af stor vigtighed at afdelingerne registrerer kaskoskader i ISAP, da der ikke fremadrettet vil kunne trækkes oplysninger om kaskoskader fra et forsikringsselskab. Det fremgår af en analyse af forsikringsselskabets skadesstatistikker, at antallet af registreringer falder i takt med forøgelse af selvrisikoen for kaskoskader, som det er sket i både 2011 og i 2013 (der henvises til diagram 5). Den manglende registrering og anmeldelse af kaskoskader under selvrisikoen og nogle afdelingers generelt manglende registrering i ISAP, giver et ufuldstændigt omkostningsbillede af kommunens motorkøretøjsskader. Faldet i antallet af skader i diagram 5, er derfor snarere et udtryk for fald i registreringen af skader i takt med øget selvrisiko end i antallet af indtrufne skader. Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

7 Udviklingen i antallet af motorkøretøjsskader: 600 Antal anmeldte motorkøretøjsskader kasko og ansvar Diagram 5, Antal anmeldte motorkøretøjsskader Kilde: Willis skadesopgørelse forud for forsikringsudbud Udviklingen i omkostningerne til kaskoskader: Skadestatistik kaskoskader * * Alle beløb er i kr. Kaskoskader Diagram 6, Skadestatistik over kaskoskader i perioden 2008 maj Kilde: Willis skadesopgørelse forud for forsikringsudbud * Skadesudbetalinger registreret hos Willis for perioden 2008 maj 2013 i forbindelse med forsikringsudbud er ekstrapoleret svarende til 12 måneder. Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

8 Case Kaskoskader hos Sundhed og Omsorg Sundhed og omsorg har som den eneste afdeling registreret alle motorkøretøjsskader, bortset fra et ukendt antal skader under selvrisikoen og mindre skader på leasede køretøjer, i kommunens skadesregistreringssystem, ISAP. Det fremgår af dialogen med Sundhed og Omsorg, at skadesudgifterne er registreret som afdelingens udgifter til skaden og ikke f.eks. den del af skaden som forsikringsselskabet har dækket. Dette forhold skal særligt bemærkes i forhold til præmiefastsættelsen ved den etablerede selvforsikring på kaskoområdet. Afdelingen råder over ca. 225 motorkøretøjer og havde i kaskoskader med en samlet registreret 1 skadesudbetaling fra forsikringsselskabet på knap 1,4 millioner kr. Ifølge oplysninger fra afdelingen er ikke alle skader anmeldt og afdelingens egenbetaling ved motorkøretøjsskaderne registreret i ISAP er alene den del af omkostningen som afdelingen har udredt. Sundhed og Omsorg har registreret skadesudgifter på motorkøretøjsskader i 2014 på knap 1,1 millioner kr. Den samlede skadesudgift på motorkøretøjsskader i Sundhed og Omsorg vurderes således samlet at have udgjort omkring 2,5 millioner kr. Sundhed og Omsorg tegner sig for 68 % af forsikringsselskabets skadesudbetalinger i 2014 Sundhed og Omsorg råder over 20% af kommunens motorkøretøjer Afdelingens køretøjer anvendes imidlertid væsentligt mere massivt end det er tilfældet hos de fleste øvrige afdelinger og må antages, at tilbagelægge væsentligt flere kilometer, at have en væsentlig større driftstid idet køretøjerne typisk anvendes døgnets 24 timer og anvendelse alle dage året rundt. Risikoen for motorkøretøjsskader vil derfor alt andet lige være større end tilfældet er for de øvrige afdelinger. Modsvarende bør flere kilometer og driftstimer for den enkelte medarbejder give en større rutine og en større fortrolighed med køretøjet, og burde derfor medvirke til en forholdsmæssig reduktion af risikoen for uheld. Fordeling af anmeldte kaskoskader på de 6 magistratsafdelinger: Fordeling af antal kaskoskader MBA MBU MKB MSB MSO MTM Diagram 7, fordeling af antal kaskoskader Kilde: Willis på grundlag af forsikringsanmeldte kaskoskader Forsikringsselskabets udbetaling i 2014 Ifølge Willis Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

9 Fordelingen af forsikringsudbetalinger for kaskoskader efter afdeling: Forsikringsudbetalinger Kaskoskader MBA MBU MKB MSB MSO MTM Diagram 8, fordeling af erstatninger for kaskoskader Kilde: Willis på grundlag af forsikringsanmeldte kaskoskader Risikoen for skade Antallet af motorkøretøjsskader hos Sundhed og Omsorg er sat i forhold til antallet motorkøretøjer og viser at risikoen for en skade i løbet af et år er mere end 50 % på hver bil. Andre kommuner erfarer, at skader for sundhed og omsorgsområdet, kan nedbringes gennem en øget ledelsesmæssig fokus på området og gennem adfærdspåvirkning af brugerne i forhold til at udvise øget opmærksomhed i trafikken og i nogle sammenhænge kombineret med en styrkelse af de køretekniske kompetencer 2 hos brugerne af afdelingens køretøjer. Hyppighed af autoskader i forhold til antal køretøjer: Hyppighed af kaskoskader ,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 MBA MBU MKB MSB MSO MTM Diagram 9, hyppighed af kaskoskade i forhold til antal køretøjer Kilde: Antal anmeldte kaskoskader til Protector i 2014 ifølge Willis opgørelse sammenholdt med aktivliste over registrerede motorkøretøjer hos Willis. 2 Den øgede opmærksomhed opnås gennem en aktiv lokal indsats, udpegning af trafikambassadører og gennem deltagelse i køretekniske kurser. Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

10 Det vurderes, at der kan opnås en markant reduktion af skader med en øget sikkerhed til følge og ikke mindst en reduktion af skadesomkostninger, afledte omkostninger og driftstab. Det kan ikke afvises at væsentlige forskelle i skadesbillederne afdelingerne imellem, på sigt kunne føre til et ønske fra afdelingerne om en differentiering af præmierne, afhængig af skadesomfanget. Sundhed og Omsorg vil i denne situation opleve en stigning i udgifterne til kaskoforsikring ved et uændret skadesbillede. Det bemærkes samtidig, at en positiv udvikling i skadesbilledet vil føre til en lavere præmie til gavn for alle afdelinger. Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

11 motorkøretøjer Målsætning Målet er at øge trafiksikkerheden ved kørsel i kommunens motorkøretøjer gennem en øget fokus og opmærksomhed hos både ledelse og brugere. En øget trafiksikkerhed har ud over en bedre sikkerhed for kommunens medarbejdere og medtrafikanter, flere afledte positive effekter i form af øget tryghed, forbedret omtale i medierne, reduktion af materielle skader samt reduceret risiko for arbejdsskader som følge af trafikuheld. Gevinster Der kan opnås betydelige besparelser gennem aktiv styring af såvel motorkøretøjsskader som af motorkøretøjsforsikringerne. Den opstillede case for Sundhed og Omsorg viser, at risikoen for skade på afdelingens biler i løbet af et år, er over 50 %. En nedbringelse af antallet af kaskoskader vil føre til en markant besparelse på skadesomkostningerne hos Sundhed og Omsorg ved sparet udgift til selvrisiko og for afdelingerne generelt ved en besparelse på forsikringspræmien til den interne kaskoforsikring. Hertil kommer udgifter forbundet med driftstab og til administration af skaderne for ikke at nævne eventuelle arbejdsskadeerstatninger, hvor der sker personskade af medarbejderen i forbindelse med uheldet. Øvrige afdelingers skadesniveau, som ikke er afdækket, ventes tilsvarende at kunne reduceres. Den nylige ændring af kaskoforsikringens selvrisiko til kr ventes at være en medvirkende faktor til at øge opmærksomheden på trafiksikkerhed i afdelingerne. Aarhus Kommune vil gennem en reduktion af antal og omfang af motorkøretøjsskader opnå en betydelig besparelse på udgifterne til kaskoforsikring, som ventes væsentligt lavere end den hidtidige præmie til et eksternt forsikringsselskab forudsat at skadesniveauet kan fastholdes eller reduceres. Det bemærkes, at der samtidig opnås en besparelse på momsandelen, som normalt har indgået som en del af forsikringspræmien, da forsikringsselskabet ikke kan fradrage moms ved skadesudbetaling i modsætning til når kommunen selv afholder værkstedsudgiften. Den forventede besparelse på kaskoforsikring og kaskoskader er estimeret af Willis ved forsikringsudbuddet, som er gennemført ultimo 2015: Nuværende Udbud Forsikringstype Præmie Egenudgift I alt Præmie Egenudgift I alt Besparelse Motor Tabel 5, estimerede besparelser på kaskoforsikring ved forsikringsudbud 2015 beløb i kr. Den samlede besparelse på motorkøretøjsforsikring er angivet til kr Willis oplyser, at den angivne egenudgift på er inklusive 25 % moms. Da kommunen kan modregne moms af værkstedsudgifterne, fører det til en besparelse på 20 % svarende til ca. kr Vurderingen af mulige besparelser på skadesudgifterne til motorkøretøjsskader er i det følgende angivet på grundlag af tre scenarier: pessimistisk (10 % reduktion), moderat (25 % reduktion) og optimistisk (50 % reduktion). Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

12 De samlede besparelser på motorkøretøjsområdet kan i forhold til de tre scenarier opgøres til: Beløb [1.000 kr.] Besparelse Pessimistisk (10%) Moderat (25%) Optimistisk (50%) Reduktion af skadesudgifter i MSO Reduktion af skadesudgifter øvrige afdelinger Samlet årlig besparelse mellem Tabel 6, besparelser på motorkøretøjsskader og forsikringspræmier Ifølge Willis Det bemærkes at besparelserne alene er sat i forhold til de hidtidige forsikringsudbetalinger. Udover forsikringsselskabets erstatning ved motorkøretøjsskader har afdelingerne en betydelig egenudgift, som, bortset fra Sundhed og Omsorg, ikke hidtil har været registreret. Der er ikke medregnet besparelser i forhold til trafikrelaterede arbejdsskader, da det ikke har været muligt at opgøre hidtidige skader, der knytter sig til kørsel i kommunens motorkøretøjer. Investeringer Det vurderes, at målene om en øget trafiksikkerhed primært skal ske gennem adfærdspåvirkning i forhold til brugernes øgede fokus på opmærksomhed i trafikken. En reduktion af motorkøretøjsskaderne forudsætter derfor, at der kan opnås den nødvendige opmærksomhed hos afdelingerne til lokalt at sætte trafiksikkerhed på dagsordenen. En øget lokal fokus kan understøttes gennem leverance af fælles værktøjer, i form af politikker, forretningsgange og materiale til fastholdelse af fokus på trafiksikkerhed, herunder periodiske tilbagemeldinger om den positive udvikling i motorkøretøjsskaderne. Øget fokus kan yderligere styrkes gennem afholdelse af såvel teoretiske som praktiske køretekniske kurser idet det bemærkes, at sidstnævnte kan gennemføres som AMU kurser, der medfører at kurser kan gennemføres uden større økonomisk investering. Investeringer Beløb [kr.] Risikostyringsindsats Samlede årlige omkostninger til indsats 1. og 2. år Tabel 7 3 Risikostyringsindsats omfatter kampagner, kampagnemateriale, værktøjer og udgifter til f.eks. køretekniske kurser Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

13 Indsatsområder De enkelte afdelingers anvendelse af køretøjer kan variere i forhold til typer af motorkøretøjer (varevogne, personvogne, lastbiler, arbejdsredskaber mv.), formål, anvendelsestidspunkter på døgnet og kørte kilometer. Der vil derfor være forskellige behov afdelingerne imellem i forhold til at fastlægge politikker og forretningsgange ligesom behov og udbytte af køretekniske kurser kan variere. De efterfølgende listede indsatsområder, som ikke er udtømmende, skal læses som idékatalog til brug for sikringsgruppens videre målrettede arbejde omkring indførelse af skadeforebyggende tiltag i afdelingerne. Politik De enkelte afdelinger bør have politikker for anvendelse af de typer af køretøjer, som anvendes til løsning af afdelingens opgaver. Politikken bør fastsætte rammerne for anskaffelse, anvendelse og administration af afdelingens køretøjer, herunder hvordan ansvaret er placeret. Profiler Det kan afhængig af typer af køretøjer og disses anvendelse for nogle afdelinger være nødvendigt, at opstille profiler for såvel køretøjer som for brugere af køretøjerne. For køretøjernes vedkommende kan der være tale om bestemte krav eller forudsætninger til de brugere som må anvende køretøjerne i form af særlig instruktion, særlige færdigheder eller kompetencer, alder, erfaring etc. Eksempler kan være anvendelse af arbejdsredskaber eller minibusser. For brugernes vedkommende kan det tilsvarende være en visitering i forhold til, hvilke typer af kommunens køretøjer den pågældende må føre i tjenstlig henseende. Det kan som eksempler være forhold som transport af borgere, anvendelse af varebiler over henholdsvis under kg, anvendelse af minibus, kørsel i udlandet mv. Forretningsgange Der bør udfærdiges afdelingstilpassede forretningsgange for udlevering og aflevering af motorkøretøjer, herunder fastlagte procedurer for registrering af skader, tekniske fejl eller andre observationer gjort i forbindelse med anvendelsen. Medierne har nyligt beskrevet en meget positiv effekt af tiltag i Slagelse Kommune som har haft til formål at øge ansvarligheden hos brugerne af kommunens motorkøretøjer. Kommunen har reduceret skadesudgifterne ved motorkøretøjsskader i hjemmeplejen med 50 % gennem etablering af nøgleskabe som automatisk registrerer nøgleudlevering og aflevering. Holdningsbearbejdelse Brugernes fokus på trafiksikkerhed og styrkelse af ansvarsfølelsen kan påvirkes gennem information, kurser og ikke mindst tilbagemeldinger om udviklingen i afdelingens motorkøretøjsskader. Det er vanskeligt fra centralt hold at skabe den nødvendige lokale fokus, hvorfor der bør udpeges særlige ambassadører som kan medvirke til at rette fokus på området. De udpegede ambassadører kunne med fordel gennemgå egentlige køretekniske kurser for bedre at være klædt på til at kunne formidle vigtigheden af fokus på trafiksikkerhed. Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

14 Forbedring af køretekniske kompetencer Teoretiske og praktiske køretekniske kurser bør indgå i særlig uddannelse af de udpegede ambassadører men bør samtidig løbende indgå i overvejelserne omkring forbedring af brugernes køretekniske kompetencer særligt på områder hvor der registreres mange skader eller hvor anvendelsen giver øget risiko for skader. Køretøjers indretning og sikkerhedsudstyr Afdelingerne bør i forbindelse med anskaffelse af nye køretøjer altid vurdere mulighederne for at reducere skader yderligere gennem tilvalg af sikkerhedsudstyr særligt for brugergrupper eller motorkøretøjstyper som erfaringsmæssigt har en øget risiko for motorkøretøjsskader. Investering i sikkerhedsudstyr kan i nogle tilfælde vise sig at være en god investering i forhold til reduktion af skader og driftsforstyrrelser, som opstår når et køretøj skades. Pilotprojekt Der udpeges i tæt samråd med Sundhed og Omsorg et lokalcenter, som kan indgå i et pilotprojekt, hvor der på forsøgsbasis kan arbejdes lokalt med indførelse af politikker og forretningsgange med det mål at øge ledelsens fokus på trafiksikkerhed som skal føre til en øget opmærksomhed ved kørsel i afdelingens køretøjer og underbygge ansvarligheden hos brugerne af køretøjerne. Forudsætninger Besparelserne forudsætter, at der kan skabes den fornødne forståelse for nødvendigheden af lokalt, at afsætte de nødvendige ressourcer til at rette fokus på området med henblik på en styrkelse af trafiksikkerheden og at skadesudviklingen følges i afdelingerne med henblik på at identificere indsatsområder lokalt. Muligheden for at måle på effekten af en styrket risikostyring på motorkøretøjsområdet forudsætter endvidere, at der kan skabes forståelse af nødvendigheden af, at registrere alle skader i kommunens fælles skadesregistreringssystem. Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

15 Bilag 2, Slut med millionskader, Hjemmepleje tager teten Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

16 Egne noter Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

17 Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

18 Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

19 Aarhus Kommune Kurt Henrik Sørensen

20