Risikostyringsrapport 2018 Assens Kommune

Transkript

1 Risikostyringsrapport 2018 Assens Kommune 1

2 Indledning... 3 Arbejdsopgaver 2018 i hovedpunkter... 3 Risikostyring... 3 Arbejdsopgaver... 4 Overfaldsalarm... 4 Oprydning gader og veje... 4 Bågø Færgen... 5 Samarbejdet med SSP... 5 Generelt om risikostyring... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Skadeudvikling... 5 Arbejdsskader... 5 Tingskader... 8 Konklusion

3 Indledning Rapporten omfatter en redegørelse om Risikostyring for året 2018 på følgende måde: Handlingsbeskrivelse af året (korte træk) Opgørelse over årets skadeforløb Rapporten omhandler ikke forebyggelse af arbejdsskader, da denne opgave er placeret andet sted organisatorisk, men forholder sig til udviklingen på området. Arbejdsopgaver 2018 i hovedpunkter Nedenstående er uddrag af arbejdsområder, som Risikostyring har haft som særlige indsatsområder i 2018: Etablering - Automatisk Brandalarmeringsanlæg løbende proces Forsikring skadeopgørelser Deltagelse i udarbejdelse af beredskabsplaner, actioncards og instrukser Etablering og konvertering af tyverialarmanlæg og adgangskontrol (løbende proces) Etablering af lækagesikring vand og varme Besøg hos de kommunale institutioner (holdningsbearbejdning) Rejse erstatningskrav mod skadevoldere (hvor der er sket skade på kommunale værdier f.eks. glasskader). Inddrivelse af betaling hos skadevoldere efter oprydning på gade og veje efter færdselsuheld og forureninger (Vejlovens 70) Vurdering af mulige ankesager (arbejdsskade) i samarbejde med administrator Etablering af overfaldsoveralarmer for særligt udsatte medarbejdergrupper hjemmeplejens Behandling af ansvarsskader (erstatningskrav rejst mod kommunen) Deltagelse i diverse byggeprojekter Forsikringsforhold Bågø Færgen Risikostyring - Generelt Risikostyring handler om at være bevidst om, at skader og hændelser opstår på trods af forebyggelse, men forebyggelse betyder også, at omfanget af skader og hændelser begrænses. Man kender sin risiko, idet man har identificeret og analyseret sine risici. Kendskab til risikoen er fundamentet i risikostyring. Man har forudsætningerne for at prioritere indsatserne i forhold til den forebyggende indsats, således at man reducerer risiciene, hvor det giver mest mening eksempelvis i forhold til brand- og vandskader - de skadeårsager som har størst påvirkning og indflydelse på driften og dermed medvirker den forebyggende indsats til tryg og sikker drift. Grundstenene i den forebyggende indsats under risikostyring er stadig: Etablering af tyverialarm (basisinstallationer giver mange andre muligheder for etablering af sikring) Etablering af lækagesikring vand og varme samt pumpebrønde Etablering og opgradering af ABA-anlæg Opdateret software til videoovervågning Risikostyringen er gennem årene blevet fundamentet i den nuværende forsikringsløsning i kommunen. Risikoen er kendt. Man har overblik over skadesniveauet, over de forebyggende tiltag, samt viden og kendskab til hvor skader kan opstå, men hvor man har prioriterer indsatserne anderledes. Alt sammen faktorer, som medvirker til risikostyring og dermed grundsten til et fornuftigt præmieniveau for kommunen. Og ikke 3

4 mindst bidrager risikostyring til sikker og tryg drift, hvilket er med til at minimere udgiften til skader i kommunen. Men på trods af forebyggende indsatser kan der opstå skader. Det er vandskaden på Kerte Skole et eksempel på. Skadeårsagen, frostsprængning af et vandrør i uopvarmede loftsrum på skolen. Desværre er skadeårsagen en objektiv undtagelse i forsikringsbetingelserne og med den konsekvens, at der ikke er forsikringsdækning. Kerte Skole illustrerer det skisma, der ofte er i forhold til forebyggende tiltag på tomme bygninger kontra tiltag på bygninger i drift. Tidligere har der været en udbredt holdning til, at der skulle anvendes færrest mulige midler på tomme bygninger. Men der er sket et paradigmeskifte, idet man efterfølgende har valgt at etablere lækagesikring - på nogle de tomme skolebygninger og samtidig vil man fremadrettet begynde etableringen af el-tracering på vandrør i uopvarmede loftsrum netop for at undgå frostsprængninger og efterfølgende vandskader i bygningsmassen uanset om de anvendes eller ej. Institutionsbesøg og udbredelse af kendskabet til risikostyring er vigtige faktorer i den forebyggende indsats som risikostyring omhandler. Forebyggelse og risikostyring handler i høj grad om adfærd. Foruden holdningsbearbejdning er god risikostyring også kontinuerlig ledelsesfokus og -opbakning. God risikostyring giver tryghed og medvirker til sikker og tryg drift. På den måde er god risikostyring ensbetydende med merværdi. Men for at kunne praktisere god risikostyring kræver det økonomiske midler til både drift og anlæg. Derfor skal der fremover fortsat tildeles midler til området også i forhold til kommunens forsikringsprogram. Det nuværende forsikringsprogram understøttes af risikostyring. Behovet for at overvåge både processer og medarbejdere vokser. Medarbejdere ønsker tryghed og efterspørger i stigende grad tekniske løsninger, som kan bidrage til opfyldelsen af dette behov. Arbejdsopgaver Mindre del af årets arbejdsopgaverne omtales. Overfaldsalarm I gennem årene er behovet for overfaldsalarmer steget. Personale i borgernære arbejdsområder efterspørger i stigende grad sikkerhed og tryghed i form af overfaldsalarmer. Senest er der etableret overfaldsalarmer for de udekørende natpersonale. Med disse overfaldsalarmer kan personalet kalde på hjælp i form af vagter. Hele projektet er foretaget med personalet som drivkraft og i høj grad efter deres ønsker og behov. En overfaldsalarm er en teknisk løsning, som kræver bevidsthed om, at personalet har en vis grad af eget ansvar. Eksempelvis ved at sikre opladning af alarmenhederne, test af systemerne, information og instruktion til nye kollegaer. Oprydning gader og veje I 2018 er der udarbejdet en procedure for at opkræve betaling for oprydning og rensning på gade og veje efter færdselsuheld og andre uheld jf. vejlovens 70. Der er tale om udgifter, der ikke er omfattet Beredskabslovens 12, men hvor kommunen i sin egenskab som vejmyndighed er forpligtet til at rydde op efter uheld. I 2018 er der inddrevet udgifter for ca. kr Midlerne inddrives ved, at der rejses krav mod det skadevoldende køretøjs forsikring eller hos forureneren. 4

5 Bågø Færgen 2018 blev der gennemført selvstændigt forsikringsudbud for færgen, hvilket medførte lavere præmieniveau. Aktuelt arbejdes der på, at få færgens ansvarsforsikring til at acceptere, at man er passagager på færgen, når man befinder sig på rampen til færgen, hvilket vil være en fordel, idet en evt. personskade vil være omfattet forsikringsdækning og ikke som nu, hvor en skade er undtaget forsikringsdækning. Samarbejdet med SSP 2018 blev præget en del af samarbejde med SSP i relation til kriminalitet begået i vores bygninger. Bl.a. har biblioteket i Korsvangcentret været voldsomt plaget af salg af narkotika. I perioder har det været så omfattende, at borgere udelukkende har anvendt biblioteket i bemandet åbningstid. I samarbejde med vagt og biblioteket og de andre forretninger i centret er roen i centret genetableret. Få tiltag blev gjort bl.a. blev centrets åbningstid ændret, der blev justeret på videoovervågningen, således at produktionen af joints og opdeling af stof i mindre poser blev filmet. Alt materiale er overdraget til Politiet. Samtidig spærrede vi de omhandlende personers adgang til biblioteket. Og sammenholdt med besøg af vagt er resultatet blevet, at man/urostifterne har valgt at anvende andre steder. Freden er genetableret på biblioteket. Skadeudvikling Arbejdsskader Assens Kommune får årligt udarbejdet en aktuarrapport omhandlende udviklingen på arbejdsskadeområdet. Aktuarrapporten omfatter en opgørelse over Assens Kommunes hæftelse i relation til arbejdsskadeområde. Den tidligere meget lange ekspeditionstid hos AES har udvist en stabilisering i At behandlingstiden er blevet kortere betyder, at AES er blevet hurtigere til at træffe afgørelser om mén og erhvervsevnetab, hvilket er positivt for skadelidte, men også for en selvforsikringskommune. Vi får hurtigere kendskab til vores udgifter til arbejdsskaderne. En udfordring i AES er, at mange af afgørelserne er truffet på forkert et grundlag. Afgørelsesgrundlaget kan være anvendelsen af forældede lægelige oplysninger, manglende lægelige oplysninger eller direkte fejlagtige lægelige oplysninger. Endvidere kan der være tale om divergerende forklaringer til hændelsen og ofte gøres der ikke fradrag for forudbestående lidelser. Desværre er der også eksempler på, at en erhvervssygdom eller arbejdsbetinget lidelse er behandlet som en ulykke. Som konsekvens heraf er mange af afgørelserne blevet anket og ofte med udfald til fordel for forsikringsselskaber og selvforsikringskommuner. At anke en afgørelse er ikke et mål i sig selv, men det bør være et mål for AES, at der træffes en afgørelse på det mest objektive grundlag det er både i skadelidte og forsikringsselskaber/de selvforsikrede kommunernes interesse. Assens Kommune har i 2018 fået afgjort ankesager til kommunens fordel for ca. 1.5 mio. kr. At vinde en ankesag er for kommunen ensbetydende med en sparet udgifter. Havde Assens Kommune ikke fået medhold i disse ankesager, ville vores udgifter til arbejdsskadeerstatninger have været 1.5 mio. kr. højere i 2018 og da nogle af afgørelserne også omfatter erhvervsevnetab, så kan en vundet ankesag have økonomisk effekt mange år ud i fremtiden. 5

6 Ifølge bilag for benchmarkingen for arbejdsskader kan det konkluderes, at Assens Kommune har mange arbejdsskader. Foretages en benchmarking op mod 26 andre selvforsikrede kommuner, anmelder Assens Kommune flere potentielle arbejdsskader end gennemsnittet. Ifølge benchmarking har Assens Kommune en anmeldelsesgrad i 2018 på 10,2% mod 9% i Der er således tale om en stigning i anmeldelsesgraden. Spørgsmålet er om en af forklaringerne på dette forhold er, at Assens Kommune anmelder alle arbejdsskader og andre selvforsikrede kommuner holder igen med anmeldelsen af arbejdsskader? Det vides ikke det fremgår ikke af det statistiske materiale. Men da alle arbejdsskader i Assens Kommune anmeldes, er det en plausibel forklaring. Men der er også tale om, at Assens Kommune anmelder potentielt flere arbejdsskader end gennemsnittet og dermed er eksponeret for flere arbejdsskader, som vil medføre erstatningsudbetalinger. Den høje anmeldelsesgrad og endda stigende anmeldelsesgrad indikerer, at Assens Kommune bør have fokus på forebyggelsesdelen i relation til arbejdsskader. Det fremgår inden for de enkelte kategorier, hvor Assens Kommune er højere end benchmarkingen. Benchmarking for 2018 viser, at Assens Kommune er over niveau for følgende årsagskategorier: Psykisk vold Fald Sammenstød (eks. færdselsuheld) Akutte tunge belastninger - ting Tab af kontrol over tekniske hjælpemidler Der hvor Assens Kommune er over benchmarkingniveau, er der også potentiel risiko for, at der forekommer storskader, altså en arbejdsskade, som udløser både erhvervsevnetabs- og ménerstatning. Hvis man under benchmarkingen sammenligner de enkelte års udvikling af for Assens Kommune, er følgende skadesårsager interessante og kræver en uddybning: Psykisk vold Udviklingen i Assens Kommune er stigende i 2018 i forhold til Årsagen er en skadesag, hvor reservehensættelsen er justeret fra 0.5 mio. kr. til 1.5 mio. kr. Fald I 2018 er der tilgået 8 nye sager, hvoraf den ene skadesag har en reservehensættelse på 1.5 mio. kr. Og det er jo en af de årsagskategorier, hvor Assens Kommunes udvikling har været lavere end benchmarkingen. Fysisk vold Fysisk vold har tidligere været en af skadeårsager, hvor Assens Kommune har været over benchmarkingen, men fra 2017 til 2018 har udviklingen i Assens Kommune medført, at man er under benchmarkingen i Årsagen er to sager, hvoraf den ene er en ankesag, som vindes af Assens Kommune; udgiften reduceres med ca. 1 mio. kr. Den anden sag er en midlertidig afgørelse, som er blevet revurderet med lavere udgift til følge. Akutte belastning ting Faldet i udviklingen i Assens Kommune fra 2017 til 2018 skyldes en skadesag, hvor afgørelsen fra AES har været mindre end reservehensættelsen. Men det er værd at bemærke sig, at det ikke er forebyggelse, der har haft betydning for udviklingen, men andre faktorer, hvor det er udefra kommende faktorer, der gør udfaldet, med mindre der er tale om ankesager. I 2018 er der anmeldt 413 stk. hændelser. Af hændelserne er de 263 stk. anmeldt som arbejdsskader, mens de øvrige hændelser 149 stk. er registreret som krænkende handlinger. 6

7 De krænkende handlinger bliver ikke nødvendigvis anmeldt som arbejdsskade i første omgang. Kun hvis skadelidte vurderer, at hændelsen påvirker skadelidte negativt, anmeldes hændelsen som en arbejdsskade. Gentagne krænkende hændelser kan være en erhvervssygdom/arbejdsbetinget lidelse og bør håndteres efter reglerne herfor. Antallet af krænkende handlinger er tilsyneladende faldet i forhold til 2017, men det er ikke et udtryk for, at der sker færre krænkende handlinger i organisationen, det er nærmere et udtryk for, at der ikke sker den samme registrering af hændelsernes som tidligere. En af årsager hertil er bl.a., at nogle steder er der så mange hændelser, at det virker uoverskueligt at skulle registrere så mange ensartede hændelser da der ofte er tale om samme type af krænkelser mod de ansatte slag fra eksempelvis demente. Samtidig er der foretaget nyvalg af arbejdsmiljørepræsentanter og de skal også have kendskab og instruktion i registreringsprocedurer for hhv. arbejdsskader og krænkende handlinger. At der sker mange af de samme typer af krænkende handlinger, betyder ikke at man skal undlade at registrerer disse hændelser. Det kan have store konsekvenser for den ansatte om disse gentagne handlinger er registreret eller ej. Endelig bør man have fokus på de krænkende handlinger, fordi gældende fra 2019 bliver det et krav i Arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal arbejde med krænkende handlinger. Fordelingen af hændelser er, at ca. 96% af arbejdsskaderne og de krænkende handlinger anmeldes af Velfærdsområdet, hvor størstedelen er Social & Sundhed samt Børn & Undervisning. Fordelingen er 248 stk. hændelser er anmeldt som arbejdsskader og 146 stk. er registreret som krænkende handling. Af de anmeldte hændelser i 2018 er der sygefravær på 62 stk. i intervallet 1 3 mdr. fravær. Hvis man alene fordeler fraværet på de anmeldte arbejdsskader, er der sygefravær på hver 4. anmeldt arbejdsskade og for hver 6. anmeldt hændelse (anmeldt arbejdsskade + registreret hændelse). En hændelse medvirker til, at der opstår et produktivitetstab og samtidig påvirker en arbejdsskade med fravær også trivslen på arbejdspladsen. Arbejdsskader med fravær fremgår ikke nødvendigvis af fraværsstatistikken, da fravær i relation til arbejdsskader ikke nødvendigvis registreres som afledt en arbejdsskade, det er måske først senere i forløbet, at det fremgå, at det er en arbejdsskade, som har været årsag til fraværet. Yderligere bør det bemærkes, at ca. ½ af de anmeldte arbejdsskader, sker for medarbejdere med mindre end 3 års anciennitet, hvilket kunne indikere, at instruktionsbeføjelsen ikke nødvendigvis helt overholdes. Hele 37% af de anmeldte hændelser sker for medarbejdere med maks. 1 års anciennitet. Såfremt instruktionsbeføjelsen ikke overholdes, er der tale om en eksponering i forhold til erstatningskrav fra skadelidte, idet kommunen kan blive pålagt erstatningsansvar for manglende instruktionsbeføjelse og dermed kan en arbejdsskade medføre såvel arbejdsskadeerstatning som erstatning fra kommunens ansvarsforsikring. Årsagen til, at der sker så mange arbejdsskader på ansatte med kort anciennitet bør undersøges nærmere. Forholdet bør analyseres yderligere. Fordelingen på alder er, at 35 % af de anmeldte hændelser sker på medarbejdere i aldersgruppen under 20 år til og med 39. år. Altså i den alderskategori, hvor der endnu ikke sker fradrag grundet alder. En arbejdsskade i denne aldersgruppe vil påvirke den kommunale økonomi i mange år fremover. Der er potentiale til, at forebyggelse af arbejdsskader og krænkende handlinger prioriteres både af hensyn til produktivitetstabet, trivslen på arbejdspladsen og budgettet til arbejdsskadeerstatning. Krænkende adfærd påvirker også trivslen på arbejdspladsen negativt og på den lange bane kan de give arbejdsskader. Ultimo 2018 besluttede direktionen, at Sundhedsafdelingen skulle udarbejde et kommissorium, som havde til formål at sikre, at arbejdsskader med fravær indgik i Sundhedsordningens arbejde med sygefravær og dermed blev en del af afdelingens arbejdsområde. Sluttelig skal det oplyses, at den samlede hæftelse for arbejdsskader 2018 er kr. 12,5 mio. mod kr. 15 mio. i 2017, altså et fald i den samlede hæftelse. 7

8 Den overordnede konklusion må være, at fokus bør være på forebyggelse af arbejdsskader. Arbejdsskader med fravær koster mange penge, både til erstatninger, tabt produktivitet og i forhold til trivslen på arbejdspladsen. Da Assens Kommune er selvforsikret for arbejdsskader, er det også en økonomisk gevinst for kommunen at få indtænkt arbejdsskader i sundhedsordningens koncept, således man får struktureret indsatsen i forhold til forebyggelsen af arbejdsskader som en del af at begrænse sygefraværet. Der har tidligere været en dialog og drøftelse med Sundhedsordningen i forhold til at anvende de beskrevne anbefalinger. Der henvises til bilag: Opgørelse af arbejdsskader og årsagskategorier for arbejdsskader og benchmarking. Tingskader Skadeåret 2018 blev præget af en frostsprængning på Kerte Skole. Skadeomkostningen er estimeret til at beløb sig til ca. kr. 1.4 mio. I opgørelsen af tingskader er omkostningen oplyst, men indgår ikke i de samlede udgifter til skadeomkostninger for 2018, idet skaden ikke er udbedret og dermed er udgiften ikke afholdt. Af andre skader skal nævnes indbrudsskaden på Assensskolen. Skolen opbevarede store mængder af IT-udstyr i skabe, som ikke var egnet til og ikke godkendt som værdiopbevaringsenhed. Yderligere havde skolen ikke forholdt sig til, om der var behov for anden sikring eller yderligere sikring af den store koncentration af IT-udstyr. Grundet placeringen af IT-udstyr i usikrede skabe medførte det et fradrag på 60% i erstatningsopgørelsen. Erstatningen blev efter fradrag opgjort til ca. kr En anden skade, som bør nævnes er brandskaden på ungdomsskolens bus i Sverige. Hændelsen blev håndteret super af de involverede parter og passagerne blev fragtet hjem i god behold. Brandskaden beløb sig til ca. kr I forhold til ansvarsskader er det typiske erstatningskrav om tilskadekomst grundet huller og niveauforskelle i køre- og gangarealer. 57% af de rejste erstatningskrav er i relation til huller og niveauforskelle. I 2018 der er ikke blevet pålagt erstatningsansvar for personskader, hvilket har medført begrænset udgifter til erstatninger. For kaskoskader er der sket en negativ udvikling i forhold til 2017 og Både antalsmæssigt og udgiftsmæssigt er der sket en kraftig stigning i skadeudviklingen. I 2018 har der været flere totalskader af motorkøretøjer og disse uheld har desværre haft en effekt i forhold til arbejdsskader. Bl.a. har det ene færdselsuheld medført en hovedlæsion. Mere end 50% af skaderne er i relation til Velfærd. Det er også området, hvor de ansatte kører meget og i alle kroge og områder af kommunen. Tidligere har man i hjemmeplejen med succes gjort brug af at sende medarbejderne på køretekniske kurser afholdt internt i kommunen, men disse har ikke været gennemført i samme omfang i 2018 som i de foregående år. Skadeudviklingen viser, at det der en ok ide, at dette tilbud opretholdes, men samtidig er det også et tilbud der skal holdes i gang kontinuerligt for at bevare en effekt. Der er mange kørselsskader, hvor uopmærksomhed har betydning for skadens opståen. Anbefalingen er, at man genoptager afholdelse af disse køretekniske kurser. Konklusion Der har i 2018 været flere skader end året før. Der har været mange hærværks- og indbrudsskader og alene indbruddet på Assensskolen vejer tungt. Den samlede skadeomkostning beløber sig til ca. kr for denne skade. 8

9 For bygningsskader er vandskader den typiske skadeårsag og skadeårsagen har potentiale til at udvikle sig til storskader. Vand i bygninger er ikke godt, følgeskaderne bliver ofte omfattende og det tager lang tid at få udbedret vandskader. Mange faktorer har indflydelse på, om der opstår vandskader. Der er mængder af gamle rør i de kommunale bygninger. Der er installationer, som er udført forkert. Derfor vil der også fremover opstå vandskader. Indkøb af forsikring er en finansieringsform og uanset valg af forsikringsløsning, betaler man selv sine skader. Men en forsikringsdækning vil altid være en dyrere løsning, da der betales for administration og hensættelser til storskader og man kan blive mødt af at skulle opfylde krav fra forsikringsselskabets side for at bevare en forsikringsdækning. På sigt vil det være en fordel at forsøge at begrænse skadernes opståen og omfang. Men selvom man forebygger, kan der stadig opstå skader. Vurderet ud fra den samlede periode kan det konkluderes, at det har været en god ide at vælge risikostyring til. Assens Kommune har ikke råd til at vælge forsikringsdækning for driftsskader. Endelig skal man huske på, at en forsikring er en kontrakt, hvor der er vilkår i form af forsikringsbetingelser og fordi man har indkøbt eksempelvis brandforsikring, så indeholder forsikringsbetingelserne en klar og tydelig definition af, hvornår en brand er omfattet forsikringsdækning, altså man kan godt have skader, som er undtaget forsikringsdækning. Hvilket frostsprængningen på Kerte Skole bekræfter. Men risikostyring er ikke kun forsikring og sikring risikostyring handler også om adfærd og holdninger og om behovet for en sikker og tryg drift med få tidsrøvere som eksempelvis skader. Derfor bør skader undgås og omfanget af en skade begrænses mest muligt. Derfor bør Assens Kommune fortsat vælge risikostyring til og aktivt arbejde på skadeudviklingen, således kommunen forsætter med at være en god risiko, som forsikringsselskaberne forventelig vil byde på også fremadrettet. Hvis Assens Kommune fortsat ønsker at indkøbe forsikring for storskader til en fornuftig præmie, er det vigtigt, at der hele tiden og konsekvent er afsat midler til finansiering af risikostyring. Risikostyring betyder også, at man tager ejerskab for egne skader og at man har noget at tilbyde forsikringsselskaberne uanset om forsikringsselskaberne udviser svingende indtegningsvilje af kommunale forsikringsporteføljer. Forsikringsselskaber er en kommerciel forretning, som skal generere overskud og det kan have en afsmittende effekt på tilgangen til indtegning af risici. Det er derfor vigtigt, at man har risikostyring så man ikke bliver underlagt forsikringsselskabernes acceptpolitik. Og det er yderligere vigtigt i forhold til 2019, da det skal vurderes, om Assens Kommune skal forlænge den eksisterende forsikringskontrakt med et meget lavt præmieniveau eller vælge at gennemføre et forsikringsudbud. Får kommunen et attraktivt forlængelsestilbud på den kommunale del af forsikringsprogrammet, skal man være opmærksom på, at både den gode skadehistorik samt det forhold, at kommunen prioriterer risikostyring økonomisk, har betydning og måske en forudsætning for en forlængelse af de nuværende kontrakt. Der bør derfor fortsat være midler til risikostyring --- Tallene taler deres eget tydelige sprog. Bilag: Opgørelser - Arbejdsskader Opgørelser Forsikringspræmier og tingskader Benchmark arbejdsskader