Risikostyringsrapport 2013 Assens Kommune

Transkript

1 Risikostyringsrapport 2013 Assens Kommune 1

2 Indledning Rapporten omfatter Rapporten omfatter en handlingsbeskrivelse samt opgørelse over skadeforløb herunder udgifter samt rapportering af forbrug af anlægsmidler. Arbejdsopgaver Nedenstående er uddrag af arbejdsområder, som risikostyring har haft som særlige indsatsområder i 2013: Udbud Automatisk Brandalarmeringsanlæg Udbud Automatisk tyverialarm, kontrolcentralydelser samt vægterydelser Udbud overfaldsalarm Jobcenter Implementering af nyt skadesystem INSUBIZ Etablering og konvertering af tyverialarmanlæg løbende proces Forsikring skadeopgørelser Økonomi Selvforsikring og anlæg Medlem af IT-sikkerhedsudvalg Servicering af de kommunale institutioner herunder besøg (holdningsbearbejdning) Lækagesikring vand- og fjernvarme I samarbejde med bygningsafdelingen udarbejdelse af standard kravspecifikation for tekniske installationer i bygningsmassen Rejse og gennemføre erstatningskrav mod skadevoldere (hvor der sket skade på kommunale værdier f.eks. glasskader). Opgradering af mekaniske låseforhold En omfattende arbejdsopgave i Risikostyring er udbud. Der gennemføres løbende udbud på sikringsopgaver. Udbud er omfattende både tids- og ressourcemæssigt, men når resultatet foreligger, viser det sig, at konkurrenceudsættelse er relevant der gives gode priser og bedre kvalitet. I 2013 har udbuddet af overfaldsalarm Jobcentret været en stor og omfattende opgave. Udbuddet afslørede, at markedet for personalealarmer, er meget broget og leverandørerne er ikke vant til konkurrence og ikke vant til, at bygherrer el. kunder stiller krav i form af kravspecifikationer. Endvidere er markedet kendetegnet ved få leverandører med hver deres eget system, som på den lange bane er en udfordring. Man bliver som kunde let afhængig af en bestemt leverandør. Hvilket sker uanset valg af system. Tydeligt, at det er en branche, hvor det traditionen tro har været leverandøren, som har dikteret og bestemt kundens behov. Udbuddet medførte, at Assens Kommune fik mulighed for at indkøbe en SQl-server(fælles server) til håndtering af samtlige personalealarmer på en central platform. Løsningen medfører endvidere mulighed for at hjemtage vagttjenester i forhold til nødkald i hjemmeplejen i Assens Kommune. På sigt kan det medføre besparelser, lettere administration, i forhold til hurtigere ekspedition af nødkald til borgerne, altså en kvalitetsforbedring i forhold til sikring af både udsatte grupper af personale og borgere. Vi administrerer vores egne data til eget formål. Samtidig får vi mulighed for at udbygge nødkald til udsatte personalegrupper eksempelvis hjemmehjælpere, som ofte er alene på job. Også i 2013 er der gennemført udbud på etablering af ABA-anlæg på kommunale institutioner udbuddet omfattede 6 institutioner. Her viste udbuddet, at prisniveauet er steget. Prisen på installationen kan ikke presses yderligere. Udbuddet viste så en anden tendens nemlig lave priser på de krævede serviceeftersyn. De senere års lave prisniveau, har kostet på kvaliteten på udførelsen af arbejdet. Kvaliteten har været for dårlig. En arbejdsopgave, som er værd at nævne, er lækagesikring. En kompleks sikringsinstallation der skal tages en del hensyn ved programmering af installationen. Der skal tages hensyn til slangevendere, adgangsveje og anvendelsen af bygningen. Men installationen, kan stadig forhindre og minimere en vandskade. På Tommerup Skole har skolen af egen drift indkøbt et energistyringssystem som ved mere forbrug af energi 2

3 herunder vand - vil give en alarm. At der ikke lukkes for vandet, betyder at der på trods af en alarm får en omfattende vandskade skadeudgift ca. kr Derfor skal lækagesikring udføres korrekt og der skal lukkes for vandet ved merforbrug. Risikostyring har også til opgave at rejse krav om erstatning mod personer, som forvolder skade på ting tilhørende Assens Kommune dette er ofte en overset opgave og der er gode muligheder for at opnå erstatning i 2012 blev der rejst krav for ca. kr fordelt på 2-3 institutioner i kommune. Ingen tvivl om, at vi kun har fat i en brøkdel af de mulige erstatningskrav. Risikokoordinatoren deltager i gruppen om IT-sikkerhed og det bør bemærkes, at serverrummet på rådhuset bør sikres yderligere. Serverrummet bør sikres yderligere mod tyveri i form af tyverisikrede beslag på indgangsdøre og ekstra låse på døren. Både af hensyn til den fysiske skade (værdikoncentrationen) og ud fra en driftsmæssig betragtning vi er sårbare over for en skade i et serverrum. Men også vurderet ud fra ITsikkerhedsmæssig vinkel. Omkring rådhuset er sikringsniveauet stadig udfordret. Det er problematisk, at mødedeltagere lader personaledøre stå åben ved at anvende kiler, mælkekasser, stole el. andet som kan holde en dør. Formålet med adgangskontrol er netop, at man kan åbne og lukke døre efter behov og endelig bør mødedeltagere retlig få adgang til mødecentret via indgangsdøren i mødecentret. Altså, at man anvender mødecentret efter den oprindelige hensigt. På rådhuset findes store værdikoncentrationer og et tyveri/indbrud kan hurtigt blive en bekostelig udgift. Der bør rettelig etableres yderligere sikring af rådhuset eksempelvis kan man etablere tyverialarm på selve trappen. I perioden er det nu blevet cementeret, at sikringsleverancer er bygherreleverancer og vi kan konstatere, at entydige kravspecifikationer til etablering af de tekniske sikringsanlæg efterfølgende medfører mulighed for at afholde udbud, som giver nogle gode priser til service og vedligeholdelse. En del af disse anlæg er lovbefalet derfor kan man lige så godt definere en standard det kan konstateres, at det giver pote. I 2013 er der anskaffet et nyt skaderegistreringssystem INSUBIZ. Formålet med anskaffelsen var, at man fik samlet alle skadedataene i en database nemlig Assens Kommunes egen database. Det har været en omfattende proces at få konverteret skadedata og forsikringsporteføljen til et nyt forsikrings- og skadesystem. Indsatsområder er stadig fokus på skader på kommunale køretøjer især hjemmeplejen. Risikostyring forventer særlige indsatser i forhold til dette område der planlægges en række kørekurser, hvor der er en blanding af både teori og praksis. Det forventes i gangsat i Risikostyringsgruppen I perioden har risikostyringsgruppen arbejdet med en ny strategi for risikostyringsgruppen og umiddelbart kan det konkluderes, at der ikke er kommet meget fra gruppen, men gruppen har dannet grobund for et tværgående samarbejde, hvor man er blevet opmærksom på de enkelte medlemmers kompetence og i stigende grad udnytter disse. Sammensætningen af gruppen er uændret. Gruppen har i 2013 arbejdet med beredskabsplanlægningen og har udarbejdet et notat til forelæggelse for direktionen. Holdningsbearbejdning Risikostyringskoordinatoren foretager institutionsbesøg meget ofte i forbindelse med skader, hvor institutionen og dens leder er meget mere lydhør og motiveret for at ændre adfærd. Risikostyring kræver, at man aflægger besøg, følger op, kommer med forslag og ideer og er lydhør. Risikostyring kræver et netværk. Risikostyring handler også om at være klar over, at skader og hændelser opstår på trods af risikostyring, men 3

4 risikostyring er også at kunne begrænse omfanget af hændelser derfor er institutionsbesøg og udbredelse af kendskabet til risikostyring vigtige elementer. God risikostyring kræver ledelsesopbakning, god risikostyring giver tryghed og for at kunne praktisere god risikostyring kræver det midler til både drift og anlæg. Forsikring Bilag til rapporten over skadeudviklingen samt udviklingen i forsikringsudgiften Bygnings- og løsøreforsikring 2013 blev præget af to store storme. Allan i oktober og Bodil i december. Begge storme medførte skader på kommunens bygninger. Bl.a. en gavl i daginstitutionen Bøgedalen blev revet fra den resterende del af bygningen. Taget på bofællesskabet Skelvej, blev skadet med den konsekvens, at taget skulle omlægges. Samlet har stormene medført en skadeudgift på ca. 1.5 mio, hvoraf ca. kr er i relation til udlejningsejendomme. I forhold til samlede beløb til skader, fremgår det tydeligt, at den største udgift har været til disse storme - det ses også af antallet af skader, hvor størstedelen er til stormskader 66 stk. Øvrige skader har et begrænset omfang. Ansvarsforsikring Der er i 2013 rejst mange krav om erstatning mod Assens Kommune. I forhold til 2012 er der tale om en stigning 21 stk. eller svarende til en stigning på 58 % - point. Størstedelen i relation til huller på gade og veje. Beløbsmæssigt, er der tale om en mindre udgift end i Motorkøretøjsforsikring I forhold til 2012 er der tale om stigende udvikling både i forhold til antal og beløbsstørrelse. Allerede sidste år blev det anbefalet at have fokus på udviklingen og med stigende udvikling i 2013 betyder det, at der nu må indsatser til i et forsøg på at minimere udgiften. Også i 2013 er det socialområdet, der har flest skader og stadig mange af skaderne har karakter af at være frekvensskader. Det er oplagt i en tid med knaphed på ressourcerne, at man ved forebyggende indsatser begrænser udgiften til skader. Det er ærgerlige penge at skulle betale og midlerne tages fra driften. Konklusion Der er tale om en forholdsvis stabil skadeudvikling antalsmæssigt i perioden De to storme i 2013, har haft betydning for skadeudviklingen i 2013, men det er værd at bemærke, at der er tale om mindre skader i forhold til stormskader. Udsving i perioden kan tilskrives de to storme, samtidig viser perioden faldende tendens i det økonomiske omfang. De samlede omkostninger til forsikringer og skader er i perioden faldet fra 6.5 mio. kr. til 4.3 mio. kr. der er tale om et fald på ca. 2.2 mio. kr. Umiddelbart kan det konkluderes, at det i perioden har været en god ide at vælge risikostyring til og der er ingen tvivl om, at risikostyring fremadrettet vil være en del af en kommunal drift. Kommunerne har ikke længere råd til at vælge forsikringsdækning for driftsskader og mindre skader. Behovet for at have en sikker, stabil drift med få tidsrøvere vejer tungt. Derved bør skader undgås og i hvert fald begrænses. Det seneste forsikringsudbud viser en hel klar tendens: Forsikringsselskaberne vil ganske enkelt ikke finansiere sådanne skader og i længden er det også uholdbart, der er trods alt tale om pengebinding. Endelig vil et forsikringsselskab, som skal finansiere driftsskader, stille krav om forebyggende indsatser og disse krav er måske ikke forenelige med den kommunale drift. Ved at vælge risikostyring, har man noget at byde ind 4

5 med. Eksempelvis under det netop afholdte udbud, hvor der blevet stillet krav fra forsikringsselskaber til Assens Kommune bl.a. i relation til de Åbne Biblioteker. Her beskrev Assens Kommune, hvorledes vi sikrer de Åbne Biblioteker i kommunen, med den konsekvens at forsikringsselskaberne accepterede den valgte sikringsløsning. Desværre er forsikringsselskaberne i 2013 blevet endnu mere nidkære og rigide med indtegning af kommunale risici med den konsekvens, at selv kommuner med gode skadetal, har været nødsaget til at acceptere begrænset forsikringsdækning. Formodningen er, at tendensen bliver endnu mere udtalt. Også bliver der virkelig behov for risikostyring netop for at forhindre en storskade, da denne kan være i form af egenudgift. Assens Kommune har valgt en god forsikringsløsning der etableres forsikringsdækning for storskaderne og skader, som kan presse kommunens økonomi. Men risikostyring er ikke kun forsikring og sikring risikostyring handler også om adfærd og holdninger. Installering af eksempelvis tyverialarm, kan ikke stå alene der skal ske en holdningsbearbejdning, så der er en forståelse for, at der etableres diverse sikringsanlæg. Et sikringsanlæg gør ikke meget gavn, hvis de ansatte ikke har forståelse for behovet for af sådan et anlæg. Så når Assens Kommune forsat vælger risikostyring til og aktivt arbejder på skadeudviklingen, er kommunen en god risiko, som forsikringsselskaberne vil byde på. Hvis Assens Kommune fortsat ønsker at kunne tegne forsikring for storskader, er det vigtigt at der hele tiden og konsekvent er afsat midler til finansiering af risikostyring. Selvforsikring arbejdsskader opfølgning Stifinderprojektet Der henvises til beslutning i 2013 om forebyggelse af potentielle storskader. I forbindelse med udarbejdelse af selvstændig opgørelse af selvforsikringsordningen, er der iværksat tiltag fra 2013 til forebyggelse af skete arbejdsskader. I 2013 blev det besluttet at med virkning fra 2014 at afprøve Stifinder projektet. Det er et projekt der udelukkende opererer i forhold til arbejdsskader, der er sket og hvor forventningen er, at der kan ske anerkendelse af både erhvervsevnetabs- og mènerstatninger. Projektet har til opgave at fortage indsatser der kan begrænse udgiften. Der er tale om det lange seje træk, men allerede ca. et års tid inde i projektet, kan det konstateres, at der er tale om en effekt. 5

6 Opgørelse - Forsikringspræmie og tingskader Tingskader Forsikringspræmier *) Bygning- og løsøreforsikring Ansvarsforsikring Motorkøretøjsforsikring Katastrofedækning - arbejdsskade Mindre forsikringer Totalt *) Beløb for bygningsforsikring indeholder præmie for udlejningsejendomme. Mindre forsikringer indeholder præmie til ansvarsforsikring for udbud. Totale skadeomkostninger inkl. hensættelser til skadereserver Bygning- og løsøreforsikring **) Ansvarsforsikring * Motorkøretøjsforsikring Katastrofedækning - arbejdsskade Samlede udgifter til forsikringer * ) skadeomkostningerne er inkl. udgift til administration af erstatningskrav **) Inkl. udgiften til stormskader "Allan" ca. kr. 1.5 mio. hvoraf kr er i relation til udlejningsejendomme. Skader - antal Brandskader inkl. lynnedslag Tyveri(indbrud) Hærværk inkl. glas Vandskader Anden bygningsskader - storm *) 1 66 Bygnings- og løsøre i alt *) I 2013 er tallet inkl. stormskader "Allan"og Bodil Motoransvar Kasko Kombinerede ansvars- og kaskoskader Autoskader i alt Ansvar - generel Ansvarsskader i alt

7 Erstatningsudbetalinger fra forsikringsselskaber Bygnings- /løsøre *) Motorkøretøj Ansvarsskader Totalt *) Samtlige stormskader efter "Allan" og Bodil er ikke endelig opgjort derfor er erstatningsudbetalingsbeløbet med forbehold. 7

8 Opgørelse - arbejdsskader Antal skader Arbejdsskade - præmier i 2008-niveau i mio kr. *) 10 10,2 10, , Hæftelse pr i mio kr Udbetalinger Behandlingsudgifter Briller Erhvervsevnetab - kapitaliseret**) Honorar, erklæringer, konsulenter o.a Mén - godtgørelser Tandskader Erhvervsevnetab - løbende ydelser***) Administration, arbejdsskadestyrelsen Administration, Ankestyrelsen Administration, Willis Aktuarrapport I alt *) Forventet præmieniveau ved tegning af forsikringsdækning **) Erhvervsevnetab kapitaliseret. Er der tale om erhvervsevnetab (EET) på maks. 50 %, så får skadelidte pr. automatik sit erhvervsevnetab kapitaliseret til et engangsbeløb. ***) Erhvervsevnetab løbende ydelse. Er erhvervsevnetabet (EET) over 50 %, så kan skadelidte vælge at få sit erhvervsevnetab som løbende ydelse eller en blanding, hvor de første 50 % af EET bliver i form af en engangsydelse og den del som overstiger 50 % omregnes til en løbende ydelse. 8

9 Halvårsopgørelse Stifinder I perioden januar til juni, er der arbejdet med 37 sager,hvoraf de 10 sager var gratis prøvesager. Fordelingen er 2 stk. potentielle erhvervsevnetabssager og 23 stk. varigt mèn sager. Blandt sagerne har der været en del, hvor formålet har været at nedbringe sygefraværet. Af disse 37 sager, er de 18 stk. afsluttet mens de resterende stadig er under bearbejdning/behandling. På de afsluttede sager, er der opnået en reduktion i varigt mèn-godtgørelsen på ca. kr , mens der i relation til erhvervsevnetabet er en forventet reduktion på ca. kr. 1.7 mio. Indvendingen kan være, at det er uetisk at forsøge at begrænse en erstatning til en skadelidt. Det er ikke korrekt, idet skadelidte jo skal leve med sin skade resten af livet og skadelidte er absolut interesseret i at få begrænset sin skade mest muligt.. også i forhold til smerter og fastholdelse på arbejdsmarkedet. I forhold til sygefraværet kan det ses, at indsatser i forhold til den skadelidte medvirker til at begrænse perioden med sygefraværet.. Det betyder meget i forhold til økonomien, men også i forhold til skadelidte selv. Erfaringen viser, at jo længere sygefravær - jo større er risikoen for udfald af arbejdsmarkedet for skadelidte. Konklusionen er, at konceptet virker.. Det gør en forskel.. rettelig bør man måske arbejde mere for at få de private pensionsselskaber til at deltage i udgifterne.. på den lange bane, vil det også komme disse private aktører til glæde. 9