Jeg satte mig på en bænk i en park og overvejede, hvad lægen havde sagt. Jeg havde vaskulær demens. Det er en af de mest almindelige former for

Transkript

1 [ t

2 .j ' ', '....'' ugerne op mod ju biver der hver eftermiddag i Kongens Have i Odense tændt hundredvis af1evende ys. Sammen opyser de parken ' og spreder varme og juestemning. Netop sådan en eftermiddag kom jeg igennem parken på min vej hjem fra ægen. Jeg fandt en bænk og satte mig tungt m~d. Et par ys ved siden af bænken var bæst ud. Om et par timer vie de ae sukkes, et for et, og mørket vie omsutte parken. Jeg tænkte på ægens døm: vaskuær demens. Ligesom ysene døde min hjerne ud, de for de. Nqge områder var aerede døde, deraf mine '. probemer med at huske: de evigt forsvundne nøger, brier, hjemmesko. Snart vie fere områder miste ittiførsen, hvem ved hvike? Evnen ti at tae, at spise, at genkende mine kære. Og ti sidst vie der i min hjerne herske et evigt decembermørke. f,

3 Jeg satte mig på en bænk i en park og overvejede, hvad ægen havde sagt. Jeg havde vaskuær demens. Det er en af de mest amindeige former for demens, og den skydes en række mindre bodpropper i hjernen, der får hjernevævet ti at dø som føge af itmange. Udvikingen i sygdommen kommer ofte i ryk, og symptomerne afhænger af, hvike områder af hjernen der rammes. Jeg havde ænge haft probemer i hverdagen og svært ved at huske dagig~ags ting, og nu havde jeg fået \forkaringen. LU

4 KAPTEL 11 FKTON - NOVELLER Ariayse af noveer Træning i observation Tekstanayse Mange eever i socia- og sundhedsuddanneserne synes, at arbejdet mep tekstanayse er meget angt fra kernen i deres fag. Måske tænker du også: Hvad ska det bruges ti? Tekstanayse er grundæggende en træning i observation. Du kan træne din evne ti at observere ved at observere, hvad der sker i en tekst. Ligesom du aver en dataindsaming hos Fru Petersen, er en anayse en dataindsaming. begge tifi::!=de samer du dine observationer ti en f~rtokning - en overordnet forståese af temaer. og probemfeter. Når dli ska arbejde med fiktion, fx en novee, må du først have æ~t teksten grun- ' digt, måske fere gange, og have taget notater eer understreget undervejs. Herefter arbejder du med at forstå teksten ved at se på dens forskeige dee. Det kader vi at ave en tekstanayse. ' i }~ ' " 1 en 'anayse af en novee tager du fat i fem punkter: 0 Opbygning C Fortæer 0 Sted,.mijø, tid e Personer 0 Sprog Der er fem punkter athuske, når du. anayserer en novee. 128

5 DEL KAPTEL 1i. rn:ton - t,jcjveu ER OPBYGNNG Det første, du ser på, er noveens opbygning: Hvordan indedes teksten?. Hvor er højdepunkterne?. Hvordan afsuttes den? Opbygn:ng r (, i v : t ' ' Hvis noveen begynder direkte i handingen, uden indedning, siger vi, at den starter "in medias res". Det betyder "midt i tingene". Denne måde at starte på kan virke som en appetitvækker. Den indfanger æseren, fordi vi med det samme er midt i handin-. gen. Et eksempe kunne være: "Saget kom het uventet, og jeg bev sået omkud... " ndedning "in media res" ~ Det kan også være, at noveen starter med handingens begyndese eer optakten Optakt,, r: ti en begivenhed, eventuet med en ie præsentation. Dette kan gøre den ettere at forstå og føge med i. Et eksempe på det kunne være: "Det var i 1976, om somme- 1- ' ren, hvor jeg var fire år gamme..." i i f! f ØVELSE (D-NVEAU) Kommenter indedningen ti teksten herunder. Hvad får den dig ti at tænke på? Får du yst ti at æse videre? Hvorfor eer hvorfor ikke? "November igen. Og ti og med sådan en regnfud dag, hvor yset forsvinder sidst på eftermiddagen, så man pudseig opdager, hvor mørk hee verden er ; bevet. Der igger stadig bade, som træerne har kastet af sig, men de er mør- J - kebrune nu, ikke røde og gue og gydne, som når de ige er fadet og igger \ på jorden i sprøde, knitrende bunkerff. (Fra Bo Green Jensen: "Magnus i november" fra noveesamingen Sosort og snefnug, 1999). i ; \ Når du æser en novee, vi der ofte være forskeige højdepunkter undervejs. Hvor d.e Højdepunkter er paceret, er sevføgeig forskeig fra tekst ti tekst, men det kan være en god ide at notere sig, hvor noveen er mest spændende, eer hvor det vigtigste sker. Det er ofte også her, vi ska finde de centrae temaer i noveen. Centrae temaer J Overvej også, hvordan noveen sutter. Den har måske en åben sutning, der Åben sutning r.! inviterer æseren ti sev at digte videre og forestie sig, hvad der videre vi ske. Det kan også være, at ae brikker fader på pads ti sidst i en ukket sutning, hvor der ikke Lukket sutning evnes meget pads ti æserens fantasi..i 129

6 DEL (i' f;aptel 11 FKTON - NOVELL ER Jegfortæer, 3. personsfortæer, Avidende fortæer FORTÆLE~ Det er gennem fortæerens ord, at vi forstår det hee. en novee kan der være en jegfortæer, en 3. personsfortæer eer en avidende fortæer..i.,. " Troværdig Jegfortæeren Hos jegfortæeren ser vi det hee gennem jegets øjne. Stemmen er per; onig og nærværende. Ti gengæd er du som æser nødt ti at spørge dig sev: Er fortæeren troværdig? Har jeg grund ti at tro, at fortæeren bider mig noget ind? Hos jegfortæeren føger vi som rege tanker og føeser hos fortæeren, hvorimod vi ikke får at vide, hvad de andre personer tænker og føer. Det er fristende at se fortæer og forfatter som deri samme person, især ved en jegfortæer. Men husk, at en forfatter fx godt kan være en 50-årig mand, der skriver en novee med en 12-årig pige som jegfortæer. Fortæeren er en fiktiv person, mens forfatteren er en virkeig person, der skriver tekster. ndre synsvinke Ydre synsvinke Fast synsvinke Skiftende synsvinke 3. personsfortæer 3. personsfortæeren kan genkendes ved, at ae personerne i noveen omtaes ved havn eer som "han" eer "hun". Hvis ordet "jeg" bruges, er det kun i direkte tae, fx: "1eg vidste det ikke,' sagde hun". Noveer med 3. personsfortæer kan have ydre eer indre synsvinke. Ved ydre synsvinke betragter fortæeren udeukkende personerne udefra, og deres tanker og føeser kommer kun ti udtryk i det, de siger. Ved indre synsvinke beskriver fortæeren, hvad personerne tænker og føer. Ofte vi noveer have en banding af ydre og indre synsvinke. noveer med 3. personsfortæer undersøger vi også, hos hvem synsvinken igger. Hvike øjne ses handingen gennem? Hvis det var en fim, hvem fugte kameraet så? Hvis vi føger en person og opever handingen udeukkende fra hans eer hendes synspunkt, kades det fast synsvinke. Hvis vi føger fere forskeige personer, kader man det skiftende synsvinke. f.! "' Avidende fortæer Hvis fortæeren beskriver at om personerne i teksten - ae deres tanker, føeser og meninger - kades det en avidende fortæer. Den avidende fortæer ved noge gange ting, som ingen af personerne i teksten ved, eer kan forudsige ting, som først vi ske senere i teksten. Fx: "Hun vidste ikke, at det skue bive sidste gang, hun så ham i ive". t i 130

7 . ; ~. '. '. -.., '. ' --. >,.. '.. -'. - ',,. i DEL ~ Kt\ PTEL 11 FKT ON - t,jo\/ ELLER ØVELSE (C-NVEAU) Hvike typer fortæer har vi i de føgende to noveeuddrag? '-.. "' ~ i. ~ J 1 r ' t~. r )! f ), '-" j.! 'i ""Pejepan for Lydia" stod der øverst. Der var forskeige notater, såsom: "Lydia biver uroig, hvis ikke morgenbakken er kar, når hun har fået tøjet på:' Pejepan? Biver uroig? Hvem havde agt det stykke papir_ her? Jeg forstod det ikke, og jeg ringede ti min datter. Jeg kom ti at grine, da jeg beskrev panen for hende. "Har du hørt noget så underigt? Hvordan tror du, det er havnet her?" sagde jeg, jeg var vis på, hun vie more sig ige så meget og undre sig med mig. "Jamen mor!" sagde hun. Det er jo hjemmehjæpens:' "Jeg har ikke brug for hjæp, jeg karer mig sev! Det ved du da!" sagde jeg forarget:' (Pia Juu: "Pejepan fo r Lydia" fra noveesamingen dengang med hunden, 2005). "Jo, de var hyggeige, de små træf ved stranden. Og hun havde somme tider tænkt, at hvis ejigheden bød sig, vie hun sige, at de var meget vekomne ti at kigge indenfor en gang, han og konen og hunden sevføgeig. For de måtte kunne snakke sammen om andet end vejret:' (Martha Christensen: "Stranden rundt'' fra noveesamingen Gansbifeder, 1982). Baggrund for handingen Din næste opgave for at forstå noveen er at se på det, man kunne kade baggrunden for handingen, dvs. hvor og hvornår den foregår, og hvor ang tid den strækker sig over. STED OG MiUØ Du ska finde steder i teksten, hvor det fortæes, hvor handingen foregår, atså hvike steder og mijøer, der er i noveen, om det er by eer and, et fattigt eer et rigt mijø. Du kan bruge din viden fra socia- og sc:1mfundsfag og fx se på, hvike ivsformer personerne i noveen har eer har haft. rm Tiden er ofte vigtig i en novee. Først ska du fastså den historiske tid. For at finde ud af den, er du nødt ti at næræse teksten og finde eksemper, der kan pege på, hvornår noveen foregår. Du kan fx se på, om der nævnes: Hvor handingen foregår Den historiske tid Hvornår 13 1

8 DEL ( KAP TEL 11 F KTON - NOVELL ER Kronoogi$k: handingen foregår i tidsmæssigt ogisk rækkeføge. Historiske begivenheder (2. verdenskrig, 11. september 2001 osv.) Historiske personer (Hiter, Stauning osv.) Personers påkædning (bød hat, cowboybukser, hængerøvsbukser, strutskørter osv.) Personers job (mækedreng, dataog, hjemmehjæper osv.) Hverdagsting (kaffeerstatning, p-pier, mobiteefoner osv.) Speciee emner, der interesserer personerne (kvindesag, roespi, drivhuseffekt osv.) Hvor ang tid? Skriv dine eksemper ned, så du har gode argumenter, hvis dine kassekammerater mener noget andet end dig. Dernæst finder du. ud af, hvor ang tid noveen strækker sig over - om handingen foregår over et øjebik, en dag eer et år. Her ska du se på, 0111 noveen er kronoogisk, eer om der er brugt tibagebik eer fashback. \., (',,) :! r; r: 1, J J 1 t: r Ydre per:.oniørakteristik Kroru!ogisk er, når handingen foregår i tidsmæssig ogisk rækkeføge: først sker der noget, så sker der noget andet osv. Tibagebik er, når en af personerne i noveen tænker tibage på noget, der tidigere er sket. Fas;hback er, når hee handingen i en kortere eer ængere de af noveen fyttes tibage i tiden. PERSONER Når du ser på, hvordan personer i en tekst er beskrevet, kades det at give en personkarakteristik. Normat vi vi begynde med den ydre personkarakteristik. Det kunne være, hvordan teksten beskriver personens: Ader Udseende Bopæ Ydre handinger Husk at give eksemper fra teksten. ndre persgnkarakteristik Dernæst ser vi på den indre personkarakteristik, dvs. at det, der hander om personens psyke. Det kunne være tekstens beskrivese af: 0 Personens tanker og føeser Personens hodninger Personens væremåde Husk at give eksemper fra teksten. Forhodet mehem personerne personkarakteristikken ser vi også på, hvordan forhodet meem personerne i noveen er, og hvordan personerne udviker sig undervejs. Ofte vi en novee netop 132

9 DEL ~ KAPTEL 11. FKT ON - NOVELLER ' 1 r- f. - ~. 1 0 [. hande om en begivenhed, der får betydning i en persons iv og får ham eer hende ti at ændre sig. Når man karakteriserer en person i en novee, er man ofte nødt ti at "æse meem injerne". Noge ting siges direkte, andet er mere skjut. Det er fint at arbejde med de skjute ag i teksten, samtidig med at du ska passe på ikke at begynde at digte historien sev. Derfor er det godt hee tid E;n at finde eksemper på det, du siger, i teksten. ØVELSE (D- OG C-NVEAU) Hvad tror du, der biver sagt "meem injerne" i føgende tekst, hvor en gamme dame ægger en besked på sin datters teefonsvarer? "Ja, gqddag, skat. Nu ringer jeg igen. Jeg prøvede jo også at ringe i går, me n du tog ikke teefonen. Men tæ nk ikke på det, har jo sikkert så travt, nu hvor det snart er ju, travt med hygge og gogg og sammenkomster og juetræer. Ja, det er ikke, fordi jeg har så meget at ave,.. men det gør bestemt ikke noget, for jeg vi da heere sidde her, jeg har nemig temmeig ondt i benet, så jeg har ikke så meget yst ti at farte rundt Men, ring hvis du får tid, ikke? Vi snakkes ved, skat Farve:' SPROG Det næste, du ska undersøge, er, hvordan noveen er skrevet Sproget er vigtigt for, hvordan vi æser og opfatter en novee. første omgang kan du se på, om den er et eer svær at æse. Hvis teksten er et, er det måske, fordi den er skrevet i amindeigt, nutidigt hverdagsdansk. Hvis den er svær...,hvad skydes det så? Det kan være, at det er en gamme tekst, så der er ord i den, vi ikke vie bruge i dag. Det kunne også skydes, at-der er brugt sang, fremmedord eer fagudtryk. Noge forfattere skriver ange sætninger eer bygger sætninger op på en måde, som er anderedes, end du er vant ti. Det kan også gøre teksten 'sværere at æse. Det kan også betyde noget, hviket stieje, atså hviken sprogig sti, teksten er skrevet i, om det er av sti, norma sti eer høj sti.!iiagig: sprog der er anderedes end normat, fx "ungt" sprog, sjove ord og vendinger eer bandeord.!'remmedor~: ord, der er kommet ind i dansk fra et andet sprog. Vi bruger mest ordet "fremmedord" om ord, der stadig virker fremmede, fx atinske og græske ord. f iigudbyit: ord, der hører ti et bestemt fag, fx medicinsk sprog. Biedsprog: omskrivnin g, dvs. overførse af bieder eer begreber fra andre sammenhænge (se næste afsnit). Kanceisprog: grundig og snørket sprogig sti med ange sætninger og mange indskud, ses fx.i officiee breve. Miktfon: vandadning. Let Svær Sang, fremmedord, fagudt1yk f f stmeje ~ Høj sti er højtideigt og ærbødigt sprog, fx "ærede venner!" Høj sti kan også være poetisk sprog med meget biedsprog: "Qine øjne gimter som krystaer". Det er også kanceisprog, fx juridisk sprog som denne sætning fra serviceoven:,,... tidspunktet for ikrafttrædesen af ændringerne er ikke fastsat på tidspunktet for udsendesen af denne ovbekendtgørese". Det kan også være snørket fagsprog,. hvor præcision er afgørende: "Borgeren haft miktion i seng, undertegnede måtte bundskifte" (eksempe fra samarbejdsbog). \ f - 133

10 DEL."- K/J.Pi 11 FiK!O!~ - ;~ OVE LL[R A.bs;traikt: når noget ikke er konkret og håndgribeigt. N~rma! sti! er ettest at beskrive som den sti, der hverken er høj eer av. Det er amindeigt, dagigdags sprog. Måske kan man nemmest genkende stien på, at det er, når vi ikke ægger mærke ti sproget, fordi det ikke gør opmærksom på sig sev. Et eksempe fra en samarbejdsbog: "Gudrun Sørensen har haft vandadning i sengen, men det er ordnet'.' -.;:,f:. av sim er, når ting biver beskrevet nært, konkret, p'(;)rsbnigt eer måske vugært. Det er også her, man finder bandeord og sang: "Jamen, det var sgu Berit i den bi, het sikkert, jeg kan sgu kende sådan en spand på ang afstand... " Et eksempe fra en samarbejdsbog kunne være: "Jeg var nødt ti at skifte sengetøjet, da Gudrun havde tisset ud over det hee'.' Når du undersøger sproget i en novee, så noter de sprogige eksemper eer understreg dem i teksten, så du kan finde tibage ti dem. Bi!edspmg Når du undersøger sproget, må du også se på forfatterens brug af biedsprog. Biedsprog vi sige at bruge et sprogigt biede for at udtrykke nog~t konkret. "Det ser sort ud" siger vi fx, og det betyder, at det ser semt og faretruende ud. F'"arven sort biver et sprogigt biede, der udtrykker noget andet - semt og faretruende. På den måde har biedsproget to ag: biedpanet, der er abstrakt, og reapanet, dvs. det konkrete, man vi udtrykke... Hvis man ska forstå de sprogige bieder, er man nødt ti at 1 'oversætte" betydningen af biedet fra biedpanet og overføre den ti reapanet. det føgende ska vi se på tre typer biedsprog, nemig: metafor, sammenigning og symbo: Metaforen er et sprogigt biede, hvor seve sagen er udskiftet med et biede, som i eksempet "Det ser sort ud". Hvis man udeukkende forhoder sig ti metaforen på biedpanet, giver det som rege ikke nogen mening i tekstens øvri~e sam-. menhæng, man må "oversætte" biedet, dvs. finde den overførte betydning.,, "Døde metaforer": vores dagige sprog ~ar vi også en række metaforer, som er brugt så meget, at vi ikke ængere tænker på dem som biedsprog. Hvis en af. dine venner fortæer, at hun er "nedtrykt", ser du hende ikke konkret som "trykket ned", men forstår godt, at hun mener "ked af det''. Hvis en person tisvarende fortæer, at han er "het oppe i skyerne", ved du også,. at det betyder "meget gad". De døde metaforer kades døde, fordi de er så indarbejdede i sproget, at de ikke ængere overrasker os. De er bevet ti fosker. Men der opstår også hee tiden nye metaforer.,' :f... '!' ' t

11 .,.! <, '1 \, ' r... ' -, ~ ' ~ 1 DEL ~!{AP!TEL 11 FWTON - NOVELLER i (,! Sa:mmenigning er den form for biedsprog, hvor vi bruger ord som "som" eer "igesom" og sammenigner en ting med en anden: "Du er som en sommerdag", hvor sommerdag fx har betydningerne: varm, veduftende og fud af iv. Det kan også være: "Hans hår var som?tåud, og når han sang, var det igesom at høre en krage med ondt i maven", hvor 'ståud' forbindes med noget, der er stift og hårdt, 'stridt', og 'krage med ondt i maven' forbindes med en uskøn skræppende og kagende yd. Sammerdig:iing Hvordan virker _de to bieder på dig? Er der forske på, hvordan symboet opfattes, afhængig af, hvem der bruger det? Kender du andre symboer, der dannes med hænder eerfingre? t ~ r 135.

12 DEL ' KAPTEL 11 F<TON - NOVELLER 1 mbo 0 Et fmbt! er en ting, der står for noget andet. Hvis du er gift, har du måske en viesesring. Ringen er mere end bare noge.gram gud omkring din finger; den symboiserer ægteskabet og kærigheden, og den viser dig sev og omverdenen, at du hører sammen med en anden person. Biver du skit, tager du (nok) ringen af. Det har måske også forskeig symbosk betydning for dig, om du ægger den forsigtigt på dit natbo~d eer kaster den,i nakk_en på din eksmand eer -kone.

13 .. J... Ai : 1....i KAPTEL 11. FKTON - MOVELU:R Vi har en række faste symboer, der hører ti vores kutur: et hjerte betyder kærighed, en vægt betyder baance, og en hånd, der er knyttet sammen med undtagese af angfingeren og vendt mod tiskueren, symboiserer foragt og vrede. Vi tiægger også farver en række betydninger, fx symboisererfarven hvid uskyd og so,rt betyder uykke, sorg eer avor (se også kapite 13, s. 161 ). Men et symbo kan også have en bestemt betydning i den enkete tekst, fx ysene i dette kapites tekst 1, der fortæer noget om hjernens karhed. Det kan også være vejret, der på et symbosk pan siger noget om personernes sindstistand, som fx i noveen "Magnus i n.ovember'' (ses. 129). Når du eder efter symboer i en novee, er det tit en god ide at kigge en ekstra gang på noveens tite; her kari der godt igge et symbo gemt Det er også ofte værd at kigge efter symboer i noveens afsutning. Misforståeser Biedsprog er noget af det aersværeste at mestre på et fremmedsprog og derfor også ki\de ti misforståeser. den dagige kommunikation med borg~re og koeger kan det såedes være fint at gøre sig kart, hvornår du bruger biedsprog, og samtidig ige sikre dig, at ae er het med på den konkrete mening. Vær også bevidst om, at fx demente kan have svært ved at tænke abstrakt og dermed forstå biiedsprog. Hvis du siger "Jeg er vid med din nye buse!" og mener det som en kompim.ent, er det fx uhedigt, hvis den, du siger det ti, spekuerer på, hvorfor du fortæer, at du er vid, og biver idt bekymret for, om det betyder, at du vi begynde at hive i busen! Faste symboer farver fremmedsprog 137

14 DEL ~ ;!<AP TEL 11 F<TON - NOVEL LER San1n1enfatnfing og fortokning Tema og budskab Nu skue du gerne have fået større forståese for din tekst, og du afsutter denne de af din anayse med at sammenfatte, hvad du har fundet ud af: Hvad betyder noveen? Dette kades også en fortokning. Måske har du fået en anden forståese af, hvad tekstens tema er, og hvaq_forfatt-erens budskab er. ØVELSE (0- OG C-NVEAU). ~ Se på indedningen ti "Magnus i november" ovenfor (s~ 129). Noveen hander om en pige, der mister sin stedt ar. Hviken symbosk betydning kan beskrivesen af vejret have? r'),j i! ØVELSE (0~ OG C-NVEAU) Arbejd sammen parvis. Oversæt de føgende eksemper på biedsprog ti konkret sprog. Sammenign med kassekammeraternes forkaringer..,. ::- Han har stiet træskoene. Det er som at tae ti en dør. Hun har en rygra:d som spaghetti. Han er gået i hundene. Kap ige hesten! Den må du ængere ud på andet med. Kem baderne sammen! Jeg måtte rende fra Herodes ti Piatus Det er bot en dråbe i havet '- ØVELSE (C.;NVEAU) Kommenter sproget i romanuddraget nedenfor ved hjæp af de. fagudtryk. du er bevet præsenteret fo r i dette kapite. Pa!'e'e!'dre: ystre, gøre som der biver sagt., "'Han tog min pus og sagde: "Så må godt vende ham om igen." Som var jeg et spædbarn eer en dyreryg i rødvinsmarinade. De to kvinder parerede ordre. ægen fugte deres mindste bevægeser. Var der en ie firt heri over min seng? For mit eget vedkommende er det et overstået kapite. Med Martas død er jeg bevet tiskuer ti kæ righeden. Det udeukker-ikke ængsen. Eer tanken om at sætte gebisset i et ungt, fast år betrukket med sikehud.'.' (fra Kirsten Thorup: Jngenmandsand, 2003) 138

15 ~! \ - i!..'.. ; '...,. '.. i <.Ai-'TE. 11 r ivf/0~1 - NOVELLER Gæt hvike metaforer, som biiederne iustrerff Se svaret på bagens hjemmeside q i p 1! ti : : ' i G ) i! ' t 1: t Se på tekst og 2 (s ) igen. Hviken type fortæer har historierne? Hvad er forskeen på sproget i de to historier? Hviken historie synes du giver det mest præcise indtryk af fortæerens sindstistand? : i ;

16 Se bogens hjemmeside: Her finder du et eksempe på en noveeanayse. \ ' t \ \ [