DANSKE FOLKEHØJSKOLER

Transkript

1 Indsæt billede evt. billede fra rapportforside Folkeoplysning i forandring III Aarhus 12. september 2018 Malene Thøgersen & Henriette Bjerrum Foto: Vallekilde Højskole/FFD DANSKE FOLKEHØJSKOLER Hvordan har de det?

2 DANSKE HØJSKOLER - HVORDAN HAR DE DET? Udviklingstendenser på højskoleområdet: Hvad siger statistikkerne? Hvad siger højskolerne selv? Temaer: Udbredelse og udvikling Elever og ansatte på højskolerne Udfordringer, udviklingsplaner og fremtidssyn Højskolernes samfundsmæssige rolle Eftertanker FFD/Testrup Højskole

3 HVORDAN HAR HØJSKOLERNE DET I FØLGE DEM SELV? Vifos undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets højskoler Svar fra 66 pct. af højskolerne (45 højskoler) Gennemført juni-oktober 2017 FFD/Kunsthøjskolen i Holbæk

4 HVEM HAR DELTAGET I UNDERSØGELSEN? Figur 1: Højskoletyper fordeling i population og i spørgeskemaundersøgelsen 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Andel i population Andel besvarelser Figuren viser højskolernes fordeling på højskoletyper i både den samlede population af højskoler på undersøgelsestids-punktet (inkl. Jaruplund og Nordiska Folkhogskola) og i spørgeskemaundersøgelsen. n = 68 (populationen), n = 45 (spør-geskemaundersøgelsen).

5 HØJSKOLERNES UDBREDELSE OG UDVIKLING

6 ANTALLET AF HØJSKOLER ER FALDET, MEN NYE ER OGSÅ PÅ VEJ Figur 2: Udviklingen i antallet af højskoler i perioden Nye højskoler Højskolen Hald Ege (2017) Højskolen Møn (2017) Designhøjskolen Højer (2018) Roskilde Festival Højskole (2019) Figuren viser udviklingen i antallet af højskoler siden Der er ingen data fra 2003, hvorfor det er antaget, at antallet af højskoler i dette år var det samme som i år 2002 (87). I 2017 er antallet 69 (men i praksis 68, da Designhøjskolen i Højer først fik elever i 2018). Både Jaruplund Højskole syd for den dansk-tyske grænse samt Nordiska Folkhögskolan i Kungälv er talt med. Kilde:

7 ANTALLET AF ÅRSELEVER ER STIGENDE Figur 3: Udviklingen i antallet af årselever på lange og korte kurser Årselever på lange kurser Årselever på korte kurser Højskolerne er gennemsnitligt blevet større /01 01/0202/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/1313/14 14/15 15/16 Figuren viser udviklingen i antallet af elever på lange og korte kurser på højskolerne. Lange kurser er af mere end 12 ugers varighed. Korte kurser er af maksimalt 2 ugers varighed. Elevtallet på højskolerne opgøres i årselever, der ikke direkte kan omregnes til det reelle antal af elever. En årselev svarer til, at én elev deltager i 37 timers undervisning ugentligt i 40 uger. Da der ikke er opgørelser over hvor længe eleverne har deltaget på kurserne ud over de 12 uger, antages en gennemsnitlig kursuslængde på 18 uger. Kilde: Årsstatistik for højskolerne 2016, samt opdaterede tal fra FFD: Nielsen 2017.

8 STØRST STIGNING I ANTALLET AF ÅRSELEVER PÅ DE ALMENE OG GRUNDTVIGSKE HØJSKOLER Men idrætshøjskolerne er de største Figur 4: Udviklingen i antallet af årselever på lange kurser fordelt på højskoletyper Almene og grundtvigske højskoler Ungdomshøjskoler Fagspecialiserede højskoler Gymnastik- sports og idrætshøjskoler / / / / / / /16 Livsstilshøjskoler 49 Figuren viser udviklingen i antallet af årselever på lange kurser i perioden 2009/ /16. Kilde: Tabel VEUHOJ10 i Statistikbanken. Gennemsnitlig årselevaktivitet. Kilde: Årsstatistik for højskolerne 2016.

9 HØJSKOLERNES ELEVER OG ANSATTE

10 VARIATION I ELEVERNES ALDER PÅ TVÆRS AF HØJSKOLETYPER Figur 5: Aldersfordeling på lange højskolekurser fordelt på højskoletyper 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Gymnastik- sports og idrætshøjskoler Under 20 år år Fagspecialiserede højskoler år år år Almene og grundtvigske højskoler år år Kristne eller spirituelle højskoler år år 60 år og derover Livsstilshøjskoler Figuren viser aldersfordelingen på højskoleelever (årselever) på lange kurser i skoleåret 2015/16. Kilde: Tabel VEUHOJ10 i Statistikbanken.

11 KVINDERNE ER I OVERTAL MEN FORSKELLE PÅ TVÆRS AF HØJSKOLETYPER Figur 6: Kønsfordeling på lange højskolekurser - fordelt på højskoletyper 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Almene og grundtvigske højskoler Ungdomshøjskoler Fagspecialiserede højskoler Andel mænd Gymnastik- sports og idrætshøjskoler Andel kvinder Livsstilshøjskoler Kristne eller spirituelle højskoler I alt Figuren viser kønsfordelingen på højskoleelever (årselever) på lange kurser i skoleåret 2015/16. Kilde: Tabel VEUHOJ10 i Statistikbanken.

12 MANGE OPLEVER STIGENDE ELEVTAL MEN DER ER PLADS TIL FLERE Figur 7: Udvikling i højskolens elevtal over den seneste 5-årige periode 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Faldende Uændret Stigende Figuren viser højskolernes svar på spørgsmålet: Hvordan har udviklingen i højskolens elevtal været over den seneste 5-årige periode? n = Ikke relevant 2 Ved ikke Mulige forklaringer på fremgang: Skarpere profil Bedre tider for højskoler Bedre markedsføring Flere potentielle elever og færre højskoler 42 pct. havde ledige pladser i foråret 2016 og 71 pct. i efteråret 2016

13 MANGE FORSKELLIGE ELEVTYPER Tabel 1: Udvalgte elevtyper på højskolerne Elevtyper Antal højskoler Andel højskoler Internationale Flygtninge STU EGU Andre typer Antal højskoler = pct. oplever en ændring i elevernes behov for støtte og vejledning

14 HØJSKOLERNES ANSATTE Forstanderne har været gennemsnitligt 9 år på posten (Vifo 2018) Lærerne har gennemsnitligt været lærere i 10 år (FFD 2015) Udbredt brug af timelærere cirka 80 pct. af højskolerne men i varierende grad (FFD 2018) 1. Loven omfatter folkehøjskoler, der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse [ ] Tidligere grænse: 408 undervisningstimer Nuværende gennemsnit i undersøgelsen: 466 undervisningstimer Tabel 2: Antallet af årlige undervisningstimer Antal højskoler Andel højskoler (pct.) timer timer Over 500 timer 4 11 I alt

15 DE ANSATTES BOPÆL Inden for den geografiske og bygningsmæssige enhed skal skolen desuden eje to familieboliger til forstander og fastansatte lærere, jf. dog stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt forstanderen skal bo på skolen. (Tilskudsbekendtgørelsen 5 stk. 2) Figur 8: Forventninger til ansattes bopæl i lokalområdet 0 9 I meget høj grad 33 I høj grad 47 Hverken i høj eller lav grad 12 I lav grad Figuren viser svar på spørgsmålet: Har I som højskole en forventning til skolens ansatte om, at de bor i lokalområdet? n = I meget lav grad Forstanderen bor på 69 pct. af højskolerne En fjerdedel har hverken forstander eller viceforstander boende Over 80 pct. har en eller flere lærere boende

16 UDFORDRINGER, UDVIKLINGPLANER OG FREMTIDSSYN

17 UDFORDRINGER I HØJSKOLENS DAGLIGE VIRKE Figur 9: Hvad er let og hvad er svært? (andel i pct.) 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % At drifte/vedligeholde bygninger At håndtere administrative krav At tiltrække tilstrækkeligt med elever At få økonomien til at løbe rundt Meget svært Svært Hverken let eller svært Let Meget let At finde medlemmer til bestyrelsen Ved ikke At rekruttere kvalificerede lærere Ikke relevant At finde lokale samarbejdspartner Spørgsmålsformulering: Oplever I de følgende elementer i højskolens daglige virke som let eller svært? n = 41.

18 UDBREDT BEHOV FOR BYGNINGSRENOVERING Figur 10: Estimeret beløb til udbedring af udskudt vedligeholdelse (pct.) 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % kr. 1 mio kr mio kr mio. kr. og derover Figuren viser andelen af højskoler, som vurderer at have udskudt vedligeholdelse svarende til beløb inden for de givne intervaller. Respondenterne har selv angivet et økonomisk estimat på omkostningerne ved at skulle udbedre den udskudte vedligeholdelse n = 24 højskoler. 68 pct. af højskolerne har udskudt vedligeholdelse på højskolens bygninger FFD/Vallekilde FFD/Jyderup Højskole

19 OPLEVEDE UDFORDRINGER 83 pct. oplever udfordringer ift. at kunne drive højskolen på den måde og på det niveau, de ønsker, - fx: De økonomiske rammer/besparelser Bygningsvedligehold Lovgivningsmæssige begrænsninger 37 pct. oplever udfordringer ved højskolelovens rammer for området, - fx: Detaljerede krav til undervisningens tilrettelæggelse 44 pct. oplever begrænsninger ved andre lovgivninger: FFD/Vallekilde Højskole Integrationsloven, serviceloven og betalingsloven

20 UDFORDRINGER MEN STADIG OPTIMISME Figur 11: Hvordan ser du på højskolens fremtid? (skala 1-7, andel i pct.) Meget negativt Meget positivt Bekymring for besparelser, små ungdomsårgange, politiske vinde.. Velfungerende skoler, folkelig opbakning, der er brug for højskolerne værdimæssigt..

21 HØJSKOLERNES UDVIKLINGSPLANER Tabel 3: Højskolernes planlagte udviklingstiltag Type af udviklingstiltag Antal højskoler Udvikling af fagudbuddet 16 Nå nye målgrupper 5 Udvikle samarbejder 5 Udvikling af formen/strukturen på højskoleopholdet 4 Gøre højskolen bæredygtig 3 Kategorisering af 28 højskolers uddybende svar

22 HØJSKOLERNES SAMFUNDSMÆSSIGE ROLLE

23 ØGET FOKUS PÅ HØJSKOLERNES LOKALE ROLLE Lovændring i 2014: Mulighed for at anvende egne midler til eksterne folkeoplysende aktiviteter Projekter og puljemidler med fokus på lokale aktiviteter: Fx, Folkeoplysningspuljen, Syng, Spis og Snak Lokalsamfundsudvikling som strategisk mål i FFD s strategi: Lokalsamfundsudvikling Lokale projekter Samarbejde med andre folkeoplysere

24 HØJSKOLERNES EGET SYN PÅ DERES LOKALE ROLLE Tabel 4: Højskolernes lokale rolle uddybende svar Tema Antal højskoler Kulturelt 10 samlingssted/fyrtårn Større lokal rolle end 7 tidligere Svært at engagere 3 lokalsamfundet Fagligt netværk 2 Andet 8 En enkelt højskole har nævnt flere af de ovenstående temaer i sit svar, hvorfor antallet summerer til 30. Vi skal primært være højskole for de elever og ugekursister som er på skolen. Men derudover skal vi være en åben højskole, hvor vores elever og kursister kommer ud i lokalområdet og vi inviterer lokalområdet ind. Det har været en strategisk satsning, som vi har arbejde med de sidste ca. 8 år. Vi oplever, at vi har fået større synlighed og anerkendelse lokalt, men oplever også at det tager tid og dermed kræver ressourcer.

25 HØJSKOLERNE SAMARBEJDER MED MANGE AKTØRER Figur 12: Højskolernes samarbejdspartnere (pct.) Oplevede fordele: Netværk Synlighed i lokalsamfundet Nye aktiviteter Oplevede ulemper: Ressourcekrævende Personafhængighed Koordinering Figuren viser højskolernes svar på spørgsmålet: Har højskolen inden for de seneste 5 år haft et samarbejde om aktiviteter, arrangementer eller projekter med andre aktører (sæt kryds ved de aktører, højskolen har samarbejdet med.) n= 43.

26 HØJSKOLERNES SYN PÅ DERES VIGTIGSTE SAMFUNDSMÆSSIGE ROLLE Tabel 5: Højskolernes vigtigste samfundsmæssige rolle - kategoriseret Tema Antal højskoler At vi får givet sårbare unge mennesker mulighed for at mærke sig selv og opbygge selvtillid til at klare deres fremtid Roller knyttet til højskolernes formålsparagraf Roller knyttet til skolens værdier og/eller den unikke skoleform Styrkelse af de unge og medspiller i uddannelsessystemet Roller knyttet til lokalområdet 5 Roller knyttet tæt til skolens profil 4 At alle skal opleve myndighed, mening, fysisk, socialt og mentalt velbefindende og være en del af et rummeligt fællesskab At bevare det frie læringsrum og derved give lyst til læring At vi kan skabe gode, solide samfundsborgere, der tager del i samfundet At danne unge mennesker til at tænke selv med tanke på andre

27 HØJSKOLERNE ØNSKER AT BIDRAGE TIL AT LØSE SAMFUNDSMÆSSIGE UDFORDRINGER Tabel 6: Samfundsmæssige udfordringer højskolerne vil bidrage til - kategoriseret Tema Antal højskoler Ulige muligheder og samfundsmæssige skel Manglende grøn omstilling/forbrugerisme Dårlig trivsel og manglende livsmod Instrumentalisering af samfundet Kategorisering på baggrund af 29 højskolers uddybende svar

28 EFTERTANKER De frie skoler og reglerne Højskolerne og det skæve Danmark Højskolerne mellem medkultur og modkultur Bygningerne det tveæggede sværd Fag og fokus i fremtiden FFD/Testrup Højskole

29 Tak for ordet Folkeoplysning i forandring III Helnan Marselis Hotel, Aarhus, 12. september 2018 Malene Thøgersen Malene.thogersen@vifo.dk Henriette Bjerrum Henriette.bjerrum@vifo.dk