Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge"

Transkript

1 Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen af statens elevstøtte til elever på efterskoler i skoleåret 2013/14. Data er indsamlet af Efterskoleforeningen i august skoler har deltaget i undersøgelsen, som omfatter ca elever. Notatet viser, at andelen af elever, som modtager grundstøtte, dvs. den laveste støttesats, fordi forældrenes indtægt overstiger kr. om året (takst 2013/14) er øget, mens andelen af elever, som får maksimal støtte pga. lave indkomster (under kr.), er faldet. Det er der flere forklaringer på. Andelen af elever fra de mellemliggende indkomstintervaller har imidlertid været forholdsvis stabil på ca. 60 % af eleverne i de senere år. Efterskolerne formår således fortsat at rekruttere bredt blandt Danmarks unge fra alle indkomstgrupper. Samtidig er der også forskelle mellem skolerne i forhold til elevernes økonomiske og sociale baggrund. Det indikerer forskellene i skolepenge og egenbetaling. Alt andet lige er det også blevet vanskeligere for lavindkomstfamilier at finansiere et efterskoleophold uden anden støtte end statens elevstøtte. Efterskoleforeningen arbejder for, at efterskoleformen skal være åben for alle, uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund. Vi følger derfor udviklingen meget tæt. Fakta Skolepenge er den elevbetaling, som efterskolen har fastsat pr. uge. Fra dette beløb skal trækkes den statslige elevstøtte, som er afhængig af elevens husstandsindkomst. Den resterende egenbetaling, udgør det beløb, som I 2013 kunne en elev maksimalt få 1128 kr. om ugen i støtte, mens den mindste støtte eleven/forældrene selv betaler. Skolerne har inden for rammerne af lovgivningen udgjorde 544 kr. Den maksimale sats gives til børn fra husstande med en indtægt mulighed for at yde individuel supplerende støtte til elever, som har svært ved at under kr. mens grundstøtten gives til elever fra husstande med en indtægt klare egenbetalingen og som vurderes at kunne drage nytte af et efterskoleophold. over kr. per år. For indtter mellem disse to beløb, gradueres støtten efter en Egenbetalingen skal dog mindst udgøre 131 kr. om ugen (2013). Kommunerne kan i skala, som fremgår af finansloven. særlige tilfælde betale hele efterskoleopholdet for den unge, hvorved egenbetalingen kommer under det fastsatte minimum. Tabel 1 viser statens samlede udgifter til statslig elevstøtte til efterskoler fra Side 1

2 Tabel 1. Statens elevstøtte 2009 til 2013 (PL-2013) %- vis 2013 ændring Elevstøtte samlet årets priser (mio.kr.) 914,2 939,1 917,7 970, ,1 Elevstøtte samlet faste priser (mio.kr.) ,2 Antal årselever ,8 Elevstøtte pr. årselev (faste priser) kr ,1 *Kilde: statsregnskabet **Beregnet vhja. Finansministeriets fastprisberegner som er 5,8 % i perioden. ***kilde: De årlige finanslove (regnskabsoplysninger). Tabellen viser, at statens udgifter til statslig elevstøtte er steget med 1,2 % fra 2009 til 2013 i faste priser. Pr. elev er udgiften steget med 4,1 %. Stigningen har været jævnt fordelt, bortset fra 2011, hvor den daværende regering gennemførte en omlægning af støtten, som betød mindre støtte til en række indkomstgrupper. Omlægningen blev rullet tilbage året efter. I 2012 blev andelen af statens elevstøtte, som skal anvendes til individuel supplerende elevstøtte sat op fra 5 mio.kr. til 30 mio.kr. pr. år som tages fra den samlede ramme. Pengene fordeles mellem skolerne som et taxameter, baseret på elevtallet. Supplerende elevstøtte er øremærkede midler, som skolerne alene kan anvende til at nedsætte egenbetalingen for elever efter en individuel vurdering. Skolerne har pligt til at gøre opmærksom på muligheden for at søge om individuel supplerende elevstøtte, når elever søger om optagelse. Andelen af elever på forskellige støttetrin har ændret sig Fordelingen af støtten mellem eleverne har ændret sig de senere år. Andelen af elever, som fik hhv. den maksimale og den mindste elevstøtte (grundstøtte) fremgår af tabel 2. Tabel 2. Andelen af efterskoleelever med maks. støtte og min.støtte / / / / /14 Andel maks. støtte i % 33,2 34,2 24,8 23,4 24,6 Andel min. støtte i % 8,5 9,8 11,5 14,9 15,3 Maks og min i alt i % 41,7 44,0 36,3 38,3 39,9 Det fremgår af tabellen, at 24,6 % af eleverne i 2013 fik den maksimale elevstøtte, dvs. at deres indtægtsgrundlag lå under kr. Det er et fald på 8,6 procentpoint siden Andelen af elever, som får den mindste elevstøtte pga. indtægter over kr. er til gengæld steget med 6,8 procentpoint i perioden. Andelen af elever, som kommer fra midtergruppen (dvs. husstandsindtægter mellem og kr. i 2013), har imidlertid været forholdsvis stabil omkring ca. 60 % i perioden. Fra skoleåret Side 2

3 kr. 544 kr. 568 kr. 594 kr. 618 kr. 643 kr. 668 kr. 693 kr. 719 kr. 743 kr. 768 kr. 828 kr. 852 kr. 879 kr. 903 kr. 928 kr. 953 kr. 978 kr kr kr kr kr Antal elever 2011/12 ændrede staten metoden for beregning af elevernes indkomstgrundlag. Før 2011/12 indgik alene indkomst for den forælder, eleven havde bopæl hos. Nu skal en evt. samlevers indkomst også medregnes. Figur 2 viser fordelingen af de ca elever i undersøgelsen for 2013 på de forskellige elevstøttetakster. Figur 2. Fordelingen af elever på forskellige elevstøttetakster 2013/ , , , , , , , ,00 500,00 0,00 Statens elevstøtte Figur 2 viser, at 30 % af eleverne (4833) i undersøgelsen for 2013 modtog elevstøtte på et af de tre højeste takst-trin, dvs. for Indkomster op til kr. Tilsvarende fik ca elever eller ca. 19 % støtte på ét de tre laveste støtte-trin, dvs. for indtægter over kr. I det mellemliggende indkomstinterval er antallet af elever nogenlunde jævnt fordelt. Denne andel udgjorde i 2013 i alt 51 % af eleverne i undersøgelsen. Forskellen mellem højeste og laveste elevstøttetakst udgjorde ca om året i 2013, mens forskellen i elevernes indkomstgrundlag fra laveste til højeste interval var mindst kr. Det betyder, at de øverste indkomstgrupper ganske vist får ca kr. mindre i elevstøtte til et skoleår, men de har mindst kr. mere i egen indtægt at finansiere dem af, end familierne i de laveste indkomstintervaller. Skolepengene er steget Skolerne har også hævet skolepengene i perioden. Der mange forklaringer på, hvorfor skolerne har hævet prisen. Det skal understreges, at der er væsentlige forskelle mellem skolerne. Udviklingen i den gennemsnitlige pris pr. uge fremgår af tabel 3. Side 3

4 Tabel 3. Gennemsnitlige skolepenge (PL-2013) 2009/ / / / /14 Pct. vis ændring i perioden Skolepenge pr. uge årets priser* (kr.) ,6 Skolepenge faste priser (2013)** (kr.) 1869, , , , ,26 *(gennemsnittet er på elevniveau der indgår elever i 2013/14-undersøgelsen) **(fremskrivningen af priserne er sket med PL-reguleringen iflg. Finansministeriet, som er 5,8 % i perioden) Tabellen viser, at skolepengene i løbende priser er steget med 15,6% i perioden. I faste priser er skolepengene steget med 9,1 %. Pris- og lønudviklingen i den offentlige sektor var 5,8 % iflg. Finansministeriet. Der er mange gode grunde til, at skolerne har været nødt til at hæve skolepengene, blandt andet at statens driftstilskud til skolerne reguleres med en lavere takst end pris- og lønudviklingen. Under alle omstændigheder bliver elevernes egenbetaling øget, når skolepengene stiger. Væsentlige prisforskelle mellem skolerne Finansloven fastsætter den mindste ugentlige elevbetaling, som for skoleåret 13/14 var 1390 kr. (før fradrag af elevstøtte). Der er ikke noget fast øvre loft for skolepengene, som dog ikke må være væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Spredningen i skolepengene på de 148 skoler, som indgår i analysen for skoleåret 2013/14 er fra 1680 kr. på den billigste skole til 2580 kr. om ugen på den dyreste en forskel på 900 kr. om ugen. Efterskoleelevernes gennemsnitlige husstandsindkomst er steget Efterskoleelevernes gennemsnitlige husstandsindkomst er steget væsentligt i de senere år. En væsentlig del af stigningen skyldes ændringen i opgørelsesmetoden, som er omtalt ovenfor. Vi ved ikke nøjagtigt, hvor mange elever, der er omfattet af det ændrede beregningsgrundlag og en sammenligning af elevernes gennemsnitlige indtægtsgrundlag før og efter 2012 er derfor behæftet med usikkerhed. Med dette forbehold vises udviklingen i elevernes gennemsnitlige indkomstgrundlag fra 2009 til 2013 i tabel 4. Tabel 4. Efterskoleelevers gennemsnitlige indkomstgrundlag Side 4

5 2009/ / / / /14 % vis ændring i perioden Indkomst kr., årets priser ,5 Indkomst kr., faste priser 2013*** ,7 *(gennemsnittet er på elevniveau der indgår elever i denne del af 2013/14-undersøgelsen) **(Tallet for 2011/12 er formentlig behæftet med rapporteringsfejl opstået i forbindelse med overgang til (husstandsindkomst)*** Faste priser er beregnet på grundlag af Finansministeriets fastprisberegner. Tabellen viser, at elevernes gennemsnitlige indkomstgrundlag, som elevstøtten beregnes ud fra, i faste priser er steget med 17,6 procent fra 2009 til (I gennemsnittet er fradraget rabat for evt. hjemmeboende søskende. Der fratrækkes kr. pr. søskende). Den ændrede opgørelsesmetode fra 2012 har uden tvivl medvirket til det væsentlige hop fra skoleåret 2010/11 til 2011/12, hvor gennemsnitsindtægten steg med ca. 9,6 %. I løbende priser er den gennemsnitlige indkomst imidlertid steget med hele 24,5 %. Det er indkomsten i løbende priser, der tages udgangspunkt i, når elevstøtten beregnes. Udviklingen i indkomst i samfundet i øvrigt For at kunne vurdere udviklingen i efterskoleelevernes indkomstforhold er det vigtigt at sammenholde med udviklingen i samfundet i øvrigt. Danmarks Statistik opgør familiernes disponible indkomst fordelt på indkomstintervaller 1. Udviklingen fra 2009 til 2013 fremgår af tabel 5. Tabel 5: Familiers disponible indkomst 2009 og 2012 Disponibel indkomst, alle familier (par og enlige 2009 Procent af alle 2012 Procent af 1 Disponibel indkomst er indkomsten efter fradrag af direkte skat, underholdsbidrag og renter. Det er således ikke det samme som opgørelsen af efterskoleelevernes husstandsindkomst. Husstandsindkomsten opgøres som personlig indkomst, dvs. alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst som ikke er kapitalindkomst. Danmarks Statistik har endnu ikke tilgængelige tal for Side 5

6 med børn) Indkomstintervaller: familier alle familier Under kr. 1,6 0, kr. 6,7 5, kr. 16,8 15, kr. 18,7 15, kr. 23,1 18, kr. og derover 33,1 44,0 Samlet antal familier (N=761788) 100,0 (N=768127)100,0 Tabel 5 viser, at antallet af familier, som har en årlig disponibel indkomst over kr. steg med ca. 11 procentpoint fra 2009 til Det svarer til ca familier, sådan at det i 2012 var hele 44 % af de danske familier med børn, som havde en disponibel indkomst over kr. (kilde:indkf31). Den gennemsnitlige disponible indkomst for familierne i denne gruppe var ca kr. i Denne udvikling betyder, at der for hele samfundet er flere familier i toppen af den indkomstskala, som elevstøtten beregnes efter. Til gengæld falder antallet af familier i de nederste og midterste indkomstintervaller. Det er dog vigtigt at bemærke, at der fortsat er over 20 % af familierne, som har en disponibel indkomst under kr. om året. Enlige forældre udgør størstedelen af familierne i de nederste indkomstintervaller. Konklusion Analysen viser, at andelen af efterskoleeleverne, som modtager grundstøtte er øget, mens andelen af efterskoleeleverne, som modtager maksimal elevstøttesats er faldet de senere år. Andelen af elever på de mellemliggende skalatrin har imidlertid været forholdsvis stabil på omkring 60 % af eleverne fra 2009 til Skolepengene er i gennemsnit steget væsentligt i perioden, bl.a. fordi elevstøtte og statens driftstilskud til efterskolerne ikke er reguleret i samme takt som pris- og lønudviklingen. Der er imidlertid væsentlige mellem skolerne. I 2013 var forskellen fra den billigste skole til den dyreste af de 148 skoler i undersøgelsen på 900 kr. om ugen. Tendensen med flere familier med høje indkomster er ikke kun gældende for efterskoleelever, jf. afsnittet om familiernes disponible indkomst. Efterskolerne formår således fortsat at rekruttere bredt blandt Danmarks unge fra alle indkomstgrupper. Samtidig er der dog utvivlsomt store forskelle mellem skolerne i forhold til elevernes økonomiske og sociale baggrund. Det indikerer forskellene i skolepenge og egenbetaling. Alt andet lige er det også blevet vanskeligere for lavindkomstfamilier at finansiere et efterskoleophold uden anden støtte end statens elevstøtte. Kildehenvisninger: Statsregnskabet Ministeriet for børn og undervisning Side 6

7 Notat om elevstøtte, Efterskoleforeningen 2012 Notat om udvikling i statsstøtte til efterskoler, årsmødet Efterskoleforeningen 2013 Rapport med analyse af tilskudsformernes udvikling til årsmødet Efterskoleforeningen Danmarks Statistiks begrebsforklaringer/dokumentation (statistikbanken INDKF11 og INDKF31) Side 7

Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16

Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16 Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16 FORFATTER Konsulent Mette Hjort Madsen Efterskoleforeningen indsamler årligt oplysninger om skoleøkonomi og elevstøtte fra skolerne. Indberetningen

Læs mere

3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi Indledning. 2. Prisudvikling på efterskoler NOTAT. Bilagsnr Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen

3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi Indledning. 2. Prisudvikling på efterskoler NOTAT. Bilagsnr Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen 3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi 2016 NOTAT 23. marts 2017 Bilagsnr Forfatter Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen 1. Indledning Efterskoleforeningen undersøger hvert år udviklingen i efterskolernes

Læs mere

Dato. Der er i år skoler. Støtte i alt Egne tal 40% 30% 20% 10% 0% 510. Statsstøtte per uge

Dato. Der er i år skoler. Støtte i alt Egne tal 40% 30% 20% 10% 0% 510. Statsstøtte per uge Elevstøtte 2010/11 Notat af Sophus Bang Nielsen Dato 24. september 2010 Elevstøtte og elevbetaling i skoleåret 2010/11 Der er i år skoler. indsamlet oplysningerr om elevstøtte og elevbetaling for godt

Læs mere

Der er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt elever på 240 skoler.

Der er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt elever på 240 skoler. Elevstøtte 27/8 Efterskoleforeningen Vartov Farvergade 27, H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 8 Fax 33 93 8 94 Dato 1. oktober 27 info@efterskole.dk www.efterskole.dk Elevstøtte og elevbetaling i skoleåret

Læs mere

Ansøgning om En Håndsrækning til efterskoleophold i 2017/2018 Et samarbejde mellem Egmont Fonden og Efterskoleforeningen

Ansøgning om En Håndsrækning til efterskoleophold i 2017/2018 Et samarbejde mellem Egmont Fonden og Efterskoleforeningen Ansøgning om En Håndsrækning til efterskoleophold i 2017/2018 Et samarbejde mellem Egmont Fonden og Efterskoleforeningen 1. Elevens navn: 2. Køn: 3. Fødselsdato: 4. Adresse: 5. Nuværende klassetrin og

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Fremsat den 27. januar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til

Fremsat den 27. januar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2010-11 Fremsat den 27. januar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Notat 5.3. Elever med kommunal støtte til egenbetaling og øvrige kommunale tilskud

Notat 5.3. Elever med kommunal støtte til egenbetaling og øvrige kommunale tilskud Notat 5.3. Elever med kommunal støtte til egenbetaling og øvrige kommunale tilskud I. Indledning Elever med økonomisk støtte fra kommunen er en central, men ikke fuldstændig, indikator for andelen af udsatte

Læs mere

Der er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt 23.500 elever på 223 skoler.

Der er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt 23.500 elever på 223 skoler. Elevstøtte 2009/10 Efterskoleforeningen Vartov Farvergade 27, H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Dato 1. oktober 2009 info@efterskole.dk www.efterskole.dk Elevstøtte og elevbetaling

Læs mere

Analysenotat: Beregning af tilskudsmodeller til 4. møde i arbejdsgruppen for tilskudsrevision, 27. september 2017

Analysenotat: Beregning af tilskudsmodeller til 4. møde i arbejdsgruppen for tilskudsrevision, 27. september 2017 Analysenotat: Beregning af tilskudsmodeller til 4. møde i arbejdsgruppen for tilskudsrevision, 27. september 207 Af Mette Hjort-Madsen, konsulent i Efterskoleforeningen (udarbejdet på baggrund af drøftelse

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.)

Forslag. til. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.) Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling UDKAST September 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.) I lov om

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Elevtal 2015: Mindre fremgang igen.

Elevtal 2015: Mindre fremgang igen. 2015: Mindre fremgang igen. NOTAT 04. september 2015 FORFATTER Mette Hjort-Madsen I 2015 er der i alt startet 28.560 elever på Danmarks 248 efterskoler: Samlet set er det en fremgang på 447 elever i forhold

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2016-17 Fremsat den 18. november 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGTER FOR AALBORG FRISKOLE

BETALINGSVEDTÆGTER FOR AALBORG FRISKOLE BETALINGSVEDTÆGTER FOR AALBORG FRISKOLE Godkendt af Bestyrelsen for Aalborg Friskole 2. september 2016 1. INTRODUKTION. Ifølge loven om frie grundskoler, hvorunder Aalborg Friskole hører, yder staten et

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Tilskudsanalyse - notat vedr. billede 2 og 3

Tilskudsanalyse - notat vedr. billede 2 og 3 Tilskudsanalyse - notat vedr. billede 2 og 3 - Analyse af udviklingen i efterskolernes indtjening fra statstilskud og skolepenge - Analyse af indtægter og udgifter på små og store efterskoler. Indledende,

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Analyse af tilskudsordningernes udvikling

Analyse af tilskudsordningernes udvikling Analyse af tilskudsordningernes udvikling Efterskoleforeningens årsmøde 2012 vedtog, at styrelsen til årsmødet 2013 skal fremlægge en analyse af tilskudsordningernes udvikling de seneste år med henblik

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2008TPD

Vejledning om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2008TPD DPT Vejledning om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2008TPD 1) Indhold 1. Børns forsørgelse 2. Normalbidraget 3. Forhøjet børnebidrag 4. Uddannelsesbidrag 5. Konfirmations- og beklædningsbidrag

Læs mere

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn 1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Baggrundsnotat: Tilskudsmodeller på andre skoleområder herunder socialt taxameter på gymnasieområdet. I. Indledning. Højskolerne

Baggrundsnotat: Tilskudsmodeller på andre skoleområder herunder socialt taxameter på gymnasieområdet. I. Indledning. Højskolerne Baggrundsnotat: Tilskudsmodeller på andre skoleområder herunder socialt taxameter på gymnasieområdet I. Indledning Efterskoleforeningens arbejdsgruppe om revision af tilskud skal iflg. kommissoriet udarbejde

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Pris- og lønudviklingen , juni udsendt d

Pris- og lønudviklingen , juni udsendt d N O T A T Pris- og lønudviklingen 2006-2008, juni 2007 - udsendt d. 25-06-2007 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske Regioner i april 2007, og indeholdt skøn for pris- og lønudviklingen

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

PLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2016

PLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2016 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. april 2017 Sagsnr. 2017-2372 PLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2016 Aktid. 507161 Hovedbudskaber Antallet af praksishandler er faldet svagt i 2016, men ligger

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Socialudvalget L 69 - Bilag 1 Offentligt Udkast november 2005 Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Nedsættelse af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år for, hvornår børn indgår i boligstøtteberegningen

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Lavere aktieskat går til de rigeste

Lavere aktieskat går til de rigeste Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene 1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Velfærdens Danmarkskort - Skolen

Velfærdens Danmarkskort - Skolen 1 Velfærdens Danmarkskort - Skolen Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i den danske folkeskole gennem

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Velfærdens Danmarkskort Dagtilbud

Velfærdens Danmarkskort Dagtilbud 1 Velfærdens Danmarkskort Dagtilbud Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i dagtilbud de seneste fem

Læs mere

Notat 5.1.: Elevers karaktergennemsnit og fordeling på almene efterskoler

Notat 5.1.: Elevers karaktergennemsnit og fordeling på almene efterskoler Notat 5..: Elevers karaktergennemsnit og fordeling på almene efterskoler Af Konsulent Mette Hjort-Madsen og Konsulent Ole Bjerring, Efterskoleforeningen Udarbejdet for Arbejdsgruppe om tilskudsrevision,

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006.

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006. 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolernes regnskab 2013 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Regler og vilkår i forbindelse med betalinger samt forældretilsagn

Regler og vilkår i forbindelse med betalinger samt forældretilsagn Regler og vilkår i forbindelse med betalinger samt forældretilsagn Elevbetaling Elevbetalingen udgør i skoleåret 2017/18 kr. 2.295,00 pr. uge*. I dette beløb er inkluderet: Skolerejse, skoletrøje, undervisningsmateriale,

Læs mere

Konsekvensberegner. Hurtig guide

Konsekvensberegner. Hurtig guide Konsekvensberegner Hurtig guide Ekstra indtægts størrelse Ekstra indtægts størrelse - sådan gør du: Oplys, hvor meget du fremover forventer at tjene ekstra. Fx skal du skrive 5.000 kr., hvis du i dag tjener

Læs mere

ANSØGNING OM STATSLIG ELEVSTØTTE

ANSØGNING OM STATSLIG ELEVSTØTTE ANSØGNING OM STATSLIG ELEVSTØTTE Dette skema skal bruges fra skoleåret 2012/2013 Anvendes ved ansøgning om statslig elevstøtte til deltagelse i kursus på en efterskole Udfyldes af skolen på forhånd Rønde

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk BETALINGSVEDTÆGTER FOR AALBORG FRISKOLE Vedtaget af Bestyrelsen for Aalborg Friskole Maj 2010

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere