DANSKE HØJSKOLER. Hvordan har de det? Idrættens største udfordringer VI, Vejen Idrætscenter. 10. april Analytiker, Malene Thøgersen

Transkript

1 Idrættens største udfordringer VI, Vejen Idrætscenter 10. april 018 Analytiker, Malene Thøgersen FFD/Ubberup Højskole DANSKE HØJSKOLER Hvordan har de det?

2 DANSKE HØJSKOLER - HVORDAN HAR DE DET? Udviklingstendenser på højskoleområdet: Hvad siger statistikkerne? Hvad siger højskolerne selv? Idrætshøjskoler i udvikling: Forstander Erik Junker, Højskolen Hald Ege Projektleder Jørn Hugin Kristensen, Sportshøjskolen i Skanderborg FFD/Testrup Højskole

3 ANTALLET AF HØJSKOLER ER FALDET, MEN NYE ER OGSÅ PÅ VEJ Figur 1: Udviklingen i antallet af højskoler i perioden Nye højskoler Højskolen Hald Ege (017) Højskolen Møn (017) Designhøjskolen Højer (018) Roskilde Festival Højskole (019) Sportshøjskolen i Skanderborg Adventure Your Life (0??) Figuren viser udviklingen i antallet af højskoler siden Der er ingen data fra 003, hvorfor det er antaget, at antallet af højskoler i dette år var det samme som i år 00 (87). Både Jaruplund Højskole syd for den dansk-tyske grænse samt Nordiska Folkhögskolan i Kungälv er talt med. Kilde:

4 ANTALLET AF ÅRSELEVER ER STIGENDE Figur : Udviklingen i antallet af årselever på lange og korte kurser Årselever på lange kurser Årselever på korte kurser Højskolerne er gennemsnitligt blevet større /01 01/00/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/1111/1 1/13 13/14 14/15 15/16 Figuren viser udviklingen i antallet af elever på lange og korte kurser på højskolerne. Lange kurser er af mere end 1 ugers varighed. Korte kurser er af maksimalt ugers varighed. Elevtallet på højskolerne opgøres i årselever, der ikke direkte kan omregnes til det reelle antal af elever. En årselev svarer til, at én elev deltager i 37 timers undervisning ugentligt i 40 uger. Da der ikke er opgørelser over hvor længe eleverne har deltaget på kurserne ud over de 1 uger, antages en gennemsnitlig kursuslængde på 18 uger. Kilde: Årsstatistik for højskolerne 016, samt opdaterede tal fra FFD: Nielsen 017.

5 STØRST STIGNING I ANTALLET AF ÅRSELEVER PÅ DE ALMENE OG GRUNDTVIGSKE HØJSKOLER Men idrætshøjskolerne er de største Figur 3: Udviklingen i antallet af årselever på lange kurser fordelt på højskoletyper 500 Almene og grundtvigske højskoler Ungdomshøjskoler Fagspecialiserede højskoler Gymnastik- sports og idrætshøjskoler Livsstilshøjskoler /10 010/11 011/1 01/13 013/14 014/15 015/16 Kristne eller spirituelle højskoler 49 Figuren viser udviklingen i antallet af årselever på lange kurser i perioden 009/10-015/16. Kilde: Tabel VEUHOJ10 i Statistikbanken. Gennemsnitlig årselevaktivitet. Kilde: Årsstatistik for højskolerne 016.

6 IDRÆTSHØJSKOLERNE HAR DE YNGSTE KURSISTER Figur 4: Aldersfordeling på lange højskolekurser fordelt på højskoletyper 0 % 10 % 0 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Gymnastik- sports og idrætshøjskoler Under 0 år 0-4 år Fagspecialiserede højskoler år år år Almene og grundtvigske højskoler år år Kristne eller spirituelle højskoler år år 60 år og derover Livsstilshøjskoler Figuren viser aldersfordelingen på højskoleelever (årselever) på lange kurser i skoleåret 015/16. Kilde: Tabel VEUHOJ10 i Statistikbanken.

7 KVINDERNE ER I OVERTAL MEN FORSKELLE PÅ TVÆRS AF HØJSKOLETYPER Figur 5: Kønsfordeling på lange højskolekurser - fordelt på højskoletyper 0 % 10 % 0 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 %100 % Almene og grundtvigske højskoler Ungdomshøjskoler Fagspecialiserede højskoler Andel mænd Gymnastik- sports og idrætshøjskoler 5 48 Andel kvinder Livsstilshøjskoler Kristne eller spirituelle højskoler I alt Figuren viser kønsfordelingen på højskoleelever (årselever) på lange kurser i skoleåret 015/16. Kilde: Tabel VEUHOJ10 i Statistikbanken.

8 HVORDAN HAR HØJSKOLERNE DET I FØLGE DEM SELV? Vifos undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets højskoler Svar fra 65 pct. af højskolerne (45 højskoler) Gennemført juni-oktober 017 FFD/Kunsthøjskolen i Holbæk

9 MANGE OPLEVER STIGENDE ELEVTAL MEN DER ER PLADS TIL FLERE Figur 3: Udvikling i højskolens elevtal over den seneste 5-årige periode 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 4 64 Mulige forklaringer på fremgang: Skarpere profil Bedre tider for højskoler Bedre markedsføring Flere potentielle elever og færre højskoler 0 % 10 % 0 % Faldende Uændret Stigende Ikke relevant Ved ikke Figuren viser højskolernes svar på spørgsmålet: Hvordan har udviklingen i højskolens elevtal været over den seneste 5-årige periode? n = pct. havde ledige pladser i foråret 016 og 71 pct. i efteråret 016

10 UDFORDRINGER I HØJSKOLENS DAGLIGE VIRKE Figur 6: Hvad er let og hvad er svært? (andel i pct.) 0 % 0 % 40 % 60 % 80 % 100 % At drifte/vedligeholde bygninger At håndtere administrative krav At tiltrække tilstrækkeligt med elever At få økonomien til at løbe rundt Meget svært Svært Hverken let eller svært Let Meget let At finde medlemmer til bestyrelsen Ved ikke At rekruttere kvalificerede lærere Ikke relevant At finde lokale samarbejdspartner Spørgsmålsformulering: Oplever I de følgende elementer i højskolens daglige virke som let eller svært? n = 41.

11 OPLEVEDE UDFORDRINGER 83 pct. oplever udfordringer ift. at kunne drive højskolen på den måde og på det niveau, de ønsker, - fx: De økonomiske rammer Bygningsvedligehold Balancen mellem tradition og fornyelse 37 pct. oplever udfordringer ved højskolelovens rammer for området, - fx: Detaljerede krav om undervisningens tilrettelæggelse Bygningskrav FFD/Vallekilde Højskole

12 UDFORDRINGER MEN STADIG OPTIMISME Figur 7: Hvordan ser du på højskolens fremtid? (skala 1-7, andel i pct.) Meget negativt Meget positivt Bekymring for besparelser, små ungdomsårgange, politiske vinde.. Velfungerende skoler, folkelig opbakning, der er brug for højskolerne værdimæssigt..

13 HØJSKOLERNES SYN PÅ DERES VIGTIGSTE SAMFUNDSMÆSSIGE ROLLE At alle skal opleve myndighed, mening, fysisk, socialt og mentalt velbefindende og være en del af et rummeligt fællesskab At danne unge mennesker til at tænke selv med tanke på andre At vi får givet sårbare unge mennesker mulighed for at mærke sig selv og opbygge selvtillid til at klare deres fremtid At bevare det frie læringsrum og derved give lyst til læring Styrkelse af de unge og medspiller i uddannelsessystemet Livsoplysning Folkelig oplysning Demokratisk dannelse At vi kan skabe gode, solide samfundsborgere, der tager del i samfundet

14 OPSAMLING Færre men større højskoler Mange nye højskoler har et specialiseret fokus Oplevede udfordringer omhandler særligt økonomi, bygninger samt lovgivningsmæssige og administrative rammer Brudflader mellem tradition og fornyelse Tro på fremtiden og på at højskolerne spiller en væsentlig samfundsmæssig rolle FFD/Testrup Højskole

15 Tak for ordet Idrættens største udfordringer VI Vejen Idrætscenter, 10. april 018 Analytiker, Malene Thøgersen: