Når mor og far taler andre sprog end dansk
|
|
- Lene Gregersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvor kan du få yderligere oplysninger? - Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen: Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til sproglig og social læring i dagtilbuddets fællesskaber, Dansk bearbejdelse Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh, Dafolo Opinionen, 2013: Modersmål er en smuk gave, Opinionen - tema om modersmål marts Når mor og far taler andre sprog end dansk En vejledning til dagtilbudspersonalets samtaler med flersprogede familier Frida Paustian, 2007: Forældre med hver sit sprog, artikel i Vores børn oktober Eva Kristina Salameh (2017) i: Salameh, Bylander, Krogh og Hedman: Børn med flere sprog, Dansk Psykologisk Forlag,2017. Sprogpakken.dk Statsbiblioteket: Hvordan lærer mit barn sprog? På Slagelse Kommunes hjemmeside Slagelse.dk og på Nordbycentrets hjemmeside kan du læse mere om sprogvurdering og sprogstimulering: Se materialer om sprogvurdering Læs om målene for sprogstimulering af flersprogede børn Center for Børn & Familie Nordbycentret
2 Kære dagtilbud Som dagtilbudspersonale kan man blive i tvivl om, hvordan man bedst vejleder flersprogede småbørnsforældre om barnets tilegnelse af modersmål og andetsprog. At barnet vokser op i en flersproget familie i Danmark medfører nemlig ikke automatisk, at barnet kommer til at tale og forstå begge sprog. Slagelse Kommunes kanon Find den her: Brobygning.pdf At kunne vejlede forældrene og dermed understøtte barnets sprogtilegnelse kræver, at du har viden om forældrenes ønsker om de sprog barnet taler/skal lære og kan vejlede fagligt om, hvordan I sammen kan skabe de bedste sproglige forudsætninger for barnets sprogtilegnelse. Den professionelle vejledning er ofte baserede på etsprogede forestillinger om sprogtilegnelse, og derfor vil vi med denne pjece inspirere Jer til at give flersprogede småbørns forældre vejledning om sprogtilegnelse endvidere er vores håb, at den også kan give grobund for drøftelser i personalegruppen. Udover denne pjece har vi udarbejdet en pjece målrettet forældre, som kan bruges direkte i forældresamarbejdet. Pjecen tager udgangspunkt i anerkendt forskning i flersprogethed, og I finder litteraturhenvisninger sidst i pjecen. Med venlig hilsen Nordbycentret, Center for Børn & Familie 2 19
3 At afdække forældrenes ønsker Ved barnets opstart er det nødvendigt at afdække, hvilke sprog familien taler hjemme og i familiens omgangskreds. Idet barnet ikke lærer sprog af sig selv men i samspil med de personer, der er tættest på barnet, er forældrene de vigtigste samarbejdspartnere. Er barnet reelt flersproget, og hvilke sprog skal barnet forholde sig til i hverdagen? Der er tale om flersprogede børn, når de i det daglige bliver præsenteret for flere sprog og har brug for at kunne anvende to eller flere sprog. Men der er variationer indenfor dette: Nogle børn taler både dansk og modersmål med deres forældre, og andre anvender for det meste kun et af sprogene. Nogle flersprogede småbørns dansktilegnelse starter først ved start i dagtilbud, mens andre børn har kendskab til det, fordi der i hjem eller omgangskreds også tales dansk. Som udgangspunkt påbegynder barnet sit andetsprog, når det hører det og oplever at have brug for at lære det. Råd til dig: Tal gerne med familien om deres ønsker ved opstartssamtalen samt ved sprogvurderingen i 3-årsalderen
4 At vejlede forældre om valg af sprog Flersprogspædagogernes ydelser i dagtilbud Hvilke sprog bør forældre tale til barnet? Forældre bør tale på det sprog, som de selv behersker på højeste niveau og anvender mest. Hvis forældre er bedre til at tale deres andetsprog fx dansk, så er det ikke afgørende, at barnet lærer forældrenes modersmål. Omvendt bør forældre kun vælge dansk som modersmål, hvis forældrene selv har et godt dansk sprog. Det vigtige er at kunne kommunikere med sine børn på ens egne foretrukne sprog. Tilvælges dansk og det ikke er naturligt for forælderen, bliver både mængden og kvaliteten af det talte sprog forringet. Råd til dig: Spørg forældrene om, hvilket sprog de taler på, når de bliver vrede - dette sprog vil typisk være det mest nuancerede og direkte anvendelige sprog i kommunikationen med barnet. Hvilke niveauer ønsker forældre, at barn skal beherske? 1. Skal barnet tale og forstå forældres modersmål? Begge forældre skal kunne udtrykke sig fuldt ud på modersmålet, idet kommunikationen ellers kan blive kunstig og gøre det svært at være ligeværdige forældre på det talte sprog. Hvis forældrene hver især taler forskellige sprog og ønsker, at barnet lærer disse to sprog foruden dansk, så bør man overveje, om der er nytteværdi nok for barnet i at lære begge sprogene. Hvis barnet skal fastholde interessen for sproget/sprogene, skal det/de bruges dagligt: Understøt derfor at forældrene samtaler med barnet, læser bøger, ser børnefilm på sproget og jævnligt kommunikérer med familiemedlemmer, der taler sproget. Flersprogspædagogerne arbejder i dagtilbud med at etablere og udføre LæseLegsgrupper sammen med dagtilbudspersonalet efter halvårlige rulleplaner. De børn og grupper der på baggrund af dagtilbuddenes TRAS-test indstilles til flersprogspædagogerne, deltager efter aftale til forløb af 6. mdr s. varighed. Den sproglige handleplan for dagtilbuddet kobler evaluering af barnets sprog, med mål for forældresamarbejde med de af dagtilbuddets valgte indsatser. Flersprogspædagogen vejleder dagtilbudspersonalet i at anvende procesmaterialet. Screening af børn i alderen år i oktober og skolestartere i januar med Vis hvad du Kan. Materialet er målrettet pædagogiskarbejde med det enkelte barn ud fra, hvor det er i sin andetsprogstilegnelse ud fra specifikke kriterier med fokus på barnets kommunikationsstrategier set ud fra en flersprogsnorm. Flersprogspædagogerne kan udføre modersmålsscreeninger på arabisk, tyrkisk og dansk og anvender tillige efter aftale GrUDmaterialet efter behov (Grammatisk undersøgelse af dansk som andetsprog). Her anvendes barnets tidsmæssige eksponering for andetsproget som en tidsvariabel fremfor kronologisk alder, som har meget lidt at sige i forhold til vurdering af det flersprogede barns sprogtilegnelse. Understøttelse af flygtningebørns opstart efter aftale. Vejledning i etablering af gode sprogmiljøer. Observationsarbejde af børns funktionelle sprogbrug. 4 17
5 Dialogisk læsning udvikler børns ordforråd Dialogisk læsning er en metode, hvor en bog læses med en gruppe på max fem børn. Der foregår samtaler og dialoger om historien, og denne kreative aktivitet fremmer barnets evne til at tale i komplekse sætninger. Hvis forældrene prioriterer, at barnet skal lære både mor og fars forskellige sprog, er det vigtigt, at de giver plads til den anden forælders kommunikation. Helt små børn bliver fx utrygge, hvis mor skifter mellem to sprog, når hun taler med barnet men trygt, hvis mor taler sit sprog med barnet, og far altid taler sit sprog med barnet. Jo yngre barnet er, desto vigtigere er det, at forældre ikke blander sprogene. Med det in mente er bekymringen for at forvirre barnet reel, men ingen undersøgelser tyder på, at det har en negativ indvirkning på børns udvikling at lære to sprog tværtimod. Det omhandler således måden det gøres på. Men hvordan får du denne samtale med mor og far? Råd til dig: Gennemgå de typiske gøremål i hjemmet: Hvornår er det mor, far, søskende, familiemedlemmer der gør hvad med barnet - og kan der laves nogle spilleregler mellem parterne, så barnet indgår i flere turtagninger indenfor det valgte sprog med de valgte familiemedlemmer. Spørg ind til, hvordan det går med aftalerne i familien. Læse-Leg er en pædagogisk metode til at bygge bro mellem barnets interesse og udvalgte bøger, der kan kobles op på aktivitetsforløb. Ved 3 x 5 min. læsning i grupper og tilknyttede aktivitetsforløb pr. uge hver uge, kan børnegruppers sproglige udvikling løftes markant. Det anbefales, at hver børnegruppe læser 3 bøger om måneden. 2. Skal barnet forstå men ikke tale forældres modersmål? 3. Skal barn blot have kendskab til forældrenes modersmål? Er målet 2. eller 3. behøver forældrene ikke at være så konsekvente i deres valg af dagligt talesprog men prioritere, at barnet lærer enkeltord og vendinger. Læs om effektstudier af anvendelsen af LæseLEg
6 Vejledning om flersprogstilegnelse Hvor vil du lægge denne her? Læg den her. Tag den og læg den her. Det er bare så svært, når hun ikke svarer, jeg kan næsten ikke lade være med at stille spørgsmål og komme med instruktioner. Hvad er det jeg skal? Faglig viden Jo tidligere børnene begynder at tilegne sig sprog, desto bedre muligheder har børnene for at få stort udbytte af det samlede læringsmiljø i vuggestuen og børnehaven. På længere sigt bliver børnene også bedre udrustet til at få en god skolegang og senere ungdomsuddannelse. Pædagogen i en instruerende rolle og barnet med en passiv kommunikationsstil. For børn, der anvender flere sprog i dagligdagen, er formålet med sprogstimuleringen, at de skal beherske dansk på niveau med jævnaldrende børn, så de kan få et ligeså stort udbytte af undervisningen som de øvrige børn, når de begynder i skole. Dette formål kan være vanskeligt at indfri, idet selve det at tilegne sig flere sprog i sig selv kan medføre, at flersprogede ikke behersker Hun giver mig ikke en chance. Nå, men det er jo også lettere at lade hende gøre de for mig. Anders har du brug for hjælp? Kom her, så skal jeg lyne din jakke for dig.. flere sprog på samme måde. Det er naturligt, at barnet blander sprogene sammen, og et barn kan derfor have et lidt mindre ordforråd på begge sprog end etsprogede har. Dette skal ikke anses for negativt, idet barnet i forvejen holder Han spørger aldrig om hjælp, og han er bare så længe om at tage sit tøj på. Det er også lettere, at jeg gør det for ham. to bolde i luften ved at beherske to sprog (Anders Høyen i Opinionen, 2013, og Anne Holmen i Paustian, 2007). Omvendt betyder dette, at det flersprogede barn kan have et mere varieret og udbygget sprog end det etsprogede barn, hvor det i pædagogisk øjemed er særdeles vigtigt at: Skabe forbindelser mellem barnets sprog og vejlede forældre i det samme. De første par år er barnets verden hjemmet og dagtilbuddet. Derfor anbefales forældre at sætte ord på alt det, som de oplever og gør sam- Pædagogen i entertainerrollen og barnet med sin egen dagsorden. Se på perlerne! Kom så laver jeg en perlekæde til dig! Pædagogen i hjælperrollen og barnet med en afventende kommunikationsstil. men med barnet. Læse og lave bøger med barnet og gradvis udvide verden på modersmål, så verden bliver større og større. At tale og lytte sammen. Det er helt umuligt at få ham til at interessere sig for noget som helst. At både pædagogisk personale og forældre er sproglige rollemodeller Mig gider ikke. bl.a. i forhold til at udtale ord og sætninger tydeligt, at tale i sammenhæng, at invitere til turtagning og dialog. 6 Weitzman og Greenberg,
7 Skab et miljø der giver børn lyst til at kommunikere Hvordan muliggør dagtilbuddet god kommunikation i børnehøjde? Etablér et visuelt støttet læringsrum med billeder af dagligdagens struktur og begreber. Fx piktogrammer, billeder fra dagtilbuddet, billeder af dagens oplevelser. Brug gerne samtalebilleder til at understøtte kommunikationen med børn og forældre, der ikke taler dansk. Giv gerne forældre fokusord med hjem, så der etableres et samtalerum, der integrerer barnets oplevelser i dagtilbud med hjemmet. At skelne mellem sprogudvikling og videnudvikling Man undervurderer ofte den tid det tager for et barn at erhverve sig et nyt sprog. Basissproget er præget af en relativ god udtale, og jo yngre barnet er desto bedre er udtalen. Ankomstalder Tid til at udvikle et andet sprog på det kognitive niveau, der kræves for succes i skolen på samme niveau 5-8 år 3-8 år 8-11 år 2-5 år kan ofte læse og skrive på sit modersmål år 6-8 år høje krav i skolen Sprog læres i samspil: Sæt ord på alle hverdagens aktiviteter og benyt enhver anledning til at arbejde med sprog lige fra hverdagens rutinesituationer som i garderoben, spisning, legeplads til særlige anledninger, og overvej hvorvidt læringsrummet understøtter barnets sprogtilegnelse. Anerkend barnets modersmål ved at kombinere ord fra modersmål til dansk og få forældre til at hjælpe med det. Udfør sprogvurdering på barnet og planlæg indsatser målrettet barnets læringsbehov. Barnets og medarbejderens kommunikationsstil: Iagttag hvilken kommunikationsstil barnet har med dig og i børnegruppen: Er barnet socialt, afventende, har egen dagsorden eller er det passivt kommunikerende? Er du typisk instruktør, entertainer, tidtager, passiv, hjælper, heppekorsleder, lydhør samtalepartner? Overvej om din rolle matcher barnets stil. Vær ambitiøs i din dialog: Tal nuanceret og invitér til turtagning fremfor at tillempe det danske sprog til en lettere udgave. Lav læsegrupper og brug dialogisk læsning struktureret. 14 (Collier og Thomas, 1999 i Salameh mfl ) For førskolebørn opfattes barnets basissprog på andetsproget oftest som passende af personalet i dagtilbud: Udtale, dialekt og grammatik er god, og man vurderer derfor, at barnet vil kunne følge undervisningen i skolen. En kendt problematik er dog, at det grundlæggende hverdagsordsforråd på andetsproget ikke er tilstrækkeligt til at kunne deltage i undervisning: Der går lang tid før det nye sprog fungerer i forhold til begrebsudviklingen og de nye begreber, de møder i undervisningen og i forskellige fag, i kommunikationen i klasserummet og med lærere. Hvis udviklingen på modersmål stopper, sættes konceptudviklngen også på pause, hvorfor eleven lærer både sprog og koncept på andetsproget, hvilket tager længere tid. Skal eleven først lære undervisningssproget, tager det derfor lang tid før kundskabsudviklingen kan komme i gang. Svensk forskning konkluderer, at de vigtigste faktorer for at styrke flersprogede elevers andetsprogsudvikling er, at de kan udvikle deres tænkning og læring på modersmålet samt have mulighed for at udvikle deres andetsprog i et bevidst planlagt sprogmiljø. Det er ikke nødvendigvis en diskussion om modersmålundervisning eller ej, men et spørgsmål om konkret og målrettet arbejde (Salameh, 2017 s. 34). 7
8 Hvad siger forskningen? Professor Anne Holmen anbefaler at man bestræber sig på at lære barnet begge sprog. Veldokumenterede canadiske undersøgelser viser, at børn, der vokser op med to sprog fra barnsben, klarer sig bedre i matematik og har lettere ved at lære et tredje sprog end andre børn. Børn, der taler to sprog, kan godt være længere tid om at lære at tale end andre børn, men det skyldes, at deres ordforråd består af ord fra to sprog. Det er naturligt at modersmålet forsinkes, når barnet tilegner sig andetsprog Forskningslektor Anders Højen peger på, at der ligger mange følelser i modersmålet, hvorfor det er vigtigt, at et barn kan kommunikere på sit modersmål. Hvis forældrene er meget bedre til deres andetsprog som dansk, er det afgørende, at forældrene kan kommunikere med deres børn på et foretrukket sprog. Anne Holmen, 2007 og Anders Høyen, Hvad kan man så gøre? At afdække hvorvidt der kan være tale om en sprogforstyrrelse kan omhandle at oversætte et udvalgt testmateriale til modersmål fx via tolk og afprøve barnet i dette ad flere omgange for at belyse, om der sker progression (at sammenligne barnet med sig selv) kombineret med samtaler med forældrene om barnets sproglige udvikling. Man kan her vurdere om udfordringerne hovedsageligt skyldes, at barnet er for lidt eksponeret for andetsproget eller om man mistænker en sprogforstyrrelse. De pædagogiske indsatser, som man efterfølgende kan tilbyde i dagtilbuddet bør afhænge af, hvordan barnets samlede sprogtilegnelse ser ud og aftales mellem dagtilbudspersonale, talehørelærere og flersprogspædagoger med inddragelse af barnets forældre. For børn hvis udfordringer består i, at der er tale om en flersprogsproblematik kan der etableres rigtig mange indsatser: Bliver barnet eksponeret tilstrækkeligt for dansk og er fremmødet regelmæssigt? Afdækning og drøftelse af familiens valg af modersmål og andetsprog Indsatser tilvejebringes med udgangspunkt i barnets samlede sprogtilegnelse med inddragelse af sproglige handleplaner for det pædagogiske arbejde, der tilgodeser barnets samlede kommunikationsstrategier. Evaluér disse jævnligt Kontinuerlig opfølgning på om barnets sprogtilegnelse forbedres i funktionsmæssig forstand (kan barnet omsætte sprog til hverdagsforståelse eller er det testsprog, der reciteres)?. Inddrag forældrene fra start men målret din vejledning til i stor udstrækning at demonstrere, vise og samarbejde om indhold og mål fremfor udprægede sproglige handleanvisninger. 13
9 Sprogforstyrrelser og flersprogethed Når etsprogede vejleder flersprogede Når et flersproget barn ikke udvikler sit andetsprog som forventet, opstår der spørgsmål om, hvorvidt barnet har en typisk sprogudvikling, selvom andetsprogstilegnelsen forekommer langsom, eller om der er tale om en sprogforstyrrelse. For etsprogede er en sprogforstyrrelse defineret ved, at barnet er placeret bag sine jævnaldrende i sproglig udvikling men ikke på andre områder. For flersprogede børn er der tale om, at sprogforstyrrelsen altid fremstår på begge sprog - hvilket undersøgelser af barnets sprog bør medinddrage (Salameh, 2017 s. 68). Sproglig socialisering Der er betydelig variation mellem kulturer og sociale grupper i opfattelsen af, hvordan børn bedst tilegner sig sprog, hvilke normer for sproglig adfærd som anses som gode og mindre gode. Hvem taler med hvem? Hvordan taler man? Hvad taler man om? Der er derfor ikke nogen socialisering, der er bedre end andre, men der kan opstå udfordringer, når en familie flytter fra en kultur til en anden kultur og fortsætter med at bruge den sproglige socialisering, de er vant til. Denne risikerer at blive dysfunktionel i det nye samfund, man er en del af (Obondo, 2005). Hvordan kan man afdække barnets beherskelse af modersmål? Hvis man bemærker, at barnets sprogudvikling adskiller sig fra udviklingen hos andre flersprogede børn, er det vigtigt at få afdækket barnets samlede sprogtilegnelse. Meget få evalueringsredskaber er udformet til flersprogede børn, og underdiagnosticering af sprogforstyrrelser er derfor ikke ualmindeligt blandt flersprogede børn. Der bliver ofte anvendt aldersbaserede sprogtests, der er uddraget fra en normalstandard om etsprogede børns sprogtilegnelse. Vi hører derfor nogle gange, at Han er vurderet som en 2- årig sprogligt, selvom han er 5 år. Når denne type test anvendes, rejser der sig en del problemstillinger, fordi de ikke afdækker det flersprogede barns samlede sprog. De pædagogiske redskaber til efterfølgende at arbejde med barnets sprogtilegnelse kan dermed have et forkert udgangspunkt, og endvidere kan barnet potentielt anses, som værende anderledes, hvilket kan modvirke inklusionen i børnegruppen. Omvendt er der bevågenhed på skoleområdet om, at nogle flersprogede børn starter i skole uden at have et tilstrækkeligt dansk sprog. Afdækningen af barnets samlede sprog og dermed planlægning af indsatser er således uhyre vigtigt. 12 To hovedformer for sproglig socialisering Bemærk venligst at der er tale om to poler i hver sin ende af et kontinuum. Og der kan være variationer indenfor forskellige kulturer og sociale grupper. Børn opdrages sprogligt: Typisk europæisk tradition hvor barn opleves som kommunikerende fra fødsel. Den voksne har ansvaret for den sproglige tilpasning til barnets niveau gennem børnerettet tale. Her er fokus på fortolkning af barnets intentioner i interaktionen med fokus på forståelse og hjælp til det barnet ikke endnu kan udtrykke. At forenkle og lette barnets sprog sker gennem dialog og ved anvendelse af kontrolspørgsmål, formuleret i en spørgsmål-svar-struktur præget af bevægelser fra en instruerende tilgang til en udvekslende tilgang. Børn vokser op sprogligt: Typisk fremherskende i Kenya, Somalia, Mellemøsten mfl. Børn opleves som sprogligt bevidste fra ca. 1 år. Den voksne bruger ikke børnetilpasset tale, idet det ses som en hindring for, at barnet bliver sprogligt kompetent. At forenkle og sikre barnets forståelse ligger i at anvende gentagelser, hvorfor børns uforståelige udsagn ikke fortolkes. 9
10 Konsekvenser for den pædagogiske vejledning Hvordan vejleder du bedst, hvis vi antager, at du selv er vokset op i en kulturel sammenhæng, der bevæger sig i den ene eller anden ende af dette kontinuum? Som dansk hjemmefødning ligger det på rygraden, at pædagoger og lærere forventes at starte kommunikationen, opmuntrer den spontane interaktion og vælger samtalens indhold og tema. Når der læses historier er det anbefalet at bruge dialog med spørgsmål om indhold og inddrage barnets erfaringer såedes, at barnet hæfter sig ved væsentlige elementer i handlingen og kan besvare spørgsmål. Men hvad hvis barnet er vant til at få opmærksomhed og blive anset som kompetent, når det ikke taler? Eller den bærende værdi i pædagogisk sammenhæng omhandler, at barnet tilegner sig udenadslære, kan recitere og ikke bør bruge sin fantasi men forholde sig til fakta? Som vejleder ved du, at al rådgivning, der krænker værdier, har en tendens til ikke at blive fulgt, så hvordan kan du vejlede familier i en tillidsfuld relation, når i anskuer sprogtilegnelse forskelligt? Du kan ikke ændre andre mennesker, men du kan gøre noget ved din kommunikation og den måde, du vejleder på: Ved at fokusere på forældrene, antager vi, at det er dem der drager mest omsorg for barnet. Ved at fokusere på samspillet mellem forældre/børn, antager vi, at de mest almindelige interaktionsformer er samtaler mellem to personer. Når vi fokuserer på, at barnet skal tale mere, antager vi, at forældrene sætter pris på dette og at de har lov til at indlede samtaler med voksne. Ved at forsøge at overtale forældre til at bruge børnetilpasset tale, antager vi, at familien er enige med os i, at voksnes tale skal tilpasses barnets niveau. Konsekvenser for den pædagogiske praksis Børn med forskellige kulturelle og sociale baggrunde har altså varierende oplevelser om, hvordan man opfører sig rigtig t og forkert under fx interaktion med voksne, ved læsning osv. Det har betydning for den vurdering og tolkning, pædagogen anlægger på såvel praksis som i vejledningen. I Sverige har forskning vist,: Etsprogede børn havde dobbelt så mange turtagninger med personalet, som flersprogede børn. Personalet gav endvidere færre forklaringer til de flersprogede, fordi deres uvanthed med at besvare spørgsmål fortolkes som om, at de ikke forstår indholdet. Børnene hørte altså færre forklaringer, ligesom de selv kom med færre forklaringer end etsprogede omkring, hvorfor en historie forløber, som den gør. Den kvantitative mængde er således et parameter og børnenes socialisering et andet: Børnene opfattede ikke spørgsmålene som ægte, fordi personalet jo allerede kendte svaret. Forskellen på tyrkisktalende svenske børn, som allerede i børnehaven har deltaget systematisk i dialoger om årsagssammenhænge i litteratur og dermed blev socialiseret til narrative samtaler og til kontrolspørgsmål og tyrkisktalende børn, der ikke lærer dette i børnehaven, kan efterfølgende måles i skolen på deres læseforståelse, ordforråd og fortælleteknik på andetsproget (Salameh, 2017 s. 22). Hvad kan dit dagtilbud gøre? Læs systematisk og ikke tilfældigt med flersprogede børn efter en valgt metode. Ved at fokusere på at børn får læst højt, antager vi, at forældre oplever den- Arbejd med tekstens implicitte lag og årsagssammenhænge, der ikke frem- ne aktivitet og form som meningsfuld. I nogle kulturer værdsættes historie- går tydeligt. fortælling, sange og digte højere. I nogle kulturer er bøger budbringer af religiøse overbevisninger, som ikke skal tolkes (Salameh, 2017). Arbejde med sproglig socialisering og lær flersprogede børn at kende baggrunden og svarmulighederne i kontrol-spørgsmål
Når mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs mereSlagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn. Information til forældre
Slagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret 2017 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn Information til forældre 1 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede børn
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereMål og rammer for sprogvurdering og sprogindsatser for flersprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune
Center for Børn og Familie Nordbycentret 2017 Mål og rammer for sprogvurdering og sprogindsatser for flersprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune Indhold Typer af sprogindsatser for flersprogede
Læs mereSlagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn
Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor
Læs mereSikker Start i Dagtilbud
Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereLokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen
Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet
Læs mereBilag 2 - Opsamling på evaluering af indsatsområde sprog
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL: For børn -Børns sprog- og skriftsproglige udvikling skal år for år være i den bedst mulige progression I mindre I nogen I høj 3 10
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereDit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereIndledning. Biblioteket
DIALOGISK LÆSNING Denne folder er lavet til pædagoger, der vil udvikle børns sprog gennem dialog. Folderen tager udgangspunkt i det praksisnære og er tænkt som inspiration til arbejdet med dialogisk læsning.
Læs mereHandleplan for læse- og sprogstrategier.
Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er
Læs mereDen nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereDen nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag
Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereForældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier
Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mereSprog og læsehandleplan 0-6 år:
Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Blæksprutten - det kulturelle børnehus og Daginstitutionen Alderslyst: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mere01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde
Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereLæreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1
Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne
Læs mereTilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Center for Dagtilbud 2008 Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn - Børn i daginstitution Indhold Kære Forældre... 3 Hvorfor nu sprogvurdering?... 5 Sprogvurdering hvordan foregår det?... 6 Sprogunderstøttende
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereHvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereLæseleg som pædagogisk redskab i alle Helsingør kommunes dagtilbud KL konference den 20. juni 2017
Læseleg som pædagogisk redskab i alle Helsingør kommunes dagtilbud KL konference den 20. juni 2017 Præsentation Program Beskrivelse af Projekt Læseleg og resultater/helle Aagaard, tale-hørekonsulent Ledelsesdel/
Læs mereSprog og læsehandleplan 0-6 år:
Sprog og læsehandleplan 0-6 år: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn og 3-6 årige, har vi udarbejdet en lokal handleplan for
Læs mereBeskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE. Børnehuset Ved Åen
SPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE Børnehuset Ved Åen FORMÅL DEN NYE RAMME SKAL SIKRE: At børn der skal sprogvurderes bliver det At der sker opfølgning på sprogvurderingerne At der skabes systematik og skriftlighed
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereUdsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen
Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse
Læs mere2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36
Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling
Læs mereSprog- og læsepolitik
Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereSprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud
Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,
Læs mereHvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset
Tilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset Tilstede: Forældrerådsmanden: Pædagog: Pædagogiskleder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereKLOG MED SPROG Vejledning til forældre
KLOG MED SPROG Vejledning til forældre Side 1 Side 2 Introduktion I børnehusene Nivå er vi to sprogpædagoger ansat Lotte og Camilla. Dette hæfte, er en hjælp til, hvordan vi i samarbejde, kan styrke dit
Læs mereMålet med kampagnen er:
SPROGKLOG MED BLE PÅ. KAMPAGNE I DAGPLEJEN 2016-2017 Målet med kampagnen er: - At styrke de små børns sproglige kompetencer gennem en systematisk og fokuseret sprogpædagogisk indsats i dagplejen. & - at
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mereMål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014)
Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Børneområdet 31.10.2011 (revideret juli 2014) Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering
Læs mereSprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn
Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereIntroduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereDialogmøde. Om resultatet af. Forældretilfredshedsundersøgelsen
Dialogmøde Om resultatet af Forældretilfredshedsundersøgelsen 2017 Aftenens program o o o o o Gennemgang af highlights af resultatet v/ Lene Hvordan arbejder personalet videre med resultaterne Dialog om
Læs mereSociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats. Begrundelse Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.
Sociale relationer - barn/voksenkontakten Nedenstående observationer er et udpluk af pointer, der vil være nyttige at arbejde videre med ift. Transformerens pædagogiske praksis inden for nærværende pejlemærke.
Læs mereVejledning til sprogvurderinger. -Dagtilbud og indskoling
Vejledning til sprogvurderinger - og indskoling September 2016 I Holbæk Kommune arbejder vi systematisk og fagligt med udvikling af børns sprog og læsekompetencer. For at sikre pædagoger og lærere de bedste
Læs mereJuni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE
Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereDagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der
Læs mereSprogvurdering af treårige. sådan gør vi i Gentofte Kommune
Sprogvurdering af treårige 1 - sådan gør vi i Gentofte Kommune 2 I begyndelsen frygtede jeg det store ekstra arbejde, som man pålagde pædagogerne, men Gentofte Kommunes satsning på en digital løsning har
Læs mereFå gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats
Få gang i sproget fokus på sprogvejlederens indsats Indhold på workshop 1. Oplæg ved pædagogisk konsulent Sanna Lassen; Horsens Kommunes organisatoriske strategi i forhold til sproglig indsats på 0-6årsområdet
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereSprogindsatser - der styrker børns sprog
Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereSprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece
Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereKvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012
Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3
Læs mere