Introduktion side 1. Formål/ problemformulering side 2. Metode side 2. Forsøgets udformning side 3. Afgrænsning side 4. Projektets udførsel side 5

Transkript

1

2 Sprog&og&erkendelse& & & & & &&&&&&&& Synopsis - HUM& & INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion side 1 Formål/ problemformulering side 2 Metode side 2 Forsøgets udformning side 3 Afgrænsning side 4 Projektets udførsel side 5 Kommentarer/ konklusion side 6 Perspektivering side 7 Kontakter side 8 Bilag side 9 &

3 INTRODUKTION Sproget er en vedblivende struktur hvis egenskaber synes at danne fundamentet for en kollektiv bevidsthed eksempelvis repræsenteret via det sprogligt betingede begreb, kultur. Men hvilken forbindelse er der egentlig mellem sproget og den rumlige verden som repræsenteres gennem det? Er der en grundlæggende struktur i subjekters mentale repræsentation af et sprogligt udtrykt rum og hvilke karakteristika måtte en sådan struktur besidde? Sproget og rummet kendetegnes pr definition som to modsatrettede størrelser (Chatterjee, Southwood, Basilico (1999) s. 1). Ikke desto mindre bearbejdes begge størrelser mentalt (ibid). Meget tyder på at sprogligt udtrykte hændelser repræsenteres mentalt i form af både rumlige og propositionelle formater (Chatterjee, Southwood, Basilico (1999) s. 401), hvorfor sproget i kraft af mødet med subjektet systematisk synes at række udover det egentligt sagte. Vores studier viser at den retning hvorved mennesker forstår rumlige hændelser ud fra, primært afhænger af de scannings vaner som formes under indlæring af læsning 1 (Russo, Maass (2003) s. 300). Et af de forsøg som danner grundlag for ovenstående citat gik ud på at testpersoner med forskellige grader af kendskab til arabisk (et sprog som kendetegnes ved højremod-venstre læseretning) blev bedt om at tegne en sætnings indhold. Resultaterne viste at forsøgspersoner med kendskab til arabisk havde tendens til at tegne subjekt til højre for objekt modsat de forsøgspersoner som ikke kendte til arabisk (analogt med de to sprogs læseretning). Her er altså et eksempel på hvordan kroppens rumlige bevidsthed, udtrykt ved skriftsprogets retningsbestemte og ordnede skema, synes at interagere med en mere mental og ikke-rumlig erkendelse. Læseretningen er en konsekvens af sprogets kulturelt bestemte fysiske karakteristika, hvorfor læseretningens betydning for den mentale og rumlige repræsentation af sprogligt udtrykte begivenheder må være et tegn på at sproget ikke nødvendigvis hos subjektet indgår som et gennemsigtigt og passivt værktøj. Med andre ord synes erkendelsen til en vis grad også at være kulturelt (sprogligt) bestemt hvorfor viden ikke bare er objektiv, idet objektiviteten tilsyneladende afhænger af et kulturelt betinget rum (Russo, Maass (2003) s. 300). 1 For originalt citat (engelsk) se bilag C, nr 1. 1/21

4 FORMÅL/ PROBLEMFORMULERING Tidligere forsøg udført af Chatterjee, Southwood og Basilico (1999) samt Maass og Russo (2003) afslører en hos testpersonerne udtalt fælles rumlig forståelse af det sprogligt baserede rum (Chatterjee, Southwood, Basilico (1999) s. 400) hos testpersoner med samme kulturelle baggrund (Russo, Maass (2003) s. 300). Forsøgene taler for at den mentale repræsentation af sproget i kraft af b.la. læseretningen rummer en retningsbestemt vektor der hos testpersonerne ikke erkendes propositionelt men rumligt (Russo, Maass (2003) og Chatterjee, Southwood, Basilico (1999)). Tidligere undersøgelser af disse forhold har lagt særlig vægt på at bevise denne forbindelses eksistens og undersøge dens følger. Men for virkelig at kunne agere på den tilsyneladende eksistens af denne tendens er en undersøgelse af systemets struktur og natur essentiel. Der er her tale om et endnu ikke undersøgt forhold, hvorfor dette forskningsprojekt tager sit udgangspunkt i undersøgelsen af forbindelsen imellem den mentale repræsentation af sprog og den mentale repræsentation af rum, med henblik på at nærme sig denne forbindelses natur og karakter. Helt konkret er formålet med projektet at undersøge følgende: i. Er der på dansk et system i hvad der bliver afbildet til venstre, når vi hører en sætning og skal tegne indholdet. ii. Hvis dette er tilfældet undersøges om det er a) grundleddet, b) den der nævnes først eller c) den aktive part (agent), som tegnes til venstre. METODE Forsøgets udformning tager sit udgangspunkt i en eksperimentel tilgang til empiri. Den indsamlede empiri er af kvantitativ karakter hvorfor udformningen af stimuli og afgrænsningen af forsøget er ekstrem vigtig for et kohærent og brugbart resultat. Fordelene ved denne kvantitative tilgang til den indsamlede empiri er at det er muligt at bearbejde store mængder af data, som (hvis dette gøres korrekt) resulterer i, at der opnås en større repræsentativitet omkring forsøgsresultaterne. Ulempen ved denne metode er at evt. nuancer ved resultaterne kan gå tabt, idet der til en vis grad er tale om forenkling/ idealisering af testresultatet under bearbejdningen af data. Eksempelvis er ikke alle tegninger ens, hvorfor der i bearbejdningen af den indsamlede empiri vil finde en forsimpling af testresultatet sted. Til bearbejdningen af forsøgsresultaterne gøres der brug af den matematiske test Chi-i-anden, testen udføres med et signifikansniveau på 5%. Ved brug af Chi-i-anden undersøges 2/21

5 hvorvidt det observerede datasæt afviger markant fra det forventede, på denne måde undersøges hvor stor sandsynligheden er for at få de givne forsøgsresultater forudsat at nulhypotesen er sand. Nulhypotesen vil variere afhængig af hvilke forsøgsresultater som testes. FORSØGETS UDFORMNING Stimuli i forsøget består af 8 sæt af 8 sætninger (= 64 sætninger i alt). Alle faktorer som ønskes undersøgt via forsøget (benævnelsesrækkefølge, agent og grammatik) skal igennem testmaterialets sætningsstruktur kunne isoleres, hvorfor hvert sæt indeholder 4 aktive og 4 passive sætninger hvoraf der i to ud af de fire nævnes objekt først og i to ud af de fire af sætningerne nævnes subjekt først. Stimuli består af: 4 x passive sætninger; 2 x grundled først (fx Han skubbes af hende ) 2 x genstandsled først (fx Ham sparkes hun af ) 4 x aktive sætninger; 2 x grundled først (fx Han slår hende ) 2 x genstandsled først (fx Ham kysser hun ) Grundet resultater fra tidligere forsøg (Chatterjee, Southwood og Basilico (1999) og Talmy (1988)) bruges der i alle sætningerne kun monotransitive verber med det formål at undgå en evt. sløring i resultatet grundet verbernes retning. Papiret som forsøgspersonerne skal tegne på er konstrueret således at alle testpersonerne vender papiret ens 2 på denne måde undgås en uønsket skjult variabel som kan have indflydelse på testresultatet. Fordelingen af agent og patient som hhv. hankøn og hunkøn er ligelig i stimuli således at en tendens til semantisk association hos testpersonerne i kraft af eksempelvis køn, mindskes mest muligt. Idet forsøget forventes at tage omkring min og kan udføres på hele klasser ad gangen, udføres forsøget på 200 forsøgspersoner ( ca. 8 klasser med 25 elever i hver klasse). Det er vigtigt at fordelingen af piger og drenge blandt testpersonerne er ligelig. Testklasserne udvælges tilfældigt blandt s klasser (hvis fordelingen af køn er skæv i den udvalgte klasse, vælges en anden klasse tilfældigt hvori eksempelvis drengene 2 Dette gøres ved at indtegne den firkant som forsøgspersonerne skal tegne på og nummerere den. 3/21

6 igen udvælges tilfældigt, og det er kun disse drenge som testes). Da forsøget er en undersøgelse af det danske sprog, og tidligere forsøg (Russo, Maass (2003)) viser at kendskab til højre-mod-venstre sprog påvirker testpersonernes erkendelse, inkluderes testpersoner med et kendskab til sprog med andre rumlige skemaer (eksempelvis arabisk) ikke. Alle testpersonerne skal bruge deres dominante hånd, hvorfor både højre- og venstrehåndede testes. Idet det udelukkende er gymnasieelever fra som udgør testgruppen ligger aldersfordelingen på ca år og antal af års skolegang ligger på omkring år ±1 år. Testpersonerne kommer typisk fra Holbæk-området. Hos testpersonerne noteres køn, alder og håndethed. AFGRÆNSNING I overensstemmelse med akademia bør mængden af variable i undersøgelsen mindskes mest muligt. Da dette forsøg er en undersøgelse af sproget som udgør et komplekst system, er mængden af skjulte variable omfattende. Grundet sprogets karakter er det på ingen måde muligt at undersøge den helhed som sproget udgør. Forsøgets udformning er derfor et udtryk for en bevidst afgrænsning af forskningsprojektet. I forsøget er alderen hos testpersonerne begrænset til at ligge imellem år, hvilket resulterer i at testresultaterne ikke nødvendigvis er repræsentative for andre aldersgrupper. Denne bevidste begrænsning gør det muligt at mindske andre variable hos testpersonerne som eksempelvis uddannelse. Stimuli består, grundet tidligere forsøgsresultater (Talmy (1988) og Chatterjee, Southwood og Basilico (1999)), udelukkende af simple sætninger indeholdende monotransitive verber, hvilket betyder at testresultaterne tilsvarende kun gælder simple sætninger indeholdende monotransitive verber. Grundet forsøgets design hvori alle testpersoner skal tegne på den samme firkant som vender ens hos alle, undersøges der ikke hvilken indflydelse måden testpersonerne vender papiret har på forsøgets resultater. Forsøgets udformning tager ikke højde for evt. semantisk association hos testpersonerne i kraft af tilhørsforhold til eksempelvis køn. At gøre sætningerne kønsløse ville medvirke at man i konstruktionen af sætningerne ikke ville kunne adskille benævnelsesrækkefølge og grammatik. Idet der ikke er lige mange sproglige og matematiske klasser på Stenhus og testklasserne udvælges tilfældigt, tages der ikke højde for hvilke fag de forskellige testpersoner i kraft af deres linje måtte være særligt bekendte med. Dog har alle testpersonerne haft et tilnærmelsesvist ensartet uddannelsesforløb. Under bearbejdningen af testresultaterne er der tale om en idealisering idet alle tegninger udelukkende behandles med fokus på agent og patients rumlige placering i forhold til hinanden, hvorfor andre måder at udtrykke en 4/21

7 mental repræsentation af et sprogligt betinget rum på (som eksempelvis at tegne agent større end patient) går tabt. PROJEKTETS UDFØRSEL Der er allerede forud for dette forsøg lavet et pilotforøg (se bilag A) hvis udformning planlægningen af dette forsøg har taget udgangspunkt i. Forsøget forventes at kunne inddeles i følgende faser: 1. Den forberedende fase 2. Den eksperimentelle fase 3. Den analytiske fase 1) DEN FORBEREDENDE FASE I den forberedende fase vil jeg udvælge de forskellige testklasser tilfældigt blandt Stenhus Gymnasiums klasser med henblik på at opnå en ligelig fordeling af hhv. hankøn og hunkøn. Derefter koordineres med gymnasiet hvornår der er mulighed for at udføre forsøget med de udvalgte klasser. 2) DEN EKSPERIMENTELLE FASE I den eksperimentelle fase udføres forsøget. 200 forsøgspersoner med en alder på år og en gennemsnitlig uddannelse på år ±1 år er en del af forsøget. Der vil blive brugt 8 sæt af 8 sætninger som stimuli, indeholdende 4 aktive og 4 passive sætninger hvoraf der i halvdelen af disse nævnes subjekt først og i resten nævnes objekt først. Alle verber i stimuli er monotransitive (bevægelsen går fra agent mod patient). Køn og håndethed noteres. Alle testpersoner får udleveret 4 papirer med 8 afmærkede rum til at tegne i, på papiret fremstår det tydeligt hvordan papiret skal vende. Sætningen står ikke på papiret, men hvert papir er nummeret (se bilag D). Alle tekniske detaljer gennemgås nøje med testpersonerne forud for forsøget og en evt. testsætning kan bruges for at sikre sig at alle har forstået proceduren. Alle 8 sætninger læses langsomt op to gange hvorefter testpersonerne tegner indholdet på papiret. Testpersonerne får først (hvis interesseret) forklaret formålet med forsøget efter udførelsen af samme, for at en evt. bevidsthed omkring formålet med undersøgelsen ikke skal forstyrre resultatet. Der afsættes ca. 2-3 min til hver sætning. Testpersonerne opfordres til ikke at kigge på hinandens tegninger og der skal være stille i lokalet. 5/21

8 3) DEN ANALYTISKE FASE I den analytiske fase bearbejdes/ analyseres den indsamlede empiri. Først systematiseres empirien, derefter sammenlignes testresultaterne. Effekten af at blive nævnt først (benævnelsesrækkefølgen) afsløres ved at tælle hvor mange gange det først nævnte er tegnet til venstre og trække antallet af gange det sidst nævnte tegnes til venstre fra. Effekten af "aktiv part" afsløres tilsvarende ved at tælle hvor mange gange den aktive part tegnes til venstre fratrukket de gange hvor den modtagende part tegnes til venstre. Effekten af grammatik viser sig ved at tælle hvor ofte subjektet er tegnet til venstre fratrukket det antal gange objektet er tegnes til venstre. Hvis tallet nærmer sig nul kan den faktor som undersøges siges ingen effekt at have. Chi-i-anden testen bidrager med et sandsynlighedsmål for den observerede forskel. TIDSRAMME Forsøgets udførsel Bearbejdning af data 3 uger 3 uger BUDGET Papir + blæk til printer Uforudsete udgifter I alt 600 kr 1000 kr 1600 kr KOMMENTARER/ KONKLUSION Eksperiments resultater forventes i første omgang at være i overensstemmelse med tidligere undersøgelser inden for feltet udført på engelsk 3 (Chatterjee, Southwood, Basilico (1999) og Maass, Russo (2003)). Opfattelsen af at den mentale repræsentation af et sprogligt udtrykt rum følger et system, er med andre ord udgangspunktet for dette forsøg idet forsøget søger at undersøge dette systems struktur. Hvilken karakter et sådan sprogligt erkendelsessystem på dansk måtte besidde er dog vanskeligt at gisne om; denne undersøgelses fikspunkt er effekten af benævnelsesrækkefølge, grammatik og aktiv part i simple sætninger indeholdende monotransitive verber, hvorfor disse 3 Dette forventes idet begge sprog, hhv. dansk og engelsk er sprog som går fra venstre imod højre. 6/21

9 faktorers indflydelse i det pågældende set up via forsøget undersøges. En ting er dog sikker; gennem dette ene forsøg vil systemets struktur langt fra kunne kortlægges. Forhåbentligt vil et forsøg som dette kunne indikere hvilke sproglige områder/forbindelser som med et frugtbart resultat evt. kunne undersøges mere i dybden på længere sigt. Et sprogligt forhold som dette er flygtigt og derfor yderst vanskeligt at undersøge idet mængden af variable er overvældende og svære at undgå, derfor er det vigtigt at være yderst kritisk omkring testresultaterne og forholde sig åben overfor nye metodiske tilgange til undersøgelsen af fænomenet. Et aspekt af dette sproglige forhold som gennem dette forsøg ikke undersøges men som på længere sigt er oplagt at udforske, er om det har nogen effekt hvorvidt testpersonerne bruger deres dominante eller ikke-dominante hånd under forsøget. Et sådan eksperiment synes essentielt da indøvede motoriske vaner kunne tænkes at have en indflydelse på hvordan testpersonerne tegner, samtidig med at dette forhold ikke er blevet undersøgt før. PERSPEKTIVERING Inden for eksempelvis fysikkens verden har mennesket formået at konstruere værktøjer som gør det i stand til at sanse verden udover menneskets biologiske erkendelses muligheder. Ved hjælp af disse værktøjer er mennesket blevet i stand til at erkende fænomener som tidligere har eksisteret uafhængig af deres erkendelsessfære. Idet de dele af den menneskelige aktivitet som søger at finde sandheden ofte kendetegnes ved en sproglig behandling af verden, er forståelsen for sprogets struktur væsentlig for en udvidelse af de menneskelige erkendelses muligheder (analogt med fysikkens erkendelse af at den menneskelige sansning ikke rummer hele verden). Særligt indenfor humaniora synes undersøgelsen af sproget essentiel idet al form for videnskabelig aktivitet heri tager udgangspunkt i sproget; For at konkludere på et mere generelt niveau, vil vi gerne understrege at vores data fremhæver faren ved at generalisere videnskabelig viden udover den kulturelle kontekst hvori denne viden blev produceret 4. (Maass, Russo (2003) s. 300) Hvis det sproglige forhold som ovenstående citat beskriver kan generaliseres til at indbefatte sproget som værktøj i al almindelighed synes undersøgelsen af forholdet imellem den mentale repræsentation af sprog og den mentale repræsentation af rum grundlæggende for en udvidet forståelse af verden. Eftersom videnskaben udspringer af kulturen er det væsentligt at have 4 For originalt citat (engelsk) se bilag C, nr 2. 7/21

10 kulturens særegenhed i mente og ikke generalisere forsøgets resultater udover dets repræsentativitet. Da universel viden er viden som rækker udover sit sproglige ophav og store dele af den moderne kreation af ny viden (forskning) tager udgangspunkt i en vestlig sproglighed er det presserende at forstå/ undersøge denne sprogligheds struktur og derved muligheder såvel som begrænsninger. Det er et faktum at vi ikke kan hæve os op over vores egen kulturs særegenhed, hvorfor en undersøgelse af sproget kan være en måde at imødekomme denne problemstilling på. KONTAKTER Tusind tak til Mikkel Wallentin og Peter Fink som jeg løbende under forløbet har modtaget vejledning og hjælp fra. Mikkel Wallentin er uddannet cand. mag. i dramaturgi og kognitiv semiotik og PhD i kognitiv neurovidenskab, og har siden 2002 har arbejdet som forsker ved center for funktionelt integrativ neurovidenskab (Århus Universitets hospital) og center for semiotik (Århus Universitet). Peter Fink er lærer cand. mag i dansk og filosofi, vicerektor og forskerspirekoordinator på. KILDER Chatterjee, Anjan, M. Helen Southwood, and Davis Basilico. Verbs, Events and Spatial Representations. Pergamon, The University of Alabama at Birmingham, n.d. Maas, Anne, and Aurore Russo. DIRECTIONAL BIAS THE MANTAL REPRESENTATION OF SPATIAL EVENTS: Nature or Culture? Psychological Science, University of Padova, Italy and Pôle Universitaire Saint-Jean d Angely, Nice, France, n.d. Talmy, Leonard. Cognitive Science 12. Force Dynamics in Language and Cognition (n.d.). Tylén, Kristian, Ethan Weed, Mikkel Wallentin, Andreas Roepstorff, and Chris D. Frith. Language as a Tool for Interacting Minds. University of Århus, McGilvray, James. The Science of Language: Interviews with James McGilvray/ Noam Chomsky. 1st ed. Cambridge University Press, Chomsky, Noam. Syntactic Structures. 9th ed. Mouton, Harley, Trevor A. Talking the Talk, Language Psychology and Science. Psychology Press, Munk, Linda Svenstrup, Karen Risager, and Niels Erik Wille. Den sproglige verden. 1st ed. Systime, Hartnack, Justus. Filosofiske problemer. 5th ed. Gyldendal, /21

11 BILAG Bilag A: PILOT FORSØG STENHUS GYMNASIUM Formål: formålet med dette pilot forsøg er at undersøge hvordan forsøget fungerer i praksis. Gennem pilot forsøget undersøges både den eksperimentelle del af forsøget (udførslen i praksis) samt den analytiske del af forsøget bearbejdningen af resultater herunder bla. x 2 test. Der er derfor mange variable som der i dette forsøg ikke tage hensyn til, eksempelvis køn. Det er derfor klart at pilot forsøgets resultater ikke nødvendigvis er repræsentative. Testpersoner: Medvirkende: Alder: 2. E Stenhus gymnasium og HF 21 personer år Fordeling af køn: Kvinde = 17 Mand = 4 Håndethed: Højrehåndet= 20 Venstrehåndet=1 Sprog: Alle testpersoner havde udover dansk også et kendskab til engelsk og tysk. Testperson nr.1 = Arabisk Testperson nr. 2 = somalisk og arabisk Testperson nr. 11 = Tyrkisk Testperson nr. 19 = Tyrkisk 9/21

12 STIMULI ANVENDT 1.1 Hende slår han 1.2 Hun trues af ham 1.3 Han sparker hende 1.4 Ham udpeges hun af 1.5 Hun kysser ham 1.6 Hun skydes af ham 1.7 Han ses af hende 1.8 Ham skubber hun RESULTATER Alle x 2 -test er udført på hjemmeside: BENÆVNELSESRÆKKEFØLGE: Testresultater: Førstnævnte til venstre 94 Sidstnævnte til venstre 74 Forskel 20 test: Signifikansniveau: 5 % H 0 : førstnævnte og sidstnævnte tegnes lige mange gange til venstre. Venstre Førstnævnte 94 Sidstnævnte 74 I alt 168 = 2,381 PVal = 0, = 12,28189 % 10/21

13 df = 1 PVal> Signifikansniveau Dette betyder at sandsynligheden for at teststørrelsen x 2 overstiger 2,381 er 12,28189 %, det er altså forholdsvist sandsynligt. Derfor kan H 0 ikke afkræftes. Konklusion: kan ikke afkræftes. AKTIV PART: Testresultater: Aktiv part til højre 66 Aktiv part til venstre 102 Forskel 36 Test: Signifikansniveau: 5 % H 0 : Aktiv part tegnes lige mange gange til hhv. højre og venstre. Højre Agens 66 Patient 102 I alt 168 x 2 = 7,714 PVal=0, = 0, % df= 1 PVal< Signifikansnievauet Dette betyder at sandsynligheden for at teststørrelsen x 2 overstiger 7,714 er 0, % det er altså meget usandsynligt. Derfor kan H 0 afkræftes. Konklusion: afkræftes. 11/21

14 GRAMMATIK: Testresultater: Grundled til højre 83 Grundled til venstre 85 Forskel 2 Test: Signifikansniveau: 5 % H 0 : Grundled tegnes lige mange gange til højre og venstre. Grundled til højre 83 Grundled til venstre 85 I alt 168 x 2 = 0,024 Pval = 0, = 87, % df = 1 Pval > signifikansniveauet Dette betyder at sandsynligheden for at teststørrelsen x 2 overstiger 0,024 er 87, % det er altså forholdsvist sandsynligt. Derfor kan H 0 ikke afkræftes. Konklusion: H 0 kan ikke afkræftes. AFVIGELSER a. Jeg kom én gang til at forklare indholdet af en passiv sætning ved at gøre den aktiv, her har jeg højst sandsynlig fået ændret på den sætningsstruktur som ønskedes tegnet. b. Fordi jeg var lidt nervøs, glemt jeg at læse sætningerne op to gange c. På ganske få af tegningerne kan det være svært at se hvem som er pige og hvem som er dreng, hvorfor der er en sandsynlighed for at enkelte datasæt under databehandlingen ikke er blevet aflæst helt korrekt. 12/21

15 FEJLKILDER a. Stimuli: der manglede en aktiv sætning som startede med genstandsleddet i stimuli. Derfor er testresultaterne fra pilotforsøget vanskeligere at fortolke. I det rigtige forsøg korrigeres denne fejl. b. Stimuli: fordelingen af han og hunkøn som agent og patient var i stimuli ikke ligelig. c. Manglende forståelse: nogle af tegningerne bære præg af manglende forståelse af sætningen, fx hun trues af ham hvor en af testpersonerne har tegnet en hund i stedet for hun. d. Generelt: semantisk association synes at være en større fejlkilde end først antaget i det mange af tegningerne bærer præg af en fortælling. Der var eksempelvis en pige som tegnede pigen til venstre konsekvent i samtlige sætninger sætningerne. e. Generelt: anden måde at repræsentere forholdet imellem sætningens komponenter, fx var der flere testpersoner som varierede størrelsen på hhv. pigen og drengen afhængig af sætningens betydningsmæssige indhold. FORBEDRINGER a. Fejlene omkring stimuli skal ændres. Stimuli skal over de 8 sæt bl.a. opfylde at fordelingen af køn og aktive og passive sætninger er ligelig. b. Manglende forståelse tror jeg i høj grad kan undgås ved at være mere tydelig i udtale og gentage sætningen to gange samtidig med at sætningen læses langsomt. c. Testpersoner med kendskab til højre-mod-venstre sprog (eks. arabisk) ekskluderes fra testgruppen idet forsøget kun ønsker at undersøge det danske sprog og tidligere forsøg viser at kendskab til andre sprog har indflydelse på rumlige erkendelse af et sprogligt udtrykt rum (Russo, Maass (2003) s. 300). 13/21

16 Bilag B: STIMULI Sæt 1 Hun slår ham Ham sparker hun Hun kysses af ham Han ses af hende Han truer hende Ham skubbes hun af Hende udpeger han Hende skydes han af Sæt 3 Ham slår hun Hende truer han Ham kysses hun af Hun sparkes af ham Han udpeges af hende Hende ses han af Hun skubber ham Han skyder hende Sæt 2 Ham truer hun Hende skubbes han af Hende sparker han Hun udpeges af ham Han kysses af hende Han slår hende Ham ses hun af Hun skyder ham Sæt 4 Ham skyder hun Hende slår han Hun trues af ham Hende kysses han af Hun ser ham Han sparkes af hende Han skubber hende Ham udpeges hun af 14/21

17 Sæt 5 Han trues af hende Ham skubber hun Ham sparkes hun af Hende udpeges han af Hun kysser ham Hun slås af ham Han ser hende Hende skyder han Sæt 7 Hende ser han Ham slås hun af Hun sparker ham Ham kysser hun Hende trues han af Hun skubbes af ham Han udpeger hende Han skydes af hende Sæt 6 Ham ser hun Ham trues hun af Hende sparkes han af Hun udpeger ham Hende skubber han Han kysser hende Hun skydes af ham Han slås af hende Sæt 8 Hende slås han af Han sparker hende Ham skydes hun af Ham udpeger hun Hende kysser han Hun ses af ham Hun truer ham Han skubbes af hende 15/21

18 Bilag C: 1) citat: Our studies show that the direction in which people imagine spatial events to evolve depends primarily on scanning habits forming during learning how to read. (Maass, Russo (2003) s. 300) 1) citat: To conclude on a more general note, we want to point out that our data also highlight the dangers of generalizing scientific knowledge beyond the cultural context in which it was generated. (Maass, Russo (2003) s. 300). 16/21

19 Bilag D: Eksperiment Stenhus Gym Klasse: Køn: Alder: Håndethed (venstrehåndet eller højrehåndet): Testsætning: Ham sparkes hun af Testsætning: Hende skubber han 17/21

20 Sætning 1.1 Sætning /21

21 Sætning 1.3 Sætning /21

22 Sætning 1.5 Sætning /21

23 Sætning 1.7 Sætning /21