Budget 2018 Specielle bemærkninger

Transkript

1 Specielle bemærkninger

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Specielle bemærkninger Økonomiudvalget Side 2 Arbejdsmarkedsudvalget 48 Social- og Sundhedsudvalget 105 Børn og Uddannelsesudvalget 202 Kultur- og Fritidsudvalget 257 Teknik- og Miljøudvalget 278 Vækst og Udviklingsudvalget 322 Renter, finansiering og finansforskydninger 340 1

4

5 Økonomiudvalg Økonomiudvalget Indholdsfortegnelse... 2 Økonomiudvalget... 2 Oversigt over udvalgsområdets (politikområder)... 3 Generelt... 4 Faste ejendomme... 4 Politisk organisation... 9 Administrativ organisation Interne forsikringspuljer Erhvervsudvikling Andre kulturelle opgaver (Region Sønderjylland Schleswig) Brand & Redning Sønderjylland Tværgående puljer Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet Specifikationer økonomi

6 Økonomiudvalg Økonomiudvalget Andel af kommunens samlede driftsbudget Fordeling af udvalgets driftsbudget Øvrige udvalg 88% Økonomi -udvalget 12% Brand og Redning Sønderjylland 3% Region Sdj. Schleswig 0% Erhvervsservice m.m. 2% Intern forsikringspulje 1% Tværgående puljer 17% Faste ejendomme -1% Politisk organisation 2% Administrativ organisation 76% Oversigt over udvalgsområdets (politikområder) Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Serviceudgifter Faste ejendomme Politisk organisation Administrativ organisation Intern forsikringspulje Erhvervsservice m.m Region Sønderj.-Schleswig Brand & Redning Sdj Løn- og barselspuljer Løn- og barselspuljer Tjenestemandspension Generelle reserver Udvalget i alt

7 Økonomiudvalg Generelt Økonomiudvalget har budgetansvaret for ovennævnte politikområder med et samlet nettodriftsbudget på 456,9 mio. kr. Faste ejendomme Området omfatter Ubestemte formål Faste ejendomme Byfornyelse Driftssikring boligbyggeri Skorstensfejerarbejde Øvrige sociale formål Faste ejendomme Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Ubestemte formål Faste ejendomme Byfornyelse Pulje Facility management Driftssikring boligbyggeri Skorstensfejerarbejde Øvrige sociale formål Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Øvrige områder 100% Fast ejendom 0% Andre faste ejendomme 36% Øvrige sociale formål 2% Byfornyelse 7% Driftssikring boligbyggeri 55% 4

8 Økonomiudvalg Overordnede målsætninger (vision, mål) Bjerggade 4 K+L Til fremme af iværksætteri blev der i 2007 etableret en Udviklingspark i Aabenraa Kommune med et dynamisk miljø, hvor der kan ske sparring og udvikling på tværs af virksomhederne og hvor udgifterne til at drive virksomhed kan reduceres gennem fælles aftaler og stordriftsfordele. Pulje arealforvaltning (Facility management) Arealforvaltning er et nyt arbejdsområde i Aabenraa kommune. Målet er at opnå bedst mulig udnyttelse af den ressource, som arealer udgør. Arealer udgør en væsentlig værdi og omkostning for kommunen. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Fokus på arealforvaltning fastholdes. Der arbejdes for løbende at erkende og implementere de muligheder, der kan effektivisere arealforbrug, og medvirke til at effektivisere udnyttelsen af den kommunale bygningsmasse. forudsætninger Ubestemte formål Området omfatter indtægter ved bortforpagtning af jordarealer og udgifter til græsslåning, skatter og afgifter samt øvrige udgifter i forbindelse med bortforpagtning af arealer. Der er indgået 58 aftaler om bortforpagtning af jord, det samlede areal der er bortforpagtet er på 573 ha. De kommunale jordarealer som drives landbrugsmæssigt udbydes offentligt ved kontraktudløb, bortforpagtningen sker for 5 år ad gangen. Faste ejendomme Området omfatter følgende ejendomme: Bjerggade 4 K + L Til fremme af iværksætteri blev der i 2007 etableret en Udviklingspark i Aabenraa Kommune. Bygningen Bjerggade 4 K og L er i alt på ca kvm., fordelt på tre etager. Heraf står 828 kvm. til rådighed for udlejning til kontorer, mens resten er fællesarealer. Lejerne betaler for forbrug af varme mv., rengøring og for en individuelt afstemt servicepakke. Haderslevvej 1 Bygningen Det Kreative Hus er stort set fuldt udlejet. Alle lokalerne er således udlejet til medlemmer af foreningen Det Kreative Hus. Til bygningen hører 5 garager og et depotlokale, der er udlejet. Storegade 30, Aabenraa Bygningen er på m2. En del af bygningen benyttes af følgende kommunale enheder: Børn og Skole/Dagtilbud, Integrationsafdelingen, PPR integration og derudover er der etableret et Digitalt Turistbureau og udlejet lokaler til Business Aabenraa. Plantagevej 4, Bov Bygningen er på m2. Ejendommen er hjemsted for hjemmeplejen og THS (tale-høre-syn hjælpemidler), derudover er der udlejet lokaler til Politiet. Gasværksvej 20, Aabenraa Ejendommen er udlejet til erhvervsformål. 5

9 Økonomiudvalg Madevej 5 Garageanlæg der er udlejet til Brand og Redning Sønderjylland. Gl. Søndergade 20, Bolderslev Ejendommen er udlejet til Udlændingestyrelsen til udgangen af Ejendommens videre eksistens er ikke afklaret. Uge Allégade 3, Uge Ejendommen er udlejet til Udlændingestyrelsen til udgangen af Der er ikke afsat budget til ejendommens drift i, ejendommens videre eksistens er ikke afklaret. Der er i 2017 afsat 1,2 mio. kr. til nedrivning af enkelte bygninger. Rens Skolevej 2 4, Rens Ejendommen er erhvervet i 2015, bygningen forventes nedrevet i 2017 med midler fra puljen til Landsbyforskønnelse. Frøslevvej 64, Padborg Ejendomsdriften vedr. Frøslev-Padborg skole, Frøslevvej 64, Padborg blev pr. 1. august 2015 flyttet til Økonomiudvalget. Ejendommen forventes nedrevet i Møllegården 25, Kruså Ejendomsdriften vedr. Kruså Vandmølle er flyttet fra Arbejdsmarkedsudvalget til Økonomiudvalget. Ejendommen er sat til salg. Lavgade 52, Aabenraa Ejendomsdriften vedr. Lavgade 52, Aabenraa er flyttet fra Arbejdsmarkedsudvalget til Økonomiudvalget. Ejendommen forventes sat til salg. Nørreport 5-13, Aabenraa Ejendommen er erhvervet i 2015, som en del af et evt. byfornyelsesprojekt i Aabenraa by. Bjerggade 1, Aabenraa Der er ikke afsat budget til ejendomsdrift. Dr. Margrethes Vej 11-13, Aabenraa Ejendommen er erhvervet pr der er ikke afsat budget til ejendomsdrift. Ejendomme der er/forventes sat til salg: Plantagevej 6, Bov Hærvejen 11, Padborg Frøslevvej 79, Frøslev Stubbæk Bygade 5, Stubbæk Pulje arealforvaltning (Facility management) Der er afsat en negativ pulje til udmøntning af ejendomsadministration og services på 4,789 mio. kr. i og frem. Der analyseres på arealbehov, tilpasninger og disponering af lokaler, planlægning og gennemførelse af rokader og flytninger der skal sikres den bedst mulige løbende tilpasning mellem organisationen og de til rådighed værende arealer ejet som lejet. Der skal findes effektiviseringspotentialer gennem benchmarking, nøgle tal og derigennem budgetgevinster. Der er vedtaget retningslinjer for Overdragelse af kommunale ejendomme mellem udvalg i Økonomiudvalget den 3. maj Her indgår, at tomgangsdrift overgår til Facility 6

10 Økonomiudvalg management (FM-puljen) som effektivisering, når driften af en ejendom ophører evt. som følge af salg. Driftssikring boligbyggeri Støtte til opførelse af boliger, jævnfør lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. Området omfatter driftssikring af almennyttige boligbyggerier, støtte til opførelse af boliger. Tab på garantier vedr. realkreditlån, ydelsesstøtte til andelsboliger og ungdomsboliger, ydelsesstøtte vedr. boliger opført af almene boligorganisationer. Kommunens andel af ydelsesstøtte til det støttede byggeri er lovbundne, men påvirkes af nybyggeri af almennyttige boliger. Det afsatte budget er reduceret med 0,2 mio. kr. i idet der forventes et fald i kommunens andel af ydelsesstøtte. Kommunens andel af rentebidrag, afdragsbidrag og ydelsesstøtte til det støttede byggeri afregnes til Økonomistyrelsen. Området omfatter også et indtægtsbudget vedr. administrationsbidrag støttet boligbyggeri samt udgifter til IT. Skorstensfejerarbejde På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med det lovpligtige skorstensfejerarbejde, herunder administrationsudgifter forbundet med indsatsen. Indtægten udgør et honorar på 5 % af den samlede opkrævning af skorstensfejerbidrag. Øvrige sociale formål Der er afsat budget til afgifter ved tinglysning af lån til betaling af ejendomsskatter o. lign. Tinglysningsafgifter pålagt kommunen i forbindelse med lån til betaling af ejendomsskatter og boligydelses lån, jævnfør lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, lov om lån til betaling af ejendomsskatter og tinglysningsafgiftsloven. 7

11 Økonomiudvalg Ændringer indarbejdet på politikområdet - Fast ejendom (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Bortforpagtning af jord, mindreindtægt (bev.kontr.) Støttet boligbyggeri (teknisk korrektion) Plantagevej 4, løn ompl. til adm.ejendom (bev.kont Støttet boligbygggeri, reduktion af ydelsesstøtte Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning - marts mdr P/L fremskrivning - marts mdr. (funk ) P/L fremskrivning - regulering juni mdr Ejendomsdrift, finansieret af pulje til afledt drift Forsikringspræmier bygning/løsøreforsikring (bev.kon Ejd.drift Frøslev/Padborg skole til drift veje og park Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

12 Økonomiudvalg Politisk organisation Området omfatter Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg Venskabsbysamarbejder Politisk organisation Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Fælles formål Kommunalbest.medlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg Venskabsbysamarbejder Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Politisk organisation 2% Kommissioner, råd og nævn 5% Sønderjysk samarbejde 1% Venskabsbysamarbejder 1% Fælles formål 2% Øvrige områder 98% Kommunalbes t.medlemmer 91% Overordnede målsætninger (vision, mål) Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Byrådet godkender eventuelt en ny styrelsesvedtægt for Aabenraa Kommune i december 2017 gældende for perioden -. forudsætningen og fordelingen af vederlag er baseret på den nuværende styrelsesvedtægt. Som følge af ændringen af vederlagsbekendtgørelsen pr. 1. januar 2017 er der en stigning i udgifter til de politiske vederlag, merudgiften blev kompenseret fuldt ud i 2017 via DUTreguleringen men ikke fremadrettet. Der er indarbejdet en stigning på 0,8 mio. kr. til vederlag fra. 9

13 Økonomiudvalg forudsætninger Fælles formål partistøtte til politiske partier Udbetaling af økonomisk støtte til politiske partier i henhold til Indenrigsministeriets regler. tet beregnes ud fra det antal godkendte stemmer fratrukket blanke stemmer, der afgives på de enkelte partier ved sidste afholdte kommunalvalg. Indenrigsministeriet udmelder hvert år støttens størrelse. Kommunalbestyrelsesmedlemmer Vederlag pr. måned Regnskab 2016 Månedlig vederlag 1/ Borgmester Viceborgmester Fast vederlag Vederlag børn under år Udvalgsformand 22% Udvalgsvederlag pr. udvalg 2,87% Udvalgsvederlag pr. udvalg 1,44% Vederlag Udgifterne til vederlag m.m. er beregnet i henhold til bekendtgørelse nr af 9. december 2016 om vederlag, diæter, pension m.m. og inkl. særlig feriegodtgørelse, ATP og AER, prisfremskrevet til priser. Der er 31 medlemmer af kommunalbestyrelsen, der er nedsat et økonomiudvalg og 6 stående udvalg. Vederlaget til borgmester reguleres årligt på baggrund af den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor med et uvægtet gennemsnit af den statslige og den kommunale/regionale lønudvikling. Vederlaget til viceborgmester er fastsat til 10 % af borgmesterens vederlag. Fast vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer udgør årligt kr. som er det fastsatte grundbeløb pr. 1. april 2016 prisfremskrevet til priser. Formandsvederlag for Børn- og Ungeudvalget er fastsat til 7 % af borgmesterens vederlag. Formandsvederlag for øvrige stående udvalg er fastsat til 22 % af borgmesterens vederlag. Formandsvederlag for 17 stk. 4 udvalgene Kollektiv trafik og Forebyggelse og misbrug er fastsat til 7 % af borgmesterens vederlag. Udvalgsvederlag til medlemmer af økonomiudvalget og de stående udvalg er fastsat til 2,87% af borgmesterens vederlag. Udvalgsvederlag til medlemmer af Børn- og Ungeudvalget er fastsat til 1,44 % af borgmesterens vederlag. Der udbetales 1,5 % i særlig feriegodtgørelse til borgmester, viceborgmester og udvalgsformænd. Der ydes efterløn til en udvalgsformand, der ophører med hvervet efter mindst ét års uafbrudt vederlæggelse som formand for et udvalg. 10

14 Økonomiudvalg Kommunalbestyrelsen, fælles formål Der er afsat budget til kurser/efteruddannelse, møder, rejser, repræsentation, befordringsudgifter, telefongodtgørelse, it-udstyr, abonnementer, arrangementer m.m. Borgmesterpulje Der er afsat en pulje på kr. til bl.a. mindre tilskud til foreninger og institutioner, til foreningsjubilæer, indvielser m.m., puljen disponeres af Borgmesteren. Kommissioner, råd og nævn Området omfatter diæter, befordring, mødeudgifter m.m. til følgende kommissioner, råd og nævn: Mark- og hegnssyn Der er nedsat et mark- og hegnssyn, der behandler hegnssager som er privatretlige nabokonflikter. Sagerne afgøres efter en besigtigelse, hvor hegnssynet skal vejlede og søge forlig mellem parterne. Taxinævn Nævnet er et kommunalt fællesskab bestående af Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune. Nævnets opgave er at sikre den bedst mulige taxiordning til borgerne. Nævnet skal samle viden og skabe et professionelt forum for samarbejde og sikre tilsyn med taxibranchen. Beboerklagenævn Der er nedsat et Beboerklagenævn, der træffer afgørelse i tvister mellem lejere og udlejere i almene boligorganisationer. Huslejenævn Der er nedsat et Huslejenævn, der træffer afgørelse i tvister mellem lejere og udlejere i private udlejningsejendomme. Seniorråd Seniorrådet er et lovbefæstet, folkeligt valgt råd, som rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der er relevante for ældre borgere. Der er fra afsat yderligere kr. til Seniorrådet. Handicapråd Der er nedsat et Handicapråd, som rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der er relevante for mennesker med handicap. Valg Området omfatter Kommunalvalg, valg til Folketinget, herunder folkeafstemninger, og EU-valg. Der er afsat budget til afholdelse af Folketingsvalg i og afholdelse af Kommunale valg i. Der er afsat budget til afstemning ved 18 afstemningssteder. Udgifter ved afholdelse af valg er følgende: Løn, diæter, lokaleleje, forplejning, leje af bærbare computere, it-systemer, trykning, porto, annoncering samt opgaver udført af Entreprenørgården. Derudover årlige opdateringsabonnementer på digital valgliste og brevstemmeprotokol. 11

15 Økonomiudvalg Venskabsbysamarbejder Økonomiudvalget godkendte den 7. december 2015, at flytte venskabsbysamarbejdet fra Kultur- og Fritidsudvalget til Økonomiudvalget. Samarbejdet foregår med en tysk venskabsby. Sønderjysk samarbejde Til at styrke samarbejdet mellem de fire sønderjyske kommuner er der i afsat 0,150 mio. kr. til en analyse, der skal kortlægge mulige områder for et tættere samarbejde. Ændringer indarbejdet på politikområdet Politisk organisation (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Kommunale valg (teknisk korrektion) Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning - marts mdr P/L fremskrivning - regulering juni mdr Udstyr til byrådsmedlemmer (teknisk korrektion) Vederlag til politikere Seniorråd (budgetforlig) Sønderjysk samarbejde (budgetforlig) 150 Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

16 Økonomiudvalg Administrativ organisation Området omfatter Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Administrativ organisation Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger: kr. i priser Kultur, Miljø og Erhverv Børn og Skole Social og Sundhed Jobcenter og Borgerservice Staben Byråds- og Direktionssekr Tværgående Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Øvrige områder 24% Byråds- og Direktionssekr. 5% Tværgående 3% Administrationsbygninger 3% Kultur, Miljø og Erhverv 15% Administrativ organisation 76% Staben 27% Jobcenter og Borgerservice 28% Børn og Skole 10% Social og Sundhed 9% Overordnede målsætninger (vision, mål) Den administrative organisation har 3 hovedopgaver som omfatter: Myndighedsopgaver som f.eks. byggetilladelser, beslutning i tvangsfjernelsessager, visitation og sagsbehandling ved overførselsudgifter. Administrationen har til opgave at levere service til borgere og institutioner. Opgaver med at servicere det politiske niveau og sikre at deres beslutninger føres ud i livet. 13

17 Økonomiudvalg Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Der er indarbejdet ændringer til budget - som følge af Lov- og cirkulæreprogrammet. Lov og cirkulæreprogram Note KME / Ændring folkeoplysningslov KME/ Natura 2000 planer KME/ Vandområdeplaner B&S/ VISO 33 S&S/ VISO 33 S&S/ Tvang i psykiatrien Staben/ Inddrivelse af gæld J&B/ Praksis stop sygedagpenge 1 J&B/ Førtidspensionsreform 42 I alt Note 1 Vandområdeplaner: Vandområdeplanerne er samlet en plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne for anden planperiode er baseret på en opdatering og videreførelse af vandplanerne for første planperiode og gælder fra Der er tale om en nedjustering af indsatsen i forhold til sidste periode ( ). Dette betyder en DUT regulering i 2017 på 0,187 mio. kr., stigende til 0,379 mio. kr. Bloktilskuddet finansierer i dag også almindelige sagsbehandlingsopgaver, og konsekvensen bliver længere sagsbehandlingstid og nedsatte dialogmuligheder med borgerne på natur- og miljøområdet. Note 2 Inddrivelse af gæld: Kommunerne har fra februar 2017 overtaget inddrivelsesopgaven vedr. ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav. Kommunerne kan dermed iværksætte inddrivelsesskridt, herunder sætte ejendomme på tvangsauktion ved manglende betaling af ejendomsskatter og øvrige fortrinsberettigede krav. Kommunerne er kompenseret for årsværk til opgaven. Der er indarbejdet ændringer til budget - som vedrører driftsudvidelser/nye tiltag. Driftsudvidelser/nye tiltag Note Genforeningen Byggesagsgebyr I alt Note 1 Genforeningen : Der er afsat midler til fejring af Genforeningen i. I den forbindelse er der med virkning fra 1. juni 2017 etableret et projektsekretariat som har hjemsted i Aabenraa Kommune. Der er lavet en aftale med de 7 syd- og sønderjyske kommuner om, at sekretariatet finansieres med 1/7 til hver. Foreløbigt overslag på udgift til sekretariatet er 6,5 mio. kr. fordelt i perioden for For Aabenraa Kommune betyder det et bidrag til sekretariatet i alt på ca. 0,930 mio. kr. 14

18 Økonomiudvalg Note 2 Byggesagsgebyr Der er afsat 1 mio. kr. til at nedsætte byggesagsgebyrerne, der skal tilgodese virksomheder som led i erhvervsfremmeindsatsen, men også for at fritage frivillige foreninger for gebyrer. Der er indarbejdet ændringer til budget - som vedrører driftsreduktioner/besparelser. Driftsreduktioner Note Tilpasning ydelser i Social & Sundhed (løn) Porto Lederuddannelse Personaleaktiviteter IT drift I alt forudsætninger Administrationsbygninger Området omfatter følgende administrationsbygninger: Rådhuset, Skelbækvej 2, Aabenraa m2 Ejendommen er hjemsted for hovedparten af Aabenraa Kommunes administration. Kallemosen 20, Aabenraa m2 Ejendommen er hjemsted for Jobcenter samt Brand- og Redningsberedskabet. Tinglev Midt 2, Tinglev m2 Ejendommen er hjemsted for Børn- og Skoleforvaltningen. Plantagevej 4, Bov (Løn vedr. teknisk personale) Sekretariat og forvaltninger Det administrative område indeholder udgifter til løn, personaleudgifter (uddannelse, møder, befordring m.m.), tværgående konti (porto, kontorhold, biler, annoncering mv.) drift af IT, kantine, forsikringer, personaleaktiviteter, elever og gebyrindtægter. Den administrative organisation består af Staben, Byråds- og Direktionssekretariatet, 4 forvaltninger og et tværgående område (Direktion m.m.). De 4 forvaltninger udgør følgende: Kultur, Miljø og Erhverv Børn & Skole Social & Sundhed Jobcenter og Borgerservice Staben samt Byråds- og Direktionssekretariatet fungerer som støttefunktion til forvaltningerne, og har primært til formål at yde service til alle forvaltninger. De 4 forvaltninger varetager den direkte borgerkontakt. Det tværgående område indeholder direktionen. Staben og hver forvaltning har en direktør. Hver forvaltning er inddelt i afdelinger med en afdelingschef som refererer til direktøren. Byråds- og Direktionssekretariatet refererer direkte til kommunaldirektøren. Lønninger: Lønninger budgetlægges og styres ud fra lønsumsstyringsprincippet, dvs. at der ikke er fastlagt en godkendt normering i de enkelte afdelinger. Der er ikke afsat midler til udbetaling af 6. ferieuge, feriepenge ved fratrædelse mv. Denne udgift er forudsat afholdt indenfor det samlede budget. 15

19 Økonomiudvalg Administrationsvederlag: I forbindelse med anlægsprojekter er der en række opgaver forbundet med projektstyringen Planlægning og koordinering Administration Projektering Ekspropriation Udbud Økonomi og bygherrestyring Tilsyn Administrationsvederlag på anlægsopgaver beregnes, hvor Kultur, Miljø og Erhvervsforvaltningen selv udfører nogle eller alle delopgaver i forbindelse med gennemførelse af egne anlægsprojekter. Administrationsvederlaget er udtryk for omkostningerne ved at gennemføre disse anlægsprojekter i kommunalt regi og beregnes som 5 % af anlægsudgiften for det enkelte projekt. Beløbet udgiftsføres på projektet og indtægtsføres på administrationens konti. Følgende områder er omfattet af 5 % administrationsgebyr Anlægsudgiften er udtryk for en myndighedsopgave Anlægsudgiften har karakter af driftsrelateret opgave Hvis der er ansat en projektmedarbejder hvor lønudgiften er konteret på anlægget, modregnes lønudgiften hertil. Følgende områder er ikke omfattet af 5 % gebyr Investeringernes fulde beløb afleveres til 3. mand Projekter, hvor der som følge af tilskudsordninger, ikke kan medtages udgifter til administration. På anlægsaktiviteter vedrørende nybyggeri kommunale ejendomme beregnes et administrationsvederlag på 2 %. Kultur, Miljø og Erhverv Ejendomme fremsender generelt vederlagsopkrævning, hvor sager bliver realiseret til licitation og opførelse. Stoppes en sag efter licitation opkræves ½ vederlag. Der opkræves ikke vederlag for de løbende driftsopgaver, samt for udarbejdelse af anlægsoplæg der ikke realiseres. 16

20 Økonomiudvalg Tværgående konti: De tværgående konti er områder som går på tværs i organisationen, som f.eks. porto, køretøjer, kontorhold, centrale abonnementer, kontingent til KL og personaleblad. Specifikation af de tværgående konti fremgår af nedenstående tabel: (1.000 kr.) Gebyrer Renter og gebyr opkrævning Revision Kontorhold Porto Køretøjer Sikkerhedsgrupper APV SAS indkøbssystem AS 2007 (IT program) FLIS (ledelsesinfo- system) BI ledelsesinformation Lederkonference Uddannelse ledere AES- bidrag arb.erhv.forsikr AKUT pulje E- rekruttering Pressens uddannelsesfond Annoncer Centrale abonnementer Designlinie Kontingent til KL Arkiv Personaleblad Lovinfo og journalplan KL blanketlicens Brandingpulje Trivselsundersøgelse Medarbejdergaver Sektorudvalg Pulje- effektivering I alt Personaleaktiviteter: Personaleaktiviteter vedrører ligeledes hele organisationen og aktiviteterne er f.eks. motionsløb, rygestop-kurser, sundhedsordning, personalefest og sundhedsprofiler. Personalefesten afholdes hvert 2. år. Forsikringer: Forsikringer indgår under det administrative område (bygning/løsøre, auto, diverse ansvar, sø/båd, ulykke, rejse, all-risks). Bygning/løsøre og auto forsikringer udkonteres til de respektive områder. Forsikringsområdet har været i udbud i 2015 gældende fra 1. januar

21 Økonomiudvalg Elever: tet til elever er samlet for hele organisationen. Der ansættes hvert år 6 kontorelever som fordeles i hele den administrative organisation. Endvidere ansættes 1 teknisk designerelev og 1 it-support elev. Kantiner: Der er kantiner på rådhusene på Skelbækvej og på Kallemosen. Drift af IT: Drift at IT vedrører ESDH, ekstranet/internet, kopi-print, telefoni, digital signatur, IT-platform, helpdesk, MS-licensfornyelser, poststrategi, KMD-betalingsaftale m.m. Der afsættes beløb hvert 3. år til udskiftning af serverlicenser (IT-platform, microsoft, tal-isag). Disse indarbejdes som tekniske korrektioner jf. retningslinjer for tekniske korrektioner. Udbetaling Danmark: Udbetaling Danmark varetager udbetalingen af folkepension, førtidspension, barselsdagpenge, boligstøtte og familieydelser, internationale sygesikringssager, begravelseshjælp, fleksydelse, efterlevelseshjælp og delpension. Der betales et administrationsbidrag samt et særligt bidrag til dækning af lønomkostninger, overhead, støttefunktioner, ledelse samt porto og forskellige IT-systemer. Administrationsbidraget og det særlige bidrag fastsættes én gang årligt af Udbetaling Danmarks bestyrelse. Gebyrindtægter: Gebyrindtægter indgår ved vielser, lægeskift/sygesikring, folkeregister/bopælsattest, byggesagsbehandling m.m. på baggrund af takster angivet i takstkataloget. 18

22 Økonomiudvalg Ændringer indarbejdet på politikområdet Administrativ organisation (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Adm. Bakkehuset til BUD (bev.kontr ) Adm. til Bov bibl. under KFU (bev.kontr ) Besp. ifm. udbud multifunkt.maskiner (adm. ændr.) Besp. ifm. udbud kontormøbler (adm. ændr.) Flytning medarbejderfest (tekn.korr.) Medarbejdere KME, planlægn. (tekn.korr.) Udbudspulje flyttet til generelle reserver (adm.ændr Bosætning & tiltrækning til fast ejd. (bev.kont Forskydning medarbejderfest (bev.kontr ) Lov og cirkulæreprogram Reduktioner (omprioriteringskatalog) Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Regulering P/L juni Plantagevej 4, løn fra fast ejd. (bev.kontr Erhvervsrettet sagsbeh. (bev.kontrol ) Besp. ifm. udbud til pulje (adm.ændr.) IT licensfornyelse (tekn.korr.) Kompensation ifm. fratræd. tj.mand (adm. ændr.) Fundraiser (bev.kontrol ) 560 Forskydning monopolbrud (bev.kontr ) Monopolbrud, projektleder (bev.kontr ) 335 Andel af integrationspuljen (bev.kontr ) Hjerneskadekoordinator (bev.kontr ) Forsikringspræmier adm. ejendomme bygning/løsøre Forsikringspræmier adm. org. opkrævning ved inst Økonomiaftalen, VISO 66 Omplacering fra AU vedr. KIK Driftsudvidelser (omprioriteringskatalog) Arkiver Kompensation ifm. fratræd. tj.mand (adm. ændr.) Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

23 Økonomiudvalg Interne forsikringspuljer Området omfatter Interne forsikringspuljer Interne forsikringspuljer Regnskab 2016 Opr. budget kr. i Forsikringer - arbejdsskader Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Arbejdsskader 1% Øvrige områder 99% Overordnede målsætninger (vision, mål) Aabenraa kommune er selvforsikret på arbejdsskader. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Ingen bemærkninger. forudsætninger Området omfatter udgifter til arbejdsskader samt præmie til katastrofedækning ved arbejdsskader. Aabenraa Kommune var i 2015 i EU-udbud med kommunens forsikringer. Byrådet har i forbindelse med udbud af kommunens forsikringer pr. 1. januar 2016, besluttet at arbejdsskadeforsikring fortsat alene tegnes som en katastrofedækning (hændelse hvor min. 2 personer kommer til skade). Aabenraa Kommune er derfor som hovedregel selvforsikrende på arbejdsskadeområdet. tet er øget med 0,150 mio. kr. fra grundet en stigning i de løbende udbetalinger vedr. arbejdsskader, jf. retningslinjer for tekniske korrektioner. 20

24 Økonomiudvalg Erstatning ved arbejdsskader udbetales som en månedlig løbende ydelse, når tilskadekomnes tab af erhvervsevne er 50% eller derover. Den løbende ydelse ophører når tilskadekomne får ret til folkepension. Tilskadekomne har mulighed for at få de første 50% udbetalt som et engangsbeløb, hvilket vil sige at beløbet bliver kapitaliseret. Udbetaling af erstatning som engangsbeløb sker når tab af erhvervsevne er mindre end 50%. Erstatningsdatoen fastsættes fra det tidspunkt, hvor erhvervsevnetabet er påvist, hvilket ikke behøver at svare overens med tilskadekomstdatoen. Godtgørelse for varigt mén dækker de varige gener og ulemper som følge af arbejdsskaden. Ménet skal være mindst 5% og udbetales som et engangsbeløb. Der er afsat følgende budgetbeløb til arbejdsskader: Arbejdsskader (1.000 kr.) Forsikringspræmie katastrofedækning Løbende udbetalinger Løbende udbetalinger, heraf kapitaliseret Erhvervsevnetab kapitaliseret Mén godtgørelse Lægeerklæringer Behandlingsudgifter, brilleerstatning m.v Ialt Ændringer indarbejdet på politikområdet Interne forsikringspuljer (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning - marts mdr P/L fremskrivning - regulering juni mdr Arbejdsskader, merudgifter (teknisk korrektion) Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

25 Økonomiudvalg Erhvervsudvikling Området omfatter Diverse udgifter og indtægter Erhvervsservice og iværksætteri Erhvervsudvikling Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Diverse udgifter / indtægter Erhvervsservice og iværks Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Erhvervsservice og iværksætt eri 1% Øvrige områder 99% Overordnede målsætninger (vision, mål) Lov om erhvervsfremme er det overordnede arbejdsgrundlag. Herudover er Aabenraa Kommunes planstrategi Sund Vækst og Vækstplan udgangspunktet for den lokale erhvervsfremme. Hovedmålsætningen er, at Aabenraa Kommune skal være vækstparat frem mod og at det skal være attraktivt at flytte til og drive virksomhed i kommunen. Mål og indsatser skal bidrage til at udnytte og forstærke styrkepositioner samt til at indfri vækstpotentiale. En ny struktur for en samlet og fokuseret indsats på erhvervsfremmearbejdet er implementeret i form af ét nyt operatørhus efter armslængdeprincippet under navnet Business Aabenraa. Den nye struktur skal sikre bedre sammenhæng og dynamik i indsatser og handlinger under sund vækst strategien, en enkel organisering med klare snitflader mellem rådhus og operatør, en koordineret og tværfaglig anvendelse af ressourcerne, klar og tydelig effekt af erhvervsfremmearbejdet. 22

26 Økonomiudvalg Mål og indsatsområder Der er seks hovedopgaver for operatørhuset: 1. Erhvervsudvikling Business Aabenraa understøtter Aabenraa Kommunes initiativer og projekter indenfor indsatsområdet ved at: o Dele virksomhedsnetværk og kontakter løbende o Deltage aktivt i dialogen med de lokale virksomheder om forbedring af rammevilkår og udvikling af nye specialer o Deltage aktivt i konkret tiltrækning af nye virksomheder. 2. Erhvervsservice Den udadvendte og lokale erhvervsservice er dels formidling af de regionale tilbud til virksomhederne, dels den lokale og direkte service i forhold til at styrke virksomhedernes muligheder for at udløse vækstpotentiale og for øget jobskabelse. Erhvervenes Hus ydelser er: o 24 timers erhvervsservice til alle virksomheder o Information, kontaktformidling, 1:1 sparring baseret på væksthjulet, netværksdannelse og facilitering af prioriterede projekter på området o Deltagelse i netværk omkring Erhvervspiloten én indgang til kommunen for erhvervslivet. 3. Iværksætteri Iværksætteriindsatsen er den målrettede og strukturerede indsats overfor potentielle nye selvstændige med henblik på ny varig jobskabelse, primært inden for styrkeprofilen sundhed, logistik og fødevarer. Business Aabenraa s ydelser er: o 24 timers iværksætterservice til alle o Information, kontaktformidling, 1:1 sparring, netværksdannelse o o Tilrettelæggelse af målrettede og strukturerede kompetenceudviklingsforløb Opbygning og vedligehold af mentornetværk til kvalificering af iværksætterforløb. 4. Turisme Operatørhusets ydelser er: o Etablering og support af et digitalt velkomstcenter i Aabenraa sammen med Destination Sønderjylland o Bidrag til diverse hjemmesider og brochurer o Deltagelse i projektudvikling o Deltagelse i eventudvikling og afvikling o Fastholde netværk af frivillige og foreningsnetværket omkring de guidede ture i lokalområderne. 5. Detailhandel. Det vigtigste fokusområde er udvikling og afvikling af events og aktiviteter i bymidterne sammen med foreningerne, herunder også at arbejde med gearing af midlerne. Herudover er der fokus på at udnytte synergier mellem detailhandelen, turismeindsatsen, iværksætteriet og de store events. 23

27 Økonomiudvalg 6. Store events Der udarbejdes kriterier for store events med oplevelsesøkonomisk potentiale og som tiltrækker publikum og deltagere udover kommunegrænsen. Der fokuseres på events der kan sætte Aabenraa på landkortet med udgangspunkt i følgende: o Bidrager til bylivet og oplevelsen for besøgende og turister o En unik og god ide i forhold til profilering af Aabenraa Kommune o Skaber merværdi og nytænkning o Tilrettelægges og gennemføres professionelt o Inddrager foreningsliv og frivillige o Har potentiale i forhold til gearing og på sigt økonomisk bæredygtighed. forudsætninger Diverse udgifter og indtægter På denne funktion registreres indtægter fra forskellige afgifter knyttet til næringslivet, herunder gebyr for hyrevognsbevillinger samt køb og salg af trafikbøger, hvor provenu afregnes til det fælleskommunale Taxinævn. Erhvervsservice og iværksætteri Der er afsat følgende budgetbeløb til Erhvervsservice og iværksætteri: (1.000 kr.) Business Aabenraa Business Aab. - Erhvervsfremme Uudmøntet besparelse Grænsetrekanten Bosætning og tiltrækning Ramme til erhverv, turisme, detail Tilskud til Region Sdj.- Schleswig Tilskud til Region ASIA Base Tilskud til RegLab Tilskud til EU kontor Tilskud til GroNet Tilskud URS- Udviklingsråd Sønderj Tilskud til Væksthuset I alt Business Aabenraa En vækstorienteret og fokuseret organisering af den samlede indsats. Hensigten med Business Aabenraa er: at skabe sammenhæng og dynamik i indsatser og handlinger under Sund Vækst strategien, at skabe en enkel organisation med klare snitflader mellem rådhus og operatør, at opnå en koordineret og tværfaglig anvendelse af ressourcerne, og at opnå en klar og tydelig effekt af erhvervsfremmearbejdet. 24

28 Økonomiudvalg Der er indgået en aftale mellem Aabenraa Kommune og Business Aabenraa gældende fra 1. juli 2015 til 31. december. Det årlige driftstilskud udgør 4,920 mio. kr. Som en del af aftalen indgår, at Sund Vækstpuljen (Event) fremadrettet administreres af Business Aabenraa. Retningslinjerne for Sund Vækstpuljen er dog stadig gældende. For at kunne fortsætte den gode udvikling med at sætte Aabenraa kommune på landkortet gennem events, er der afsat 1 mio. kr. årligt hertil, heraf er der i - lavet en binding på 0,3 mio. kr. til markering af genforeningen samt 0,1 mio. kr. til Shop i city. Der er i forbindelse med budgetlægningen for 2015 indarbejdet et besparelsesforslag i 2017-, heraf resterer der i en uudmøntet besparelse på 1,416 mio. kr. og 1,494 mio. kr. i og fremover. Til opfyldelse af målene i kontrakten med Business Aabenraa er der i forbindelse med budgetlægningen for - tilført 1,383 mio. kr. i og 1,494 mio. kr. fra og besparelsen er således udmøntet. Som led i Aabenraa Kommunes vækstplan ønskes erhvervsfremme som et højt prioriteret område, på den baggrund prioriteres et rammeløft til Business Aabenraa med henblik på at styrke erhvervsindsatsen. Området er derfor tilført 0,5 mio. kr. i, 0,745 mio. kr. i og 1 mio. kr. fra. Grænsetrekanten Den politiske styregruppe samles 4 gange årligt, og den sidste samling skal have karakter af en konference med fokus på områder med betydning for Grænsetrekantens udviklingsmuligheder. Sekretariatsbetjening og værtsskab går på skift mellem de tre parter. tet til tilskud til Grænsetrekanten er reduceret med 0,115 mio. kr. fra. Væksthuse De fem væksthuse blev etableret i 2007 på grundlag af en aftale mellem KL og regeringen. Finansieringen af Væksthusene opgøres hvert år og finansieringen for det kommende år bekræftes i den årlige økonomiaftale mellem regeringen og KL. tet til tilskud til Væksthuse er reduceret med 0,052 mio. kr. fra. Ramme til erhverv, turisme og detail Puljemidlerne er af væsentlig betydning for at kunne iværksætte og/eller deltage i opkommende projekter indenfor erhverv, turisme og detail. Der er oftest tale om projekter, der ikke er eller kan være kendt på det tidspunkt, hvor kommunens budget fastlægges. Region Sønderjylland-Schleswig Samarbejdet er organiseret i tre politiske udvalg for hhv. uddannelse og udvikling, erhverv og miljø samt kultur, kontakt og samarbejde. Region Sønderjylland-Schleswig driver bl.a. Regionskontoret, som rådgiver arbejdstagere, arbejdsgivere og myndigheder om skat, social sikring og arbejdsmarkedet på begge sider af grænsen. Aktiviteterne finansieres med 50 % fra tysk side og 50 % fra dansk side. 70 % af det danske bidrag kommer fra Region Syddanmark, mens resten fordeles mellem de sønderjyske kommuner efter folketal. REGLAB En non-profit organisation stiftet af en række medlemsorganisationer og finansieret gennem medlemsbidrag. Det er REGLAB`s vision at være den vigtigste videnbank for organisationer, der arbejder med regional erhvervsudvikling. Medlemskredsen omfatter statslige myndigheder, regioner, kommuner, kommunesamarbejder, uddannelsesinstitutioner, forskningscentre, erhvervsråd, klyngeorganisationer, brancheforeninger og interesseorganisationer samt private virksomheder. 25

29 Økonomiudvalg EU-kontor Driften af foreningen EU og Internationalt arbejde i Syddanmark EUSD repræsenteret ved Det Syddanske Bruxelleskontor støttes med 50 % fra de regionale erhvervsudviklingsmidler og 50 % fra kommunerne i regionen. Kontoret løser en række opgaver og leverer serviceydelser til regionens virksomheder, offentlige myndigheder m.m. inden for rammerne af Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan. Udviklingsråd i Sønderjylland (URS) URS er et samarbejde mellem erhvervslivet i Sønderjylland, uddannelsesinstitutionerne og de 4 sønderjyske kommuner, hvor hver side bidrager med 50 % af finansieringen. Bosætning og tiltrækning: Som led i udmøntningen af planstrategien Sund vækst er der udarbejdet Vækstplan, som har fokus på de projekter kommunen agter at realisere frem mod. Projekterne skal bidrage til at gøre Aabenraa Kommune til et endnu mere attraktivt sted at flytte til og bo, besøge og drive virksomhed i. For at understøtte vækstdagsordenen gennemføres bosætningsog erhvervsinitiativer. Det kan blandt andet være analyser og konkrete samarbejder med virksomheder og foreninger om rekruttering og fastholdelse. Der er afsat en pulje i alle år til sund vækst, initiativer og branding under Vækst & Erhverv. Ligeledes er der afsat en pulje til branding under Byråds- og Direktionssekretariatet. Ændringer indarbejdet på politikområdet Erhvervsudvikling (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Væksthus - reduktion af budget Grænsetrekanten - reduktion af budget Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning - marts mdr P/L fremskrivning - regulering juni mdr Medlemsbidrag til GroNet (bev.kontr ) Bosætning og tiltrækning (bev.kontr ) UdviklingsRåd Sønderjylland (bev.kontr ) Business Aabenraa - nulstilling af besparelsespulje Business Aabenraa - rammeløft erhvervsindsatsen Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

30 Økonomiudvalg Andre kulturelle opgaver (Region Sønderjylland Schleswig) Området omfatter Region Sønderjylland Schleswig Region Sønderjylland Schleswig Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Region Sdj. -Schleswig Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Region Sdj.-Schl. 0% Øvrige 100% Overordnede målsætninger (vision, mål) Region Sønderjylland-Schleswig er et samarbejde mellem på dansk side - de 4 sønderjyske kommuner Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder samt Region Syddanmark og på tysk side Stadt Flensburg, Kreis Schleswig-Flensburg og Kreis Nordfriesland. Region Sønderjylland- Schleswigs kerneopgaver udover det politiske sekretariat - ligger indenfor kultur, arbejdsmarked og sprog. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Under samarbejdet Region Sønderjylland-Schleswig ligger: Regionskontor & Infocenter Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig ( ) Interreg-projektet KursKultur ( ) Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig og Interreg-projektet KursKultur organiseres som selvstændigt kørende enheder. 27

31 Økonomiudvalg forudsætninger Region Sønderjylland-Schleswig har et 0-budget, som finansieres af partnerne. For at Region Sønderjylland-Schleswig kan påtage sig opgaven med at være leadpartner i Interreg-projektet Kurskultur, er det nødvendigt at kunne opnå mulighed for at kunne trække på kommunens likviditet, idet der i Interreg-projekter ofte er tale om tidsforskydning mellem de faktiske afholdte udgifter og refusionen fra Interreg (EU). Ændringer indarbejdet på politikområdet Region Sønderjylland Schleswig (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Reduktioner i alt Udvidelser: Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

32 Økonomiudvalg Brand & Redning Sønderjylland Området omfatter Redningsberedskab Brand & Redning Sønderjylland Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Redningsberedskab Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Brand og Redning Sønderjylland 3% Øvrige 97% Overordnede målsætninger (vision, mål) Fra og med 1. januar 2016 er varetagelsen af beredskabsopgaverne overdraget til det nyetablerede 60 fællesskab Brand & Redning Sønderjylland (BRSJ). Fællesskabet er etableret i samarbejde mellem Aabenraa, Haderslev og Tønder Kommuner. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Udover beredskabsopgaverne kan BRSJ varetage opgaver vedr. kommunale serviceområder, som en eller flere kommuner kompetenceoverdrager til BRSJ. BRSJ skal bidrage til at opgaveløsningen i såvel det fælles redningsberedskab som på de øvrige kommunale serviceområder sker så effektiv som muligt til støtte og gavn for borgerne i kommunerne. 29

33 Økonomiudvalg forudsætninger Driftsbudgettet for BRSJ for finansieres af et driftsbidrag fra hver af kommunerne, fordelt efter kommunens forholdsmæssige andel af indbyggertallet opgjort pr. 1. januar Det afsatte budgetbeløb er således Aabenraa Kommunes andel. Ændringer indarbejdet på politikområdet Brand & Redning Sønderjylland (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning - marts mdr P/L fremskrivning - regulering juni mdr Driftsbidrag Brand & Redning Sønderjylland tilrettet Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

34 Økonomiudvalg Tværgående puljer Området omfatter Barselspuljen, fleksjobpuljen, puljen til tillidsrepræsentanter Tjenestemandspension Generelle reserver Løn- og Barselspuljer Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Løn og barselspuljer Tjenestemandspension Generelle reserver Effektiviseringsbidrag Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Løn- og barselspuljer 17% Generelle reserver 40% Løn og barselspuljer 21% Øvrige områder 83% Tjenestemandspension 39% Overordnede målsætninger (vision, mål) Der er ingen målsætninger på området. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Ingen bemærkninger. forudsætninger Barselspuljen, fleksjobpuljen og puljen til tillidsrepræsentanter Puljerne udmøntes løbende gennem året. 31

35 Økonomiudvalg Barselspuljen (adoption): Puljen dækker udgifter til løn til den, der er på barselsorlov (mødre og fædreorlov) jf. reglerne. Refusionen udgør 90 % forskellen mellem udgiften til løn til den der er på orlov og dagpengerefusionen. Der udbetales ikke refusion for pensionsbidrag og ferie-optjening i dagpengeperioden. Puljen er beregnet ud fra følgende forudsætninger: kr. Antal Antal Antal Antal Takst hele kroner barsel Taksten er forudsat ud fra en gennemsnitlig løn på 0,41 mio. kr. med gennemsnitlig 32 ugers refusion. Fleksjobpuljen: Puljen til kommunale fleksjob anvendes til refusion af arbejdsgiverandelen i fleksjob, hvor arbejdspladsen har fået tilsagn om 100 % refusion af lønudgifterne i forbindelse med beskæftigelse af en ansat i fleksjob. Der ansættes ikke nye personer i denne ordning, og puljen nedskrives, når ansatte i ordningen fratræder. I budgettet er forudsat, at 30 medarbejdere er omfattet af fleksjobpuljen i kr. Antal Antal Antal Antal Takst hele kroner fleksjob Puljen til tillidsrepræsentanter: Der ydes kompensation til afdelinger/institutioner i forbindelse med tillidsrepræsentanternes tværgående erhverv. Tjenestemandspension Skønnet antal personer Antal budget Antal budget Antal budget Antal budget Takst hele kroner (1.000 kr.) Pensioner Staten Bidrag Kompensation tjenstemand/overenskomst 350 Tj.pension lærer/pædagog merudgift løntrin 520 I alt

36 Økonomiudvalg Området tjenestemandspension består af: Præmie De administrative tjenestemandsansatte medarbejdere er forsikret i Sampension, hvortil der betales præmie. Aabenraa kommune har valgt at overgå til Sampensions markedsbaserede investeringsstrategi for kommunens forsikring for tjenestemandspensionsforpligtelserne. I den forbindelse har Sampension afviklet deres afdækning for den nu bortfaldne rentegaranti. Provenuet fra renteafdækningen er indsat på kommunens bonuskonto. I afregnes med en bidragssats på 25%. Et eventuelt mindreforbrug ved årets udløb på tjenestemandspensionsområdet indbetales til Sampension som en ekstraordinær præmieindbetaling til bonuskontoen. Pensioner Udgifter til tjenestemandspensioner til pensionerede kommunale tjenestemænd. Udgiften afhænger af antal tidligere ansatte, der er gået på pension, hvornår de vælger at gå på pension samt afgang af personer, når nogle afgår ved døden. Staten Betalinger til Staten for kommunale tjenestemænd, Skattemedarbejdere som blev virksomhedsoverdraget til Staten, da den overtog hele skatteforvaltningsområdet, samt pensionsudgifter til afskedigede lærere Den lukkede lærergruppe (tidligere statstjenestemænd) der er afskediget p.g.a. arbejdsmangel, sygdom eller uegnethed og vedkommendes tjenestemandsansættelse er sket før 1. april 1992, hvor kommunen bærer pensionsudgiften indtil de fylder 63½ år. Tjenestemandspension lærer/pædagog merudgifter vedr. løntrin I forbindelse med økonomiaftalen for 2014 er aftalt, at kommunerne medfinansierer eventuelle pensionsudgifter til kommunalt ansatte folkeskolelærere og pædagoger (P76) med ret til statslig tjenestemandspension udover niveauet svarende til henholdsvis trin 44 og 37 (statslig trin). Der er i dag to kommunale faggrupper, der har ret til statslig tjenestemandspension. Kommunale lærere med ret til statslig tjenestemandspension (lærere ansat før april 1992). Kommunale pædagoger med statslig tjenestemandspension (pædagoger optaget i Pensionsordningen af 1976). Tjenestemænd/overenskomst Kompenserer forsikrede tjenestemænds afgang, der erstattes af overenskomstansatte i administrationen og på enkelte institutioner. Tjenestemænd/overenskomstpuljen reguleres således: I forbindelse med forsikrede tjenestemænds afgang/overgang til pension, og som erstattes af en overenskomstansat, reguleres lønsummen med den overenskomstmæssige pension. Reguleringen omfatter de administrative områder, samt de institutioner som har forsikrede tjenestemænd i Sampension. 33

37 Økonomiudvalg Generelle reserver Dette område benyttes til budgettering af udgifter, der ikke kan fordeles ved budgettets vedtagelse. Udgifterne overføres til de respektive områder, når der er klarhed om udgifternes fordeling. Der kan ikke regnskabsføres på området. De generelle reserver kan maksimalt udgøre 1 % af kommunens øvrige budgetterede nettodriftsudgifter til service. Oversigt over generelle reserver: (1.000 kr.) 5 % puljen vedr. L&C Pulje til afledt drift, anlægsprojekter Pulje til tekniske korrektioner Pulje vedr. vækst efterslæb/vedligehold Ramme demografikorrektioner, ældre Ramme demografikorrektioner, dagtilbud Effektiviseringsbidrag Indkøbs og udbudspuljen Ramme udfordringer I alt % puljen vedr. lov- og cirkulære anvendes ved lovændringer (DUT) hvor fagudvalgene kompenseres med 95 % af reguleringen for Aabenraa kommune. De resterende 5 % placeres i en central pulje. Puljen til afledt drift anvendes til den afledte drift som følge af nye anlægsprojekter, der prioriteres i forbindelse med frigivelse af de enkelte anlægsbevillinger. Puljen svarer til 1 % af den gennemsnitlige årlige anlægssum. Puljen til tekniske korrektioner/garantioverførsler er oprettet til at kunne dække evt. merudgifter i forbindelse med pasningsgarantien vedr. dagtilbud samt øvrige tekniske korrektioner. Pulje til vækst og efterslæb vedr. vejvedligeholdelse. I forbindelse med budgetlægningen blev der afsat en pulje til vækst og til efterslæb vedr. vejvedligeholdelse i perioden Der resterer en restpulje i, som ikke er udmøntet. Rammen til demografikorrektioner på ældreområdet er indarbejdet ifm. rammeudmelding i marts 2016 og er reguleret ved budgetlægningen i Midlerne, som følge af stigningen i antal ældre i forhold til 2017, er ikke placeret i Social- og Sundhedsudvalgets ramme men placeret under Økonomiudvalget i en central pulje, jf. Retningslinjer for tekniske korrektioner. Puljen udmøntes når indholdet i finansloven er kendt. Rammen til demografikorrektioner dagtilbud er indarbejdet ifm. ny befolkningsprognose juni 2016 og er reguleret ved budgetlægningen i Indeholder finansloven midler til vækst på områder, som der er afsat demografimidler til i denne pulje, udmøntes finanslovens midler til området og midlerne i den centrale pulje tilføres kassebeholdningen efter en konkret beslutning i Økonomiudvalget. Modsat indeholder finansloven ikke midler til de områder, hvor der er afsat centrale demografimidler, omplaceres puljen til de udvalgsområder som oprindeligt skulle have tilført midler til demografistigning. Effektiviseringsbidrag. I forbindelse med budgetlægningen blev der afsat en negativ pulje i årene til omprioriteringsbidrag. Denne pulje er nulstillet ved budgetlægningen for og er i stedet erstattet af en effektiviseringspulje (sparepulje), som er udmøntet i 2017 og. Der resterer 5 mio. kr. i og 10 mio. kr. i og. 34

38 Økonomiudvalg Indkøbs- og udbudspuljen (centrale indkøbsaftaler) er flyttet fra administrativ organisation til generelle reserver i forbindelse med budgetlægningen for -. Puljen udmøntes i henhold til Indkøbs- og udbudspolitikken. 75 % af indkøbs- /udbudsbesparelsen efter udbud tilgår puljen og 25 % forbliver i de decentrale budgetter. Ramme til udfordringer er afsat i forbindelse med budgetlægningen - og er reserveret til Aktivitetsbestemt medfinansiering med 5 mio. kr. i. 35

39 Økonomiudvalg Ændringer indarbejdet i budgettet Lønpuljer, tjenestemandspension og generelle reserver (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Demografimidler ældreområdet til SSU (BY Pulje afledt drift til bygn.drift (bev.kontr ) Den kommunale fleksjobpulje, red. i antal (tekn. Kor Tjenestemandspensioner, reduktion i antal (tekn.ko Kompensation ifm. fratrædelse tj. mand Kompensation ifm. fratrædelse tj. mand Kompensation ifm. fratrædelse tj. mand Indkøbs- og udbudspuljen (bev.kontr ) Udmøntning integrationspuljen (bev.kontr ) Afledt drift til TMU/afsluttede anlæg Afledt drift vedr. Frøslev/Padborg skole Afledt drift vedr. arkivering Indkøbs- og udbudspuljen Nulstilling pulje vedr. serviceløft fra økonomiaftalen Finansiering færgedrift ifm. økonomiaftale - 48 Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning - marts mdr P/L fremskrivning - regulering juni mdr Tjenestemandspræmie omp. fra Børn & Udd.udvalg Demografipulje ældreområdet (tekn.korr) Pulje til afledt drift (tekn.korr.) Demografipulje dagtilbud (tekn.korr.) Indkøbs og udbudspuljen fra adm. Org Nulstilling pulje vedr. eff.krav (bev.kontr ) P/L vedr. pulje til omprioriteringsbidrag (nulstillet) Demografimidler dagtilbud (ny bef.prognose) Demografimidler ældreområdet (ny bef.prognose) Lov og cirkulæreprogram til 5 % pulje Udfordring vedr. Aktivitetsbest.medfinansiering Økonomiaftale, serviceløft Politikervederlag finansieret af "serviceløft" Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

40 Økonomiudvalg Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet kr. Opr. overslagsår Pris- og lønfremskrivning Marts Nulstilling P/L omprioriteringsbidrag Regulering juni Byrådsbeslutninger Demografimidler ældreområdet til SSU Bevillingskontrol Bevillingskontrol Afledt drift til Frøslev/Padborg skole Tekniske korrektioner Kommune og folketingsvalg Medarbejderfest IT licensfornyelse, platform Udstyr byrådsmedlemmer 251 Støttet boligbyggeri Arbejdsskader Medarbejdere KME, planlægn Demografimidler dagtilbud Demografimidler ældreområdet Pulje til afledt drift Fleksjobpuljen Tjenestemandspensioner Demografimidler dagtilbud, ny bef.prognose Demografimidler ældreområdet, ny bef.prg Tilretning Brand og Redning Politikervederlag finansieret af "serv.løft" Omplaceringer m/udvalg Kompensation ifm. fratræd. Tj.mand/pulje Besparelser ifm. udbud Besparelser ifm. udbud til pulje Afledt drift afsluttede anlæg 2016 til TMU Omplacering fra AU vedr. KIK Kompensation ifm. fratræd. Tj.mand Kompensation ifm. fratræd. Tj.Mand/pulje

41 Økonomiudvalg kr. 5. udfordringer/udvidelser Reserveret til Aktivitetsbest. Medfina Business Aab./nulstilling besp. Pulje Genforeningen Byggesagsgebyr Business Aab./styrkelse erhvervsindsats Seniorråd Sønderjysk samarbejde Reduktioner Færgedrift retur vedr. økonomiaftale -48 Nedgang ydelser driftssikr. Boligbyggeri -200 Tilpasn. Kontingent væksthus Grænsetrekanten, tilpasning budget Tilpasning ydelser Soc. & Sundhed (Løn) Porto Lederuddannelse Personaleaktiviteter IT drift Indkøbs- og udbudspuljen Nulstilling servicerammeløft puljen Regeringsaftale, herunder L&C Lov og cirkulæreprogram Lov og cirkulæreprogram til 5 % pulje VISO 66 Serviceløft Politikervederlag finansieret af "serv.løft" Ændringsforslag Ændringer i alt Godkendt budget i alt

42 Økonomiudvalg Specifikationer økonomi Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Serviceområde Fast ejendom Ubestemteformål Grunde-ubest.formål Forpagt.kom.jorde/ØU ubestemte formål i alt Andre faste ejendomme Haderslevvej Kruså Vandmølle Midtp. Gl.Søndergade Gazzværket Gendarmerigården Frøslevvej 64, Padb Lavgade Madevej Plantagevej 4, Bov Plantagevej 6, Bov Hærvejen 11, Padborg Frøslevvej Stubbæk Bygade Bjerggade Pulje Fac.Manegement Faste ejendomme KB Bov, Plantagevej Storegade Andre faste ejendomme i alt Byfornyelse Nørreport Byfornyelse i alt Driftssikring boligbyggeri Driftssikr.boligbyg Driftssikring boligbyggeri i alt

43 Økonomiudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse Diverse udgifter og indtægter overslag overslag overslag Tværg. Adm.-regnsk Diverse udgifter og indtægter i a Driftssikring boligbyggeri Driftssikr.boligbyg Driftssikring boligbyggeri i alt Øvrige sociale formål Tværg.adm-regnskab Øvrige sociale formål i alt Fast ejendom i alt Politisk organisation Andre kulturelle opgaver Venskabsbysamarbejde Andre kulturelle opgaver i alt Fælles formål Fl.formål-pol.org Fælles formål i alt Kommunalbestyrelsesmedlemm Fl.formål-kom.besty Kommunalbestyrelsesmedlemm Kommissioner, råd og nævn Taxinævn syd Mark og Hegnssyn Seniorråd Handicapråd Øvrige nævn Beboerklagenævn Huslejenævn Kommissioner, råd og nævn i alt

44 Økonomiudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse Valg overslag overslag overslag Fl.formål-valg Folketingsvalg Kommunale valg Valg i alt Politisk organisation i alt Administrativ organisation Administrationsbygninger Tinglev Midt Bov, Plantagevej Rådhuset, Skelbækvej Kallemosen 20, jobc Administrationsbygninger i alt Sekretariat og Forvaltninger KME - Fælles budget KME-sekr. øvrige KME-Grundsalg Drift & Anlæg Adm.Drift & Vedligeh Løn Drift & Vedligeh Byg - Myndighed Adm. Kom. ejendomme Løn Trafik og Anlæg Løn Plan Løn Kult.,Plan,Friti Løn GIS & Kort Løn Byg,Natur,Miljø Afd.Erhvervsservmy Afd.Erhvervservøv Sekr.Børn/Skole(6) Adm./fælles udgifter Løn og adm. Dagpas Skoleadm-Myn Løn K og F - Myn Løn K og F - Øvr

45 Økonomiudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Borgerserv.Hovedcent Telefonomst BS øvr.udg.(kat.4) Fl. Social & Sundhed Tolkebistand Løn/adm Led og U(6) Jobc. og Borgers.fl Kontrolgruppen Job og Fastholdelse Ydelseskontor Inv.strategi-Yd.kont Løn og adm direkt Løn og adm elever Løn og adm bufferpul Fællesadministration Fællesområdet Kontor - regnskab Kt..-myndighedsudøv Tværg.adm-økonomi Kontor - budget Kontor - analyse Kontor-IT Udbud Kontor - IT digital Kontor - helpdesk Tværg.adm.-IT-afd Drift af IT Kantiner-fællesudg Kantine Rådhus Kantine Kallemosen Afd.-Bygningsservice Tværg.adm.-bygningss Kontor - løn Kontor - personale Tv.adm. - Personale Kont - Sekr. og Jura Kon.-Org.udv.og Kom Tv.adm.- byrådssekr Personaleaktiviteter

46 Økonomiudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Arbejdsskader Forsikringspræmier Forsikringsskader Adm.udgifter Sekretariat og Forvaltninger i al Fælles IT og telefoni Kontor - IT drift Drift af IT System-aftaler Fælles IT og telefoni i alt Jobcentre JB-Sekr.(Skelbæk 2) Andre udg.jb-sekr JB-Sekr.(Kallemosen) Inv.str.,JB Sekr Jobcenter Job og Virksomhed Job og Integration Job og Fastholdelse Inv.str.,Jobcenter Inv.str.,Job og Virk Inv.str.,Job og Int Inv.str.Job og Fasth Inv.str.KIL, J og V Jobcentre i alt Naturbeskyttelse Løn Natur Naturbeskyttelse i alt Miljøbeskyttelse Adm.vederlag Miljø Brugerbet. Miljøbesk Miljø,Landbr.og Indu Miljøbeskyttelse i alt

47 Økonomiudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse Byggesagsbehandling overslag overslag overslag Byggesagsbehandling Byggesagsbehandling i alt Voksen-, ældre og handicapomr S&F Administration V&R -Adm. kt Løn og adm.pl.oms H & P - Admin Voksen-, ældre og handicapomr Det specialiserede børneområde Div.adm. Børn/Fam Løn og adm.børn/fam Familiepl.konsul Børn og Fam.Ungeinds Børn og Fam.Normalaf Børn og Fam.Handicap Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbeta BS øvr.udg.(kat.4) Administrationsbidrag til Udbeta Administrativ organisation i alt Intern forsikringspuljer Intern forsikringspuljer Arbejdsskader Intern forsikringspuljer i alt Intern forsikringspuljer i alt Erhvervsudvikling Diverse indtægter og udgifter Adm.Drift & Vedligeh Diverse indtægter og udgifter i a

48 Økonomiudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Erhvervsservice og iværksætteri Grænseoverskr.Samarb Erhv.serv. og iværks Bosæt.og tiltrækning Erhvervsservice og iværksætter Erhvervsudvikling i alt Region Sønderjylland Schleswig Region Sønderjylland Schleswig Reg.Sønderj.Schl.-øv Region Sønderjylland Schleswig Region Sønderjylland Schleswig i alt Redningsberedskab Redningsberedskab Brand og Redning Sdj Redningsberedskab i alt Redningsberedskab i alt Serviceområdet i alt Tværgående puljer Tværgående puljer Barselspuljer m.m Barselspuljer Pulje tillidsrepræsent Kom.Fleksjobpulje Barselspuljer m.m. i alt Tjenestemandspension Tj.mandspens.skattef Tjenestemandspension i alt

49 Økonomiudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse Generelle reserver overslag overslag overslag Generelle reserver Generelle reserver i alt Tværgående puljer i alt Tværgående puljer i alt Anlæg Jordforsyning Boligformål Bolig Boligformål i alt Erhvervsformål Erhverv Erhvervsformål i alt Jordforsyning i alt Redningsberedskab Redningsberedskab Brand & Redning Sdj Redningsberedskab i alt Redningsberedskab i alt Øvrige Andre faste ejendomme Øvrige anlægsprojekter Andre faste ejendomme i alt fælles formål Øvrige anlægsprojekter fælles formål i alt

50 Økonomiudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Folkeskoler Øvrige anlægsprojekter Folkeskoler i alt Administrationsbygninger Anlægspulje Administrationsbygninger i alt Sekretariat og Forvaltninger Øvrige anlægsprojekter Sekretariat og Forvaltninger i al Øvrige i alt Anlæg i alt Økonomiudvalget i alt

51 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkeds-udvalget Oversigt over udvalgsområdets (politikområder) Generelt Serviceudgifter Øvrige sociale udgifter Overførselsudgifter Besparelsespulje Førtidspension Ledighedsydelse og fleksjob Sygedagpenge, revalidering m.v Kontanthjælp Integration og enkeltydelser Forsikrede ledige Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet Specifikationer økonomi

52 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Andel af kommunens samlede driftsbudget Arbejdsmarkedsudvalget 23% Fordeling af udvalgets driftsbudget Kontanthjælp 15% Integration og enkeltydelser 2% Forsikr. ledige 14% Øvrige sociale udgifter 2% Førtidspension 33% Øvrige udvalg 77% Sygedagpenge, revalidering mv 18% Ledighedsydelse og fleksjob 16% Oversigt over udvalgsområdets (politikområder) Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Serviceudgifter Øvrige sociale udgifter Overførselsudgifter Besparelsespulje Førtidspension Ledighedsydelse og fleksjob Sygedagpenge, revalidering m.v Kontanthjælp Integration og enkeltydelser Forsikrede ledige Forsikrede ledige Udvalget i alt

53 Arbejdsmarkedsudvalget Generelt Arbejdsmarkedsudvalget har budgetansvaret for ovennævnte 7 politikområder med et samlet nettodriftsbudget på 829,303 mio. kr. Nettodriftsbudgettet er fordelt med 14,250 mio. kr. på Arbejdsmarkedsudvalgets bevillingsområde vedr. serviceudgifter, 697,434 mio. kr. på bevillingsområdet vedr. overførselsudgifter og 117,619 mio. kr. på bevillingsområdet vedr. forsikrede ledige. Serviceudgifter Serviceudgifterne vedrører primært driften af Kommunalt In-house Servicekorps (KIS) herunder Kommunalt In-house Nytteindsats Aabenraa (KINA), udgifter til lægeerklæringer samt tolkebistand, støttekontaktperson -ordning samt løntilskud til forsikrede ledige (nettolønsudgiften). Serviceudgifterne er omfattet af statens økonomiaftale med kommunerne. Overførselsudgifter Overførselsudgifter omfatter kommunens udgifter til overførselsindkomster til borgere bl.a. førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, fleks- og skånejob, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, revalidering, kontantydelse og udgifter til aktivering m.v. Overførselsudgifter kan opdeles på budgetgaranterede områder og øvrige overførsler. Opgørelsen af henholdsvis budgetgaranti og øvrige overførsler sker årligt i forbindelse med økonomiaftalen. Følgende udgifter er omfattet af budgetgarantien; kontanthjælp, revalidering, aktivering, førtidspension, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, integration, kontantydelse og ledighedsydelse. Følgende udgifter er omfattet af øvrige overførsler; sygedagpenge, boligstøtte, personlige tillæg, fleksjob, seniorjob og mentorordning. I økonomiaftalen indgår aftaleniveauet for overførselsudgifter fordelt på henholdsvis budgetgaranti og øvrige overførsler. Der foretages som udgangspunkt ikke en midtvejsregulering af budgetgarantien. Dog kan der ved væsentlige ændringer i udgiftsskønnene, sammenholdt med de øvrige forudsætninger i økonomiaftalen, ske en midtvejsregulering. Udgifter omfattet af budgetgarantien gøres op, når endeligt regnskab foreligger, og reguleres over de generelle tilskud. Forsikrede ledige Udgifter vedr. Forsikrede ledige er omfattet af forskellige finansieringsordninger fra staten. Udgifterne kan enten være finansieret via beskæftigelsestilskuddet eller budgetgarantien/øvrige overførsler. Udgifter til a-dagpenge herunder arbejdsmarkedsydelse (medfinansiering) samt beskæftigelsesindsatsen (bl.a. løntilskud, personlig assistance, hjælpemidler) er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Driftsudgifter til aktivering herunder 6 ugers selvvalgt uddannelse, og beskæftigelsesordninger er omfattet af budgetgarantien/øvrige overførsler. 50

54 Arbejdsmarkedsudvalget I forbindelse med økonomiaftalen fastsættes der et foreløbigt beskæftigelsestilskud som efterfølgende midtvejsreguleres og efterreguleres. Under området budgetteres der både med udgifter, som er omfattet af beskæftigelsestilskuddet og budgetgarantien/øvrige overførsler. Der budgetteres med udgifter svarende til det udmeldte beskæftigelsestilskud (dog kan lokale skøn ændre denne forudsætning) tillagt udgifter omfattet af budgetgarantien/øvrige overførsler. Siden 2016 er der budgetteret med et lokalt skøn. Refusioner Fra 2016 er der sket en omlægning af refusionerne. Refusionsomlægningen betyder, at kommunerne fra 1. januar 2016 får refusion af forsørgelsesudgiften ud fra borgernes varighed på offentlig forsørgelse. Refusionstrinene ses i nedenstående. Samlet varighed i offentlig forsørgelse Refusionssats Trin 1: De første 4 uger 80 pct. Trin 2: uge 40 pct. Trin 3: uge 30 pct. Trin 4: Over 52 uger 20 pct. Med den nye refusionsmodel bliver de økonomiske incitamenter for kommunerne til at skabe resultater endnu stærkere end tidligere. Det bliver dyrt at have mange på langvarig forsørgelse. Alle forsørgelsesydelser bliver omfattet af de nye refusionsregler. På fleksjob og førtidspension gælder de nye regler alene for sager, der er tilkendt efter 1. juli Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som beregner kommunernes refusion på forsørgelsesudgifterne. Kommunerne har via refusionssystemet adgang til data omkring borgernes samlede varighed på offentlig forsørgelse. Dermed er der data tilgængelige via fordelingen på refusionstrinene herunder en gennemsnitlig refusionsprocent. Disse oplysninger er anvendt i forhold til beregningen af refusion i budgettet. Refusionsomlægningen betyder også en tilpasning af udligningssystemet, som tilpasses med henblik på at mindske de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen. Investeringsstrategien KIK Som en del af budgetvedtagelsen for 2016 blev der godkendt, at der blev investeret i indsatser for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, og på områder hvorfra tilgangen til kontanthjælp kan lokaliseres. Investeringsstrategiens formål er, at reducere antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra ca til 500 i perioden Forvaltningen har etableret KIK (Kommunal Investeringsstrategi for aktivitetsparate Kontanthjælpsmodtagere) med virkning pr. 1. januar KIK dækker over de indsatser og tiltag, som der er beskrevet i en foreløbig indsatsplan, og som er udarbejdet på baggrund af investeringsstrategien. Indsatsplanen er tænkt som redskab, som forvaltningen løbende kan justere efter behov. 51

55 Arbejdsmarkedsudvalget Investeringsomfanget er opgjort til følgende: (1.000 kr.) (pl 2016) I alt Investering ØK, service Investering AU, overførsler Besparelse AU, overførsler I alt I tabellen ses investeringen og besparelsen opdelt på udvalg og år. Samlet er investeringen opgjort til 68,410 mio. kr. (26,110+42,300 mio. kr.) og der forventes besparelser på 68,444 mio. kr. set over den 4 årige periode. Investeringen forventes først at være finansieret af den opnåede besparelse i slutningen af projektperioden. Herefter forventes der en årlig nettobesparelse på 21,778 mio. kr. i hvert af de efterfølgende år. Forudsætningen er, at det niveau der er opnået ved udgangen af fastholdes i årene og frem. Som en del af budgetbehandlingen for 2017 var der behov for at nedjustere det lokale skøn på jobafklaringsforløb i Forvaltningen skønnede, at der vil være behov for at købe psykiatrisk hjælp (arbejdsmarkedsrettet psykiatrisk udredning). Udgifterne til psykiatrisk hjælp var skønnet til 1,500 mio. kr. i Det blev godkendt, at denne udgift blev finansieret af investeringsstrategien KIK. Der var tale om at flytte budget fra overførselsudgifterne til serviceudgifterne. Investeringsomfanget er derfor ændret til følgende: (1.000 kr.) (pl 2016) I alt Investering ØK, service Investering AU, overførsler Besparelse AU, overførsler I alt Som følge af en lovændring i 2016 blev der indført integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Det betød, at den besparelse, som var indregnet på integrationsområdet var for høj. Den mindre besparelse blev opgjort til 1,512 mio. kr. i 2017, 2,810 mio. kr. i og 3,440 mio. kr. i -. Udvalgets budgetramme blev forhøjet med de nævnte beløb. Som følge af lovændringer giver investeringen set over en 4 årig periode ikke afkast. Investeringen giver afkast set over en 5 årig periode. (1.000 kr.) (pl ) I alt Investering ØK, service Investering AU, overførsler Besparelse AU, overførsler I alt

56 Arbejdsmarkedsudvalget Forvaltningen har ønsket at iværksætte en særlig indsats på sygedagpengeområdet, idet KIK vurderes at have afledte konsekvenser på området. Det er besluttet, at der sker en opnormering med to ansatte i og på sygedagpengeområdet på Økonomiudvalgets område, svarende til en årlig udgift på 0,865 mio. kr. Finansieringen sker via midler i KIK til indsatser til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. På lægeerklæringer til kontanthjælpsmodtagere forventes der merudgifter i, hvilket vurderes at være en konsekvens af KIK. Udfordringen udgør 0,400 mio. kr. Finansieringen sker via midler i KIK på økonomiudvalgets område. tet til KIK er som følge af ovenstående to ændringer reduceret til følgende: (1.000 kr.) (pl ) I alt Investering ØK, service Investering AU, overførsler Besparelse AU, overførsler I alt Som en del af budgetforliget for er der truffet beslutning om, at disponere 1 mio. kr. af budgetrammen vedr. indsatser på Arbejdsmarkedsudvalgets område i og til unge under 26 år til psykologisk rådgivning og behandling indenfor rammen af KIK projekter. Ved budgettets vedtagelse viser opfølgningsrapporten på KIK et noget bedre resultat end det, som var forudsat på dette tidspunkt. Det kan dermed forventes, at investeringsstrategien er indfriet tidligere end forudsat i budgettet. Investeringsstrategien KIL Forvaltningens driftsinvesteringsønske fra 2017 vedr. forebyggelse af langtidsledighed for forsikrede ledige (KIL) er indarbejdet i budgettet. Investeringsstrategien KIL har til formål at reducere langtidsledigheden udtrykt i antal forsikrede ledige med høj medfinansiering (80%) med 6 helårspersoner i 2017 og 12 helårspersoner fra og frem. Investeringsstrategien er for perioden Indsatserne består at tre typer; målrettet opkvalificering, tidlig forebyggelse og jobformidler. Investeringsomfanget er opgjort til følgende: (1.000 kr.) (pl ) 2017 I alt Investering ØK, service Investering AU, overførsler Investering AU, service Besparelse AU, overførsler I alt

57 Arbejdsmarkedsudvalget Serviceudgifter Øvrige sociale udgifter Området omfatter Andre faste ejendomme (Gråstenvej 1, Felsted) Ældreboliger (lejetab almen nyttige boliger) Kontaktperson- og ledsagerordninger (SKP) Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner Servicejob Kommunalt in-house servicekorps (KIS og KINA) Øvrige sociale formål (Udgift bonus - IGU pladser) Lægeerklæringer og tolkebistand Administration vedr. Jobcentre vedr. forsikrede ledige (KIL) Øvrige sociale udgifter Andre faste ejendomme (Gråstenvej 1, Felsted) Ældreboliger (lejetab almen nyttige boliger) Kontaktperson- og ledsagerordninger (SKP) Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Servicejob Kommunalt in-house servicekorps (KIS og KINA) Øvrige sociale formål (Udgift bonus - IGU pladser) Lægeerklæringer og tolkebistand Administration vedr. Jobcentre vedr. forsikrede ledige Administration vedr. Jobcentre vedr. forsikrede ledige (KIL) Politikområdet i alt

58 Arbejdsmarkedsudvalget Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Øvrige sociale udgifter 2% Øvrige områder 98% Lægeerklæring og tolk 32% Ældreboli g (lejetab) 0% Udg. bonus IGU pladser 4% Andr. faste ejendom me 3% Kontantpers. og ledsagerordn. 6% Løntilskud forsikr. ledige 3% Adm. Jobcentre (KIL) 0% KIS og KINA 52% Overordnede målsætninger (vision, mål) I forhold til Kommunalt in-house servicekorps (KIS) er der det sidste par år sket en stigning i antallet af ansættelser i fleksjob fra ca. 160 til i dag ca Jobcentret har sammen med KIS derfor en ambition om, at antallet af fleksjob ansatte, skal reduceres. Ved udgangen af forventes der at være ca. 200 ansatte, ved udgangen af ca. 190 ansatte og ved udgangen af ca. 180 ansatte. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Ingen. forudsætninger Andre faste ejendomme (Gråstenvej 1, Felsted) Omfatter ejendommen, som KIS har til huse i. Ejendommen er i 2015 taget af salgslisten. tet til ejendommen dækker bl.a. forbrugsudgifter samt vedligeholdelsesudgifter kr. i priser Stats refusion Netto udgift Gråstenvej 1, Felsted I alt Ældreboliger (lejetab almen nyttige boliger) Jf. sag 82 behandlet i Byrådet den 29. april 2015 er boligplaceringsopgaven og lejetab (for de angivne boliger i sagen) overgået til forvaltningen Jobcenter og Borgerservice frem til juni. Der blev i den forbindelse ikke afsat budget til lejetab. I 2017 er der udmøntet en integrationspulje, som betyder, at der er afsat et budget på 0,051 mio. kr. til lejetab. 55

59 Arbejdsmarkedsudvalget kr. i priser Stats refusion Netto udgift 005 Lejetab I alt Kontantperson- og ledsagerordning (SKP) SKP-ordningen er et opsøgende tilbud til de mest sociale udstødte og isolerede grupper. SKP omfatter hovedsageligt personaleudgifter. Der er afsat en ramme på 0,793 mio. kr. til formålet i kr. i priser Stats refusion Netto udgift Støttekontaktpersoner I alt Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner Området indeholder udgifter og indtægter vedrørende forsikrede ledige med løntilskud ansat i kommunen (nettolønsudgiften). Som en del af budgetforliget for er der indarbejdet en reduktion på 0,143 mio. kr. i - jf. omprioriteringskataloget kr. i priser 001 Løn til forsikrede ledige med løntilskud 001 Løn til forsikrede ledige med løntilskud (løntilskud) Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift , , I alt Servicejob For personer ansat i servicejob hjemtages et tilskud fra staten på kr. Tilskuddet skal tilføres de institutioner, hvor personerne er ansat. Ordningen udfases efterhånden som personerne stopper i servicejobbet. Kommunalt In-house Servicekorps og Kommunalt In-house Nytteindsats Aabenraa (KIS og KINA) KIS Den 29. april 2015 har Byrådet godkendt, at Kommunalt In-house Korps (KIS) permanentgøres. Det samlede budget til KIS (inkl. KINA) er 7,435 mio. kr. i. tet skal dække udgifter til løn til leder, koordinator, løn til fleksjobansatte, biler samt øvrige udgifter. 56

60 Arbejdsmarkedsudvalget KINA Kommunalt In-house Nytteindsats Aabenraa (KINA) er etableret som en del af kontanthjælpsreformen og med det formål at der gives en aktiv indsats for kontanthjælpsmodtagere. tet til KINA indgår i den samlede budgetramme til KIS kr. i priser 000 Kommunalt in-house servicekorps Stats refusion Netto udgift I alt Øvrige sociale formål (Udgift bonus - IGU pladser) Byrådet har den 26. oktober 2016 behandlet en sag vedr. 2 årig integrationsuddannelse i Aabenraa. Når der etableres IGU pladser i det private udbetaler staten en bonus efter 6 måneders ansættelse og når det 2 årige forløb er afsluttet. Der findes ikke en lignende ordning for kommunale IGU forløb. Byrådet godkendte, at der blev afsat budget til en kommunal bonusordning i budget 2017 og. Der blev afsat budget til i alt 20 kommunale forløb. Der er ikke etableret det forventede antal kommunale IGU forløb, hvorfor området er reduceret med 0,400 mio. kr. i. Samlet er der nu budget til 15 kommunale IGU forløb kr. i priser 000 Udgift til bonus for IGU pladser Stats refusion Netto udgift I alt Lægeerklæringer og tolkebistand Lægeerklæringer og tolkebistand anvendes af forvaltningen i forbindelse med behandling af borgersager. For tolkebistand vedr. flygtninge og familiesammenførte henvises til politikområdet Integration og enkeltydelser. For forventes der merudgifter til lægeerklæringer på kontanthjælpsområdet som følge af KIK. Udfordringen på 0,400 mio. kr. er finansieret af KIK budgettet på Økonomiudvalgets område kr. i priser Speciallægeerklæringer - sygedagpenge Speciallægeerklæringer - kontanthjælp Speciallægeerklæringer - integration Speciallægeerklæringer - ledighedsydelse Statusattest - ledighedsydelse Statusattest - sygedagpenge Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift , , , , , ,

61 Arbejdsmarkedsudvalget kr. i priser Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift Statusattest - kontanthjælp , Statusattest - jobafklaring , Statusattest - ressourceforløb , Statusattest - Øvrige (revalidering) , Statusattest - integration , Tolkebistand I alt Administration vedr. Jobcentre vedr. forsikrede ledige (KIL) Som en del af investeringsstrategien KIL - til forebyggelse af langtidsledighed for forsikrede ledige (KIL) - er der indarbejdet årligt 0,030 mio. kr. til kampagner, der kan markedsføre lærlinge og voksenelevuddannelserne kr. i priser 000 KIL, kampagneudgifter Stats refusion Netto udgift I alt Ændringer indarbejdet i budgettet Nedenstående ændringer er i forhold til vedtaget budget 2017 inkl. overslagsårene. (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer (1.000 kr.) Reduktioner: Omprioriteringskatalog nettolønsudgift - budgetforlig Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Bevillingskontrol pr Løsøreforsikring Bevillingskontrol pr Integrationspuljen Bevillingskontrol pr Integrationspuljen årig integrationsgrunduddannelse (BY ) Udvidelser i alt Ændringer i alt

62 Arbejdsmarkedsudvalget Overførselsudgifter Besparelsespulje Området omfatter Besparelsespulje (negativ pulje) Besparelsespulje Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Besparelsespulje Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Besparelsespulje 0% Fordeling af udgifterne på politikområdet Besparelsespulje -100% Øvrige områder 100% Overordnede målsætninger (vision, mål) Ingen Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Ingen forudsætninger Besparelsespulje I budgettet for - er der indarbejdet en rammereduktion på 4,080 mio. kr. årligt i henhold til Økonomiudvalgets beslutning den 23. august Besparelsespuljen er udmøntet. Som en del af budgetforliget for er der indarbejdet en rammereduktion på 2 mio. kr. årligt. Reduktionen skal jf. budgetforligsteksten realiseres gennem færre udgifter til ydelser. 59

63 Arbejdsmarkedsudvalget kr. i priser Stats refusion Netto udgift 000 Besparelsespulje I alt Ændringer indarbejdet i budgettet Nedenstående ændringer er i forhold til vedtaget budget 2017 inkl. overslagsårene. (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer (1.000 kr.) Reduktioner: P/L fremskrivning Rammereduktion - budgetforlig Reduktioner i alt Udvidelser: Ændringer ift. opr. budgetramme Udvidelser i alt Ændringer i alt

64 Arbejdsmarkedsudvalget Førtidspension Området omfatter Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere Førtidspension tilkendt før 1. juli kr. i priser Førtidspension Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 Regnskab 2016 Opr. budget Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Førtidspension 33% Fordeling af udgifterne på politikområdet Førtidspension EFTER % Øvrige områder 67% Førtidspension FØR % Overordnede målsætninger (vision, mål) Med indførelsen af den førtidspensions- og fleksjobs reformen 1. januar 2013, er målsætningen for området, at udgifterne til førtidspension fortsat vil falde, således Aabenraa Kommune over tid kan indfri besparelsespotentialet, som er på området. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Kommunens KIK projekt indeholder en forventning om, at 25 % af de aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, bliver afklaret til anden forsørgelse (fleksjob, ressourceforløb og førtidspension). Afklaringsprocessen for denne målgruppe fortsætter i, og det forventes at påvirke antallet af tilkendelser af førtidspension. Kommunens rehabiliteringsteam skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. 61

65 Arbejdsmarkedsudvalget Folketinget har vedtaget nye regler om førtidspension, så kommunerne nu får mulighed for at lette administrationen af ansøgninger om førtidspension. De nye regler om førtidspension trådte i kraft 1. juni Fremover er der to typer af sager om førtidspension, der ikke skal behandles af rehabiliteringsteamet i kommunen: Hvis det er helt åbenlyst, at ansøgeren ikke er berettiget til pension (når borgeren vælger at ansøge om førtidspension på det foreliggende grundlag) Hvis det er helt åbenlyst, at arbejdsevnen ikke kan forbedres på grund af betydeligt nedsat funktionsevne eller alvorlig sygdom. Det kan f.eks. være sager, hvor ansøgeren har nedsat funktionsevne på grund af udviklingshæmning, alvorlig hjerneskade eller ved medicinske sygdomme, der hurtigt forværres. De nye regler ændrer ikke på kriterierne for tilkendelse af pension. Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension, men skal i stedet i et individuelt tilrettelagt ressourceforløb. Der er mulighed for flere forløb, hvis det er nødvendigt med en mere langvarig hjælp. forudsætninger Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere Udbetaling Danmark forestår udbetalingen af førtidspensionen til borgerne. Den kommunale medfinansiering afhænger af borgernes tid på offentlig forsørgelse, og forventes at udgøre 79,3%. Antallet af helårspersoner er skønnet på baggrund af forventet regnskab for 2017 tillagt forventet tilgang på 8 pr. måned (inkl. investeringsstrategien) samt afgang. Aktivitetsforudsætninger for budget 001 Førtidspension, 20% kommunal medfinansiering 002 Førtidspension, 60% kommunal medfinansiering 003 Førtidspension, 70% kommunal medfinansiering 004 Førtidspension, 80% kommunal medfinansiering Antal personer primo I antal personer Tilgang Afgang Forventet antal personer ultimo Antal personer primo 2016 I antal helårspersoner Tilgang Afgang Forventet antal personer ultimo I alt Det forventede antal helårspersoner på 319 indgår ligeledes i nedenstående tabel. Investeringsstrategien forventes at have afledte konsekvenser på førtidspension. Der er i budgettet indregnet 35 helårspersoner i samt 43 helårspersoner i -. Antallet af personer, der indgår i budgetforudsætninger, udgør antal helårspersoner, svarende til at personerne er på ydelsen hele året (12 måneder). 62

66 Arbejdsmarkedsudvalget kr. i priser 004 Førtidspension, 20% kommunal medfinansiering 004 Førtidspension, 60% kommunal medfinansiering 004 Førtidspension, 70% kommunal medfinansiering 004 Førtidspension, 80% kommunal medfinansiering Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift , , , , I alt Fordeling af offentlige udgifter efter trappemodellen Førtidspension Pct. fordeling på de offentlige udgifter fordelt efter refusionssats 80% refusion 40% refusion 30% refusion 20% refusion 0% 2% 11% 87% Antal helårspersoner i alt Gns. medfinansieringsprocent efter trappemodel Førtidspension ,3% Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 Området omfatter førtidspensioner tilkendt efter 1. januar 1999 og før 1. januar 2003, og omfatter højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Udbetaling Danmark forestår udbetalingen af førtidspensionen til borgerne. Der er både 50 og 65 pct. kommunal medfinansiering på ordningen, idet førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 er omfattet af de gamle refusionsregler. Antallet af helårspersoner er skønnet på baggrund af forventet regnskab for 2017 tillagt forventet til- og afgang jf. prognoser fra pensionssystemet. Aktivitetsforudsætninger for budget 001 Højeste og mellemste førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter reglerne FØR Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter regler fældende FØR Antal personer primo Antal personer Tilgang Afgang Forvent. antal personer ultimo Antal personer primo 2016 Antal helårspersoner Tilgang Afgang Forventet antal personer ultimo

67 Arbejdsmarkedsudvalget Aktivitetsforudsætninger for budget 003 Højeste og mellemste førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter reglerne FØR Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter reglerne FØR Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter reglerne gældende FRA Førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter reglerne gældende FRA Antal personer primo Antal personer Tilgang Afgang Forvent. antal personer ultimo Antal personer primo 2016 Antal helårspersoner Tilgang Afgang Forventet antal personer ultimo I alt Det forventede antal helårspersoner på indgår ligeledes i nedenstående tabel. Antallet af personer, der indgår i budgetforudsætninger, udgør antal helårspersoner, svarende til at personerne er på ydelsen hele året (12 måneder) kr. i priser Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift 001 Højeste og mellemste førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter reglerne FØR , Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter regler fældende FØR , Højeste og mellemste førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter reglerne FØR ,

68 Arbejdsmarkedsudvalget kr. i priser 004 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter reglerne FØR Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter reglerne gældende FRA Førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter reglerne gældende FRA Mellemkommunal betaling Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift , , , I alt Ændringer indarbejdet i budgettet Nedenstående ændringer er i forhold til vedtaget budget 2017 inkl. overslagsårene. (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer (1.000 kr.) Reduktioner: Ændringer ift. opr. budgetramme Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Udvidelser i alt Ændringer i alt

69 Arbejdsmarkedsudvalget Ledighedsydelse og fleksjob Området omfatter Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger Ledighedsydelse Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Ledighedsydelse og fleksjob Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Ledighedsydelse Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Ledighedsydelse og fleksjob 16% Fordeling af udgifterne på politikområdet Ledighedsydelse 14% Driftsudgifter 1% Øvrige områder 84% Løntilskud mv. 85% Overordnede målsætninger (vision, mål) Målsætninger og indsatsområder Borgere, der er visiteret til fleksjob og får ledighedsydelse, har selv ansvar for at søge job. Dette er vigtigt at fastholde, og derfor tilbyder vi borgerne forløb, der hjælper dem til hurtigst muligt at komme i arbejde. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Indsatser: Fastholde den positive udvikling på fleks- og ledighedsydelsesområdet blandt andet Kommunal Intern Servicekorps (KIS), og ved øget brug af: Hurtig i gang når der søges ledighedsydelse 66

70 Arbejdsmarkedsudvalget Borgeren bliver ved overgang til ledighedsydelse indkaldt til møde med virksomhedskonsulent og beskæftigelsessagsbehandler hvor der tages stilling til, hvordan borgeren hurtigst muligt kommer i arbejde. Der stilles krav om aktiv jobsøgning, Mail til ledige fleksjobbere om ledige stillinger Der er oprettet en mail service til ledige fleksjobbere om nyheder på området og med tilbud og ledige jobs, som den ledige kan respondere på. Samarbejde med anden leverandør Borgere der har svært ved at se muligheder og egne ressourcer ift arbejdsmarkedet, henvises til forløb ved anden leverandør hvor der er fokus på borgerens ressourcer, CV og jobsøgning Korte virksomhedspraktikker Korte virksomhedspraktikker er målrettet de områder, hvor der er mulighed for job til borgeren. Tilbud ved KIS For de der er længere væk fra arbejdsmarkedet med begrænset arbejdsevne og mange skånebehov bruges KIS, Kommunalt In-house Servicekorps. Her får borgeren en tilknytning til arbejdsmarkedet, som kan være et springbræt til et andet fleksjob. Men da antallet af ansatte på KIS ønskes reduceret, vil visitation ske i begrænset omfang, således at antallet at ansatte vil falde og forventes at være under 200 ved udgangen af og yderligere reduceret frem mod. Indstilling til rehabiliteringsteamet Borgere der har haft en forværring af den helbredsmæssige tilstand, og som ikke længere er i stand til at honorere kravene på arbejdsmarkedet, og hvor der har været forsøgt fastholdelse og udvikling af arbejdsevnen igennem forskellige tiltag, indstilles til rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af indsatsen fremadrettet. forudsætninger Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger Området omfatter udgifter til fleksløntilskud og løntilskud vedr. borgere ansat i fleks- og skånejob. Antallet af helårspersoner er skønnet på baggrund af forventninger til regnskab 2017, hvor der ultimo forventes at være personer på ordningen. Der forventes en tilgang på 10 personer hver måned i. Derudover er der indlagt en forventet afgang på 3 personer pr. måned i. Fra og frem forventes tilgangen at være 7 pr. måned. I forhold til refusionsomlægningen gælder følgende regler: Visiteret før 1. januar 2013 omfattet af de gamle refusionsregler med 50%/65% refusion Visiteret i perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2014 refusion efter de gamle regler dog nye regler, såfremt nyt fleksjob påbegyndes eller hvis der sker revisitering efter 1. juli 2014 Visiteret efter 1. juli 2014 omfattet af de nye refusionsregler 67

71 Arbejdsmarkedsudvalget Fra økonomisystemet er der indhentet oplysninger omkring fordelingen på gamle og nye refusionsregler. Oplysningerne viser, at 78% af sagerne er visiteret før 1. januar 2013 og 22% er visiteret efter 1. juli Det skønnes for, at helårspersoner er omfattet af de gamle refusionsregler og 330 helårspersoner er omfattet af de nye refusionsregler i alt helårspersoner. Investeringsstrategien forventes at have afledte konsekvenser på fleksjob. Der er i budgettet indregnet 39 helårspersoner i samt 48 helårspersoner i -. Disse antal indgår i ovenstående skøn. Antallet af personer, der indgår i budgetforudsætninger, udgør antal helårspersoner, svarende til at personerne er på ydelsen hele året (12 måneder). På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme kr. i priser 008 Løntilskud til personer i løntilskudsstillinger 50 pct. refusion 012 Driftsudgifter for personer i fleksjob, løntilskudsstillinger og handicappede 50 pct. refusion 013 Løntilskud til personer i fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende før med 65 pct. refusion 111 Fleksløntilskud til personer i fleksjob 65 pct. refusion 116 Fleksløntilskud til personer i fleksjob med refusion jf. 30, stk. 2 og 3 Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift , , , , Fleksbidrag fra staten Pulje til finansiering af løn fleksjob KIS 000 Mellemkommunal betaling I alt Heraf gl. refusionsregler Heraf nye refusionsregler

72 Arbejdsmarkedsudvalget Fordeling af offentlige udgifter efter trappemodellen Pct. fordeling på de offentlige udgifter fordelt efter refusionssats 80% refusion 40% refusion 30% refusion 20% refusion Antal helårspersoner i alt Gns. refusionsprocent efter trappemodel Fleksløntilskud (ekskl. fleksbidrag) 0% 2% 3% 95% Fleksløntilskud (ekskl. fleksbidrag) ,7% Ledighedsydelse Området omfatter udgifter til ledighedsydelse, som udbetales til ledige borgere, som er visiteret til et fleksjob. På ledighedsydelse er antallet af helårspersoner skønnet på baggrund af forventninger til regnskab Skønnet for 2017 udgør 120 helårspersoner. I forhold til refusionsomlægningen gælder følgende regler: Visiteret før 1. januar 2013 omfattet af de gamle refusionsregler med 30%/50% refusion Visiteret i perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2014 refusion efter de gamle regler dog nye regler, såfremt nyt fleksjob påbegyndes eller hvis der sker revisitering efter 1. juli 2014 Visiteret efter 1. juli 2014 omfattet af de nye refusionsregler Fra økonomisystemet er der indhentet oplysninger omkring fordelingen på nye og gamle refusionsregler. Oplysningerne viser, at 51% af sagerne er visiteret før 1. januar 2013 og 49% er visiteret efter 1. juli Det skønnes for, at 47 helårspersoner er omfattet af de gamle refusionsregler og 73 helårspersoner er omfattet af de nye refusionsregler i alt 120 helårspersoner. Antallet af personer, der indgår i budgetforudsætninger, udgør antal helårspersoner, svarende til at personerne er på ydelsen hele året (12 måneder). På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme kr. i priser 001 Ledighedsydelse med refusion jf. 30 stik 2 og Udgifter til befordringsgodtgørelse 50 pct. refusion 003 Udgifter til hjælpemidler 50 pct. refusion 004 Ledighedsydelse ikke refusionsberettiget 005 Ledighedsydelse under ferie 30 pct. refusion Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift , , , , ,

73 Arbejdsmarkedsudvalget kr. i priser 006 Ledighedsydelse i passive perioder med 30 pct. refusion 007 Ledighedsydelse til personer i aktivering med 30 pct. refusion 008 Ledighedsydelse til personer i aktivering med 50 pct. refusion 095 Indtægter vedr. tilbagebetalt ledighedsydelse og særlig ydelse udbetalt med 30 pct. refusion 000 Mellemkommunale betalinger Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift , , , I alt Heraf gl. refusionsregler Heraf nye refusionsregler Fordeling af offentlige udgifter efter trappemodellen Ledighedsydelse Ledighedsydelse Pct. fordeling på de offentlige udgifter fordelt efter refusionssats 80% refusion 40% refusion 30% refusion 20% refusion 0% 1% 2% 97% Antal helårspersoner i alt Gns. refusionsprocent efter trappemodel ,5% Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Driftsudgifterne omfatter udgifter til aktivering af borgere på ledighedsydelse. Staten refunderer 50 % af udgifterne inden for et loft. Der findes 2 forskellige driftslofter henholdsvis et ledighedsrelateret loft, som omfatter kontanthjælp og a-dagpenge samt et ikke ledighedsrelateret loft, som omfatter ledighedsydelse, sygedagpenge og revalidering. Loftet opgøres som antal helårspersoner ganget med et rådighedsbeløb på henholdsvis kr. på det ledighedsrelaterede loft og kr. på det ikke ledighedsrelaterede loft. Der er tale om foreløbige driftslofter, da finansloven for ikke er vedtaget. Beregningerne viser, at loftet (rådighedsbeløbet) må forventes overskredet. Dette betyder, at kommunen ikke vil kunne forventes at kunne hjemtage 50% i refusion af alle udgifter. Der er i budgettet indregnet en refusionssats på 31,01% af alle udgifter. Antallet af personer i nedenstående er angivet i antal helårspersoner. På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme. 70

74 Arbejdsmarkedsudvalget kr. i priser Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift 009 Øvrige driftsudgifter for ledighedsydelsesmodt , Mentorudgifter til ledighedsydelse og flexjob , I alt Ændringer indarbejdet i budgettet Nedenstående ændringer er i forhold til vedtaget budget 2017 inkl. overslagsårene. (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer (1.000 kr.) Reduktioner: Ændringer ift. opr. budgetramme Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Lov- og cirkulæreprogram Udvidelser i alt Ændringer i alt

75 Arbejdsmarkedsudvalget Sygedagpenge, revalidering m.v. Området omfatter Sygedagpenge Revalidering Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Sygedagpenge, revalidering m.v. Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Sygedagpenge Revalidering Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Sygedagpenge, revalidering mv. 18% Fordeling af udgifterne på politikområdet Ress. forløb 23% Driftsudgifter 3% Sygedagpenge 47% Øvrige områder 82% Job- afklar.- forløb 22% Revalidering 5% Overordnede målsætninger (vision, mål) Sygedagpenge og Jobafklaringsforløb Faldende ledighed i Aabenraa Kommune, og dermed øget beskæftigelse, har afsmittende betydning på sygedagpengeområdet. Såvel på landsplan, som i Aabenraa kommune, har dette medført en stigning i antallet af ansøgninger om sygedagpenge. Sygedagpengereformen, som blev implementeret den 1. juli 2014, var med til at sikre, at sygedagpengemodtagere fik økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet. 72

76 Arbejdsmarkedsudvalget Sygemeldte, som efter 22 uger på sygedagpenge, ikke opfylder forlængelsesreglerne, overgår til et jobafklaringsforløb. I forløbet vil sygemeldte modtage ressourceforløbsydelse, uden tidsbegrænsning. Ydelsen er på kontanthjælpsniveau og uafhængig af indkomst og formue. For lønmodtagere, som får løn under sygdom, vil refusion til arbejdsgiver blive nedsat til ressourceforløbsydelse. Målsætningen er fastholdelse af de tidligere års positive udvikling på sygedagpengeområdet, med yderligere fremrykning af indsatsen, og optimering af samarbejdet om sygefravær med virksomheder. For sygemeldte, som overgår til jobafklaringsforløb, er målsætningen at, borgerens arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, som kan understøtte tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Revalidering For borgere, med begrænsninger i arbejdsevnen, og som er i fare for at miste jobbet eller ikke kan få job, indgår en socialfaglig vurdering om eventuelle revalideringstiltag, i kontaktsamtaler med stort set alle målgrupper i Jobcentret. Før der skal igangsættes revalidering, skal aktiviteter inden for Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik eller anden lovgivning, være utilstrækkelige i forhold til at få personen i job. Det er et krav, at det er realistisk, at revalideringen vil føre frem til, og er nødvendig for en bestemt erhvervsmæssig placering. Ressourceforløb Kommunens KIK projekt indeholder en forventning om, at 25 % af de aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, bliver afklaret til anden forsørgelse (fleksjob, ressourceforløb og førtidspension). Afklaringsprocessen for denne målgruppe fortsætter i, og det forventes at påvirke antallet af tilkendelser af ressourceforløb. Borgere i ressourceforløb har sammensatte komplekse problemer udover ledighed, der kræver en tværgående indsats. Langt størstedelen har brug for socialpædagogisk støtte, psykosocial rehabilitering, sundheds- og livsstilsfremmende indsatser før en beskæftigelsesrettet indsats kan iværksættes. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Sygedagpenge og Jobafklaringsforløb Fokus i vil fortsat være at imødekomme sygedagpengereformens visioner om en tidlig, fremrykket indsats. For borgere, med nedsat funktions- og arbejdsevne, skal tilknytning og tilbagevenden til arbejdsmarkedet afklares og udvikles, med individuelle tiltag og muligheder i reformerne bl.a. med anvendelse af trappemodellen, i prioriteret rækkefølge: Delvis genoptagelse af arbejdet Kort praktik i den virksomhed, borgeren er sygemeldt fra Praktik i en anden virksomhed Igangsætning af aktive tilbud Derudover vil indsatsen være kendetegnet ved aktive og tidlige forløb, der støtter en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jobcenterets redskaber er virksomhedspraktik, støtte- og 73

77 Arbejdsmarkedsudvalget kompensationsordninger, mestringsforløb, arbejdspladsfastholdelse, aktive og individuelle forløb som tilgodeser borgernes helbredsmæssige fysiske og psykiske udfordringer, og tværfagligt samarbejde med kommunens forvaltninger, eks. Social og Sundhedsforvaltningen. Derforuden er et tæt samarbejde med behandlingssystemet, speciallæger, praktiserende læger, fagforeninger og A-kasser, afgørende for, at indsatsen kan lykkes. Revalidering Der vil i fortsat være fokus på at igangsætte revalideringsforløb, som vurderes realistiske til at bringe borgerne i selvforsørgelse. Ressourceforløb Der vil i fortsat være fokus på individuelle aktive forløb, hvor formålet er, at udvikle og opkvalificere restarbejdsevnen, for borgere i ressourceforløb. forudsætninger Sygedagpenge Området omfatter udgifter til sygedagpenge samt regres. Udgifter til forsørgelse er omfattet af de nye refusionsregler. Refusionssatsen afhænger af borgernes tid på offentlig forsørgelse, og forventes at udgøre 39,8%. Antallet af helårspersoner er skønnet på baggrund af forventninger til Antallet skønnes at ligge på niveau med forventet regnskab 2017, som følge af en stigende beskæftigelse. Der skønnes 524 helårspersoner, og faldende til 500 i - som følge af en ekstraordinær indsats, hvor der opnormeres med to ansatte finansieret af indsatsen på KIK vedr. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Antallet af helårspersoner i overslagsårene er reduceret med ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet. Antallet af personer, der indgår i budgetforudsætninger, udgør antal helårspersoner, svarende til at personerne er på ydelsen hele året (12 måneder). På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme kr. i priser 009 Udgifter til hjælpemidler 012 Udgifter til befordringsgodtgørelse Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift Sygedagpenge , Regresindtægter vedr. sygedagpenge I alt Fordeling af offentlige udgifter efter trappemodellen Sygedagpenge Pct. fordeling på de offentlige udgifter fordelt efter refusionssats 80% refusion 40% refusion 30% refusion 20% refusion 16% 44% 16% 24% Antal helårspersoner i alt Refusionsprocent efter trappemodel Sygedagpenge ,8% 74

78 Arbejdsmarkedsudvalget Revalidering Området omfatter bl.a. udgifter til revalideringsydelse samt udgifter til hjælpemidler og befordring i forbindelse med revalidering. Udgifter til forsørgelse er omfattet af de nye refusionsregler. Refusionssatsen afhænger af borgernes tid på offentlig forsørgelse, og forventes at udgøre 20,0%. Antallet af helårspersoner er skønnet på baggrund af forventninger til Antallet skønnes at ligge på samme niveau som forventet regnskab Antallet af personer, der indgår i budgetforudsætninger, udgør antal helårspersoner, svarende til at personerne er på ydelsen hele året (12 måneder). På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme kr. i priser 003 Hjælpemidler med 50 pct. refusion 013 Befordringsgodtgørelse Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift , , Revalideringsydelse , Løntilskud vedr. revalidering , I alt Fordeling af offentlige udgifter efter trappemodellen Revalidering Løntilskud revalidering Pct. fordeling på de offentlige udgifter fordelt efter refusionssats 80% refusion 40% refusion 30% refusion 20% refusion 0% 0% 0% 100% 0% 0% 0% 100% Antal helårspersoner i alt Refusionsprocent efter trappemodel Revalidering Løntilskud revalidering ,0% ,0% Ressourceforløb Den 1. januar 2013 trådte reformen på førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen betyder, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet skal en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb udvikle deres arbejdsevne og hjælpe dem videre i livet. Området omfatter bl.a. udgifter til ressourceforløbsydelse til borgere i ressourceforløb samt udgifter til driftsudgifter, hjælpemidler, befordring og mentor i forbindelse med ressourceforløb. Udgifter til forsørgelse er omfattet af de nye refusionsregler. Refusionssatsen afhænger af borgernes tid på offentlig forsørgelse, og forventes at udgøre 20,1%. Antallet af helårspersoner er skønnet på baggrund af forventet regnskab for 2017 tillagt en forventet tilgang på 6 personer pr. måned. Der forventes en afgang på 3 person pr. måned i 75

79 Arbejdsmarkedsudvalget. Der skønnes et samlet antal helårspersoner for på 260. I skønnet indgår investeringsstrategien. Investeringsstrategien forventes at have afledte konsekvenser på ressourceforløb. Der er i budgettet indregnet 31 helårspersoner i samt 38 helårspersoner i -. Antallet af personer, der indgår i budgetforudsætninger, udgør antal helårspersoner, svarende til at personerne er på ydelsen hele året (12 måneder). På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme kr. i priser 004 Ressourceforløb, driftsudgifter øvrig vejledning og opkvalificering 50 pct. refusion 006 Ressourceforløb, hjælpemidler 50 pct. refusion 007 Ressourceforløb, befordring 50 pct. refusion 009 Ressourceforløb, mentorudgifter 50 pct. refusion Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift , , , , Godtgørelse , Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb , I alt Fordeling af offentlige udgifter efter trappemodellen Pct. fordeling på de offentlige udgifter fordelt efter refusionssats 80% refusion 40% refusion 30% refusion 20% refusion Ressourceforløb 0% 0% 1% 99% Antal helårspersoner i alt Refusionsprocent efter trappemodel Ressourceforløb ,1% Jobafklaringsforløb Området omfatter bl.a. udgifter til ressourceforløbsydelse til borgere i jobafklaringsforløb samt udgifter til driftsudgifter, hjælpemidler, befordring og mentor i forbindelse med jobafklaringsforløb. Udgifter til forsørgelse er omfattet af de nye refusionsregler. Refusionssatsen afhænger af borgernes tid på offentlig forsørgelse, og forventes at udgøre 21,0%. Antallet af helårspersoner er skønnet på baggrund af forventninger til Antallet skønnes at ligge på samme niveau som forventet regnskab Antallet af personer, der indgår i budgetforudsætninger, udgør antal helårspersoner, svarende til at personerne er på ydelsen hele året (12 måneder). På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme. 76

80 Arbejdsmarkedsudvalget kr. i priser 015 Jobafklaringsforløb, driftsudgifter øvrig vejledning og opkvalificering 016 Jobafklaringsforløb, hjælpemidler 50 pct. refusion 017 Jobafklaringsforløb, befordring 50 pct. refusion 018 Jobafklaringsforløb, mentor 50 pct. refusion 104 Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift , , , , , I alt Fordeling af offentlige udgifter efter trappemodellen Pct. fordeling på de offentlige udgifter fordelt efter refusionssats 80% refusion 40% refusion 30% refusion 20% refusion Jobafklaringsforløb 0% 0% 10% 90% Antal helårspersoner i alt Refusionsprocent efter trappemodel Jobafklaringsforløb ,0% Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Driftsudgifterne omfatter udgifter til aktivering af borgere på revalidering og sygedagpenge. Staten refunderer 50% af udgifterne inden for et loft. Der findes 2 forskellige driftslofter henholdsvis et ledighedsrelateret loft, som omfatter kontanthjælp og a-dagpenge samt et ikke ledighedsrelateret loft, som omfatter ledighedsydelse, sygedagpenge og revalidering. Loftet opgøres som antal helårspersoner ganget med et rådighedsbeløb på henholdsvis kr. på det ledighedsrelaterede loft og kr. på det ikke ledighedsrelaterede loft. Der er tale om foreløbige driftslofter, da finansloven for ikke er vedtaget. Beregningerne viser, at loftet (rådighedsbeløbet) må forventes overskredet. Dette betyder, at kommunen ikke vil kunne forventes at kunne hjemtage 50% i refusion af alle udgifter. Der er i budgettet indregnet en refusionssats på 41,14% af alle udgifter. Antallet af personer i nedenstående er angivet i antal helårspersoner. På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme kr. i priser 005 Driftsudgifter til ordinær uddannelse for revalidender/ forrevalidender Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift ,

81 Arbejdsmarkedsudvalget kr. i priser 006 Øvrige driftsudgifter for revalidender/forrevalidender 008 Øvrige driftsudgifter for sygedagpengemodtagere Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift , , Mentorudgifter til sygedagpengemodtagere 019 Mentorudgifter til revalidender , , I alt Ændringer indarbejdet i budgettet Nedenstående ændringer er i forhold til vedtaget budget 2017 inkl. overslagsårene. (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer (1.000 kr.) Reduktioner: Ændringer ift. opr. budgetramme Lov- og cirkulæreprogram Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Udvidelser i alt Ændringer i alt

82 Arbejdsmarkedsudvalget Kontanthjælp Området omfatter Kontant- og uddannelseshjælp Afløb og tilbagebetaling m.v. vedr. aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesordninger Kontanthjælp Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Kontant- og uddannelseshjælp Afløb og tilbagebetaling mv. vedr. aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesordninger Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Kontanthjælp 15% Driftsudgifter 17% Beskæft.- ordn. 1% Øvrige områder 85% Kontantog uddan. hjælp 82% Overordnede målsætninger (vision, mål) Det overordnede mål i indsatsen for, såvel aktivitetsparate, som job- og uddannelsesparate, er at understøtte den enkelte borgers vej til arbejdsmarkedet og samtidig bidrage til at øge arbejdsudbuddet, så virksomhederne får den arbejdskraft de efterspørger. Med kommunens investeringsplan for aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, KIK, har det siden 2016 været muligt at igangsætte ekstraordinære, beskæftigelsesrettede indsatser, for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, med komplekse problemstillinger ud over ledighed, og ofte med en langvarig forsørgelseshistorik, disse indsatser fortsætter i. 79

83 Arbejdsmarkedsudvalget Det overordnede mål for KIK er at halvere antallet af aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, fra 1008 i 2015, til 500 med udgangen af. Målet om at halvere de 1008 til 500, blev opfyldt allerede i januar Men dertil skal dog tillægges en nytilgang. Endvidere skal det samlede antal af borgere på kontanthjælp falde fra 2017 til. Udviklingen skal være bedre end gennemsnittet i klyngen*. * Klyngen er de kommuner, som Aabenraa sammenlignes med. Andelen af unge på offentlig forsørgelse skal reduceres i, og udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse, skal være bedre end den gennemsnitlige udvikling i klyngen. Flere unge skal have en uddannelse. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig, sammenhængende og rehabiliterende beskæftigelsesindsats, der sigter på større tilknytning til arbejdsmarkedet. Straks tilbud (nytteindsats) til borgere der modtager uddannelses- og kontanthjælp. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Der er i 2017 udviklet en ny Koordineret Unge Indsats (KUI), som består af ungekonsulenter og myndighedssagsbehandlere. Målet med KUI er at understøtte en håndholdt og vedholdende indsats for udsatte uddannelsesparate, som udgør ca. 80 % af de uddannelsesparate. Der har i 2017 været en stigning i antallet af uddannelsesparate, især på grund af at de dropper ud af uddannelsesforløb. For jobparate kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere, som er i risikogruppen for at blive aktivitetsparate, fortsætter også de ekstraordinære indsatser, der er igangsat siden 2016, for at kvalificere deres arbejds- og uddannelsesparathed. For de jobparate kontanthjælpsmodtagere, vil der i være fokus på en håndholdt indsats. De jobparate kan opdeles i 2 kategorier: Kategori 1: En gruppe på ca. 25 % har ingen jobbarrierer eller har kun barrierer på et enkelt område. Denne gruppe har primært behov for hjælp til at understøtte deres jobsøgning, eventuelt kombineret med lidt opkvalificering. Kategori 2: De resterende ca. 75 % har i højere grad brug for håndholdt indsats, med tilbud om jobrettet opkvalificering, virksomhedspraktik / job med løntilskud, eventuelt kombineret med forløb, som kan håndtere barrierer i forhold til motivation, helbred eller sprog. I vil der også være fokus på videreudvikling af nytteindsatsen i KINA, med udgangspunkt i, at kontanthjælpsmodtagere, som ikke kan finde et job, skal i nytteindsats på en offentlig arbejdsplads, i op til 13 uger ad gangen. 80

84 Arbejdsmarkedsudvalget Formålet med nytteindsatsen er, at kontanthjælpsmodtagerne kommer til at indgå i et arbejdsfællesskab, og samtidig udfører en samfundsnyttig opgave for den ydelse, de modtager. forudsætninger Kontant- og uddannelseshjælp Området indeholder udgifter til kontant- og uddannelseshjælp samt tilbagebetaling af hjælp. Udgifter til forsørgelse er omfattet af de nye refusionsregler. Refusionssatsen afhænger af borgernes tid på offentlig forsørgelse, og forventes at udgøre 21,8% på kontanthjælp og 29,3% på uddannelseshjælp. Refusionssatsen på løntilskud forventes at være 21,6%. Der er på kontanthjælpsområdet skønnet et samlet antal helårspersoner for på i alt 1.211, som skal tillægges 45 helårspersoner vedr. kontanthjælp til personer over 60 år (brøkpension) i alt Dertil kommer konsekvenserne af investeringsstrategien. Investeringsstrategien har til formål at reducere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra til 500 i. Det er forudsat, at 280 bliver selvforsørgende, 120 overgår til anden forsørgelse i alt en reduktion på kontanthjælpsområdet med 400. Dertil kommer at 100 borgere forventes at skifte til en bedre målgruppe. Der er i budgettet indregnet en reduktion på 327 helårspersoner i samt 400 helårspersoner i -. Det samlede antal helårspersoner for er skønnet til 929. Antallet af personer, der indgår i budgetforudsætninger, udgør antal helårspersoner, svarende til at personerne er på ydelsen hele året (12 måneder). På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme kr. i priser Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift 007 Kontanthjælp , Uddannelseshjælp , Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. 012 Kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension 019 Kontanthjælp til personer der har nået efterlønsalderen uden ret til social pension og afløb af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til social pension med 30 pct. refusion , , ,

85 Arbejdsmarkedsudvalget kr. i priser 091 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 35 pct. refusion 094 Tilbagebetaling af terminsydelser mv. med 50 pct. refusion 097 Tilbagebetaling af hjælp vedr. perioden før og af hjælp med 30 pct. refusion 100 Særlig støtte 20 pct. kommunal medfinansiering 101 Særlig støtte 60 pct. kommunal medfinansiering 102 Særlig støtte 70 pct. kommunal medfinansiering 103 Særlig støtte 80 pct. kommunal medfinansiering 000 Mellemkommunal betaling Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift I alt Fordeling af offentlige udgifter efter trappemodellen Kontanthjælp Uddannelseshjælp Pct. fordeling på de offentlige udgifter fordelt efter refusionssats 80% refusion 40% refusion 30% refusion 20% refusion 1% 5% 5% 90% 8% 14% 17% 61% Særlig støtte 1% 1% 15% 83% Løntilskud kontanthjælp og uddannelseshjælp 0% 4% 8% 88% Kontanthjælp førtidspension uden ret til pension 0% 2% 5% 94% Kontanthjælp Uddannelseshjælp Antal helårspersoner i alt Gns. refusionsprocent efter trappemodel ,8% ,3% Særlig støtte ,7% Løntilskud kontanthjælp og uddannelseshjælp ,6% Kontanthjælp førtidspension uden ret til pension ,8% Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Driftsudgifterne omfatter udgifter til aktivering af borgere på kontant- og uddannelseshjælp. 82

86 Arbejdsmarkedsudvalget Staten refunderer 50% af udgifterne inden for et loft. Der findes 2 forskellige driftslofter henholdsvis et ledighedsrelateret loft, som omfatter kontanthjælp og a-dagpenge samt et ikke ledighedsrelateret loft, som omfatter ledighedsydelse, sygedagpenge og revalidering. Loftet opgøres som antal helårspersoner ganget med et rådighedsbeløb på henholdsvis kr. på det ledighedsrelaterede loft og kr. på det ikke ledighedsrelaterede loft. Der er tale om foreløbige driftslofter, da finansloven for ikke er vedtaget. Det er forudsat, at loftet (rådighedsbeløbet) ikke overskrides. tet på området indeholder budget i forhold til investeringsstrategien KIK. Der er i alt afsat 10,612 mio. kr. i, og 3,745 mio. kr. i -. tet er i - reduceret med 0,865 mio. kr. til finansiering af en særlig indsats på sygedagpengeområdet, hvor der ønskes opnormeret med to ansatte. tet er i reduceret til 9,747 mio. kr. og 2,880 mio. kr. i. Som en del af budgetforliget for er der truffet beslutning om, at disponere 1 mio. kr. af budgetrammen i og til unge under 26 år til psykologisk rådgivning og behandling indenfor rammen af KIK projekter. På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme kr. i priser 003 Driftsudgifter til ordinær uddannelse for kontanthjælpsmodtagere 004 Øvrige driftsudgifter for kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende 012 Øvrige driftsudgifter for uddannelseshjælpsmodtagere 012 Den koordinerende Ungeindsats (KUI) 014 Ikkerefusionsberettigende driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering 014 Ikkerefusionsberettigende driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering - projekt 015 Godtgørelse efter 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 017 Mentorudgifter til aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere 017 Mentorudgifter til unge år 018 Ikkerefusionsberettigende mentorudgifter 000 Udgifter til screening og test Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift

87 Arbejdsmarkedsudvalget kr. i priser 000 Mellemkommunale betalinger 000 Investeringsstrategien - pulje - aktivitetsparate kt.hj.- og udd.hj.modtagere Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift I alt Beskæftigelsesordninger Beskæftigelsesordninger omfatter udgifter til hjælpemidler og befordring for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Området omfatter også løntilskud til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i kommunale virksomheder. Udgifter til hjælpemidler og befordring er omfattet af 50% statsrefusion. Antallet af personer i nedenstående er angivet i antal helårspersoner. På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme kr. i priser 003 Godtgørelse og aktivitetsdusør særlige udsatte unge under 18 år 005 Udgifter til hjælpemidler til personer med nedsat arbejdsevne 009 Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i løntilskud Udg. til hjælpemidler til aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere mfl. 097 Udgifter til befordringsgodtgørelse 000 Ikkerefusionsberettigede udgifter Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift , I alt

88 Arbejdsmarkedsudvalget Ændringer indarbejdet i budgettet Nedenstående ændringer er i forhold til vedtaget budget 2017 inkl. overslagsårene. (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer (1.000 kr.) Reduktioner: Bevillingskontrol pr Mentorstøtte Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Ændringer ift. opr. budgetramme Ændringer jf. budgetbidrag Udvidelser i alt Ændringer i alt

89 Arbejdsmarkedsudvalget Integration og enkeltydelser Området omfatter Integrationsprogram og introduktionsforløb mv Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet og integrationsydelsen mv Repatriering Sociale formål (enkeltydelser) Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge Integration og enkeltydelser Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet og integrationsydelsen mv. Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Repatriering Sociale formål (enkeltydelser) Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Integration og enkeltydelser 2% Fordeling af udgifterne på politikområdet Enkeltydelser 10% Intro. program og forløb 10% Øvrige områder 98% Kontanthj. udlændinge 80% Overordnede målsætninger (vision, mål) Den nye lovgivning på området fra 1. juli 2016 har betydet store ændringer på området både i forhold til sprogundervisning og til den virksomhedsrettede indsats. Integrationsperioden er fremover et år med mulighed for forlængelse i op til 5 år. Nyankomne flygtninge skal i virksomhedspraktik inden for 14 dage efter ankomst til kommunen. 86

90 Arbejdsmarkedsudvalget Målsætningen i er fortsat, at halvdelen af flygtningene omfattet af integrationsprogrammet går i ordinær beskæftigelse eller uddannelse indenfor tre år. Og Aabenraa skal fortsat være bedre end det simple gennemsnit for de øvrige jobcentre i klyngen*. * Klyngen er de kommuner, som Aabenraa sammenlignes med. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Sprogundervisningen, ændres i og vil herefter være tilpasset den nye lovgivning på danskuddannelsesområdet. forudsætninger Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. Området omfatter: Udgifter til danskuddannelse Udgifter til tilbud Grundtilskud Resultattilskud Udgifter til danskuddannelse og tilbud er omfattet af statsrefusion. Der er fra 1. januar ændret i refusionsreglerne på området. Rådighedsbeløbet er nedjusteret væsentligt, og refusionen er på flere områder afskaffet. Der ydes 50% statsrefusion af udgifterne inden for et rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet udgør kr. Det er forudsat, at rådighedsbeløbet overskrides. Fra staten kan der i en treårig perioden hjemtages grundtilskud for udlændinge. Derudover kan der hjemtages resultattilskud - hvis en udlænding består en danskprøve, påbegynder en kompetencegivende uddannelse eller kommer i ordinær beskæftigelse. Som en del af topartsaftalen er der ændret på grundtilskud og resultattilskud. For 2017 og forhøjes grundtilskuddet med 50%. Forhøjelsen af grundtilskuddet gælder kun flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Dvs. at grundtilskuddet for familiesammenførte til andre ikke er omfattet af ændringen. I forhold til resultattilskuddet vedr. uddannelse eller ordinær beskæftigelse er dette forhøjet, hvis betingelserne er opfyldt inden for 3 år. Hvis ikke betingelserne er opfyldt inden for 3 år vil det være til en lavere sats. Resultattilskuddet vedr. danskuddannelse er nedsat. Perioden hvor der kan hjemtages resultattilskud for uddannelse og beskæftigelse er forlænget fra 3 år til 5 år. Udgifter til danskuddannelse er skønnet på baggrund af forventninger til regnskab 2017 i kombination med skønnet for antal udlændinge. Antallet af grundtilskud er skønnet på baggrund af oplysninger omkring forventet antal udlændinge. Som en del af investeringsstrategien er der afsat budget til tilbud, mentor og danskuddannelse. Der er i alt afsat 2,809 mio. kr. i. Antallet, der indgår i forudsætningerne er antal måneder for grundtilskud og antal (stk.) for resultattilskud. På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme. 87

91 Arbejdsmarkedsudvalget kr. i priser 001 Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere 004 Udgifter til mentor for ydelsesmodtagere 010 Udgifter til danskuddannelse som del i et integrationsprogram til ydelsesmodtagere 011 Udgifter til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram til selvforsørgede 012 Udgifter til ordinær danskuddannelse som en del af et introduktionsforløb 013 Udgifter til danskuddannelse for øvrige kursister Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift , Tolkeudgifter , Grundtilskud for udlændinge (forhøjet) 097 Grundtilskud for udlændinge 100 Resultattilskud uddannelse 101 Resultattilskud bestået prøve i dansk 102 Resultattilskud ordinær beskæftigelse 103 Arbejdsmarkedsrettet dansk (introdansk) for udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pairs mv. 106 Kommunal beskæftigelsesbonus 000 Investeringsstrategien - pulje - integration , , , , , , I alt Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet og integrationsydelsen m.v. Området omfatter udgifter vedr. integrationsydelse til udlændinge og hjælp i særlige tilfælde for udlændinge omfattet af integrationsloven. Ligeledes omfatter området integrationsydelse til andre. Udgifter til forsørgelse er omfattet af de nye refusionsregler. Refusionssatsen afhænger af borgernes tid på offentlig forsørgelse, og forventes at udgøre 23,0% på integrationsydelse omfattet af introduktionsprogrammet og 20,5 % på integrationsydelse til andre. Antallet af helårspersoner er skønnet på baggrund af forventninger til regnskab 2017 samt forventet til- og afgang på området. Dertil kommer konsekvenser af investeringsstrategien. 88

92 Arbejdsmarkedsudvalget Investeringsstrategien har også til formål at reducere tilgangen til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Der er i budgettet indregnet en reduktion på 51 helårspersoner i samt 63 helårspersoner i -. Antallet af personer, der indgår i budgetforudsætninger, udgør antal helårspersoner, svarende til at personerne er på ydelsen hele året (12 måneder). På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme kr. i priser 002 Integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet 003 Integrationsydelse til andre 005 Hjælp i særlige tilfælde mv. Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift , , Udgifter til løntilskud , I alt Fordeling af offentlige udgifter efter trappemodellen Integrationsydelse Pct. fordeling på de offentlige udgifter fordelt efter refusionssats 80% refusion 40% refusion 30% refusion 20% refusion 0% 6% 18% 76% Integrationsydelse andre 0% 0% 5% 95% Løntilskud til integrationsydelse 0% 5% 10% 85% Integrationsydelse Antal helårspersoner i alt Gns. refusionsprocent efter trappemodel ,0% Integrationsydelse andre ,5% Løntilskud til integrationsydelse ,0% Repatriering Området omfatter udgifter vedrørende hjælp til repatriering. Der ydes vejledning og støtte med henblik på frivilligt at vende tilbage til hjemlandet. Udgifter er omfattet af 100% statsrefusion. Fra 1. juli 2017 indføres et resultattilskud til kommunerne for hver udlændinge der repatrierer. Skønnet svarer til det som kommunen er blevet kompenseret for via lov- og cirkulæreprogrammet. På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme. 89

93 Arbejdsmarkedsudvalget kr. i priser Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift 001 Hjælp til repatriering Resultattilskud ved repatriering , I alt Sociale formål (enkeltydelser) Området omfatter særlige kontante ydelser samt hjælp i særlige tilfælde. Området er omfattet af 50% statsrefusion. På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme kr. i priser 004 Udgifter vedr. samværsret mv. med børn 006 Hjælp til udgifter til sygebehandling m.v. 007 Tilskud til tandpleje til økonomisk vanskeligt stillede 008 Hjælp til enkeltudgifter og flytning Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift Efterlevelseshjælp Mellemkommunal betaling I alt Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge Kontanthjælp til visse grupper af flygtninge omfatter hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge. Der er 100% statsrefusion på området. På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme kr. i priser 004 Hjælp til uledsagede flygt.børn og handicap. Flygtninge Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift I alt

94 Arbejdsmarkedsudvalget Ændringer indarbejdet i budgettet Nedenstående ændringer er i forhold til vedtaget budget 2017 inkl. overslagsårene. (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer (1.000 kr.) Reduktioner: Ændringer ift. opr. budgetramme årig integrationsgrunduddannelse (BY ) Lov- og cirkulæreprogram Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Bevillingskontrol pr Integrationspuljen Udvidelser i alt Ændringer i alt

95 Arbejdsmarkedsudvalget Forsikrede ledige Området omfatter Dagpenge til forsikrede ledige Kontantydelsesordning Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Forsikrede ledige Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Dagpenge til forsikrede ledige Kontantydelsesordning Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindtast Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger værnspulje Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Forsikrede ledige 14% Fordeling af udgifterne på politikområdet Beskæft. værn Seniorjob ordn. 8% 1% 5% Beskæft. indsats 7% Driftsudg. 4% Øvrige områder 86% Dagpenge 75% Overordnede målsætninger (vision, mål) Det er jobcenterets ambition at sikre at virksomhederne får den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft og indfri det lokale mål fra beskæftigelsesplanen, at reducere langtidsledigheden for borgere på a-dagpenge. 92

96 Arbejdsmarkedsudvalget Jobcenteret skal hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft, de har behov for. Enten ved at formidle egnede ledige til virksomhederne eller opkvalificere de ledige, så de matcher virksomhedernes behov. Andelen af borgere på a-dagpenge, der bliver langtidsledige skal ligge under niveauet for klyngen og udviklingen skal være bedre.* * Klyngen er de kommuner, som Aabenraa sammenlignes med. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Langtidsledighed Ved budgetlægningen for blev der indarbejdet en kommunal investeringsstrategi for langtidsledige (KIL), som skal understøtte indsatsen i forhold til de overordnede målsætninger. Målet er at reducere langtidsledigheden udtrykt i antal forsikrede ledige med høj kommunal medfinansiering (80 %) med 6 helårspersoner i 2017, 12 helårspersoner i og fremover, således niveauet af langtidsledige kan holdes nede på under 100 helårspersoner. Det skal ske ved hjælp af: Opkvalificering særligt målrettet langtidsledige og særligt målrettede områder med lav ledighed for at øge mulighederne for at komme i job. Fremrykket indsats, der ligger ud over de hyppige samtaler og fælles a-kasse samtaler En styrkelse og fremrykning af jobformidlerfunktionen. Jobformidleren har til opgave at gennemføre en særlig håndholdt indsats for ledige fra 16. mdr. i ledighed. forudsætninger Dagpenge til forsikrede ledige Området indeholder udgifter vedrørende arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede ledige. Medfinansieringen af udgifter til forsørgelse er omfattet af de nye refusionsregler. Medfinansieringen afhænger af borgernes tid på offentlig forsørgelse, og forventes at udgøre 64,9% på a-dagpenge. Området er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Skønnet for antal helårspersoner på a-dagpenge bygger på forventet regnskab 2017 samt et fald i ledigheden på 3,0% fra 2017 til. Antallet af personer, der indgår i budgetforudsætninger, udgør antal helårspersoner, svarende til at personerne er på ydelsen hele året (12 måneder). På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme. 93

97 Arbejdsmarkedsudvalget kr. i priser 005 Medfinansiering 50% befordringsgodtgørelse LAB 82 og 109. Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift Dagpenge, 20 pct. kommunal medfinansiering 013 Dagpenge, 60 pct. kommunal medfinansiering 014 Dagpenge, 70 pct. kommunal medfinansiering 015 Dagpenge, 80 pct. kommunal medfinansiering , , , , I alt Fordeling af offentlige udgifter efter trappemodellen A-Dagpenge A-Dagpenge Pct. fordeling på de offentlige udgifter fordelt efter refusionssats 80% 40% 30% 20% refusion refusion refusion refusion 9% 36% 27% 28% Antal helårspersoner i alt Gns. medfinansieringsprocent efter trappemodel ,9% Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Driftsudgifterne omfatter udgifter til aktivering af borgere på a-dagpenge. Staten refunderer 50% af udgifterne inden for et loft. Der findes 2 forskellige driftslofter henholdsvis et ledighedsrelateret loft, som omfatter kontanthjælp og a-dagpenge samt et ikke ledighedsrelateret loft, som omfatter ledighedsydelse, sygedagpenge og revalidering. Loftet opgøres som antal helårspersoner ganget med et rådighedsbeløb på henholdsvis kr. på det ledighedsrelaterede loft og kr. på det ikke ledighedsrelaterede loft. Der er tale om foreløbige driftslofter, da finansloven for ikke er vedtaget. Det er forudsat, at loftet (rådighedsbeløbet) ikke overskrides. Området er omfattet af den kommunale budgetgaranti. Som en del af investeringsstrategien KIL er der indarbejdet 0,480 mio. kr. til indsatser i budgettet. 0,408 mio. kr. af beløbet er indarbejdet på dette område og 0,072 mio. kr. er indarbejdet på området beskæftigelsesordninger. Forvaltningen skønner, at 0,204 mio. kr. skal anvendes til ordinær uddannelse og 0,204 mio. kr. til øvrig vejledning og opkvalificering. Antallet af personer i nedenstående er angivet i antal helårspersoner. På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme. 94

98 Arbejdsmarkedsudvalget kr. i priser 001 Driftsudgifter til ordinær uddannelse for dagpengemodtagere 001 KIL - driftsudgifter til ordinær uddannelse for dagpengemodtagere 002 Øvrige driftsudgifter for dagpengemodtagere 010 Driftsudgifter for deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse 016 Ikke refusionsberettigede driftsudgifter øvrig vejledning og opkvalificering 016 KIL, opkvalificeringsforløb Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift , , , I alt Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige omfatter udgifter til hjælpemidler, personlig assistance og løntilskud vedr. forsikrede ledige. Udgifter til løntilskud er omfattet af de nye refusionsregler. Refusionssatsen afhænger af borgernes tid på offentlig forsørgelse, og forventes at udgøre 26,2% på private løntilskud og 21,6% på offentlige løntilskud. Øvrige områder er omfattet af statsrefusion enten 50% eller 100% refusion. Området er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Antallet af personer, der indgår i budgetforudsætninger, udgør antal helårspersoner, svarende til at personerne er på ydelsen hele året (12 måneder). På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme kr. i priser Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift 006 Hjælpemidler m.v. 50 pct. ref. (ekskl. undervisningsmaterialer) Personlig assistance til handicappede i erhverv 50 pct. ref. 108 Løntilskud - private arbejdsgivere 109 Løntilskud vedr. offentlige arbejdsgivere , , I alt

99 Arbejdsmarkedsudvalget Fordeling af offentlige udgifter efter trappemodellen Pct. fordeling på de offentlige udgifter fordelt efter refusionssats 80% 40% 30% 20% refusion refusion refusion refusion Løntilskud a-dagpenge - private arbejdsgivere 0% 9% 44% 47% Løntilskud a-dagpenge - offentlige arbejdsgivere 0% 0% 16% 84% Løntilskud a-dagpenge - Antal helårspersoner i alt Gns. refusionsprocent efter trappemodel private arbejdsgivere ,2% Løntilskud a-dagpenge - offentlige arbejdsgivere ,6% Seniorjob til personer over 55 år Seniorjob er job til ældre ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som maksimalt har 5 år tilbage, før de når efterlønsalderen, og som ikke længere har dagpengeret, fordi de har opbrugt deres periode med ret til dagpenge. Ved udløb af dagpengeperioden har personen ret til et seniorjob. Området er omfattet af den kommunale budgetgaranti øvrige overførsler. Staten yder et tilskud pr. helårsperson (fuldtidsansat). Antallet af helårspersoner er skønnet på baggrund af forventet regnskab 2017 samt forventet til- og afgang på området. Antallet af personer, der indgår i budgetforudsætninger, udgør antal helårspersoner, svarende til at personerne er på ydelsen hele året (12 måneder) kr. i priser 001 Løn til personer i seniorjob 001 Tilskud til personer i seniorjob Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift , , I alt Beskæftigelsesordninger Området omfatter udgifter til uddannelsesaftaler (voksenlærlinge), regional uddannelsespulje samt udgifter til jobrotation bevilget efter 12. november Området er omfattet af den kommunale budgetgaranti. Skønnet for uddannelsesaftaler samt regional uddannelsespulje bygger på forventet regnskab Skønnet for jobrotation er nedjusteret til niveauet i regeringsaftalen. På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme. 96

100 Arbejdsmarkedsudvalget Som en del af investeringsstrategien KIL er der indarbejdet 0,480 mio. kr. til indsatser i budgettet. 0,072 mio. kr. af beløbet er indarbejdet på dette område og 0,408 mio. kr. er indarbejdet på området driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats. På områder, hvor der ikke er angivet antalsforudsætninger, budgetteres med en ramme kr. i priser 001 Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige med 100 pct. refusion 002 Løntilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede med 100 pct. refusion 100 Regionale uddannelsespulje til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb til dagpengemodtager med 80 pct. tilskud 100 KIL, Regionale uddannelsespulje til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb til dagpengemodtager med 80 pct. tilskud Antal Antal Antal Antal Takst Stats refusion Netto udgift Jobrotation med 60 pct. refusion 103 Jobrotation med 60 pct. refusion til særlige grupper med videregående uddannelse I alt værnspulje Basisbudgettet på områderne omfattet af beskæftigelsestilskuddet udgør 109,620 mio. kr. Dette er nedjusteret med 6,924 mio. kr., svarende til ændringen af beskæftigelsestilskuddet for 2017 til herefter udgør budgettet på 102,696 mio. kr. Forvaltningens beregnede budget er opgjort til 96,513 mio. kr. Forskellen på 6,183 mio. kr. er afsat som budgetværn. værnet skal anvendes til imødegåelse af en forventet negativ midtvejsregulering. Det udmeldte beskæftigelsestilskud for er 109,704 mio. kr kr. i priser Stats refusion Netto udgift værnspulje I alt

101 Arbejdsmarkedsudvalget Ændringer indarbejdet i budgettet Nedenstående ændringer er i forhold til vedtaget budget 2017 inkl. overslagsårene. (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer (1.000 kr.) Reduktioner: Ændringer ift. opr. budgetramme Beskæftigelsestilskud Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Udvidelser i alt Ændringer i alt

102 Arbejdsmarkedsudvalget Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet kr. i priser Opr. budgetoverslagsår Pris- og lønfremskrivning P/L fremskrivning Byrådsbeslutninger Bevillingskontrol pr Integrationspuljen Ændringer ift. opr. budgetramme Ændringer jf. budgetbidrag Tekniske korrektioner Omplaceringer m/udvalg Reduktioner Rammereduktion - budgetforlig Omprioriteringskatalog nettolønsudgift - budgetforlig Regeringsaftale, herunder L&C Regulering beskæftigelsestilskud Lov- og cirkulæreprogram Ændringsforslag Ændringer i alt Godkendt budget i alt

103 Arbejdsmarkedsudvalget Specifikationer økonomi Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Serviceområde Øvrige sociale udgifter Andre faste ejendomme Gråstenvej 1,Felsted Andre faste ejendomme i alt Ældreboliger Lejetab(arbm.udv.) Ældreboliger i alt Kontaktperson & Ledsagerordn SKP(st./kont) 99 J&F SKP(st./kont) 99 J&I Kontaktperson & Ledsagerordn Løn til forsikrede ledige Pers.lønstilsk. 51/ Løn til forsikrede ledige i alt Øvrige sociale formål KIS-led/koordination Kom.Inhouse Serv.ko Udg.bonus IGU plads Øvrige sociale formål i alt Sekretariat og forvaltninger LÆ/Tolk Job og Integ LÆ/Tolk Job og Fasth Sekretariat og forvaltninger i alt

104 Arbejdsmarkedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Jobcentre Inv.str.KIL, J og V Jobcentre i alt Øvrige sociale udgifter Serviceområdet i alt Overførselsområdet Sygedagpenge og revalidering Sygedagpenge Regres sygedagp.+ref Sygedagpenge Sygedagpenge i alt Revalidering Revalidering Revalidering i alt Ressourceforløb Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Ressourceforløb i alt Driftsudg. Til komm. Besk.indsat Dr.udg.kom.besk.inds Driftsudg. Til komm. Besk.indsat Sygedagpenge og Revalidering i alt Kontanthjælp Sociale formål Rammeændringer Sociale formål i alt Kontant- og udd.hjælp Kt. og udd.hjælp Kontant- og udd.hjælp i alt

105 Arbejdsmarkedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Driftsudgifter til komm. Besk. In Dr.udg.kom.besk.inds Vejl./fasth.enhed Koord.Ungeinds.(KUI) Inv.str.,akt.p.kt.hj Driftsudgifter til komm. Besk. In Beskæftigelsesordninger Beskæftigelsesord Kt./udd.hj.lønt Beskæftigelsesordninger i alt Kontanthjælp i alt Integration og enkeltydelser Integrationsprg. Og introduktion Introd. - og forløb Integr.pr/forl.-priv Inv.str.Integr.del Inv.str.Integr.(2)pr Integrationsprg. Og introduktion Kontanthjælp til udlændinge Kt.hj.udl.omf int.pr Kontanthjælp til udlændinge i alt Repatriering Repatriering Repatriering i alt Sociale formål Enk.yd.AKT 81-85,SE Sociale formål i alt Integration og enkeltydelser i alt

106 Arbejdsmarkedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Ledighedsydelse og fleksjob Løntilskud til pers. I fleksjob Tilsk.pers. flex/led Løntilskud til pers. I fleksjob i al Ledighedsydelse Ledighedsydelse Ledighedsydelse i alt Driftsudg. Til komm. Besk.indsat Dr.udg.kom.besk.inds Driftsudg. Til komm. Besk.indsat Ledighedsydelse og fleksjob i alt Førtidspension Førtidspension tilkendt efter 1. j Før.pens.eft Førtidspension tilkendt efter 1. j Førtidspension tilkendt før 1. jul FØP tilk. Før Ført.pens.35% før Ført.pens.35% eft Førtidspension tilkendt før 1. jul Førtidspension i alt Overførselsområdet i alt

107 Arbejdsmarkedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Forsikrede ledige Forsikrede ledige Dagpenge til forsikrede ledige Ram.ændr.Arb.m.-BT Dagp.fors.led.-BT Dagpenge til forsikrede ledige i Driftsud. Til komm. Besk.indsats Dr.udg.kom.besk.i.BG Inv.str.KIL, dr.udg Driftsud. Til komm. Besk.indsats Beskæftigelsesindsats forsikr. L Besk.inds.fors.le.BT Beskæftigelsesindsats forsikr. L Seniorjob til personer over 55 år Løn til pers.sen.job Seniorjob til personer over 55 å Beskæftigelsesordninger Besk.ordn.fors.l.-BG Inv.str.KIL,besk.ord Beskæftigelsesordninger i alt Forsikrede ledige i alt Forsikrede ledige i alt Arbejdsmarkedsudvalget i alt

108

109 Social- og Sundhedsudvalget Social og Sundhedsudvalget Indholdsfortegnelse Social og Sundheds-udvalget Oversigt over udvalgsområdets (politikområder) Generelt Visitation og Rehabilitering Pleje og Omsorg Handicap og Psykiatri Sundhed og Forebyggelse Øvrige Sociale udgifter reguleringspuljen Aktivitetsbestemt medfinansiering Overførselsområdet Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet Specifikationer økonomi

110 Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Andel af kommunens samlede driftsbudget Fordeling af udvalgets driftsbudget Oversigt over udvalgsområdets (politikområder) Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Serviceudgifter Visitation og Rehabilitering Pleje og Omsorg Handicap og Psykiatri Sundhed og Forebyggelse Øvrige Sociale udgifter reguleringspuljen Aktivitetsbestemt medfinansiering Overførselsudgifter Udvalget i alt

111 Social- og Sundhedsudvalget Generelt Social- og Sundhedsudvalget har budgetansvaret for ovennævnte politikområder med et samlet nettodriftsbudget i på 1.167,0 mio. kr. Det overordnede udgangspunkt er Serviceloven og Sundhedsloven. Servicelovens formålsparagraf er, 1. Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Sundhedslovens formål er, 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for 1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet, 2) behandling af høj kvalitet, 3) sammenhæng mellem ydelserne, 4) valgfrihed, 5) let adgang til information, 6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen og 7) kort ventetid på behandling. For at udmønte ovenstående har Byrådet formuleret følgende 3 politikker 1. Ældre- og Værdighedspolitikken 2. Handicappolitikken og 3. Sundhedspolitikken med dertil hørende temaer og indsatsområder. 107

112 Social- og Sundhedsudvalget Byrådets vision for Ældre- og Værdigheds- og Handicappolitikken, Alle ældre borgere og alle borgere med handicap i Aabenraa Kommune har mulighed for at leve et godt, værdigt og aktivt liv - hvor de deltager i fællesskaber og gøremål, der er meningsfulde tager ansvar for eget liv i den udstrækning de kan har indflydelse på og er med til at skabe egen tilværelse har mulighed for at være noget for andre oplever, at blive opfattet som en ressource. Byrådets værdigrundlag for Ældre- og Værdigheds- og Handicappolitikken er, at alle har en drøm om at udfolde deres potentiale og leve et sundt, godt og produktivt liv med høj livskvalitet alle vil gerne være noget for andre og knytte relationer i hverdagslivet alle er lige forskellige og vil helst klare dig selv og tage ansvar for eget liv ingen ønsker at blive afhængige af andre, før det er absolut nødvendigt alle ønsker et værdigt liv, når hjælp er nødvendig. Derfor lægger Byrådet vægt på, at kommunens medarbejdere, møder borgeren med spørgsmålet: Hvad vil du gerne kunne, hvad kan du selv gøre for at nå dit mål, og hvordan kan vi støtte dig i at nå det? møder borgeren med høj faglighed og opdateret viden om nye løsninger har fokus på at udvikle, styrke og bevare borgerens ressourcer med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker for fremtiden har fokus på at fremme borgerens muligheder for aktivitet og deltagelse i fællesskaber løser opgaven sammen med borgeren, borgerens netværk og omgivelser udfordrer, støtter og motiverer borgeren til at deltage aktivt og tage ansvar for eget og andres gode hverdagsliv 108

113 Social- og Sundhedsudvalget Visitation og Rehabilitering Området omfatter Handicap og Psykiatri Egne institutioner Hjemmehjælp , , , , , Mellemkommunale betalinger samt mellemkommunale indtægter Nytilgang Refusion af dyre enkelte sager Pleje og Omsorg , , , Hjemmehjælp 83, 84, 91, 94-97, 118, Plejehjem Sygepleje Mad og Måltider Ældreboliger Sundhed og Forebyggelse Hjælp til boligindretning , Kropsbårne hjælpemidler , Kørsel Støtte til køb af bil Træning og Forebyggelse Mellemkommunale afregninger , APV - hjælpemidler Kommunal finansiering , , , , Kommunal finansiering Øvrige områder Husleje/lejetab Forsorgshjem Velfærdsteknologi Administrationsbidrag Demografimidler 109

114 Social- og Sundhedsudvalget Visitation & rehabilitering (1.000 kr.) Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Handicap & Psykiatri Kommunens institutioner Mellemkommunale betalinger Mellemkommunale indtægter Nytilgang Refusion flygtninge med 100 % Refusion til dyre enkeltsager Pleje & Omsorg Hjemmehjælp Plejeboliger Indtægter vedr. Ældre og plejeboliger Sygepleje Visiteret Madservice Mellem Statslig refusion Sundhed & Forebyggelse Hjælp til boligindretning Hjælpemiddelhuset Kropsbårnehjælpemidler Kørselsordninger Støtte til af bil Træning og Forebyggelse Mellemkommunale afregninger APV-hjælpemidler Kommunal Finansiering Kommunal finansiering Øvrige Boliger Forsorgshjem Implementering af velfærdsteknologi Administrationsbidrag Demografi midler Politikområdet i alt

115 Social- og Sundhedsudvalget Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Overordnede målsætninger (vision, mål) Politikområdet Visitation og Rehabilitering omfatter den kommunale myndighedsforpligtigelse i forhold til Serviceloven, Sundhedsloven, Retssikkerhedsloven og Forvaltningsloven. Målgruppen er ældre borgere omfattet af plejetilbud og voksne borgere med vidtgående og varige fysiske og og/eller psykiske funktionsnedsættelse, voksne med senhjerneskade, voksne med en psykiatrisk lidelse herunder voksne med dobbelt diagnoser og voksne med udviklingsforstyrrelser - efter Servicelovens bestemmelser. Politikområdet omfatter det ydelsesbaserede budget på relevante serviceområder under Socialog Sundhedsudvalget, dvs. indenfor Handicap og Psykiatri, Pleje og Omsorg samt Sundhed og Forebyggelse - herunder det mellemkommunale område (betalinger til og fra andre kommuner m.v.). Styringsmodellen bygger på en adskillelse imellem det aktivitetsbaserede budget (visitationsrammen), dvs. den økonomi som følger af at en borger skal have en indsats, og det faste budget som knytter sig til fastholdelse af basisdriften på det konkrete tilbud. Dette betyder, at driften skal være i stand til at tilpasse sig ændret efterspørgsel. Drifts- og rammebudgettet, som ligger placeret i driften er dels de områder, hvor ydelsesstyring ikke giver mening og dels de faste omkostninger, som knytter sig til at kunne levere et tilbud. Det kan være husleje, ledelse, administration og særlige kompetencer, men også områder hvor leverandøren ikke har mulighed for at tilpasse kapaciteten eksempelvis nattevagt på plejecentre og sygeplejens vagtberedskab. På det specialiserede område udgør andelen af drifts og ramme budgettet ca. 55 % Politikområdet og den ydelsesbaserede styringsmodel har overordnet til formål at understøtte Aabenraa kommunes Sundhedspolitik og Ældre-, og Værdighedspolitik og Handicappolitik. Dette skal ske gennem understøttelse af den fælles kerneopgave, udvikling af sundhedspolitikken og den rehabiliterende tilgang i opgaveløsningen samt en tilrettelæggelse af indsatser på det lavest mulige effektive omkostningsniveau på tværs af serviceområderne under Social- og Sundhedsudvalget. 111

116 Social- og Sundhedsudvalget Med den fælles kerneopgave målrettes hele organisationens handlinger mod at understøtte borgerens sundhed, evnen til at mestre eget liv og ønske om at deltage i sociale fælleskaber. De bærende elementer heri er således, med afsæt i den enkelte borgers behov og ønsker, borgerens deltagelse i udarbejdelse af retningsgivende mål og gennemførelse heraf samt rette indsats til rette tid ud fra det mindst indgribende princip og den fælles rehabiliterende tilgang. Myndighedsbehandlingen i Visitation og Rehabilitering skal ske med baggrund i de besluttede politikker, strategier og kvalitetsstandarder, indenfor den dertil hørende økonomiske ramme og med afsæt i kerneopgaven og den rehabiliterende tilgang. I det omfang, at hensynet til kvalitet og sammenhæng for borgeren og omkostningseffektivitet tilsiger det, vil der i myndighedsudøvelsen kunne foretages visitation, der kombinerer eller substituerer levering af ydelser, pakker og forløb på tværs af politikområderne. Politikområdet Visitation og Rehabilitering skal være med til at skabe rammer for dialog på tværs af politikområder og sammenhængende aktivitets- og kapacitetsplanlægning på tværs af ældre, sundheds- og handicapområderne. Desuden er målet en øget sammenhæng på tværs, således at eksempelvis udviklingen i døgnopholdspladser spiller sammen med udviklingen i efterspørgsel på støtte i eget hjem. Den overordnede målsætning er at kunne skabe sammenhængende tværfaglige forløb og indsatser for borgerne. Forløbene må ikke begrænses i, at hjælpen gives efter en konkret, men skal løses med udgangspunkt i borgerens behov og det fastsatte serviceniveau. Overordnet målsætning Målrettet understøtte borgerens sundhed, mestringsevne og selvhjulpenhed således at færrest mulig borgere har behov for hjælp fra kommunen. Bidrage til, at Aabenraa Kommunes tilbud løbende udvikles så de kan varetage så mange opgaver for kommunens borgere som muligt. Bidrage til, at der sker en gradvis udvikling således at de fleste tilbud til borgerne sker med udgangspunkt i eget hjem. Sikre at borgeren får de ydelser borgeren har krav på og behov for Sikre at der i samtlige sager er beskrevet formål og begrundelse for afgørelse. Sikre at der i dialog med borgeren er formuleret et retningsgivende mål og indsatsmål for den enkelte borger Sikre sammenhæng imellem visiterede ydelser og dokumentation af resultater og effekt Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Der tages afsæt i Sundhedspolitikken og Ældre- og Handicappolitikken samt Socialog Sundhedsudvalgets værdier i forhold til borgeren, Vi har fokus på at styrke og bevare borgerens ressourcer og borgerens ønske om at tage ansvar for eget liv og klare sig uden hjælp. Vi støtter de borgere, der ikke kan klare sig selv, med respekt for selvbestemmelse. Vi sikrer kvalitet og sammenhæng for borgeren og i vores indsatser. Vi skaber rammer og tilbud, der understøtter borgerens sundhed og livskvalitet og muligheder for at leve et godt liv 112

117 Social- og Sundhedsudvalget Gennem dialog med leverandørerne og politikkerne sikre tilpasning af tilbud til borgerne indenfor den afsatte ramme af den beskyttede kvalitet Indsatsområderne i er, I tæt samspil med udfører sikre tættere opfølgning af forløb og indsatser hos den enkelte borger, så støtten kan justeres eventuelt afsluttes. Kvalitetssikre det daglige arbejde, så sagsbehandler/visitator træffer ensartede beslutninger Fastholde og udvikle den rehabiliterende tilgang i Aabenraa Kommune. Understøtte den tværfaglige tilgang Dokumentere sagsbehandlingstider for samtlige politisk besluttede områder. Implementering af forpligtende mål i sundhedsaftalen Understøtte dokumentation af effekt så støtten kan justeres. Sikre at borgeren indgår i dialog om forankring af mål og dertil knyttede indsatser. Få sagsbehandleren til i højere grad at blive opfattet som en del af løsningen for borgeren. Med afsæt i ny lovgivning (Servicelovens 82) udvikle og implementere ny 85 tilgang. Bidrage til udvikling af styring på effekter. Understøtte implementering og gevinstrealisering i forhold til velfærdsteknologiske løsninger og digitale borgerløsninger. Styringsmodellens forudsætning er politisk besluttede kvalitetsstandarder, som er besluttet på følgende områder, Hjemmehjælp personlig pleje og praktisk hjælp Madservice i eget hjem og på plejecenter Pædagogisk støtte i eget hjem og på døgninstitution Ophold i plejebolig Optagelse i botilbud Træning, genoptræning og vedligeholdende træning Sygepleje og sygeplejeklinikker 113

118 Social- og Sundhedsudvalget forudsætninger Handicap og Psykiatri Aabenraa kommunes institutioner Området omfatter bevilgede tyngdepakker på de aftalestyrede enheder i Aabenraa kommune i henhold til Serviceloven 85, 107 og 108. Tyngdepakkerne tildeles alle borgere uanset om borgeren bor i eget hjem og modtager 85 støttetimer eller bor i et botilbud. Tyngdepakkerne er opdelt i ude- og indepakker. Udepakkerne er for borgere, der modtager ekstern støtte og ikke er tilknyttet et botilbud, mens indepakkerne er for borgere, der bor i et botilbud eller i tilknytning hertil og har mulighed for at benytte sig af fælles opholdsrum, aktiviteter, m.m. Prisen på pakkerne fremgår af tabellen. Tyngden på udepakkerne varierer fra 1 til 7+. Tyngden på inde-pakkerne varierer fra 4 til 8+. Ved en plus pakke sker der en individuel tildeling. Der skelnes mellem pakker under socialpsykiatrien og øvrige handicap institutioner. Timepriserne, som er grundlag for budget på kommunens egne institutioner, er i løbet af 2015 efterprøvet af konsulentfirmaet Incitare. Priserne er vist i tabeloversigten nedenfor. Det forventes at der udarbejdes en ny beregning af timepriserne efteråret 2017, og som muligvis vil ændre forudsætningerne for budget. Pakkepriser/-priser Ude pakker Udepakker Indepakke Indepakke Handicap Socialpsykiatri Handicap Socialpsykiatri Pakke Pakke Pakke Pakke Pakke Pakke Pakke Pakke Pakke + Individuel Individuel Individuel Individuel Forudsætningerne for budget er angivet i tabellen nedenfor. Antallet af pakker i tabellen tager udgangspunkt i det bevilgede antal pr. 31. marts Det forventes, at der i til vil være en stigning i antallet af borgere med behov for socialpædagogisk støtte. Den forventede stigning er ikke afspejlet i tabellen men er beskrevet under afsnittet Handicap og Psykiatri Nytilgang. 114

119 Social- og Sundhedsudvalget Handicap & Psykiatri - Institutioner i Aabenraa Antal pakker årligt kr. i - Priser Gns. Pris per pakke Anatl timer årligt pr. pers. Antal timer i alt Inde-pakke Inde-pakke Inde-pakke Inde-pakke Inde-pakke Inde-pakke Inde-pakker i alt Ude-pakke Ude-pakke Ude-pakke Ude-pakke Ude-pakke Ude-pakke Ude-pakke Ude-pakke Ude-pakker i alt Timer årligt I alt (unikke borgere) Det bemærkes, at antallet af borgere fra Aabenraa Kommune udgør 674 og antallet af borgere fra andre kommuner udgør 57. Det forventes, at der i visiteres pakker til 733 helårsborgere ( 85, 107 og 108) på institutioner tilhørende Aabenraa kommune. Det samlede budget udgør 110,607 mio. kr. Der budgetteres i med 10 tomme pladser på Bostederne. Ændringer i kapaciteten afventer eget behov samt efterspørgslen fra de andre kommuner. Mellemkommunale betalinger Området omfatter køb og salg af tilbud i henhold til Serviceloven 85, 103, 104, 105, 107 og 108. Tabellen viser budgetforudsætningerne for borgere med et tilbud i andre kommuner. Køb af tilbud i andre kommuner (udgifter) Antal borgere årligt -priser Gns. Pris per borger (1.000 kr.) SEL 103 Beskyttet beskæftigelse SEL 104 Akt.- og samværstilbud SEL 107 Midlertidig botilbud SEL 108 Længerevarende botilbud SEL 85 Socialpædagogisk støtte I alt / *Helårsborgere borgere *En borger har ofte flere tilbud, hvorfor antallet af unikke ikke svarer til summen af tilbud. 115

120 Social- og Sundhedsudvalget På baggrund af aktivitetsdata pr. 30. april 2017, er der budgetteret med, at der i kan købes tilbud til 172 helårsborgere i andre kommuner, til en gennemsnitpris pr. tilbud på kr. årligt. Der er således forudsat et stabilt antal borgere med tilbud i andre kommuner. Tabellen viser budgetforudsætningerne for salg af tilbud til andre kommuner. Salg af tilbud til andre kommuner (indtægt) Antal borgere årligt -priser Gns. Pris per borger (1.000 kr.) SEL 103 Beskyttet beskæftigelse SEL 104 Akt.- og samværstilbud SEL 105 Almenboliger / SEL I alt / *Helårsborgere borgere *En borger har ofte flere tilbud, hvorfor antallet af unikke ikke svarer til summen af tilbud. På baggrund af aktivitetstallene pr. 30. april 2017 forventes det, at der i sælges tilbud til 59 helårsborgere til en gennemsnitpris af kr. årligt. De samlede indtægter udgør 54,448 mio. kr. I forbindelse med at få budget - i balance blev området reduceret med 0,948 mio. kr. årligt. Reduktionen sker som følge af at institutionerne har effektiviseret og dermed sænket udgiftsniveauet. Det medfører at indtægterne for de solgte pladser reduceres og budgettet er tilpasset i overensstemmelse med dette. Nytilgang Området omfatter budgetmidler, der er afsat til at imødegå de stigende udgifter på Handicap og Psykiatriområdet. Der har de seneste år været en stigning i antallet af borgere med behov for støtte indenfor 85, 103, 104, og 108, herunder en stigning af udgifterne til særligt dyre enkeltsager. tet omfatter således kommende visitationer til området, dvs. køb af tilbud til nytilkomne borgere, men også udgifter til borgere som stiger i tyngde og dermed bliver dyrere. I august 2017 revurderede Social og Sundhed den forventede udfordring og udarbejdede en ny prognose. Prognosen viser den samlede forventede udgiftsstigning i - på Handicap og Psykiatriområdet. Prognosen er vist i tabeloversigten på næste side. Af prognosen fremgår det, at stigningen fra 2017 til forventes at udgøre 6,0 mio. kr. stigende til 7,277 mio. kr. i (Prisniveau ). På baggrund heraf er området tilført 6,0 mio. kr. i stigende til 6,625 i

121 Social- og Sundhedsudvalget Udgiftsprognose Prisniveau (1.000 kr.) A. tilgang fra Børn & Skole B. Øvrig tilgang - netto Borgere Borgere årgang Borgere årgang Borgere årgang Netto-tilgang Netto-tilgang Netto-tilgang Netto-tilgang C. Reduktion i 85 støtte som følge af mentorordning D. stigning i udgifter til dyre enkeltsager E. Udgifter ifb. Med regionens oprettelse af Psykiatri tilbud Stigning i forhold til budget 2017 Godkendt budget Udfordring i Den udarbejdede prognose for den forventede tilgang på området danner grundlag for budgetforudsætningerne. Prognosen er vurderet ud fra den kendte tilgang af borgere der overgår fra Børn og Skole, men prognosen tager ligeledes højde for at den faktiske tilgang i 2017 er stagneret. Det forudsættes i lighed med tidligere år, at udfordringen fra indgår i de årlige budgetlægninger. Tabellen viser, hvordan udgifterne forventes fordelt på henholdsvis inde og ude pakker. 117

122 Social- og Sundhedsudvalget Tilgang af helårsborgere Pakke Antal borgere Prisniveau Gns. pakkepris Inde-pakke Inde-pakke Inde-pakke Inde-pakke Inde-pakke Inde-pakke Ude-pakke Ude-pakke Ude-pakke Ude-pakke Ude-pakke Ude-pakke Ude-pakke Ude-pakke beskæftigelse og aktivitetstilbud Stigning i udgifter til dyre enkeltsager Udgifter ifb. Med regionens oprettelse af Psykiatri tilbud 675 I alt Det forventes, at antallet af borgere med behov for støtte vil stige med 15 borgere og at de gennemsnitlige udgifter pr. borger udgør kr. årligt. Yderligere forventes det, at der vil være behov for at udvide antallet at pladser indenfor 103 og 104. Det samlede budget i til området udgør 7,105 mio. kr. (6,0 mio. kr. til Nytilgang og 1,105 mio. kr., som vedrører nuværende borgere). Refusion flygtninge med 100 % Der ydes 100 % statsrefusion af udgifter til handicappede flygtninge jf. Servicelovens 181 nr. 3 stk. 1. tet er et nul-budget, da der både konteres udgifter og indtægter på området. Refusion af dyre enkeltsager Jf. Servicelovens 176 ydes der statsrefusion til nogle af udgifterne til særlig dyre enkeltsager. Det forventes at der kan søges refusion for 51 borgere i. Refusionsgrænserne er følgende, a. Refusion af udgiften til særligt dyre enkeltsager under kr. årligt 0 % b. Refusion af udgiften til særligt dyre enkeltsager fra kr. til kr. årligt 25 % c. Refusion af udgiften til særligt dyre enkeltsager fra årligt 50 % (2017 prisniveau, satsreguleres ultimo 2017) Der forventes i - hjemtaget statsrefusion på 1,968 mio. kr. årligt. 118

123 Social- og Sundhedsudvalget Pleje og Omsorg Hjemmehjælp Af tabellen fremgår det samlede budget til hjemmehjælp under Visitation og Rehabilitering. Forudsætningerne for de enkelte områder er efterfølgende beskrevet kr. Hjemmehjælp Regnskab 2016 Opr privat og kommunal leverandør Øget opfølgning på Indkøbsordning Special rengøring Løn til udpegede hjælpere Tilskud til hjemmehjælp som personen selv ansætter Tilskud til ansæt.af handicaphjælper Kontaktperson- og ledsagerordninger og 119 Pasning af alvorlig syge Mellemkommunal hjemmehjælp Forventet forbrug Hjemmehjælp ( 83, 84, 91, 94-97, 118, 119) Området vedrører visitation af hjemmehjælp, primært i form af personlig pleje, praktisk hjælp, personlig assistance samt ledsagelse. Hjælpen ydes efter principperne for hjælp til selvhjælp og med et rehabiliterende sigte. I budgetforudsætningerne er det forudsat, at 18 % af ydelserne efter 83/91 leveres af private leverandører. Tabellen viser budgetforudsætningerne for 83/ 91 ydelser, som udgør størstedelen af Visitation og Rehabiliterings hjemmehjælpsbudget. 119

124 Social- og Sundhedsudvalget Antal pakker* Gennemsnitlig pakkepris (ugentlig) (1.000 kr.) Visiterede pakker 83/ 91 (Prisniveau ) Kommunal leverandør Privat leverandør Kommunal leverandør Privat leverandør Kommunal leverandør Privat leverandør Aftenpakke 2 personlig pleje Aftenpakke 3 personlig pleje Aftenpakke 4 personlig pleje Dagpakke 1 personlig pleje Dagpakke 2 personlig pleje Dagpakke 3 personlig pleje Dagpakke 4 personlig pleje Ekstra APV fysisk 3-4 personlig pleje Ekstra APV psykisk 1-4 personlig pleje 14 0 Dobbelt tid Dobbelt tid 0 0 Ekstra Ledsagelse 3-4 personlig pleje Ekstra Opstart 1-4 personlig pleje Ekstra Plus 3-4 personlig pleje Natpakke 3-4 personlig pleje Pasning af børn Rehab Aftenpakke 2 Personlig pleje Rehab Aftenpakke 3 Personlig pleje Rehab Aftenpakke 4 Personlig pleje Rehab Dagpakke 1 Personlig pleje Rehab Dagpakke 2 Personlig pleje Rehab Dagpakke 3 Personlig pleje Rehab Dagpakke 4 Personlig pleje Rehab Rengøring 1-4 Praktisk hjælp Rengøring 1-4 praktisk hjælp Tøjvask 1-4 praktisk hjælp Tøjvask fælles vaskeri Klippekort I alt I alt Fiansiering fra Værdighed (rehabilitering) Fiansiering fra Værdighed Reduktion af Nødkald (SSU ) Udgifter i alt Godkendt budget i alt *Angiver antallet af pakker per uge. tet er nedskrevet med reduktionen af nødkald, og det samme er udgifterne. De 0,350 mio. kr. er brugt til at løse det samlede udfordringsbillede Det forventes, at der i visiteres pakker til personlig pleje og praktisk hjælp pr. uge (Privat leverandør + kommunal leverandør). Det svarer til helårsborgere borgere, da en borger ofte modtager flere pakker. Dette svarer til en budgetteret stigning på 53 unikke borgere i forhold til budget Der er ligeledes forudsat en stagnation i behovet for hjælp, til den enkelte borger. Det vil sige, at det forventes at tyngden pr. borger, vil være stabilt i. Hjemmeplejen udfører ydelser der omfatter akutbesøg samt nødkald. Disse ydelser bliver ikke visiteret. For at dække hjemmeplejens udgifter i forbindelse med disse ydelser, er timeprisen til personlig pleje hævet med 2,69 %. I udgør udgifter hertil 3,529 mio. kr. Området er i forbindelse med budget forhandlingerne til budget - tilført 2,289 mio. kr. Tilførsel dækker stigning i antal visiterede timer og der er således ikke taget højde for en eventuel stigning i timeprisen. 120

125 Social- og Sundhedsudvalget Der tilføres midler fra Værdighedspuljen til hjemmehjælpsområdet. Midlerne tilføres til blandt andet til rehabiliteringsforløb. I og søges midlerne via en ansøgningspulje, mens de fra forventes tilført via bloktilskuddet. Midlerne fra klippekortsordningen for de svageste ældre i eget hjem blev i 2015 og 2016 tilført via en ansøgningspulje. Fra 2017 og fremadrettet er midlerne overført midlerne via bloktilskuddet, Social- og Sundhedsudvalget er rammekorrigeret herfor med 1,5 mio. kr. årligt. Af tabellen nedenfor fremgår det, at det forventede antal visiterede timer udgør timer. Den gennemsnitlige timepris er på 427,37 kr. Denne er baseret på timeprisen afregnet i 2017 (p/l remskrevet med 1,31 %). Prisniveau Visiterede timer 83/91 *Antal borgere **Gns. tyngde Antal timer årligt *** Timepris Konsekvens/ Bugdet (1.000 kr.) Kommunal leverandør , , Privat leverandør 695 1, , Forventet forbrug (Helårsborgere) , , Værdighedsmidler - rehabilitering Værdighedsmidler -772 Reduktion af udgifter til nødkald -350 Forventet forbrug i alt Korr *En borgere kan godt modtage hjælp fra både den kommunale og den private leverandør. **Gns. tyngde pr. uge pr. borgere (timer 1/60). ***Timeprisen er beregnet ud fra trykmålingen i 2015 som er PL fremskrevet med 1,31% En hyppigere opfølgning forventes at kunne medfører en reduktion i den gennemsnitlige tyngde. Hertil kommer, at der i budget - årligt er afsat 0,890 mio. kr. til øget opfølgning på 91, 0,639 mio. kr. til indkøbsordning og 0,029 mio. kr. til specialrengøring i alt årligt 1,558 mio. kr. 121

126 Social- og Sundhedsudvalget forudsætningerne for de øvrige områder under hjemmehjælp fremgår af tabellen. Områderne under 95 og 96 er ligeledes tilført midler i forbindelse med Økonomiudvalgets 1. behandling af budget -. Samlet set er områderne tilført 2,235 mio. kr. Hjemmehjælp Antal borgere -priser Gns. pris pr. person* Forventet forbrug (1.000 kr.) 94 Løn til udpegede hjælpere Tilskud til hjemmehjælp Tilskud til ansæt.af handicaphjælper Kontaktperson- og ledsagerordninger og 119 Pasning af alvorlig syge Forventet forbrug i alt Godkendt budget i alt * Der er taget udgangspunkt i gennemsnitspriser fra 2015 fremskrevet til 2017 prisniveau. Det forventes at aktivitetsniveauet for hjemmehjælp efter 83/ 91 vil stige som følge af den demografiske udvikling. Området er således tilført midler som skal dække denne udvikling. Stigningen i aktivitetsniveauet er beregnet under forudsætning af at dækningsgraden fastholdes på 2016-niveau (65-74 år = 4 %, år = 14 % og +85 årige = 43 %). Dækningsgraden angiver den andel af borgere, der modtager hjemmehjælp ud af den samlede mængde borgere i Aabenraa kommune i aldersgruppen. Der forventes i løbet af aktiviteter, som nedsætter dækningsgraden yderligere, idet borgernes sundhedstilstand forbedres. Omvendt forventes et øget pleje- og behandlingsbehov for de borgere, der er i systemet. Af tabellen fremgår forudsætningerne for de mellemkommunale betalinger vedr. hjemmehjælp. Vurderet ud fra de aktuelle forudsætninger i 2017 er det forudsat, at Visitation og Rehabilitering i vil købe hjemmehjælp til 33 borgere bosat i andre kommuner. Ligeledes forventes det, at der vil blive solgt hjemmehjælp til 13 borgere fra andre kommuner. Mellemkommunale udgifter og indtægter til hjemmehjælp 83 Antal borgere årligt -priser Gns. pris pr. borger - (1.000 kr.) Køb af hjemmehjælp i andre kommuner Salg af hjemmehjælp til andre kommuner i alt Plejeboliger i Aabenraa kommune Området omfatter visitation til plejeboliger. Der visiteres i til 370 plejeboliger i Aabenraa Kommune. Herudover er der på Riseparken etableret 12 tryghedsboliger, der fungerer som almindelige ældreboliger. Såfremt borgere i Tryghedsboligerne har brug for hjemmehjælp, 122

127 Social- og Sundhedsudvalget leveres hjælpen af personalet på Riseparken, mens udgiften fremgår af budgettet til hjemmehjælp. Disse boliger er derfor ikke medtaget som plejeboliger. De 370 pladser er inkl. pladser, der sælges til andre kommuner. I er det forudsat, at der vil blive solgt 19 pladser. Dette tal er baseret på antallet i Endvidere forventes det at Visitation og Rehabilitering i vil købe 41 plejeboliger i andre kommuner. forudsætningerne fremgår af tabellen. Enggården fremgår selvstændigt, da der her er tale om et plejehjem, som har driftsoverenskomst med Aabenraa Kommune, men til samme takst som de kommunale plejehjem. Plejeboliger Antal borgere -priser Pris pr. plads (1.000 kr.) Plejeboliger (Aabenraa kommune) Enggården Køb af plejehjemspladser (andre kommuner) Salg af plejehjemspladser (Aabenraa Kommune) Godkendt budget i alt Prisen pr. plads udgør i kr. årligt for alle pladser på Aabenraa Kommunes plejehjem, mens den for Enggården udgør kr. årligt. Den højere pris på Enggården skyldes, at afregningen her dækker de samlede udgifter, mens afregningen for de øvrige pladser kun vedrører aktivitetsdelen. Gennemsnitprisen på plejehjemspladser der købes i andre kommuner er højere end i Aabenraa kommune. Prisforskellen skyldes, at der er enkelte borgere med tilbud i andre kommuner, som er meget udgiftstunge. Flere kommuner har differentierede priser på plejeboligpladser, de differentierede priser afspejler borgerens funktionsniveau. I budget - er det forudsat at budgettet til køb af plejehjempladser i andre kommuner kan reduceres med 1 mio. kr. årligt. Indtægter vedr. ældre- og plejeboliger Formålet er at kunne tilbyde boliger til ældre, der har særlige boligbehov, som ikke umiddelbart kan opfyldes i almindelige boliger. Det kan være i boliger, hvor der er taget særlige hensyn til adgangsforhold til boligen, særlige indretningsmæssige forhold eller at boligen af tryghedsmæssige hensyn ligger i tilknytning til anden ældreboligform f.eks. plejeboliger. 123

128 Social- og Sundhedsudvalget Ældreboliger Antal ældreboliger Antal plejeboliger Regnskab 2016 Opr. budget kr. i -priser Kirketoften Kirketoften Nygade Møllemærsk Grønnegården Ældrebolig Aabo Grønnevej Birkelund Rønshave Enggården Ældreboliger Lundtoft Kirketoften Stubbæk Bygade Fælles formål, ældrebolig Netto i alt Det samlede antal boliger(ældre- og plejeboliger) i Aabenraa Kommune udgør 452. Boligerne er opført i henhold til Lov om Almene Boliger. Hovedparten af ældreboligerne varetages af Aabenraa Kommunes interne boligadministration. Der er indgået administrationsaftale med Danske Diakonhjem om administration af Enggårdens boliger og med Dalbo a.m.b.a. om administration af plejeboligerne ved Kliplev og Bovrup Plejehjem, samt tilknyttede ældreboliger. Boligerne på Plejehjemmet Riseparken ejes og administreres af Boligselskabet Domea og på Lergården ejes boligerne af Høje Kolstrup Boligforening og administreres af Salus. Boligerne er jf. lovgivningen fuldt brugerfinansierede og den budgetterede indtægt modsvares af en tilsvarende budgetpost, der omfatter renter, afdrag og henlæggelse. tet til ældreboliger forudsætter, at samtlige boliger kan udlejes. Der er i Visitation og Rehabiliterings regi budgetteret med 2,601 mio. kr. i 2017 til dækning af huslejetab til ubesatte lejemål. Lånet for Kirketoften blev udamortiseret i 2015 og et beløb, som svarer til de tidligere års ydelse skal indbetales til Landsbyggefonden. Indbetalingen er en del af boligernes drift og et budget på 0,291 mio. kr. er tilført boligerne. Sygeplejen Visitation og Rehabilitering er ansvarlig for visitation til sygeplejeydelser efter Sundhedsloven 138. Visitationen til sygeplejeydelser sker dels af sygeplejerskerne i Sygeplejen og dels af Visitation og Rehabilitering. Sygeplejen uddelegerer enkeltydelser til hjemmeplejen, som herefter afregnes af Visitation og Rehabilitering. Tabellen viser budgetforudsætningerne for Sygepleje samt uddelegeret sygepleje. Sygeplejen udfører en række ydelser der ikke visiteres til. Ydelserne omfatter bl.a. akutbesøg, nødkald og opfølgning på enkeltindsatser. For at dække sygeplejens udgifter i forbindelse med disse ydelser, er timeprisen hævet med 6,5 %. 124

129 Social- og Sundhedsudvalget Det forventes, at der i visiteres timer til sygepleje til i alt 39,696 mio. kr. Yderligere forventes det er der visiteres timer til uddelegeret sygepleje til i alt 23,489 mio. kr. (privat- + kommunal leverandør). Der er afsat 0,365 mio. kr. til opgaven Vejledning inkontinens, som varetages af Visitation og Rehabilitering. BUDGETUDFORDRING Antal borgere *Gns. tyngde Antal timer årligt ** Timepris Forventet forbrug (1.000 kr.) Prisniveau Godkendt budget Forventet forbrug - sygepleje ydelser , Aktutfunktion Uddelegeret sygepleje US-kommunal leverandør , US-Privat leverendør , Farmakonom Vejledning inkontinens I alt *Gns. tyngde pr. uge pr. borgere (minutter) Prisniveau **Timeprisen til sygepleje er fremskrevet med 1,31% og løftet i forhold til udfordring beskrevet i i balance Timeprisen til US er fremskrevet med 1,31 %. Øget fokus på stopdato medfører at borgere er nedskrevet med 2,0 mio. kr. Området blev i forbindelse med godkendelse af budget - tilført i alt 4,168 mio. kr. årligt. Visiteret madservice Området vedrører visitation til madservice til hjemmeboende borgere i henhold til Lov om Social Service 83/ 91. Visitation og Rehabilitering visiterer til madserviceydelsen, mens den aftalestyrede enhed (Mad og Måltider) aftaler antallet af måltider, hovedretter og biretter, direkte med borgeren såfremt borgeren vælger levering fra kommunens egen aftalestyrede enhed (Mad og Måltider). Madservice til hjemmeboende er omfattet af frit-valgs-ordningen. Visitation og Rehabilitering visiterer til ydelsen og borgeren vælger selv leverandør. En borger på fuld forplejning i et døgn udgør 1,6 kostenheder. forudsætningerne er vist i tabellen. Levering Antal portioner Pris pr. portion Brugerbetaling Hovedretter , Biretter , Antal borgere Udbringning (uge) , Godkendt budget I alt Det forventes, at der i visiteres hovedretter og biretter Priserne er baseret på en fordeling af omkostningerne i køkkenet, opgjort på baggrund af en tidsregistrering i en periode. De samlede omkostninger til mad i eget hjem dækkes af borgerens egenbetaling. 125

130 Social- og Sundhedsudvalget Der gennemføres årligt en tidsregistrering på området, hvorefter der beregnes en ny pris pr. kostenhed. Mellemstatslig refusion Området omfatter refusion for service ydelse leveret til borgere fortrinsvis fra andre EU-lande. Refusionen kan hjemtages såfremt borgeren ikke har et indtægtsgrundlag fra Danmark. I forventes indtægter på 0,521 mio. kr. Sundhed og Forebyggelse Hjælp til boligindretning Området omfatter hjælp til indretning af bolig til personer med en varigt nedsat funktionsevne (fysisk eller psykisk) som følge af medfødt eller senere opstået handicap, sygdom eller ulykke. Afgørelse om hjælp til boligindretning baseres på en konkret og individuel vurdering. Det bemærkes, at budgettet for hjælp til boligindretning er meget følsomt for enkeltsager, derfor kan der forekomme forholdsvis større udsving mellem de enkelte år. Der budgetteres i - med 0,777 mio. kr. årligt. Hjælpemiddelhuset Hjælpemiddelhuset beskæftiger sig med vurdering, afprøvning og rådgivning af borgere, i forbindelse med behov for hjælpemidler. Området omfatter funktionsvurdering og afprøvning af daglige færdigheder i borgerens eget hjem, råd og vejledning i forhold til at varetage og strukturere hverdagsopgaver og fastholde sundhedsfremmende aktiviteter i hverdagen. Herudover indgår også individuel afprøvning og tilpasning af hjælpemidler og rådgivning i forbindelse med boligindretning og køb af invalidebil. Aktivitetsbudgettet omfatter håndtering af standardhjælpemidler og terapeutfaglige vurderinger, der er visiteret fra Visitation og Rehabilitering, jf. Indsatskatalog for HjælpemiddelHuset. Indsatskataloget danner baggrund for normtiden, for de enkelte ydelser, der visiteres efter. Rammen for aktivitetsdelen dækker årlige indsatstimer til en timepris på 512,275 kr. Der foretages en regulering af budgettet såfremt antallet af indsatstimer ligger over/under 10 %. Regulering sker i forbindelse med regnskabsafslutningen. Det forventes at antallet af indsatser i - ligger inden for rammen, hvorfor Visitationen og Rehabiliterings budget hertil er et 0-budget. 126

131 Social- og Sundhedsudvalget Kropsbårne hjælpemidler Personer med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan låne eller få tilskud til hjælpemidler eller forbrugsgoder. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne der er ikke tale almindeligt indbo der er ikke tale om et behandlingsredskab hjælpemidlet eller forbrugsgodet afhjælper den nedsatte funktionsevne, og derved i væsentlig grad letter den daglige tilværelse i hjemmet eller hjælpemidlet er nødvendigt for at kunne varetage et job. forudsætningerne for området fremgår af tabellen. Specifikation Antal borgere -priser Gns. Pris pr. borgere (1.000 kr.) Diabetes Ortopædisk fodtøj Stomi- og inkontinens Andre kropsbårne hjælpemidler I alt *Andre kropsbårne hjælpemidler er synshjælpemidler, kompressionsstrømper, parykker, brystprotese. I er der budgetteret med visiterede bevillinger til en gennemsnitpris á kr. pr. bevilling. Det svarer i til et samlet budget på 14,354 mio. kr. Det forventes at antallet af borgere, der har behov for kropsbårne hjælpemidler er påvirket af den demografiske udvikling. Området er tilført midler, som skal dække denne udvikling i forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets behandling af budget i balance den 4. maj I 2017 er der tilført 0,276 mio. kr. beløbet er stigende til 0,930 mio. kr. i. Stigningen i aktivitetsniveauet er beregnet under forudsætning af at dækningsgraden fastholdes på 2015-niveau (65-74 år 12 %, år 35 % og +85 årige 24 %). Dækningsgraden angiver den andel af borgere, der modtager en eller anden form for hjælpemiddel ud af den samlede mængde borgere i Aabenraa kommune i aldersgruppen. Kørselsordninger Der visiteres til kørselsordninger i Social- og Sundhedsudvalgets regi på følgende områder, Handicapkørsel Dagcenter Genoptræning almindelig og specialiseret Afprøvning af hjælpemidler mm. 127

132 Social- og Sundhedsudvalget forudsætningerne for kørsel er angivet i tabellen. priser Kørselsordninger Antal rejser - Gns. Netto udgifter pr. rejse - (1.000 kr.) Handicapkørsel Kommunal kørsel Kørsel Dagcenter (Dantaxi) Indtægter (Dagcenter) -526 Individuel befordring Kørsel til genoptræning (Borgerrefusion) 69 Flextrafik 121 I alt *Kommunal kørsel vedrører kørsel til vedligeholdende træning, kørsel til genoptræning samt kørsel til hjælpemiddelhuset Kørselsbudgettet blev i forbindelse Social- og Sundhedsudvalgets behandling af i balance den 5. marts 2017 reduceret med 1,0 mio. kr. årligt. Reduktionen er en følge af, at antallet af rejser med Syd trafik er faldende, hvilket skyldes at der visiteres færre bevillinger til kørsel. Såfremt borgerne er selvhjulpne henvises de til flextur. En rejse defineres som turen fra en adresse til en anden. Såfremt der er flere borgere i bilen, som har samme destination vil antallet af rejser stige tilsvarende. Støtte til køb af bil Aabenraa Kommune yder økonomisk støtte til køb af bil, som et rentefrit lån jf. Servicelovens 114. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med nedsat funktionsevne, kan der derudover ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte og anskaffelsesprisen. Støtte ydes ligeledes til førtidig udskiftning af bil. Der kan bevilges økonomisk støtte til, specialindretning af bil fritagelse for vægtafgift/brændstofafgift fritagelse for registreringsafgift tilskud til erhvervelse af kørekort reparation af den særlige indretning afdragsfrihed på lån under uddannelse Ansøgning og bevillingen i forbindelse hermed, skal være godkendt inden anskaffelse. En afgørelse om støtte baseres på en konkret og individuel vurdering. 128

133 Social- og Sundhedsudvalget forudsætningerne fremgår af tabellen. priser Støtte til køb af biler Antal bevillinger - Gns. Udgifter pr. person (1.000 kr.) Støtte til køb af biler Tilskud til særlig indretning Reparation Auto transmission Tilskud til kørekort I alt (unikke borgere) Tilbagebetaling af lån Godkendt budget i alt Der er i budgetteret med 77 bevillinger til særlig indretning og/eller støtte til køb af bil. De gennemsnitlige udgifter pr. bevilling afspejler prisniveauet for 2016 fremskrevet til priser. Aktiviteten følges fortsat tæt i og frem da Visitation og Rehabilitering har konstateret, at Ankestyrelsen har ændret praksis, hvilket betyder at sager som i første omgang er afvist efterfølgende har resulteret i en bevilling. tet for støtte til køb af bil er meget følsomt for enkeltsager, derfor kan der forekomme større udsving imellem årene. Træning og Forebyggelse Området omfatter visitation til træning i.h.t. Sundhedslovens 140 samt Servicelovens 86. Træningen omfatter alle aldersgrupper indenfor ambulant almen genoptræning efter sygehusindlæggelse (Sundhedsloven 140) og vedligeholdende træning og genoptræning uden sygehus indlæggelse (Servicelovens 86) samt ny Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus af 6. oktober Genoptræningsplanen skal dermed angive, om patienten har behov for basal genoptræning, genoptræning på avanceret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau. Aabenraa kommune har fokus på øget træning med henblik på at borgeren i videst muligt omfang bliver selvhjulpen 129

134 Social- og Sundhedsudvalget forudsætningerne for området er vist i tabellen. Træning og Forebyggelse Genoptræning 140 Antal pakker årligt Gns. Pris per pakke (1.000 kr.) GOP - Albue / underarm / hånd GOP - Ankel / fod GOP - Diverse GOP - Hofte / lårben GOP - Knæ / underben GOP - Medicinske problemstillinger GOP - Neurologiske problemstillinger GOP - Ryg GOP - Skulder / overarm Genoptræning i alt Træning efter 86 stk. 1 Genoptræning niveau Genoptræning niveau Genoptræning niveau Rehab-Genoptræning niveau Rehab-Genoptræning niveau Rehab-Genoptræning niveau Rehab-GOB Råd og vejledning af andre faggrupper Undersøgelse af træningspotentiale Træning efter 86 stk. 1 I alt Træning efter 86 stk. 2 Prisniveau 3 mdr. vedligeholdende træning mdr. vedligeholdende træning Træning efter 86 stk. 2 I alt I alt Timeprisen udgør 563,04 kr. for terapeuter og 503,30 kr. for social- og sundhedsassistenter. Der er fokus på, at det øgede antal behandlinger i sygehusvæsnet også påvirker efterspørgslen på genoptræning. Øvrige mellemkommunale afregninger Området omfatter mellemkommunale indtægter og udgifter til hjælpemidler og træning efter servicelovens 86. Der er i budget budgetteret med en årlig udgift på netto 0,061 mio. kr. 130

135 Social- og Sundhedsudvalget APV hjælpemidler Området omfatter køb af APV hjælpemidler til de udførende institutioner. tet til APV hjælpemidler er i 2017 flyttet til politikområde Visitation og Rehabilitering og i udgør budgettet 2,436 mio. kr. Kommunal finansiering Området omfatter 4 delområder, 1. Specialiseret Genoptræning, 2. Vederlagsfri fysioterapi, 3. Andre sundhedsudgifter og 4. Objektivt finansierede tilbud. 1. Specialiseret genoptræning er en del af den Aktivitetsbestemte medfinansiering, som finansieres 100 % af kommunen. Specialiseret genoptræning ordineres og leveres af regionen (sygehuset) i henhold til Sundhedslovens 40, men betales af Aabenraa Kommune. Det vil sige, at kommunen ingen direkte mulighed har for at påvirke udgiftsniveauet. 2. Vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi bevilges efter lægehenvisning. Behandlingen er gratis for patienten. Kommunerne har betalingsansvaret for opgaven, mens det er den praktiserende læge der bevilger ydelsen. Vederlagsfri fysioterapi kan gives til to grupper af borgere, Personer med svært, fysisk handicap af varig karakter. Personer med funktionsnedsættelse som følge af en varig, progressiv sygdom. For begge grupper gælder, at patientens tilstand skal fremgå af diagnoselisten i Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi, Sundhedsstyrelsen Der er sket en stigning i udgifterne over de seneste år og der arbejdes i 2017 på en kvalitetssikring af området, som skal betyde et skærpet fokus på forlængelse af træningsperioderne. 3. Andre sundhedsudgifter omfatter udgifter til, Hospiceophold Plejeophold for færdigbehandlede patienter på somatiske og psykiatriske sygehuse Køb af udredninger af sygedagpengemodtagere hos privat sygehusudbyder. Det bemærkes, at taksterne for færdigbehandlede patienter blev ændret med virkning fra 1. januar Det har betydet, at taksten er hævet så kommunerne fremover skal betale 100 % mere de to første dage og 300 % mere fra dag tre og frem for de færdigbehandlede patienter. Der er ikke ændret på budgetforudsætningerne i forbindelse med den nye afregningsform. Det skyldes, at det er vurderet, at forvaltningen er i stand til at hjemtage borgere inden for de første to dage. 131

136 Social- og Sundhedsudvalget 4. Objektivt finansierede tilbud vedrører betaling til landsdækkende specialtilbud. Betalingen herfor er objektivt, dvs. at kommunerne betaler en andel hver. Disse tilbud er de mest specialiserede tilbud, hvor der er fastsat en ikke forbrugsafhængig fordelingsnøgle. I tabellen er budgetforudsætningerne for de 4 områder skitseret. Kommunal finansiering Specialiseret Genoptræning (behandlinger) Antal personer årligt -priser Gns.pris (1.000 kr.) Type 1 (GEN1A) Type 2 (Gen2A) Vederlagsfri fysioterapi (privat leverandør) Vederlagsfri fysioterapi (Borgere) Vederlagsfri ride fysioterapi (Borgere) Andre Sundhedsudgifter Sygebesøg/samtale terapi 115 Færdigbehandlede psykiatri (sengedage) Færdigbehandlede somatik (sengedage) Hospice - somatik (sengedage) Objektivt finansierede tilbud I alt Godkendt budget Taksten for specialiseret genoptræning udgør i 799 kr. for type 1 og for type 2. Det svarer til, at der inden for budgetrammen kan købes behandlinger i. Til sammenligning lå aktivitetsniveauet for 2016 på behandlinger. For området vederlagsfri fysioterapi er der taget udgangspunkt i den gennemsnitlige udgift pr. borger i Denne er fremskrevet til prisniveau. Prisen svarer til, at der indenfor budgetrammen kan købes vederlagsfri fysioterapi til 751 personer. Til sammenligning var der i 2016 i alt 784 personer som fik bevilliget vederlagsfri fysioterapi. Taksten pr. færdigbehandlet sengedag er i kr. Fremskrives denne til prisniveau udgør taksten kr. pr. færdigbehandlet sengedag. Det svarer til, at der inden for budgetrammen kan købes dage på Psykiatri, Somatik og Hospice. Aktivitetsniveauet for 2016 udgør dage. Det er i forbindelse med godkendelse af budget - tilført 1,308 mio. kr. årligt området vederlagsfri fysioterapi. 132

137 Social- og Sundhedsudvalget Øvrige Boliger Området omfatter budgettet til tab af husleje i almennyttige boliger med kommunal anvisningsret. I udgør budgettet 2,601 mio. kr. mens det i - udgør 3,147 mio. kr. Forsorgshjem I henhold til Servicelovens 110 skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold på forsorgshjem. Der sker ikke visitering til forsorgshjem og det er lederen af det enkelte tilbud, der træffer afgørelse om ophold. Kommunen har reelt ingen indflydelse på, hvorvidt der kan ske optagelse eller ej. Kommunen kan dog vælge at være aktiv i forhold til forebyggende indsatser, øgede indsatser under indskrivning på forsorgshjem og indsats efter udskrivning fra forsorgshjem. I forbindelse med godkendelse af budget for blev det godkendt at reducere udgifterne til forsorgshjem med 2,021 mio. kr. årligt. Besparelsen vedrører en skærpet opfølgning og fokus på borgerens egenbetaling. Dette er iværksat i 2015 og det har reduceret indskrivningstiden med 33 % og antallet af borgere på forsorgshjem er reduceret med 10 helårspersoner. Tabellen viser budgetforudsætningerne på området. Borgere på forsorgshjem Antal borgere årligt -priser Gns.pris pr. borger (1.000 kr.) Udgifter til forsorgshjem Refusion Total Der er taget udgangspunkt i den gennemsnitlige pris pr. borger i 2016, som er fremskrevet til -priser. Det svarer til at der indenfor budgetrammen kan købes forsorgshjem til i alt 33 personer. Til sammenligning var der i alt 39 borgere på forsorgshjem i Det vurderes, at budgettet kan overholdes med de iværksatte initiativer. Dette begrundes med at budgettet blev overholdt i 2016 og forventes overholdt i Implementering af Velfærdsteknologi Området omfatter forventet gevinst i forbindelse med implementeret velfærdsteknologi. tet for udgør 0,196 kr. Midlerne prioriteres til nye velfærdsteknologi projekter. Administrationsbidrag Der indregnes jf. Rammeaftalen et administrationsbidrag (overhead) på 4,9 % ved salg af pladser inden for Handicap og Psykiatri. Administrationsbidraget dækker udgifter i forbindelse med opkrævning af indtægter ved de øvrige kommuner. De 4,9 % er med til at finansiere udgifter til bl.a. administrativt personale. Der er i - budgetteret med en årlig udgift på 1,926 mio. kr. 133

138 Social- og Sundhedsudvalget Demografimidler Demografimidlerne skal kompensere ældreområdet for den demografiske udvikling. De tekniske korrektioner finder sted i forbindelse med budgetlægningen og er som udgangspunkt baseret på befolkningsprognosen og dermed den forventede udvikling i aktivitetsniveauet som følge af den demografiske udvikling. På Økonomiudvalgets møde den 5. april 2016 blev det besluttet at demografikorrektioner indarbejdes asymmetrisk, hvor fald i demografien i forhold til budget 2016 indarbejdes i udvalgets budgetramme mens stigninger i forhold til 2016 i budget placeres i en pulje under Økonomiudvalget, og udmøntes til udvalgene når indholdet i finansloven er kendt (december 2017). Det betyder, at budgettet til demografimidler er placeret under økonomiudvalget. Tabellen viser budgettet der er afsat under økonomiudvalget (tabellens øverste linje), samt hvor meget der endnu ikke er udmøntet (tabellens anden linje). Sidste linje viser budgettet under Visitation og Rehabilitering. tet er negativt, da midlerne er udmøntet, men endnu ikke budgetomplaceret fra Økonomiudvalget til Social og Sundhedsudvalget. Demografimidler kr. i priser Tildelte midler (Pulje under økonomiudvalget) Ikke udmøntede midler Godkendt budget Af den efterfølgende tabel fremgår den konkrete udmøntning af midlerne. Den hvide tabel angiver udmøntningen som er foretaget i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2017, mens den grå tabel (næste side) viser udmøntningen foretaget i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget -. Demografimidler kr. i priser Demografipulje (Økonomiudvalget) ( ) Udmøntet Hjemmehjælp tilskud til hjemmehjælp Træning 140 og Sygepleje Hjælpemiddelhuset Kropsbårne hjælpemidler Mad og Måltider Tandplejen Plejeboliger Øvrig finansiering Godkendt omprioriteringsbidrag note 18,19,21, Udmøntet i alt - Visitation og Rehabilitering Ikke udmøntet

139 Social- og Sundhedsudvalget Demografipulje - inkl. tekniske korrektioner (Økonomiudvalget) Udmøntet jf. i Balance Hjemmehjælp Reserveret til plejeboliger * Uddelegeret sygepleje Visiteret sygepleje (øget antal pakker, samt øget timepris) Vederlagsfri fysioterapi (privat leverandør) Boliger - huslejetab Difference mellem det udmøntede og det tildelte *I sagen 17/12438 i Balance er midlerne til plejeboliger indregnet i udfordring på hjemmehjælp. Dette er gjort eftersom det er usikkert om der etableres flere plejeboliger eller om borgerne passes i eget hjem. tet til plejeboliger er korrigeret med den teknisk korrektion for juni Værdighed Med Finansloven for 2016 vedtog Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, at kommunerne fremover skal formulere og offentliggøre en værdighedspolitik. Midlerne er fra starten af 2016 fordelt mellem kommunerne og prioriteres i den enkelte kommune. Aabenraa kommune modtager i alt 12,468 mio. kr. i. Social- og Sundhedsudvalget ansøger hvert år ministeriet om godkendelse til at anvende de bevilligede midler i overensstemmelse med målsætningen. For er det beslutte at anvende midlerne således, Nr. Projekter -priser (1.000 kr.) Demensdaghjem i syd Dagtilbud til ældre indenfor det specialiserede område Kapacitetsudvidelse og Kvalitetsløft til SRC Længere tid til borgere i rehabilitering Udvidelse af målgruppe til klippekort (træning, ensomhed og aflastning) Nye tilbud til at understøtte borgeren i eget hjem eks. Økonomistyring Tilskud til fællesspisnings arrangementer evt. som projekter Understøttelse af frivillige vågekoner Lettere adgang til midlertidige hjælpemidler Støtte til kørsel af blinde Arbejde med Værdighed området Mulighed for at visitere til døgn overvågning Frit valg på hjemmehjælp Total

140 Social- og Sundhedsudvalget Der vil blive gjort endelig status over ordningen i, hvorefter midlerne udmøntes via bloktilskuddet efter en objektiv fordelingsnøgle. Med Aftale om finansloven for 2017 tilfører regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti yderligere 2 mia. kr. i til at understøtte en værdig ældrepleje. Aabenraa kommune modtager i denne forbindelse 3,904 mio. kr. Midlerne skal gå til at indføre klippekortsordning til alle beboere på plejehjem. De tilførte Værdighedsmidler indgår fra i den samlede budgetramme som et 0-budget, idet de budgetterede godkendte udgifter (udover det vedtagne budget) modsvares af en tilsvarende forventet indtægt, som i lighed med midlerne fra 2017 skal søges. 136

141 Social- og Sundhedsudvalget Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Bev.kontrol /mentorstøtte tilpasninger Etablering af Mejerihaven enkeltydelser, til overførselsområdet Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning behandling (Ældreområdet) behandling (Handicap & Psykiatri) i balance Lov og Cirkulær Bev.kontrol /løsøreforsikr Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

142 Social- og Sundhedsudvalget Pleje og Omsorg Området omfatter Pleje og Omsorg for ældre og handicappede fælles område Social- og Sundhedsuddannelsen Hjemmesygeplejen Hjemmeplejen Plejehjem/-centre Mad og Måltider Madservice Mad og Måltider Plejehjem m.v. Pleje og Omsorg Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Pleje og Omsorg, fælles Social- og Sundhedsuddannelsen Hjemmeplejen Sygeplejen Plejecentre/Plejehjem Ældreboliger Mad og Måltider Velfærdsteknologi Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet 138

143 Social- og Sundhedsudvalget Overordnede målsætninger (vision, mål) Pleje og Omsorgs væsentligste målgruppe, er kommunens ældste borgere, dvs. fra pensionsalderen indtræder og til livets afslutning. Men målgruppen er i princippet alle borgere i kommunen, uanset alder, specielt når det gælder sygepleje og i nogen grad hjemmepleje. Pleje og Omsorg understøtter virkeliggørelsen af Kommunens Ældre- og Værdighedspolitik, Sundhedspolitik m.v. Pleje og Omsorg arbejder efter den fælles kerneopgave i Social og Sundhed, med fokus på, at styrke borgerens sundhed, at understøtte borgerens evne til at mestre eget liv og give borgeren muligheder for at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv og indgå i sociale fællesskaber med andre. For at understøtte kerneopgaven anvendes den rehabiliterende tankegang, ved i større og større grad, at se opgaven som understøttelse af borgerens udvikling, i og ud fra den livssituation, de er i mindre grad, som kompensering for de funktionstab, de måtte have. En væsentlig opgave i denne prioritering er, at motivere borgeren og pårørende til at indgå i hjælpen, på en ny måde. Generelt ses der indenfor området en udvikling i opgaverne, der gør at der er større behov for specialisering og særlige kompetencer. Der er behov for et generelt løft af basis. Sygeplejeområdet udvides som konsekvens af fokus på det nære sundhedsvæsen, hvor reduceret indlæggelsestid og mere ambulant behandling gør, at der ses en opgaveglidning fra sygehuse til den kommunale sygepleje. Udviklingen betyder, at området skal understøtte omprioritering på væsentlige områder, hvis det skal lykkes at løse opgaven indenfor de eksisterende rammer. Der forventes således, at flere borgere skal klare sig med mindre eller ingen støtte, for til gengæld at kunne give mere og specialiseret støtte til de, der har særligt behov. Pleje og Omsorg har en stor uddannelsesforpligtigelse, med optag af 63 nye social og sundhedshjælpere og assistentelever årligt, hvilket stiller store krav til Pleje og Omsorg som uddannelsessted. Fra 2017 skal området understøtte nye uddannelsesbekendtgørelser og implementere de nye uddannelser. Samtidig med nye og større krav til uddannelsens gennemførelse, øgede praktikkrav for hjælper- og assistentelever, generelt øget fokus på tværfaglighed, skal området også modtage sygeplejersker i praktik i en længere periode end tidligere, jf. den reviderede sygeplejeuddannelse. Pleje og Omsorg omfatter driftsområderne Hjemmepleje, Plejehjem, Sygepleje og Mad & Måltider. 139

144 Social- og Sundhedsudvalget Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Der er flere indsatsområder indenfor de forskellige driftsområder Yderligere udvikling af det nære sundhedsvæsen indenfor den kommunale del Dette kræver: Fortsat kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på alle driftsområder Projektet I Sikre Hænder skal være 75 % implementeret i organisationen ved udgangen af på udvalgte områder. Der skal gennemføres opkvalificering i brugen af Klinisk Blik til alle faggrupper. Udarbejde demensstrategi på tværs af organisationen med tilhørende handlingsplaner. Fortsat kompetenceudvikling i den fælles rehabiliterende tilgang samt udvikling af de grundlæggende og specialiserede tværfaglige kompetencer i et praksisnært læringsmiljø i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Etablere effekt- og resultatdokumentation på alle driftsområder på baggrund af skift af IT-system, fra Care til Nexus. På baggrund af KLK s analyse af Ældreområdet og Sygeplejeanalysen, iværksættes indsatser relateret til analysernes anbefalinger, herunder, Fortsat arbejde med sundhedsaftaler med særlig fokus på handlingsplaner for den ældre medicinske patient i samarbejde med akutfunktionen. Fortsat udvikling af akuttilbud i Sygeplejen og Hjemmeplejen. Akuttilbud evalueres efter Fortsat udvikling i antallet af borgere, der behandles på sygeplejeklinik. Målet er 75 besøg pr. klinikrum pr. uge. Fokus på løbende driftsoptimering, så BTP-tiden fastholdes i Hjemmeplejen og øges i Sygeplejen. I tæt samspil mellem Visitation, Hjemmepleje og Sygepleje fokuseres på afslutning af borgere i Sygepleje og Hjemmepleje, herunder særlig opmærksomhed på uddelegerede sygeplejeydelser. Test og gevinstrealisering af velfærdsteknologiske og digitale borgerløsninger. Driftsoptimering og udvikling, Sikre at kommunen som plejeleverandør er borgerens foretrukne valg og at kommunens markedsandel øges til 84 %. Sammen med Visitationen sikre løbende tilpasning af antallet af plejeboliger og udbygning af eksisterende tilbud. Arbejde med pårørende- og nærmiljø-inddragelse på plejehjem. Udbygge samarbejdet med frivillige omkring måltidet som indgang til sociale aktiviteter. Udbygge samarbejdet med kantinerne i kommunen for at udnytte stordriftsfordele i fælleskøkkenet bedst muligt. 140

145 Social- og Sundhedsudvalget forudsætninger Pleje og Omsorg fælles område Fællesområdet, Pleje og Omsorg, varetager drifts- og udviklingsstøtte til organisationen bestående af projektstøtte, medarbejderudvikling, kvalitetsudvikling og metodeudvikling. Herudover varetages uddannelsesadministration af Social- og Sundhedsuddannelsen, der omfatter optagelse/ansættelse af elever, personaleadministration og opfølgning for eleverne gennem hele uddannelsesforløbet. Herudover varetages også administration og koordinering af sygeplejeuddannelsens praktikforløb i kommunen kr. i priser Pleje og Omsorg, fælles Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Uddannelsesadministration Drifts- og udviklingsstøtte IT-support (Led.& udvikling) Økonomiaftale /Demensplan i alt Fællesområdet understøtter også personale-, organisations- og teknologiudvikling inden for Pleje og Omsorg. mæssigt omfatter området også IT-support på omsorgssystemet. tet dækker den andel af hele IT-supporten på omsorgsområdet, der vedrører Pleje og Omsorg. IT-support er organisatorisk placeret under Ledelse og Udvikling. I forbindelse med Økonomiaftalen er der tilført midler til arbejdet med den nationale demensplan. Social- og Sundhedsuddannelser Opgaven er, at uddanne det nødvendige antal social- og sundhedshjælpere (SSH) og social- og sundhedsassistenter (SSA) for at sikre det nødvendige antal uddannede medarbejdere i kommunen og regionen. Dimensioneringen er aftalt mellem Regeringen, KL, Danske Regioner og LO og udgør fra SSH-elever og 37 SSA-elever. Ændringen er baseret på uddannelsesreformen på SOSUområdet fra Fra 2017 blev Social- og Sundhedsuddannelserne adskilt i 2 nye og selvstændige uddannelser. SSH-uddannelsen har fortsat en varighed af 1 år og 2 måneder, mens SSA-uddannelsen har et længere hovedforløb, så uddannelsen varer 2 år og 10 måneder. Noget af stigningen i varighed skyldes, at den kommunale praktik for SSA-eleverne øges. Der arbejdes endvidere med øget indtag af sygeplejeelever samt tilpasning af praktikforløb og -vejledning i sygeplejen. 141

146 Social- og Sundhedsudvalget kr. i priser Social- og Sundhedsuddannelsen Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Antal hjælper-elever Antal assistent-elever Antal elever i alt i alt På grund af uddannelsens ændrede varighed og forskydninger i optaget, har det været muligt, at reducere budget med 1,163 mio. kr. Midlerne indgik i Social og Sundhedsudvalget prioritering af i Balance. Herudover er der reduceret med 0,148 mio. kr. årligt i -, som udmøntes som ikkebelagte elevmåneder. Aftalestyrede enheder i Pleje og Omsorg De aftalestyrede enheder omfatter områderne, Hjemmeplejen Sygeplejen Plejecenter Mad og Måltider De aftalestyrede enheder er alle omfattet af den godkendte styrings- og visitationsmodel, der beskriver vilkårene for den enkelte enhed. Aktiviteten for de aktivitetsstyrede enheder, er beskrevet under politikområdet, Visitation og Rehabilitering. Hjemmeplejen Hjemmeplejen varetager levering af personlig praktisk hjælp primært efter SEL 83. Området dækker den kommunale udførerdel. Den godkendte kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp, beskriver den overordnede ramme for disse ydelser. Kvalitetskravene til leverandører af personlig praktisk hjælp beskriver de mere konkrete krav til levering af disse ydelser. Hjemmeplejen omorganiseres løbende i forhold til de ændrede opgaver, senest er der etableret specialteams vedr. rengøring, rehabilitering og demens. Hjemmeplejen varetager også ansættelse af personale og opfølgning på borgernes behov indenfor

147 Social- og Sundhedsudvalget kr. i priser Hjemmeplejen Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Ledelse & administration Driftsledelse Forflytningsvejledning Drift Aktivitet i alt Den budgetterede timepris er beregnet med baggrund i resultatet af den trykprøvning af tider og priser, der blev gennemført i Timeprisen er fremskrevet fra 2017 til med 2,4 %. Der er, i foråret 2017, gennemført en ny måling og en ny beregning af timepris. Resultatet af målingen betyder en stigning i timeprisen på i alt 4,1 mio. kr. Denne nye timepris skal træde i kraft pr. 1. januar, så det forventes at der findes en løsning på udfordringen inden årsskiftet. Indtil da, er budgetforudsætningen timeprisen fra 2017, pris- og lønfremskrevet med 1,31 % til. Timepris budget Almindelig pleje Rehabilitering Personlig pleje Dag, hverdage 395,21 601,57 Dag, weekend 394,52 519,28 Vægtet gns. dag i alt 395,04 579,41 Aften 458,54 603,48 Nat 731,50 - Praktisk hjælp Dag, hverdage 260,68 - Hjemmeplejens forventede aktivitetsniveau og forudsætninger for - er beskrevet under politikområdet Visitation og Rehabilitering, Hjemmehjælp. Det endelige aktivitetsniveau for aftales i forbindelse med indgåelse af Virksomhedsaftalen for. Hjemmeplejens budget omfatter et aktivitetsbudget, et rammebudget og et driftsbudget. 143

148 Social- og Sundhedsudvalget Hjemmeplejen kr. i priser Aktivitet Ramme Drift Total Samlet Hjemmehjælp Ledelse budget og adm. Drift 2017 Hjemmehjælp Respiratorteams Uddel. Sygepleje Forflytningsvejledning Ledelse & drift Bruttodriftsbudget Afr. Visitation (timer) Nettodriftsbudget Aktivitetsbudgettet er fastlagt i det aktivitetsniveau, der er aftalt med Visitation og Rehabilitering og består af timer/pakker til i alt 111,781 mio. kr., og fremgår af Visitation og Rehabilitering Hjemmehjælp. Hertil kommer udgifter til delegeret sygepleje på 20,645 mio. kr., som fremgår af Visitation og Rehabilitering Sygeplejen. Herudover afregnes hjemmeplejen for 2 specialteams for respiratorbrugere. Driftsbudgettet omfatter udgifter til ledelse og administration samt driftsudgifter til biler, beklædning, bygning, forbrug og kontorhold. tet for bygningsdrift og biler dækker både Hjemmeplejen og Sygeplejen, da de har fælles lokaliteter og fælles bilpark. I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets behandling af i Balance - er der indarbejdet en besparelse på driften på 0,228 mio. kr. Sygeplejen Sygeplejen varetager levering af vederlagsfri sygepleje efter Sundhedslovens 138. Sygeplejen medvirker til, at borgerne fastholder og udvikler egen sundhed. Sygeplejen har en væsentlig rolle i Det Nære Sundhedsvæsen og deltager også i forskellige projekter herom. Sygeplejersker på plejehjem er fra 2017 overgået til plejehjemmene kr. i priser Sygeplejen Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Ledelse & administration Demenskoordinatorer Kompetenceudvikling Sygepleje på plejehjem Drift Aktivitet i alt I foråret 2017 er gennemført en budgetanalyse af Sygeplejen. Analysen blev iværksat på baggrund af sygeplejens merforbrug, i regnskab Analysen havde til formål at belyse budgetforudsætninger og aktivitet, serviceniveau og ressourceforbrug samt undersøge omfanget af nye opgaver til sygeplejen fra sygehusene. 144

149 Social- og Sundhedsudvalget Analysen sammenholdes med KL s analyse af ældreområdet og der udarbejdes handlingsplaner i forhold til begge analyser. Timeprisen er beregnet med baggrund i resultatet af den trykprøvning af tider og priser, der blev gennemført i efteråret Trykprøvningen gennemføres hvert tredje år, efter de samme principper. Timeprisen er, indtil ny måling foreligger, p/l-fremskrevet med 1,31 % jf. KL s pris og lønskøn fra 2017 til. Der er aftalt ny måling i efteråret Timepris Sygepleje 2017 Dag, hverdage 732,98 742,58 Dag, weekend 866,84 878,20 Aften 867,44 878,80 Nat 1526, ,62 Gennemsnitlig timepris 794,23 804,63 Gennemsnitlig timepris excl. nat 772,04 782,15 Afregningspris inkl. Akut/nødkald 822,22 832,99 Sygeplejens forventede aktivitetsniveau og forudsætninger for - er beskrevet under politikområdet Visitation og Rehabilitering, Sygeplejen. Det endelige aktivitetsniveau for aftales i forbindelse med indgåelse af Virksomhedsaftalen for. Sygeplejen Aktivitet Sygepleje kr. i priser Ramme Drift Nattevagt m.v. Ledelse og adm. Drift Samlet budget Sygeplejen (timer) Demenskoordination Kompetenceudvikling Farmakonomer 656 Akutfunktion Bruttodriftsbudget Afr. Visitation (timer) Afr. Akutfunktion Nettodriftsbudget Sygeplejens budget omfatter et aktivitetsbudget, et rammebudget og et driftsbudget. Aktivitetsbudgettet er fastlagt i det aktivitetsniveau, der aftales med Visitation og Rehabilitering. Sygeplejens rammebudget omfatter budget til et beredskab, der svarer til 2 nattevagter, opgaver omkring demenskoordination og opkvalificering af sygepleje på plejehjemmene. Driftsbudgettet omfatter ledelse og administration samt indkøb af sygeplejeartikler, IT/telefoni, personaleomkostninger, beklædning og kontorhold. Bygningsdrift og bildrift deler Sygeplejen med Hjemmeplejen, hvor udgifterne er budgetterede. Sygeplejens aktiviteter afregnes fra Visitation og Rehabilitering med 39,697 mio. kr. for levering af sygeplejepakker og 0,91 mio. kr. til Akutfunktionen, for opgaver, der flyttes fra alm. sygepleje til Akutfunktionen. Den resterende del af Akutfunktionen afregnes fra Sundhedsmidlerne i. Sygeplejens drift blev i forbindelse med bevillingskontrollen pr. 30. september 2016 tilført 0,466 mio. kr. årligt. Beløbet skal dække husleje og rengøring af sygeplejeklinikker. 145

150 Social- og Sundhedsudvalget Plejecentre/plejehjem Opgaven er at give borgere med særlige fysiske, psykiske eller sociale behov for en bolig under særlige forhold. Ud over de særlige boligforhold tages der udgangspunkt i kommunernes øvrige kvalitetsstandarder for ældreområdet. Der kan være individuelle mål og værdier og dermed særlige plejeforhold for de enkelte plejehjem. Mål og værdier er beskrevet i plejecenterets virksomhedsaftale. Plejehjem Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Ledelse & administration Driftsledelse Tværgående funktioner Ældreboliger Drift Aktivitet i alt Plejeboligstrategien danner rammen om det fortsatte arbejde med at tilpasse og udvikle plejeboligmassen til nye behov. Antal pladser 2017 Rise specialenhed Rise Lergården Grønnegården Rønshave Birkelund Bovrup Grønningen Kirketoften I alt Plejehjemmene er omfattet af en aktivitetsbaseret styringsmodel. Afregningsprisen, fra Visitation og Rehabilitering til plejehjemmet, pr. plads omfatter plejenormering i dag- og aftentimer på et plejehjem med 84 pladser, jf. bæredygtighedsmodellen. Det svarer til en normering på 0,685 pr. plads. Alle plejehjem har budgettet til nattevagt i rammebudgettet. Plejehjem, som har færre end 84 pladser, har også forskellen mellem plejehjemmets normering og bæredygtighedsnormeringen på 0,685, i rammebudgettet. Denne forskel i normeringen, er benævnt Beredskab og er et udtryk for den merpris, der er på et mindre plejehjem i forhold til et større. Pris pr. plads Enhed Opr Afregningspris plejehkr./år

151 Social- og Sundhedsudvalget Afregningsprisen er den oprindelige 2017-pris reguleret for pris- og lønreduktioner og fremskrevet med 1,31 %, jf. KL s p/l skøn for. Plejehjemmenes forventede aktivitetsniveau og forudsætninger for - er beskrevet under politikområdet Visitation og Rehabilitering, Plejehjem. Det endelige aktivitetsniveau for aftales i forbindelse med indgåelse af virksomhedsaftalen for kr. i -priser Antal Aktivitet Ramme Drift Netto i kr. Basis Afr. V&R Nat/øvr Driftsled. Øvr. Drift I alt Riseparken Rise Special Rise Daghjem Kirketoften Grønnegården Birkelund Rønshave Grønningen Bovrup Respiratorteam Lergården Sygepleje Kvalitetsassistenter Aktivitet Klippekort Læge og tilsyn Serviceløft plejehjem Plejehjem Områdeledelse/administration og pedelfunktion Plejehjem i alt I styrings- og visitationsmodellen er plejehjemmenes budget fordelt på aktivitet, rammebudget og driftsbudget. Aktivitetsbudgettet er fastlagt i det aktivitetsniveau, der er aftalt med Visitation og Rehabilitering. Aktivitetsbudgettet er på 85,197 mio. kr., hvilket svarer til afregning for 332 plejepladser. Herudover afregnes 3,024 mio. kr. for et respiratorteam på Bovrup Plejehjem. Rammebudgettet omfatter nattevagt og det enkelte plejehjems beredskab, i forhold til bæredygtighedsmodellen. Herudover omfatter rammebudgettet også aktivitetsmedarbejdere på 1,865 mio.kr. og kvalitetsassistenter til sygeplejefaglig kvalitet på plejehjemmene 1,895 mio. kr. Plejehjemmene er fra 2017 optimeret med yderligere sygeplejeindsats, således at alle plejehjem har tilknyttet en fast sygeplejerske. Driftsbudgettet omfatter områdeledelse, driftsledelse, administration, teknisk service, beboerrelaterede udgifter og bygningsdrift. 147

152 Social- og Sundhedsudvalget Beløbet til indfasning af faste læger tilknyttet plejehjemmene, der blev tilført ved Lov og Cirkulære-programmet i forbindelse med budgetlægningen 2017-, udgør 0,201 mio. kr. årligt. Driftsbudgettet er reduceret med 0,401 mio. kr. i forbindelse med budgetlægningen - og reduktionen på 0,8 mio. kr. fra budgetlægning udmøntes fra. I forbindelse med godkendelse af budget -, er området tilført 1,5 mio. kr. årligt til serviceløft på plejehjemmene. Mad og Måltider Mad og Måltider producerer og leverer kostpakker til plejehjemsbeboere og madservice til hjemmeboende. For at sikre kvalitet og ensartethed i de leverede ydelser er der udarbejdet og godkendt kvalitetsstandarder for madleverancerne. Der foreligger en godkendt kvalitetsstandard for Madservice til hjemmeboende og for Forplejningspakker på plejehjemmene. De vedtagne standarder er grundlaget for at kunne harmonisere og effektivisere kommunens madproduktion. Mad og Måltider er omfattet af en aktivitetsbaseret styringsmodel. Første trin er Madservice til hjemmeboende, der udgør den aktivitetsdel, der afregnes med Visitation og Rehabilitering. Efterfølgende vil også produktion af mad til plejehjem (forplejningspakker) og til plejehjemmenes cafeer overgå til aktivitetsstyring, men er indtil da budgetteret i Mad og Måltiders rammebudget. Levering af forplejningspakker Enhed Opr Forplejning (brugerbetaling) kr./mdr Antal pakker Antal Antal plejeboliger Antal Takster og priser er i -prisniveau. Mad og Måltider leverer til 332 plejehjemspladser og 32 pladser på SRC (Special- og Rehabiliteringscentret). Mad og Måltiders forventede aktivitetsniveau og forudsætninger for -, på Madservice til hjemmeboende, er beskrevet under politikområdet Visitation og Rehabilitering, Visiteret Madservice. Det endelige aktivitetsniveau for aftales i forbindelse med indgåelse af virksomhedsaftalen for. 148

153 Social- og Sundhedsudvalget Mad & Måltider kr. i -priser Aktivitet Ramme Produktion Produkti on Ledelse og adm. Drift Drift Samlet budget - Madservice Forplejningspakker (incl. Cafe-drift) Indtægt Fælles Afr. Enggården (netto) Afr. Det Danske Madhus (netto) Bruttodriftsbudget Afregning V&R Nettodriftsbudget I styringsmodellen er Mad og Måltiders budget fordelt på aktivitet, rammebudget og driftsbudget. Aktivitetsbudgettet er fastlagt i det aktivitetsniveau, der er aftalt med Visitation og Rehabilitering. Rammebudgettet omfatter produktion af forplejningspakker til plejehjem og plejehjemmenes cafeer. Driftsbudgettet omfatter områdeledelse, driftsledelse og udvikling samt administration, teknisk service, vedligehold af teknisk udstyr og bygningsdrift. Mad og Måltiders rammebudget omfatter også nettoafregning til Enggården, for Enggårdens levering af forplejningspakker til de 37 plejehjemspladser på Enggården. I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets godkendelse af i balance - er der indarbejdet en reduktion på 0,040 mio. kr. årligt, på insourcing af el-opgaver i Mad og Måltider. Mad og Måltider fik i forbindelse med godkendelse af budget - tilført 0,029 mio. kr. som momsrefusion for pensionist-cafeerne. 149

154 Social- og Sundhedsudvalget Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Udbud leasing af hjemmeplejebiler Udbud multifunktionsmaskiner Udbud kontormøbler i balance, reduktion af konsulenttimer i balance, Hjemmeplejen, div. drift i balance, Plejehjem, div. drift i balance, SOSU-udd., elevmåneder i balance, SOSU-uddannelsen i balance, Mad & Måltider, el-opgaver Sygeplejeartikler til SRC Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Løsøreforsikringer, Bev.kontrol SOSU-elever fra H&P til P&O i balance, Sygeplejen, drift klinikker Udbud multifunktionsmaskiner BV , kompetenceudvikling sygeplejen Økonomiaftalen / Demensplan Momsrefusion (pensionistcafeer) Serviceløft plejehjem Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

155 Social- og Sundhedsudvalget Handicap og Psykiatri Området omfatter , Fællesområdet Handicap og Psykiatri , , Autismecenter Syd , , , , Hjernecenter Syd og Tale-Høre-Syn , Bo og Aktivitet , , , , , Center for Socialpsykiatri og Udsatte , Job og Uddannelse Øvrige institutioner Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Handicap og Psykiatri Fællesområdet, Handicap og Psykiatri Afregning med CHK Autismecenter Syd Hjernecenter Syd, Tale-Høre-Syn Aabenraa Bo og Aktivitet Center for Socialpsykiatri/Udsatte Center for Job og Uddannelse Øvrige institutioner I alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Øvrige områder 90% Handica p og Psykiatri 10% Øvrige institutioner -1% Job og Uddannelse 12% Center for Socialpsykiatri og Udsatte 20% Fællesområdet Handicap og Psykiatri -3% Autismecenter Syd 28% Aabenraa Bo og Aktivitet 13% Hjernecenter Syd og Tale- Høre-Syn 25% 151

156 Social- og Sundhedsudvalget Overordnede målsætninger (vision, mål) Handicap og Psykiatri består af 5 specialiserede, aftalestyrede centerområder og varetager opgaver for fysisk handicappede borgere og borgere med psykiatriske problemstillinger. Opgaverne er alle indenfor det specialiserede voksenområde. Handicap og Psykiatris opgaver finder sted såvel i borgernes eget hjem, på bosteder og boenheder, værksteder, samværs- og aktivitetshuse samt specialiserede opgaver på hjælpemiddel- og kommunikationsområdet. Handicap og Psykiatri arbejder efter den fælles kerneopgave i Social og Sundhed, med fokus på at styrke borgerens sundhed, at understøtte borgerens evne til at mestre eget liv og give borgeren muligheder for at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv og indgå i sociale fællesskaber med andre. Kerneopgaven udføres i tråd med den rehabiliterende tankegang hvor opgavevaretagelse i større og større grad sker ved, at indsatsen understøtter borgerens udvikling, og i en mindre grad som kompensering for de funktionstab borgeren måtte have. Det er visionen at borgeren sammen med sit netværk støttes i at realisere sine forventninger til livet. Indsatserne i Handicap og Psykiatri har udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang med fokus på en aktiv udmøntning af kerneopgaven og forudsætter borgerens medvirken. Det er visionen, at borgerenes sundhed og mestring samt fællesskabelse sker gennem et tværfagligt samarbejde og et aktivt frivilligt samspil med borgerens pårørende. Indsatsen for voksne borgere med handicap har udspring i Lov om Social Service, Aabenraa Kommunes Politik for voksne med handicap, Politik for ældre- og værdighed og Aabenraa Kommunes Sundhedspolitik samt det gældende serviceniveau, der er fastsat i Aabenraa kommunes kvalitetsstand på området. Centerområderne i Handicap og Psykiatri indgår som økonomisk effektive tilbud med høj kvalitet i den regionale forsyning med tilbud på det specialiserede område, jf. de aktuelle rubriceringer i Den Sociale Rammeaftale. Handicap og Psykiatri vil endvidere have et fokus på udvikling af kvaliteten og effektiviteten i tilbuddene herunder særligt inddragelse af velfærdsteknologiske løsninger til at optimere opgaveløsningen. Dertil kommer fokus på indsatser, der kan understøtte kommunens beskæftigelsesrettede indsats indenfor Handicap og Psykiatris målgrupper så borgerne oplever en hverdag så tæt på arbejdsmarkedet som muligt. For de højt specialiserede tilbud er der fokus på fortsat udvikling af det supplerende forretningsgrundlag med salg af rådgivning, uddannelse og afklaringsforløb som en aktiv del af Social og Sundheds kompetencecenter. 152

157 Social- og Sundhedsudvalget Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag I vil der, for at sikre bedst mulig kvalitet i arbejdet med kerneopgaven, være særlig fokus på følgende indsatser, Etablering af effekt- og resultatdokumentation på alle driftsområder på baggrund af skift af IT-system fra Care til Nexus. Test, afprøvning og implementering af ny teknologi til sundhed, psykiatri og struktur med effekt for borgerens mestring, økonomisk effekt og effekt for arbejdsmiljøet som led i udviklingen af sundheds- og velfærdsteknologi. Styring af det specialiserede socialområde med fokus på effekt, progression, tæt opfølgning og på tidlig forebyggelse (KL projekt). Implementering af en ny kvalitetsstandard på 85 området i samarbejde med Visitation og Rehabilitering. Fuld implementering af effekt- og resultatdokumentation samt medvirke til en fortsat udvikling på området. Fokus på anvendelse af effekt- og resultatmålingskonceptet til at skabe værdi sammen med borgerne. Sikre en øget synlighed i valget af metoder og en fortsat metodeudvikling med henblik på mest muligt effekt af indsatsen. Fortsat fokus på kompetenceudvikling i den fælles rehabiliterende tilgang. Specialiseringen ud til borgerne i deres eget hjem, hvor en mere specialiseret indsats i stigende omfang kan leveres fleksibelt og matrikelløst. Deltage i udmøntning af en demensstrategi, på tværs af organisationen. Fortsat kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på alle driftsområder. I et tæt samarbejde med Jobcentret styrke borgernes mulighed for deltagelse i arbejdslivet. I samarbejde med foreninger og organisationer udvikle frivillighedsområdets betydning for borgerens livskvalitet. Fokus på uddannelse og efteruddannelse af medarbejdere i et praksisnært og udviklingsorienteret læringsmiljø i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Fortsat kompetenceudvikling i den fælles rehabiliterende tilgang samt udvikling af de grundlæggende og specialiserede tværfaglige kompetencer i et praksisnært læringsmiljø i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. forudsætninger Fællesområdet, Handicap og Psykiatri På området er afsat et rammebudget til administrationsopgaver. Opgaverne er omlagt, således at budgettet udelukkende anvendes til koordinering af velfærdsteknologiaktiviteter. Derudover budgetteres der med udviklingsmidler, midler til de aftalestyrede enheder samt Social- og Sundhedsudvalgets andel af udgifter til PAU-uddannelsen. PAU-uddannelsen er finansieret af de aftalestyrede enheders budgetter. 153

158 Social- og Sundhedsudvalget Fællesområdet Handicap og Psykiatri Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Administration Udviklingsmidler Reguleringspulje aftalest.enheder PAU Salg af arbejdsprøvningspladser I alt Der er budgetteret med salg af 18,5 arbejdsprøvningspladser til Jobcentret på Montagen og 6 pladser på Næstmark. Eventuelle merindtægter ved salg medgår til finansiering af overbelægning vedr. Center for Job og Uddannelse kr. i priser Salg af arbejdsprøvningspladser Antal Gns.pris Næstmark Montagen 18, I alt 24, Aftalestyrede enheder i Handicap og Psykiatri De aftalestyrede enheder omfatter områderne, 1. Autismecenter Syd, tilbud for personer med autisme/asperger 2. Hjernecenter Syd og Tale-Høre-Syn, tilbud for personer med senhjerneskade og fysiske handicap samt hjælpemidler og voksenspecialundervisning. 3. Bo og Aktivitet, tilbud for udviklingshæmmede 4. Center for Socialpsykiatri og Udsatte, tilbud for personer med psykiske lidelser samt rådgivning og behandling omkring rusmidler. 5. Job og Uddannelse, Beskæftigelsestilbud for psykisk sårbare borgere og borgere med handicap. Generelle forhold for de aftalestyrede enheder, Midlerne til botilbud består af et tyngdebudget, som reguleres månedligt i forhold til aktivitetsændringer, samt et ramme- og driftsbudget, der ikke reguleres. Midlerne til bostøtte består af et tyngdebudget, som reguleres månedligt i forhold til aktivitetsændringer. Midlerne til socialpædagogiske væresteder består af et ramme- og driftsbudget, som ikke reguleres. Midlerne til visiterede aktivitets- og samværstilbud består af et ramme- og driftsbudget, som reguleres en gang årligt i forhold til belægning. Der forudsættes en belægningsprocent på 100 %. Der foretages ingen regulering for belægning mellem 98 % og 102 %. 154

159 Social- og Sundhedsudvalget Midlerne til beskæftigelsestilbud består af et ramme- og driftsbudget, som reguleres en gang årlig i forhold til belægning. Der forudsættes en belægningsprocent på 100 %. Der foretages ingen regulering for belægning imellem 98 % og 102 %. De takster, som benyttes til opkrævning hos andre kommuner, fremgår særskilt af Takstkatalog for mellemkommunale afregninger. Økonomisk oversigt over de aftalestyrede enheders budgetter for. Aktivitet Ramme Område - Hele kr. Tyngde Spec. Øvrig løn Ledelse / Adm. Drift Samlet budgetramme Autismecenter Syd Hjernecenter Syd, Tale-Høre-Syn Aabenraa Bo og Aktivitet Center for Socialpsykiatri og Udsatte Center for Job og Uddannelse Total Overført fra Visitation Nettodriftsbudget Drift Der er i indarbejdet en effektiviseringsgevinst på netto 1 % af institutionernes aktivitetsramme svarende til 1,164 mio. kr., som udmøntes i en lavere timepris for den leverede aktivitet, som er budgetteret under Visitation og Rehabilitering. Derudover er der indarbejdet en 1 % effektiviseringsgevinst på 1,392 mio. kr. på ramme- og driftsdelen. Det bemærkes, at der for aktivitetsdelens vedkommende sker månedlige afregninger fra Visitation og Rehabilitering. Timepriser for tyngdepakkerne under aktivitetsdelen er: Område Opr. timepris Effektivisering 1,02% kr./time Ny timepris Botilbud, handicap 426,41-4,36 422,05 Bostøtte, handicap 417,43-4,27 413,16 Botilbud, socialpsykiatri 474,11-4,85 469,26 Bostøtte, socialpsykiatri 488,59-5,00 483,59 Øvrige institutioner På området registreres huslejeindtægter vedrørende ældreboligerne på Sønderskoven, Rhedersborg og Persillegade. Indtægterne går til finansiering af renter og afdrag på hovedkonto

160 Social- og Sundhedsudvalget kr. i priser Øvrige institutioner Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Ældreboliger Rhedersborg Ældreboliger Tinglev Persillegade I alt

161 Social- og Sundhedsudvalget Ændringer indarbejdet i budgettet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Tilskud Landsforening mod spiseforst./13/ Udmøntning af 0,2% og 0,8% fra 2017 og i balance, 1% Udviklingsmidler i balance, 1% Autismecenter Syd i balance, 1% Hjernecenter Syd i balance, 1% Aabenraa Bo og Aktivitet i balance, 1% Center for Socialps./Udsatte i balance, 1% Center for Job og Uddannelse i balance, Institutionernes regulingspulje Bev.kontrol , Socialpsykiatri, elever Bev.kontrol , Hjerneskadekoordinator Diverse udbud Bev.kontrol , Løsøreforsikring Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Omlægning af 85 støtte SSU 13/ Teknisk korrektion SOSU Komp. fratrådt tjenestemand Etablering af Mejerihaven Kompensation fratrådt tj.mand Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

162 Social- og Sundhedsudvalget Sundhed og Forebyggelse Området omfatter , , m.fl. Fællesområdet Sundhed og Forebyggelse , Træning og Forebyggelse Tandplejen Sundhedsplejen , , Hjælpemiddelhuset , Sundhedscentret Special- og Rehabiliteringscenter Sundhedsfremme, Sundhedsaftaler og Midler til sundhedsindsats jf. Økonomiaftalen kr. i priser Sundhed og Forebyggelse Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Fællesområdet Sundhed og forebyggelse Træning og Forebyggelse Tandplejen Sundhedsplejen Hjælpemiddelhuset Sundhedscenteret SRC Sundhedsfremme Sundhedsaftaler Midler jf. Økonomiaftalen Arbejde og Sundhed I alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Sundhed og Forebyggelse 8% Sundhedsfremme 1% Fællesområdet Sundhed og forebyggelse 3% Sundhedsaftaler 3% Midler jf. Økonomiaftalen 7% Træning 6% Forebyggelse 3% SRC 14% Tandplejen 23% Øvrige områder 92% Sundhedscentret 8% Hjælpemiddelhuset 22% Sundhedsplejen 10% 158

163 Social- og Sundhedsudvalget Overordnede målsætninger (vision, mål) Indenfor sundhed- og forebyggelsesområdet varetager 5 aftalestyrede enheder den kommunale sundhedsopgave. Opgavevaretagelsen foregår i træningscentre, sundhedscenter, special- og rehabiliteringscenter, tandklinikker, sundhedspleje og HjælpemiddelHuset. De forskellige opgaver foregår både i kommunens lokaler og i borgerens eget hjem. Med udgangspunkt i kerneopgaven sundhed, mestring og fælleskabelse skal opgaveløsningen med borgeren motivere og støtte borgeren og dennes netværk i at opnå en bedre sundhedstilstand og have bedre mulighed for at mestre eget liv. Målet er, at borgernes mestringsevne styrkes mest muligt, og at borgerne bliver selvhjulpne. Indsatsen på kommunes sundhedsområde tager udgangspunkt i Sundhedsloven, Lov om Social Service, den regionale sundhedsaftale, Aabenraa Kommunes Politik for ældre- og værdighed og Aabenraa Kommunes Sundhedspolitik, gældende kommunale sundhedsplaner samt det gældende serviceniveau bl.a. i Lov om Social Service 79 og Sundhedslovens 119, 121, 122, 124, 127, 131, 133 og 140. Indsatserne på sundhed- og forebyggelsesområdet tager udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang med fokus på borgerens medvirken, borgerens sundhed og mestring samt inddragelsen af tværfaglighed og frivillighed. Driftsenhederne på sundhed- og forebyggelsesområdet drives som økonomisk effektive tilbud med høj kvalitet. Der er fokus på udvikling af kvaliteten i tilbuddene, herunder inddragelse af velfærdsteknologiske, telemedicinske og digitale løsninger til at optimere opgaveløsningen og skabe bedst mulig kvalitet i kerneopgaven. Dertil kommer fokus på indsatser, der kan understøtte kommunens beskæftigelsesrettede indsats, som det f.eks. sker i enheden Arbejde og Sundhed der er en del af kommunens KIK-indsats. Den største udfordring på sundhedsområdet i Aabenraa Kommune er, at sundhedstilstanden blandt kommunes borgere generelt er på et lavt niveau. Borgerne i kommunen bevæger sig mindre end borgere i sammenlignelige kommuner, drikker mere alkohol, ryger flere cigaretter og er mere overvægtige. Dertil kommer at ungdomsårgangene er præget af mange unge med forskellige mentale problemer, der kommer til udtryk i forskellige mentale udfordringer og selvskadende adfærd. For at understøtte kommunens strategi om det gode liv, er der derfor behov for at styrke både kapacitet og kvalitet i den forebyggende indsats. Den nuværende forebyggende indsats skal styrkes, og der skal iværksættes nye indsatser for at vende udviklingen i forhold til nogle af de borgergrupper, det er vanskeligt at få til at ændre sundhedsvaner. Det gælder ikke mindst i forhold til børn og unge. Samtidig bliver der flere borgere, der har kroniske sygdomme og flere, der har mere end én sygdom (multisyge). Der er derfor behov for yderligere at skærpe indsatsen for at hjælpe borgere med at lære at håndtere livet som kronisk syg og være så selvhjulpen som muligt bl.a. via forskellige tekniske løsninger, der bl.a. muliggør selvmonitorering af sygdommen. 159

164 Social- og Sundhedsudvalget Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Der udarbejdes en sundhedsplan for -20, som ligger i forlængelse af de indsatsområder og indsatser, der er blevet arbejdet med i tidligere sundhedsplaner og som dermed understøtter arbejdet med temaerne i kommunens sundhedspolitik. Samtidig skal sundhedsplanen understøtte arbejdet med Kommune Kontakt Råds (KKR) målsætningerne på tværs af Region Syddanmark. 90 % af alle syddanskere vurderer deres helbred som godt i 2025 Igennem et aktivt samarbejde om sundhed er antallet af syddanskere med behov for behandling i sundhedsvæsenet faldet med 15 % i Der arbejdes med de tre særlig målgrupper og indsatsområder udpeget af KKR, 1. Børn og unges livsstil: Igennem et aktivt samarbejde om sundhed og forebyggelse er antallet af syddanske børn og unge, som lever uhensigtsmæssigt i forhold til KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) faktorerne og i forhold til mental sundhed, reduceret med 50 %. 2. Borgere i risiko for eller med psykiske lidelser: Forskellen i middellevetid for syddanskere med psykiske lidelser og syddanskere uden er faldet med 10 %. 3. Borgere i risiko for eller med kroniske sygdomme: 9 ud af 10 syddanskere med kronisk sygdom oplever i 2025, at de kan leve med/håndtere sygdommen uden behov for kontakt til sygehuset. Sundhedsplanen for - sætter først og fremmest fokus på den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for at forbedre kommunens sundhedstilstand. I og i forlængelse heraf og for at sikre bedst mulig kvalitet i arbejdet med kerneopgaven vil der i Sundhed og Forebyggelse være særlig fokus på følgende indsatser, Implementering af Sundhedsplan -, herunder styrkelse af de forebyggende indsatser. Forankring og udvikling af kerneopgaven og den rehabiliterende tilgang, herunder udvikling af tværgående samarbejde med fokus på tidsafgrænsede indsatser samt implementering af retningsgivende dokumenter. Implementering af Sundhedsaftale 2015-, herunder særligt den tværgående indsats rettet mod borgere på kanten af arbejdsmarkedet, tidlig opsporing og forebyggelse på kronikerområdet samt målrettet træning og rehabilitering. Implementering af forpligtende mål i udvikling af det nære sundhedsvæsen Fortsat udvikling og implementering af resultat- og effektdokumentation. Videreudvikling af Sundhedscentret og Special- og Rehabiliteringscentret, herunder indsatser i borgerens eget hjem Afprøvning, implementering og gevinstrealisering af velfærdsteknologiske, telemedicinske og digitale borgerløsninger med fokus på borgerens mestringsevne m.v. understøtter arbejdet med temaerne i kommunens sundhedspolitik Bidrage til implementering af Ældre- og Værdighedspolitikken med særligt fokus på at styrke sociale fællesskaber m.v. i fællesskab med frivillige og integrere dem i at styrke kvaliteten i kerneopgaven. 160

165 Social- og Sundhedsudvalget Fortsat fokus på kompetenceudvikling i den rehabiliterende tilgang og kvalitetsarbejde herunder udvikling af metoderne fra I sikre hænder m.v. Styrket fokus på den sundhedsfremmende og forebyggende indsats på kronikerområdet og i forhold til udsatte børn og unge. Understøttelse af den nationale udrulning af indsatsen for borgere med KOL og multisyge, herunder forskellig telemedicinske løsninger i borgerens eget hjem. forudsætninger Fællesområdet, Sundhed og Forebyggelse På området er afsat et rammebudget til Social og Sundheds IT-fagsystemer, budget til implementering af Aabenraa Kommunes rusmiddelpolitik herunder lønudgifter til den tværfaglige rusmiddelkoordinator, udviklingspuljen samt midler til velfærdsteknologikoordinator, som er finansieret af de aftalestyrede enheder. Fællesområdet Sundhed og Forebyggelse Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser IT-fagsystemer Rusmiddelkoordinator Udviklingspulje Velfærdstek.koordinator I alt Aftalestyrede enheder i Sundhed og Forebyggelse De aftalestyrede enheder omfatter områderne, 1. Træning og Forebyggelse 2. Tandplejen 3. Sundhedsplejen 4. Hjælpemiddelhuset 5. Sundhedscenter og Special- og Rehabiliteringscentret (SRC) Træning og Forebyggelse Samlet set har Træning og Forebyggelse et bruttobudget på 26,091 mio. kr. i, hvoraf der sker en afregning af de 14,513 mio. kr. vedr. træning fra Visitation og Rehabilitering. Nettobudgettet på 8,483 mio. kr. omfatter dels et budget på 6,050 mio. kr. til ramme og driftsudgifter på træning og dels et budget på 2,433 mio. kr. til forebyggelse jf. 79. Træning Området omfatter tilbud til alle aldersgrupper inden for ambulant almen genoptræning efter sygehusindlæggelse (Sundhedslovens 140) og vedligeholdende træning og genoptræning uden sygehusindlæggelse (servicelovens 86). 161

166 Social- og Sundhedsudvalget Timeprisen samt normtiden på genoptræningsplanerne er genberegnet ultimo Timeprisen er fremskrevet til prisniveau og udgør 563,04 kr. for Terapeuter og 503,30 kr. for SOSU er. Der er i indarbejdet en effektiviseringsgevinst på netto 1 % af aktivitetsrammen svarende til 0,146 mio. kr., som udmøntes i en lavere timepris for den leverede aktivitet, som er budgetlagt under Visitation og Rehabilitering. Træningsområdets forventede aktivitetsniveau er beskrevet under politikområdet Visitation og Rehabilitering. Træning (i kr.) Aktivitet Ramme Ledelse og adm. Drift Samlet budget Genoptræning Træning efter 86 stk Træning efter 86 stk Arbejde og Sundhed Terapeuttimer, til fakturering Aktivitetspersonale, ( 79) Børnetræning m.fl Projekt nedbr. af ventetid i genoptræning Fælles Bruttodriftsbudget Afregning V&R Salg Arbejde & Sundhed Salg øvrige * Nettodriftsbudget * Vedrører salg af terapeuttimer til Sundhedscenter og SRC. Forebyggelse, 79-området Området omfatter tilskud til forebyggende og aktiverende tilbud efter Servicelovens 79 og drift af kommunens fire aktivitetscentre. Social- og Sundhedsudvalget yder tilskud til dette arbejde 1 gang årligt bl.a. på baggrund af puljeansøgninger fra ældre, der yder en frivillig indsats. Afsættet for tildelingen af tilskud er Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79. Træning og Forebyggelse samarbejder med de lokale pensionistforeninger m.m. om eventuel opstart af nye tiltag på tværs af foreninger i primært lokalområderne. 162

167 Social- og Sundhedsudvalget Forebyggelse, SEL 79 Regnskab 2016 Opr. budget 2017 * Øvrige midler omfatter budget øremærket til implementering af ældre- og værdighedspolitikken samt handicappolitikken. Driftsudgifter tilskudsramme kr. i priser - 79 tilskud øvrige midler * sundhedsfremmende tiltag I alt midler til drift af Valdemarshus er optaget som driftstilskud under politikområdet Øvrige sociale udgifter fra. Driftsoverenskomsten med DSI Valdemarshus blev godkendt på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 24. august Kommunal tandpleje Indsatserne i den kommunale Tandpleje er baseret på kapitel 37 i sundhedsloven om tandpleje til børn og unge, omsorgstandpleje og specialtandpleje. Tandplejens overordnede målsætning er, at befolkningen ved en god hjemmetandpleje og et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæbe og bevare disse i funktionsdygtig stand gennem hele livet. Aabenraa kommunale tandpleje bidrager hertil ved forebyggelse, undersøgelser og behandling (inklusive eventuel tandregulering), samt forebyggelse, undersøgelser og behandling af borgere der er visiteret til omsorgstandpleje. Det bemærkes at den kommunale tandpleje i lighed med andre områder indgår i den tekniske korrektion, som beregnes på baggrund af det aktuelle befolkningstal, dvs. at når antallet af 0-17 årige falder, vil tandplejens budget blive nedjusteret. Tandplejens samlede økonomi, Kommunal tandpleje (i kr.) Ramme Ledelse og adm. Drift Samlet budget Central ledelse og administrat Tandplejen Tandklinikstruktur Tinglev Private klinikker Tandregulering Specialtandpleje Omsorgstandpleje Bruttodriftsbudget

168 Social- og Sundhedsudvalget Der er i indarbejdet en effektiviseringsgevinst på 0,205 mio. kr. i forbindelse med Socialog Sundhedsudvalgets behandling af i balance -. Tandplejen Aktivitetsforudsætninger Enhed Undersøgelser Antal Behandlinger Antal Øvrige aftaler Antal Aftaler i alt Antal Sundhedsplejen Indsatserne i Den Kommunale Sundhedsordning er baseret på kapitel 36 i sundhedsloven om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedsplejen fokuserer på et sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til alle familier med børn 0 18 år. Sundhedsplejen har fokus på hele familiens trivsel og livsstil. Målet er, at forældrene rustes til at styrke barnets sundhed, trivsel og udvikling i hele opvæksten. Sundhedsindsatsen i skolerne er med til at bevidstgøre børnene om eget ansvar for egen sundhed. Der rettes en særlig opmærksomhed på børn og familier med særlige behov. Det bemærkes at den kommunale sundhedspleje i lighed med andre områder indgår i de tekniske korrektioner, som beregnes på baggrund af det aktuelle befolkningstal, dvs. at når antallet af 0-5 årige falder, vil sundhedsplejens budget blive nedreguleret. Sundhedsplejens samlede økonomi for budgetperioden Kommunal sundhedspleje Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Løn & personale Drift Bevægelsesprojekt m.v I alt Der er i indarbejdet en effektiviseringsgevinst på 0,091 mio. kr. i forbindelse med Socialog Sundhedsudvalgets behandling af i balance

169 Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsforudsætninger Enhed Opr Graviditetsbesøg Antal Besøg til børn i alderen 0-6 år Antal Behovsbesøg Antal Sundhedssamtaler i skolen Antal Sundhedspædagogiske aktiviteter Antal Aftaler i alt Antal Hjælpemiddelhuset Hjælpemiddelhuset beskæftiger sig med vurdering, afprøvning og rådgivning af borgere, i forbindelse med behov for hjælpemidler. Området omfatter funktionsvurdering og afprøvning af daglige færdigheder i borgers hjem, råd og vejledning i forhold til at varetage og strukturere hverdagsopgaver og fastholde sundhedsfremmende aktiviteter i hverdagen. Herudover også individuel afprøvning og tilpasning af hjælpemidler og rådgivning i forbindelse med boligindretning og køb af invalidebil. HjælpemiddelHusets budget er opdelt i et aktivitetsbudget som aktivitetsafregnes og et ramme- og driftsbudget, som ikke aktivitetsafregnes. Hjælpemiddelhuset (i kr.) Aktivitet Ramme Ramme Ledelse og adm. Drift Drift Samlet budget Hjælpemiddelhuset Driftsledere/koordinatorer Sundhedsfagl.personale Lagerpersonale Forebyg. Hjemmebesøg 79 a Indkøb af øvrige hjælpemidler I alt Aktivitetsbudgettet omfatter håndtering af standardhjælpemidler og terapeutfaglige vurderinger, der er visiteret fra Visitation og Rehabilitering, jf. Indsatskatalog for HjælpemiddelHuset. Indsatskataloget danner baggrund for normtiden, for de enkelte ydelser, der visiteres efter. Rammebudgettet for aktivitetsdelen dækker årlige indsatstimer til en timepris på 512,27 kr. Der foretages ikke regulering af afvigelser i aktiviteten i forhold til leverede indsatstimer på +/- 10 %. Regulering ud over 10 % sker i forbindelse med regnskabsafslutningen. Driftsbudgettet indeholder bl.a. udgifter til administration, ledelse, lokaler m.v. 165

170 Social- og Sundhedsudvalget Der er i indarbejdet en effektiviseringsgevinst på 0,024 mio. kr. af aktivitetsrammen og 0,037 mio. kr. af driftsrammen. Effektiviseringen blev godkendt i forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets behandling af i balance - den 7. juni Ligeledes er der indarbejdet et rammeløft på 0,823 mio. kr. til overtagelse af nødkaldsopgaven og 1,1 mio. kr. til ydelsesdelen (arm og benproteser samt 112 genbrugshjælpemidler), samt 0,027 mio. kr. til huslejestigning som følge af flytning, ligeledes godkendt i forbindelse med i balance den 7. juni I forbindelse med godkendelse af budget - blev der godkendt en engangsbevilling på 1,3 mio. kr. til anskaffelse af en industrivaskemaskine i. Sundhedscentret Sundhedscentret driver svømmehallen i Rødekro og varetager opgaver i forhold til de borgerrettede og patientrettede sundhedstilbud efter sundhedslovens 119. Sundhedscentret tilbyder en lang række forskellige forebyggende tilbud. Det gælder både patientrettet forebyggelse til kronisk syge borgere og sundhedsfremmende tilbud f.eks. til borgere, der ønsker at stoppe med at ryge eller er overvægtige. Sundhedscentrets samlede økonomi, Sundhedscenter (i kr.) Ramme Øvrig løn Ledelse og adm. Drift Drift Samlet budget Ledelse, adm. og sundhedsøkonom Sundhedsfaglig personale Projekter/sundhedsindsatser Indtægter I alt posten projekter/sundhedsindsatser omfatter budgetmidler finansieret af Sundhedsmidlerne og Lov og Cirkulæremidler, som er øremærket til kronikerforløb. I forbindelse med bevillingskontrollen pr. 31. marts 2017 blev området tilført 0,841 mio. kr. fra og 0,904 mio. kr. årlig fra og frem. Midlerne er givet til initiativer for kronikere og lungesatsning jfr. Økonomiaftalen for Der er i indarbejdet en reduktion på 0,066 mio. kr., som blev godkendt i forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets behandling af i balance - den 7. juni På kronikerområdet arbejder Sundhedscentret med afsæt i aktivitetsforudsætninger fra 2017 fremskrevet til -priser, 166

171 Social- og Sundhedsudvalget Sundhedsindsatser Kroniker forløb Antal borgere Enhedspris CI Diabetes Hjerte KOL Kræft Overvægt/metabolisk Total Nye midler til kronikere og lungesatsning jfr. Økonomiaftalen I alt Special- og Rehabiliteringscentret (SRC) Special- og Rehabiliteringscentret er et døgntilbud, hvor kommunens 32 midlertidige pladser er samlet, herunder døgnrehabiliteringspladser. SRC huser desuden sygeplejeklinik og kommunens akutpladser. Midlerne til udvidelse af SRC med 6 pladser samt kvalitetsudvidelse er afsat særskilt under Værdighedsmidlerne. De midlertidige pladser er kategoriseres i seks typer af pladser: Vurderingspladser Døgnrehabiliteringspladser Alvorligt syge og døende Afventer plejebolig Aflastning af pårørende Aflastning af socialt sårbare borgere med omfattende støttebehov Special- og RehabiliteringsCentrets (SRC s) samlede økonomi, SRC (i kr.) Ramme Pleje, Rehab m.m. Ledelse og adm. Drift Drift Samlet budget Ledelse, adm. og drift SSH SSA Pæd Sygepleje TP/rehabass Pedel/husass I alt Der er i indarbejdet en reduktion på 0,129 mio. kr., som blev godkendt i forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets behandling af i balance - den 7. juni

172 Social- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremme tet anvendes til at udvikle og forebygge en række sundhedsaktiviteter og projekter godkendt af Social- og Sundhedsudvalget. Puljen har overførselsadgang. Sundhedsfremme Regnskab 2016 Opr. budget 2017 *Tværgående indsatser til implementering af sundhedsaftalen. ** Inkl. TUBA kr. i priser CFU-aftale Sundhed på tværs* Aabenraa i Bevægelse Forebyg. af overvægt, småbørn Sundhedsambassadør Sønderjysk madinitiativ Kostfaglig forum Forebyggende alkoholindsats** Sundhedsfremme, projekter I alt Sundhedsaftaler tet på dette område finansierer udgifter til aktiviteter og lønkroner til medarbejdere, der arbejder med opgaver i tilknytning til de løbende sundhedsaftaler. Der er også budgetteret med lønkroner til kommunens praksiskonsulent, samarbejde med de praktiserende læger, sekretariatsbistand til KLU, det fælleskommunale Sundhedssekretariat og patientsikkerhed. Sundhedsaftaler Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Kvalitetsudvikling Fag og Forløbskoordination Tværsektionel IT-strategi Kommunelæge/konsulent Sam. praktiserende læger Sam. med regionen Det fælleskom. Sundhedssekr Møder Kompetenceudv. og kurser Patientsikkerhed I alt

173 Social- og Sundhedsudvalget Midler til sundhedsindsats jf. aftalen mellem Regeringen og KL Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Midler jf. Økonomiaftalen Forebyg.borgere med sindslidelser Forebyggelsespakker Overvægstindsats unge udsatte Kronikerindsats * Fremskudt visitation/forløbskoord Projekt TOF Digital landevej Praksisplan ** Tværsektorielle samarbejdsprojekter LIVA Implementering sundhedsaftaler *** Implementering af FMK Kvalitets-og effektmåling AKUT-funktion **** Sønderjylland knækker tobakken Ikke disponeret, handlerum I alt * til forstærket kronikerindsats i borgerens eget hjem, herunder telemedicin og digitale løsninger. ** Midler til Praksisplan omprioriteres som følge af manglende nationale aftale om samarbejdet med praksisplan. *** Indgik som besparelse i budget i balance **** Akutfunktionen er foreløbigt finansieret via Sundhedsmidlerne i. 169

174 Social- og Sundhedsudvalget Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Diverse udbud i balance, 1% Hjælpemiddelhuset, drift i balance, 1% Hjælpemiddelhuset, aktvitet i balance, 1% Sundhedsplejen i balance, 1% Sundhedscenter i balance, 1% SRC i balance, Tandplejen, lønsum i balance, Sundhedsaftaler i balance, IT-fagsystemer i balance, Sundhedsplejen, tilretning Tilskud Valdemarshus, SSU /15/ Bevæg dig for livet, SSU /16/ Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Teknisk korrektion i balance, nødkald, lagerpersonale i balance, nødkald, indkøb i balance, ben og armproteser i balance, i balance, Hjælpemiddelhuset, husleje Bev.kontrol , Sundhedsplejen, integration Bev.kontrol , Kronikere og lungestatsning Bev.kontrol , Sygeplejeartikler L&C Forbedret tandsundhed for de ældre forlig, Momsrefusion pensionistcafeer Hjælpemiddelhuset, ansk. af vaskemaskine Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

175 Social- og Sundhedsudvalget Øvrige Sociale udgifter Området omfatter Øvrige sociale formål og 18 midler Krisecenterområdet, servicelovens Ejendommen Bjerggade Ejendommen Bjerggade 4 Q, det gamle kapel Andre sundhedsudgifter Øvrige sociale udgifter Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Øvrige sociale formål, og 18 midler Krisecenterområdet SEL Øvrige kr. i priser - Ejendommen Bjerggade Bjerggade 4Q, det gl. kapel Forsorgshjem Andre sundhedsudgifter I alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Øvrige sociale udgifter 1% Bjerggade 4Q, det gl. kapel 1% Andre sundhedsudg 33% Øvrige områder 99% Ejendommen Bjerggade 3 0% Krisecenterområdet, SEL % Øvrige sociale formål og 18 midler 52% 171

176 Social- og Sundhedsudvalget Overordnede målsætninger Politikområdet omfatter hovedsageligt udgifter til støtte til frivilligt socialt arbejde, krisecentre samt andre sundhedsudgifter. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Tilskud til frivilligt socialt arbejde og 18 midler, skal gennem en styrket frivillig indsats overfor socialt vanskeligt stillede borgere medvirke til at forbedre borgernes trivsel og deres mulighed for at mestre eget liv. Det i forhold til Aabenraa Kommunes frivillighedspolitik , der medvirker til at understøtte forebyggende og trivselsskabende aktiviteter for de socialt vanskeligt stillede borgere. Dette sker bl.a. ved, at medvirke til udvikling af og støtte netværksskabende aktiviteter som styrker borgernes ressourcer og muligheder for at leve et sundt, virksomt og meningsfyldt liv at skabe rammerne for et dynamisk og inspirerende miljø for frivilligt socialt arbejde at arbejde for at synliggøre værdien af det frivillige sociale arbejde Aabenraa Krisecenter har til formål at støtte voldsramte kvinder, der har et akut og midlertidigt behov for husly. Opgaveløsningen understøttes af et korps på frivillige. Aabenraa Selvhjælp er en selvejende institution, som bl.a. organiserer selvhjælps- og netværksgrupper samt en række sociale indsatser på frivillig basis. Den Blå Oase er et uvisiteret værested normeret med 60 pladser til udsatte borgere med aktuelle eller tidligere misbrugsproblematikker, hjemløshed og generelle sociale udfordringer. Indsatsen understøttes af et korps på frivillige. forudsætninger 18 midler - øvrige sociale formål Aabenraa Kommune afsætter midler til netværksgrupper, foreninger og organisationer, som udfører frivilligt socialt arbejde iht. Servicelovens 18. Det er Social- og Sundhedsudvalget, som har kompetencen og der er budgetteret med følgende, 172

177 Social- og Sundhedsudvalget kr. i priser Øvrige sociale formål og 18 midler Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Gadespejlet Ruden Aabenraa Selvhjælp Aab. Selvhjælp, projektstøtte Den Blå Oase midler Sozialdienst Nordschleswig Aabenraa Frivillighedscenter Headspace Tilskud LMS Tilskud Valdemarshus Bevæg dig for livet I alt Under Aabenraa Selvhjælp er indarbejdet projektstøtte til etablering af et lokalt forankret tilbud til voksne med senfølger efter seksuelt misbrug. Projektstøtten udløber 31. maj. Headspace. Der er afsat et rammebudget på årligt 0,384 mio. kr. til tilskud og lokaleudgifter. tet svarer til 1/3 af Aabenraa Kommunes samlede tilskud til Headspace. midler til drift af Valdemarshus er fra optaget som driftstilskud under politikområdet Øvrige sociale udgifter. Der henvises Social- og Sundhedsudvalgets godkendelse af driftsoverenskomst med DSI Valdemarshus, den 24. august midler til samarbejdsprojekt om senioridræt Bevæg dig for livet er optaget som tilskud med 0,075 mio. kr. i hvert af årene og. Der henvises til samarbejdsprojekt om senioridræt Bevæg dig for livet, den 1. marts Krisecenterområdet 109 Der er budgetteret med følgende, kr. i priser Krisecenterområdet SEL 109 Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Aabenraa Krisecenter, drift Aabenraa Krisecenter, formue 725 Betaling til andre Krisecentre Psyk.hjælp og familierådg Salg af pladser % stasrefusion af I alt

178 Social- og Sundhedsudvalget Aabenraa Krisecenter Aabenraa Krisecenter er organiseret som en selvejende forening, der tegnes af en bestyrelse, som har ansat en daglig leder. Aabenraa kommune har stillet sit økonomisystem til rådighed for en løbende bogføring og regnskabsafslutning. Økonomiske midler, som Aabenraa Krisecenter får tildelt fra fonde, sponsorer, gaver og lignende er fuldt ud til krisecenterets egen disposition og indgår ikke i den beregnede driftsramme, jf. aftale mellem Aabenraa Krisecenter og Aabenraa Kommune. Der er afsat et rammebudget på brutto på 3,619 mio. kr. til drift af Aabenraa Krisecenter. Staten yder 50 % statsrefusion af udgifterne. I 2017 blev Aabenraa Krisecenters bruttoramme udvidet med 0,310 mio. kr. årligt til ansættelse af administrativt personale. Fra er Aabenraa Krisecenter ramme udvidet med yderligere 0,626 mio. kr. brutto jr. Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 6. september Andre Krisecentre I henhold til Servicelovens 109 skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold på andre krisecentre. Der sker ikke visitering til krisecentre og det er lederen af stedet der træffer afgørelse om ophold. Kommunen har således ingen indflydelse på, hvorvidt der kan ske optagelse eller ej. Der er afsat at rammebudget på 0,945 mio. kr. til udgifter til andre krisecentre. Staten yder 50 % statsrefusion på udgifterne. Salg af pladser. Aabenraa Krisecenter har 5 pladser og der i budget forudsat en dækningsgrad på 75 %. Der budgetteres med salg af 2/3 af pladserne til borgere fra andre kommuner og der beregnes 50 % statsrefusion af indtægterne. Psykologhjælp og familierådgivning Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med børn i midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold og trusler. Ligeledes skal kommunalbestyrelsen tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under dennes midlertidige ophold jf. ovenstående. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf. Der er afsat et rammebudget på netto 0,192 mio. kr. til udgifter til psykologhjælp og familierådgivning og der ydes 50 % statsrefusion af udgifterne. Ejendommen Bjerggade 3 Der er afsat et rammebudget på -0,039 mio. kr. til bygningsudgifter samt lejeindtægter vedrørende ejendommen Bjerggade 3, som er udlejet til Aabenraa Krisecenter. 174

179 Social- og Sundhedsudvalget Bjerggade 4Q, det gamle kapel Der er afsat et rammebudget på 0,044 mio. kr., som dækker driftsudgifterne vedr. bygningen. Andre sundhedsudgifter Området omfatter begravelseshjælp, kommunal bisættelse (dødsboudlæg) og befordringsgodtgørelse (udgifter til Flextrafik). Udbetaling af begravelseshjælp foretages af Udbetaling Danmark kr. i priser Antal Antal Antal Antal Takst 004 Begravelseshjælp , Dødsboudlæg Befordringsgodtgørelse (udgifter til Flextrafik) , I alt

180 Social- og Sundhedsudvalget Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: i balance, 1% Aabenraa Krisecenter i balance, 1% Øvrige tilskud i balance, 1% Andre sundhedsudgifter Bev.kontrol , Løsøreforsikring Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Tilskud Landsforening mod spiseforst./13/ Tilskud Aabenraa Frivillighedscenter, SSU Tilskud Valdemarshus, SSU /15/ Bevæg dig for livet, SSU /16/ forlig, Distribution Ruden forlig, Aabenraa Selvhjælp Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

181 Social- og Sundhedsudvalget reguleringspuljen Området omfatter Socialudvalgets budgetreguleringspulje reguleringspulje Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser reguleringspulje Politikområdet i alt Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Bevillingskontrol Kronikere og lungesatsning Bevillingskontrol Kompetenceløft Støtte til køb af biler, Lov og Cirkulære Lov og Cirkulære i øvrigt Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Økonomiaftalen Tvang i psykiatrien, Lov og Cirkulære Kræftplan IV, Lov og Cirkulære Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

182 Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsbestemt medfinansiering Området omfatter Aktivitetsbestemt medfinansiering IT-driftsudgifter hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens Aktivitetsbestemt medfinansiering Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Somatik Psykiatri Sygesikring IT-fagsystemer Respiratorbrugere Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Aktitvitet sbestemt medfians iering 20% Sygesikrin g 6% Psykiatri 4% Respirator brugere 2% Øvrige områder 80% Somatik 89% 178

183 Social- og Sundhedsudvalget Overordnede målsætninger (vision, mål) Social- og Sundhedsudvalget har budgetansvaret for ovennævnte politikområde med et samlet nettodriftsbudget på 244,959 mio. kr. i. Heraf vedrører 241,013 mio. kr. aktivitetsbestemt medfinansiering og 3,946 mio. kr. respiratorbrugere. Politikområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering omfatter de forpligtigelser Aabenraa Kommune har i forhold til medfinansieringen af det danske sundhedsvæsen efter Cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet, samt Lov om regionernes finansiering. Det er således lovbestemt at kommunerne medfinansierer udgifter til, Behandling på somatiske og psykiatriske sygehuse, herunder genoptræning under somatiske indlæggelser Ydelser under sygesikringen. Kommunerne blev med kommunalreformen i 2007 inddraget i finansieringen af sundhedsvæsenet via den aktivitetsbestemte medfinansiering. Formålet var, at give kommunerne incitamenter til at gøre en ekstra forebyggelsesindsats for derigennem reducere borgernes kontakt til sygehusvæsenet og ydelser i praksissektoren. Ordningen blev væsentlig ændret fra 2012, hvor hele medfinansieringen blev aktivitetsafhængig. Før dette bestod ca. halvdelen af finansieringen af et fast grundbidrag pr. indbygger, hvilket betød mindre usikkerhed i budgetteringen hos både regioner og kommuner den gamle ordning. I justeres modellen for beregning af kommunernes medfinansiering af sundhed. De hidtil kendte takster afløses af aldersdifferentierede takster. Herudover omfatter området i Aabenraa Kommune hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens, som er budgetomplaceret til bevillingsområdet aktivitetsbestemt medfinansiering med virkning fra Dette er sket på baggrund af en analyse af området, som har resulteret i en politisk beslutning om at håndtere området på samme vis som Aktivitetsbestemt medfinansiering. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Ingen forudsætninger Aktivitetsbestemt medfinansiering Med virkning fra afløses modellen for kommunernes medfinansiering af sundhed af aldersdifferentierede takster. Aftalen for Aktivitetsbestemt medfinansiering indgår i Regeringsaftalen med udgangspunkt i aktiviteten for 2016 fremskrevet til -niveau, tillagt ændringer i Regionsaftalen samt Lov og Cirkulæreændringer. 179

184 Social- og Sundhedsudvalget Såfremt aktiviteten justeres med de nye aldersdifferentierede takster for viser prognosen for Aabenraa Kommune en udgift på 252,4 mio. kr., hvilket er 12,1 % over bloktilskudsandelen/landsgennemsnittet. I stedet er regnskab 2016 anvendt som udgangspunkt og fremskrevet med væksten i aftalen, herefter udgør rammen i Aabenraa Kommune 241,013 mio. kr. i, hvilket er 7 % over landsgennemsnittet. Der er således en usikkerhed i den af KL udmeldte prognose i forhold til fremskrivning på regnskabsresultat korrigeret for aftaleløftet. Såfremt Aabenraa kommunes aktivitet fortsat ligger markant over landsgennemsnittet svarende til prognosen fra KL, vil der være en udfordring i rammen til kommunal medfinansiering på 11,4 mio.kr. i merudgifter til kommunal medfinansiering i Dermed er aftalevæksten indregnet i bevillingsrammen til aktivitetsbestemt medfinansiering ikke den udmeldte prognose. De aldersbetingede takster fremgår af tabeloversigten. 0-2 årige 3-64 årige årige 80+årige Somatik, stationær 45% 20% 45% 56% maks kr. maks kr. maks kr. maks kr. Somatik, ambulant 45% 20% 45% 56% maks kr. maks kr. maks kr. maks kr. Speciallæger 45% 20% 45% 56% maks kr. maks kr. maks kr. maks kr. Almene læger 14% 7% 14% 18% Fysioterapi, tandlæger, fodterapi, psykolog og kiropraktor 14% 7% 14% 18% Psykiatri, stationær 60% 60% 60% 60% maks kr. maks kr. maks kr. maks kr. Psykiatri, ambulant 30% 30% 30% 30% Det bemærkes, at der i øjeblikket er ved at blive udarbejdet en analyse af den kommunale medfinansiering Arbejdet forventes afsluttet februar, hvor der forventes en nærmere prognose for Aabenraa Kommunes udgifter i. Hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens Den 31. august 2015 trådte en ny bekendtgørelse om fælles hjælperordninger for respiratorbrugere i kraft. Bekendtgørelsen erstatter de individuelle aftaler (vedr. hver enkelt sag) med aftaler mellem Regionen og de enkelte kommuner. Bekendtgørelsen foreskriver en fordelingsnøgle, hvor Regionen betaler 67 % af udgifterne og kommunerne 33 % af udgifterne. Bekendtgørelsen medfører at Aabenraa Kommune modtager en lavere refusion end tidligere. Rammen er således forhøjet med 2,2 mio. kr. 180

185 Social- og Sundhedsudvalget Yderligere er det besluttet at området er flyttet til politikområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering. Området er kendetegnet ved at kommunen ikke har indflydelse på tilgang eller afgang af borgere omfattet af ordningen. Yderligere er området meget følsomt for enkeltsager. Forudsætningerne for budget - fremgår af tabeloversigten. Prisniveau (1.000 kr.) Antal borgere Brutto udgifter Refusion 67% Netto udgifter Bruttoudgifterne fordeler sig med 6,097 mio. kr. vedr. hjemmehjælp, 3,057 mio. kr. vedr. plejehjem og 2,926 mio. kr. vedr. et privat team. Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Kræftplan IV, Lov og Cirkulære Økonomiaftalen Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

186 Social- og Sundhedsudvalget Overførselsområdet Området omfatter Merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne Personlige tillæg Boligydelse til pensionister Boligsikring Overførselsområdet Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser 100 merudgiftsydelse Personlige tillæg m.m Boligydelse Boligsikring Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Overfør selsomr ådet 5% 100 merudgift er 2% Personlig e tillæg m.m. 12,4%. Øvrige område r 95% Boligsikri ng 40% Boligydel se 45% 182

187 Social- og Sundhedsudvalget Overordnede målsætninger (vision, mål) Ingen bemærkninger Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Ingen bemærkninger forudsætninger Merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne 100 Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. 1a i lov om social pension. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne. De forventede budgetforudsætninger er vist i tabellen. 100 Antal årligt -priser Gns.pris (1.000 kr.) Merudgifter for voksne med nedsat funktionsniveau I alt tet udgør i 1,329 mio. kr. De gennemsnitlige udgifter i 2016 udgjorde kr. pr. borger. Det vil sige, at der i kan bevilliges merudgiftsydelse til 152 borgere. Personlige tillæg mv. Personlige tillæg kan efter en konkret og individuel vurdering udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Helbredstillæg ydes til medicin, tandlæge, kiropraktor, fysioterapi, psykolog og fodbehandling, hvor der ydes tilskud efter lov om offentlig sygesikring. Udvidet helbredstillæg kan ydes til udgifter som fodpleje, briller og tandproteser. Alle heldbredstillæg beregnes i f.t. pensionisternes formue og tillægsprocent - dog max 85 %. Udbetaling af varmetillæg foretages af Udbetaling Danmark kr. i priser Stats refusion Netto udgift 005 Suppl. til pensionister med nedsat pension (brøkpension), personlig tillæg Andre personlige tillæg Briller, helbredstillæg Medicin, helbredstillæg Tandlægebehandling, helbredstillæg 010 Tandprotese, helbredstillæg 011 Fysioterapi, kiropraktor og psykologbehandling, helbredstillæg

188 Social- og Sundhedsudvalget kr. i priser Stats refusion Netto udgift 012 Fodbehandling, helbredstillæg 013 Varmetillæg med 25 pct. kommunal medfinansiering 014 Høreapparater, helbredstillæg I alt Boligydelse til pensionister (kommunal medfinansiering) Boligydelse er tilskud og lån til husleje, hvor mindst et af husstandsmedlemmerne er tilkendt pension. Udbetaling af boligydelse foretages af Udbetaling Danmark kr. i priser Antal Antal Antal Antal Takst 001 Tilskud til lejere , Lån til lejere af en og tofamiliehuse 003 Tilskud og lån til andelshavere m.fl. 005 Tilskud til lejebetaling i ældreboliger , , , Efterreguleringer Mellemkommunale betalinger I alt Boligsikring (kommunal medfinansiering) Boligsikring er tilskud til husleje, hvor ingen af husstandsmedlemmerne er tilkendt pension. Endvidere udbetales der boligsikring til førtidspensionister (tilkendt efter ). Udbetaling af boligsikring foretages af Udbetaling Danmark kr. i priser 003 Boligsikring som tilskud og lån 005 Boligsikring som tilskud Antal Antal Antal Antal Takst , , Almindelig boligsikring , Boligsikring efter særligt behov uden refusion , Efterreguleringer 51 I alt

189 Social- og Sundhedsudvalget Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Førtidspensionsreform, Lov og Cirkulære Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Lov nr. 660, Lov og Cirkulære Regulering indkomstoverførsler, Lov og Cirkulære 133 Økonomiaftale enkeltydelser, fra serviceudgifter Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

190 Social- og Sundhedsudvalget Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet kr. Opr. overslagsår Heraf serviceramme Heraf overførselsindkomster Heraf medfinansiering Pris- og lønfremskrivning Heraf serviceramme P/L marts P/L juni Tilretning SOSU-skolen Heraf overførselsindkomster P/L marts P/L juni Heraf medfinansiering P/L marts P/L juni Byrådsbeslutninger Heraf serviceramme Okslundvej 4, tomgangshusleje Demografimidler, ældreområdet Tekniske korrektioner Heraf serviceramme Tandplejen Sundhedsplejen Kantinen, SOSU-skolen Omplaceringer m/udvalg Heraf serviceramme Diverse udbud Kompensation fratrådt tjenestemand Reduktioner Regeringsaftale, herunder L&C Heraf serviceramme Kræftplan IV Demenshandlingsplan Støtte til køb af biler Lov om Social Service Anvendelse af tvang i psykiatrien Bedre tandsundhed for svage ældre

191 Social- og Sundhedsudvalget Heraf overførselsindkomster garanti boligydelse garanti boligsikring Lov om Social Service Regulering indkomstoverførsler 133 Førtidspensionsreform, lov nr Indførelse seniorførtidspensionsreform -269 Heraf medfinansiering Kræftplan IV Aftale Ændringsforslag Heraf serviceramme Vaskemaskine Hjælpemiddelhuset Bevillingskontroller Heraf serviceramme Sundhedsplejen, integrationspulje Hjerneskadekoordinator Mentorstøtte ungdomsuddannelse Forsikringspræmier, løsøre Udvidelser/ønsker Heraf serviceramme Ældreområdet Handicap- og Psykiatriområdet Distribution af Ruden Momsrefusion (pensionistcaféer) Aabenraa Selvhjælp Serviceløft plejehjem Ændringer i alt Godkendt budget i alt

192 Social- og Sundhedsudvalget Specifikationer økonomi Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Serviceområde Pleje og Omsorg Personlig og praktisk hjælp og madservice Hjemmehj, Led/adm-øv Hjemmehjælp,Ledelse Hjemmehjælp, Drift Tværgående funkt No Hjemmehj,Forflyt No Hjemmehj,Forflyt Sy Hjemmehj, Led/adm-øS Madservice Personlig og praktisk hjælp og Pleje og omsorg af primært ældre Løn/adm Led og U (5) Adm.pers. kt.5-øvr Adm.pers.kt.5-led/ad Soc.og Sundhedsudd Rise Parken-pleje Rise Parken - drift Rise Parken-Spec.enh Kirketoften - pleje Kirketoften - drift Grønnegården - pleje Grønnegården - drift Birkelund - pleje Birkelund - drift Rønshave - pleje Rønshave - drift Grønningen - pleje Grønningen - drift Bovrup - pleje Bovrup - drift Lergården - pleje Lergården - drift Plejehj.fl.-led/adm

193 Social- og Sundhedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Plej.fælles-øvr Plej.fl, tv.funkt Plejehjem, Læger Adm og ledelse-led/a Adm og ledelse-øvr Enggården Birkelund Modtagekøk Rønshave Modtagekøkk Bovrup Modtagekøk Grønnegård Modtagekø Kirketoft Modtagekøk Lergården Modtagekøk Madudbringning Lundsbjerg Produktio Grønningen Modtagekø Rise Modtagekøkken Rødekro Modtagekøkke Løn Produktion Pleje og omsorg af primært æl Hjemmesygepleje Sygepleje-Demens No Sygepleje-Demens SY Sygepleje Uglekær Sygepleje Bov Sygepleje Tinglev Sygepleje Bjerggade Sygepleje-led/adm Sygepleje, Drift Sygepleje, Tv.funk Hjemmesygepleje i alt Pleje og omsorg i alt

194 Social- og Sundhedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Handicap og psykiatri Ældreboliger Æld.bol. Rhedersborg Ældreboliger Tinglev Persillegade Ældreboliger i alt Specialpædagogisk bistand til VSU Tale-Høre-Syn Specialpædagogisk bistand til Personlig støtte og pasn. Pers. m/handicap BMU Pæd.vejledn. TAP Pædvejlstøt Personlig støtte og pasn. Pers Hjælpemidler, forbrugsgoder, indretn Tale-Høre-Syn Hjælpemidler, forbrugsgoder, Alkoholbehandling Løn Rusmiddelcenter Drift-Rusmiddelcente Alko.beh.(priv.lev) Alkoholbehandling i alt Behandling af stofmisbruger Stofmisbrugsbeh Stofmisbr.(priv.lev) Anonym stofm.beh Halfway House Dagbehandling Behandling af stofmisbruger i al

195 Social- og Sundhedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Botilbud til længerevarende op Bjerggade 4 F-G Løn Bj 4 F-G-led/adm Bjerggade 4F-G - TAP Botilbud til længerevarende op Botilbudslignende tilbud H & P Admin(kt5)-øvr PAU/Handicap Udv.lingsmidl.0,5% Skovbo 52-øvr Skovbo Skovbo Skovbo Skovbo Rhedersborg Rhedersborg BO Rhedersborg BO Skovbo 52-led/adm Kursusafdelingen Skovbo TAP Akutpulje m/mere Projekt-Skovbo Mejerihaven Funkevej 9 C og E Sønderskoven,TAP Bosted Sønderskoven Bosted Vest Bost.Villa Catharina Hjernec.Syd-led/adm BMU Botilbud Klipl - TAP Bot. Kliplev-øvr Bost. Engparken Bost.Jernbanegade Bost. i Tinglev TAP Bost/værest. Engvej

196 Social- og Sundhedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Bost.i Rødekro TAP Bosteder i Aab. TAP Bostedet Reberbanen Bost.Rugkobbel Bos. Frueløkke Bost.Günderoth Bos. Møllem.-øvr Bo & Akt.led/ad Centerl.kt.-led/adm Bjerggade 4 F-G Boenhed Stubbæk TAP Pædvejlstøt Boenheden Stubbæk lø Botilbudslignende tilbud i alt Beskyttet beskyttelse MK Arbejdspr.salg Skovly Værkst. Kilen-drift Kilen-værk.(reg.virk Værkst.Kilen-arb.ved Værk.Kilen-Jobkons CJU-Kørselsteam Næstmark - drift Næstmark - arb.ved.l Montagen Værk.Montagen(reg.vi Arb.vedl. Montagen Beskyttet beskyttelse i alt Aktivitets- og samværstilbud Fuldtræfferen Skovbogård Fristedet Rhedersborg TAP Fristedet og Søv.TAP Søvænget

197 Social- og Sundhedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Funkevej 9 C og E Løn Aktivitetscenter Vedligeholdelse Akt.cent.Kliplev-øvr Værestedet Klub Syd Dagc.Møllem.-øvr Seniorgr.Møllem.-øvr Værestederne Værestederne TAP Aktivitets- og samværstilbud i Øvrige sociale formål Mamma Mia Øvrige sociale formål i alt Handicap og psykiatri i alt Øvrige sociale udgifter Andre faste ejendomme Bjerggade 3 Krisecen Andre faste ejendomme i alt Andre sundhedsudgifter Andre sundhedsudg Andre sundhedsudgifter i alt Botilbud for personer med sær Andre Krisecentre Ml.kom.afr.(Aab kr) Krisec.-psykhj.+fam Aab.Krisecenter-drif Botilbud for personer med sær

198 Social- og Sundhedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Øvrige sociale formål Gadespejlet Ruden Aabenraa Selvhjælp Den Blå Oase SEl 18 midler Tilsk.Soz.Dienst Nor Aab.Friv.center Bjerggade 4 Q, kapel Landsf.spiseforst Tilsk."Valdemarshus" Bevæg dig for livet Headspace Øvrige sociale formål i alt Øvrige sociale formål i alt Socialudvalgets driftspulje Pleje og omsorg af primært ældre Soc.udv. Driftspulje Klippekort-hj.hjælp Værdighed Sundh.midler Pleje og omsorg af primært æl Socialudvalgets driftspulje i alt Visitation og Rehabilitering Ældreboliger Lejetab i alm.nyt.bo Kirketoften Kirketoften Nygade Møllemærsk Grønnegården, Langr Ældrebolig Aabo Æld.Grønnevej 1.et

199 Social- og Sundhedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Æld.Kobberm.,Kollund Ældrebol. Rønshave Ældrebol.Enggården Ældrebol. Lundtoft Kirketoften Stubbæk Bygade Fl.formål,ældrebolig Bof. Engbo?? Ældreboliger i alt Kommunal genoptræning og ve Spec.Genoptræning Visiteret træning Kørsel - Sund Kommunal genoptræning og ve Vederlagsfri beh. hos fysiotera Ved.fri fys.(privat) Vederlagsfri beh. hos fysiotera Andre sundhedsudgifter Andre Sundhedsudgift Kørsel - Sund Andre sundhedsudgifter i alt Indtægter fra den centrale ref Ref. dyre enkeltsage Indtægter fra den centrale ref Personlig og praktisk hjælp og madservice Kom.leverandør Priv.leverandør Løn til udp.hj Demografikor. - Sund Andre hj.hjælpsopg Visiteret - Mad og M Impl.af Velfærdstek Personlig og praktisk hjælp og

200 Social- og Sundhedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Pleje og omsorg af primært ældre V og R - Adm(kt.5) Vis.tyngdebudg.pl.hj Kont.pers/leds Ml.kom.afr.pleje/æld Mellem Statslig refu Pleje og omsorg af primært æl Hjemmesygepleje Vis.yd.sygepleje Vis.yd.sygepl.(priv Hjemmesygepleje i alt Hjælpemidler, forbrugsgoder, Kropsbåne hjælpem Ml.kom.afr.hj.m/træn APV-Hjælpemidler Hjælpemidler, forbrugsgoder, Plejevederlag og hjælp til syge Pasn.alvorlig syge Plejevederlag og hjælp til syge Personlig og praktisk hjælp og madservice Kom.leverandør Personlig og praktisk hjælp og Personlig støtte og pasn. Pers. m/handicap Tilsk.til hj.hj Kørsel - Sund Tilsk.ansæt.han MK Fam.pl.H.og Psyk Personlig støtte og pasn. Pers

201 Social- og Sundhedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Hjælpemidler, forbrugsgoder, indretning Billån Tilsk.til særl.indr Hjælp til boligindr Hjælpemidler, forbrugsgoder, Botilbud for pers. m/særlig pro Forsorgshjem Botilbud for pers. m/særlig pro Botilbud til længerevarende op MK SEL 108 B.læn.o Obj.finans.tilbud Botilbud til længerevarende op Botilbudslignende tilbud Vis.tyngde/basisbudg Midler til nytilgang MK SEL 107 B.m.Oph Adm.omk.takstbas.omr Botilbudslignende tilbud i alt Botilbud til midlertidigt ophold Obj.finans.tilbud MK SEL 107 B.m.Oph MK SEL 107 B.l.O-p Botilbud til midlertidigt ophold Beskyttet beskæftigelse MK SEL 103 BB Beskyttet beskæftigelse i alt Aktivitets- og samværstilbud Øvrige ydelser MK SEL 104 Ak/Samv Aktivitets- og samværstilbud i Visitation og Rehabilitering i alt

202 Social- og Sundhedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Sundhed og forebyggelse Kommunal genoptræning og ve V & B Team Sen Team Sen Team Øvr.afregninger Træning, drift T&F Adm.Kr.Ph.v.-øvr T&F Adm.Kr.Ph.V.l/a Kommunal genoptræning og ve Kommunal tandpleje Løn Tandpl.(Bjerggad Løn Tandpl.(Høje Kol Løn Tandpl.(Kongehø) Løn Tandpl.(Tinglev) Kom. børnetandpleje Private klinikker Løn tandregulering Bet.til priv.spec Kom.tandregulering Special tandpleje Kom.omsorgstandpleje Kommunal tandpleje i alt Sundhedsfremme og forebygg Øvr.proj.-Sundhedsc Sundhedsfremme proj Kvalitetsudvikling Patientsikkerhedsord Fag og Forløbskoord Tværsekt.IT-strategi Kommunelæge/konsule Samarbejde pr. læger Samarbejde m/region Det fl.kom.sundhedss Møder Kompetenceudv.kurser Midl.jfr ØK-aft Sundhedsfremme og forebygg

203 Social- og Sundhedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Kommunal sundhedstjeneste Løn Sundhedsplejen Drift(Sundhedspl) Int.proj.Sundhedsple Kommunal sundhedstjeneste i Andre sundhedsudgifter Løn Sundh.cent(Øster Drift(Sundhedsc.) Indt.(Sundhedscen) Udvikl.aftalest.enh Andre sundhedsudgifter i alt Pleje og omsorg af primært ældre IT fagsystemer SRC-Pleje SRC-Drift SRC-Led/adm SRC-Øvrige Eksterne Ydelser Pleje og omsorg af primært æl Hjemmesygepleje Yd.delen(Hj.mid.Hus) Hjemmesygepleje i alt Forebyggende indsats samt aflastn.tilbud Akt Team Forebyggende Klubber Cafe Kirsebærh.(moms Forebyg.Hj.bes. 79a Forebyggende indsats samt af

204 Social- og Sundhedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Hjælpemidler, forbrugsgoder, Hj.mid.Huset led/adm Hj.m.Hus(Sundhedsfgl Hj.mid.Huset lagerp Driftledelse/koordi Hj.mid.Huset Yd.delen(Hj.mid.Hus) Hjælpemidler, forbrugsgoder, Alkoholbehandling S&F Administr.(5) Alkoholbehandling i alt Sundhed og Forebyggelse i alt Serviceområdet i alt Overførselsområdet Øvrige sociale udgifter Personlige tillæg mv Pers.tillæg mm Personlige tillæg mv. i alt Sociale formål Voks.neds.f Sociale formål i alt Boligydelse til pensionister Boligyd.til pens Boligydelse til pensionister i a Boligsikring - komm. Medfinan Boligsikring Boligsikring i alt Øvrige sociale udgifter i alt Overførselsområdet i alt

205 Social- og Sundhedsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansie Somatik Psykiatri Sygesikring IT fagsystemer Aktivitetsbestemt medfinansie Personlig og praktisk hjælp og madservice Løn til udp.hj Personlig og praktisk hjælp og Aktivitetsbestemt medfinansiering i alt Aktivitetsbestemt medfinansiering i alt Anlæg Pleje og omsorg Pleje og omsorg af prmært ældre Anlægsprojekter Pleje og omsorg af prmært æld Pleje og omsorg i alt Anlæg i alt Social- og Sundhedsudvalget i alt

206

207 Børne- og Uddannelsesudvalg Børne og Uddannelsesudvalget Indholdsfortegnelse Oversigt over udvalgsområdets politikområder Generelt Skole og Undervisning (serviceudgifter) Dagtilbud (serviceudgifter) Børn og Familie (serviceudgifter) Skole og Undervisning (overførselsudgifter) Børn og Familie (overførselsudgifter) Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet Specifikationer økonomi

208 Børne- og Uddannelsesudvalg Børne- og Uddannelsesudvalget Andel af kommunens samlede driftsbudget Fordeling af udvalgets driftsbudget Børne- og Uddannelsesudvalg 26% Børn og Familie 17% Øvrige udvalg 74% Dagtilbud 23% Skole og Undervis ning 60% Oversigt over udvalgsområdets politikområder Regnskab 2016 Opr. budget kr. Serviceudgifter Skole- og Undervisning Dagtilbud Børn og Familie Overførselsudgifter Skole- og Undervisning Børn og Familie Udvalget i alt Generelt Børn og Uddannelsesudvalget har budgetansvaret for ovennævnte politikområder med et samlet nettodriftsbudget på 971,5 mio. kr. Nettodriftsbudgettet er fordelt med 962,9 mio. kr. på serviceudgifter og 8,7 mio. kr. på overførselsudgifter. 203

209 Børne- og Uddannelsesudvalg I Styrelsesvedtægten for Aabenraa Kommune er udvalgets opgaver fastlagt: Børne- og Uddannelsesudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver vedrørende rådgivning, vejledning og tilsyn børn og unge, integration børn, støtteforanstaltninger børn og unge, handicap/misbruger/psykiatri børn og unge, familierådgivning, døgninstitutioner for børn og unge, unge-indsatsen, særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), voksenspecialundervisning (AVU), Fjordskolen, produktionsskoler, folkeskolen herunder skolefritidsordninger, fritids- og ungdomsklubber, samarbejde mellem skole-social-politi (SSP), ungdomsskolen inkl. Erhvervsfaglige Grunduddannelser (EGU), opgaver i forbindelse med Ungdommens Uddannelsesvejledning, naturskoler, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), og daginstitutioner og dagpleje. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag til og foretager indstilling til byrådet om politikker og sektorplaner inden for udvalgets område, projektforslag, forprojekt og hovedprojekt vedrørende bygge- og anlægsopgaver inden for udvalgets område, samt takster for udvalgets område. I henhold til retningslinjer for tekniske korrektioner reguleres udvalgets ramme hvert år som følge af den demografiske udvikling på følgende områder: Folkeskoler (inkl. SFO) Privatskoler (inkl. SFO) Efterskoler PPR Støttepædagogkorpset Tilskud til privat børnepasning Dagpleje Daginstitutioner (0-2 år, 3-5 år) Private daginstitutioner (0-2 år, 3-5 år) Private daginstitutioner Tyske (0-2 år, 3-5 år) 204

210 Børne- og Uddannelsesudvalg Skole og Undervisning (serviceudgifter) Området omfatter Folkeskoler Pædagogisk psykologisk rådgivning Skolefritidsordninger (SFO) Befordring af elever Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til børn Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Ungdomsskolevirksomhed kr. Skole og undervisning (serviceudgifter) Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Folkeskoler PPR Skolefritidsordninger Befordring af elever Spec.uv. i regionale tilbud Kommunale specialskoler Efter- og videreudd. i folkesk Bidrag til st. og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Udd.vejledning Spec. pæd. bistand til børn i førskolealderen Spec. pæd. bistand til voksne STU Ungdomsskolevirksomhed Politikområdet i alt

211 Børne- og Uddannelsesudvalg Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Øvrige områder 40% Skole og Undervis -ning 60% Bidrag priv. skoler 8% Komm. Og reg. spec. skoler 11% Befordring af elever 3% Efterskoler 3% SFO 5% UU 1% PPR 3% STU 3% Ungdoms skole 3% Andet 0% Folke skoler 60% Overordnede målsætninger (vision og mål) Med virkning fra den 1. august 2014 trådte den nye Folkeskolereform i kraft. Formålet med folkeskolereformen er, at give folkeskolen et fagligt løft og at gøre en god folkeskole endnu bedre. Det afgørende nye i reformen er, at folkeskolen styrer efter klare nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater skal mindskes, og tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Desuden er der i reformen sat kvantificerbare mål for læsning, dansk, regning og trivsel. Med disse mål lægger reformen op til et større fokus på det enkelte barns læring. Fra kommunal side stilles der også krav til folkeskolen Politisk har Byrådet vedtaget Sund Opvækst Politikken udgør kommunens sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik og dermed også skoleområdets overordnede politik. Det betyder blandt andet, at Aabenraa Kommune har fokus på at skabe de bedst mulige betingelser for, at børn og unge kan trives, udvikle sig og lære. Samtidig har Byrådet truffet beslutning om at indføre tysk fra 3. klassetrin. Ligeledes har Byrådet besluttet, at der i Aabenraa Kommune skal arbejdes med dialogbaseret aftalestyring. Konkret betyder det, at kommunen drives ud fra princippet om central styring og decentral ledelse. Administrativt betyder det, at alle institutioner skal indgå en virksomhedsaftale med de respektive forvaltninger. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Folkeskolereformen udgør således blot ét af flere krav til folkeskolen. Men i den danske folkeskole er tænkningen om målstyret undervisning ny. Derfor er der særlig grund til at sætte en strategisk retning på dette område. 206

212 Børne- og Uddannelsesudvalg Udmøntningen af den nye folkeskolereform i Aabenraa Kommune sker gennem en kombination af elementerne i den nye lovgivning og gennem tidligere centrale beslutninger på folkeskoleområdet i kommunen. Med strategien Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan er der opstillet centrale strategiske sigtepunkter for de enkelte skolers og forvaltningens arbejde med implementeringen af folkeskolereformen i perioden 2015 til. I samarbejde med Undervisningsministeriet har Aabenraa Kommune omsat folkeskolelovens tre mål og fire måltal og kombineret dem med egne kommunale mål. Det betyder, at skolerne i Aabenraa Kommune i strategiperioden 2015 til skal arbejde efter seks strategiske hovedmål. Strategien har senest været i høring i december 2016 til februar 2017 og blev revideret herefter. 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til. I forhold til eleverne skal der tages hensyn til Aabenraa Kommunes projekt SundSkole. Sundhed skal dermed tænkes ind som en del af grundlaget for elevernes trivsel. 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i er fuld kompetencedækning på hver skole. 6. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i end i Det er endvidere vigtigt, at skolerne forholder sig til, at de vil blive målt på elevernes progression. I forbindelse med folkeskolereformen blev tyskundervisning obligatorisk fra 5. klasse. I Aabenraa Kommune er der fra skoleåret 2015/2016 indført obligatorisk tyskundervisning fra 3. klasse. Kommunen har i samarbejde med Tønder Kommune modtaget A.P. Møller fondens folkeskoledonation på op til 1,325 mio. kr. til projekt Tidlig tysk i Aabenraa og Tønder Kommune. De tre nævnte aktører har i samarbejde med UC Syddanmark udarbejdet nye kompetence-, færdigheds- og vidensmål for tysk fra klasse, som er blevet godkendt af projektets styregruppemøde den 8. juni I 2016 er der igangsat et projektprogram SundSkole, som med støtte fra A.P. Møller Fonden på op til 5 mio. kr. og et samarbejde mellem forvaltningerne Børn og Skole, Kultur Miljø og Erhverv samt Social og Sundhed støtter op om den samlede børne-, familie- og ungepolitik, Sund opvækst , Kultur- og Fritidspolitikken og Sundhedspolitikken. Projektet vil føre til realisering af en række nye initiativer til gavn for elever, det pædagogiske personale, skoler og borgerne i de omkringliggende lokalsamfund. Folkeskolerne i Aabenraa Kommune skal sætte særligt fokus på folkeskolereformens mål om, at sundhed og bevægelse i højere grad skal fylde på skoleskemaet og hvor skolerne særligt skal arbejde med læringspotentialerne, der er at finde i samspillet mellem lokalsamfund og skole. Skole og 207

213 Børne- og Uddannelsesudvalg Undervisning bidrager til projektet med 16,845 mio. kr., hvoraf størstedelen vedrører eksisterende medarbejdere/ressourcer. Den Gode Skole blev introduceret med opstartskonference for alle pædagogiske medarbejdere i skolerne i Aabenraa Kommune i starten af 2017 for at give inspiration til det videre arbejde med at lave lokale projekter på skolerne. Byrådet har i 2017 givet et tilskud til igangsættelse af større aktiviteter, som primært kan arrangeres på tværs af alle skoler. I skal der udarbejdes en strategi, som kan favne digitalisering og brug af IT i folkeskolen. Det omhandler både investeringer i infrastruktur, udvikling af digitale læringsmiljøer og eventuelle investeringer i bærbare enheder. forudsætninger Folkeskolen Som følge af strukturændringer er der sket organisatorisk sammenlægning af skoler fra august I Rødekro-området er Rødekro Skole og Fladhøjskolen sammenlagt til Hærvejsskolen, som forventes færdigopført i. Der er ialt 19 folkeskoler, hvoraf én skole udgør fælles 10. klasseskole i Aabenraa Kommune. I forbindelse med fordelingsmodel til skolerne, sker en fordeling af specialundervisningsmidlerne hvor skolerne får incitament til at beholde flere elever i normalundervisningen. D.v.s. at der ønskes flere elever inkluderet på skolerne. Dette kræver at lærerne/pædagogerne har de fornødne forudsætninger til at rumme disse elever. Fordelingsmodellen for folkeskolen tager udgangspunkt i det overordnede princip om, at pengene følger opgaven og skal endvidere understøtte inklusion af elever med særlige behov. Modellen fordeler, ud fra objektive kriterier, det budget der er til rådighed til normalundervisning, specialundervisning i specialklasser/- skoler samt det budget folkeskolerne beholder til øget inklusion. tet til normalundervisning tildeles de enkelte skoler efter antal elever omregnet til mellemtrinselever. Den enkelte skole er garanteret en tildeling svarende til 70 elever. Til inklusion af elever i folkeskolen fordeles en andel af udgifterne til specialundervisning ud på skolerne. 50 % af det beløb der fordeles til skolerne fordeles efter elevantal, og 50% efter socioøkonomiske faktorer. Såfremt en elev skal ekskluderes fra en folkeskole til et specialundervisningstilbud udenfor skolen, dvs. undervisning i specialklasse, på specialskole eller et andet specialpædagogisk undervisningstilbud, skal skolen betale en eksklusionstakst pr. elev. Eksklusionstaksten udgør kr. pr. år. Udover kronebeløb pr. barn tildeles skolerne budget til bygningsudgifter m.m. Centralt ligger der en pulje til specialtilbud. Denne pulje dækker forskellen mellem eksklusionsbeløbet og prisen på de enkelte specialundervisningstilbud uden for folkeskolen. Efterhånden som eksklusionstaksten stiger vil budgettet til specialundervisning på skolerne 208

214 Børne- og Uddannelsesudvalg stige, samtidig med, at den centrale pulje vil blive mindre. Alle centrale midler vedrørende specialundervisning er samlet og bliver fordelt ud fra puljen på en fællesfunktion under Folkeskoler. Skolerne har oprettet en solidarisk afskedigelsespulje og solidarisk sygdoms/-vikarpulje, som bliver opgjort og fordelt i forbindelse med regnskabsafslutning. Fra inklusionsmidlerne fordeles der midler til basisundervisning og dansk som andetsprog. På baggrund af gymnasiereformen, som bevirker øgede krav til uddannelsesparathed, kompenseres Aabenraa Kommune med 0,077 mio. kr. Dette sker i forhold til merudgifter i forbindelse med vejledning af flere ikke-uddannelsesparate i klasse. tet tilføres Ungdommens Uddannelsesvejledning. 10. klasses-aktiviteten antages også at blive påvirket af gymnasiereformen både på grund af adgangskravet, som medfører at flere elever vil søge at opkvalificere sig i 10. klasse og af muligheden for optag til toårig hf direkte efter 9. klasse. De to effekter er modsatrettet og det antages, at de to effekter fra vil udligne hinanden. De økonomiske konsekvenser for Aabenraa Kommune udgør en mindreudgift på 0,068 mio. kr. i 2017 og 0,188 mio. kr. i. Alle uddannelsessteder skal udarbejde en anti-mobbe-strategi, og der stilles større krav til handlingsplan. Der genindføres mulighed for at forældre kan indbringe en skoleleders afgørelse i relation til det psykiske undervisningsmiljø til kommunalbestyrelsen. Aabenraa Kommune er kompenseret for merudgiften af det øgede tidsforbrug til sagsbehandlingen i 2017 og frem med 0,075 mio. kr. pr. år. Udgifter til mellemkommunale betalinger vedrørende børn i Aabenraa Kommunes benyttelse af folkeskoler i andre kommuner og børn i andre kommuners benyttelse af folkeskoler i Aabenraa Kommune er indregnet i budgettet, jf. nedenstående tabel. (1.000 kr.) forudsætninger Elever Takst Elever i andre kommuner 73 91, Andre komm. elever i Aab , Godkendt budget Kommunens to naturskoler og kørsel dertil bliver finansieret af kommunens 19 skoler. I henhold til folkeskolelovens 23 skal elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, undervises i deres hjem eller på den institution de opholder sig. Udgiften har de senere år været stigende og der er tilført midler fra det øvrige fællesområde, så budgettet i udgør 0,498 mio.kr. Aabenraa Kommune varetager driften af sygehusskolen på Aabenraa Sygehus. Betalingen for sygehusskolen fordeles blandt de kommuner, som gør brug af tilbuddet. I er der afsat 0,8 mio. kr. til ventilationsanlæg på Løjt Kirkeby Skole. Udskiftningen igangsættes i

215 Børne- og Uddannelsesudvalg Til styrkelse af specialcentrene er der afsat 0,250 mio. kr. i og. I og frem er der afsat 0,050 mio. kr. Folkeskolerne med skolefritidsordninger er omfattet af dialogbaseret aftalestyring med overførselsadgang også kaldet garantiordning. Det gennemsnitlige elevtal på kommunens 19 folkeskoler udgør 293. Aktivitets-forudsætninger Enhed Opr. budget 2017 Folkeskoler inkl. 10. klasse Elever forudsætninger Elevtal G.snit pris pr. elev Undervisn. udgifter (1.000 kr.) Faste udgifter (1.000 kr.) Samlet budget (1.000 kr.) Skolernes budget (1.000 kr.) forudsætninger Samlet budget Folkeskoler Aabenraa Løjt skole -ventilationsanlæg 800 Dansk som andetsprog Inklusionsmidler Syge- og hjemmeundervisning 491 Aabenraa Sygehusskole 0 PUC-Aabenraa Konsulenter 813 Naturskoler Ml.komm. betalinger Pensioner:regulering tj.mænd/overenskomst-ansatte Svømmekørsel 708 Skolebiblioteker - Dantek 147 Lokaler Tværgående tillidshverv 512 Elevaktiviteter - øvrig drift 20 Skolepatrulje 123 Kørsel til naturskoler 117 Netopkobling 4 Øvrige fællesudgifter Projekt SundSkole Julemærkehjemmet 218 Godkendt budget tet vedrørende normalundervisning reguleres efter 5/9-elevtal via en teknisk korrektion. Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. (PPR) PPR medvirker sammen med familien til, at børn med særlige behov udvikler deres evner og personlighed, herunder også med fokus på handicapområdet. Målet er, at indstillede børn via PPR s indsats får en større kompetence indenfor det aktuelle indsatsområde. 210

216 Børne- og Uddannelsesudvalg tet vedrørende PPR reguleres via en teknisk korrektion ud fra ændring i befolkningsprognosens 0-18 årige i forhold til antal sager gange takst. Forvaltningens distriktsvejledere er organisatorisk placeret under PPR i forbindelse med udvidelse af ordningen fra to til fem vejledere. Vejlederne indgår tværfagligt mellem Skole og Undervisning og Børn og Familie som skole-/hjemvejledere og deres funktion udgør bl.a. rådgivning og vejledning af elever, familier, lærere og skoler. Skolefritidsordninger (SFO) SFO erne tildeles ressourcer efter en gennemsnitsudgift pr. barn, heltids (incl. morgenåbning) og eftermiddags. Der fordeles dog forlods et grundbeløb til hver SFO. SFO ernes budget reguleres kvartalsvis i forhold til børnetal. Reguleringen sker med taksten for den tekniske korrektion. Forældrebetalingstaksten for er fremskrevet fra 2017 og udgør kr. for en eftermiddagsplads og kr. for en eftermiddagsplads incl. morgenåbning. Der betales for 11 måneder. tet vedrørende fripladser og søskendetilskud er beregnet ud fra tidligere års forbrug. Der er afsat pulje til visiterede børn. Rammen for fritidstilbud til klasse bliver løst efter en model hvor 50% fordeles efter antal indmeldte børn i fritidstilbuddet. De resterende 50% fordeles efter det samlede elevtal med 50% socio-økonomi og 50% elevtal. tet fordeles kvartalsvis til alle 18 folkeskoler efter børnetallet i måneden før kommende kvartal. Forældrebetalingen udgiften til fripladser og søskenderabat indgår i skolens budget. Skolen fastsætter taksten på forældrebetalingen, som højest må udgøre 2/3 af SFO1 taksten. I udgør max-taksten kr. pr. måned i 11 måneder. Værestedet i Høje Kolstrup tildeles særskilt midler på kr. pr. år. Fritidstilbuddet for elever i 7. klasse+ varetages af Ungdomsskolen med et driftsbudget på 2,4 mio. kr. forudsætninger Antal regnsk Antal budget Antal budget Antal budget Antal budget Grundbeløb Variable pr. barn (1.000 kr.) Bygn. omk klasse, m. morgenåbn , klasse, eftermiddag , SFO'ernes budget i alt Forældrebet. m. morgenåbn , Forældrebet. eftermiddag , Friplads, % andel af forældrebet. 29,51% Søsk.tilsk., % andel af forældrebet. 21,31% Inklusionsmidler Øvrig drift 284 Ml.komm. bet. 218 Klubtilbud Godkendt budget

217 Børne- og Uddannelsesudvalg Børnetallet er fordelt ud på de 18 skolefritidsordninger ud fra børnetallet i september måned Befordring af elever i grundskolen I henhold til folkeskolelovens 26 skal der etableres befordring mellem skole og hjemmet eller dettes nærhed for elever, der har længere skolevej end: 2,5 km på klassetrin 6,0 km på klassetrin 7,0 km på klassetrin 9,0 km på 10. klassetrin Pligten gælder også for elever, der har kortere skolevej end ovenfor nævnt, når hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet (trafikfarlig vej). Der er gratis buskørsel for alle elever i kommunens folkeskoler og frie grundskoler. Der bevilges individuelt taxakørsel til elever i specialklasser. Taxikørsel/sygetransport med elever i kommunens uddannelsesinstitutioner med fx brækkede ben bevilges individuelt. Befordringsudgifterne i forbindelse med brug af eksterne kommunale og regionale tilbud dækkes af hjemkommunen. Det vil sige, at Aabenraa Kommune skal betale befordringen for elever uanset, om disse er skoleplaceret inden for eller uden for Aabenraa Kommunes grænser. I 2017 er der indregnet en besparelse på 0,083 mio. kr. i forbindelse med sparet transport til og fra Fjordskolen for beboere på Posekær, som bliver undervist på institutionen. Helårsvirkningen af besparelsen fra udgør 0,2 mio. kr. forudsætninger (1.000 kr.) Bef. af elever i grundskolen: Skolekort Taxikørsel Sygetransport 117 Bef. af elever i spec.skoler: Regionale spec.skoler 98 Komm. eksterne spec.skoler 786 Komm. interne spec.skoler Godkendt budget Specialundervisning i regionale tilbud Specialundervisningsområdet er lovgivningsmæssigt placeret i folkeskolelovens Visse regionale tilbud har en ekspertise, som ikke er til stede i Aabenraa Kommunes eget regi eller i de tre øvrige købstadskommuner i Sønderjylland. Eksempler på dette kan være Fredericiaskolen og Ålborgskolen (døve) og synscenter-refsnæs (blinde). 212

218 Børne- og Uddannelsesudvalg Elevtal 2016 Elevtal budget Elevtal budget - Takst pr. elev (1.000 kr.) (1.000 kr.) forudsætninger Specialskoler 1,9 2,0 2, Objektiv finansiering 72 Godkendt budget I 2017 er der to elever på regional specialskole. Derudover er der udgifter vedrørende korte forløb i forbindelse med udredning af elevers behov. I forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet er en del af udgiften til objektiv finansiering - dvs., de faste beløb som kommunen betaler for opretholdelse af tilbud i regionerne overgået til socialstyrelsen. Der er aftalt en årlig efterregulering, såfremt det overførte beløb viser sig at være for stort. Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud Specialundervisningsområdet er lovgivningsmæssigt placeret i folkeskolelovens Aabenraa Kommune har en kommunal specialskole Fjordskolen. Andre kommuners benyttelse af Fjordskolen udgør ca. 30% af de indskrevne elever. Aabenraa Kommune har tilsvarende elever gående i andre kommuners specialskoler samt i interne skoler. Nedennævnte tabel indeholder nettoudgiften til kommunens egne elever, som går på kommunens egne specialskoler og specialskoler udenfor kommunen. Ca. 1/3 af kommunens interne skolers elever kommer fra andre kommuner. Øvrige omkostninger udgør udgifter til administrationsomkostninger og drift af legetek. Puljen til specialtilbud er placeret under Folkeskoler. Denne pulje dækker forskellen mellem eksklusionsbeløbet og prisen på de enkelte specialundervisningstilbud uden for folkeskolen. Alle centrale midler vedrørende specialundervisning er samlet og bliver fordelt ud fra denne pulje. Med henvisning til, at Fjordskolen flyttes til Kruså, er der indregnet en forventet besparelse på bygningsdrift på 0,5 mio. kr. i og frem. forudsætninger Elevtal 2016 Elevtal budget Elevtal budget - Takst pr. elev (1.000 kr.) (1.000 kr.) Specialskoler Specialskoler, sfo Interne skoler på oph.steder Øvr. omkostninger Godkendt budget Bidrag til statslige og private skoler I henhold til folkeskolelovens 33, stk. 2 skal børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri grundskole, i en statsskole eller i en gymnasieskole, ikke deltage i folkeskolens undervisning. Jf. friskolelovens 26 skal kommunen for elevers undervisning på frie grundskoler, statslige og private skoler bidrage staten med et takstbeløb pr. elev optaget på skolen den 5. september 213

219 Børne- og Uddannelsesudvalg året før budgetåret. Endvidere skal der betales et takstbeløb for hver af de elever, der den 5. september året før budgetåret er optaget i en SFO tilknyttet den statslige eller private friskole. Taksterne til staten fastsættes på finansloven for og forventes at udgøre kr. pr. elev til skole og kr. til SFO. Der udbetales tilskud til de tyske institutioners SFO ere, beregnet efter tildeling efter SFO-takst forældrebetaling + bygningsdrift, svarende til året før budgetåret. forudsætninger Elevtal regnskab 2016 Elevtal budget Elevtal budget Elevtal budget Elevtal budget Takst (1.000 kr.) Privatskoler Privatskoler, sfo Støtte - privat sfo Tilsk. privat sfo Efterskoler og ungdomsskoler I henhold til folkeskolelovens 33, stk. 2 skal elever, der efter 7. klassetrin deltager i en undervisning, der svarer til folkeskolens i en godkendt efterskole, en husholdningsskole, en håndarbejdsskole eller en ungdomskostskole, ikke deltage i folkeskolens undervisning. For disse elever skal kommunen bidrage staten (Undervisningsministeriet) med et takstbeløb pr. elev optaget i en sådan skole pr. 5. september Taksterne fastsættes på finansloven for og forventes at udgøre kr. pr. elev pr. år. For elever på specialefterskoler betaler Aabenraa Kommune et tilskud til familien for at nedbringe deres udgifter til efterskoleopholdet. Familien betaler selv kr. for opholdet resten betales af Aabenraa Kommune og udgør i gennemsnit kr. pr. elev. forudsætninger Elevtal regnskab 2016 Elevtal budget Elevtal budget Elevtal budget Elevtal budget Takst (1.000 kr.) (1.000 kr.) Efterskoler , Heraf specialefterskoler , Godkendt budget Ungdommens uddannelsesvejledning I henhold til love om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, skal der tilbydes en institutions- og sektorafhængig vejledning af de unge. Denne skal i højere grad end tidligere målrettes unge med særlige behov for vejledning, og målet er at begrænse fravalg og omvalg af uddannelse. Ungdommens uddannelsesvejledning er omfattet af dialogbaseret aftalestyring med overførselsadgang. 214

220 Børne- og Uddannelsesudvalg I 2017 er der etableret et 2-årigt pilotprojekt om mentorstøtte til unge på ungdomsuddannelser. Projektet er ligeligt finansieret mellem Arbejdsmarkeds-, Social- og Sundheds- og Børne- og Uddannelsesudvalgene og der tilføres samlet 1,131 mio. kr. til UU. På baggrund af gymnasiereformen, som bevirker øgede krav til uddannelsesparathed, kompenseres Aabenraa Kommune med 0,077 mio. kr. Dette sker i forhold til merudgifter i forbindelse med vejledning af flere ikke-uddannelsesparate i klasse. Det samlede budget vedrørende UU udgør i 6,075 mio. kr. Udover budgettet til UU er der afsat 1,079 mio. kr. til vejledning og administration af erhvervsgrunduddannelser (EGU). Det samlede EGU-område varetages af Ung Aabenraa. Specialpædagogisk bistand til børn I henhold til folkeskolelovens 4 tilbyder folkeskolen specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Kommunen betaler den objektive finansiering til regionerne. Dvs. faste beløb for blandt andet opretholdelse af specialpædagogisk tilbud for småbørn i regionerne. Specialpædagogisk bistand til voksne tet vedrørende almen voksenundervisning for unge under 18 år (AVU) i Børn og Skole varetages af Ungdomsskolen. Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov omfatter særlig tilrettelagt undervisning (STU) til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov med henblik på, at disse opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. Opgaven varetages af STU Aabenraa under Ung Aabenraa. Af nedennævnte tabel fremgår budgetforudsætninger for STU Aabenraa. forudsætninger Elevtal regnskab 2016 Elevtal budget Takst (1.000 kr.) (1.000 kr.) STU-forløb i off. regi STU-forløb i privat regi Øvrig drift 652 Godkendt budget Ungdomsskolen Ungdomsskolen tilbyder unge mellem 13 og 18 år undervisning i en lang række fag og fritidsaktiviteter med udgangspunkt i de unges ønsker og behov. 215

221 Børne- og Uddannelsesudvalg Dagundervisning tilbydes i A-klassecentrene i Aabenraa og Tinglev, Akutklassen, Slusen og U2 (modtageklasse). Kommunens streetworkere er organiseret i Aabenraa Ungdomsskole. De varetager kontakten til de unge, som fx har spørgsmål til livet, problemer med venner eller forældre, stoffer eller bare har brug for en snak med en voksen, der har tid til at lytte. SSP er et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi. Gennem en aktiv kriminalpræventiv indsats medvirkes der i SSP-regi til, at Aabenraa Kommune opleves som et trygt sted at bo, færdes og vokse op i. Der er beregnet en reduceret tildelingstakst for de første 14 elever i A-klasser til 0,150 mio.kr. pr. elev. Dermed er taksten den samme for alle elever. Besparelsen udgør 0,125 mio. kr. i 2017 og 0,3 mio. kr. fra og frem. I fortsættelse af budgetbehandling for 2016, blev det besluttet at reducere Ungdomsskolens budget med 1,050 mio. kr. i og frem. 216

222 Børne- og Uddannelsesudvalg Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Tj.mandspension til ØU Besp. ifm. udbud ifm. multifunktionsmaskiner Obj. tekn. korr. - Folkeskoler Tekn. korr. - tjenestemandspensioner 404 Skoler, Forsikringspræmier Projekt Sund skole -116 L&C - ændret adgang gymnasie -188 Tilskud til specialefterskoler, reduktion Regulering elevtal folkeskoler -437 Regulering elevtal privatskoler Regulering elevtal privatskoler sfo -45 Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Projekt SundSkole fra KFU Besp. ifm. udbud ifm. kontormøbler Adm. nulstilling af konti Obj. tekn. korr. - Privatskoler Obj. tekn. korr. - Privatskoler SFO Obj. tekn. korr. - Efterskoler Obj. tekn. korr. - SFO Obj. tekn. korr. - PPR Mentorstøtte på ungdomsudd Skoler, Udmøntning integrationspuljen EGU - vejledning og administration L&C - ikke-uddannelsesparate L&C - mobning L&C - forhøjet statstilskud frie grundskoler Sammenhængskraft på tværs af specialcentre Ventilationsanlæg på Løjt Kirkeby Skole 800 Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

223 Børne- og Uddannelsesudvalg Dagtilbud (serviceudgifter) Området omfatter funktionerne: Fælles formål Dagpleje Daginstitutioner Tilskud til privatinstitutioner Dagtilbud (serviceudgifter) Regnskab 2016 Opr. budget kr. i -priser Fælles formål Dagpleje Daginstitutioner Tilskud til privatinstitutioner Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Øvrige områder 77% Dagtilbud 23% Private institutioner 20% Dag institutio ner 46% Fælles Formål 13% Dagpleje 20% Rammebetingelser Dagtilbud er jf. Dagtilbudsloven 1 stk. 2 forpligtiget til så vidt muligt at tilbyde forældre pasning af deres børn, så familierne frit kan tilrettelægge deres arbejds- og familieliv. Dagtilbud har budgetgaranti fra Økonomiudvalget, idet dagtilbud ved bevillingskontrollen 30/9 får en positiv eller negativ tillægsbevilling svarende til mere/mindre indskrivningen i forhold til det budgetterede børnetal. Reguleringen sker med de tekniske korrektioner, som er de fremskrevne nettoudgiftssatser for de forskellige tilbud. Ca. 63 % af dagtilbuds budget ligger ved aftalestyrede enheder, som hver for sig har ansvaret for deres tildeling. De aftalestyrede enheder kan indenfor deres ramme frit disponere over deres budget. Forældrebetalingstaksterne er beregnet jf. retningslinjerne i Dagtilbudsloven, der opkræves 25 % af bruttodriftsudgiften. 218

224 Børne- og Uddannelsesudvalg Overordnede målsætninger (vision, mål og indsatser) Dagtilbud skal medvirke til at skabe en god barndom for børn i Aabenraa Kommune, og dermed danne et solidt fundament for deres ungdoms- og voksenliv. En god start på livet er ofte afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Centralt for det gode liv er dét at være del af et fællesskab - det betyder at dagtilbuddene arbejder med at skabe gode og robuste fællesskaber for børnene med fokus på børnenes læring, trivsel og udvikling. Det stiller krav om høj kvalitet og faglighed i kommunens dagtilbud. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Der arbejdes videre med Byrådets strukturbeslutning fra juni I og i første halvdel af, vil der være fokus på byggeriet i Rødekro, hvor børnene fra Børnehuset Rødekro og Børnehuset Fladhøj samles i en ny daginstitution ved Hærvejsskolen. I den sydlige del af kommunen påbegyndes planlægningen af en ny daginstitution i tilknytning til Lyreskovskolen i Bov. Det forventes at institutionen skal dække hele Lyreskovskolens distrikt med undtagelse af Holbøl-området (daginstitutionen Svalen), ligesom det forudsættes, at der skal opretholdes et institutionstilbud i Padborg by. Byrådet har tildelt 3 mio. kr. ekstra til øget kvalitet til dagtilbudsområdet fra Børne- og Uddannelsesudvalget har besluttet, at Byrådets bevilling fordeles til dagtilbuddene efter børnetal og anvendes til understøttelse af udvalgets indsatsområder, herunder bl.a. implementering af en målrettet sprogpraksis i alle dagtilbud, med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget. Sprogindsatsen vil løbende blive udviklet og kvalificeret og understøttet, bl.a. med uddannelse og konkret sparring. Målet er, at alle dagtilbud ved udgangen af har implementeret en målrettet sprogpraksis med baggrund i forskningsbaserede erfaringer. Som et andet indsatsområde for 2017/ arbejder dagtilbuddene med at styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området. Indsatsområderne indgår i virksomhedsaftalerne med alle daginstitutioner og de efterfølgende dialoger. Aabenraa Kommune er udvalgt til at deltage i forskningsprojektet Vi lærer sprog i vuggestue og dagpleje. Projektet kører fra Dagplejen og alle daginstitutioner med børn i alderen 0-2 år deltager i projektet, som bl.a. omfatter efteruddannelse af alt pædagogisk personale, der arbejder med børn i denne aldersgruppe. I alt ca. 750 børn får mulighed for at styrke den tidlige udvikling af deres sprog. Målet med projektet er at få sikker viden om, hvordan Dagtilbud bedst kan understøtte børnenes sprogudvikling. forudsætninger Fra og med budget 2017 oprettede Økonomiudvalget en demografipulje, hvor tekniske korrektioner fra områder, hvor børnetallet stiger, bliver akkumuleret. I alt er der i demografipuljen på Dagtilbudsområdet til hensat ca. 6,36 mio. kr. svarende til 75 børn. For at vise et retvisende billede af Aabenraa kommunes forventninger til aktiviteten og de afsatte ressourcer, er budgettet på demografipuljen og antallet af børn der ligger til grund herfor indregnet i de beskrevne takster og tabeller. 219

225 Børne- og Uddannelsesudvalg I forventes effekten af det stigende fødselstal, at vise sig ved et stigende antal passede småbørn, hvorimod de små årgange i forventes at reducere antallet af passede børnehavebørn. Økonomiudvalget pålagde på mødet den 13. september 2016 Dagtilbud en rammebesparelse på 1,2 mio. i 2017 og overslagsår. Besparelsen var forudsat udlignet af et forventet kommende statstilskud Bedre dagtilbud, som var på finanslovsforslaget for Tilskuddet er nu vedtaget for, men tilskuddet er øremærket forskellige tiltag, og skal høj i grad søges fra centrale puljer. Rammebesparelsen er håndteret på B&U udvalgets møde den 9. august tet til PAU elever er tilpasset den nye dimensionering på 6 nye elever årligt. Forsinkelse af især en ny daginstitution i Aabenraa Syd, betyder at de forventede strukturgevinster på hhv. 1 og 2 mio. kr. i og ikke når at blive realiseret. Ved budgetforliget blev Dagtilbud kompenseret for forsinkelsen, med 1 mio. i og 1,3 mio. i. Regeringsaftalen har med Lov & Cirkulæreprogrammet tilført Dagtilbud kr. i og frem. tet er kompensation for ændring af Dagtilbudsloven af 3. maj 2017, og vedr. bl.a. udvidelse af sprogstimuleringstilbud. forliget -21 har tilført Daginstitutionsområdet årligt netto 2,5 mio. kr. Puljen er på udvalgsmøde i november 2017 udmøntet til daginstitutionsområdet. Takster afledt af denne udmøntning er tilrettet i nærværende bemærkninger. Fælles formål Tilskud til privat pasning: Årets tilskud pr. barn jf. Dagtilbudslovens 80 udgør kr. tet reguleres for mere-mindre indskrivning med en teknisk korrektion på kr. pr. barn. I budgetteres der med 165 børn i privat pasning. Mellemkommunal afregning, her samles indtægter og udgifter til børn, som bliver passet i eller fra en anden kommune. Udvidet morgenåbning, derfra tildeles budget til de institutioner, hvor forældre har ønske om morgenåbning ud over den gældende åbningstid. Der er forældrebetaling for denne service på 185 kr./mdr. for op til 2,5 time/uge og 350 kr./mdr. for op til 5 timer/uge. Intranet Dagtilbud, herfra betales den løbende drift af det fælles Intranet for Dagtilbud. Søskendetilskud gives til familier med mere end ét barn i et dagtilbud, SFO eller i privat pasning. Søskendetilskud betyder, at der opkræves fuld takst for det dyreste tilbud, og kun halv takst for tilbud til søskende. Udgiften til søskendetilskud forventes at blive 8,5 % af forældrebetalingerne i daginstitutionerne og 6,5 % i dagplejen. Specialpædagogkorpset er en aftalestyret enhed, som arbejder med børn med specielle behov. Udgiften budgetteres på fælleskontoen for at korpset kan yde en målrettet fleksibel støtte, uanset hvor det enkelte støttekrævende barn er indskrevet. Tosprogsteamet arbejder med de børn der har et andet modersmål end dansk. 220

226 Børne- og Uddannelsesudvalg Specialpædagogerne og Tosprogsteamet yder i gennemsnit kr. i støtte pr. barn i Dagplejen og Daginstitutionerne jf. Dagtilbudslovens 4, stk. 2. Udvikling/sprogs budget går til en generel udvikling af dagtilbudsområdet, samt til arbejdet med børn, som kræver ekstra støtte vedrørende deres sproglige udvikling. Integrationspuljen er Dagtilbuds andel af udmøntningen af Integrationspuljen ved bevillingskontrollen 31/ tet fordeles ud fra det registrerede antal børn med flygtningestatus i de enkelte institutioner i første halvår Pulje til PAU elever: I er antallet af PAU elever dimensioneret til 6 elever. tet er dannet af indskud fra Dagtilbud, Skole og undervisning, Børn og Familie og Social og Sundhed. Udgifter til PAU elever på dagtilbud, skoler og institutioner betales af Dagtilbud fra dette budget, et evt. merforbrug afregnes efterfølgende med de øvrige 3 områder Strukturpulje: På denne konto bliver besparelser og gevinster vedr. omlægning af strukturen på daginstitutionsområdet placeret. ter til fællestillidsrepræsentanter og centralt placerede konsulenter mv. forudsætninger Regnskab 2016 Opr Tilskud til privat pasning Mellemkommunal Udvidet åbningstid Intranet Dagtilbud Søskende tilskud Specialpædagogkorps Udvikling/Sprog Integrationspulje To sprogs team Pulje til PAU elever Pæd. Konsulent (sekretariat) Tillidsmand Struktur pulje Mere pæd. personale Bedre dagtilbud kr. i 2017 prisniveau Andet Fælles formål i alt Dagplejen Dagplejen inkl. Ravsted Børneunivers og Hovslund Børneunivers er i normeret til 471 børn. Hos hver dagplejer drages der dagligt omsorg for ca. 4 børn og op til 5 børn, når andre dagplejer er på ferie, kurser eller syge, eller i kortere perioder på en 5 børns kontrakt. Dagplejen er en aftalestyret enhed. Dagplejens budget reguleres hvert kvartal for meremindre indskrivning i forhold til det budgetterede børnetal. 221

227 Børne- og Uddannelsesudvalg Til regulering af dagplejens budgetter udløser nærværende budget nedenstående takster: Dagplejens nøgletal kr. pr. barn Variable til regulering i løbet af året Børnevariabel pr. barn pr. år Administration pr. barn pr. år Den tekniske korrektion fra Økonomiudvalget er på netto kr. pr. barn, samt kr. pr. barn til tilsyn. Jf. Fordelingsmodellen får alle dagplejebørn samme tildeling, uanset i hvilket regi dagplejeren er ansat. Ikke alle omkostninger er variable i forhold til antallet af dagplejebørn, derfor bliver der i fordelingsmodellen arbejdet med to begreber Øvrige omkostninger og Børnevariable tet til øvrige omkostninger ligger i den store dagplejes ramme, hvorfra Universerne vil få deres andel, hvis de afholder nogle af disse omkostninger. F.eks. til børn med særlige behov, som i nogle tilfælde tildeles dobbelt takst. Øvrige omkostninger omfatter: Bygningsudgifter til f.eks. legestuer. FTR dækker omkostningerne forbundet med en fælles tillidsrepræsentant PAU dækker omkostninger til dækning for dagplejer der, jf. fast aftale, tager en Pædagogisk Assistent Uddannelse. Pulje til handicappladser (15 * tildelingstakst) dækker omkostninger til dagplejernes tillæg for børn med særlige behov. Tilsyn private Udgifter til tilsyn og godkendelse af private børnepassere. Den tekniske korrektion på kr. pr. barn i privat pasning er parkeret på demografipuljen under ØU, og er forudsat indregnet den samlede tekniske korrektion til dagtilbud 30/9. Børnevariable omfatter bl.a.: Løn og administration omfatter lønomkostningen til ledelse, tilsynsførende/pædagoger, kørsel og telefon. Tilsyn omfatter udgifter til tilsyn og godkendelse af dagplejere. Løn dagplejere omfatter lønomkostninger til dagplejere inkl. sygdom, tomme pladser og vikarer. Dispositionsvederlag omfatter omkostninger til gæstedagpleje ved ferie, fridage og sygdom. Personaleomkostninger omfatter omkostninger til uddannelsesaktiviteter samt møder. Børnerelaterede omkostninger omfatter omkostninger tilknyttet børnene og deres behov, fx legetøj og barnevogne. Beløbet til børnevariable skal som udgangspunkt dække institutionens/områdets direkte omkostninger til at udføre opgaven med at passe barnet. På funktionen budgetteres endvidere økonomisk og pædagogisk friplads, som beregnes ud fra forældrenes indkomst og barnets behov. Med baggrund i det opgjorte forbrug januar-september 2017 er budgettet til økonomiske fripladser er sat ned fra 28,5 % i 2017 til 26,3 % af forældrebetalingen i. 222

228 Børne- og Uddannelsesudvalg Børnetal og økonomi for Dagplejen : forudsætninger Regnskab 2016 Antal børn Variable pr. barn 1000 kr. Øvrige omk. Dagplejen Hovslund Ravsted Institutionernes bruttobudget i alt Forældrebetaling pr. år Friplads, % andel af forældrebetaling 21,5 % 27 % Nettobudget i alt Demografipulje Godkendt budget Daginstitutioner Primo er der 24 kommunale og selvejende daginstitutioner og 5 Universer i Aabenraa kommune, alle 29 enheder er aftalestyrede. Der bliver passet børn på 34 adresser. I budgettet er demografi reguleringen til de områder, hvor børnetallet er stigende, placeret i en central pulje under Økonomiudvalget. For at vise et retvisende billede af Aabenraa kommunes forventninger til aktiviteten og de afsatte ressourcer hertil, er budgettet på demografipuljen og antallet af børn, der ligger til grund herfor, indregnet i de beskrevne takster og tabeller. Daginstitutioners budget beregnes i henhold til gældende tildelingsmodel. Institutionerne tildeles budget til det antal børn de forventer at have i, hvorefter der hvert kvartal reguleres for det realiserede børnetal. Tildelingen til den enkelte institution består af de faste budgetter til bygninger mv. og en række variable, som bliver tildelt forholdsmæssigt ud fra det budgetterede børnetal. Ikke børnevariable budgetter Bygningsdrift dækker udgifter til bygningsvedligehold (ude, inde og udenoms), Forsikringer og skatter, Rengøring (fastsat serviceniveau efter opmåling og udbud) og El og varme (gennemsnitligt forbrug fremskrevet). Forsikringer, vand og renovation tildeles efter de faktiske udgifter, dog tilpasset det fastsatte serviceniveau jf. administrationsgrundlaget. Administration bliver beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Den udgør op til 2,1 % alt efter hvilke opgaver institutionen får lavet i andet regi. tet bliver reguleret i forhold til det realiserede børnetal ultimo året. Bæredygtighedstillæg bliver tildelt de institutioner, der har under 40 børn i 1. kvartal i året forud for budgetåret (her 1. kvartal 2017). 223

229 Børne- og Uddannelsesudvalg Daginstitutioner nøgletal drift kr. pr. m2 Bygninger tildeling netto Drift og vedligehold pr. m2 21,61 Udenoms-areal pr. m2 11,29 Indvendig vedligehold pr. m2 49,33 Kælder vedligeholdelse pr. m2 36,41 Børnetalsvariable budgetter Rammeudvidelsen fra Bedre kvalitet i dagtilbud fra 2014 på netto 4,786 mio. kr. bliver fordelt forholdsmæssigt på det budgetterede børnetal. Ud fra børnetal og socioøkonomiske nøgletal fordeles der netto 3,15 mio. kr. til inklusion. I forbindelse med budgetforliget for budget 2016 fik Dagtilbud 3 mio. kr. som fordeles ligeligt på alle børn i et dagtilbud, i udgør institutionernes andel netto 1,734 mio. kr. Daginstitutionernes andel af budgettet fra statspuljen mere pædagogisk personale i dagtilbud på netto 1,607 mio. kr. er ligeledes fordelt ligeligt på alle børn. Restvariable. Beregningen af den restvariable tildeling sker ved at fordele det resterende bruttobudget, på 0-2 års og 3-5 års børn med en faktor 1 til 0,51. (Hvis et 0-2 års får kr. får et 3-5 års kr.) I det restvariable budget indgår dermed også forældrebetalingen af ovenstående puljer og ikke børnevariable tildelinger. Til regulering af institutionernes budgetter udløser nærværende budget nedenstående takster: Andel af budget fordelt pr. barn kr. pr. barn Bedre kvalitet i Dagtilbud pr. barn forlig 2016 pr. barn Mere pædagogisk personale 2017 pr. barn Inklusion fordelt pr. barn Inklusion fordelt på socioøkonomi pr. barn Variable til regulering i løbet af året Restvariabel pr. 0-2 års barn Restvariabel pr. 3-6 års barn Udvidet åbningstid pr. ½ time/år Den tekniske korrektion som Dagtilbuds budget reguleres med fra Økonomiudvalget er netto kr. for 0-2 års og kr. for 3-5 års børn. På funktionen budgetteres endvidere økonomisk og pædagogisk friplads, som beregnes ud fra forældrenes indkomst og barnets behov. tet til økonomiske fripladser er med baggrund i det opgjorte forbrug i perioden januar september 2017 sat ned fra 33,3 % af forældrebetalingen i 2017 til 31,2 % i. 224

230 Børne- og Uddannelsesudvalg Børnetal og økonomi for Daginstitutionerne : Antal børn 1000 kr. forudsætninger Regnskab 2016 Variable pr. barn Øvrige omk. Småbørn 0-2 år Børnehave børn 3-5 år Daginstitutionernes bruttobudget i alt Forældrebetaling 0-2 år Forældrebetaling 3-5 år Friplads, % andel af 31,8 % forældrebetaling Netto budget Netto budget fordelt Nettobudget 0-2 år Nettobudget 3-5 år Netto Demografipulje forligspulje Godkendt budget Til Danmarks Statistik indberettes årligt de vægtede gennemsnitlige nettodriftsudgifter for en fuldtidsplads. Nettodriftsudgiften for et 3 5 års barn er kr. Nettodriftsudgiften for et 0 2 års barn er beregnet til kr., det beregnes som et vægtet gennemsnit af udgifterne til et dagplejebarn og et 0 2 års barn i en daginstitution. I nogle institutioner har forældrebestyrelserne valgt, at børnene skal have frokost jf. Dagtilbudslovens 16, stk. 1. Forældrenes egenbetaling udgør i op til 491 kr./mdr. i 11 mdr. i alt op til kr./år. Den enkelte institutions tilbud og egenbetaling for madordningen kan findes på Aabenraa kommunes hjemmeside. Tilskud til privatinstitutioner Daginstitutioner kan efter dagtilbudsloven etableres og drives af en privat leverandør. Privatinstitutioner drives på basis af en godkendelse fra kommunalbestyrelsen. Der ydes fripladstilskud og søskendetilskud til privatinstitutioner efter samme regler som for de kommunale og selvejende daginstitutioner. Grundlag for tilskud til de danske privatinstitutioner: Tilskuddet, som privatinstitutionen modtager fra kommunalbestyrelsen pr. barn optaget i privatinstitutionen, er fastsat ud fra niveauet i kommunen og udgøres af summen af: Driftstilskud (dagtilbudslovens 36) Bygningstilskud (dagtilbudslovens 37) Administrationstilskud (dagtilbudslovens 38) Grundlag for tilskud til tyske privatinstitutioner under DSSV: Iflg. gældende bekendtgørelse om dags-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge 17, skal Kommunalbestyrelsen give et driftstilskud pr. barn, der optages i en godkendt privatinstitution, som oprindeligt er oprettet af det tyske mindretal. Tilskuddet beregnes på grundlag af det senest kendte regnskabsår for kommunens selvejende daginstitutioner fra det tyske mindretal med børn i samme aldersgruppe. 225

231 Børne- og Uddannelsesudvalg Pr. 1. oktober 2011 er alle daginstitutioner oprettet af det tyske mindretal i Aabenraa kommune blevet privatiseret. Beregningsgrundlaget er dermed det oprindelige budget 2010 svarende til det sidste afsluttede regnskabsår. Tilskuddet fremskrives hvert år med KL s prisog lønfremskrivning, og reduceres med årets kommunale forældrebetaling. Takster, tilskud og børnevariable mv. er beregnet ud fra dagtilbuds tildelte nettobudget, fordelt på det antal 0-2 års og 3-5 års børn nettobudgettet er beregnet ud fra. Børnetal og økonomi for Privatinstitutionerne i : Antal børn 1000 kr. forudsætninger Regnskab 2016 Takst pr. barn Privatinstitution DSSV Privatinstitution DSSV Privatinstitution Privatinstitution Friplads Momsrefusion (5 %) Netto budget i alt Demografipulje Godkendt budget Nærværende budget udløser nedenstående takster pr. år: Privat institutioner takster/år kr. pr. barn Variable til regulering i løbet af året Danske private pr. 0-2 års barn pr. år Danske private pr. 3-6 års barn pr. år DSSV private pr. 0-2 års barn pr. år DSSV private pr. 3-6 års barn pr. år Tilskuddet kan ikke sammenlignes med de kommunale og selvejendes institutioners reguleringstakst. Dels fordi tilskud til bygningsdrift og administration indregnet i taksten, og dels fordi private institutioner selv opkræver forældrebetalingen. Den tekniske korrektion som Dagtilbuds budget reguleres med fra Økonomiudvalget er for Danske privatinstitutioner netto kr. for 0-2 års og kr. for 3-5 års børn. For DSSV institutioner er den tekniske korrektion netto kr. for 0-2 års og kr. for 3-5 års børn. 226

232 Børne- og Uddannelsesudvalg Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Besp. ifm. udbud ifm. multifunktionsmaskiner Besp. ifm. udbud ifm. kontormøbler Obj. tekn. korr. - Dagpleje Obj. tekn. korr. - Dagpleje tilsynsførende -38 Obj. tekn. korr. - Daginstitutioner 3-5 år Obj. tekn. korr. - Private tyske dagins. 0-2 år Obj. tekn. korr. - Støttepædagogkorpset Dagtilbud, forsikringspræmier Dimensionering PAU elever Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Løn adm budget Bakkehuset Obj. tekn. korr. - Private tyske dagins. 3-5 år Dagtilbud, udmøntn. Integrationspuljen L&C - sprogstimulering og privat pasning Normeringsløft i daginstitutioner Nulstilling strukturpulje dagtilbud Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

233 Børne- og Uddannelsesudvalg Børn og Familie (serviceudgifter) Området omfatter Andre faste ejendomme Produktionsskoler Indtægter fra den centrale refusionsordning Opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Plejefamilier Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge Særlige dagtilbud og særlige klubber Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Kontaktperson- og ledsagerordninger Børn og Familie (serviceudgifter)*) Regnskab 2016 Opr. budget kr. i -priser Andre faste ejendomme Produktionsskoler Indtægter fra den centrale refusionsordning (A) Opholdssteder m.v. for børn (B) Forebyggende foranstaltninger Plejefamilier (C) Døgninstitutioner (D) Sikrede døgninstitutioner (E) Særlige dagtilbud og klubber Rådgivning og rådg.inst Kontakt- og ledsagerordning Politikområde i alt *) Specifikation fremgår af budgetforudsætninger jvf. bogstavtilknytning. Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet 228

234 Børne- og Uddannelsesudvalg Overordnede målsætninger (vision, mål og indsatser) Sund Opvækst - Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik - som Byrådet vedtog den 29. august 2012, opstiller en række ambitiøse mål for, hvordan vi i Aabenraa Kommune kan skabe de bedst mulige rammer for, at børn og unge kan trives, lære og udvikle sig. Denne trivsel, læring og udvikling hos børn og unge, er kerneopgaven i Børn og Familie. Børn og Familie er afgrænset til aldersgruppen fra 0 17 år samt efterværn for de 18 til 22- årige og området varetager Aabenraa Kommunes forpligtelser for de berørte børn og unge, efter bestemmelserne i Lov om Social Service. Institutionerne der er tilknyttet Børn og Familie i Aabenraa Kommuner omfatter Familie- og Ungecentret, Rønshoved og Børnehandicapområdet. Familie- og Ungecentret har som overordnet formål, at forebygge problemudvikling i familier og hos den unge, gennem en tidlig sammenhængende indsats med henblik på at gøre dem i stand til at fungere selvstændigt uden hjælp. For at opfylde dette formål tilbyder centret en lang række forskellige ydelser, såsom familiebehandling, mødregrupper, ungebaser mv. Rønshoved er Aabenraa Kommunes center for udsatte børn og unge samt deres familier, hvor behandling, observation og udredning af barnet/den unge og familien finder sted. I tilknytning, og til dette, findes Støttet og Overvåget Samvær, Børnehuse, aflastningstilbuddet Udsigten, Hus til Ung, Hyblerne samt forskellige individuelle udslusnings- og støtteformer, kaldet hjemmebaserede løsninger. Alle med det formål at få børnene/de unge og familierne i udvikling og trivsel. Børnehandicapområdet i Aabenraa Kommune udgøres af børne- og ungeinstitutionen Posekær samt Børnehuset Lille Kolstrup, som består af en børnehave og en aflastningsdel. Posekær er et døgntilbud for børn og unge fra 0-18 år, med svære fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Børnehaven i Børnehuset Lille Kolstrup er et dagtilbud til handicappede børn fra 0-7 år, mens aflastningen er en døgninstitution, der tilbyder aflastning til handicappede børn og unge fra 0-18 år. Udover visitation til Aabenraa Kommunes egne tilbud visiteres borgere, der er tilknyttet Børnog Families regi, til tilbud i andre kommuner afhængig af behov og muligheder. I 2015 vedtog Børne- og Familieudvalget anbringelsesgrundlag samt serviceniveau for efterværn og udslusning. Dette betyder, at borgere med et behov for særlig støtte skal opleve en tidlig kommunal indsats, der imødekommer borgernes behov hurtigt. Anbringelse kan dog kun komme på tale, hvis mulighederne for forebyggende foranstaltninger er udtømte. Alle anbringelser træffes endeligt af kontorlederen for myndighed på baggrund af de drøftelser, der har fundet sted i Fagligt Forum. Børne- og Familieområdet arbejder løbende på at styrke samarbejde og forebyggelse, med henblik på at undgå anbringelser og deraf afledte udgifter. 229

235 Børne- og Uddannelsesudvalg Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Den forebyggende indsats på Børn- og Familieområdet evalueres, da der har vist sig et behov for øget fokus på resultatmåling og implementering af evidensprogrammer. I omstillingen indgår resultatet af Socialstyrelsens og Ankestyrelsens screening af myndighedsområdet sammen med det igangværende samarbejde med VISO. Omstillingen tager udgangspunkt i det der allerede findes, og i ting, der virker. Indsatserne skal synliggøres, dokumenteres og vurderes i forhold til forskningsresultater og eksisterende viden om evidens, ligesom der skal sikres samarbejde med Sundhedsplejen, Misbrugscentret og Aabenraa Kommunes sociale- og arbejdsmarkedsmæssige indsatser for forældrene. Formålet med en omstilling af foranstaltningsområdet for børn, unge og familier er: At skabe sammenhæng i indsatsen for børn, unge og familier samt for medarbejdere og ledelse. At skabe sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af organisationen, både vedrørende myndighedsopgaven og udføreropgaven. At skabe og udvikle en faglig kvalitet i opgaveløsningen indenfor den givne økonomiske ramme. At skabe sammenhæng i Børn og Families ledergruppe, hvilket kan ske ved at ledere af myndighedsområdet og ledere af institutionsområdet indgår i ledergruppen og den fælles mødevirksomhed. At institutionslederne deltager i visitationsmøderne, således at det tværgående samarbejde omkring den fremtidige indsats i en sag allerede starter på visitationstidspunktet. At udvikle et bredt samarbejde med normalområdet. Formålet med omstillingen og investeringsstrategien er altså bl.a. en øget nærhed til myndighedsrådgiverne, så der kan skabes ejerskab om resultater og dokumentation på enkeltsagsniveau. Alle forventes at bidrage til opfyldelse af målene i barnets handleplan; herunder barnets læring, udvikling og trivsel under og efter anbringelsen - dette gælder også ved forebyggende foranstaltninger. Der skal følges op på foranstaltninger hyppigere end de lovbundne to gange om året, hvilket dog ikke må resultere i en væsentlig forøgelse af bureaukratisk dokumentation. Fokus er at sikre forandring for barnet, evt. skift af foranstaltning, hvis det ikke er virksomt. I forhold til det økonomiske aspekt er der i forlængelse af ovenstående mulighed for, at prioritere og flytte ressourcer derhen hvor de er mest nødvendige. I får en pose penge for budgetåret og løser de opgaver der kommer - i stedet for pris- og mængdeforhandlinger hver gang behovene ændrer sig. Dette indebærer et fælles ansvar for prioritering indenfor de givne økonomiske rammer. Overordnet set forventes de belyste tiltag at resultere i en øget nærhed til normalsystemet, så der kan skabes samlede løsninger med bidrag fra institutioner, skoler, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund. 230

236 Børne- og Uddannelsesudvalg Fra 2017 etableres Aabenraa-modellen, hvor formålet er: At der foretages en mere tæt opfølgning på indsats og effekt af anvendte foranstaltninger i familier. Det skal være muligt gennem en målrettet indsats at gøre brug af den rigtige indsats, og via mere tæt opfølgning på de enkelte sager gøre brug af mindre indgribende foranstaltninger. Mindre indgribende foranstaltninger er ofte billigere. Forskning viser at mindre indgribende indsatser giver større effekt for barnet. Hovedsigtet er at gøre brug af de rigtige foranstaltninger i de enkelte familier, således at familien i større omfang bliver selvhjulpen. For at kunne realisere modellen vil der være behov for at foretage en opnormering af sagsbehandlere, således at sagstallet bliver reduceret. Investeringen afholdes kto6 (ØK) og besparelse opnås på kto 5 (BUD). I takt med at der opnås resultater, så antallet af sager i Børn og Familie falder, reduceres normering igen. Målene for omlægningen er: En ændring af indsatserne i retning ned ad indsatstrappen. Dvs.: o kortere og mere intensive forebyggende foranstaltninger og et mindre behov for anbringelser, o anbringelser i slægt, netværk og plejefamilier o færre, mere intensive og tidsmæssigt kortere institutionsanbringelser Højere grad af dokumenteret effekt af indsatser og foranstaltninger Det helt centrale element i omlægningen består i at bringe rådgiverne i myndighed tættere på familierne. De skal i langt højere grad end nu være i løbende kontakt med familierne og følge forandringsprocessen sammen med dem og med leverandørerne. Rådgiverne skal som udgangspunkt være aktive i alle sager hele tiden ikke kun i de sager, der larmer. Rådgiverne skal have bedre mulighed for at vurdere og justere målene for indsatserne og dermed styre retning og fokus. Foranstaltninger, der ikke giver de ønskede resultater, skal stoppes og erstattes af mere virkningsfulde, så familierne sikres den hjælp de har brug for. Det er forventningen, at med rådgivernes udvidede kendskab til familiernes behov, fokus på afgrænsede og klare mål og den tættere opfølgning på om indsatserne er virksomme, vil kunne skabe et mindre forbrug på foranstaltninger og indsatser, der modsvarer investeringen i Aabenraa-modellen. I modellen er der foretaget en oprustning af personale (anslået til 4 mio. kr./år) for at nå et sagstal pr. medarbejder, som andre kommuner har gode erfaringer med (25 sager/medarbejder). I vurderes om business-casens forudsætninger holder og investeringen stoppes, hvis arbejdet ikke har skabt de nødvendige forandringer for familierne. Der forventes følgende netto-udvikling i sagstyper i perioden 2017-: Anbringelse på institution Anbringelse i familiepleje Anbringelse i netværk mm. Hjemmebaserede indsatser Forebyggende tiltag reduceres med 4 sager reduceres med 16 sager reduceres med 10 sager reduceres med 72 sager reduceres med 77 sager 231

237 Børne- og Uddannelsesudvalg Den forventede økonomiske effekt af investeringen er en forventet mindreudgift til anbringelse og forebyggelse, som i de kommende år udgør: 2017 merudgift på 0,500 mio. kr. mindreudgift på 1,874 mio. kr. mindreudgift på 4,982 mio. kr. mindreudgift på 7,694 mio. kr. forudsætninger Udgiftsniveauet er altovervejende givet ved adskilte myndighedsbeslutninger for hver enkelt borger, som skal foretages i hver enkelt sag ud fra borgerens konkrete situation og særlige behov. Borgeren kan herefter anke kommunens beslutninger. Børn og Families institutioner finansieres ved takstindtægter fra andre kommuner og ved visitation af egne børn og unge til institutionerne, hvorfor institutionsbudgetterne løbende reguleres ved over- eller underbelægning. Anbringelser Døgninstitutioner for børn og unge er omfattet af kapitlerne 11, 13 og 26 i lov om social service: Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet ( 52, stk. 3, nr. 7) Anbringelse uden samtykke ( 58) Anbringelsessteder for børn og unge ( 66, nr. 6) Efterværn for unge over 18 år ( 76) Ifølge servicelovens 52, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller den unges særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse. Anbringelser defineres her som selve opholdsudgifterne, mens øvrige udgifter på området er udskilt under navnet andre anbringelsesrelaterede områder. Nedenstående tabel viser budgetforudsætningerne for sammenholdt med regnskab forudsætninger Regnskab 2016 Antal Gns. udgift på årsbasis kr. i -priser Plejefamilier (C) Netværksplejefamilier (C) Opholdssteder (B) Kost- og efterskoler (B) Eget værelse (B) Døgninst., handicap (D) Døgninst., adfærd (D) Sikrede døgninst. (E) Godkendt budget

238 Børne- og Uddannelsesudvalg Andre anbringelsesrelaterede udgifter Andre anbringelsesrelaterede udgifter er alle de udgifter der kan relateres til anbringelser, men som ikke er selve opholdsudgiften. Det omfatter blandt andet statsrefusioner, objektiv finansiering vedr. socialtilsyn og sikrede døgninstitutioner, advokatbistand og egenbetaling. Følgende tabel angiver budgettet i og overslagsårene kr. i -priser forudsætninger Advokatbistand ( 72) (B) Socialtilsyn, objektiv finansiering (C) Sikrede døgninst., obj. finansiering (E) Egenbetaling Opholdssteder mm. (B) Egenbetaling Døgninstitutioner (D) Flygtningerefusion (D) Særligt dyre enkeltsager (A) Støttet samvær (D) Godkendt budget Forebyggende foranstaltninger Forebyggende foranstaltninger er omfattet af kapitel 11 i lov om social service. Foranstaltningerne iværksættes i henhold til servicelovens 11, 50 a, stk.1, 52, stk. 1-2, stk. 3 (nr. 1-6 og 8-9), 52 a samt 54 og 54a. Hertil kommer 76, som omfatter unge i alderen år. Forebyggende foranstaltninger er et væsentligt redskab i arbejdet for at nedbringe antallet af anbringelser udenfor eget hjem, og bør ses i sammenhæng med anbringelsesudgifterne, da forebyggende foranstaltninger i et vist omfang er et alternativ til disse. Det sidste gælder frem for alt de alternative tilbud, som tilbydes personer, der i og for sig opfylder anbringelsesgrundlaget. Sådanne foranstaltninger omfatter følgende tilbudstyper under Rønshoved: Børnehusene Klinkbjerg og Grønningen, Hus til unge samt en enkelt af institutionens såkaldte fleksible ydelser. Nedenstående tabel angiver budgettet i og overslagsårene udspecificeret på områder kr. i -priser forudsætninger Forebygg. Foranst Støtte i hjemmet Alternativ til anbring Familiebehandling Døgnophold familie Aflastning Kontaktpersonordning Øvrige forebyggende Godkendt budget Andre områder under serviceloven Andre områder under serviceloven omfatter særlige dag- og klubtilbud, rådgivning og 233

239 Børne- og Uddannelsesudvalg rådgivningsinstitutioner samt kontakt- og ledsageordninger. Særlige dag- og klubtilbud dækker over Børnehuset Lille Kolstrups specialbørnehavepladser. I tabellen nedenfor angives budgettet for samt overslagsårene. forudsætninger Særl. Dagtilbud og klubber kr. i -priser Antal/takst 6,6/1.177 kr./døgn Kontakt- og ledsagerordninger Godkendt budget Produktionsskoler Fra 2017 indgår produktionsskoler under Børn & Families politikområde. Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb der er baseret på praktisk arbejde og produktion, med særligt henblik på, at deltagerne opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan. Undervisningsforløbet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende. Forløbet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Det kommunale bidrag til staten i 2017 udgør kr. pr. helårselev under 18 år og kr. pr. helårselev over 18 år. Bidraget til staten opkræves en gang årligt af Undervisningsministeriet og vedrører det forgangne kalenderårs faktiske aktivitet. Kommunen har ingen indflydelse på antallet af ordinære elever og dermed størrelsen af det samlede kommunale bidrag. Produktionsskoler er garanteret et grundtilskud af beliggenhedskommunen. Fra 2017 er der kun en produktionsskole i Aabenraa Kommune Meritten efter EFA-Syd Produktionsskole lukkede ved udgangen af Ved byrådsmødet pr. 27. december 2016 blev det vedtaget at tilbagekalde vedtægten for EFA Syd med virkning fra 1.1. I forbindelse med budgetvedtagelsen blev det besluttet, at der fra 2016 kun skulle være en produktionsskole i Aabenraa Kommune, og budgettet blev derfor reduceret med 0,5 mio. kr. svarende til et grundtilskud. Der er således kun grundtilskud til 1 produktionsskole i. Størrelsen af såvel de kommunale bidrag pr. årselev samt grundtilskuddet til produktionsskolerne fastsættes i forbindelse med vedtagelsen af finansloven. 234

240 Børne- og Uddannelsesudvalg Nedenstående tabel viser budgetforudsætningerne for sammenholdt med regnskab forudsætninger Regnskab 2016 Antal Takst pr. årselev kr. i -priser Personer under 18 år Personer over 18 år Fast ejendom Fast tilskud Godkendt budget I henhold til kommunens regelsæt om tekniske korrektioner, reguleres Børne- og Familieudvalget budgetmæssigt for eventuelle afvigelser mellem budget og forbrug angående bidragsbetalinger. Hvis opgørelsen kommer i tide, medtages forholdet i bevillingskontrollen pr. 31. marts og ellers sker det ved årets anden bevillingskontrol. Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Besp. ifm. udbud ifm. kontormøbler Børn/Fam., forsikringspræmier L&C - kontinuitet i anbringelsen -7-7 Familie og ungecenter Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Adm. nulstilling af konti Børn/Fam., udmøntn. Integrationspulje Posekær sundhedsfagligt område Rønshoved "Helikopteren" Ll. Kolstrup samarbejde Specialkorps Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

241 Børne- og Uddannelsesudvalg Skole og Undervisning (overførselsudgifter) Området omfatter Erhvervsgrunduddannelse (EGU) kr. i -priser Skole og undervisning (overførsel) Regnskab 2016 Opr. budget 2017 EGU Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet EGU 0% EGU 100% Øvrige områder 100% Overordnede målsætninger (vision, mål og indsatser) Formålet med erhvervsgrunduddannelser er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Erhvervsgrunduddannelsen skal tillige bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Pr. 1. juli 2016 er der etableret en tilskudsordning fra staten til private virksomheder, som indgår et praktikforløb med en egu-elev. Man arbejder med at få flere elever i privat praktik. I forbindelse med budgetgarantien er der tilført området 1,062 mio. kr. i. Dermed forventes der at være balance i budgettet. forudsætninger Et EGU-forløb er et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, der tager udgangspunkt i den unges evner, kvalifikationer, modenhed og interesser. EGU-eleven skal opnå personlige, sociale og faglige kvalifikationer, der giver grundlag for fortsat uddannelse eller beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 236

242 Børne- og Uddannelsesudvalg Udover budgettet til EGU er der afsat 1,091 mio. kr. til vejledning og administration af erhvervsgrunduddannelser på funktion Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det samlede EGU-område varetages af Ung Aabenraa og udgør 3,25 mio. kr. Af nedennævnte tabel fremgår budgetforudsætninger for EGU Aabenraa. forudsætninger Elevtal regnskab 2016 Elevtal budget Takst (1.000 kr.) (1.000 kr.) Skoleydelse 14 10, EGU-praktik forløb 20 16, Refusion -429 Godkendt budget Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: EGU - vejledning og adminstration Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning garanti Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

243 Børne- og Uddannelsesudvalg Børn og Familie (overførselsudgifter) Området omfatter Introduktionsprogram m.v Sociale formål forudsætninger Regnskab 2016 Opr. budget kr. i -priser Integrationsprogram og introduktionsforløb Sociale formål Politikområde i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Børn og Familie (overførsler) 1% Fordeling af udgifterne på politikområdet Introduktionsprogram og - forløb -2% Øvrige områder 99% Sociale formål 102% Overordnede målsætninger (vision, mål og indsatser) Overførselsudgifter på Børn og Familie består af områderne sociale formål samt introduktionsprogram og introduktionsforløb. Sociale formål Området er reguleret i kapitel 7, 9 og 31 i lov om social service: Hjemmetræning ( 32) Børn med behov for særlig hjælp eller støtte, grundet betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få tildelt hjemmetræning. Denne hjælp i hjemmet skal imødekomme barnets eller den unges behov. Merudgiftsydelse ( 41) Kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år, med betydelig og varig nedsat funktionsevne, såfremt merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes af anden lovgivning. Tabt arbejdsfortjeneste ( 42) I forlængelse af ovenstående afsnit omkring merudgiftsydelse, skal kommunen yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år, med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Igen er ydelsen betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet. 238

244 Børne- og Uddannelsesudvalg Introduktionsprogram og introduktionsforløb I henhold til integrationslovens 45, stk. 7 er kommunen berettiget til statstilskud til mindreårige uledsagede asylansøgere, der har opholdstilladelse efter udlændingeloven og som er bosat i kommunen. Tilskuddet ydes indtil den mindreårige uledsagede flygtning fylder 18 år, eller den pågældendes forældre får lovligt ophold i her i landet. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Ingen forudsætninger Udgiftsniveauet er altovervejende givet ved adskilte myndighedsbeslutninger for hver enkelt borger, som skal foretages i hver enkelt sag ud fra borgerens konkrete situation og særlige behov. Borgeren kan herefter anke kommunens beslutninger. I forhold til overførselsområdet Sociale formål anvendes der indenfor Børn og Familie en snæver og økonomisk tolkning ved tildeling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til familier med handicappede børn. For udgifter relateret til merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste ydes der 50 % i statsrefusion. Nedenstående tabel viser budgetforudsætningerne for sammenholdt med regnskab Antal kr. i -priser forudsætninger Serviceloven Regnskab 2016 Takst pr. årsværk Merudgiftsydelse Tabt arbejdsfortjeneste Hjemmetræning Statsrefusion Integrationsloven Tilskud uledsagede børn Godkendt budget

245 Børne- og Uddannelsesudvalg Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

246 Børne- og Uddannelsesudvalg Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet kr. Opr. overslagsår Pris- og lønfremskrivning P/L marts Byrådsbeslutninger Heraf vedr. serviceramme Adm. Bakkehuset fra ØU Tj.mandspension til ØU Projekt SundSkole fra KFU Mentorstøtte på ungdomsudd Skoler, Udmøntning integrationspuljen Børn/Fam., udmøntn. Integrationspulje EGU - vejledning og adminstration Dagtilbud, udmøntn. Integrationspuljen Skoler, Forsikringspræmier Skoler, Forsikringspræmier Skoler, Forsikringspræmier Skoler, Forsikringspræmier Skoler, Forsikringspræmier Dagtilbud, forsikringspræmier Dagtilbud, forsikringspræmier Dagtilbud, forsikringspræmier Børn/Fam., forsikringspræmier Børn/Fam., forsikringspræmier Heraf vedr. overførselsindkomster EGU - vejledning og administration Tekniske korrektioner Nulstillede konti der er lukkede Obj. tekn. korr. - Folkeskoler Obj. tekn. korr. - Privatskoler Obj. tekn. korr. - Privatskoler SFO Obj. tekn. korr. - Efterskoler Tekn. korr. - Tjenestemandspensioner 404 Obj. tekn. korr. - Dagpleje Obj. tekn. korr. - Dagpleje tilsynsførende -41 Obj. tekn. korr. - Daginstitutioner 3-5 år Obj. tekn. korr. - Private tyske dagins. 0-2 år Obj. tekn. korr. - Private tyske dagins. 3-5 år

247 Børne- og Uddannelsesudvalg kr. Obj. tekn. korr. - Støttepædagogkorpset Obj. tekn. korr. - SFO Obj. tekn. korr. - PPR Obj.korr./folkeskoler Obj.korr./privatskoler Obj.korr./privatskoler SFO Obj.korr./efterskoler Obj.korr./dagpleje Obj.korr./dagpleje til demografipuljen 379 Obj.korr./dagpl.tilsynsf Obj.korr./dagpl.tilsynsf. Til demog.puljen Obj.korr./private ty. Daginst.0-2 år Obj.korr./daginst. 3-5 årige Obj.korr./private ty.daginst. 3-5 år Obj.korr./private ty.daginst. 3-5 år til pulje Obj.korr./støttepæd.korpset Obj.korr./ SFO Obj.korr. / PPR Omplaceringer m/udvalg Besp. udbud multifunk. mask/printere Besp. udbud kontormøbler Projekt Sund skole Reduktioner Dimensionering PAU elever Familie og ungecenter Tilskud til specialefterskoler - reduktion Udvidelser Posekær sundhedsfagligt område Rønshoved "Helikopteren" Sammenhængskraft tværs af spec.centre Ll. Kolstrup samarb. Spec.korps Ventilationsanlæg Løjt Kirkeby Skole 800 Normeringsløft daginstitutioner Nulstilling strukturpulje dagtilbud Regeringsaftale, herunder L&C Kontinuitet i anbringelsen -7-7 Krav til sprogstimulering og priv. Pasn Ændr. Adgangsregler til gym. Ungd.udd Ikke-uddannelsesparate Forhold omkring mobning Forhøjet statstilskud frie grundskoler garanti EGU

248 Børne- og Uddannelsesudvalg kr. 8. Ændringsforslag Regulering elevtal folkeskoler -437 Regulering elevtal privatskoler Regulering elevtal privatskoler sfo -45 Ændringer i alt Godkendt budget i alt

249 Børne- og Uddannelsesudvalg Specifikationer økonomi Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Serviceområde Skole og Undervisning Folkeskoler Sekr.Skole og un (3) Fællesudg., folkesko Netopkobling PPR-pulje Tosprogede SundSkole PUC Aab-øvr PUC Aab-led/adm Pæd.Udviklingsc.-øvr Pæd.Udv.cen.-led/adm Syge- og hj.underv Sundhedsområdet Aab.Sygehus Sk.øvr Aab.Syg.sk. led/adm Lyreskovskolen-øvr Lyreskovsk.-led/adm Kongehøjskolen-øvr Kongehøjsk.-led/adm Hærvejsskolen Fælles Skovbrynet driftsbyg Vestergade driftsbyg Vestergade - led/adm Stubbæk skole-øvr Stubbæk Sk.-led/adm Løjt skole-øvr Løjt Skole - led/adm Høje Kol. Sk.-øvr Høje Kol.Sk.-led/adm Aabenraa-øvr Aabenraa-led/adm Skovlyst Natursk.-øv

250 Børne- og Uddannelsesudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Kelstrup NS-øvr Kollund skole-øvr Kollund Skole-led/ad Skolen Hellevad-øvr Sk.Hel.Bø.-led/adm Genner skole-øvr Genner Skole-led/adm Hjordkær skole-øvr Hjordkær Sk.-led/adm Hovs.BU Skole-øvr Hovsl.BU Skole-led/a Tinglev skole-øvr Tinglev Skole-led/ad Bolderslev Sk.øvr Boldersl.Sk.-led/adm Bylderup sk.-øvr Bylderup Sk.-led/adm Ravsted skole-øvr Ravsted Skole-led/ad Felsted skole-øvr Felsted Sk.-led/adm Kliplev skole-øvr Kliplev Sk.-led/adm Varnæs skole-øvr Varnæs Skole-led/adm Julemærkehjemmet Folkeskoler i alt PPR PPR PPR i alt

251 Børne- og Uddannelsesudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Skolefritidsordninger SFO Lyreskovsk.-øvr SFO Lyreskovsk.Foræl SFO Lyresk.-led/adm SFO Kongehøjsk.-øvr SFO Kongehøjsk.foræl SFO Kongeh.sk.-led/a SFO Skovbrynet-øvr SFO Skovbrynet foræl SFO Skovbr.-led/adm Fr.tb.4-6.kl-øvrige SFO Stubbæk-øvr SFO Stubbæk-led/adm SFO Stub.Forældreb SFO Regnbuen-øvr SFO Regnbuen-led/adm SFO Regnbuen Foræld HSK SFO - øvr HSK SFO - led/adm HSK SFO1 - foræ.bet SFO-Kollund-øvr SFO-Kollund-foræ.be SFO Kollund-led/adm SFO-Hellevad Bø-øvr SFO-Hel. Bør.uni.for SFO Hel.Bø.-led/adm Genner SFO-øvr Genner SFO foræ.bet Genner SFO-led/adm Hjordkær SFO-øvr Hjord. SFO-foræ.bet Hjordkær SFO-led/adm SFO-Hovslund BU-øvr SFO-Hov. Bør.uni.for SFO Hovs.BU-led/adm Tinglev SFO-øvr Tgl.SFO-foræl.bet

252 Børne- og Uddannelsesudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Bolderslev SFO-øvr Bold.SFO foræl.bet Boldersl.SFO-led/adm Bylderup SFO-øvr Byld SFO foræl.bet SFO-Fritteren-øvr SFO-Fritteren-foræ.b SFO-Fritteren-led/ad Bygbjerg SFH-øvr Bygbj.SFH foræl.bet Kliple SFH-øvr Kliple SFH foræ.bet Kliplev SFH-led/adm Hytten SFH-øvr Hytten SFH foræ.bet Hytten SFH-led/adm SFO Fælles SFO Søsk.rabat SFO fripladser SFO Bet. kom Fritidstilbud 4.-6.k Fritidstilbud 7.kl Skolefritidsordninger i alt Befordring af elever Befrd. af elever Befordring af elever i alt Specialundervisning i regionale tilbud Spc.undv. reg. tilb Specialunderv. i reg. tilbud i al

253 Børne- og Uddannelsesudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Kommunale specialskoler Spec.underv.i kom.ti Fjordskolen-øvr Fjordskolen-led/adm Fjordskolen Kom.indt Legeteket-Fjordskole SFO Fjordskolen-øvr SFO-Fjordsk.Forældre SFO-Fjordsk.-led/adm Int.skoler på oph.st Int.sk. oph.st-priv Kommunale specialskoler i alt Bidrag til statslige og private skoler Bidr.stat/priv.skole Tekn.korr Bidrag til st. og priv. skoler i a Efterskoler og ungdomskostskoler Eft.sk. og ung.kosk Tekn.korr Eftersk. og ungd.kostskoler i a Ungdommens uddannelsesvejledning Ungd. Udd.vejln.-øvr Ung.Udd.vejl.-led/ad EGU-vejl. og adm Ungd. Udd.vejledning i alt Specialpædagogisk bistand til børn Spec. pæd. bist.børn Specialpæd. bistand til børn i a Specialpædagogisk bistand til voksne AVU Specpæd. bistand til voksne i a

254 Børne- og Uddannelsesudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Ungd.udd.særl.beh STU i alt Ungdomsskolevirksomhed Ungdomsskolen Fælles Aab.Ungd.sk.-led/adm Almen Ungdomsskole Lille Kolstrup (US) Slusen U Akutklassen SSP Streetworker A-klasser Ungklub Tinglev Seniorklubben Ungdomsskolevirksomhed i alt Skole og Undervisning i alt Dagtilbud Fælles formål Sekr. Dagtilbud (5) Fælles formål Mellemkomm. bet Spec.pæd.korps-øvr Tillidsmand, løn Udvikling/sprog PAU-elever(kt.5) Tosprogsteam Dagtilb Spec.pæd.korps-led/a Fripladser Fælles formål i alt

255 Børne- og Uddannelsesudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Dagpleje Tek.kor. dagpl Dagplejeadm.øvrige Dagplejere Dagpl. 1-foræl.bet Dagpl.adm.-led/adm Hovslund -Dagpl.øvr Hovsl.Dagpl. foræl Dagpl.Hovs.BU-led/ad Fripladser Ravst.Dagpl.-led/adm Ravst.Dagpl.-foræ.be Ravst.Dagpl.-øvr Dagpleje i alt Daginstitutioner VS Kernehuset-øvr VS Kerneh foræ.bet Vug.Kerneh.-led/adm VS Fjordløkke-øvr VS Fjordl foræ.bet Vug.Fjordl.-led/adm Bh.Sønderskov-øvrige Bh. Sdrsk. Foræ.bet BH Søndersk.-led/adm Bolders.BH-øvr Bolders.BH.foræ.bet Bolders.BH-led/adm Bg. Nørreager-øvr Bg. Nørag. foræ.bet BG Nørreager-led/adm Bh. Blækspr.-øvr Bh. Blæks. foræ.bet BH Blækspr.-led/adm Børneh.Spiretop øv Bh.Spiret. foræ.bet BH Spiretop led/ad

256 Børne- og Uddannelsesudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Aabenraa Børnehus-øv Aab.Børneh foræ.bet Aab. Børneh.-led/adm Kongeh.bh.-øvr Kongeh.bh. foræ.bet Kongeh.bh. led/adm Bh. Nygade-øvr Bh.Nygade foræ.bet BH Nygade led/adm Bh. Nørrevang-øvr Bh.Nørrev. foræ.bet BH Nørrevang led/adm Løjt Børnehus-øvr Løjt Bø.hu.foræ.bet Løjt Børneh.-led/adm BH Stubbæk-øvr BH Stub.-foræ.bet Stubbæk BH-led/adm BH Søndermosen-øvr BH Sdr.m..-foræ.bet BH Sønderm.-led/adm BH Kruså-øvr BH Kruså.-foræ.bet BH Kruså-led/adm BH Skovbrynet-øvr BH Skovbryn.-led/adm BH Regnbuen-øvr BH Regnb..-foræ.bet BH Regnbuen-led/adm BH Klip FDDB-øvr BH Klippi -foræ.bet BH Klip FDDB-led/adm BH Bakkeh.øv.(FDDB) BH Bakkeh -foræ.bet BH Bak.h.led(FDDB) BH Genner-øvr BH Genner -foræ.bet

257 Børne- og Uddannelsesudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag BH Genner-led/adm BH Hjordkær-øvr BH Hjordk -foræ.bet BH Hjordkær-led/adm BH Fladhøj-øvr BH Fladh. -foræ.bet BH Fladhøj-led/adm BH Solsikken-øvr BH Solsikken-led/adm Rødekro D. BH-øvr Rødekro D -foræ.bet BH Rq Danskeled/adm Tek.kor. daginst BH Krudtuglen-øvr Forældrebet.Krudtugl BH Kornblomsten BH Vesterm.-øvr BH Vestm -foræ.bet Vesterm.BH-led/adm BH Kollund-øvr BH Kollund-foræ.bet BH Kollund-led/adm BH Svalen-øvr BH Svalen -foræ.bet Svalen - led/adm Smørhullet Hel.-øvr Foræ.bet.-Smørhull Smørhullet-led/adm BH Bakkebo-øvr BH Bakkeb -foræ.bet BH Bakkebo led/adm BH Krudtuglen-led/ad Hovs. BU.-Børneh-øvr Foræ.bet-Hovs B.univ Hovs.BU Børn-led/adm Fripladser Daginstitutioner i alt

258 Børne- og Uddannelsesudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Tilskud til privatinstitutioner Tek.kor.privat Tek.kor.privat DSSV Fripladser Tilskud til privatinst. i alt Dagtilbud i alt Børn og Familie Andre faste ejendomme Prod.sk.(grund/kom.) Andre faste ejendomme i alt Produktionsskoler Prod.sk.(grund/kom.) Andre faste ejendomme i alt Indt. Fra den centrale ref.ordning Refusionsordning Indt. Fra den cent. ref.ordn. i a Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Fællesområde Plejefa.og oph. børn Plejefa/oph.børn-pri Plejefamiler m.m. i alt Forebyggende forstaltninger for børn og unge Fælles Ll. Kolstrup Fællesområde 5.21-øv Familibasen(Byl.Bov) Familiedel-Fam/Ungec Ungedelen-Fam/Ungec Fam/Ungec-led/adm Behandlingstilbud Børnehus - Rønshoved Rønsh. Børnehus-Rød

259 Børne- og Uddannelsesudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Rømshoved - Eks.opg Rønsh.-Udsigten Rønshoved Bjergøvr Bh.Ll Kols. afl.-øvr BH L.Kol.Afl-led/adm Familiebasen(Høje K) Babysimulatorkurser Børn og Fam.Ungeinds Kontaktpers.B og U Kontaktpers.familier Aflastning Distrikt 1-private Løn praktik tilbud Støtteperson Forebyggende forstaltn. i alt Plejefamilier Fam.pl.kons.område Plejefa.og oph. børn Netværksplejefamilie Plejefamilier i alt Døgninstitutioner for børn og unge Fælles Rønshoved Fælles Posekær Pulje til PAU, B & F Fællesudg Rønsh.Sk.hj.-øvr Posekær-øvr Støt./overv.samvær Posekær-led/adm Rønsh.Sk.hj.-led/adm Rønsh.-Udsigten Posekær-indtdæk.virk Rønsh-Barnd.hj.øvr Rønshoved Unghybøvr Børn og Fam.Ungeinds Børn og Fam.Handicap Døgninsti. for børn og unge i a

260 Børne- og Uddannelsesudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Sikr. døgninstitut Sikrede døgninst. i alt Særlige dagtilbud/særlige klubber Fælles Ll. Kolstrup Særl.dagt./særl.fri Pulje PAU (5.17) Lil. Kol.BH-øvr BH.Lil.Kol.-led/adm Særlige dagtilbud/særlige klubb Kontaktperson- og ledsagerordning Ledsag.ord år Kontaktperson/ledsagerordn Børn og Familie i alt Serviceområdet i alt Overførselsområdet Skole og Undervisning Erhvervsgrunduddannelse (EGU) EGU m/refusion EGU Erhvervsgrunduddannelse i alt Skole og Undervisning i alt Børn og Familie Introduktionsprogram mv Uleds. Flygtningebør Introduktionsprogram mv. i alt

261 Børne- og Uddannelsesudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Sociale formål Børn og Fam.Handicap Tabt arbejdsfortjene Hjemmetræning Sociale formål i alt Børn og Familie i alt Overførselsområdet i alt Anlæg Skole og Undervisning Folkeskoler Folkeskoler Folkeskoler i alt Kommunale specialskoler Specialskoler Kommunale specialskoler i alt Skole og Undervisning i alt Dagtilbud Dagtilbud Fælles formål Dagtilbud i alt Daginstitutioner Daginstitutioner Daginstitutioner i alt Dagtilbud i alt Anlæg i alt Børn og Uddannelsesudvalget

262

263 Kultur- og Fritidsudvalg Kultur og Fritidsudvalget Indholdsfortegnelse Kultur og Fritidsudvalget Oversigt over udvalgsområdets politikområder Generelt Kultur og Fritid området Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet Specifikationer økonomi

264 Kultur- og Fritidsudvalg Kultur- og Fritidsudvalget Andel af kommunens samlede driftsbudget Kultur- og Fritidsudvalget; 3% Fordeling af udvalgets driftsbudget Kultur & Fritid 100% Øvrige udvalg 97% Oversigt over udvalgsområdets politikområder Regnskab 2016 Opr. budget kr. i niveau Serviceudgifter Kultur & Fritid Udvalget i alt Generelt Kultur- og Fritidsudvalget har budgetansvaret for ovennævnte politikområder med et samlet nettodriftsbudget på netto 95,714 mio. kr. Kommunen er lovmæssigt forpligtet til at drive biblioteksvæsen, musikskole og at opfylde folkeoplysningslovens bestemmelser. Kultur- og fritidstilbud understøtter borgere, virksomheder og institutioners fælles identitet, sammenhold og selvforståelse. De er derfor vigtige faktorer for bosætning, trivsel og vækst. Det gælder både i lokalområderne og som kommunens ansigt udad til. Derfor vælger byrådet en række aktiviteter, der gør Aabenraa Kommune til en attraktiv og sund kommune at bo i, studere i, og besøge, og hvor virksomhederne kan rekruttere medarbejdere, som vælger at bosætte sig her frem for at pendle. Foreninger, aktører og institutioner engagerer sig i samfundet via kultur- og fritidslivet. Det har stor betydning for kommunens vækst og udviklingsprocesser. Udvalgets aktiviteter og 258

265 Kultur- og Fritidsudvalg aktører booster indsatsen i samtlige forvaltninger omkring sundhed, undervisning, bosætning, erhvervsudvikling og jobskabelse. Kultur og Fritid området Området omfatter Stadion og idrætsanlæg Andre Fritidsfaciliteter Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Idrætsfaciliteter for børn og unge Folkebiblioteker Museer Teater Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Fælles formål (folkeoplysning) Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud (folkeoplysning) Fritidsaktiviteter udenfor folkeoplysningsloven Kultur & Fritidsområdet Regnskab 2016 Opr. budget kr. i niveau Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Idrætsfaciliteter for børn og unge Folkebiblioteker Museer Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Fælles formål (folkeoplysning) Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Politikområdet i alt

266 Kultur- og Fritidsudvalg Fordeling af udgifterne på politikområdet Folkeoplysende voksenundervisning 1% Fælles formål (folkeoplysning) 0% Andre kulturelle opgaver 11% Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 4% Lokaletilskud 9% Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 0% Stadion og idrætsanlæg 1% Andre fritidsfaciliteter 3% Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 3% Musikarrangementer 5% Teatre 0% Museer 6% Folkebiblioteker 29% Idrætsfaciliteter for børn og unge 28% Overordnede målsætninger (vision, mål) Kultur- og fritidslivets foreninger, institutioner og aktører er hver for sig og i fællesskab med til at skabe oplevelser, sundhed, læring, dannelse, demokrati og udvikling. Det sker ved at arbejde med hele fødekæden inden for kultur- og fritidslivet og ved at forløse de særlige potentialer, området har historisk, geografisk, demografisk, forenings- og naturmæssigt. Arbejdet på kultur- og fritidsområdet prioriteres med fokus på at indfri ambitionerne i kommunens politikker og strategier inden for kultur, fritid og folkeoplysning. Alle er med til at understøtte Sund Vækst. Kultur- og Fritidsudvalget sikrer forankring i de kunst- og kulturfaglige miljøer og kulturelle græsrødder via samarbejdsaftaler med Kulturelt Samråd, der er paraplyorganisation for de kulturelle foreninger og med Musikrådet, Billedkunstrådet og Samrådet for lokalarkiver. 260

267 Kultur- og Fritidsudvalg Forankringen til fritidslivets foreninger og græsrødder sker via en samarbejdsaftale med Fritidsrådet, der er paraplyorganisation for de fritidsforeninger og uniformerede korps, samt dialogmøder med aftenskoler og ungdomsklubber i henhold til kommunens folkeoplysningspolitik. Elite Aabenraa arbejder for at højne niveauet via samarbejde med eksterne aktører med viden om og indsigt i talentudvikling. Konceptet vil udvikle idrætstalenter via et bredt fokus, som sikrer en forsvarlig udvikling af eliteidrætsudøvere fysisk, personligt og socialt. Elite Aabenraa arbejder for at etablere et lokalt kraftcenter med adgang til passende træningsfaciliteter, og vil sikre at klubberne i Aabenraa Kommune arbejder med talentudvikling ud fra Team Danmarks talentudviklingsværdier under inddragelse af det lokale erhvervsliv i forbindelse med understøttelsen af lokale idrætstalenter. Tidsvarende, attraktive og vedligeholdte borger- og kulturhuse samt idrætsfaciliteter er fundamentet for en sund og aktiv befolkning, der deltager i fællesskabet omkring foreningslivet og idrætsudbud. Det folkeoplysende arbejde er et aktiv for kommunen, der medvirker til at styrke det frivillige foreningsarbejde og indsluse nye borgere samt børn og unge i denne kultur og dette fællesskab. Udviklingen af museumslandskabet kan forløse et stort potentiale i turisme- og brandingmæssig henseende. Målene på museumsområdet indfries i samarbejde med Museum Sønderjylland og en række mindre museer, herunder Nationalmuseets afdeling i Frøslevlejren. På baggrund af Kulturstyrelsens seneste kvalitetsrapport, og kommunernes analyse af Museum Sønderjyllands økonomi og organisation, er der sat gang i en proces der udvikler en stærkere og mere samlet organisation. Det er en målsætning, at de to afdelinger i Aabenraa Kommune der i denne proces er udskilt fra Museum Sønderjylland, Oldemorstoft og Jacob Michelsens Gård, skal integreres som kommunale aktiviteter i kommunens museumslandskab, der aktuelt udvikler sig såvel fysisk som indholdsmæssigt. Fysisk gælder det ikke mindst planerne om at udvide Kunstmuseet Brundlund Slot, så kommunen lever op til sine forpligtelser for at fastholde værkerne fra Fonden Franciska Clausens samlinger. Udnævnelsen af Frøslevlejren som Aabenraa Kommunes Fyrtårn i den dansk-tyske kulturaftale skaber sammenhæng mellem lejrens museers aktiviteter og den udviklingsplan der via fondsmidler skal revitalisere lejrens fysiske rammer. Musikskolen har som målsætning at fremstå som et tilbud til alle børn og unge i kommunen både geografisk, socialt og fagligt. Samtidig virker musikskolen generelt til fremme af kommunens musikmiljø i samarbejde med kommunens øvrige musikliv og understøtter dermed Kultur- og Fritidspolitikkens indsatsområder om at sikre en god fødekæde og samarbejde på tværs. Musikskolens undervisningstilbud tilgodeser både bredde- og elite, og ressourcerne er tilpasset brugernes engagement og arbejdsindsats. Musikskolen er i forbindelse med folkeskolereformen pålagt gensidigt samarbejde med folkeskolen. Aabenraa Bibliotekerne understøtter læring, oplevelse, demokrati og udvikling med afsæt i følgende politiske målsætninger: 261

268 Kultur- og Fritidsudvalg Borgernes tilgængelige bibliotek Borgernes bevægende bibliotek Borgernes inviterende bibliotek Bibliotekerne er alle borgeres åbne og levende mødested, som giver fri og lige adgang til viden og kompetencer, og mulighed for debat, inspiration, fordybelse og egen udvikling. Bibliotekerne er kommunens decentrale og borgernære aktør, der med sit brede sigte understøtter Sund Vækst og bidrager til den fortsatte udvikling af Aabenraa Kommune. Aabenraa kommuner er i perioden partner i den grænseoverskridende kulturaftale for Sønderjylland Slesvig. Aftalen sikrer et statsligt fagligt og økonomiske engagement i regionens kulturelle udvikling. Aftalens målsætninger er at Fremme interkulturelle kompetencer Styrke det fælles kulturrum Styrke talentudviklingen Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Indsatsen på kultur- og fritidsområdet er en vigtig del af fundamentet i Sund Vækst og en forudsætning for at indfri ambitionerne om at borgere, foreninger, myndigheder, institutioner, virksomheder og andre aktører er Sammen om Det Gode Liv. For at understøtte den ønskede demografiske udvikling i forhold til antal, sundheds- og uddannelsesniveau som Sund Vækst lægger op til, arbejdes blandt andet med følgende konkrete tiltag: Udarbejdelse af og opfølgning på 3-6 temaplaner der skal konkretisere indsatserne i Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik under inddragelse af tænketanken Bidrage til konkurrenceudsættelsen af arealvedligehold af grønne områder Gennemgang og justering af samarbejdsaftalerne med kultur- og fritidsudvalgets dialogfora Vedtagelse af ny folkeoplysningspolitik Relancering af revideret Foreningshåndbog Opfølgning på målene i projektet Bevæg dig for livet Senior i samarbejde med DGI og DIF Evaluering og justering af tilskudsmodellen for afregningen for forbrug af haltimer og brug af udendørsfaciliteter i kommunale og selvejende haller. Følge og understøtte implementeringen af, den fælles organisation for de kommunale idrætsanlæg, Haller og Huse Igangsætte analyse af borger-, kultur- og aktivitetshuse Kortlægge kulturtilbud og faciliteter i forhold til Fremtidens Købstad, Campus Aabenraa og udviklingsplanen for Frøslevlejren Udvikle museumslandskabet i kommunen, herunder understøtte ny organisationsform af Jacob Michelsens Gård og Oldemorstoft Realisere Frøslevlejren som Aabenraa Kommunes Fyrtårn i kulturaftalen ved at samle aktørerne om at skabe projekter, arrangementer og undervisning af kulturel, oplysnings- og formidlingsmæssig art. Deltage i forskningsprojekt med fokus på udviklingen i Elite Aabenraa Opnå mindst 70 Åben-Skole tilbud på skoletjenesten via samarbejdet med Sundheds- og Skoleforvaltningen i projektet Sund Skole. 262

269 Kultur- og Fritidsudvalg På biblioteksområdet vil Handlingsplan skitsere de indsatser, der vil blive prioriteret i. Handlingsplan sikrer både kontinuitet i forhold til tidligere handlingsplaner og fornyelse blandt andet med inspiration fra en række forsøg og udviklingsprojekter, der er gennemført de seneste år, herunder det designantropologiske projekt Folkets Bibliotek, modelkommuneforsøget Danmark Læser, Småt brændbart" om bibliotekets muligheder for at bidrage til aktiviteter m.v. i kommunens yderkanter, samt Samtaledemokrati. Endvidere er Aabenraa Bibliotekerne blandt deltagerne i den igangværende boligsociale indsats på Høje Kolstrup. forudsætninger Stadion og idrætsanlæg Regulering og Udviklingspulje til afholdelse af udgifter til konsulentydelser, større analyseopgaver, udgifter til optimering ved gennemførsel af ændringer samt videreudvikling af kultur og fritidsområderne. I anvendes budgettet primært til opfølgning på halanalysen i form af uddannelse, udvikling samt iværksættelse af analyse af borger-, kultur-, og aktivitetshuse. Andre Fritidsfaciliteter Gennem konceptet Elite Aabenraa (dialogbaseret aftalestyring) fremmes unges muligheder for at dyrke idræt på talent- og eliteniveau. Elite Aabenraa arbejder udviklingsorienteret med fokus på samarbejde med udvalgte idrætsforeninger samt talenter fra et bredt udsnit af foreningerne i kommunen. Multibanen i Genforeningshaven er skabt til fri afbenyttelse og til afholdelse af særlige arrangementer til glæde og gavn for kommunens borgere. Der er afsat en pulje, hvor fritidsaktører kan ansøge om tilskud til aktiviteter, der fordeles af Aabenraa Fritidsråd. Der er afsat en pulje til events, hvoraf 95% fordeles af Kultur- og Fritidsudvalget i september året forud. Der er indgået en aftale om et 3-årigt sponsorat med SønderjyskeE dækkende perioden 1. juli 2015 til 31. december. Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Kultur- og Fritidsudvalget indgår driftsaftaler med de selvejende idrætshaller og svømmehaller. Aftalerne med hallerne er et-årige og udfærdiges vedrørende i 4. kvartal 2017, under inddragelse af resultaterne af evalueringen af den tilskudsmodel, der indførtes i Timetallet til skoleidræt i svømme- og idrætshaller beregnes til de enkelte skoler ud fra antal klasser på de enkelte klassetrin, elevantal i klasserne samt breddeidrætsklasser pr. august det foregående år. Idrætsfaciliteter for børn og unge Pr. 1. januar indgår Bov Svømmehal, Rødekro Svømmehal, Tinglev Idrætscenter, Agoraen samt Rødekro Hallen, Hjordkær Hallen og Fladhøj Hallen i Rødekro, i en ny fælles organisation Haller og Huse. Der er indarbejdet et driftsinvesteringsønske på 0,4 mio. kr. i, 0,1 mio. kr. i og -0,250 mio. kr. i og til omstrukturering af idrætsfaciliteterne. De nuværende individuelle dialogbaserede aftaler ændres til én fælles, der samlet dækker de samme elementer som hidtil er indgået i de separate aftaler incl. Tinglev 263

270 Kultur- og Fritidsudvalg Byskov samt Damms Gård og Borgerhuset i Rødekro. Derudover varetages vedligehold af udendørsarealer. Der er afsat midler til indkøb af tennisgrus og op kridtning af baner, samt drift af kommunale klubhuse i Holbøl og Kollund. Endvidere afregnes der grundtilskud jævnfør haltildelingsmodellen til de selvejende haller. Der er afsat en udviklingspulje til Arena Aabenraa for at få den startet godt op. Puljen indeholder nye penge til halområdet, der er afsat 0,644 mio. kr. i og. Derudover er der afsat 1,000 mio. kr. i til småreparationer og en halpulje til større opgaver udenfor Aabenraa By, der kan forbedre kvaliteten af de kommunale og selvejende Haller. Der er disponeret 5,6 mio. kr. til en kommunegaranti til Ensted Idrætsanlæg, i lånerammen på betingelse af, at Aabenraa Kommune stiller den nødvendige jord til projektet vederlagsfrit til rådighed under forudsætning af, at Ensted Idrætsanlæg afholder alle omkostninger i forbindelse med overdragelsen. Derudover skal der foreligge et konkret projekt den 1. september eller bortfalder tilsagnet. Afregnings- og tildelingsmodellen for idræts- og svømmehaller følges nøje og indeholder elementerne grundtilskud, aktivitetstimer (foreninger), skoleidræt, og udviklingstilskud. Der kan der ske ændringer i fordeling af budgettet på funktionsområderne, Idrætsfaciliteter for børn og unge, fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen (halleje), Lokaleleje (folkeoplysning) samt gebyrtakster (foreninger). Folkebiblioteker Aabenraa Bibliotekerne er omfattet af principperne for dialogbaseret aftalestyring. Med afsæt i Biblioteksloven og Bibliotekspolitikken får borgerne adgang til en bred vifte af tilbud og services på hovedbiblioteket i Aabenraa og filialerne i Bov, Felsted, Rødekro, Tinglev og Arena biblioteket, samt det døgnåbne digitale bibliotek Hovedbiblioteket og filialerne har med få undtagelser åbent hver dag fra kl I den betjente åbningstid, der udgør ugentlig 59 timer på Aabenraa Bibliotek, 30 timer på Bov Bibliotek, 5 timer på Felsted Bibliotek, 29 timer på Rødekro Bibliotek og 29 timer på Tinglev Bibliotek, kan borgerne få råd, vejledning og inspiration af kompetente fagpersoner. I den selvbetjente åbningstid har borgerne adgang til at udnytte biblioteksrummets muligheder og de fysiske og digitale ressourcer, men der er ikke mulighed for at blive betjent af personale. Arena Bibliotek er altid selvbetjent. Der er adgang til udvalgte materialer og digitale resourser. Der er mulighed for at låne og aflevere materialer. Biblioteket kan benyttes når Arena Aabenraa har åbent. tet er fra reduceret med 0,150 mio. kr. idet der fremadrettet opkræves betaling for biblioteks introduktion til de enkelte uddannelsesinstitutioner. Museer tet er et rammebudget. Der er indgået aftale med den selvejende institution Museum Sønderjylland, der har 19 afdelinger i hele Sønderjylland. Bestyrelsen er ansvarlig for driften af de statsanerkendte museer herunder Kulturhistorie Aabenraa (Søfartsmuseet) samt Kunstmuseet Brundlund Slot. Fagområder som arkæologi, industrihistorie, design og palæontologi varetages for Aabenraa Kommune af afdelinger placeret i de tre andre kommuner. Udgifterne hertil beregnes på baggrund af en folketalsfordeling mellem de sønderjyske kommuner. Der indgås i december 2017 en ny økonomiaftale med Museum Sønderjylland for en 4-årig periode. 264

271 Kultur- og Fritidsudvalg Oldemorstoft og Michelsens Gård overgår til en kommunal aktivitet pr. 1. januar. Der er indarbejdet en driftsudvidelse på 0,075 mio. kr. til løbende fornyelse af udstillingerne og markedsføring. Derudover er der afsat 0,077 mio. kr. til udvidelsen med Told og Skattemuseet. Herudover støttes bl.a. følgende mindre museer: Deutsches Schulmuseum Kalvø Museum DSI Frøslevlejren Frøslevlejrens Museum Teater tet er et rammebudget. Teaterforeningen kan benytte op til 10 af kommunens 36 arrangementsdage i Sønderjyllandshallen. Der følges hvert år op på aftalen med Teaterforeningen (2016-) for at sikre at foreningens budget bringes i balance. Tilskud til børneteater er en årlig ramme, der fastsættes af Kultur- og Fritidsudvalget ved budgetlægningen. Staten refunderer 50 % af de tilskudsberettigede udgifter til børneteater. Børneteaterudvalget har valgt at inddele kommunens institutioner i tre distrikter, som udvalget skiftevis har fokus på. Opdelingen skal sikre, at den enkelte institution tilgodeses minimum hvert 3. år. Dette betyder dog ikke, at øvrige institutioner ikke må søge. Musikarrangementer tet er opdelt med en ramme til henholdsvis Musikrådet og Musikskolen incl. Aabenraa Skoleorkester, der er omfattet af dialogbaseret aftalestyring. Musikskolens budget er sammensat af et kommunalt tilskud, deltagerbetaling og statstilskud. Som kompensation for faldende statstilskud er indtægterne nedsat med 0,109 mio. kr. fra Musikskolen er i forbindelse med folkeskolereformen pålagt gensidigt samarbejde med folkeskolen. Dette kan ikke ske indenfor nuværende budget. Udgangspunktet for budgettet er uændret elevtal i forhold til sæson 2016/2017. Taksterne i skoleåret 2017/ og / er 4,18 kr. pr. minut. 265

272 Kultur- og Fritidsudvalg Musikskolen indtægter Regnskab kr. i Niveau korr. budget 2017 Statstilskud ( lærerløn) Refusionsordning (Kulturministeriet) Deltagerbetaling Instrumentleje/øvrige indtægter Kamæleonkoncerter -31 Ansøgte Puljer og projektmidler: 1+1=3-149 sgt. Pepper -42 SSM -3 Rytmerollinger Orkester for alle Høje kolstrup Høje Kolstrup (Ministeriet for by, bolig og landsdistrikter) -361 Talentlinien (Puljemidler kunstrådet/kunstfonden) -177 Udvalget i alt Andre Kulturelle opgaver Kommunen har et rammebudget til en række opgaver inden for kulturområdet, herunder drift af seks borger-/aktivitets-/kulturhuse, der er omfattet af dialogbaseret aftalestyring samt væresteder med bogudlån. Der er indarbejdet en rammebesparelse fra på 0,158 mio. kr. på området. Derudover er der indarbejdet ophør at tilskud til Altv på 0,050 mio. kr., nyt tilskud til Slotsvandmøllen på 0,020 mio. kr. samt en udvidelse på 0,075 mio. kr. til Borgersalen i Tinglev som følge af aktivitetsudvidelse. Dertil kommer blandt andet Kultur- og Fritidsudvalgets Eventpulje, Spotlight Aabenraa, hvoraf 95% fordeles af Kultur- og Fritidsudvalget i november måned året forud. tet rummer også midler til Billedkunstrådet og til Kulturelt Samråd, der i overensstemmelse med samarbejdsaftaler fordeler tilskud til græsrodsaktører i kulturlivet. Den Grænseoverskridende kulturaftale mellem de syv partnere nord og syd for grænsen rummes også inden for dette budget, og afregnes til dels efter folketalsfordeling. Hertil kommer udgifter til Sønderjysk Kulturfællesskab, som dækker over foreninger, initiativer og institutioner der har deres virkefelt på tværs af hele Sønderjylland, og som finansieres af de fire Sønderjyske kommuner i fællesskab, refererende til det Sønderjyske Kulturkoordinationsudvalg. Derudover er der nedenstående faste aftaler vedrørende Kulturelle formål. 266

273 Kultur- og Fritidsudvalg Tabel Faste aftaler vedr. Kulturelle formål Netto beløb 2017 niveau i niveau 2017 Aftale Postmestergården Fast Gratisdage i Sønderjyllandshallen Udløb Den Sønderjyske Garde Fast Aabenraa Brassband Fast Sønderjysk Amatør SymfoniOrkester Fast Det Sønderjyske Tattoo Fast Padborg Jernbaneorkester Fast Annonce Forårs koncert Fast DSI Frøslevlejren Fast Folkehjem Fast Haus Quickborn Fast Naldtanglejren Fast Julemærkehjem Fast Teater i Aabenraa - Folkeligt Samfund Udløb Kurskultur Udløb Samarbejdsaftaler centerbyer 239 Udløb 2017 Nygadehusets spillestedvirksomhed Udløb Foreningen Norden Fast Sønderjyske Krigergrave Fast Altv 46 Ophør 2017 Gratisdag i Agoraen Fast Tinglev Forum "de skønneste toner" Udløb Slotsvandmøllen Fast i alt Pulje til nye aftaler/ændringer af aftaler *Fast betyder i denne sammenhæng at tilskuddet er uden tidsbegrænsning og løber indtil KFU opsiger aftalen. Fælles formål (folkeoplysning) Aabenraa Kommune betragter Folkeoplysningen som en samlet ramme, der omfatter voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og lokaletilskud. Området omfatter drift af spejderhytten i Tumbøl, Conventus foreningssystem og puljen til udvikling og nye initiativer. Folkeoplysende voksenundervisning Arbejdet udføres i henhold til den gældende lovgivning, der omhandler undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed, debatskabende aktiviteter og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer for voksne og børn sammen. Der ydes tilskud til voksenundervisning, som foregår i Aabenraa Kommune. Alle aftenskoler skal afsætte 10% af tilskuddet til lærer- og lederløn til debatskabende aktiviteter. 267

274 Kultur- og Fritidsudvalg Tilskuddet til undervisning beregnes således: Tilbud Beregningsgrundlag Max. andel af beregningsgrundlag Almen undervisning og Faktiske udgifter til lærer- og lederløn studiekreds 1/3 Foredrag Maksimalt 6 * lærerløntime pr. foredrag 1/3 Handicapundervisning Faktiske udgifter til lærer- og lederløn 8/9 Instrumentalundervisning Faktiske udgifter til lærer- og lederløn 5/7 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Arbejdet udføres i henhold til den gældende lovgivning, og omfatter tilskud til aktiviteter for børn og unge, herunder fritids- og ungdomsklubber og eventuelt til aktiviteter for voksne (foreningsarbejde). Under medlemstilskud ydes der tilskud til foreningens samlede antal aktive medlemmer under 25 år. Desuden ydes et tilskud til aktive medlemmer over 65 år, der udøver idrætslige aktiviteter samt et forhøjet tilskud til handicappede medlemmer under 25 år. Tilskuddets størrelse fastsættes af Kultur- og Fritidsudvalget, men kan aldrig udgøre mere pr. medlem under 25 år eller over 65 år end, hvad der svarer til det enkelte medlems årskontingent. Medlemstilskud Maksimalt tilskud Børn- og unge under 25 år 140 kr. Handicappede 560 kr kr. Under leder- og instruktøruddannelse ydes der tilskud til foreningens udgifter til kursusafgift i forbindelse med uddannelse af ledere og instruktører for aktiviteter for børn og unge. Der ydes ikke tilskud til f.eks. befordring og lignende udgifter. Tilskuddet udgør 75 % af kursusafgiften. Der ydes tilskud til anskaffelse af materialer m.m. til brug i forbindelse med aktiviteter for børn og unge under 25 år. Disse materialer kan også anvendes af aktive medlemmer over 25 år. Tilskuddet udgør 50 % af anskaffelsesprisen og foreningens tilskud pr. år kan maksimalt udgøre kr. Lokaletilskud (folkeoplysning) Lokaletilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde ydes i udgangspunktet med tilskud på 75 % af driftsudgifterne til lokaler, herunder haller samt lejrpladser, der ejes eller lejes af foreninger til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Omfatter aktiviteterne deltagere over 25 år nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt svarende til disse deltageres andel af det samlede antal deltagere. Der kan ikke ske nedsættelse for ledere og instruktører over 25 år. Nedsættelse foretages kun, hvis andelen udgør mindst 10 %. Forsamlingshuse får et aktivitetsbestemt tilskud efter en konkret ansøgning. Derudover modtager enkelte forsamlingshuse specielle tilskud i forhold til specifikke kulturelle eller fritidsmæssige aktiviteter. 268

275 Kultur- og Fritidsudvalg De folkeoplysende foreninger opkræves et gebyr for benyttelse af de selvejende og kommunale idræts- og svømmehaller. Lokaletilskudsrammen er udvidet med 0,350 mio. kr. til at imødegå nye lokaler i Nr. Hostrup og Ensted. Som konsekvens af tildelingsmodel til idræts- og svømmehaller pr. 1. januar, kan der ske ændringer i fordeling af budgettet på funktionsområderne, Idrætsfaciliteter for børn og unge, fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen (halleje), Lokaleleje (folkeoplysning) samt gebyrtakster (foreninger) Gebyrordning Idrætslokaler < 400 m 2 Idrætshaller >400 m 2 < 1000 m 2 Idrætshaller > 1000 m 2 Svømmehaller Gebyr pr. time 35 kr. 70 kr. 140 kr. 140 kr. Fritidsaktiviteter udenfor folkeoplysningsloven til Aktiv Ferie giver børn og unge i Aabenraa Kommune mulighed for at deltage i og stifte bekendtskab med forskellige fritids- og idrætsaktiviteter. Foreninger og institutioner udbyder aktiviteter primært i sommerferie og får et mindre tilskud til aktiviteten. De forskellige aktivitetstilbud kan eventuelt udløse medlemskab i foreningslivet. Projektet Bevæg dig for livet i perioden 2017-, der bl.a. støttes af DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) og DAI (Dansk Arbejder Idrætsforbund), har fokus på at skabe en stærk indsats for at få flere aktive seniorer, hvor seniorer er defineret som personer der er fyldt 60 år. Der er særligt fokus på årige, der er på vej til at forlade arbejdsmarkedet, netop har forladt arbejdsmarkedet og førtidspensionister. 269

276 Kultur- og Fritidsudvalg Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Udbud multifunktion maskiner/printere Projekt sund skole til BUD Forsikringspræmie/løsøre Rammebesparelse andre kulturelle opgaver Biblioteksintroduktion ungdomsuddannelser Altv Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Udbud kontormøbler Driftudgift Bov bibliotek fra ØU Vedligehold Parkanlæg Rødekro Bibliotek Driftsinvestering omstrukturering idrætsfaciliteter Aktivitetsudvidelse Borgersalen i Tinglev Oldemorstoft og Michelsens Gård Kompensation statstilskud Musikskolen Told og Skattemuseum Tilskud til Slotsvandmøllen Lokaletilskud Nr. Hostrup/Ensted Halpulje Udvidelser i alt Ændringer i alt

277 Kultur- og Fritidsudvalg Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet kr. Opr. overslagsår Pris- og lønfremskrivning P/L Byrådsbeslutninger Halpulje Tekniske korrektioner Projekt Sund Skole Omplaceringer m/udvalg Driftudg. Bov bibliotek fra ØU Projekt sund skole til BUD Vedligehold parkområde Rødekro Bibliotek Forsikringspræmie/løsøre Udbud kontormøbler Udbud multifunktion maskiner/printere budgetudfordringer/ønsker Driftsinvestering omstruk. idrætsfaciliteter Aktivitetsudvidelse Borgersalen i Tinglev Oldemorstoft og Michelsens Gård Kompensation statstilskud Musikskolen Told og Skattemuseum Tilskud til Slotsvandmøllen Lokaletilskud Nr. Hostrup/Ensted Reduktioner Rammebesparelse andre kulturelle opgaver Biblioteksintroduktion ungdomsuddannelser Altv Regeringsaftale, herunder L&C Ændringsforslag Ændringer i alt Godkendt budget i alt

278 Kultur- og Fritidsudvalg Specifikationer økonomi Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Serviceområde Kultur og Fritidsområdet Stadion og idrætsanlæg Kortlæg/anal.halomr Stadion og idrætsanlæg i alt Andre fritidsfaciliteter Idrætsanl.& Strande Kultur- og Fritidspo Forvaltning Markedsf.tilsk.idræt Tilsk.eliteidræt Tilsk.akt.Fritidsomr Erkendtligheder Eventpulje - Fritid Fritidsråd Andre fritidsfaciliteter i alt Fælles udgifter skolevæsenet Skolernes halleje Fælles udgifter skolevæsenet i a Idrætsfaciliteter for børn/unge Vej- og Gadebelys Idrætsanl.& Strande Inv.ønsk.Haller/Huse Fælles Konto Opkr.kom.ud.areal Implem. Halanalyse Boldersl.idrætsanl Bylderup idrætsanl Ravsted idrætsanl Tinglev idrætsanl Høje Kolst. Idrætsa

279 Kultur- og Fritidsudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Løjt Idrætsanlæg Ensted Idrætsanlæg Fårhus sportspl Barak Tennisb. Lundtoft/Bo Eftersyn grønne omr Byskoven i Tinglev Pulje mindre opg Halpulje Agoraen, Aab Grænsehallerne Gennerhallen Hjordkærhallen Fladhøjhallen Rødekrohallen Kliplev Hallen Felsted Hallen Tinglevhallen Sports og kulturc Arena Aabenraa Søsportsklubhus Koll Klubhus Fel.(Sønderb Aabenraa sv/idrætsh Bov Svømmehal Tinglev svømmebad # Multiarena (drift) Idrætsfaciliteter for børn/unge Folkebiblioteker Tingl. Bibl Felsted Bibl Rødekro Bibl Bov Bibl Aabenraa Bibl.-øvr Aabenraa Bibl.-led/a Folkebiblioteker i alt

280 Kultur- og Fritidsudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Museer Deutsches Schulmuseu Frøslevl.Museum DSI Frøslevlejren Museum Oldemorstoft Aftale Museum SDRJ Kalvø Museum Michelsens Gård Museer i alt Teatre Teatervirksomhed Teatre i alt Musikarrangementer Skoleorkester Musikråd Aabenraa Musiksk.-øv Aab.Musiksk.-led/adm Musikarrangementer i alt Andre kulturelle opgaver Idrætsanl.& Strande Akt.h. Nygade-led/ad Borgersal Tingl.-øvr Borgerhuset Rødek Akt.huset Bov-led/ad Nygadebyg.-øvr Billedkunstr./kultpr Kulturel Samråd Tilskud Kulturområde Ringridning tilskud Akt. Nygade-øvr Væreste.Bylderup Byg Værested Bolderslev Værested Bovrup Lokalarkiver

281 Kultur- og Fritidsudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Værest.B.B.Indkøb Vedl. af kunst Faste aft. Kul.formå KU's midler til ku.a Indkøb på Grænseland Kulturaftalen Cafeen, Nygadehuset Eventpulje(kultur) Borgers.Ti.-led/adm Akt.huset Bov-øvr Nygadebyg.-led/adm Damm`s Gård - led/ad Damm`s Gård - øvrige Aktiv Campus Aab Kultur- og Fritidspo Andre kulturelle opgaver i alt Fælles formål Folkeopl/Fritidsakt Fælles formål i alt Folkeoplysende voksenunderv Folkeopl.Voks.underv DATS Sønderjysk kr FOF (Bov) Frøslev Sangforening Gigtf.Opl.kreds Kliplev Sogns Voksen Musikalsk Aftenhøjsk Padborg Sangkor Sønderjysk Folkekor Åbenrock Sangkoret Rytmebaks Folkeoplysende voksenunderv. I

282 Kultur- og Fritidsudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Frivilligt folkeoplysende foren.a Fri.folkeopl.forearb Fårhus Ungdomsklub Ravsted Ungdomsklub Frivilligt folkeoplysende foren.a Lokaletilskud Lokaletilskud Lokaletilskud i alt Fritidsaktiviteter uden for folkeo Ferieakt.for børn Bevæg dig for livet Fritidsaktiviteter uden for folkeo Kultur og Fritidsområdet i alt Serviceområdet i alt Anlæg Kultur og Fritidsområdet Stadion og idrætsanlæg Kultur og Fritid Stadion og idrætsanlæg i alt Idrætsfaciliteter for børn/unge Kultur og Fritid Idrætsfaciliteter for børn/unge Museer Kultur og Fritid Museer i alt

283 Kultur- og Fritidsudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Andre kulturelle opgaver Kultur og Fritid Andre kulturelle opgaver i alt Kultur og Fritidsområdet i alt Anlæg i alt Kultur og Fritidsudvalget i alt

284

285 Teknik- og Miljøudvalg Teknik og Miljøudvalget Indholdsfortegnelse Teknik og Miljøudvalget Oversigt over udvalgsområdets (politikområder) Generelt Sikring af alsidig natur Miljøbeskyttelse m.v Ejendomme Drift af veje og parker Belægninger og bygværker Vintertjenesten Vejtrafik Kollektiv trafik Entreprenørgården GIS og digitalisering Byggesagsbehandling Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet Specifikationer økonomi

286 Teknik- og Miljøudvalg Teknik- og Miljøudvalget Andel af kommunens samlede driftsbudget Teknikog Miljøudvalget 4% Vejtrafik 1% Vintertjeneste 7% Fordeling af udvalgets driftsbudget Kollektiv Trafik 18% Entreprenørgårde n -1% Sikring af alsidig natur 6% Miljøbeskyttelse m.v. 1% Ejendomme 11% Øvrige udvalg 96% Belægninger og bygværker 23% Gis og kort 1% Drift veje og parker 32% Oversigt over udvalgsområdets (politikområder) Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Serviceudgifter Sikring af alsidig natur Miljøbeskyttelse m.v Ejendomme Drift veje og parker Belægninger og bygværker Vintertjeneste Vejtrafik Kollektiv Trafik Entreprenørgården Gis og kort Udvalget i alt

287 Teknik- og Miljøudvalg Generelt Teknik- og Miljøudvalget har budgetansvaret for ovennævnte politikområder med et samlet nettodriftsbudget på 159,285 mio. kr. Sikring af alsidig natur. Området omfatter Grønne områder og naturpladser Naturforvaltningsprojekter Skove Fælles formål Vedligeholdelse af vandløb Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. Sikring af alsidig natur Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Grønne områder og naturpladser Naturforvaltningsprojekter Skove Fælles formål Vedligeholdelse af vandløb Øvrig planlægning undersøgelser, tilsyn m.v Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Sikring af alsidig natur 6% Fordeling af udgifterne på politikområdet Øvrig planlægning, undersøgelser m.v. 10% Grønne områder og naturpladser 10% Naturforvaltningsprojekter 7% Skove 0% Fælles formål 8% Øvrige områder 94% Vedligehol delse af vandløb 65% 280

288 Teknik- og Miljøudvalg Overordnede målsætninger (vision, mål) Der arbejdes for at sikre og øge naturarealet samt forbedre naturens tilstand. Naturtilstanden i vandløb og vådområder forbedres, samtidig med at afvandingen opretholdes, så oversvømmelser af produktionsarealer begrænses. Adgangsmuligheder til natur og rekreative områder forbedres, så friluftsliv, turisme og bosætning fremmes. Der informeres om natur, kulturmiljø og friluftsliv. Der gives en professionel, hurtig og smidig sagsbehandling i forhold til ansvarsområderne vandløb, natur, rent vand, drikkevand, landskab, kulturmiljø og friluftsliv. Ukomplicerede sager søges afgjort indenfor 2 uger. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Sagsbehandlingen optimeres og effektiviseres løbende - bl.a. ved hjælp af IT løsninger og digitale selvbetjeningsløsninger. Vandløb vedligeholdes i henhold til regulativet. Henvendelser vedrørende mindre opstuvninger og lignende færdigbehandles indenfor få uger. Bygninger og arealer sikres mod oversvømmelser i medfør af klimaændringer jf. udarbejdet klimatilpasningsplan og risikostyringsplan (diger, pumper, kontrollerede oversvømmelser, nedsivning m. m.). Vandre- og cykelruter vedligeholdes, så de er i forsvarlig stand. Natur- og skovarealer plejes løbende. Der gennemføres naturgenopretnings- og restaureringsprojekter, primært jf. Natur- og Vandplanerne. Fortsættelse af indsatsen for rent badevand mhp. at sikre fastholdelse af det Blå Flag. Særlig indsats i : Ansøgninger vedr. markvanding opprioriteres. Herunder søges anskaffet et IT-værktøj (BEST), som kan lette og forbedre sagsbehandlingen vedr. indvindingstilladelser. Behandling af 3-lovliggørelsessager, som er overdraget fra staten, opprioriteres. Fokus på udarbejdelse af kommunale indsatsplaner vedr. sikring, indvinding og distribution af vandværksvand. Nyt fællesregulativ færdiggøres. Fokus på gennemførelse af indsatser i medfør af vand- og Natura 2000-planerne. 281

289 Teknik- og Miljøudvalg forudsætninger Den mandskabsmæssige ressource er under pres. Der planlægges og gennemføres projekter og behandles talrige ansøgninger, forespørgsler o. l. vedrørende naturarealer, vandløb, beskyttelseslinjer, landskab, friluftsliv m. m. Pga. generel ressourcemangel behandles først og fremmest akutte og særligt presserende sager (overtrædelser, større principielle afgørelser o. l.). Der er opbygget køer af ubehandlede sager. Kommunen administrerer talrige forhold, herunder: beskyttede sten- og jorddiger (ca. 560 km 2770 stk.), beskyttede søer og vandhuller (ca. 915 ha 2670 stk.), beskyttede moser (ca ha 930 stk.), beskyttede overdrev (ca. 360 ha 150 stk.), beskyttede enge (ca ha 700 stk.), beskyttede strandenge (ca. 34 ha 27 stk.), beskyttede heder (ca. 93 ha 26 stk.), fortidsminder med beskyttelseslinje (333 stk.), fortidsminder uden beskyttelseslinje (63 stk.), fredede arealer (3550 ha 201 stk.), større vandreruter (ca. 200 km 12 områder), cykelruter (ca. 700 km), skiltning på cykel- og større vandreruter (ca. 900 stk.) og informationstavler (ca. 60 stk.) offentlige vandløb (1100 km, heraf ca. 200 km rørlagte) badevandsstationer (26 stk.) og forureningsstationer (9 stk.), heraf 11 Blå Flag stationer almene vandværker (39 stk.) enkeltvandindvindinger (1020 stk.) markvandingsboringer (1250 stk.) Grønne områder og naturpladser Her registreres udgifter og indtægter som vedrører driften af kommunens naturpleje, naturformidling og friluftsliv. Det drejer sig bl.a. om naturplejeopgaver som kommunen overtog fra amt og kommuner i 2007 (f.eks. vedligehold af Gendarmstien, Hærvejen og andre naturstier samt væsentlige fortidsminder/historiske lokaliteter), naturplejeopgaver i henhold til plejekrav i diverse fredninger samt bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo på kommunale arealer i henhold til kommunens indsatsplan. Endvidere naturformidlingsopgaver som f.eks. Blå Flag samt revision og udskiftning af infotavler. Opgaverne udføres bl.a. med henblik på at sikre borgerne mulighed for adgang til rekreativt værdifulde kulturhistoriske, landskabelige og naturmæssige områder og derigennem stimulere til mere motion. Revision og trykning af naturfoldere og skilte er overgået til digital håndtering. Der er i og frem indarbejdet en netto mindre udgift på 0,025 mio. kr. som følge af digitaliseringen. 282

290 Teknik- og Miljøudvalg Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende naturforvaltningsprojekter, beskyttede naturtyper og fredninger. Der er indarbejdet besparelse på 0,04 mio. kr. i vedr. vandhuller. Det indebærer, at der ikke i væsentligt omfang vil kunne gennemføres/støttes projekter som vedrører udgravning/oprensning af vandhuller. Fredningsnævnet har fredet Fladstendalen og afgjort erstatningsstørrelser til lodsejerne, sagen blev indbragt for klagenævnet. Klagenævnet har nu behandlet sagen og sendte en foreløbig beslutning, hvor fredningen fastholdes. Byrådet godkendte den at flytte fredning af Fladstensdalen på 0,2 mio. kr. fra anlæg til drift i. Skove Her registreres udgifter og indtægter som vedrører driften af kommunens skove (ca. 120 ha). Kommunens skovdrift er underlagt en PEFC-certificering og sker efter naturvenlige principper. Fælles formål Her registreres udgifter vedrørende vandløbsregulativer, rådgivning, målestationer, opmålinger m.m. Fra opsiges D4 licens, Naturs andel er 0,027 mio. kr. Vedligeholdelse af vandløb Her registreres udgifter og indtægter vedrørende vedligeholdelse af vandløb samt bræmmer og okker. Der er i kommunen ca km offentlige vandløb hvoraf ca. 200 km er rørlagte. En stor del af rørene er efterhånden slidte, hvorfor udgifterne til vedligeholdelse er stigende. Hvor rørene ikke længere kan vedligeholdes, skal der gennemføres reguleringssager med nedlægning af nye rør og partsfordeling af udgifterne. Også antallet af reguleringssager ventes derfor at stige. Ved budgetforlig blev der på området prioriteres at videreføre bevillingen på 0,5 mio. kr. til håndtering af træer i vandløb, når den midlertidige bevilling udløber i. Desuden afsættes 0,1 mio. kr. årligt til sandopgravning. Byrådet godkendte den at flytte rydning af træer langs vandløb fra anlæg til drift i. Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. Her registreres udgifter til Miljøportal, planlægning, undersøgelser, analyser m.v. vedrørende drikkevand, bassinvand og havbadevand (inkl. Blå Flag-stationer) samt indsatsplaner vedr. grundvandsbeskyttelse. Af de 11 Blå Flag-stationer har alle fået Blå Flag i

291 Teknik- og Miljøudvalg Ændringer indarbejdet på politikområde: (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Opsigelse af D4 licens Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Træer i vandløb Sandopgravning Træer i vandløb fra anlæg 500 Fredning Fladstensdalen fra anlæg 200 Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

292 Teknik- og Miljøudvalg Miljøbeskyttelse m.v. Området omfatter Fælles formål Jordforurening Bærbare batterier Miljøtilsyn virksomheder Øvrige planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Skadedyrsbekæmpelse Miljøbeskyttelse m.v. Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Fælles formål Jordforurening Bærebare batterier Miljøtilsyn - virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser m.v Skadedyrsbekæmpelse Politikområdet i alt Fælles formål 31% Miljøbeskyttelse m.v. 1% Øvrig planlægning, undersøgelser 16% Skadedyrs bekæmpelse -22% Jordforurening 0% Øvrige områder 99% Miljøtilsyn virksomheder 12% Bærebare batterier 9% Overordnede målsætninger (vision, mål) Der arbejdes for et sundt og bæredygtigt miljø, hvor der er plads til både boliger, virksomheder, landbrug og rekreative områder. Der gives en professionel og smidig sagsbehandling af ansøgninger og forespørgsler indenfor områderne: Miljøgodkendelser og tilsyn af såvel husdyrbrug som virksomheder. Planlægning og administration af spildevand. Planlægning og administration af varme, affald, jordforurening og skadedyrsbekæmpelse. 285

293 Teknik- og Miljøudvalg Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe i afdelingen Byg, Natur & Miljø, som skal sikre opfyldelse af krav om samtidighed i sagsbehandlingen. De foreløbige resultater fra 2016 er, at servicemålene for langt de fleste godkendelser overholdes. Arbejdet med indfrielse af servicemål fortsættes i. På baggrund af tendensen i starten af 2017, forventes der et stigende antal ansøgninger om miljøgodkendelse for virksomheder. Godkendelsesansøgningerne indkommer typisk som følge af udvidelse eller ændringer af allerede eksisterende virksomheder. På husdyrbrugområdet forventes den omfattende ændring af lovkomplekset at være vedtaget. Konsekvenserne af ændringerne er store: Blandt andet bliver krav til antal dyreenheder erstattet af staldstørrelser og ammoniakemission der bliver altså i højere grad tale om rammegodkendelser. Arealdelen i godkendelserne bliver indskrænket til kun at omfatte vurderinger i forhold til beskyttet natur og der skal ikke længere meddeles egentlige arealgodkendelser. Godkendelsespligten fastsættes på baggrund af ammoniakemissionen og en del af de brug, der i dag ville være godkendelsespligtige bliver med den nye lov anmeldepligtige. Det er endnu kun selve loven, der er vedtaget. Bekendtgørelserne, som er de vigtigste redskaber i det daglige arbejde er endnu ikke vedtaget, så de konkrete konsekvenser i detaljer kendes endnu ikke. Der forventes omtrent lige så mange nye ansøgninger som i de foregående 2 år men fordelt på miljøgodkendelse og anmeldelser. Derudover forventes en stor mængde revurderinger. Særlig indsats i : Vedtagelse af ny spildevandsplan for hele kommunen Opfølgning på separatkloakeringsprojekter med påbud i såvel by som i det åbne land Ny kontrakt omkring rottebekæmpelse forventes igangsat. Skærpet opmærksomhed på rottebekæmpelsen, herunder samarbejde med Arwos omkring bekæmpelse forud for og under kloaksaneringsprojekter. forudsætninger Fælles formål Området indeholder udgifter til generel administration bl.a. abonnementer, forsikringer, Miljøvagt m.m. Ved bevillingskontrol pr blev der flyttet 0,148 til Økonomiudvalget vedr. GroNet. Fra opsiges D4 licens, Miljøs andel er 0,028 mio. kr. Jordforurening Der registreres udgifter og indtægter vedrørende kortlægning, undersøgelser, tilsyn og afværgeforanstaltninger i forbindelse med oprydning på forurenede grunde. Bærbare batterier Udgifter og indtægter i forbindelse med indsamling af bærbare batterier, som håndteres af Arwos. 286

294 Teknik- og Miljøudvalg Miljøtilsyn virksomheder På området registreres udgifter og indtægter i forbindelse med godkendelse og tilsyn med virksomheder og landbrug. Der er i Aabenraa Kommune ca. 800 husdyrbrug, hvor der årligt føres ca. 160 tilsyn. 373 virksomheder, hvor der årligt føres ca. 130 tilsyn. Derudover tilses de 3 ferskvandsdambrug hvert år. Øvrig planlægning, undersøgelser mv. På området registreres særligt udgifter i forbindelse med tilsyn/overvågning af spildevand, herunder analyser, spildevandsplanlægning og tilsyn med farligt affald. Skadedyrsbekæmpelse I overensstemmelse med handlingsplanen for rottebekæmpelse fortsætter den øgede indsats med bekæmpelse med elektroniske fælder i stikledninger samt tilsyn i landzoner. Forvaltningens kontrakt med Entreprenørgården om rottebekæmpelse har kørt siden januar 2016 og er blevet evalueret. Det var en større opgave end først antaget bl.a. på grund af strengere krav til anvendelse af mild gift og oftere kontrolbesøg, hvorfor opgaven blev udbudt igen. Kontrakten med det nye bekæmperfirma forventes at starte op i, når ny bekendtgørelse er meddelt og konsekvenserne heraf kendes. Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: GroNet flyttet til Økonomiudvalget Opsigelse af D4 licens Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

295 Teknik- og Miljøudvalg Ejendomme Området omfatter Fælles formål Beboelse Andre faste ejendomme Ejendomme Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Fælles formål Beboelse Andre faste ejendomme Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Ejendom me 12% Beboelse -3% Andre faste ejendomme 0% Øvrige områder 88% Fælles formål 97% Overordnede målsætninger (vision, mål) Aabenraa Kommunes bygninger skal danne gode og sunde rammer for brugernes aktiviteter, og der sikres den bedste mulighed for en effektiv og rationel drift og vedligeholdelse af bygningsmassen, hvor klimatilpasning, bæredygtighed og værdibevarelse har høj prioritet. Kommunens bygninger vedligeholdes så rationelt, driftseffektivt og værdibevarende som muligt. Kommunens bygninger opføres, renoveres og vedligeholdes i tæt samarbejde med brugere og den pågældende forvaltning, således at der skabes og fastholdes sunde og sikre miljøer for alle. Kommunens bygninger opføres og renoveres med energitilpasning, bæredygtighed og miljømæssig kvalitet i harmoni med omgivelserne. Kommunens bygningsmasse registreres i et arealforvaltningssystem (spacemanagement), således at bygningsmassen fremadrettet afspejler brugernes behov og efterspørgsel, samt skaber overblik over ind- og udlejning af lokaler/lejemål. Kommunens samlede CO2 udslip fra bygningsmassen søges reduceret ved drifts- og energioptimering. 288

296 Teknik- og Miljøudvalg Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Områdets hovedopgaver er bl.a.: Løbende udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner og afstemning af budget for kommunens bygninger. Udarbejdelse af udbud og gennemførelse af planlagt vedligeholdelse. Rådgivning og konsulentbistand til alle forvaltninger. Bygherrefunktionen på flere anlægssager for andre forvaltninger. Energiledelse/registrering af kommunens samlede energiforbrug i Web baseret edb system. Bedre udnyttelse af kommunens arealressourcer (m²) via tilpasning, rokader og flytning, samt benchmarking med nøgletal fra andre kommuner. Administration af almindelige lejemål og jorde, samt udformning og ajourføring af diverse registre. Administration af økonomiudvalgets bygninger, budget, udlejning, tomgangsdrift, opsyn m.v. Kommunale Ejendomme udarbejder hvert, eller hvert andet år nye vedligeholdelsesplaner som afspejler de faktiske forhold. Inden for det økonomiske råderum som Byrådet bevilger, udføres vedligeholdelsesarbejder i prioriteret rækkefølge. Resterende arbejder udskydes til året efter. Energimærkning, energistyring og energioptimering prioriteres og sker i tæt samarbejde med både almindelig vedligehold og anlægsopgaver, som varetages i Kultur, Miljø & Erhverv. Bygningsreglementet krav i BR 15 er skærpet i forhold til både energi- og vedligeholdelsesarbejder, kravene skærpes yderligere i. Der er gennem alle årene fra 2008 til i dag, konstateret et vedligeholdelsesefterslæb. Der er i 2016 indført et nyt edb-system (Mdoc FM), til styring af vedligeholdelses opgaver. Med udgangspunkt i det nye system er der foretaget en bygningsgennemgang i Bygningsgennemgangen udviser et efterslæb på ca. 43 mio. kr. Indvendig vedligeholdelse herunder vådrum, toiletter m.v. er ikke indarbejdet. Strukturændringer med store anlægsinvesteringer på de store serviceområder, samt arealoptimering på den eksisterende bygningsmasse, forventes at få en positiv nedadgående indflydelse på vedligeholdelsesefterslæbet. Ved brug af analyser af arealbehov, tilpasninger og disponering af lokaler, planlægning og gennemførelse af rokader og flytninger, samt benchmarking med andre kommuner, søges der efter effektiviseringspotentialer og i sidste ende budgetgevinster. forudsætninger Aabenraa kommunes samlede bygningsmasse er på ca m² fordelt på ca. 200 ejendomme, inkl. selvejende institutioner, som ikke er ejet af Aabenraa kommune, men har fuld driftsoverenskomst. Den samlede ejendomsvurdering ligger på ca. 1-1,3 mia. kr. og den samlede nyværdi vurderes at være på ca. 3,5-4 mia. kr. Ejendomsporteføljen inkluderer også 50 almindelige lejemål i 7 ejendomme og ca. 150 andre lejemål (Erhvervslejemål, jorde, kolonihaver m.v.) Fælles formål Kultur, Miljø & Erhverv planlægger, udbyder og gennemfører vedligeholdelsesprojekter i samarbejde med institutionerne. I supplementsperioden (januar) pålignes institutionerne udgiften til projekterne, tilsvarende budgetbeløb flyttes fra Teknik og Miljøudvalget vedligeholdelsespulje, således at projekterne er omkostningsneutrale for institutionerne. Desuden afholdes driftsudgifter til fagsystemer samt konsulenthjælp i forbindelse med energi og vedligehold. 289

297 Teknik- og Miljøudvalg Formål: (1.000 kr.) Bygningsvedligeholdelsespulje Eftersyn og energimærkning Beboelse Der udlejes og vedligeholdes 6 beboelses ejendomme med 49 lejemål. Andre faste ejendomme Dette område omfatter 2 ejendomme, en ejendom med 1 lejebolig samt offentlige toiletfaciliteter og en ejendom med offentlige toiletfaciliteter. Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Forsikringspræmier Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

298 Teknik- og Miljøudvalg Drift af veje og parker Området omfatter Fælles formål (Faste ejendomme) Grønne områder og naturpladser Fælles formål (Vejformål) Arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og pladser Vejvedligeholdelse m.v Lystbådehavne m.v. Drift veje og parker Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Fælles formål (Faste ejendomme) Grønne områder og naturpladser Fælles formål (Vejformål) Arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og -pladser Vejvedligeholdelse m.v Lystbådehavne m.v Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Øvrige områd er 68% Drift veje og parker 32% Fælles formål (Faste ejendomme) 1% Vejvedlige holdelse m.v. 74% Lystbådehavne m.v. 0% Grønne områder og naturpladser 17% Driftsbygninger og pladser 1% Fælles formål (Vejformål) 7% Arbejder for fremmed regning 0% 291

299 Teknik- og Miljøudvalg Overordnede målsætninger (vision, mål) Politikområdet skal sikre effektiv og rationel drift af kommunens veje, skove, grønne områder og strande, så vi får den bedst mulige vedligeholdelse for det budget, der er til rådighed. Der er følgende målsætninger for Drift og vedligehold af veje og parker: Eksisterende grønne områder skal bevares og søges renoveret i takt med udviklingen i kommunen, således at de grønne områder indeholder et varieret tilbud af oplevelser. Renhold af vej- og sti belægningerne skal ske ud fra vejens betydning, men altid således at helhedsindtrykket er positivt. Drift og vedligehold af det vejtekniske udstyr skal vedligeholdes ud fra vejreglerne samt vejens betydning og funktion. Strandene vedligeholdes således, at helhedsindtrykket er pænt og positivt. Jernbanesporet i Padborg vedligeholdes i henhold til Banestyrelsens krav. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Området varetager drift og vedligehold af ca km vej med tilhørende rabatter m.m. og det udstyr, der hører til disse veje samt kommunens parker, grønne områder og torve. Kommunen har udliciteret driften af veje, gadelysområdet, trafiksignalanlæggene og grønne områder svarende til ca. 90% af politikområdet. De resterende ca. 10% af politikområdet er ikke hensigtsmæssige at udbyde. Der føres tilsyn med udliciteret drift, og følges op på henvendelser fra kommunens borgere om diverse vedligeholdsrelaterede opgaver lige fra veje, grønne områder, legepladser m.m. Områdets hovedopgaver er bl.a. at udlicitere, føre tilsyn samt besvare borgerhenvendelser indenfor følgende områder: Drift og vedligehold af kommunens parker, torve og grønne områder. Drift og vedligehold af arealerne ved kolonihaver, samt offentlige legepladser. Drift og vedligehold af kommunes veje, cykelstier, fortove og P-pladser. Styring af drift og vedligehold af kommunens gadelys, parkbelysning og trafiksignalanlæg. Drift og vedligehold af inventar herunder tavler, kant- og baggrundsafmærkning, skraldespande, borde, bænke, autoværn o. lign. Drift og vedligehold af afvandingsanlæg. Udstedelse af gravetilladelser. Tilladelser til råden over vejareal o. lign. Pleje af vej- & allétræer. Tilsyn med Banelegemet Aabenraa Rødekro. Drift og vedligehold af strande. Der er udarbejdet en Midtbyordning for Aabenraa midtby, der driftes efter. Der arbejdes løbende på at procesoptimere borgerhenvendelser, således at der er ressourcer til den primære opgave i form af tilsyn, drift og vedligehold. 292

300 Teknik- og Miljøudvalg forudsætninger Politikområderne Drift af veje og parker, Belægninger og bygværker samt Vintertjenesten er omfattet af overførselsreglerne for Puljer og Projekter m.v. (kategori 2), dog kan der maksimalt overføres 1 mio. kr. årligt som mindre forbrug, hvilket svarer til 1,0% af det samlede budget for områderne. Driften af veje og grønne områder er opdelt i 4 kontrakter, som alle er konkurrencesat og som udbydes for en 4 årig periode. Næste udbud, er derfor et genudbud, som vil blive foretaget i 2017, med kontraktstart den 1. januar. Fælles formål (Faste ejendomme) På dette område registreres udgifterne til 13 stk. offentlige toiletter. Fra 2017 skal der tilpasses i antallet af toiletter, således der opnås en besparelse på området på 0,150 mio. kr. I løbet af 2017 indføres der betalingstoiletter i den sydlige del af kommunen som en forsøgsordning, for at opnå besparelse på 0,150 mio. kr. Grønne områder og naturpladser På området registreres udgifter og indtægter vedr. drift af naturområder, parker og legepladser, strandområder og kolonihaver. Der vedligeholdes ca. 263 ha grønne områder og 11 strande. Ved budgetforlig blev det besluttet at der ikke skal anvendes pesticider og området har fået tilbageført 0,3 mio. kr. Der er tidligere besluttet at spare 0,303 mio. kr. fra og frem på ukrudtsbekæmpelse, ved at benytte målrettet brug af kemiske bekæmpelsesmidler. I 2017 og er der afsat 1 mio. kr. til at løfte beskæringer og udtynding af læbælter og levende hegn omkring byerne Bolderslev, Løjt, Tinglev, Hovslund Stationsby, Bylderup Bov og Kruså. Fælles formål (Vejformål) På området registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, så som udviklingsprojekter omkring IT-løsninger til driftsopgaver o. lign., 3 tilsynsassistenter og 3 tilsynsbiler. Ved budgetforlig blev der indarbejdet 0,2 mio. kr. i til analyse af serviceniveau på grønne arealer. Arbejder for fremmed regning På området registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som Kultur, Miljø og Erhverv samt Entreprenørgården udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Ligeledes registreres renholdelse af midtbyen i Aabenraa samt jernbanestamspor. Driftsbygninger og pladser Området indeholder udgifter og indtægter vedrørende Kliplev materialegård samt 2 oplagspladser m.v. 293

301 Teknik- og Miljøudvalg Vejvedligeholdelse m.v. På området registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. Herunder ca km vej- og stibelægninger, afvandingsforanstaltninger, grøfter, græsslåning inkl. rabatslåning, beplantning, renholdelse, skilte, kant- og baggrundsafmærkning, autoværn og hegn, park- og vejbelysning og trafiksignalanlæg m.m. Den godkendte Byrådet at investere i nye gadelamper i perioden på 78,7 mio. kr. hvilket betyder en indarbejdet driftsbesparelse på 0,93 mio. kr. i 2015 stigende op til 4,8 mio. kr. i, når alle lamper er opsat. Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 4. maj 2016 at der skulle overføres 0,549 mio. kr. i fra Drift af veje og parker til Sikring af alsidig natur til finansiering af merudgifterne, som følge af udbud på vandløbsvedligeholdelse. I bevillingskontrol pr blev vedligeholdelse af parkområde ved Rødekro Bibliotek på 0,02 mio. kr. flyttet til Kultur- og Fritidsudvalget. Ligeledes blev vejafregningsbidraget ændret fra 8% til 5% jf. Byrådsbeslutning den På Byrådsmødet den blev det besluttet at overføre 0,069 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget til vedligehold af arealerne ved Frøslev/Padborg Skolen. Ved budgetforlig blev det besluttet at afsætte 0,369 mio. kr. i og 0,106 mio. kr. i - til forbedring af sidearealer for veje. Ligeledes er der indarbejdet et serviceløft af grønne arealer på 0,5 mio. kr. i. Endvidere er der afsat 0,2 mio. kr. årligt til flere skraldespande i kommunen. I forbindelse med overgang til nyt gadelysstyringssystem forventes en besparelse på 0,22 mio. kr. Lystbådehavne m.v. Området indeholder udgifter og indtægter i forbindelse med Kollund Mole. 294

302 Teknik- og Miljøudvalg Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Udbud på kontormøbler Udbud på multifunktionsmaskiner og printer Nedsættelse af vejafvandingsbidrag fra 8 til 5% Vedligeh. af parkområde Rødekro bibliotek til KFU Gadelysstyring Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Afledt drift Vej til Rise Plejehjem Afledt drift Cykelsti, delstrækning Jernbanegade Forskiringspræmier Afledt drift Frøslev/Padborg Skole Forbedring af sidearealer for veje Skraldespande Serviceløft grønne arealer 500 Analyse af serv.niveau grønne arealer 200 Ingen anvendelse af pesticider Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

303 Teknik- og Miljøudvalg Belægninger og bygværker Området omfatter Belægninger m.v. Belægninger og bygværker Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Belægninger m.v Bygværker Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Belægninger og bygværker 23% Bygværker 10% Øvrige områder 77% Belægninger m.v. 90% Overordnede målsætninger (vision, mål) Belægning og Bygværker skal sikre brugernes sikkerhed og fremkommelighed, samt bevare kommunens investerede kapital og mindske påvirkning på det æstetiske og naturlige miljø. Målet er sikkerhed for trafikanterne, bevarelse af vejkapital og sikre hurtig og nem transport til gavn og glæde for borgere og erhvervsliv i Aabenraa Kommune, herunder prioritering af budgettet til belægninger. En høj grad af planlagt vedligehold skal minimere behovet for akut vedligehold. Ved planlægning af de enkelte belægninger, tilstræbes løsninger, hvor både æstetik, funktionel anlægsudformning, materialer af høj kvalitet, tilgængelighed for handicappede, anlægs- og driftsøkonomi samt gennemtænkte planer for drift og vedligehold, går op i en højere enhed. Målet for belægning er: - at alle veje i vejklasse 1 og 2 ligger i kategorien God. - at alle veje i vejklasse 3 og 4 samt stier ligger i kategorien Acceptabel eller bedre. 296

304 Teknik- og Miljøudvalg Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 21. juni 2007 en konkret målsætning for bygværksområdet og vedtog at fastholde bygværkerne på en gennemsnitlig hovedtilstandskarakter på mellem 1,1-1,3 for samtlige bygværker. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Teknik og miljøudvalget har den 7. maj 2014 godkendt en Politik for belægninger og kørebaneafmærkninger, som understøtter ovenstående mål. Af områdets budget bliver ca. 80 % vedligeholdt af eksterne leverandører, hvor forvaltningen årligt indhenter priser ved licitation. Der føres tilsyn samt besvares borgerhenvendelser indenfor området, som bidrager til bl.a. nedenstående opgaver. Der skal udføres vedligeholdelse og reparation af asfaltbelægninger, nyudlægninger af asfaltbelægninger, genopstribning af vejmarkeringen af det samlede kommunale vejog sti- og fortovsnet. For kommunens bygværker skal der ligeledes foretages vedligeholdelse og reparationer, herunder vejbroer og rørunderføringer. Der foretages jævnligt hovedeftersyn efter en planlagt plan, hvor kommunens veje i gennemsnit gennemgås hvert 5. år. Der foretages for både belægninger og bygværker løbende registreringer, analyser samt tilstandsmålinger. Der arbejdes løbende på at procesoptimere borgerhenvendelser, således at der er ressourcer til den primære opgave i form af tilsyn, drift og vedligehold. forudsætninger Politikområderne Drift af veje og parker, Belægninger og bygværker samt Vintertjenesten er omfattet af overførselsreglerne for Puljer og Projekter m.v. (kategori 2), dog kan der maksimalt overføres 1 mio. kr. årligt som mindre forbrug, hvilket svarer til 1,0% af det samlede budget for områderne. Generelt udbydes næsten alt på politikområdet hvert år. På asfaltområdet udbydes arbejderne hvert år og på bygværksområdet udbydes arbejderne hvert år ud fra et generaleftersyn på bygværkerne. Belægning: På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen. Ligeledes registreres drift og vedligehold af bygværker. Aabenraa Kommunes vejnet består af: km vejbelægning eller 8,2 mio. m² belægning fordelt på fire vejklasser, m² cykelsti, 165 km grusveje, m² fortov, Nyværdien af vejnettet er ca. 4,6 mia. kr., dertil kommer 0,9 mia. kr. til grusveje, fortove, pladser og torve. 297

305 Teknik- og Miljøudvalg Den nuværende tilstand af vejnettet gør, at nutidsværdien af vejnettet er faldet fra ca. 4,6 mia. kr. til ca. 1,7 mia. kr. i Asfaltområdet er præget af, at specielt vintrene 2009/2010 & 2010/2011 har forværret vejenes tilstand væsentligt. I forventes en ny opgørelse af vejnettes nutidsværdi. Vejnettet giver særlige udfordringer, fordi det er gammelt og bærelagene mange steder består af sammenpakkede, løse stenmaterialer (macadamveje). Det økonomiske omfang af denne udfordring bliver løbende klarlagt gennem videre undersøgelser. For at opnå og fastholde niveauet i målsætning for belægning, svarer det til et årligt budget på ca. 31 mio. kr. Der er derfor behov for yderligere ca. 10 mio. kr. for at fastholde strategien. Herudover skal der fortsat være mulighed for løbende at reparere akutte afskalninger og slaghuller, vedligehold og renovering af grusveje, fortove, pladser, torve og kørebaneafmærkning. Kommunens fortove består primært af betonfliser, hvis holdbarhed er mindre end 50 år. Med det nuværende budget på området har kommunens fortove en levetid på mere end 120 år, hvorfor der er et behov for at få afsat flere budgetmidler til udskiftning af fortovsstrækninger. Forvaltningen har beregnet at der skal tilføres ca. 6 mio. kr. for at få omlægningsraten ned på betonfliserne holdbarhed. Ved budgetforlig blev der på området prioriteret 2 mio. kr. i til serviceløft af grønne arealer og genopretning af fortove herunder særligt i Padborgområdet. Der er afsat 1,5 mio. kr. til genopretning af fortove. Bygværker På bygværksområdet findes der ca. 470 bygværker med et spænd på mindst 2 meter og ca. 88 mindre bygværker, samt et utal af mindre rørunderføringer som ikke er registeret. På bygværksområdet er der udarbejdet en opgørelse i 2014, som viser at efterslæbet på området er steget fra 3,7 mio. kr. i 2007 til ca. 7,0 mio. kr. i Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Afledt drift Vej til Rise Plejehjem Afledt drift Cykelsti, delstrækning Jernbanegade Serviceløft fortove Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

306 Teknik- og Miljøudvalg Vintertjenesten Området omfatter Vintertjenesten Vintertjeneste Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Vintertjeneste Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Vintertjeneste 7% Fordeling af udgifterne på politikområdet Vintertjeneste 100% Øvrige områder 93% Overordnede målsætninger (vision, mål) Vintervedligeholdelsen i Aabenraa Kommune er opdelt i 4 serviceniveauklasser, A D. På A-, B-, C- og D-vejene er der udarbejdet ruter. Målet er, at serviceniveau A-veje holdes trafiksikre og fremkommelige i situationer med glatføre og snefald, ved hjælp af præventiv saltning og snerydning hele døgnet. Saltningen foretages med mindst mulig gene for brugerne og miljøet. Indsatsen på det øvrige vejnet tilrettelægges efter vejens betydning, dvs. serviceniveauklasse B-D. Maskinkapitalen skal bevares og det tilstræbes til enhver tid, at anvende den nyeste og mest miljøvenlige teknologi. 299

307 Teknik- og Miljøudvalg Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Teknik- og Miljøudvalget har godkendt et vinterregulativ som understøtter ovenstående. Det samlede vinterberedskab indeholder bl.a. følgende indsatser: Vejene døgnovervåges med henblik på saltning og snerydning, når vej- og vejrsituationen kræver dette. Overvågningen foretages fra d. 15. oktober til d. 15. april. Der besvares borgerhenvendelser og informeres generelt om vej- og vejrsituation til trafikanter. Glatførebekæmpelsen i form af saltning og snerydning på serviceniveau A-veje udføres i samarbejde med 4 andre syd- og sønderjyske kommuner. Indsatsen på det øvrige vejnet tilrettelægges efter vejens betydning, dvs. serviceniveauklasse B-D. Der arbejdes indenfor lov om vintervedligeholdelse, vejlov. Endvidere revideres vinterregulativet løbende. Der arbejdes løbende på at procesoptimere borgerhenvendelser. forudsætninger Politikområderne Drift af veje og parker, Belægninger og bygværker samt Vintertjenesten er omfattet af overførselsreglerne for Puljer og Projekter m.v. (kategori 2), dog kan der maksimalt overføres 1 mio. kr. årligt som mindre forbrug, hvilket svarer til 1,0% af det samlede budget for områderne. Aabenraa Kommune definerer en normalvinter som 70 gange saltninger og 2 snedøgn svarende til 48 timer. En normal vinter defineres iflg. Vejdirektoratet som gennemsnittet af udkald de sidste 10 år. Ud fra budgettallene og regnskaberne for årerne har der været et merforbrug på i gennemsnit 3,88 mio. kr. Dog har 2010 været et ekstremt år, og holdes dette ude, er det gennemsnitlige merforbrug 1,15 mio. kr. som udfordrer budgetrammen. Vintertjenesten Vintervedligeholdelsen omfatter ca. 310 km serviceniveau A-veje, ca. 345 km serviceniveau B- veje, ca. 285 km serviceniveau C-veje og ca. 625 km serviceniveau D-veje. Vintervedligeholdelsen for A-veje, B-veje, C- veje samt en del af D-vejene er udliciteret til eksterne vognmænd for en 4-årig periode der udløber foråret 2017, den resterende del udføres af Entreprenørgården. Der er indarbejdet en besparelse på 0,08 mio. kr. fra og frem, som følge af sammenlægning af D-ruter med C-ruter, hermed forventer man at kunne sparer 7 gange beredskabs- og monteringshonorer. Der er indarbejdet besparelse på 0,5 mio. kr. fra og frem på saltning af C og D veje. Besparelsen ses under et som såvel snerydning samt glatførebekæmpelse. Der er tale om en ændring på serviceniveauet, og det vil kræve et nyt vinterregulativ samt en godkendelse af politiet for udmøntning. 300

308 Teknik- og Miljøudvalg Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Afledt drift Vej til Rise Plejehjem Afledt drift Cykelsti, delstrækning Jernbanegade Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

309 Teknik- og Miljøudvalg Vejtrafik Området omfatter Vejvedligeholdelse Vejtrafik Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Vejvedligeholdelse Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Vejtrafik 1% Fordeling af udgifterne på politikområdet Vejvedligeholdelse 100% Øvrige områder 99% Overordnede målsætninger (vision, mål) Området er med til at sikre et målrettet og systematisk arbejde for bedre trafiksikkerhed, med henblik på at nedbringe antallet af uheld, dræbte og tilskadekomne i trafikken. Trafiksikkerhedsarbejdet skal forholde sig til, at trafikanterne har vidt forskellige behov og forudsætninger, fx lastbilchauffører, bilister, knallertkørere, cyklister og fodgængere eller børn, unge, voksne og ældre. Området er også med til at fastlægge rammerne for trafikkens påvirkning af omgivelserne. Kommunens planlægning, sagsbehandling og forbedringer af vej- og stinettet skal sikre et vejog stinet, hvor fremkommelighed og service er god, samtidig med at ulemperne fra trafikken i form af trafikulykker, utryghed og andre miljøgener begrænses mest muligt. Trafiksikkerhed: Visionen for trafiksikkerhedsarbejdet i Aabenraa Kommune er, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken på kommunens vejnet. Alle trafikanter skal kunne færdes sikkert. Det betyder blandt andet at dele af vejnettet skal indrettes på de bløde trafikanters præmisser. Men det betyder også, at der i trafiksikkerhedsog kampagnearbejdet er en forventning om, at trafikanterne lærer at færdes sikkert i trafikken. 302

310 Teknik- og Miljøudvalg Det er Aabenraa Kommunes mål at halvere antallet af tilskadekomne i trafikken fra 2010 til. Det svarer til, at summen af antal dræbte, alvorligt og let tilskadekomne trafikanter ikke må overstige 27 i. Dette mål svarer til de opstillede mål i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan. I 2016 var personskaderne på 14. Miljø: Kommunen ønsker at reducere generne fra trafikken. Det drejer sig om støj, rystelser og støv. Målsætningerne om reduktion af vejstøj er formuleret i Aabenraa Kommunes støjhandlingsplan. Trafikafvikling og trafikplanlægning: Vej- og stinettet udgør til stadighed grundlaget for, at transport af personer og gods kan foregå på en tilfredsstillende måde og uden væsentlig ventetid. En ubesværet trafikafvikling er en forudsætning for at være en attraktiv kommune til bosætning og erhvervsvirksomhed. I planlægningen tages der hensyn til dette, samt at vej- og stinettet skal understøtte kommuneplanens bymønster. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Kommunens trafiksikkerhedsplan udpeger fem indsatsområder, som er i særligt fokus i forhold til trafiksikkerhed: For høj fart, ulykker med bløde trafikanter, ulykker med unge bilister, ulykker på overordnede veje i det åbne land samt ulykker i byer. Målet om en reduktion i antallet af ulykker søges blandt andet nået gennem udbedring af sorte pletter og farlige strækninger, forbedring af strækninger foran skoler, etablering af cykelstier, udførelse af kampagnearbejde og samarbejde med andre vejmyndigheder samt Politiet. Kommunen ønsker at reducere generne fra trafikken bl.a. ved at foretage støjberegninger for støjplagede lokaliteter, samt at etablere støjdæmpende foranstaltninger. For at understøtte kommuneplanens bymønster er der blandt andet lavet en stiplan for at prioritere fremtidige stier, og en trafikmodel for at kunne forudse konsekvenser af vejprojekter og byudvikling. Områdets hovedopgaver er bl.a.: Gennemførelse af registreringer og analyser af veje, trafik og trafikulykker. Sagsbehandling i forhold til vejloven og privatvejsloven. Gennemførelse af en række trafiksikkerhedskampagner. Bistå skolerne med udarbejdelse af en trafikpolitik med henblik på at skabe mere sikre skoleveje. Udbygge og ajourføre det lovpligtige vejregister via databasen Vejman.dk. Databasen danner grundlag for sagsbehandling og vejdrift inden for hele området. Gennemføre trafiksikkerhedsmæssige forbedringer, for at reducere antallet af trafikulykker på kommunens vejnet. Iværksætte anlægsarbejder som opfølgning på trafiksikkerhedsplan og hastighedsplan. Koordinere henvendelser omkring ansøgninger vedrørende modulvogntog. Gennemføre mindre ombygninger af vejnettet på grund af stigende trafik og større køretøjer, herunder det landsdækkende forsøg med modulvogntog. Udførelse af mindre stianlæg som anført i stiplanen. 303

311 Teknik- og Miljøudvalg forudsætninger Vejvedligeholdelse m.v. På området registreres vejinfosystemer, færdselsanalyser, trafikkampagner, sikkerhedsfremmende arbejder og planer. Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

312 Teknik- og Miljøudvalg Kollektiv trafik Området omfatter Busdrift Færgedrift Kollektiv Trafik Regnskab 2016 Fælles formål 29 Opr. budget kr. i priser Busdrift Færgedrift Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Kollektiv Trafik 18% Færgedrift 9% Øvrige områder 82% Busdrift 91% Overordnede målsætninger (vision, mål) Bustrafik Alle borgere skal have adgang til at benytte den kollektive trafik, som dels udgøres af busser med faste køreplaner og dels af kørselstilbuddet Flextur, som er en dør-til-dør kørselsordning, der skal bestilles i forvejen. Den kollektive trafik skal understøtte kommuneplanens bymønster. Den skal give gode transportmuligheder for uddannelsessøgende, arbejdstagere, og for dem der har langt til fritidsaktiviteter. Ved planlægning af den kollektive trafik skal der være fokus på at knytte de forskellige transportformer sammen (bus, tog, bil og cykel). Taxi Taxikunder skal opleve, at de får en god betjening til en rimelig pris. Taxiområdet administreres af Taxinævn Syd. Nævnets sekretariat varetages af forvaltningerne i Aabenraa og Sønderborg Kommuner. 305

313 Teknik- og Miljøudvalg Barsøfærgen Døgnbetjent færgeforbindelse mellem Løjt land og Barsø inkl. vedligeholdelse af Barsøfærgen med tilhørende færgelejer og mandskabs- og toiletbygninger. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Den kollektive bustrafik planlægges i samarbejde med Sydtrafik. Skoleruter, bybusser og mellembys ruter tilpasses årligt til de aktuelle transportbehov og til de budgetmæssige forudsætninger. Der vil typisk være tale om løbende, mindre tilretninger. Hertil kommer eventuelle større omlægninger af bustrafikken, i overensstemmelse med politisk vedtagne målsætninger. Teknik- og Miljøudvalget har i 2015 vedtaget en række servicekriterier for den kollektive bustrafik i Aabenraa Kommune. Kriterierne dækker emner som fx direkte busforbindelser til Aabenraa, tilbud om Flextur, stoppestedsforhold og krav til bybusnettet i Aabenraa. Herudover er der tale om administration i forhold til Taxinævn Syd og Barsøfærgen. forudsætninger Busdrift Aabenraa Kommunes budget for kollektiv bustrafik tager udgangspunkt i Sydtrafiks budget for Aabenraa Kommune. Forskelle mellem de to budgetter kan udgøres af kendte efterbetalinger i forhold til kommunens a conto indbetalinger til Sydtrafik året før, eller af udgifter som kommunen selv ønsker at afholde, f.eks. til større planlægningsydelser, større ændringer af stoppesteder eller lignende. En vis regulering i forhold til aconto er helt almindelig, idet Sydtrafiks budget lægges før kommunerne har bestilt bustrafik for budgetåret, og idet indtægterne på busdriften kan variere noget fra år til år. Aabenraa kommune betaler for leje af drift af stationsbygning og den tilhørende stationsplads på Aabenraa Busstation. Dette betyder udgifter til bl.a. renhold, snerydning og slid. Der er tilført 0,7 mio. kr. fra og 0,3 mio. kr. i til dækning af lejekontrakten og vedligehold. Kontrakten udløber den Efter udbud har Sydtrafik netop indgået ny kontrakt om kommunens buskørsel fra sommeren 2017 og 6 år frem. Udbuddet har medført forøgede udgifter til kontrakterne, i en størrelsesorden på ca. 10%. Aabenraa Kommune vil forbedre kommunens busstoppesteder, så den kollektive trafik opnår et kvalitetsløft der kan medvirke til at fastholde eksisterende kunder og tiltrække nye. I er der udarbejdet en plan for harmonisering og opgradering af busstoppestederne i kommunen, således at indretningen af stoppestederne svarer til den faktiske og potentielle anvendelse. Der er på investeringsoversigten for - afsat 1,0 mio. kr. i til realisering af stoppestedsprojektet. 306

314 Teknik- og Miljøudvalg Færgedrift På området registreres drift og vedligeholdelse af 1 færge, drift og vedligeholdelse af 1 mandskabsbygning, 2 offentlige toiletter samt 2 stk. færgelejer med tilhørende færgeklapper. Som følge af en ændring i Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler vedr. tilskud til lavere færgetakster, blev der i bevillingskontrollen pr flyttet et indtægtskrav på 0,312 mio. kr. Økonomi- og Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. på 0,192 mio. kr. og for godstransport på 0,168 mio. kr. i. Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Takstnedsættelse færgedrift Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

315 Teknik- og Miljøudvalg Entreprenørgården Området omfatter Fælles formål Arbejder for fremmed regning kr. i priser Entreprenørgården Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Fælles formål Arbejder for fremmed regning Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Entreprenørgården -1% Fordeling af udgifterne på politikområdet Øvrige områder 99% Fælles formål -100% Overordnede målsætninger (vision, mål) Det er entreprenørgårdens målsætning at kunne overleve i et frit konkurrencemarked med private aktører. Kravet for at opfylde dette er, at entreprenørgården er billigere end private virksomheder. Entreprenørgården vil udvikle sig til at være blandt de bedste på markedet, der benytter nye teknologiske hjælpemidler inden konkurrenterne, for derigennem at få et lille forspring. Virksomheden har konstant fokus på at sænke omkostninger og optimere driftsformen. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Entreprenørgårdens kerneopgaver er indenfor vedligeholdelse af kommunale veje, parker, vandløb og fodboldbaner. Entreprenørgården arbejder i et konkurrence marked, hvor opgaverne skal vindes i konkurrence med private virksomheder. 308

316 Teknik- og Miljøudvalg forudsætninger Entreprenørgårdens opgaver har været konkurrenceudsat i 7 forskellige licitationer, de enkelte licitationer udløber på forskellige tidspunker i perioden fra 31. dec til 31. dec.. Virksomhedens størrelse m.m. vil i fremtiden blive tilpasset til de opgaver der vindes i licitationer. Fra skal virksomheden generer en netto indtægt på 1,0 mio. kr. mod at den tidligere var budgetteret som netto 0. Entreprenørgården forventer en omsætning på baggrund af nuværende licitationsaftaler på ca. 45,0 mio. kr. årligt. Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Indtægtskrav Entreprenørgården Reduktioner i alt Udvidelser: Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

317 Teknik- og Miljøudvalg GIS og digitalisering Området omfatter Sekretariat og forvaltninger Gis og kort Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Sekretariat og forvaltninger Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Gis og kort 1% Fordeling af udgifterne på politikområdet Sekretariat og forvaltninger 100% Øvrige områder 99% Overordnede målsætninger (vision, mål) Kommunen skal kunne løse sine opgaver på baggrund af relevante og ajourførte digitale fagog geodata. Medarbejderne skal have tidssvarende digitale løsninger til rådighed, herunder et geografisk informationssystem (GIS). Borgere og virksomheder skal have let adgang til at finde digital information om kommunen og dens administrationsgrundlag. Der er følgende delmål for området: Der skal sikres en effektiv drift, opdatering og formidling af kommunens fag- og geodata. Borgere og virksomheder skal kunne finde informationer om kommunen og kommunens administrationsgrundlag på kort på hjemmesiden og mobile enheder. Medarbejderne skal ved brug af digitale løsninger kunne anvende, registrere og ajourføre fagdata og geodata effektivt og sikkert. Kommunens geodata skal være tilgængelige for brugere på tværs af forvaltningerne og kunne anvendes i sammenhæng med kommunens øvrige data. Der skal udvikles digitale løsninger, så de understøtter kommunens opgaveløsning effektivt. Medarbejderne skal inspireres til at udnytte digitale løsninger og nye arbejdsgange optimalt. 310

318 Teknik- og Miljøudvalg Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Politikområdet varetager drift, support og udvikling af det geografiske informationssystem (GIS), så det giver medarbejderne adgang til geodata og faglige data, der er nødvendige for at løse opgaverne. Systemet giver også borgerne adgang til kommunens geodata på hjemmesiden og mobile enheder. GIS-systemet udvikles, så det tilpasses til kommunens opgaveløsning og borgerservice. Geografiske data kan i stigende grad med fordel bruges bredt i kommunernes opgaveløsning, fordi de kan kobles med data fra mange fagområder. Integration mellem digitale løsninger vil ligeledes fremme effektive arbejdsgange. Politikområdet skal derfor understøtte en målrettet udbygning af digitale løsninger med henblik på at fremme den faglige og effektive planlægning og sagsbehandling. Indsatsen vil have fokus på integration af fagsystemer, kvalitetssikring af data og formidling til borgere og samarbejdspartnere. Denne indsats vil desuden understøtte initiativerne i den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi og udnytte mulighederne i Grunddataprogrammet. Grunddata i form af digitale kort, luftfotos m.m. anskaffes og ajourføres, således at de har den fornødne relevans. Love, retningslinjer, aftaler: Ifølge lovgivningen på plan- og miljøområdet skal kommunen på en række områder registrere, videregive og modtage data på digitale kort om bl.a. om plan-, natur- og miljøforhold. Der er indgået en dataansvarsaftale mellem KL, Miljøministeriet og Danske Regioner, som fastlægger krav til registrering og formidling af data, som indgår i kommunens forvaltningsopgaver på plan- og miljøområdet. forudsætninger Sekretariat og forvaltninger Politikområdet anskaffer, drifter og tager initiativ til udvikling af kommunens GIS-system og digitale løsninger, som anvendes til registrering, analyser og formidling af geodata. Desuden udvikler og anskaffer området digitale løsninger, som understøtter en effektiv anvendelse af data til planlægning, sagsbehandling og borgerinformation. Området indkøber og vedligeholder geodata og deltager i fællesoffentligt samarbejde om ajourføring af grundkort. Fra og frem er der indarbejdet en besparelse på drift af GIS med 0,036 mio. kr. på konsulentydelser. 311

319 Teknik- og Miljøudvalg Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Besparelse på drift af GIS Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

320 Teknik- og Miljøudvalg Byggesagsbehandling Området omfatter Sekretariat og forvaltninger Overordnede målsætninger (vision, mål) Der arbejdes for At bebyggelse opføres og indrettes på en brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig betryggende måde, som samtidig tilgodeser klimatilpasning, bæredygtighed og god handicaptilgængelighed At bebyggelse og anlæg placeres og opføres under hensyn til områdets beskaffenhed og anvendelse samt den eksisterende bebyggelses arkitektoniske og kulturhistoriske udtryk At undgå uplanlagt bebyggelse i landzone, så hensynet til jordbrugserhvervet varetages bedst muligt. Samtidig tillades bebyggelse og anlæg i landzonen, så der også sikres Sund Vækst uden for byerne indenfor rammerne af den overordnede planlægning. At der er entydighed og kvalitet i BBR og Adresse-registeret (DAR). At der gives en professionel, hurtig og smidig sagsbehandling af ansøgninger og forespørgsler i dialog med ansøger. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Politikområdet indeholder alene lovmæssigt fastsatte myndighedsopgaver og tilhørende vejledning: byggesagsbehandling, dispensationer fra lokalplaner, landzonetilladelse samt indberetning til Bygnings- og Boligregisteret (BBR) inklusiv ajourføring af adresser med vejnavne og husnumre. Desuden varetages en række opgaver omkring administration/tilladelser i henhold til andre planer og lovgivninger, f.eks kommuneplan, beskyttelseslinjer, tilsyn med dårlige boliger, sommerhuse, flexboliger, udstykninger mv. Vi forskelsbehandler positivt i byggesagsbehandlingen ved at fremme byggesager, hvor alle oplysninger er modtaget samtidigt, dvs. hvor ansøgningen er vedlagt fyldestgørende oplysninger, tegninger, beregninger mv. Aftale om servicemål Regeringen og KL har indgået aftale om mål for sagsbehandlingstiden for byggetilladelser modtaget efter 1. juli Afhængigt af byggeriets art, skal byggetilladelsen være givet efter 40 til 60 dage i gennemsnit, regnet fra den dag, hvor sagen er fuldt oplyst. For garager, carporte o.l. under 50 m² samt nedrivninger mv. gælder det lovfastsatte servicemål på 14 dage. Visse sager, fx fredningssager, landzonesager og lovliggørelser, er undtaget fra servicemålsaftalen. 313

321 Teknik- og Miljøudvalg Der stilles krav til samtidighed i sagsbehandlingen, som betyder, at hvis der søges en byggetilladelse, som samtidig indebærer, at der skal meddeles en tilladelse efter anden lovgivning, vil denne skulle meddeles inden for byggesagens servicemåls udløb. Sagsbehandlingstid der vedrører behandling af ansøgning om dispensation, nabohøringer og tilladelser fra f.eks. statslig styrelse indgår derfor i servicemålet for byggesagen. Det er målet, at ansøgere indenfor 10 arbejdsdage fra modtagelse af første henvendelse med projektbeskrivelse enten får koordineret svar eller tilbydes forhåndsdialogmøde. Særlig indsats : Fokus på efterlevelse af servicemål for byggesager og optimering af digitale arbejdsgange og den digitale kommunikation med borgerne og erhvervslivet bl.a. via det digitale ansøgningssystem Byg og Miljø. Fokus på implementering af ændringer i Bygningsreglementet 2015, hvor mindre garager/carporte ikke længere kræver anmeldelse og indførelse af ibrugtagningstilladelse for alle typer byggerier, der har krævet byggetilladelse. Lovændring forventes vedtaget i juni 2017 med ikrafttræden 1. juli Fokus på implementering af ændringer i Bygningsreglementet, hvor der indføres en certificeringsordning for de tekniske krav til byggeriet, herunder ændrede myndighedskrav og deraf afledte konsekvenser. Lovændring forventes vedtaget i juni 2017 med ikrafttræden 1. januar med en overgangsordning på 2 år. forudsætninger Der er i Aabenraa Kommune grunde/ejendomme med bygninger, som indeholder boligenheder. Der er enhedsadresser. Netto-tilvæksten det seneste år er 20 grunde, 48 bygninger og 63 boligenheder. I alt er nettotilvæksten i enhedsadresser på 220. I forventes 5090 timer at kunne faktureres. Frivillige foreninger fritages fra for gebyr. Der er ikke afsat driftsmidler for byggesagsbehandlingen i Teknik- og Miljøudvalgets budget. Alle udgifter og indtægter for politikområdet ligger under Økonomiudvalget. Aktivitetsbestemt forudsætning Hvert år er der godt 3000 sager indenfor politikområdet hvoraf de ca er byggesager. Der meddeles hvert år ca byggetilladelser, dispensationer og andre afgørelser. Antallet af sager er afhængig af konjunkturerne i samfundet. Det medfører en vis budgetmæssig usikkerhed, når aktivitetsniveauet ikke kendes på forhånd. 314

322 Teknik- og Miljøudvalg Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet kr. i priser Opr. overslagsår Pris- og lønfremskrivning P/L ændring Byrådsbeslutninger Medlemsbidrag GroNet til ØU Afledt drift ifm Nedriv. Frøslev/Padb. Skole Tekniske korrektioner Omplaceringer m/udvalg Vejafvandingsbidrag fra 8% til 5% Kollektiv trafik, særtilskud færgetrafik Vedl. af parkområde Rødekro Bibliotke Forsikringspræmer Afledt drift ifm. Afsluttede anlæg Besp. Udbud mulitunkt.mask/printer Besp. Udbud kontormøbler udfordringer/ønsker Træ i vandløb Sandopgravning Forbedring sidearealer for veje Skraldespande Grønne arealer og fortove, serv.løft Analyse af serv.niveau grønne arealer 200 Ingen anvendelse af pesticider Reduktioner Gadelysstyring Opsigelse af D4 licens Besparelse på drift af GIS Indtægtskrav Entreprenørgården Regeringsaftale, herunder L&C Ændringsforslag Fladstensdalen fra anlæg 200 Rydning af træer fra anlæg 500 Ændringer i alt Godkendt budget i alt

323 Teknik- og Miljøudvalg Specifikationer økonomi Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Serviceområde Sikring af alsidig natur og miljø Grønne områder og naturpladser Naturpleje Naturformidling og f Grønne områder og naturpladser Naturforvaltningsprojekter Besk.natur.adm/tils Naturforvaltningspro Naturforvaltningsprojekter i alt Skove Naturpleje Skove i alt Fælles formål Vandløbsreg.mm Gen.administration Fælles formål i alt Vedligeholdelse af vandløb Vedligeholdelse af v Vedligeholdelse af vandløb i alt Øvrig planlægn, undersøgelser Bidr. planlæg. og VV Vand(bade-/drikkv.) Øvrig planlægn, undersøgelser i a Sikring af alsidig natur og miljø i alt

324 Teknik- og Miljøudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Miljøbeskyttelse mv Fælles formål Generel adm Fælles formål kvalit Miljøvagt Fælles formål i alt Jordforurening Jordforurening Jordforurening i alt Bærbare batterier Bærbare batterier Bærbare batterier i alt Miljøtilsyn - virksomheder Virks., godk. / tils Landbr, godk. / tils Miljøtilsyn - virksomheder i alt Øvrig planlægning, undersøgelse Affald Spildevand Gen.vedr.øvr.planlægn Øvrig planlægning, undersøgelse Diverse udgifter og indtægter Rottebekæmpelse Diverse udgifter og indtægter Miljøbeskyttelse mv. i alt Ejendomme Fælles formål Vedl., eftersyn, ene Bygningsvedl.pulje Fælles formål i alt

325 Teknik- og Miljøudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Beboelse Fælles udg.og -indtæ Ved Slottet 20-30,Ba Klinkbjerg Sønderport 1 A-C Kirkeplads 3A-F Lille Pottergade 8 A Lejrvejen 17-67, Frø Beboelse i alt Andre faste ejendomme Kirkeplads H.P.Hanssensgade Andre faste ejendomme i alt Ejendomme i alt Drift af veje og parker Fælles formål Delområde Delområde Driftpakken Fælles formål i alt Grønne områder og naturpladse Delområde Delområde Delområde Driftpakken Idrætsanl.& Strande Grønne områder og naturpladse Fælles formål Fælles formål Tilsyn Fælles formål i alt

326 Teknik- og Miljøudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Arbejder for fremmed regning Gågaden Arbejder for fremmed regning i Driftsbygninger og pladser Delområde Delområde Delområde Driftpakken Driftsbygninger og pladser i alt Vejvedligeholdelse mv Delområde Delområde Delområde Driftpakken Vej- og Gadebelys Trafiksignalanlæg Afvandingsbidrag Diverse Vejvedligeholdelse mv. i alt Lystbådehavne Delområde Lystbådehavne i alt Drift af veje og parker i alt Vejtrafik Vejvedligeholdelse mv Vejinfosystemer Kampagner Sik.fremmende arb Planer Vejvedligeholdelse mv. i alt Vejtrafik i alt

327 Teknik- og Miljøudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Belægning og bygværker Belægninger mv Vedl.af kørebaner Delområde Delområde Delområde Kørebaneafmærkning Reparationsarbejder Gravetil/overkørsler Bygværker Belægninger mv. i alt Belægninger i alt Vintertjeneste Vintertjeneste Vintervagt Ikke vejr.afh.udg Vejrafhængige udg Vintertjeneste i alt Vintertjeneste i alt Entreprenørgården Fælles formål Entrepren.-led/adm Entrepren.drift Fælles formål i alt Entreprenørgården i alt Gis og kort Sekretariat og forvaltninger GIS & Kort Sekretariat og forvaltninger i alt Gis og Kort i alt

328 Teknik- og Miljøudvalg Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Kollektiv trafik Busdrift Kollekt.trafik, Fl.F Busdrift Busdrift i alt Færgedrift Barsø Færgen Barsø F.,godstr Færgedrift i alt Kollektiv trafik i alt Serviceområdet i alt Anlæg Grønne områder Øvrige anlægsprojekter Vej og Park Øvrige anlægsprojekter i alt Vejanlæg Øvrige anlægsprojekter Pulje - øvrige anlæg Øvrige anlægsprojekter i alt Anlæg i alt Teknik og Miljøudvalget i alt

329 Vækst- og Udviklingsudvalget Vækst og Udviklingsudvalget Indholdsfortegnelse Vækst og Udviklingsudvalget Oversigt over udvalgsområdets (politikområder) Generelt Jordforsyning Byfornyelse Fysisk planlægning Landdistrikter Turisme Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet Specifikationer økonomi

330 Vækst- og Udviklingsudvalget Vækst- og Udviklingsudvalget Andel af kommunens samlede driftsbudget Fordeling af udvalgets driftsbudget Vækst- og Udvikling sudvalget 0,1% Jordforsyning Turisme -2% 40% Byfornyelse 15% Øvrige udvalg 99,9% Landdistrikter 23% Fysisk planlægning 24% Oversigt over udvalgsområdets (politikområder) Regnskab 2016 Opr. budget kr. i priser Serviceudgifter Jordforsyning Byfornyelse Fysisk planlægning Landdistrikter Turisme Udvalget i alt Generelt Vækst- og Udviklingsudvalget har budgetansvaret for ovennævnte politikområder med et samlet nettodriftsbudget på 5,443 mio. kr. 323

331 Vækst- og Udviklingsudvalget Overordnede målsætninger for hele området At skabe rammer for vækst for erhvervsliv og borgere på et prioriteret og planlagt grundlag. At sikre arkitektonisk kvalitet i bevaring af bygninger for at understøtte en unik kulturarv. At involvere borgere, erhvervsliv, foreninger og organisationer i en aktiv dialog om kommunens planlægning for at understøtte ejerskab og sikre et nuanceret beslutningsgrundlag. At skabe rammer for kommunens fysiske planlægning og arealdisponering, som tilgodeser mangfoldigheden i såvel borgernes som erhvervslivets behov. At skabe rammer for bosætning, der imødekommer borgernes forskellige og individuelle behov. At skabe rammer for erhvervslivets udvikling af deres virksomhed inden for produktudvikling, produktion, detailhandel og serviceerhverv. At understøtte muligheder og skabe rammer for udvikling i og af såvel byer som landdistrikter. At understøtte udviklingen af det grænseoverskridende samarbejde med henblik på at sikre bedre rammer for erhvervsudvikling samt kulturel inspiration og mangfoldighed. At skabe rammer for udvikling af turismen med et særligt fokus på vores natur, kultur og historie. 324

332 Vækst- og Udviklingsudvalget Jordforsyning Området omfatter Ubestemte formål kr. i priser Jordforsyning Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Ubestemte formål Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Jordforsyning -2% Ubestemte formål -100% Øvrige områder 102% Overordnede målsætninger (vision, mål) Målsætningen for jordforsyning til ubestemte formål er, at arealerne skal administreres økonomisk og driftsmæssigt fornuftigt, indtil jorden skal benyttes til konkrete projekter. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Bortforpagtningen af arealerne sker som udgangspunkt efter udbud, så der opnås markedspris på forpagtningsafgiften. 325

333 Vækst- og Udviklingsudvalget forudsætninger tet er et rammebudget. Jordforsyning (Ubestemte formål) Driftskontiene vedrørende jord til ubestemte formål anvendes i tilfælde, hvor jordens anvendelse endnu ikke er bestemt, eller hvor jorden endnu ikke er anvendt i overensstemmelse med sit formål. Indtægtsbevillingen vedrører forpagtning af havearealer, kiosk, p-plads, gl. sprøjtehus til garage, jordleje, grønt areal, færdselsret, jagtarealer, samt de største indtægter, der henhører til køreteknisk anlæg, ruinby øvelsesterræn og stadepladser. Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

334 Vækst- og Udviklingsudvalget Byfornyelse Området omfatter Byfornyelse kr. i priser Byfornyelse Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Byfornyelse Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Byfornyelse 15% Øvrige områder 85% Byfornyelse 100% Overordnede målsætninger (vision, mål) Der gennemføres byfornyelse i nedslidte by- og boligområder i centerbyer, lokalbyer og landsbyer ved at understøtte by omdannelse i byer og landdistrikter, således at byområder bliver bedre at bo i, samt at der skabes flere og bedre boliger. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Lov om byfornyelse og udvikling af byer er et vigtigt redskab i forbindelse med by omdannelse og udvikling. Aabenraa Kommune benytter en række af de muligheder, loven indeholder. De fleste byfornyelsesprojekter gennemføres som anlægsprojekter, jfr. Investeringsoversigten. forudsætninger Området dækker afdrag på tabsindekslån samt byfornyelse og boligforbedring. Politikområde Indhold beløb Byfornyelse og boligforbedring Kommuneplan, revision, bossinf 155 Byfornyelse og boligforbedring Rødekro- og bydels 50 materialepulje Ydelsesstøtte Afdragsbidrag byfornyelseslån 587 Politikområdet i alt

335 Vækst- og Udviklingsudvalget Byfornyelse (funktion) tet omfatter kommunens kontante tilskud (5%) til eventuelle nye private bygningsfornyelsesprojekter samt rådgivningsudgifter til udvikling og forundersøgelser til forskellige projekter under byfornyelsesloven, herunder program til områdefornyelse. I henhold til Lov om Byfornyelse er der i tidligere Aabenraa Kommune truffet aftale om oprettelse af tabsindekslån i forbindelse med private bygningsfornyelser. Kommunens andel af tilskud til private bygningsfornyelser kan finansieres med en kombination af 5% kontant udgift, der er optaget i dette driftsbudget, og 95% låneoptagelse, der afholdes over Økonomiudvalgets budget. Staten refunderer 50% af kommunens udgifter. Der er i ikke afsat midler til Tomme og forfaldne huse og bygningsforbedringsudvalget. Fra er der igen afsat midler til Bygningsforbedringsudvalget under anlæg. Der er indarbejdet en besparelse vedr. forarbejde til områdefornyelse på 0,052 mio. kr. i 2017 stigende til 0,104 mio. kr. i og overslagsårene. Forarbejde til ansøgninger til områdefornyelse m.m. tilpasses den nye ramme. Der er afsat 0,05 mio. kr. til Rødekro- og bydels materialepulje. Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: P/L tilretning Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Rødekro- og bydels materialepulje Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

336 Vækst- og Udviklingsudvalget Fysisk planlægning Området omfatter Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v kr. i priser Fysisk planlægning Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Øvrig planlægning Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Øvrige områder 76% Fysisk planlægning 24% Øvrig planlægning 100% Overordnede målsætninger (vision, mål) Arbejdet på planlægningsområdet skal sikre en optimal planlægning og arealdisponering til gavn for både borgere og erhvervsliv, der er i overensstemmelse med de overordnede politiske visioner. Udarbejdelse af planer, strategier, projekter der skaber vækst og udvikling i kommunen skal understøtte Vækstplanen, Vækststrategi og Kommuneplanen, samtidig med at der sikres arkitektonisk kvalitet i planlægning. Derudover inddrages borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer i en tidlig dialog om planlægningsopgaverne for at skabe ejerskab og åbenhed om de forskellige planer. 329

337 Vækst- og Udviklingsudvalget Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag De primære arbejdsopgaver indenfor planlægning er: Lokalplaner, kommuneplanlægning, strukturplaner, temaplaner, forskelligartede udviklingsplaner, Klima samt rådgivning herunder ekstern juridisk bistand. Udviklingsplanen for Fremtidens Aabenraa blev vedtaget i april 2014 og er en del af kommunens Vækstplan vol.2. Flere projekter er igangsat med henblik på at realisere udviklingsplanen herunder Aktiv Campus Aabenraa og Områdefornyelse Syd i Aabenraa midtby. Dertil følger Områdefornyelse Nord med opstart Indsatsområder Udarbejdelse af tema- og lokalplaner som konsekvens af konkurrencen Fremtidens Købstad der bl.a. omfatter AktivCampus området ved ArenaAabenraa. Byomdannelsesplaner for tidligere erhvervsområder, der er ved at ændre karakter fra industrierhverv til boliger, private serviceerhverv bl.a. området Nord for Kilen. Byomdannelsesplaner for tidligere centerområder, der ikke længere rummer butikker og liberalt erhverv osv. (Aabenraa midtby og de mindre byer). Landskabs vurdering. Udviklingsplaner. Planlægning for det åbne land. Grundlag for landskabelige vurderinger på tværs af kommunegrænser. Udviklingsplaner for lokal- og landsbyer. Aabenraa Kommune har et strategisk fokus på vækst. Der vil i de kommende år fortsat være brug for store planlægningsopgaver indenfor fysisk planlægning samtidig med en efterspørgsel på udarbejdelse af konkrete lokalplaner, der skal understøtte Kommunens vækststrategi. forudsætninger tet er et rammebudget. Det afsatte beløb vedrører master-, helheds- og udviklingsplaner, forundersøgelser og analyser i forbindelse med planlægningsopgaver, procesrådgivning, juridisk rådgivning i forbindelse med sager indenfor planloven og byfornyelsesloven, lokalplaner og øvrig teknisk bistand i forbindelse med plansager. Som følge af midlertidige bevillinger på planlægning frem til udgangen af 2017, vil det betyde forsinkelser på lokalplanområdet, hvis disse ikke forlænges. Der er en forventning om igangsættelse af forskellige planer eksempelvis Udviklingsplaner for en række mindre og middelstore byer, Bevaringsplan for midtbyen, Plan for området nord for Kilen og Gasværksvej, SAVE registrering, arkitekturpolitik, Strandpromenadens videreførelse, Helhedsplan for stranden, og Brundlund Slot museum. Der er i løbet af 2016 udarbejdet helhedsplaner/ udviklingsplaner for flere byer i Aabenraa kommune: Rødekro, Tinglev, Bolderslev. Det er intentionen, at der skal laves udviklingsplaner for flere mindre byer og bysamfund i kommunen i de kommende år. Der er afsat 0,300 mio. kr. i årene 2016 til. 330

338 Vækst- og Udviklingsudvalget Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: P/L tilretning Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

339 Vækst- og Udviklingsudvalget Landdistrikter Området omfatter Udvikling af yder- og landdistriktsområder Byfornyelse kr. i priser Landdistrikter Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Byfornyelse Vækstfora -314 Udvikling af landdistriktsområder Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Landdistrikter 24% Landdistrikter 58% Øvrige områder 76% Byfornyelse 42% Overordnede målsætninger (vision, mål) Aabenraa kommune ønsker at være med til at understøtte rammebetingelserne i landdistrikterne, og give borgere optimale muligheder for at udøve handlekraft. Ambitionen er, at der fortsat skal være varierede bosætningstilbud og attraktive levevilkår i landdistrikterne til gavn for hele kommunen. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Det fælles udviklingsråd for Aabenraa Kommunes landdistrikter fungerer som landdistrikternes samlede indgang og primære kontakt til Aabenraa Kommune. Det fælles udviklingsråd (DFU) er et fælles forum, hvori alle de lokalråd, egnsråd, borgerforeninger mv., som ønsker det, er repræsenterede. 332

340 Vækst- og Udviklingsudvalget I DFU kan man hjælpe hinanden, drøfte fælles problemstillinger og udveksle information. DFU administrer desuden en mindre pulje, hvis midler anvendes til gavn for landdistrikterne. Herudover ligger der midler, som udvalget kan vælge at anvende til lidt større projekter i landdistrikterne, hvilket sker på baggrund af ansøgninger. Aabenraa Kommune har tilknyttet en landdistriktscoach, der er med til at facilitere kommunens landsbyråd, og varetager sekretariatsfunktionen for landbyrådet. Landdistriktscoachen er en vigtig primus motor i forhold til at få ting til at ske. Landdistriktscoachen bidrager desuden til udmøntningen af pulje til landsbyfornyelse ( Nedrivningspuljen ) under anlæg. Der er i 2017 anvendt midler til projekter i landdistrikterne til udarbejdelse af en handlingsplan for den fremadrettede landdistriktsudvikling, fra 2017 træder Vækststrategiens afsnit fællesskaber i bevægelse i stedet for Landdistriktspolitikken. Der er afsat en Søm og skrue pulje på 0,5 mio. kr., som giver mulighed for landsbyer at ansøge om materialer til projekter, der er indeholdt i den enkelte områdes landsby- eller udviklingsplan. forudsætninger tet er et rammebudget. Det afsatte beløb vedrører udgifter til landsbyråd, midler til uddeling af landsbyrådet, barsøfærgen (ekstra vinterture), landdistrikternes fællesråd, årets landsby, samt udvalgets egne midler til projekter i landdistrikterne. beløb Landdistrikts coach 264 Udvalgets midler 10 Landsbyrådet (mødeaktivitet) 20 Landsbyrådet (pulje) 79 Barsø overfart 20 Årets Landsby 15 VUU midler til projekter i 310 landdistrikterne Søm og skrue pulje 518 Politikområdet i alt

341 Vækst- og Udviklingsudvalget Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: P/L tilretning Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

342 Vækst- og Udviklingsudvalget Turisme Området omfatter Andre fritidsfaciliteter Turisme kr. i priser Turisme Regnskab 2016 Opr. budget 2017 Andre fritidsfaciliteter Turisme Politikområdet i alt Andel af udvalgets samlede udgifter Fordeling af udgifterne på politikområdet Øvrige områder 62% Turisme 38% Turisme 99% Andre fritidsfaciliteter 1% Overordnede målsætninger (vision, mål) De overordnede turistpolitiske mål, er: flere turister flere overnatninger øget omsætning i turisterhvervet flere arbejdspladser indenfor turistområdet Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag I dag forefindes et digitalt turistbureau på det gamle rådhus i Aabenraa, hvor oplysninger er digitalt tilgængelige, ligesom der er trykte brochurer, bykort, vandre- og cykelkort. Destination Sønderjylland Formålet er at samle og styrke udviklingsaktiviteter i den fælles sønderjyske indsats, der skal øge omsætningen i turisterhvervet. 335

343 Vækst- og Udviklingsudvalget Destination Sønderjylland varetager følgende opgaver: Produktudvikling af turismeprodukter. Udvikling og gennemførelse af events. Kompetenceudvikling af turisterhvervet. Koordinering og markedsføring af turistprodukterne. Markedsføringen er især målrettet Danmark, Tyskland, Norge og Holland. Det foregår via Sønderjyllandsmagasinet, hjemmeside, tv-spots i Tyskland, journalistisk omtale og bookingportal. Desuden arbejdes der med kompetence udviklingsforløb for turistaktørerne. forudsætninger tet er et rammebudget. Det afsatte beløb vedrører tilskud til Destinationsudvikling Sønderjylland. Der er indgået kontrakt med Destinationsudvikling Sønderjylland. Andre Fritidsfaciliteter Campingpladserne ved Loddenhøj og Skarrev er en stjernede i henhold til Camping reglementets stjernekrav. Strandene opfylder kravene til Blå Flag. Aabenraa kommune betaler udgifter til skatter, forsikringer m.v. til drift af campingpladserne, der er forpagtet ud. Der er i budgetperioden - afsat 0,250 mio. kr. årligt til at styrke turismeindsatsen i Aabenraa Kommune. Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) Vedtaget budget ændringer Reduktioner: BY /ompl. M./udvalg/ Camping P/L tilretning Reduktioner i alt Udvidelser: P/L fremskrivning Turismeindsats Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

344 Vækst- og Udviklingsudvalget Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet kr. Opr. overslagsår Pris- og lønfremskrivning PL marts 2017, PL juni 2017, Byrådsbeslutninger BY /ompl. M./udvalg Tekniske korrektioner Omplaceringer m/udvalg Udvidelser Rødekro- og bydels materialepulje Turismeindsats Regeringsaftale, herunder L&C Ændringsforslag Ændringer i alt Godkendt budget i alt

345 Vækst- og Udviklingsudvalget Specifikationer økonomi Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Serviceområde Jordforsyning, ubestemte formål Ubestemte formål Forpagtninger Ubestemte formål i alt Jordforsyning, ubestemte formål i alt Byfornyelse Byfornyelse Byforny./ byforbed Ydelsesstøtte Puljer fra anlæg Byfornyelse i alt Byfornyelse i alt Fysisk planlægning Øvrig planlægning, undersøgelse Planlægning Puljer fra anlæg Øvrig planlægning, undersøgelse Fysisk planlægning i alt Landdistrikter Byfornyelse Puljer fra anlæg Byfornyelse i alt Udvikling af yder og landdistrikt Landdistrikter Udvikling af yder og landdistrikt Landdistrikter i alt

346 Vækst- og Udviklingsudvalget Politikområde Profitcenter Beskrivelse overslag overslag overslag Turisme Andre fritidsfaciliteter Campingpl.Loddenhøj Campingpl.Skarrev Andre fritidsfaciliteter i alt Turisme Turisme Turisme i alt Turisme i alt Serviceområdet i alt Anlæg Jordforsyning Boligformål Bolig Boligformål i alt Erhvervsformål Erhverv Erhvervsformål i alt Ubestemte formål Ubestemte formål Ubestemte formål i alt Jordforsyning i alt Byfornyelse Byfornyelse Byfornyelse Byfornyelse i alt Byfornyelse i alt Anlæg i alt Vækst og Udviklingsudvalget i alt

347 Økonomiudvalg RENTER, FINANSIERING og FINANSFORSKYDNINGER - Renter, finansiering og finansforskydninger Indholdsfortegnelse Oversigt over politikområder Generelt Renter Tilskud, udligning og skatter m.v Forskydninger i likvide aktiver Finansforskydninger Afdrag og låneoptagelse Oversigt over samlede ændringer på renter, finansiering og finansforskydninger Specifikationer økonomi

348 Økonomiudvalg RENTER, FINANSIERING og FINANSFORSKYDNINGER - Økonomiudvalget Oversigt over politikområder Regnskab 2016 Opr. budget 2017 overslag overslag overslag Renter Tilskud, udligning og skatter Forskydning i likvide aktiver Finansforskydninger Afdrag og låneoptagelse Konto 7-8 i alt Generelt Politikområderne omfatter hovedparten af finansieringen af Aabenraa Kommunes drifts- og anlægsbudget, idet driftsindtægter i form af brugerbetalte takster indgår i driftsbudgetterne, og anlægsindtægter budgetteres på de respektive anlægsprojekter. Finansieringssiden er et meget lovreguleret område. De primære indtægter fra skatter samt tilskud og udligning fastlægges i den årlige aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi, og der er begrænsninger på kommunernes muligheder for at øge på skatteprocenten, grundskyldspromillen samt dækningsafgiftspromillerne. Kommunernes muligheder for lånefinansiering er reguleret i Lånebekendtgørelsen. Aabenraa Kommunes langfristede gæld forvaltes med afsæt i den vedtagne finanspolitik, der bl.a. fastlægger kommunens risikoprofil (valuta og renterisiko). Der er foretaget optimering af lånenes løbetid, og Aabenraa Kommune har indgået aftaler med finansielle rådgivere med henblik på, at der indenfor finanspolitikkens rammer skabes den bedst mulige sammensætning af kommunens låneportefølje og den bedst mulige kapitalforvaltning. 341

349 Økonomiudvalg RENTER, FINANSIERING og FINANSFORSKYDNINGER - Renter Området omfatter Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede tilgodehavender Renter af langfristede tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder Renter af kortfristet gæld i øvrigt Renter af langfristet gæld Kurstab og kursgevinster, garantiprovision Renter Regnskab 2016 Opr. budget 2017 overslag overslag overslag Renter, likvide aktiver Renter, kortfristet tilgodehav Renter, langfristet tilgodehav Renter, udlæg forsyningsvirk Renter, øvr. kortfristet gæld Renter, langfristet gæld Kurstab og kursgevinster Politikområdet i alt Politikområdet omfatter: Renteindtægter og -udgifter Renterne er for hovedpartens vedkommende konsekvens af indgåede aftaler: Bankaftale vedr. aktivsiden, lån ydet til forsyningsselskaberne i forbindelse med etableringen i 2010 samt optagne lån med tilhørende renteafdækning via swap-aftaler samt garantiprovision. Overordnede målsætninger (vision, mål) Jf. Aabenraa Kommunes finanspolitik må op til 70 % af den langfristede gæld være variabelt forrentet dvs. at % skal være fast forrentet. Fordeling pr. 30. september 2017: 342

350 Økonomiudvalg RENTER, FINANSIERING og FINANSFORSKYDNINGER - Finanspolitikkens rammer for kapitalanbringelse er fastlagt således: Aktivkategori Minimum Maksimum Kontantkonto og aftaleindlån 0% 50% Danske børsnoterede statsobligationer, realkredit og særligt dækkede obligationer (SDO/SDRO) 25% 100% Emerging Markets obligationer 0% 10% Disse 4 kan Virksomhedsobligationer (investment grade) 0% 25% maksimalt Virksomhedsobligationer (high yield) 0% 10% udgøre 25% Aktier 0% 15% Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Ingen forudsætninger Renter af likvide aktiver Der er fra den 1. oktober 2016 indgået en ny bankaftale med en varighed til udgangen af september. Aftalen er baseret på en variabel forrentning af kommunens indestående. Der er igangsat aktivpleje, således at renterisici i øget omfang modsvarer risici på passivsiden. tet er et rammebudget baseret på en forventning om en lavere gennemsnitlig likviditet, når de store igangværende anlægsprojekter afsluttes. Renter af kortfristede tilgodehavender Området omfatter primært renter af borgernes gæld til Aabenraa Kommune. tet er et rammebudget, der er baseret på forventninger på baggrund af historiske data. Renter af langfristede tilgodehavender Området omfatter renter af pantebreve samt aktieudbytter, renter af lån til ejendomsskatter samt til betaling af beboerindskud. Derudover er der indtægter vedr. salg af KMD-ejendomme på 1,475 mio. kr. i og 0,295 mio. kr. i. tet er et rammebudget, der er baseret på forventninger på baggrund af historiske data. Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder I forbindelse med selskabsdannelsen af forsyningsområderne blev der etableret et lån, der jf. lovgivningen skal afvikles i perioden tet er tilpasset annuitetslånet på 56,7 mio. kr. med fast rente på 3,6%. Renter af kortfristet gæld i øvrigt Under området registreres renter af hensættelsesbeløb vedr. Aabenraa Kommunes almene ældreboliger, hvor der jf. Almenboligloven hensættes til vedligeholdelse samt fraflytning. Herudover omfatter området mellemregningskonti, hvor udviklingen i saldi ikke kan budgetteres. tet er et rammebudget, der er baseret på forventninger på baggrund af historiske data. 343

351 Økonomiudvalg RENTER, FINANSIERING og FINANSFORSKYDNINGER - Renter af langfristet gæld Aabenraa Kommunes låneportefølje er pr. 30. juni 2017 fordelt med 61 % fast forrentet og 39 % variabelt forrentet. Eksisterende lån budgetteres med afsæt i Kommunekredits budgetmodel (herunder forventning til udviklingen i de variable renter). Ikke optagede lån budgetteres til en kalkulationsrente på 1,5 %, hvilket betragtes som et gennemsnit for fast- og variabel forrentning. Den budgetterede renteudgift på ikke optagede lån baseres på forventninger om låneoptagelsestidspunktet. tet er et specifikt budget pr. lån. Kurstab og kursgevinster, garantiprovision Provisionsindtægter vedr. garantier for forsyningsvirksomheder. Som følge af en landsretsdom i januar 2016 er kommunerne forpligtet til at opkræve en løbende provision for garantier meddelt til forsyningsvirksomheder. Kommunerne er ikke forpligtede til at stille garanti for forsyningsvirksomhederne, men har hjemmel hertil, hvorfor en kommunegaranti er et tilbud til disse virksomheder. Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) overslag overslag overslag Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Renter, tekniske korrektioner langfristet gæld Regulering af renter ifm 2. behandling af budget Reduktioner i alt Udvidelser: Renter, teknisk korrektion vedr. garantiprovision Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

352 Økonomiudvalg RENTER, FINANSIERING og FINANSFORSKYDNINGER - Tilskud, udligning og skatter m.v. Området omfatter Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Anden skat på fast ejendom Tilskud, udligning og skatter m.v. Regnskab 2016 Opr. budget 2017 overslag overslag overslag Statstilskud og kommunal udligning Udligning og tilskud vedr. udlændinge Komm. bidrag til regionerne Særlige tilskud Købsmoms Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Anden skat på fast ejendom Risikobaseret indtægtspulje Politikområdet i alt Politikområdet omfatter finansieringssiden, der består af: Statstilskud og kommunal udligning (generelle tilskud) Person- og selskabsskatter Grundskyld og dækningsafgifter (ejendomsskatter) Området er i høj grad lovreguleret af staten og fastsættes primært i forbindelse med de årlige aftaler om kommunernes økonomi. Regeringen og KL s bestyrelse har den 1. juni 2017 indgået en aftale om kommunernes økonomi i. Konsekvenserne på indtægtssiden af aftalen er indarbejdet i budgettet. Overordnede målsætninger (vision, mål) Målsætninger for finansieringssiden fremgår af den økonomiske politik. Beskatningsniveauet (som er et vægtet gennemsnit af kommunens indkomstskat og ejendomsskatter) skal være lavere end gennemsnittet i kommunerne i Region Syddanmark. 345

353 Økonomiudvalg RENTER, FINANSIERING og FINANSFORSKYDNINGER - Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Aabenraa Kommune arbejder på at forbedre indtægtssiden via vækst- og udviklingsinitiativer. forudsætninger Udligning og generelle tilskud Området omfatter bloktilskud og udligning som følge af socioøkonomiske forhold, beskatningsniveau m.v. Udlignings- og tilskudsbeløb budgetteres med afsæt i den udmeldte statsgaranti for suppleret med anvendelse af KL s budgetmodel. tet er baseret på forventningerne til betalingskommunefolketallet, der er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose (CPR-folketallet) med tillæg af de 118 yderligere borgere (forskellen mellem antal i række b og c nedenfor), der udgør forskellen op til betalingskommunefolketallet pr. 1. januar overslagsår blev udarbejdet med et forventet betalingskommunefolketal på indbyggere. Den nye befolkningsprognose fra Danmarks Statistik viser et mindre positivt billede. forslag overslag overslag overslag Indbyggertal a) Betalingskommune befolkningstal i budgetoverslagsår -20 i budget b) Befolkningstal jf. Danmarks Statistik, maj c) Betalingskommunefolketal pr. maj Forudsætning for budget Forskel c-a Aabenraa Kommunes statsgaranti for er baseret på indbyggere, dvs. at betalingskommunefolketallet er 141 personer mindre end forudsat i budgetoverslagsår. I forhold til forudsætningerne for budgetoverslagsårene er der tale om en mindre optimistisk prognose, idet indbyggertallet er reduceret med ca personer i årene -. Indtægtssiden for er baseret på den udmeldte statsgaranti for. Statstilskud og kommunal udligning Aabenraa Kommunes andel af det indbyggertalsfordelte bloktilskud udgør 1,0208 %. Derudover er Aabenraa Kommune omfattet af den særlige udligningsordning for vanskeligt stillede kommuner. Det medfører, at kommunen udlignes for knap 90% af ændringer i udskrivningsgrundlag (det gennemsnitlige udskrivningsgrundlag i Aabenraa Kommune i forhold til landsgennemsnittet). Valget af statsgarantien indebærer valg af det statsgaranterede indbyggertal og medfører, at kommunen ikke bliver efterreguleret for eventuelle ændringer i udskrivningsgrundlaget. De tidligere års valg af statsgaranti har efterfølgende vist sig at være det rette idet efterreguleringerne ville have medført tilbagebetaling til staten. 346

354 Økonomiudvalg RENTER, FINANSIERING og FINANSFORSKYDNINGER - For udgør statstilskuddet 66,592 mio. kr. og den kommunale udligning udgør 1.063,227 mio. kr. ekskl. udligning vedr. selskabsskat, der udgør 6,869 mio. kr. Udligning og tilskud vedr. udlændinge Indbyrdes mellem kommunerne foretages der en udligning af udgifter til udlændinge. Aabenraa Kommune er netto-bidragyder, idet kommunens andel af udlændinge er lavere end landsgennemsnittet. Netto bidrager Aabenraa Kommune i med 11,388 mio. kr. Kommunale bidrag til regionerne Kommunens bidrag til medfinansiering af regionerne (det ikke-aktivitetsafhængige grundbidrag) er for fastsat til 133 kr. pr. indbygger, hvilket medfører et samlet budget på 7,854 mio. kr. Særlige tilskud Området består af følgende poster, hvoraf nogle fremgår af de meddelelser om særtilskud m.v. der modtages fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, og andre indgår i fordelingerne af tilskudsmidlerne: Der er indarbejdet et tilskud på 0,936 mio. kr. i hvert af årene -, hvilket er et tilskud som Aabenraa Kommune hvert år tildeles af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune ( 16-tilskud) tildeles kommunerne på baggrund af en konkret ansøgning. Aabenraa Kommune har fået tilsagn om et tilskud på yderligere 8 mio. kr. i. Tilskud til Ø-kommuner fordeles på baggrund af fastlagte kriterier. På grund af Barsø modtager Aabenraa Kommune for et tilskud på 2,028 mio. kr. Tilskud vedr. reduktion i gods- og personbefordringstaksterne skal iflg. konteringsreglerne indtægtsføres i driften, og indgår således ikke i ovenstående. Beskæftigelsestilskud. Aabenraa Kommune er for tildelt et tilskud på 109,704 mio. kr. I er Aabenraa Kommune tildelt et likviditetstilskud på 54,132 mio. kr. Med virkning fra finansloven 2017 blev der indført et nyt særtilskud: 17 Tilskud til kommuner med vanskelige vilkår. I er Aabenraa Kommune tildelt 16,908 mio. kr. Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud. Aabenraa Kommune er for tildelt et tilskud på 4,934 mio. kr. Tilskud til bedre kvalitet samt generelt løft i ældreplejen. Aabenraa Kommune er for tildelt et tilskud på 20,405 mio. kr. Vedr. omlægningen af refusionssatserne på beskæftigelsesområdet bliver Aabenraa Kommune i tilført 0,108 mio. kr. som følge af overgangsordningen. Tilskud vedr. akutfunktion i hjemmesygeplejen udgør i 1,606 mio. kr. I får Aabenraa Kommune 1,380 mio. kr. vedr. sidste rate af særtilskud vedr. den i 2015 gennemførte skattenedsættelse Kommunal indkomstskat Den kommunale indkomstskat er budgetteret ud fra en skatteprocent på 25,6 %, samt med afsæt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for, der er udmeldt til 8,965 mia. kr. 347

355 Økonomiudvalg RENTER, FINANSIERING og FINANSFORSKYDNINGER - Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er baseret på det realiserede udskrivningsgrundlag for 2015 korrigeret for lovændringer m.v. og fremskrevet med den statsgaranterede vækst for Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er baseret på et betalingskommune-folketal på indbyggere. I overslagsårene er skatteprovenuet budgetteret ud fra følgende forudsætninger: Betalingskommunefolketallet jf. tabel, samt KL s bud på Aabenraa Kommunes statsgaranterede udskrivningsgrundlag for årene -. Selskabsskat Det kommunale provenu udgør en andel af den selskabsskat, der kan henføres til selskaber hjemmehørende i Aabenraa Kommune (opgjort efter antallet af arbejdspladser indenfor kommunegrænsen). Selskabsskat udlignes mellem kommunerne med 50 % af forskellen mellem kommunens selskabsskatteprovenu og landsgennemsnittet målt pr. indbygger. Aabenraa Kommune modtager et udligningsbidrag. I afregnes skat af indkomståret Selskabsskatteprocenten nedsættes fra 25 % til 22 % successivt over perioden , til gengæld øges kommunernes andel af selskabsskatten fra 13,41 % til 15,24 %, således at kommunernes provenu ikke påvirkes af skattenedsættelsen. For overslagsårene - er selskabsskatter fremskrevet med KL s forventede fremskrivningsprocent, der udgør 5,5 % i, 0,2 % i og 0,2 % i, i forhold til indtægten. Tillagt forventet udligning forventes selskabsskatteindtægten at udgøre: Selskabsskat overslag overslag overslag Beregnet selvskabsskat Beregnet udligning Selskabsskat i alt Anden skat pålignet visse indkomster Området omfatter dødsboskat, hvor Aabenraa Kommune i modtager det endelige provenu opgjort for året Provenuet er opgjort til 1,484 mio. kr. I overslagsårene er der budgetteret med et uændret provenu på 1,100 mio. kr. Herudover indgår forskerskat (Kildeskattelovens 48E), hvor budgettet er baseret på et forventet provenu på 0,500 mio. kr., hvilket er et rammebudget, idet området opgøres medio og reguleres i bevillingskontrollen pr. 30. september. 348

356 Økonomiudvalg RENTER, FINANSIERING og FINANSFORSKYDNINGER - Grundskyld Grundskyldspromillen er uændret på 18,9, dog 4,1 for produktionsjord. Afgiftspligtige grundværdier udgør 9,068 mia. kr. Grundskyldsindtægterne er budgetteret til 127,615 mio. kr. SKAT foretager hvert år regulering af ejendoms- og grundværdier for en række ejendomme med tilbagevirkende kraft, hvilket medfører at kommunerne skal efterregulere grundskylden for ejendommen i perioden fra det år, hvor ændringen er gældende. Der er afsat en pulje på 2,1 mio. kr. til at finansiere nettoudgiften som følge af de reguleringer, der måtte blive besluttet af SKAT i løbet af. Anden skat på fast ejendom Området omfatter dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi samt grundværdi. SKAT har igennem de senere år foretaget en række ændringer i vurderinger med tilbagevirkende kraft, hvilket har medført væsentlige korrektioner til tidligere års dækningsafgifter. tet er baseret på en forventning om indtægter i et niveau på 4,1 mio. kr. årligt, forudsat der ikke foretages yderligere regulering. Risikobaseret indtægtspulje Fra og fremefter blev der ved budgetlægningen i 2017 indarbejdet en risikobaseret indtægtspulje på 55 mio. kr. til forventede indtægter som bl.a. særtilskud, garantiprovision, vejafvandingsbidrag m.m. Ud over denne risikobaserede indtægtspulje er der budgetteret med en pulje på 30. mio. kr. der er forudsat finansieret af et forventet ekstraordinært finansieringstilskud. Indtægter vedr. garantiprovision og vejafvandingsbidrag er indarbejdet som teknisk korrektion, tilført de respektive områder og modsvaret på indtægtspuljen. Puljen blev med økonomiaftalen nulstillet i. I forbindelse med budgetforlig er risikopuljen forhøjet med 43 mio. kr. i og udgør derefter 78,038 mio. kr. i, 45,323 mio. kr. i og 71,859 mio. kr. i. (1.000 kr.) Finansieringstilskud Risikobaseret indtægtspulje Oprindelig budget Statsskove Vejafvandingsbidrag Garantiprovision incl. ændr. rammeudmelding Lovændring L212 statsskove Likviditetstilskud Nyt særtilskud fra finansloven Merindtægt på skatter og tilskud Økonomiaftale, ændr. i overslagsår reguleret på puljen forlig, indtægtspulje forhøjet Risikobaseret indtægtspulje

357 Økonomiudvalg RENTER, FINANSIERING og FINANSFORSKYDNINGER - Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) overslag overslag overslag Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Teknisk korr. Risikobaseret indtægtspulje Flytning særtilskud færgedrift Reduktion i risikobaseret indtægtspulje Regeringsaftale, finansieringstilskud Regeringsaftale, beskæftigelsestilskud Reduktioner i alt Udvidelser: P/L regulering, tilretn. fremskrivn. fra til P/L ændring jf. KL s skøn i marts mdr Teknisk korrektion vedr. statsskove Regeringsaftale, tilskud og udligning Regeringsaftale, skatter Tilsagn om yderligere særtilskud Forhøjelse af risikobaseret indtægtspulje Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

358 Økonomiudvalg RENTER, FINANSIERING og FINANSFORSKYDNINGER - Forskydninger i likvide aktiver Området omfatter Forskydning i likvide aktiver Forskydning i likvide aktiver Regnskab 2016 Opr. budget 2017 overslag overslag overslag Forskydn. likvide aktiver Politikområdet i alt Note: fortegnene i tabellen herover vender modsat af spillerums-oversigten. Dvs. at et negativt tal betyder en reduktion i kassebeholdningen og et positivt tal betyder en forøgelse af kassebeholdningen. Overordnede målsætninger (vision, mål) Målsætninger for udviklingen i kassebeholdningen fremgår af Aabenraa Kommunes økonomiske politik: Ultimo kassebeholdningen er på minimum 100 mio. kr., og den gennemsnitlige beholdning er på minimum 175 mio. kr. Der kan bruges op til 20 mio. kr. pr. år af kassen i 2017, mens der er balance i. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Der er indgået aftale med en finansiel rådgiver om placering af kommunens likviditet, således at risici på aktivsiden i øget omfang modsvarer risici på passivsiden. forudsætninger Forskydninger i likvide aktiver Området viser det samlede budgets likviditetspåvirkning i de enkelte år, under forudsætning af at betalinger af alle budgetterede drifts- og anlægsudgifter og indtægter gennemføres i budgetåret. posten er en residualpost, idet henlæggelse til eller forbrug af likvide aktiver er den budgetpost, der bringer budgettet i balance, når alle andre poster er budgetteret. Ændringer indarbejdet på politikområdet Vises ikke idet likviditeten er residual til resten af budgettet. 351

359 Økonomiudvalg RENTER, FINANSIERING og FINANSFORSKYDNINGER - Finansforskydninger Området omfatter Forskydning i kortfristede tilgodehavender Forskydning i langfristede tilgodehavender Forskydninger i aktiver og passiver tilhørende andre samt kortfristet gæld m.v. Finansforskydninger Regnskab 2016 Opr. budget 2017 overslag overslag overslag Forsk., kortfr. tilgodehav Forsk., langfr. tilgodehav Forsk., kortfr. gæld m.v Politikområdet i alt Overordnede målsætninger (vision, mål) Ingen. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Ingen. forudsætninger Forskydninger i kortfristede tilgodehavender Området omfatter bl.a. kommunens regningskrav hos borgere, virksomheder og andre kommuner, samt nettoforskydninger mellem regnskabsårene. Sidstnævnte er langt den største post i regnskabet. Der foretages ikke budgetlægning af forskydningerne på disse poster. Forskydninger i langfristede tilgodehavender Området omfatter forskydninger i deponerede beløb, kommunens grundkapitalindskud i Landsbyggefonden, samt øvrige langfristede udlån, hvor lånet, der blev etableret i forbindelse med selskabsdannelsen af forsyningsområderne er det største. - kan specificeres således: Forskydninger i langfristede tilgodehav. overslag overslag overslag Afdrag, pantebreve Grundkapitalindskud Afdrag, lån til Arwos Langfristet gæld i alt Lånet til Arwos er et lån, der jf. lovgivningen skal afvikles i perioden tet er tilpasset afdragsprofilen på det fastforrentede annuitetslån på 56,7 mio. kr. 352

360 Økonomiudvalg RENTER, FINANSIERING og FINANSFORSKYDNINGER - Vedr. grundkapitalindskud afsættes et rammebeløb, hvoraf en andel er disponeret til konkrete projekter og en andel afventer disponering. tering af grundkapitalindskud indgår i prioriteringen af anlægsrammen, hvorfor det fremgår af investeringsoversigten og er specificeret i anlægsbeskrivelserne. Forskydninger i aktiver og passiver tilhørende andre samt kortfristet gæld m.v. Området omfatter bl.a. eksterne regnskabers (legater) aktiver og passiver samt refusionsmellemværende med staten, mellemregning med Folkekirken vedr. kirkeskat, forskydninger i leverandørgæld samt i øvrige mellemregningskonti. Der foretages ikke budgetlægning af forskydningerne på disse poster. Ændringer indarbejdet på politikområdet (1.000 kr.) overslag overslag overslag Vedtaget budget ændringer Reduktioner: Tilretning grundkapitalindskud jf. investeringso Reduktioner i alt Udvidelser: Udvidelser i alt Ændringer i alt Godkendt budget

361 Økonomiudvalg RENTER, FINANSIERING og FINANSFORSKYDNINGER - Afdrag og låneoptagelse Området omfatter Forskydninger i langfristet gæld Afdrag og låneoptagelse Regnskab 2016 Opr. budget 2017 overslag overslag overslag Afdrag på langfristet gæld Låneoptagelse Politikområdet i alt Overordnede målsætninger (vision, mål) Målsætning for udviklingen i den langfristede gæld fremgår af Aabenraa Kommunes økonomiske politik: Langfristet gæld ekskl. ældreboliglån under landsgennemsnittet målt pr. indbygger. Indsatsområder, resultatkrav og nye tiltag Kommunernes muligheder for lånefinansiering er reguleret i Lånebekendtgørelsen. Aabenraa Kommunes langfristede gæld forvaltes med afsæt i den vedtagne finanspolitik, der bl.a. fastlægger kommunens risikoprofil (valuta og renterisiko). Der er foretaget optimering af lånenes løbetid, og Aabenraa Kommune har indgået aftale med en finansiel rådgiver med henblik på, at der indenfor finanspolitikkens rammer skabes den bedst mulige sammensætning af kommunens låneportefølje. forudsætninger Forskydninger i langfristet gæld Aabenraa Kommunes låneportefølje er optimeret i forhold til løbetiden. De eksisterende lån budgetteres ud fra afdragsprofilerne på de enkelte lån. Ikke-optagede lån budgetteres som 25- årige serielån til optagelse i 1. kvartal i efterfølgende regnskabsår, med mindre der foreligger specifikke begrænsninger f.eks. et krav om max. 10 års løbetid på likviditetslån. 354