Netværksanbringelser i Aalborg Kommune. Delrapport: Et kvalitativt studie af netværksplejefamiliers oplevelse

Transkript

1 Netværksanbringelser i Aalborg Kommune Delrapport: Et kvalitativt studie af netværksplejefamiliers oplevelse af anbringelsen

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 METODE:... 7 KVANTITATIVT AFSNIT... 8 KVALITATIVT AFSNIT NETVÆRKSPLEJEFAMILIERNES OPLEVELSE AF NETVÆRKSANBRINGELSEN ANBEFALINGER TIL VIDERE KVALIFICERING AF KOMMUNENS LITTERATURLISTE 24 INTERVEWGUIDE. 25 Kolofon: Julie Krarup, Netværkskonsulent, Socialsekretariatet Stine Olsen Dall, Sociologistuderende, Familieplejen Juli /26

3 Indledning Med anbringelsesreformen i 2006 blev det lovpligtigt, at muligheden for anbringelse i netværket altid skal undersøges, inden barnet anbringes i familiepleje. Med Barnets Reform, som trådte i kraft i januar 2011 blev der sat yderligere fokus på at styrke og udvikle plejefamilieområdet for at fremme det enkelte barns muligheder for nære stabile omsorgsrelationer. Dette harmonerer ligeledes med Aalborg kommunes anbringelsesgrundlag, hvori det står beskrevet, at Aalborg Kommune arbejder efter et anbringelsesgrundlag, hvor udgangspunktet er tre trin i forbindelse med anbringelse; først undersøgelse af mulighed for placering i netværket, dernæst plejefamilie/ projektplejefamilie og som sidste alternativ institution. Udover lovgivningen viser eksisterende forskning indenfor området, at samarbejdet mellem det private og det professionelle netværk i opgaveløsningen er en vej til at skabe mindre indgribende indsatser, samt at slægtsanbringelser har en god kvalitet. Med baggrund heri har Aalborg Kommune besluttet at igangsætte et 2-årigt projekt i perioden med fokus på at øge og kvalificere netværksanbringelser ved dels at udvikle og afprøve nye inddragede metoder i arbejdet med udsatte børn og familier. Der udarbejdes en slutrapport på baggrund heraf ultimo Nærværende rapport er således en delrapport til slutrapporten. Baggrunden for undersøgelsen er at belyse netværksplejefamiliernes syn på anbringelsen for herigennem at kunne kvalificere netværksanbringelserne i Aalborg Kommune. Der er derfor blevet interviewet 8 netværksplejefamilier med henblik på at opnå indblik i netværksanbringelserne. Resultaterne vil efterfølgende danne baggrund for en undersøgelse med nye netværksplejefamilier, som er foranstaltet i projektperioden. Dette sker med henblik på at kunne sammenholde resultaterne af de to undersøgelser og således få et indblik i den fremtidige udvikling og kvalificering af netværksanbringelser i Aalborg Kommune. I medio 2012 har Aalborg Kommune i alt 349 i familiepleje, hvoraf 38 er i netværkspleje. Således udgør netværksanbringelserne 10,9 % af de samlede anbringelser i /26

4 I Servicestyrelsens inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser defineres netværksanbringelser som følgende: Netværksanbringelser er anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra barnets eller den unges netværk. Ordet netværksanbringelse anvendes i stedet for slægtsanbringelse for at understrege, at der ikke nødvendigvis skal være et biologisk bånd mellem barn og plejeforældre. Det centrale er, at der er en vis tilknytning mellem barn og plejeforældre (Servicestyrelsen 2011: 7). Ifølge citatet kan der således skelnes mellem netværksanbringelser og slægtsanbringelser. Hvor netværksanbringelser refererer til hele barnets netværk både det familiære samt eksterne netværk henviser slægtsanbringelser til anbringelser udelukkende i barnets familie. I denne rapport vil betegnelsen netværksanbringelser blive anvendt, da der her både kan være tale om slægtsanbringelser samt anbringelser i barnets eksterne netværk såsom venner, naboer, pædagoger etc. Det centrale er blot, at barnet skal have haft en relation til plejefamilien inden anbringelsen. I netværksanbringelser og specielt slægtsanbringelser har plejeforældrene typisk lange og dybdegående kendskab til barnet, hvilket giver barnet tryghed og en følelse af kontinuitet i barndommen. Derudover rummer plejefamilien ofte en detaljeret viden om barnet på en sådan måde, at barnet i højere grad undgår en traumatisk overgang fra at være hjemme til at komme i pleje. Børnene kan ofte dele og erindre tidligere oplevelser i opvæksten med plejefamilien og på den måde føle sig mindre alene. Derudover kan det dokumenteres, at børn anbragt i netværksplejefamilier oplever færre psykiske problemer samt har mere kontakt og samvær med de biologiske forældre (Servicestyrelsen 2011: 39-42). Hidtil er slægtsanbringelser (eller netværksanbringelser) dog ikke særlig udbredt i Danmark. Slægtsanbringelserne finder typisk sted hos bedsteforældrene, hvilket har givet anledning til diskussion omkring netop denne anbringelsesform. Meget af diskussionen går på, hvorvidt en bedstemor kan opfostre et barnebarn når hun selv ikke havde så meget held med at opfostre sit 4/26

5 eget barn. Bedstemoderens eget barn kan eksempelvis have flere problematikker i form af umodenhed, misbrug og kriminalitet. Herunder bliver den famøse sociale arv et gennemgående tema i diskussionen, da et argument kan være, at det er bedst for barnets tarv at komme til et andet miljø (Egelund, Jakobsen & Steen 2010: 13). På baggrund af eksisterende forskning er vi interesseret i at få viden omkring 4 temaer: Forundersøgelse og godkendelse Støttebehov Opfølgning og tilsyn Samvær Således vil rapporten hovedsageligt behandle systemfaktorer i forbindelse med netværksanbringelserne, idet dette er et område, hvor kommunen har mulighed for at iværksætte forskellige typer tiltag og derigennem kvalificere netværksanbringelserne. Endvidere vil der desuden indgå et afsluttende tema om netværksplejefamiliernes oplevelse af netværksanbringelsen. Forskningen påpeger flere positive faktorer ved netværksanbringelser. Derfor fandt vi det interessant at belyse om netværksplejefamilierne deler samme holdning til netværksanbringelserne. 1. Det første tema Forundersøgelse og godkendelse udspringer fra forskningens konklusioner om, at netværksplejefamilierne ikke får en så grundig forundersøgelse som traditionelle plejefamilier. Dette hænger sammen med, at barnet ofte har boet ved netværksplejefamilien forinden, hvorfor der er en tendens til, at der bliver lempet på kravene. Disse knap så grundige forundersøgelser og godkendelser kan få negative konsekvenser for anbringelsen og i værste tilfælde ende i sammenbrud. Derfor er det vigtigt, at netværksplejefamilierne får gennemført lige så grundige forundersøgelser og godkendelser som traditionelle plejefamilier, dog med andre fokusområder. Som SFI påpeger, er netværksanbringelsen i modsætning til de traditionelle generelle godkendelser, baseret på en konkret godkendelse med udgangspunkt i det specifikke barn. Derfor bliver det en anden form for 5/26

6 godkendelse, dog skal godkendelsesprocessen være lige så grundig som ved en generel godkendelse (Knudsen & Egelund 2011: 16). Ved at inddrage dette tema får vi undersøgt, hvordan netværksplejefamilierne oplever forundersøgelserne og godkendelserne, og derigennem undersøgt om der er behov for justeringer i praksis i forbindelse hermed. 2. Det andet tema vi inddrager er Støttebehov. En amerikansk undersøgelse viser, at netværksplejefamilierne modtager langt færre ydelser i form af tilbud om supervision og kurser. Det vil sige, at det offentlige ikke i samme grad som for andre anbragte børn og unge støtter plejefamilierne i håndteringen af plejebarnets konkrete og specifikke behov i forhold til aldersudviklingen (Nissen Møller & Egelund 2004: 12). Samtidig kan SFI konkludere, at signifikant færre netværksplejefamilier har modtaget supervision fra familieplejekonsulenten end hvad tilfældet er med de traditionelle plejefamilier (Knudsen & Egelund 2011: 114). Yderligere viser en undersøgelse udarbejdet af Kvalitetsenheden, Aalborg Kommune, at netværksplejefamilierne udtrykker mest brug for hjælp til håndteringen af barnets specifikke problematikker og derudover er de mest tilfredse med supervisionen (Kvalitetsenheden 2010: 3-7). Derfor ønsker vi at se nærmere på netværksplejefamiliernes oplevelse af den konkrete støtte, som de har modtaget i løbet af anbringelsesforløbet. 3. Det tredje tema Opfølgning og tilsyn bliver ligeledes inddraget, da der til tider bliver lempet på kravene i forbindelse med opfølgningen og tilsynet på netværksanbringelserne. SFI konkluderer, at der hyppigere bliver ført tilsyn vedrørende plejebarnet i traditionelle plejefamilier end i netværksplejefamilier (Knudsen & Egelund 2011: 114). Vi ønsker således at undersøge om netværksplejefamilierne synes at mangle opfølgning og tilsyn. 4. Afslutningsvis ønsker vi at undersøge temaet samvær, da SFI kan konkludere, at netværksplejeforældre generelt vurderer samarbejdet med de biologiske forældre som dårligere end de traditionelle plejefamiliers vurdering af samarbejdet (Knudsen & Egelund 2011: 93). 6/26

7 Derfor ønsker vi at høre netværksplejefamiliernes oplevelse af samværet med de biologiske forældre. Ud fra den eksisterende forskning omkring de 4 temaer har vi opstillet følgende 4 hypoteser i forbindelse med netværksplejefamiliernes behov i arbejdet som plejefamilie: - Den unge har ofte taget ophold ved plejefamilien inden anbringelsen, hvilket kan påvirke forundersøgelserne og godkendelsesprocesserne - Netværksplejefamilierne får ikke tilstrækkelig individuel støtte fra Kommunen - Netværksplejefamilierne får ikke tilstrækkelig opfølgning og tilsyn - Der forekommer ofte samværsproblemer mellem netværksplejefamilien og barnets biologiske forældre Metode: Som arbejdsmetode har vi valgt et casestudie og således fokuseret på de enkelte anbringelsesforløb vha. kvalitative interviews med netværksplejefamilien. Aalborg Kommune finder det væsentligt at inddrage familierne selv, da de berørte parters specifikke viden kan give et indblik i livet som netværksplejefamilie og således give konkrete bud på eventuelle fokusområder i den fremtidige kvalificering af netværksanbringelser. Formålet hermed var således at få en detaljeret og dybdegående viden fra familierne selv for til sidst at skabe et samlet billede af familiernes egne oplevelser af netværksanbringelserne i Aalborg Kommune. Som udgangspunkt var vi interesseret i at interviewe netværksplejefamilier, der havde haft barnet boende i lang nok tid til at kunne svare på spørgsmålene i interviewguiden. Derfor blev udvælgelseskriteriet, at netværksanbringelsen skulle have eksisteret i over et år for at kunne medvirke i undersøgelsen. Det viste sig, at der i Aalborg Kommune i alt var 38 netværksanbringelser, hvor 26 af dem havde eksisteret i over et år. Herudfra udvalgte vi 8 netværksplejefamilier som skulle indgå i undersøgelsen, hvilket vi mente ville give et tilpas stort datamateriale. Alle 8 netværksplejefamilier blev udvalgt tilfældigt igennem et udtræk fra cpr registret, hvilket gjorde, at vi derved sikrede os valide resultater som ikke blev influeret af udvælgelsesprocessen. 7/26

8 Som interviewmetode har vi haft 4 face-to-face interviews samt 4 telefoninterviews. Det var ikke muligt at udføre alle 8 interviews face-to-face på grund af tidsperspektivet samt de geografiske afstande. Derfor inddrog vi ligeledes telefoninterviews. Kombinationen gjorde, at vi kunne nå at indsamle den ønskede viden, samt få en personlig oplevelse af familierne og ved brug af diktafon have mulighed for at citere direkte fra interviewet, hvilket ikke var muligt med de 4 telefoninterviews. Da de 8 netværksplejefamilier var udvalgt inddelte vi dem i to geografiske grupper; de familier, der boede i Aalborg og nærområdet samt de familier, der boede længere væk. På den måde blev det besluttet, at de 4 familier, der boede ved Aalborg skulle interviewes face-to-face mens de resterende skulle telefoninterviewes. Interviewguiden blev udformet på baggrund af de fire ovenstående temaer og dertilhørende hypoteser, hvilket gav os en hypotetisk deduktiv tilgang, da det bygger på noget eksisterende teori som til dels bliver af- eller bekræftet. Derudover har vi valgt en semistruktureret interviewguide som giver os mulighed for at få afdækket alle interesseområder i forbindelse med de fire temaer, samt til dels lader respondenten fokusere på det som han/hun finder vigtigt. Alle 8 familier gav med det samme en positiv respons på at blive interviewet. De var alle glade for at kunne dele ud af deres erfaringer og på den måde hjælpe Aalborg Kommune til at kvalificere netværksanbringelserne. Under alle 8 interviews blev der skrevet referat af interviewet. Derudover blev interviewet optaget på en diktafon i forbindelse med de 4 face-to-face interviews. På denne måde havde vi mulighed for efterfølgende at citere fra interviewet. Under alle interviews blev netværksplejefamilierne gjort opmærksomme på, at interviewet var anonymt. Kvantitativt afsnit Før den kvalitative analyse af de 8 interviews blev gennemført var vi interesseret i at indhente generelle oplysninger om børnene/de unge i netværksplejefamilierne. Her undersøgte vi først alderen på kommunens 38 samlede netværksanbringelser, hvilket nedenstående diagram viser. 8/26

9 Børnenes alder Antal børn/unge i aldersgruppen år år år år år år år år år år 0 Således ses det, at der er en stor spredning i børnenes nuværende alder. Der er dermed stor variation i de alders- og udviklingsmæssige udfordringer netværksplejefamilierne kan opleve i forbindelse med anbringelsen. Dog ses det, at den aldersgruppe der er overrepræsenteret er de årige, det vil sige i midten af teenageårene. Derudover var det interessant at undersøge, hvor mange år børnene/de unge havde været anbragt ved netværksplejefamilien i forhold til deres oplevelse af kommunens indsats og dækning af behov. Nedenstående diagram viser antal år i netværksplejefamilien. 9/26

10 År i plejefamilien Antal børn/unge i tidsintervallet år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år Således ses det, at en stor del af børnene/de unge kun har været i netværksplejefamilien i 0-1 år. Derudover har en stor del været i familien i 1-2 år. Det vil altså sige, at en stor del af anbringelserne er forholdsvist nystartede. Som en nystartet netværksplejefamilie kan det tænkes, at der er mere brug for råd og vejledning i forhold til anbringelsen, da erfaringerne ikke kan trækkes på som ved de familier, hvor barnet/den unge har været anbragt i længere tid. Vi var ligeledes interesserede i at få afdækket årsagerne til anbringelserne, hvilket nedenstående diagram viser. Årsager til anbringelsen 19 Antal anbringelser med den pågældende årsag Misbrug Umodenhed Psykisk sygdom Dødsfald Fysisk sygdom Vold 10/26

11 Her skal det nævnes, at der i nogle anbringelser har været mere end én årsag til anbringelsen, derfor fremgår flere årsager end anbringelser. Som det ses er hovedårsagerne til anbringelserne misbrug og umodenhed. Derudover er psykisk sygdom også forekommende i høj grad. Det kan muligvis give særlige vanskeligheder i arbejdet med børnene/de unge, hvilket familierne og kommunen skal være ekstra opmærksomme på. Årsagerne til anbringelsen kan påvirke barnet/den unge i en sådan grad, at årsagen vil påvirke anbringelsesforløbet hvis ikke der bliver tilbudt individuel støtte i forhold til barnets/den unges særlige udfordringer i forbindelse hermed. Hertil udsprang en interesse i, hvilken type netværksplejefamilie børnene/de unge var blevet anbragt ved, hvilket nedenstående diagram viser. Type af netværksfamilie 22 Antal børn/unge i den pågældende type netværksfamilie Ud fra ovenstående diagram kan det således fastslås, at alle netværksanbringelserne er slægtsanbringelser. 11/26

12 Derudover ses det, at over halvdelen af de 38 børn/unge er anbragt ved mormoderen og morfaderen. Faktisk viser diagrammet også, at hele 32 ud af de 38 børn er anbragt ved moderens side. Kun 4 af børnene/de unge er anbragt ved faderens side og 2 er anbragt ved en søskende. Hertil kan det overvejes, hvilke årsager der kan være til denne fordeling. Det giver anledning til overvejelser omkring, hvorvidt netværket er blevet afdækket tilstrækkeligt. Ofte kan moderens familie muligvis synes mest oplagt, da hun ofte er den primære omsorgsperson for barnet/den unge. De biologiske forældre kan ligeledes være gået fra hinanden og barnet kan derved tænkes at bo ved moderen, hvorfor det ofte bliver på hendes initiativ, at barnet bliver netværksanbragt. Dog må det ikke betyde, at faderens familie ikke skal afdækkes, da de kan have samme eller flere ressourcer at give barnet/den unge end moderens. Om dette er tilfældet vides naturligvis ikke, men diagrammet viser i høj grad, at et ekstra fokus skal lægges på afdækning af netværket også med henblik på inddragelse af faderens side. Kvalitativt afsnit I nærværende afsnit vil indgå en analyse af de 8 interviews med netværksplejefamilierne. Afsnittet vil tage udgangspunkt i de fire førnævnte temaer, og de 8 interviews vil derfor være opdelt efter hvert tema. Tema 1. Forundersøgelse og godkendelse Hypotese: Den unge har ofte taget ophold ved plejefamilien inden anbringelsen, hvilket kan påvirke forundersøgelserne og godkendelsesprocesserne - Ophold inden anbringelsen: I alle 8 interviews nævner netværksplejefamilien, at barnet/den unge har boet ved dem forinden. I nogle tilfælde har det blot været aflastning mens det i andre tilfælde har været fuldtid. Det har været nødvendigt, da anbringelsen ofte har været akut. - Initiativ til netværksplejefamilie: I omkring halvdelen af anbringelserne var det plejefamilien selv, der tog kontakt til kommunen i forbindelse med at blive netværksplejefamilie. I et tilfælde 12/26

13 blev det først besluttet, at barnet skulle bo ved en fremmed plejefamilie, hvorefter den nuværende netværksplejefamilie selv kontaktede kommunen og foreslog at barnet kunne bo ved dem. - Kursusstart: Det varierer meget fra de enkelte plejefamilier i forhold til, hvor lang tid der gik fra det blev besluttet, at barnet skulle bo ved den pågældende familie til de kom på kursus. De fleste familier kom på kursus med det samme og har derfor været tilfredse med tidsperspektivet inden kursusstart. Dog gik der i 3 tilfælde lang tid før familierne kom på kursus. I et eksempel gik der op til 1 år før de fik hjælp i anbringelsen. Familien påpeger, at set i bakspejlet ville det have været en stor hjælp at have fået den viden i opstarten. Det første år uden hjælp fra kommunen gjorde, at familien i det år selv havde defineret retningslinjerne for anbringelsen, som ikke senere kunne laves om på. En anden netværksplejefamilie nævner, at der i starten var stor forvirring omkring hvilken kommune, der skulle tage sagen, da den biologiske far boede i én kommune mens netværksplejefamilien boede i en anden. En tredje plejefamilie nævner, at det tog lang tid for kommunen om at give tilsagn til, at barnet måtte bo ved den pågældende familie på grund af pladsmangel i boligen. Dette gjorde, at netværksplejefamilien kom på kursus meget sent i forløbet. Alle netværksplejefamilier påpeger vigtigheden i kurset og nævner, at det skal lægges i starten. Hvis der går lang tid før familierne kommer på kursus, vil de ofte i denne tid være bange for at blive fravalgt, hvilket vil give stor usikkerhed. Familierne er i et spændingsfelt og det kan tage hårdt på familierne specielt hvis ikke de bliver informeret om hvad der foregår og hvorfor de skal vente på at komme på kursus. - Kursusindhold: Alle netværksplejefamilier har deltaget i kurserne. De føler alle, at det har været givtigt. Plejefamilierne nævner specifikke gode aspekter ved indholdet, samt forslag til forbedringer. Gode aspekter ved kurset: 1. Alle familier følte sig godt informeret og var meget tilfredse med kurset. De mener ikke, at de kunne have været foruden den vigtige information de fik på kurset. 13/26

14 2. En familie nævner, at det var givtigt at høre anbragte børn/unge fortælle om deres egne erfaringer på kurset. 3. En anden familie nævner, at det var en god idé hvis begge netværksplejeforældre har mulighed for at deltage i kurset 4. En tredje familie nævner, at det var dejligt, at der var flere netværksplejefamilier som deltog i kurset så de ikke følte sig alene 5. En netværksplejefamilie nævner, at der blev skruet hårdt på fra starten på kurset, og at der blev fortalt direkte, hvilke problematikker man kan møde i arbejdet som netværksplejefamilie. Som den pågældende netværksplejefamilie nævner, er det kun positivt, da det gør, at de familier der ikke kan holde til det, bliver sorteret fra. Forslag til forbedringer: 1. En familie nævner, at det ville være godt med noget mere viden om barnets specifikke vanskeligheder. 2. Som ovenstående punkter viser, følte alle familier sig godt informeret, men en familie nævner dog, at der godt kunne være noget mere information omkring hvad der forlanges af dem som plejefamilie, samt hvad de kan forvente af kommunen. 3. En anden familie nævner, at det vil være godt med noget mere specifik information omkring det at være netværksplejefamilie, da de har andre problematikker end de traditionelle plejefamilier. 4. En netværksplejefamilie fortæller at de var bange for at kurset var en test snarere end at oplyse og hjælpe dem i arbejdet som plejefamilie. Derfor nævner den pågældende plejefamilie vigtigheden af at skitsere formålet med kurset. 5. En familie kunne godt tænke sig, at der var opfølgende undervisning i forhold til de udfordringer, som opstår i relation til forskellige alders- og udviklingstrin. - Anbringelsens varighed: Ingen af familierne har talt med kommunen om formodet varighed af anbringelsen. De mener alle, at anbringelsen kun skal ophøre hvis barnet og de biologiske forældre er klar til det. Dog nævner de stort set alle, at de forventer, at barnet skal blive boende i netværksplejefamilien barndommen ud. 14/26

15 Opsamling på hypotese: Den unge har ofte taget ophold ved plejefamilien inden anbringelsen, hvilket kan påvirke forundersøgelserne og godkendelsesprocesserne Alle netværksfamilier bekræfter at barnet/den unge havde taget ophold hos dem inden anbringelsen. Hypotesen bekræftes delvist, da 3 af netværksfamilierne har oplevet forundersøgelsen og godkendelsesprocessen som lang og har været forbundet med ængstelighed. Dette begrundes med den tvivl og manglende afklaring grundet forskellige årsager, som nogle af familierne har oplevet i forhold til hvorvidt barnet/den unge skulle anbringes hos dem eller ej. De samme familier har således deltaget i det obligatoriske kursus til plejefamilier sent i forløbet og udtrykker et behov for at have deltaget i kurset tidligere i forløbet. Tema 2. Støttebehov Hypotese: Netværksplejefamilierne får ikke tilstrækkelig individuel støtte fra Kommunen - Rådgiveren: De fleste af familierne er tilfredse med deres rådgiver. 6 af familierne nævner, at de er meget tilfredse med selve rådgiveren, mens 2 familier har en rådgiver som de finder utilstrækkelig. Hertil nævner en af familierne, at det har været vanskeligt at få bevilliget penge til ferie, samt få arrangeret samvær. Familien skal derfor på ferie uden barnet, men de nævner, at rådgiver endnu ikke har fundet et sted, hvor barnet skal opholde sig i denne periode. Her har familien følt, at rådgiveren har fralagt sig ansvaret, hvorfor de selv har måttet klare mange ting i den forbindelse. I den pågældende familie er der i øjeblikket ved at ske sammenbrud på grund af de nævnte systemfaktorer. En anden familie nævner, at rådgiveren ikke svarer på deres henvendelser, og det betyder, at familien selv må ordne nogle problemer som de mener, skulle være kommunens ansvar. Udover de to familier, der har oplevet utilfredse elementer fra rådgiveren har flere af netværksplejefamilierne oplevet rådgiverskift. Nogle af disse skift er foregået uproblematisk, mens det i andre tilfælde har været hårdt for familien at skifte rådgiver. Her pointerer 3 af familierne vigtigheden af, at den nye rådgiver har sat sig ind i sagen. Familierne nævner, at de nemt kan føle sig 15/26

16 klientgjorte hvis ikke rådgiveren kender til deres sag. De pågældende 3 familier nævner i den sammenhæng, at et overleveringsmøde ville være ideelt. Her ville familierne således kunne møde den nye rådgiver sammen med den tidligere, hvilket ville gøre processen nemmere for familierne. - Familieplejekonsulenten: Alle netværksplejefamilier påpeger, at samarbejdet med familieplejekonsulenten har været godt. Mange af familierne ringer ofte til familieplejekonsulenten hvis de har nogle problematikker, som de gerne vil have drøftet. Familieplejekonsulenterne svarer med det samme på henvendelserne, hvilket giver familierne en god tryghed. Som en af netværksplejefamilierne nævner Vores familieplejekonsulent er simpelthen fantastisk. 2 af netværksplejefamilierne påpeger, at de godt kunne have brugt noget mere undervisning i forbindelse med barnets behov. En af familierne har et barn med ADHD og her kunne de godt have tænkt sig noget mere undervisning i forhold til hvad det vil sige at have et barn med en sådan diagnose. Familien nævner i forbindelse hermed, at det også havde været godt hvis den biologiske far havde fået noget undervisning i forhold til hvad det vil sige at have et barn med ADHD. Ellers har familierne været tilfredse med den undervisning og støtte, som de har fået fra familieplejekonsulenterne. - Økonomi: Alle netværksplejefamilier er tilfredse med ikke at få plejevederlag. De nævner alle, at man skal have barnet i pleje for barnets skyld og ikke for pengenes skyld. Dog påpeger nogle af netværksplejefamilierne, at kommunen skal være mere samarbejdsvillig i forhold til orlov og tabt arbejdsfortjeneste. Halvdelen af netværksplejefamilierne nævner, at de har skullet kæmpe med at få bevilliget orlov og tabt arbejdsfortjeneste fra jobbet. Flere familier har oplevet, at kommunen kun har bevilliget 1-3 måneder ad gangen, hvilket har skabt usikkerhed i forhold til fremtiden, og det har således ikke været muligt at lave fremadrettede planer for familierne. Derudover nævner en familie, at de ofte må argumentere i lang tid for, hvorfor de har brug for tabt arbejdsfortjeneste for at komme i betragtning til den økonomiske bevilling. Familien ser det som meget nedværdigende ofte at må bede om den økonomiske støtte, da det ikke er formålet med anbringelsen. Dog nævner de, at den økonomiske støtte er vigtig hvis de skal have det til at hænge sammen. Den samme netværks- 16/26

17 plejefamilie nævner, at hvis det fortsætter på denne måde uden bevilling af tabt arbejdsfortjeneste kan de ikke klare det økonomisk og må i værste tilfælde sælge deres hus. Familien overvejer nu at blive revisiteret til en traditionel plejefamilie så de kan få plejevederlag og på den måde tage orlov fra jobbet. Ydermere fortæller 2 af netværksplejefamilierne, at de ikke var klar over, at de kunne få dækket ekstra udgifter i forbindelse med ferie. Begge familier fandt ud af det meget sent i forløbet, og føler derfor at denne information burde være givet tidligere. Opsamling på hypotese: Netværksplejefamilierne får ikke tilstrækkelig individuel støtte fra Kommunen Overordnet set er netværkslejefamilierne tilfredse med den støtte de får fra kommunen både fra familieplejen og myndighedsrådgiveren. Hypotesen kan således kun delvist bekræftet, hvilket begrundes i at halvdelen af netværksplejefamilierne har oplevet en træg og langsommelig proces og sagsbehandling i forhold til behandling af ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste. To familier oplever ikke at deres rådgiver er tilstrækkelig tilgængelig ved henvendelser. En familie har oplevet det svært at få bevilget penge til ferie, mens to andre familier ikke oplever sig informeret om muligheden for dækning af ekstra udgifter. To netværksplejefamilier udtrykker et behov for mere undervisning i forhold til de udfordringer barnet har relateret til alder og udviklingstrin. En familie kunne ønske sig undervisning i relation til barnets specifikke vanskeligheder. Tema 3. Opfølgning og tilsyn Hypotese: Netværksplejefamilierne får ikke tilstrækkelig opfølgning og tilsyn Stort set alle netværksplejefamilierne er tilfredse med opfølgningen og tilsynet, både kvantiteten og kvaliteten. I nogle tilfælde var der ikke blevet afholdt det obligatorisk halvårstilsyn med rådgiveren, men det var ikke noget familierne selv havde lagt mærke til eller problematiseret på nogen måde. En netværksplejefamilie mener til gengæld, at man ikke bør mødes hvis ikke der er 17/26

18 problemer, da de har brug for at få en normal hverdag som familie. En anden familie nævner, at de ikke har fået noget ud af rådgivers tilsyn, eftersom barnet ikke kan lide rådgiveren. Barnet har ikke turdet betro sig og derfor har det ikke være særlig brugbart for dem som familie. Ifølge familien handler det om de mange rådgiverskift, at barnet nu ikke tør betro sig til rådgiver. Ydermere har alle familierne været tilfredse med graden af supervision. Dog har en familie følt, at det var svært at give udtryk for eventuelle problemer til supervision, eftersom de var bange for, at det ville betyde, at barnet skulle tages fra dem. Opsamling på hypotese: Netværksplejefamilierne får ikke tilstrækkelig opfølgning og tilsyn Hypotesen kan bekræftes i forhold til lovgivningens krav om halvårlige tilsyn af det netværksanbragte barn, hvilket ikke er sket halvårligt i alle netværksanbringelserne. Netværksplejefamilierne udtrykker dog ikke selv utilfredshed med intervallet mellem tilsynene. Hypotesen kan afkræftes i forhold til opfølgning af netværksanbringelsen, idet alle netværksplejefamilier generelt udtrykker tilfredshed med den hyppige kontakt til familieplejekonsulenten i forhold til supervision og besøg. Tema 4. Samvær Hypotese: Der forekommer ofte samværsproblemer mellem netværksplejefamilien og barnets biologiske forældre De fleste af netværksplejefamilierne arrangerer selv samværet med de biologiske forældre. De oplever at denne ordning fungerer fint og har derfor ikke brug for hjælp fra kommunen. Få familier har dog brug for hjælp fra kommunen, hvilket de får. I nogle tilfælde fungerer samværet godt, mens det i andre påvirker børnene at blive kastet rundt fra det ene familiemedlem til det andet som en familie formulerer det. En anden netværksplejefamilie nævner i denne sammenhæng Vi har gjort det af bedste hjerte, men bliver konstant gjort opmærksom på at barnet kun er til låns. Det undrer, at man ikke interesserer sig mere for barnet, men kun for familien. 18/26

19 Omkring halvdelen af netværksplejefamilierne oplever en problematik i forbindelse med omfanget af samvær, som barnet skal deltage i. Som en netværksplejefamilie nævner Hvis barnet har været på samvær i et par timer om fredagen er hun fuldstændig smadret resten af weekenden. Det kræver meget energi fra barnet at være på samvær med familien. Derudover vil hele familien typisk gerne have samvær med barnet og derfor bliver barnet ofte kastet rundt til de forskellige familiemedlemmer. I nogle tilfælde kan der ydermere opstå samværsproblemer når den ene forælder typisk faderen får en ny kæreste. Her påpeger to familier, at der nemt opstår jalousi, hvilket kommer til at påvirke samværet. Familierne nævner, at hvis barnet er anbragt ved moderens familie kan det være svært at håndtere, at barnet nu også skal have samvær med faderens nye kæreste. Som en netværksplejefamilie formulerer det Det er jo grotesk, at stedmoderen har mere samvær end den biologiske mor. En netværksplejefamilie nævner hertil, at de ikke var klar over, at kommunen kunne hjælpe i sådanne situationer. De havde derfor ønsket, at det var blevet klargjort for dem, at de ikke selv skulle stå med hele samværsproblematikken. En netværksplejefamilie påpeger ydermere, at det specielt giver samværsproblemer, hvis ikke de biologiske forældre er indforstået med anbringelsen. Familien nævner, at den biologiske far ikke var indforstået med anbringelsen i starten, hvilket påvirkede barnet i høj grad. Faderen ville ofte forsøge at beholde barnet i længere tid og derudover tale dårligt om netværksplejefamilien. Det gjorde, at barnet kom til at stå imellem de to parter. Her nævner netværksplejefamilien vigtigheden i, at kommunen hjælper i sådanne situationer. En netværksplejefamilie forklarer, hvordan barnet begyndte at reagere fysisk på at komme på samvær med moderen og ligeledes med den alkoholiserede far. Opsamling på hypotese: Der forekommer ofte samværsproblemer mellem netværksplejefamilien og barnets biologiske forældre Hypotesen kan delvist bekræftes. Hovedparten af netværksplejefamilierne ytrer en generel tilfredshed med det samarbejde de har med de biologiske 19/26

20 forældre angående samvær ligesom nogle har fået støtte af kommunen til at fastsætte samværet og er tilfredse med det. Halvdelen af netværksplejefamilierne oplever, at omfanget af samværet er problematisk for barnet ligesom nogle udtrykker, at de godt kunne have tænkt sig støtte til at fastsætte samværet dels på grund af de følelser, som er på spil, samt manglende viden i forhold til hvad et barn kan håndtere. Netværksplejefamiliernes oplevelse af netværksanbringelsen Alle de interviewede netværksplejefamilier tilkendegiver deres positive holdning til anvendelse af netværksanbringelser generelt. Det er godt med netværksanbringelser, men det skal ikke være for enhver pris. Det skal man gøre noget mere af. Netværksanbringelser er en god ide, specielt for barnet. Modstanden fra barnet ved at blive anbragt undgår man ved netværksanbringelser. Der kan selvfølgelig også være problemer i netværksanbringelser, men ikke lige så store. Netværksplejefamilierne opleves meget varmt engageret i deres plejebørn, som i vores interviews alle var plejebørn indenfor slægten. En netværksplejemor bliver meget berørt under interviewet, da hun fortæller om den tid op til den endelige godkendelse, hvor de var ængstelige for, at de ikke blev vurderet egnet. Det kan ikke være anderledes selvfølgelig skal hun være hos os. Alle udtrykker anbringelsen hos dem som en meget naturlig løsning. Selvfølgelig hjælper man sin familie. En anden siger: Børnene trives, det har været det helt rigtige. Det ville have været skrækkeligt hvis de skulle i en fremmed plejefamilie. Vi havde en god relation til barnet forinden, hvilket gjorde anbringelsen nemmere for barnet og for de biologiske forældre Netværksplejefamilierne fortæller alle, at de oplever den netværksanbragtes tilhørsforhold og kontakt til familien som positiv og familierne opleves meget fleksible i forhold til at få samværet med den øvrige familie til at gå op i en højere enhed. Vi kører til Viborg når moderen har det godt så er de sammen et par timer. Vi ved hvem barnet taler om når hun taler om onkler og tanter vi ser billeder sammen. Det er godt for barnet, at det er i sin biologiske familie og har kontakt til sine rødder. Derudover kan hun genkende sig selv i familien. 20/26

21 På baggrund af den oprigtighed og varme engagement, som netværksplejefamilierne udtrykker i forhold til deres netværksanbragte barn, har vi grund til at bekræfte forskningen i, at netværksanbringelser kan være en god løsning for både barn, familie og øvrig netværk. Forskningen belyser, at slægtsanbragte børn og unge i deres selvforståelse karakteriserer det at være anbragt hos familien som normalt. Derudover bekræfter det forskningen i, at netværksplejefamilien giver barnet en oplevelse af stabilitet og kontinuitet som gør, at barnet får et tilhørsforhold og en tryg base under opvæksten. Anbefalinger til videre kvalificering af kommunens netværksanbringelser Nedenfor følger en række anbefalinger i punktform til videre kvalificering af arbejdet med netværksanbringelser opdelt i de fire temaer, som er opstillet i rapporten. Forundersøgelse og godkendelse: - Afdækning af netværk: Systematisk afdækning af muligheder for at anbringe i netværket skal altid finde sted før anden anbringelse, således at vi sikrer os, at der ikke er ressourcer i netværket, som vi overser ligesom vi ikke kan lade det afhænge af familien og netværket selv at gøre opmærksom på sig selv. - Godkendelse og tid: Vi skal som kommune have en opmærksomhed på, at den tid som det tager at undersøge og godkende en evt. kommende netværksplejefamilie, kan opleves meget lang og sårbar for familien. Tanker om at blive fravalgt er i spil. Hyppig information under processen kan være en hjælp. - Kursusforløb for netværksplejefamilier: Det obligatoriske kursus for plejefamilier skal ligge så tidligt som muligt i processen, da indholdet har bidraget positivt til familierne. Kurset 21/26

22 skal indeholde specifikke temaer, som vedkommer netværksplejefamilier og optimalt set skal der være andre netværksplejefamilier på kurset, da det opleves rart at tale med andre som er i samme båd. Formålet med kurset skal være klart inden kursusopstart. Støttebehov - Rådgiverskift og overlevering: Netværksplejefamilierne skal informeres om rådgiverskift før skiftet. Der skal finde et overleveringsmøde sted, således at familien ikke oplever sig mødt af en rådgiver, som ikke kender sagen. - Rådgiver og tilgængelighed: Respons tiden fra en rådgiver reagerer på en konkret henvendelse fra en netværksplejefamilie skal være relativ kort. Mailkorrespondance er effektiv. - Usikkerhed og økonomi: Der skal være kendte og anvendte procedurer for hvordan kommunen håndterer netværksanbringelser i forhold til tabt arbejdsfortjeneste, samt viden om dækning af ekstra udgifter. Kortere behandlingstid efterspørges. Netværksplejefamilien skal grundigt informeres omkring deres rettigheder i forhold til dækning af ekstra udgifter i forhold til fx rejser m.v. - Undervisning: Flere undervisningsdage i håndtering af udfordringer i forhold til udviklingsalder efterspørges generelt, samt specifik viden og undervisning i forhold til det konkrete barns udfordringer for at opleve sig klædt på til opgaven. Opfølgning/tilsyn - Rådgiverskift sårbart for børnene: Grundig information om ærindet med tilsynet er vigtigt: jeg er her for at sikre mig, at du har det godt. Opmærksomhed på at skabe en na- 22/26

23 turlig ramme for tilsynsbesøget, således at barnet ikke bliver utrygt ved besøget. - Hyppighed: Opfølgningsbesøgene skal intensiveres særligt ved opstarten af en netværksanbringelse Samvær - Samværsaftaler Fastsættelse af aftaler om samvær mellem barnet og den øvrige familie skal være en obligatorisk støtte, som tilbydes i opstarten af netværksanbringelsen og løbende følges op og justeres i anbringelsen. Omfanget af samværet, med hvem og hvor skal løbende vurderes i forhold til barnets behov, udviklingsalder og trivsel generelt. 23/26

24 Litteraturliste Egelund, T., Jakobsen, T.B. & Steen, L. (2010): Det er jo min familie. Beretninger fra børn og unge i slægtspleje. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Knudsen, L. & Egelund T. (2011): Effekter af slægtspleje slægtsabragte børn og unges uvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle plejefamilier. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Kvalitetsenheden (2010): Afklaring af forventninger til Familiekonsulenter. Aalborg Kommune Nissen Møller, S., Egelund T. (2004): Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet hos medlemmer af slægten erfaringer fra USA. Børn, Integration og ligestilling, arbejdspapir 9. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Servicestyrelsen (2011): Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser, 2. udgave 24/26

25 Interviewguide til netværksplejefamilier (Baggrundsviden) Skal enten undersøges via journaler eller spørges til under interviewet 1. Hvad er jeres relation til barnet? 2. Hvad er barnets alder? 3. Hvad er jeres alder? 4. Hvor lang tid har barnet været anbragt ved jer? 5. Har barnet tidligere været anbragt ved en anden plejefamilie eller institution? Forundersøgelse og godkendelse Hypotese: Den unge har ofte taget ophold ved plejefamilien inden anbringelsen, hvilket kan påvirke forundersøgelserne. (Systemets indsats i forbindelse med godkendelsen) 6. Kan I fortælle om processen op til barnets anbringelse ved jer? - Hvordan var godkendelsesprocedure? - Hvilke undersøgelser blev iværksat? - Havde i forsøgt at komme til orde før anbringelsen? - Hvordan blev beslutningen taget om, hvor børnene skulle bo? - Var anbringelsen akut, planlagt, frivillig eller ved tvang? - Følte I jer forpligtet/presset af familie/systemet/egne normer? 7. Blev det skitseret for jer, hvad det vil sige, at blive en offentlig familie, og hvad der forventedes af jer og hvad I kunne forvente af andre omkring jer? 8. Er i blevet orienteret om formodet varighed af anbringelsen? 9. Hvilke bevæggrunde havde I? - Havde barnet boet ved jer forinden? - Hvilken relation havde I til barnet forinden? - Hvilken relation havde I til barnets forældre? - Overvejede I andre muligheder: andre i familien kammerater børnehjem/plejefamilie? Støttebehov Hypotese: Netværksplejefamilierne får ikke tilstrækkelig individuel støtte fra Kommunen 10. Hvordan har i oplevet samarbejdet med jeres rådgiver i forhold til at få støtte og vejledning? 25/26

26 - Har hjælpen været tilstrækkelig for omfattende hvad har manglet? (Både kvantitet og kvalitet) - Har i oplevet rådgiverskift? Hvor mange gange? 11. Hvordan har i oplevet samarbejdet med familieplejekonsulenten i forhold til at få støtte og vejledning? - Har I fået undervisning i forhold til barnet og dets behov? - Hvilken form for undervisning har i fået? Vejledning i forhold til barnet? - Er det noget i har kunnet bruge? 12. Hvilken støtte har I fået i forbindelse med økonomi? - Hvordan vurderer i det økonomiske aspekt i anbringelsen? For meget? For lidt? Opfølgning og tilsyn Hypotese: Netværksplejefamilierne får ikke tilstrækkelig opfølgning og tilsyn 13. Hvordan vurderer i opfølgningen og tilsynet? Med tilsyn menes der når rådgiver snakker med barnet om anbringelsen - Hvordan har kvaliteten af opfølgningen og tilsynet været? - Hvor mange tilsynsbesøg har i haft? - Herunder samarbejdet med kommunen i forløbet? - Har I følt, at der er blevet fulgt op på anbringelsen? - Har der været for meget, for lidt? Samvær Hypotese: Der forekommer ofte samværsproblemer mellem netværksplejefamilien og barnets biologiske forældre 14. Hvordan har samarbejdet med de biologiske forældre forløbet? - Har der været klare samværsaftaler? - Har I haft kontakt med kommunen i forbindelse med samværet? - Hvilken indstilling har de biologiske forældre haft til anbringelsen? - Har I en oplevelse af, at deres indstilling har haft indflydelse på barnets holdning til at være netværksanbragt? Yderligere kommentarer 15. Hvilke faktorer synes i er afgørende for, at anbringelsen stadig er aktuel? Hvordan oplever i netværksanbringelsen? - Er der nogen ting, som kunne forbedres i forbindelse med netværksinddragelse? - Yderligere kommentarer? 26/26