Kolding Kommune Børneområdet

Transkript

1 2014 Kolding Kommune Børneområdet 2014 Kvalitetsrapport for DBI Daginstitutionen Tved Idrætsbørnehaven og Musikbørnehaven Gitte Ottesen

2 Talfakta Institutionen taster i alle de grønne celler. Institutioner Antal børn total 105 Antal børn i børnehave 83 Antal børn i vuggestue/småbørnsgruppe22 Antal Børn i specialgruppe Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling 78 74,3% 76 69,7% 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer 24 22,9% 31 28,4% 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 1 1,0% 1 0,9% 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte 2 1,9% 1 0,9% 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade 0 0,0% 0,0% Har institutionen ressourcepædagog nej nej *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges *En ressourcepædagog er en pædagog, der har fået bevilliget ekstra timer til at Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total Generel indsats 31 50,8% 39 72,2% Fokuseret indsats 15 24,6% 6 11,1% Særlig indsats 15 24,6% 9 16,7% *Kommunen skal give 3-årige børn, der er optaget i et dagtilbud, en Børnehaveudsættelse Antal Pct. Antal Pct. Total 0 0 Skoleudsættelse Antal Pct. Antal Pct. Antal ansøgninger 3 Antal udsættelser 1 3 Antal der gør anvendelse her af 2 Antal skoleudsættelser institutionen har anbefalet 3 Personalets sygefravær i % Kortidsfravær Langtidsfravær Antal studerende Lønnede studerende Ulønnede studerende 2,9 5,72 2,8 2,69 0,2 3, PAU-elever Har institutionen madordning? Økologi procent 2 nej nej Antal børn pr. device *En nyere computer er ikke mere end 5 år gammel og har mulighed for Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Timer Pct Antal timer - Pædagoger ,1% ,8% Antal timer - Pædagogmedhjælper/Pau ,9% ,2% Antal personaletimer pr. barn 0-2 år (uge Antal personaletimer pr. barn 3-6 år (uge 10,2 11,2 5,1 5,6 Har lederen en fuld diplom i ledelse? ja Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? ja Antal ansatte med diplommoduler 1-5 moduler Antal kompetencepædagoger ja nej Ja Nej Kompetencepæadagoger; Natur 1 1 Kompetencepæadagoger; Sprog 4 4 Kompetencepædagoger; Krop og bevægelse 2 2 Antal ansatte med anden længerevarende uddannelse fx Marte Meo, Motorikvejleder, Kunstpædagog mm. 2 2 ja ja

3 Lederens kommentar til talmaterialet Det statistiske talmateriale for 2014, er meget sammenlignelig med tallene for Dog er der forskelle, som her beskrives under de enkelte områder: Børnelinialen: Her ser vi en mindre nedgang i kategori 1, og en stigning i kategori 2. Generelt tilskriver institutionen denne ændring fra forrige år, at vi har haft flere børn i 2014, hvor forældrene har psykiske problemer. Børn, hvis forældre lider af depression, stress og/eller angst m.m., ligger i kategori 2., da de altid vil være påvirket i en given grad, alt efter hvilke ressourcer den samlede familie besidder. Ud af en normering på 107 børn, har vi "kun" et enkelt barn i kategori 3 og et enkelt barn i kategori 4a. Her oplever vi at forældrenes psykiske helbred spiller en stor rolle. Sprogvurderinger: Her ses et fald i antal børn der har behov for en fokuseret eller særlig indsats. Dette tilskriver vi til dels, at vi er blevet endnu bedre til at inddrage og guide forældrene i hvorledes de også kan arbejde med barnets sprog derhjemme, men også at vi reagerer meget tidligt. Vi har faste sproggrupper, som hele tiden kan optage nye børn. Her får vi taget noget i opløbet, så barnet ikke figurerer i kompetencehjulet med behov for fokuseret eller særlig indsats. Tidlig hjælp er ofte dobbelt hjælp! Skoleudsættelser: Ligger generelt lavt og stabilt for hele DBI (Daginstitutionen Tved, Musikbørnehaven og Idrætssbørnehaven). Vore dygtige pædagoger er bevidste om, hvilke kompetencer det enkelte barn skal nå at erhverve sig i børnehaven, og dette arbejdes der bl.a. med i vore Skolegrupper. Derfor når vi som regel at gøre børnene skoleparate. Desuden kommer børnene primært fra velfungerende familier, hvor den kommende skolestart også understøttes. Trepartssamtaler: Her ser vi et markant fald. Dette skyldes udelukkende at der i oktober 2013 kom ny lovgivning vedr. Underretningspligten (Overgrebspakken), og begrebet Trepartssamtaler er blevet minimeret kraftigt. I stedet skal institutionerne kontakte Famillierådgivningen hurtigt, eller den socialrådgiver som er ansat under Børne-og Uddannelsesforvaltningen, for at få en afklaring på hvilke tiltag de vil iværksætte. Trepartssamtaler anvendes i denne sammenhæng som oftest ikke mere, men kan dog stadig forekomme. Børn og tablets: Musikbørnehaven og Idrætsbørnehaven har i år haft økonomisk mulighed for at indkøbe deres første ipad til pædagogisk brug. I 2014 har vi desuden måttet indkøbe 3 nye ipads, til administrativt brug, da kommunen har indført det nye digitale "NemBørn" med start 1. juni. Her skal forældre logge deres barn ind/ud af institutionen via ipads. Da familierne ankommer og afhenter meget spredt udover en dag, har vi måttet dedikere en ipad i hver af vore 4 afdelinger, kun til dette formål. Økologi: I november 2014 fik vores køkkenleder SØLV-mærket i økologi. Det betyder at vi nu severer mad i vuggestuen med ca % økologiindhold. Det er vi stolte af. Sygefravær: Sammenlignet med 2013, har vi desværre haft en stigning i Det er dog kun på langtidssygefravær som for størstedels vedkommende er sygefravær på grund af barselskomplikationer. Dette kan vi ikke gøre så meget ved, og vi er tilfredse med, at vores korttidssygefravær er lavt og stabilt. Med-udvalget og ledelsen samarbejder i fællesskab om at

4 800 6 år år år 500 3år år 300 1år 8mdr mdr 0 Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn Tved Musikbørnehaven alle børn Alder: gennemsnit Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" side Billedvirksomhed som kommunikation Billedsproglig udvikling. Social adfærd Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Sprog Naturen & naturfænomener Kultur og kulturelle Sociale kompetencer Personlige kompetencer Krop & bevægelse

5 800 6 år år år 500 3år år 300 1år 8mdr mdr 0 Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn Tved Idrætsbørnehaven alle børn Alder: gennemsnit Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" side Billedvirksomhed som kommunikation Billedsproglig udvikling. Social adfærd Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Sprog Naturen & naturfænomener Kultur og kulturelle Sociale kompetencer Personlige kompetencer Krop & bevægelse

6 800 6 år år år 500 3år år 300 1år 8mdr mdr 0 Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn Tved alle børn Alder: gennemsnit Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" side Billedvirksomhed som kommunikation Billedsproglig udvikling. Social adfærd Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Sprog Naturen & Kultur og kulturelle Sociale Personlige kompetencer Krop & bevægelse

7 Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn

8 Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn

9 Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn

10 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn Musikbørnehavens kommentar til kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn: På samtlige læreplansområder ligger børnene over gennemsnitsalderen. Som Temainstitution med hovedvægt på musik, kommer der en øget indsat på den musiske kompetence, med kreativitet og kultur. Men specielt sprogligt ligger børnene meget højt på alle delkompetencer. Sprog har været indsatsområde i 2013, og også i 2014 har vi i alle læreplanstemaer bevidst arbejdet med sproget. Der ses også her en påvirkning gennem musikken. Den personlige og sociale kompetence arbejdes der ligeledes meget med i musikken, hvor vi er bevidste om at gribe deres initiativer og følge deres spor, ligesom vi også der bevidst arbejder med inklusion. Det er glædeligt, at vi på det motoriske område, også ligger over gennemsnitsalderen.herkan der ses en effekt af længere tids kontinuerlig indsats. Vi er bevidsteom at vi især grovmotorisk og i forhold til de større muskelgrupper, skal have øget fokus. Dette fordi børnene bruger meget tid i institutionen på musikken, som har stor effekt på de mere bløde og rytmiske bevægelser. I hele 2014 har vi haft en motorikgruppe, som bl.a løber og laver mere idrætsrelaterede aktiviteter med børnene. Vi er også bevidste om værdien af, at komme ud, på både vores egen legeplads, anlægget og ture i området. Dette styrker yderligere det grovmotoriske område. I 2015 vil vi i en forsøgsperiode arbejde med musikken på en anderledes måde, hvor bl.a. naturen bruges som ramme for musikaktiviteter, og hvor børnenes ideer og interesser i større omfang medinddrages.

11 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn Idrætsbørnehavens kommentarer til kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn: Idrætsbørnehavens kompetenceprofil viser igen i år et godt og realistisk billede af Den oplevelse vi har som personale af gruppen som helhed. I første omgang var vi nysgerrig på tallene, fordi enkeltvis havde vi en fornemmelse af, at gennemsnitsalder og udslag ikke helt passede. Ved nærmere gennemgang, viste det sig, at et tidligere barn årgang 08 er taget med, og vedkommende er jo både ældre og profilen er fra 2013, hvor der blev søgt skoleudsættelse (Fik den, men brugte den ikke) Så det forklarer en del af, at det visuelle ikke helt passede med vores forventning efter testen, men ved nærmere gennemlæsning af de enkelte tal, passer de fint med vores syn på de kommende skolebørn her i 2015, som der netop er fokus på. Vi noterer, at det igen er lykkedes os, at ligge relativ højt på sprog-og motorik, da en del har haft særlige udfordringer her, og netop afsluttet forløb og test med positive resultater, og ude af samarbejdet med specielle fagpersoner. Så vores arbejde med b.la. sprog-og motorikgruppen bærer helt sikkert frugt, og er med til at sikre at børnene på disse to vigtige punkter får indlæring og gode legerelationer på plads. Det er fundament til et godt skoleforløb, og når det sker i tæt samarbejde med talepædagogen og familien, gør det en forskel. Vi noterer os samtidig, at systemet og os ikke helt er enige, da vi er lidt kede af, at vi ikke topper helt i Krop og Bevægelse i punktet omkring kost og sundhed. Vores børn er udholdende, spiser og lever sundt så udslaget er ikke retvisende. Men i det næstsidste spørgsmål i kost og sundhed, bliver man efter vores vurdering spurgt om ting i hjemmet b.la. praktiske opgaver, og der svarer vi ikke observeret og så smides man af, og når ikke spørgsmålet om udholdenhed. Dette giver ikke et oprigtig billede af vores børn, som i den grad topper her, men når bare vi ved hvorfor og oplever det i hverdagen, så har vi det ok med det. Vi ligger igen lavest i kultur og kulturelle udtryksformer, dog ikke i udpræget grad. Vi kan kun gentage os selv, da vi med ekstra fokus på oplevelse gennem kroppen, og at det i vores bevidsthed også en kulturel udtryksform. At gøre det kropsligt og med fokus på sundhed og oplevelse af fælleskab via bevægelse En Idrætskultur der ikke spørges meget ind til i testen, men en bevidst prioritering fra vores side. Vi vurderer her, at vi fremadrettet skal være mere opmærksom på at inddrage det musikalske. Både i hverdagen og selvfølgelig i vores idræt, hvor musik og rytme allerede er en naturlig del. Vi har en børnehave, hvor børnene udfordres og lærer bredt ud fra det udgangspunkt den enkelte har. I 2015 er det vores mål fortsat at fastholde niveauet på alle parametre, og sikre at grundlaget med base i tryghed og trivsel er til stede, så der er et godt udviklings-og læringsmiljø for lige netop det enkelte barn, med netop deres særkende og forudsætninger.

12 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn TVED Børnehaves input til Kvalitetsrapporten Sociale Kompetencer: Vi sætterhver dag fokus på de sociale relationer/kompetencer, så vi derved sikrer en højere trivsel blandt børnene, samt sikre alle føler, at de er en vigtig brik i fællesskabet (inklusion). Vi prøver, at give børnene mere viden, så de får nyt input til legen i børnehaven og kreativiteten højnes. Vi ønsker, at alle børnene ikke kun har lige adgang, men også lige muligheder. Rammerne for god læring, er en høj trivse,l og her er de sociale kompetencer en vigtig brik. Derfor er vi rigtig glade for, at denne kompetence ligger over niveauet, samt den er steget fra sidste år. Personlige Kompetencer: Vi er af den holdning, at denne kompetence hænger meget sammen med den sociale, da det er vanskeligt at rumme andre, hvis man ikke kan rumme sig selv og sine følelser. Derfor er de personlige kompetencer også noget vi arbejder daglig med. Vi tager så vidt muligt udgangspunkt i det enkelte barn og dets nærmeste udviklings zone(nuzo) og vigtigheden i at følge det enkelte barns spor. Herved sikrer vi, at barnet bliver mødt der hvor det er, med hverken for store eller små krav. Det er godt at se, at denne kompetence generelt er steget. Vores indsats har båret frugt. Krop og Bevægelse: Her ligger vi lidt over niveau på 4 af pindene, dog ligger kost og sundhed lidt under. Grunden til dette, er at spørgsmålene omhandler hjemmet, hvilket er svært for os at svare på. Derfor har vi været nødt til at svare; ikke observeret. Da vi er en del af Idræt på tværs har vi idræt en gang om ugen, og derved jævnlig fokus på denne kompetence. Desuden er vi meget ude,hvor der også sættes fokus på de grovmotoriske kompetencer. Naturen og naturfænomener: I natur ligger vi også lidt over niveau, og det lå ca. på samme niveau sidste år. Dette skyldes bl.a., at vi bruger naturens rammer meget som læringsrum for de personlige-og sociale kompetencer. Vi arbejder med naturfænomener og viserbørnene gennem eksperimenter, hvorledes tingene hænger sammen. Vi er Krible-Krable nørder, så dyr studeres, bringes med hjem og vi læser om dyrenes univers i bøger og på Ipads. Sprog. På sprog ligger vi lidt over niveau end gennemsnittet, hvilket også er gældende for sidste år. Dog er vi faldet lidt i ordforråd og grammatik. Dette kan skyldes, at der er 3 børn, som ligger lavt. Disse er vi opmærksomme på. Der er udarbejdet en handleplan, forældrene er inddraget og de deltager i vores sproggruppe en gang om ugen. Kultur og kulturelle kompetencer: Her ligger niveauet rigtig fint for de fleste pinde. Dog kan vi se, at pinden med musik som kommunikation ligger lidt lavt. 2015: For at højne den kulturelle kompetence har vi besluttet, at vores kommende læreplanstema i foråret 2015 skal væreet kreativt værksted. Vi ønsker at inddrage rim, remser, sang, rytme og børnenes iboende kreativitet.dette skal ske gennem en innovationsproces, hvor børnenes bidrag og spor inddrages i høj grad. Dette for at alle kan opleve sig inkluderet i fælleskabet, og at vi kan skabe rammer, så alle børn bliver interesserede i emnet.

13 6 800 år år år 3år år 1år 300 8mdr mdr 0 Kompetenceprofil for de ældste vuggestuebørn Alder: gennemsnit Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" side Billedvirksomhed som kommunikation Billedsproglig udvikling. Social adfærd Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Sprog Naturen & naturfænomener Tved vuggestue Kultur og kulturelle Sociale kompetencer Personlige kompetencer Krop & bevægelse

14 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste vuggestuebørn Vuggestuens kommentarer til kompetenceprofilen for de ældste vuggestuebørn: I år er langt de fleste børn startet i foråret frem for sidste års opstart i august. Dette har givet os mere tid til, at lære dem at kende og dermed har vi lettere kunnet vurdere deres kompetencer indenfor de forskellige områder. Vi mener dermed at det er et retvisende billede af vores børnegruppe. Vi har stadig en del forældre, der har brug for meget guidning i forhold til at rammesætte hverdagene med deres børn, så alle i familien rummer og nyder samværet. Udvikling og trivsel forudsætter tryghed, omsorg og nærvær. Sprog: Her ligger vi over niveau på alle områder. Vi antager det hænger sammen med, at vi har sprog som fast ugentlig aktivitet. Derudover tænker vi sprog ind i alle læreplanstemaer såvel som i dagligdagen. Legeværksteder er noget vi bruger meget og her er der gode muligheder for, at øge børnenes ordforråd (fx tekande, underkop, badekar, garage, pudder) samtidig med, at de hører os udtale ordene rigtigt. Natur: Indenfor dette område ligger vi på opmærksomhed og viden og forhold til naturen lidt under niveau, dog er forhold til naturen steget markant i forhold til sidste år. Ligeledes ligger vi over i sansning og perception og sprog, begreber og handling, hvilket også er en stigning fra sidste år. Forklaringen på dette kan være at vi har haft et øget fokus på dette læreplanstema. Vi har fået en naturpædagog og har deltaget i den nationale krible-krable uge. Kultur: Alle pindene på nær en er steget fra sidste år, alligevel er det indenfor dette område vi ligger lavest. (på og under niveauet). Vi mener det hænger sammen med, at spørgsmålene de stiller, er over niveau for den givne alder blandt andet er der et om børnene selv digter sange om deres dagligdag og det oplever vi er et alt for abstrakt spørgsmål for børn i den alder. I dagligdagen arbejder vi ofte med for musik, sang, sanglege, bordteater, rytme og puls og dermed mener vi, at børnene bliver stimuleret indenfor området hvilket stigningen også viser. Social: Her er vi på eller over niveau. Vi mener at vores struktur med mindre lege og aktivitetsgrupper hvor der er fokus på relationer, det at dele og vente på tur har en stor betydning for hvor vi ligger. Personlig: Er generelt steget, det kan hænge sammen med at vi som sagt i år har bedre kendskab til børnene inden vi skal vurdere dem og de er nået at blive trygge nok til, at vise os hvad de kan. Vi planlægger dagen og aktiviteterne så der er fokus på og tid til det enkelte barn med de ressourcer og kompetencer de har. Krop og bevægelse: Her ligger vi noget over niveau på alle pindene. Dog er vi i forhold til sidste år faldet en lille smule på sansemotorik. Det undrer os da vi har arbejdet rigtig med dette område, hvilket aflæses i at den stadig ligger over niveau. En af forklaringerne kan være at en del at de børn, der er lavet kompetencehjul på er børn der har svært ved taktile udfordringer, netop derfor har vi fokus på det. 2015: Næste år vil vi fortsat arbejde i mindre grupper, bruge legeværksteder og inddrage flest mulige kompetenceområder under hvert læreplanstema, da vi oplever vi her kan tilgodese alle børns individuelle behov. Vi starter 2015 med et læreplansprojekt om Kroppen. Her vil vi have fokus på forholdsord (foran, bagved, ved siden af), hvilket tøj man skal have på, i de forskellige årstider, hvad man kan bruge de forskellige kropsdele til og hvordan man kan se den lille forskel. Hertil har vi fået lov at låne nogle mannequindukker.

15 Vision: Vi designer et børneliv som giver livsduelige børn Grundsyn: Via ansvarlighed, professionalisme og fælles fokus skaber vi sammen et dagtilbud, som gør en tydelig forskel for det enklete barn. Udviklingsmål BEMÆRK: Kommentarerne dækker over alle tre institutioner. Dermed foregår aktiviteterne nødevendigvis ikke alle Børn Forældre Medarbejdere Dagtilbuds-ledelse Forvaltnings ledelse 1. Design/inno Via ipads har børnene dokumenteret børnemiljøet. Bestyrelsen har gennem en designproces fået afdækket et vation Børnenes ideer og spor er blevet inddraget i arbejdspunkt. Det har medført at pædagogikken i form af små innovationsprocesser medlemmerne selv har interviewet og har her skabt merværdi ift. især trivsel og medindflydelse. forældregruppen ift. at få deres input til vores nye værdier. Vi har afprøvet idefasen i flere omgange, hvor især børnenes og kollegers synspunkter er kommet i spil Vi har skabt merværdi gennem mange små innovationstiltag, f.eks legeværksteder og andre måder at opdele børn og strukturere hverdagen. Tiltag der har skabt mere tid/nærvær/inklusion. Vi inddrager bevidst eksterne samarbejdspartnere, som kan give os nye ideer, i år f.eks Bilka, DGI, UC-Syd, KIF, Musikskolen og Arla. Vi har introduceret design/innovationsbegrebet og præsenteret værktøjer. Ledelsen har inviteret en konsulent på lederteammøde, hvor design-begrebet blev gennemgået og sat i relation til egen kontekst. Ledelsen har defineret hvorledes vi i organisationen vil drive design og innovation. Lederen har efteruddannelse i medarbejderdreven innovation. Eksisterend e strategier/p olitikker 2. Tidlig indsats og inklusion Gennem observationer og handleplaner opspores børn i udsatte positioner. Der udarbejdes kompetencehjul på alle børn vi vurderer som værende i en udsat position og desuden laves der også kompetencehjul på de ældste i vuggestuen og de ældste i børnehaverne hvert år. Vi har revurderet vores inklusionsbeskrivelse i læreplanen. Nu sættes der mere fokus på at FÆLLESSKABET skal kunne inkludere børn, og ikke så meget i hvilke fællesskabet et barn kan indgå i. En lille, men vigtig detalje! Vi har reageret ekstra hurtigt i 2014 på børns sproglige vanskeligheder. Det har medført et fald i børn med behov for en fokuseret eller særligt indsats. Børn lærer konflikthåndtering således de kan begå sig i fællesskaber. Mangfoldighed formidles som en styrke. Børn lærer hvordan de selv kan være gode rollemodeller (Vennepatrulje) De sociale kompetencer vægtes højt hos os. Børn lærer om demokrati og hvorledes man behandler andre med respekt. Mangfoldighed ses som en styrke hvilket formidles til børnene. Rytmer på Tværs og Idræt på Tværs har givet mulighed for at børn inkluderes i andre rammer end til hverdag Forældre involveres hurtigt i vores observationer og eventuelle bekymringer. Nye forældre får udleveret pjece vedr. underretningspligten. At det er hjælp som skal ses som omsorg bliver formidlet. Forældre involveres i hvorledes børnegruppen fungerer og vi aftaler hvordan de støtter op om initiativer i hjemmet. Forældre guides i hvordan de kan arbejde med problemstillinger i hjemmet. Vi anbefaler De Utrolige år. Dialog med forældrene omkring hvorledes man kan støtte op om barnets sociale udvikling, hvordan man er en god voksen rollemodel, hvordan man kan understøtte de udviklings- og trivselsmæssige tiltag som vi eller andre tværfaglige samarbejdspartnere (PPR o. lign) har foreslået. Fire medarbejdere er på inklusionsefteruddannelse. Inklusionsbegrebet er blevet nyfortolket og er nu et selvstændigt afsnit i vores Læreplan. Vi arbejder med legeværksteder, hvor børn i udsatte positioner har større muligheder for at inkluderes. I vores smtte-model (didaktiske overvejelser) er der specifikt nævn et punkt om hvorledes det tænkes at alle børn kan inkluderes. Læreplanstema med de voksne som rollemodeller: Hvordan er vi gode rollemodeller ift. inklusion og fællesskaber. Vi inddrager Børnelinialen i arbejdet med inklusion. Ny lovgivning vedr. underretninger er formidlet og iværksat. En ledelsesrepræsentant deltager i efteruddannelse i Inklusion. Inklusionsbegrebet er debatteret og revurderet ift. Læreplanen. 3. Børnene fortæller livshistorier fra egen familie Forældreind som inddrages i institutionen. dragelse. Inddragelse Børnene besøger og hører om anderledes kulturer, af den virksomheder, generationer og kulturelle omverden vi institutioner. I år bl.a. besøg på genbrugstation, fungerer i. plejehjem, Trapholt og genbrugsbutikker. Samarbejde med "Grønne institutioner", hvor børn lærer om at passe på vores jord. Fokusområder i 2014 var at spare på vandet og slukke lyset. 4. Vi arbejder meget med struktur og rammesætning Rammesætn i pædagogikken. Der er bl.a. faste sproggrupper, ing motorikgrupper, musikgrupper og skolegrupper. Musik- og Idrætsbørnehaverne arbejder efter en stram rammesætning ift.udøvelsen af musik og idræt. Musikbørnehaven har igansat et nyt koncept med musiklærerne, som skal medføre større inddragelse af børnenes spor og ideer. Læreplansprojekt omhandlende børns trivsel og udvikling. Ofte og kontinuerlig kommunikation mellem hjem og institution. Forældrene er blevet adspurgt gennem interviews og spørgeskemaer/opslag, hvorledes de oplever vores værdier og hvordan de tænker de skal implementeres. og vidensdeling med forældre og andre interessenter foregår også via institutionens egen Facebookside. Forældre inviteres ind i huset for at fortælle om deres arbejde/fritidsinteresser. Forældremøder og fælles aktiviterer: Sensommerfest, Julefest, Bedsteforældredag m.v. Faste procedurer for forældresamtaler. Faste kontaktpersoner/primærpædagoger som forældre kan henvende sig til. Pædagogerne har ansvaret for at etablere en positiv og frugtbar kommunikation med forældrene, baseret på barnets behov, trivsel og udvikling. Der er forventning til medarbejderne om at følge med i samfundsrelevante ting og reflektere over hvorledes det påvirker pædagogikken og det samfund børnene skal fungere i på sigt. Medarbejderne deltager i relevant efteruddannelse som bringes tilbage i husene. Der arbejdes med MI metoder (Den motiverende samtale) således forældre inddrages på en kommunikativ professionel måde. Medarbejderne kender vores værdier Der kommunikeres dagligt fra og fokusområder. De sættes ofte i spil. institutionen til forældre via NemIntra. Der kommunikeres ugentligt om institutionens liv og pædagogik via Facebook. En af vores værdier hedder Planlægning. Medarbejderne forventes af planlægge deres hverdag således det understøtter det enkelte barn og børnegruppen som helhed. Der arbejdes med faste læreplanstemaer/projekter flere gange årligt. Til hver faggruppe er der udarbejdet forventninger fra ledelsen. Der arbejdes med primærpædagog og ansvarsfordeling ift kompetencer og uddannelsesniveau. Ledelsen er på leder-efteruddannelse. Efteruddannelse i MI for hele organisationen. Ledelsesrepræsentanter deltager i forskellige netværk. Ledelsen har sat rammen for at implementere vores nye værdier og forvaltningens fokusområder. Der arbejdes med klar opgavefordeling og tid til strategiudvikling.