Ressourcetildeling til daginstitutioner, SFO- og klubområdet 2018

Transkript

1 Administrationsgrundlag Ressourcetildeling til daginstitutioner, SFO- og klubområdet 2018 Foreløbigt pristal 2017 Administrationsgrundlag vedtaget af BFU Foreløbigt revideret til 2018 pr Side 1 af 21

2 1 PERSONALEBUDGET GRUNDBELØB TIL LEDELSE GRUNDBELØB TIL LEDELSE PR. EKSTRA HUS GRUNDTILDELING TIL VUGGESTUER TILDELING PR. BARN Ledelse Fagpersonale Teknisk service medarbejder Specialbørn RENGØRINGSTIMER KURSER OG UDDANNELSE FORSIKRINGER MATERIALE- OG AKTIVITETSBUDGET RAMMEBEVILLING Tildeling pr. barn ADMINISTRATION GRUNDE OG BYGNINGER LEJE VEDLIGEHOLDELSE Indvendig vedligeholdelse Udvendig vedligeholdelse Vedligeholdelse af udenomsarealer INDBO- OG EJENDOMSFORSIKRING Ejendomsforsikring Indboforsikring FORBRUGSAFGIFTER RENGØRING TILDELING TIL AFTENKLUBBER /- 5% - REGULERING AF BUDGET NØGLETAL FRA 1. JANUAR FORMÅLSBESTEMTE MIDLER CENTRALE OG DECENTRALE FORMÅLSBESTEMTE MIDLER Formålsbestemte midler, der afholdes af centrale konti Formålsbestemte midler, der afholdes af decentrale konti ADMINISTRATIV PRAKSIS ANTAL PLADSER OG VIPPEAFREGNING AFTENKLUBBER VEJLEDNING TILSKUD TIL GÆSTEDAGPLEJE I DAGINSTITUTION...21 Side 2 af 21

3 1 Personalebudget Under personaleudgifter hører lønudgifter, dagpengeindtægter (ex. indtægter fra sygedagpenge vedr. længerevarende sygdom 1 ), udgifter til personaleforsikring, kørselsgodtgørelse, kurser og andre personalerelaterede udgifter. Tildeling til ledelse og fagpersonale mv. er vejledende. Hvordan hver institution anvender disse budgetter, er op til den enkelte decentrale enhed. 1.1 Grundbeløb til ledelse Der tildeles ét grundbeløb på kr. p.a. pr. institution med egen leder. Grundbeløbet tager afsæt i, at hver institution grundlæggende bruger 9,6 timer ugentligt til ledelse. I forhold til grundbeløbet tages der ikke afsæt i antal børn. Der gives derfor denne grundtildeling til ledelse for hver institution, der har én øverste leder. Der tildeles endvidere to beløb pr. barn til ledelse. Se afsnit med nøgletal. 1.2 Grundbeløb til ledelse pr. ekstra hus Der gives én ekstra tildeling til ledelse pr. ekstra hus. Med dette menes der, at der tages udgangspunkt i, at alle institutioner har ét hus. Hvis en institution har f.eks. 3 huse i alt, får de 2 ekstra grundtildelinger á kr. p.a. til ledelse. Den ekstra grundtildeling gives, da det kræver mere ledelsestid at skulle udføre synlig ledelse, samt at lave vagtplaner og anden planlægning, der er forbundet med at have flere huse. Ved vurdering af antallet af ekstra bygninger vil der blive anlagt en matrikelvurdering samt en vurdering af afstanden imellem bygningerne. Vurderingen sker i samarbejde mellem den enkelte leder og Center for Børn og Læring. Ved større afstande imellem husene vil Center for Børn og Læring lave en konkret vurdering af eventuelle afstandskriterier. Se afsnit med nøgletal. 1.3 Grundtildeling til vuggestuer Der gives en differentieret tildeling til fagpersonalet i vuggestuer. Tildelingen gives ud fra det faktiske børnetal. Se afsnit med nøgletal. 1 Se afsnit omkring vikarformålsbestemte midler Side 3 af 21

4 1.4 Tildeling pr. barn Ledelse Der gives to tildelinger pr. barn til ledelse, den ene tildeling på 802 kr. er pr. faktisk barn, og den anden tildeling på kr. gives pr. vægtet barn 2. Denne tildeling dækker både den del af den overordnede leders lønudgift, der ikke dækkes ved grundbeløbet, samt eventuelle pædagogiske lederes løn. Se afsnit med nøgletal Fagpersonale Skal dække udgiften til fagpersonale herunder pædagoger, pædagogmedhjælpere og til eventuelt kontorpersonale. Her gives der en tildeling pr. barn. Beløbet er differentieret ift. pasningstypen. Se afsnit med nøgletal Teknisk service medarbejder Der gives en tildeling på 378 kr. p.a. pr. faktisk barn uagtet pladstypen 3 til teknisk service medarbejdere. Se afsnit med nøgletal Specialbørn I skemaet med nøgletal er specialbørn inddelt i kategorier. Kategorierne er som følger: Pladstyper SPEVE Børnehave Vidtgående fysisk og psykiske handicap/autisme spektrum SPBH Vuggestue og børnehave Autisme-ADHD-Fysisk/generelt retarderet-social/emotionel SP1 Fritidshjem 1 og SFO 1 Autisme-ADHD-Fysisk/generelt retarderet-social/emotionel SP2 Fritidshjem 2 og SFO 2 Autisme-ADHD-Fysisk/generelt retarderet-social/emotionel 1.5 Rengøringstimer Selvejende daginstitutioner får timer til rengøring efter opmåling. Det bliver ved opmålingen fastlagt, hvor mange timer, der skal bruges pr. uge til rengøring. Opmåling er som oftest foretaget af Herning Kommunes Rengøringsenhed. Budgettet bliver lagt på øvrigt personale under gruppering 400 Personale. En 37 timers sats udgør i 2017 årligt kr. Se afsnit med nøgletal. 1.6 Kurser og uddannelse Der tildeles 0,53% af lønsummen til kurser og uddannelse. Se afsnit med nøgletal. 2 I afsnittet nøgletal fremgår det, at f.eks. et vuggestuebarn vægter 1,81 enheder, dvs. så får man 4.307*1,81 vægtet kr. pr. faktisk barn. 3 Dog inden tildeling til børn i aftenklub Side 4 af 21

5 1.7 Forsikringer Der budgetlægges med en differentieret tildeling til forsikringer. I forsikringsøjemed klassificeres SFO sammen med skoler. Dette bevirker, at arbejdsskadeforsikringen er væsentligt billigere for SFO-ansatte end for ansatte i dagtilbud. Tildelingen bliver derfor, at SFO-personale får 0,20% til personaleforsikringer i forhold til deres lønsum. Personale i selvejende dagtilbud får 1,17% af deres lønsum til personaleforsikringer, mens personale i kommunale dagtilbud får 0,83% af deres lønsum. Se afsnit med nøgletal. 2 Materiale- og aktivitetsbudget Under materiale- og aktivitetsudgifter hører børnerelaterede udgifter (rammebevilling) samt udgifter til administration. 2.1 Rammebevilling Tildeling pr. barn Der gives ét beløb pr. barn til børnerelaterede udgifter. Beløbet er differentieret i forhold til pasningstypen. Se afsnit med nøgletal. 2.2 Administration Alle institutioner får et grundbeløb på kr. samt et beløb på 130 kr. pr. barn. Tildelingen gælder alle institutioner både kommunale, selvejende og SFO er, dog ikke til aftenklubber. Beløbet pristalsfremskrives ikke. Se afsnit med nøgletal. 3 Grunde og bygninger 3.1 Leje Under leje kan der være tale om husleje, leje af bus til rullende grupperum eller leje af pavillon. Der tildeles budget til leje i henhold til aftale med forvaltningen. Der må ikke laves lejeaftaler uden om forvaltningen, da der skal afsættes midler til deponering centralt. Dette gælder både for kommunale og selvejende institutioner. Der vil hvert år medio februar blive sendt besked ud til institutioner omkring budgetregulering af disse konti. Se afsnit +/- 5% - regulering af budget. 3.2 Vedligeholdelse Under vedligeholdelse gives der budget til vedligeholdelse af udenomsarealer samt indvendig og udvendig vedligeholdelse. Side 5 af 21

6 3.2.1 Indvendig vedligeholdelse De steder, hvor institutionen skal stå for den indvendige vedligeholdelse, tildeles der budget til dette. Tildeling til indvendig vedligeholdelse sker, når institutionen har forpligtelsen for vedligeholdelse af institutionens bygninger indvendigt. Tildeling til indvendig vedligeholdelse af institutionen består af en grundtildeling på kr. samt et beløb på 44 kr. pr. bygningsmæssige m2 i institutionen. Se afsnit med nøgletal Udvendig vedligeholdelse Under udvendig vedligeholdelse er der udgifter, der hører under fagforvaltningen samt udgifter, der hører under Teknik og Miljø for institutioner i kommunale bygninger. Nogle institutioner kan ligeledes have begge dele, hvis man både har kommunale og andre bygninger. Udgifter i fagforvaltningen: Tildelingen i fagforvaltningen gives til institutioner, der ikke er i kommunale bygninger. Tildelingen gives som et årligt fast beløb på kr. pr. institution plus et beløb pr. bygningsmæssige m2 på 15 kr. pr. m2. Se afsnit med nøgletal. Udgifter under Teknik og Miljø for institutioner i kommunalt ejede bygninger: Hvis man driver en institution, der udelukkende er bosat i kommunale bygninger, er det Teknik og Miljø, der står for vedligeholdelsen. Budgettet og udgifterne kører på en gruppering 705 under grunde og bygninger og påvirker ikke institutionens budget, da budget og udgifter hører under Teknik og Miljø Vedligeholdelse af udenomsarealer De steder, hvor institutionen skal vedligeholde udenomsarealer, får institutionerne budget til dette. Når man har forpligtelsen for vedligeholdelse af udenomsarealer, tildeles institutionen en grundtildeling på kr. samt et beløb på 9 kr. pr. bygningsmæssige m2 i institutionen. Se afsnit med nøgletal Særlig grundtildeling til kommunale udenomsarealer Med virkning fra 2014 er der indført en ny særlig grundtildeling til kommunale udenomsarealer. Tildelingen gives til institutioner, der har en forpligtelse til vedligeholdelse af et betydeligt kommunalt udenomsareal, der grænser op til institutionens grund. Tildelingen sker efter individuel vurdering af lederen for Dagtilbud. Den særlige grundtildeling til vedligeholdelse af kommunale udenomsarealer udgør kr. p.a. Side 6 af 21

7 3.3 Indbo- og ejendomsforsikring Ejendomsforsikring De institutioner, der har udgifter til ejendomsforsikring, får budget til dette. Der tildeles budget til ejendomsforsikring i henhold til aftale med forvaltningen. Der vil hvert år medio februar blive sendt besked ud til institutioner omkring budgetregulering af disse konti. Se afsnit +/- 5 % - regulering af budget Indboforsikring Alle daginstitutioner undtaget SFO får 25 kr. pr. vægtet barn til forsikring af indbo. Vægtningen af de forskellige børnegrupper kan ses i afsnit med nøgletal. 3.4 Forbrugsafgifter Under forbrugsafgifter hører el, varme, vand og kloak. Her gives der en tildeling svarende til gennemsnittet af de sidste tre års forbrug fremskrevet til nuværende niveau. Hvis det f.eks. er 2017, der skal beregnes budget til, vil det være forbruget i perioden , der danner grundlag for beregningen, da regnskab 2016 ikke er afsluttet ved budgetlægningen til Forvaltningen vil ved budgetoplægget være opmærksom på store forskelle mellem beregnet grundlag for 2017 og korrigeret budget for Hvis der er sket væsentlige ændringer 4, vil det således være korrigeret budget 2016, der vil blive fremskrevet. Såfremt der i institutionen af eget initiativ eller fra kommunal side gennemføres energisparetiltag, som reducerer forbrugsudgifterne, skal det ved hjælp af beregninger og regnskab indregnes i fremtidige budgetter, således at den udgift, der evt. har været i forbindelse med etablering af det energibesparende tiltag, kan tilbagebetales via energi-budgettet. 3.5 Rengøring Alle kommunale daginstitutioner og SFO er, der er forpligtet til at varetage rengøring af deres bygninger, skal anvende Rengøringsenheden jf. kommunens indkøbsaftale. Budget til rengøring ved anvendelse af Rengøringsenheden er placeret på institutionens gruppering 710. Budgettet reguleres ift. den faktiske udgift 5. Selvejende daginstitutioner kan ligeledes vælge at anvende kommunens indkøbsaftaler. Såfremt dette vælges, reguleres selvejende budgetter efter samme principper som de kommunale. 4 Hvis institutionen f.eks. har fået flere bygninger eller er flyttet til nye lokaler mv. 5 Dog ekskl. udgift til ekstrarengøring Side 7 af 21

8 4 Tildeling til aftenklubber Budget til aftenklub er en del af institutionens samlede budget. I budgetregnearket for året fremgår det, hvor stor en andel af det samlede budget, der er tildelt til aftenklubben. Alle aftenklubber får én fast grundtildeling til løn, samt en tildeling pr. barn til fagpersonale. Der gives ligeledes budget til kurser og personaleforsikringer på lige fod med andre dagtilbud samt et rammebevilling/materialebudget pr. barn. Tildelingen kan ses i nedenstående skema. Ressourcetildeling aftenklubber Løn p.a. Pr. ½ år Grundtildeling Beløb pr. barn: Fagpersonale pr. aften Kurser og uddannelser: Pct. af lønsum 0,53% 0,53% Personaleforsikring*: Pct. af lønsum (selvejende) 1,166% 1,166% Pct. af lønsum (kommunale) 0,825% 0,825% Rammebeløb pr. barn *) Ved SFO er forsikringstildeling på 0,20% Aftenklubben kan ligeledes få tildelt budget til grunde og bygninger på lige fod med almindelige dagtilbud. Aftenklubberne tildeles budget efter, at klubben har åbent 102 timer pr. år 6 / pr. aften, der er åbent. Det vil sige, at for hver aften, der er åbent, og der leveres 102 timer pr. år, gives der en tildeling på kr. pr. barn. Der skelnes ikke mellem junior- og ungdomsklub. Alle børnene kategoriseres i forhold til tildelingen som børn i aftenklub. Alle klubber må have åbent maksimalt to aftener om ugen. Tildelingen kan ligeledes ses i afsnit med nøgletal. Se regneeksempel på næste side timer svarer til 34 uger á 3 timer Side 8 af 21

9 Regneeksempel: Aftenklub åbent 1 gang om ugen - 50 børn tilmeldt. Beregning Afrunding (50 børn) Grundtildeling Fagpersonale (50*1.506) I alt Kursus ( *0,53%) Personaleforsikringer, selvejd ( *1,166%) Rammebevilling (50*468) Aftenklub åbent 2 gange om ugen Aften 1 30 børn og aften 2 40 børn (i alt 70 børn). Beregning Afrunding (70 børn) Grundtildeling Fagpersonale (70*1.506) I alt Kursus ( *0,53%) Personaleforsikringer, selvejd ( *1,166%) Rammebevilling (70*468) Side 9 af 21

10 5 +/- 5% - regulering af budget Ifølge aftale er der nogle konti, der skal reguleres i forhold til det faktiske forbrugsniveau eller ud fra konkrete aftaler. Disse konti er: o o o o o o o Leje af bygninger, bus til rullende grupperum og pavillon mv. Ejendomsforsikringer Ejendomsskat Abonnement ELO (energiledelsesordning), ES (energistyring) Abonnement (alarm, ventilation, ABDL (automatisk branddørslukning), kørsel alarm, lifte, elevatorer, varmestyring, Falck) Renovation + rottebekæmpelse (kun alm. renovation - ved ekstra afhentning dækkes merforbrug ikke) Prioritetsydelser Der vil én gang om året være mulighed for at få reguleret budget til disse konti. Hvis man forventer et merforbrug eller mindreforbrug på mere end +/- 5% i forhold til det korrigerede budget på ovenstående konti, skal man primo marts give besked om dette. Herefter vil institutionernes budgetter blive tilrettet (efter aftale med Dagtilbudschefen). Der vil blive sendt påmindelse ud fra forvaltningen om årlig indsendelse af dokumentation. Side 10 af 21

11 6 Nøgletal fra 1. januar. 6 Nøgletal pr. 1. januar pr. 14/ Pladstype Beskrivelse Tildeling til fagpersonale Vægtning Fagpersonale Ledelse I alt løn pr. barn Rammebevilling ex. mad Rammebevilling inkl. mad I alt ex. mad Vuggestue 1, Børnehave 1, Fritidshjem 1 og SFO 1 0, Fritidshjem 2 og SFO 2 0, Aftenklub 0, * Specialgrupper Pr. barn Special vug og bhv Eventyr 5, Special vug og bhv 3, Special FH1 og SFO1 1, Special FH2 og SFO2 1, Grundtildeling Pr. institution Andet personale Ledelse Pedel Pr. barn 378 Ledelse pr. ekstra bygning Rengøring Pr. år v/37 timer Grundtildeling vuggestuer 0-5 børn Andre personaletildelinger (tildeles som andel af samlet lønsum) 6-10 børn Kurser og uddannelse 0,530% børn Personaleforsikring SFO 0,202% 21- børn Dagtilbud, selvejende 1,166% Grundtildeling aftenklub Dagtilbud, kommunalt 0,825% Andre variable tildelinger Administration Pr. institution Pr. barn 130 Vedligeholdelse Indvendig Pr. institution Pr. m2 44 Udvendig Pr. institution Pr. m2 15 Udenomsarealer Pr. institution Pr. m2 9 Særlig grundtildeling Pr. institution Side 11 af 21

12 7 Formålsbestemte midler På daginstitutionsområdet findes der forskellige formålsbestemte midler. Formålsbestemte midler skal understøtte afholdelsen af udgifter, der skal fordeles mellem de decentrale enheder. Alle formålsbestemte midler udlægges som udgangspunkt budgetmæssigt ved årets start. Formålsbestemte midler på området er opdelt i to kategorier, hvilket er centrale formålsbestemte midler og decentrale formålsbestemte midler. De centrale formålsbestemte midler er finansieret for centrale midler, hvorfor formålsbestemte midler ved ophør vil tilgå områdets centrale ramme. De decentrale formålsbestemte midler er derimod finansieret for decentrale midler, hvorfor ændring af decentrale formålsbestemte midler vil blive reguleret i den decentrale ressourcetildeling. Overskud på decentrale formålsbestemte midler vil blive udlagt til de decentrale enheder ved årets afslutning. 7.1 Centrale og decentrale formålsbestemte midler Formålsbestemte midler opdeles i midler, der afholdes af centrale konti og midler, der afholdes af decentrale konti. De formålsbestemte midler, der er fastsat på området, er: Budget 2017 niveau Formålsbestemte midler, der afholdes af centrale konti PA* PA/EUX-Velfærd Praktikfinansiering** Basislederuddannelse Fællestillidsrepræsentanter Formålsbestemte midler, der afholdes af decentrale konti PA/GVU 0,1% Vikarformålsbestemte midler 1,5% Timer til praktisk hjælp Speciel vedligeholdelse Tidlig indsats, formålsbestemte midler Velfærdsinnovation * Der er afsat knap 4,4 mio. forlods - resten trækkes fra de decentrale enheder (ca. 1,7 mio. kr. samlet for alle institutioner ved nuværende udgiftsniveau). ** Beløbet i oversigten svarer til den andel, der forlods er afsat centralt - 2 gange årligt sker der budgetreduktion for institutioner, der har praktikanter (samlet decentral regulering ca. 2,65 mio. p.a.) Side 12 af 21

13 7.1.1 Formålsbestemte midler, der afholdes af centrale konti Med formålsbestemte midler, der afholdes af centrale konti, menes der midler, som budgetmæssigt ligger centralt, og hvor udgifterne ligeledes posteres centralt. De formålsbestemte midler, der ligger centralt, er: PA Pædagogisk assistentuddannelse Formålsbestemte midler anvendes til finansiering af nettoudgiften til PA-elever. Formålsbestemte midler til dette formål er afsat på centrale konti, og udgifter konteres ligeledes her. Den enkelte institution har ingen direkte udgifter til PA-elever i praktik i institutionen. For disse formålsbestemte midler sker der dog manuelt træk af budget hos de decentrale enheder (ca. 1,7 mio. kr. pr år). Den manuelle budgetreduktion sker i starten af året, og der sker ingen løbende regulering. Uddannelsen varer 2 år og 3 måneder for den enkelte elev og veksler mellem skole og praktik. PAeleverne er ansat hos Herning Kommune, og Herning Kommune forestår fordelingen af elever hos de enkelte institutioner. Kommunekontaktrådet (KKR) koordinerer sammen med Region Midt antallet af pladser i den enkelte kommune. Herning Kommune er ifølge samarbejdet forpligtet til at optage 34 elever pr. år PA/EUX-velfærd Med budgetforlig 2017 blev der afsat 1,4 mio. kr. til at udvide antallet af elevpladser til de pædagogiske assistenter (PA) med yderligere 10 pladser. Herning Kommune har i 2016 haft 34 pladser. Da det vurderes vanskeligt at ansætte yderligere kvalificerede PA-elever, er det i forligskredsen besluttet, at der oprettes 10 EUX-Velfærd for de afsatte 1,4 mio. kr. Tidsmæssigt vil eleverne kunne starte på SOSU-skolen i august 2017 og ansættes i Herning Kommune 1. januar Hvor det ordinære PA-forløb tager 2 år og 7½ måned, tager EUX-Velfærd 3½ år. EUX-Velfærd kan bygges op enten i en kombination af pædagogisk assistentuddannelse og studentereksamen eller i en kombination mellem social- og sundhedsassistentuddannelsen Finansiering af pædagogstuderende Skoler og dagtilbud har et fælles ansvar for, at pædagogstuderende i Herning Kommune kan opfylde de stillede praktik- og kompetencemål. Hvor mange lønnede praktikanter, Herning Kommune skal modtage, fastsættes af Kommunernes Kontaktråd (KKR) i henhold til lovgivning og aftaler på Side 13 af 21

14 området. Formålsbestemte midler, som finansierer lønnede pædagogstuderende, består af 1/3 centrale midler og 2/3 decentrale midler. Det er de institutioner/skoler, der modtager de studerende, som skal betale den decentrale andel på to tredjedele af udgifterne. Den decentrale udgift pr. studerende er kr. pr. praktikperiode, og dette beløb bliver posteret som en udgift på den enkelte daginstitution. Den samlede lønudgift bogføres på en central konto hos Dagtilbud. Med hensyn til deling af udgiften mellem skole og dagtilbud er der i Børne- og Familieudvalget i marts 2016 indgået en samarbejdsaftale om, at udgiften til studerende, der er tilknyttet både SFO/fritidshjem og en skole, deles ligeligt mellem Dagtilbud og Skole. Dette gøres på følgende måde: Ved delte studerende viderefakturerer Dagtilbud halvdelen af udgiften, svarende til kr., til den pågældende skole. Dette foretages af Lønservice på foranledning af Dagtilbud og sker som en ompostering i ØS Indsigt. Oplysning om studerende, som deles af institutioner og skoler indsendes via mail til Dagtilbud (cuojk) senest primo maj og december Basislederuddannelse Her anvendes de formålsbestemte midler til finansiering af kursusafgift til Herning Kommunes basislederuddannelse for nye ledere. Basislederuddannelsen er et led i CBL ledelsesgrundlag, som består af et ledelsesgrundlag, mentorordning for leder og ledelsesudvikling basislederuddannelse 7. Formålsbestemte midler er afsat på en central konto, hvor udgiften til kursusforløbet ligeledes afholdes Fællestillidsrepræsentanter Formålsbestemte midler anvendes til finansiering af udgifter forbundet med fællestillidsrepræsentant-hvervet (FTR). Formålsbestemte midler er afsat på en central konto, og udgifter konteres ligeledes her. Dette betyder, at lønudgifter mv., der direkte vedrører fællestillidsrepræsentanter, konteres direkte på centrale konti. Den enkelte institution har således ingen udgift forbundet med at have en FTR ansat. 7 Formålsbestemte midler er afsat som følge af beslutning i BFU 29. oktober 2014 formålsbestemte midler er finansieret fra den centrale ramme, men indgår nu som en decentral formålsbestemte midler (formålsbestemte midler er efter etablering at betragte som decentrale midler). Side 14 af 21

15 7.1.2 Formålsbestemte midler, der afholdes af decentrale konti Følgende formålsbestemte midler ligger budgetmæssigt på centrale konti ved årets start. De formålsbestemte midler bliver dog udmøntet til de decentrale enheder enten i løbet af året eller ved årets afslutning. De formålsbestemte midler, der afholdes af decentrale konti, er: PA som GVU Formålsbestemte midler dækker PA som GVU, der er en erhvervsuddannelse uden praktikplads, fordi elevens erfaring udgør praktikdelen af uddannelsen. (Forudsætning: min. 25 år og 2 års relevant erhvervserfaring). De formålsbestemte midler fordeles én gang årligt i forhold til det antal medarbejdere, som har været på PA som GVU er 8. Det er en forudsætning for at opnå fuld kompensation, at der er tilstrækkelige midler i formålsbestemte midler. De år, hvor der er flere udgifter, end der er dækning for i formålsbestemte midler, vil der blive lavet en fordeling af midlerne i forhold til de udgifter, den enkelte institution har afholdt. Der er således ikke garanti for, at den enkelte institution opnår fuld kompensation Vikarformålsbestemte midler De formålsbestemte midler anvendes til dækning af udgifter til vikar, når man har medarbejdere, for hvilke man modtager sygedagpengerefusion. Disse medarbejdere er: Månedslønnet personale ved sygdom efter 30 dage Medarbejdere med 56-aftale (og sygdom afledt heraf) ved sygdom fra 1. dag Flexjobbere ved sygdom fra 1. dag Nyansatte, som bliver syge inden for de første 8 uger af ansættelsen ved sygdom fra 1. dag Ansatte, som er på ressourceforløbsydelse (Finn Kiil er ekspert på området) Graviditetsgener (GG) samt barsel og fædrebarsel er ikke omfattet af vikarkontoen. Dette konteres på den almindelige lønkonto. Når der ansættes en vikar, hvis løn skal konteres på vikarkontoen, skal dennes navn og cpr.nr. indberettes til Lønservice sammen med navn og cpr.nr. på medarbejderen, som er sygemeldt. 8 Der kan først søges midler fra formålsbestemte midler, når uddannelsen er afsluttet Side 15 af 21

16 Disse betingelser skal være opfyldt: o Alle dagpengeindtægter vedrørende længerevarende sygdom indsættes på vikarkontoen o Det er udelukkende udgift til vikar for langtidssygemeldt medarbejder, der må konteres på kontoen (dagpengerefusion for samme periode skal ligeledes konteres på kontoen) o Vikaren må ikke have flere timer end sygemeldt medarbejder (i så fald skal disse ekstra timer konteres under fagpersonale). Hvis der ansættes vikar for en medarbejder, hvor der ikke er ret til dagpengerefusion, skal medarbejder og vikar aflønnes fra den almindelige konto for fagpersonale. Vikarkontoen kan først anvendes, når der er opnået ret til sygedagpenge. Udmøntning af formålsbestemte midler sker ved, at vikarkontoen opgøres for hver institution ultimo hvert år. Hvis der, når året er slut, er posteret flere udgifter end indtægter på vikarkontoen, dækkes denne difference af vikarformålsbestemte midler. Dette sker ved en postering fra formålsbestemte midler til institutionen i januar (suppl. 1). Hvis man ikke anvender vikarer, og der ultimo året er flere indtægter end udgifter på vikarkontoen, beholder institutionen disse indtægter Praktisk hjælp Formålsbestemte midler er afsat til praktisk hjælp vedr. diabetes, muskelsvind, spastiske lammelser, rygmarvsbrok, hjerteproblemer, hyppige afføringer og brækkede lemmer m.m. Den enkelte daginstitution/sfo kan løbende søge om kompensation fra formålsbestemte midler hos Center for Børn og Læring. Kompensationen gives ved en indtægtspostering til institutionens konto for fagpersonale. Der gives generelt en tildeling på 0-5 timers praktisk hjælp pr. uge ud fra en vurdering af det enkelte barns behov Speciel vedligeholdelse Formålsbestemte midler er afsat med det formål at sikre midler til speciel vedligeholdelse, der ikke er omfattet af den almindelige vedligeholdelse, f.eks. energimærkning af bygninger, som er lovpligtig for alle kommunale bygninger inkl. de selvejende. Den resterende andel af formålsbestemte midler udloddes efter ansøgning. Der kan søges om midler fra formålsbestemte midler løbende. Center for Børn og Læring gennemfører processen i samarbejde med Kommunale Ejendomme. Udmøntning sker ved en indtægtspostering på institutionens konto i ØS Indsigt. Speciel vedligeholdelse omfatter udskiftning af bygningskomponenter på grund, legeplads, bygninger samt nagelfast inventar og faste installationer. Speciel vedligeholdelse omfatter ikke udskiftning og reparation af køleskabe, frysere, vaskemaskiner, tørreskabe, tørretumblere og opvaskema- Side 16 af 21

17 skiner, ligesom speciel vedligeholdelse ikke omfatter almindelig vedligeholdelse såsom maling af træværk, vinduer og døre Tidlig indsats, formålsbestemte midler Formålet med midler til Tidlig indsats er at styrke den tidlige indsats i kommunens daginstitutioner, som skal sikre, at hjælpen sættes ind i tide. Formålsbestemte midler for Tidlig indsats består af to typer midler, en 80% formålsbestemte midler og en 20% udviklingsformålsbestemte midler. 80% formålsbestemte midler udmøntes én gang årligt af Center for Børn og Læring inden første budgetopfølgning. Formålsbestemte midler tildeles daginstitutioner og SFO er med en stor koncentration af børn, der har særligt behov for en tidlig indsats som følge af familiemæssige, sociale vanskeligheder og/eller børn, der har særligt behov for kulturel og sproglig støtte. Vurdering af særligt behov for tidlig indsats er operationaliseret ved følgende objektive kriterier: Andel/koncentration af børn med anden etnisk baggrund end dansk Andel af børn, der er omfattet af hjælpeforanstaltninger i henhold til Servicelovens kap. 11. vedrørende særlig støtte til børn og unge Andel af børn med økonomisk eller social friplads jf. Dagtilbudsloven Øvrige objektive kriterier, som institutionen må være særligt belastet af At de tildelte midler anvendes som understøttelse af målsporene på området Formålsbestemte midler udmøntes ved budgetomplacering til institutionens konto for fagpersonale. 20% udviklingsformålsbestemte midler udmøntes løbende over året efter ansøgning. Formålsbestemte midler fordeles af Center for Børn og Læring efter en konkret vurdering. Formålsbestemte midler er afsat til udviklingsprojekter, der har sigte på udvikling af praksis i forhold til arbejdet med større grupper af sårbare børn og/eller udvikling af ny og bedre praksis for området. Formålsbestemte midler udmøntes ved budgetomplacering til institutionens konto for fagpersonale. Beløbet vedr. formålsbestemte midler indgår i mulighedskataloget og beløbet reduceres fra 2018 og frem med 1,871 mio.kr Velfærdsinnovation og velfærdsteknologi Formålsbestemte midler er afsat med det formål at fremme investering i velfærdsteknologi, der kan fremme nye muligheder (velfærdsinnovation) og sikre optimal udnyttelse af den teknologi, der er til rådighed (velfærdsteknologi). Side 17 af 21

18 Der er afsat kr. årligt af formålsbestemte midler, der udmøntes til de decentrale enheder efter ansøgning. Den decentrale andel af formålsbestemte midler udmøntes to gange årligt efter ansøgning til CBL. Formålsbestemte midler tildeles projekter, der har fokus på at eksperimentere, afprøve og nytænke den pædagogiske praksis ved hjælp af nye teknologier i de enkelte dagtilbud. Midlerne tildeles efter princippet, at institutionen selv skal indskyde samme beløb, der ansøges om fra formålsbestemte midler Fælles pulje til fortæring ifm. kurser Der er oprettet en fælles pulje til fortæring ifm. kurser for institutionernes personale. Det er i samarbejde med institutionerne besluttet, at puljen pt. er på kr., og dette beløb er indskudt af institutionerne i forhold til antal vægtede børn i de enkelte institutioner. Det vurderes løbende, om beløbet i puljen skal reguleres i forbindelse med opstart af et nyt budgetår. 8 Administrativ praksis Dette afsnit har til formål at beskrive administrativ praksis for den økonomiske styring på området. Dette kapitel er således ikke et udtryk for politisk besluttede principper. 8.1 Antal pladser og vippeafregning Antallet af pladser på den enkelte institution fastlægges i forbindelse med udmeldingen af budgettet for det kommende år. I udgangspunktet er det denne pladsfordeling, som er gældende for hele det kommende budgetår. Det er den samme pladsopgørelse, som anvendes i forbindelse med vippeafregningen medio december ved budgetårets slutning. På dette tidspunkt budgetomplaceres der til institutionerne, således at årets budget på bagkant afspejler årets faktiske belægning fordelt på pladstype og antal børn og dermed ikke længere det forventede/budgetterede antal passede børn. I løbet af kalenderåret kan der ske ændringer, som både i væsentlig og mindre væsentlig grad ændrer institutionens økonomiske situation. Det kan være strukturelle ændringer i form af reduktioner eller udvidelser af pladsantal eller ændringer i sammensætningen af pladstyper. Mindre væsentlige og ofte mere forbigående forandringer er f.eks. ændringer i de lokale børnetal, som både kan være faldende og stigende over tid. I det omfang at ændringerne påvirker institutionernes budgetvilkår i væsentlig grad, kan der foretages rettelser i det udmeldte budget i løbet af kalenderåret. Det tilstræbes, at rettelserne sker enten i marts eller i august, således at systemtilretningerne er foretaget inden de to politiske budgetopfølgninger. I august vil institutionerne endvidere have mulighed for at tilpasse det kommende års budget, så det svarer til det fremtidige forventede antal passede børn. Side 18 af 21

19 8.2 Aftenklubber Dette afsnit opsummerer den administrative praksis for aftenklubber i Herning Kommune. Selve tildelingen mv. fremgår af administrationsgrundlagets kapitel 4. Administrationsgrundlaget er således også gældende for aftenklubberne, herunder overholdelse af åbningstiden 9. Ressourcetildeling: Ressourcerne tildeles/reguleres i starten af det enkelte budgetår. Ressourcetildeling til aftenklubben sker ud fra opgørelse af indbetalt kontingent (både alm. kontingent og gæstekort) for den enkelte institution i foregående år, hvor den samlede indbetaling divideres med kontingentprisen pr. indmeldelse. Ressourcer tildeles i henhold til sidste års kontingentindbetaling, hvorfor tilretning af budget til kommende år først kan ske, når regnskabet for sidste år er afsluttet. Rent praktisk betyder dette, at der i starten af året vil blive sendt besked ud til institutioner med klubtilbud, hvoraf det vil fremgå, hvor mange aftenklubpladser, der vil blive tildelt ressourcer til i kommende år. Ved nyetablering af aftenklub tildeles der ressourcer efter aftale med den enkelte klub (i forhold til forventning til indmeldelse). Ved lukning af aftenklub fjernes budgettet tilsvarende pr. lukningsdatoen. Åbningstid: Såfremt en klubs åbningstid ændres fra 1 til 2 dage om ugen, eller omvendt, skal dette meddeles Center for Børn og Læring. Tilmelding og udmelding til klubberne: Børnene tilmeldes og udmeldes via klubben. Det er den enkelte klubs ansvar at sikre registrering af de enkelte børn med navn, adresse og indmeldingsperiode. Kontingent: Det årlige kontingent betales til klubben, som løbende sørger for at indsætte kontingent på konto Når man overfører pengene, skal man samtidig lave et e-bilag i ØS (bilag 004). 9 Jf. Administrationsgrundlagets kapitel 4 Side 19 af 21

20 På bilaget udfylder man først specifikationsfeltet øverst. Her angiver man, hvornår pengene indsættes samt institutionens afdelingsnummer. På e-bilaget debiteres bankens konto, som er fortrykt på bilaget ( ) med det samlede beløb, der indsættes. Derefter krediterer man institutionens centrale konto for forældrebetaling. Kontonr. kan findes i ØS 10 (ved udsøgning i kontoplandele, institutionens stednr., grp. 093, art 7.2). Hvis man er i tvivl så kontakt en medarbejder i CUO. I posteringsteksten skal man angive perioden, som det indsatte kontingent dækker. Eksempel hvis kontingentet vedrører perioden , så angiver man følgende tekst kontingent evt. navnet på institutionen. Gæstekort: Gæstekort udleveres af den enkelte klub og koster mellem 15 kr. og 25 kr. pr. gang. Pengene indsættes på konto , sammen med det almindelige kontingent. Cafe: I henhold til salg fra café skal der gøres opmærksom på, at der ikke kan være nogen egentlig fortjeneste på caféen. Der vil dog være en mindre fortjeneste ift. momsen. Udgiften til indkøb i caféen ligger på gruppering 500, hvor institutionerne får momsrefusion, mens indtægten går ind på en art 7.2 (ikke momspligtig art under grp. 900). Dette betyder, at institutionen faktisk tjener momsen, som må bruges af institutionen. Selve indbetalingen af indtægter fra caféen skal ske på samme konto , ligesom kontingentet. Her skal dog oplyses en anden tekst, hvor både periode og intern konto skal oplyses. Eksempel Cafe konto xxx xx. Kontonummeret findes under institutionens indtægtsgruppering (grp. 999, 900, 902) art Materiale: Klubben kan tage 50% af udgiften til materialer hos de børn, der producerer. Opkrævning af betaling for beskæftigelsesmaterialer er en indtægt for klubben. 10 Konto starter med for daginstitutioner og for SFO er med aftenklub Side 20 af 21

21 8.3 Vejledning tilskud til gæstedagpleje i daginstitution Det er kun de institutioner, der er godkendt til modtagelse af gæstebørn, der kan indgå i ordningen. Institutioner, der varetager gæstedagplejefunktion for dagplejen, er berettiget til et tilskud pr. barn på kr. pr. dag. Ressourcetildelingen til daginstitutioner med gæsteplejefunktion svarer til den tildeling, der gives til et vuggestuebarn inkl. mad. Dagplejen står for formidling og planlægning af gæsteplacering. Procedure for ansøgning om gæstetilknytning: Der skal søges tilskud fra dagplejen som minimum hvert kvartal. Ansøgningsfristerne er som følger: Ansøgningsfrister: 1. kvt. perioden 1. januar 31. marts; Ansøgning senest 10. april 2. kvt. perioden 1. april 30. juni; Ansøgning senest 10. juli 3. kvt. perioden 1. juli 30. september; Ansøgning senest 10. oktober 4. kvt. perioden 1. oktober 31. december; Ansøgning senest 10. januar Alle, der indgår i ordningen, skal sende en mail inden for fristen til Ruth Haunstrup dplrh@herning.dk. Såfremt institutionen ingen dagplejebørn har haft i foregående kvartal, skrives dette i mailen. Hvis der har været børn i gæstetilknytning i foregående kvartal, vedhæftes opgørelsen over børnene i excel-format (skabelonen gæstevederlag dagplejebørn i daginstitution findes på Intranettet under CBL Info. Link til hjælpeskemaer: Ressourcer til dækning af gæsteplejetilknytning vil herefter blive omposteret til institutionens konto. Såfremt der er institutioner i ordningen, der kører uden for ØS, vil disse få udbetalt tilskuddet på samme konto, som á conto tilskud udbetales til. Det er de gule felter i excel-arket, der skal udfyldes, inden det sendes til Ruth Niveau Side 21 af 21