Billede 1, Set fra Hougårdsvej eng

Transkript

1 Billede 1, Set fra Hougårdsvej eng Billede 2, Set fra Hougårdsvej nr.3 Billeder af tidl. ejndom Kirkestræde 5, Side 1 af 4

2 Billede 3, Set fra Solskrænten nr.7 Billede 4, Set fra Annisse kirke mur, vestside Billeder af tidl. ejndom Kirkestræde 5, Side 2 af 4

3 Billede 5, Set fra Annisse kirkegård i retning syd Billede 6, Set fra Klokkerstræde nr. 6 Billeder af tidl. ejndom Kirkestræde 5, Side 3 af 4

4 Billede 7, Matrikler omkringliggende 57b Billeder af tidl. ejndom Kirkestræde 5, Side 4 af 4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14 Annisse Borger & Grundejerforening Annisse 24. januar 2017 Til. Gribskov Kommune Plan og Miljøudvalget Svar på Gribskov Kommunes høringsskrivelse af 12. januar 2017 vedr. nyopførelse Kirkestræde 5 i Gl.Annisse. Gribskov Kommune har den 12. januar 2017 bedt Annisse Borger- og Grundejerforening om inden den 26. januar 2017, at komme med bemærkninger til byggetilladelse meddelt den med tillæg af samt orienterende materiale fra bygherres advokat og arkitek af Generelt: Som det fremgår af de historiske kort, er Annisse landsby siden middelalderen vokset op omkring den smukke middelalderkirke beliggende på det højeste punkt i byen, og omgivet af grønne arealer hvor landsbyens borgere og andre kan mødes eller blot nyde den smukke udsigt udover markerne, Arresø og det gamle bevaringsværdige landsbymiljø. Gl. Annisse er måske den bedst bevarede landsby i Gribskov kommune og karakteristisk for landsbyens huse er, at de alle uanset antal af kvadratmeter i deres udtryk forekommer ydmyge og generelt er placerede på en måde, hvor de trygger sig mod jorden også i de mere kuperede terræner, med mindre at grunden stort set udgøres af en bakketop. I den mest bevaringsværdige del af byen (B2) er der en overvægt af huse som i det ydre er tidstypiske for en mere end 200 år gammel landsby og som indvendigt gerne rummer moderne indretninger og nutidige højteknologiske installationer, for på den måde at danne ramme for et moderne familieliv. Da vi fortsat ønsker at være en by i udvikling, ønsker vi i sagens natur, at unge familier flytter til byen. Vi mener, at vores bevarende lokalplan gør det attraktivt for de familier, der synes at netop et gammelt landsbymiljø er attraktivt, forudsat at husenes beskaffenhed er i overensstemmelse med nutidens krav til en velfungerende familie. Et forhold der gør sig gældende uanset om man flytter ind i et af de gamle bevaringsværdige huse eller om man skal bygge nyt under respekt for intentionerne i den bevarende lokalplan. Kun således kan landsbyens udseende, sjæl og miljø bevares. Endelig lægger mange deres vej forbi landsbyen, netop på grund af det velbevarede- og historiske landsbymiljø, samt de helt enestående omgivelser. På sigt vil landsbyen være en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland, hvorfor vi lægger stor vægt på, at byen fortsat kan fremstå som en smuk, historisk landsby med et homogent udtryk i byggestil mellem nyt og gammelt. Lokalplanen blev til for ca. 16 år siden, da det blev tydeligt, at de byggerier eller om- og tilbygninger, der blev udført ville få byens gamle landsbyudtryk til gradvist at drukne i mere eller mindre uskønne, men praktiske tiltag. Besværligt for de fleste, men i erkendelse af det attraktive i bevarelse af det unikke landsbymiljø blev lokalplanen til. Indtil i dag har det været til stor glæde og gavn for alle. Svar på høringsskrivelse vedr. Kirkestæde 5 Side 1 af 7

15 Annisse Borger & Grundejerforening Byggesag Kirkestræde 5 versus Lokalplan af 16. januar 2001: Nu er vi så havnet i en situation, hvor lokalplanens intentioner tilsidesættes af et byggeri, som på ingen måde vil glide ind som en naturlig del af landsbyen. Det er en skærpende omstændighed i forhold til at overholde lokalplanens intentioner, at byggeriet ligger i den ældste og mest bevaringsværdige del (B2) af landsbyen og vil være noget af det første man ser, når man ankommer til byen. Synlighed forpligter. Når vi lægger vægt på intentionerne, mere end på løsrevne enkeltstående ord og vendinger fra lokalplanen er det naturligvis fordi, der i byggeansøgningen på Kirkestræde 5 på flere punkter er anvendt ord og vendinger om det nye byggeri, der i udgangspunktet ser ud som om, at der er taget hensyn til lokalplanen i tilblivelsen af byggeriet, men det er langt fra tilfældet. Vi tager ikke stilling til, hvorvidt byggeriet på Kirkestræde 5 er et smukt eller solidt kvalitetsbyggeri, men udelukkende til at byggeriet under ingen omstændigheder lever op til intentionerne for den bevarende lokalplan og på den måde fuldstændig udskiller sig fra byens huse. Grundet placeringen på en højtliggende grund og udført terrænregulering, tårner byggeriet sig unødvendigt op i forhold til såvel kirke som nabohuse og ikke mindst i forhold til hele landsbyen. Uanset fra hvilken vinkel i byen udstilles det voldsomme og næsten aggressive mismatch, som byggeriet repræsenterer. Vi er fuldt ud klar over at et nyt byggeri aldrig kommer til at se gammelt ud, men med den bevarende lokalplan havde vi en klar forventning om at vi kunne sikre, at nye huse blev bygget i respekt for det gamle landsbymiljø. I de følgende afsnit Bevarende Lokalplan, Tekniske overskridelser og Gener for naboer og andre vil vi forsøge at fremhæve væsensforskelle på kommunens fremsendte byggesagsmateriale for Kirkestræde 5 og den bevarende lokalplanens intentioner, samt på det faktum at byggeriet er opført på en for høj terrænregulering, at byggeriet er for højt. Endvidere vil vi opliste de konkrete gener byggeriet har for de omkringliggende naboer byens borgere generelt. Bevarende Lokalplan: 1 Lokalplanens formål, punkt 1-3, side 15 Citat: -At bevare og styrke hovedtrækkene i landsbymiljøets bebyggelse, beplantning, bebyggelsesmønster og offentlige rum. -At sikre at, om- og tilbygninger i det gamle landsbymiljø udformes i overensstemmelse med bygningens oprindelige karakter og medvirker til at landsbykarakteren i området bevares. -At sikre en ny bebyggelse placeres, udformes og får en ydre fremtræden, som er foreneligt med bebyggelsen i det eksisterende landsbymiljø. Bevaringsværdige bygninger og miljøer, side 9, første del af sidste afsnit Citat: I flere tilfælde er den eksisterende bebyggelse ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lokalplan. Lokalplanen medfører ikke handlepligt for grundejerne, hvilket betyder at bebyggelsen ikke skal ændres her og nu. Det er i den løbende fornyelse, eller ved nybyggeri at lokalplanen skal bruges. Dette forhold sammenholdt med lokalplanens formålsbeskrivelse viser med al tydelighed, at man med den bevarende lokalplan ønsker, at lokalplanen overholdes samt at tidligere tiders fejltagelser forud for lokalplanen skal rettes første gang der handles efter lokalplanens tilblivelse. Bygherre har via sin advokat og arkitekt 13.december 2016 fremsendt suplerende oplysninger til kommunens forvaltning. Heri påpeges eksempler på ejendomme med bygningsdetaljer, som i forvejen ikke er i overensstemmelsemed lokalplanens intensioner og derved skulle Svar på høringsskrivelse vedr. Kirkestæde 5 Side 2 af 7

16 Annisse Borger & Grundejerforening retfærdiggøre anvendelse af store panoramavinduer og glasgavle på nybygningen! - Der refereres til: Solskrænten 2, 6, 7 og 9, Hougårdsvej 3 samt Skomagerstræde 5. For alle disse ejendomme gælder at de er ændret eller opført før lokalplanens tilblivelse. Netop disse ejendomme var den udløsende faktor for, at den bevarende lokalplan for 16 år siden blev udarbejdet og enigt politisk vedtaget! Der refereres derfor direkte bevidst til misvisende eksempler som i forvejen modstrider lokalplanens intensioner for derved at retfærdiggøre nyopførelse af en markant og dominerende bygning. Punkt 8.7, side 21 Citat: Ny bebyggelse skal hovedsageligt udformes i overensstemmelse med den stedlige byggetradition. Det skal dokumenteres med omhyggeligt udarbejdet projektbeskrivelse, at omtil- og nybygninger, der afviger væsentligt fra den oprindelige bygning, kan indpasses i nærområdet uden på nogen måde at virke skæmmende. Byggeriet Kirkestræde 5 er på ingen måde indpasset i nærområdet. Tværtimod skæmmes de omgivende bygninger, og placering på grunden medfører voldsomme gener for de omkringliggende ejendomme. Byggeriet adskiller sig væsentligt i forhold til gængs byggeskik i området: 1. Ingen eksisterende ejendomme har 2/3 af den samlede facade som gulv-til-loft vinduespartier, foruden to gavltrekanter i næsten 100% glas. I byggeanmodningen er huset fejlagtigt defineret med murede facader. Iht. BBR reglerne skal der angives det overvejende materiale altså i dette tilfælde glas. 2. Ingen ejendomme på skrånende grund er bygget på tværs af højdekoterne 3. Ingen ejendomme har markant carport/garage med næsten 7m højde. 4. Ingen ejendomme har en så markant 180cm bred og ca. 9m høj og næsten fritstående skorsten. Der er ganske enkelt ikke taget det mindste hensyn til omgivende ejendomme, men udelukkende fokuseret på bedst mulig udsigt, hvilket tydeliggøres ved terrænregulering, panoramavinduer i hele facadens længde og glasgavle i tag samt planlagt svævende træterrasser højt hævet mod nabo. Side 22 øverst til højre (karakteristiske træk Typisk landsbyhus) Citat: De karakteristiske træk i den ældre bebyggelse bør studeres nøje, når der ændres eller bygges. Især husets og tagets dimensioner, materialer, tagets udhæng mv. har betydning for om huset opfattes som et typisk landhus eller som et nyt hus. Her fremgår lokalplanens intention tydeligt, og uanset materialevalg og farver på nybyggeriet Kirkestræde 5, tilsidesættes netop de nævnte forhold. Byggeriet bærer tydeligt præg af, at de fornødne studier af landsbybebyggelserne ikke har fundet sted. Således fremtræder dette nybyggeri både i udtryk og dimensioner som en nybygget villa, som ingen relation har til den gamle landsby. Det er selv med god vilje svært at se at huset kan opfattes som et typisk landsbyhus. Svar på høringsskrivelse vedr. Kirkestæde 5 Side 3 af 7

17 Annisse Borger & Grundejerforening Punkt 7.4,side 20 Citat: Tagudhæng og inddækninger skal tilpasses den anvendte tagbeklædning, i overensstemmelse med traditionel byggeskik. Udkragede tagetager, herunder kassegavle er ikke tilladt, dvs. at træbeklædning af gavltrekanter skal holdes i plan med gavlvæg. Punkt 8.8, side 22 Citat: Gavltrekanter kan tillades opført i træ, hvis de males i en mørk jordfarve eller sort Det fremgår her entydigt og præcist at gavltrekanter skal vær enten muret eller opført i træ. Altså er glas ikke en mulighed. Punkt 8.12, side 22 Citat: Ovenlysvinduer må ikke være bredere end vinduer i stueetagen og højst 2/3 af disse i højden. Da store glasfacader i landsbyens huse ikke er i overensstemmelse med, hvad der er lokal byggeskik eller karakteristiske træk i landsbyen tager punkt 8.12 sit afsæt i helt almindelige og ofte småsprossede vinduer i landsbyhuses stueetager. Derfor er tagvinduets dimenssioner helt ude af trit med, hvad der er lokalplanens intentioner, uanset de måtte opfylde ordlyden i Endelig er tagvinduets (såkaldt rytterlys) placering i tagflade/rygning ligeledes afvigende fra lokal byggeskik og karakteristiske træk i landsbyens ældre bebyggelse. Lokalplanen side 7 andet afsnit (det mest bevaringsværdige miljø i hele B2 området) Citat: Miljøet omkring Kirkestræde, Bystræde, Klokkerstræde og Hougårdsvej er intimt og meget bevaringsværdigt. Dette skyldes ikke mindst terrænspring, skråningsarealer og beplantningen, som består af hække, der danner små lukkede gaderum. Flere steder findes stengærder med hæk plantet ovenpå et træk som findes i hele den gamle del af Gl. Annisse. Fra Klokkerstræde er der et flot kik op mod kirken. Hele områdes vestlige del danner en skarp afgrænsning mod det åbne land. Byggeriets placering på grunden bevirker, at den voldsomme terrænregulering fuldstændig ødelægger lokalplanens intentioner om bevarelse af det særlige miljø med bl.a. skråningsarealer. Det er tydeligt, at der ikke er taget hensyn til det bevaringsværdige miljø, men udelukkende bygherres ønsker og behov. Det er ikke kønt, heller ikke i forhold til nabohusene, og uanset hvilke tiltag der måtte gøres, vil det til enhver tid fremstå som et hus, der er placeret på en forkert og for lille grund. Materialevalg f.sv.a. mure samt træværk ser ifølge projekttegninger ud til umiddelbart at respektere lokalplanen. Herefter hører respekten så også op. Væsentlige afvigelser i form af alt for meget glas, stråtag af plasticstrå, og selve rygningen ses også at afvige væsentligt fra gængs byggeskik for området, da alle stråtækte huse har rygninger afsluttet med kragetræ. Tidstypisk og typisk for området. Der er projekteret en voldsom skorsten opført på siden af huset med en højde på omkring 9 m, som vil synes dobbelt så høj som nabohusets, og den vil fra flere udsigtspunkter i byen konkurrere med kirketårnet. Væsentlige afvigelser fra gængs byggeskik i Gl.Annisse område B2: 1. Placering på grunden Burde have været placeret med gavl mod markerne, som det oprindelige hus, grundet den stærke skråning ned mod naboer. Det ville være i respekt for omgivende bygninger, samt reducere væsentlige indbliksgener. For høj og uskøn terrænregulering - igen grundet husets placering. Svar på høringsskrivelse vedr. Kirkestæde 5 Side 4 af 7

18 Annisse Borger & Grundejerforening 2. Alt for stor, høj og bred (180cm) udvendig skorsten. Skorstene er i hovedreglen placeret i husenes rygninger og alternativt op ad gavlen ifølge traditionel byggeskik. 3. Alt for mange store og voldsomme glaspartier på begge husets facader. Mere end 2/3 af samlede facade er panoramavinduer fra gulv til loft. Vinduer i landsbyhusene kan være mange mindre vinduer, og gerne småsprossede. Det samme gælder døre, som kan være enkelt- eller dobbeltfagsdøre, og igen gerne småsprossede. 4. For stort tagvindue mod vest, samt placeret henover rygning 5. Glas i begge gavltrekanter. Dette er ikke en mulighed iht. den bevarende lokalplan 6. Plasticstrå som tagdækning. Ingen kragetræ som afslutning på rygning. Når stråtag ikke er en mulighed, skal der anvendes typisk rød vingetegl, grå eller sort tagpap. 7. Carport/garage, skur som er ca. 7m i højden, og udtrykket er meget dominerende uden hensyn til omgivelserne. Bygningen medvirker med sin placering og sit høje tag yderligere til at forværre lysforholdene på nabogrunden. De fleste carporte/garager og skure i Gl. Annisse er alle meget lave i forhold til hovedbygningen. Igen er der lagt vægt på det lidt mere ydmyge udtryk, hvilket bestemt ikke fremgår af byggeriet på Kirkestræde Store og svævende træterrasser. De er visse steder ca. 1,7 meter i højden over det oprindelige terræn. Det ses ikke tilsvarende andre i landsbyen (B2), og understreger blot hvorledes byggeriet er presset ind på, et i forhold til huset, helt forkert grundareal i et helt forkert miljø. Tekniske overskridelser: (God byggeskik og byggelovens bestemmelser) På en grund med en så kraftig skrånende karakter ville det være normalt at lægge bygningen på tværs af skråningen, frem for den nuværende placering på langs ligesom de to nabohuse ud mod markerne. Ydermere er byggeriet er lagt i et meget høj niveauplan: 1. Der er udført et fladenivellement inden opstart af byggeriet hvor grunden er koteret, men for at få den korrekte opfattelse af området mangler der indtegning af skråningsanlæg og sokkelkoter for så vidt angår nabohuset mod syd og nabohuset mod øst. Hvis dette havde været koteret havde det været nemmere for rådgivere og forvaltningen at forstå vigtigheden af at ramme det rigtige niveauplan for det nye hus. I forbindelse med afsætningsplanen af 21/ , som er udført af landinspektør Robert Jakobsen synes der at være divergenser imellem de to koteringer. 2. Ved udarbejdelse af niveauplan er det i forbindelse med disponeringen af hus og garage af allerstørste vigtighed at niveauplanen tager hensyn til, at der bygges på en stærkt skrånende grund og med store niveauforskelle til de to naboejendomme Samtidig skal man tage højde for, at det er et fuldt udbygget område, og der desuden foreligger en bevarende lokalplan. I den konkrete sag har man anvendt principper for fastlæggelse af niveauplan, som man anvender for nye udstykninger og mere almindelige grunde. For dette byggeri burde der i stedet have været taget hensyn til de særlige forhold som gør sig gældende her. Svar på høringsskrivelse vedr. Kirkestæde 5 Side 5 af 7

19 Annisse Borger & Grundejerforening 3. For så vidt angår hovedhuset har man fra bygherre og rådgivers side valgt en niveauplan i kote 16.88, og en gulvkote på 17,59, som også er accepteret af forvaltningen. Dette ergældende for så vidt angår niveau 1. Det valgte niveauplan i kote 16,88 er samtidig lig med det færdige terræn. Det resulterer i et hus med en 71 cm høj sokkel og med et gulv i samme højde. Dette er helt ude af proportioner. Endvidere er der allerede nu påfyldt jord til ca cm under gulvniveau. Det vil sige at man i realiteten har hævet niveauplanet tilsvarende, hvilket måske har været hensigten fra starten. Hvis man efterfølgende graver jorden af, er det et spørgsmål om fundamenter og kloakker ligger i frostfri dybde. 4. For så vidt angår garagen, er det nøjagtig samme problematik. Her har man ved fastlæggelse af niveauplanet anvendt koterne fra den gamle til det tidligere hus. Dette bevirker at man opnår et langt højere niveauplan, hvilket ikke er ret og rimeligt. Her burde der have været taget specielt hensyn til nabohuset mod øst. Konklusionen er, at gulvkoten for hovedhuset burde ligge minimum 100 cm lavere, og for garagens vedkommende burde denne have været disponeret anderledes på grunden, eventuelt i det nordvestlige hjørne med en nedkørselsrampe. Gener for naboer og andre: Kirkestræde 5 vil med sin bastante fremtoning fuldstændig ødelægge det fine indtryk af landsbyen og kirken og forvolde store gener for såvel naboer som borgere generelt jf. nedenstående: 1. Væsentligt tab i husenes værdi på Kirkestræde 3 og Klokkerstræde 4, da det er meget lidt klædeligt med den voldsomme højdeforskel og dominans fra den nye nabobygning. 2. Væsentlige mørklægningsgener, som kunne have været meget mindre, ved en hensynsfuld placering af byggeriet på grunden. 3. Risiko for jordskred, og begyndende revnedannelser i støttemurene hos begge naboer. 4. Risiko for vandindtrængning i stærkt regnvejr. 5. Direkte og intimiderende indbliksgener i nabohusene og i deres haver og terrasser. Øvrige naboer i området vil ligeledes være generet af indblik i haver og på terrasser. 6. Var huset placeret anderledes, med væsentlig mindre glaspartier, og i overensstemmelse med god byggeskik jf. ovenstående punkter Tekniske data, da ville disse gener stort set være ikke eksisterende. 7. Forstyrrelse af gravfreden på visse dele af kirkegården. 8. Udsigtspunkterne til kirken i byen, som den bevarende lokalplan lægger stor vægt på, på bliver forstyrret væsentligt af såvel det højt placerede lidt modernistiske hus samt den meget store udvendige skorsten. 9. Udsigtspunkter til kirken og landsbyen som helhed, set fra Hougårds engs arealer vil skæmmes i særlig grad pga. heldækkende glasfacade mod vest. Hougårds eng er af særlig naturværdi herunder udpeget EU's habitatsområde og af stor værdi for offentligheden. Selv fra markvejen Revlen (ved Dalenborgvej mere end 1km væk) fremstår bygningen meget markant i landskabet og skæmmer kirkens fremtræden. Måtte en hvilken som helst bygherre på noget tidspunkt være det mindste i tvivl om, hvad der præcist betragtes som karakteristiske træk i den ældre bebyggelse står Borgerforeningen altid til rådighed. Svar på høringsskrivelse vedr. Kirkestæde 5 Side 6 af 7

20 Annisse Borger & Grundejerforening Manglende respekt for Borgerforeningens virke: Borgerforeningen har flere gange rettet henvendelse til Gribskovs forvaltning samt bygherre, også længe forud for byggeriets igangsættelse, for at se planer, og evt. tilbyde hjælp, men hver gang uden at have modtaget noget som helst svar fra parterne. Først efter henvendelse til kommunens borgerrådgiver, efter byggeriet er igangsat, reagerer kommunens forvaltning og kun med sparsomme og mangelfulde oplysninger. Hertil skal nævnes, at ejendomsmægler som forestod salget af den nu nedrevne ejendom, dengang fik udleveret Annisse Borger & Grundejerforenings vedtægter, årsberetning samt oplysning om at daværende ejendom lå i det særlige bevaringsværdige område (B2). Det var derfor forventeligt af alle i Gl.Annisse, at den bevarende lokalplan blev respekteret af såvel bygherre som kommunens forvaltning. Til orientering skal her nævnes uddrag af foreningens vedtægter, som har været gældende og efterlevet siden 27. marts 1945: Foreningens vigtigste opgave er at virke for medlemmernes interesse, herunder: 2 stk.3 Godkendelse af tegninger over nybygninger samt omforandringer af de nuværende huse. Kommunens forvaltning har derfor, ved ikke at orientere Borgerforeningen inden godkendelse af byggetilladelse, krænket foreningens vedtægter og dens medlemmer i særlig grad. Epilog: Vi håber meget, at vi med ovenstående sobert og faktuelt har belyst, hvorfor byggeriet Kirkestræde 5 generelt krænker den bevarende lokalplan, nærmeste naboer, byens borgere, Borgerforeningens vedtægter samt desuden overskrider både god byggeskik og byggelovens bestemmelser. Vi ser således frem til, og har en forventning om, at der i stedet opføres et byggeri helt i overensstemmelse med den bevarende lokalplans intentioner for et landsbymiljø bestående af typiske landsbyhuse - nye som gamle. På vegne af Annisse Borger og Grundejerforening Annisse Borger & Grundejerforening v/. Rudy Bergholdt (formand) Solskrænten Helsinge Tel mailto:annisse@mail.dk Svar på høringsskrivelse vedr. Kirkestæde 5 Side 7 af 7

21 Helsingør Stiftsøvrighed Den 24. januar 2017 Dok.nr. 9195/17 Gribskov kommune Att.: Louise Schmidt Olsen og Vedr. partshøring, ejendom 57b Annisse By, Annisse, Kirkestræde 5 Gribsskov kommune har ved brev af 12. januar 2017 iværksat en partshøring af de omkringliggende naboer i forbindelse med opførelse af et nyt hus og carport med depot på Kirkestræde 5, Annisse By. Annisse sogns menighedsråd har anmodet stiftsadministrationen om at svare på partshøringen. Stiftsadministrationen har forud for besvarelsen af partshøringen anmodet stiftets kirkegårdskonsulent og den kongelige bygningsinspektør om en udtalelse i sagen. /. Udtalelserne af henholdsvis 12. og 16. januar 2017 vedlægges. Vor Frue Kloster Hestemøllestræde 3 A Postboks Helsingør Telefon Telefax kmhel@km.dk

22 Det fremgår af udtalelserne, at udsigten fra kirkegårdens adgang mod syd forsvinder med det nye byggeri dog ændres udsigten fra kirken og kirkegården som helhed ikke markant med det nye byggeri. Stiftsadministrationen skal dog bemærke, at den kongelige bygningsinspektør har anført at bygningens gavltrekanter i glas, som de fremgår af arkitektegningerne, ikke er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelse om at tillade gavltrekanter opført i træ og at disse skal males i en mørk jordfarve eller sort, jf Det bemærkes endvidere, at bygningens ovenlysvinduer på arkitekttegningerne fremstår højere end det i lokalplanens 8.12 anførte. Derudover ser det ikke ud til, at carporten overholder lokalplanens bestemmelse om at overkørsler maksimalt må have en bredde på 3,5 meter, jf. lokalplanens 9.6. Med venlig hilsen Stefanie Laursen stiftsfuldmægtig Kopi til: Annisse sogns menighedsråd Frederiksværk provsti Kirkegårdskonsulenten

23 Den kongelige bygningsinspektør

24

25 FOGH & FØLNER ARKITEKTFIRMA A/S KULSVIERVEJ 150 DK 2800 KGS. LYNGBY CVR-NR TELEFON Helsingør Stift att.: Stefanie Laursen Hestemøllestræde 3 A 3000 Helsingør kmhel@km.dk Vedr.: Bygning i Annisse Dok.nr. Intet angivet Med stiftets påtegning af 4.januar 2017 har inspektoratet modtaget anmodning om en udtalelse vedr. bygning i Annisse, da Gribskov Kommune har iværksat en nabohøring med frist den 13.januar Ansøgningen er vedlagt flg. materiale: o Avisartikel af 20.december 2016 Frederiksborg Amtsavis o Mail af 2.januar 2017 med div.materiale fra Ebbe Torpegaard, formand for Annisse MR o Bilag_ yderligere materiale, projektbeskrivelse til Villa Annisse af 19.november 2015 o Mail af 19.december 2016 med tegninger mm samt nabohøring fra Kommunen o Bilag_ mail af 13.december 2016 orientering om byggesag o Bilag_ byggetilladelse af 22.marts 2016 fra Gribskov Kommune (18 sider) o Bilag_ rettelse til byggetilladelse af 29.marts 2016 (2 sider) o Bilag_ byggetilladelse af 22.marts 2016 fra Gribskov Kommune (9 sider) identisk med bilag blot uden tegninger mv. o I særskilt mail af 4.januar 2016 er endvidere fremsendt: o Avisartikel af 29.december 2016 vedr.byggeriet fra Frederiksborg Amtsavis Sagen drejer sig om et igangværende byggeri i Annisse, hvor der er opstået tvivl om kommunens byggetilladelse er givet i strid med den bevarende lokalplan. Der er tale om opførelse af en ny villa, efter nedrivning af en eksisterende bygning, beliggende umiddelbart syd for Annisse Kirke. Grunden skråner ned mod Arresø. Villaen opføres som et nord-sydgående længehus der dermed bygger sig på tværs af højdekurverne. Fastlæggelse af niveauplaner på skrånende grunde er ikke entydigt, men beror på kommunens skøn. I det aktuelle tilfælde opleves den nye villa som dominerende i forhold til byen, og den udførte terrænregulering mod syd er voldsom. I lokalplanredegørelsen, side 7 nævnes følgende: Miljøet omkring Kirkestræde, Bystræde, Klokkerstræde og Hougårdsvej er intimt og meget bevaringsværdigt. Dette skyldes ikke mindst terrænspring, skråningsarealer og beplantningen, som består af hække, der danner små lukkede gaderum. Flere steder findes stengærder med hæk plantet ovenpå, - et træk som findes i hele den gamle del af Gl. Annisse. Fra Klokkerstræde er der et flot kig op mod kirken. Hele områdets vestlige del danner en skarp afgrænsning mod det åbne land. Kirken, der er en romansk kampestensbygning, fremstår med sine hvidkalkede vægge og kirkemure som et meget markant bygningsværk. Dette skyldes især den særlige topografiske beliggenhed på det højeste punkt i landsbyen og på kanten af det åbne land. Flere steder fra den nye og gamle bydel kan man se op på den smukke bygning. De hvide kirkemure danner en skarp overgang til de grønne marker nedenfor. Præstegårdsvejs slyngede forløb, Allé beplantningen ved Præstegårdsvej og kirkemurens skarpe knækkede forløb danner en meget flot indgang til byens vestlige del _KS_B_Bygning i Annisse_sa cv

26 FOGH & FØLNER ARKITEKTFIRMA A/S KULSVIERVEJ 150 DK 2800 KGS. LYNGBY CVR.NR TELEFON Jeg har besigtiget forholdene på stedet, og jeg vurderer ikke at udsigten fra kirkegården ændres markant i forhold til det på byggegrunden tidligere beliggende hus. Dette skyldes primært, at det eksisterende menighedshus er placeret som en øst-vestgående længe mellem kirken og den nye villa, og at menighedshuset dermed væsentligt skærmer for det nye hus, set fra kirkens arealer. Oplevet fra de åbne marker vest for byen kan det konstateres, at den nye villas kiplinje ikke er højere end menighedshusets kiplinje, og kirken vil derfor beholde sin dominerende placering på det højeste punkt uantastet. Dog vurderes at gavltrekanter opført helt i glas vil virke meget fremmede for stedet, og refleksion fra glasset vil kunne opleves på større afstand. Lokalplanen side anfører: Gavltrekanter kan tillades opført i træ, hvis de males i en mørk jordfarve eller sort. Vedr. ovenlysvinduer fastlægger lokalplanen på side følgende: Ovenlysvinduer må ikke være bredere end vinduer i stueetagen og højst 2/3 af disse i højden. Af tegningsmaterialet fremgår det at det vestvendte ovenlysvindue over trappen er langt højere end 2/3 af stueetagens vinduer, der i øvrigt er i hele facadens højde. I overensstemmelse med landskabsarkitekt Birgitte Finks udtalelse, finder jeg udvidelsen af overkørslen til carporten fra 2,34 m til 5,12 m meget voldsom. Lokalplanen side 24, 9.6 anfører: Overkørsler må maksimalt have en bredde på 3,5 m. Trods den nye villas dominerende placering i forhold til landsbyen, og de mange overskridelser af den bevarende lokalplan, er det min vurdering at oplevelsen af kirken ikke svækkes ved nybyggeriet. Uagtet at den nye bygning arkitektonisk er på et meget højt niveau, undres jeg dog over at Gribskov Kommune på mange væsentlige punkter har tilsidesat den bevarende lokalplans principper ved byggesagsbehandlingen - En lokalplan der netop er skabt for at bevare det sårbare landsbymiljø i Annisse. Med venlig hilsen Stig Andersen Kgl. bygningsinspektør Kopi: Kirkegårdskonsulent, landskabsarkitekt Birgitte Fink bf@fink-land.dk

27 Partshøring til byggeriet på Kirkestræde 5 i Annisse Fra Kirkestræde 3, nabo til byggeriet. Vi er af skrivelse af 12/ blevet bedt om at udtale os i forbindelse med byggeriet på Kirkestræde 5. Vi mener ikke, at byggeriet på nogen måde passer ind i landsbybilledet, eller er i overensstemmelse med stedlige byggetradition og at byggeriet dermed også er uforeneligt med lokalmijøet. Den bevarende lokalplan er tilsyneladende ikke blevet overholdt, og endeligt er byggeriet særdeles uhensigtsmæssigt, og er ikke sket under hensyntagen til de omgivende bygninger, da det giver os som direkte naboer meget konkrete og væsentlige gener, som vi vil beskrive nedenfor. Det projekterede hus er ikke, som de andre huse i den gamle del af Annisse, bygget ind i skrænten, men derimod lagt ovenpå, på en særdeles hældende grund. Tilmed har man valgt at fylde rigtig meget jord på, således at vi nu kigger ind i en ca 1,2 meter høj jordvold fra vores stuevinduer (se billederne 1,2,3,9,10 og 11 nedenfor). Hvordan man kan få en så markant hævning af terræn med jordvold til følge til at være en genskabelse af naturligt fald (parafraseret fra projektbeskrivelsen) undrer vi os over, det virker snarere, som om man nu netop har bygget en ellers naturligt faldende grund, unaturligt op. Projektbeskrivelsen hævder endvidere, at huset på nænsom vis tilpasser sig grunden - det er underligt, synes vi, dels fordi der ikke er noget som helst nænsomt ved en kæmpe jordvold, og dels fordi det i langt højere grad virker, som om man har tilpasset grunden til huset. Det klinger derfor umådeligt hult, når man i projektbeskrivelsen skriver, at Hovedhuset er opdelt i 2 niveauer, så det følger det omkringliggende terræn. Ikke at huset ikke følger terrænet, men det er jo netop et terræn, man selv har bygget op, så selvfølgelig følger huset terrænet! De to niveauer i huset er svære at få øje på. Jovist, der er et trin på ca 35 cm midt i huset. Skulle det have fulgt det naturlige terræn (og altså ikke det terræn man har bygget op), skulle det have været en trappe på mindst en meter i højden (svarende til jordvoldens højde, se billede 1), og taget skulle også have haft et tilsvarende fald. Det er helt absurd og grotesk. Udover at jordvolden ødelægger vores, i forvejen sparsomme, udsigt og tager en del lys, så vi har en kælder-agtig fornemmelse, udgør den, frygter vi, en fare for afvanding og jordskred/erosion ned på vores grund (se billede 3,4, 5, 8-11). Den stensætning, vi har, som holder på skråningen, er i forvejen ganske skrøbelig, ligesom vores anneks, som er bygget ind i terrænet mod nr 5, er i fare for at blive presset af den øgede vægt. Der er i forvejen ganske mudret og smattet på skråningen, så det sidste vi har brug for, er mere vand, mere jord og mindre lys. Det kan hurtigt blive en særdeles dyr omgang - og hvem skal betale for den? Det er uacceptabelt, at man har valgt at placere huset oven på en ca 1,2 meter høj jordvold. Ikke nok med at det går direkte imod lokal byggeskik, hvor de andre huse putter sig ind i terrænet, så tårner huset sig overordentligt højt op, og det vel at mærke ikke kun

28 set fra vores grund, men fra alle vinkler i landsbyen! (Se billede 6) Set fra vores grund, ja så fylder selve huset hele vinduet i både køkken og stuevinduerne mod vest (se billede 10). Står man udenfor, virker garagen ualmindeligt høj og truende, placeret som den er, lige oven over vores anneks(se billede 7, 9, 11). Bemærk i øvrigt, at garagegulvet i nr 5, ligger i niveau med vores anneks tag og vores hus udhæng! (se billede 7). Deres garage står ovenpå vores anneks. Det ser ikke godt ud, især når man bemærker, at der i forvejen er en højdeforskel på 2-3 meter fra vores jordplan, til nr 5s (se billede 4). Både hus og garage virker ekstremt aggressivt dominerende, både i forhold til vores hus/grund, ifht kirken og resten af landsbyen. Det siger sig selv, at vi står til at miste AL vores eftermiddags- og aftensol, i særdeleshed i sommermånederne. Dette er vi selvsagt ikke spor glade for. Det havde været langt mere hensigtsmæssigt og hensynsfuldt, hvis man, i stil med det hus der lå tidligere, havde bygget i det nordvestlige hjørne af matriklen og på langs med koterne i stedet for på tværs af dem (at bygge på tværs, som man har gjort nu, strider i øvrigt også imod lokal byggeskik). Et sådan byggeri ville medføre et absolut minimum af indbliksgener og i øvrigt ikke indvirke på bygherres udsigt. Netop husets placering, ekstreme højde, samt materialevalg (primært glas) giver et meget voldsomt indblik, dels direkte ind i vores stue og køkken, men også over hele vores grund (og resten af landsbyens huse). Allerede nu, mens der har gået håndværkere, føler vi os overvågede og beskuede, når vi sidder i vores sofa i vores (eneste) stue! Det er meget ubehageligt ikke at kunne slappe af i ens eget hjem. Det vil være trist at skulle leve med konstant nedtrukne uigennemsigtige gardiner i stuen og køkkenet, som nævnt også fordi det er der, vi får det smukke sollys ind i stuen fra om eftermiddagen og aftenen. Det skal parentetisk bemærkes, at det planlagte terrassedæk (som altså ikke er omfattet af denne partshøring) ikke på nogen måde afhjælper ovennævnte problemer med jordvolden, samt at det må forventes at tage endnu mere lys, virke endnu mere skæmmende og give endnu mere indblik, placeret som det er lige ud for vores stuevinduer og lige i øjenhøjde(se billede 11)! Vi er dybt forundrede over, at man tilsyneladende mener, at et hus, der består af 2/3 glas, passer ind i et ca 200 år gammelt landsbymiljø med primært stråtækte bindingsværkshuse og tilmed lige ved siden af en middelalderkirke med aner tilbage til 1100-tallet?!?! Vi er også totalt uforstående over for, som det står på side 2 i partshøringsskrivelsen fra kommunen af 12/1-2017, at kommunen vurderer, at bygningens udformning er traditionel...(og er)..foreneligt med det eksisterende landsbymiljø. Hvad ligger kommunen til grund for det udsagn? Vi noterer os, at man har planlagt en muret skorsten, som bliver ca 180 cm bred, og som skal stikke op over rygningen på det projekterede hus (se billede 5). Det vil medføre en skorsten der, set fra vores grund, bliver ca 11 meter høj, set fra Kællingetorvet (se billede 6) vil den synes at stikke ca meter op i luften. Ingen andre huse i området har en sådan skorsten, de er alle enten placeret i rygningen, på gavlene, eller under rygningshøjde og er da slet ikke næsten 2 meter brede! Vi har som naboer ikke på nogen måde lyst til at skulle skue op på en, set fra vores synspunkt, 11meter høj, meget

29 bred muret skorsten. Skorstenen illustrerer og symboliserer på sin vis meget godt, hvor ekstremt utilpasset, dominerende og skæmmende byggeriet i det hele taget er. Der er absolut INTET i landsbymiljøet i gammel Annisse, der minder om det planlagte byggeri. Det, der kommer tættest, er nogle store vinduer i enkelte huse, som alle ligger væsentligt mere diskret, og som blev lavet før den bevarende lokalplan. Ja, faktisk var netop de store vinduer den direkte årsag til, at man i sin tid besluttede sig for at lave en bevarende lokalplan. Det drejer sig spøjst nok netop om de huse, der er billeder af i bygherres advokats brev af Ikke engang advokaten synes at have læst lokalplanen! Det vil altså sige, at en af den bevarende lokalplans hovedpointer er at undgå store vinduer, for nu slet ikke at snakke om hele vinduesgavle og panoramavinduer, som det projekterede hus har. Hvordan kan man komme frem til, at et hus som består af 2/3 glas, fra gulv til loft, inklusiv hele gavle, passer ind og er foreneligt med landsbymiljøet? Det virker, som om arkitekten slet ikke har læst den bevarende lokalplan og derfor 100% har misforstået opgaven hvilket hendes udtalelse af da også viser med al ønskelig tydelighed. Man kan også i den forbindelse undre sig over, at der intet steds i den ikke synderligt omhyggeligt udarbejdede projektbeskrivelse, er at finde nogen dokumentation for, som lokalplanen ellers kræver, at det projekterede kan indpasses i nærområdet uden på nogen måde at virke skæmmende. Det skal i denne sammenhæng også bemærkes, at de huse, der har store, ikke småsprossede vinduer, ifølge den bevarende lokalplan skal føres tilbage, når/hvis der bygges til/om. Man kan i øvrigt også læse i parthøringsskrivelsen side 2, at facaden bliver muret, pudset og hvidmalet. Det virker som noget af en tilsnigelse, om ikke direkte løgn, thi der nævnes ikke et ord om, at alle facaderne primært består af glas (se billede 1). Glas er os bekendt heller ikke mat som lokalplanen ellers klart og tydeligt kræver at overfladerne på mure og facader skal være. Har man da slet ikke kigget på tegningerne, da man gav byggetilladelsen? Det virker ikke sådan, for vi ved, at flere af vores naboer og andre bekendte i kommunen i flere forskellige projekter har måtte kæmpe med en særdeles pernittengryn forvaltning. Med det projekterede byggeri på Kirkestræde 5 lader det til, at man bare har kigget på nogle tal, (koter, afstand til skel, taghøjde osv) og sagt fint, I gør bare, som I lyster! Det virker fuldstændigt uforståeligt og uigennemskueligt (især når man ikke, som ellers er påkrævet, når der er tale om skøn, dokumenterer, hvorfor og hvordan man skønner, at byggeriet passer ind i det eksisterende landsbymiljø). Endnu mere grotesk bliver det, når det er synligt for enhver, der gør sig den ulejlighed at komme herud og kigge, at byggeriet ingenlunde passer ind. Og hvad er pointen i det hele taget med en bevarende lokalplan, hvis forvaltningen ikke viser hensyn til den og bruger den (som de altså har været mægtig gode til i alle andre byggesager end lige det mest prominente og synlige byggeri i Gammel Annisse)? En af grundene til, at folk, herunder os selv, ønsker at bosætte sig i en gammel landsby, med en bevarende lokalplan, er jo netop, at der er en stærk interesse for at bevare det lokale særpræg og stemning; det er det, vi godt kan lide, nyder og tiltrækkes af. Jf i øvrigt

30 lokalplanens hensigt om beskyttelse af landsbyen som helhed. Kirkestræde 5 er den højest beliggende, mest synlige beboelsesejendom, lige ved siden af kirken i Gammel Annisse, i zone B2. Den placering gør, at det hus, der bygges på den grund, bliver det mest synlige hus i hele byen; det første, man ser, når man kører ind i den gamle by. Det er derfor af yderste vigtighed, at et hus dér netop er pastichebyggeri, diskret og ikke-dominerende (jf arkitektens udtalelse og hendes totale misforståelse af opgaven). Dels af æstetiske årsager og kirkens fremtoning, men også af hensyn til os, der har vores daglige gang i byen. Vi bliver glade, når vi kommer hjem til et hyggeligt frilandsmuseumsagtigt landsbymiljø, og vi kan rigtig godt lide at bo i det miljø. Det projekterede hus vil fuldstændigt smadre landsbyindtrykket/-følelsen og har altså afgørende indflydelse på, og betydning for, landsbymiljøet, jf i øvrigt lokalplanens side 4. En så skæmmende, upassende og dominerende bebyggelse, som den der er projekteret, vil uden skyggen af tvivl virke negativt ind primært på vores hus værdi og herlighed, fordi vores hus fuldstændigt bliver domineret af de truende bygninger og det generende indblik, men også andre af husene i landsbyen vil opleve et værdi-og herlighedstab. Ligeledes vil kirkegængere, brudepar, konfirmander, sørgende/gæster på kirkegården og deltagere på pilgrimsruten ikke længere kunne forestå deres traditioner og ritualer i et romantisk landsbymiljø, så hele landsbyen vil også lide et herligheds-og prestigetab. Det virker på os meget, som om man i alle henseender har tegnet det projekterede hus, som om det var en almindelig villa, på en almindelig flad villagrund, i et almindeligt fladt villakvarter; der er imidlertid intet normalt ved Kirkestræde 5 som byggeplads : -bevarende lokalplan -mest synlige placering -lige ved siden af kirken og altså dermed i den allermest skrøbelige del af byen -meget skrånende grund -meget stor niveauforskel til nabogrundene Efter alt at dømme er samtlige af disse forbehold blevet fuldstændigt ignoreret, idet man udelukkende har stræbt efter at maksimere udsigten over søen uden at tage den mindste smule hensyn til omgivelserne. Det projekterede hus passer nøjagtig ligeså dårligt ind i Annisse landsby, som hin HTbygning gjorde på Rådhuspladsen i København. Nikolai Norup & Ann-Christin Sommer Andersen Kirkestræde 3 Annisse 3200 Helsinge

31 2)

32 3) Jordvolden set fra kirkestræde, indkørslen til nr 5. bemærk den markante højde forskel. 4) Samme som 3), bemærk niveauspringet fra vores græsplæne, til nr 5.

33 5)Højdeforskellen, bemærk at det hvide i muren på nr 5 er der hvor den meget høje skorsten skal være. 6)Byggeriet set fra Kællingetorvet, dvs midt i den gamle landsby, hvor alle går forbi. Et meget dominerende vue, selv uden tagbelægning og skorsten!

34 7)Fra bunden af Kirkestræde. Vores anneks ligger lige under den nye garage! Bemærk også hvordan byggeriet fuldstændigt opsluger og dominerer perspektivet bag til. 8) garagen set fra os. Den tårner sig meget højt op, ca 7-9 meter lodret op, lige bag vores anneks.

35 9) Jordvolden og garagen. Bunden af hækken er det naturlige plan for grunden på Kirkestræde 5. 10)vores stuevindue mod vest. Bemærk jordvolden ca midt i billedet og at det kommende hus tager hele vores udsigt.

36 11)Vores vindue mod sydvest. Her ses jordvolden ganske tydeligt. Bunden af hækken er der hvor niveauet var før der blev fyldt på. Det er også her der planlægges en solterrasse.

37

38