ØKONOMISK STRATEGI FOR ODENSE KOMMUNE

Transkript

1 ØKONOMISK STRATEGI FOR ODENSE KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Økonomisk strategi for Odense Kommune Elementer i den økonomiske strategi Odense Kommunes finansielle måltal Retningslinjer for den finansielle styring Likviditet Gældspleje Rammer for økonomiske investeringsmodeller Kriterier Principper for udmøntning af kompensation for ny og ændret lovgivning Principper for afledt drift P-pladser Veje, broer, parker Nye bygninger Salg af udlejningsejendomme og grunde Strategi for de konjunkturfølsomme anlægsområder Overordnede strategiske pejlemærker Jordforsyningsområdets centrale placering Aktører på jordforsyningsområdet Grundlæggende principper på jordforsyningsområdet Beskrivelse af årshjulet for jordforsyningsområdet Illustration af årshjulet for jordforsyningsområdet Byfortætning og jordforsyningsområdet Byudvikling ved hjælp af almene boliger Udlejningsejendommene Strategisk byudvikling Budgetmodeller for de konjunkturfølsomme driftsområder under Beskæftigelses- og Socialudvalget...16 Side 2

3 0.0 Økonomisk strategi for Odense Kommune Formålet med en økonomisk strategi er, at Odense Kommune både nu og i fremtiden skal levere velfærdsløsninger, der lever op til borgerens krav om kvalitet. Den økonomiske strategi skal sikre, at der varigt er råd til at videreudvikle vores kerneydelser i en omverden, der er under konstant forandring, og hvor konjunktursituationen kraftigt kan ændre vilkårene for de økonomiske handlemuligheder. For at kunne sikre denne ambition har Odense Kommune, udover den økonomiske strategi også Effekt i Fokus, der ligeledes skal medvirke til at positive forandringer for borgere og virksomheder får mest mulig virkning ud af de kommunale ydelser og de rammer, der er til rådighed. Det er koblingen mellem den økonomiske strategi og effektuniverset, der tilsammen understøtter Byrådet i et bedre prioriteringsgrundlag. I det følgende vil elementerne i den økonomiske strategi blive udfoldet. 0.1 Elementer i den økonomiske strategi Den økonomiske strategi skal sikre balance i økonomien ved konstant at have et strategisk fokus på den helt overordnede økonomistyring, så vi gennem ansvarlig og fremadskuende styring af den samlede økonomi kan skabe finansiering til velfærdsløsningerne på kort sigt og sikre økonomisk råderum til fremtidig udvikling på langt sigt. Den økonomiske strategi indeholder både kort- og langsigtede målsætninger og styringsmodeller med konsekvenser for den samlede kommunale økonomi. Den økonomiske strategi for Odense Kommune indeholder følgende delelementer: 1. Odense Kommunes finansielle måltal 2. Retningslinjer for den finansielle styring 3. Rammer for økonomiske investeringsmodeller 4. Principper for udmøntning af kompensation for ny og ændret lovgivning 5. Principper for afledt drift 6. Strategi for de konjunkturfølsomme anlægsområder 7. Budgetmodeller for de konjunkturfølsomme driftsområder under Beskæftigelses- og Socialudvalget Der er dermed tre grupper af elementer i den økonomiske strategi: De finansielle elementer (1 og 2) og de strategiske elementer (3, 4, og 5) samt de konjunkturfølsomme elementer (6 og 7). De finansielle delelementer er meget vigtige pejlemærker, da de udgør selve fundamentet for både den årlige budgetlægning og den daglige økonomistyring og de tilhørende økonomiske målsætninger vedrørende en solid og fremadskuende økonomi i balance. De strategiske delelementer indeholder økonomiske styringsmodeller på en række områder, som har et strategisk sigte. Enkelte af delelementerne er tidligere byrådsgodkendte, som blot er tilføjet i den økonomiske strategi for at lette overskueligheden og samle alle strategiske styringsmodeller i et styringsdokument. De konjunkturfølsomme delelementer indgår i den økonomiske strategi, da der her er tale om områder, hvor udefrakommende faktorer, som Odense Kommune ikke kan påvirke, spiller en Side 3

4 meget stor rolle i budgetlægningen og økonomistyringen. Disse områder er derfor knyttet til Økonomiudvalget, så der kan være opmærksomhed på områderne fra øverste strategiske niveau, ligesom Økonomiudvalget herigennem får mulighed for at træffe modforanstaltninger. 1.0 Odense Kommunes finansielle måltal Odense Kommunes økonomiske handlefrihed vurderes ud fra nøgletal, der giver en pejling på den økonomiske situation inklusiv den forventede udvikling i overslagsårene. Formålet er bl.a. at vise væsentlige økonomiske nøgletal, der, ved opfyldelse af målsætning/resultatkrav, kan være med til at sikre råderum til økonomisk handlefrihed. Økonomiske nøgletal økonomisk handlefrihed Målsætning/resultatkrav Resultat af ordinær drift Skal minimum give et årligt overskud på 300 mio. kr. Skattefinansieret resultat (ekskl. Skal minimum give et årligt overskud på 200 mio. kr. plejeboliger) under hensyn til opsparing. I tilfælde af stor opsparing i årene forud for budgetåret, f.eks. som følge af periodisering af anlægsporteføljen, tages der i forbindelse med budgetlægningen højde for kassebeholdningens størrelse ved vurdering af måltallet. Skattefinansieret gæld Skal nedbringes, så udgiften til renter og afdrag kan reduceres. Kassebeholdning Skal være på minimum 150 mio. kr. pr i budgetåret. Gennemsnitlig kassebeholdning Skal være på mindst 350 mio. kr.*) *) Måltal om kassebeholdning ultimo budgetåret på min. 150 mio. kr. sikrer som udgangspunkt altid, at måltal for gennemsnitlig kassebeholdning på min. 350 mio. kr. er opfyldt. 2.0 Retningslinjer for den finansielle styring Dispositioner omkring likviditet og gæld har stor økonomisk betydning for den samlede kommunale økonomi, hvorfor retningslinjer for finansiel styring er en vigtig del af kommunens samlede økonomistyring. Formålet med retningslinjerne er at: samle og samordne gældende politikker for kommunens finanser, klargøre, hvem der har kompetence indenfor de enkelte områder, klargøre målsætninger, rammer og principper for likviditetsanbringelser, lånoptagelse, omlægning af lån samt brug af finansielle instrumenter mv. I forbindelse med budgetvedtagelsen og ved regnskabsaflæggelsen foretages en afrapportering for de likvide aktiver og låneporteføljen. 2.1 Likviditet Formålet med målsætninger/resultatkrav omkring likviditet i den finansielle strategi er at: klargøre kompetence, rammer og principper for likviditetsanbringelser være i stand til at overholde betalingsforpligtelser Side 4

5 overholde kassekreditreglen (dvs. kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 365 dage ikke må være negativ) kunne forklare afvigelser i likviditetsstyringen Målsætning/resultatkrav for likviditet Forrentning af kapitalplejeaftaler Trækningsret på kommunens hovedkonto Forrentning af indestående på anfordring Debet- og kreditrente skal være ens Aftaleindskud Modpartsrisiko Borgmesterforvaltningen bemyndiges til at justere risikoprofil indenfor rammerne af den finansielle strategi på kapitalplejeaftaler. Ændring af risikoprofil må ikke overstige følgende: Merafkast på 1,25 %-point ift. indskudsbevisrenten set over en treårig periode. Mulighed for at trække op til 1 mia. kr. Det tilstræbes, at forrentningen er højere end hvad det er muligt at placere likviditet til på aftaleindlån. Det tilstræbes, at der ikke er rentemarginal mellem ind- og udlånsrente i negativ favør for Odense Kommune. I det omfang, det er muligt at opnå en bedre forrentning af bankindeståendet ved at indgå aftaleindskud, udnyttes denne mulighed i de perioder, hvor der er kortvarig overskudslikviditet. Aftaleindskud kan alene foretages blandt de 5 største og bedst ratede pengeinstitutter i Danmark. Forinden indgåelse af aftaler med pengeinstitutter o.l. foretages modpartsrisikovurdering. Den tekniske varighed (risikomålet) på den enkelte kapitalplejeaftale må ikke overstige 5 år. Obligationsandelen af danske stats- og realkreditobligationer (eller kontanter) skal udgøre mindst 75 % af den samlede investering i kapitalplejeaftalerne. Heraf 2. lags realkreditobligationer dog kun op til 15 % af den samlede investering i kapitalplejeaftalerne. Der må gennem investeringsforening investeres op til 10 % i high yield obligationer (danske og udenlandske erhvervsobligationer samt udenlandske statsobligationer ekskl. statsobligationer fra udviklingslande). Der må investeres op til 15 % i aktier (danske og udenlandske) købt i udbyttegivende investeringsforeninger. Der må gennem investeringsforening investeres op til 15 % i investment grade obligationer (danske og udenlandske erhvervsobligationer samt udenlandske statsobligationer ekskl. statsobligationer fra udviklingslande med bedre kreditvurdering end high yield obligationer). Sammensætning af porteføljen sker under hensyn til investeringens tidshorisont og indenfor lovgivningens rammer. Etisk investeringsprofil Borgmesterforvaltningen fastsætter andel af overskydende likviditet på henholdsvis anfordringskonti og i kapitalplejeordninger. Der investeres ikke i værdipapirer udstedt af selskaber, der overtræder eller medvirker til Side 5

6 overtrædelse af folkeretten samt normer for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, antikorruption. Der investeres endvidere ikke i selskaber, der er involveret i produktion af tobak, atomvåben eller våben, der er forbudt i henhold til internationale konventioner. Der anlægges en grøn investeringsprofil i forbindelse med investeringerne, som understøtter omstilling fra brug af fossile brændsler til bæredygtige energikilder, hvilket udelukker investering i selskaber, der udfører eftersøgning, udvinding, produktion og distribution af fossile brændstoffer (termisk kul, olie og gas). Ved forrentning af mellemværende med forsyningsvirksomhed, institutioner m.v. benyttes rentesats for indskudsbevisrenten pr. 30/6 i året for mellemværendet (den interne rente). Proceduren er også gældende ved budgetlægningen. Budgetrenten på likvider samt på kapitalplejeordninger fastsættes i forbindelse med budgetvedtagelsen. Ligeledes udelukkes selskaber, hvor mere end halvdelen af indtægterne stammer fra levering af udstyr og services til selskaber involveret i fossile brændstoffer og endvidere forsyningsselskaber, hvor mere end halvdelen af produktionen er baseret på fossile brændstoffer. Fravalget gælder ikke selskaber, der vurderes at have vilje og reel mulighed for at ændre deres forretningsmodel væk fra fossile brændstoffer. Den interne forrentning svarer til indskudsbevisrenten pr. 30/6 i året. Til budgetlægning anvendes indskudsbevisrenten pr. 30/6 i budgetlægningsåret ved forretning af mellemværender med forsyningsvirksomhed samt institutioner. Der tages udgangspunkt i det aktuelle renteniveau. 2.2 Gældspleje Formålet med resultatkravene er at: kunne sammensætte gæld således, at der sikres mindst mulig udgift til gæld se gældspleje i sammenhæng med placering af overskydende likviditet (kapitalforvaltning) have mulighed for at kunne over-/undervægte gæld med fast/variabel rente afhængig af forventninger til renteniveauet have mulighed for at kunne over-/undervægte gældsandel i euro afhængig af forventninger til valutakursudvikling og renteniveau, såfremt det vurderes relevant. En skematisk oversigt over Odense Kommunes rente- og valutastrategi: Gæld Minimum Maksimum Bemærkninger Lån, fast rente 25 % fra 5-25 år og 25 % 75 % 50 % fra 1-25 år Lån, variabel rente 25 % 75 % Fra dag-til-dag og indtil 1 år. Side 6

7 Valuta 0 % 100 % I danske kroner og euro. Finansielle Simple rente- og/eller valutaswapaftaler instrumenter (renter 0 % 100 % og terminsforretninger. og valuta) Odense Kommunes rente- og valutastrategi vedrørende den skattefinansierede gæld er beskrevet nærmere i tabellen nedenfor. Målsætning/resultatkrav for gældpleje Rentestrategi Min. 25 % af skattefinansieret gæld skal have høj budgetsikkerhed (renten er fast i minimum 5 år af lånets løbetid). For 0 50 % af den skattefinansierede gæld fastsættes den bundne renteperiode i intervallet 0-25 år (ingen til meget høj budgetsikkerhed). Min 25 % af skattefinansieret gæld skal have lav/ingen budgetsikkerhed (renten er variabel - op til 1 år). Valutastrategi Ved indgåelse af nye låneaftaler efter den 1/ skal lånet være i danske kroner eller euro. Låneporteføljen må omlægges ved hjælp af simple rente- og /eller valutaswap-aftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i den forbindelse anvendes terminsforretninger. I forbindelse med vedtagelse af årsbudget og tillægsbevillinger tager Byrådet stilling til årets finansiering, herunder lånoptagelse. Budgetrenten på nye lån fastsættes i forbindelse med budgetvedtagelsen. Der indhentes tilbud i forbindelse med ny låntagning, så længe det er et lovkrav. Nye lån optages med en løbetid på 25 år. Borgmesterforvaltningen bemyndiges til at indgå aftaler, der kan optimere Odense Kommunes samlede finansielle situation under hensyn til de fastlagte rammer. Borgmesterforvaltningen bemyndiges til at outsource gældspleje. Borgmesterforvaltningen disponerer i henhold til fuldmagtsbemyndigelse. 3.0 Rammer for økonomiske investeringsmodeller En investeringsmodel er en ekstraordinær indsats på et område, og den udgift, der foreslås finansieret ved en investeringsmodel ligger ud over det, som med rimelighed vurderes at kunne finansieres inden for det almindelige budget i udvalget/udvalgene. Det grundlæggende princip i en investeringsmodel er, at en investering i en øget indsats giver et afkast i form af mindreudgifter/merindtægter på et område, der som minimum svarer til investeringen. Investeringsmodellen skal dermed være med til at bidrage til at skabe et større samlet økonomisk råderum i Odense Kommune. Det er Byrådet, som på baggrund af beskrivelse af investeringsmodellen beslutter og igangsætter investeringen. Det er samtidig Byrådet, som bærer risikoen og skal finde råderum til investeringen. Hvis investeringsmodellen fejler og den økonomiske gevinst ikke indfries, vil det være råderummet Side 7

8 i form af kassen, der i sidste ende kommer til at finansiere investeringen. Den økonomiske gevinst opgøres til enhver tid som en nettogevinst (gevinsten fratrukket investeringen). 3.1 Kriterier Følgende kriterier lægges til grund for anvendelse af økonomiske investeringsmodeller: Den eller de involverede udvalg skal udarbejde en business case med en faglig velbegrundet vurdering af den forventede økonomiske nettogevinst ved investeringsmodellen, der som minimum kan finansiere udgifterne ved investeringen. Den forventede økonomiske nettogevinst skal kunne realiseres inden for budgetperioden. Dvs. investeringsmodellen skal som minimum kunne tjenes hjem inden for fire år. Desuden skal investeringen holdes op imod kommunens serviceramme. Det skal fremgå af business casen for investeringsmodellen, hvornår i investeringsperioden den økonomiske nettogevinst forventes opnået. Hvis den forventede økonomiske nettogevinst ikke viser sig, stoppes investeringsmodellen i udgangspunktet. Der foretages systematiske opfølgninger på om den forventede økonomiske nettogevinst herunder faglige målopfyldelse med fokus på effekt, opnås. Opfølgningen foretages af den eller de involverede udvalg/forvaltninger i samarbejde med Borgmesterforvaltningen, og indgår som en del af de halvårlige opfølgninger på økonomi samt ved regnskabsaflæggelse i de respektive udvalgssager eller i selvstændige sager ved større investeringer. Efter halvdelen af investeringsperioden (tidspunkt skal fremgå af business casen) skal der laves en midtvejsevaluering, hvor byrådet skal tage stilling til om investeringsmodellen skal fortsætte resten af investeringsperioden med samme skalering. Såfremt en investeringsmodel giver den forventede positive nettogevinst, kan det overvejes at gøre projektet permanent. Det kræver en byrådsgodkendelse. En permanentgørelse skal ses i sammenhæng med kommunens serviceramme. Det er byrådet, der skal forholde sig til prioriteringen af en eventuel mergevinst. Den kan evt. tilgå råderummet, eller helt eller delvist tilgå de involverede udvalg. 4.0 Principper for udmøntning af kompensation for ny og ændret lovgivning Lov- og cirkulæreprogrammet bliver hvert år indgået som en del af økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Det skal kompensere kommunerne for udgifter til ny og ændret lovgivning, der ikke var med ved sidste års økonomiaftale. Princippet for udmøntning af kompensation i Odense Kommune for ny og ændret lovgivning er, at kompensation over 2 mio. kr. i udgangspunktet udmøntes til udvalgene (både positive og negative), mens de øvrige kompensationer reguleres over kassen. Bagatelgrænsen på 2 mio.kr. skal ses i sammenhæng med udvalgsrammernes størrelse, og at nogen lovgivning kompenseres med meget små beløb. Dette vil dog altid bero på en politisk prioritering. Udvalgene er stadig forpligtet til at prioritere ny og ændret lovgivning inden for udvalgets ramme, både når udvalget har fået kompensationen, og når kompensationen er udmøntet til kassen. Side 8

9 Den politiske proces for udmøntning af kompensation for ny og ændret lovgivning fra Folketinget er, at Økonomiudvalget først præsenteres for en drøftelsessag og efterfølgende en beslutningssag om udmøntning af årets lov- og cirkulæreprogram. Udover den regulering, der hører under udmøntning af lov- og cirkulæreprogrammet, kan der forekomme regulering i forbindelse med særtilskud, puljer og lignende. Disse reguleringer overgår ofte efter en periode til bloktilskuddet, hvorfra man lokalt får handlefrihed til at beslutte og prioritere anvendelsen. Her vil princippet i Odense Kommune være, at det er byrådet, der prioriterer midlerne, når de overgår fra nationale prioriteringer til lokale prioriteringer. 5.0 Principper for afledt drift Afledt drift skal altid indtænkes og afsættes sammen med anlægsbevillingen. Dette betyder, at alle beslutninger om anlægsbevillinger, både om opførelse af bygninger, veje mv. samt ved salg af ejendomme, skal indeholde konkrete beslutninger om de afledte driftskonsekvenser. Der går typisk nogle år, fra en politisk beslutning om opførsel af nye bygninger til de er bygget og ibrugtaget, og dermed går der også nogle år, fra beslutningen til de afledte driftskonsekvenser realiseres. I denne mellemliggende periode afsættes den afledte drift i en pulje under Økonomiudvalget, men stadig opgjort for hvert enkelt projekt. De afledte driftsmidler uddeles så én gang årligt fra puljen til de berørte områder, efterhånden som projekterne realiseres, og de afledte driftskonsekvenser dermed også er realiseret. Udmøntningen sker i forbindelse med den halvårlige økonomiopfølgning i efteråret. Afledt drift er den sidste automatikmodel, der er fastholdt i Odense Kommune. Her er det dog vigtigt at fokusere på, at modellen ikke kun er udgiftsdrivende, men at det kan forekomme at man kan reducere i den afledte drift eller spare afledt drift, eksempelvis ved bortfald af opgaver eller frasalg af ejendomme og bygninger. Sparet afledt drift skal retur til råderummet, så det kan indgå i nye prioriteringer. Det kan dels indgå i den halvårlige økonomiopfølgning i efteråret, hvor det eventuelt modregnes udmøntningen, og dels løbende tilgå kassen i politiske sager. Der er overordnet set fire områder indenfor afledt drift: 5.1 P-pladser Alle fremtidige beslutninger, som involverer oprettelse, nedlæggelse eller salg af parkeringspladser, skal indeholde og anvise en varig finansiering af de nye eller tabte parkeringsindtægter eller - udgifter. 5.2 Veje, broer, parker Ligeledes skal fremtidige beslutninger om større vej- og broprojekter indeholde beslutning om og finansiering af de fremtidige afledte driftsudgifter og vedligeholdelse. Herved sikres, at beslutningen om udformningen af anlægget sker samtidigt med og under hensyn til den afledte drift. Til de løbende anlægsrammer udløses der afledt drift til mindre trafikprojekter og etablering af kvarterparker ud fra størrelsen på de løbende anlægsrammer. Der afsættes som udgangspunkt hvert år 4 procent af størrelsen på de løbende anlægsrammer til afledt drift på disse rammer. Beløbet afsættes i sidste overslagsår i rammeudmeldingen. Side 9

10 5.3 Nye bygninger Beslutninger om opførsel af nye bygninger eller tilbygninger skal indeholde budget og finansiering af de afledte driftsudgifter. Herved sikres det også, at beslutningerne tages samtidigt, og dermed kan de bygge på en helhedsvurdering af byggeomkostninger og minimering af de fremtidige forbrugs- og vedligeholdelsesudgifter. Mindre til- og ombygninger udløser ikke afledt drift, men skal løses indenfor de eksisterende budgetter. Ligeledes udmøntes der ikke ny afledt drift, hvis eksisterende bygninger blot anvendes til nye formål. 5.4 Salg af udlejningsejendomme og grunde Salg af udlejningsejendomme, grunde og øvrige kommunale ejendomme skal indeholde anvisning af finansiering af den afledte drift. Dette gælder både tabte lejeindtægter samt sparet vedligehold, rengøring og forbrug mv. Herved sikres, at beslutningen om indtægter i form af salg følges ad med beslutningen og finansiering af de tabte indtægter i form af tabte lejeindtægter. Der afsættes årligt afledt drift til finansiering af tabte lejeindtægter ved salg på det konjunkturfølsomme anlægsområde. Der afsættes som udgangspunkt hvert år 4 procent af størrelsen på salgsbudgettet til afledt drift af salget. Beløbet afsættes i sidste overslagsår i rammeudmeldingen. Ved det nuværende salgsbudget svarer 4 procent af salgsrammen til 0,4 mio. kr. Ved ændringer i forventningen til salgsbudgetterne reguleres ligeledes det afsatte beløb til afledt drift. Når porteføljen er afhændet, vil der ikke længere være behov for ny afledt drift til salg på det konjunkturfølsomme anlægsområde. 6.0 Strategi for de konjunkturfølsomme anlægsområder De konjunkturfølsomme anlægsområder som løftestang for byens transformation Som et vigtigt element i at Odense kan nå sit mål om at udvikle sig til en dansk storby, satses der kraftigt på at fortætte den eksisterende by, især i de centrale byområder. Fortætningen og omdannelsen af den eksisterende by vil især finde sted langs og omkring det kommende letbaneforløb og i de centralt beliggende udtjente erhvervs- og serviceområder, som ikke mere kan eller skal tjene sine oprindelige formål. Vi vil anvende byfortætningen og byomdannelsen til at skabe et bæredygtigt storbymiljø baseret på stor tilgængelighed, tæthed og en bevaring af byens unikke kulturhistoriske værdier. Det er også et mål at udvikle blandede bymiljøer, hvor oplevelser, livskvalitet og intensitet (kritisk masse) i den tætte by indgår som de vigtigste elementer. Endelig og ikke mindst vigtigt er det, at byfortætningen og transformationen af vores by indgår som en af de vigtige parametre i Odenses vækstdagsorden, hvor det gælder om at skabe øgede investeringer og indtægter og dermed en vækst i antallet af virksomheder og arbejdspladser. Strategien for de konjunkturfølsomme anlægsområder indeholder to underområder: Jordforsyningsområdet og udlejningsejendommene. Både sammen og hver for sig indgår de som centrale medspillere i transformationen af Odense. I byudviklingsperspektivet er jordforsyningsområdet interessant, da dette er et af Odense Kommunes vigtigste generelle styringshåndtag for den overordnede byudvikling indenfor rammerne af kommuneplanen. På jordforsyningsområdet udstikkes der rammer for byens fysiske udvikling, der gør det muligt at styre og påvirke byens transformation. Side 10

11 Ligeledes er udlejningsejendommene et styringshåndtag, da vi igennem udviklingen og administrationen af ejendomsporteføljen skaber udviklingsperspektiver for både byens lokalområder og kommunen som helhed. 6.1 Overordnede strategiske pejlemærker Vedrørende jordforsyningsområdet: 1. Økonomiudvalget udstikker de strategiske rammer for jordforsyningsområdet En gang årligt i juni måned behandler og reviderer Økonomiudvalget de strategiske rammer på baggrund af By- og Kulturudvalgets budgetbidrag. 2. By- og Kulturudvalget styrer jordforsyningsområdet efter lagerbeholdningen Der skal kontinuerligt være en differentieret pulje af grunde til salg, så Odense Kommune kan tilbyde tilflyttere et bredt udvalg af bosætningsmuligheder. 3. Vi giver os selv mulighed for at hjælpe byfortætningen på vej Indenfor de givne budgetrammer gives der mulighed for opkøb og efterfølgende byggemodning og salg af bynære grunde med udviklingsperspektiv. 4. Vi påvirker byudviklingen ved hjælp af almene boliger Gennem styring og rammesætning af det kommunale grundkapitalindskud kan vi give strategisk retning til udviklingen på det almene boligområde. Vedrørende udlejningsejendommene: 5. Vi sælger 1- og 2-familiesejendommene i samme takt som nu Ved den nuværende salgstakt på 10 ejendomme om året er beholdningen udtømt ca Udviklingsejendommene skal ses i helhedsperspektiv Ved salg af udviklingsejendommene skal der tages højde for den samlede samfundsøkonomiske gevinst (f.eks. flere lokale arbejdspladser) ikke kun den umiddelbare indtægt, et salg kan generere. 7. Der lægges ikke umiddelbart op til salg af udlejningsejendommene Der pågår dog hele tiden en vurdering af rentabiliteten af porteføljen af udlejningsejendomme. Hvis en given ejendom ikke er rentabel, afhændes den. 6.2 Jordforsyningsområdets centrale placering I disse år skal Odense gennemgå en forvandling fra stor dansk by til dansk storby, og jordforsyningsområdet er en central medspiller heri. I den forbindelse er det vigtigt, at jordforsyningsstrategien er i tæt overensstemmelse med de overordnede strategier for byens udvikling, herunder samspillet mellem ønsket om øget bosætning og udbuddet af forskellige boligtyper i byen og forstæderne. Jordforsyningsområdets centrale placering i Odenses forvandling fordrer, at den politiske ledelse er i tæt berøring med de strategiske spørgsmål, det giver anledning til. Det er derfor vigtigt, at de vigtigste strategiske emner tages op politisk, og at der tilrettelægges en proces, hvor disse emner kan behandles løbende. Jordforsyningsområdet beskæftiger sig med opkøb af råjord og byggemodning og salg af grunde. Der er tre typer jord: Almindelige parcelhusgrunde, storparceller til byggeri af rækkehuse og etageejendomme samt erhvervsarealer. Side 11

12 6.3 Aktører på jordforsyningsområdet Det vil være en væsentlig del af strategien for jordforsyningsområdet, at der er klarhed om, hvilke aktører, der er en del af processen, og at der ligeledes er klarhed om kompetencefordelingen. Nedenfor gennemgås de væsentligste kompetencer og opgaver, der er gældende for Økonomiudvalget og By- og Kulturudvalget på jordforsyningsområdet: Aktør: Opgaver: Produkter: ØKU/ Overordnet: ØKU/BMF er rammesættende - Rammeudmeldingen BMF Har kompetencen til at fastsætte strategiske mål for jordforsyningsområdet, både gennem den almindelige budgetproces og i forhold til sager med strategisk påvirkning, der kommer frem i løbet af året. - ØKU s budgetforslag Udmelder fireårigt indtægts- og udgiftsbudget til BKU/ BKF BKU på jordforsyningsområdet. Overordnet: BKU/BKF er udførende Har kompetencen til at lede det daglige arbejde på jordforsyningsområdet indenfor de rammer, der er udstukket af ØKU. Udarbejder opfølgninger til BKU og ØKU. Køber jord ind, byggemodner og sælger byggegrunde. Styrer efter lagerbeholdningen. Sørger for, at udbuddet af byggegrunde er differentieret ift. beliggenhed. Sørger for, at planen for boligudbygning og jordforsyning stemmer overens med de langsigtede strategier for byens udvikling (herunder byfortætningen og den overordnede kommuneplan og planstrategi) Har initiativforpligtelsen. Melder til ØKU, hvis der i løbet af året fremkommer sager, der har strategisk påvirkning af jordforsyningsområdet. - Produktionsplan - BKU s særlige budgetbidrag på jordforsyningsområdet - Regnskab - Anlægsopfølgninger 6.4 Grundlæggende principper på jordforsyningsområdet Budgettildelingen er fireårig I budgettet for år 1 udmeldes budgettet på de konjunkturfølsomme anlægsområder for både år 1 og overslagsårene 2, 3 og 4. I forbindelse med budgetvedtagelsen udmelder ØKU budget til BKU, og budgettet flyttes. BKF/BKU styrer efter lagerbeholdningen Odense Kommunes lagerbeholdning af råjord og salgbare grunde er et udtryk for et forsøg på at få to modsatrettede mål til at mødes: På den ene side er det i bosætnings- og tiltrækningsøjemed et mål at have et så bredt og differentieret udvalg af grunde som muligt på lager både i forhold til størrelse, beliggenhed og anvendelsesmuligheder. På den anden side er det i finansielle Side 12

13 sammenhænge et mål at have så få midler som muligt bundet i lagerbeholdningen af råjord og salgbare grunde. Nedenstående tabel repræsenterer By- og Kulturforvaltningens bedste bud på en lagerbeholdning, fordelt på type, der udgør et kompromis mellem de to ovennævnte mål: Område: Type: Lagerbeholdning: Parcelhusgrunde Salgbart 100 grunde Råjord 200 grunde Storparceller Salgbart 200 boliger Råjord 300 boliger Erhvervsarealer Salgbart 100 hektar Råjord 150 hektar I praksis vil styringen efter lagerbeholdning foregå ved, at By- og Kulturforvaltningen så vidt muligt kontinuerligt holder beholdningen af eksempelvis parcelhusgrunde på 100 styk. Hvis By- og Kulturforvaltningen over et år forventer at sælge 60 parcelhusgrunde, vil der sideløbende foregå en proces, hvor et tilsvarende antal grunde bliver gjort klar til salg via byggemodning og udvikling af lokalplaner. Efter behov vil der ligeledes blive indkøbt råjord, der senere kan byggemodnes, om end indkøbet af råjord som udgangspunkt foregår i større klumper end byggemodningen af råjorden, hvorfor der kan ventes lidt større udsving på lagerbeholdningen af råjord. Styringsprincippet er imidlertid det samme for både salgbare grunde og råjord. 6.5 Beskrivelse af årshjulet for jordforsyningsområdet Årshjulet starter ved budgetvedtagelsen i år 0, hvor der bliver meldt budget ud for jordforsyningsområdet år 1 og overslagsårene 2, 3 og 4. Ved samme lejlighed flyttes budgettet for år 1 til By- og Kulturudvalget. I starten af år 1 vedtager Økonomiudvalget rammeudmeldingen, hvor der bestilles budgetbidrag fra udvalgene, herunder By- og Kulturudvalget, der bliver bedt om at udarbejde et særligt budgetbidrag omhandlende jordforsyningsområdet. I foråret år 1 arbejder By- og Kulturudvalget med budgetbidraget. Der planlægges boligudbygning og udarbejdes produktionsplan, hvor By- og Kulturudvalget har ansvaret for at sikre overensstemmelse til Odense Kommunes overordnede strategier og plangrundlag, deriblandt især principperne bag byfortætningen. De erfaringer, der indtil sommeren år 1 er gjort omkring forventet resultat og efterspørgselssituationen, og det planlægningsgrundlag, der er givet i produktionsplanen, tager Byog Kulturudvalget med i et særskilt budgetbidrag på jordforsyningsområdet. I dette afsnit revurderes budgettet for år 2, 3 og 4, og der gives et bud på, hvordan budgettet for år 5 kan se ud. Økonomiudvalget behandler herefter By- og Kulturudvalgets budgetbidrag på jordforsyningsområdet i juni måned, med særlig fokus på de strategiske overvejelser jordforsyningsområdet og den generelle byudviklingsproces giver anledning til. Ved budgetvedtagelsen i efteråret år 1 bliver der meldt budget ud for jordforsyningsområdet i år 2 og overslagsårene 3, 4 og 5. Ved samme lejlighed flyttes budgettet for år 2 til By- og Kulturudvalget. Side 13

14 6.6 Illustration af årshjulet for jordforsyningsområdet 6.7 Byfortætning og jordforsyningsområdet Odense Kommune har mulighed for at hjælpe byfortætningen på vej. Hvis der opstår mulighed for at opkøbe et ledigt areal i bynære områder (eksempelvis en forladt industrigrund med tilhørende bebyggelse), giver jordforsyningsstrategien mulighed for dette indenfor rammerne af de eksisterende budgetter til indkøb af råjord og byggemodning. Herefter vil Odense Kommune skulle forestå nedrivning af eventuelle eksisterende bygninger og derpå byggemodne grunden til et tilsvarende niveau, som hvis der var tale om bar mark, dvs. gennem anlæg af tilkørselsveje, forsyningsledninger osv. Grunden vil derefter stykvis eller i sin helhed kunne købes af private, der derefter påbegynder nybyggeri. I princippet på samme måde, som hvis det var bar mark i udkanten af byen. Det er dog værd at bemærke i denne sammenhæng, at efterspørgslen efter hhv. bynære boliger og nybyggede boliger på bar mark ikke er 1-til-1. Med dette menes, at segmentet, der efterspørger større parcelhuse i udkanten af byen, ikke er det samme segment, der efterspørger de ofte mindre og tætliggende boliger, der kan bygges i bymidten. Det politiske aspekt af dette er, at vi gennem denne handlemulighed vil erklære os parate til at påtage os en risiko, som private investorer af forskellige årsager endnu ikke har vist sig parate til at påtage sig. Vi tager styringen og sikrer gennemførsel af projekter uafhængigt af konjunkturerne på boligmarkedet. Dette gøres ud fra en politisk betragtning om, at den overordnede byudvikling/fortætning er så vigtigt et strategisk pejlemærke, at vi er villige til at prioritere likvide midler til formålet. Disse strategiske overvejelser om byfortætning kontra nybyggeri i udkanten af byen vil derfor være en del af Økonomiudvalgets behandling af By- og Kulturudvalgets budgetbidrag. Side 14

15 6.8 Byudvikling ved hjælp af almene boliger En stor del af boligmassen i Odense Kommune udgøres af almene boliger, og dette er med til at sikre en varieret beboersammensætning på tværs af kommunens lokalområder. Sideløbende med den generelle byfortætning og udviklingen i forstæderne skal der arbejdes med de almene boligers del af byens transformation. Der eksisterer en styringsmulighed i form af den kommunale grundkapital, der ydes til byggeri af almene boliger. Gennem denne kan Odense bidrage med strategisk retning til udvikling af den almene boligsektor. De almene boligers rolle i byens transformation og grundkapitalindskuddets rolle heri behandles derfor strategisk i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af By- og Kulturudvalgets budgetbidrag. Kommuneplanen udpeger desuden områder til fremtidig udbygning af den almene boligmasse. 6.9 Udlejningsejendommene 1- og 2-familiesejendommene I starten af 1980 erne blev det politisk besluttet, at 1- og 2-familiesejendomme skulle sælges i takt med, at de blev opsagt og fraflyttet. Beslutningen om salg blev truffet, da man ikke mente, at ejendommene kunne opfylde boligsociale formål. Der lægges op til, at denne salgstakt fortsætter, så beholdningen af 1- og 2-familieshuse er udtømt cirka ved udgangen af Udviklingsejendommene Aktuelt har kommunen ikke større udviklingsejendomme til salg, idet alle ejendomme er i brug til kommunale formål. Dette skal ses i lyset af, at kommunen i de seneste år har solgt flere større ejendomme, eksempelvis Rugårdsvej 60, Klosterbakken 12 og Klosterbakken Der arbejdes løbende med optimering af brugen af de kommunalt ejede lokaliteter/ejendomme i regi af Vores Bygninger og ejendomme frasælges på baggrund af konkret beslutning, når/hvis der ikke længere er behov for disse til løsning af de kommunale kerneopgaver. Det er stadig et princip, at alle kommunens ejendomme i udgangspunktet er til salg til markedspris, hvis der modtages et bud, der samlet set kommunal- og samfundsøkonomisk er attraktivt og vurderes at understøtte den samlede byomdannelse og dermed bidrage med nye borgere og arbejdspladser, under forudsætning af, at den kommunale kerneopgave, som hidtil er løst i ejendommen, tilfredsstillende kan løses et alternativt sted. Udlejningsejendommene Odense Kommune ejer pr. juni 2018 ca. 140 lejemål, der kan benyttes til kommunal boliganvisning. Disse bliver som udgangspunkt brugt til anvisning af bolig til personer og familier, der ikke er i stand til selv at løse deres boligproblem på en rimelig måde. Desuden har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen opnået betydelig succes med Housing First-projektet, der ligeledes trækker på porteføljen af udlejningsejendomme. Side 15

16 Det er nødvendigvis ikke hele porteføljen af kommunale boliglejemål, som anvendes kontinuerligt til boligsocialt formål, idet der udlejes til private i det omfang, at der ikke boligsocialt er behov for boligerne på det tidspunkt, hvor de bliver ledige. Der foregår således også regulær udlejningsvirksomhed til borgere, der ikke har behov for hjælp til at finde bolig på egen hånd. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vurderer, at det aktuelle antal boliger modsvarer det samlede behov for boliger til den boligsociale indsats. Der lægges som udgangspunkt op til, at Odense Kommune ikke for nuværende afhænder hele eller dele af porteføljen af udlejningsejendomme, idet behovet for boligsociale boliger følges tæt. Der pågår dog kontinuerligt en vurdering af rentabiliteten af ejendommene, hvor der ses på ejendommenes renoverings- og investeringsbehov i forhold til markedets efterspørgsel efter denne boligtype Strategisk byudvikling Med de konjunkturfølsomme anlægsområder kan vi som kommune påvirke byens transformation og strategisk bruge disse værktøjer til dispositioner, der understøtter den retning vi gerne vil med Odense. Det er derfor, vi har en økonomisk strategi, der samler værktøjerne og sætter rammerne for området. Og det er derfor, at der hvert år skal være en strategisk drøftelse af de konjunkturfølsomme anlægsområder i Økonomiudvalget, med udgangspunkt i By- og Kulturudvalgets budgetbidrag, så der kontinuerligt er mulighed for at justere retningen og sætte nye pejlemærker for dette vigtige område. 7.0 Budgetmodeller for de konjunkturfølsomme driftsområder under Beskæftigelses- og Socialudvalget Skiftende konjunkturer og den samtidige påvirkning af antallet af ledige borgere giver konstante styringsudfordringer. Hertil kommer kontinuerlige reformer på området for forsørgelses- og sikringsydelser, der med et kortere eller længere perspektiv aktivt forsøger at give ny retning ud fra samfundsmæssige hensyn. Det er i denne virkelighed, at kommunen skal løfte sin opgave på området for forsørgelses- og sikringsydelser. For at give det bedst mulige grundlag for at opnå målsætningen om færrest mulige borgere på offentlig forsørgelse er der behov for en fleksibel styring, der dels tager hensyn til de beskæftigelsespolitiske målsætninger, dels de økonomiske rammer, som er af mere teknisk karakter. På den ene side fastlægges de beskæftigelsespolitiske målsætninger i Beskæftigelses- og Socialudvalget. Disse omsættes efterfølgende til skøn for antallet af ledige, aktiveringsindsatser, ydelser og i sidste ende et budget for hvert område, fx opdelt på førtidspension, kontanthjælp, forsikrede ledige eller aktivering. Det er muligt for kommunen at opnå refusioner af varierende størrelse, både på aktiveringsudgifterne og udgifterne til forsørgelse af de ledige borgere. På den anden side er indtægtssiden, som bl.a. skal finansiere udgifterne til de ledige borgere. Indtægtssiden er 2-delt: 1. Forsikrede ledige finansieres af et beskæftigelsestilskud, som udmeldes til hver kommune for hvert budgetår. I august i budgetåret sker en midtvejsregulering, og i august året efter Side 16

17 budgetåret foretages den endelige efterregulering. Reguleringerne sker ud fra en række kriterier, bl.a. ledighedsudviklingen i de enkelte kommuner. 2. På overførselsområdet, som dækker bl.a. førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp mv., fastsættes udgifterne på landsplan hvert år med Økonomiaftalen. KL udarbejder i den forbindelse et skøn for kommunernes samlede udgifter og et kommunespecifikt skøn på udvalgte områder. Det kan forekomme, at der sker en midtvejsregulering i budgetåret, men der foretages ikke en decideret efterregulering. Der er dermed lagt et statsligt niveau, hvilket KL, på baggrund heraf, udmelder et skøn for kommunens økonomiske ramme for området for forsørgelses- og sikringsydelser. For at opnå den mest optimale styring skal der lokalt arbejdes ud fra retvisende budgetter, der afspejler de ambitiøse målsætninger, der er for hvert område, og som muliggør god styring og opfølgning. Samtidig skal der tages højde for de indtægter, kommunen er skønnet at have på området. Det er derfor valgt, at området reguleres med en budgetmodel, der grundlæggende tager udgangspunkt i de statslige skøn for kommunens udgifter. Herfra trækkes Beskæftigelses- og Socialforvaltningens udgiftsskøn. Forskellen, hvad enten den er positiv eller negativ, tilgår en reservationspulje under Økonomiudvalget. Reservationspuljen kan reguleres løbende. I udgangspunktet reguleres puljen, når Økonomiaftalen er indgået for det nye budgetår, samt endvidere reguleres puljen som følge af en eventuel midtvejsregulering for budgetåret. Endelig reguleres puljen ved regnskabet og ved efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet. Reservationspuljen kan ligeledes reguleres ved reformer på områderne eller ved andre større ændringer, som påvirker området for forsørgelsesog sikringsydelser. Det betyder, at reservationspuljen er endelig i august året efter budgetåret. Et merforbrug finansieres af kassen, mens et mindreforbrug indgår i det kommende års budget til politisk prioritering. Side 17

18 I overslagsårene følger kommunens udgiftsskøn de på landsplan fastlagte udgiftsskøn i Økonomiaftalen, lig budgettering af medfinansiering på sundhedsområdet. Side 18