ØKONOMISK STRATEGI FOR ODENSE KOMMUNE

Transkript

1 ØKONOMISK STRATEGI FOR ODENSE KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse: 0.0 Økonomisk strategi for Odense Kommune Elementer i den økonomiske strategi Odense Kommunes finansielle måltal Finansiel styring Likviditet Gældspleje Leasing De konjunkturfølsomme anlægsområder som løftestang for byens transformation Overordnede strategiske pejlemærker Jordforsyningsområdets centrale placering Aktører på jordforsyningsområdet Grundlæggende principper på jordforsyningsområdet Beskrivelse af årshjulet for jordforsyningsområdet Byfortætning og jordforsyningsområdet Byudvikling i de indre og ydre forstæder Byudvikling ved hjælp af almene boliger Udlejningsejendommene Budgetmodeller for de konjunkturfølsomme områder under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Vedtaget af byrådet den 8. oktober 2014 Justeret af byrådet den 6. april 2016 og 17. maj 2017 (etisk investeringsprofil) Side 2

3 0.0 Økonomisk strategi for Odense Kommune Odense Kommune skal både nu og i fremtiden levere velfærdsløsninger, der lever op til borgerens krav om kvalitet. Vi skal videreudvikle vores kerneydelser i en omverden, der er under konstant forandring, og hvor konjunktursituationen kraftigt kan ændre vilkårene for de økonomiske handlemuligheder. Dette er de seneste ti års økonomiske udvikling et klart eksempel på. For Odense Kommune er der som følge heraf konstant strategisk fokus på den helt overordnede økonomistyring, så vi gennem ansvarlig og fremadskuende styring af den samlede økonomi kan skabe finansiering til velfærdsløsningerne på kort sigt og sikre økonomisk råderum til fremtidig udvikling på langt sigt. Derfor har Økonomiudvalget godkendt, at der blev udarbejdet en samlet økonomisk strategi for Odense Kommune, der udover den hidtidige finansielle strategi skulle indeholde elementer, der fastlægger rammerne for styringen af de konjunkturfølsomme områder, således at disse kunne blive genstand for opmærksomhed på øverste strategiske niveau. Med virkning fra budget 2015 ændres reglerne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner, hvorefter det er obligatorisk for kommunerne i bemærkningerne til budgettet at udarbejde langsigtede økonomiske målsætninger. Målsætningerne skal omfatte både budgetåret og budgetoverslagsårene. Odense Kommune har i mange år arbejdet med langsigtede økonomiske målsætninger for udvalgte nøgletal i kommunens budget, og ved gengivelse af de finansielle måltal i budgettet vil Odense Kommune opfylde kravene om udarbejdelse af langsigtede økonomiske målsætninger. 0.1 Elementer i den økonomiske strategi Den økonomiske strategi indeholder både kort- og langsigtede målsætninger og styringsmodeller med konsekvenser for den samlede kommunale økonomi. Den økonomiske strategi for Odense Kommune indeholder fire delelementer: 1. Odense Kommunes finansielle måltal 2. Retningslinjer for den finansielle styring 3. Strategi for de konjunkturfølsomme anlægsområder 4. Budgetmodeller for de konjunkturfølsomme områder under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Der er dermed to grupper elementer i den økonomiske strategi: De finansielle elementer (1 og 2) og de konjunkturfølsomme elementer (3 og 4). De finansielle elementer udgøres af den tidligere finansielle strategi, der fremadrettet erstattes af den samlede økonomiske strategi. Det vil fortsat være et meget vigtigt delelement, da det udgør selve fundamentet for både den årlige budgetlægning og den daglige økonomistyring. De eksisterende målsætninger, rammer og principper, der tidligere udgjorde den finansielle strategi, vil fortsætte - dog med mindre opdateringer, bl.a. på leasingområdet. De økonomiske målsætninger vil som tidligere blive indarbejdet i det årlige budget og vil fortsat være et meget vigtigt pejlemærke for udarbejdelsen af et solidt og fremadskuende kommunalt budget. De konjunkturfølsomme elementer medtages i den økonomiske strategi, da der her er tale om områder, hvor udefrakommende faktorer, som Odense Kommune ikke kan påvirke, spiller en Side 3

4 meget stor rolle i budgetlægningen og økonomistyringen. Dette medvirker til at øge usikkerheden, og det er derfor en grundtanke bag den økonomiske strategi, at disse områder i højere grad skal knyttes til Økonomiudvalget, så der kan være opmærksomhed på områderne fra øverste strategiske niveau, ligesom Økonomiudvalget herigennem får mulighed for at træffe modforanstaltninger. 1.0 Odense Kommunes finansielle måltal Odense Kommunes økonomiske handlefrihed vurderes ud fra nøgletal, der giver en pejling på den økonomiske situation inklusiv den forventede udvikling i overslagsårene. Formålet er bl.a. at vise væsentlige økonomiske nøgletal, der, ved opfyldelse af målsætning/resultatkrav, kan være med til at sikre råderum til økonomisk handlefrihed. Økonomiske nøgletal økonomisk handlefrihed Resultat af ordinær drift Skattefinansieret resultat ekskl. plejeboliger Skattefinansieret gæld Kassebeholdning Gennemsnitlig kassebeholdning Målsætning/resultatkrav Skal i gennemsnit give et årligt overskud på kr. Skal i gennemsnit give overskud i budgetåret samt i overslagsårene. Skal nedbringes/være faldende, så udgiften til renter og afdrag kan reduceres. Skal være på minimum kr. pr i budgetåret. Skal være på mindst kr.*) *) Måltal om kassebeholdning ultimo budgetåret på min. 150 mio. kr. sikrer som udgangspunkt altid, at måltal for gennemsnitlig kassebeholdning på min. 350 mio. kr. er opfyldt. 2.0 Finansiel styring Dispositioner omkring likviditet, gæld og leasing har stor økonomisk betydning for den samlede kommunale økonomi, hvorfor retningslinjer for finansiel styring er en vigtig del af kommunens samlede økonomistyring. Formålet med retningslinjerne er at: samle og samordne gældende politikker for kommunens finanser, klargøre, hvem der har kompetence indenfor de enkelte områder, klargøre målsætninger, rammer og principper for likviditetsanbringelser, lånoptagelse, omlægning af lån samt brug af finansielle instrumenter, leasing mv. I forbindelse med budgetvedtagelsen og ved regnskabsaflæggelsen foretages en afrapportering for de likvide aktiver og låneporteføljen. 2.1 Likviditet Formålet med målsætninger/resultatkrav omkring likviditet i den finansielle strategi er at: klargøre kompetence, rammer og principper for likviditetsanbringelser være i stand til at overholde betalingsforpligtelser overholde kassekreditreglen (dvs. kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 365 dage ikke må være negativ) kunne forklare afvigelser i likviditetsstyringen Side 4

5 Målsætning/resultatkrav for likviditet Forrentning af kapitalplejeaftaler Trækningsret på kommunens hovedkonto Forrentning af indestående på anfordring Debet- og kreditrente skal være ens Aftaleindskud Modpartsrisiko Borgmesterforvaltningen bemyndiges til at justere risikoprofil indenfor rammerne af den finansielle strategi på kapitalplejeaftaler. Ændring af risikoprofil må ikke overstige følgende: Etisk investeringsprofil Merafkast på 1,25 %-point ift. indskudsbevisrenten set over en treårig periode Mulighed for at trække op til kr. Det tilstræbes, at forrentningen er højere end hvad det er muligt at placere likviditet til på aftaleindlån Det tilstræbes, at der ikke er rentemarginal mellem ind- og udlånsrente i negativt favør for Odense Kommune I det omfang, det er muligt at opnå en bedre forrentning af bankindeståendet ved at indgå aftaleindskud, udnyttes denne mulighed i de perioder, hvor der er kortvarig overskudslikviditet. Aftaleindskud kan alene foretages blandt de 5 største og bedst ratede pengeinstitutter i Danmark. Forinden indgåelse af aftaler med pengeinstitutter o.l. foretages modpartsrisikovurdering. Den tekniske varighed (risikomålet) på den enkelte kapitalplejeaftale må ikke overstige 5 Obligationsandelen af danske stats- og realkreditobligationer (eller kontanter) skal udgøre mindst 75 % af den samlede investering i kapitalplejeaftalerne. Heraf 2. lags realkreditobligationer og Junior Covered Bonds dog kun op til 15 % af den samlede investering i kapitalplejeaftalerne. Der må gennem investeringsforening investeres op til 10 % i high yield obligationer (danske og udenlandske erhvervsobligationer samt udenlandske statsobligationer ekskl. statsobligationer fra udviklingslande) Der må investeres op til 15 % i aktier (danske og udenlandske) købt i udbyttegivende investeringsforeninger Der må gennem investeringsforening investeres op til 15 % i investment grade obligationer (danske og udenlandske erhvervsobligationer samt udenlandske statsobligationer ekskl. statsobligationer fra udviklingslande med bedre kreditvurdering end high yield obligationer) Sammensætning af porteføljen sker under hensyn til investeringens tidshorisont og indenfor lovgivningens rammer. Borgmesterforvaltningen fastsætter andel af overskydende likviditet på henholdsvis anfordringskonti og i kapitalplejeordninger. Der investeres ikke i værdipapirer udstedt af selskaber, der overtræder eller medvirker til overtrædelse af folkeretten samt normer for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, antikorruption. Der investeres endvidere ikke i selskaber, der er involveret i produktion af tobak, atomvåben eller Side 5

6 Ved forrentning af mellemværende med forsyningsvirksomhed, institutioner m.v. benyttes rentesats for indskudsbevisrenten pr. 30/6 i året for mellemværendet (den interne rente). Proceduren er også gældende ved budgetlægningen. Budgetrenten på likvider samt på kapitalplejeordninger fastsættes i forbindelse med budgetvedtagelsen våben, der er forbudt i henhold til internationale konventioner. Der anlægges en grøn investeringsprofil i forbindelse med investeringerne, som understøtter omstilling fra brug af fossile brændsler til bæredygtige energikilder, hvilket udelukker investering i selskaber, der udfører eftersøgning, udvinding, produktion og distribution af fossile brændstoffer (termisk kul, olie og gas). Ligeledes udelukkes selskaber, hvor mere end halvdelen af indtægterne stammer fra levering af udstyr og services til selskaber involveret i fossilebrændstoffer og endvidere forsyningsselskaber, hvor mere end halvdelen af produktionen er baseret på fossile brændstoffer. Fravalget gælder ikke selskaber, der vurderes at have vilje og reel mulighed for at ændre deres forretningsmodel væk fra fossile brændstoffer. Den interne forrentning svarer indskudsbevisrenten pr. 30/6 Til budgetlægning anvendes indskudsbevisrenten pr. 30/6 i budgetlægningsåret ved forretning af mellemværender med forsyningsvirksomhed samt institutioner. Der tages udgangspunkt i det aktuelle renteniveau 2.2 Gældspleje Formålet med resultatkravene er at: kunne sammensætte gæld således, at der sikres mindst mulig udgift til gæld se gældspleje i sammenhæng med placering af overskydende likviditet (kapitalforvaltning) have mulighed for at kunne over-/undervægte gæld med fast/variabel rente afhængig af forventninger til renteniveauet have mulighed for at kunne over-/undervægte gældsandel i fremmed valuta afhængig af forventninger til valutakursudvikling og udenlandsk renteniveau Målsætning/resultatkrav for gældpleje Rentestrategi: Min. 25 % af skattefinansieret gæld skal have høj budgetsikkerhed (renten er fast i minimum 5 år af lånets løbetid) For 0 50 % af den skattefinansierede gæld fastsættes den bundne renteperiode i intervallet 0-25 år (ingen til meget høj budgetsikkerhed) Min 25 % af skattefinansieret gæld skal have lav/ingen budgetsikkerhed (renten er variabel - op til 1 år) Valutastrategi: Ved indgåelse af nye låneaftaler efter den 1. januar 2012 skal lånets sluteksponering være i danske kroner eller euro. Side 6

7 I forbindelse med vedtagelse af årsbudget og tillægsbevillinger tager Byrådet stilling til årets finansiering, herunder lånoptagelse. Budgetrenten på nye lån fastsættes i forbindelse med budgetvedtagelsen. Låneporteføljen må omlægges ved hjælp af simple rente- og /eller valutaswap-aftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i den forbindelse anvendes terminsforretninger. Der indhentes tilbud i forbindelse med ny låntagning, så længe det er et lovkrav Nye lån optages med en løbetid på 25 år Borgmesterforvaltningen bemyndiges til at indgå aftaler, der kan optimere Odense Kommunes samlede finansielle situation under hensyn til de fastlagte rammer Borgmesterforvaltningen bemyndiges til at outsource gældspleje Borgmesterforvaltningen disponerer i henhold til fuldmagtsbemyndigelse Skematisk kan rente- og valutastrategi vises jf. nedenstående tabel. Gæld Minimum Maksimum Bemærkninger Fastrentelån 25 % 75 % 25 % fra 5-25 år og 50 % fra 1-25 år Variabel rente 25 % 75 % Fra dag-til-dag og indtil 1 år Valuta: 0 % 100 % I DKK og EUR. Finansielle instrumenter (renter og valuta) 0 % 100 % Simple rente- og/eller valutaswapaftaler og terminsforretninger. 2.3 Leasing Formålet med leasing er bl.a. at: skabe rammer for en fleksibel finansieringsløsning, der kan tilpasses et stramt budget. undgå øjeblikkeligt likviditetstræk af anskaffelsessum, idet større anskaffelsesudgifter kan fordeles over flere års budgetter og dermed tilpasses aktivernes levetid. Leasing kan være en fordelagtig finansieringsform, hvis en eller flere af nedenstående forhold er tilfældet: Leasingrenten er mindre end kommunens ind/udlånsrente. Der er tale om at løse et midlertidigt behov, hvor udgifter til køb/nyopførelse og senere salg vil være uhensigtsmæssigt store. Leasingselskabet kan anskaffe aktivet billigere end Odense Kommune. I forbindelse med leasing kan der være andre overvejelser end de rent økonomiske, eksempelvis tillægsydelser i form af service, vedligeholdelse samt mulighed for løbende udskiftning. Målsætning/resultatkrav til leasing Leje og leasing af fast ejendom og anlæg Der kan ikke indgås aftaler om leasing af anlæg, herunder aftaler om eksterne lejemål, uden byrådets forudgående godkendelse. Leasing af driftsmateriel og inventar Borgmesterforvaltningen bemyndiges til at fastlægge principper for indgåelse af Side 7

8 Leasingaftaler må ikke indgås for en længere periode end aktivets forventede løbetid. Restgæld på gamle leasingaftaler bør ikke forekomme. leasingkontrakter samt til at forhandle de nærmere vilkår på leasing rammeaftaler. Alle aftaler om leasing indgås i samarbejde med Borgmesterforvaltningen. Som udgangspunkt bør leasingaftaler ikke løbe mere end 4 år. Såfremt det måtte være tilfældet, skal restgælden synliggøres og som udgangspunkt ikke overføres til ny aftale. 3.0 De konjunkturfølsomme anlægsområder som løftestang for byens transformation Som et vigtigt element i at Odense kan nå sit mål om at udvikle sig til en dansk storby, satses der kraftigt på at fortætte den eksisterende by, især i de centrale byområder. Fortætningen og omdannelsen af den eksisterende by vil især finde sted langs og omkring det kommende letbaneforløb og i de centralt beliggende udtjente erhvervs- og serviceområder, som ikke mere kan eller skal tjene sine oprindelige formål. Vi vil anvende byfortætningen og byomdannelsen til at skabe et bæredygtigt storbymiljø baseret på stor tilgængelighed, tæthed og en bevaring af byens unikke kulturhistoriske værdier. Det er også et mål at udvikle blandede bymiljøer, hvor oplevelser, livskvalitet og intensitet (kritisk masse) i den tætte by indgår som de vigtigste elementer. Endelig og ikke mindst vigtigt er det, at byfortætningen og transformationen af vores by indgår som en af de vigtige parametre i Odenses vækstdagsorden, hvor det gælder om at skabe øgede investeringer og indtægter og dermed en vækst i antallet af virksomheder og arbejdspladser. Strategien for de konjunkturfølsomme anlægsområder indeholder to underområder: Jordforsyningsområdet og udlejningsejendommene. Både sammen og hver for sig indgår de som en central medspiller i transformationen af Odense. I byudviklingsperspektivet er jordforsyningsområdet interessant, da dette er et af Odense Kommunes vigtigste generelle styringshåndtag for den overordnede byudvikling indenfor rammerne af kommuneplanen. På jordforsyningsområdet udstikkes der rammer for byens fysiske udvikling, der gør det muligt at styre og påvirke byens transformation. Ligeledes er udlejningsejendommene et styringshåndtag, da vi igennem udviklingen og administrationen af ejendomsporteføljen skaber udviklingsperspektiver for både byens lokalområder og kommunen som helhed. 3.1 Overordnede strategiske pejlemærker Vedrørende jordforsyningsområdet: 1. Økonomiudvalget udstikker de strategiske rammer for jordforsyningsområdet En gang årligt behandler og reviderer Økonomiudvalget de strategiske rammer på baggrund af By- og Kulturudvalgets budgetbidrag. 2. By- og Kulturudvalget styrer jordforsyningsområdet efter lagerbeholdningen Der skal kontinuerligt være en differentieret pulje af grunde til salg, så Odense Kommune kan tilbyde tilflyttere et bredt udvalg af bosætningsmuligheder. Side 8

9 3. Vi giver os selv mulighed for at hjælpe byfortætningen på vej Indenfor de givne budgetrammer gives der mulighed for opkøb og efterfølgende byggemodning og salg af bynære grunde med udviklingsperspektiv. 4. Vi påvirker byudviklingen ved hjælp af almene boliger Gennem styring og rammesætning af det kommunale grundkapitalindskud kan vi give strategisk retning til udviklingen på det almene boligområde. Vedrørende udlejningsejendommene: 5. Vi sælger 1- og 2-familiesejendommene i samme takt som nu Ved den nuværende salgstakt på 20 ejendomme om året er beholdningen udtømt ca Udviklingsejendommene skal ses i helhedsperspektiv Ved salg af udviklingsejendommene skal der tages højde for den samlede samfundsøkonomiske gevinst (f.eks. flere lokale arbejdspladser) ikke kun den umiddelbare indtægt, et salg kan generere. 7. Der lægges ikke umiddelbart op til salg af udlejningsejendommene Der pågår dog hele tiden en vurdering af rentabiliteten af porteføljen af udlejningsejendomme. Hvis en given ejendom ikke er rentabel, afhændes den. 3.2 Jordforsyningsområdets centrale placering I disse år skal Odense gennemgå en forvandling fra stor dansk by til dansk storby, og jordforsyningsområdet er en central medspiller heri. I den forbindelse er det vigtigt, at jordforsyningsstrategien er i tæt overensstemmelse med de overordnede strategier for byens udvikling, herunder samspillet mellem ønsket om øget bosætning og udbuddet af forskellige boligtyper i byen og forstæderne. Jordforsyningsområdets centrale placering i Odenses forvandling fordrer, at den politiske ledelse er i tæt berøring med de strategiske spørgsmål, det giver anledning til. Det er derfor vigtigt, at de vigtigste strategiske emner tages op politisk, og at der tilrettelægges en proces, hvor disse emner kan behandles løbende. Jordforsyningsområdet beskæftiger sig med opkøb af råjord og byggemodning og salg af grunde. Der er tre typer jord: Almindelige parcelhusgrunde, storparceller til byggeri af rækkehuse og etageejendomme samt erhvervsarealer. 3.3 Aktører på jordforsyningsområdet Det vil være en væsentlig del af strategien for jordforsyningsområdet, at der er klarhed om, hvilke aktører, der er en del af processen, og at der ligeledes er klarhed om kompetencefordelingen. Nedenfor gives en oplistning af de væsentligste kompetencer og opgaver, der er gældende for Økonomiudvalget og By- og Kulturudvalget på jordforsyningsområdet: Side 9

10 Aktør: Opgaver: Produkter: ØKU/ Overordnet: ØKU/BMF er rammesættende BMF BKU/ BKF Har kompetencen til at fastsætte strategiske mål for jordforsyningsområdet, både gennem den almindelige budgetproces og i forhold til sager med strategisk påvirkning, der kommer frem i løbet af året. Udmelder fireårigt indtægts- og udgiftsbudget til BKF på jordforsyningsområdet. Overordnet: BKU/BKF er udførende Har kompetencen til at lede det daglige arbejde på jordforsyningsområdet indenfor de rammer, der er udstukket af ØKU. Udarbejder opfølgninger til BKU og ØKU. Køber jord ind, byggemodner og sælger byggegrunde. Styrer efter lagerbeholdningen. Sørger for, at udbuddet af byggegrunde er differentieret ift. beliggenhed. Sørger for, at planen for boligudbygning og jordforsyning stemmer overens med de langsigtede strategier for byens udvikling (herunder byfortætningen og den overordnede kommuneplan og planstrategi) Har initiativforpligtelsen. Melder til ØKU, hvis der i løbet af året fremkommer sager, der har strategisk påvirkning af jordforsyningsområdet. - Rammeudmeldingen - ØKU s budgetforslag - Produktionsplan - BKU s budgetbidrag - Regnskab - Anlægsopfølgninger Side 10

11 3.4 Grundlæggende principper på jordforsyningsområdet Budgettildelingen er fireårig I budgettet for år 1 udmeldes budgettet på de konjunkturfølsomme anlægsområder for både år 1 og overslagsårene 2, 3 og 4. I forbindelse med budgetvedtagelsen udmelder ØKU budget til BKU, og budgettet flyttes. I anlægsopfølgningen pr. 1/6 år 1 kommer BKU med status på forbrug/forventet regnskab for området i år 1. I By- og Kulturforvaltningens almindelige budgetbidrag for år 2 indgår et afsnit, hvor budgettet for jordforsyningsområdet revurderes for år 2, 3 og 4, og der præsenteres bedste bud på budgettet for år 5. Således fortsætter cyklussen. Se i øvrigt beskrivelse af årshjulet nedenfor. BKF/BKU styrer efter lagerbeholdningen Odense Kommunes lagerbeholdning af råjord og salgbare grunde er et udtryk for et forsøg på at få to modsatrettede mål til at mødes: På den ene side er det i bosætnings- og tiltrækningsøjemed et mål at have et så bredt og differentieret udvalg af grunde som muligt på lager både i forhold til størrelse, beliggenhed og anvendelsesmuligheder. På den anden side er det i finansielle sammenhænge et mål at have så få midler som muligt bundet i lagerbeholdningen af råjord og salgbare grunde. Understående tabel repræsenterer By- og Kulturforvaltningens bedste bud på en lagerbeholdning, fordelt på type, der udgør et kompromis mellem de to ovennævnte mål: Område: Type: Lagerbeholdning: Parcelhusgrunde Salgbart 100 grunde Råjord 200 grunde Storparceller Salgbart 200 boliger Råjord 300 boliger Erhvervsarealer Salgbart 100 hektar Råjord 150 hektar I praksis vil styringen efter lagerbeholdning foregå ved, at By- og Kulturforvaltningen så vidt muligt kontinuerligt holder beholdningen af eksempelvis parcelhusgrunde på 100 styk. Hvis By- og Kulturforvaltningen over et år forventer at sælge 60 parcelhusgrunde, vil der sideløbende foregå en proces, hvor et tilsvarende antal grunde bliver gjort klar til salg via byggemodning og udvikling af lokalplaner. Efter behov vil der ligeledes blive indkøbt råjord, der senere kan byggemodnes, om end indkøbet af råjord som udgangspunkt foregår i større klumper end byggemodningen af råjorden, hvorfor der kan ventes lidt større udsving på lagerbeholdningen af råjord. Styringsprincippet er imidlertid det samme for både salgbare grunde og råjord. Side 11

12 3.5 Beskrivelse af årshjulet for jordforsyningsområdet Årshjulet starter ved budgetvedtagelsen i år 0, hvor der bliver meldt budget ud for jordforsyningsområdet år 1 og overslagsårene 2, 3 og 4. Ved samme lejlighed flyttes budgettet for år 1 til By- og Kulturudvalget. Da dette er første gang, der forekommer budgetvedtagelse gældende for jordforsyningsområdet, er processen en anelse anderledes end de processer, der vil foregå i år 1 og fremefter. Ved budgetvedtagelsen i år 0 har budgettet for jordforsyning nemlig ikke gennemgået den samme behandling igennem foråret og sommeren i By- og Kulturudvalget, som når processerne er fuldt indfasede. I stedet baserer budgettet for jordforsyning år 1 sig på den hidtidige proces. I starten af år 1 vedtager Økonomiudvalget rammeudmeldingen, hvor der bestilles budgetbidrag fra udvalgene, herunder By- og Kulturudvalget, der bliver bedt om at udarbejde et afsnit i deres budgetbidrag omhandlende jordforsyningsområdet. I foråret år 1 arbejder By- og Kulturudvalget med budgetbidraget. Der planlægges boligudbygning og udarbejdes produktionsplan, hvor By- og Kulturudvalget har ansvaret for at sikre overensstemmelse til Odense Kommunes overordnede strategier og plangrundlag, deriblandt især principperne bag byfortætningen. De erfaringer, der indtil sommeren år 1 er gjort omkring forventet resultat og efterspørgselssituationen, og det planlægningsgrundlag, der er givet i produktionsplanen, tager Byog Kulturudvalget med i deres budgetbidrag, hvori der indarbejdes et afsnit om jordforsyningsområdet. I dette afsnit revurderes budgettet for år 2, 3 og 4, og der gives et bud på, hvordan budgettet for år 5 kan se ud. Økonomiudvalget behandler herefter By- og Kulturudvalgets budgetbidrag i forbindelse med den almindelige budgetproces, dog gøres der særlig plads til de strategiske overvejelser, jordforsyningsområdet og den generelle byudviklingsproces giver anledning til. Ved budgetvedtagelsen i efteråret år 1 bliver der meldt budget ud for jordforsyningsområdet i år 2 og overslagsårene 3, 4 og 5. Ved samme lejlighed flyttes budgettet for år 2 til By- og Kulturudvalget. Se illustration næste side. Side 12

13 3.6 Årshjulet for jordforsyningsområdet År 0 År 1 ØKU melder budget ud for år 1 og overslagsårene 2, 3 og 4. Budgettet for år 1 flyttes til BKU. BKU planlægger boligudbygnin g osv. og sikrer overensstemm else til overordnede strategier ØKU s budgetforslag ØKU behandler BKU s budgetforslag. Udstikker den strategiske ramme for området. ØKU bestiller budgetbidrag fra udvalgene. BKU s budgetbidrag BKU revurderer budget for år 2, 3 og 4 og giver bud på budget for år 5. Budgetvedtagelse Rammeudmelding Produktionsplan Budgetvedtagelse ØKU melder budget ud for år 2 og overslagsårene 3, 4 og 5. Budgettet for år 2 flyttes til BKU. 3.7 Byfortætning og jordforsyningsområdet Odense Kommune har mulighed for at hjælpe byfortætningen på vej. Hvis der opstår mulighed for at opkøbe et ledigt areal i bynære områder (eksempelvis en forladt industrigrund med tilhørende bebyggelse), giver jordforsyningsstrategien mulighed for dette indenfor rammerne af de eksisterende budgetter til indkøb af råjord og byggemodning. Herefter vil Odense Kommune skulle forestå nedrivning af eventuelle eksisterende bygninger og derpå byggemodne grunden til et tilsvarende niveau, som hvis der var tale om bar mark, dvs. gennem anlæg af tilkørselsveje, forsyningsledninger osv. Grunden vil derefter stykvis eller i sin helhed kunne købes af private, der derefter påbegynder nybyggeri. I princippet på samme måde, som hvis det var bar mark i udkanten af byen. Det er dog værd at bemærke i denne sammenhæng, at efterspørgslen efter hhv. bynære boliger og nybyggede boliger på bar mark ikke er 1-til-1. Med dette menes, at segmentet, der efterspørger større parcelhuse i udkanten af byen, ikke er det samme segment, der efterspørger de ofte mindre og tætliggende boliger, der kan bygges i bymidten. Det politiske aspekt af dette er, at vi gennem denne handlemulighed vil erklære os parate til at påtage os en risiko, som private investorer af forskellige årsager endnu ikke har vist sig parate til at påtage sig. Vi tager styringen og sikrer gennemførsel af projekter uafhængigt af konjunkturerne på boligmarkedet. Side 13

14 Dette gøres ud fra en politisk betragtning om, at den overordnede byudvikling/fortætning er så vigtigt et strategisk pejlemærke, at vi er villige til at prioritere likvide midler til formålet. Disse strategiske overvejelser om byfortætning kontra nybyggeri i udkanten af byen vil derfor være en del af Økonomiudvalgets behandling af By- og Kulturudvalgets budgetbidrag. 3.8 Byudvikling i de indre og ydre forstæder Den demografiske udvikling især i parcelhusområderne vil afstedkomme, at der bliver flere og flere ældre. Det vil på relativt kort sigt betyde, at der udvikles et voksende udbud af eksisterende villaer og parcelhuse i både de indre og ydre forstæder. Det vil sandsynligt videre betyde - også selvom vi gennem bytransformationen, de større byers generelle tiltrækningsevne og vores vækstpolitik vil få en relativ stor befolkningstilvækst - at udbudet af især eksisterende parcelhuse vil blive større end efterspørgslen. Denne tendens vil blive yderligere forstærket af, at antallet af husstande med kun en person sandsynligt vil vokse ret markant. Det vil yderligere pege på, at behovet for helt nye parcelhuse og - grunde vil blive reduceret og at behovet for nye og mindre byboliger med storbypræg vil vokse. I lyset af ønsket om at fastholde unge børnefamilier skal det ligeledes behandles, at denne familietype ud over parcelhuse også udtrykker ønske om familieboliger i den tætte by, hvor der er kort afstand til byen og dens kulturelle tilbud. Dette er en tendens i København, Aarhus og Aalborg, og der skal derfor strategisk tages stilling til, hvordan vi bedst tiltrækker og fastholder unge børnefamilier i Odense med jordforsyningsområdet som løftestang. Disse strategiske dispositioner om forstædernes del af byens transformation og jordforsyningsområdets understøttende rolle heri gøres derfor til genstand for politiske overvejelser i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af By- og Kulturudvalgets budgetbidrag. 3.9 Byudvikling ved hjælp af almene boliger En stor del af boligmassen i Odense Kommune udgøres af almene boliger, og dette er med til at sikre en varieret beboersammensætning på tværs af kommunens lokalområder. Sideløbende med den generelle byfortætning og udviklingen i forstæderne skal der arbejdes med de almene boligers del af byens transformation. Dette gælder specielt for ungdomsboliger. Odense Kommune prognosticerer med en stigning i antallet af studerende over de næste år, og for at kunne fortsætte udviklingen med at gøre Odense til en attraktiv studieby med et rigt ungdomsliv skal der strategisk tages stilling til, hvordan vi sikrer og udbygger denne position. Der eksisterer desuden en styringsmulighed i form af den kommunale grundkapital, der ydes til byggeri af almene boliger. Gennem denne kan Odense bidrage med strategisk retning til udvikling af den almene boligsektor. Side 14

15 Millioner Økonomisk strategi for Odense Kommune De almene boligers rolle i byens transformation og grundkapitalindskuddets rolle heri behandles derfor strategisk i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af By- og Kulturudvalgets budgetbidrag. Den kommende kommuneplan vil indeholde udpege områder til fremtidig udbygning af den almene boligmasse Udlejningsejendommene 1- og 2-familiesejendommene I starten af 1980 erne blev det politisk besluttet, at 1- og 2-familiesejendomme skulle sælges i takt med, at de blev opsagt og fraflyttet. Beslutningen om salg blev truffet, da man ikke mente, at ejendommene kunne opfylde boligsociale formål. Der lægges op til, at denne salgstakt fortsætter, så beholdningen af 1- og 2-familieshuse er udtømt ved udgangen af Se tabel nedenfor: Beholdning ultimo Udviklingsejendommene De større udviklingsejendomme er svære at placere i en bestemt kategori, da de ofte vil have en udviklings- eller projektorienteret karakter. Som eksempler kan nævnes Rugårdsvej 60 eller Klosterbakken Udviklingsejendommene har ofte særlige problemstillinger i forhold til lokalplanens bestemmelser om, hvad man må bruge ejendommen til. Samtidig er der ofte en medfølgende begrænsning af de fysiske muligheder pga. størrelse, beliggenhed osv., hvilket lægger en binding på ejendommens anvendelsesmuligheder. På den måde er der ofte for en potentiel investor en relativt stort usikkerhedsmoment forbundet med udviklingsejendommene, da de enten kan være forbundet med relativt høje salgspriser og/eller kræver store investeringer. Det er derfor en solid grundtanke, at Odense Kommune ved salg tager udgangspunkt i salgets samlede samfundsøkonomiske helhed, dvs. hvorvidt et salg af en udviklingsejendom skønnes at Side 15

16 kunne bidrage med nye borgere og arbejdspladser eller forskønnelse og udvikling af området omkring ejendommen. Det vil stadig være et princip, at hele Odense Kommunes ejendomsportefølje i udgangspunktet er til salg til markedspris, hvis der modtages et bud, der er attraktivt i forhold til ovenstående samlede samfundsøkonomiske helhed. Udlejningsejendommene Odense Kommune ejer pr. juni 2014 ca. 150 lejemål, der kan benyttes til kommunal boliganvisning. Disse bliver som udgangspunkt brugt til anvisning af bolig til personer og familier, der ikke er i stand til selv at løse deres boligproblem på en rimelig måde. Desuden har Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen opnået betydelig succes med Housing First-projektet, der ligeledes trækker på porteføljen af udlejningsejendomme. Det er imidlertid ikke hele porteføljen af kommunale udlejningsejendomme, der bliver brugt til boligsociale indsatser. Der foregår ligeledes regulær udlejningsvirksomhed til borgere, der ikke har behov for hjælp til at finde bolig på egen hånd. De kommunale udlejningsejendomme bliver således i udgangspunktet benyttet til boligsociale formål. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at det samlede behov for boliger til den boligsociale indsats vil ligge i omegnen af ca. 20 boliger, fordelt på 4-5 opgange/ejendomme. Der lægges som udgangspunkt op til, at Odense Kommune ikke for nuværende afhænder porteføljen af udlejningsejendomme. Der pågår dog kontinuerligt en vurdering af rentabiliteten af ejendommene, hvor der ses på ejendommenes renoverings- og investeringsbehov i forhold til markedets efterspørgsel efter denne boligtype. 4.0 Budgetmodeller for de konjunkturfølsomme områder under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Skiftende konjunkturer og den samtidige påvirkning af antallet af ledige borgere giver konstante styringsudfordringer. Hertil kommer kontinuerlige reformer på beskæftigelsesområdet, der med et kortere eller længere perspektiv aktivt forsøger at give ny retning ud fra samfundsmæssige hensyn. Det er i denne virkelighed, at kommunen skal løfte sin opgave på beskæftigelsesområdet. For at give det bedst mulige grundlag for at opnå målsætningen om færrest mulige borgere på offentlig forsørgelse er der behov for en fleksibel styring, der dels tager hensyn til de beskæftigelsespolitiske målsætninger, dels de økonomiske rammer, som er af mere teknisk karakter. På den ene side fastlægges de beskæftigelsespolitiske målsætninger i Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets Beskæftigelsesplan. Planen omsættes efterfølgende til skøn for antallet af ledige, aktiveringsindsatser, ydelser og i sidste ende et budget for hvert område, fx opdelt på førtidspension, kontanthjælp, forsikrede ledige eller aktivering. Det er muligt for kommunen at opnå refusioner af varierende størrelse, både på aktiveringsudgifterne og udgifterne til forsørgelse af de ledige borgere. Side 16

17 På den anden side er indtægtssiden, som bl.a. skal finansiere udgifterne til de ledige borgere. Indtægtssiden er 2-delt: 1. Forsikrede ledige finansieres af et beskæftigelsestilskud, som udmeldes til hver kommune for hvert budgetår. I august i budgetåret sker en midtvejsregulering, og i august året efter budgetåret foretages den endelige efterregulering. Reguleringerne sker ud fra en række kriterier, bl.a. ledighedsudviklingen i de enkelte kommuner. 2. På overførselsområdet, som dækker bl.a. førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp mv., fastsættes udgifterne på landsplan hvert år med Økonomiaftalen. KL udarbejder i den forbindelse et skøn for kommunernes samlede udgifter og et kommunespecifik skøn på udvalgte områder. Det kan forekomme, at der sker en midtvejsregulering i budgetåret, men der foretages ikke en decideret efterregulering. Der er dermed lagt et skøn for de økonomiske rammer for beskæftigelsesområdet for kommunen fra statslig side. For at opnå den mest optimale styring skal der lokalt arbejdes ud fra retvisende budgetter, der afspejler de ambitiøse målsætninger, der er for hvert område, og som muliggør god styring og opfølgning. Samtidig skal der tages højde for de indtægter, kommunen er skønnet at have på området. Det er derfor valgt, at området reguleres med en budgetmodel, der grundlæggende tager udgangspunkt i de statslige skøn for kommunens udgifter. Herfra trækkes Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens udgiftsskøn. Forskellen, hvad enten den er positiv eller negativ, tilgår en reservationspulje under Økonomiudvalget. Reservationspuljen kan reguleres løbende, idet puljen i udgangspunktet reguleres, når Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder en ny prognose i foråret i budgetåret, når Økonomiaftalen er indgået for det nye budgetår. Den indebærer ligeledes en midtvejsregulering for budgetåret ved budgetopfølgningssagen pr. 1/10, og endelig reguleres puljen ved regnskabet og ved efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet. Reservationspuljen kan ligeledes reguleres ved reformer på områderne. Side 17

18 Det betyder, at reservationspuljen er endelig i august året efter budgetåret. Et merforbrug finansieres af kassen, mens et mindreforbrug indgår i det kommende budget til politisk prioritering. Hvert år som en del af budgetmaterialet får politikerne en oversigt, der viser udviklingen inden for de 2 områder; forsikrede ledige og overførselsområdet. Et eksempel herpå ses nedenfor: I overslagsårene følger kommunens udgiftsskøn de på landsplan fastlagte udgiftsskøn i Økonomiaftalen, ligesom det sker, når der budgetteres på medfinansiering på sundhedsområdet. Side 18