NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 08/5135

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Evaluering af de skolepolitiske visioner og mål Til: Børneudvalget; Byrådet Dato: 1. juli 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 08/5135 Evaluering af de skolepolitiske visioner og mål Indholdsfortegnelse Evaluering af de skolepolitiske visioner og mål... 1 Sammenfatning... 1 Skema A:... 2 Skema B:... 9 Dokumentationen af tegn Brugerundersøgelse Sammenfatning Dette er administrationens og skoleledernes forslag til den endelige evalering af de skolepolitske visioner og mål for på baggrund af den indhentede dokumentation i perioden fra 1. januar 2006 og frem til nu. Alle henvisninger til de konkrete mål med nummer og bogstav, refererer til skema A der kan ses på side 2. I skemaet er der for hvert enkelt mål en kommentar til målopfyldelsen. Administrationen og skolelederne vil, på baggrund af den indhentede dokumentation, indstille til Børneudvalget og Byrådet, at de skolepolitiske visioner og mål for kan betragtes at være opfyldt. Følgende konkrete mål er dog kun i begrænset omfang nået, da målene har forudsat en budgetmæssig udvidelse, der ikke har været mulig at gennemføre: 7a: Centralt i kommunen prioriteres centrale midler til det pædagogiske personales og skolelederteamet efter- og videreuddannelse som modsvarer de kommunale kompetencekrav. 7c: Skolevæsenet iværksætter en proces for at hovedparten af det pædagogiske personale sikres et IT-kursus indenfor en 4-årig periode. Allerede ved midtvejsevalueringen var skolerne nået langt i målopfyldelsen. På de følgende sider er der, i Skema A, angivet hvert konkrete mål og der er føjet en kommentar til vedrørende målopfyldelsen. 1

2 Brugerundersøgelse SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Skema A: Visioner og konkrete mål Kommentarer Dokumentation 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling 1a Ledende psykolog skal i en arbejdsgruppe udarbejde et oplæg til en kommende specialundervisningsstruktur. Det kan konstateres at oplægget indgår i 'Den sammenhængende børnepolitik' samt i den reviderede 'Styrelsesvedtægt for Solrød Kommunes skolevæsen' der er revideret i henhold til ny lovgivning. 1b Skolens undervisning skal tage udgangspunkt i fællesskabet samt i det enkelte barns behov, læringsstile og potentialer: Alle skoler skal anvende evalueringsværktøjer efter eget valg. Disse evalueringsværktøjer skal indgå aktivt i skole-hjem samarbejdet. Efter bekendtgørelsen om elevplaner bruger alle skoler elevplaner aktivt som ét af flere evalueringsværktøjer i skole/hjemsamarbejdet. Dette suppleres af andre evalueringsværktøjer som den enkelte skole og det enkelte team selv vælger. 1c Der skal på alle skoler, inden udgangen af 2009, etableres selvstyrende lærerteam som tildeles størst mulig kompetence i forhold til planlægningen af indhold og organisering. Der er i etableret medstyrende team på alle skoler. I den nye arbejdstidsaftale fra er lærerteam obligatorisk for alle lærere i Solrød Kommunes folkeskoler. 2

3 Brugerundersøgelse 1d Der skal udarbejdes en plan for skolelederteamet kompetenceudvikling og iværksættes en intern lederevaluering blandt skolens samlede pædagogiske og administrative personale hvert andet år. Resultatet af denne lederevaluering indgår i udviklingssamtalen mellem lederen og dennes personaleleder, især med henblik på den fortsatte udvikling af lederens kompetencer. Der er i 2007 igangsat en PD (Pædagogisk Diplom) lederuddannelse for alle skoleledere. 1e For at sikre kvalitetsudvikling i skolevæsenet skal der etableres en skolekonsulent gruppe indenfor de tre fagblokke: naturfag, praktisk-musiske fag og humanistiske fag (især fremmedsprog) med særlig skolepolitisk initiativpligt. Konsulentgruppen er etableret således at den består af tre fagkonsulenter indenfor henholdsvis naturfag, praktisk-musiske fag og humanistiske fag, samt en skolebibliotekskonsulent og en ITkonsulent. 2. Vision: Skolens fysiske rammer og undervisningsmiljø skal være tilpasset målene for den pædagogiske virksomhed og udvikling 2a Skolens undervisning skal være præget af tillid, engagement, glæde, fantasi og kreativitet og undervisningsmiljøet skal virke inspirerende. Skolerne arbejder via de lovpligtige processer om Undervisningsmiljøet med dette punkt. I den modernisering af faglokaler, der indgår i skoleudbygningsplanerne, og det øgede faglige fokus via kommunens faglige konsulenter, understøttes målene. 2b Skolens fysiske rammer skal være fleksible. Der arbejdes med skoleudbygningsplan hvor BU, skolebestyrelserne, skolelederne og rådhusets administration og ikke mindst TEA ser på mulighederne. Skoleudbygningsplanen følges i det omfang kommunens økonomi tillader det. 3

4 Brugerundersøgelse 2c Skolen skal iværksætte aktiviteter der skal lære eleverne at handle ansvarligt i forhold til at være en del af en større sammenhæng. I kommunen ses tiltag som Elevmæglerne og Den gode tone 3. Vision: Skolens undervisning skal være i overensstemmelse med den pædagogiske, demokratiske og kulturelle udvikling. 3a Skolekonsulentgruppen og skolernes ledelser skal sikre vidensdeling mellem skolerne i deres arbejde med evaluering og dokumentation. Den vellykkede evalueringsdag var med til at sikre et fælles fundament for evaluering og dokumentation. Fælleskommunale netværk, som er under etablering, vil støtte igangværende tiltag om videndeling. Det fælles arbejde omkring udformning og anvendelse af netbaserede elevplaner er både en del af den løbende evaluering og sikrer dokumentation. Elevplanerne er udarbejdet i arbejdsgrupper, hvor både ledelse, tillidsrepræsentanter og skolekonsulenter deltog aktivt. Skolekonsulentgruppen har samarbejdet med skolernes ledelser om praktiske og indholdsmæssige forhold vedr. de nye afgangsprøver og de nationale tests. 3b Det skal være accepteret, at eleverne træner tabeller, remser, verber, huskeregler og anden nødvendig paratviden, både i skolen og i hjemmet - og skole-hjem samarbejdet skal understøtte denne accept. Det er en naturlig del af dialogen ved skole-hjem samtalerne og drøftelserne af elevplanerne. 3c Eleverne skal udvikle samarbejdskompetencer. Indgår i alle skolers arbejdsform. På alle skoler undervises i demokrati og demokratisk dannelse. 4

5 Brugerundersøgelse 3d Lærere og pædagoger sikres pædagogisk og faglig kompetence gennem udviklingsarbejde og læring på jobbet. Der arbejdes med forskellige tiltag, herunder: Pædagogiske temaeftermiddage e eftermiddage Korte lokale kurser Egentlige udviklingsarbejder Indsatsområder ; handle - og progressionsplaner 3e Alle elever skal i skoleforløbet have arbejdet med international kulturforståelse og udvikle respekt for personlige og kulturelle forskelle mellem mennesker. Implementeringen sker løbende i skolens fag og er en del af skolernes værdigrundlag, f.eks. Comenius samarbejde og tværkulturelle fællesarrangementer. 4. Vision: Skolens arbejde skal både indadtil og udadtil være præget af kvalitet og baseret på samarbejde og fællesskab 4a Elevernes medansvar og medbestemmelse er naturlige ingredienser i planlægning og udførelse af undervisningen. Udviklingsarbejde med SKUD, Skoleidrættens udviklingscenter, Projekt: Elevmedbestemmelse i idræt. Elevmæglerne 4b Værdier og mål i det daglige arbejde skal være synlige på skolen. Fremgår af skolernes værdigrundlag og drøftes løbende, f.eks. i de medstyrende team ligesom det afspejles i skolens daglige liv. 4c Skolelederteamet iværksætter aktiviteter der skaber bedst mulig sammenhæng i børnenes hverdag. Der er aftalt nye kommuneakkorder og skoleakkorder i forbindelse med den nye indgåede lokale arbejdstidsaftale. Akkordaftalerne understøtter en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. 5

6 Brugerundersøgelse Brugerundersøgelse 5. Vision: Skolen skal danne basis for elevens videre uddannelse og et fortsat godt liv 5a Der skal udmeldes en procentdel af hver årgang, som to år efter at årgangen har forladt folkeskolen, forventes at være i gang med en ungdomsuddannelse. Størrelsen af denne procentdel fastlægges for en flerårig periode efter et samarbejde mellem skolevæsenet og UUV Køge, som har overtaget skolevejledningen. Ligeledes fastlægges opgave- og ansvarsfordelingen, således at der følges op på resultatet ved en årlig drøftelse hos skolelederne, skolebestyrelserne og Børneudvalget. 5b Eleverne skal via undervisningen og skole-hjem samarbejdet lære at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet, og undervisningen skal styrke elevernes selvtillid og selvværd så de skaber en optimisme og tro på fremtiden. Indgår i kvalitetsrapporterne for folkeskoleområdet Det er en naturlig del af dialogen ved skole-hjem samtalerne og drøftelserne af elevplanerne. 6. Vision: Skolens forældre samarbejder aktivt med skolen og forældrene har medansvar for at centrale og lokale mål nås 6a Det er forældrenes ansvar at deres børn dagligt møder undervisningsparate. Således tager forældrene medansvar for at målene opfyldes. Samarbejdet skal styrke fællesskabet i klassen og ikke kun det enkelte barns behov. Der er på alle skoler etableret kontaktforældre, der samarbejder med klasseteamet om klassens trivsel. [Se også beskrivelsen til kvalitetsmål 6d] 6

7 Brugerundersøgelse 6b Forældrene og skolens pædagogiske personale skal formelt og praktisk sikre, at der er åben dialog mellem skolen og hjemmet og en fælles forståelse af skolens opgaver. Sker ved møder, skole-hjem samtaler og skolens skriftlige kommunikation via hjemmeside/intranet o. lign.. 6c Skolen og repræsentanter for forældrene formulerer gensidige forventninger til samarbejdet mellem skole og hjem. Skolebestyrelserne har udarbejdet principper for skole-hjem samarbejdet. 6d Byrådet præciserer overfor forældrene, efter indstilling fra skolebestyrelserne, hvilke opgaver forældrene forventes at have i forhold til børns skoleliv. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af tre skoleledere og den pædagogiske udviklingschef. Der er i foråret 2009 udarbejdet et forslag til en lille folder om de forventninger skolerne har til samarbejdet med forældrene om børnenes skoleliv. 6e Skolens bestyrelse, det pædagogiske personale og skolens ledelse kan mødes 1-2 gange årligt for at drøfte emner der har fælles interesse, herunder formidling af skolepolitisk information til forældre med elever på skolen. Udmøntes på skolerne lokalt 7. Vision: Skolevæsenets kvalitet skal sikres gennem en løbende kompetenceudvikling af såvel skoleledelsen som det samlede pædagogiske personale 7

8 7a Centralt i kommunen prioriteres centrale midler til det pædagogiske personales og skolelederteamet efter- og videreuddannelse som modsvarer de kommunale kompetencekrav. Administrationen har foreslået, at de centrale midler anvendes til lokale kurser og udviklingsaktiviteter, der ligger indenfor rammerne af de skolepolitiske mål og handlingsplanen for den vedtagne kvalitetsrapport på skoleområdet. Kurserne vil primært blive tilbudt inden for aktuelle temaer i den skolepolitiske og pædagogiske debat, som pågår både lokalt som nationalt. Formålet er at opretholde og videreudvikle den lokale efteruddannelse på folkeskoleområdet, som de foregående års overførsler og tillægsbevillinger har muliggjort. Børneudvalgets udviklingspulje har været anvendt for at opretholde og fortsat udvikle kursustilbud i kommunen samt få fuldt udbytte af den faglige kompetence fra konsulenterne på området. Budgettet rækker dog ikke til behovet. 7b Efteruddannelse af medarbejderne skal understøtte deres faglige og pædagogiske kompetenceudvikling. De skolepolitiske visioner og mål, Vision 7: Skolevæsenets kvalitet skal sikres gennem en løbende kompetenceudvikling af såvel skoleledelsen som det samlede pædagogiske personale. Der har været afviklet et bredt program af lokale og centrale kursusaktiviteter som f.eks.: Heldags-evalueringskonference Korte kommunale kurser jfr. kursuskatalog for Linjefagsuddannelse, efter skolernes behov Vejlederuddannelse, læsevejl. matematikvejl. Samt plan for naturfagsvejleder. Ugekurser, i relevante fag og pædagogiske emner. Korte eksterne kurser, f.eks. i nye prøveformer og 7- trinsskalaen 7c Skolevæsenet iværksætter en proces for at hovedparten af det pædagogiske personale sikres et IT-kursus indenfor en 4-årig periode. På IT-området vil det næppe blive muligt at opfylde kvalitetsmålet. Da de skolepolitiske mål blev vedtaget blev der, på baggrund af et notat fra IT-konsulenten, vurderet en anslået udgift. Det ville dreje sig om en udgift til ca. 160 medarbejdere á 80 timer, i alt timer á 320 kr. eller i alt 4,1 mio. kr. svarende til 1,025 mio. kr. om året i 4 år. 8

9 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Skema B: Brugerundersøgelsen 1 (1b) Skolens undervisning skal tage udgangspunkt i fællesskabet samt i det enkelte barns behov, læringsstile og potentialer: Alle skoler skal anvende evalueringsværktøjer efter eget valg. Disse evalueringsværktøjer skal indgå aktivt i skole-hjem samarbejdet. 2 (2a) Skolens undervisning skal være præget af tillid, engagement, glæde, fantasi og kreativitet og undervisningsmiljøet skal virke inspirerende. 79% 21% 100% 0% 3 (2b) Skolens fysiske rammer skal være fleksible. 90% 10% 4 (3b) Det skal være accepteret, at eleverne træner tabeller, remser, verber, huskeregler og anden nødvendig paratviden, både i skolen og i hjemmet - og skole-hjem samarbejdet skal understøtte denne accept. 94% 6% 5 (4a) Elevernes medansvar og medbestemmelse er naturlige ingredienser i planlægning og udførelse af undervisningen. 65% 35% 6 (4b) Værdier og mål i det daglige arbejde skal være synlige på skolen. 100% 0% 7 (4c) Skolelederteamet iværksætter aktiviteter der skaber bedst mulig sammenhæng i børnenes hverdag. 8 (5b) Eleverne skal via undervisningen og skole-hjem samarbejdet lære at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet, og undervisningen skal styrke elevernes selvtillid og selvværd så de skaber en optimisme og tro på fremtiden. 9 (6a) Det er forældrenes ansvar at deres børn dagligt møder undervisningsparate. Således tager forældrene medansvar for at målene opfyldes. Samarbejdet skal styrke fællesskabet i klassen og ikke kun det enkelte barns behov. 10 (6b) Forældrene og skolens pædagogiske personale skal formelt og praktisk sikre, at der er åben dialog mellem skolen og hjemmet og en fælles forståelse af skolens opgaver. 95% 5% 86% 14% 95% 5% 95% 5% 11 (7b) Efteruddannelse af medarbejderne skal understøtte deres faglige og pædagogiske kompetenceudvikling. 95% 5% 9

10 Dokumentationen Da de skolepolitiske visioner og mål blev besluttet af Byrådet den 31. oktober 2005, blev det samtidig besluttet hvorledes målene skulle dokumenteres. Der var tale om omfattende dokumentationskrav. Siden 2005 har Folketinget besluttet, via en ændring af folkeskoleloven, at alle kommuner skal udarbejde årlige kvalitetsrapporter for skoleområdet. Der er derfor udarbejdet kvalitetsrapporter for skoleårene og hvor der indgår en ganske betydelig dokumentation om arbejdet i skolerne. Evalueringen af de konkrete mål indenfor de skolepolitiske visioner og mål, er på baggrund af Byrådets beslutning organiseret i fem dokumentationsformer: af tegn Brugerundersøgelse Herunder følger administrationens og skoleledernes kommentarer til disse fem dokumentationsfomer. Skolelederne og den pædagogiske udviklingschef har sammen - og i hed - konstateret om målet er nået eller ej. Dette fremgår af skema A, bagest i dette notat. Kommentarer til de enkelte konkrete mål i øvrigt: 1a: Er opfyldt 1b: Dette sker allerede 1c: Udgår 1d: Er opfyldt 1e: Er opfyldt 3a: Dette sker allerede 3e: Dette sker løbende. 4b: Er synlige via skolernes årsplaner 5a: Er opfyldt 6d: Arbejdsgruppen forventer at afslutte sit arbejde juni a: Langt størstedelen af skoleledergruppen har afsluttet eller er i gang med diplom i skoleledelse. 7c: Er ikke opfyldt grundet manglende økonomi. af tegn 2a: Skolens undervisning skal være præget af tillid, engagement, glæde, fantasi og kreativitet og undervisningsmiljøet skal virke inspirerende. Kommentarer: Tegn i f. t. de fysiske rammer: Bygninger, inventar og arealer omkring skolerne lægger op til at blive brugt og behandlet til fælles glæde for alle. Selv slidte områder og lokaler er rare at være i. Det er en naturligt at passe på og behandle tingene ordentligt. Nysgerrige, åbne og imødekommende elever, som også kan begå sig i fleksible rammer og som kan lege og arbejde selvstændigt. 10

11 2c: Skolen skal iværksætte aktiviteter der skal lære eleverne at handle ansvarligt i forhold til at være en del af en større sammenhæng. Kommentar: Se Skema A 3a: Skolekonsulentgruppen og skolernes ledelser skal sikre vidensdeling mellem skolerne i deres arbejde med evaluering og dokumentation. Kommentarer: Lærerne opsøger og efterspørger i stigende grad fora til gensidig inspiration og videndeling. Der er aftalt samarbejdsstruktur mellem skolekonsulenterne og skolelederne for skoleår 2009/2010. Videndeling: Naturfagsmaraton, Klimaugen 39/2009 (fælles kommunal fea-tureuge) og inspirationsdag for praktisk/musiske lærere 7/ b: Det skal være accepteret, at eleverne træner tabeller, remser, verber, huskeregler og anden nødvendig paratviden, både i skolen og i hjemmet - og skole-hjem samarbejdet skal understøtte denne accept. Kommentar: Bruges og er accepteret på alle skoler. 3c: Eleverne skal udvikle samarbejdskompetencer. Kommentar: Se Skema A. Desuden at der skabes uformelle kontakter og netværk eleverne imellem. At eleverne lytter til og tager hensyn til andres behov og kan være med til at skabe trygger ramme. 3d: Lærere og pædagoger sikres pædagogisk og faglig kompetence gennem udviklingsarbejde og læring på jobbet. Kommentar: Se Skema A. Desuden indgår der nu teamudvikling. 4a: Elevernes medansvar og medbestemmelse er naturlige ingredienser i planlægning og udførelse af undervisningen. Kommentarer: Sker i stigende grad, jo højere klassetrin der er tale om. 5b: Eleverne skal via undervisningen og skole-hjem samarbejdet lære at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet, og undervisningen skal styrke elevernes selvtillid og selvværd så de skaber en optimisme og tro på fremtiden. Kommentar: Se Skema A 6a: Det er forældrenes ansvar at deres børn dagligt møder undervisningsparate. Således tager forældrene medansvar for at målene opfyldes. Samarbejdet skal styrke fællesskabet i klassen og ikke kun det enkelte barns behov. Kommentar: Se Skema A 6b: Forældrene og skolens pædagogiske personale skal formelt og praktisk sikre, at der er åben dialog mellem skolen og hjemmet og en fælles forståelse af skolens opgaver. Kommentar: Se Skema A 11

12 Skolelederne har på baggrund af deres indsigt i lærernes arbejde, foretaget en optælling af de konkrete aktiviteter i de konkrete mål 1b (1c udgår, se bemærkningerne i Skema A) og 5a. 1b: Det kan konstateres, at lærerne anvender et bredt udsnit af evalueringsværktøjer 5a: Udviklingen har overhalet kravet om denne dokumentation, idet overgangsfrekvensen allerede indgår i den årlige kvalitetsrapport under afsnittet Rammebetingelser. Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne er baseret på data fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Overgangsfrekvenserne viser antallet af afgangselever, der har fuldført henholdsvis 9. eller 10. klasse og deres status 3 måneder efter afgangen fra henholdsvis 9. eller 10. klasse. Se bemærkningerne i Skema A. Kommentarer i øvrigt: 2a: Skoleudbygningsplanen understøtter visionen. 2b: Skoleudbygningsplanen understøtter visionen. 4c: Fremgår af skolernes årsplaner. 7b: Sker i den takt økonomien tillader det. Brugerundersøgelse Se resultatet af besvarelserne i Skema B side 9. Der var i alt 11 udsagn hentet fra de konkrete mål. Herunder er de anført fra nr med angivelse af det oprindelige konkrete mål nr. i parentes. Medlemmerne af skolebestyrelserne skulle svare hvorvidt de var enten helt mest mest eller helt. Mindst fem af hver skolebestyrelses syv medlemmer har besvaret. I en enkelt skolebestyrelse har to medlemmer svaret fælles sammen med bestyrelsens formand. Samlet set vurderer administrationen og skolelederne, at besvarelserne er tilfredsstillende, idet der udtrykkes en markant hed i at de konkrete mål er nået. Hvis man samler besvarelserne for alle de 11 konkrete mål viser det sig at der i gennemsnit var 91,5% som gav udtryk for at man var enten helt eller mest i at det konkrete mål var nået. Kun 8,5% af besvarelserne gav udtryk for at man enten var mest eller helt. Imidlertid er der et enkelt mål der kræver lidt opmærksomhed. Spørgsmål nr. 5: Elevernes medansvar og medbestemmelse er naturlige ingredienser i planlægning og udførelse af undervisningen viste i undersøgelsen at 35% var enten mest eller helt. Selv om flertallet var e i udsagnet viser besvarelsens relativt høje hed i at målet var nået, at skolerne skal være opmere opmærksomme på, at målet nås i alle kommunens klasser. På næste side ses hvordan de konkrete svar fordelte sig i antal og i procent for hver af de fire svarmuligheder. 12

13 % 42% 21% 0% 1 79% 21% % 45% 0% 0% 2 100% 0% % 50% 10% 0% 3 90% 10% % 59% 0% 0% 4 100% 0% % 35% 30% 5% 5 65% 35% % 45% 0% 0% 6 100% 0% % 60% 5% 0% 7 95% 5% % 50% 6% 0% 8 94% 6% % 47% 5% 0% 9 95% 5% % 55% 5% 0% 10 95% 5% % 32% 5% 0% 11 95% 5% 13