Fremmedsprogsundervisning

Transkript

1 Háskóli Íslands Hugvísindasvið Danska Fremmedsprogsundervisning Er det kun danskundervisningen der er uinteressant? Ritgerð til B.A.-prófs Ilmur Eir Sæmundsdóttir Kt.: Leiðbeinandi: Pernille Folkmann Janúar

2 Resumé Min tilgang med en B.A. uddannelse i dansk er at gå videre med min uddannelse og blive folkeskole- eller gymnasium lærer. Desværre har danskundervisning på Island et ry om at være kedelig og meningsløs, og jeg vil gerne vide grunden. Da jeg fik set på ældre undersøgelser lagde jeg mærke til at der manglede undersøgelser og oplysninger om det kun er danskundervisning der har et slemt ordspor eller om det generelt gælder om sprogundervisning på Island. Jeg lavede en kvantitet undersøgelse på klasses elever rundt om Island, om deres forhold til danskundervisning sammenlignet andre sprogundervisningstimer. Deltagere fik et spørgeskema med både åbne og lukkede spørgsmål. Deltagere blev spurgt spørgsmål vedrørende danskundervisning, engelskundervisning og tredje fremmedsprogsundervisning, hvis de havde valgt at lære et tredje fremmedsprog. Spørgeskemaet foregik på islandsk men spørgsmålene blev oversat i denne opgave. Undersøgelsens vigtigste resultater var at elever synes afgørende mest kedeligt i danskundervisning og mange synes dansksproget meningsløst. Elever nævner andre sprog som de synes de bedre kunne bruge i fremtiden og få har tro på at de vil komme til med at bruge dansk i fremtiden. Ud fra spørgeskemaets resultater kunne jeg klart finde grund til at gå videre med denne undersøgelse på en kvalitative måde og forhåbentlig få resultater som kunne hjælpe sproglærer her i fremtiden. Mange tak får min vejleder Pernille Folkmann for hjælp ved at finde emne, vejledning og korrekturlæsning. Min lillebror, Gísli Freyr Sæmundsson hjalp mig enormt med indtastning af resultaterne og vejledning i Excel. Min farmor, Þóra Elfa Björnsson læste også min opgave og gav gode råd. Også vil jeg takke Auður Hauksdóttir som jeg dog aldrig har mødt men hun har gjort meget for danskundervisning i Island med sine flotte undersøgelse og hendes bog Lærerens strategier elevernes dansk hjalp mig meget i denne opgave. Reykjavik, januar 2018 Ilmur Eir Sæmundsdóttir 2

3 Ágrip (på islandsk) Þessi ritgerð er skrifuð sem lokaritgerð í Dönskunámi við Háskóla Íslands. Tilgangur minn með B.A. gráðu í dönsku er að fara í áframhaldandi nám til þess að verða kennari. Því miður hefur dönskukennsla orðspor á sér að vera leiðinleg og tilgangslaus og hef ég verið að forvitnast um ástæðu þess. Útfrá eldri könnunum tók ég eftir að það vantaði upplýsingar og rannsókn um hvort það sé einungis dönskukennslan sem er með slæmt orðspor á sér eða hvort það á við almennt um tungumálakennslu hér á landi. Megindleg rannsókn var gerð á bekkjar nemendum á Íslandi um viðhorf þeirra gagnvart dönskukennslu í samanburði við aðra tungumálatíma. Spurningalisti var lagður fyrir þáttakendur og var hún með opnum og lokuðum spurningum. Spurningar fjölluðu um viðhorf þáttakenda gagnvart dönskukennslu, enskukennslu og fjórða tungumálið ef það átti við. Spurningakönnunin var lögð fyrir á íslensku en spurningarnar eru þýddar í þessari ritgerð. Helstu niðurstöður ransnóknarinnar voru að nemendum finnst afgerandi leiðinlegast í dönsku og mörgum finnst danska tilgangslaus. Nemendur nefna önnur tungumál sem gætu gagnast þeim betur í framtíðinni en fáir sjá fram á að geta notað dönsku til frambúðar. Út frá svörum rannsóknarinnar gat ég klárlega fundið ástæðu til þess að koma með eigindlega rannsókn sem gæti aðstoðað tungumálakennurum um komandi tíð. Sérstakar þakkir fær leiðbeinandi minn Pernille Folkmann fyrir aðstoð með val á rannsóknarspurningu, aðstoð og yfirlestur. Litli bróðir minn, Gísli Freyr Sæmundsson aðstoðaði mig gríðarlega með innsetningu á gögnum og Excel kunnáttu. Amma mín, Þóra Elfa Björnsson las yfir og gaf góðar ábendingar. Einnig vil ég þakka Auði Hauksdóttur þó ég aldrei hafi fengið heiður að hitta hana en hefur hún gert mikið fyrir dönskukennslu á Íslandi með flottum og ítarlegum rannsóknum og bókin hennar Lærerens strategier elevernes dansk var mér mikil hjálp í þessari ritgerð og varðandi sögu Íslands og Danmerkur. Reykjavík, í janúar 2018 Ilmur Eir Sæmundsdóttir 3

4 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Ágrip (på islandsk)... 3 Figuroversigt... 5 Indledning... 6 Den historiske relation mellem Danmark og Island... 8 Fremmedsprogsundervisning Dansk som fremmedsprog i det islandske skolesystem Tidligere undersøgelser Undersøgelse om islandske elevers holdning til danskfaget Kan vi snakke dansk når vi tager til Danmark? Diskussion Undersøgelse Undersøgelsens motivation og forventninger Spørgsmålsskema og metode Analyse Deltagerne og deres baggrund Danskundervisning Engelskundervisning Dansk eller engelsk i fremtiden? Tredje fremmedsprog Bruger du dansk? Sidste del af spørgeskemaet Diskussion Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag

5 Figuroversigt Figur 1 Kønsfordeling Figur 2 Deltagernes modersmål Figur 3 Har du boet i udlandet? Figur 4 Hvad synes du om danskundervisningen? Figur 5 Hvordan er engelskundervisningen? Figur 6 Hvad synes du om dansk- og engelskundervisningen? Figur 7 Hvor meget får du ud af engelskundervisningen? Figur 8 Vil du kunne bruge engelsk eller dansk i fremtiden? Figur 9 Hvilket tredje fremmedsprog lærer du? Figur 10 Hvor meget lærer du i undervisningen? Figur 11 Hvilket sprog kunne du tænke dig at lære i stedet for dansk? Figur 12 Vil du først lære dansk og så engelsk? Figur 13 Sammenlignet holdning til danskundervisning Figur 14 Sammenlignet sprogkundsskab i dansk Figur 15 Sammenlignet hvor meget elever lærer i danskundervisning

6 Indledning Jeg boede i Danmark da jeg var 8 år gammel og flyttede tilbage til Island da jeg var 14 år gammel. Det havde en stor påvirkning på mig og synes jeg det gav mig et større syn på verden og hvad man kunne opnå. At kunne tale islandsk, engelsk og dansk har hjulpet mig meget, både i gymnasium og på arbejdspladsen. Fordi jeg kan disse tre sprog, specielt dansk og islandsk, så hjælper dig mig at forstå både norsk og svensk og det kan være et kæmpe hjælpemiddel i fremtiden, man kan aldrig vide hvor man ender med at arbejde eller bo i fremtiden. Da jeg flyttede tilbage til Island og sad i danskundervisningstimerne lagde jeg mærke til hvor negative eleverne var til faget og slet ikke kunne lide det. Jeg havde aldrig kunnet tænke mig at være lærer indtil for nogle år siden og nu studerer jeg dansk på Islands Universitet og kunne godt tænke mig at være lærer i enten folkeskolen eller gymnasiet. Jeg tror ikke jeg nogen sinde har fortalt en islænding at jeg studerer dansk og de ikke har grinet eller været helt chokeret. Mange har faktisk sagt til mig wow, så du skal blive skolens mest hadede lærer, fordi ingen nogen sinde kan lide dansk. Det er sårende og gjorde mig først lidt sårbar og måske endda en lille smule flov over det at jeg kunne tænke mig at være dansklærer. Men så tog jeg en beslutning om kun at lytte til de positive kommentarer og jeg har virkelig været glad for hvor mange der har sagt til mig at jeg vil være en sjov lærer og at jeg vil kunne lave danskundervisning sjov og underholdende. Men på grund af de kommentarer bliver jeg jo nødt til at finde ud af hvad der er galt med danskundervisningen som unge får i dag, og hvorfor den stadig har sådan et slemt rygte. Er det kun danskundervisning der er så forfærdelig eller gælder det for al sprogundervisning? Før 1999 var dansk det første fremmedsprog der blev undervist i folkeskoler i Island, derefter kom engelsk. I dag lærer folkeskoleelever først engelsk i 5. klasse og dansk derefter i 7. klasse. Det er en ændring som er god for elevernes færdigheder i engelsk, som er et meget mere udbredt sprog end dansk og derfor har vi måske mere brug for det, men i stedet får vi mindre tid til at lære dansk som er ikke lige så populært, men som vi hellere ikke hører hver eneste dag lige som engelsk. Engelsk er et sprog som vi møder hver eneste dag og man ser yngre og yngre børn begynde at tale engelsk, og have bedre styr på den end folk der har lært det i nogle år. Men har vi så lige så meget 6

7 brug for engelskundervisning som danskundervisning, eller er elever interesseret for at lære et andet sprog først i folkeskolen for de kan jo faktisk næsten to sprog allerede, islandsk og engelsk? Første skridt i min proces synes jeg skal være at få at vide om det kun er danskfaget der er kedeligt eller uinteressant, eller om det gælder alle fremmedsprog. For hvis det er alle fremmedsprog, så duer det jo ikke kun at kigge på danskundervisningen, men så skal man kigge på det større billede og på sprogundervisning i Island i helhed. Min overordnede problemformulering er Er det kun danskundervisningen islandske 10.klasses elever synes er kedelig og meningsløs, eller føler de det samme om alle fremmedsprog de skal lære? Tror de at de kan bruge dansk i fremtiden, eller er der et andet sprog som de hellere vil lære som de ville kunne bruge mere? Til at begynde med vil jeg kigge på historien imellem Island og Danmark. Jeg vil se på hvordan dansk i det islandske skolesystem har udviklet sig og hvordan fremmedsprogsundervisning overhoved foregår i islandske folkeskoler. Derefter har jeg gennemgået to opgaver, Guðrún Tinna Ólafsdóttirs B.A. opgave Kan du lide dansk? En undersøgelse af unge islændinges holdning til danskfaget i folkeskolen, og Heimir Eyvindarson og Kolbrún Guðmundsdóttirs B. Ed-opgave Gagnsemi dönskukennslu á Íslandi Græðum við eitthvað á því að læra dönsku? Disse to undersøgelser gav mig inspiration for min egen undersøgelse men med en ny fokus: Hvad synes eleverne om danskundervisningen i folkeskolen sammenlignet med andre fremmedsprogtimer? Efter jeg har gennemgået tidligere undersøgelser, gennemgår jeg min egen undersøgelse der blev svaret af klasses elever rundt om Island. Jeg lavede et spørgeskema med 24 åbnede og lukkede spørgsmål, men desværre var der et spørgsmål som kunne have været bedre sat op og derfor blev det misforstået og handler jeg ikke om det spørgsmål i min opgave. Når resultaterne er færdige, diskuterer jeg både min undersøgelse og de to tidligere, og sammenligner nogle resultater. Jeg kommer med spørgsmål vedrørende undersøgelsen og idéer om hvordan jeg godt kunne tænke mig at gå videre med den og forhåbentlig finde frem til fremtidsændrende løsninger på danskfagets slemme rygte. 7

8 Den historiske relation mellem Danmark og Island For bedre at forstå hvorfor det er man lærer dansk i folkeskolen og gymnasiet i Island, bliver man nødt til at se tilbage på Islands historie og forholdet mellem Island og Danmark. Det er et vigtigt forhold og er der mange der holder af det og den forbindelse som vi stadig har med den danske nation. Hvis Island ikke havde blevet selvstændige året 1944, ville vi sikkert stadig have en dansk konge og måske endda ville det islandske sprog have en mere dansk melodi og tilslutning. Island har længe haft en tæt tilknytning til Danmark. Island er en lille ø der var tæt forbundet med Danmark og under den danske konge indtil Før det var Island dog under Norge, men i 1380 da Norge og Danmark samledes under én konge, fulgte Island med til den danske konge (Agnes S. Arnórsdóttir, 2012). I 1941 efter Danmark blev besat af tyskerne, afløste de amerikanske soldater englænderne som havde besat Island året før. Dette satte af sted en kædereaktion hvor de islandske myndigheder, Alþingi ophævede Forbundsloven i begyndelsen af 1944, og det endte med at Island fik selvstændighed ved en folkeafstemning den 17. juni 1944 (Agnes S. Arnórsdóttir, 2012). Rigtig meget af kommunikationen i Island foregik på dansk imens Island var under den danske konge. Det var nødvendigt at kunne dansk som administrationssprog over for myndighederne. Sysselmænd og bønder kommunikerede overordnet på dansk, og det var almindeligt for især kvinder at tage til Danmark for at lære at spinde og væve, imens danske bønder besøgte Island for at få vejledning hvordan man kunne dyrke jorden og i redskabsbrug. Islandske bønder havde dog ofte problemer med sproget, for dansk blev mest talt i Reykjavik og på de større handelssteder, men de skulle kunne dansk hvis de ville sælge deres varer og købe på handelsstederne. (Hauksdóttir, 2001, s ). Dansk blev opfattet som et sprog taltes af de fine, dvs. de der talte dansk havde en uddannelse og høj social status. Lidt som tysk var i Danmark (Hauksdóttir, 2001, s. 25). På grund af det tætte forhold mellem Island og Danmark, er det ikke overraskende at når kulturen og teknologien blev forbedret og ændret, kom sproget også til at ændre sig. Fordi den nye viden og forbilleder kom fra Danmark, blev det islandske sprog endnu mere påvirket af dansk, og det ses stadigvæk i dag hvor mange 8

9 ord der er lånt fra dansk. Som eksempler kan nævnes kommóða (kommode), rúllupylsa (rullepølse) og prógramm (program) (Hauksdóttir, 2001, bls. 21). Sprogvidenskabsmanden Rasmus Kristian Rask, var en dansker der boede i Island årene Han interesserede sig meget for det islandske sprog, studerede det og skrev værker om islandsk grammatik. Han brugte sin fritid før han flyttede til Island, til at lære oldislandsk og med en dansk oversættelse af Snorris Heimskringla, fik Rasmus skrevet en islandsk bog om grammatik (Bjerrum, 2014). Da Rasmus flyttede til Island, lagde han mærke til at det islandske sprog ikke havde forandret sig meget og sagde selv at det var ved at blive ødelagt af hvor meget dansk der blev talt i landet. Han forudså og skrev i et brev til Bjarni Þorsteinsson året 1813, at det islandske sprog ville blive udryddet eller i hvert fald uforståeligt for de fleste i Reykjavik om 100 år. [Ellers i al fortrolighed kan jeg sige dig, at jeg tror at islandsk snart vil forsvinde, jeg regner med at der knap nok vil findes nogen i Reykjavík som vil kunne forstå det om 100 år, og knap nok nogen på landet 200 år derefter, hvis alt går som hidtil og hvis man ikke af al magt søger at sætte bom herfor, endog hos de bedste mennesker er hvert andet ord på dansk, hos almuen vil det bevares længst.] (Sigurður Líndal, 1969) Rasmus ville at der blev udgivet mere litteratur på islandsk, og man kan sige at processen med at vedligeholde sproget for alvor startede efter etableringen af Hið íslenzka bókmenntafjelag (Det islandske Litteraire Selskab) året 1816, takket være Rasmus (Hauksdóttir, 2001, bls. 22). Der var faktisk talt om to kampe der hang sammen, sprogkampen der hang sammen med selvstændighedskampen. Nyhedsmedier begyndte at skrive mere blandet islandsk og dansk, og mange begyndte at kæmpe for sprogrensning, hvor islandske ord erstattede de danske. I sprogkampen gjorde folk rede for vor ren og oprindelig bøndernes islandsk var, men når man kom til hovedstaden så var sproget blevet forgiftet med danske ord (Hauksdóttir, 2001, s. 27). Reykjaviks byfoged satte frem en bekendtgørelse i 1848 hvor han opfordrede islændinge Det islandske sprog passer sig bedst i en islandsk købstad, hvilket alle skal betænke (Hauksdóttir, 2001, s. 28). Nu ville Island udvikle sit eget sprog og lade være med at være så afhængige af det danske. 9

10 Fremmedsprogsundervisning At tale sprog, om det er et eller flere, er et af menneskets største fordele. På den måde kan mennesket blive klogere og udvikle sig hurtigere end hvis vi ikke kunne kommunikere med hinanden. Når vi kan kommunikere med andre mennesker, fra hele verden, hjælper det os at lære andre religioner, traditioner og kultur at kende. Hvis vi kender andre levemåder end bare vores egne vil det garanteret hjælpe os i fremtiden både på arbejdspladsen og bare som et menneske der vil respektere andre mennesker med andre værdier. Ifølge Aðalnámskrá grunnskóla, dem der laver regler om hvad vi skal lære og hvornår i folkeskolen, er engelsk et af vores mest vigtige sprog i internationale forbindelser og erhverslivet. Så længe som Island bliver ved med at handle med internationale virksomheder, er det vigtigt for islændinge at have gode færdigheder i engelsk til at kunne kommunikere med andre forbindelser. Med en konstant forøgelse af teknologiske forbedringer og innovationer, er engelsk blevet et centralt sprog for dem der vil følge med udviklingen. Hvis man godt kan tænke sig at studere på universitet i Island eller i udlandet, så er engelsk et afgørende sprog at kunne, for i virkelig mange lande er læsebøger og undervisning på engelsk (Aðalnámskrá grunnskóla, 2013, s ). Dette forklarer hvorfor folkeskoler i Island lavede ændringer året 1999 og gjorde engelsk til det første fremmedsprog som vi lærer. Det er ikke et sprog som vi har et ligeså tæt forhold med og dansk, men det er et sprog der bliver brugt enormt og er næsten nødvændigt hvis du vil kommunikere med andre uden for denne lille ø som vi kalder Island. Fremmedsprog nummer to som islændinge lærer i folkeskolen er dansk. Dansk har været obligatorisk fag siden Islands første skole og er det stadig året Det har dog ændret sig fra tidligere at være vores første fremmedsprog til andet fremmedsprog, og bøger og undervisningsmaterialer er ikke længere på dansk som det var i det islandske skolesystem til at begynde med. Engelsk har erstattet dansk som første fremmedsprog og de fleste læremidler i folkeskolen findes nu på islandsk. Mange islændinge er dog stadig glade for at rejse til Danmark, både på ferie og for at studere, og der er en tæt forbindelse mellem de nordiske lande hvor det er nemt at få stipendier og en fælles nordisk aftale giver nordiske elever muligheden for at studere ved de andre nordiske landes universiteter (Nordisk Samarbejde, 1996). 10

11 I de islandske folkeskoler er det ikke obligatorisk at lære et tredje fremmedsprog. Det er dog muligt i mange skoler og anbefales specielt hvis man har tænkt sig at fokusere på sprog og det humanistiske i gymnasiet. Ingen regler findes der om hvilke tredje fremmedsprog skal være tilgængelige men det afhænger nok af hvilken sproglærer skolerne kan skaffe. De mest almindelige sprog som elever kan vælge i mellem er spansk, tysk og fransk. I resultater fra Hagstofa Íslands (Islands Statistik), kan man se at færre elever valgte at lære et tredje fremmedsprog skoleåret Skoleåret valgte (3,8%) elever i Island at lære et tredje fremmedsprog, men skoleåret efter var der elever der valgte et tredje fremmedsprog som valg i folkeskolen var der kun 682 elever, men steg tallet igen til 957 (2,3%) elever. Tysk var det mest populære valg skoleåret men efter det har spansk været det mest populære valg som tredje fremmedsprog. Skoleåret valgte 372 elever at lære spansk som tredje fremmedsprog, 315 valgte tysk og 230 valgte fransk. Selvom færre vælger at lære et tredje fremmedsprog i folkeskolen, var der dog forøgelse hos elever der lærer fremmedsprog. Det vil sige at mange folkeskoler begynder at undervise engelsk lidt før og derfor var der undervist engelsk til 40,2% af elever i klasse (Hagstofa Íslands, 2013). Dansk som fremmedsprog i det islandske skolesystem Siden oprettelse af en almen skole i Island, har man undervist i dansk. Danskfaget var obligatorisk i Islands første offentlige skole Lærðaskólinn á Bessastöðum (den Lærde skole), og blev islændinge næsten nødt til at kunne dansk hvis de ville uddanne sig videre for næste stop ville højt sandsynligt være Københavns universitet, undtagen præsterne som kunne uddanne sig i Island (Hauksdóttir, 2001, s ). Dansk var et centralt fag, men selvom eleverne havde andre skolefag så slap de ikke for dansk for en stor del af undervisningsmaterialerne var på dansk. Der bliv brugt danske læsebøger i mange fag som for eksempel i tysk, historie, geografi, religion, litteraturhistorie og engelsk. Det var ikke før 1857 som den første islandske lærebog i dansk grammatik blev udgivet. (Hauksdóttir, 2001, s ). Indtil 1904 skulle elever lære timer af dansk om ugen, men det år blev der lagt mere vægt på det islandske sprog, matematik og naturfag. Dansk bliver derefter defineret som et fremmedsprog i det islandske 11

12 skolesystem men det var ikke før omkring 1930 som fleste af undervisningsmaterialet blev udgivet på islandsk for de forskellige fag (Dal, 2000). Dansk var ikke et obligatorisk fag i undervisningslovene fra 1907, men ifølge Auður Hauksdóttir blev det indirekte nævnt i lovens afsnit nr. 5 hvor der skrives I børneskolerne må kun de børn undervises i udenlandske sprog, som er gode til at læse, skriver modersmålet næsten fejlfrit og er godt hjemme i analyse af islandsk. Auður mener at ingen tvivl er om at her tales der om dansk som det udenlandske sprog (Auður Hauksdóttir, 2000). Dansk blev et obligatorisk fag i den nye skolelov 1946, hvor eleverne skulle lære et fremmedsprog så længe som de fik gode karakter til modersmålet. Det var ikke før læseplanen 1989 som norsk og svensk blev nævnt, men i de nye grundskolelove blev skolepligten forlænget et år og skulle elever undervises i både dansk og engelsk, i nogle tilfælder ville elever få lov til at lære norsk eller svensk i stedet for dansk (Auður Hauksdóttir, 2000). Dansk var det første fremmedsprog som islandske børn lærte i folkeskolen, og det var det indtil ændringerne i 1999 hvor engelsk blev første fremmedsprog, så børn begyndte at lære engelsk fra 5. klasse og dansk fra 7. klasse. På grund af den fælles historie med Danmark er formålet med at undervise dansk at man kan blive ved med at vedligeholde forholdet med de skandinaviske lande. De nordiske lande vil stå sammen og er vores sprog tæt knyttede til hinanden (Aðalnámskrá grunnskóla, 2013, s ). Dog er det en mulighed i mange skoler i Island, for elever at vælge svensk eller norsk i stedet for dansk. Det er ofte elever der har boet eller har en knytning til enten Sverige eller Norge, ellers så lærer de fleste dansk. De som har en knytning til Sverige eller Norge og vælger at lære et af de to sprog i stedet for dansk, skal have grundlæggende færdigheder i sproget og kende til landet og kulturen (Aðalnámskrá grunnskóla, 2013, s. 123). Virkelig mange unge islændinge tager til Danmark for at uddanne sig, specielt fordi de nordiske lande har en kontrakt dem imellem så islandske studerende behøver ikke at betale studieafgift til de offentlige universiteter i andre nordiske lande. Plus de islandske elever har lært dansk i folkeskole så de behøver ikke at tage samme slags optagelsesprøve så længe som de opfylder de samme krav som også er forventet af landets elever (Nordisk Samarbejde, 1996). 12

13 Tidligere undersøgelser Jeg vil gennemgå to tidligere undersøgelser som begge blev lavet for nyligt. Grunden til at jeg ikke gennemgår fx Auður Hauksdóttirs undersøgelse Hvorfor undervises der dansk i Island? fra 2005, er fordi jeg vil at resultaterne skal være så opdaterede og relevante som muligt. Jeg vil mene at unges forhold til sprogundervisningen har ændret sig meget inden for de seneste år, og at deres holdning til danskundervisningen afhænger meget af hvordan deres forhold til læreren er, og derfor vil jeg hellere se på resultaterne fra undersøgelser fra 2010 eller senere fordi det er mere sandsynligt at de lærer som underviste dansk det år stadig underviser end de der underviste fx Jeg vil se på disse to tidligere undersøgelser og sammenligne deres resultater med mine resultater hvor det er muligt. På den måde kan jeg også få en fornemmelse af om holdningerne er de samme, eller om de måske har ændret sig siden Med disse undersøgelser kunne jeg bedre formulere mit spørgeskema, hvad har der allerede været undersøgt og hvad synes jeg der mangler. Undersøgelserne er forskellige men både relevante for min undersøgelse. Guðrún lægger vægt på om danskfaget har virkelig et lige så slemt ordspor som vi tror, og om eleverne er glade for deres danskundervisning. Imens handler Heimir og Kolbrúns undersøgelse mere om de islændinge der har boet eller bor i Danmark, og hvordan de kunne bruge deres danskfærdigheder som de lærte i folkeskolen og gymnasiet da de flyttede til Danmark. Grunden til at jeg lægger vægt på disse to undersøgelser er at min og Guðrúns undersøgelse er lignende, vi har nogle af de samme spørgsmål og arbejder jeg lidt videre med hendes undersøgelse på en måde. Heimir og Kolbrúns undersøgelse er relevant til min undersøgelse fordi den fortæller mig hvor meget islændinge faktisk kan bruge det dansk som de lærer i skolen, når de tager til Danmark og om den er dem nyttig. Undersøgelse om islandske elevers holdning til danskfaget Guðrún Tinna Ólafsdóttir afleverede sin BA-opgave i dansk på Islands Universitet maj Kan du lide dansk? En undersøgelse af unge islændinges holdning til danskfaget i folkeskolen var hendes forsøg på at bevise eller modbevise det rygte som danskfaget har haft længe vel, om at det er så kedeligt, at islandske elever ikke kan lide dansk og at de synes danskundervisningen er meningsløs. Hendes formål var at undersøge de 13

14 unges danskinteresse, om interessen overhovedet er til stede eller ej, og hvad det er der får de unge til at ikke kunne lide det danske sprog. Guðrúns undersøgelse bestod af 12 spørgsmål vedrørende Danmark eller det danske sprog og de unges forhold til sproget. Sit spørgeskema sendte hun til 9 skoler omkring landet og deltagere var 10.klasses elever, lige som i min undersøgelse. Desværre var der kun 6 ud af disse 9 skoler der deltog i undersøgelsen, men det betød dog 126 deltagere. De første resultater var som forventede, 84,1% af eleverne mente at de unges forhold til danskundervisning er negativ. Over halvdelen af deltagerne svarede ja til spørgsmålet om de troede de kunne bruge deres danskkundskaber i fremtiden. Mange forklarede at de mente at de ville kunne bruge deres færdigheder i dansk hvis de flyttede til Danmark for at studere eller arbejde, der var også nogle der sagde at når de kommunikerede med folk fra de nordiske lande, så ville de kunne bruge dansk. Da Guðrún stillede spørgsmålet om eleverne var tilfredse med den danskundervisning de havde fået i folkeskolen, svarede 96 deltagere af 126 at de faktisk var tilfredse. Fordi dette svar og svaret om holdningen til danskfaget er så forskellige, mener Guðrún undervisningen og dens metoder ikke altid påvirker elevernes holdning til faget. Det vil sige at selv om de unges holdning til danskundervisning er generelt negativ, betyder det ikke at eleverne ikke er glade for den undervisning som de modtager i folkeskolen. Guðrún stillede også spørgsmålet om eleverne så på danske film eller tv-serier, hvor svarene var lige præcis 50/50 ja og nej. Hun spurgte ikke hvilke emner de vælger at se på men mener at antallet af unge der ser på danske film eller tv-serier ville stige i de kommende år, lignende spørgsmål vil jeg diskutere i min undersøgelse. Et andet spørgsmål som både jeg og Guðrún kom ind på var hvor mange der havde rejst til Danmark og ud fra det, hvor mange der faktisk brugte deres danskkundskaber da de var i Danmark. I Guðrúns undersøgelse havde 75% af eleverne rejst til Danmark, men hun skrev at 92 elever svarede nej til at have brugt dansk da de var i Danmark, men det resultat er ugyldigt på en måde fordi kun 95 elever havde rejst til Danmark og hvis 34 svarede ja så kan der ikke være 92 der svarede nej. Men vi ser dog at en meget lille procent 35,8% eller 34 af 95 brugte dansk da de var i Danmark. Måske ser resultaterne sådan ud fordi nogle brugte både dansk og engelsk og derfor svarede de ja og nej? 14

15 I de to sidste spørgsmål fik Guðrún at vide hvor mange der havde boet i Danmark men kun 12,7% svarede ja. 43 elever svarede dog ja da de blev spurgte om deres forældre eller søskende havde boet i Danmark, og det kunne godt have en indflydelse på hvordan eleverne der har et forhold til Danmark, selvom det måske ikke er tæt, svarer. Guðrún konkluderede at islandske elever ikke har sådan en negativ holdning til danskundervisning som folk troede. Det er mere på grund af stereotyper, fx at det ikke er sejt at kunne lide dansk eller indrømme for andre at de holder af danskundervisningen, men når man ser på resultaterne, så kan man se at de elever som deltog i Guðrúns undersøgelse faktisk er tilfredse med den danskundervisning som de har fået i folkeskolen. Vil det så sige at mange faktisk synes dansk er et OK fag, og eleverne godt kan se meningen med at lære dansk i folkeskoler? Siger de unge bare at de ikke kan lide dansk fordi de ikke vil komme til med at se latterlige ud og blive gjort grin af? Det vil jeg vende tilbage til senere i opgaven når jeg diskuterer min undersøgelse. Kan vi snakke dansk når vi tager til Danmark? Heimir Eyvindarson og Kolbrún Guðmundsdóttir skrev sammen B. Ed-opgaven Gagnsemi dönskukennslu á Íslandi Græðum við eitthvað á því að læra dönsku? året De lavede to undersøgelser men jeg vil kun gøre rede for den kvantitative del af undersøgelsen hvor deres formål var at få oplysninger fra folk der har boet eller bor i Danmark, og om danskundervisning i Island hjalp dem da de flyttede til Danmark. De ville gerne vilde om deltagerne kunne tale dansk eller om de i hvert fald var hurtige at opnå god sprogfærdigheder efter deres flytning, eller søgte de måske kurser i Danmark for at få bedre fat på deres sprogkundskab? I deres undersøgelse var der 67 deltagere som enten havde boet eller boede i Danmark. Størstedelen var år gamle, og de fleste havde enten boet i 1-2 år eller 5+ år i Danmark. Deltagerne blev spurgt hvorfor de havde flyttet til Danmark, og svarede 57% på grund af uddannelse, 17% på grund af uddannelse eller fordi en partner havde fået arbejde i Danmark, 7% på grund af arbejde og 19% valgte andet. Da deltagere blev bedt om at vælge mellem svarmuligheder om deres holdninger til danskundervisningen, svarede 34% at de syntes danskundervisningen var ret kedelig, imens 18% svarede at de havde godt kunnet lide danskundervisning. 27% syntes 15

16 danskundervisning var OK og 11% hadede dansk. De blev dernæst spurgt om deres holdning til den danskundervisning som de fik i folkeskole og var det tydeligt at flertallet var ikke tilfredse. 48% syntes den ikke var god nok, 11% at den var helt forfærdelig, 31% mente at den havde været god og kun 10% syntes den havde været meget god. Virkelige mange gav forklaringer på hvorfor de syntes at danskundervisningen havde været dårlig, og var det på grund af hvor lidt læreren lagde vægt på tale-og lytte øvelser. Det som eleverne lyttede på, og hvordan læreren talte dansk, lød slet ikke ens da de ankom til Danmark og hørte indfødte tale og kommunikere. Som en forlængelse af det havde Heimir og Kolbrún et meget relevant spørgsmål om hvor ofte informanternes lærer havde talt dansk i danskundervisning i både folkeskolen og gymnasiet. Jeg blev virkelig overrasket da jeg så at 46% svarede at deres lærer meget sjældent havde talt dansk og 19% sagde aldrig. Kun 31% svarede at deres lærer ofte havde talt dansk og det chokerende lave tal 2% svarede altid. Dernæst skulle deltagerne forklare hvor meget eller lidt vægt lærere lagde på de forskellige færdigheder: lytning, skrift, tale, læsning og grammatik. Mindst blev der lagt vægt på tale hos deltagerne og efter den kom lytning. Mest vægt blev lagt på grammatik, læsning og skrift. I den næste del af Heimir og Kolbrúns undersøgelse får vi et indblik i deltagernes ophold i Danmark og deres sprogkundskaber der. Svarene fordelte sig jævnt da de blev spurgt om hvor lang tid der gik før de blev færdige med folkeskolen eller danskundervisning i gymnasiet, indtil de flyttede til Danmark, men størstedelen, 31% svarede 3-5 år. 57% sagde at de ikke havde nogen som helst forbindelse i Danmark før de flyttede dertil og 77% søgte ikke sprogkursus for udlændinge i Danmark efter deres flytning til Danmark. Deltagerne blev også spurgt om de straks var begyndt at bruge dansk efter de flyttede til Danmark eller om de brugte engelsk eller et andet sprog. Glædende svarede 70% at de begyndte straks at tale dansk, og 54% sagde at undervisningen eller kommunikationen i deres skoler eller på arbejdspladsen altid foregik på dansk. Det vil sige at hos disse 54% havde de næsten ikke et valg om de ville tale dansk eller ej, de blev i hvert fald nødt til at fokusere på at forstå hvad folk sagde til at kunne vide hvad der foregik på arbejdspladsen eller i undervisningen. Det er en kæmpe god måde til at lære et sprog på og det var deltagerne enige med i spørgsmål 16

17 19 hvor de blev spurgt om hvad det var som de syntes hjalp dem mest at lære sproget. 48% syntes kommunikationen med venner og skolekammerater hjalp dem mest, 23% så på tv eller film og 14% læste blade. Her kan vi også se hvordan disse resultater er forbundet med tidligere spørgsmål hvor deltagerne var ikke glade for deres undervisning og forklarede hvor sjældent læreren fokuserede på lytning og tale. Deltagere bliver også spurgt hvad de hellere ville at læreren havde fokuseret på i deres undervisning og flertallet svarer tale og derefter lytning. Mindst ville elever lægge vægt på skrift og dernæst grammatik. Så det får mig til at tænke, ville vi være bedre til dansk og måske endda synes danskundervisning var lidt mere fornøjelig hvis læreren fokuserede mere på de elementer som de studerende selve siger at hjælper dem med deres sprogkundskaber? Når man hører islændinge tale dansk som måske ikke har talt dansk længe, og som ikke har en dansk accent, er det meget svært at sammenligne den talemåde med en person der kommer fra Danmark. Jeg kan virkelig godt forstå at eleverne ikke føler sig forberedt når de kommer til Danmark og hører danskerne tale så hurtigt som de gør, hvis de ikke for det første ikke har hørt så meget dansk i deres undervisning og for det andet hvis den dansk de har hørt, bliver talt langsomt og måske med en islandsk accent. Diskussion Når man ser på disse to opgaver får man meget forskellige resultater. I den første undersøgelse er de unge ret glade for deres danskundervisning, mange mente at de ville kunne bruge dansksproget i fremtiden, men størstedelen havde ikke brugt sine danskkundskaber da de rejste til Danmark. Selvom de unges holdning til danskfaget er mest negativ, er der stadig 50% af eleverne der ser på dansk fjernsyn. I den anden undersøgelse får vi holdninger fra islændinge der har boet eller bor i Danmark. Flertallet i den undersøgelse var slet ikke tilfredse med den danskundervisning som de fik i folkeskole og gymnasium, men alligevel var der ikke mange der havde brug for at tage kursus i dansk for udlændinge da de flyttede til Danmark. De lærte mest ved at tale sproget og kommunikere med andre danskere og se på fjernsyn, dvs. også lytning. Deltagere blev spurgt hvad der manglede i deres undervisning og så nævnte de for det meste lytning og tale. Så måske hvis vi lagde mærke vægt på lytning og tale i 17

18 danskundervisning, ville eleverne lære mere, være mere selvsikre når de tager til Danmark og kan faktisk begynde at bruge sproget og forstå det bedre. Det som jeg gerne vil undersøge ud fra disse undersøgelser er om det kun er dansk der ikke er så populært hos islandske elever eller om det er fremmedsprog overhoved der ikke vækker interesse. Jeg vil gentage spørgsmålet om eleverne brugte deres danskfærdigheder da de rejste til Danmark, og jeg vil gerne vide om de tror de kan bruge dansk i fremtiden. Jeg vil gerne vide om de hellere vil lære andre sprog end dansk, og om de tror andre sprog kan være mere nyttigt for dem i fremtiden og hvorfor. Jeg vil også gerne se hvor meget mine deltagere selv synes de lærer i danskundervisning og deres holdning til timere, men også vedrørende andre sprogtimer som engelsk og et tredje fremmedsprog hvis de lærer det. Undersøgelse Denne undersøgelse blev lavet med det formål om at få en bedre forståelse af 10.klasses elevers holdning til danskundervisning, sammenlignet med andre sprogtimer. Efter at have læst forskellige undersøgelser og tænkt over opgavens formål, endte jeg med 24 spørgsmål. Det var ikke lige så nemt som jeg havde troet at lave en undersøgelse og få 10.klasses elever til at svare på den, men først skulle jeg få lov hos Skóla - og frístundasvið Reykjavíkur, deres mål er at passe på at alle børn i Reykjavik får god uddannelse og opdragelse i børnehave og skoler. De sørger for at børn får adgang i skoler og skal give lov til undersøgelser som denne (Reykjavíkurborg, u.å). Jeg sendte information vedrørende spørgeskemaet og hvad mit formål med den var. Dernæst informerede jeg Persónuvernd (databeskyttelsesmyndighed). Så kunne jeg begynde at sende s til forskellige skoler og høre om de var interesseret i at deltage i min undersøgelse. Jeg sendte breve til 31 skoler men blev skuffet da jeg kun fik svar fra 9 skoler. 3 af disse 9 svarede at de desværre ikke havde tid til at deltage i min undersøgelse på dette tidspunkt, men 6 skoler svarede at de gerne ville deltage. Jeg ville ikke kun få deltagere fra hovedstaden, så derfor var det glædende at få 3 ja fra skoler i Reykjavik, 2 fra Akureyri og 1 fra Patreksfjörður. Jeg fik lov til at deltage i timen i en af skolerne i Reykjavik, men de 2 andre blev foretaget af dansklæreren. Resten af skolerne fik undersøgelsen via . 18

19 Undersøgelsens motivation og forventninger For at få en bedre forståelse af islandske elevers forhold til danskundervisningen læste jeg nogle tidligere undersøgelser som jeg bruger i denne opgave. Jeg læste Auður Hauksdóttirs vigtige afhandling Lærerens strategier elevernes dansk året 2001 som dog kun bliver brugt som hjælpemiddel i det historiske blik og ville jeg kunne bruge hendes undersøgelse mere hvis jeg lagde mere vægt på undervisningsmaterialet og lærerne selve. Jeg læste også B.A.-opgaven Kan du lide dansk? skrevet af Guðrún Tinna Ólafsdóttir året 2010 og B.Ed.-opgaven Gagnsemi dönskukennslu á Íslandi lærum við eitthvað á því að læra dönsku? skrevet af Heimir Eyvindarson og Kolbrún Guðmundsdóttir året 2010, begge blev gennemgået tidligere i opgaven. Disse undersøgelser tager ikke op elevernes holdning til danskundervisning sammenlignet med andre sprog, men undersøger elevernes holdning til danskundervisning og hvordan de kunne bruge deres danskkundskaber da de flyttede til Danmark. Hvorfor er det mest danskundervisning der har sådan et slemt rygte og mange frygter den dag de skal begynde i danskundervisningen? Er det også sådan med engelskundervisning og andre sprogfag? Synes eleverne selv at de ikke lærer lige så meget i dansktimerne som i engelsk- eller andre undervisningstimer, eller synes de overhovedet at de lærer lidt i al sprogundervisning? Jeg ville vide om eleverne synes at det at lære dansk er spild af tid, eller om de tror de kan bruge deres danskkundskaber i fremtiden, tror de så også det samme om de andre sprog de lærer? Jeg ville også se om der er en forbindelse mellem at de der godt kan lide danskundervisningen også har familie eller venner i Danmark, og om de der godt kan lide danskundervisningen er interesseret i enten naturvidenskabelige fag eller samfundsfag. Min overordnede problemformulering er Er det kun danskundervisningen islandske 10.klasses elever synes er kedelig og meningsløs, eller føler de det samme om alle fremmedsprog de skal lære? Tror de at de kan bruge dansk i fremtiden, eller er der et andet sprog som de hellere vil lære som de ville kunne bruge mere? Spørgsmålsskema og metode Det tog lang tid at opstille gode og relevante spørgsmål, og tage en endelig beslutning om det ville være bedst kun at have et spørgeskema eller om jeg også ville interviewe eleverne. Efter mange udgaver tog jeg en beslutning om at oplysningerne ville blive for 19

20 mange til denne opgave og at spørgsmålene som blev stillet, faktisk ikke behøvede at være så detaljerede. Jeg lavede en kvantitativ undersøgelse med 24 spørgsmål hvor i 12 spørgsmål kunne deltagerne beskrive hvorfor de valgte den valgmuligheden som de gjorde eller bedre forklare deres svar. På denne måde var spørgeskemaet med både åbne og lukkede spørgsmål. Der blev taget en beslutning om at spørgeskemaet skulle foregå på islandsk så de islandske elever ville kunne forstå spørgsmålene men også så de ville føle sig sikre at svare på islandsk og på den måde måske give mere detaljerede svar end hvis de skulle svare på dansk. Det vil sige at til at få som bedste resultater, skulle spørgeskemaet og undersøgelsen foregå på islandsk. Spørgsmålene bliver dog oversat i denne opgave som bedst jeg kunne, men i tabellen med resultaterne er de oprindelige svar tastet ind og derfor på islandsk. Alle spørgsmålene i spørgeskemaet fungerede godt og kunne bruges i analysen til denne undersøgelse, undtaget et. Det var spørgsmål 24 hvor eleverne blev bedt om at markere med 1, 2, 3 osv. hvilke fag de synes var sjovest at lære, men efter at have gennemgået omkring 20 resultater begyndte jeg at lægge mærke til at ikke alle forstod om 1 skulle bruges til det fag som de bedst kunne lide eller det som de mindst kunne lide. Spørgsmålet kunne have været sat op på en mere forståelig måde med en bedre forklaring, og derfor bruger jeg ikke resultaterne fra spørgsmål 24 i denne opgave. Der var også et spørgsmål som jeg havde håbet på at ville give bedre indsigt ind til elevernes interesse og det var spørgsmål 23, hvor elever blev spurgt om de interesserede sig mere for naturvidenskabsfag eller samfundsfag. Jeg havde håbet på at det spørgsmål ville kaste lys på at de fleste der synes ikke godt om sprogundervisning er også dem der bedre kan lide naturvidenskabsfag. Desværre lagde jeg mærke til da jeg var til stede selv i en af klasserne, at mange spurgte hvad raungreinar (naturvidenskab) og félagsvísindi (samfundsfag) betød og det vil nok forklare hvorfor så mange ikke svarede på spørgsmålet. Jeg gennemgår spørgsmålet i min analyse men det kunne måske blive bedre formuleret til næste gang. Spørgsmålene kan i grunden opdeles i 5 grupper. Først bliver eleverne spurgt om køn, hvor de er fra og om de har boet i et andet land end Island. I del to bliver de spurgt om danskfaget, der er nogle spørgsmål om dansktimerne, hvordan de oplever timerne og om de tror de vil bruge det danske sprog i fremtiden. I den tredje del bliver de spurgt 20

21 samme spørgsmål om engelsktimerne og i fjerde del om de lærer et andet sprog end dansk, islandsk og engelsk, og også om de hellere kunne tænke sig at lære et andet sprog i stedet for dansk. I den femte og sidste del af undersøgelsen bliver elevernes forhold til dansk og andre fag bedre undersøgt. Jeg spørger også om de har familie eller venner der bor i Danmark, om de hellere vil lære dansk først og engelsk senere, om de har rejst til Danmark og om de ser på eller lytter til dansk/skandinavisk TV eller musik. Til sidst kom spørgsmålet som jeg har valgt ikke at bruge i denne opgave, og i slutningen fik deltagerne mulighed for at give kommentar eller hvis de ville tilføje noget, men virkelig få benyttede sig den mulighed. Undersøgelsen blev printet ud, og fik jeg skriftlige svar fra de tre skoler der deltog i Reykjavik, men for at gøre det som nemmest for skolerne i provinsen blev undersøgelsen sat op i internetprogrammet Survey Monkey og sendt til dem via e- mail. Før undersøgelsen blev fremlagt for deltagerne fik jeg min vejleder, to familiemedlemmer og en ven til at gennemgå undersøgelsen og prøve at svare den. Ud fra det blev gode ændringer lavet, og undersøgelsen blev mere effektiv og målrettet. Analyse Da jeg begyndte at få svarene tilbage fra min undersøgelse lavede jeg et Exceldokument hvor jeg satte op alle spørgsmålene og begyndte at overføre alle resultaterne. Det tog meget længere tid end jeg havde troet og jeg fik hjælp fra min lillebror som tastede ind imens jeg læste svarene op. Da alle svarene var modtaget og overført i Excel, kunne jeg begynde at analysere og se resultaterne. Der var nogle svar som jeg ikke satte ind i Excel på grund af at de simpelhent var uhøflige og slet ikke var relevante for denne undersøgelse, svar som indeholdt pornografiske sætninger eller spøg. For at gøre analysen nemmere for mig når jeg brugte fx Countif i Excel så forkortede jeg ofte sætninger hvor svarene måske var jeg brugte engelsk til engelsk. Jeg lavede kun ændringer hvor det hjalp mig at læse resultaterne bedre og arbejde med dem og jeg fjernede aldrig ord hvor det havde en mening som skulle blive brugt. Jeg har lagt Excel-dokumentet, mine udregninger og spørgeskemaet som bilag til opgaven. 21

22 Deltagerne og deres baggrund Den første del af spørgsmålsskemaet fokuserer på at få oplysninger om deltagerne, deres køn, deres modersmål og om de har boet i et andet land end Island. Jeg spurgte ikke om alder fordi spørgsmålsskemaet blev kun svaret af elever i 10.klasse rundt om i Island, så derfor forventer jeg at deltagerne er år gamle. Alt i alt besvarede 109 elever fra seks spørgsmålsskemaet. Kønsfordeling var meget jævn, 53 drenge og 56 piger. 1. Kønsfordeling Drenge Piger Figur 1 Kønsfordeling Af disse 109 deltagere er islandsk modersmålet hos 96 elever, polsk hos 2, russisk hos 2, fransk hos 1 og kinesisk hos 1. 7 elever svarede ikke hvilket deres modersmål er, 5 af dem har ikke boet i et andet land end Island og de 2 andre har boet i udlandet men under 1 år, så derfor vil jeg tro at islandsk må være deres modersmål. 22

23 2. Modersmål [VALUE] Islandsk Polsk Russisk Fransk Kinesisk Intet svar Figur 2 Deltagernes modersmål I spørgsmål 3 får vi at vide om deltagere har boet i udlandet. 31 svarede ja og resten svarede nej. Det vil sige at 29,4% af deltagere har boet i udlandet, men ikke alle svarede hvor de havde boet i spørgsmål 3.1 hvor de blev bedt om at fortælle hvor og hvor længe de havde boet i udlandet. 11 af disse 31 har boet i Skandinavien, deraf 6 i Danmark, 3 i Sverige og 2 i Norge. Resten har boet i USA (6), Rusland (2), England (2), Kina (1), Chile (1) og Spanien (1). 7 deltagere svarede ikke hvor de har boet. 3. Boet i et andet land end Island? Ja Nej Figur 3 Har du boet i udlandet? 23

24 Danskundervisning Som før nævnt så er spørgeskemaet på en måde delt op i 4 dele og denne del som jeg nu vil diskutere vedrører deltagernes forhold til danskundervisningen som de nu får i 10.klasse og hvad de synes om faget og deres færdigheder i dansk. Spørgsmål 4 er et lukket spørgsmål hvor eleverne svarer hvad de synes om dansktimerne. Fem muligheder bliver givet, en af dem som blev mest valgt var neutral (38 elever). Dernæst valgte 28 elever fint men kun 5,5% eller 6 elever sagde at de synes danskundervisningen var meget fin. 4. Hvad synes du om danskundervisningen? Meget fin Fin Neutral Kedelig Meget kedelig Figur 4 Hvad synes du om danskundervisningen? Spørgsmålet derefter spurgte hvor godt eller dårligt de synes det gik for dem i danskundervisning. Fleste svarene lå i midten hvor 44 elever svarede godt, 21 svarede neutral og 28 dårligt. Kun 9 synes det går godt for dem i dansktimerne og 7 synes det går meget dårligt. I forhold til disse resultater prøvede jeg at se på om der var en forbindelse mellem dem der svarede i spørgsmål 4 at de synes fint i timerne eller neutral, om de også svarede positivt eller neutral i spørgsmål 5. Det var ikke overraskende at fleste svarene var forbundet med hinanden. De fleste der svarede at de synes danskundervisning er fin synes også det gik godt for dem i timerne. Få af dem der synes undervisningen var fin svarede neutral eller ikke godt, sammenlagt 6 elever. 19 af dem der svarede neutral om danskundervisningen synes det gik godt for dem i timerne, imens 11 svarede 24

25 neutral og 8 synes ikke det gik så godt for dem. 15 af 18 der synes dansktimerne var kedelige, synes det gik neutral, dårligt eller meget dårligt for dem i undervisningen. Spørgsmål 6 og 8 går ud på at finde ud af hvor meget eleverne synes de selv lærer i danskundervisningen og om de synes emnet er for let, for svært eller passende deres færdighed i dansk. I spørgsmål 6. synes 43 elever at de lærer meget eller virkelig meget i danskundervisning. 35 svarede neutral, 31 svarede lidt, men ingen følte at de ikke lærer noget i dansktimerne. Ud fra spørgsmål 6, kunne elever forklare i 6.1. hvorfor de svarede som de gjorde. Ikke alle tog sig tid til at svare men de som gjorde kom med interessante, både positive og negative meninger. Stor del af svarene var at de synes dansk er meningsløs og at de synes dansk er kedelig. Andre sagde at det gik godt for dem på grund af deres lærer, at læreren hjælper dem at forstå og gør emnet interessant, men også var der nogen der mente at de gennemgik emnet for hurtigt. Der var forskellige meninger om hvornår dansk begyndte at blive svær og hvornår lærerne begyndte at forvente fremgang i deres færdigheder, nogle forklarede at de simpelhent ikke havde lært noget som helst inden 10.klasse og derfor er det så svært at følge med, imens andre sagde at de havde haft det meget mere besværligt i 7., 8. og 9. klasse. Det var glædeligt at se i spørgsmål 8. hvor elever blev spurgt om emnets sværhedsgrad, at kun 6 synes emnet var alt for svært. De fleste synes at emnet er OK, 26 synes det er for svært, 4 for nemt og 1 alt for nemt. Denne ene der svarede at emnet er alt for nemt, kan jeg ikke være sikker på om misforstod spørgsmålet eller måske markerede forkert. Grunden til det er at tidligere svarer hun at hun synes dansktimerne var virkelige kedelige, at det går meget dårligt for hende at lære dansk og at hun synes selv ikke hun lærer meget i timerne. Hun har hellere ikke nogen forbindelse med Danmark og derfor synes jeg hendes svar ikke passe resten af hendes resultater. Engelskundervisning Del 3 i spørgeskemaet ser nøjagtig ud som del 2, men nu bliver deltagere spurgt om engelskundervisningen. Unge i Island begynder tidligere at lære engelsk og engelsk er et udbredt sprog som de fleste møder hver eneste dag fra andre mennesker eller internettet for eksempel. Fordi vi bliver så tidligt introduceret til det engelske sprog, 25

26 både i folkeskolen og til dagligdagen, er det mere forståeligt at vi forstår og har bedre greb på det sprog end for eksempel dansk. Derfor ville jeg se om elever synes engelsktimerne er sjovere eller måske mindre produktive end dansktimerne, fordi de allerede kender sproget så godt. Selvfølgelig kommer det altid an på hvordan elevernes forhold til læreren er, og det ser vi tydeligvis i resultaterne her nedenfor. I spørgsmål 9 blev deltagerne bedt om at svare hvordan de synes undervisningen i engelsk er. De kunne vælge i mellem præcis de samme valgmuligheder og når de svarede samme spørgsmål vedrørende danskundervisning: Meget fin, fin, neutral, kedelig eller meget kedelig. Som kan ses her på figur 5 vælger de fleste neutral eller fint i engelskundervisningen, sammenlagt 81 elever. 14 synes undervisningen meget fin, 10 synes den er kedelig og 4 synes den er meget kedelig. 9. Hvordan er engelsk undervisningen? Meget fin Fin Neutral Kedelig Meget kedelig Figur 5 Hvordan er engelskundervisningen? Det kan ses at deltagernes holdning til engelsk overordnet virker mere positiv i sammenligning med danskundervisningen. Kun 12,8% synes engelskundervisning er kedelig eller meget kedelig imens 33,9% synes danskundervisning er kedelig eller meget kedelig. 26

27 Spørgsmål 4 og 9 sammenlignet Engelsk; 53 Dansk; Engelsk; 14 Dansk; 6 Dansk; 28 Engelsk; 28 Dansk; 18 Dansk; 19 Engelsk; 10 Engelsk; 4 0 MEGET FIN FIN NEUTRAL KEDELIG MEGET KEDELIG Figur 6 Hvad synes du om dansk- og engelskundervisningen? Spørgsmål 10 handler om hvor godt eller dårligt eleverne synes selve at det går for dem at lære engelsk. Resultaterne svarede ikke til mine forventninger fordi jeg havde forventet at de fleste ville svare godt men det var interessant at se at 56 elever eller 51,4% svarede at de synes det går meget godt i undervisningen. 44 svarede at det gik godt for dem, 5 svarede neutralt og 2 synes det går dårligt. 2 elever svarede ikke spørgsmålet. En af dem der svarede at det gik dårligt for dem at lære engelsk, svarede i spørgsmål 9 at timerne er kedelige, men i spørgsmål 11 at han får meget ud af at læse engelsk i undervisningen. Den anden svarede neutral både i spørgsmål 9 og 11 men forklarede i 11.1 at hun synes grammatikken ersvær og at hun ikke fik en god grundviden. Spørgsmål 11 handler om hvor meget deltagerne synes de lærer i engelskundervisning. Her forventede jeg at de fleste ville svare neutral eller lidt, kun fordi jeg forventede at elever i 10. klasse er blevet meget mere afhængige af det engelske sprog som jeg taler om fremmedsprogsundervisnings afsnittet, og derfor ville de være kommet videre med den engelske sprogfærdighed. Det var en god overraskelse at se at 61 elever synes de lærer virkelig meget eller meget i engelskundervisningen og det viser at for mange elever er emnet stadig givende men det bliver set nærmere på i spørgsmål elever svarede neutral om de synes de lærer noget i engelsktimerne, 19 synes de lærer lidt og 3 svarede at de lærer intet. 1 svarede ikke spørgsmålet. 27

28 11. Hvor meget får du ud af engelskundervisningen? Virkelig meget Meget Neutral Lidt Intet Svarede ikke Figur 7 Hvor meget får du ud af engelskundervisningen? Mange svarede på spørgsmål 11.1 hvor deltagerne kan forklare hvorfor de svarer som de gør som giver os et indblik i hvad de synes om undervisningen og emnet. Overordnet forklarede de som sagde at de ikke lærte noget eller lidt, enten at de kan i forvejen det som bliver undervist, at de lærer bedre selv hjemme eller at læreren ikke er så god. De som svarede neutral skriver at læreren er dårlig, ofte kan de allerede det som bliver undervist og mange synes de lærer bedre hjemme med at læse og se på TV. Efter at have læst resultaterne fra spørgsmål 11, kunne jeg næsten forudse hvordan resultaterne ville se ud i spørgsmål 13 hvor deltagere bliver spurgt om de får studiemateriale i forhold til deres engelskkundskaber. 50 elever synes studiematerialerne er OK, 36 synes det er for nemt og 14 synes det er alt for nemt. 7 svarede at de synes det er svært og 1 sagde alt for svært. Den ene elev der synes emnet er for svært svarede dog i spørgsmål 10 at det går meget godt for ham at lære engelsk, og at han synes han lærer virkelig meget i timerne, så det er i hvert fald positivt selvom han synes emnet svært. Disse resultater fortæller os at undervisningsmaterialerne ligger på et godt niveau fordi flerdelen synes emnet OK, det vil sige det er stadig instruktivt selvom mange synes de lærer bedre hjemme i computeren eller med at se på tv. Undervisningsmetoder og emne kan være forskelligt i mellem skoler og måske har denne engelsklærer nået at finde den fuldkomne balance hvor eleverne synes lektierne er svære, men stadig får en masse ud af materialet og 28

29 føler sig sikker nok til at sige at han synes han lærer meget i timerne. Virkelig ofte ser man en knytning i mellem svært undervisningsmateriale og negative holdninger til faget, men ikke hos denne elev. Dansk eller engelsk i fremtiden? Jeg spurgte deltagerne både om de troede de ville kunne bruge det danske sprog i fremtiden og det engelske. Denne faktor tror jeg spiller en stor rolle om vi som mennesker interesserer os for noget eller ej. Det vil sige, mener vi at vi kan bruge det som vi lærer eller ikke i fremtiden, fordi hvis vi i ikke tror at vi kan bruge den i fremtiden hvorfor lærer vi det så? Jeg kan huske at det var et stort emne i matematik da jeg gik i folkeskole, virkelig mange elever mente at de aldrig ville kunne komme til med at bruge forskellige formuler og regler, og derfor havde de ingen interesse og automatisk blev matematikundervisning kedelig og meningsløs hos dem der ikke så grunden til at lære den. På grund af disse tanker forudså jeg at meget større procent ville svare ja til engelsk om at kunne bruge den i fremtiden og nej til dansk, og ud fra denne tanke kan man regne ud interessen for danskundervisning. Selvfølgelig er engelsk et meget mere udbredt sprog, det ved vi i forvejen og derfor forventede jeg intet andet end at fleste ville se grund til at kunne bruge den i fremtiden, men færre end jeg troede mente ikke at de ville kunne bruge dansk. Valgmulighederne var kun tre: ja, nej eller ved ikke. Svarene var jævnt fordelt i spørgsmålet vedrørende dansk, 39 svarede ja, 31 svarede nej og 39 svarede at de ikke vidste det. De som forklarede hvorfor de havde svaret som de havde gjort, udtrykte de fleste at de kun ville have brug for dansk hvis de ville studere i Danmark imens nogle sagde at det var lige meget om de kunne dansk eller ej fordi de ville bare bruge engelsk selvom de ville studere i Danmark eller ikke. Få havde familie eller venner som de havde lyst til at kunne kommunikere bedre med og nogle svarede at det altid ville være godt at kunne et andet sprog, speciel et skandinavisk sprog fordi de sprog er så tæt knyttede til hinanden. 108 elever svarede spørgsmål 12, om de tror de kunne bruge engelsk i fremtiden, 1 svarede ikke. Hver eneste af disse 108 deltagere svarede ja. Når de blev bedt om at forklare hvorfor, havde flertallet det til fælles at de synes engelsk er et vigtigt sprog 29

30 hvis man vil kunne kommunikere med verden og mange havde planer om at flytte eller rejse til andre lande og derfor ville engelsk være et godt redskab. Spørgsmål 7 og 12 sammenlignet Engelsk; Dansk; 39 Dansk; 31 Dansk; Engelsk; 0 Engelsk; 0 Dansk; 0 Engelsk; 1 JA NEJ VED IKKE SVAREDE IKKE Figur 8 Vil du kunne bruge engelsk eller dansk i fremtiden? Tredje fremmedsprog For at få en bedre forståelse af 10.klasses elevers forhold til sprogundervisning, ville jeg også få oplysninger om de havde undervisning i andre sprog en islandsk, dansk og engelsk. Nogle gange kan elever være uheldige med lærer og derfor ikke interessere sig lige så meget for emnet som de måske ville hvis de havde et bedre forhold til læreren, eller andre elementer kan spille ind, og derfor ville jeg kigge grundigt på svarene hos dem der lærer et tredje fremmedsprog hvordan de synes de timer foregår, hvor meget de lærer i disse timer og sammenligne det med samme spørgsmål vedrørende engelsk og dansk. To af de samme spørgsmål bliver spurgt om det tredje fremmedsprog, men hvis de ikke lærte andre sprog, så blev de bedt om ikke at svare disse spørgsmål. Desværre var der ikke flere end 29 deltagere (26,6%) der lærer et tredje fremmedsprog. 79 svarede nej og 1 svarede ikke. Fordi der er så få der svarede ja, var der ikke mange deltagere hvor jeg kunne sammenligne deres holdning til sprogundervisning. De fleste af de deltagere der lærer et tredje fremmedsprog lærer enten spansk eller fransk, sammenlagt 21 elever (72,4%). 2 lærer russisk, 2 tysk, 1 japansk, 1 italiensk, 1 30

31 lærer både polsk og tysk, 1 svarede ikke. Det er ikke sådan at islandske elever skal lære et tredje fremmedsprog men i mange skoler kan man vælge et andet fremmedsprog som for eksempel fransk eller spansk, og er det anbefalet hvis elever vil specialisere sig i humanistiske fag, som fremmedsprog Hvilket tredje fremmedsprog lærer du? Spansk Fransk Russisk Tysk Japansk Italiensk Polsk og tysk Svarede ikke Figur 9 Hvilket tredje fremmedsprog lærer du? I spørgsmål 15 bliver deltagere spurgt hvordan de synes timerne i denne tredje fremmedsprogsundervisning. 19 elever synes timerne er meget fine eller fine, 4 svarer neutralt og 4 synes de kedelige eller meget kedelige. 2 svarede ikke spørgsmålet. Svarene er fordelt på en lignende måde i spørgsmål 16 hvor deltagerne markerer hvor meget de synes de lærer i denne sprogundervisning. 22 svarede virkelig meget eller meget, 6 svarede lidt eller intet, 1 svarede ikke men ingen var neutral i dette spørgsmål. Når man ser på svarene i spørgsmål 15 og 16, sammenlignet med samme spørgsmål vedrørende engelsk og dansk er der ikke stor forskel. Den største forskel er at flere synes de lærer meget i tredje fremmedsprogstimerne end i dansktimerne, og flere synes timerne er positive end i dansktimerne hvor de var mere neutrale. Et par elever svarede at de ikke lærer noget i tredje fremmedsprogsundervisningen og 3 svarede intet vedrørende engelsk men ingen svarede intet når spurgt var om danskundervisningen. 31