INDHOLD. Kapitel Kapitel 9.66 Kapitel 10 69

Transkript

1

2 INDHOLD 1: Introduktion...3 Autentisk dansk...3 Mundtlighed og skriftlighed...3 Grammatik, øvebog og onlineopgaver...4 Udtale...4 Materialets opbygning 5 Så kan du lære det: et opgavekatalog 5 2: Kommentarer til de enkelte kapitler...6 Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel : Lyd- og videoudskrifter Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel 9.66 Kapitel : Uddelingstekster, krydsord mv Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel : Facitliste til øvebog Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Så kan du lære det - Lærervejledning 2018 Gyldendal A/S, København Forfattere: Einar Pihl Helleland og Frank Sebastian Hansen Forlagsredaktion: Lars Schmidt Møller Denne lærervejledning må printes og kopieres til brug for lærere og kursister på de institutioner, der anvender lærebogssystemet Så kan du lære det. lærdet.gyldendal.dk

3 1: Introduktion Så kan du lære det Dansk for fortsættere er et lærebogsmateriale i dansk, der primært henvender sig til voksne udlændinge, der lærer dansk på Danskuddannelse 3 Modul 3. Lærebogsmaterialet består af en grundbog, en øvebog og et website, lærdet.gyldendal.dk, hvor man kan tilgå alle lyd- og videofiler til materialet. Websitet indeholder derudover mere end 100 selvrettende grammatikopgaver plus denne lærervejledning. Bagerst i lærervejledningen finder man alle lyd- og videoudskrifter, uddelingstekster, diverse ekstra opgaver til brug i klassen (krydsord mv.) samt en facitliste til grammatikøvelserne i øvebogen. På lærdet.gyldendal.dk findes desuden en liste med alle de verber, der bruges i materialet. Listen foreligger i pdf-format, og man kan ved hjælp af søgefunktionen søge efter enkelte verber. Verberne optræder i alfabetisk rækkefølge, og alle uregelmæssige verber er bøjet i hovedtiderne. Autentisk dansk I Så kan du lære det præsenteres kursisterne for et dagligdagssprog med fokus lagt på et moderne og autentisk dansk, da vi mener, at det er afgørende for danskkursisters tilegnelse af et godt dansk, at de møder så meget autentisk sprog som muligt så tidligt som muligt i deres danskuddannelsesforløb. Til dette formål indeholder materialet en del autentiske interviews i udskriftsform og ikke mindst en lang række videoer, hvor kursisterne præsenteres for et 100 % autentisk og ikkeredigeret dansk. De optrædende i videoerne taler frit fra leveren og har ikke fået stukket et manuskript i hånden, så her møder kursisterne både hurtig og langsom tale, tydelig og mindre tydelig udtale og forskellige danske accenter og først og fremmest møder de et dansk, som ikke er konstrueret i hovederne på to lærebogsforfattere. Langt de fleste af de optrædende i videoerne i Så kan du lære det er indfødte danskere, men enkelte steder har vi valgt at præsentere kursisterne for videointerviews med herboende udlændinge, der alle taler et ganske godt dansk, selvom deres accent og små sproglige svipsere her og der hurtigt røber, at de ikke er opvokset i Danmark. Vi mener, det er utrolig vigtigt, at kursisterne udsættes for mange forskellige former for dansk herunder dansk, som det kan lyde i munden på en herboende italiener eller russer for det er den virkelighed, kursisterne møder uden for sprogskolen. Nogle af videoerne og enkelte af interviewteksterne kan være sprogligt udfordrende for kursisterne, så det er vigtigt at præcisere over for sine kursister, hvor vigtigt det er for dem at blive udsat for andet dansk end sprogskolelærerdansk : De skal lære at forholde sig til dansk, som det rent faktisk tales af danskerne uden for sprogskolens mure. Husker man at italesætte dette i klassen, er det vores erfaring, at kursisterne er overordentligt glade for både videoerne og interviewteksterne. I lærervejledningen under 2: Kommentarer til de enkelte kapitler, gøres der mere konkret rede for, hvordan man med fordel kan arbejde med videoerne og interviewteksterne, så man får det størst mulige udbytte af dem. Mundtlighed og skriftlighed Centralt i Så kan du lære det står arbejdet med kursisternes mundtlige udtryksfærdigheder, og det fylder derfor også mest i samtlige kapitler i bogen. Hvert kapitel indeholder en række forskelligartede mundtlige opgaver; nogle af disse er relativt bundne, men langt de fleste er friere mundtlige opgaver, med vægten lagt på mere produktive frem for rent reproduktive øvelsestyper. Så kan du lære det Lærervejledning 3

4 Arbejdet med kursisternes skriftlige færdigheder er et andet fokusområde i Så kan du lære det. Der er oftest adskillige skriftlige opgaver i hvert kapitel i grundbogen og derudover en del skriftlige øvelser i øvebogen der alle tager udgangspunkt i det pågældende kapitels tema og ordforråd. De skriftlige opgaver er typisk placeret som afsluttende opgave i arbejdet med et givent tema, så ud over at styrke kursisternes skriftlige færdigheder betyder disse mange skriftlige opgaver også, at kursisterne får endnu en mulighed for at arbejde med det ordforråd, de allerede har arbejdet med mundtligt i samme kapitel. Den skriftlige repetition af det mundtlige forarbejde kan således være med til at styrke kursisternes generelle sprogfærdigheder yderligere. Grammatik, øvebog og onlineopgaver Lærebogsmaterialet indeholder en del grammatisk arbejde, da vi mener, at en vigtig forudsætning for tilegnelsen af et godt dansk er, at kursisterne opnår et solidt kendskab til de mest grundlæggende grammatiske principper i sproget. Mange steder i de enkelte kapitler er der eksplicit fokus på nogle specifikke grammatiske fænomener, der optræder i de forskellige tekster i det givne kapitel, og i de fleste tilfælde har vi suppleret med relativt udførlige grammatikforklaringer, der kan være en stor hjælp for både kursisterne og læreren. Alle grammatikforklaringerne optræder samlet bagerst i grundbogen. Øvebogen giver kursisterne lejlighed til at arbejde mere systematisk med de grammatiske fænomener, der er i fokus i lærebogsmaterialet. Når der i grundbogen er fokus på et væsentligt grammatisk emne, vil der derfor oftest være en henvisning til en eller flere øvelser om samme emne i det tilsvarende kapitel i øvebogen. Enkelte steder er der ikke en direkte korrelation mellem indholdet i et givent kapitel i hhv. grundbog og øvebog, men som udgangspunkt er der et tæt parløb mellem grundbog og øvebog, både hvad angår indhold og opgaverækkefølge. I hvert kapitel i øvebogen er der tit flere øvelser om samme grammatiske emne, således at kursisterne får rig mulighed for at konsolidere deres forståelse af et givent grammatisk emne, og derudover går mange af de grammatiske fokuspunkter igen i flere af øvebogens kapitler. Dette betyder, at læreren i mange tilfælde kan vælge at springe øvelser over, hvis han/ hun skønner, at det i en given klasse ikke er nødvendigt med flere øvelser om samme emne, eller hvis tiden er knap. Som nævnt ovenfor findes der desuden mere end 100 selvrettende grammatikøvelser på websitet lærdet.gyldendal.dk. Disse selvrettende onlineopgaver betragter vi primært som et supplement til den almindelige klasseundervisning og en måde, hvorpå kursisten på egen hånd kan finpudse sin grammatiske kompetence. Udtale I øvebogen er der til hvert kapitel en diktat, hvor kursisterne skal angive sætningstryk, men ser man bort fra denne øvelse, er der ingen særskilte udtaleøvelser i lærebogsmaterialet. Basale udtaleøvelser med fokus på enkeltlyde osv. er enormt vigtige, men hører efter vores mening hjemme på modul 1 og 2, ikke modul 3. Dette betyder dog ikke, at vi ikke mener, udtaleundervisning er vigtigt. Tværtimod er vores klare holdning, at udtale er noget, man arbejder med, når som helst det viser sig nødvendigt eller hensigtsmæssigt i undervisningen, og ikke blot noget, man får overstået med en ti-minutters øvelse og så ellers ikke bekymrer sig mere om resten af den pågældende mødegang. Det er klart, at der kan være nogle perioder i undervisningen, hvor det er mindre oplagt at rette kursisterne end andre, Så kan du lære det Lærervejledning 4

5 og hvor kursisterne skal have lov til fx at træne fluency uden alt for mange afbrydelser fra lærerens side. Men vi mener, det er aldeles afgørende for tilegnelsen af en god udtale, at man som lærer hele tiden er opmærksom på kursisternes udtale og retter, kommenterer, forklarer og øver både med den enkelte kursist og i plenum. Hvis man ønsker at lave mere systematisk udtalearbejde, indeholder lærebogsmaterialet rigtig mange længere tekster, som med fordel også kan bruges til udtalearbejde på flere forskellige måder: Man kan fx lade hver enkelt kursist læse et kort afsnit op i plenum og rette udtalen, man kan sætte kursisterne sammen to og to og bede dem rette hinandens udtale, når de læser et afsnit i teksten højt for hinanden, og man kan også bede dem om at fokusere på bestemte vokallyde, d-varianter, stød, rytme, melodi eller noget helt andet i det pågældende afsnit. Materialets opbygning Grundbogen består af 10 kapitler, hvor kursisterne får mulighed for at arbejde med relevante emner som fx arbejde, familie, hverdagsliv, ungdomskultur og danskernes omgangsformer. Man kan arbejde med kapitlerne uafhængigt af hinanden, men vi vil dog anbefale, at man arbejder med kapitlerne i den rækkefølge, de optræder i materialet. De fleste kapitler inkorporerer mange ord, udtryk og grammatiske forhold, som er blevet præsenteret i tidligere kapitler, så hvis man fx vælger at starte med kapitel 8, risikerer man at skulle bruge en masse tid på at forklare noget, der er blevet præsenteret i et tidligere kapitel, som man ikke har gennemgået. Som bogen skrider frem, bliver sproget desuden gradvist mere komplekst, og generelt bliver mange af opgaverne i kapitlerne ligeledes mere krævende, så også af denne grund er det en god idé at arbejde med kapitlerne i den rækkefølge, de optræder i materialet. Ordforrådet i Så kan du lære det er ganske omfattende, og derfor indgår der en del ordforrådsarbejde i materialet, bl.a. i form af krydsordsopgaver og et tilbagevendende indslag i hvert kapitel, Ord og udtryk, hvor kursisterne får lejlighed til at arbejde mere systematisk med nogle af de centrale verber og verbalfraser i det enkelte kapitel. I det hele taget er der en del repetition i materialet: repetition af ordforråd og grammatik, både i grundbog, øvebog og onlineøvelser. Og da senere kapitler i både grund- og øvebog repeterer ordforråd og grammatik, der er blevet introduceret i tidligere kapitler, er dette endnu en god grund til så vidt muligt at gennemgå kapitlerne i den rækkefølge, de optræder i. Så kan du lære det: et opgavekatalog Lærebogsmaterialet er ganske omfangsrigt, og selv på undervisningsforløb med mange lektioner til rådighed vil man næppe kunne nå at lave samtlige opgaver og øvelser i materialet. Dette er et bevidst valg fra vores side: Så kan du lære det er først og fremmest tænkt som et opgavekatalog, hvor læreren plukker de opgaver og øvelser ud, som han skønner vil være mest relevante at arbejde med i forhold til den konkrete gruppe kursister, hun/ han står over for. Det er vigtigt at gøre dette klart for kursisterne første mødegang, så de ikke forventer at skulle gennemgå samtlige opgaver i materialet og dermed bliver frustrerede over ikke at kunne nå det hele. Så kan du lære det Lærervejledning 5

6 2: Kommentarer til de enkelte kapitler Kapitel 1: En oplevelse, jeg aldrig vil glemme Fokus I dette første kapitel præsenteres kursisterne for en række fiktive såvel som faktiske personer, der fortæller om nogle af deres store og små oplevelser, og kapitlet indeholder flere øvelser, hvor kursisterne skal fortælle om egne oplevelser. Vi har generelt valgt at fokusere på sjove, spændende, interessante og uforglemmelige oplevelser, da vi mener, det er vigtigt at give kursisterne en følelse af, at de allerede fra første side træder ind i en ny og spændende verden her på modul 3. I arbejdet med emnet oplevelser er det klart, at kursisterne i vidt omfang vil gøre brug af et berettende sprog og bruge verber i både datid, førnutid og førdatid, så i kapitlet indgår der en del eksplicit arbejde med verbernes tider, både i grundbogen og i øvebogen. I det hele taget fylder arbejdet med verbernes tider en hel del i lærebogsmaterialet, da en korrekt brug af verbernes tider er en forudsætning for at kunne berette nogenlunde sammenhængende om både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder. Hvad øvrig grammatik angår, skal kursisterne i dette kapitel også arbejde med adjektiver især superlativ samt verberne synes, tro og mene. Ordforrådet i kapitlet er ret stort, og kursisterne møder en del nye verber, så det er en god idé allerede denne første mødegang at kopiere listen med verber og uddele den til kursisterne, så de har den at støtte sig til. (Listen ligger på websitet som en pdf-fil). 1. Store øjeblikke, side 4 Som flere af de øvrige kapitler i bogen starter kapitlet med en ordforrådsopgave, hvor kursisterne to og to skal finde ord til at beskrive, hvad de ser på en række billeder. Det er vigtigt at understrege over for kursisterne, at der ikke er nogen rigtig eller forkert fortolkning af billederne, men at de blot skal bruge deres fantasi; her handler det om at producere så meget sprog som muligt. Det er altid en god idé at afslutte disse ordforrådsopgaver med en fælles opsamling i plenum, hvor læreren skriver alle interessante, nye ord og udtryk på tavlen, der er kommet i spil i kursisternes gruppesamtale, og eventuelt supplerer med andre relevante ord/ udtryk. 2. Overskrifter, side 4 I denne opgave skal kursisterne to og to lave en passende overskrift til hvert billede. Det er en god idé at minde kursisterne om, at de gerne må være lidt kreative og prøve at hæve sig over det rent beskrivende sprog: De skal prøve at lave nogle korte, fængende (avis)overskrifter og ikke blot skrive en alenlang sætning om, hvad de konkret ser på billederne. Har kursisterne dette for øje, kan der ofte komme nogle rigtig gode og sjove overskrifter i spil. 3. En oplevelse, jeg aldrig vil glemme, side 5 Ud over at træne kursisternes læseforståelse er denne opgave med til at udbygge kursisternes ordforråd og præsentere dem for nogle eksempler på, hvorledes man kan fortælle om nogle oplevelser, man har haft. Dette kan tjene som inspiration, når de senere i kapitlet ad flere omgange skal berette om egne oplevelser. Teksterne i denne opgave er også udgangspunkt for det efterfølgende arbejde med adjektiver (opgave 6 og 7, side 7 og 8). Så kan du lære det Lærervejledning 6

7 De seks monologer i opgaven er indtalt, så hvis tiden tillader det, kan man med fordel vælge at afspille dem i klassen, inden kursisterne påbegynder tekstarbejdet to og to. 4. Ord og udtryk, side 7 Dette er en opgave, der går igen i samtlige kapitler i Så kan du lære det. Formålet med opgaven er at give kursisterne mulighed for at arbejde med diverse højfrekvente verbaludtryk, som er noget, mange kursister har svært ved. I alle kapitler i lærebogsmaterialet optræder opgaven Ord og udtryk i direkte forlængelse af en længere tekst/ nogle længere tekststykker, hvori verbaludtrykkene indgår; i dette første kapitel er verbaludtrykkene således hentet fra monologerne i 1. En oplevelse, jeg aldrig vil glemme (side 5). Som i alle øvrige Ord og udtryk i Så kan du lære det er de verbaludtryk, der er fokus på, markeret med stiplet linje i den tekst, de optræder i. Det er vigtigt at understrege over for kursisterne, at dette er en mundtlig og ikke en skriftlig opgave; de får efterfølgende mulighed for at arbejde med samme verbaludtryk skriftligt i øvebogen (Øvebog 1.1). Som beskrevet i instruktionerne i grundbogen lægger vi op til, at kursisterne to og to hjælper hinanden med at forstå, hvad de enkelte verbaludtryk betyder. Er tiden knap, kan læreren i stedet kort forklare verbaludtrykkenes betydning og derefter lade kursisterne lave eksempler for hinanden to og to; det vigtigste er, at kursisterne får øvet sig i at anvende verbaludtrykkene i en noget friere mundtlig form. Langt de fleste DU3-kursister bruger engelsk som referencesprog, når de lærer dansk, så inden de går i gang med den mundtlige øvelse (delopgave B), er det en god idé kort at gøre dem opmærksomme på en grundlæggende forskel mellem dansk og engelsk, som kommer til udtryk i de to sidste eksempler under verbaludtrykkene at glæde sig til og at være glad for: I modsætning til engelsk kan præpositioner i dansk efterfølges af infinitiv eller en atledsætning Jeg glæder mig til at se dig, Jeg glæder mig til, at jeg skal på ferie, Jeg er rigtig glad for at arbejde som pilot, Lige der var jeg glad for, at hvalhajer kun spiser små fisk! Ganske mange af de verbaludtryk, der optræder i Ord og udtryk i senere kapitler, har ligeledes eksempler med præposition efterfulgt af hhv. infinitiv og at-ledsætninger. 5. På børnehjem i Caracas, side 7 Dette er en første af mange uddelingstekster i Så kan du lære det. Det primære formål med denne opgavetype er ordforrådsindlæring, men derudover er disse uddelingstekster også med til at skærpe kursisternes læseforståelse, og de får øvet sig i at stille adækvate og grammatisk korrekte spørgsmål på dansk og svare på dem. 6. Adjektiver, side Superlativ, side 8 Som det er tilfældet i de seks monologer i 1. En oplevelse, jeg aldrig vil glemme (side 5), er det ofte oplagt at bruge en masse adjektiver især adjektiver i superlativ når man vil berette om en oplevelse, man har haft. I forlængelse af arbejdet med førnævnte monologer får kursisterne derfor mulighed for her at arbejde lidt med adjektiver, særligt adjektiver i superlativ. Dette kan de så trække på, når de senere i kapitlet ad flere omgange skal fortælle om nogle af deres egne oplevelser. Her på modul 3 har kursisterne givetvis allerede haft fokus på adjektivers former tidligere i deres danskuddannelsesforløb, men da adjektivernes endelser til stadighed volder mange kursister store problemer, er dette en kærkommen lejlighed til at få repeteret og konsolideret den korrekte brug af adjektiver. Det er derfor en god idé at gennemgå den medfølgende grammatikforklaring, inden kursisterne går i gang med opgaverne (3. Adjektiver, side 166). Så kan du lære det Lærervejledning 7

8 I øvebogen er der ligeledes mulighed for at arbejde mere systematisk med adjektiver (Øvebog ). 8. Med Rambo i junglen, side 8 Som med de korte monologer i 1. En oplevelse jeg aldrig vil glemme (side 5) giver denne dialog kursisterne et eksempel på, hvorledes man kan berette om en oplevelse, man har haft; noget, de kan trække på senere i kapitlet, når de selv skal berette om egne oplevelser. Teksten er relativt lang og vil for nogle kursister byde på en del nyt ordforråd, så vi anbefaler, at man arbejder med den i flere faser: Først læses teksten hjemme, og den efterfølgende mødegang snakker kursisterne to og to om arbejdsspørgsmålene til teksten (C. Arbejdsspørgsmål, side 11), inden de gennemgås i plenum. Kursisterne har også mulighed for at lytte til teksten hjemme og dermed notere sig diverse udtalefænomener i teksten. Til teksten er der også knyttet lidt eksplicit ordforrådsarbejde (9. Ord og udtryk, side 12). 10. Synes, tro og mene, side Synes og tro, side 12 I teksten 8. Med Rambo i junglen (side 8) optræder verberne synes, tro og mene flere gange, og da mange kursister har problemer med at anvende disse verber korrekt, får de her mulighed for at arbejde lidt med dem. For en del kursister kan især verbet mene være svært at få helt styr på, da det rent betydningsmæssigt lægger sig midt imellem synes og tro. Derfor er det en rigtigt god idé at gennemgå grammatikforklaringen, inden de to opgaver laves (5. Synes, tro, mene og tænke, side 170). I grammatikforklaringen har vi valgt også at medtage verbet tænke, da det indholdsmæssigt er et nært beslægtet verbum, som kursisterne har mødt mange gange før, men som de måske aldrig har fået en nærmere forklaring af. Som opfølgning herpå er der i øvebogen en øvelse, hvor kursisterne skal arbejde lidt mere systematisk med både synes, tro, mene og tænke (Øvebog 1.6). 12. Verbernes tider, side 13 I denne opgave skal kursisterne først kigge på verberne i det første afsnit i 8. Med Rambo i junglen (side 8) og snakke om, hvorfor verberne har de tider, de har (Afsnittet er markeret med grønt). I delopgave B skal de så indsætte de manglende tider af verberne i skemaet (Verberne er alle hentet fra 8. Med Rambo i junglen). Kursisterne skal prøve at indsætte de manglende tider uden at kigge på den liste med verbernes bøjning, som de har fået udleveret (Listen med verbernes tider ligger som pdf-fil på websitet). Er tiden knap, kan læreren alternativt udfylde skemaet sammen med kursisterne i plenum. Formålet med denne opgave er først og fremmest at give kursisterne lejlighed til at reflektere lidt over, hvornår vi bruger hvilke tider af verberne. Her er der især fokus på det berettende sprog om fortidige begivenheder, hvorfor der i dialogen i 8. Med Rambo i junglen primært er brugt datid (og enkelte steder førdatid). I både 14. At fortælle om en rejse, side 14, og 16. En rejseoplevelse, side 15, får kursisterne efterfølgende mulighed for selv at fortælle om forskellige begivenheder i fortiden, og de får således også mulighed for at øve sig i brugen af verber i datid og førdatid (og evt. førnutid og andre tider). Det er som altid en god idé at gennemgå grammatikforklaringen, inden kursisterne laver opgaven (4. Verbernes tider, side 168). 14. At fortælle om en rejse, side 14 Når kursisterne har lavet delopgave A, er det en god idé at tage en hurtig opsummering i plenum for at sikre sig, at de har forstået, hvorfor José og Melinda bruger de tider af verberne, de gør. Og har man ikke allerede gennemgået grammatikforklaringen vedrørende verbernes tider i forbindelse med Så kan du lære det Lærervejledning 8

9 opgave 12. Verbernes tider (side 13), er det oplagt at gøre det her (4. Verbernes tider, side 168). 15. Det var bare rigtig, rigtig nederen, side 15 Dette er den første blandt mange videoopgaver i Så kan du lære det. For mange kursisters vedkommende vil det givetvis også være første gang i undervisningen, de får til opgave at skulle forstå helt almindelige danskere på gaden, der taler uden manuskript og taler mange forskellige slags dansk. I starten kan dette virke noget overvældende for kursisterne, så det er vigtigt at præcisere, at de ikke nødvendigvis skal kunne forstå alt, de hører i videoerne, blot at de så vidt muligt skal kunne svare på spørgsmålene til videoerne. Som med alle øvrige videoer i materialet stilles der her nogle forholdsvis nemme spørgsmål, som langt de fleste kursister vil kunne svare på uden større problemer. Til stort set samtlige videoer i lærebogsmaterialet hører der også en lille boks med ordforråd, dvs. ord, der optræder i videointerviewene, og som vi skønner vil være ukendte for de fleste kursister. Idéen er, at læreren kort forklarer ordene i ordboksen, inden kursisterne arbejder med videoerne, således at de er bedre rustede til mødet med det ufiltrerede autentiske sprog. Generelt anbefaler vi, at videoerne i Så kan du lære det altid gives for som hjemmearbejde, da der er stor forskel på, hvor mange gange de enkelte kursister har behov for at se videoerne for at kunne svare på spørgsmålene. Når spørgsmålene til videoerne er blevet gennemgået i plenum den efterfølgende mødegang, er det en rigtig god idé at give videoudskriften til kursisterne og derefter afspille videoerne i klassen; på den måde får de lejlighed til at få svar på de sidste tvivlsspørgsmål til hver enkelt video. (Alle videoudskrifter findes i lærervejledningens kapitel 3: Lyd- og videoudskrifter). 20. Mundtlig præsentation, side 19 De fleste kapitler i Så kan du lære det indeholder en eller flere opgaver, hvor kursisterne hjemme skal forberede en kort mundtlig præsentation om et givent emne, og i dette kapitel skal kursisterne forberede en kort mundtlig præsentation, hvor de fortæller om en særlig interessant, anderledes eller sjov oplevelse, de har haft. Som med alle øvrige mundtlige præsentationer i lærebogsmaterialet er opgaven efterfulgt af en skriftlig opgave, hvor kursisterne får til opgave at skrive om samme emne. I den forbindelse er det vigtigt at præcisere over for kursisterne, at de ikke må kigge på deres skriftlige opgave, mens de giver deres mundtlige præsentation: Dette er ikke en oplæsningsøvelse, men en øvelse i at kunne fortælle nogenlunde sammenhængende uden manuskript om et givent emne. De må dog gerne kigge på de eventuelle stikord, de har skrevet hjemme. 22. Krydsord, side 19 Som i de fleste øvrige kapitler i grundbogen afsluttes kapitel 1 med en krydsordsopgave, hvor kursisterne skal forklare en række ord for hinanden, der alle er taget fra de forskellige tekster i kapitlet. Formålet med opgaven er ikke kun konsolidering af nyt ordforråd, men også repetition af eksisterende ordforråd, da kursisterne ofte må trække på hele deres aktive ordforråd, når de skal forklare de forskellige ord for hinanden. Kursisterne er typisk meget glade for denne opgavetype; man bør dog være varsom med at lade kursisterne lave opgaven, hvis man i det forudgående arbejde med kapitlet har sprunget en eller flere af teksterne over, da kursisterne ellers kan komme ud for at skulle forklare og ikke mindst gætte ord, de ikke kender. Så kan du lære det Lærervejledning 9

10 Øvebog 1.1, side 4 Som nævnt ovenfor indeholder hvert kapitel i grundbogen en opgave, Ord og udtryk, hvor kursisterne arbejder mundtligt med en række verber og verbaludtryk, der optræder i en af kapitlets bærende tekster. I samtlige af øvebogens kapitler findes der som her en tilsvarende øvelse med de samme verber og verbaludtryk, hvor kursisterne får mulighed for at arbejde med dem i skriftlig form. Tanken er, at øvelsen gives for som hjemmearbejde: Kursisterne skriver sætningerne færdige på et stykke papir, og afleverer til læreren den efterfølgende mødegang (eller sender besvarelsen via mail, hvis der benyttes elektronisk aflevering). I forlængelse heraf er der en lille ekstra opgave kaldet skriftligt hjemmearbejde, hvor kursisterne selv skriver to eksempler med verberne/ verbaludtrykkene ud over de i øvebogen angivne sætninger. Øvebog 1.11, side 11 Som i alle øvrige kapitler i øvebogen afsluttes øvebogens kapitel 1 med en skriveøvelse, der er tænkt som en øvelse i procesorienteret skrivning: Først skal kursisterne to og to skrive en tekst sammen baseret på noget sprogligt input fra kapitlet (ordene i boksen), og når de er færdige med at skrive teksten, giver de den til parret til venstre for dem, der retter og kommenterer. Til sidst diskuterer hvert kursistpar så de rettelser og kommentarer, de har fået. Alternativt kan kursisterne aflevere deres tekst direkte til læreren, der retter med den rettenøgle, der bruges i undervisningen; herefter får hvert kursistpar deres tekst tilbage, kigger på rettelserne, skriver teksten igen og afleverer til læreren. En anden arbejdsgang er at indsamle kursisternes skriftlige besvarelser, vælge et par af dem ud og gennemgå dem i plenum sammen med kursisterne. Og endelig kan man også blot bruge disse afsluttende skriveøvelser som almindeligt individuelt hjemmearbejde. Kapitel 2: Tak skal du have Fokus Det overordnede formål med kapitel 2 er at give kursisterne mulighed for at arbejde med et vigtigt aspekt af dansk kultur, nemlig høflighed og omgangsformer i Danmark. I kapitlet præsenteres kursisterne således for forskellige tekster, hvor dette emne tematiseres, og de får efterfølgende mulighed for at arbejde med emnet i forskellige mundtlige og skriftlige opgaver i båden grundbogen og øvebogen. I forlængelse af dette er der et eksplicit metalingvistisk fokus på det sprog, danskerne bruger, når de omgås hinanden; her skal kursisterne bl.a. forholde sig til, hvorledes danskerne hilser på hinanden, og hvilke høflighedsfraser og andre sproglige virkemidler der signalerer forskellige grader af høflighed i dansk. 1. Hej! side 20 Mange af opgaverne i Så kan du lære det rummer et eksplicit komparativt element, hvor kursisterne skal sammenligne forhold i Danmark med andre lande, de kender. Dette er også tilfældet i denne indledende opgave, hvor kursisterne skal sammenligne måder at hilse på i hhv. Danmark og andre lande, de kender. I den forbindelse er det vigtigt at gennemgå boksen med ordforråd nederst på siden i plenum, inden kursisterne snakker sammen, da den indeholder en række relevante ord og udtryk, som kursisterne ikke nødvendigvis kender på forhånd. Og som altid er det en god idé at tage en fælles opsamling til sidst, hvor læreren skriver alle de relevante nye ord og udtryk på tavlen, der måtte være kommet i spil i gruppesamtalerne, og eventuelt supplerer med andre relevante ord/ udtryk. 2. Sprog og høflighed, side 21 I de 13 korte dialoger i denne opgave bliver kursisterne præsenteret for nogle af de Så kan du lære det Lærervejledning 10

11 mange forskellige høflighedsfraser og sproglige strategier, danskerne anvender, når de ønsker at være mere eller mindre høflige over for hinanden. Hvad ordforrådet angår, er dialogerne ikke så krævende, men typisk går der alligevel en del tid med opgaven, så man kan med fordel give kursisterne dialogerne for som hjemmearbejde, inden de to og to arbejder med de efterfølgende arbejdsspørgsmål til dialogerne. Vær særlig opmærksom på, at ordet velbekomme bruges på tre forskellige måder i dialog 10, 11 og Jeg er ikke sikker på, om, side 22 Mange kursister har svært ved at bruge dette særdeles højfrekvente udtryk korrekt; selv på modul 5 hører man tit kursister sige fx Jeg er ikke sikker, hvis. Formålet med denne lille mundtlige øvelse er derfor at give kursisterne mulighed for at arbejde lidt mere systematisk med udtrykket, så de forhåbentlig husker at bruge det korrekt fremover. (Eksemplet her er hentet fra dialog 5 i 2. Sprog og høflighed, side 21). 4. Modalverber og høflighed, side 23 De fem spørgsmål i boksen er løftet fra dialogerne i 2. Sprog og høflighed (side 21), og illustrerer, hvordan vi på dansk kan gøre spørgsmål med modalverber en smule mere høflige ved at tilføje negationen ikke. I denne lille mundtlige øvelse får kursisterne således lejlighed til at øve disse højfrekvente kombinationer af modalverbum + ikke. Som med alle andre opgaver af denne type i lærebogsmaterialet er det vigtigt at understrege over for kursisterne, at det er en mundtlig opgave: De skal ikke skrive eksempler, men blot lave så mange eksempler, de kan, mundtligt. Inden kursisterne går i gang med opgaven, anbefaler vi, at man kort gennemgår den medfølgende grammatikforklaring (8. Modalverber, side 172). Modalverbernes betydning i dansk er et overordentlig komplekst emne, så for ikke at overbebyrde kursisterne her på modul 3 med en udtømmende beskrivelse af modalverbernes mange mulige betydninger har vi i denne grammatikforklaring valgt kun at fokusere på de mest frekvente betydninger. Vær opmærksom på, at modalverberne turde og burde givetvis vil være ukendte for mange af kursisterne, så det er vigtigt at tage sig god tid til at forklare især disse to. I forlængelse af denne opgave indeholder øvebogen til kapitel 2 yderligere tre øvelser med fokus på modalverber (Øvebog ), ligesom der i flere af øvebogens senere kapitler er øvelser med modalverber. 5. Imperativ, side 23 I dansk bruges der tit imperativ i forbindelse med ordrer, instrukser eller opfordringer, så i denne lille mundtlige øvelse får kursisterne mulighed for at øve sig lidt i brugen af imperativ. Igen er det en god idé at gennemgå den dertilhørende grammatikforklaring, inden kursisterne sættes til at løse opgaven (4. Verbernes tider, afsnit F, side 168). De fire eksempler i boksen er hentet fra dialogerne i 2. Sprog og høflighed (side 21). Opgaven følges op af to øvelser med imperativ i øvebogen (Øvebog ). 6. At bede om noget, side 24 Formålet med denne opgave er at give kursisterne lejlighed til at øve sig i at anvende nogle af de mange forskellige høflighedsfraser, danskerne gør brug af, når de beder om noget. Som der står skrevet i boksen med eksempler, kan man bede om noget på mange forskellige måder, så når man indledningsvis gennemgår disse eksempler, bør man huske at understrege, at de ingenlunde udgør en udtømmende liste over mulige måder at bede om noget på. Så kan du lære det Lærervejledning 11

12 Når kursisterne to og to har lavet rollespillene i delopgave A, kan man hvis tiden tillader det lade forskellige kursistpar spille rollespillene igen i plenum. Når kursisterne i delopgave C har spillet det nye rollespil, som de har fået af et andet par i klassen, kan man ligeledes lade dem sende rollespillene videre til næste par, så de på den måde får gennemspillet flere af de nye rollespil forfattet af deres klassekammerater. I øvelse 2.6 i øvebogen skal kursisterne skrive fire dialoger, hvor en person beder en anden om noget; på denne måde får de også mulighed for at arbejde med denne type sproghandling skriftligt (Øvebog 2.6). 7. Tak for kaffe!, side 26 I disse 12 korte monologer fortæller nogle udlændinge lidt om, hvordan de oplever høflighed og omgangsformer i Danmark. Formålet med denne tekstopgave er først og fremmest at give kursisterne en masse relevant ordforråd og præsentere dem for en række forskelligartede synspunkter, som de kan trække på, når de efterfølgende skal diskutere arbejdsspørgsmålene til monologerne (side 26). Inden kursisterne sættes til at snakke sammen om monologerne, er det en god idé kort at gennemgå den lille boks med forslag til, hvordan de kan begynde deres svar på arbejdsspørgsmålene (side 28). Det er værd at bemærke, at de foreslåede sætninger i boksen alle er med for og ikke fordi; dette har vi valgt, da rigtig mange kursister har tendens til at overforbruge ledsætningskonjunktionen fordi og ofte helt glemmer, at vi har også har den glimrende hovedsætningskonjunktion for i dansk. 9. En dansker i Berlin, side 29 Denne videoopgave består af blot et enkelt, kort videoindslag og et enkelt efterfølgende arbejdsspørgsmål, så man kan vælge at lave opgaven i klassen, hvis tiden tillader det. Som med alle øvrige videoopgaver i kapitlet vil vi dog anbefale, at kursisterne ser videoen hjemme, inden den gennemgås i klassen, da det som tidligere nævnt er meget individuelt, hvor mange gange kursisterne har brug for at se en given video for at kunne svare på de tilhørende arbejdsspørgsmål. 10. Sådan er danskerne, side 30 Vi har valgt at lade de 13 udsagn om danskerne, som kursisterne her skal tage stilling til, være noget generaliserende og kulturelt stereotype, da det ofte afføder nogle interessante diskussioner i klassen, når tingene sættes lidt på spidsen. I forbindelse med gruppediskussionen (delopgave A) er det endvidere en god idé at inddele kursisterne i grupper, hvor så forskellige kulturelle baggrunde som muligt er repræsenteret, da kulturelt betingede forskelle i opfattelsen af danskerne ofte fører til de mest frugtbare diskussioner. Opgaven kan være noget tidskrævende særligt hvis man vælger også at lave delopgave B og C så det er vigtigt at afsætte god til opgaven. 12. Blive-passiv, side 32 I denne opgave bliver kursisterne præsenteret for blive-passiv, da denne passivform er meget hyppigt forekommende i dansk (De to eksempler i boksen er hentet fra to af monologerne i 7. Tak for kaffe!, side 26). Selvom passiv er et ganske velkendt grammatisk fænomen for langt de fleste DU3- kursister de kender det fx fra engelsk vil dette for manges vedkommende være første gang, de får lejlighed til at beskæftige sig med det lidt mere systematisk i dansk, så det er vigtigt at huske at gennemgå grammatikforklaringen om blive-passiv grundigt, inden kursisterne går i gang med opgaven (6. Passiv, side 171). Opgaven følges op af en skriftlig øvelse med blive-passiv i øvebogen (Øvelse 2.9). I grammatikforklaringen er der også knyttet nogle kommentarer til s-passiv, men vi Så kan du lære det Lærervejledning 12

13 anbefaler, man venter med at forklare s-passiv til kapitel 7, hvor kursisterne får lejlighed til at arbejde mere systematisk med denne passivkonstruktion. Som det fremgår af grammatikforklaringen, har vi valgt ikke at sige noget om s-passiv efter modalverber, ligesom vi hverken nævner værepassiv eller få-passiv. Denne tilgang har vi valgt, da kursisterne her på modul 3 efter vores mening har mere end nok at gøre med at få styr på blive-passiv samt den simple form for s-passiv i nutid, som de møder i ordrer, instruktioner og opfordringer; de øvrige passivkonstruktioner kan man med fordel vente med at introducere til modul Kindkys og krammere, side 34 I disse tre videoer møder kursisterne tre herboende udlændinge, der fortæller lidt om høflighed og omgangsformer dér, hvor de kommer fra, og hvorledes det adskiller sig fra Danmark. Ud over at træne kursisternes lytteforståelse kan denne videoopgave også give kursisterne noget værdifuldt input, som de kan trække på, når de i de to efterfølgende opgaver selv skal fortælle lidt om høflighed og omgangsformer der, hvor de kommer fra (14. Mundtlig præsentation, side 34, og 15. Skriftligt hjemmearbejde, side 35). 16. Ud på gulvet, side 35 I denne øvelse får kursisterne til opgave at forklare en række ord for hinanden, der alle er taget fra de forskellige tekster i kapitlet. Som med de mange krydsordsopgaver i Så kan du lære det er formålet med denne ud-på-gulvetøvelse ikke kun konsolidering af nyt ordforråd, men også repetition af eksisterende ordforråd, da kursisterne ofte må trække på hele deres aktive ordforråd, når de skal forklare de forskellige ord for hinanden. Som med krydsordsopgaverne bør man være varsom med at lade kursisterne lave opgaven, hvis man i det forudgående arbejde med kapitlet har sprunget en eller flere af teksterne over, da kursisterne ellers kan komme ud for at skulle forklare og ikke mindst gætte ord, de ikke kender. Øvebog 2.10, side 16 Dette er den første blandt mange øvelser i øvebogen, hvor der arbejdes med emnet tekstsammenhæng. En del kursister har svært ved at bruge korrekte sammenhængsmarkører i dansk, så formålet med denne type øvelse er at give kursisterne mulighed for at øve sig i at få en tekst til at hænge godt sammen ved hjælp af adækvate sammenhængsmarkører. Øvebog 2.11 og 2.12, side 17 Mange kursister har svært ved at anvende tidsudtryk korrekt, så det får de mulighed for at øve i disse to øvelser og i mange andre øvelser med tidsudtryk i øvebogens øvrige kapitler. Hvor øvelse 2.11 i høj grad også er en øvelse i tekstsammenhæng, er øvelse 2.12 primært en mundtlig øvelse, da det er vigtigt, at kursisterne også får lejlighed til at øve sig i korrekt anvendelse af diverse tidsudtryk i en noget friere mundtlig form. Kapitel 3: Familien Danmark Fokus I dette kapitel skal kursisterne arbejde med emnet familieliv og familieformer. Kapitlet byder på flere tekster, der viser nogle forskellige familieformer i Danmark, og derudover indeholder kapitlet tekster, hvor nogle udlændinge fortæller om forskellene mellem familiekulturen i Danmark og andre lande. I forlængelse af disse mange tekster er der en række mundtlige og skriftlige opgaver, hvor kursisterne får rig mulighed for at arbejde med emnet. Det grammatiske fokus i kapitlet er brugen af ledsætningskonjunktionerne da og når, Så kan du lære det Lærervejledning 13

14 konjunktionen/ adverbiet så, inversion samt de ofte sammenblandede ord både og begge. 1. Hvad er en god familie?, side 37 Som altid med denne type mundtlig opgave er det en god idé at tage en fælles, afsluttende opsamling i plenum; på den måde kan læreren sikre sig, at kursisterne har forstået det sproglige input, og det er samtidig en kærkommen lejlighed til at få snakket om alle væsentlige nye ord og udtryk, kursisterne møder i citaterne. Endelig kan læreren evt. supplere med andre relevante ord og udtryk, som kursisterne måske ikke kender (Her kunne det fx være ord og udtryk som kernefamilie, sammenbragt familie, alenefar/-mor, halv-/ sted-/ pap-/ bonussøster, skilsmisse/ at være (fra)skilt, tillid/ at have tillid til, tryg/ at føle sig tryg osv.) 2. Et helt nyt liv, side 38 I forhold til emnet familieliv i Danmark byder denne dialog på et ordforråd, der indeholder en masse relevante ord og udtryk. For en del kursisters vedkommende vil mange af disse ord og udtryk være nye, og da selve læsefasen derfor vil være ret tidskrævende, anbefaler vi, at teksten læses derhjemme, inden kursisterne to og to kigger på de efterfølgende arbejdsspørgsmål. 4. Så, side 40 Formålet med denne opgave er at give kursisterne mulighed for at arbejde lidt mere systematisk med ordet så, der optræder utrolig ofte i dansk, særligt i talesproget, men som samtidig volder mange kursister en masse kvaler, da ordstillingen efter så som bekendt afhænger af, om ordet bruges som adverbial eller konjunktion. Som altid anbefaler vi, at man gennemgår grammatikforklaringen, inden kursisterne sættes i gang med opgaven (1. Så, side 40). I forlængelse af opgaven er der endvidere to øvelser med så i øvebogens kapitel 3 (Øvebog ). 5. Da og når, side 41 Kursisterne har givetvis arbejdet med da og når tidligere i deres danskuddannelsesforløb, men mange bruger til stadighed de to konjunktioner forkert. Formålet med denne lille øvelser er derfor at give dem mulighed for at få øvet sig i den korrekte brug af de to konjunktioner. De fire første sætninger i boksen er taget fra 2. Et helt nyt liv (side 38); det femte ekstra eksempel skal illustrere, at man også bruger når om noget, der skete flere gange i fortiden. Husk at gennemgå grammatikforklaringen, inden kursisterne sættes i gang med opgaven (9. Ledsætningskonjunktionerne NÅR og DA, side 174). I forlængelse af opgaven er der en øvelse med da og når i øvebogens kapitel 3 (Øvebog 3.5) 6. Inversion, side 42 I denne opgave skal der arbejdes lidt mere systematisk med inversion, et grammatisk grundforhold i dansk, som mange kursister har svært ved. Som altid er det vigtigt at huske at gennemgå den medfølgende grammatikforklaring, inden kursisterne sættes i gang med opgaven (23. Inversion, side 184). Og husk at understrege over for kursisterne, at det er en mundtlig opgave: De skal ikke skrive eksempler, men blot lave så mange eksempler, de kan, mundtligt. 8. Et ungt par: Anna og Mathias, side 42 Dette er en af de længere videoer i lærebogsmaterialet, så alene af den grund er det en god idé at lade kursisterne se videoen hjemme, inden de to og to snakker om arbejdsspørgsmålene til videoen. Erfaringsmæssigt er dette en af de mere krævende videoer i lærebogsmaterialet, da Anna og Mathias bruger en del ord og udtryk, Så kan du lære det Lærervejledning 14

15 som vil være nye for mange af kursisterne, og dertil kommer, at særligt Anna taler relativt hurtigt. Som med alle øvrige videoer i Så kan du lære det har vi derfor valgt at stille rimelig simple spørgsmål til videoen, som langt de fleste kursister vil kunne svare på uden alt for store problemer. Det er vigtigt at huske at gennemgå boksen med ordforråd, når opgaven introduceres, så kursisterne er bedre klædt på til mødet med Anna og Mathias. 9. Jeg har ikke nogen mand at være skuffet over, side 43 I denne interviewtekst fortæller en dansk kvinde lidt om livet som selvvalgt alenemor. Dette er en af de mange autentiske interviewtekster i lærebogsmaterialet; dog har vi ændret interviewpersonens navn, bopæl og arbejde m.m., da hun ønsker at være anonym. Teksten får sat fokus på lidt mere utraditionelle familieformer og afføder ofte nogle gode diskussioner i klassen; dog er ordforrådet så krævende, at vi anbefaler, at teksten gives for som hjemmearbejde. Som med de fleste andre længere tekster i grundbogen er teksten indtalt, så kursisterne på den måde kan lytte til interviewet derhjemme og gøre sig nogle notater vedrørende udtalen. (Vi bør for en god ordens skyld nævne, at indtaleren i dette tilfælde ikke er identisk med den faktiske interviewperson). 12. Både og, begge (to) og begge dele, side 46 Både og begge optræder meget hyppigt i dansk, men en del kursister har til tider svært ved at bruge dem korrekt, så her får de lejlighed til at arbejde med de to ord lidt mere systematisk. Husk at gennemgå grammatikforklaringen, inden kursisterne to og to går i gang med opgaven (17. BÅDE OG, HVERKEN ELLER, BEGGE/ BEGGE TO og BEGGE DELE, side 178). De fire eksempler i boksen er hentet fra interviewteksten 9. Jeg har ikke nogen mand at være skuffet over (side 43). 13. To udlændinge fortæller, side 46 De to uddelingstekster er autentiske interviews med to herboende udlændinge, der fortæller lidt om, hvordan de oplever familiekulturen i Danmark sammenlignet med der, hvor de selv kommer fra. Modsat de fleste andre uddelingstekster i lærebogsmaterialet, hvor kursisterne læser og laver spørgsmål til samme tekst, får de her to forskellige tekster, som de skal læse derhjemme: Nogle af kursisterne læser tekst A, andre læser tekst B, og den efterfølgende mødegang finder de så en partner, der har læst den anden tekst, og genfortæller deres tekster for hinanden. Det er vigtigt at understrege over for kursisterne, at de ikke nødvendigvis skal genfortælle samtlige detaljer i det læste, men at de primært skal fortælle om de ting i teksten, de synes er væsentligst eller mest interessant. De må gerne skrive stikord, som de kan støtte sig til, når de skal genfortælle teksten. 16. Mundtlig præsentation, side 47 Dette er den første blandt flere lignende opgaver i Så kan du lære det, hvor kursisterne skal interviewe en dansker om et givent emne, og hvor de selv har ansvaret for at lave de spørgsmål, de ønsker at stille i interviewet. Hvis der er kursister i klassen, der ikke har mulighed for at interviewe en dansker, må de selvfølgelig gerne interviewe en udlænding i stedet; det vigtigste er, at de får lavet et interview og efterfølgende præsenteret det i klassen. Det er vigtigt at understrege over for kursisterne, at de ikke må nedskrive hele interviewet, men at de blot skal skrive stikord, når deres interviewperson svarer. Et af de mange formål med opgaven er at give kursisterne mulighed for at træne fluency, når Så kan du lære det Lærervejledning 15

16 de fortæller om deres interviewperson i klassen, og en sådan fluency-træning går fløjten, hvis de blot sidder og læser op fra et færdigskrevet interview. 17. Familien i fremtiden, side 47 Denne uddelingstekst er baseret på et autentisk interview med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der fortæller lidt om, hvordan fremtidens familie kunne tænkes at se ud. Ordforrådsmæssigt er teksten relativt krævende, så vi anbefaler, at den gives for som hjemmearbejde. 19. År 2050, side 47 I denne opgave skal kursisterne være kreative og hjælpe hinanden med at stykke en lille historie sammen om en fiktiv familie i år Opgaven afslutter kapitlet og er således en anledning for kursisterne til at trække på hele det ordforråd, de har mødt i kapitlet. Igen er det vigtigt at huske at præcisere over for kursisterne, at de blot skal skrive stikord, som de kan støtte sig til, når de efterfølgende skal fortælle om deres fremtidsfamilie i plenum. Kapitel 4: Arbejde i Danmark Fokus Temaet i dette kapitel er arbejde, herunder arbejdspladskultur, uskrevne regler på det danske arbejdsmarked, jobansøgninger og jobsamtaler. Det primære formål med kapitlet er at udbygge kursisternes viden og ikke mindst ordforråd om det at arbejde i Danmark, således at de er bedre rustet til mødet med det danske arbejdsmarked. Det grammatiske fokus i kapitlet er konjunktionerne der og som samt brugen af de nært beslægtede substantiver mennesker, folk og personer. 1. Hvad laver du?, side 48 Det primære formål med denne indledende tekstopgave er at træne kursisternes læseforståelse, samtidig med at de i de korte monologer præsenteres for en masse relevante ord og udtryk, de kan gøre brug af i diverse opgaver senere i kapitlet. I særdeleshed indeholder monologerne mange adjektiver og verber, som er gode at bruge, når man skal beskrive et arbejde, og i den efterfølgende ordforrådsopgave, 2. Adjektiver og verber om arbejde (side 50), er der fokus på netop adjektiver og verber om arbejde (Se kommentarer nedenfor). 2. Adjektiver og verber om arbejde, side 50 I denne opgave skal kursisterne tre og tre snakke om, hvilke adjektiver og verber man kan bruge om en række bestemte job. Formålet med opgaven er at give kursisterne mulighed for at udbygge deres ordforråd, så de kan udtrykke sig mere nuanceret og præcist om emnet arbejde. Det er en god idé at tage en fælles afsluttende opsamling i plenum, hvor læreren skriver alle de relevante adjektiver og verber på tavlen, som er kommet i spil i gruppearbejdet, og eventuelt supplerer med andre relevante adjektiver og verber om de pågældende job. Det betyder selvfølgelig, at opgaven ender med at være noget tidskrævende, men det er efter vores mening tid givet godt ud, da det er med til at konsolidere kursisternes ordforråd. Sætningerne med adjektiver og verber i de to bokse er alle taget fra 1. Hvad laver du? (side 48). 3. Hun arbejder som, side 50 I denne lille mundtlige øvelse skal kursisterne tre og tre hjælpe hinanden med at fortælle en lille historie om en fiktiv person, der har et af jobbene på listen i 2. Adjektiver og verber om arbejde (side 50). Det primære formål med øvelsen er således at give kursisterne mulighed Så kan du lære det Lærervejledning 16

17 for at anvende nogle af de mange verber og adjektiver, de netop har snakket om i den forudgående opgave, i en noget friere mundtlig form. I forbindelse med den afsluttende mundtlige præsentation i plenum er det vigtigt at understrege over for kursisterne, at de gerne må skrive stikord om deres fiktive person, som de kan støtte sig til, men ikke hele sætninger. 4. Mit arbejde, side 51 I denne mundtlige øvelse kan kursisterne selv vælge, om de vil fortælle om deres nuværende job eller et tidligere job, de har haft; har man god tid til rådighed, kan man alternativt bede dem om at fortælle om både et nuværende og et tidligere job, da de på den måde får øvet sig i at bruge verber i flere forskellige tider. I forlængelse af denne mundtlige opgave er der en skriftlig opgave, hvor kursisterne får mulighed for at fortælle om samme emne på skrift (5. Skriftligt hjemmearbejde: Mit arbejde, side 51). 6. Ledsætningskonjunktionerne der og som, side 51 I denne mundtlige øvelse får kursisterne lejlighed til at øve sig i brugen af de to højfrekvente ledsætningskonjunktioner der og som. Inden kursisterne laver øvelsen, bør man huske at gennemgå grammatikforklaringen (11. Ledsætningskonjunktionerne SOM og DER, side 174). Endvidere kan det være en god idé kort at forklare forskellen mellem ledsætningskonjunktionerne at og der/ som, da nogle kursister (især dem med engelsk som modersmål) kan have en tilbøjelighed til at blande disse sammen. I forlængelse af denne mundtlige øvelse er der to øvelser i øvebogen, øvelse , hvor kursisterne kan fortsætte det mere systematiske arbejde med der og som. Vær opmærksom på, at den mundtlige delopgave B i øvelse 4.2 kan være noget tidskrævende, så er tiden knap, kan delopgaven springes over. Vores erfaring er dog, at kursisterne er ret glade for denne mundtlige delopgave, så det er som regel tid givet godt ud. 7. Mennesker, folk og personer, side 51 For en del kursister kan det være svært at afgøre, hvornår man siger mennesker, hvornår man siger folk, og hvornår man siger personer, så det får de mulighed for at arbejde lidt med her. Som altid med denne type opgave bør man starte med at gennemgå grammatikforklaringen, inden kursisterne sættes til at løse opgaven (20. MENNESKER, FOLK og PERSONER, side 180). I forlængelse af denne opgave er der en øvelse i øvebogen, hvor kursisterne skal arbejde mere systematisk med mennesker, folk og personer (Øvebog 4.3). 8. Det bedste ved mit arbejde, side 52 I denne videoopgave fortæller seks danskere lidt om, hvad det bedste ved deres arbejde er. Alle videoindslag er ganske korte, men vi anbefaler som altid, at man først lader kursisterne se videoerne hjemme, inden man snakker om dem i klassen, da det varierer meget fra kursist til kursist, hvor mange gange de har behov for at se en given video for at kunne svare på arbejdsspørgsmålene. Og husk at gennemgå boksen med ordforråd, når opgaven introduceres. Baggrunden for det andet arbejdsspørgsmål er, at Tinus den sidste af de seks interviewpersoner på intet tidspunkt fortæller, hvad han helt præcis laver, så her må kursisterne selv gætte sig til, hvad det kunne være. Det er ret underordnet, om de gætter rigtigt eller ej; det vigtigste er, at de prøver at argumentere for, hvorfor de tror, han laver dette eller hint. Afslutningsvis kan man så vise kursisterne Tinus egen hjemmeside, hvoraf det fremgår, hvad han laver (tinus.dk). Så kan du lære det Lærervejledning 17