Fleks.nu. FleksjobAmbassadørNyt 2

Transkript

1 Fleks.nu FleksjobAmbassadørNyt 2

2 Indhold Indledning 3 Godt begyndt halvt fuldendt 4 Små fleksjob åbner arbejdsmarkedet for ledige, der kun kan arbejde få timer 6 CASE Små fleksjob som springbræt 7 CASE Når det umulige bliver muligt 8 Hjælp til langvarigt ledige 10 Stabilt flow af nye fleksjob 12 Progression i fleksjob 14 Læg grunden for progression 14 CASE Fleksjob aflaster ordinært ansatte 15 Jobrettet opkvalificering 16 CASE Et skridt ind på arbejdsmarkedet 17 CASE Pedellen blev pædagogmedhjælper 18 Kolofon Titel: FleksjobAmbassadørNyt 2 Udgivet af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, november 2014 Oplag: stk. Idéoplæg, tekst og redaktion: DISCUS A/S Layout og tryk: Konstellation Fotos af fleksjobambassadører: Jonas Lodahl Photography Download De vigtigste pointer og pejlemærker for det fremadrettede arbejde 20 Styrk fortsat jobskabelse 20 Hav fokus på progression 21 Fleksjobbonus er der til at understøtte fleksjobambassadørernes arbejde! 22 Progression i små fleksjob 24 Undersøgelse af kommunernes brug af fleksjob på få timer 27 2 FleksjobAmbassadørNyt 2

3 Indledning Fleksjobambassadørerne er en del af den politiske aftale Flere i fleksjob, der skal give flere mennesker med nedsat arbejdsevne mulighed for at få et fleksjob og være en del af arbejdsfællesskabet. Ambassadører i alle landets kommuner skal udbrede kendskabet i virksomhederne til de nye muligheder i fleksjobordningen og matche ledige med jobs. Da Fleksjobambassadørerne blev igangsat var der især usikkerhed omkring fleksjob på få timer kunne der overhovedet findes små fleksjob i virksomhederne? Halvvejs i initiativet Fleksjobambassadørerne er de indledende bekymringer om fleksjob på få timer afløst af nye ambitioner om, at et fleksjob på få timer kan blive til et fleksjob på flere timer fleksjob om måneden Der er siden april 2013 og frem til nu i gennemsnit etableret cirka fleksjob om måneden. 6 ud af 10 job er på få timer. Det har givet ledige, der ikke før kunne finde et fleksjob og havde udsigt til førtidspension, mulighed for at få eller bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er nu gode erfaringer med at etablere fleksjob på få timer, der er meningsfulde for både fleksjobber og virksomhed. Samtidig etableres der fortsat fleksjob på 12, 15 og 20 timer om ugen. Hjælp til virksomhederne Fleksjobambassadørerne er med til at sikre, at virksomhederne får kendskab til de nye muligheder i fleksjobordningen og hjælp til at komme i gang med at gøre brug af dem. Fleksjobambassadørerne ser jobmuligheder, virksomhederne ikke selv er opmærksomme på, hjælper med jobmatch og rykker ud, hvis fleksjobbet skal justeres. Med deres besøg medvirker de desuden til at synliggøre jobcentrets andre tilbud til virksomhederne. Tilfredshed med nye fleksjobmuligheder Virksomhederne har taget godt imod muligheden for at ansætte en medarbejder i få timer om ugen. De er glade for fleksibiliteten, der giver mulighed for at få løst de små opgaver, som ellers ikke ville blive løst, eller som de ordinært ansatte medarbejdere ellers ville hænge på. Fleksibiliteten giver desuden mulighed for at ansætte en medarbejder, der kan løse opgaver, som ikke rækker til et fuldtidsjob. Klar til nye udfordringer Fleksjob på få timer har vist sig at være et springbræt ind på arbejdsmarkedet for ledige, der tidligere ikke kunne få job. Den næste udfordring er, at hvis borgerens arbejdsevne forbedres, skal der findes nye løsninger, så job og arbejdsevne fortsat matcher. Fx ved at arbejde i flere timer, løse andre opgaver eller ved at få endnu et fleksjob. Godt begyndt men ikke fuldendt Dette er det andet af tre magasiner til fleksjobambassadørerne og andre interesserede. De temaer, der fylder magasinets sider, er de samme som dem, der fylder fleksjobambassadørernes arbejde. I magasinet kan du læse om de resultater Fleksjobambassadørerne har skabt indtil nu og de erfaringer, der er gjort med at udbrede kendskabet til fleksjobordningen og skabe nye fleksjob. Desuden sætter vi fokus på den nye udfordring, fleksjobambassadørerne står overfor: Hvordan skabes der progression i fleksjob? God læselyst! Fakta om Fleksjobambassadørerne Initiativet Fleksjobambassadørerne er en landsdækkende indsats over tre år. Fleksjobambassadørerne blev igangsat i april 2013 og afsluttes i december Alle kommuner i Danmark har ansat mindst to fleksjobambassadører. Fleksjobambassadørerne skal skabe kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobbere, og via opsøgende og oplysende arbejde overfor virksomhederne bidrage til, at også personer, der kun kan arbejde få timer om ugen, ansættes og fastholdes i fleksjob. Der er afsat ca. kr. 70 mio. til initiativet i 2015.

4 Godt begyndt halvt fuldendt Fleksjobambassadørerne har nu arbejdet i godt 1½ år. De skubber på etableringen af fleksjob ved at udbrede kendskabet til fleksjobordningen og de nye muligheder for fleksjob på få timer blandt virksomhederne, og de hjælper ledige og virksomheder med jobmatch. Mange steder er de blevet en integreret del af jobcentrets virksomhedsservice. Blik for fleksjobegnede opgaver Fleksjobambassadørernes kontakt til og dialog med virksomhederne er grundlaget for at finde fleksjobåbninger til borgere på ledighedsydelse. En del af de fleksjob, der er etableret, eksisterer alene fordi en fleksjobambassadør kom forbi og gjorde virksomheden opmærksom på arbejdsopgaver, som kunne løses af en medarbejder i fleksjob. Hvordan finder ambassadørerne fleksjobegnede opgaver, virksomhederne ikke selv er opmærksomme på? De går med rundt på virksomheden og ser, hvor der trænger til at blive ryddet op, gjort rent, slået græs, fejet osv. De spørger ind til, om der er opgaver, som de faste medarbejdere bruger tid på og som de gerne vil aflastes for, som fx kopiere, lave kaffe, stille frokost frem og rydde op bagefter, vande blomster, gå på posthuset eller bringe pakker ud. De er opmærksomme på opgaver på mindre virksomheder, hvor der ikke er timer nok til en fuldtidsansættelse som fx bogholderi, sekretæropgaver, chauffør samt assistent, medhjælper eller afløser i travle perioder på dagen eller ugen. Virksomhederne har taget godt imod fleksjobordningen Mange arbejdsgivere har fået øjnene op for mulighederne i at etablere et fleksjob. Og når først der er etableret et fleksjob på en virksomhed, vender flere arbejdsgivere tilbage til jobcentret, fordi de selv har fået øje på flere opgaver, der egner sig til endnu en medarbejder i fleksjob. Andre henvender sig, fordi de har hørt om gode erfaringer med fleksjob fra andre virksomheder og ønsker ansætte en fleksjobber selv. Der er også arbejdsgivere, der henvender sig, fordi de har modtaget en jobansøgning fra en fleksjobber, og gerne vil vide mere om fleksjobordningen, inden de går ind på at etablere fleksjobbet. Vi opsøger virksomhederne efter at have sendt breve ud. Eller tager på ture og banker på døre i mindre byer i udkanten af kommunen, for der bor borgerne jo også. Vi har spurgt os selv, om der mon ville blive ved med at være små fleksjob, når krisen ikke kradser så meget mere. Det var nemlig vores indtryk, at der var brug for medarbejdere til at løse de job, som de andre medarbejdere ikke kunne nå, fordi de skulle løbe hurtigere efter en fyringsrunde. Men nu, hvor det går bedre, bliver der ved med at vise sig nye jobåbninger. Det handler bare om at komme ud på virksomhederne. Jobcenter Randers Der er stadig virksomheder, som ikke er opmærksomme på muligheden for fleksjob og fleksjobambassadørerne ser det virksomhedsopsøgende arbejde som en meget vigtig del af deres opgave. 4 FleksjobAmbassadørNyt 2

5 Fleksjobambassadører som en del af jobcentrets virksomhedsservice Nogle fleksjobambassadører kommer hjem med andet end fleksjobåbninger. Når de alligevel er på virksomhedsbesøg, hører de også om problemstillinger i virksomheden, som jobcentret kan hjælpe med, og om andre mulige jobåbninger. Fleksjobambassadørerne tager forespørgsler om regler ved sygdom, muligheder for praktikpladser, ordinære jobåbninger og andet med tilbage til deres kolleger i jobcentret. Ligesom virksomhedskonsulenter også kommer hjem fra virksomhedsbesøg med fleksjobåbninger i tasken. Fleksjobambassadører og virksomhedskonsulenter arbejder tæt sammen om virksomhedskontakten, for det handler jo om at servicere virksomhederne og tænke på hinanden, når man er ude på virksomhederne. Virksomhedskonsulenterne har fleksjob med hjem, som fleksjobambassadørerne så overtager. Jobcenter Brønderslev Fleksjobambassadørens funktioner: At informere virksomheder om den nye fleksjobordning, både ved at tage kontakt til virksomheder og besvare spørgsmål fra virksomheder, der har behov for råd og vejledning om fleksjob At være opsøgende over for nye jobmarkeder, hvor det er muligt at etablere fleksjob i få timer At klæde ledige på til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen, og sparre, rådgive og hjælpe undervejs med det den enkelte ledige har brug for støtte til At skabe kendskab til fleksjob og den lokale indsats for fleksjobvisiterede i egen organisation. At bidrage til at sikre overgange i egen organisation, fx fra rehabiliteringsteams til jobindsats At formidle kontakt mellem virksomheder og personer på ledighedsydelse, herunder lave det rigtige match mellem virksomhed og ledige At identificere mulige jobåbninger i samspil med virksomheder og personer på ledighedsydelse At bistå virksomheder med at udarbejde job- og funktionsbeskrivelse til fleksjobbet, og aftale skånehensyn

6 Små fleksjob åbner arbejdsmarkedet for ledige, der kun kan arbejde få timer Med fleksjobreformen blev det muligt at oprette fleksjob på ganske få timer om ugen. Som altid, når der tages hul på noget nyt, var der usikkerhed forbundet med det: Var det overhovedet muligt at finde meningsfyldte job på så få timer? Ville virksomhederne binde an med det? Men det er i høj grad lykkedes at finde de små fleksjob. De små fleksjob har vist sig at være en åbning for de borgere på ledighedsydelse, som har en lille arbejdsevne og som tidligere ikke kunne finde et fleksjob. Risikoen var at disse borgere kom længere og længere væk fra arbejdsmarkedet og endte med at være langvarigt på ledighedsydelse med kurs mod førtidspension. Den nye fleksibilitet er også en mulighed for de borgere, der ikke her og nu kan find et job, der matcher deres arbejdsevne. Det er nemlig muligt at kombinere to fleksjob. På side 7 kan du læse om Ellen, der brugte et fleksjob på få timer som springbræt ind på arbejdsmarkedet og derefter fandt et fleksjob mere for at udnytte sin arbejdsevne bedre. På side 8 kan du også læse om Benjamin, der alt for tidligt var tæt på at opgive drømmen om job og uddannelse. For ham blev fleksjob på få timer adgangsbilletten til arbejdslivet. 6 FleksjobAmbassadørNyt 2

7 CASE Små fleksjob som springbræt Et fleksjob på få timer er bedre end intet fleksjob. Men fleksjobberne og jobcentret behøver ikke stoppe jobsøgningsindsatsen, hvis arbejdsevnen er til mere, for man behøver ikke nøjes med et lille fleksjob, hvis man kan klare to. Hvis ikke der er et job, der passer præcist til ens arbejdsevne, så kan man jo bare tage et job mere, mener Ellen Jensen fra Svendborg. Hun har i sommer haft to job samtidig. I det ene løste hun sekretæropgaver 4 timer om ugen og i det andet arbejdede hun med bogholderi 12 timer om ugen. Aktiv jobsøgning Ellen har altid selv gjort en indsats for at finde de fleksjob, hun har haft, men har også værdsat, at jobcentret har sendt hendes CV til arbejdsgivere. Blot har hun gerne villet orienteres når de gjorde det, så hun var forberedt, hvis en arbejdsgiver ringede til hende. Hun har også altid været åben for praktik og set det som en chance for at prøve et job af og komme stille og roligt op i gear. Uden at have dårlig samvittighed. Hun har gjort meget ud af sit CV og blandt andet lavet det som små visitkort, hvor hun ganske kort beskriver sine kompetencer og jobønsker: De er gode at have til at dele ud, hænge op i butikker og på opslagstavler. Jeg har mit billede på, så jeg bliver genkendt, forklarer hun. Ellen blev visiteret til fleksjob i 2005 efter en alvorlig trafikulykke. Hun arbejdede dengang 20 timer om ugen, men følte aldrig, at det kom til at fungere, så hun fik kræfter til andet end at sove og hvile, når hun havde fri. Hun får stadig meget medicin mod smerter, så hun trættes hurtigt. Men hun ønsker ikke, at nogen skal kunne mærke det på hende, når hun er på job. De 16 timer passer til hende, har hun fundet ud af, og inden for det kan hun være fleksibel: Jeg er ikke anderledes end andre på de fleste punkter. Jeg kan bare ikke arbejde så meget. Det kan være lidt svært for andre at forstå, for de ser mig jo kun på jobbet, hvor jeg er 100 % på. De ved ikke, at det koster, og at jeg bagefter har brug for hvile. Et lille fleksjob var et springbræt men ikke nok Efter Ellen ikke længere kunne klare sit gamle fleksjob, fandt hun først et lille fleksjob på 4 timer om ugen og selvom hun kunne arbejde mere end det, tog hun jobbet for at komme i gang på arbejdsmarkedet og undgå ledighed. Så fik hun tilbudt et sommervikariat på 12 timer om ugen i to måneder. Hun var fra starten indstillet på, at det var midlertidigt, men vidste, at det ville give hende gode erfaringer på CV et, så derfor tog hun det midlertidige job oveni. De to job er slut nu, men Ellen er siden startet i et nyt job på 16 timer om ugen. Her skal hun også lave kontorarbejde, og desuden arbejde med projektstyring. Hun har desuden søgt job i lokalavisen og i weekend-udgaven af amtsavisen: Jeg tror de små arbejdsgivere, som jeg søger job hos, har tid til at læse avisen i weekenden, siger hun. Job giver energi Det betyder meget for Ellen at have et job, og hun synes, det er rart at komme ud og være en del af arbejdsfællesskabet, forklarer hun: Jeg er opdraget til at være en del af en helhed og gå ind og gøre mit. Jobbet kræver selvfølgelig noget energi, men det giver også en anden slags energi, som jeg kan tage med hjem. Jeg er ikke anderledes end andre på de fleste punkter. Jeg kan bare ikke arbejde så meget. Ellen

8 CASE Når det umulige bliver muligt Med de nye muligheder for fleksjob på få timer, vil nye arbejdsgivere gøre brug af ordningen, og unge der kun kan arbejde få timer med nedsat intensitet, kan finde job. Det værste, der kan ske, er at jeg får et afslag, tænkte 21-årige Benjamin fra Fanø, der var træt af langvarige afklaringsforløb. Og så søgte han job i Fanø Boldklub, som ellers udelukkende bliver drevet af frivillige. I dag har han fleksjob som medhjælper i klubben. Fleksjob er bedre end førtidspension Benjamin har en medfødt spastisk lammelse, der gør, at han taler og bevæger sig langsomt. Siden han fyldte 18, har han været i en lang række praktikker for at finde ud af, hvad der skulle ske. Førtidspension har været overvejet, men Benjamins egen holdning er, at selvom en førtidspension ville give ham en anden frihed, end han har nu, ville det ikke nødvendigvis være en god frihed. Omvendt er en uddannelse på ordinære vilkår ikke inden for rækkevidde: Det har lange udsigter, hvis jeg skal tage en uddannelse. Hovedet fejler ikke noget, men jeg ville være meget langsommere end mine medstuderende, for jeg trættes hurtigt, fortæller han. 8 FleksjobAmbassadørNyt 2 Fanø Boldklub har altid været drevet alene af frivillige, og har ikke villet have ansatte, forklarer klubbens formand Hans, og Benjamins henvendelse om fleksjob satte gang i nye drøftelser i bestyrelsen: Vi drøftede, om det overhovedet var forsvarligt at bruge vores midler til at ansætte en medarbejder? Men vi ønsker at tage et socialt ansvar. Både med det frivillige arbejde vi laver i klubben og ved at ansætte Benjamin i fleksjob. Desuden kendte vi Benjamin, fordi han i 3 år er kommet i klubben som frivillig. Så efter at have eksisteret i 115 år har Fanø Boldklub nu for første gang ansat en medarbejder. Hjælp til det praktiske og det formelle Der nogle ting, der skal være styr på, når man ikke har været arbejdsgiver før; forsikring, arbejdspladsvurdering, og lønforhold, og her kom fleksjobambassadøren ind i billedet. Han kom til møde med bestyrelsen og fortalte om fleksjobordningen, så klubben var klædt på til at blive arbejdsgiver. Desuden blev 3F kontaktet, for klubben ville have rene linjer fra start. På den måde har det krævet en indsats fra bestyrelsen at blive arbejdsgiver, men alle regner med, at det efter en kort indkøringsperiode gerne skulle køre af sig selv. Det er jo i bund og grund de samme regler, som hvis man har en medarbejder ansat på ordinære vilkår. Fleksjob har givet ro og en god hverdag Benjamins funktion i klubben er at optimere hjælpen til trænerne. Han skal have styr på materialerne, pumpe fodbolde og støvsuge og holde åbent i klubhuset, så ungerne har et sted at være, og der er kaffe på kanden til forældrene. Han oplever, at trænerne er glade, for nu er der altid er en, der har styr på materiale og sportsredskaber og overblik over, hvad klubben har. Jobbet er designet til Benjamin ud fra de opgaver, klubben skal have løst. Han startede med en praktikperiode for at prøve det nye job af, og arbejder nu 10 timer om ugen fordelt på fire dage. Senere kan der være opgaver i weekenderne, og han skal også i gang med at vaske spillerdragterne, så der er allerede fundet forskellige muligheder for progression i jobbet, og Benjamin er glad: Ønskescenariet er, at jeg kan blive i jobbet. Jeg kan mærke, det er godt for mig. Her er et godt arbejdsmiljø. Jeg har ikke kolleger, men en god ledelse og samarbejder med gode trænere, og frem for alt møder jeg hver dag en flok fodboldglade unger. Jobbet har først og fremmest givet mig ro og dermed en bedre hverdag, slutter han.

9 Ønskescenariet er, at jeg kan blive i jobbet. Jeg kan mærke, det er godt for mig. Benjamin FleksjobAmbassadørNyt 2 9

10 Hjælp til langvarigt ledige Fleksjobambassadørerne har en særlig udfordring med at støtte de borgere, som har mistet motivation og troen på, at de nogen sinde vil komme i fleksjob. Selvom både antallet af borgere på ledighedsydelse og den gennemsnitlige varighed af perioden på ledighedsydelse er faldet, er der på landsplan stadig godt personer, der har været på ledighedsydelse i mere end et år. Heraf har knap været på ledighedsydelse i mere end 3 år. (Tal fra Jobindsats.dk, august 2014). En række af de borgere, som fleksjobambassadørerne kommer i berøring med, har været igennem et længere forløb præget af sygdom, arbejdsprøvninger og usikkerhed. Det giver skår i selvtilliden og nogle gange manglende tro på, at et job overhovedet er en mulighed. Målret indsatsen til de lediges behov Fleksjobambassadørerne i jobcenter Ringkøbing-Skjern har fokus på de borgere, der har været på ledighedsydelse i mere end 78 uger, og de kommer først i køen til job. For at sætte turbo på indsatsen, har jobcentret haft et motivationsforløb hos Huset Venture for 10 borgere, der har gået længe på ledighedsydelse. Erfaringerne viser, at motivationen for fleksjob (gen)skabes, når de ledige får den hjælp, de har behov for. De 10 deltagere har alle fundet ny motivation for job, og fleksjobambassadørerne arbejder videre med coaching og jobmatch. De skal kunne se, at der også er plads til dem på arbejdsmarkedet og have hjælp til at nyorientere sig, siger faglig koordinator Aase Vendelbo Sandgrav, og uddyber: Hvis de altid har solgt deres hænder og ikke kan det mere, skal vi hjælpe dem med at se nye muligheder. Vi skal desuden væk fra niche-visitation, hvor borgeren får indtryk af, at de kun kan arbejde et bestemt antal timer inden for en bestemt branche, fordi det er der, de er blevet arbejdsprøvet. De skal have både en plan A, B og C til at komme i job. Spot på risikogrupper Jo længere tid man har været væk fra arbejdsmarkedet, jo mere påvirkes arbejdsevnen negativt. Det gælder også for borgere på ledighedsydelse. Derfor vil fleksjobambassadørerne i Ringkøbing-Skjern gerne kunne spotte de ledige, der er i risikogruppen for at blive langtidsledige og er i gang med at drøfte, hvordan det bedst kan gøres: Vi har indtryk af, at der er en overvægt af psykisk sårbare i den gruppe, fortæller Aase Vendelbo Sandgrav, men det er svært at spotte dem, der er i risikogruppen på forhånd. Et andet selvbillede I Haderslev arbejder fleksjobambassadørerne med at hjælpe de ledige til at tænke mere fleksibelt omkring den arbejdsevne, der er tilbage. For nogle ledige skal der en ændring af et fastlåst selvbillede til, mener fleksjobambassadør Sofie Hansen: Jeg har for eksempel en borger, der er vurderet til at kunne arbejde 3 timer om ugen og har været meget fokuseret på det timetal. Jeg har snakket med hende om, at hun skal søge 4-6 timer om ugen, fordi det er lettere at sælge til en arbejdsgiver. Den snak er desuden med til at få hende til at tænke mindre firkantet om, hvor mange timer, hun kan arbejde. Professionel optimisme Fælles for fleksjobambassadørerne i Ringkøbing-Skjern og Haderslev er en professionel optimisme på de lediges vegne. Også langvarigt ledige kan finde fleksjob. 10 FleksjobAmbassadørNyt 2

11 Hvordan kan fleksjobambassadøren hjælpe ledige til at (gen)finde motivation for fleksjob? Start tidligt Hold fokus på jobmuligheder, allerede mens borgeren er sygemeldt. Vær opmærksom på at benytte de sociale kapitler for at øge muligheden for et fastholdelsesfleksjob, hvis både borger og virksomhed synes, det er en god løsning. Informer tidligt om, hvad fleksjob er for at undgå myter og misforståelser. Vurder arbejdsevnen bredt. Arbejdstid og -intensitet kan variere afhængigt af jobindholdet. En snæver vurdering af timetallet og fokus på et enkelt fagområde eller en enkelt branche, giver færre chancer for at finde job. Aftal en praktik for borgere, der er usikre på, hvor meget de kan holde til, for at afklare arbejdstid og -intensitet. Helst i et konkret job, hvor der er mulighed for ansættelse efterfølgende. Gør det klart at borgeren skal udnytte sin restarbejdsevne i størst muligt omfang Fortæl borgeren om de fordele, der er ved flere timer i jobbet, både socialt og økonomisk. Informer både borger og arbejdsgiver om, at timetal og arbejdsopgaver gerne må øges, hvis det er muligt Følg op på job, hvor fleksjobberen ikke udnytter sin arbejdsevne fuldt ud, efter få måneder Tilbyd job nr. 2 til fleksjobbere, der ikke udnytter deres arbejdsevne fuldt ud i fleksjob nr. 1. FleksjobAmbassadørNyt 2 11

12 Stabilt flow af nye fleksjob Fleksjobambassadørerne har fra 1. april 2013 frem til udgangen af september 2014 i gennemsnit etableret ca fleksjob om måneden på landsplan. I nogle er borgere, der har været lang tid på ledighedsydelse, kommet i job. I andre er nye borgere kommet ind i fleksjobordningen med en aktuel arbejdsevne på få timer og har fundet fleksjob på få timer om ugen. Og atter andre er fleksjobbere, som har skiftet til et nyt fleksjob. Der etableres mange fleksjob på få timer, og fortsat også fleksjob på flere timer. Antallet af borgere på ledighedsydelse er faldende Siden den nuværende fleksjobordning trådte i kraft, er antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse faldet med ca personer. Også den gennemsnitlige varighed af ledighedsydelsen er faldet. Der er således flere, der kommer hurtigere i fleksjob og dermed opnår en grad af selvforsørgelse. Fleksjob i timer 5 timer eller derunder 23 % 6-10 timer 35 % timer 23 % timer 16 % 21 timer eller 3 % derover Kilde: Fleks.nu Timetal i fleksjob Over halvdelen af de fleksjob, der nu etableres, er på 10 timer om ugen eller derunder. Knap 1 ud af 4 fleksjob er på timer, 1 ud af 6 job er på timer og ganske få er på 21 timer eller derover. Fleksjob på 10 timer eller derunder 10 timer 28 % 9 timer 6 % 8 timer 11 % 7 timer 5 % 6 timer 10 % 5 timer 10 % 4 timer 10 % 3 timer 10 % 2 timer 10 % 1 timer 10 % Kilde: Fleks.nu Fleksjob på 10 timer Stiller vi skarpt på fleksjob på 10 timer eller derunder, fordeler timetallet sig som vist i tabellen nedenfor. 12 FleksjobAmbassadørNyt 2

13 Borgere på ledighedsydelse kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal Antal personer Gnsn. varighed uger 10,3 10,5 10,0 10,0 9,5 9,8 9,5 Antal fultidspersoner Kilde: Jobindsats.dk: Ledighedsydelse. Antal personer, gnsn. varighed og fuldtidspersoner Udnyttelse af arbejdsevne Ca. 100 % 73 % Ca. 75 % 14 % Ca. 50 % 8 % Ca. 25 % 5 % Kilde: Fleks.nu Fleksjobbere fordelt på alder Under 30 år 6 % år 20 % år 33 % år 37 % Over 61 år 4 % Kilde: Fleks.nu Udnyttelse af arbejdsevne Fra 1. januar 2014 er det som noget nyt registreret, i hvor høj grad borgere i fleksjob udnytter deres arbejdsevne fuldt ud. Godt 7 ud af 10 fleksjobbere udnytter deres arbejdsevne fuldt ud på tidspunktet for etablering af fleksjobbet. Det gælder uanset hvor mange timer om ugen fleksjobberne arbejder. Hvor findes fleksjobbene? Over halvdelen af de etablerede fleksjob findes i den private sektor. Fleksjobbene findes inden for alle brancher, men især inden for handel, hotel og restauration. Godt hvert fjerde fleksjob er etableret her og det ser ud til, at det især er her, der er arbejdsopgaver, som egner sig til at dele op i mindre bidder, der matcher fleksjobbernes arbejdsevne og hvor der er behov for ekstra arbejdskraft på bestemte tidspunkter af dagen. Hvem er fleksjobberne? En fysisk lidelse er den primære årsag til at fleksjobberen har fået tilkendt fleksjob. For flere af disse personer kan den fysiske lidelse være i kombination med en psykisk lidelse. De fleste fleksjobbere er i 40erne eller 50erne. Ganske få er under 30 og over 60 år. 6 ud af 10 fleksjobbere er kvinder. Lidt over halvdelen af fleksjobberne har en kompetencegivende uddannelse, mens 1 ud af 3 alene har folkeskolens afgangsprøve. En del af fleksjobberne er dog nødt til at skifte branche pga. deres funktionsnedsættelse. FleksjobAmbassadørNyt 2 13

14 Progression i fleksjob Forudsætningen for progression i fleksjobbet er, at fleksjobberen er blevet tryg ved arbejdsopgaverne og kollegerne, og at deres helbredstilstand er stabil. Når det er på plads og fleksjobbet kører som det skal typisk efter 3 måneder så kan vi begynde at se på, om der er mulighed for at gå op i timetal og finde nye arbejdsopgaver, fortæller Peter Windfeld, der er fleksjobambassadør og virksomhedskonsulent i Rødovre Jobcenter. Nogle fleksjobansatte kan selv finde udviklingsmuligheder sammen med deres arbejdsgiver eller har overskud til selv at finde fleksjob nummer to og ad den vej arbejde flere timer og med et bredere spektrum af opgaver. Men mange har brug for jobcentrets og fleksjobambassadørernes hjælp, hvis de skal lykkes med progression, og de første erfaringer tyder på, at det er vigtigt at tænke progression ind helt fra start. Vi møder nogle borgere nu, hvor vi vurderer, at der er brug for en tættere kontakt med os i jobcentret i starten, for at fleksjobbet skal lykkes, forklarer Peter Windfeld. Det er typisk de psykisk sårbare borgere, hvor det er vigtigt at støtte godt op i starten. Både om borgeren og om virksomheden, så vi undgår tilbageløb. Det er vores erfaring, at det er en god investering i længden at tilbyde os som sparringspartner i den første tid i fleksjobbet. Det kommer ikke af sig selv Rødovre Jobcenter benytter sig af muligheden for mentorstøtte på arbejdspladsen, men fleksjobambassadørerne har også tæt kontakt til virksomheden og borgeren i praktikperioden. Vi er på besøg mindst hver uge i praktikken, fortæller Peter Windfeld. For det er jo tit i praktikperioden, at vi får et billede af de reelle skånehensyn. En ting er, hvilket timetal de er vurderet til, og hvad borgeren selv fortæller, når vi har samtaler med dem, inden fleksjobbet etableres. Men det er meget vigtigt at have øje for, hvad der sker, når borgerne kommer ud i virkeligheden på en rigtig arbejdsplads. Bred gruppe af borgere i fleksjob At arbejde med progression kræver opmærksomhed, for fleksjobbere er en bred gruppe af borgere. Nogle fleksjobansatte er hurtigt klar til flere opgaver, mens andre har brug for tid, inden de er klar til flere timer, øget intensitet i jobbet eller nye opgaver. Nogle vil ikke kunne øge deres arbejdstid på hverken kort eller langt sigt, fordi deres helbredsproblemer forværres med tiden, og her er opgaven først og fremmest at understøtte, at de kan fastholde den tilknytning til arbejdsmarkedet, de har, længst muligt. Udover mentorstøtte og tæt kontakt i praktikperioden, aftaler fleksjobambassadørerne i Rødovre også individuelle løsninger for opfølgning i de enkelte fleksjob. Det kan fx være, at vi i den første måned fortsætter med den tætte kontakt til virksomhed og borger. Men vi har også mulighed for, at en fastholdelseskonsulent kommer på efter den første måned. Jobcenter og fleksjobambassadører har en vigtig rolle Det kan være vanskeligt for den fleksjobansatte og virksomheden at finde udviklingsmuligheder i et konkret job. Virksomheden har måske ikke de rette opgaver eller økonomi til at udvide fleksjobbet, men det oplever Peter Windfeld sjældent som en barriere. Vi skal hjælpe virksomhederne med at se, hvad fleksjobreformen egentlig kan, siger han. Bl.a. at der er mulighed for at gå op i både tid og arbejdsopgaver. Den snak kan man godt tage hul på, allerede inden fleksjobbet etableres, slutter Peter Windfeld. Læg grunden for progression På de følgende sider fortæller vi i tre artikler om tre måder jobcentre, fleksjobambassadører, fleksjobansatte og virksomheder arbejder for at sikre progression i fleksjob. I den første artikel på side 15 møder du Renate, der arbejder i en offshore virksomhed. Sammen med sin nye arbejdsgiver har hun italesat og forberedt udvikling i fleksjobbet, så mulighederne for udvikling er klar, når hun er klar til at arbejde lidt mere. I de næste to artikler på side 16 og 17 sættes der fokus på de muligheder, der ligger i at arbejde målrettet med opkvalificering af ledige og ad den vej udvikling i fleksjobbet på sigt. Der er ikke tale om omfattende opkvalificering, men om et kort målrettet kursusforløb designet til at opfylde et lokalt opstået behov om nye kvalifikationer i foreningslivet, hvor fleksjobambassadørerne så en oplagt mulighed for at komme ind med fleksjob på få timer. I artikelen på side 18 var fleksjobambassadørerne opmærksomme på at hjælpe med et jobskifte og opkvalificering til en ny branche, da en fleksjobansat ikke længere kunne klare den arbejdstid han havde som pedelmedhjælper og måtte gå ned i tid. I det nye job kunne fleksjobberen igen gå op i tid. 14 FleksjobAmbassadørNyt 2

15 CASE Fleksjob aflaster ordinært ansatte Fleksjob giver virksomhederne mulighed for at få løst opgaver der ligger ved siden af medarbejdernes kerneopgaver men ikke udgør et fuldtidsjob. Nye fleksjob opstår ofte, når virksomhederne bliver opmærksomme på, at en ansat i fleksjob kan løse små opgaver, som de ordinært ansatte har svært ved at nå udover deres egentlige arbejde. Renate har fundet fleksjob i NT Offshore, som er et firma i kraftig vækst. Tidligere var det en kontormedarbejder, som sørgede for frokost, forplejning til kundemøder og andre blæksprutteopgaver. Men som virksomheden voksede, voksede frokostopgaven, og medarbejderen havde svært ved at nå det ved siden af de kontoropgaver, hun egentlig var ansat til at løse. Renates kolleger har hurtigt vænnet sig til, at hun nu tager sig af en række af de små opgaver, som de før havde svært ved at nå i hverdagen. Fleksibel frokost og forplejning Arbejdsopgaverne i fleksjobbet er at handle ind og lave både lune og kolde retter til frokost på kontoret i NT Offshore, der servicerer vindmøller og borerigger i Nordsøen. Det svinger hvor mange, der spiser med, så Renate har en buffer i fryseren, så hun hurtigt kan sætte noget ekstra på bordet. Renate sørger for at sætte maden frem og rydde af. De andre medarbejdere skal nu bare sætte sig til bords Renate er egentlig butiksuddannet og har ikke tidligere arbejdet i et køkken. Men brancheskiftet har været positivt: Jeg laver jo mad hjemme til min familie, men jeg var ikke vant til at have det som job. Så jeg kikkede i nogle kogebøger for at få ideer, og syntes også det var spændende at prøve noget nyt, fortæller Renate, og fortsætter: Det er rart at høre lyden af knive og gafler på tallerkner, når de sidder ved frokosten; at de snakker og hygger sig. Nye opgaver Udover at stå for indkøb og frokost pakker Renate også arbejdstøj til søfolk, der skal med både ud til vindmøllerne, og hun tjekker, om forsendelser med arbejdstøj til firmaet indeholder det rigtige. Desuden kører hun på posthuset, tager kopier eller scanner breve. I alt arbejder hun nu 12 timer om ugen. Efterhånden begynder kollegerne at spørge hende om andre ting. De har hurtigt vænnet sig til, at hun kan hjælpe. Måske flytter firmaet til større lokaler næste år, for det er en travl branche. Renate ser frem til, at der måske også følger flere opgaver med til hende. Hendes skulder har fået det lidt bedre og hun vil gerne arbejde lidt flere timer. Det vil betyde en økonomisk fordel for hende. Omvej til fleksjob Renate er 55 år, gift og har 2 voksne børn og 8 børnebørn. Hun er uddannet som butiksassistent og har altid godt kunnet lide at arbejde i butik. Men diskusprolaps, slidgigt i nakken og gamle skader i højre arm efter et trafikuheld oveni satte for år tilbage en stopper for butiksarbejdet. I flere år arbejdede hun i et fleksjob på et bibliotek, men da biblioteket blev lukket, mistede hun sit første fleksjob. Hun ville gerne tilbage i sit gamle fag og fandt et nyt fleksjob i en butik. Men selvom jobbet kun var på 8 timer om ugen uden tunge løft og gentagne ensidige bevægelser, gik det galt, og hun måtte sygemeldes efter bare 10 dage med nye skulderproblemer. Jobmatch og hurtig hjælp fra fleksjobambassadøren var afgørende Renate havde det ikke godt med at gå hjemme og ville gerne i gang hurtigst muligt for at komme videre. Det var hårdt at måtte erkende, at hun ikke mere kom til at stå i butik, men Renate har aldrig været en, der gik og rugede over dét, hun ikke længere kan. Hun ser hellere nye muligheder, fortæller hun: Det betyder meget for humøret at være i et job, hvor man trives, og jeg har det godt med at prøve noget nyt. Der er som regel nye døre, der åbner sig, når de sædvanlige døre lukker sig. Heldigvis var en jobkonsulent opmærksom på en mulig jobåbning hos NT-offshore og fik i samarbejde med virksomheden skabt et job, som matchede Renate. Belært af erfaringen fra det seneste job, fik Renate en aftale om en praktik på 2 måneder, så hun kunne prøve arbejdet som servicemedarbejder af, og det viste sig at være det helt rigtige match for hende: Set i bakspejlet var det utroligt vigtigt, at jobkonsulenten kunne se, at jeg havde brug for at komme i gang hurtigt. Hun var meget hurtig til at ordne papirerne, så jeg hurtigt kom op på hesten igen.

16 Jobrettet opkvalificering I Mariagerfjord har man sat ind med jobrettet opkvalificering af fleksjobledige for at skabe progression fra ledighed til job. I Jobcenter Mariagerfjord oplever man, at en stadig større del af de borgere, der modtager ledighedsydelse ikke har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Samtidig bliver der færre og færre af de ufaglærte job, som borgerne kan udfylde. Derfor har fleksjobambassadørerne fokuseret på jobrettet opkvalificering af fleksjobledige ud fra lokale arbejdskraftbehov og jobmuligheder. På forkant med udviklingen Da Mariagerfjord kommune købte IT-værktøjet Conventus til alle de foreninger, der modtager tilskud, og stillede krav om, at foreningerne skulle bruge det som en del af digitaliseringen, blev det klart, at det var en stor mundfuld for mange af de frivillige i kommunens talrige foreninger. Fleksjobambassadør Edin Hajder spottede her en mulighed for at afprøve ideen om at opkvalificere borgere på ledighedsydelse til at understøtte foreningerne. Jobcentret har valgt en strategi med at opkvalificere ledige og give dem de kompetencer, man forventer, foreninger og virksomheder får brug for lige om lidt, så kurset ikke først skal tages, når jobbet er der, men borgeren allerede har kompetencerne, når virksomheden ringer, forklarer Edin Hajder. De ledige er nogle gange ikke så positive overfor ideen i starten, men jobcentret stiller krav om aktiv deltagelse fra de lediges side. Tværgående kommunalt samarbejde om opkvalificering og jobskabelse Jobcenter Mariagerfjord har i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen tilbudt kursus med efterfølgende praktik til en gruppe borgere på ledighedsydelse, så de kunne blive klædt på til at løse administrative opgaver for foreningerne. Jobcentret stod for kurset, mens Kultur og Fritid kontaktede foreningerne og fortalte om muligheden. Foreningerne betaler selv lønnen, hvis de ansætter en fleksjobber. De første erfaringer er meget positive: Foreløbig er 10 ud af 11 kursister i praktik med udsigt til job bagefter. Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune kunne sagtens se en fordel i at indgå et samarbejde med jobcentret om at opkvalificere fleksjobbere til at kunne hjælpe foreningerne med de administrative opgaver: Vi trækker tit på foreningerne. De laver fx særlige tilbud til familier i ferier eller stiller op ved større arrangementer, siger Maria Grønhøj Bisgaard fra Kultur og Fritid, og fortsætter: Vi har tilbudt de frivillige kurser, men mange frivillige er ikke interesserede i at bruge fritiden på at lære et IT-program at kende. Nye typer fleksjob For at gøre mulighederne så brede og fleksible som muligt, arbejder man med en model, hvor det er muligt for flere små foreninger at gå sammen om en fleksjobber. En anden mulighed er, at fleksjobberen er ansat i en sportshal, og at de små foreninger køber timer af hallen. Selvom de første erfaringer tyder godt, er der også udfordringer, for foreninger har ikke nødvendigvis erfaringer med at være arbejdsgiver, og der skal findes løsninger på administration af løn, forsikring o.a.: Det har været en udfordring, at foreninger ikke er gearet til at have ansatte, forklarer Maria Grønhøj Bisgaard. Det er lidt lettere i sportshaller, hvor der også er andre ansatte, så fleksjobberen får kolleger. I jobcentret overvejer man nu andre kurser, der vil opkvalificere borgere på ledighedsydelse til fleksjob. Fx truckkurser eller hygiejnebeviser. På næste side kan du læse om Christina, som efter en opkvalificeringen nu er i praktik med henblik op et fleksjob efterfølgende. Jeg vil gerne ud og udføre et job, der har betydning for andre, og lige som alle andre har jeg brug for at føle mig værdsat. Christina 16 FleksjobAmbassadørNyt 2

17 Et skridt ind på arbejdsmarkedet CASE Hvordan kan der skabes udvikling for de fleksjobledige, der aktuelt har meget få ressourcer, som de kan bruge på arbejdsmarkedet? Opkvalificering kan skabe nye muligheder. På et tidspunkt var der tale om, at Christina Hagedorn Nielsen skulle førtidspensioneres. Christina er 31 år og har i lange perioder været sygemeldt eller tvangsindlagt med en alvorlig tilbagevendende depression. Hun har tidligere arbejdet lidt på kontor og i butik og er 3 gange startet i uddannelse på handelsskolen. Hun har dog aldrig fuldført, fordi hun blev syg og måtte indlægges. I 2009 blev hun visiteret til fleksjob og kom i job 16 timer om ugen. Men fleksjobbet var for meget for hende, og hun blev syg igen. I dag er hun i praktik i en forening og igen på vej i fleksjob. Sideløbende får hun kognitiv behandling hos en psykolog. Hun er glad for, at hun ikke blev førtidspensioneret, for fleksjobbet på få timer er hendes mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet efter de mange sygemeldinger og afbrudte uddannelser. Jeg vil gerne ud og udføre et job, der har betydning for andre, og lige som alle andre har jeg brug for at føle mig værdsat. Opkvalificering gav mulighed for fleksjob Før Christina kom i praktik, deltog hun i et kursus sammen med andre borgere på ledighedsydelse i IT-programmet Conventus, som alle foreninger i Mariagerfjord Kommune skal bruge, når de modtager tilskud fra kommunen. Der var 5 undervisningsdage på hver 4 timer, og for hende var det, som for andre af kursusdeltagerne, en stor mundfuld, at være i gang 4 timer i træk. Derfor var kurset også tilrettelagt, så der var mulighed for pauser undervejs i undervisningen. Men jeg holdt ud, selvom jeg var træt, smiler Christina, der også har sagt ja tak til endnu en kursusdag, hvor hun skal mere i dybden med IT-programmets økonomi-del. Efter kurset er Christina startet i praktik 3 timer om ugen i Rosendal Motion, som er et foreningsbaseret motionscenter i udkanten af Hobro med ca. 400 medlemmer og en masse frivillige instruktører og ledere. Hvis det går godt, ansættes hun efter praktikken i fleksjob der. I det første halve år med tre timer om ugen, og derefter er der mulighed for flere opgaver og flere timer. Hun har allerede drøftet muligheden for, at det på sigt kan blive til flere timer med foreningens kasserer, Svend Skifter Andersen. Jobmuligheder til fleksjobledige og foreningshjælp på en gang Christinas nuværende opgaver er især de administrative opgaver i forbindelse med opkrævning af kontingent, opdatering af medlemslister og centrets webside. Opgaver som tidligere lå hos medlemmer af bestyrelsen. For kasserer Svend Skifter Andersen er det en klar fordel, at Christina har overtaget en del af hans administrative opgaver: Det er noget af et arbejde at ordne regnskab. Og når man så oven i købet skal sætte sig ind i et IT-program, der ikke altid opfører sig, som man forventer. Så er det rart at der er en, som kender programmet og har tid til at ringe til den centrale support, når der er noget, der driller. Så kan jeg hellige mig de ting i det frivillige arbejde, som jeg for alvor brænder for. Opgaverne i foreningen er både klart afgrænsede og overkommelige i omfang, og dét er præcis, hvad Christina har brug for på nuværende tidspunkt. Hun har det bedst, når hun ved, hvilke opgaver, hun skal løse, forklarer hun: Som mit liv er lige nu, er det nødvendigt, at mine dage er skemalagte, så jeg kan vinge opgav erne af og holde fri bagefter. Ellers risikerer jeg at blive syg igen. Del af et aktivt miljø Christina går selv til zumba i Rosendal Motion, for ud over den kognitive behandling, er det også godt for hende at bevæge sig. Der er desuden tilbud om styrketræning og fitness for alle aldersklasser i foreningen. Der er aktiviteter alle dage fra tidlig morgen til sen aften i hallen, hvor foreningen har til huse. I praktikperioden kan Christina nogle dage arbejde på halinspektørens kontor, andre dage kan hun arbejde hjemme. Hun kan godt lide at færdes i miljøet, hvor der er mange frivillige, som kommer af lyst, og fordi de brænder for opgaven. De har valgt det selv og er ofte glade, så der er en rigtig god stemning, mener Christina. Drømmer om at kunne mere Christinas egen drøm er at komme mere ud på arbejdsmarkedet og på et tidspunkt videreuddanne sig, hvis det kan lade sig gøre på nedsat tid. Måske inden for regnskab, for det ville gøre hende i stand til at søge fleksjob mere bredt. Men foreløbig handler det om at få hverdagen til at køre med de tre timers fleksjob om ugen og så se, hvilke muligheder, der viser sig. Der er jo også mulighed for at have to fleksjob, slutter Christina. FleksjobAmbassadørNyt 2 17

18 CASE Pedellen blev pædagogmedhjælper Nyt jobmatch gav mulighed for at øge arbejdstiden. Mentorhjælp klarede opkvalificeringen til nye opgaver. Ledproblemer og medicinering gjorde, at Martin var nødt til at gå meget ned i tid i sit tidligere fleksjob. Fra 25 til 10 timer. I sit nye fleksjob som pædagogmedhjælper har han det så godt, at han kan arbejde 18 timer om ugen. Skeptisk overfor brancheskift Da han fik tilbudt et fleksjob som pædagogmedhjælper i en SFO, var Martin i starten lidt skeptisk, fordi det lå langt fra hans tidligere arbejdserfaring. Han kendte jobbet som pedel og vidste, at han kunne klare opgaverne. Omvendt passede jobbet godt til hans personlige interesser og kompetencer, for han befinder sig bedst udendørs og i bevægelse. Da det blev aftalt at han fik hjælp fra en mentor i starten til at blive klædt på til jobbet som pædagogmedhjælper, hang tingene sammen, og han tog springet til en ny branche. Trods sine 38 år er han stadig noget af et legebarn, så han har ikke fortrudt jobskiftet. De nye arbejdsopgaver, der blandt andet er at spille fodbold og basket eller cykle med børn i SFO en passer ham rigtig godt. Du skal ikke spekulere så meget over det du ikke kan, men fokusere på det du kan. Martin Opkvalificering på arbejdspladsen Frank Østergaard Fredskilde arbejder på Fleksjobværkstedet i Svendborg Kommune, et projekt, som bl.a. støtter fleksjobbere, der som Martin skifter branche. Når man har en nedsat arbejdsevne, har man sjældent overskud til at blive revalideret eller opkvalificeret via uddannelses- og kursusforløb, forklarer Frank. I Fleksjobværkstedet har man derimod gode erfaringer med opkvalificering på arbejdspladsen i de første uger eller måneder af en ny ansættelse. Når opkvalificeringen sker i det konkrete job, kan der generelt tages bedre højde for fleksjobberens muligheder og behov. Midler fra projekt Fleksjobværkstedet dækker udgifter til mentortimer, som arbejdsgiveren kan bruge til at løfte nye medarbejdere i fleksjob fagligt, for det kan være en stor opgave for virksomheden at varetage kompetenceudviklingen for den fleksjobansatte. Kompetenceudvikling via mentorstøtte Selvom Martin selv har børn og er glad for at lege, var han i starten usikker på, om han kunne klare jobbet, og havde stort udbytte af, at hans kollega Winnie har fungeret som mentor for ham det første halve år. Det har været en slags efteruddannelse hvor Winnie har sat mig grundigt ind i, hvordan de arbejder pædagogisk, og jeg har også fået tekster om pædagogik, siger Martin, der bruger det, han har lært både i jobbet og privat. 18 FleksjobAmbassadørNyt 2

19 Winnie har tidligere fungeret som vejleder for pædagogstuderende i praktik i SFO en. Rollen som mentor minder på mange måder om at være vejleder, men mentoropgaven har også givet hende ny læring, som hun kan bruge, når SFO en næste gang skal have en studerende i praktik eller en ny kollega, vurderer hun. Opkvalificeringsforløbet gav en god start på fleksjobbet, og SFO en har, mener Winnie, fået lige præcis den arbejdskraft, der var brug for: Det vigtigste er, at SFO en har fået en god medarbejder, som kan være her på det tidspunkt, hvor der er allermest pres på, når børnene fra 0. til 3. klasse kommer her over efter skole. Brug praktik til at prøve et nyt job af Til daglig tænker Martin ikke over, at han er i fleksjob. Han er der jo på lige fod med de andre, og de har været gode til at tage ham ind, siger han, og fortsætter: I starten tænkte jeg, at det måske skyldtes en misforståelse, at fleksjobambassadøren opfordrede mig til at søge job her, men jeg kan anbefale at være åben for at prøve noget nyt. Jeg var selv i praktik i et par uger først og det er en god måde at prøve tingene af på. Du skal ikke spekulere så meget over det du ikke kan, men fokusere på det du kan. Fleksjobværksteder Fleksjobværksteder Forsøg med fleksjobværksteder gennemføres i fire kommuner: Svendborg, Gladsaxe, Struer og Thisted. Der afprøves forskellige modeller i de fire kommuner. I Svendborg er målgruppen fleksjobbere, som kun kan arbejde få timer om ugen og har brug for støtte til at få en fod inden for i virksomhederne. En delmålgruppe er dem, som har brug for en særlig indsats mht. faglig opkvalificering, fordi det er nødvendigt for dem at skifte branche/fag, men som ikke har overskud til at blive revalideret eller opkvalificeret på gængse uddannelsestilbud. Disse er ofte tilrettelagt som fuldtidsundervisning, hvilket ikke matcher fleksjobbere, som er visiteret til få timer om ugen. Opkvalificering på arbejdspladsen i selve jobbet i de første uger eller måneder af ansættelsen tager bedre højde for fleksjobberens muligheder og behov. Midler fra projekt Fleksjobværkstedet dækker udgifter til mentortimer, som arbejdsgiveren kan bruge til at løfte nye medarbejdere i fleksjob fagligt, da det er en stor opgave for virksomheden at løfte fleksjobberen. En evaluering af forsøgene forventes offentliggjort i foråret FleksjobAmbassadørNyt 2 19

20 De vigtigste pointer og pejlemærker for det fremadrettede arbejde Der er godt 1 år tilbage af Fleksjobambassadørerne, og der er nok at tage fat på. 3 budskaber står centralt: 1 2 Det vellykkede arbejde med at udbrede kendskabet til fleksjobordningen og skabe nye fleksjob skal fortsætte, for der er stadig borgere på ledighedsydelse og virksomheder, som ikke kender mulighederne for fleksjob. Tiden frem til udgangen af 2015 og de ekstra midler skal også i anden halvdel af initiativets levetid bruges til fortsat udvikling af indsatsen. Først og fremmest bør der fokuseres på at udvikle indsatser, der understøtter progression i fleksjob for så mange som muligt. 3 Endelig er det også ved at være tid til at se på, hvordan indsatsen for at etablere fleksjob kan forankres i jobcentret, så de gode erfaringer videreføres når de ekstra midler til fleksjobambassadører ophører. Styrk forsat jobskabelse Hjælp til borgere der skal finde fleksjob eller skifte fleksjob Virksomhedsstrategi Tværfagligt samarbejde Klæd borgerne på til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen. Understøt at borgeren får taget kontakten til virksomheden hurtigt ring gerne op mens borgeren er til stede og hjælp med at sælge borgeren til virksomheden. Bred mulighederne for job ud, så der ikke kun arbejdes med plan A, men også plan B og C. Vær parat til at hjælpe borgere, der har brug for at få tilpasset fleksjobbet når deres situation ændrer sig, eller for at finde et nyt fleksjob. Det er vigtigt, at det fremgår klart, at rehabiliteringsteamets vurdering af timetallet i fleksjobbet bygger på et bestemt afprøvningsforløb, og at timetallet kan ende med at være højere i et konkret job. Ellers er der en del borgere, der stejler, når fleksjobambassadørerne præsenterer dem for et fleksjob med flere timer, end de først har fået oplyst. Tag på virksomhedsbesøg også på mindre virksomheder og i de mindre byer, for der bor borgerne jo også. Udnyt muligheder for samarbejde mellem fleksjobambassadører og virksomhedskonsulenter. Det er vigtigt at alle virksomhedskonsulenter er opmærksomme på mulige fleksjob. Lige som fleksjobambassadører også er opmærksomme på virksomhedernes ønsker og behov fx om rekruttering til ordinære job. Brug opfølgningsbesøg til at undersøge om der er plads til flere fleksjob på virksomheden. Jobcenter Ringkøbing-Skjern Dialog mellem rehabiliteringsteam og fleksjobambassadører om vurdering af arbejdsevnen er vigtig, så arbejdsevnen ikke beskrives for snævert, men tager hensyn til at arbejdstid og -intensitet vil afhænge af det konkrete job. Dialog mellem sygedagpengeteam og fleksjobambassadører, så sidstnævnte inddrages for at informere borgere, der måske vil blive visiteret til fleksjob. Det sikrer at evt. myter og misforståelser om fleksjob udryddes, og at borgerens fokus kan rettes mod job. Opmærksomhed på de sociale kapitler hos sygedagpengemedarbejdere sikrer, at muligheden for fastholdelsesfleksjob forbedres. Et tættere tværfagligt samarbejde mellem de jobcentermedarbejdere, der har kontakten med borgerne og de medarbejdere, der kommer ud på virksomhederne er et godt bud på, hvordan etablering af fleksjob kan understøttes.