Budgetrapport

Transkript

1

2 Budgetrapport Indhold 1Indledning Indtægter Skattefinansieret drift Økonomiudvalget Klima- og Miljøudvalget Plan- og Boligudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Skoler Dagtilbud Børn og unge Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Sundhed Handicap, social og psykiatri Unge Beskæftigelse Voksne og Unge Ældre- og Genoptræningsudvalget Kultur- og Trivselsudvalget Renter Ordinær drift Anlæg Skattefinansierede anlæg Køb og salg af jord Brugerfinansieret drift Brugerfinansierede anlæg Serviceudgifter Likviditetsoversigt... 43

3 Budgetrapport Indledning Der er udarbejdet budgetrapport ved udgangen af marts 214. Budgetrapporten skal sikre opfølgning i forhold til udgiftsudviklingen og samtidig give en prognose for sresultatet. Rapporteringen er udarbejdet på baggrund af centres og institutioners rapporteringer og den eksisterende bevillingsstruktur. Budgetrapporten er den første efter indførelsen af den nye centerstruktur og ændringen i den politiske udvalgsstruktur. Da rapporten retter sig mod den politiske struktur, er det ikke direkte muligt at finde detaljer på centerniveau. Budgetrapporteringen bygger på faktisk forbrug for de første 3 måneder af året. Det skal bemærkes at 1. budgetrapport udarbejdes forinden overførsler fra 213 til 214 er politisk behandlet. Derfor er det korrigerede budget i denne sag uden de forventede overførsler fra 213. Det forventede for 214 er så vidt muligt inkl. de forventede overførsler, hvilket giver en bedre mulighed for at beregne serviceudgifter, samt at følge udviklingen i det forventede hen over året. Ud over rapportering på drift, renter og anlæg rapporteres der som noget nyt også på kommunens likviditet som følge af, at der ikke længere afrapporteres budgetmæssige konsekvenser på hvert Økonomiudvalgsmøde. Hele afrapporteringen på tabelform fremgår på laveste bevillingsniveau i bilag 2. I bilag 3 fremgår detaljerne vedr. de tekniske budgetændringer, der er implementeret i rapporten, og som søges godkendt i forbindelse med sagen.

4 Budgetrapport Indtægter Tabel 2-1 Indtægter Hele 1. kr. Indtægter Økonomiudvalget Skatter, tilskud og udligning Udvalgsbevillinger Forskudsbeløb af indkomstskat Afregning vedrørende skrå skatteloft Selskabsskatter Grundskyld Dækningsafgift Øvrige skatter Statstilskud Udligning, skat og udgiftsbehov Udligning af selskabsskat Udligning vedrørende udlændinge Grundbidrag til sundhedsvæsnet Særlige tilskud Tilbagebet. af refusion af købsmoms Korrigeret budget 214 ekskl. overf Forbrug 1. kvartal Forventet Afvigelse forventet 214 inkl. overf Note: Negative tal angiver indtægter. Positive tal angiver udgifter. I sidste kolonne, Afvigelse, angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. Samlet set forventes indtægterne 1,8 mio. kr. lavere end budgetteret, hvilket hovedsageligt skyldes afvigelse på Grundskyld. Grundskyld Mindreindtægten skyldes, at grundværdier, som er grundlaget for grundskyldens beregning, er reduceret efter budgettet er udarbejdet, hvilket har givet en mindreindtægt på,6 mio. kr. Herudover er der foretaget tilbagebetalinger af for meget pålignet grundskyld med 1,2 mio. kr. Det forventes, at staten delvist vil kompensere kommunen herfor. Kompensationen vil først blive beregnet medio 215, når de samlede tilbagebetalinger for alle kommuner er opgjort.

5 Budgetrapport Skattefinansieret drift Tabel 3-2 Den skattefinansierede drift fordelt på udvalg Hele 1. kr. Skattefinansieret drift Økonomiudvalget Klima- og Miljøudvalget Plan- og Boligudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ældre- og Genoptræningsudvalget Kultur- og Trivselsudvalget Korrigeret budget 214 ekskl. overf Forbrug 1. kvartal Forventet Afvigelse 214 inkl. forventet overf Note: Negative tal angiver indtægter. Positive tal angiver udgifter. I sidste kolonne, Afvigelse, angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. Den samlede skattefinansierede drift forventes at udgøre ca. 1,942 mia. kr. fordelt på de politiske udvalg, hvilket er ca. 1,2 mio. kr. mindre end det budgetterede niveau. I det følgende er de enkelte udvalg behandlet særskilt, og der afrapporteres således som nævnt ikke på den nye centerstruktur.

6 Budgetrapport Økonomiudvalget Tabel 3-3 Økonomiudvalget Hele 1. kr. Økonomiudvalget Ledelse og personale Udvalgsbevillinger Økonomiudvalgets rådighedskonto Politisk organisation Pensioner Revision Div. vederlag for opkræv. af attester Adm.udgifter ovf. fra forsyningsvirk. Lægeerklæringer Forsikringer Administrationsbidrag fra konto 5 Institutionsbevillinger Administration - forvaltninger Administration - fælleskonti Lønpuljer Fuld vikardækning barsel/adoption Erhverv og turisme Udvalgsbevilling Erhvervsfremme og turisme Borger- og brugerinddragelse Udvalgsbevilling Borgerinformation Redningsberedskab Institutionsbevilling Redningsberedskab Teknisk serviceudgiftspulje Udvalgsbevilling Teknisk serviceudgiftspulje Korrigeret budget 214 ekskl. overf Forbrug 1. kvartal Forventet 214 inkl. overf Afvigelse forventet Note: Negative tal angiver indtægter. Positive tal angiver udgifter. I sidste kolonne, Afvigelse, angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. På Økonomiudvalgets område forventes der mindreforbrug på i alt 17, mio. kr. De 14, mio. kr. vedrører den tekniske serviceudgiftspulje, der ikke forventes anvendt, hvilket giver et reelt mindreforbrug på 3, mio. kr. Ledelse og Personale For ledelse og personale er der et forventet mindreforbrug på 3, mio. kr.

7 Budgetrapport Udvalgsbevilling På udvalgsbevillingen forventes et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. Økonomiudvalgets rådighedskonto Her forventes et mindreforbrug på,1 mio. kr. Politisk organisation Merforbrug på ca.,5 mio. kr., hvilket skyldes større udgifter i forbindelse med opstart af nyt Byråd. Tjenestemandspensioner Der forventes et mindreforbrug vedr. tjenestemandspensioner på,5 mio. kr. Revision Der forventes et mindreforbrug vedr. revision på,2 mio. kr. Ud over den lovpligtige revision, og det økonomiske tilsyn med de private opholdssteder, er der afsat budget til ad hoc/tema-revision, som der endnu ikke er planlagt noget af. Diverse vederlag for opkrævning og attester Der forventes en mindreindtægt vedr. vederlag og gebyrer opkrævet ved udstedelse af bl.a. sundhedskort m.v. og incassosager på,2 mio. kr. Der budgetteres med indtægter vedr. folkeregisteroplysninger, incasso, sundhedskort, bevillinger til hyrevognskørsel, ejendomsoplysninger og stadepladser. Lægeerklæringer og tolkebistand For udgifterne til lægeerklæringer forventes et mindreforbrug på,6 mio. kr Arbejdsskadeforsikringer Der er et overskud vedr. arbejdsskadeforsikringerne på 1,2 mio. kr. Dette mindreforbrug skal finansiere eventuelle nye arbejdsskader. Institutionsbevilling For institutionsbevillingerne under Ledelse og Personale forventes samlet et mindreforbrug på 1, mio. kr. Administration - forvaltninger For forvaltningernes driftskonti forventes et merforbrug på 2,6 mio. kr. Ledelsescentret forventer et mindre forbrug på,1 mio. kr. Ressourcecentret forventer et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. vedr. IT & Telefoni. Dette skyldes, en teknisk fejl. Hele budgettet til en floorwalker for årene er lagt i budget 214. Fejlene rettes ved at restbudgettet overføres til efterfølgende år. Skolecentret, Social- og Omsorgscentret, samt Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret forventer alle budgetoverholdelse. Vej- og Ejendomscentret forventer ligeledes budgetoverholdelse samlet set, men det skyldes et forventet mindreforbrug på elever på,5 mio. som modsvarer merforbruget på,5 mio. kr. Børnecentret forventer mindreforbrug på,1 mio. kr. Arbejdsmarkedscentret forventer merforbrug på 1,5 mio. kr., hvoraf 1/3-del vedrører ungeenheden. Når der korrigeres for overførsler fra foregående år til bl.a. puljer vil merforbruget blive reduceret til,5 mio. kr. Socialcentret forventer mindreforbrug på,1 mio. kr. og Teknik- og Miljøcentret forventer merforbrug på 2,6 mio. kr., hvilket er i overensstemmelse med deres handleplan for budgetoverholdelse i 215.

8 Budgetrapport Administration - fælleskonti For de administrative fælleskonti forventes et samlet mindreforbrug på 3,6 mio. kr. Vedrørende Direktionens fælleskonti forventes et mindreforbrug på,2 mio. kr. For Ledelsescentrets fælleskonti et mindreforbrug på,4 mio. kr., som hovedsagligt skyldes mindreforbrug vedr. stillingsannoncer. Vedrørende Ressourcecentrets fælleskonti forventes et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. som vedrører Fælles IT. Dette skyldes hovedsagligt planlagte, men ikke disponerede projekter. Arbejdsmarkedscentret forventer merforbrug på,3 mio. kr. vedrørende Workbase. Både Teknik- og Miljøcentret, Vej- og Ejendomscentret og Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret forventer budgetoverholdelse af fælleskontiene. Hverken Skolecentret, Børnecentret, Sundheds- og Omsorgscentret eller Socialcentret administrerer fælleskonti. Lønpuljer Puljemidlerne forventes brugt fuldt ud i 214. Erhverv og turisme Udvalgsbevilling Erhvervsfremme og turisme Der ventes budgetoverholdelse, selvom der er et stort forholdsmæssigt forbrug i første kvartal. Forbruget skyldes, at en række helårlige betalinger forfalder i 1. kvartal, herunder bl.a. Ringsted Kommunes bidrag til Væksthus Sjælland. Borger- og brugerinddragelse Her forventes budgetoverholdelse Redningsberedskab Her forventes budgetoverholdelse

9 Budgetrapport Klima- og Miljøudvalget Tabel 3-4 Klima- og Miljøudvalget Hele 1. kr. Klima- og Miljøudvalget Tværgående klima Udvalgsbevilling Energipulje Miljø og Natur Udvalgsbevillinger Vandløbsvæsen Øvrige miljøforanstaltninger Skadedyrsbekæmpelse Trafik, Vej og Park Udvalgsbevillinger Grønne områder og naturpladser Kollektiv trafik Veje fælles formål Vejvedligeholdelse Glatførebekæmpelse og snerydning Institutionsbevilling Entreprenørafdelingen - Vej & Park Korrigeret budget 214 ekskl. overf Forbrug 1. kvartal Forventet Afvigelse forventet 214 inkl. overf Note: Negative tal angiver indtægter. Positive tal angiver udgifter. I sidste kolonne, Afvigelse, angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. Der ventes p.t. budgetoverholdelse på alle bevillinger under Klima- og miljøudvalget for hele året.

10 Budgetrapport Plan- og Boligudvalget Tabel 3-5 Plan- og Boligudvalget Hele 1. kr. Korrigeret budget 214 ekskl. overf. Plan- og Boligudvalget By og Bolig Udvalgsbevilling Byfornyelse Ydelsesstøtte, støttet byggeri Ejendomscenter Forbrug 1. kvartal Forventet Afvigelse forventet 214 inkl. overf Note: Negative tal angiver indtægter. Positive tal angiver udgifter. I sidste kolonne, Afvigelse, angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. Der ventes for hele Plan- og Boligudvalgets område budgetoverholdelse for hele året. 3.4 Børne- og Undervisningsudvalget Tabel 3-6 Børne- og Undervisningsudvalget Hele 1. kr. Børne- og Undervisningsudvalget Skoler Udvalgsbevillinger Institutionsbevillinger Dagtilbud til børn Udvalgsbevillinger Institutionsbevillinger Børn og Unge Udvalgsbevillinger Institutionsbevillinger Korrigeret budget 214 ekskl. overf Forbrug 1. kvartal Forventet Afvigelse forventet 214 inkl. overf Note: Negative tal angiver indtægter. Positive tal angiver udgifter. I sidste kolonne, Afvigelse, angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter.

11 Budgetrapport Samlet forventes et merforbrug på 9,9 mio. kr. for Børne- og Undervisningsudvalget. Mindreforbruget er sammensat af et merforbrug på skoler på 1,7 mio. kr., et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. for dagtilbudsområdet, og merforbrug for Børn og Unge på 4,1 mio. kr. Årsagerne hertil gennemgås nedenfor.

12 Budgetrapport Skoler Tabel 3-7 Skoler Hele 1. kr. Skoler Udvalgsbevillinger Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler Befordring til/fra kommunens skoler Øvrige fælleskonti Pensioner Forældrebetaling i SFO Fripladser og søskenderabat Rammekonto, SFO Vidtgående specialundervisning Takstindtægter, specialskoler Forældrebetaling, special-sfo Handicapkørsel Takstbetaling egne special SFO tilbud Institutionsbevillinger Institutionsbevilling til fordeling Byskovskolen Dagmarskolen Heldagsskolen Kildeskolen Nordbakkeskolen Søholmskolen Valdemarskolen Vigersted skole Ringsted Kommunale Ungdomsskole UPPR Campusskolen Specialafdeling Asgård A-huset Vigersted (Special) Ådalskolen (Special) Korrigeret budget 214 ekskl. overf Forbrug 1. kvartal Forventet Afvigelse forventet 214 inkl. overf Note: Negative tal angiver indtægter. Positive tal angiver udgifter. I sidste kolonne, Afvigelse, negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. For skoleområdet forventes samlet set et merforbrug på 1,7 mio. kr. fordelt på et merforbrug på 2,6 mio. kr. for udvalgsbevillingerne og et merforbrug på 8,1 mio. kr. for institutionsbevillingerne.

13 Budgetrapport Skolernes merforbrug skyldes næsten udelukkende, at overførsel af mindreforbrug fra 213 er indregnet i forbruget i 214 men overførslerne indgår endnu ikke i budgettet. Herved opstår et merforbrug, som udlignes, når overførslerne fra 213 indgår i budgetterne. Udvalgsbevillingerne Øvrige fælleskonti Her forventes et mindreforbrug på,6 mio. kr. På denne konto er der afsat et budget på,5 mio. kr. til afledt drift af skoleudbygning. Budgettet er afsat i forbindelse med stigende elevtal i kommunen, og dermed forventning om udbygning af antallet af skoler og skolernes størrelse. Budgettet forventes ikke brugt i 214, og det indgår som effektiviseringsforslag til budget 215. Herudover er der flere indtægter end budgetlagt fra andre kommuners elever, når disse vælger at gå i en skole i Ringsted Kommune. Vidtgående specialundervisning Der forventes et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. som skyldes, at færre elever i Ringsted Kommune modtager vidtgående specialundervisning. En del af budgettet på denne konto 2,4 mio. kr. er afsat som en Inklusionspulje, som medfinansierer konkrete inklusionsprojekter på skolerne. Takstindtægter specialskoler Her forventes samlede mindreindtægter på 5,2 mio. kr. Mindreindtægterne skyldes hovedsageligt budgetmæssige forhold, idet budgettet fastlægges på et tidspunkt, hvor taksterne og dermed takstindtægterne endnu ikke er fastlagt for budgetåret. Institutionsbevillinger Folkeskoler For de almene skoler forventes et samlet merforbrug på ca. 3,5 mio. kr. Merforbruget på nuværende tidspunkt skyldes, at den forventede overførsel af mindreforbrug fra 213 endnu ikke indgår i budgettet men er indregnet i forbruget. Herved opstår et merforbrug, som udlignes, når overførslerne fra 213 indgår i budgetterne. Som følge af lock-out en i foråret 213, har skolerne haft færre lønudgifter i 213. Mindreforbruget i 213 som følge af lock-out en er opgjort til 4,4 mio. kr. Herudover havde en del skoler yderligere mindreforbrug i 213. Specialskoler og specialinstitutioner Specialafdeling Asgård forventer et merforbrug på 1,8 mio. kr. Som ved folkeskolerne havde Specialafdeling Asgård et mindreforbrug i 213 som følge af lock-out en opgjort til 1,5 mio. kr. Herudover havde skolen også yderligere mindreforbrug i 213. Merforbruget vil således blive udlignet, når overførslerne fra 213 indgår i budgettet. A-huset Vigersted forventer et merforbrug på,4 mio. kr. Som ved folkeskolerne havde A-huset Vigersted et mindreforbrug i 213 som følge af lock-out en opgjort til,6 mio. kr. Herudover havde skolen også yderligere mindreforbrug i 213. Merforbruget vil således blive udlignet, når overførslerne fra 213 indgår i budgettet. Ådalsskolen forventer et merforbrug på 2,5 mio. kr. Skolen oplever i disse år en elevnedgang, idet der de sidste år er sluttet nogle elevtunge årgange samtidig med, at der også ses en mindre elevtilgang. Elevtallet for nye skolestartere kendes ikke endeligt endnu, og skønnet for budgettet er dermed stadig usikkert. Skolen har igangsat initiativer for at nedbringe lønudgifterne, ligesom der er indført skærpede retningslinjer for indkøb og retningslinjer for lejrskoleture er ændret. Disse tiltag vil dog ikke nå at få fuld effekt i 214.

14 Budgetrapport Dagtilbud Tabel 3-8 Dagtilbud Hele 1. kr. Dagtilbud til børn Udvalgsbevillinger Forældrebetaling Fripladser og søskenderabat Rammekonto Regnskabsføring, selvej. inst. Betaling til/fra andre kommuner Huslejer Øvrige fælleskonti PA-elever Takstindtægter, specialbørnehaver Institutionsbevillinger Vikarpulje - sygefravær over 3 dage Ringsted Dagpleje Bengerds Børnehus Benløse Børnegård Benløse Børnehave Børnehuset Bastionen Det grønne børnehus Bøgely Dagmarasylets Børnehave Den Frie Børnehave Heimdal Højbohus Kastaniehaven Klostermarkens Børnehus Børnehuset Stakhavegård Nordbakkens Børnehus Børnehuset Rosengården Ringsted Idrætsbørnehave Børnehuset Fristedet Sneslev Landbørnehave Snurretoppen Søholmen Tinsoldaten Toften Vigersted Børnehave Åkanden Allindelille Børnehave Sct. Bendts Børnehave Korrigeret budget 214 ekskl. overf Forbrug 1. kvartal Forventet Afvigelse forventet 214 inkl. overf Note: Negative tal angiver indtægter. Positive tal angiver udgifter. I sidste kolonne, Afvigelse, angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. På dagtilbudsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 4,9 mio. kr., fordelt på et mindreforbrug på udvalgsbevillingerne på 5,1 mio. kr. og et merforbrug på institutionsbevillingerne på,2 mio. kr.

15 Budgetrapport Udvalgsbevillinger Forældrebetaling, fripladser og søskenderabat Her forventes et samlet merforbrug på,5 mio. kr. Dette skyldes dels, at der er forældrebetaling for færre børn end forudsat i budgettet og samtidig er der også færre udgifter til søskenderabat og fripladser. Rammekonto Her forventes et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr. Heraf vedrører 2,8 mio. kr. budget afsat til frokostordning i dagtilbuddene, som ikke vil blive anvendt i 214. Herudover forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. som følge af, at der passes færre børn i kommunens dagtilbud end forudsat. Rammekontoen fungerer som en reguleringskonto i forhold til antallet af passede børn og institutionernes budgetter. Når institutionernes budgetter i løbet af året reguleres i forhold til antallet af indskrevne børn, sker reguleringen over rammekontoen. Det er også fra denne konto at betaling for privat pasning sker. Betaling til og fra andre kommuner Her forventes et mindreforbrug på 1,8 mio. kr., som følge af at der passes flere børn fra andre kommuner i Ringsteds institutioner. Institutionsbevillinger For næsten alle institutionerne forventes kun mindre afvigelser. Undtaget herfra er dog Stakhavegård og Benløse Børnehave, som begge lukker pr. 1. august. Her skønnes der på nuværende tidspunkt at være et merforbrug på,4 mio. kr. Hovedsageligt som følge af øget udgift til feriepengeforpligtigelse til medarbejderne, når institutionerne lukker.

16 Budgetrapport Børn og unge Tabel 3-9 Børn og unge Hele 1. kr. Børn og Unge Udvalgsbevillinger Tabt arbejdsfortjeneste Dækning af merudgifter Refusioner - Tabt arb.fortj./merudg. Refusioner - Særlig dyre enkeltsager Anbragte - Døgninstitution Anbragte - Døgnpleje Undervisning på opholdssteder Vidtgående specialundervis. - anbragte Forebyggelse Specialbørnehave og -fritidshjem Refusioner - Tabt arb.fortj./merudg. Sikrede institutioner Projekter Endnu ikke disponeret budget FAIR Takstindtægter, specialinstitutioner Institutionsbevillinger Sundhedspleje Skoletandlæge Skole- og Familiehuset, Østre Parkvej Nebs Møllegård Korrigeret budget 214 ekskl. overf Forbrug 1. kvartal Forventet Afvigelse forventet 214 inkl. overf Note: Negative tal angiver indtægter. Positive tal angiver udgifter. I sidste kolonne, Afvigelse, angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. Børn og Unge På Børn og Unge forventes et samlet merforbrug på 4,1 mio. kr. For udvalgsbevillingerne forventes et merforbrug på 3,9 mio. kr. og for institutionsbevillingerne forventes et merforbrug på,1 mio. kr.,9 mio. kr. vedrører færre indtægter på refusioner fra staten ved tabt arbejdsfortjeneste og særlig dyre enkeltsager. På foranstaltningerne forventes et samlet merforbrug på 3, mio. kr. Børnecentret har igangsat et nærmere analysearbejde, som skal resultere i tiltag, der kan nedbringe merforbruget. Anbragte døgninstitution og døgnpleje Her forventes et samlet merforbrug på 3,8 mio. kr. Heraf vedrører 1,4 mio. kr. en endnu ikke afgjort ankesag. Hvis ankesagen falder ud til kommunens fordel, bliver det estimerede merforbrug således 2,4 mio. kr. For

17 Budgetrapport anbragte på døgninstitution er der et fald i antallet af anbragte i forhold til 213 svarende til et fald i udgifter på ca. 2,5 mio. kr. Undervisning på opholdssteder Her forventes et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. Mindreforbruget skyldes et fald i antallet af elever, der får undervisning på intern skole, men i stedet modtager undervisning i folkeskolen. Samme fald i antallet af børn sås i 213, men dette blev delvist opvejet af et merforbrug vedrørende Akutpuljen på 1,1 mio. kr. I 214 vil der ikke være merforbrug vedrørende Akutpuljen, da skolerne selv skal dække eventuelle merudgifter. Akutpuljen er afsat til at dække skolernes udgifter til særlige undervisningstilbud til børn, der ikke er medregnet i skolernes budget. Forebyggelse Her forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. Merforbruget skyldes bl.a. en stigning i antallet af forældrekompetenceundersøgelser og forældre/barn-anbringelser. 3.5 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Tabel 3-1 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Hele 1. kr. Korri geret budg et 214 ekskl. overf. Social- og Arbejdsmarke dsudvalget Sundhed Handicap, Social og Psykiatri Unge Beskæftigelse Voksne og Unge For bru g 1. kv art al Forv ente t regn skab 214 inkl. over f. Afvig else forve ntet regn skab Note: Negative tal angiver indtægter. Positive tal angiver udgifter. I sidste kolonne, Afvigelse, angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. Hele Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område udviser et forventet merforbrug på,4 mio. kr.

18 Budgetrapport På sundhedsområdet forventes budgetoverholdelse. På området for handicap, social og psykiatri forventes der merforbrug på 5,4 mio. kr. På ungeområdet forventes der merforbrug på 3,9 mio. kr. og sidst men ikke mindst på området Beskæftigelse Voksne og Unge forventes et mindreforbrug på ca. 8,9 mio. kr. Områderne er nærmere beskrevet nedenfor.

19 Budgetrapport Sundhed Tabel 3-11 Sundhed Korrigeret budget 214 ekskl. overf. Note: Negative tal angiver indtægter. Positive tal angiver udgifter. I sidste kolonne, Afvigelse, angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. Udvalgsbevillinger Vederlagsfri fysioterapi Den vederlagsfri fysioterapi vurderes på årsbasis pt., at give budgetoverholdelse. Det forventede årsforbrug er udarbejdet på baggrund af opgjorte afregningsdata inkl. februar måned tillagt det gennemsnitlige månedsforbrug for resterende måneder. Det er de praktiserende læger, der henviser til den vederlagsfri fysioterapi. Det betyder, at kommunen har meget begrænset indflydelse på forbruget ligesom med den aktivitetsbestemte medfinansiering. Antallet af borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi i kvartal de enkelte år er opgjort nedenfor, hvilket er de seneste data modtaget fra regionen. Antallet af borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi, er langsomt stigende fra 296 i 21 til 362 i 213. Aktivitetsbestemt medfinansiering Efter som der pt. kun er registeret 2 måneders forbrug og forbruget i disse måneder totalt set ligger under budget med ca.,3 mio. kr. inkl. forventede efterregistreringer må det pt. forventes at budgettet overholdes.

20 Budgetrapport Der er mange ubekendte, der vanskeliggør prognosen ift. den aktivitetsbestemte medfinansiering, bl.a. ikrafttræden af den nye finansierings model i Der var i 213 merudgifter på sundhedsområdet, der primært skyldtes en stigning i ambulante behandlinger og den nye finansieringsmodel. Derfor vil udviklingen i 214 blive fulgt tæt. En af årsagerne var sygehusenes øgede aktivitet, men andre årsager har ikke kunnet afdækkes. Ringsted Kommune har et lavere udgiftsniveau pr. indbygger end regionen for den samlede medfinansiering og finansiering, og den positive udvikling i året 2 første måneder gør, at Ringsted Kommune nu igen også ligger lavere i forhold til hele landet jf. nedenstående tabel. Tabel 3-12 Sundhedsudgifter Tabel 3-13 Aktivitetsudvikling på medfinansieringsområdet NB: Negativ tal i afvigelse er mindreforbrug Det vurderes ud fra årets 2 første måneder, at budgettet holder, men fordelingen er jf. ovenstående tabel lidt anderledes end budgetteret. Det er svært at vurdere om det er aktivitetsændringer, prisændringer (ny model), ændrede behandlingsforløb eller andre diagnoser for borgerne, der forårsager disse ændringer. Nedenstående viser dog, hvor der er aktivitetsændringer i forhold til samme tid sidste år januar 212 er en ny model for medfinansiering trådt i kraft, hvorfor den aktivitetsbestemte del er øget samtidig med at grundbidraget er afskaffet. Det betyder, at medfinansieringen er øget i både procentandel og prisloftet pr. behandling, vedrørende somatiske indlæggelser, ambulante behandlinger og for praktiserende speciallæger.

21 Budgetrapport Tabel 3-14 Aktivitetsudvikling på medfinansiering jan-feb - dog kun jan vedr. sygesikringsydelser Specialiseret genoptræning Vedrørende specialiseret genoptræning forventes der pt. budgetoverholdelse. Andre sundhedsudgifter Budgetposten forventes at give budgetoverholdelse. Midler til hospice og færdigbehandlede patienter er dog meget begrænsede, hvorfor der kun skal få patienter til at give merforbrug. Der er i de senere år mere behov for og opmærksomhed om Hospice, hvorfor budgettet de senere år ikke har været tilstrækkeligt. Pulje hjerneskade Vedrørende puljemidler hjerneskade forventes pt. budgetoverholdelse. Puljemidler til hjerneskadeområdet omhandler et statsligt tilskud til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden Der er ansat en hjerneskadekoordinator til varetagelse af opgaven fra november 212. Praksiskonsulent Midlerne er i budgettet afsat til honorar til praksiskonsulent (læge der fungerer som samarbejdspartner og koordinator i mellem kommunen, de praktiserende læger, speciallæger, sygehuslæger mv.). Der forventes budgetoverholdelse.

22 Budgetrapport Handicap, social og psykiatri Tabel 3-15 Handicap, social og psykiatri Korrigeret budget 214 ekskl. overf. Note: Negative tal angiver indtægter. Positive tal angiver udgifter. I sidste kolonne, Afvigelse, angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter.

23 Budgetrapport Udvalgsbevillinger Udvalgsbevillingerne for Handicap, social og psykiatri er opdelt i 3 hovedområder: Dispositions, Øvrige udvalgsbevillinger og Takstbetaling fra kommuner. Dispositionset Myndighedsenhedens dispositions forventes samlet set, at udvise et mindreforbrug på,4 mio. kr. Demografibudgettet på 3 mio. kr. er tilført ungeenheden og der overføres kun få sager i 214 til myndighedsenheden. Øvrige udvalgsbevillinger Der er et samlet merforbrug på godt 4 mio. kr. som beskrives nedenfor: Merudgifter Merudgifter er fra 214 flyttet fra Arbejdsmarkedscenteret til Socialcenteret idet det er myndighedsenheden, som bevilger ydelsen. Fra 213 er lovgivningen bl.a. ændret således at udgiften alene beror på borgerens faktiske udgifter. Myndighedsenheden har siden sidste halvdel af 213 arbejdet målrettet med henblik på ensartet visitering. Området udviser mindreforbrug på,4 mio. kr. efter 5 % statsrefusion. Kvindekrisecentre og forsorgshjem Her forventes et merforbrug på,4 mio. kr. i forhold til budgettet efter statsrefusion. Institutionerne er selvvisiterende, hvorfor kommunen kun indirekte kan påvirke udgiftsniveauet, og budgettet er derfor i 213 forhøjet så det modsvarer tidligeres års forbrug. Imidlertid er betalingerne til forsorgshjem i årets 3 første måneder højere end tidligere år. Området vil være under observation. Alkoholbehandling og behandling af stofmisbrugere Området dækker udgifter til dag og døgntilbud for misbrugere i privat regi og i andre kommuner. Endvidere figurerer betalinger fra andre kommuner for behandling i rådgivningscentret. Der forventes budgetoverholdelse i 214. Kompenserende specialundervisning Der forventes et mindreforbrug på,2 mio. kr. som følge af ophør af samarbejdsaftale med AOF. Lån til handicapbiler Der forventes et mindreforbrug på,1 mio. kr. selv om budgettet er reduceret med 1 mio.kr. fra 213. Hjælpemidler Der forventes et merforbrug på 3,5 mio. kr. på hjælpemidler. Heraf kan 1,5 mio. kr. henføres til merudgifter til stomi- og injektionsmaterialer. Et af initiativerne under ældrepuljen er en særlig indsats i forhold til inkontinens herunder stomiområdet, hvilket sammen med et nyligt gennemført udbud forventes at nedbringe udgifterne fremadrettet. Desuden har der de senere år været et stigende antal ansøgninger om plejevederlag svarende til,8 mio. kr. Dertil kommer at der i år forventes 4 dyrere boligindretningssager på en samlet udgift på forventet,8 mio. kr. Andre sociale formål Området indeholder lejetab til sociale boliger, tingslysningsafgifter og udgifter til husly. Der forventes et merforbrug på,7 mio.kr. på tomgangsudgifter vedr. sociale boliger. Heraf skyldes de,2 mio. kr. udgifter vedr. foregående år.

24 Budgetrapport Tværgående pulje tildeling af ydelser Pulje afsat under budgetlægningen for 214 til tværgående arbejde på myndighedsområderne (Myndighedsnetværk) forventes forbrugt i 214. Takstbetalinger fra kommuner Der forventes mindreindtægter på 1,2 mio. kr. som følge af ledige pladser i bofællesskaber samt den faste overheadandel (ejendomsskatter, afskrivninger af bygninger, mv.) vedr. Regnbuen. Der er fortsat fokus på at øge kapacitetsudnyttelsen både i Regnbuen og i bofællesskaberne. I forhold til bofællesskaberne undersøges mulighederne for at motivere flere potentielle brugere til at tilvælge et bofællesskab, da de største barrierer er i forhold til økonomien. Institutionsbevillinger Området består af Voksenhandicapområdet (Bo- og servicecenteret, Regnbuen og Støtte- og aktivitetscenteret) samt Socialpsykiatrien og Rådgivningscentret. Der forventes på socialpsykiatriens område merforbrug på,6 mio. kr. som følge af stigende efterspørgsel efter socialpædagogisk støtte Unge Tabel 3-16 Unge Korrigeret budget 214 ekskl. overf.

25 Budgetrapport Note: Negative tal angiver indtægter. Positive tal angiver udgifter. I sidste kolonne, Afvigelse, angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. Under politikområdet Unge er der kun udvalgsbevillinger. Målgruppen for politikområdet er unge fra de forlader 9. klasse til de fylder 25 år - dog først efter de har afsluttet en ungdomsuddannelse. Budgetmæssigt er politikområdet Unge opdelt i udgifter til henholdsvis under og over 18-årige brugere. Samlet set forventes et merforbrug på 3,9 mio. kr., som kan henføres til Ungeområdet over 18 år. Ungeområdet under 18 år Der forventes budgetoverholdelse på området under 18 år, på trods af at budgettet er reduceret med 2 mio. kr. under budgetlægningen for 214. Imidlertid har der de senere år været et mindreforbrug på området, som har medgået til finansiering af budgetproblemer på området over 18 år inkl. STU. Det fremgår at tabellen nedenfor at mindreforbruget i 211 udgjorde 1,7 mio. kr., steg til 7,1 mio. kr. i 212 samt toppede med godt 9 mio. kr. i 213. Tabel 3-17 Historiske budgetafvigelser Unge under 18 år Der ses især en stigning på anbragte i døgnpleje. Det skyldes, at tilgangen siden skoleårets ophør i midten af 213 har været større end afgangen til voksenområdet. Der ses en markant stigning på opholdssteder, og kan delvis forklares ved at der er modtaget flere unge med krævende problemstillinger.

26 Budgetrapport Figur 3-1 Udvikling i anbragte i forskellige typer døgnpleje Ungeområdet over 18 år Der forventes et merforbrug på ungeområdet over 18 år på 3,9 mio. kr., hvoraf de 1,8 mio.kr. kan henføres til STU-budgettet. Det fremgår af tabellen nedenfor, at der i de tidligere år også har været merforbrug på området fra ca. 1,7 mio. kr. i , stigende til 3,7-3,9 mio. kr. de senere år. Budgettet vedr. de over 18-årige er korrigeret for overflytningen af sager fra ungeenheden til myndighedsenheden og modsat er demografibudgettet på 3 mio. kr. tilført ungeenheden fra myndighedsenheden. Der overføres kun få sager i 214. Tabel 3-18 Historiske budgetafvigelser Unge over 18 år

27 Budgetrapport Beskæftigelse Voksne og Unge Tabel 3-19 Beskæftigelse Voksne og Unge Korrigeret budget 214 ekskl. overf Note: Negative tal angiver indtægter. Positive tal angiver udgifter. I sidste kolonne, Afvigelse, angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. På baggrund af udviklingen i såvel aktivitetsniveau som forbrug ultimo 1. kvartal 214 vurderes det, at beskæftigelsesområdet vil komme ud af 214 med et samlet mindreforbrug på ca. 8,88 mio. kr. Dette er fordelt på et mindreforbrug i jobcentret + institutioner på ca. 13,3 mio. kr. og et merforbrug i ungeenheden på ca. 4,4 mio. kr. Dertil skal der dog tages højde for bl.a. nogle reguleringer og verserende sager og projekter: Efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 213. Ringsted Kommune står jvf. seneste prognose til at skulle tilbagebetale 6,651 mio. kr. Dette forventes dækket af overførsel af uforbrugte midler fra et 213, hvor der lægges op til en overførsel på 6,237 mio. kr. De resterende godt,4 mio. kr. foreslås dækket via den tilpasning der skal ske i 214 grundet midtvejsreguleringen af tilskuddet for indeværende år. Her står kommunen til at modtage 1,244 mio. mere end det først udmeldte tilskud. Verserende erstatningssag med borger. Sagen drejer sig om for lidt udbetalte fleksjobydelser over en 1-årig periode, og såfremt kommunen ender med at skulle betale kravet tilbage + dertil hørende omkostninger til advokater mv., vil dette beløbe sig til anslået,55 mio. kr. Sygedagpengeanalyse i samarbejde med Marselisborg. Sygedagpengeanalyse i samarbejde med Marselisborg. Formålet er dels at reducere antallet af sygedagpengesager >52 uger (1% kommunal udgift) og dels af klæde sygedagpengeteamet på til den kommende sygedagpengereform. Udgifter til projekt- og analysearbejdet afholdes af konto 6. Projektet finansieres ved at resultatet og erfaringerne af analysearbejde vil afstedkomme en reduktion i udgifterne på konto 5 for sygedagpengeforløb >52 uger. Denne korrektion er ikke indarbejdet i budgetterne men er indregnet i det forventede forbrug. Når forventet forbrug og forventede indtægter/udgifter til beskæftigelsestilskud, erstatningssag og analysearbejde lægges sammen, forventer AMC samlet set et mindreforbrug for AMC på i alt 8,47 mio. kr. for hele året.

28 Budgetrapport Det er dog meget vigtigt på nuværende tidspunkt at understrege, at der er endog meget store usikkerheder forbundet med de samlede forventninger til årsresultatet her tænkes specielt på udviklingen i udgifterne for kontanthjælp og den nye uddannelseshjælp, udviklingen i ressourceforløb samt udviklingen i sygedagpenge og effekten/konsekvensen af den nye sygedagpengereform, der træder i kraft 1. juli 214. Den fortsat lave beskæftigelse og det generelle erhvervsklima for virksomhederne i regionen skaber fortsat et mindre rummeligt arbejdsmarked, i forhold til før krisen. Dette betyder, at svage ledige fortsat presses ud af arbejdsmarkedet og udsatte borgere presses over på permanent forsørgelse som ressourceforløb, fleksjob og ledighedsydelse. Dette afspejles til dels også i udgiftsniveauet for disse ydelser. Den nye førtidspensions- og fleksjobreform har til formål at bremse tilgangen til førtidspension og i stedet styrke borgeren gennem de nye ressource-forløb. Indsatsen med rehabiliteringsteam og tilbud om ressourceforløb er iværksat primo 213 og antallet af borgere der behandles i rehabiliteringsteamet vil være stigende de kommende år. Dertil kommer den nye kontanthjælpsreform, som trådte i kraft pr. 1. januar 214. Arbejdsmarkedscentret arbejder løbende med at implementere reformen, der har betydet store ændringer i forhold til såvel indsats og organiseringen som for økonomien. Bl.a. har målgruppen for Ungeenheden ændret sig, således at alle unge <3 år på kontanthjælp eller den nye uddannelseshjælp som udgangspunkt hører til her. Ungeenhedens aktuelle merforbrug skal bl.a. derfor også ses i lyset af, at der sandsynligvis ikke er blevet tilført nok budget fra jobcenterdelen, som følge af, at ca. 125 borgere blev overdraget til ungeenheden. Dette rettes frem mod halvårset. Jobcentret Førtidspension Efter 1. kvartal 214 ligger udgifterne til førtidspension lidt under budgettet. Det forventede årsresultat er dog sat til budgetoverholdelse, da det fortsat er svært at estimere de økonomiske konsekvenser af den nye førtidspensions- og fleksjobreform. Tabel 3-2 Budget, forbrug og forventet fordelt på områder for Jobcentret (inkl. institutioner), mio. kr. (netto) Beboelse Budge t ,1 Forbru Perio Korrigere Forventet g det afvige budget 4, lse ,1,1,3 Forventet afvigelse 214 -,2 Førtidspensioner 35,2 34,5,7 14,9 14,9 -, Sygedagpenge 13,2 14,1 -,9 52,9 53,8 -,9 8,8 1,3-1,4 35,3 41,2-6, Fleksjob, ledighedsydelse & seniorjob Kontanthjælp 17,8 14,3 3,5 71,3 58,8 12,5 Revaliderings-/introduktionsyd else Beskæftigelsesordninger 1,8 4,3 1, 3,1,9 1,2 7,2 17,3 5, 17,6 2,2 -,3 Jobtræning/servicejob/puljeflek sjob Forsikrede ledige 2,4 2,,5 9,7 9,7 -, 18,1 21,2-3,1 72,5 68,9 3,6 11,9 1,4 1,5 47,3 396,3 11, Totalt Kilde: KMD OPUS Som figur 3-2 viser, har der været et faldende antal førtidspensionister gennem årets første kvartal, hvilket følger udviklingen de seneste år. Den nye FØP-/fleksjobreform har også slået igennem i Ringsted. Således havde kommunen 78 nytilkendelser i 212, 2 i 213 og indtil videre ingen nytilkendelser i 214

29 Budgetrapport Figur 3-2 Udvikling i antal førtidspensionister, personer, januar marts 214 Kilde: KMD OPUS LIS Social Pension Note: Opgørelse indeholder også personer <3 år At kommunen ikke oplever et decideret fald i udgifterne, på trods af at der også er fald i antallet af førtidspensionister på ny ordning, skyldes dels, at nytilkendte førtidspensionister modtager en gennemsnitlig højere ydelse end førtidspensionister på begge de gamle ordninger, og dels at kommunen modtager lavere refusion end mange af de førtidspensionister der udgår fra den gamle 5%-refusionsordning. Sygedagpenge Den positive udvikling på sygedagpengeområdet fra sidste år er vendt i starten af 214, og vendingen er sket over en bred kam. Dvs. der er blevet flere sygedagpengemodtagere generelt, og de fordeler sig på alle kategorier. Der er dog fortsat stor fokus på de lange sygedagpengesager >52 uger (Marselisborg-analyse), men også på, at sager der ligger i ugerne 26-4 følges mere tæt, for at få iværksat initiativer der sikrer en hurtigere tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked eller uddannelsessystemet. Analysearbejdet ventes at bære frugt allerede i løbet af 2. kvartal, således at det nuværende merforbrug på,9 mio. kr. standses og fastholdes for hele året. Den nye sygedagpengereform er dog fortsat en ubekendt faktor, da lovgivningen endnu ikke er vedtaget. Fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob Efter 1. kvartal ses et lille mindreforbrug på fleksjob, og der forventes et merforbrug for året på ca.,5 mi. kr., mens der til gengæld ses et merforbrug på ledighedsydelse, akkumuleret til 4 mio. kr. for hele året. Dette skyldes, at det mindre rummelige arbejdsmarked ikke kan skabe alle de fleksjob som de politiske målsætninger peger imod, og borgerne står derfor på ledighedsydelse i stedet for. For seniorjobordningen forventes et lille mindreforbrug for de i alt 25 seniorjobbere kommune pt. har. Dette skyldes i høj grad, at lønudgifterne til seniorjobberne ikke har været så høje som budgetlagt. Kontanthjælp, uddannelseshjælp og (for)revalidering For kontanthjælpsmodtagere >29 år gælder det, at første kvartal indeholder effekten af overgangen/implementeringen af den nye kontanthjælpsreform. Det er derfor på nuværende tidspunkt lidt svært at snakke om de normale sæsoneffekter og udvikling. Status er, at der er lidt flere kontant-/uddannelseshjælpssager end budgetteret (efter justering af målsætningen). Der ses dog et stort mindreforbrug efter 1. kvartal, og forventningen til årsresultatet lyder på et mindreforbrug på i alt godt 1 mio. kr. netto. Dette dækker dog dels over, at der skal flyttes budget til ungeenheden, da der ikke er blevet flyttet nok budget i forbindelse med omflytning af 125 borgere, og dels at den gennemsnitlige ydelse udbetalt har

30 Budgetrapport været lavere end budgetlagt. Antallet af revalidender er halvt så stort som budgetlagt, hvilket også afspejles i forbruget, hvor der forventes et samlet mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Figur 3-3 Udvikling i antal aktive/passive kontanthjælps-/uddannelseshjælpsmodtagere og (for)revalidender, >29 år, januar marts 214 Kilde: KMD OPUS Kontanthjælpsrapporten Note: Den stiplede linie indikerer den samlede budgetmålsætning for de 6 ydelsestyper i 214. Forsikrede ledige Den samlede ledighed for a-dagpengemodtagere har været let stigende siden årets start (figur 3-4) hvilket bl.a. skyldes, vinterens sæsoneffekt. Dette ændrer dog ikke ved, at der ses en positiv udvikling hos særligt industri og bygge- og anlæg, og at ledigheden ligger 15 helårspersoner lavere end samme tid sidste år. Figur 3-4 Udvikling i antal aktive/passive a-dagpengesager, helårspersoner, januar marts 214 Kilde: Note: De stiplede linier indikerer budgetmålsætninger for hhv. aktive og passive a-dagpengemodtagere i 214. Ledighedsfaldet skyldes også afkortningen af dagpengeperioden fra 4 år til 2 år. Borgere der i 213 faldt for dagpengegrænsen og kom på særlig uddannelsesydelse tæller med under kontanthjælp, mens borgere, der fra 214 vil modtage den nye arbejdsmarkedsydelse, fortsat tæller med under forsikrede ledige. Det

31 Budgetrapport observerede ledighedsfald i årets første 2 måneder er ikke modsvaret af en tilsvarende stigning i antallet af ledige personer på den nye arbejdsmarkedsydelse. Om den manglende stigning for denne nye ydelsestype hovedsagligt skyldes underopdatering i registreringerne eller færre personer vides endnu ikke. Derimod er der sket en positiv udvikling i brugen af løntilskud. Det seneste år har vist en stigning på 7 pct., og det er særligt de kommunale løntilskudspladser der er blevet flere af. Tabel 3-21 Udvikling i antal løntilskudsmodtagere i Ringsted Kommune, a-dagpenge, seneste år, helårspersoner Kilde: Rent økonomisk ses på nuværende tidspunkt et merforbrug for selve a-dagpengeydelsen, men troen på et fald i ledigheden resten af året bør tilsige et samlet mindreforbrug. Som nævnt indledningsvis, så kan forsikrede ledige, der er faldet for varighedsbegrænsningen, fra 214 modtage den nye midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Også her ses pt. et merforbrug på ca.,8 mio. kr., som forventes at fastholdes året ud. Der forventes et lille merforbrug for beskæftigelsesordningerne, hvilket skyldes, at der er kommet mere gang i brugen af løntilskud. Samlet set har 1. kvartal givet et merforbrug på netto 3,1 mio. kr. for hele området for de forsikrede ledige, men forventningen til årsresultatet er et samlet mindreforbrug på 3,6 mio. kr. Ungeenheden Udviklingen i ledigheden for unge <3 år på kontanthjælp og uddannelseshjælp i Ringsted, har samlet set holdt sig nogenlunde på det budgetterede efter at budgetmålsætningen er blevet justeret med 125 borgere, som konsekvens af implementeringen af den nye kontanthjælpsreform. Rent økonomisk ses dog et stort merforbrug efter 1. kvartal. Dette må tilskrives, at ungeenheden ikke har fået tilført nok budget fra jobcenterdelen, da de 125 borgere blev omflyttet. Dette rettes frem mod havlårset. Som det ses i tabel 3-21, så har der samlet set været et merforbrug efter 1. kvartal på 1,5 mio. kr. Det forventes, at dette merforbrug vokser til 4,4 mio. kr., når året er omme, såfremt der ikke sker den ovennævnte budgettilpasning. Tabel 3-22 Budget, forbrug og forventet fordelt på områder for Ungeenheden, mio. kr. (netto) Kontanthjælp & uddannelseshjælp Driftsudgifter til aktivering Budget ,6,3 Forbr Period ug e31.3. afvigel 14 se 5,7-2,1,1,2 Korrigere Forventet t budget ,2 19,4 1,,7 Forventet afvigelse 214-5,2,3

32 Budgetrapport Beskæftigelsesordning er Produktionsskolen,1 -,1,2,1 -,4,5,8,5,3 3,2 3,1,1 EGU,,,,2,2, Totalt 4,7 6,2-1,5 18,7 23,1-4,4 Kilde: KMD OPUS Kontanthjælp og uddannelseshjælp Merforbruget for kontanthjælpsmodtagere skyldes først og fremmest manglende budgettilførsel. Området skal til at finde ind i en ny rytme, nye regler og nye metoder og tilbud, efter implementeringen af den nye kontanthjælpsreform. Rent antalsmæssigt holder de justerede budgetforudsætninger indtil videre (se figur 3-5), og der forventes stagnering, hvis ikke decideret fald, fra det nuværende niveau i hvert fald de kommer to kvartaler. Figur 3-5 Udvikling i antal aktive/passive kontanthjælps-/uddannelseshjælpsmodtagere (<3 år) og (for)revalidender, januar marts 214 Kilde: KMD OPUS Kontanthjælpsrapporten Note: Den stiplede linie indikerer den samlede budgetmålsætning for de 4 ydelsestyper i 213. Driftsudgifter & beskæftigelsesordninger For driftsudgifterne til aktiveringsindsatsen ses efter 1. kvartal et mindreforbrug på,2 mio. kr. Dette skyldes, at der qua den nye kontanthjælpsreform ikke har været mange aktiveringstilbud at tilbyde de ledige. Dette forventes at stabilisere sig resten af året, så forventningen til årsresultatet er et lille mindreforbrug på ca.,1 mio. kr. For beskæftigelsesordningerne, hvor bl.a. udgifter til løntilskud for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og mentorer findes, ses der på nuværende tidspunkt en nettoindtægt, som forventes udbygget resten af året, til en samlet nettoindtægt på,25 mio. kr. Dette skyldes, at lønudgifterne til løntilskud og mentorer traditionelt er blevet mere end opvejet af de indtægter, der her tilskrives for løntilskud til kommunale virksomheder. Produktionsskolen & EGU Det kommunale bidrag til Produktionsskolen, beregnes efter, hvor mange årselever kommunen har haft på produktionsskoler i det foregående år, samt en takst fastsat på finansloven. Udgiftsniveauet har holdt sig meget stabilt de senere år, og der forventes et lille mindreforbrug i 214 på ca.,1 mio. kr. EGU, som er kommunens udgifter til elevers skoleophold i forbindelse med erhvervsgrunduddannelser (den såkaldte skoleydelse), forventes at holde sit budget. Skoleydelsens størrelse fastsættes ligeledes på de årlige finanslove.

33 Budgetrapport Ældre- og Genoptræningsudvalget Tabel 3-23 Ældre Hele 1. kr. Ældre- og Genoptræningsudvalget Ældreliv Udvalgsbevillinger Personlige tillæg til pensionister Statsrefusion personlige tillæg Demografi Opgaveløsning for sundhedsområdet Madservice/servicepakker, indtægter Madservice /servicepakker, udgifter Visitationsramme (private leveran. mv.) Visitationsramme Betaling til andre kommuner Bet. fra andre komm. incl.dyre enkeltsag Servicearealer Ældrebolig., huslejeindt., lejetab mv Pulje til styrkelse af velfærdsteknologi Øvrige Café Ingeborg Institutionsbevillinger Plejecenter Ortved Knud Lavard Centret Solbakken Træningsfunktionen Hjemmeplejen Madhuset Zahles Fælles (elever, administration og uddann) Note: Negative tal angiver indtægter. Positive tal angiver udgifter. I sidste kolonne, Afvigelse, angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område forventes der samlet et merforbrug på 5 mio. kr. fordelt med 4,6 mio. kr. på udvalgsbevillingerne og,4 mio. kr. på institutionsbevillingerne. Udvalgsbevillinger Visitationsrammen Henføres til pleje af ældre i hjemmet og er opdelt i hhv. kommunens egen hjemmepleje, private leverandører, m.v. Rammen udmøntes i forhold til det reelle forbrug på baggrund af takstberegningerne. Der forventes umiddelbart et merforbrug på 2, mio. kr. på visitationsrammen inkl. demografireguleringen.

34 Budgetrapport Figur 3-6 Udvikling i visiterede månedlige timer I første kvartal af 214 ses i figur 3-6 en stigning i visiterede månedlige timer i forhold til 4. kvartal sidste år. Der ses især en stigning i sygeplejeydelserne. Området har stor opmærksomhed i forhold til afdækning og indsatser. Betaling til andre kommuner Der forventes samlet et merforbrug på,5 mio. kr., idet der er flere ringstedborgere end budgetteret der har valgt at bosætte sig i andre kommuner, modsat er der en merindtægt, som følge af at flere borgere fra andre kommuner har valgt at bosætte sig i Ringsted. Servicearealer Området indeholder betaling for servicearealer i de nedlagte plejehjem i landområderne samt hyldegården. Der er merforbrug vedrørende Vetterslevs andel. Ældrebolig., huslejeindt., lejetab mv Der forventes der et merforbrug på 1 mio. kr. i 214. Merforbruget kan henføres til tomgangshusleje. Der arbejdes løbende på at ibrugtage flere boliger, ikke mindst tryghedsboliger i Ortved, ligesom mulighederne for andre mere vidtgående løsninger sonderes. Øvrige Området indeholder kørsel til træningsfunktionen. På området forventes umiddelbart et merforbrug på 1,2 mio. kr. Da budgetreduktionen pga. kørselsudbuddet i 213 blev indlagt på træningskørslen for hele det daværende sundhedsforvaltningsområde, skal budgetreduktionen fordeles på alle de relevante poster. Desuden skal resultaterne af kørselsudbuddet indhøstes, hvorfor årsresultat i.f.t. træningskørslen forventes forbedret. Der pågår et afklaringsarbejde om fordelingen af besparelsen i kommunen.

35 Budgetrapport Institutionsbevillinger Der forventes et merforbrug i 214 på,5 mio. kr. på plejecenter Ortved, som kan henføres til forventede merudgifter på servicearealerne. Området undersøges nærmere. Plejecentrenes budgetter forventes samlet set at blive nedreguleret med 1,2 mio. kr. som følge af en lavere belægningsprocent end de forudsatte 95 %, jf. nedenstående tabel. Knud Lavard Centret forventes nedreguleret med hovedparten. Det bemærkes at den aktivitetsbaserede model for plejecentrene var forudsat at medføre en budgetreduktion på 1,5 mio. kr.. Tabel 3-24 Belægning på plejecentre Fælles (elever, administration og uddannelse) På området forventes p.t. budgetoverholdelse. Sosu-elev-området er et svært styrbart område. Området påvirkes hele tiden af ændret lovgivning af f.eks. bonus- og præmieringsordninger og ændrede arbejdsmarkedsforhold i samfundet, som blandt andet viser sig ved store udsving i elevernes arbejdsparathed og arbejdsevner, og dette påvirker igen frafaldet på sosu-elevuddannelsen. Det skal derfor foreslås, at området flyttes fra en institutions- til en udvalgsbevilling.