Benedicte Hesselager, Claus Niller Nielsen, Camilla Schmidt, Marianne Stentebjerg og Michael Rasmussen.

Transkript

1 Mødereferat Mødedato: Tirsdag den 1. marts 2011 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Afbud: Aase Schmidt, Grete Funch Pedersen (indtil 16.15), Klaus Michael Jensen, Finn Sørensen, Anne-Grethe Andersen, Thomas Grejs Mortensen, Ana Luisa Wang, Gert Fosgerau, Stina Løvgreen Møllenbach, Louise K. Thiem og Tomas Bech Madsen (referent). Benedicte Hesselager, Claus Niller Nielsen, Camilla Schmidt, Marianne Stentebjerg og Michael Rasmussen. Dagsordenspunkter 1. Velkomst og godkendelse af dagsordenen Meddelelser Tema: Akkreditering af læreruddannelsen. Herunder studentertilfredshedsundersøgelsen, evaluering af grunduddannelsen, samt rapporterne Ny lærer i arbejde og Linjefagsdækning i region Sjælland Efter- og videreuddannelse Eventuelt, herunder temaer til drøftelse på mødet 25. maj /8

2 1. Velkomst og godkendelse af dagsordenen 1.1 Resumé Aase Schmidt bød velkommen til mødet, lagde op til en præsentationsrunde og fremlagde dagsordenen til godkendelse. Dagsordenen blev godkendt. Det aftaltes at lade revisionen af diplomuddannelsen indgå under pkt. 4, hvis tiden ville tillade det. Aase Schmidt bød velkommen til Thomas Grejs Mortensen, der er ny repræsentant for de studerende i udvalget. Han er fra campus Roskilde, og der forventes at der til næste møde også vil være en ny studenterrepræsentant for campus Storstrøm. 2/8

3 2. Meddelelser 2.1 Resumé Gert Fosgerau orienterede om vinteroptaget på læreruddannelsen. Optag i februar betyder, at man må se på fagene i en lidt anden rækkefølge. Han fandt, at der realistisk set ville blive tale om et hold med linjefag i dansk i Vordingborg, men måske mere i Roskilde. Det aftaltes, at tage vinteroptaget op igen på et senere møde. Undervisningsministeren er optaget af at få kortlagt dels undervisningstimetal på læreruddannelsen, dels fravær på alle uddannelser. Timetallet er tilgængeligt på ucsj.dk og lever op til det vejledende timetal i bekendtgørelsen. Grethe Funch Pedersen spurgte til situationen i Holbæk, herunder om forudsætning for linjefagsoprettelse. Gert Fosgerau svarede, at der er et generelt krav om studerende pr. hold, men det er afhængigt af flere ting. Det samlede antal studerende er afgørende for det samlede antal linjehold. Louise K. Thiem oplyste, at man opererer med et holdstørrelses-gennemsnitstal, der er ret højt. Almen didaktik placeres i forlængelse af linjefag, hvilket giver mulighed for at de studerende kan nøjes med at være til undervisning to dage om ugen. UCSJ ser Roskilde og Holbæk som en helhed. Aase Schmidt bad om at udvalget på sit første møde efter sommerferien får den samlede oversigt over oprettelse af hold. 2.2 Beslutning/konklusion [Skriv beslutning/konklusion] 3. Tema: Akkreditering af læreruddannelsen. Herunder studentertilfredshedsundersøgelsen, evaluering af grunduddannelsen, samt rapporterne Ny lærer i arbejde og Linjefagsdækning i region Sjælland 3.1 Resumé Indledningsvis blev der af Stina Løvgreen Møllenbach, Louise K. Thiem givet en status for det igangværende akkrediteringsarbejde. Der blev redegjort kort for de 17 akkrediteringskriterier og for organiseringen af arbejdet. UCSJ fremsender to rapporter til Danmarks Evalueringsinstitut: Én for campus Roskilde (udbudssteder Holbæk og Roskilde) og én for campus Storstrøm (udbudssted Vordingborg). Stina Løvgreen Møllenbach pegede på, at det er et stort arbejde, men samtidig giver det positive muligheder for refleksion over nuværende praksis. Herefter drøftede udvalget de fremsendte bilag. 3/8

4 Studentertilfredshedsundersøgelsen: Gert Fosgerau opfordrede udvalget til at give uddannelsen gode råd om hvilke området, det vil vigtigst at satse på? Louise K. Thiem orienterede om hvordan resultatet er blevet drøftet. Hun fandt, at der er behov for generel tydeliggørelse, da de studerende synes usikre på, hvordan deres uddannelse er struktureret. Aase Schmidt fandt, at det sociale miljø betyder meget for fastholdelsen af de studerende. Andre væsentlige parametre kan være praktikken og de fysiske forhold omkring uddannelsen. Hun fandt IT-vinklen interessant for aftagerne. Hun pegede på, at det er vigtigt at uddannelsen følger op på de steder, hvor der er en negativ bedømmelse af strukturelle forhold. Grethe Funch Pedersen var helt enig i, at IT-kompetencerne er meget vigtige. Louise K. Thiem oplyste, at hvad angår de fysiske forhold, så sker der en meget stor forbedring for de studerende i Roskilde fra april 2012, hvor man rykker ind i den nye store campus i Roskilde. I Holbæk er der en stor udfordring efter Holbæk Kommunes køb af seminariebygningerne. Nu sker der så en fysisk samling af uddannelsen, hvilket kan give nogle bedre muligheder. Dog er studerende og ledelse er bekymrede for biblioteksforhold i Holbæk. Stina Løvgreen Møllenbach oplyste, at man i Vordingborg studerede studentertilfredshedsundersøgelsen nøje. Det førte til en række forbedringer, som nu jf undersøgelsen værdsættes af de studerende. Hun pegede i øvrigt på behovet for at integrere den nyeste teknologi, således at de studerende tilegner sig mediedidaktiske kompetencer. Aase Schmidt oplyste, at børneudvalget i Næstved Kommune har drøftet IT-delen. Hun anførte, at uddannelserne generelt nok er bagud i forhold til at klæde de studerende på til de reelle teknologiske krav i det fremtidige arbejdsliv. Også derfor er det vigtigt at få de IT-didaktiske overvejelser på plads. Grethe Funch Pedersen fandt det vigtigt at UCSJ besøger de skoler, der er nået allerlængst, også i udlandet. Thomas Grejs Mortensen spurgte om hvilke konkrete tiltag, man har tænkt sig i forhold til at inddrage de moderne medier i undervisningen i større omfang end nu. Louise K. Thiem oplyste, at man presser på for at få alle undervisere til at bruge de mest moderne medier, samtidig med at man prøver i pædagogiske diskussioner at insistere på at IT inddrages mest muligt i alle fag. Anne Grethe Andersen orienterede om skolernes elevinddragende brug af f.eks. smartboard i undervisningen og flere andre tiltag. Hun pegede på at det tager tid. Finn Sørensen anførte, at den didaktiske tilgang er interessant, og det er den, man får mest ud af at drøfte. Teknologibegejstringen må være velovervejet, ikke ensidig. Stina Løvgreen Møllenbach oplyste, at Vordingborg har man trukket en CFU-konsulent ind, der bl.a. har inddraget mobiltelefoner i danskundervisningen og supplerer med frivillige undervisningstilbud. IT-konsulenter kommer ud en halv dag om ugen på campus, og det er en forbedring. Endelig er videndeling er fast emne på lærerrådsmøder. Gert Fosgerau afsluttede drøftelsen ved at pege på, at det er vanskeligt at adskille teknologibegejstring fra didaktik, idet det altid må vurderes konkret hvilke typer af ITviden uddannelsen skal understøtte. 4/8

5 Evaluering af grunduddannelsen: Aase Schmidt omtalte kort det udsendte materiale og roste UCSJ s mål om systematisk baseline-arbejde, indikatorer, opfølgning osv. Disse ting har betydning for kvaliteten af arbejdet ude på skolerne. Hun pegede på, at klasseledelse og relationskompetence er emner, som af aftagerne efterspørges i forhold til efteruddannelse. Stina Løvgreen Møllenbach anførte, at hvis man følger bekendtgørelsen for den nye læreruddannelse, så giver det et reelt løft i forhold til klasserumsledelse. Grethe Funch Pedersen pegede på, at forældrekontakten er vanskelig for mange nyuddannede lærere, som føler sig usikre. Her skal de nye lærere blive bedre til at stå frem med faglig selvtillid. Hun opfordrede til at de studerende gives værktøjer til at forklare sig, frem for at forsvare sig. Gert Fosgerau anførte, at den eksemplariske værdi af at lave systembaseret læring og evaluering kan være stor, og her kan man lære af angelsaksiske erfaringer. Finn Sørensen pegede på, at praktikvejledningen er ekstrem vigtig, for vejlederne skal klæde de studerende godt på til de reelle udfordringer, som mange i dag har svært ved at klare. Aase Schmidt talte om de personlige læringsmål i praktikken. Hun fandt, at praktiklæreruddannelsen har betydet store forbedringer. Et overordnet problem er, at forældrene ikke ser læreren som en autoritet i samme omfang som tidligere, bl.a. fordi mange forældre er højere uddannet end lærerne. Den professionelle stolthed skal tilbage. Stina Løvgreen Møllenbach oplyste, at en del dimittender har oplyst, at de gerne ville have lært at skrive et forældrebrev i løbet af uddannelsen. Thomas Grejs Mortensen opfordrede til at sætte fokus på konflikthåndtering i løbet af uddannelsen. Louise K. Thiem pegede på, at problemet er, at der ikke er meget plads til disse aktiviteter inden for fællesfagene på uddannelserne, hvilket giver en særlig udfordring. Klaus Michael Jensen fandt, at de strukturelle udfordringer til trods, så har uddannelsen et ansvar for at prøve at løse disse ønsker. Ny lærer i arbejde: Aase Schmidt anførte, at der jf. rapporten er en vis uoverensstemmelse mellem uddannelse og arbejdsfeltet, som vi skal løse. Hun opfordrede til, at man drøfter hvordan teori-benet også kan være stærkt også i arbejdslivet (se rapportens side ). Hun fandt, at der er manglende dialektik mellem de tre parter, og fandt at der bør kunne skabes bedre samklang mellem arbejdsplads, uddannelse og studerende. Finn Sørensen anførte, at rapporten bekræfter mange tidligere undersøgelser, men det viser også blot, at det reelt er nogle meget vanskelige problemer at løse. Ana Luisa Wang pegede på, at man måske kan vi lære af pædagoguddannelsen, hvor praktikken er reelt, lønnet arbejde, hvorfor de studerende også inddrages i arbejdspladsens reelle problemer, medens lærerstuderende i praktik risikerer at leve et lidt mere afsondret liv. Stina Løvgreen Møllenbach fastslog, at skolebaseret læreruddannelse er en løsning på disse problemer. Praktikken skal stille nogle reelle spørgsmål til teorien og vice versa. Desværre er denne nye uddannelse kommet fra land netop som kommunerne skal foretage større besparelser. 5/8

6 Hun pegede også på, at nyudklækkede dimittender har vanskeligt ved at vurdere værdien af uddannelsen, hvorfor det er mere reelt at spørge 3-4 år efter endt uddannelse. Anne-Grethe Andersen anførte, at det opsøgende arbejde i forhold til skolerne er vigtigt for studerende som skal i 4.års praktik, hvis de skal opfylde praktikpunktet om deltagelse i skoleudvikling. Her er der et efterslæb. De studerende skal kunne tænke mere langsigtet i forhold til hvilken udvikling, de gerne selv vil bidrage med på skolen. Finn Sørensen pegede på, at de studerende skal have længevarende kontakt til praktikstedet, men det støder på nogle praktiske problemer, såsom hvem der skal servicere de studerende, medens de er ude på skolerne. Gert Fosgerau orienterede om UCSJ s tværgående arbejdsgrupper vedr. Praktik og professionsarbejde og Bachelorprojekt og udviklingsarbejde og opfordrede til at disse gruppers indstillinger tages op på et kommende møde i udvalget. Han pegede på, at pædagoguddannelsen har helt andre muligheder på praktiksiden. Gert Fosgerau spurgte om man kan arbejde mere systematisk med at opstille læringsmål for de studerendes praktikforløb? En måde er den skolebaserede læreruddannelse, men vi skal også finde andre måder. Aase Schmidt fastslog at skolerne altid glæder sig over at få de unge lærere ud. Hun oplyste, at man fra kommunernes side gerne vil bidrage til en professionel dialog med skolerne. Louise K. Thiem anførte, at det var med god grund, at UCSJ gennemførte at den studerende skal være tilknyttet en skole i de første to studieår, men måske skal der gøres mere for at få de studerende til at gøre brug af muligheden. Aase Schmidt opfordrede til at koble det til bachelorprojekterne. Stina Løvgreen Møllenbach opfordrede til, at der gives mere plads til teorien i praktikken, også således at de studerende kan drøfte teori med praktiklærerne. Finn Sørensen spurgte om skolerne kan give reelle problemstillinger, som de studerende kan få at arbejde med som bachelorprojekter? Det ville være yderst nyttigt. Klaus Michael Jensen fandt, at der generelt er behov for at få bedre udbytte af lærernes teammøder på skolerne vedr. at inddrage de studerende mere. Aase Schmidt fandt det vigtigt at skoleelevernes fokus flyttes fra hvad skal vi lave til hvad skal vi lære. Inddragelsen af studerende er også et sårbart område. Gert Fosgerau oplyste, at der på grund af UCSJ s partnerskabsaftaler med kommunerne er (via styregrupperne) mulighed for at arbejde direkte med disse ting. Anne-Grethe Andersen opfordrede til at der sættes ind tidligere end bachelorprojektet. Linjefagsdækning: Aase Schmidt og Klaus Michael Jensen oplyste, at der er fejl i materialet vedr. indmeldingen til Uni-C. (OBS! Oplysninger om evt. konkrete fejl må gerne mailes til tbm@ucsj.dk med henblik på videresendelse til forfatterne) Aase Schmidt pegede på, at læreruddannelsens organisering og struktur giver problemer i forhold til målene om linjefagsdækningen på skolerne. Hun spurgte om de små fag er under pres? Thomas Grejs Mortensen fandt det ærgerligt, at der er blevet skåret i flere af de mindre fag, f.eks. musik og tysk. For den enkelte studerende betyder det, at nogle tvinges ud i en prioritet. Den studerende må tænke taktisk i forhold til sammensæt- 6/8

7 ningen af studieforløbet og tage fagene tidligere end man ellers ville, for at være sikker på, at de udbydes.. Finn Sørensen pegede på behovet for at de studerende også vejledes i retning af inden for hvilke fagområder, de vil kunne få job. Ana Luisa Wang pegede på UCSJ har ansvar for at dække regionens behov, samtidig med at vi sikrer fastholdelse af de studerende. Gert Fosgerau anførte, at man skal være forsigtig med at lave større ændringer. I dag er der næsten ingen, der har musik på B-niveau, slev om dét er kravet. UCSJ kan ikke selv fjerne disse bomme, men må indstille det til politikerne. Louise K. Thiem oplyste, at man vejleder de studerende på et tidligt tidspunkt. Hun pegede på, at uddannelsen er underlagt økonomiske betingelser. Thomas Grejs Mortensen fandt, at holdstørrelsesgrænsen på 20 er for høj, og det fører til at en del studerende søger ind på UCC eller Metropol. Stina Løvgreen Møllenbach pegede på, at en mulighed er at trække åben uddannelsesstuderende ind på grunduddannelsens fag, men det giver naturligvis meget store pædagogiske udfordringer. Til gengæld åbner det for interessante og lærerige samspilsmuligheder. 3.2 Beslutning/konklusion [Skriv beslutning/konklusion] 4. Efter- og videreuddannelse 4.1 Resumé Punktet blev ikke nået og udsattes derfor til næste møde. 4.2 Beslutning/konklusion [Skriv beslutning/konklusion] 5. Eventuelt, herunder temaer til drøftelse på mødet 25. maj 5.1 Resumé Der blev nævnt forskellige mulige emner for udvalgsmødet den 25. maj, herunder efter- og videreuddannelse, praktik og professionssamarbejde samt bachelorprojekter og udvikling. 7/8

8 Stina Løvgreen Møllenbach oplyste, at hun sammen med Louise K. Thiem og Tomas Bech Madsen gerne have mulighed for at lave mailkontakt/-høring til om akkrediteringsspørgsmål til udvalget inden næste møde. 5.2 Beslutning/konklusion [Skriv beslutning/konklusion] 8/8