Budgetkontrol pr. 1. april 2015 Bemærkninger til arbejdsmarkedsområdet

Transkript

1 Sagsnr.: A Dato: Sagsbehandler: Tanja Rasmussen, Claus Stenstrup og Henrik Lück Madsen (CAM), Carina Andersen (COA) Budgetkontrol pr. 1. april 2015 Bemærkninger til arbejdsmarkedsområdet 1. Hovedkonklusionen på budgetkontrollen 1.1 Resultatet af budgetkontrollen og budgetafvigelser Resultatet af budgetkontrollen for det samlede arbejdsmarkedsområde viser et forventet merfo r- brug på 6,9 mio. kr., svarende til 0,63 % af det samlede budget på 1,1 mia.kr. I nedenstående tabeller vises forbrugsudviklingen i mio. kr. på området, opdelt på politikområder. Arbejdsmarkedsydelser (politik.omr 06) i mio kr Førtidspension (politik. omr 23) i mio kr Det er et tidligt skøn på forventet regnskab 2015, og grundlaget dækker kun 3 måneder af budgetåret. Dertil har der været udfordringer med ikke valide data, som følge af implementering af nyt fagsystem, samt manglende mulighed for at udsøge datagrundlaget for aktive tilbud. Der arbejdes på, at få et overblik over omfanget og konsekvenserne. Områderne med forventet merforbrug, og hvor der fremadrettet bør være et fokus på udvikling og niveau, er bl.a.: midlertidig boligplacering (2,5 mio.) aktiveringsområdet (5,3 mio.) sygedagpenge (21,6 mio.) forsikrede ledige (3,1 mio.) Herudover bør udviklingen i tilkendelser af førtidspension følges t æt, da økonomien hurtigt kan udvikle sig og udgør en væsentlig andel af den samlede økonomi med et budget på 351 mio. kr. (forventet mindre forbrug pr. 1.4: -9,2 mio.). KLs seneste skøn (marts 2015) for udviklingen i overførselsudgifter for hele landet viser et fo r- ventet mindreforbrug på godt 1 mia. kr. i forhold til økonomiaftalen fra juni 2014 (budget 2015). Det svarer til mindreudgifter på ca. 14 mio. kr. i Næstved (inkl. forsikrede ledige/foreløbigt skøn vedr. beskæftigelsestilskud). for Næstved Kommune er fastlagt ud fra en vurdering af både landsskøn og lokale forhold. Der er herudover indarbejdet en forudsæt ning om særlige indsatsområder (vedtagne reduktionsforslag til budget 2015), der vil nedbringe overførselsudgif- Side 1 af 14

2 terne. De vedtagne reduktionsforslag nedskrev den oprindelige budgetramme med 11 mio. kr. I forhold til det forventede mindreforbrug på 14 mio. kr. i KLs skøn udviser budgetkontrollen et skønnet merforbrug i Næstved Kommune på 4 mio. kr. (ekskl. serviceudgifter), hvilket vil sige at kommunen kommer længere væk fra landsgennemsnittet end budgetteret. Der skal dog tages forbehold for KLs tidlige martsskøn, da det ikke er på baggrund af kommunernes egne indberettede forventninger til regnskab Skønnet er alene på baggrund af en konsekvensberegning af nye lovændringer. På f.eks. sygedagpengeområdet ligger Næstved Kommunes forventede resultat langt over KLs skøn, men det kan skyldes at der netop i lovændringen er en forventning om en anden udvikling f.eks. i forhold til den mængde der overgår til jobafklaringsforløb. Kommunerne indberetter ultimo april egne tal til KL, som på denne baggrund udarbejder nyt skøn. Udviklingen ift. landsskøn kan også delvis skyldes, at der er indlagt ambit i- øse reduktionsforslag i budgettet i forhold til den oprindelige ramme. Udfordringer med It-systemerne Aktive tilbud registreret i første kvartal 2015, er for alle ydelsestyper, ekskl. sygedagpenge, ikke opdateret, hverken automatisk via fagsystemet, som konterer og udbetaler eller manuelt via arbejdsgang. Konsekvensen er, at konteringen af beregnet refusion mellem 30 % og 50 % i økonomisystemet, ikke er valide. Omfanget er ikke kendt. 2. Tabel over afvigelser i budgetkontrollen Ydelsesområde Forventet Forbrug ult. Korrigeret Afvigelse Afvig. i pct. Regnskab Budget (+ = merforbr. (+ = merforbr.) Arbejdsmarkedsområdet i alt , Arbejdsmarkedsyd. og tilskud , Serviceudgifter , Midlertidig boligplacering , Lægeerklær., tolk, projekter m.v , Budgetgarant. områder: , Kontanthjælp passive , Kontanthjælp aktive , Uddannelseshjælp , Revalidering , Aktivering , I alt kt-,udd-og reval.hj. og aktiv , Ledighedsydelse , Ressourceforløb , Jobafklaringsforløb (ny) , Tilbud til udlændinge , Øvrige overførsler: , Side 2 af 14

3 Sygedagpenge , Fleksjob , Seniorjob , Mentorordning (mentorramme) , Forsikrede ledige: , Dagpenge til forsikrede ledige , Løntilskud, arbm.yd. (ny) ,6 Midlert. arbejdsmarkedsydelse , Beskæft.indsats, forsikr. ledige , Førtidspension m.m.: , Førtidspension , Personlige tillæg , Boligydelse og boligsikring , Sociale formål ,3 547 Budgetopfølgningen viser en mindre stigning i det forventede forbrug på 0,1%. Ifølge Økonomi- og indenrigsministeriets skøn fra december 2014, forventes et fald i bruttoledigheden fra 2014 til 2015 på ca fuldtidsledige (Næstveds andel udgør 72 fuldtidsledige), svarende til et fald på 3,7%. 3. Beskrivelse og gennemgang af de enkelte udgiftsområder Budgetkontrollen, som udføres 1.4, 1.7 og omfatter gennemgang og vurdering af fo r- brugs- og mængdeudviklingen, med henblik på, at skønne om budgettet kan forventes ove r- holdt ultimo regnskabsåret. 3.1 SERVICEUDGIFTER MIDLERTIDIG BOLIGPLACERING, LÆGEERKLÆRIN- GER, TOLK, PROJEKTER: merforbrug - øgede behov for boliger til flygtninge Der forventes et samlet merforbrug på 2, 8 mio. kr., som primært skyldes forventede meru d- gifter til boligplacering af flygtninge Se beskrivelses af de iværksatte tiltag på boligplaceringsområdet, under punkt boligplacering af flygtninge. Serviceudgifterne indgår ikke i KLs landsskøn Boligplacering af flygtninge Der forventes et merforbrug på udgifter til midlertidig boligplacering af flygtninge på 2,5 mio. kr. Merforbruget kan henføres til stigningen i den udmeldte flygtningekvote pr. 1. april 2015 fra 77 flygtninge til 225 flygtninge. Der er i Næstved store udfordringer med at finde permanente boliger til flygtninge, og med den store stigning i kvoten, er disse udfordringer kun blevet større. Derfor er antallet af leje- Side 3 af 14

4 mål til midlertidig boligplacering udvidet med 57 lejemå l i private og almennyttige boliger så det samlede antal udgør godt 130 lejemål. I modsætning til permanente boliger som er u d- giftsneutrale for kommunen, er udgifter i forbindelse med midlertidig boligplacering en fuld kommunal udgift. Ud over de 130 lejemål vil kommunen etablere en pavillon-løsning med midlertidige boliger. Denne løsning forventes udgiftsneutral da den finansieres af det investeringstilskud og ekstraordinære integrationstilskud for 2015 som blev aftalt mellem KL og regeringen i januar. De samlede udgifter til midlertidig boligplacering forventes at udgøre 4,3 mio. kr. Der er dog en vis usikkerhed forbundet ved dette skøn. Eksempelvis er der udgifter til istandsættelse af lejemålene ved indflytning og fraflytning. Disse kan variere betydeligt afhængig af lejemålenes stand. Ligeledes er behovet for midlertidig boligplacering afhængig af mulighederne for pe r- manent boligplacering. Med den stigende flygtningekvote og presset på udgifterne til midlertidig boligplaceri ng holdes der fokus på området og der iværksættes initiativer til en boligplaceringsstrategi med henblik på at skaffe flere permanente boligløsninger Lægerklæringer, tolkeudgifter, projekter m.v. Der forventes et samlet forbrug på ca. 11,4 mio. kr. eller 0,3 mio. kr. i forventet merforbrug. Budgetgaranterede områder Kendetegnene for disse områder er, at de efterreguleres v ia Bloktilskuddet i forhold til udviklingen i (netto) udgiftsniveauet på landsplan. Budgetgaranti ydelser (mio kr.) KONTANT- OG UDDANNELSESHJÆP, REVALIDERING OG AKTIVERING: merforbrug Administrationen forventer samlet set et forbrug på 236,4 mio. hvilket er 4,1 mio. kr. mere end budgetteret. KL skønner i sin martsvurdering et udgiftsniveau på ca. 237 mio. kr. for 2015 for Næstved og vurderingen fra budgetkontrollen er derfor meget tæt på dette skøn Kontant- og uddannelseshjælp: Lille mindre forbrug Der er på kontant- og uddannelseshjælp estimeret med et forventet forbrug på 187,5 mio. kr. i forhold til budget på 188,3 mio. kr. Derved forventer administrationen et mindre forbrug på 0,8 mio.kr. Der er usikkerhed i skønne på grund af usikkerheden med forskellige i aktiv og passive. Side 4 af 14

5 Der er på nuværende tidspunkt et merforbrug på passive ydelser og et mindre forbrug på akt i- ve kontanthjælpsydelser. Årsagen er udfordringer med nyt IT-system, hvor der ikke sker en ændring fra aktive ydelser til passive ydelser, og omvendt. Der forventes at ske en efterreg u- lering, når systemet kører optimalt igen. Der er taget kontakt til KMD vedrørende udfordringerne med integrationen mellem nyt fa g- system og mellem aktiv/ passive ydelser. I 2014 har Næstved fulgt landsgennemsnittet på kontanthjælpsområdet med et fald i antal modtagere på 27 %, mod landets fald på 28 %. For uddannelseshjælp har Næstved i 2014 haft en stigning i antallet på ca. 4 %, mens landet har haft et fald på 4 %. Der er en forventning om, at Næstved følger landsge nnemsnittet på området i 2015, hvilket pt. er 0,7 mio. kr. under KLs udmeldte skøn Aktivering: merforbrug trods særlige indsatser Administrationen forventer et merforbrug på 5,3 mio. ultimo 2015 i forhold til et budget på 31,4 mio. kr. En budgetafvigelse på 16,7 %. Der har i 2014 og 2015 været et øget fokus på at ændre såvel aktiveringsstrategien, som udbuddet af leverandør, med henblik på at opnå en større sammenhæng mellem effekt og pris. Flere leverandører og kontrakter er opsagt henover sommeren og starten af efteråret 2014 og samtidig er der implementeret en ny dynamisk indkøbsmodel, hvis strategi er billigere, bedre og mere effektfulde tilbud. Effekt forventes i løbet af Derudover vil en ændret aktiveringsstrategi, hvor den virksomhedsrettede aktivering vil a n- vendes i endnu højere grad end tidligere, påvirke aktiveringsomkostningerne. Nedenfor ses udviklingen i forbruget på aktiveringsomr ådet, som viser, at det estime rede forbrug på 36,7 mio. kr. til aktivering, som vil betyde et fald i forhold til regnskab 2014 på ca. 25%. Aktivering (beskæftigelsesindsats) gns. seneste 12 mdr Det indregnede skøn i budgetkontrollen fordrer en fortsat tæt styring og fokus på området. Der er i det godkendte budget indregnet besparelser i driftsudgifterne svarende til 5 mio. kr., som forventes opnået ved omlægning af indsatsen. Side 5 af 14

6 Der er i februar måned iværksat en ny dynamisk indkøbsmodel, efter udbud og efterspørgsels princippet, med fokus på valg af tilbud, som er fordelagtige både på pris, effekt og varighed. Herudover implementeres en ny model, servicepartnerskab fra august måned, som betyder, at en privat aktør indgår i beskæftigelsesindsatsen, som servicepartner, med kapital, know - how og incitament til resultater. Målet er, at effektivisere beskæftigelsesindsatsen, at opnå færre ydelsesmodtagere og flere i beskæftigelse og uddannelse. Der er ikke beregnet særlige landsskøn for aktiveringsudgifterne. De indgår i det samlede skøn for kontant- og uddannelseshjælp, revalidering samt aktivering, som i alt ligger lidt under KLs landsskøn Revalidering: Færre tilkendelser giver lille mindreforbrug Administrationen forventer et mindre forbrug på 0,4 mio. kr. ud af et budget på 12,5 mio.kr. Dette skyldes primært f ærre tilkendelser end budgetteret. Der forventes ikke yderligere red u- ceringer eller forøgelser på området. Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt iværksættelse af særlige tiltag eller initiativer. Udviklingen i revalideringssager er på landsplan faldet med 9 % f ra 2013 til 2014, mens Næstved har haft en stigning på 7 %. 3.3 LEDIGHEDSYDELSE: Fald i tilgangen fald i forbruget Der forventes et mindre forbrug på 5,5 mio. kr. i forhold til et budget på 35,7 mio. kr. hvilket giver en budgetafvigelse på 15,5 %. Årsagen er en faldende netto tilgang, som følge af tiltag på området, herunder indsatsen med etablering af fleksjob/flekslønstilskud. Der er risiko for stigende udgifter på de langvarige sager over 18 måneder uden refusion. Der er budgetteret med 51 langvarige sager og der er på nuværende tidspunkt 54 sager, og gennemsnittet for 2014 var 55 sager. Der er indregnet en budgetreduktion i 2015 vedrørende de langvarige sager svarende til 2,3 mio. ved 12 borgere, med henblik på at disse sager overgår til ressourceforløb. De mange langvarige sager, og udfordringen i at opnå progression for borgerne, som tidligere ville have været indstillet til en førtidspension, men som fortsat har en mindre arbejdsevne, er konsekvensen af førtidspensions- og fleksjobreformen (be grænsning i tilkendelser af førtidspension). Der holdes et fortsat fokus på udviklingen og tilgangen til langvarige sager over 18 måneder samt på indsatsen vedrørende samme jf. budgetreduktions forslag i Udviklingen i ledighedsydelsessager er på landsplan faldet med 9 %, mens Næstved har haft et fald på 5 % fra 2013 til KLs landsskøn fra marts, omregnet til Næstved andel på 1,44 %, viser et forventet udgiftsniveau på 31,7 mio. kr. for Næstved, hvilket er 1,2 mio. kr. højere end det forventede forbrug ved budgetkontrollen på 30,2 mio. kr. Side 6 af 14

7 3.4 RESSOURCEFORLØB: Lille merforbrug øget tilgang Der er for ressourceforløb estimeret et forventet forbrug på 22, 4 mio. kr. svarende til genne m- snittet af forbruget i årets første 3 måneder. Hvilket resulterer i et merforbrug på 0,4 mio. kr. Der er taget højde for, at netto tilgangen resten af året forventes at være uændret, trods en højere tilkendelsesfrekvens. Området følges t æt i forhold til niveau og udvikling. Næstved havde i 2014 en mindre stigningstakt på 262% i forhold til landet med 600 %, hvilket hænger sammen med, at Næstved havde en stigningstakt over landsgennemsnittet i I slutningen af 2014 har der været en markant større tilgang, hvilket forventes at fortsætte i Næstved ligger 2,5 mio. kr. over landsgennemsnittet ifølge KLs landsskøn, marts JOBAFKLARINGSFORLØB mindreforbrug - lavere tilgang Forløbene er nye gældende fra og er første gang budgetteret i Der forventes et mindre forbrug på 8,7 mio. kr. mod et budget på 16,7 mio. kr. og forventningen er derved justeret med 8,7 mio. kr. til 8 mio. kr. Årsagen er primært en lavere tilgang f ra sygedagpenge til området end forventet ved budgetlægningstidspunktet. Som beskrevet under sygedagpengeområdet vil der blive taget initiativ til gennemgang og screening af samt lige borgeres sygedagpengesager med en varighed over 52 uger. Dette med henblik på at vurdere, om flere borgere kan overgå til jobafklaringsforløb. På landsplan udgør den reelle tilgang fra juli til december måned kun 58% af den forventede tilgang. I skønnet for forventet forbrug, er tilpasset den lavere tilgang. Såfremt tilgangen øges, mindskes udgifterne til sygedagpenge, hvis nettoudgifter er højere pr ydelsesmodtager end jobafklaringsydelsen. Næstved ligger ved budgetkontrollen under landsgennemsnittet på 8,6 mio. kr. for KLs landsskøn. 3.6 TILBUD TIL UDLÆNDINGE mindreforbrug grundet øgede grundtilskud Resultater og bemærkninger Udgifterne til integrationsindsatsen viser et samlet forventet mindre forbrug på 2,6 mio. kr. På forsørgelsesdelen forventes et merforbrug på 4, 3 mio. kr. til kontanthjælp til borgere o m- fattet af integrationsloven. Merforbruget skyldes stigningen i flygtningekvoten fra 77 til 225 personer, som nævnt i afsnit Den stigende flygtningekvote medfører også et merforbrug på udgifter til danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud til flygtninge på 1,3 mio. kr. Dette merforbrug opvejes dog af et forventet mindre forbrug på indsatsen til indvandrere og selvforsørgere. Side 7 af 14

8 Årsagen til det samlede forventede mindreforbrug, trods den stigende flygtningekvote, skyldes en forventet kraftig stigning i indt ægten fra grundtilskud til flygtninge. Der er budgetlagt med grundtilskud til 144 helårspersoner i Dette ligger dog væsentligt under det nuværende kendte niveau på 235 helårspersoner. Tillægges stigningen i flygtningekvoten forventes det samlede antal at blive 325 helårspersoner. Det giver et samlet tilskud på 10,2 mio. kr. eller 5,7 mio. kr. mere end budgetlagt. Administrationen forventer at kommunen i 2015 modtager ekstra tilskud på integrationsomr å- det i form af et særligt investeringstilskud på 2-2,3 mio. kr. til boligplacering af flygtninge samt et ekstraordinært integrationstilskud på 2, 7 mio. kr. Disse tilskud er disponeret til pavillonløsningen til boligplacering samt til øgede administrative ressourcer som konsekvens af den større tilgang af flygtninge. Dermed forventes disse særlige tilskud ikke at have effekt på mereller mindreforbruget. Der er foretaget en opnormering af området med henblik på at kunne håndtere den stigende sagsmængde som følge af den stigende flygtningekvote. Ligeledes er der taget initiativer til at udvikle indsatsen på området, eksempelvis med branchepakker som skal resultere i en hurt i- gere og mere effektiv indsats for den enkelte borger. På området er det erfaringen fra de senere år, at Næstved afviger fra landsgennemsnittet med lavere udgifter. En del af årsagen skal dog findes i, at der i KLs skøn ikke indgår alle dele af integrationsområdet. F.eks. er indt ægter som grundtilskud ikke med i skønnet, men er i stedet at finde under restgruppen residual. Da indt ægterne er med i Næstveds resultat er afstanden til landsgennemsnittet derfor reelt mindre. Antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven steg i perioden 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2014 (seneste valide data) på landsplan med 33,7 %. I samme periode steg antallet i Næstved med 17,2 % KL s landsskøn fra marts viser en forventet stigning i udgiftsniveauet på integrationsområdet på 23,1 %. Der er dog i KLs skøn som nævnt ikke medregnet konsekvenser af resultat- og grundtilskud. 3.7 ØVRIGE OVERFØRSLER (SY GEDAGPENGE, FLEKSJOB, SENIORJOB OG MENTO R- RAMME): forventet merforbrug øget tilgang På området øvrige overførsler forventes et samlet forbrug på 202,1 mio. kr. og et forventet merforbrug på 23,4 mio. kr., svarende til 13 %. Det oprindelige budget er på 178,8 mio. kr. Sygedagpengeområdet står for det største merforbrug. Side 8 af 14

9 Se udviklingen på området øvrige overførsler i nedenstående diagram: Øvr. Overførsler Sygedagpenge: merforbrug flere langvarige sager Der forventes et merforbrug på 21,6 mio. kr., og derved en forventet udgift på 122,1 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget på 100,5 mio. kr. Sygedagpenge (mio. kr.) Gns. 1. kvt15 Som det fremgår af nedenstående tabel, så skyldes det forventede merforbrug, dels en stigning i antallet af modtagere, korrigeret for sæsonudsving, men specifikt en markant stigning i antallet af forløb over 52 uger uden refusion. 11 sygedagpengemodtagere med en varighed over 52 uger koster ca. 2 mio. kr. Antal sygedagpengemodtagere ialt og forløb med varighed over 52 uger Gns. 1. kvt Antal SDP-modtagere Forløb med varighed o/52 uger Side 9 af 14

10 Sammenhæng mellem sygedagpenge og jobafklaringsforløb Herudover skyldes stigningen i udgifterne også en mindre tilgang af sager til jobaf klaringsfo r- løb fra sygedagpenge, end forventet jf. landsudviklingen. Sygedagpenge og Jobafklaringsforløb bør ses i sammenhæng, da en større andel af sager overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb efter sygedagpengereformen Områderne udgør i alt 117,2 mio. kr. i budget 2015, og det forventede forbrug skønnes til ca. 130,1 mio., eller et forventet merforbrug på ca. 12,9 mio. kr. svarende til ca. 11 %. Andre årsager Dertil har indsatsen i sygedagpenge teamet bl.a. været påvirket af 5 barsler og 3 langtidssygemeldinger i 2014, kombineret med en omorganisering af organisationen og en reduktion i antallet af sagsbehandlere, som følge af overflytning til andre områder og til nye funktioner. Samtidig viser statistikken af sagerne, at der er en stigende tendens til en øget tilgang af s a- ger med langvarige sygdomsforløb (livstruende sygdomme, hjerneskadede som følge af blo d- propper og hjerneblødninger, psykisk syge etc.) Alle disse forhold har medvirket til, at varigheden i sagerne og antallet af sager er steget og har medført stigende udgifter og et forventet merforbrug. Ledelsen har på baggrund af udviklingen og det forventede skøn for 2015 udgifterne, taget initiativ til forskellige tiltag med henblik på, at afkorte varigheden i sagerne fremadrettet, samt begrænse og reducere antallet generelt. Tiltagene er følgende: At der udføres screening af samt lige sager over 52 uger med henblik på en vurdering af mulighed for raskmelding eller overgang til jobafklaringsforløb At iværksætte nødvendige indsatsmuligheder for en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarked/beskæftigelse generelt At fremrykke indsatsen At optimere indsatsen i forhold til tilgang af sagsbehandlerressourcer Fra regnskab 2013 til 2014 havde Næstved en samlet stigning på 0,4 % i sagsantallet, mens landet havde et fald på 2%. Det viser at stigningen allerede er i Næstved ligger efter skønnet til budgetkontrollen ca. 24,7 mio. kr. (25 %) over KLs landsskønnet på sygedagpengeområdet og følger landsskønnet på jobafklaringsforløb. Det skal dog understreges at KL- martsskønnet ikke er på baggrund af kommunernes egne indberetninger Fleksjob: Stadig mange på den gamle ordning og også flere på den nye end forventet Der forventes et merforbrug på fleksjob (både ny og gammel ordning) på 2,7 mio. kr. Ligesom sidste år er tendensen fortsat at der er flere borgere på den gamle, og for kommunen dyrere, fleksjobordning end budgetteret. Pr. 1. marts 2015 var der 589 borgere på ordningen og ved årets slutning forventes der fortsat at være flere på ordningen end forudsat. Udgifterne på de gamle f leksjob falder desuden meget ujævnt året igennem, da virksomhede r- ne selv kan bestemme, hvornår de vil indhente refusion for deres fleksjobansatte medarbejder. Skønnet er derfor også vurderet på baggrund af de første måneders udgifter sammenholdt med virksomhedernes forbrugsmønster i Side 10 af 14

11 På de nye fleksjob (fleksløntilskud) er der pr. 1 marts ansat 389 borgere. Siden 1. januar er der en nettotilgang på 17 borgere. Niveauet resten af årets forventes at være en tilgang på ca. 10 personer om måneden. Dette giver en prognose på 431 helårspersoner i 2015, hvilket er en del højere end budgetteret. Udviklingen på fleksjob skal ses i t æt sammenhæng med andre områder, særligt ledighed s- ydelse (forventet mindreforbrug på 5,5 mio. kr.) og førtidspension (forventet mindreforbrug på 9,2 mio. kr.). Det anses på denne baggrund for positivt at der etableres fleksjobs. Det forventede forbrug i budgetkontrollen er 11 mio. kr. højere end Næstveds andel af KLs martsskøn. I forhold til Kommuneaftalen forventer KL en lavere vækst i fleksjob end der vu r- deres at være i Næstved Kommune i Seniorjob: Færre end budgetteret Der er budgetteret med 65 helårsperso ner i seniorjob. Afgangen fra ordningen i sidste halvdel af 2014 var dog højere end forventet og primo januar var der 60 personer ansat i ordningen. På grund af reglerne om hvilken (stigende) alder borgerne skal have for at kunne overgå til efterløn, forventes der ingen eller meget lille afgang i årets første halvdel. I årets anden halvdel er der indlagt de kendte seniorjobberes afgangstidspunkt. Dette giver et forventet antal helårspersoner på 57 og deraf et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Der er meget faste retningslinier for hvornår seniorer skal tilbydes seniorjob (når muligheden for at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse udløber). Da ydelsen er forholdsvis ny og retten hertil altså først skal opbruges, har der i en periode været en pause i tilgangen til seniorjob. De første udløb af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan dog forventes sidst på året og på denne baggrund er der en lille usikkerhed i forhold til, hvor mange der tilgår ordningen på dette tidspunkt. Vurderingen fra budgetkontrollen ligger ca. 1 mio. kr. under KLs martsskøn. 4. FORSIKREDE LEDIGE MEDF INANSIERING AF A- DAGPENGE, LØNTILSKUD, MID- LERTIDIG ARBEJDSMARKEDSYDELSE SAMT BESKÆFTIGELSESINDSATS FOR LEDIGE: forventet merforbrug På det samlede område forsikrede ledige, udgør de forventede udgifter i alt 160,7 mio., sv a- rende til et forventet merforbrug på 3,1 mio. kr. Side 11 af 14

12 I nedenstående diagram vises udviklingen i udgifterne på området: Forsikrede ledige Ligesom for de øvrige forsørgelsesydelser gør udfordringer med nyt IT- system at datavaliditeten for aktiviteterne på det forsikrede område er behæftet med betydelig usikkerhed. 4.1 Medfinansiering af a-dagpenge: forventet merforbrug færre ledige Udgiften til medfinansiering af a-dagpenge forventes at udgøre 134,1 mio. kr. eller 4,1 mio. kr. mere end budgetteret. Antallet af dagpengemodtagere er i det godkendte budget f astsat til 943. På grund af udfo r- dringer med nyt IT-system foreligger der ikke opdaterede data for antal dagpengemodtagere i Den forventede udgift er beregnet på grundlag af forbruget i årets tre første måneder korrigeret for kendte sæson-udsving.. Udviklingen i a-dagpengemodtagere er på landsplan faldet med 13 %, mens der i Næstved har været et fald på 17 %. KL forventer et fortsat fald i antallet af dagpengemodtagere i Midlertidig arbejdsmarkedsydelse: forventet mindre forbrug Administrationen forventer et mindre forbrug på 0,9 mio. kr. ud af et budget på 11,8 mio. kr.. Forbruget er beregnet på grundlag af det faktiske antal ydelsesmodtagere i årets tre første måneder. Det forventede mindre forbrug på denne ydelse skal ses i sammenhæng med, at andelen af ydelsesmodtagere i løntilskudsjob forventes væsentligt større end op rindeligt budgetteret, se afsnit 4.3. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev indført Det er derfor ikke muligt, at vurdere udviklingen på landsplan sammenlignet med Næstved. 4.3 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige: forventet mindre forbrug Området omfatter diverse løntilskudsordninger for forsikrede ledige, herunder modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Udgiften til beskæftigelsesindsatsen for modtagere af a-dagpenge forventes at udgøre 14,5 mio. kr. eller 0,9 mio. kr. mindre end budgetteret. Side 12 af 14

13 Mindre forbruget afspejler den generelle tendens til færre antal borgere i løntilskudsjob. Denne tendens er mere markant end oprindeligt budgetteret. Samtidig skal det bemærkes at tilskud s- satsen for offentlige løntilskudsjob er reduceret væsentligt i Udgiften til løntilskud til personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse forventes at beløbe sig til 1,3 mio. kr. eller 0,9 mio. kr. mere end budgetteret. Der er i budgettet indregnet 6 helårspersoner i løntilskud. I 2014 blev resultatet i alt 18 helårspersoner i løntilskud. Det forventes at niveauet fra 2014 fortsætter i Førtidspension m.m. 5.1 Personlige tillæg m.v.: Lille mindreforbrug Administrationen har anslået et årsforbrug på ca. 10,9 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. mindre end budgetteret. Vurderingen ligger ca. 1,1 mio. kr. under KLs forventede niveau. 5.2 Førtidspension: Væsentligt færre end budgetteret Der forventes et samlet mindreforbrug (på både de nye og de gamle førtidspensioner) på 9,2 mio. kr. Det er primært på de nye førtidspensioner, hvor nettotilgangen forventes at være v æ- sentligt lavere end budgetteret. I budgettet er der indlagt en forventning om en nettotilgang på 5,7 personer om måneden, men vurderes til kun at blive ca. 1 om måneden. Ultimo marts er persontallet ca. 90 under det forventede. Tendensen følger udviklingen fra 2014, hvor der set over hele året faktisk endte med at være en nettoafgang på ordningen og regnskabsresu l- tet udviste også et stort mindreforbrug på førtidspension. Udviklingen har sammenhæng med førtidspensions og fleksjobreformen, men også et generelt lavt antal tilkendelser i Næstved Kommune. Efter årets første måneder er der en forbrugsprocent på 24,5% på førtidspension, hvilket kan indikere et højere forbrug end vurderet. Dette skyldes dog i særlig grad de gamle førtidspensioner, hvor året starter ud med den største belastning af budgettet. Der er dog konstant afgang på ordningerne (der er ikke længere tilgang) og forbruget vil derfor gennem året hele tiden være faldende. Herudover er der ind imellem måneder som er atypiske i forhold til den gennemsnitlige tilgang/afgang. Udviklingen på førtidspension skal ses i t æt sammenhæng med andre område r, herunder ledighedsydelse/fleksjob, ressourceforløb og sygedagpenge/jobafklaringsforløb. Det lave antal tilkendelser af førtidspension anses som positivt. Der er dog fokus på afledte virkninger, f.eks. på sygedagpengeområdet, hvor der forventes stort merforbrug (særligt på de langvarige sager uden refusion). Udgifterne til førtidspension i Næstved Kommune ligger meget over KLs skøn (28 mio. kr.). Dette skyldes et højt antal tilkendelser i tidligere år, som betyder at udgiftsniveauet er højt sammenlignet med hele landet. I martsskønnet forventer KL et fald på ca. 9 mio. kr. ift. ko m- muneaftalen og dette niveau følger skønnet fra budgetkontrollen. 5.3 Boligydelse og -sikring i alt: Lille merforbrug Der forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr. på boligstøtteområdet. Det er på boligydelse til pensionister at der forventes et merforbrug ud fra det nuværende niveau. Der er dog usikkerhed om størrelsen på de løbende efterreguleringer som Udbetaling Danmark foretager samt om den årlige mellemkommunale afregning i november af boligyde l- se. Beløbsstørrelsen på afregningen er først kendt senere året. Side 13 af 14

14 Området var i 2014 underbudgetteret, hvilket gav et merforbrug i regnskabet. Budgettet blev dog løftet til forventet niveau i 2015 og der forventes fortsat et regnskabsresultat der ligger tæt på det budgetterede. Området administreres og udbetales af Udbetaling Danmark og der er faste retningslinjer for retten til boligstøtte. Handlemulighederne for kommunen er derfor begrænsede. Området er dog i høj grad indt ægtsbestemt og har derfor sammenhæng med ydelsernes størrelse og de ændringer der kan komme i forbindelse med reformer og lignende. Næstved Kommune ligger ca. 3 mio. kr. over KLs martsskøn og det er ca. samme niveau som skønnet ved kommuneaftalen. Side 14 af 14