Sønder Felding Skole Skolegade Sønder Felding
|
|
- Mogens Laugesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2009 Sønder Felding Skole Skolegade Sønder Felding Tlf: Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 19
2 A. Præsentation af skolen Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn Sønder Felding Skole, der ligger i Herning Syd er smukt placeret ved Skjern Å, skov og eng. Skolen er en to til 3-sporet afdelingsopdelt skole med 400 elever på klassetrin, og 2 specialklasser med 20 elever fra 0.-9.klassetrin.Til skolen er tilknyttet to skolefritidsordninger, Fristedet med ca. 120 børn og Raketterne, der er et fritidstilbud til vores børn i specialklasserne. Skolen henter sine elever fra et geografisk meget stort område,og er tillige overbygningsskole for Skarrild Skole. Skolen har en stabil velkvalificeret og velfungerende medarbejderstab på 50 personer, der dækker skolens samlede virksomhedsområder. Som PALS-skole arbejder vi med at videreudvikle skolens nærhed, engagement og høj faglig kvalitet i opgaveløsningen for skolens samlede virksomhedsområde. Anerkendelse og forståelse - empati og respekt for den enkelte og for fællesskabet. Handlekompetencer/kraft i forhold til fokusområder og mål på alle niveauer i skolens organisation - med synsvinklen rettet mod skolens kernekompetencer og det enkelte barns trivsel, motivation og selværd. Udfordrende læringsmiljøer hvor glæden og humoren er tæt forbundet med forventninger og krav. Skolen opfattes af forældrene som en meget faglig og god skole, hvor der er tæt kontakt og et godt samarbejde mellem skole og hjem. Skolens værdigrundlag Visioner og værdigrundlag. Sønder Felding Skole bygger på helhed og arbejdsglæde - hvor faglighed og empati går hånd i hånd med respekt for den enkelte og fællesskabet i lærings- og dannelsesprocesserne, der giver såvel eleverne som medarbejderne mulighed for personlig udvikling, af både faglige- og socialekompetenceområder, hvor samspillet mellem den enkelte og fællesskabet opleves som en dynamisk proces. Sønder Felding Skole er en skole med klare holdninger og værdier både til de faglige- og sociale kompetenceområder. Vi stiller resultatkrav, har forventninger og succeskriterier til den enkelte og opstiller mål - og vi forventer, at skolens brugere stiller krav og har forventninger til os. Skolens interessenter er i fællesskab ansvarlige for, - at skolen opleves som et fagligt og trygt lærested og et godt værested med respekt og forståelse for alle. Læring og dannelse i bred forstand og dermed kvaliteten af undervisningen er og bliver skolens kerneydelse. Den faglige dybde og selværdet hos det enkelte barn skabes i dette spændingsfelt mellem det kvalitative systematiske arbejde på alle områder igennem hele skoleforløbet, og det tætte og åbne samarbejde mellem skole og hjem, hvor grundværdierne tager udgangspunkt i ansvar, respekt og forståelse. Det er grundlaget for demokratisk dannelse som aktiv handlende ansvalig borger i samfundet med ansvar for den enkelte og fællesskabet som helhed. Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 2 af 19
3 B. Vurdering af skolens faglige niveau Vurdering af skolens niveau B. Vurdering af skolens faglige niveau Skolens fagfaglige niveau og status. I skolens 3 afdelinger er elevernes fagfaglige niveauer fordelt på følgende måde i forhold til processerne og de faglige trin- og fællesmål. a. En mindre del af elever har brug for ekstra fokus, guidning og støtte. b. Mange elever udvikler sig i forhold til kravene i de faglige mål. c. Få elever ligger på et fagligt højere niveau i forhold til trin og fællesmål. Elevernes alsidige personlige udvikling. Der arbejdes med den enkelte elevs trivsel og selvværdsfølelse i tæt samarbejde med forældrene, hvor udgangspunktet er "trivselsmålene" for den enkelte og for klassen, hvor fokus er de meget forskellige grundvilkår, det enkelte barn møder med eller oplever i løbet af skolegangen. I forbindelse med udvikling af skolens pals-koncept indgår trivselsmålene i regelmatricen og i det øvrige arbejde her i år 2 med implementeringen af de generelle tiltag i udviklingsprojektet. Skolens styrkesider Skolens overordnede styrke er den faglige fleksibilitet og rummelighed, der kendetegner skolens samlede medarbejderstab,og den enkelte medarbejders evner i opgaveløsningen af det kildevæld af nuancerede faglige og sociale arbejdsopgaver, der i dag er en del af skolens samlede virksomhedsområde. Hermed også evnen til at dele viden og se, hvor der er mulighed for forbedringer. Det er en styrke, at skolen har en stabil og samvittighedsfuld medarbejderstab, der er dybt optaget af at fastholde og udvikle skolens kvalitet i forhold til givne mål og rammer. Evnen til at skifte perspektiv, at gøre tingene på en anderledes og ny måde er en anden kvalitet, som skolen drager megen nytte af i den udbredte inkluderende organiseret undervisning, der er et grundvilkår i de 3 afdelinger. Engagement og nærhed krydret med glæde og humor på alle niveauer i skolens arbejde, kombineret med et godt forældresamarbejde er et tredje styrkeområde, som skaber sammenhængskraften i skolens faglige progression - i det målrettede arbejde fra børnehaveklassen til 9. klasse. Forandrings- og handlekompetencerne søges indlejret i vores udviklingsarbejde med PALS-projektet. Skolen har afsat 35 timer til udvikling af holddannelse i skolens 3 afdelinger, der evalueres i april Portfolie skal videreudvikles afdelingsvis som en del af implementeringen af pals. Baggrunden for vurdering af det faglige niveau Vurderingen af Sønder Felding Skoles faglige læringsmiljøer er foretaget med udgangspunkt såvel i den interne evalueringskultur som i den eksterne evalueringskultur. Faglige interne evalueringer i forhold til fælles mål, læringsmål og årsplanerne. Faglige interne test læse/stave i afdeling 1 og 2. Portfolie. Interne prøver afdeling 3. Elevsamtaler og elevplaner. Partnerskabsrapporten.Teamsamtaler med ledelsen. Klasseteamkonferencer i de 3 afdelinger og Folkeskolens afgangsprøver. Omtale af resultaterne af de nationale obligatoriske test Der har ikke været afholdt nationale test i år. Omtale af resultaterne af Statusrapportens læsetest Det gennemsnitlige resultat ligger over middel af læsetesten i 1. klasse juni Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 3 af 19
4 Resultatet af arbejdet med de kommunale mål og skolens indsatsområder Sønder Felding Skole er blevet PALS-skole. Målet er at knække kurven, hæve det faglige niveau gennem et målrette arbejde med en positiv anerkendende tilgang med værktøjerne i palskomponenterne, der samtidig gerne skulle resulterer i gladere børn og medarbejdere. Dette indebærer ændringer i skolens organisering, arbejdsgange, rutiner og grundlæggende antagelser. Skolen har brugt år 1. på at gennemarbejde de generelle tiltag med alle skolens medarbejdere, her i år 2 implementeres de i det daglige arbejde med eleverne og forældrene. De øvrige indsatsområder indarbejdes i implementeringen af palskomponenterne som understøttende faktorer. Der er afsat 35 timer til holddannelse i de 3 afdelinger. Der arbejdes fortsat med udvikling af evalueringskulturen, elevplaner indgår nu som et funktionelt arbejdsredskab i alle afdelingerne. Der er progression i skolens it-platform for såvel elever som medarbejdere jævnfør PLC-medieplan. PLC er en væsntlig faktor og drivkraft i skolens pædagogiske udvikling i et tæt samarbejde med de selvstyrende team i de 3 afdelinger jævnfør skolens udviklingsplan. Disse faktorer medfører en meget positiv ledelsesmæssig vurdering af skolens udviklingspotentiale, der i gerne skulle kunne evalueres i "hårde" mål. Der har været et markant fald i elevfraværet fra 07/08 og 08/09, der stadig ligger over gennemsnittet. Faldet skyldes primært, at elever med meget alvorlige sygdomme succesfuldt har gennemført behandlingsforløbet eller er blevet udskrevet til andre skoleformer eller behandlinginstitutioner. I forbindelse med vores PALS-projekt er fokus også rettet på elevfravær, og det er blevet drøftet både i bestyrelsen og med meddarbejderne. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem elevfravær og undervisningsmiljøvurderingen eller partnerskabsrapporten, men i højere grad tale om enkeltelever i krise eller med svær sygdom. I forbindelse med højt fravær afholdes netværksmøder eller skole/hjem møder for at følge op på indgåede handleplaner og tiltag. Vurdering af den specialpædagogiske bistand Alle specialpædagogiske tiltag på Sdr. Felding skole organiseres og koordineres i skolens specialcenter, som via et specialcenterudvalg bestående af skolelederen, en psykolog fra PPR, skolens specialundervisnings-koordinator samt lærerepræsentanter, der er relevante for en konkret sags drøftelse, bistår skolens leder med hensyn til konkrete beslutninger om iværksættelse af specialundervisning og anden særlig støtte. Andre fagpersoner som skolens sundhedsplejerske og UUvejleder, talehørelærer, ergoterapeut og fysioterapeut indkaldes til mødet alt afhængig af sagens karakter. Specialcenterudvalget afholder møde en gang månedligt med udsendt dagsorden vedlagt bilag i form af elevbeskrivelser eller andet skriftligt materiale. Specialundervisningskoordinatoren er tovholder og udfærdiger dagsordenen. Specialundervisningskoordinatoren skriver beslutnings-referat, som sendes til udvalgets deltagere, så deltagerne er informeret om, hvornår der skal evalueres, og hvem gør hvad og hvornår. Den specialpædagogiske bistand udmøntes i form af beslutninger om en udfærdigelse af en PPR- indstilling, iværksættelse af en faglig udredning i form af en individuel test, observation på klassen med henblik på en pædagogisk og psykologisk udredning, henvendelse til børnepsyk, kontakt til og samtale med hjemmet, og tilbud om timer i skolens støttecenter i en periode. Alle eleverne gør fremskridt i forhold til læringsmålene, der er opstillet i samarbejde mellem skole og hjem. Vi arbejder ud fra mottoet: nærværende voksne, som handler med omsorg for det enkelte barn. Det er på denne baggrund en klar ledelsesmæssig vurdering, at koordineringen og systematikken kommer den enkelte elev til gode i progressionen på et meget kvalificeret niveau. Vurdering af kommunale specialtilbud Navn Beskrivelse af tilbuddets styrkesider De kommunale specialklasserne klasse og klasse ved Sønder Felding Skole. Der arbejdes meget inkluderende og anerkendende i forhold den enkelte elevs undervisnings- og læringsplan. De 2 klasseteam vidensdeler og har fælles kompetenceudvikling i forhold til ADHD-problematikker etc, hvilket bidrager til en fælles pædagogisk platform, i skabelsen af udviklende læringsmiljøer for den enkelte elev som for klasserne/fællesskabet som helhed, med en klar struktur og tydelige voksne rollemodeller, såvel i undervisningsdelen som i fritidsdelen. Der er et tæt samarbejde med PPR-psykologen, der understøtter kvaliteten i arbejdet med mestringskompetancer både faglige og sociale. De 2 team arbejder tæt sammen om overgange mellem klasserne og overgangene til andre uddannelsessteder/specialtilbud, og der arbejdes ligeledes ud fra et helhedssyn i forhold til fritidsdelen, der for hovedparten af eleverne i klasse ligger i vores special-sfo - Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 4 af 19
5 Indsatsområder for næste skoleår Vurderingen af undervisningen - vurdering af den faglige progression Vurderingen af undervisningen - vurderingen af arbejdet med de individuelle undervisningsog læringsplaner Vurderingen af undervisningen - vurderingen af arbejdet med elevernes trivsel Vurderingen af evalueringen Vurderingen af forældresamarbejdet Vurderingen af det interne tværfaglige samarbejde Vurderingen af det eksterne tværfaglige samarbejde "Raketterne". Et godt samarbejde mellem forældre og skole, der bygger på ansvar, respekt og forståelse. Det er en styrke at elevplanen danner baggrund for dialogen. Skolens 3 årige PALS-projektet omfatter også skolens specialklasser og special-sfo, hvor vi nu er startet på år 2, hvilket er omtalt andet sted i rapporten. Empiriske undersøgelser viser, at netop elever, der er udadreagerende profiterer meget af "værktøjskassen" som PALS tilbyder. Videreuddannelse af 2 medarbejdere (Diplom i specialpædagogik), uddannelse af forældrerådgivere i PALS-projektet, uddannelse af 2 medarbejdere AKT-diplom. Fokusområderne eksternt vil bliver en styrkelse af skole-hjemsamarbejdet som et ydereligere tilbud både til familier, der er velfungerende, og i forhold til ressourcesvage og marginaliserede hjem. Internt udvikling af læringsmiljøerne. Elevernes styrkesider, udviklingsområder og faglige progression er beskrevet i de individuelle elevplaner, der danner baggrund for tilrettelæggelse af undervisningen i forhold til mål for den enkelte elevs nære faglige og sociale udviklingszone. I forhold til manglende målopfyldelse, tages det op i lærerteamet, i skole-hjem samtalen med forældrene, i PPR-regi, ved den årlige revisitation etc., da det grundlæggende handler om at matche og ramme elevens behov med det fleksible og dynamiske tilbud, vi skaber for den enkelte. Det vurderes, at de mål og dermed den faglige og sociale progression, der fremgår af de individuelle kommunale elevplaner for de 20 elever vi havde i vores specialklassetilbud i 08/09, er opfyldt for den enkelte elev. Arbejdet med de individuelle elevplaner i specialklasseregi er meget væsentlig både som dialogredskab i forhold til den enkelte elev, forældrene og PPR, og som et funktionelt redskab i udvikling- og læringsplanen i det daglige faglige arbejde. Det er i denne sammenhæng vigtigt at skelne mellem elevens fysiske- og aldersmæssige udvikling, og de faglige mål i den fagfaglige progression. En præcis målbeskrivelse er et vigtigt element i den årlige revisitation, se i forhold til elevens samlede udvikling og placering. Undervisningsmiljøerne i specialklasserne er meget struktureret, forudsigelige og tydelige og udviklingen af disse er en dynamisk proces, der er afhængig af mange faktorer, der ikke er konstante. I denne forbindelse arbejdes der med elevernes trivsel ud fra PALS-konceptet, der omhandler alle skolens elever - de grundlæggende værdiord, der indgår i skolens regelmatrice, der omhandler alle skolens arenaer handler om ansvar, respekt og forståelse, når vi indgår i fællesskabet som en skole er. Evalueringen foregår både i forhold til de individuelle elevplaner og i forhold til inklusionen i normalklasseregi.evalueringen er både intern og ekstern. Intern i teamet i forhold til undervisningsmålene, (løbende evaluering) og eksternt i forhold til PPR i forbindelse med revisiteringen. Evalueringen er efter min vurdering godkendt og meget præcis, der arbejdes dog med at videreudvikle den på flere områder. Forældresamarbejdet og dialogen er god. Udover de fastlagte forældremøder og forældresamtaler, afholdes individuelle møder efter behov i vores specialklasser. Forældrene deltager ligeledes i alle fælles arrangementer på skolen. Tæt på hinanden og nær ved alting er grundlaget sammen med ansvar, respekt og forståelse - med barnets ve og vel i centrum. Der er et blomstrende fagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger i såvel skoledelen som i fritidsdelen. Samarbejdet koordineres af skolens specialklassekoordinator. Skolens specialcenter styrer og koordinerer samarbejdet i forhold til de mange samarbejdspartner. Det tværfaglige samarbejde vurderes til at fungere meget godt på skolen i forhold til ressource personer, der samarbejdes med fra: fam.afd. socialforvaltningen, PPR,konsulenter, sundhedsplejen,akt, børne-ungepsyk m.m. Ventetidsproblematikker er Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 5 af 19
6 Vurderingen af arbejdet med indsatsområder Vurderingen af fritidstilbud Udskoling - udslusning en del af samarbejdsrelationerne, som alle ønsker at nedsætte. Skolen oplever det som et givende samarbejde. I 08/09 har alle medarbejdere deltaget i PALS-projekt, hvor der har været arbejdet med skolens fælles værdigrundlag og de generelle tiltag i udviklingsprojektet. På den baggrund er der udarbejdet en regelmatrice, der i kommende skoleår indarbejdes sammen med eleverne. Grundlaget for arbejdet er en anerkendende tilgang til en forventet adfærd, hvor der arbejdes med relationskompetencer og tilknytningens dybere lag. Processerne og dialogen har været meget givende óg skriftligørelsen fastholder målene. Der er skabt et trygt og rummeligt miljø, der tilgodeser det enkelte barns behov, hvor ressourcer og kompetencer, hos den enkelte såvel som fællesskabet søges stimuleret og udviklet. Det foregår i en hverdagsramme, baseret på genkendelse, ro og struktur i mindre børnegrupper med kendte voksne i special-sfoen for elverne i klasse. Der er ikke fritidstilbud for de 12 til 14 årige. Procedurene for udskoling - udslusning følger de vedtagne regler i et tæt samarbejde mellem alle de involverede parter, der foruden forældre, skole og elev omfatter (BOF, UU, PPR,), der sikrer de vanskelige overgange. Eleverne, der er blevet udskolet i 08/09 er alle fortsat på Skolen på Bjergvej eller på specialefterskoler. Arbejdet, der her udføres, er af høj kvalitet. Vurdering af SFO Læreplaner fokus 4 vedr. Krop og bevægelse. Anerkendende pædagogik - opstart på en pæd. weekend. Projektleder Karin Torp fra Esbjerg. Den anerkendende indgangsvinkel faldt i tråd med opstarten af Projekt PALS. Det er et spændende og lærerigt projekt, som har givet mange gode værdisnakke og snakke om pæd. praksis. Alle medarbejdere studietur til Norge for at se PALS skoler.undertegnede deltaget i PALS konference her i sep. 09. Hver dag følger en SFO medarbejder med børnene over i skole for at overbringe børnene til skoledelen. Fælles emneuge med børnehave og afd. 1 SFO medarbejdere har sideløbende deltaget i forældresamtaler på skolen. Hjemmesiden er blevet forbedret. Fladskærme i hvert hus, visende film og fotos fra hverdagen. Bedre benyttelse af Ugeposten og Herning Folkeblad til PR. For skoleåret 2009/10 har vi flg pæd. tiltag: Læreplanstemaet Naturen og naturfænomener fokus 5. PALS på andet år Emneuge med endnu tættere samarbejde børnehaven og SFO/skole. Vurdering af undervisning i dansk som andetsprog Som tidligere omtalt har vi meget få elever med dansk som andet sprog. Vi oplever ikke problemer på den tekniske del af læsningen, men i forhold til begrebsdannelsen og ordforråd, hvilket de respektive klasseteam arbejder med. Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 6 af 19
7 C. Pædagogiske processer og skolebestyrelsens principper Den løbende evaluering Status på elevernes udbytte af undervisningen og deres inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Evalueringen er tæt forbundet med klasseteamets fokus på årsplanens undervisningsmål og elevens læringsmål både for de faglige- og for de sociale kompetenceområder. Implementeringen af elevplanen i afdelingerne som samarbejdsredskab og dialogredskab har sat fokus på arbejdet med synlige mål i "børne højde", elevsamtalerne, der går begge veje, som forberedelse til de 2 årlige skolehjemsamtaler. De respektive klasseteam afholder på baggrund af klasseteamkonferencerne 2 årlige elevsamtaler med status og perspektivering og mål for den kommende periode. Der arbejdes med udvikling af skolens portfoliemodel for alle elever. Skolens støtte/specialcenter arbejder tæt sammen med skolens afdelinger i forhold til interne tets/prøver i dansk/matematik og vejledning til understøttelse af elevernes læringsmål såvel under og over undervisningsmålene. Skole-hjemsamarbejde Status på samarbejde mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Ved Sønder Felding Skole er der et meget åbent og tillidsfuldt skole-hjem samarbejde, der bygger på gensidig respekt, ansvar og forståelse, nærhed og tillid -det er fællesværdier i vores PALS-projekt år 2, kombineret med handlingskompetence på alle områder med det enkelte barns ve og vel i centrum. Kvaliteten i samarbejdet er som alle andre områder, hvor der arbejdes med mennesker, tæt forbundne med relationerne mellem de nære voksne. Alle klasser har kontaktforældreråd, der inddrages i planlægningen af forældremøder, sociale arrangementer opbygning af forældrenetværk i indskolingen og lige så vigtigt nye forældrenetværk i afdeling 3, hvor skolen modtager eleverne fra Skarrild Skole. Skolebestyrelsens-medlemmer deltager i alle forældremøder i klasserne, og der afholdes årligt et fællesmøde for alle kontaktforældrene, klasselærerne og bestyrelsen. Skolen arbejder fortsat med at videreudvikle elevplansmodellen,så den efter vores opfattelse i højere grad opfylder skolens kvalitative krav som dialog- og samarbejdsredskab internt som eksternt. Elevplanen indgår i elevsamtalen, hvor status og de nære udviklingsmål drøftes mellem elev og lærer, inden elevplanen sendes hjem til forældrene mindst en uge før skole samtalen. Ved samtalen drøftes såvel status og ansvarsfordelingen i forbindelse med den kommende målopfyldelse. Dansk som andetsprog Status på tilrettelæggelse af dansk som andetsprog Sønder Felding Skole har generelt få 2-sproget elever. Skolen har i år fået tildelt 4,1 lektioner til dansk som andetsprog. Disse timer er anvendt til de pågældende elever, der har behov for denne undervisning. Kommunalt specialpædagogisk tilbud Navn Adresse og betegnelsen for tilbuddet Målgruppe Fagligt indhold og sammenhæng til tilbuddet: Formål og fagligt indhold Lovgrundlag Tilbuddets ramme: Undervisningens omfang, lokaliteter og metoder De kommunale specialklasserne ved Sønder Felding Skole. Sønder Felding Skole Skolegade 29, 7280 Sønder Felding, tlf Elever i alderen 6-14 år. Med udgangspunkt i den individuelle elevplan arbejdets der med at øge elevens faglige og sociale kompetencer med det mål, at eleven i størst muligt omfang inkluderes i normalklasseregi. Folkeskolelovens 3 stk. 2 med tilhørende bekendtgørelser. Alle elever visiteres til skolens kommunale specialklasser efter indstilling fra PPR til visitationsudvalget. For eleverne i klasse kan tilbuddet også omfatte et fritidstilbud fra dagligt og fredag Der er ligeledes pasningstilbud i skoleferier m.m. efter aftale med Raketpersonalet. Der er ansat lærere og pædagoger med specialpædagogiske forudsætninger og kompetencer. Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 7 af 19
8 Undervisningen foregår såvel i "hjem" lokalerne som i skolen øvrige faglokaler og udeområder. Opfølgning på undervisningen og evaluering i forhold til den enkelte elev Dokumentation af tilbuddet i forhold til Kommunalbestyrelsen Tilsynet med tilbuddet: Hvem og hvor ofte Krav og forventninger til samarbejdspartnere Kvalitets- og kompetencekrav til tilbuddet Evalueringen af den enkelte elev følger skolens evalueringskultur, hvor omdrejningspunktet for dialogen er elevhandleplanen, hvor der opstilles såvel fagfaglige som sociale mål. Teamene evaluerer undervisningen internt i teamet og med skolens ledelse ved teamsamtalerne ved flere møder i løbet af skoleåret. Det specialpædagogiske tilbud gennemgås og drøftes hvert år i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten og de enkelte børns behov jævnfør de udarbejdede kommunale elevplaner. Skolebestyrelsen ved Sønder Felding Skole, skolens ledelse og PPR fører løbende tilsyn. Arbejdet tager sit udgangspunkt i den enkelte elevs behov, som er beskrevet i elevplanen. Der arbejdes med en positiv, anerkendende og professionel tilgang til de meget nuancerede opgaver. Der arbejdes med en større skriftliggørelse af såvel faglig som sociale mål fortløbende. Dialogen er omdrejningspunkt for samarbejdet med udgangspunkt i de kommunale elevplanerne for alle parter. Overleveringsmøder af nye elever forestås af PPR, til de respektive team. Diplomuddannelser i specialpædagogik er skolens mål for medarbejderne i specialklasserne. 2 medarbejder er under uddannelse. Ligeledes indtænkes PALS-komponenterne og projektets familierådgivning som en del af kompetencegrundlaget, sammen kommunale specialpædagogiske kurser og moduler. Eventuelle principper for den løbende evaluering vedtaget af skolebestyrelsen Principper for arbejdet med elevernes udbytte af undervisningen og deres inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Der er ikke vedtaget principper for den løbende evaluering. Eventuelle principper for skole-hjemsamarbejde vedtaget af skolebestyrelsen Principper for samarbejde mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Der er ved skolen vedtaget principper for skole-hjemsamarbejdet, hvor grundpillerne i det overordnede mål bygger på: ligeværdighed, åben og direkte dialog, gensidig ansvar og et højt informationsniveau for at fremme medansvaret for skolens samarbejdsplatform og for at fremme den enkelte elevs trivsel og læring. Det er klasselæreren/teamets ansvar i samarbejde med forældrene at skabe et tillidsfuldt forhold, hvor nærhed og engagement er omdrejningspunktet for udvikling af samarbejdet om den enkelte klasse. Alle klasser skal have et kontaktforældreråd, der deltager i planlægning sammen med klasselæreren af forældremøder og sociale engagementer, både for klassens elever og forældre. Der er ligeledes tilknyttet et medlem af bestyrelsen til hver klasse, som såvel medarbejdere som forældre kan trække på i samarbejdet. Der afholdes et årligt temamøde for kontaktforældrerådene og skolebestyrelsen. Skoleledelsen deltager i et bredt samarbejde med medarbejdere, elever og forældre for at skabe trivsel på alle niveauer omkring skolens arbejde, der udsendes løbende nyhedsbreve, og særlige tiltag vedrørende indskolingsbørnene, for elever fra Skarrild Skole og specialklasserne børn og forældre. SFO vælger ligeledes et forældreråd, der indgår i samarbejdet omkring fritidsdelen og refererer direkte til skolebestyrelsen,der også er repræsenteret i SFO-regi. Der afholdes min. 1 forældremøde og 1 socialt engagement pr. klasse om året. Der afholdes 2 skole-hjemsamtaler, hvor elevplanen med status og mål anvendes som dialogredskab for den kommende målfastsættelse i samarbejde med forældrene. Det er klasseteamet,der på baggrund af elevevalueringerne udarbejder den samlede elevplan, der udsendes min. 1 elevplan om året. Der udsendes klassenyhedsbreve, der er udarbejdet klasserådsmapper med mulighed for forældre portfolie. Ligeledes afholdes mindst 5 " åbent hus" dage om året for forældre, hvor der er mulighed for at følge skolens puls og rytme i dagligdagen. Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 8 af 19
9 Eventuelle principper for dansk som andetsprog vedtaget af skolebestyrelsen Principper for tilrettelæggelse af dansk som andetsprog Der er ikke vedtaget principper for dansk som andet sprog. Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 9 af 19
10 D. Rammebetingelser Klassetrin, spor og elever Punktet udfyldes af forvaltningen på baggrund af status d. 5. september i året forud for rapporteringsåret Antal elever Bh. kl klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 21 1 Antal spor Antal elever i den almindelige specialundervisning Elever der modtager specialpædagogisk bistand på skolen under den almindelige specialundervisning Der ydes bistand til 64 elever via specialcenteret, og skolen har 1 enkeltintegreret elev. Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 19,8 Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand kr. Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog kr. Antal elever pr. lærer 13,4 Elevernes fravær pr. elev 8,8 Antal computere/elever 0.24 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 1301 kr. Nøgletal for specialklasser/centerklasser Antal elever, der modtager undervisning i en specialklasse 16 Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialklasser Antal elever pr. lærer i specialklasser 4,1 Antal tosprogede elever, der modtager specialundervisning Antal tosprogede elever, der modtager undervisning i sprogklasse 0 Antal tosprogede elever, der modtager basisundervisning (modtagerklasse) 0 Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 10 af 19
11 Antal tosprogde elever, der modtager særlig tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog på hold, sprogstøttecenter, to-lærerordninger 5 Rammebetingelser i øvrigt - 1 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 42.20% Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling 4290 kr. Planlagte undervisningstimer Gennemførte undervisningstimer Rammebetingelser i øvrigt - 2 Undervisningen er varetaget af lærere med linjefag eller med tilsvarende kompetencer Dansk (%) 90% Engelsk (%) 100 Kristendomskundskab (%) 60 Historie (%) 75 Samfundsfag (%) 100 Idræt (%) 100 Musik (%) 90 Billedkunst (%) 100 Håndarbejde (%) 100 Sløjd (%) 100 Hjemkundskab (%) 100 Matematik (%) 100 Natur/teknik (%) 80 Geografi (%) 100 Biologi (%) 100 Fysik/kemi (%) 100 Tysk - tilbudsfag (%) 100 Dansk som andetsprog (%) 0 Rammebetingelser i øvrigt - 3 Undervisernes kompetencer i forhold til AKT, Specialpædagogik, Læsevejledning, Skolebibliotek og Medievejledning Antal Lærere/børnehaveklasseledere, der er AKT-uddannede 1 Pædagoger, der er AKT-uddannede 0 Medarbejdere, der er i gang med en AKT-uddannelse 2 Medarbejdere med diplom i specialpædagogik (herunder den gl. speciallærer-uddannelse) 0 Medarbejdere med uddannelse i specialpædagogik 2 Lærere/børnehaveklasseledere med læsevejlederuddannelsen 1 Lærere/børnehaveklasseledere der har taget læsevejlederkurser 0 Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 11 af 19
12 Medarbejdere, der er i gang med en læsevejlederuddannelse 1 Lærere med skolebibliotekaruddannelsen 2,5 Medievejledere med diplom 0 Medievejledere med anden uddannelse (kurser) 1 Andre vejlederuddannelser UU-vejleder Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 12 af 19
13 E. Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Dansk - læsning 4,00 Dansk - retstavning 6,74 Dansk - skriftlig fremstilling 5,61 Dansk - orden 5,67 Dansk - mundtlig 7,37 Matematik - matematiske færdigheder 8,41 Matematik - matematisk problemløsning 8,47 Engelsk - mundtlig 6,58 Fysik/kemi - praktisk mundtlig 5,0 Biologi - skriftlig 6,89 Kristendomskundskab - mundtlig 7,63 Projektopgaven 7,0 9. klasse 10. klasse Læsetesten fra statusrapporten % Hurtige og sikre 90,00% Langsomme og delvis sikre læsere 3,33% Usikre (resten) 6,66% KL Partnerskab om Folkeskolen - Statusanalyse 2008 Udfyldes først i 2009 Ved Sønder Felding Skole har vi anvendt statusanalysen som dialogredskab mellem ledelse og medarbejdere i forhold til skolens arbejde med evalueringskulturen herunder undervisningsmål og læringsmål -elevplaner, skolen som et godt lærested og et tryg værested, som den opleves af eleverne, specialpædagogiske tiltag, forældresamarbejde, forventningsafklaring mellem ledelse og medarbejdere. Statusrapporten har nogle klare pejlemærker på, at vores arbejde med den positive tilgang og den anerkendende pædagogik både før 2008 og nu systematisk i PALS-projektet for hele skolen bærer frugt. Her i 2009 vil vi gøre en ekstra informativ indsats på en større procentdel i forældrebesvarelse for at få et bedre emperisk grundlag at arbejde med. Undervisningsmiljøvurderingen Skolen skal i dette skoleår have udarbejdet en ny undervisningsmiljøvurdering.ved sidste undervisningsmiljøvurdering, var der stor tilfredshed med skolen og skolens mange forskellige læringsmiljøer som helhed i de tre afdelinger. Ønsket om en multibane og ændrede legepladsforhold, der sidste år blev udskudt på grund af den økonomiske situation, er blevet etableret her i maj juni 2009 til stor glæde for såvel elevrådet og eleverne som helhed. Ligeledes viser statusrapporten, der omhandler et repræsentativt udsnit af vores elever stor tilfredshed med skolen. Elevernes valg efter 9. klasse Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 13 af 19
14 10. klasse (%) 52,0 64,6 47,6 Alm. GYM (%) 18,0 10,4 23,8 HHX (%) 12 4,2 4,8 HTX (%) 0,0 2,1 0,0 Erhvervsudd. (%) 18,0 10,4 9,5 Sosu (%) 0,0 0,0 4,8 STU(%) 0,0 Andet (%) 0,0 8,3 9,5 Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 14 af 19
15 U. Pædagogiske processer - skolens udviklingsplan Bygninger og fysiske læringsmiljøer, herunder bygningsrenovering og indretning Status Kvalitetsmål/mål Skolen startede implementeringen af PALS, som projektskole den 1. aug Dette har medført en ændring af skolens og sfoéns strategier for de kommende 3 år. På nuværende tidspunkt er vi dybt optaget af oplæringen af alle medarbejdere i PALS-modellen, der skal fremme positiv adfærd, sociale færdigheder og et støttende læringsmiljø gennem involvering af alle elever og ansatte på skolens områder samt medinddragelse af forældrene. Der er oprettet såvel et internt som eksternt PALS-team, til styring og koordinering af de interne læringsprocesserne. PPR s P-psykolog varetager i et tæt samarbejde oplæringen af det interne P-team. Der har været afholdt opstartskonference for alle medarbejdere, pædagogisk arrangement med skoleledere, sfo-ledere og lærere fra norske P-skoler i nov. 08, og der arbejdes afdelingsvis og med skolen medarbejdere som helhed i forhold til konceptet. Ligeledes er der afholdt fælles informationsmøde for alle forældre, med stort fremmøde, og skolebestyrelsen har informeret på alle forældremøderne om Skolens P-arbejde. På baggrund af medarbejdernes arbejde med skolekulturen, er der udarbejdet en regelmatrice, hvor værdierne - At vise ansvar, At vise forståelse og At vise respekt - bliver omdrejningspunktet i forhold til forventet adfærd såvel i uderummet som inderummet. Skolens ledelse og medarbejdere har deltaget i såvel konferencer og skolebesøg, hvor vi har informeret om vores P-arbejde. Der arbejdes med planlægningen med iværksættelse af de generelle tiltag og tilrettelæggelsen af de individuelle tiltag 09/10 for eleverne. Arbejdet med PALS udvikles i de 3 afdelinger og SFO en og dermed for institutionen som helhed efter de fastsatte mål for år 2.. Det er et mål at PALS-konceptet understøtter udviklingen af skolens fleksible læringsmiljøer, hvor principper for holddannelse med en støttende differentiering indgår i afdelingernes arbejde. PLC indgår og koordinerer den fleksible anvendelsen af multirummene for afdelingerne.uddannelse af frontpersonale og AKT-vejledere Succeskriterier/tegn At der arbejdes i de 3 afdelinger og sfoen med regelmatricen med alle elever. At forældrene informeres og medinddrages om/i arbejdet med elementerne i regelmatricen at vise ansvar, at viseforståelse og at vise respekt.at holddannelsen indgår i årsmålene i de 3 afdelinger.at PLC fortsat indgår i udviklingen af de fleksible læringsmiljøer og medinddrages i forhold til afdelingerne Handleplan/tiltag Evaluering Der arbejdes med PALS-projektets generelle tiltag for år 2 i afdelingerne og sfo. For at understøtte de pædagogiske processerne koordinerer PLC interne kurser for medarbejderne indenfor Specialpædagogikken, konflikthåndtering/konfliktmægling og anerkendende pædagogiske/relationspædagogiske tilgange i samarbejdet. Evalueringen forholder sig til flere fora, der omfatter pædagogisk råd, afdelingerne og sfoen, det interne og eksterne palsteam, skolebestyrelsen og forvaltningen. Der evalueres i forhold til elementerne i P- konceptets tidsplan og i forhold til teamenes årsmål. Kvalitetsudvikling og dokumentation - videndeling og læring Status Kvalitetsmål/mål Arbejdet i skolens afdelingerne med sammenhængen mellem Fællesmål i alle fag (trinmål) og undervisnings og evalueringsplaner (undervisningsmål) og elevplanerne i fagene (læringsmål) fortsætter. Arbejdet understøtter ikke blot årsmålene, men skal også ses i sammenhæng med udviklingen af holddannelsen og undervisningsdifferentieringen i skolens 3 afdelinger.elevplanerne har i de sidste 2 år været anvendt som et meningsfuldt dialogredskab mellem skole hjem og som internt meningsfuldt dialogredskab mellem lærer og elev. Elementer fra kvalitetsrapporten indgår i samarbejdet internt på skolen mellem skoleledelsen, medarbejdere og bestyrelsen. Dog er ejerskabet og arbejdet i årshjulet med kvalitetsrapportens elementer ikke implementeret fuldt ud på skolen. Arbejdet med videreudvikling af portfolie er sat på stand by på grund af PALS-projektet Der arbejdes videre med årsmålene/procesmålene i skolens samlede evalueringskultur set i forhold til fagene og den kvalitative udvikling af undervisningen set i forhold til elevens subjektive og objektive behov.fortsat udvikling af kvalitetsrapportens elementer som dialogredskab for at holde fokus og styre den kvalitative udvikling i forhold til skolens interessenter. Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 15 af 19
16 Succeskriterier/tegn At arbejdet hviler på sammenhæng og billeder mellem årsmål, undervisningsmål og læringsmål i de respektive afdelinger.at elevplanerne fortsat ses som meningsfyldt dialogredskab, der forholder sig til elevens nære udviklingszone og en vurdering af elevens udbytte af undervisningen i mødet mellem skole og hjem og mellem lærer og elev. Handleplan/tiltag Evaluering Med udgangspunkt i (Fællesmål 2) arbejdes der både på fællesplanlægningsmøde og i afdelingerne videre med årsmålene, til brug for de respektive årsplaner for kommende skoleår.elevplanerne evalueres i afdelingerne for at videreudvikle kvaliteten, set på baggrund af arbejdet både med PALS og udviklingen af en kommende holddannelse.kvalitetsrapportens elementer implementeres fuldt ud i planlægningsforløbet for skolen som helhed. På Pædagogisk Råd i foråret 10, afdelingsvis og i PUF-udvalget. IT-satsning med IT som et aktivt redskab til videndeling og læring Status Kvalitetsmål/mål Alle lærerne har bærbar PC til rådighed, hvilket har givet et enormt løft, i forhold til at ideudveksle, videndele og informere på skolens konference i skolekom. Alle lærerne har fået gennemgået brugen af CD-ord.Skolen har, som en del af Herning Kommunes IT-satsning for skoleområdet i alt med 68 bærbare PC ere til elevbrug og to IT-lokaler med stationære PC er.der er undervist i elevernes forventet adfærd ved brug at PCér..Elever med læse og staveproblemer anvender CD-ord.JPCkørekortets trinmål er implementeret via PLCsmedieplan og trinmål afdeling At forældrene modtager it baseret kommunikation.at alle lærere har et bredt kendskab til itprogrammer, og at de bruges i undervisningen, hvor det er bedre end det, de ellers ville have anvendt.at brugen af skolens egen konferencen på skolekom udvides, så mange informationer skole/sfo kun gives denne vej. Succeskriterier/tegn Fortsat udvikling med IT- støttet undervisning til elever med specielle behov, og deres oplevelses af at de får hjælp via IT-programmer.Fortsat udvikling i brugen af den samlede programflade med særlig fokus på HVAL og NIL som en del af undervisningen.at skolens hjemmeside anvendes af skolens forældre. Handleplan/tiltag Evaluering Der videreudvikles it-baseret kommunikation med forældrene.der gives udviklingstid til lærerne/pædagogerne i Special-klasserne til videreudvikling af IT-støttet undervisning til elever.lærerne underviser hinanden/ erfaringsudveksler i kompetenceområder indenfor IT således at succeskriteriet opfyldes. PLC er sparringspartner og koordinator på dette område. Der evalueres på de opstillede mål og tiltag ved udgangen af skoleåret i Pædagogisk Råd, ved ledelsens møder med PLC og i skolebestyrelsen. Organisations- og ledelsesudvikling med sikring af faglighed, vidensdeling og efteruddannelse Status Kvalitetsmål/mål Der har været arbejdet med mål og kriterier for holddannelse og hvordan vi som skole vil definere holddannelse i de 3 afdelinger, hvilket er en fortløbende proces. Afdeling 3. har fået udviklingstid til arbejdet med principielle pædagogiske spørgsmål. Der har været arbejdet med praktisk holddannelse på forskellige klassetrin i de 3 afdelinger.plc indgår i arbejdet i forhold til koordinering af elevkurser og sparring til skolens lærere.arbejdet med holddannelse har været nedprioriteret i forhold til implementeringen af PALS år 1, men er et meget vigtigt element i det videre arbejde i PALS og i den stillede opgave at knække kurven. Holddannelse er et meget vigtigt element i forhold til inklusion og vil ændre skolens organisering af undervisning og den indlejrede kultur. Der omplaceres ressourcer i afdelingerne for at give mulighed for holddannelse. Der udarbejdes mål og principper for holddannelse. Der arbejdes med forskellige niveauer i holddannelsen i det kommende skoleår.fagrækkens læseplaner og trinmål er omdrejningspunktet for holddelingen. Succeskriterier/tegn At årgangsteamenes refleksive arbejde med undervisningsmål og læringsmål indarbejdes i holddannelsekriterierne. At holddannelse bliver mere synlig i skolens læringsmiljøer og i den pædagogiske debat. Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 16 af 19
17 Handleplan/tiltag Evaluering Der skal være meget klare og styrede mål og kriterier for den pædagogiske udvikling af holddannelsen for skolens 3 afdelinger, der integreres i arbejdet med PALS. Derfor er det meget vigtigt at udviklingen af holddannelse på skolen ses i en prioritering i forhold til implementeringen af PALS år 2 og i tæt samarbejde mellem ledelse, PLC og skolens medarbejdere, for at undgå en faglig udvanding af begge områder på grund af flere meget vægtige fokusområder. Evalueringen vil foregå såvel afdelingsvis og for skolen som helhed i forhold til planlægningen af forløbene. Dog samlet foråret 10. Samarbejde mellem institutioner og skoler skal styrkes Status Kvalitetsmål/mål Skolen har et velfungerende og formaliseret samarbejde med områdets institutioner, der er beskrevet i skolen kvalitetsrapport. Det omhandler både overgangene fra børnehave til sfo og overgangen fra sfo til skole. Der er udarbejdet årshjul i mellem skole, sfo og børnehaver på såvel ledelse og medarbejderniveau til sikring af trygge overgangene for alle børn og med særlig med fokus på sårbare/udsatte børn. Der er ligeledes et formaliseret samarbejde med sundhedsplejen, familieafdelingen, socialrådgiver og PPR. Skolen oplever at dette samarbejde er blevet yderligere styrket med samarbejdet i Områdegruppe Syd. Forældresamarbejdet mellem institutioner og skole er udmærket, og vi prioriterer den tidlige intervention meget højt med respekt, forståelse og ansvarsfordeling i samarbejdet. At sikre en fortsat udvikling af det kvalitative samarbejde i netværket omkring de sårbare børn på så tidligt et tidspunkt som muligt. Succeskriterier/tegn At vi i et tværfagligt samarbejde fra alle sider prioriterer den tidlige indsats højt. At møde det sårbare børn og forældrene, der hvor de er. Udarbejdelse af handleplaner. Handleplan/tiltag Videreudvikling af samarbejdet mellem institutionerne og skolen både i den lille gruppe og i Områdegruppe Syd, der tværfagligt dækker alle fagfaglige områder. Det er også tiden hvor vi bliver nødt til at udfordre vores grundlæggende antagelser i arbejdet med overgange i en tværfaglig sammenhæng, hvis kurven skal knækkes tidligere. Evaluering Jævnfør årshjul for samarbejdet med institutionerne og i afdeling 1. Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO Status Kvalitetsmål/mål Vi arbejder med natur og naturfænomener i SFOen. at give børn oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen. atlære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. at skabe rammer for at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Succeskriterier/tegn Vi ser: at barnet viser respekt for naturen. at barnet samler ting i naturen, og bruger det i sin leg. at barnet fortæller om oplevelser i naturen. at barnet er aktivt og glade. at barnet har kendskab til naturens gang. barnet med fornemmelse for naturens elementer. Handleplan/tiltag Vi vil: arrangere udflugter ud i naturen. have bål. bruge naturmaterialer kreativt. have udeuger med forskellige temaer. indkøbe og anvende materialer til brug i naturen. indsamle affald. Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 17 af 19
18 Evaluering ud i alt slags vejr, og opleve årstiderne. Vi vil løbede evaluere til P-møder, husmøder, gennem iagttagelser og observationer. Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 18 af 19
19 Z. Skolebestyrelsens bemærkninger Skolebestyrelsens bemærkninger Skolebestyrelsen udtaler sig til skolens bidrag til kvalitetsrapporten Skolebestyrelsen finder at kvalitetsrapporten giver en god og fyldestgørende beskrivelse af Sønder Felding Skole. Det billede der tegnes, er også det billede skolebestyrelsen har af skolen. Sønder Felding Skole er en skole,hvortil man som forælder trygt kan sende sit barn. Oplevelsen er at børnene trives og udvikles i et godt læringsmiljø af høj faglig kvalitet.sønder Felding Skole er en åben og rummelig skole overfor elever, forældre og innovative tankegange. Udviklingen og arbejdet med elevplaner og elevportfolie fungerer rigtig godt. Det virker motiverende for eleverne og giver forældrene en god indsigt i, hvordan deres barn udvikler sig fagligt og socialt, og virker dermed fremmende for elevernes trivsel. Det styrker kvaliteten af skole-hjem samarbejdet. Et af skolens mål er at videreudvikle forskellige former for strukturerede holddannelser. Dette mener skolebestyrelsen fungerer rigtig godt i flere afdelinger, men at der stadigvæk er potentiale for at arbejde yderligere med dette indsatsområde. Det er skolebestyrelsens indtryk, at det kommende skoleårs skema giver lærerne gode muligheder for at organisere forskellige holddannelser på tværs af årgangene på baggrund af den tildelte ressource. Skolen går ind i år 2 som PALS skole, hvilket skolebestyrelsen forventer vil fremme udviklingen af en skolestruktur, der arbejder med anerkendende pædagogik. Vi ser frem til det videre at arbejde som en PALS skole. Skolebestyrelsen slutter op om arbejdet med at fremme processen vedrørende trivlsen i skolen, og skolebestyrelsens medlemmer har påtaget sig opgaven som trivselsambassadører. Vi håber og tror, at de tiltag skolens interessenter i fællesskab er blevet enige om, vil kunne måles som et afkast i form af højnet trivsel blandt elever såvel som ansatte. Skolen har haft elever på kursus som trivselsambassadører og skolebestyelsen forventer derfor, en fortsat opbakning til dette indsatsområde i det kommende skoleår. I forhold til skolens sundhedspolitik har skolen blandt andet indført en velfungerende frugtordning, og vi arbejder med indførelsen af en madordning her i Det er ligeledes bestyrelsens håb, at den meget tiltrængte renovering af vores skoles læringsmiljøer i afdeling 2 og 3 vil nyde fremme, da det vil understøtte Sønder Felding Skoles kvalitative arbejde. Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 19 af 19
Kvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Sønder Felding Skole Skolegade 29 7280 Sønder Felding Tlf: 97198008 E-mail: sfskole@herning.dk http://www.sdrfelding-skole.dk Kvalitetsrapport for Sønder Felding Skole - Herning
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereSkemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger
Skemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og
Læs mereKvalitetsrapport 2008
Kvalitetsrapport 2008 Veng Fællesskole Søballevej 2 8660 Skanderborg Tlf: 87613161 E-mail: vengskole@skanderborg.dk www.vengskolen.dk Kvalitetsrapport for Veng Fællesskole - Skanderborg Kommune Side 1
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skarrild Skole Skolevejen 6 6933 Kibæk Tlf: 96287636 E-mail: skarrildskole@herning.dk http://www.skarrild-skole.dk Kvalitetsrapport for Skarrild Skole - Herning Kommune, Børn
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Kibæk skole Velhustedvej 6 6933 Kibæk Tlf: 96287180 E-mail: kibaek-skole@herning.dk www.kibaek-skole.dk Kvalitetsrapport for Kibæk skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereSYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Aulum Byskole Markedspladsen 4 7490 Aulum Tlf: 97472118 E-mail: aulum.byskole@herning.dk www.aulumbyskole.dk Kvalitetsrapport for Aulum Byskole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereKvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".
Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereVejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereHaderup Skole Skolevænget Haderup
2009 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 15 A. Præsentation
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereSkalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds
2009 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 14 A. Præsentation
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereGullestrup Skole Løvbakkevej 2 7400 Herning
2009 Gullestrup Skole Løvbakkevej 2 7400 Herning Tlf: 97121336 E-mail: gullestrup@herning.dk http://www.gullestrupskole.dk/ Kvalitetsrapport for Gullestrup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereUdviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger
Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mere