Kulturmødet 2013 sådan gik det. Kulturmødet 2013 Evaluering 1

Transkript

1 Kulturmødet 2013 sådan gik det Kulturmødet 2013 Evaluering 1

2 Kulturmødet 2013 sådan gik det Kulturmødet november 2013 Styregruppe: Nanna Skovrup, Region Nordjylland Peder Hanghøj, Morsø Kommune Niels Otto Degn, Morsø Kommune Claus Svenstrup, Region Nordjylland Evalueringen er udarbejdet for styregruppen af: Simon Cens Jensen, Projektmedarbejder Line Svenstrup Berger, Cand.Public, Ekstern Konsulent I samarbejde med: Evanthore Vestergaard, Kunstnerisk Konsulent Anne Marie Heide Hviid, Region Nordjylland Rasmus Andreasen, Morsø Kommune Louise Langbo Meyer, Region Nordjylland Fotos: Lars Dahl Layout: Grafikk.dk Tryk: TypoGraphic A/S Fotos og citater kan anvendes frit i forbindelse med omtale af Kulturmødet og ved kildeangivelse og kreditering af fotograf Lars Dahl.

3

4 4 Evaluering Kulturmødet 2013

5 Kulturmødet samtalen fortsætter Kulturmødet november 2013 Kulturmødet 2013 Evaluering 5 Kulturmødet 2013 i bakspejlet... I august 2013 fik dansk kulturliv en nyskabelse, som forhåbentligt vil vise sig nødvendig og bæredygtig mange år fremover. Kulturmødet havde premiere august i Nykøbing Mors. Næsten et års intenst arbejde for mange mennesker kulminerede i 48 timer, hvor endnu flere medarbejdere og frivillige skabte, hvad der hurtigt blev erklæret for en succes. Over deltog i Kulturmødet og allerede nu kan man konstatere, at arrangementet har sat sig spor i kulturlivet. Kulturmødet finder sted igen 21. til 23. august 2014 i Nykøbing Mors og alle er velkomne til to døgns intens samtale og oplevelse. Ét af Kulturmødets formål er at samle erfaring, men nok så meget at se fremad, skabe visioner og formulere drømme for dansk kunst og kultur. Det samme med denne evaluering, der forsøger at indkredse nogle af de udfordringer, Kulturmødet som institution har. Igen med det formål at se fremad mod et endnu bedre kulturmøde i Hvor dette hæfte altså går bag om Kulturmødet, forsøger grønbogen Kulturmødet 2013 samtalen fortsætter, som udkommer samtidigt, at referere fra Kulturmødet og gå ind i Kulturmødets indhold. Om dette hæfte se side 49. Kulturmødets styregruppe Arrangører Sponsorer og samarbejdspartnere Dronningens Erindringsmøntmidler Mors i Billedet Dronningens Erindringsmøntmidler Mors i Billedet

6 6 Evaluering Kulturmødet 2013 Figurer Figur 1 Evalueringens indhold Figur 2 Opmærksomhedspunkter Figur 3 Hvordan vurderer du din oplevelse af Kulturmødet overordnet set? Figur 4 I hvor høj grad oplever du at have fået opfyldt dit eget formål med at deltage i Kulturmødet? Figur 5 Overvejer du at deltage i Kulturmødet 2014? Figur 6 Hvordan oplevede du samarbejdet med arrangørerne inden selve mødet? Figur 7 Er det efter din mening en god ide at opstille en tematisk ramme for Kulturmødet 2014? Figur 8 Forslag til temaer Figur 9 Hvordan synes du festivalpladsen fungerede som arena for Kulturmødet? Figur 10 En af Kulturmødets visioner er at præge kulturdebatten i Danmark. Er det efter din mening lykkedes? Figur 11 Har Kulturmødet en berettigelse fremadrettet som en årlig tilbagevendende begivenhed? Figur 12 Hvad skal Kulturmødet 2014 indeholde for at blive en succes, hvis du skal bestemme? Figur 13 Hørte du om Kulturmødet i pressen/medier inden selve mødet? Figur 14 Føler du, at du fik et tilstrækkeligt indtryk af Kulturmødets indhold inden selve mødet? Figur 15 Hvordan oplevede du den praktiske afvikling af Kulturmødet? Figur 16 Spørgeskemaundersøgelsens respondenter Figur 17 Hvad mener Nykøbings borgere om Kulturmødet?

7 Kulturmødet 2013 Evaluering 7 Indholdsfortegnelse Om evalueringen Kulturmødet mod Opmærksomhedspunkter Det mener de om Kulturmødet Oplevelse af Kulturmødet overordnet set Tema? Debatterne fokus og varierende formater Paneldeltagerne Oplevelsesdelen kulturens krop Det nationale, lokale og internationale Berettigelse at bringe kulturen på dagsordenen Brede kulturbegrebet ud? Kommunikationsstrategi Den praktiske afvikling af Kulturmødet Delkonklusion Kulturmødet på vej hvor til? Sørine Gotfredsen, præst og debattør Christian Have, direktør og moderator Kulturmødet Adrian Hughes, TV-vært og moderator på Kulturmødet Søren Kaare-Andersen, fondsdirektør Clement Kjersgaard, tv-journalist og moderator Kulturmødet Pablo Llambías, forfatter og rektor, kurator for litteratur Gitta Malling, teaterleder, kurator for scenekunst Flemming Møller Mortensen, medlem af Folketinget og formand for Folketingets Kulturudvalg Christian Nissen, medierådgiver m.m Knud Romer, forfatter, radio-vært og reklamemand Christian Stadil, direktør og innovator Hvad mener Nykøbings borgere om Kulturmødet? Konklusion Kulturmødet og medierne Om Kulturmødet Anbefalinger fra Grønbogen Bag Kulturmødet

8 8 Evaluering Kulturmødet 2013 Om evalueringen Kulturmødet 2013 var historiens første. En så stor organisme, som Kulturmødet er, indeholder hundredvis af tandhjul, der skal arbejde sammen. Kulturmødet 2014 bliver den egentlige lakmusprøve på Kulturmødets koncept og organisationens evne og talent for at realisere det. Man kan evaluere eller værd-sætte på mange måder. Kulturmødet har valgt at spotte områder og emner på Kulturmødet 2013, som kan tåle eller fordrer forbedringer. Sagt på en anden måde: ved at se tilbage vil vi se frem. Evalueringen består af et spørgeskema, 11 interviews, statistikker og en enquete, som der er samlet i en analyse, der peger fremad. Evalueringen tager udgangspunkt i oplevelsen af Kulturmødet 2013 og selve initiativet bag for derefter at undersøge, hvordan Kulturmødet 2014 kan blive en endnu større succes. For som bl.a. formand for Folketingets Kulturudvalg Flemming Møller Mortensen og Christian Have, direktør og moderator for Kulturmødet er inde på, så skal man starte et sted finde sit ståsted. Derfor tror både vi og de adspurgte på en endnu større mangfoldighed og større succes næste år. Fokus i evalueringen og tilgangen til metoden er et ønske om at få input til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. For at supplere, nuancere og uddybe spørgeskemaet og det mere statistiske har vi interviewet 11 personer, der deltog i Kulturmødet og som til dagligt arbejder med kultur eller er kendt for at have en mening om, hvor kulturlivet og dermed Kulturmødet skal bevæge sig hen og hvordan. Evalueringen kombinerer således kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Det betyder, at der trods et relativt lavt antal respondenter ift. antal gæster på Kulturmødet, bliver sikret en

9 Kulturmødet 2013 Evaluering 9 vis repræsentativ gyldighed. Samlet set giver kombinationen og især interviewpersonernes forskellige karakterer, og dermed bidrag, et godt billede af den gennemsnitlige oplevelse af Kulturmødet. Opbygning Evalueringen er inddelt i to dele en analyserende og fremadskuende første del og en dokumenterende og bagudskuende anden del. Kulturmødet mod 2014 præsenterer det generelle indtryk af Kulturmødet 2013 og udvalgte forslag til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre i På den baggrund opstiller evalueringen en række opmærksomhedspunkter, hvor vi ser frem ad. Opmærksomhedspunkterne bliver uddybet, suppleret, nuanceret og flere kommer til, i de efterfølgende afsnit Det mener de om Kulturmødet 2013, Kulturmødet på vej hvortil? og Hvad mener Nykøbings borgere om Kulturmødet. Det er her evalueringens kerne bliver præsenteret på baggrund af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, interviewene og enqueten. Ud over de beskrevne undersøgelsesmetoder indgår der også i evalueringen tilbagemeldinger modtaget på selve Kulturmødet, på mails og igennem sociale medier. Efterfølgende samler vi op og konkluderer på evalueringens kerne hvordan gik det, og hvordan kan Kulturmødet blive en endnu større succes i 2014? Herefter følger den mere dokumenterende og bagudrettede del bestående af Kulturmødet og medierne og Om Kulturmødet 2013, som opridser Kulturmødet 2013 ift. spørgsmålene hvor, hvem og hvordan. Slutteligt følger Anbefalinger fra grønbogen, som hedder Samtalen fortsætter. Evalueringen kan med fordel læses sammen med grønbogen. Kulturmødets styregruppe og daglige ledelse bliver præsenteret i evalueringens sidste overskrift Bag Kulturmødet. Kulturmødet takker alle, der har bidraget til evalueringen. Evalueringens indhold Spørgeskemaundersøgelse med 28 spørgsmål der både pegede tilbage og fremad. Spørgeskemaet blev sendt ud til 250 personer, heriblandt paneldeltagere, samarbejdspartnere, kunstnere etc. Interviews 11 nøje udvalgte kulturpersonligheder blev interviewet, fortrinsvis med det mål at få input på nogle centrale områder ift. arbejdet frem i mod Fra disse interviews refereres de vigtigste, fremadskuende udsagn. Enquete en rundspørge blandt 171 borgere i Nykøbing Mors. Målet med rundspørgen var at undersøge, hvordan lokalbefolkningen i Nykøbing havde oplevet Kulturmødet og samtidig sikre inputs fra helt almindelige gæster, der ikke havde en professionel tilgang til Kulturmødet. Dette var nødvendigt, da spørgeskemaundersøgelsen fortrinsvis dækkede folk, der på den ene eller anden måde havde en tilknytning til Kulturmødet. Tilbagemeldinger på selve Kulturmødet, på mails og igennem sociale medier. Disse supplerer spørgeskema, interviews og enquete. Dokumentation denne del af evalueringen beskriver kort hvilke tiltag, der er lavet ift. kommunikation: annoncering, tryksager, presseomtale, hjemmeside og sociale medier m.v. Figur 1

10 10 Evaluering Kulturmødet 2013 Kulturmødet mod 2014! Det generelle indtryk i spørgeskemaundersøgelse, interviews og enquete er, at Kulturmødet 2013 har været en succes. Initiativet bliver rost, og der er en bred enighed om, at Kulturmødet har en stor berettigelse som en årlig tilbagevendende begivenhed. Arrangørernes samarbejdsrelationer samt afviklingen af selve arrangementet bliver vurderet positivt af størstedelen, og alle føler samtidig, at de har fået noget ud af at deltage på Kulturmødet. Især Kulturmødets folkelighed og mangfoldighed bliver værdsat og ønskes bibeholdt fremover. Også engagementet fra arrangørerne og lokalbefolkningen bliver påpeget som glædeligt og inspirerende i god tråd med, hvad kultur og kunst jo handler om. Bredden i det første Kulturmøde af sin slags bliver også af størstedelen opfattet som en styrke. Når det er sagt, så kan enhver succes altid blive en endnu større succes. Det er også denne evaluerings fokus. Vi har derfor som sagt indledningsvis i vores undersøgelse bevidst spurgt ind til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, så Kulturmødet 2014 bliver en endnu større succes. Vi vil lære af evalueringen. Det følgende vil således komme med eksempler på forslag til udvikling og forbedring frem mod Kulturmødet bliver rost for sin bredde, men flere påpeger samtidig behovet for fokus. Fokus forstået på den måde, at debatterne skal have et klart fokus og det skal være kommunikeret klart ud til alle. Hvad skal vi tale om og hvorfor. Paneldeltagerne skal udvælges, fordi de har noget specielt at bidrage med netop ift. det, der skal tales om. Det bliver samtidig foreslået, at debatterne har varierende formater og strukturer for på den måde at skabe dynamik gennem forskellige samtale- og fortælleformer. Til spørgsmålet om, hvorvidt Kulturmødet skal have et overordnet tema næste år, skiller vandene sig hos både respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen og hos interviewpersonerne. På den ene side lyder det at et tema være med til at skabe mere fokus, men på den anden side skal man passe på, at man ikke begrænser sig og lukker emner og publikummer ude. Styrken ved Kulturmødet var netop dets bredde og mangfoldighed. Vi blev allerede på selve mødet i 2013 klar over, at der ikke skulle være så mange paneldeltagere. I evalueringen erfarer vi desuden, at flere savnede involvering og deltagelse fra de store kulturinstitutioner og organisationer. Andre eksempler på forslag til forbedringer er større synlighed i de nationale medier og udenfor Nordjylland, mere fokus på børn og unge, at skabe større engagement blandt aktører og i befolkningen gennem mere og længere forberedelse og netværksmuligheder. På baggrund af evalueringen har vi udvalgt en række centrale opmærksomhedspunkter i figur 2. Opmærksomhedspunkterne peger på, hvordan Kulturmødet 2014 kan blive en endnu større succes hvad skal vi bibeholde og udvikle fra KM 13, og hvad kan vi gøre anderledes. Disse forslag samt alle de øvrige bliver uddybet i den følgende analyse og indgår som inspiration og rettesnor til Kulturmødet 14. Kulturmødets styregruppe Figur 2

11 Kulturmødet 2013 Evaluering 11 Opmærksomhedspunkter 1. Kulturmødet 2013 lykkedes med at kombinere folkelighed og mangfoldighed men denne del bør stadig udvikles, som et markant spor i Kulturmødets DNA 2. Kulturmødet 2013 byggede på samspil mellem det lokale, regionale og nationale dette samspil bør udbygges med særlig fokus på bredere lokal involvering og større national/ international bevågenhed. 3. Kulturmødet 2013 muliggjorde deltagelse og involvering men der bør være øget fokus på videreudvikling af publikumsinteraktion i forhold til såvel debatterne som de øvrige dele af Kulturmødet. 4. Kulturmødet 2013 var mødeplads for professionelle inden for kunst og kultur hvis dette møde er en strategisk satsning, skal faciliteterne forbedres og formålet udvides til også at omfatte publikums møde med kultur aktørerne. 5. Kulturmødet 2013 handlede om kunst og kultur, men også om politik og erhverv fremadrettet bør begge dele fokuseres yderligere med afsæt i handlemuligheder og i mindre grad være en klagesang over manglen på midler. 6. Kulturmødet 2013 udfordrede og nyiscenesatte kultur debatten der kan med fordel arbejdes med mere varierende formater og publikumsinkluderende elementer. 7. Kulturmødet 2013 samlede et bredt felt af markante aktører i kulturdebatten sammensætningen og antallet af debattører bør dog overvejes, og der kan med fordel være mere fokus og styring i debatterne. 8. Kulturmødet 2013 skabte et inspirerende oplevelsesrum for kunst og kultur der bør fortsat satses på mangfoldighed, ambition og talent. Det vil dog være en styrke, hvis programmet har større opmærksomhed på nye kulturbrugere, og rummer flere aktiviteter rettet mod børn og unge. 9. Kulturmødet 2013 blev en national begivenhed også i medierne der er dog et uudnyttet potentiale, hvorfor der bør arbejdes med en mere målrettet kommunikationsstrategi, især i fh.t. national synlighed i TV/ radio og anvendelse af sociale medier. 10. Kulturmødet 2013 tiltrak et stort publikum der er dog stadig et gæstepotentiale i en mere målrettet kommunikation overfor især børn og unge samt almindelige mennesker, der ikke er en del af kulturparnasset.

12 12 Evaluering Kulturmødet 2013 Det mener de om Kulturmødet 2013 Figur 3 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 4 36% Hvordan vurderer du din oplevelse af Kulturmødet overordnet set? Meget god 51% God 11% Hverken god eller dårlig 0% Dårlig 2% Meget dårlig I hvor høj grad oplever du at have fået opfyldt dit eget formål med at deltage i Kulturmødet? I mindre grad 9% I nogen grad 40% Slet ikke 2% I høj grad 49% Oplevelse af Kulturmødet overordnet set Figur 3, figur 4 og figur 5 er et udtryk for en generelt positiv oplevelse af Kulturmødet. At 87 procent svarer, at deres oplevelse enten har været meget god eller god må siges at være tilfredsstillende. 89 procent har i høj grad eller i nogen grad fået opfyldt sit eget formål med at deltage. Kun to procent har haft en dårlig oplevelse, og kun to procent svarer, at de slet ikke har fået noget ud af at deltage. Og sidst men ikke mindst svarer hele 94 procent, at de overvejer at deltage i 2014, mens 6 procent ikke er afklaret endnu. Her er det værd at bemærke, at ingen overvejer ikke at komme. Det samme giver interviewpersonerne udtryk for initiativet bliver rost, og de ser frem til næste år. Kulturmødet 2013 var efter arrangørernes opfattelse kendetegnet blandt andet ved rigtig gode samarbejdsrelationer. Det bliver bakket op af figur 6, idet 66 procent svarer enten godt eller meget godt til deres oplevelse af samarbejdet med arrangørerne inden selve mødet. Kun 8 procent svarer dårligt eller meget dårligt. På trods af det positive resultat, er det aldrig tilfredsstillende, at nogle samarbejdspartnere har oplevet samarbejdet som problematisk, og det må man selvfølgelig arbejde på i de kommende år. Alt i alt er den positive oplevelse af Kulturmødet, arrangørernes samarbejdsrelationer og ønsket om at komme igen udtryk for, at Kulturmødet 2013 har været en succes. De adspurgte har haft en god oplevelse på årets Kulturmøde, de roser initiativet og mener at Kulturmødet har stor berettigelse. De forventer at komme igen næste år, hvor de håber på en endnu større oplevelse. Figur 5 Overvejer du at deltage i Kulturmødet 2014? Nej 0% Ved ikke 6% Ja 94% Tema? Til spørgsmålet om, hvorvidt Kulturmødet skal have et overordnet tema næste år, er der som nævnt delte meninger både i spørgeskemaundersøgelsen og interviewene. I spørgeskemaundersøgelsen mener 43 procent af respondenterne, at det ville være gavnligt, mens en fjerdedel mener det modsatte. Det ses af figur 7. Som eksempel fra interviewene fraråder bl.a. tv-vært Clement Kjersgaard, medierådgiver Christian Nissen og formand for Kulturudvalget Flemming Møller Mortensen et tema, fordi Kulturmødets styrke i år og fremtidige styrke er, at mødet er en platform for en bredere debat det må ikke blive ekskluderende og for snævert. Modsat efterspørger erhvervsfolkene Søren Kaare-Andersen, direktør i Bikubenfonden, og Hummel-direktør Christian Stadil et tema. De forslog bl.a. internationalisering og kultur overfor erhvervslivet. Størstedelen af interviewpersonerne mener dog, at skal man have et tema, så skal det ikke være for smalt og konkret, da man så risikerer, at når tiden kommer til det egentlige Kulturmøde, så er det ikke længere aktuelt der er derimod noget andet, som er aktuelt at tage op. Det skal

13 Kulturmødet 2013 Evaluering 13 der være plads til. Et tema kan både bidrage til mere fokus, men også begrænse og svække det, der ellers var Kulturmødets styrke nemlig bredden og mangfoldigheden. En mellemting er derfor at foretrække. Det overordnede for hele Kulturmødet skal være forholdsvist bredt og åbent, og så skal debatterne og mødets andre begivenheder til gengæld være skarpt fokuserede og inddelt i undertemaer. I figur 8 ses et udpluk af alle de forslag til eventuelle tematikker, vi har fået. Debatterne fokus og varierende formater I både spørgeskemaundersøgelsen og interviewene er der bred enighed om, at man næste år med fordel kunne skabe større fokus i debatterne. Være helt skarp på parametrene hvad, hvorfor og hvordan. Flere påpeger i den forbindelse behovet for en journalistisk redaktion. Udover fokus foreslår størstedelen til spørgsmålet om debatternes struktur, at man skal kombinere formaterne både store og små debatter, flere hold af paneldeltagere, workshops, speed-debatter etc. Det skaber en anden dynamik og spænding. Det påpeger bl.a. Christian Have. Han synes bl.a., det kunne være spændende at have nogle speed-paneldebatter, hvor man går helt skarpt og hurtigt ind på noget af det, der blev sagt i den store debat. Teaterleder Gitta Malling foreslår, at man iscenesætter de steder, hvor der skal være folkelige debatter. Altså skal man understrege, hvornår der er tale om debatter med og uden publikumsinddragelse. Hun understreger samtidig, at man ikke skal nå det hele. Pablo Llambias, rektor for Forfatterskolen, foreslår generelt, at Kulturmødet bliver gjort mere aktørbaseret aktørerne kunne således også byde ind med forslag til afviklingen af debatterne. Christian Nissen ville også gerne have været med i nogle drøftelser, hvor publikum kunne komme lige så meget til orde som dem på podiet fx via en workshop, men igen skal formaterne kombineres. Han efterlyser mere samtale og mindre skænderi i debatterne. Også præst og debattør Sørine Gotfredsen lægger vægt på samtalen. Det ser ud til, at der er en mindre overvægt af respondenter i spørgeskemaundersøgelsen der synes, der var for stort fokus på finansiering af kulturen frem for selve kulturen i debatterne. 35 procent giver udtryk for det synspunkt, mens 13 procent gør det modsatte. Søren Kaare-Andersen mener også, at der var for meget send more money i debatterne. Resultatet stemmer godt overens med andre tilbagemeldinger, vi har fået andets steds fra. Noget kunne derfor tyde på, at vi i tilrettelæggelsen af debatterne i 2014 skal tale mere om indhold frem for finansiering. Vi må dog understrege, at det faktum, at godt halvdelen af respondenterne ikke tager stilling til spørgsmålet, rykker ved validiteten af dette spørgsmål. Det kan på den ene side tolkes som, at de ikke har nogen holdning til spørgsmålet. På den anden side kan det være et udtryk for, at størstedelen af de adspurgte har været nogenlunde tilfredse med den finansielle vægtning i debatterne. Figur 6 60% Hvordan oplevede du samarbejdet med arrangørerne inden selve mødet? 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 17% Meget godt Figur 7 43% Ja Figur 8 49% Godt 15% Hverken godt eller dårligt 25% 4% Dårligt 11% 4% Meget Jeg samarbejdede ikke med dårligt arrangørerne Er det efter din mening en god ide at opstille en tematisk ramme for Kulturmødet 2014? Nej 30% Ved ikke Forslag til temaer Mangfoldighed og minoriteter Internationalisering Kunst og et eller andet fx demokrati, religion, politik, ytringsfrihed etc. Kultur og kreativitet og innovation. Kulturen i forhold til erhvervslivet og væksten i erhvervslivet kan vi lære noget af kulturen i erhvervslivet? Fremtidens kulturhuse hvordan får alle borgere i højere grad får adgang til vore kulturinstitutioner? Er vores kultur udfordret? Folkeskolen Børne- og ungekultur Talentudvikling m.fl.

14 14 Evaluering Kulturmødet 2013 Paneldeltagerne Debatternes fokus skal samtidig afspejles i paneldeltagerne. Christian Nissen nævner fx, at han lige så godt kunne have deltaget i hvilken som helst af debatterne. Det ville bidrage til mere fokus på det, den konkrete debat handler om, hvis man udvalgte paneldeltagere ud fra, hvad det er, de præcis kan bidrage med. Kulturjournalist og tv-vært, Adrian Hughes, kalder det at bejle til paneldeltagerne. De føler, at de er der af en helt specifik grund, og man undgår samtidig, at folk kan komme igennem med deres egne dagsordener og have forberedt en tale hjemmefra. I udvælgelsen af paneldeltagere bør de store kulturinstitutioner og organisationer være repræsenteret i højere grad næste år. Romanforfatter og reklamemand Knud Romer efterlyser her kulturformidling og kulturviden og den skal komme fra kulturinstitutionerne. Han mener, at samtlige kulturinstitutioner og organisationer skal være til stede. Derudover mener mange, at man skal forsøge at få alle de største navne indenfor kulturlivet til at komme gå benhårdt efter at få de største stemmer, som Clement Kjersgaard udtrykker det. Christian Stadil mener på samme måde, at nogle fede navne vil være med til at lokke kunder i butikken og give omtale. Oplevelsesdelen kulturens krop Alle mener, at oplevelsesdelen er noget af det helt specielle ved Kulturmødet. Det er fx et af punkterne, hvor Kulturmødet adskiller sig fra Folkemødet på Bornholm. Det er altid godt at konkretisere og visualisere tingene. Sørine Gotfredsen formulerer det sådan: Oplevelsesdelen giver kulturen krop. Det er et befriende element, hvor man kan koble fra. Størstedelen af interviewpersonerne og respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen vender igen tilbage til Kulturmødets styrke nemlig mangfoldigheden. Det er ikke et sort/hvidt spørgsmål om kvantitet eller kvalitet. Ej heller et spørgsmål om enten eller, men derimod både og. Kulturmødet skal rumme det hele på én gang det lokale, internationale og nationale, det etablerede og ikke-etablerede, det kendte og ukendte. Christian Have kalder det at mødes i talentet, forstået på den måde at man ikke på forhånd skal definere alt for snævre rammer for indholdet, men derimod præsentere talentet på alle niveauer. En anden vigtig pointe blandt mange er vigtigheden i at sikre høj kvalitet gennem kuratering og en vis form for styring. Kulturmødet må ikke blive for elitært. I spørgeskemaundersøgelsen er hele 62 procent uenige i udsagnet Kulturmødet burde bære mere præg af en elitær debat frem for en folkelig debat, mens kun 12 procent er enige. Altså mener et klart flertal af de adspurgte ikke, at Kulturmødet skal udvikle sig i en mere elitær retning. Det synspunkt bliver bakket op af interviewpersonerne.

15 Kulturmødet 2013 Evaluering 15 Figur 9 viser, at 70 procent af de adspurgte synes, at festivalpladsen fungerede godt eller meget godt som arena. Ikke alle de resterende er negative, men godt en fjerdedel har svaret enten hverken godt eller dårligt eller ikke relevant for mig, hvilket også må give stof til eftertanke. Ift. Musikværket som geografisk samlingspunkt, så mener størstedelen af interviewpersonerne, at det fungerede godt. Man skal passe på med at sprede det for meget ud i resten af byen og miste fokus. Vi er sociale væsner, og vi er der, hvor flertallet er som Christian Stadil siger, så er et vigtigt element i enhver fest, at folk sidder tæt. Enkelte mener modsat, at man skal forsøge at få hele byen involveret ved at sprede det ud Sørine Gotfredsen understreger i den forbindelse, at det kommer an på ambitionen. Det kræver, at byen vil og kan bære det. Antallet af besøgende har også en afgørende betydning ift. en evt. geografisk spredning. Flere interviewpersoner efterspørger flere sociale aktiviteter efter debatterne for at få folk til at komme og holde på dem. Bl.a. Christian Stadil og Søren Kaare-Andersen påpeger, at der var helt dødt efter debatterne lidt mere feststemning er at foretrække næste år. Knud Romer ser gerne Kulturmødet som et kulturelt gedemarked, hvor alle kulturinstitutionerne er repræsenteret og har deres egne stande. På det kulturelle gedemarked skal kulturen indtænkes i ALT. Alt har en historie, en kultur. Selv det at stå i kø til toilettet skal have et kulturelt aftryk på Kulturmødet. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 20% 15% 10% 5% 0% Figur 9 Hvordan syntes du festivalpladsen fungerede som arena for Kulturmødet? 28% Meget godt 42% Godt 19% Hverken godt eller dårligt 4% Dårligt 0% Meget dårligt 8% ikke relevant for mig Det nationale, lokale og internationale Enkelte af interviewpersonerne ser gerne et større fokus på det internationale, og et mindre fokus på det lokale, men størstedelen går ind for en mangfoldighed. I spørgeskemaundersøgelsen synes knap halvdelen ikke, at der har været for stort fokus på de nationale udfordringer i debatterne. Kun otte procent tilkendegiver direkte, at det nationale fokus var for stort. Det samme billede tegner sig ift. vægtningen af det lokale i debatterne. Knap en femtedel tilkendegiver, at det lokale fokus var for stort, mens knap halvdelen giver udtryk for det modsatte. En fjerdedel mener, at der burde være større fokus på internationale kulturoplevelser, mens 30 procent er uenige. Altså en meget ligelig fordeling, der alt andet lige fortæller, at man har ramt et nogenlunde tilfredsstillende niveau. Godt en femtedel tilkendegiver, at det lokale fokus på festivalpladsen var for stort, mens en overvægt på over halvdelen ikke oplevede et for stort lokalt fokus. Til gengæld mener knap halvdelen, at der burde være større fokus på nationale kulturoplevelser på festivalpladsen. Resultaterne kunne tyde på, at størstedelen af gæsterne opfatter vægtningen af lokalt kontra nationalt og internationalt indhold tilfredsstillende. Dog må vi understrege, at op mod halvdelen ikke tager stilling til næsten samtlige spørgsmål, hvilket forringer repræsentativiteten. Det kan også tolkes som, at størstedelen af de adspurgte har været nogenlunde tilfredse med vægtningen af det lokale, nationale og internationale. Efterspørgslen på en større vægtning af nationale aktiviteter på festivalpladsen er til gengæld mere klar. Noget kunne derfor tyde på, at vi i tilrettelæggelsen frem mod 2014 skal bestræbe os på flere nationale aktører.

16 16 Evaluering Kulturmødet % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figur 10 En af Kulturmødets visioner er at præge kulturdebatten i Danmark. Er det efter din mening lykkedes? 47% Ja Figur 11 23% Nej 26% Ved ikke Har Kulturmødet en berettigelse fremadrettet som en årligt tilbagevendende begivenhed? Nej 0% Ved ikke 8% Ja 92% Berettigelse at bringe kulturen på dagsordenen Figur 10 viser, at 47 procent svarer bekræftende til, at Kulturmødet har været med til at præge kulturdebatten allerede efter her efter sit første år. Knap en fjerdedel mener det modsatte. Det resultat er vi glade for, men er samtidig også bevidste om, at det kan blive endnu bedre. Som reaktion på spørgsmålet: Hvad skal der efter din mening til, for at Kulturmødet 2014 kan præge kulturdebatten i Danmark i endnu højere grad? har vi i spørgeskemaundersøgelsen modtaget 50 kreative forslag af høj kvalitet. Som eksempler kan nævnes: de store kulturinstitutioner og organisationer skal i højere grad involveres, større inddragelse af lokalområdet, større synlighed i de nationale medier og mere fokus på børn og unge. Disse forslag samt alle de øvrige indgår som inspiration og rettesnor til Kulturmødet Derudover har de 11 interviewpersoner bidraget med mindst ligeså kvalificerede input til spørgsmålet. Kulturmødet har altså meget engagerede deltagere. Flere af forslagene er omsat til opmærksomhedspunkter præsenteret i figur 2 (side 11). Af figur 11 fremgår, at hele 92 procent af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen mener, at Kulturmødet har en berettigelse som årlig tilbagevendende begivenhed. Kulturmødet har på samme måde en stor berettigelse hos samtlige interviewpersoner. Fx mener Knud Romer, at Kulturmødet har en enorm berettigelse, fordi der ikke findes noget som det. Der mangler en kulturens samlende festival, især fordi kulturen i virkeligheden ikke står så stærkt det er de penge, der ryger først, det er de penge, man altid sætter spørgsmålstegn ved, siger han. For bl.a. Knud Romer er Kulturmødets mission at rykke kultur og dannelse tilbage til livets og samfundets centrum at vi får et aktivt bevidsthedsliv frem for passivt kulturforbrug. Sørine Gotfredsen supplerer synspunktet ved at sige, at Kulturmødets berettigelse og vision er, hvad mennesker åndeligt skal læres af en åndelig modvægt til nyttetænkningen i vores samfund. Lidt mindre filosofisk skal Kulturmødet, ifølge Adrian Hughes, være stedet, hvor man får et preview på forskellige kommende kulturelle happenings. Han bakkes op af flere interviewpersoner. Her er et udpluk af de ideer til, hvad Kulturmødet 2014 skal indeholde for at blive en succes ifølge respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen: Figur 12 Hvad skal Kulturmødet 2014 indeholde for at blive en succes, hvis du skal bestemme? Det skal være et sted, hvor jeg bliver klogere på mig selv og omverdenen i mødet med de andre. / lad være med at tage de sikre kort Et mere varieret format Mere fokuserede paneldebatter. Paneldebatter på internationalt niveau med lokale, regionale og nationale deltagere Talentudvikling og netværksmøder Man kunne måske vælge flere mindre, men mere dybdegående debatter Der skal være mere levende kunst sideløbende med debatterne Folkelighed, kunst og internationale input Kunst og kultur af høj kvalitet, kvalificerede debatter, netværksmuligheder

17 Kulturmødet 2013 Evaluering 17 Brede kulturbegrebet ud? Vi har spurgt interviewpersonerne om de synes, at man skal brede kulturbegrebet ud, frem for i stor grad at fokusere på den del af kulturen, som kunsten udgør. Til det spørgsmål er der delte meninger. Flest mener dog, at man ligesom i år skal fokusere på kunsten i kulturen fremover. Argumenterne lyder på, at det ellers bliver for bredt og ufokuseret kultur er jo alt. Sørine Gotfredsen pointerer her, at det fine ved Kulturmødet i år netop var, at den rene diskussion af kunst som ikke findes andre steder det gør den politiske diskussion derimod. På den måde råder hun Kulturmødet til at værne om netop det, også for at adskille sig fra Folkemødet på Bornholm. I forlængelse heraf og som et generelt råd til Kulturmødet advarer hun imod, at det bliver for politisk. Modsat blandt stemmerne for at brede kulturbegrebet er bl.a. Christian Nissen. Fordi det hedder Kulturmødet og ikke Kunstmødet, så foreslår han, at man breder det ud til også at omhandle den måde, vi lever på fx spørgsmålet om, hvorvidt vores kultur er udfordret af globalisering, folkevandring og klimaændringer mv. Christian Nissen foreslår et større fokus på musik og måske også idræt. Kommunikationsstrategi Kulturmødet satsede, som en del af sin kommunikationsstrategi, stærkt på de digitale platforme for at skabe opmærksomhed og omtale om begivenheden. Figur 13 er et udtryk for, at strategien har båret frugt, idet 38 procent af de adspurgte hørte om Kulturmødet på de sociale medier. Synligheden i aviser/blade var med samme procentandel på 38 også tilfredsstillende. Tallene viser at man bør gøre en større indsats for at forøge synligheden på tv og i radio. Ud over de nævnte kommunikationskanaler har et stort antal af respondenterne mødt Kulturmødet gennem andre kanaler såsom netværk, direct mail og direkte samarbejdsrelationer. Figur 13 50% Hørte du om Kulturmødet i 45% pressen/medier inden selve mødet? 40% 35% 30% 25% 47% 20% 38% 38% 15% 10% 23% 19% 5% 11% 0% Ja, andet Figur 14 Ja, på sociale medier Ja, i radioen Ja, i aviser/ blade mv. Ja, i tv Føler du, at du fik et tilstrækkeligt indtryk af Kulturmødets indhold inden selve mødet? Ja 62% Nej 30% Nej 30% Nej 30 procent af de adspurgte oplever qua figur 14, at de ikke havde et tydeligt nok billede af Kulturmødet inden selve mødet. Det er altså nødvendigt med en indsats her, hvilket utvivlsomt også vil have en effekt på antallet af deltagere. Efter at have afviklet det første Kulturmøde af sin slags, er vi imidlertid også sikre på, at der helt automatisk vil være en større bevidsthed om og kendskab til Kulturmødet Som eksempel på input fra interviewpersoner ift. at skabe øget kendskab til Kulturmødet næste år, er mere og længere forberedelse, og at man skal have kommunikeret det vigtigste ud i god tid og skabe engagement og ejerskab hos aktørerne. Den praktiske afvikling af Kulturmødet Af figur 15 ses, at 68 procent af respondenterne oplevede afviklingen som generelt positiv, hvilket er nogenlunde tilfredsstillende, men der er naturligvis også plads til forbedring. Hvis man går konkret ned i nogle af de praktiske opgaver ift. overnatnings- og parkeringsmuligheder, så kan besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen ift. oplevelsen af disse opgaver ikke bruges repræsentativt. Det fordi, at op imod to tredjedele af respondenterne ikke tager stilling til de spørgsmålene. Derimod kan det 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% Figur 15 5% Ved ikke 8% Hvordan oplevede du den praktiske afvikling af Kulturmødet? (på en skala fra 1-5) 25% 0% 5 - Det var problemfrit og professionelt 43% 4 15% 3 Hverken eller 8% 2 6% 4% 1 - Det var Det har jeg problemfyldt og ingen uprofessionelt holdning til

18 18 Evaluering Kulturmødet 2013 Figur 16 Spørgeskemaundersøgelsens respondenter antal: 53 respondenter har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Køn og funktion: Nogenlunde ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. De adspurgtes funktion på Kulturmødet var blandt andet paneldeltagere, frivillige medhjælpere, kunstnere etc. Undersøgelsen dækker altså et bredt udsnit af deltagerne på Kulturmødet. alder: 86 procent over 35 år. Der var altså ikke mange under 35 år, og det var også det indtryk, man fik på Kulturmødet. Denne aldersgruppe bør være et fokuspunkt for Kulturmødet geografisk: 36 af de adspurgte er fra nordjyske kommuner, 6 fra øvrige jyske kommuner, 10 fra Sjælland og København og én fra Stockholm. Man formåede altså ikke i tilstrækkelig grad at tiltrække deltagere fra hele landet. Bedre geografisk spredning bør være et fokusområde for Kulturmødet i faktum, at de ikke svarer, være et udtryk for, at mange enten var lokale eller inviterede deltagere, hvor overnatning og transport var arrangeret fra Kulturmødets side. Det understøtter opmærksomhedspunktet om at opnå en større spredning blandt de besøgende tiltrække flere almindelige deltagere, som samtidig er fra andre dele af landet end Mors og Nordjylland. Delkonklusion Alt i alt er oplevelsen af Kulturmødet, de gode samarbejdsrelationer og ønsket om at komme igen udtryk for, at Kulturmødet 2013 har været en succes. Vi har ønsket at få inputs til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre i Analysen præsenterer mange kompetente og kvalificerende forslag til, hvordan Kulturmødet kan opfylde sin vision om at præge kulturdebatten og blive en endnu større succes. I det følgende bliver interviewpersonernes allerede omtalte pointer uddybet og nye pointer bliver præsenteret. Herefter følger en enquete foretaget blandt 171 respondenter på gågaden i Nykøbing.

19 Kulturmødet 2013 Evaluering 19 Kulturmødet på vej hvor til? I analysen har vi hovedsagligt udvalgt og præsenteret eksempler på de mest generelle pointer fra evalueringens interviewpersoner. I det følgende kan du læse samtlige af de forskellige personers udtalelser ift. Kulturmødet. Der vil også fremkomme enkelte spørgsmål fra interviewerens side. Indholdsfortegnelsen herunder giver dig et overblik over, hvor du kan læse de forskellige bidrag. Sørine Gotfredsen, præst og debattør Christian Have, direktør og moderator Kulturmødet Adrian Hughes, TV-vært og moderator på Kulturmødet Søren Kaare-Andersen, fondsdirektør Clement Kjersgaard, tv-journalist og moderator Kulturmødet.. 26 Pablo Llambías, forfatter og rektor, kurator for litteratur Gitta Malling, teaterleder, kurator for scenekunst Flemming Møller Mortensen, medlem af Folketinget og formand for Folketingets Kulturudvalg Christian Nissen, medierådgiver m.m Knud Romer, forfatter, radio-vært og reklamemand Christian Stadil, direktør og innovator

20 20 Evaluering Kulturmødet nøglepersoner udtaler sig Interviews udført af Line Svenstrup Berger Sørine Gotfredsen, præst og debattør Sørine Gotfredsen:»Kulturmødets berettigelse og vision er, hvad mennesker åndeligt skal læres af. Et modspil til bevægelsen hen mod en mere teknokratisk tilgang til livet, konkurrencestaten og hele den her nyttetænkning i vores samfund. Uden en mere åndelig modvægt til nyttetænkningen, vil jeg påstå, at vi bliver meget fattigere mennesker og også et meget fattigere samfund.«målretning via tema»ja, umiddelbart ville det nok være en god idé at målrette det, fordi kultur er så bredt og i princippet kan være alt. Det overordnede tema kunne være kunst overfor noget andet fx demokrati, religion, politik, ytringsfrihed. Kunst og et eller andet om det, og så derefter opdele debatterne/ temaerne i mere fokuserede spørgsmål og undertemaer.«oplevelsesdelen giver kulturen krop»oplevelsesdelen giver kulturen krop på. Det er et befriende element, hvor man kan koble fra. Det er meget afslappende og nemmere at være til stede, når man ikke hele tiden skal samtale og virke begavet. Det er også det, kunsten kan at give mennesker fri fra tanken og refleksionen og fra selviagttagelsen i virkeligheden. Kunsten er det der lufthul, hvor vi gør noget andet.«skal oplevelsesdelen hænge sammen med temaet?»det ville selvfølgelig være fornemt, men det er nok svært at gennemføre helt. Men en tilstræbelse i den retning og i nogle tilfælde, kunne da være sjovt.«byen skal have lyst»om det skal spredes mere i hele byen, kommer an på ambitionen. Det der er sket på Bornholm er efter min mening, at det er blevet for stort. Ønsker I, det skal være større, skal I helt sikkert inddrage byen. I år havde man følelsen af, at det godt kunne have smittet mere af på selve byen. Hvis det skal brede sig mere i byen kræver det flere fixpunkter samtidig med, at I holder Musikværket som hovedkvarter, men det kræver, at byen har lyst engagementet er altafgørende.«ren kulturdiskussion findes ikke andre steder»breder man det mere ud end kunsten, så er det kæmpestort, og det vil blive meget mere politisk. Så vil der komme andre undertoner og andre interesser ind i det, end man måske har lyst til. Holder man det til kunstspørgsmålet, er det på en eller andre måde mere tilgængeligt for de fleste.» Så man skal i stedet stille de mere brede kulturbegreber overfor kunstgenren, som du nævnte før fx kunst overfor ytringsfrihed, kunst overfor folkeskolen osv., for så vil det ikke blive så politisk?»det vil også få politiske undertoner, men slet ikke i samme grad, fordi det hele tiden vil tage udgangspunkt i den udøvende kunst. Hvis I vil udvide begrebet, skulle det være som et behersket eksperiment. Det skulle ikke

21 Kulturmødet 2013 Evaluering 21 være præmis for hele Kulturmødet, men i en enkelt debat, hvor I er påpasselige med, hvem I inviterer. Ellers ville I blive oversvømmet af andre interesser. Det fine ved Kulturmødet i år var, at den rene diskussion af kunst ikke findes andre steder det gør den politiske diskussion derimod. Så den skal Kulturmødet værne om, også for at adskille sig fra Bornholm.«Folkebevægelse involvering og uhøjtidelig stemning»jeg synes, Folkemødet er blevet alt for stort. Der er alt for mange små debatter, og det er utilfredsstillende, at man hele tiden føler, at man går glip af noget. Modsat bærer det præg af en folkebevægelse hele byen er involveret, og der er uhøjtideligt stemning. Det ville også gavne Kulturmødet.«Åndelig modvægt til nyttetænkningen»kulturmødets berettigelse og vision er, hvad mennesker åndeligt skal læres af. Et modspil til bevægelsen hen mod en mere teknokratisk tilgang til livet, konkurrencestaten og hele den her nyttetænkning i vores samfund. En folkelig bevægelse, der går op i andet end økonomi det alle har tilfælles og som ikke kan måles. Følelser, oplevelser, hele det her dannelsesspørgsmål som kunsten kan repræsentere. Noget som ellers nemt kan blive skubbet ud af det, nogen vil påstå, at vi dybest set godt kan undvære rent nyttemæssigt. Uden en mere åndelig modvægt til nyttetænkningen, vil jeg påstå, at vi bliver meget fattigere mennesker og også et meget fattigere samfund.«at samtale med hinanden»en eller anden form for stemme eller udmelding fra jeres side om, hvad er det, I vil i år, tror jeg, er vigtigt. Og så synes jeg, at det er vigtigt at holde politikerne ude. Derudover skal man passe på med at gentage en mediemæssig stil, som gør, at folk allerede kender forløbet på forhånd. Så hellere tilstræbe en forsamlingshusstemning, så dem, der kommer, ikke kommer for at optræde selv, men for at samtale med hinanden.»synes du så, at man skal benytte sig af andre moderatorer end fx Clement Kjersgaard?»Nej, nu kan jeg egentlig meget godt lide Clement. Den dag (red. Debat VI. Er Kunst Usundt? ) synes jeg faktisk, at jeg fik øjnene op for, hvad han kan. Selvom han er til falds for fis og ballade, kan man bare mærke, hvor skarp og præcis han er. Fx citerede han et par gange noget, jeg havde sagt for noget tid siden, fuldstændig korrekt og forstod fuldstændig, hvad jeg mente. Så han har virkelig overblik. I skal beholde Clement. Han signalerer selvfølgelig fjernsyn, men så kan I prøve at dreje ham mere væk fra hans medierolle og mere hen ad at føre en dybere samtale.«christian Have:»Det er ikke et spørgsmål om kvantitet, men et spørgsmål om kvalitet. Her synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at vi også har den lokale forankring også kunstnerisk. At få det lokale, regionale, nationale og internationale til at mødes i talentet. Det er ikke et spørgsmål om enten eller men både og. Mangfoldighed er uhyre vigtigt.«christian Have, direktør og moderator Kulturmødet At mødes i talentet»det er ikke et spørgsmål om kvantitet, men et spørgsmål om kvalitet. Her synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at vi også har den lokale forankring

22 22 Evaluering Kulturmødet 2013 også kunstnerisk. At få det lokale, regionale, nationale og internationale til at mødes i talentet. Det er ikke et spørgsmål om enten eller men både og. Mangfoldighed er uhyre vigtigt. Det skal ikke være nogen paradeopstilling, det er også vigtigt at få noget frem, som ikke er etableret endnu.«særlige paneler»man skal nok tænke over, om politikere generelt skal være med i paneldiskussioner, eller om de skal have deres egne paneler i slutningen af Kulturmødet. Sådan rent dramaturgisk kunne det nok være en god idé, at de overværede de forskellige debatter og efterfølgende kom op og diskuterede det, der var blevet sagt. Det ville gøre det mere relevant for politikerne at kommentere og relevant for både tilhører og medier.hvis man skal have kunstneriske organisationer repræsenteret, og det var de jo egentlig ikke i år, så skal man ligesom med politikerne også have et bestemt format til dem. De vil nemlig også stå med en bestemt kasket på, men det er vigtigt, at de er repræsenteret.«forskellige debatformater skaber dynamik»jeg kunne godt tænke mig, at debatterne var skåret op med flere hold af paneldeltagere. Det skaber en anden dynamik og spænding. Det kunne også være spændende på nogle delelementer at have nogle speedpaneldebatter, hvor man går helt skarpt og hurtigt ind på noget af det, der blev sagt i den store debat. Det kunne man godt lege lidt med. Man skal kombinere formaterne have både store debatter, små debatter, workshops, speeddebatter osv.«research og redaktionelt arbejde»det kunne være rart, hvis det var noget research på noget af det, sådan at man som moderator hele tiden var opdateret med den nyeste viden og facts indenfor det område, man debatterer. Det ville være rart, hvis man havde noget hjælp til den del, det er det du i sidste øjeblik næsten aldrig når. Det vil også være Kulturmødets måde at sige til dem der modererer, at vi har faktisk lavet et fundament af research, som debatten skal bygges på. Det er vigtigt, at debatterne er valide på den måde, at de beskæftiger sig med opdaterede facts. Hvis der var lidt hjælp til det, ville kvaliteten af debatterne sikkert også blive højere.«hele byen skal summe af liv»det ville være naturligt med en organisk udvikling. Festivalpladsen kan jo gøres endnu større. Hvis man kan brede sig, sådan at man gør festivalpladsen så attraktiv som muligt og a reason to go for at være sikker på, at der kommer mange mennesker derop. Jeg synes også, at det kunne være spændende, hvis man kunne være endnu mere synlig i Nykøbing og i god tid, sådan så hele byen ved og glæder sig til det her. At man også tænker i nogle arrangementer og opvarmningsting for byen, så den summer af liv, når man kommer, og at alle forretninger ved, hvornår og hvorfor der er Kulturmøde. Den der storytelling, begynder man i langt bedre tid at få implementeret, end man kunne første gang. Også i regionen.«

23 Kulturmødet 2013 Evaluering 23 Det vigtigste skal kurateres i god tid»hvis man nu siger, at man har en, to tre metatemaer, så vil en række af spørgsmålene fra debatmøderne skulle høre ind under disse temaer og det ville give god mening, så sikrer man sig, at det er forberedt. Man er nødt til at styre det et sted hen, hvor man kan sige; nu bliver de her ting sat på dagsordenen. Kulturstyrelsen og de store kulturinstitutioner skal have besked om de overordnede temaer i god tid, så de kan forberede sig og afsætte tiden til at komme. Man er nødt til at kuratere det vigtigste i god tid, så man sikrer sig, at det professionelle, landsdækkende og nationale kunst- og kulturliv, som man vil have der, kommer og har sat kryds i deres kalender. Det er egentlig bare skelettet, jeg vil have bygget op i god tid, og derefter skal der sættes kød på.«synliggør Kulturmødet på Folkemødet»Jeg ser Folkemødet på Bornholm som en mulig platform for Kulturmødet på Mors. At man er synlige på Folkemødet og har planlagt nogle af de temaer for Kulturmødet og laver nogle teasere for dem. På den måde få skabt nogle forventninger allerede her. Udnytte, at alle landspolitikere og den samlede nationale presse er samlet på Bornholm.Jeg synes, Kulturmødet skal ligge på Mors de kommende år. Jeg synes jo netop, at det meget glædelige og inspirerende i år var den aktivitet og engagement der var fra lokalbefolkningen og regionens side det er det afgørende. Vi har brug for engagement og passion. Det skal man bare bygge videre på. Der er jo ingen, der sidder og sover. I (red. Region Nordjylland og Morsø Kommune) evalueres der jo på det netop nu for at gøre det endnu bedre og undgå, at det bare bliver et lokalt projekt. Således det bliver et nationalt, regionalt og lokalt projekt. Ejerskabet er vigtigt. Legitimiteten er forankret i befolkningen og regionen og det er der på Mors.«Adrian Hughes, TV-vært og moderator på Kulturmødet Behov for journalistisk redaktion»kulturmødet har brug for en journalistisk redaktion, der arbejder nogenlunde fuldtids med, hvad der skal tales om, hvem der skal inviteres osv. Det kan så være i større eller mindre samarbejde med de moderatorer, man vælger at knytte til projektet eller dele af projektet. Men der skal foregå en langt strammere og mere vinklet redaktionel proces.«adrian Hughes:»Det ville jo være fantastisk, hvis Kulturmødet var det sted, hvor man breakede nye initiativer på kulturfronten. Kulturmødet på Mors skal være stedet, hvor folk breaker nyheder. Stedet hvor fx Knud Romer første gang læser af sin nye roman. At man får et preview på forskellige kommende kulturelle happenings.«jeg får kriller af amatørkunst»jeg er jo bekymret for niveauet af, hvad der bliver præsenteret. Det bliver jo ikke en international udstilling af samtidskunst. Jeg får kriller af amatørkunst. Det skal være kurateret, således at nogen har stillet nogle kvalitetskrav og sat en overlægger for et lavmål. I skal passe på, at I ikke kommer derud, hvor I siger ja til for meget, fordi det skal se ud af noget. Man skal simpelthen passe på, at der ikke kommer for mange halvprofessionelle med på vognen. Hellere lidt men godt end meget som er lige meget.«