Vækstteamet for Det Blå Danmark ANBEFALINGER. Denmark The Core of Maritime Europe. Commerce, Competence & Cooperation. Årsrapport

Transkript

1 Vækstteamet for Det Blå Danmark ANBEFALINGER Denmark The Core of Maritime Europe Commerce, Competence & Cooperation Årsrapport 2012

2 - 1 - Søfartsstyrelsens årsrapport 2012 Søfartsstyrelsen 2012, Carl Jacobsens Vej 31, 2500 Valby Telefon Fax sfs@dma.dk Indholdet i denne publikation må gengives, men kun med tydelig angivelse af kilde.

3 - 2 - Indhold 1. Beretning Præsentation af Søfartsstyrelsen Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Hovedopgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Redegørelse for reservation Udgiftsbaserede hovedkonti Forventninger til det kommende år Målrapportering Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger Regnskab Anvendt regnskabspraksis Regnskabsmæssige konsekvenser af ressortomlægning Resultatopgørelse Balance Egenkapitalforklaring Opfølgning på låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskab Påtegning af det samlede regnskab Bilag til årsrapporten Noter til resultatopgørelse og balance Noter til resultatopgørelsen Noter til balance Indtægtsdækket virksomhed Gebyrfinansieret virksomhed Tilskudsfinansierede aktiviteter Forelagte investeringer... 35

4 Beretning 1.1 Præsentation af Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen er en styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet. I nærværende årsrapport redegøres der i store træk for styrelsens økonomiske og faglige resultater i Årsrapporten er den første samlede afrapportering efter ressortomlægningen, hvor Søfartsstyrelsen, dele af Farvandsvæsnet og Lodstilsynet blev sammenlagt. Med udgangspunkt i Erhvervs- og Vækstministeriets mission og vision at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder samt at opnå Europas bedste vækstvilkår har Søfartsstyrelsen fokuseret på at opfylde følgende mission og vision: Søfartsstyrelsens mission At fremme sikkerhed og sundhed på rent hav, samt effektivt at styrke søfartserhvervenes konkurrenceevne og beskæftigelse. Søfartsstyrelsens vision Danmark skal være en førende søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitetsskibsfart. Søfartsstyrelsens opgaver fordeler sig på 4 hovedområder, som er defineret i finansloven: Sikre skibe, sundhed og miljø. Sikre farvande, afmærkning og navigation. Sociale forhold, søfarende og fiskere. Rammebetingelser, konkurrence og vækst. Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti: Hovedkonto Navn Bevillingstype Søfartsstyrelsen Driftsbevilling Registreringsafgift for fritidsfartøjer Anden bevilling Velfærdsforanstaltninger, forsikring m.v. Lovbunden bevilling Forskellige tilskud Anden bevilling

5 Årets faglige resultater 2012 var et interessant og udfordrende år for Søfartsstyrelsen. Efter sammenlægningen i 2. halvår af 2011 af Farvandsvæsnet, Lodstilsynet og Søfartsstyrelsen har styrelsen i 2012 forankret den samlede opgaveportefølje i organisationen. Styrelsen har blandt andet arbejdet med regeringens initiativer for vækst i de maritime erhverv i Det Blå Danmark, øget sikkerhed til søs, dansk indflydelse internationalt samt forberedt en sammenflytning af de sammenlagte institutioner under ét tag. Styrelsen kan endvidere konstatere, at bruttotonnagen i de tre danske skibsregistre 1 fortsat er på et højt niveau, knap 12 millioner, trods den globale økonomiske situation. Ny erhvervs- og vækstpolitik Det Blå Danmark er en dansk styrkeposition. For at fastholde og videreudvikle denne styrkeposition nedsatte regeringen et vækstteam med repræsentanter fra Det Blå Danmark. Vækstteamets opgave var at komme med anbefalinger til, hvordan vækst og beskæftigelse i de maritime erhverv kunne styrkes. Søfartsstyrelsen varetog i 2012 en professionel sekretariatsbetjening af Vækstteamet, og teamet afleverede sine anbefalinger til regeringen i oktober Søfartsstyrelsen bidrog efterfølgende til udarbejdelsen af regeringens vækstplan med konkrete initiativer til skabelse af vækst og beskæftigelse samt udnyttelse af grøn omstilling indenfor de maritime erhverv i Det Blå Danmark. EU-formandskabet Formandskabet for EU krævede en betydelig indsats af Søfartsstyrelsen i første halvår af Indsatsen var medvirkende til, at formandskabet indgik tre væsentlige aftaler på søfartsområdet. For det første lykkedes det at styrke EU s agentur for søsikkerhed (EMSA). Aftalen sikrer, at agenturet bedre og mere effektivt kan varetage sine opgaver indenfor søsikkerhed og havmiljø. For det andet blev direktivet vedrørende søfarende, sønæring og vagthold ændret til gavn for europæisk søfarts konkurrenceevne. For det tredje blev forordningen om dobbeltskrogede tankskibe ændret, således at der blev skabt en tiltrængt klarhed over reglerne. International skibsfartspolitik og dansk indflydelse internationalt Indsatsen i FN s søfartsorganisation IMO har i 2012 blandt andet medført, at der på dansk initiativ blev udviklet og vedtaget nye bindende internationale regler om beskyttelse af skibsbesætninger mod støj. Indsatsen har derudover lagt sig i forlængelse af den historiske aftale i 2011 om reduktion af skibsfartens CO 2 -udledning, der blev vedtaget på dansk initiativ. Søfartsstyrelsen har således fortsat indsatsen for at sikre mere energieffektive skibe. I 2012 blev to nye internationale samarbejdsaftaler 2 etableret mellem Danmark og henholdsvis Singapore og Korea. Aftalerne udgør fundamenter for Søfartsstyrelsens strategiske arbejde med at styrke det internationale samarbejde med ligesindede aktører indenfor søfart. Samarbejdsaftalerne skal blandt andet fremme udvikling i international shipping, søsikkerhed, renere skibsfart, uddannelse og anti-pirateri. Endelig blev dansk indflydelse i Consultative Shipping Group (CSG) fastholdt, idet Danmark blev genvalgt til endnu en formandskabsperiode på 3-4 år. Danmark står dermed i spidsen for 18 førende søfartsadministrationer, der arbejder for mere åbne og frie shippingmarkeder og for fair konkurrence. 1 Dansk Internationalt Skibsregister, Det Almindelige Skibsregister og Fartøjsfortegnelsen. 2 Memorandum of Understandings.

6 - 5 - Arktis Søfartsstyrelsen har i 2012 gjort en betydelig indsats for at sikre, at der skabes konkrete initiativer, som forbedrer sejladssikkerheden i Arktis. Styrelsen har forestået udarbejdelsen af regeringens lovforslag, som blandt andet vil stille skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav til krydstogtsskibes sejlads, udstyr og besætning i arktiske egne. Lovforslaget forventes vedtaget i I forlængelse heraf har styrelsen på regeringens vegne arbejdet på at få gennemført et lovinitiativ vedrørende koordineret sejlads for krydstogtskibe. Det er centralt for sejladssikkerheden, at reguleringen så vidt muligt forankres internationalt, og styrelsen har derfor på Danmarks vegne fremlagt forslaget i IMO. Endelig er der påbegyndt satellitovervågning af skibstrafikken i Arktis via AIS-data 3. Overvågningen er etableret i en et-årig forsøgsperiode, men det er vurderingen, at AIS-overvågning har potentiale til at erstatte de nuværende overvågnings- og meldesystemer ved at skabe et forbedret og samlet overblik over skibstrafikken i Arktis. Sikkerhedsregler for passagersejlads i små fartøjer Søfartsstyrelsen udsendte i 2012 et nyt regelsæt for skoler, institutioner og øvrige aktører, der arrangerer sejlads med passagerer, herunder elever, i mindre fartøjer. De reviderede regler tydeliggør ansvar og sikkerhedshensyn i forbindelse med sådan sejlads. Afmærkning og navigation Søfartsstyrelsen har arbejdet videre med optimering og revision af farvandsafmærkning i de danske farvande på baggrund af grundige analyser af skibstrafikdata. Arbejdet har blandt andet resulteret i effektivisering af afmærkningen samt i handlingsplaner for yderligere forbedringer. Søfartsstyrelsen har i 2012 opretholdt høje funktionstider for fyr og lystønder, hvad der har betydning for sejladssikkerheden. Arbejdsulykker og tilbageholdelser Omfanget af alvorlige arbejdsulykker på alle skibstyper fortsatte overordnet set den nedadgående tendens beregnet over en femårs periode. Dette er positivt og indikerer en effekt af styrelsens arbejde på området. Der var dog en lille stigning i arbejdsulykker på fiskeskibe under 15 meter. Dette uddybes i afsnit 2.2. I 2012 har der været 15 tilbageholdelser af danske skibe i udenlandske havnekontroller, hvilket ikke er tilfredsstillende. Det er en væsentlig stigning i forhold til 2011, og resultatkravet med maksimalt 9 tilbageholdelser blev ikke nået se afsnit 2.2 for en uddybende analyse af resultatkravet. Dansk skibsfart er trods flere tilbageholdelser kendetegnet ved kvalitetsskibsfart, hvilket bekræftes ved, at Danmark er på hvidlisten i Tokyo-MoU 4 og Paris-MoU 5 samt er udnævnt som Qualship 21 Nation ved United States Coast Guard (USCG), som er kvalitetsindeks for de tre førende havnekontrolsystemer. Konklusion Målopfyldelsen i styrelsens resultatkontrakt var på 89, og dermed lidt højere end de foregående to år, hvor den i begge år var på 87,5. Dette samt styrelsens øvrige faglige resultater gør, at den samlede indsats i 2012 vurderes som tilfredsstillende. 3 Automatic Identification System: Maritimt radiosystem til automatisk identifikation af skibe og andre enheder. 4 Tokyo-MoU Memorandum of Understanding on Port State Control in the Asia-Pacific Region er en mellemstatslig samarbejdsaftale om havnestatskontrol i Asien-Stillehavsregionen. 5 Paris-MoU Memorandum of Understanding on Port State Control en mellemstatslig samarbejdsaftale mellem Nordamerika og Europa om havnestatskontrol ved de europæiske kyststater samt det nordlige Atlanterhav.

7 Årets økonomiske resultat Søfartsstyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal for 2012 for styrelsens driftsbevilling er vist i tabel 1. Tabel 1. Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal (for ) Hovedtal (mio. kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter 158,9-154,9-311,7 - Heraf indtægtsført bevilling -132,8-130,5-263,5 - Heraf eksterne indtægter -26,1-24,4-48,2 Ordinære driftsomkostninger 156,0 157,4 326,0 - Heraf løn 107,6 106,6 162,9 - Heraf af- og nedskrivninger 3,6 2,6 24,9 - Heraf øvrige omkostninger 44,8 48,2 138,1 Resultat af ordinær drift -2,9 2,5 14,3 Resultat før finansielle poster -7,4-3,1 7,4 Årets resultat (-/overskud, +/underskud) -6,6-2,5 16,9 Balance Anlægsaktiver 16,4 15,5 165,4 Omsætningsaktiver 13,2 17,1 35,7 Egenkapital -30,5-32,5-20,5 Langfristet gæld -17,8-14,7-183,5 Kortfristet gæld -32,8-35,1-52,9 Lånerammen 34,4 34,4 248,2 Træk på lånerammen 17,8 14,7 161,7 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen i % 51,7 42,8 65,2 Negativ udsvingsrate 9,6 10,3 1,3 Overskudsgrad i % 4,2 1,6-5,4 Bevillingsandel i % 83,6 84,2 84,5 Personaleoplysninger Antal årsværk Årsværkspris kr.*) Lønomkostningsandel i % 64,6 65,0 50,9 Lønsumsloft (inkl. videreførelse) 107,6 107,4 171,0 Lønforbrug under lønsumsloft 101,1 98,3 153,2 Lønforbrug i alt (inkl. IDV og TFA) 102,6 100,7 158,7 *) Ved opgørelse af årsværksprisen er der set bort fra en lønudgift til specialattachéer på 857 t.kr. i 2010, 475 t.kr. i 2011 og 415 t.kr. i 2012, da disse ikke indgår i antal årsværk. Regnskabsmæssigt var 2012 præget af sammenlægningen med Lodstilsynet og dele af det tidligere Farvandsvæsen (FRV) samt udskillelsen af det maritime uddannelsesområde. Det har givet anledning til en lang række primoposteringer i Søfartsstyrelsens regnskab og har ændret sammensætningen af regnskabet. Det betyder samtidig, at det er vanskeligt at sammenligne de faktiske regnskabstal på tværs af årene.

8 - 7 - Styrelsens ordinære driftsindtægter inklusiv bevilling er således blevet fordoblet, mens lønudgifterne er steget med godt 1/3. Den største ændring er dog sket på anlægssiden og den tilhørende langfristede gæld, hvor anlægsaktiverne nu har en bogført værdi på 165,4 mio. kr. mod 15,5 mio. kr. i den tidligere Søfartsstyrelse. Det højere aktivitetsniveau kommer også til udtryk i de større omsætningsaktiver og den kortfristede gæld. Resultatet for 2012 blev et underskud på 16,9 mio. kr. Det kan især henføres til omkostninger forbundet med Søfartsstyrelsens forestående flytning og nedskrivning af en række utidssvarende anlægsaktiver, som er overtaget fra det tidligere FRV. Hertil kom en reduktion i bevillingen på 5 mio. kr., som skal bidrage til etablering af en særlig grøn låneordning og udstedelse af grønne investeringslån. I den modsatte retning trækker et mindreforbrug af lønsum, som især skyldes en stor nettoafgang af medarbejdere, blandt andet som følge af en afskedigelsesrunde, som blev gennemført for at nedjustere det fremadrettede lønsumsforbrug til et niveau, der passer med de fremtidige bevillinger. På de indre linjer - konklusion Sammenlægningen har resulteret i en omorganisering og strømlining af opgavevaretagelsen med henblik på at udnytte faglige og administrative synergier. Selve omorganiseringen har blandt andet resulteret i oprettelsen af en ny søfartspolitisk linjefunktion og et fælles kundecenter. Den nye styrelse har i løbet af 2012 forberedt en flytning til et nyt fælles lejemål primo Det har blandt andet betydet mærkbare flytteomkostninger i slutningen af 2012, men en betragtelig lavere husleje fra Regnskabsmæssigt indebærer sammenlægningen, at antallet af anlægsaktiver er steget betragteligt. Styrelsen har i 2012 benyttet lejligheden til at rydde op i utidssvarende aktiver, hvilket har resulteret i en række nedskrivninger svarende til 8,8 mio. kr. Kommentarer til finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen Søfartsstyrelsens udnyttelse af lånerammen udgjorde godt 65 pct. ved udgangen af Det er en væsentlig stigning i forhold til tidligere år. Det skyldes sammenlægningen med halvdelen af Farvandsvæsenet, som var en institution med en anlægsmasse i et helt andet niveau end den tidligere Søfartsstyrelse. Der er således overført anlægsaktiver til en bogført værdi af 160,5 mio. kr. til Søfartsstyrelsens regnskab. Samtidig blev lånerammen forhøjet med 215 mio. kr. Negativ udsvingsrate Søfartsstyrelsen har et akkumuleret overskud på 14,3 mio. kr. Med en startkapital på 6,2 mio. kr. har styrelsen en udsvingsrate på 2,3, og der er således en rimelig margin i forhold til udsvingsgrænsen for et akkumuleret underskud. Udsvingsraten er faldet betydeligt i 2012 pga. årets underskud på 16,9 mio. kr har dog været et år med forandringer og oprydning, også i regnskabet. I 2013 vil der ikke være væsentlige flytteomkostninger og nedskrivninger af anlægsaktiver, og det forventes derfor ikke, at styrelsen vil få problemer med udsvingsraten i de kommende år. Overskudsgrad Søfartsstyrelsens overskudsgrad blev i 2012 på -5,4 pct. Det er en direkte følge af årets negative resultat, jf. ovenfor. Dette nøgletal er vanskeligt at sammenligne med de foregående år, da årets resultat sættes i forhold

9 - 8 - til de ordinære driftsindtægter (inkl. bevilling), og denne størrelse har ændret sig væsentligt som følge af ressortomlægningen. Styrelsen har ultimo 2012 et akkumuleret overskud på 14,3 mio. kr., hvoraf der i 2013 skal afgives 2,0 mio. kr. til medfinansiering af helikopterberedskabet i Grønland. Bevillingsandel Søfartsstyrelsens bevilling har i de senere år udgjort en meget stabil andel af de samlede indtægter på pct. Hovedparten af styrelsens aktiviteter er således finansieret af finanslovsbevillingen, og styrelsen er kun i et vist omfang afhængig af andre finansieringskilder. Dette forhold har ikke ændret sig i forbindelse med ressortomlægningen. Årsværkspris Den gennemsnitlige årsværkspris udgjorde 502 t.kr. i Der er således tale om et fald på 25 t.kr. fra 2011 til Dette fald skyldes den ændrede medarbejdersammensætning, der er sket i Søfartsstyrelsen ved ressortomlægningen. Med to driftscentre og to skibsbesætninger er der kommet andre jobfunktioner ind i styrelsen, hvilket har haft konsekvenser for gennemsnitslønnen. 1.4 Opgaver og ressourcer Hovedopgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Tabel 2. Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver 2012 Opgave (mio. kr.) Indtægtsført bevilling* Øvrige indtægter Omkostninger* Andel af årets resultat Generel ledelse og administration -55,0-2,4 100,6 43,2 Sikre skibe, sundhed og miljø samt Sikre farvande, afmærkning og navigation -180,0-46,1 210,3-15,8 Sociale forhold, søfarende og fiskere -12,5-11,2 14,3-9,4 Rammebetingelser, konkurrence og vækst -16,0-1,7 16,6-1,1 I alt -263,5-61,4 341,8 16,9 *Fordelingen af indtægtsført bevilling er foretaget manuelt ud fra det antal timer, der er anvendt på de enkelte opgaver. Det samme gør sig gældende for løn. Fordelingen af øvrige indtægter og omkostninger udover løn er baseret på registreringen på de ydelser, der vedrører hovedopgaven. På grund af implementeringen af et nyt ESDH-system og et nyt ydelseskatalog medio 2012 er to tidligere hovedformål slået sammen i tabel 4. Det drejer sig om Sikre skibe, sundhed og miljø og Sikre farvande, afmærkning og navigation. Tabel 2 viser som følge af sammenlægningen med dele af det tidligere Farvandsvæsen generelle stigninger på de enkelte hovedopgaver. Derudover bærer generel ledelse og administration præg af unikke fællesomkostninger i 2012, fx den forestående flytning primo 2013 og udskiftning af it udstyr mv.

10 Redegørelse for reservation Søfartsstyrelsen gik ind i 2012 med en reserveret bevilling på 6,5 mio. kr., som udelukkende vedrørte handlingsplanen Danmark som Europas førende søfartsnation. Hele den reserverede bevilling blev brugt i løbet af Tabel 3. Reservation, hovedkonto Opgave (beløb i mio. kr.) Reserveret År Reservation, primo Forbrug i året Reservation, ultimo Forventet afslutning Handlingsplan Danmark som Europas førende søfartsnation ,5 6,5 0 I alt 6,5 6,5 0 Det er tilfredsstillende, at styrelsen nu har fået udmøntet hele bevillingen til handlingsplanen. Den reserverede bevilling er i 2012 brugt til følgende projekter, som alle er systemer, der understøtter handlingsplanen og styrelsens mission og vision. Sønæring og besætningsfastsættelse Nyt ESDH-system Output Managament System (certifikatmotor) Søfartsstyrelsen foretog ikke nye reservationer i Udgiftsbaserede hovedkonti Søfartsstyrelsen administrerede tre udgiftsbaserede hovedkonti i Tabel 4. Søfartsstyrelsens administrerede udgifter og indtægter Art Bevilling stype Hovedkonto Bevilling (mio. kr.) Regnskab (mio. kr.) Administrerede tilskud og lovbundne ordninger Lovbunden Anden Velfærdsforanstaltninger, forsikring mv Forskellige tilskud Udgifter 2,3 0,9 Udgifter 5,0 5,0 Øvrige administrerede udgifter og indtægter Anden Registreringsafgift for fritidsfartøjer Indtægter 1,1 0,6 Der har samlet set været et mindreforbrug på hovedkonto Velfærdsforanstaltninger, forsikringer mv. på 0,9 mio. kr. Det skyldes flere faktorer. Der er betalt færre tilskud til hjemrejse til søfarende, som ikke har haft adgang til at fratræde i en dansk havn, og som uden afbrydelse har været i tjeneste på samme skib eller på skibe tilhørende samme reder i 6 måneder. Det skyldes primært, at udmønstringsperioderne er blevet kortere. Endvidere er der i 2012 ikke udbetalt tilskud til dækning af udgifter til efterladte søfarende. I den anden retning trækker, at der igen i 2012 har været flere elever på de maritime uddannelsesinstitutioner, der har stået uden uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, således at styrelsen har måttet yde flere tilskud til dækning af de studerendes betalinger for lægeundersøgelser. Den lavere indtægt vedrørende registreringsafgift for fritidsfartøjer på hovedkonto Registreringsafgift for fritidsfartøjer er udtryk for, at der heller ikke i 2012 blev handlet så mange fritidsfartøjer som følge af den generelle økonomiske afmatning og recession. Endvidere kan varslingen om en ny årlig afgift for registrering i de danske skibsregistre have bremset udviklingen.

11 Forventninger til det kommende år Vækstplan Der er udarbejdet en ny handlingsplan for Det Blå Danmark, som indeholder konkrete anbefalinger til initiativer, som kan fastholde og videreudvikle dansk erhvervslivs styrkeposition i den globale konkurrence. Handlingsplanen har fokus på vækst og beskæftigelse, grøn skibsfart og sikkerhed. I 2013 vil Søfartsstyrelsen prioritere arbejdet med at implementere initiativer som led i Vækstplanen for Det Blå Danmark. Styrelsen kommer til at bruge mange ressourcer i vækstplansregi, hvoraf følgende er særlige indsatsområder: Maritim omstillingspulje, der har til formål at fremme ressourceeffektive grønne maritime løsninger inden for områder, hvor der vurderes at være et betydeligt beskæftigelsespotentiale. Der forventes afsat 20 mio. kr. hertil som tillægsbevilling i 2013 (TB13). Partnerskab om maritimt retrofit, der gennem partnerskaber i Det Blå Danmark skal identificere og konkretisere områder, hvor der kan iværksættes projekter, der kan give konkrete maritime miljø- og klimaforbedringer og som kan medvirke til en øget produktion af miljøtekniske løsninger til skibsfarten. Der forventes afsat 2 mio. kr. på TB13 til formålet. Understøttelse af konkrete LNG 6 -projekter, der skal bidrage til udbredelsen af brugen af LNG som brændstof til skibe. Der forventes afsat 2 mio. kr. hertil på TB13. International maritim konference om grøn skibsfart, der skal danne en platform for policydrøftelser om udfordringer og muligheder inden for den grønne omstilling. Parallelt hermed arrangeres en udstyrsudstilling om grønne teknologiske løsninger. På TB13 forventes der afsat 1 mio. kr. til afholdelse af konferencen. Partnerskab om Lean Ship of the Future, der gennem partnerskaber i Det Blå Danmark skal optimere, minimere og koordinere de administrative arbejdsgange og processer for at øge effektiviteten og reducere de administrative byrder på skibene og hos rederierne. En del af projektet bliver finansieret af den koncernfælles projektpulje. Tilpasning af internationale regler vedrørende bygning i letvægtsmaterialer, der skal bidrage til at sikre, at de internationale regler på området tilpasses i lyset af den teknologiske udvikling. Arktis Søfartsstyrelsen arbejder løbende på at skabe de mest sikre sejladsforhold for det stigende antal krydstogtskibe i Arktis og i de grønlandske farvande. Det er en høj prioritet, at der opnås enighed om global regulering af skibstrafikken, og i 2013 forventer Søfartsstyrelsen, at der indføres bindende globale regler og standarder for sejlads og sikkerhed i Arktis. For at sikre, at reglerne er globale, vil Søfartsstyrelsen arbejde aktivt i IMO, Arktisk Råd og IALA. Centrale pejlemærker for arbejdet er, at der i 2013, som led i tilblivelsen af en obligatorisk Polarkode, vil foreligge forslag til miljøregler samt forslag til kvalifikations- og uddannelseskrav for besætninger på skibe, der besejler Arktis. Budgetlov og økonomistyring Den nye budgetlov med udgiftslofter træder i kraft som forsøg i 2013 og med endelig virkning fra Lofterne indebærer et øget fokus på prognosepræcision og opfølgning. Styrelsen vil i 2013 forsætte arbejdet med økonomistyringen, så den til stadighed lever op til eksterne krav og det interne styringsbehov. 6 Flydende gas

12 Målrapportering 2.1 Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt Opgave Resultatkrav Opnåede resultater Budget/ regnskab 7 1. Klare regler for sejlads Sikkerhedsreglerne for passagersejlads i små fartøjer revideres som opfølgning på ulykken på Præstø Fjord. Sikre skibe, sundhed og miljø: Politikudvikling og regelfastsættelse 1.1 SFS vil i tæt dialog med relevante interessenter udarbejde Udkast til nye regler er målbaseret regulering af udarbejdet og er trådt i kraft passagersejlads i små fartøjer. den 1. oktober. Reglerne skal også tage hensyn til grønlandske forhold. Kendskabet til de nye regler skal udbredes gennem kampagnesyn samt målrettet information til ejere af små fartøjer, som anvendes til passagersejlads. Sikkersejlads.dk lanceret 1. marts. 6 oplæg afholdt for ca. 300 skoler og foreninger. Kontrolsyn på skoler er planlagt. 0,2 / 0,2 Årsværk: 0,19 / 0,23 Målopfyldelse 1/1 Score: 5 Akk. score: 5 2. Sejladssikkerhed i arktiske farvande Fremdriften i arbejdet med et endeligt udkast til Polarkoden fastholdes. 2.1 For at fremme forhandlingerne i IMO om Polarkoden vil SFS sikre, at der sker en effektiv koordination og dialog om udkastet i IMO s underkomité for design og udstyr (DE: Design and Equipment), så den sikkerhedsmæssige del af Polarkoden kan træde i kraft hurtigst muligt. Udkastet til Polarkoden skal omfatte danske mærkesager om koordineret sejlads for krydstogtskibe samt redningsudstyr. Danmark har afholdt koordinationsmøder med de arktiske lande forud for det seneste møde i IMO s underkomite, DE. Det danske forslag om koordineret sejlads er indeholdt i seneste udkast til polarkoden 0,4 / 0,3 Årsværk: 0,26 / 0,23 1/1 Score: 5 Akk. score: International regulering af CO 2 - udledning Der skal skabes fremdrift i de internationale forhandlinger om regulering CO 2 - udledning. 3.1 I lyset af mødet i IMO s komité for miljøbeskyttelse (MEPC The Marine Environment Protection Committee) i foråret 2012 vil SFS foretage en evaluering af, om et internationalt møde med relevante lande og Kommissionen vil kunne skabe fremdrift i forhandlingerne om global regulering af skibsfartens CO 2 -udledninger. Internationalt møde afholdt 4. september. Enighed om, at IMO i højere grad må sætte fokus på eksisterende skibes CO 2 -emissioner. Møderække påbegyndes ultimo ,6 / 0,6 Årsværk: 0,42 / 0,45 1/1 Score: 7 Akk. score: 17 7 Budget og regnskab er opgjort i mio. kr., mens et årsværk regnes for 1924 timer.

13 Opgave Resultatkrav Opnåede resultater Budget/ regnskab Sikre skibe, sundhed og miljø: Håndhævelse 4.1 Danmark fastholder sin status som 35,7 / 33,3 Qualship 21 nation ved USCG. 4. Kvalitetsskibsfart Der skal fortsat ske færre arbejdsulykker om bord på danske skibe og færre tilbageholdelser af danske skibe i udenlandske havne. 4.2 Danmark er på White listen i Tokyo-MoU. Hyppigheden af danske skibe, der får konstateret fejl og mangler ved PSC i Tokyo-MoU skal falde 3 pct. i perioden i forhold til perioden Danmark er på White listen i Paris-MoU. Hyppigheden af danske skibe, der får konstateret fejl og mangler ved PSC i Paris-MoU skal falde 3 pct. i perioden i forhold til perioden Der må tilsammen være højst 9 tilbageholdelser af dansk registrerede skibe i regionerne Paris-MoU, Tokyo- MoU og USCG i Status som USCG Qualship 21 nation fastholdt. Delvist opfyldt Danmark er nr. 7 på White listen i Tokyo MoU. Positiv tendens, men hyppigheden af danske skibe med fejl og mangler er kun faldet 0,8 pct. Danmark er nr. 3 på White listen i Paris MoU. Hyppigheden af danske skibe med fejl og mangler er faldet 3,7 pct. Ikke opfyldt I 2012 blev der tilbageholdt 15 skibe: 7 skibe i Paris MoU 7 skibe i Tokyo MoU 1 skib i USCG Årsværk: 29,73/27,18 Målopfyldelse 4/7 Score: 7,5 Akk. score: 24,5 Omfanget af alvorlige arbejdsulykker skal fortsat være faldende i De skærpede regler og kontrol af mindre fiskeskibe skal afspejles i et fald i hyppigheden af alvorlige sø- og arbejdsulykker. 4.5 Hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker per besætningsmedlemmer på alle skibstyper skal falde 3 pct. årligt i perioden i forhold til perioden Hyppigheden af alvorlige sø- og arbejdsulykker (inkl. forlis) på fiskeskibe under 15 meter skal falde 3 pct. årligt i perioden i forhold til perioden Indsats vedr. ombyggede fiskeskibe: Der må ikke forekomme forlis med fiskeskibe under 15 meter, hvor årsagen kan henføres til ombygninger, der ikke er anmeldt. Som led i det forebyggende arbejde gennemføres mindst 10 kontrolsyn på fiskeskibe under 15 meter med henblik på at kontrollere, om skibet har gennemgået en større ombygning, der ikke er anmeldt. Hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker per 1000 besætningsmedlemmer faldt 10 %. Ikke opfyldt Hyppigheden af alvorlige søulykker er faldet med 0,5 %. Hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker er steget med 6,4 %. Der var ikke forlis i 2012 af fiskeskibe under 15 meter, hvor årsagen kan henføres til ombygning, der ikke er blevet anmeldt. 11 kontrolsyn afholdt på fiskeskibe under 15 meter for at kontrollere om skibet har gennemgået en uanmeldt ombygning.

14 Opgave Resultatkrav Opnåede resultater Budget/ regnskab Målopfyldelse Sikre farvande, afmærkning og navigation: Politik- og systemudvikling samt regelfastsættelse 5. Videreudvikling af AIS-analyse Den forebyggende indsats for sejladssikkerhed i danske farvande skal fortsat styrkes. 5.1 Der udvikles en prototype til et AIS-baseret analyseværktøj, som automatisk detekterer skibe med afvigende adfærd. Prototype demonstreret i december ,4 / 0,2 Årsværk: 0 / 0,42 1/1 Score: 5 Akk. score: 29,5 6. Undersøgelse af muligheder for brug af AIS i Arktis Den forebyggende indsats for sejladssikkerhed i arktiske egne, herunder Grønland skal fortsat styrkes. 6.1 Der udarbejdes et beslutningsgrundlag for etablering af landbaseret AIS-dækning i Grønland i samarbejde med Grønlands Kommando og Grønlands Selvstyre. Mulighederne for at anvende satellitbaseret AIS-data undersøges og afprøves. I dialog med Arktisk Kommando, Forsvarsministeriet og Grønlands Selvstyre er der udarbejdet et notat, der anbefaler, at der gennemføres forsøg med et AIS-baseret sejladsovervågnings-system for farvandet omkring Grønland. 0,5 / 0,3 Årsværk: 0 / 0,47 1/1 Score: 5 Akk. score: 34,5 7. Videreudvikling af e-navigation For at styrke sejladssikkerheden og samtidig lette administrative byrder videreudvikles og afprøves infrastruktur og services til e-navigation. 7.1 Nyt koncept for håndtering af navigationsadvarsler og meddelelser idriftsættes inden årets udgang Et systemkoncept for indtastning, lagring og udsendelse af navigationsadvarsler blev udviklet som en del af det afsluttede EfficienSea projekt. Systemet bruges nu operativt af Søfartsstyrelsen og Søværnets Operative Kommando. 0,5 / 0,04 Årsværk: 0 / 0,83 1/1 Score: 5 Akk. score: 39,5

15 Opgave Resultatkrav Opnåede resultater Budget/ regnskab Sikre farvande, afmærkning og navigation: Håndhævelse og drift 8.1 Funktionstider for fyr i danske 101,1 / 107,2 farvande skal mindst være på 99,8 Funktionstiden er opgjort til pct. 99, Afmærkning og advarsler For at fastholde et højt niveau for sejladssikkerhed sikres effektiv afmærkning og velfungerende systemer for udsendelse af advarsler og information til skibstrafikken og havets øvrige brugere. 8.2 Funktionstider for lystønder i danske farvande skal mindst være på 99,0 pct. 8.3 Udsendelse af navigationsadvarsler. Mindst 95 % af alle navigationsadvarsler udsendt af Søfartsstyrelsen med prioritet IMPORTANT skal være udsendt til skibsfarten inden for 1 time. 8.4 Formidlingen af Efterretninger for Søfarende (EfS) moderniseres til stadighed m.h.p. at øge anvendelse af publikationen. Antallet af abonnenter på EfS skal stige med 20 pct. (fra 1500 til 1800) i Som led i den løbende optimering af farvandsafmærkning skal der i 2012: Analyseres trafikdata fra farvandene nord for Djursland, Drogden og Hatter områderne, og udarbejdes handlingsplaner og tiltag til forbedring af sejladssikkerheden for disse områder. Funktionstiden er opgjort til 99,77. I 2012 har Søfartsstyrelsen haft 4 IMPORTANT advarsler, der alle har været udsendt inden for 1 time. Antallet af abonnenter på EfS er pr. ved udgangen af 2012 opgjort til 1941 svarende til en procentvis stigning på 29,4 %. Trafikdata for alle tre områder er løbende indsamlet via det landbaserede AIS-system. Herudfra er udarbejdet en rapport, der indeholder konklusioner og anbefalinger til forbedringer af sejladssikkerheden. Årsværk: 60,42 / 62,99 Målopfyldelse 5/6 Score: 12 Akk. score: 51,5 Indsamles trafikdata fra områderne Svendborg Sund, Østbroen i Storebælt og Sundet samt identificeres yderligere tre områder, som byder på særlige udfordringer for skibstrafikken. 8.6 SFS fortsætter i 2012 den løbende revision af afmærkningen i danske farvande. 1) Inddragelse og justering af afmærkning i Svendborg Sund og Farvandet syd for Fyn er afsluttet. 2) I Lillebælt er afmærkningen gennemgået, beskrevet, informationsskrivelse er afsendt og informationsmøde afholdt. 3) Afmærkning er gennemgået, beskrevet og inspiceret for så vidt angår Smålandsfarvandet. 4) Afmærkningen er gennemgået, beskrevet og inspiceret for så vidt angår Sundet. Der er løbende indsamlet data fra områderne Svendborg Sund, Østbroen i Storebælt og Sundet, og yderligere tre fokusområder er blevet udpeget i 2. halvår af Delvist opfyldt Delmålene 3) og 4) er opfyldt. Delmål 1) er delvist opfyldt, da der fortsat udestår afklaring med kommunerne i området. Delmål 2) er delvist opfyldt. Afmærkningen er gennemgået og beskrevet, men informationsindsatsen udestår.

16 Opgave Resultatkrav Opnåede resultater Budget/ regnskab Sociale forhold, søfarende og fiskere: Regelfastsættelse, håndhævelse og service 9.1 ILO s konvention om søfarendes 0,2 / 0,3 arbejdsforhold (MLC) forventes at træde i kraft internationalt i Internationale konventioner Den internationale konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC) og fiskeres arbejdsvilkår samt ændringer til konventionen om søfarendes uddannelse, certificering og vagthold (STCW) gennemføres i dansk lov. Søfartsstyrelsen vil sikre, at alle nødvendige ændringer af regler, bekendtgørelser og standarden for overensstemmelseserklæringen er udfærdiget inden udgangen af 2012, så disse kan offentliggøres og er kendt af erhvervet i god tid inden MLC træder i kraft. Som led i dette arbejde vil der også foreligge et regelsæt, der gælder fiskere, som ikke er dækket af MLC, så deres retstilstand er klar. 9.2 Søfartsstyrelsen vil udarbejde udkast til ændrede regler om søfarendes certificering som følge af ændringerne til STCW-konventionen. MLC er ratificeret af 34 lande og træder i kraft internationalt den 20. august Alle MLC-bekendtgørelserne lå færdige og havde været i høring senest i løbet af efteråret De udstedes januar/februar Regelsættet for fiskere forelå ligeledes og vil blive udsendt i høring i løbet af februar Bekendtgørelser, der skal opdateres i forbindelse med gennemførelsen af STCW 2010 kravene er identificeret. Nye kursusplaner under færdiggørelse. Implementeringsplan for STCW frem mod 2017 er fremlagt. Det forventes, at styrelsen vil kunne udstede STCW 2010-beviser d. 1/ Årsværk: 0,25 / 0,30 Målopfyldelse 2/2 Score: 7 Akk. score: 58,5 10. Sagsbehandling og digital ansøgningsproces Den hurtige sagsbehandling af sønæringsbeviser fastholdes, og der udvikles mulighed for, at søfarende og fiskere kan få adgang til at ansøge digitalt om sønærings- og kvalifikationsbeviser samt søfartsbøger Sagsbehandlingstiden for 90 pct. af sagerne vedrørende sønæringsbeviser må højst være på 11 dage Søfartsstyrelsen vil i 2012 tilbyde fuld digital ansøgning om sønærings-, kvalifikations- og anerkendelsesbeviser, søfartsbøger og besætningsfastsættelse. Alle digitale ansøgninger om sønærings- og kvalifikationsbeviser samt søfartsbøger vil blive digitalt sagsbehandlet, og i det omfang ansøgningen muliggør det, vil ansøgningerne tillige blive strakssagsbehandlet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 93 pct. af sagerne vedr. sønæringsbeviser har været 5,3 dage. Ikke opfyldt Målet er ikke opfyldt grundet problemer med blanketsystemets software, samt en udvidet afklaringstid for det faglige indhold i blanketterne. Der er lagt en plan for færdiggørelse af projektet. 3,1 / 2,8 Årsværk: 3,12 / 2,82 1/2 Score: 3,5 Akk. score: 62

17 Opgave Resultatkrav Opnåede resultater Budget/ regnskab Rammebetingelser, konkurrence og vækst: Regelfastsættelse og politikudvikling 11. Forbedring af 11.1 Vækstteamet for Det 2,2 / 2,1 vækst- og markedsmuligheder Blå Danmark skal Vækstteamet for Det Blå Danmark er sekretariatsbetjenes blevet sekretariatsbetjent professionelt, og Årsværk: Der udarbejdes en ny professionelt med henblik der er udarbejdet en vækstplan for Det Blå 2,21 / 2,06 handlingsplan for Det på, at væksttemaet senest Danmark, som blev offentliggjort den 12. Blå Danmark med den 1. oktober 2012 december Vækstteamet afleverede fokus på vækst og afleverer anbefalinger til sine anbefalinger den 5. oktober beskæftigelse, grøn regeringen, som vil kunne skibsfart og sikkerhed danne grundlag for (Resultatmål EVM). regeringens handlingsplan for Det Blå Danmark. På baggrund af vækstteamets anbefalinger udarbejdes en handlingsplan med indsatser, der skal styrke væksten og beskæftigelsen i Det Blå Danmark. Der har i regi af vækstarbejdet været afholdt et indledende og et afsluttende dialogmøde med en bred kreds af interessenter fra erhverv og organisationer. Interessenterne har givet input til vækstteamets arbejde og kommenteret på udkastet til anbefalinger inden disse blev afleveret til regeringen. Vækstteamet afholdt tre temamøder, og der er desuden udarbejdet en række analyser m.v. til brug for vækstteamets arbejde. Målopfyldelse 1/1 Score: 10 Akk. score: Dansk indflydelse internationalt skal fastholdes og styrkes Det danske EUformandskab skal gennemføres effektivt på søfartsområdet Principperne om fri og åben markedsadgang skal fastholdes og styrkes Under det danske EU formandskab skal der opnås enighed mellem Rådet og Parlamentet om mindst ét forslag på søfartsområdet, som er møntet på at forbedre konkurrenceevnen og/eller sikkerheden til søs for europæisk skibsfart. Under det danske formandskab er det lykkedes at opnå enighed på flere søfartsområder: 1) Revision af forordning om det europæiske søsikkerhedsagentur EMSA. 2) Ændring af direktivet om uddannelse af søfarende, sønæring og vagthold (STCW). 3) Ændringer af forordningen om dobbeltskrogede tankskibe. 0,5 / 0,4 Årsværk: 0,41 / 0,33 2/2 Score: 10 Akk. score: SFS vil sikre, at EU s statsstøtteretningslinjer fortsat fastholder de økonomiske rammebetingelser for skibsfartens internationale konkurrenceevne, og dermed ikke er en barriere for vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark. Danmark afgav svar på Kommissionens offentlige høring medio maj Sagen er efterfølgende rejst af ministeren over for transport- såvel som konkurrencekommissæren. Målsætningen indgår i Vækstplanen fra december 2012.

18 Opgave Resultatkrav Opnåede resultater Budget/ regnskab Rammebetingelser, konkurrence og vækst: Implementering 13.1 Der gennemføres en afsluttende 1,7 / 2,0 evaluering i forbindelse med En evaluering viser, at 100 indflagninger af skibe over 500 BT. % er enten tilfredse eller Årsværk: Målet er, at mindst 75 pct. af meget tilfredse med 1,70 / 1,95 brugerne er enten tilfredse eller styrelsens serviceydelser meget tilfredse med styrelsens relateret til indflagningen. serviceydelser relateret til indflagningen. 13. Værdiskabende administration Indflagning af skibe under dansk flag foregår hurtigt og effektivt. Skibsfartserhvervets administrative byrder skal reduceres. Danmark skal være Europas førende søfartsnation Som opfølgning på IMO s beslutning i 2011 om at mindske administrative byrder for søfartserhvervet vil SFS udfærdige en opgørelse over administrative krav i internationale konventioner. Opgørelsen skal bidrage til at sikre fremdrift i IMO s videre arbejde på området. Til Council 108 indsendte Danmark en komplet opgørelse over alle dokumentations- og informationskrav i eksisterende obligatoriske IMO-instrumenter. Opgørelsen vil være basis for den styregruppe, der skal lede den videre proces med at identificere og fjerne administrative byrder. Målopfyldelse 1/1 Score: 7 Akk. score: På 3 ud af 11 indikatorer skal Danmark ligge i top 3 blandt de europæiske søfartsnationer. Danmark ligger i top tre på 3 af de 10 opstillede indikatorer for Danmark som Europas førende søfartsnation. Det drejer sig om nettoindsejlingen, Hvidlisten i Paris MoU samt besætningskompetencer. Søfartsstyrelsen vurderer samlet set, at en målopfyldelse på 89 procent er tilfredsstillende. Resultatkontrakten har overordnet haft et højt ambitionsniveau. Således har også det strategiske mål vedrørende kvalitetsskibsfart været ambitiøst, hvilket blandt andet kan forklare, at det ikke blev fuldt ud opfyldt. Søfartsstyrelsen har ligeledes haft en ambitiøs og strategisk vigtig målsætning om at tilbyde digital ansøgning om sønærings- og kvalifikationsbeviser samt søfartsbøger, hvilket desværre heller ikke er nået fuldt ud. De øvrige strategisk vigtige mål er dog opfyldt, hvilket uddybes i det følgende afsnit. Budgetafvigelserne for alle resultatmål var mindre end 20 procent, hvilket styrelsen finder tilfredsstillende.

19 Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger Søfartsstyrelsen har valgt at foretage uddybende analyser og vurderinger af følgende resultatmål: Resultatmål 4 vedr. kvalitetsskibsfart. Resultatmålet er et strategisk vigtigt mål med særligt fokus på det forebyggende arbejde vedr. arbejdsulykker på danske skibe samt tilbageholdelser af danske skibe i udenlandske havne. Resultatmålet er delvist opfyldt med 4 af 7 resultatkrav opfyldt. Resultatmål 6 vedr. mulighederne for brug af AIS i Arktis. Resultatmålet er opfyldt, og er udvalgt, da det er et særligt prioriteret område. Resultatkrav 8.5 vedr. løbende optimering af farvandsafmærkning. Resultatkravet er opfyldt, og er udvalgt til analyse, idet resultatkravet er et strategisk vigtigt mål. Resultatkrav 8.6 vedr. løbende revision af farvandsafmærkning. Resultatkravet er udvalgt, idet det kun er delvist opfyldt. Resultatkrav 10.2 vedr. digital ansøgningsproces. Resultatkravet er valgt, idet det er et strategisk vigtigt mål. Samtidig er kravet ikke opfyldt. Resultatmål 11 vedr. forbedring af vækst- og markedsmuligheder. Resultatmålet er udvalgt, idet det er et strategisk vigtigt mål. Målet er opfyldt. Resultatmål 4. Kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsens mission og vision om at fremme sikkerhed og kvalitetsskibsfart er afspejlet i en række centrale effektmål. Målene er pejlemærker for styrelsens ambitiøse nationale og internationale arbejde for at styrke den danske position som kvalitetsskibsfartsnation. Tilbageholdelser, placering på kvalitetsindeks samt antal fejl og mangler Et resultatkrav, som styrelsen har arbejdet strategisk med siden 2005, er antallet af danske skibe, der bliver tilbageholdt under de tre toneangivende havnestatskontrolsystemer: Paris-MoU, Tokyo-MoU samt United States Coast Guard (USCG). Havnestater har ret til at inspicere udenlandske skibe i deres havne for at undersøge, om de opfylder bestemmelserne i internationale konventioner. Finder havnestaten i den forbindelse alvorlige fejl og mangler, kan et skib tilbageholdes. Resultatkravet blev ikke opfyldt i 2012, idet der i alt blev tilbageholdt 15 danske skibe i de tre regioner mod et krav om maksimalt 9. Det er vurderingen, at udsvinget ikke udelukkende kan tilskrives tilfældigheder, idet der i 2012 blev tilbageholdt forholdsvis mange skibe i såvel Paris-MoU som Tokyo-MoU. Tilbageholdelserne vurderes at være resultat af såvel flere alvorlige fejl og mangler om bord samt skærpet håndhævelse. Danske skibe tilbageholdt i udenlandske havne Paris-MoU Tokyo-MoU USCG Tallene er relativt små, og man kan derfor, som en alternativ opgørelsesmetode, vurdere tallene over treårige perioder, jf. tabel b. I perioden var der 27 tilbageholdelser, mens der i perioden var 28 tilbageholdelser. Antallet af tilbageholdelser i den seneste tre-årige periode er således på niveau og endda en anelse over antallet af tilbageholdelser i perioden , hvilket ikke er tilfredsstillende.

20 Tilbageholdelser i treårige perioder Som opfølgning herpå har Søfartsstyrelsen i 2012 deltaget i en række seminarer for rederiledelse, skibsførere og skippere med henblik på at vende udviklingen gennem kommunikation om sikkerhedsledelse. Som led i havnestatskontrolsystemerne udarbejdes der kvalitetsindeks, hvor flagstater, der igennem længere perioder har klaret sig relativt godt indplaceres. I USCGs kvalitetssikringssystem har Danmark gennem de sidste fire år fået tilbageholdt under én procent af de skibe, der er anløbet amerikansk havn, og dermed er Danmark også i 2012 udnævnt som Qualship 21 Nation. I Tokyo-MoU og Paris-Mou udfærdiges hhv. hvid-, grå- og sortlister ud fra omfanget af tilbageholdelser gennem de sidste tre år i forhold til antallet af inspektioner. Da opgørelsen for 2012 først foreligger i sommeren 2013 anvendes opgørelsen for Danmark er at finde i top 10 i kvalitetsindeksene for både Tokyo-MoU og Paris-Mou og er dermed på hvidlisterne. For tillige at skabe fokus på omfanget af skibe, der i forbindelse med havnestatskontroller får konstateret fejl og mangler uden, at de nødvendigvis bliver tilbageholdt, har Søfartsstyrelsen udfærdiget en ny indikator, som fremover skal sætte fokus på forbedring af skibenes generelle performance og nedbringelse af antallet af fejl og mangler. Søfartsstyrelsen må dog konstatere, at det ikke lykkedes fuldstændigt at nå resultatkravet om, at hyppigheden af danske skibe, der får konstateret fejl og mangler ved havnestatskontrol i Tokyo-MoU skal falde 3 pct. i perioden i forhold til perioden Alvorlige arbejdsulykker Styrelsen har i en årrække arbejdet med forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker. Arbejdet har langt hen ad vejen været succesfuldt, og i 2012 blev 2 ud af 3 resultatkrav for indsatsen opfyldt. Resultatkrav 4.5, hvor det rullende gennemsnit af hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker skal falde med 3 procent årligt, blev opfyldt med en stor margin, idet faldet fra 2011 til 2012 var 10 procent. Der er imidlertid store procentvise udsving ikke alene i antal årlige ulykker men også i det rullende gennemsnit af hyppigheden, hvilket kan tilskrives, at antallet af ulykker har nået et niveau, der i statistisk forstand er lille. Det er derfor relevant også at se på, hvordan hyppigheden har udviklet sig over en periode, f.eks. på 5 år. Hyppigheden målt som det rullende gennemsnit er således faldet 29 % fra 2007 til Antallet af alvorlige arbejdsulykker har dermed fortsat den faldende tendens, hvilket blandt andet kan tilskrives en konsekvent forebyggende indsats. Med hensyn til det ikke-opfyldte resultatkrav vedrørende hyppigheden af alvorlige sø- og arbejdsulykker på fiskeskibe under 15 meter må styrelsen erkende, at det årlige antal af ulykker er for lavt til, at det giver mening at lave en troværdig effektmåling. Som det ses nedenfor sker der i størrelsesordenen 1 alvorlig

21 arbejdsulykke og 6 alvorlige søulykker årligt, og antallet af ulykker i 2012 kan derfor siges at være en del af en naturlig udsvingsmargen. Enhver ulykke er en ulykke for meget, og styrelsen følger tallene nøje og holder fortsat skarpt øje med udviklingen blandt andet gennem synsindsatsen. Antal af alvorlige arbejds- og søulykker på fiskeskibe under 15 meter Gns. Alvorlige arbejdsulykker Alvorlige søulykker Ressourceforbruget på resultatmål 4 er lidt mindre end budgetteret. Resultatmålet er delvist opfyldt, og samlet set vurderes målopfyldelsen, trods de givne omstændigheder, ikke som tilfredsstillende. Resultatmål 6. Undersøgelse af muligheder for brug af AIS i Arktis Resultatmålet afspejler styrelsens mission om at styrke sikkerheden på havet, idet muligheden for at anvende AIS i Arktis har potentiale til at øge sejladssikkerheden i Arktis. Resultatmålet er opfyldt, idet der i dialog med Arktisk Kommando (tidligere Grønlands Kommando), Forsvarsministeriet og Grønlands Selvstyre, er udarbejdet et beslutningsgrundlag for etablering af landbaseret AIS-dækning i Grønland i notatet Forslag til forsøg med nyt sejladsovervågningssystem i grønlandske farvande. Derudover har Søfartsstyrelsen indhentet erfaringer med satellitbaseret AIS i Grønland, hvorudfra det kan konkluderes, at systemet har potentiale til at erstatte et eller flere af de eksisterende overvågningssystemer for Arktis. På den baggrund er det anbefalingen, at der etableres et sejladsovervågningssystem for farvandet omkring Grønland baseret på AIS. Systemet anbefales etableret som et ét-årigt prøvesystem. Forsøgsperioden skal kortlægge styrker og svagheder ved systemet, hvorefter der tages stilling til, hvilke systemer der samlet bør benyttes for farvandet omkring Grønland. Der er endvidere udarbejdet en vejledende handlingsplan for initiativet med et nyt sejladsovervågningssystem til de grønlandske farvande. Ressourceforbruget på resultatmålet er højere end forventet, men er indenfor den tilladte udsvingsmargen for budgettet. Samlet set vurderes målopfyldelsen af resultatmålet som tilfredsstillende. Resultatkrav 8.5. Løbende optimering af farvandsafmærkning Som led i arbejdet med at optimere sejladssikkerheden i danske farvande arbejdes der over en årrække med forbedringstiltag i områder, hvor trafikdata og brugere peger på, at der er særlige udfordringer for trafikken. Resultatkravet afspejler dermed styrelsens mission om at øge sikkerheden på havet. Indsatsområder i 2012 var farvandene nord for Djursland samt Hatter, hvor styrelsen på baggrund af analyser af skibstrafikken ikke finder behov for at udarbejde handlingsplaner og tiltag til forbedring af sejladssikkerheden i området. Et tredje indsatsområde er farvandet Drogden, hvor adskillige analyser når til konklusionen, at en fjernelse af Drogden Fyr, som er placeret uhensigtsmæssigt midt i farvandet, vil kunne forbedre sejladssikkerheden i området. Anbefalingen er derfor, at omkostninger forbundet hermed undersøges nærmere. Der er endvidere indsamlet trafikdata fra tre udvalgte områder, Svendborg Sund, Østbroen i Storebælt og Sundet. Trafikdata for områderne er løbende opsamlet via det landbaserede AIS-system, mens